PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3197 - økofin Bilag 1
Offentligt

Samlenotat vedrørende EU’s flerårige finansielle ramme for perio-

den 2014 til 2020

25. oktober 2012

5. kontor

J.nr. 12/02905

Resumé

Kommissionen offentliggjorde i juni 2011sit forslag til den flerårige finansielle ramme, der efter-

følgende er blevet lettere opdateret i juli 2012 primært på baggrund af indarbejdelsen af Kroati-

en.. Det samlede udgiftsloft i forslaget udgør 1.092 mia. euro i forpligtelsesbevillinger svarende til

1,14 pct. af EU’s BNI. På indtægtssiden lægges op til en ændring af rabatsystemet og indførelse

af to nye indtægtskilder - en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny moms-indtægt. Den

faste formand for Det Europæiske Råd (DER) har indkaldt til et ekstraordinært topmøde for

stats- og regeringscheferne den 22.-23. november 2012 med henblik på at indgå en aftale om den

flerårige finansielle ramme.

KOM(2011)500, KOM(2011)403, KOM(2011)398, KOM(2011)510, KOM(2011)511,

KOM(2011)512, KOM(2011)737, KOM(2011)738, KOM(2011)739, KOM

(2011)740, KOM(2011)742, KOM (2012) 388.

Baggrund

Den faste formand for DER ventes på det ekstraordinære møde i Det Europæiske

Råd den 22.-23. november 2012 at søge enighed om den flerårige finansielle ram-

me 2014 – 2020. Det er forventningen, at den faste formand vil fremlægge en

kompromistekst i form af en revideret forhandlingsboks. Den reviderede forhand-

lingsboks ventes baseret på den forhandlingsboks som det cypriotiske formand-

skab vil forberede til brug for mødet i Rådet vedrørende almindelige anliggender

den 20. november 2012 samt på bilaterale konsultationer gennemført af den faste

formands kabinet med medlemsstaterne i perioden fra den 5. november 2012. Det

cypriotiske formandskab har endnu ikke fremlagt udkast til revideret forhand-

lingsboks.

Sagen har hjemmel i traktatens artikel 312 vedrørende den flerårige finansielle

ramme, artikel 311 vedrørende Unionens egne indtægter samt artikel 295 vedrø-

rende interinstitutionelt samarbejde.

Det følger af artikel 312 i Traktaten, at formålet med den flerårige finansielle

ramme er at sikre en velordnet udvikling i Unionens udgifter inden for rammerne

af dens egne indtægter, at den flerårige finansielle ramme fastlægges for en periode

på mindst fem år, og at det årlige budget overholder den flerårige finansielle ram-

me. Den finansielle ramme fastlægges i en forordning, som vedtages af Rådet med

enstemmighed, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse med et flertal af

sine medlemmer. Det fremgår endvidere, at Europa-Parlamentet, Rådet og

Kommissionen under hele proceduren træffer de nødvendige foranstaltninger

med henblik på at lette vedtagelsen. Det fremgår endvidere af Traktatens artikel

311, at Unionen tilvejebringer de nødvendige midler med henblik på at nå sine

mål og gennemføre sin politik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen fremlagde i løbet af efteråret 2011 forslag til de underliggende

sektorretsakter vedrørende EU’s politikker. Den flerårige finansielle ramme fast-

lægger de økonomiske rammer for disse underliggende sektorretsakter.

Formål og indhold

Kommissionen ønsker med sit forslag til den kommende flerårige finansielle

ramme et stærkt fremtidigt fælleseuropæisk budget med fokus på at skabe frem-

drift i EU2020 vækststrategien. For at styrke forbindelsen mellem EU’s budget og

EU’s 2020-mål foreslår Kommissionen en syv-årig budgetramme gældende for

perioden 2014 til 2020.

Principper for EU’s budget

Den flerårige finansielle ramme skal jf. forslaget bygge på en række principper.

Konkret fremhæver Kommissionen, at EU’s budget skal:



Finansiere fælleseuropæiske politikker, som medlemsstaterne har besluttet

skal håndteres på EU-niveau (fx den fælles landbrugspolitik).



Bidrage til solidaritet mellem alle medlemsstater og regioner (fx gennem

samhørighedspolitikken).



Finansiere tiltag, der bidrager til at færdiggøre det indre marked (fx gennem

finansiering af trans-europæisk infrastruktur).



Sikre synergi og stordriftsfordele gennem fælles løsninger (fx inden for

forskning, innovation, samarbejde om indre anliggender, migration og ret-

færdighed).



Give svar på vedvarende og nye udfordringer (fx på områderne miljø, kli-

maændringer, humanitær bistand, demografiske ændringer og kultur).

EU’s budget skal ifølge forslaget fokusere på nøgleprioriteter, europæisk mervær-

di, virkning og resultater samt på at skabe fælles goder over hele EU. Kommissio-

nen ønsker derfor et øget fokus på resultater, simplificering, opfyldelsen af på

forhånd opstillede betingelser og på at anvende EU’s budget som løftestang for

yderligere privat finansiering.

Udgiftsniveau

Kommissionen foreslår en flerårig finansiel ramme, som efter opdateringen i juli

2012 omfatter et samlet forpligtelsesniveau på 1.092 mia. euro for perioden 2014

til 2020 svarende til 1,14 pct. af EU’s BNI. Dette samlede forpligtelsesniveau

dækker over 1.033 mia. euro svarende til 1,08 pct. af EU’s BNI, som budgettek-

nisk placeres inden for den flerårige finansielle ramme samt et forpligtelsesniveau

på 58 mia. euro svarende til 0,06 pct. af BNI, som teknisk placeres uden for den

finansielle ramme. Kommissionen foreslår således at flytte flere udgiftsposter, der

i dag finansieres inden for rammen, uden for rammen for 2014 til 2020. Beta-

lingsniveauet vedrørende udgifter inden for den flerårige finansielle ramme udgør

988 mia. euro svarende til 1,03 pct. af EU’s BNI, mens betalingsniveauet vedrø-

rende udgifter uden for den flerårige finansielle ramme ikke fremgår af forslaget.

Kommissionens forslag svarer til en realvækst i udgiftsniveauet på ca. 5 pct. sam-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

menlignet med lofterne for indeværende finansielle rammeperiode, der gælder

perioden 2007 til 2013.

Det samlede foreslåede forpligtelsesniveau inden for og uden for den flerårige

finansielle ramme fremgår af

tabel 1.

Tabel 1

Det samlede udgiftsniveau i Kommissionens forslag (inden for og uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Samlede forpligtelser

inden for og uden for

den flerårige ramme

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

2014

151.097

2015

153.604

2016

154.706

2017

156.116

2018

157.085

2019

158.640

2020

160.304

1.091.551

1,16

1,15

1,14

1,13

1,12

1,14

Anm.: Kommissionen angiver ikke i sit forslag det samlede betalingsniveau inden for og uden for den flerårige fi-

nansielle ramme.

Kilde: KOM (2012) 388

Det foreslåede udgiftsniveau inden for den flerårige finansielle ramme, herunder

opdelingen på budgetkategorier fremgår af

tabel 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (inden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Kategori 1: Intelligent

og inkluderende

vækst

Herunder samhørig-

hedspolitikker

Kategori 2:

Bæredygtig vækst

(naturressourcer)

Herunder markeds-

ordninger og direkte

betalinger

Kategori 3: Sikkerhed

og borgerskab

Kategori 4:

Det globale Europa

Kategori 5:

Administration

Herunder administra-

tive udgifter til institu-

tioner

Forpligtigelser i alt

Som pct. af BNI

I alt 2014-

2020

494.763

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

64.769

67.015

68.853

70.745

72.316

74.386

76.679

50.464

57.845

51.897

57.005

53.177

56.190

54.307

55.357

55.423

54.357

56.474

53.371

57.501

52.348

379.243

386.472

42.363

41.756

41.178

40.582

39.810

39.052

38.309

283.051

2.620

9.400

8.622

2.601

9.645

8.755

2.640

9.845

8.872

2.679

9.960

9.019

2.718

10.150

9.149

2.757

10.380

9.301

2.794

10.620

9.447

18.809

70.000

63.165

7.047

143.282

1,10

7.115

145.021

1,09

7.184

146.400

1,08

7.267

147.759

1,08

7.364

148.690

1,07

7.461

150.195

1,06

7.561

51.000

151.888

1.033.235

1,06

1,08

Betalinger i alt

Som pct. af BNI

133.976

1,03

141.175

1,06

144.126

1,06

138.776

1,01

146.870

1,06

144.321

1,02

138.356

0,96

987.599

1,03

Anm.: Budgetkategorierne er ikke fuldt ud sammenlignelige med de tilsvarende budgetkategorier under den inde-

værende finansielle ramme, idet underprogrammer flyttes mellem kategorierne. Et fyldestgørende overblik

over sådanne bevægelser er ikke tilvejebragt af Kommissionen.

Kilde: KOM (2012) 388

Det foreslåede udgiftsniveau uden for den flerårige finansielle ramme, herunder

opdelingen på programmer fremgår af

tabel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3

Fordelingen af udgifterne i Kommissionens forslag (uden for den flerårige finansielle ramme)

Mio. euro 2011-priser

(forpligtelser)

Nødhjælpsreserve

Globaliseringsfond

Solidaritetsfond

Fleksibilitetsinstrument

Reserve til kriser i

landbruget

ITER

GMES

Den Europæiske Udvik-

lingsfond

Global klima- og

biodiversitetsfond

I alt uden for den

flerårige finansielle

ramme

I alt 2014-

2020

2.450

3.000

7.000

3.500

2.707

5.841

30.319

p.m.

58.316

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

350

429

1.000

500

886

834

3.317

p.m.

7.815

350

429

1.000

500

624

834

4.346

p.m.

8.583

350

429

1.000

500

299

834

4.394

p.m.

8.306

350

429

1.000

500

291

834

4.453

p.m.

8.357

350

429

1.000

500

261

834

4.526

p.m.

8.395

350

429

1.000

500

232

834

4.600

p.m.

8.445

350

429

1.000

500

114

834

4.710

p.m.

8.416

Anm.: Kommissionen har efter fremlæggelsen af det overordnede forslag oplyst, at den globale klima- og biodi-

versitetsfond foreslås etableret som et tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til

håndteringen af globale udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet fra allerede eksisterende instru-

menter fra EU’s budget, medlemsstaters budgetter og private donorer. Der er således ikke forudsat afsat

særskilte budgetmidler til fonden. Mekanismen indgår derfor heller ikke i opgørelsen af det samlede for-

pligtelsesniveau uden for den flerårige finansielle ramme. Kommissionen angiver ikke i sit forslag beta-

lingsniveau uden for den flerårige finansielle ramme.

Kilde: KOM (2012) 388

Budgetkategorier

Kommissionen opererer i forslaget med fem budgetkategorier:

Intelligent og inkluderende vækst

Bæredygtig vækst (naturressourcer)

Sikkerhed og borgerskab

Det globale Europa

Administration

I det store hele svarer opdelingen af den finansielle ramme på kategorier til den

nuværende struktur, når der ses bort fra forslagets del om at flytte udgifter uden

for rammen. Det skal imidlertid bemærkes, at indholdet af budgetkategorierne i

Kommissionens forslag ikke fuldt ud svarer til indholdet af de nuværende katego-

rier. Eksempelvis flyttes infrastrukturprogrammerne (TEN) fra kategori 1A (kon-

kurrenceevne for vækst og beskæftigelse) i den indeværende finansielle rammepe-

riode til samhørighedsdelen af den nye kategori 1. Tilsvarende flyttes en række

programmer, som i indeværende finansielle rammeperiode finansieres under bud-

getkategori 2 (beskyttelse og forvaltning af naturressourcer) til andre budgetkate-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gorier. Dette gælder bl.a. fødevareprogrammet for de socialt dårligst stillede og

fødevaresikkerhedsprogrammet, som flyttes fra kategori 2 i indeværende periode

til henholdsvis kategori 1 og 3 i Kommissionens forslag til den kommende finan-

sielle rammeperiode. Hertil kommer oprettelsen af et kriseinstrument til land-

brugssektoren uden for den flerårige finansielle ramme.

Budgetkategori 1(intelligent og inkluderende vækst)

Budgetkategori 1 (intelligent og inkluderende vækst) opdeles i forslaget ikke som i

indeværende rammeperiode i en A og en B underkategori. Det er dog præciseret,

hvilken del af budgetkategorien, der afsættes til økonomisk, social og territorial

samhørighed. Kommissionen foreslår et samlet forpligtelsesniveau til budgetkate-

gori 1 på 495 mia. euro, hvoraf 379 mia. euro reserveres til samhørighedspolitik-

ker. Der foreslås således afsat 116 mia. euro til de ikke-samhørighedsrelaterede

politikker.

Kommissionen lancerer under overskriften ”Horisont 2020” et nyt fælles strate-

gisk rammeprogram for forskning, innovation og teknologiudvikling. Der foreslås

afsat 80 mia. euro til programmet, som omfatter det eksisterende forskningsram-

meprogram, hovedparten af innovationsprogrammet CIP og EIT fra den nuvæ-

rende kategori 1A. Der foreslås afsat 15,3 mia. euro under budgetkategori 1 til

uddannelse, mens den ”ikke-innovative” del af CIP relanceres som et særligt pro-

gram til at fremme SMV’ers konkurrenceevne, hvortil der foreslås afsat 2,2 mia.

euro. For så vidt angår Galileo budgetteres med i alt 7 mia. euro i forpligtelsesbe-

villinger over perioden.

Under ”økonomisk, social og territorial samhørighed” oprettes en selvstændig

infrastrukturfacilitet kaldet Connecting Europe Faciliteten til fremme af grænse-

overskridende transport-, energi- og IKT-infrastruktur, hvortil foreslås afsat 40

mia. euro. Hertil kommer 10 mia. euro fra Samhørighedsfonden øremærket til

transportinfrastrukturinvesteringer i samhørighedslandende. Den nye facilitet er-

statter de nuværende TEN-programmer og udvides til også at omfatte IKT (bred-

bånd og digitale services).

Der lægges endvidere op til oprettelsen af såkaldte ”transitionsregioner”, som bl.a.

erstatter de nuværende indfasnings- og udfasningsregioner. Transitionsregionerne

defineres som regioner med et BNP på 75 – 90 pct. af EU-gennemsnittet. Kon-

vergensregioner og konkurrenceevneregioner fremgår fortsat for så vidt angår

kategoriseringen af regionerne i EU, idet disse regionskategorier nu betegnes hen-

holdsvis de mindst og de mest udviklede regioner. Territorial samhørighed er også

fortsat et særskilt underområde.

Kommissionen lægger endvidere op til en nedjustering af BNP-loftet for, hvor

meget strukturfondsstøtte et land kan modtage henset til medlemsstaternes ab-

sorptionskapacitet. Loftet nedjusteres således til 2,5 pct. af BNP.

I forslaget lægges op til, at en minimumsandel af strukturfondsstøtten skal anven-

des via Socialfonden til fx fremme af beskæftigelse, social inklusion og uddannelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(25 – 52 pct. afhængig af velstandsniveau, hvor mere velstående regioner skal an-

vende 52 pct.) Der lægges samtidig op til at mere velstående regioner primært skal

anvende den resterende del af deres nationale strukturfondskonvolut på innovati-

on, SMV’ernes konkurrenceevne samt støtte til overgangen til en lav-

emissionsøkonomi i alle sektorer, fx via energieffektiviseringstiltag.

Der lægges i forslaget endvidere op til indførelse af en ny governance-struktur på

samhørighedsområdet, bl.a. ved partnerskabskontrakter mellem EU-

Kommissionen og medlemsstaterne, som skal opstille mål og betingelser for om-

sætning af strukturfondsmidlerne til gennemførelse af Europa 2020-målene. Hertil

kommer indførsel af resultatorienteret konditionalitet ved i højere grad end hidtil

på forhånd at opstille betingelser, som støtten skal leve op til – både ”ex ante”,

dvs. rammer der skal være på plads inden indsatsen kan igangsættes, og relateret til

faktiske resultater. Manglende overholdelse heraf kan i yderste konsekvens føre til

annullering af støtte. Samtidig lægges op til oprettelsen af en national performance

reserve på 5 pct. af midlerne i strukturfondene, som på baggrund af en midtvejs-

evaluering skal tildeles de programmer og programprioriteter, som har leveret de

bedste resultater for så vidt angår udmøntningen af strukturfondspolitikkerne og

bidrag til Europa 2020-målsætningerne. Kommissionen lægger desuden vægt på,

at administrationsomkostningerne er proportionale, og at den administrative byr-

de i forbindelse med forvaltningen af midlerne bliver nedbragt.

Der lægges endvidere op til at samhørighedspolitikken underlægges makroøko-

nomisk konditionalitet, hvorefter betalinger til lande der ikke efterkommer hen-

stillinger fra Rådet vedrørende håndteringen af makroøkonomiske problemer kan

suspenderes. Samtidigt foreslås mulighed for en midlertidig højere EU-

finansieringssats for kriseramte lande, som modtager finansiel assistance jf. Trak-

tatens artikel 136 eller 143.

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst)

Budgetkategori 2 (bæredygtig vækst) omfatter bl.a. udgifterne til markedsordnin-

ger og direkte landbrugsstøtte, landdistriktspolitikken, fiskeri og miljø. Der fore-

slås afsat 386 mia. euro til budgetkategorien, hvoraf 283 mia. euro reserveres til

markedsrelaterede udgifter og direkte støtte. Hertil kommer 92 mia. euro til land-

distriktsudvikling, 7 mia. euro til fiskeri og 3 mia. euro til miljø og klima.

Forslaget lægger op til, at det skal være obligatorisk, at 30 pct. af den direkte støtte

gøres grøn (”greening”) sikret gennem krav om gennemførelse af nye, verificerba-

re tiltag.

Kommissionen lægger i sit forslag op til en tilnærmelse af medlemsstaternes hek-

tarstøttesats over perioden, således at medlemsstater med et støtteniveau (direkte

betalinger), der ligger under 90 pct. af gennemsnittet, skal have forøget deres hek-

tarstøttesats med en tredjedel af forskellen mellem deres nuværende niveau og 90

pct. af gennemsnittet. Dette finansieres gennem en proportional reduktion i støt-

ten til medlemsstater, hvis hektarstøttesats ligger over gennemsnittet. Der lægges

også op til at omfordele landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne på bag-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

grund af en række objektive kriterier, som afspejler de fremtidige økonomiske,

sociale, miljømæssige og territoriale mål i landdistriktspolitikken. Kommissionen

har endvidere fremsat forslag om at tillade fleksibilitet mellem de to søjler i land-

brugspolitikken samt forslag om at indføre et loft (”capping”) af støtten til de

største landbrug. Midlerne frigjort ved capping skal ifølge forslaget overføres til de

nationale landdistriktskonvolutter.

Budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 18,8 mia. euro til

budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab).

Kommissionen foreslår en sammenlægning af de nuværende instrumenter inden

for retlige og indre anliggender (RIA) til to fonde for henholdsvis migration og

asyl og intern sikkerhed. Hensigten er, at færre programmer i kombination med

simplificering af administrative procedurer kan bidrage til at strømline arbejdet

inden for kategorien. Fondene skal ifølge forslaget have en betydelig ekstern di-

mension, samtidig med at der skal være mulighed for at reagere hurtigt i tilfælde af

nødsituationer.

Kommissionen foreslår desuden en styrkelse af det nuværende civilbeskyttelsesin-

strument, der har en intern dimension placeret i kategori 3 samt en ekstern dimen-

sion under kategori 4.

Budgetkategori 4 (det globale Europa)

Kommissionens forslag indeholder et forpligtelsesniveau på 70 mia. euro til bud-

getkategori 4.

Der foreslås ingen fundamental ændring af strukturen inden for kategori 4, om

end der foreslås etableret et nyt strategisk partnerskabsinstrument med særligt

fokus på vækstøkonomier til erstatning for det nuværende instrument for indu-

strialiserede lande. Herudover foreslås et tværgående forordning, der blandt andet

indeholder fælles regler og procedurer for implementering af de eksterne instru-

menter (kategori 4).

Naboskabsinstrumentet foreslås væsentligt styrket, ligesom organiseringen heraf

strømlines Derudover foreslår Kommissionen en modernisering af før-

tiltrædelsesprogrammet, hvor bl.a. fokus på finansieringsinstrumenter styrkes.

Under udviklingsinstrumentet (DCI) foreslås et pan-afrikansk instrument til im-

plementering af den fælles EU/Afrika-strategi. Udviklingsbistanden foreslås yder-

ligere fokuseret med en mere differentieret tilgang til partnerlandene.

Budgetkategori 5 (administration)

Kommissionen foreslår, at der forpligtes 63 mia. euro til budgetkategori 5 (admi-

nistration). Kommissionen har i forslaget udskilt udgifterne til pensioner og Eu-

ropaskolerne. Heraf fremgår, at ca. 20 pct. af de samlede udgifter vedrører pensi-

oner og Europaskolerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udgiftsposter uden for den flerårige finansielle ramme

Kommissionen foreslår at placere i alt ni fonde og reserver uden for den flerårige

finansielle ramme: Nødhjælpsreserven, Globaliseringsfonden, Solidaritetsfonden,

fleksibilitetsinstrumentet, ITER, GMES, krisereserve til landbrugssektoren, global

klima- og biodiversitetsfond og Den Europæiske Udviklingsfond. De samlede

forpligtelser til disse programmer udgør 58 mia. euro.

Fleksibilitet

Forslaget til Rådets forordning for den flerårige finansielle ramme og forslag til

den inter-institutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissio-

nen (IIA) indeholder en række elementer, som vil øge fleksibiliteten.

Kommissionens foreslår en betydelig forøgelse af fleksibilitetsinstrumentet (fra

200 til 500 mio. euro årligt) og en nye krisefond for landbruget. Formålet for Glo-

baliseringsfonden udvides, så den også omfatter landbruget, der kan tildeles op til

83 pct. af den samlede ramme (dvs. 2,5 mia. euro af i alt 3,0 mia. euro). Man læg-

ger også op til øget adgang til at overføre uforbrugte midler fra tidligere budgetår

under Nødhjælpsreserven, Fleksibilitetsinstrumentet og den nye infrastrukturfaci-

litet. Formålet med den globale klima- og biodiversitetsfond vil være at etablere en

tværgående mekanisme, der skal kanalisere og registrere bidrag til håndteringen af

globale udfordringer på klima- og biodiversitetsområdet gennem eksisterende EU-

instrumenter. Arbejdet vil basere sig på bidrag fra EU-budgettet, medlemsstater-

nes budgetter og private donorer. Der forudses således ikke afsat særskilte bud-

getmidler til mekanismen.

Kommissionen foreslår endvidere en margin til uforudsete udgifter, der kan mobi-

liseres udover loftet i den flerårige finansielle ramme på makismalt 0,03 pct. af

EU’s BNI (svarende til ca. 30 mia. euro), men som samtidig skal være inden for

loftet for egne indtægter.

Kommissionen har endvidere til hensigt at øge fleksibiliteten i de enkelte pro-

grammer, idet der foreslås mulighed for at afvige fra de indikativt udmeldte ram-

mer for programmer vedtaget i fælles beslutningstagning fra 5 til 10 pct.

Finansiering af EU’s budget

Kommissionens forslag til EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020 inde-

holder følgende forslag vedrørende indtægtssiden:



Et nyt rabatsystem.



To nye indtægtskilder – en ny skat på finansielle transaktioner samt en ny

moms-indtægt, der fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt.



En reduktion i den andel af traditionelle egne indtægter, som landene må be-

holde som administrationsbidrag.

Nyt rabatsystem

Elementerne i det nuværende rabatsystem er følgende:



En rabat til Storbritannien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på betalingen til Storbri-

tanniens rabat.

Tyskland, Østrig, Sverige og Nederlandenes rabat på deres moms-bidrag til

EU’s budget.

Et yderligere fast rabatbeløb til Nederlandene og Sverige

Kommissionen foreslår at ophæve det nuværende rabatsystem og erstatte det med

et nyt og enklere system, der erstatter de oven for nævnte rabatter med faste ra-

batbeløb til Storbritannien, Tyskland, Nederlandene og Sverige, mens Østrig ikke

længere er rabatmodtager. Forslaget begrundes med, at netop disse lande uden

disse rabatter ville få et uforholdsmæssigt stort nettobidrag til EU’s budget i for-

hold til deres relative (købekraftskorrigerede) velstandsniveau.

Tabel 4 viser Kommissionens forslag til rabatter.

Tabel 4

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem (mio. euro pr. år)

Land

Tyskland

Nederlandene

Sverige

Storbritannien

Mio. euro. pr. år.

2.500

1.050

350

3.600

Kilde: Forslag til Rådets beslutning om den Europæiske Unions system for egne indtægter KOM(2011) 510.

Det bemærkes, at der er tale om

bruttorabatter,

hvilket indebærer, at rabatmodta-

gerne skal bidrage til finansieringen af rabatterne. Nettorabatterne er således lave-

re end beløbene angivet i tabel 4.

Kommissionens forslag til nyt rabatsystem vil indebære et betydeligt fald i den

samlede rabatmængde i forhold til det nuværende rabatsystem.

Nye egne indtægtskilder

Kommissionen foreslår at indføre en finansiel transaktionsskat samt en ny moms-

indtægt, der fuldt ud skal erstatte den nuværende moms-indtægt. Kommissionen

lægger op til, at de nye indtægtskilder skal indføres senest 1. januar 2018, og pro-

venuet herfra skal medgå til at reducere medlemslandenes BNI-bidrag.

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 9. oktober 2012 for

en uddybning af status for forhandlingerne om finansiel transaktionsskat.

Nedsættelse af administrationsbidraget ved opkrævning af egne indtægter

Kommissionen foreslår at reducere den andel af de traditionelle egne indtægter,

herunder især told, som medlemslandene må beholde i administrationsbidrag, fra

25 pct. til 10 pct. Forslaget begrundes i et ønske om at eliminere den budgetmæs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sige fordel til visse medlemslande som følger af, at deres reelle administrations-

omkostninger er væsentligt lavere. Der er med forslaget tale om en tilbagevenden

til situationen fra før 2000.

Europa-Parlamentets holdning

I Europa-Parlamentets beslutning af 8. juni 2011 om ”investering

i fremtiden: en ny flerårig

finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa”

tilkendegives Eu-

ropa-Parlamentets holdning til den flerårige finansielle ramme. Beslutningen blev

truffet forud for offentliggørelsen af Kommissionens forslag.

I Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om ”den

flerårige finansielle ramme og

egne indtægter”

tilkendegives i forlængelse af ovenstående beslutning en række for Eu-

ropa-Parlamentet centrale principper for indgåelsen af en aftale om den flerårige

finansielle ramme, herunder vedrørende Europa-Parlamentets inddragelse i forhand-

lingerne.

I Europa-Parlamentets interimsbetænkning af 23. oktober 2012

”med henblik på at

opnå et positivt resultat af proceduren for godkendelse af den flerårige finansielle ramme for årene

2014-2020”

bekræftes i store træk Europa-Parlamentets velkendte holdninger vedrø-

rende den flerårige finansielle ramme samt vedrørende principperne for indgåelsen af

en aftale herom. Herunder bl.a. ønsket om et højt udgiftsniveau, en reform af EU’s

indtægtssystem samt betydelig øget fleksibilitet i den kommende budgetramme.

Nærhedsprincippet

Eftersom der er tale om forslag i relation til EU’s flerårige finansielle ramme og

Unionens egne indtægter, kan det kun behandles på EU-niveau. Forslaget er der-

for i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for dansk ret. En udmøntning af den

flerårige finansielle ramme i form af EU’s årlige budgetter vil resultere i et dansk

bidrag til EU’s budget, som skal opføres på de årlige forslag til finanslov.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag vedrører et forpligtelsesniveau på 1.033 mia. euro og et

betalingsniveau på 988 mia. euro inden for den flerårige finansielle ramme, og

yderligere forpligtelser på 58 mia. euro uden for den flerårige finansielle ramme.

Betalingsniveauet uden for den flerårige finansielle ramme er ikke angivet i Kom-

missionens forslag.

Den flerårige finansielle ramme 2014 til 2020 vil være forbundet med væsentlige

statsfinansielle konsekvenser for Danmark. De nærmere specifikke konsekvenser

vil afhænge af den endelige aftale, herunder det overordnede udgiftsniveau samt

beslutningen om Unionens egne indtægter, herunder rabatter og evt. nye ind-

tægtskilder for de enkelte medlemsstaters finansieringsandel.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmarks bidrag til EU’s budget er på finansloven for 2012 budgetteret til 19,6

mia. kr. Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til udgiftsniveau i den

kommende flerårige finansielle ramme er på det foreliggende grundlag estimeret til

et dansk merbidrag i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt i perioden 2014 til 2020.

Den isolerede effekt af Kommissionens forslag til en reduktion af den samlede

rabatmængde er estimeret til ved en gennemførelse at kunne bringe Danmark tæt

på at få reduceret sit bidrag til andre landes rabatter med 1 mia. kr. Det er ikke på

det foreliggende grundlag muligt at estimere de statsfinansielle konsekvenser af

Kommissionens forslag til nye indtægtskilder.

Høringer

Sagen har ikke været sendt i høring.

Dansk holdning

Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til

sammenlignelige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til

at finansiere andre velhavende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ sær-

behandling af Danmark, som ikke er acceptabel. Fra dansk side så man gerne an-

dre landes rabatter afskaffet, men erkender at dette ikke er realistisk. Regeringen

lægger derfor afgørende vægt på kravet om en korrektion på 1 mia. kr. årligt til

Danmark fra 2014 og fremefter.

Regeringen lægger endvidere betydelig vægt på, at EU’s budget skal afspejle, at

medlemsstaterne for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser på at konso-

lidere deres offentlige finanser. Derfor bør EU’s budget for perioden 2014-2020

ikke stige i reale termer. Kommissionens forslag er i lyset heraf klart for højt. Re-

geringen finder på linje med en række andre lande, at det overordnede forpligtel-

sesniveau ikke bør overstige 1,00 pct. af EU’s BNI.

Regeringen lægger endvidere vægt på så høj en grad af modernisering af EU’s

budget som muligt gennem reelle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og

beskæftigelsesfremmende politikker og gennem øget fokus på natur, miljø, klima

og energi på tværs af budgettets udgiftsområder. Regeringen ser også gerne om

muligt eksterne relationer samt retlige og indre anliggender styrket i forhold til i

dag. Regeringen lægger i forlængelse heraf vægt på væsentlige reduktioner i udgif-

terne til landbrugspolitikken, samhørighedspolitikken samt administrationsudgif-

terne med henblik på at sikre overordnet budgetdisciplin og frigørelse af ressour-

cer til de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker.

For så vidt angår fleksibilitet, finder regeringen Kommissionens forslag klart for

vidtgående, idet spørgsmålet må ses i tæt sammenhæng med det samlede udgifts-

niveau. Det er endvidere regeringens principielle holdning, at alle udgiftsposter

bør afholdes inden for rammerne af den flerårige finansielle ramme med henblik

på at sikre fuld transparens.

Regeringen finder det afgørende at fastholde medlemslandenes eneret til skatte-

opkrævning. Nye indtægtskilder må således ikke få karakter af en EU-skat. Fra

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dansk side vil man gerne drøfte reformer af indtægtssystemet, der f.eks. anvender

et andet beregningsgrundlag end det nuværende moms- og BNI-

beregningsgrundlag, idet beregningsgrundlaget og satserne for indtægtskilderne

som hidtil skal defineres af medlemslandene.

Der henvises til samlenotat forud for mødet i ECOFIN den 9. oktober 2012 for

en uddybning af status for forhandlingerne om finansiel transaktionsskat samt

regeringens holdning hertil.

Andre landes holdninger

Drøftelserne af den flerårige finansielle ramme i regi af Rådet vedrørende almin-

delige anliggender tager udgangspunkt i den såkaldte ”forhandlingsboks-metode”,

som også er anvendt ved tidligere forhandlingsrunder. I denne forhandlingsrunde

er metoden anvendt af det danske og nu det cypriotiske formandskab. Forhand-

lingsboksen er et politisk dokument, der indeholder alle de aftaleelementer, som

stats- og regeringscheferne i sidste ende vil skulle godkende – dvs. ”den samlede

pakke”, herunder både udgiftssiden og indtægtssiden.

Status for forhandlingsboksen

Den foreliggende forhandlingsboks udgør rammen for de videre forhandlinger

om den kommende flerårige finansielle ramme frem mod det ekstraordinære DER

den 22.-23. november. I forhandlingsboksens indledning fastslår det cypriotiske

formandskab, at reduktioner i det overordnede udgiftsniveau i forhold til det af

Kommissionen foreslåede vil være nødvendigt, såfremt en aftale skal kunne ind-

gås. Formandskabet har endnu ikke konkretiseret dette i form af forslag til kon-

krete budgettal. Det indledende kapitel fastsætter yderligere overordnede rammer

for en kommende aftale, herunder behovet for at afspejle konsolideringsbestræ-

belserne i medlemsstaterne samt sikring af et vækst-, beskæftigelses-, konkurren-

ceevne- og samhørighedsfremmende budget. Det indledende kapitel indeholder

endvidere referencer til behovet for at sikre europæisk merværdi, subsidiaritet,

proportionalitet, solidaritet, integrering af klima- og miljøhensyn og øget kvalitet i

budgetanvendelsen.

Forhandlingsboksen lægger i sin nuværende form op til, at den kommende fleråri-

ge finansielle ramme grundlæggende struktureres efter følgende udgiftskategorier:



Budgetkategori 1a – konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

Budgetkategori 1b – økonomisk, social og territorial samhørighed

Budgetkategori 2 – bæredygtig vækst

Budgetkategori 3 – sikkerhed og borgerskab

Budgetkategori 4 – det globale Europa

Budgetkategori 5 – administration

Forhandlingsboksens struktur indebærer ændringer i forhold til det af Kommissi-

onen foreslåede, herunder:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Oprettelsen af to underkategorier under budgetkategori 1, således at katego-

rien struktureres på samme måde som i indeværende finansielle rammeperi-

ode med en a- og en b-kategori.

Overflytning af infrastrukturfaciliteten fra samhørighedsdelen i Kommissi-

onens forslag til kategori 1a.

Indplaceringen af ITER og GMES under kategori 1a (placeret uden for

rammen i Kommissionens forslag).

Indplacering af Krisereserven for landbruget under kategori 2 (placeret

uden for rammen i Kommissionens forslag).

Indplacering af Nødhjælpsreserven under kategori 4 (placeret uden for

rammen i Kommissionens forslag).

Forhandlingsboksen fastholder fortsat forslag om etablering og/eller fortsættelse

af en række instrumenter uden for den flerårige finansielle ramme (Fleksibilitetsin-

strumentet, Solidaritetsfonden, Globaliseringsfonden og Den Europæiske Udvik-

lingsfond), idet der som udgangspunkt

ikke

lægges op til en etablering af en mar-

gin til uforudsete udgifter, der kan mobiliseres udover loftet i den flerårige finan-

sielle ramme på makismalt 0,03 pct. af EU’s BNI, som foreslået af Kommissio-

nen.

For så vidt angår den nærmere konkrete udmøntning af de forskellige udgiftsom-

råder gælder, at forhandlingsboksen i sin nuværende form fortsat holder alle

spørgsmål vedrørende udgiftsniveau og fordelingsmæssige spørgsmål åbne, idet

formandskabet som nævnt endnu ikke har taget hul på diskussionen om konkrete

budgettal.

For så vidt angår indtægtssiden gælder ligeledes, at alle forhandlingsspørgsmål

principielt set fortsat er åbne, herunder vedrørende evt. nye indtægtskilder samt

spørgsmålet om korrektioner.

Status for medlemsstaternes holdninger

Det har længe stået klart, at forhandlingen grundlæggende står mellem på den ene

side en gruppe bestående af primært nettobidragyderlande, der argumenterer for

budgetdisciplin, og på den anden side Kommissionen, Europa-Parlamentet og et

flertal af lande (primært nettomodtagere), der argumenterer for et ekspansivt bud-

get.

Drøftelserne i Rådet hidtil har vist, at nettobetalerne står fast på deres krav om

betydelige udgiftsreduktioner. Drøftelserne viser endvidere, at der er et betydeligt

nedadgående pres på udgifterne til samhørighed fra gruppen af nettobetalere.

Heroverfor står den store gruppe af samhørighedslande. Få lande efterspørger

reduktioner i landbrugsstøtten, mens en gruppe af lande klart har tilkendegivet, at

man opfatter Kommissionens forslag som et absolut minimum. Samhørigheds-

landene har givet udtryk for, at man ønsker reduktioner i udgifterne til landbrug -

såfremt der skal realiseres udgiftsreduktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Om end nogle lande støtter en modernisering af EU’s budget med øget fokus på

de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende politikker, står det samtidig klart, at

et flertal af medlemsstater har samhørighedsmidlerne og/eller landbrugsbudgettet

som væsentligste indholdsmæssige prioritet.

For så vidt angår indtægtssiden udgør spørgsmålet om nationale rabatter en abso-

lut hovedprioritet for en række store bidragydere. Kommissionens forslag til re-

duktion i rabatvolumen afvises i den forbindelse kategorisk af disse lande. Også

Kommissionens forslag til nye egne indtægter har mødt betydelig skepsis.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for møderne i

Rådet (almindelige anliggender) den 18. juli 2011 (skriftlig forelæggelse), den 12.

september 2011, den 15. november 2011, den 5. december 2011, den 27. januar

2012, den 26. marts 2012, den 24. april 2012, den 29. maj 2012, den 26. juni 2012,

den 24. juli (skriftlig forelæggelse) og den 21. september 2012.

Der er den 27. juli 2011 oversendt grund- og nærhedsnotater vedrørende hen-

holdsvis udgiftssiden og indtægtssiden af den flerårige finansielle.