Notits
Referat af mødet i ECOFIN-Budget og Forligsudvalget med
Europa-parlamentet den 9. og 13. november
Det var ikke muligt at opnå enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om
EU’s budget for 2013 på mødet i ECOFIN-Budget den 9. november med fortsæt-
telse den 13. november.
Europa-Parlamentet fremsatte på mødet i ECOFIN-Budget den 9. november
krav om en ufinansieret bevillingstilførsel til ændringsbudget 5 og 6 til EU’s bud-
get for 2012 på i alt 9,7 mia. euro, ligesom Parlamentet først ville forhandle om
EU’s budget for 2013, når der var opnået enighed om ændringsbudgetterne til
EU’s budget for 2012. Fra Rådets side insisterede en række af de lande, der lægger
vægt på budgetdisciplin, herunder Danmark, på at anvise finansiering til æn-
dringsbudgetterne samt på at forhandle alle elementerne på dagsordenen for mø-
det i ECOFIN som en pakke.
Formandskabet konstaterede på baggrund heraf, at der ikke kunne opnås enighed,
og mødet blev derfor suspenderet med henblik på genoptagelse den 13. novem-
ber, hvor 3-ugers fristen for indgåelse af aftale om EU’s budget for 2013 i For-
ligsudvalget med Europa-Parlamentet udløb.
ECOFIN-Budget godkendte den 13. november ændringsbudget 5, der vedrører
en tilførsel fra EU’s Solidaritetsfond på 670 mio. euro som følge af kraftige jord-
skælv i Norditalien i maj 2012, men fastholdt kravet om finansiering af ændrings-
budget 6 på i alt 9 mia. euro samt at drøfte ændringsbudget 6 og EU’s budget for
2013 som en pakke.
Europa-Parlamentet ønskede på denne baggrund ikke at fortsætte forhandlinger-
ne.
Kommissionen vil nu skulle fremlægge et nyt forslag til EU’s budget for 2013,
som Rådet og Parlamentet så vil skulle tage stilling til.
Hvis det ikke viser sig muligt at indgå en aftale om EU’s budget for 2013, der kan
træde i kraft pr. 1. januar 2013, vil der månedligt kunne afholdes udgifter svarende
til 1/12 af EU’s budget for 2012.
20. november 2012
5. kontor/CAZ