PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3198 - økofin Bilag 1
Offentligt

Enhed

[Navn]

Sagsbehandler

[INI]

Koordineret med

[INI]

Sagsnr.

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 13.

november 2012

1. Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)

- Status over drøftelserne

KOM-dokument foreligger ikke

2. Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)

- Orientering fra formandskabet

KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453

3. Fælles tilsynsmekanisme på bankområdet

- Status for drøftelserne

KOM (2012) 511

4. Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

- Status for drøftelserne

KOM(2012) 631

5. Forhandlingsmandat til Kommissionen til revision af

rentebeskatningsaftaler med tredjelande

- Orienterende debat

KOM-dokument foreligger ikke

6. Opfølgning på Det Europæiske Råd

- Udveksle synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

7. Opfølgning på det årlige møde mellem IMF og

Verdensbankgruppen i Tokyo den 12.-14. oktober 2012

- Udveksle synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

8. Klimafinansiering

- Udkast til Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

9. Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

- Udkast til Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

10. Modernisering af EU’s statsstøttepolitik

- Udkast til formandskabskonklusioner

KOM (2012) 209

Side 15

Side 2

Side 7

Doknr.

Dato

Side 20

Side 25

Side 28

Side 32

Side 35

Side 39

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 1: Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-

pack”): Status på trialogforhandlinger

Resumé

Kommissionen fremsatte d. 23. november 2011 forslag til to forordninger (den

såkaldte ”two-pack”) om styrket budgetdisciplin for eurolandene: dels et forslag til

forordning vedr. budgetplaner og dels et forslag til forordning vedr. styrket overvågning

af eurolande, der har alvorlige finansielle vanskeligheder. Der blev opnået politisk

enighed om det danske EU-formandskabs kompromisforslag på Rådsmødet d. 21.

februar i år, men Europa-Parlamentet (EP) opnåede dog først et politisk

forhandlingsmandat på plenarforsamlingen d. 13. juni. Trialogforhandlinger er indledt

d. 11. juli under cypriotisk formandskab, men skrider kun langsomt frem. Derfor har

stats- og regeringscheferne på det seneste topmøde i Det Europæiske Rådsmøde

opfordret til at forhandlingerne afsluttes inden udgangen af 2012.

På det kommende ECOFIN ventes det cypriotiske formandskab at redegøre for status

på trialogforhandlingerne mhp. at afklare landenes holdning til en række af EP’s

ændringsforslag.

Baggrund

På eurotopmødet d. 26. oktober 2011 blev der truffet en række principbeslutninger

vedr. en styrkelse af eurosamarbejdet, herunder konkrete forpligtelser vedr. yderligere

styrkelse af budgetdisciplinen blandt eurolandene. Dele af disse forpligtelser er

foreslået udmøntet i EU-lovgivning i Kommissionens to forslag til forordninger af d. 23.

november 2011, som skal vedtages ved fælles beslutningsprocedure af Rådet og

Europa Parlamentet. Det drejer sig dels om et forslag til forordning vedr.

budgetopfølgning og overvågning af lande i EDP-proceduren og dels om et forslag til

forordning vedr. styrket overvågning af eurolande, der oplever finansielle

vanskeligheder eller har et låneprogram.

På baggrund af forhandlinger i Rådsarbejdsgruppen ledet af det danske formandskab,

blev der allerede på Rådsmødet 21. februar i år opnået politisk enighed om

formandskabets kompromisforslag. Dermed var vejen banet for at indlede

forhandlinger med Europa Parlamentet og Kommissionen.

Europa Parlamentets ordførere på de to forordninger opnåede dog først et

forhandlingsmandat til trialogforhandlinger med Rådet på plenarforsamlingen d. 13.

juni i år. Trialogforhandlinger er indledt den 11. juli under det cypriotiske formandskab.

Indhold

På eurotopmødet 26. oktober 2011 var der enighed mellem eurolandene om en

styrkelse af eurosamarbejdet. Eurolandene var således enige om hver især at forpligte

sig til bl.a. 1) at indføre budgetbalanceregler i national lovgivning senest ved

udgangen af 2012, 2) at basere nationale finanslove på uafhængige prognoser, 3) at

konsultere hinanden før vedtagelsen af større økonomisk-politiske tiltag og reformer,

4) at efterleve anbefalingerne fra den relevante kommissær vedr. implementeringen af

Stabilitets- og Vækstpagten. Kommissionen og eurogruppen skulle derudover have

mulighed for (inden vedtagelsen) at undersøge og udtale sig om den nationale

finanslov for eurolande i proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. For lande

med et låneprogram skulle der være mulighed for at øge overvågningen, hvis

programimplementeringen var i fare. Dele af disse forpligtelser er omsat til EU-

lovgivning i kraft af two-packen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De to forordninger har flg. hovedindhold i den form, som Rådet opnåede enighed om

den 21. februar 2012 på basis af Kommissionens oprindelige forslag:

Forslag til forordning vedr. budgetplaner m.v.

Formålet med Kommissionens forslag om overvågning og vurdering af eurolandenes

finanslovsforslag er at styrke budgetdisciplinen i euroområdet og dermed sikre

eurolandenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler i Stabilitets- og

Vækstpagten, herunder særligt landenes korrektion af uforholdsmæssigt store

underskud.

For at styrke eurolandenes finanslovsproces og effekten af det europæiske semester

lægger forslaget op til en fælles tidslinje for finanslovsprocessen med konkrete

skæringsdatoer for eurolandenes udmelding af mellemfristede budgetmål,

fremlæggelse af finanslovsforslag og endelig vedtagelse af finansloven.

For at styrke opfølgningen på landenes mellemfristede budgetmål lægger de generelle

bemærkninger til forslaget op til, at eurolandene skal indføre bindende nationale

finanspolitiske regler, der implementerer landenes mellemfristede budgetmål.

Reglerne skal dække hele den offentlige sektor og skal helst være grundlovsfæstede.

For at styrke eurolandenes overholdelse af de fælles finanspolitiske regler lægger

forslaget op til, at der skal gennemføres overvågning og vurdering af en budgetplan

for det kommende år fra det enkelte euroland, som den 15. oktober hvert år skal

præsenteres for Kommissionen og eurogruppen. Budgetplanen skal som minimum

indeholde landenes mål for den offentlige saldo samt større poster for udgifter og

indtægter, fremskrivninger af udgifter og indtægter uden nye tiltag samt en

specificering af tiltag, der sikrer overholdelse af budgetmålene. Ved særlig

utilstrækkelig overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagtens krav til opfyldelse af

budgetmålet skal Kommissionen inden for to uger kunne anmode det pågældende

land om en revideret budgetplan. Kommissionen kan ud fra en helhedsvurdering

udtale sig om det pågældende lands budgetplan, hvorudfra eurogruppen kan drøfte

det pågældende lands budgetmæssige situation. Kommissionen har ikke formelle

beføjelser til at tage yderligere skridt over for det pågældende land.

Eurolandene skal rettidigt informere Kommissionen og eurogruppen om eventuelle

planer om at udstede yderligere national gæld. Dette skal ske inden for en fælles

ramme, som skal fastsættes af Kommissionen og medlemslandene.

For at styrke eurolandenes korrektion af uforholdsmæssigt store underskud lægger

forslaget op til øget budgetovervågning af lande i proceduren for uforholdsmæssigt

store underskud (EDP). Eurolande skal efter en rådsbeslutning om et

uforholdsmæssigt stort underskud og en henstilling om at korrigere underskuddet

rapportere til Kommissionen og ECOFIN angående opfølgningen på henstillingen,

effekten af nye diskretionære tiltag, budgetmålene samt information angående tiltag til

at opfylde målene, hvilket skal gøres senest 6 måneder efter vedtagelse af

henstillingen og hver 6. måned derefter. Hvis det pågældende land har modtaget et

pålæg (en skærpet henstilling) skal landets budgetopfølgningsrapport indeholde

information om tiltag, der sikrer overholdelse af det konkrete pålæg. Lande i EDP-

proceduren kan blive pålagt en ekstern revision af kvaliteten af landets statistik over

offentlige finanser. Ligeledes kan lande blive pålagt at fremlægge yderligere

information angående overvågningen af landets korrektion af et uforholdsmæssigt

stort underskud. Kommissionen skal i sin vurdering af, hvorvidt et land har gennemført

effektive tiltag ifm. EDP-proceduren, tage højde for landets budgetopfølgningsrapport.

Hvis der er risiko for manglende efterlevelse af en henstilling, vil Kommissionen kunne

give landet en henstilling om at gennemføre yderligere budgettiltag samt en frist for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

implementeringen af disse. Det pågældende land skal rapportere om efterlevelsen af

henstillingen, hvilket skal vurderes af Kommissionen.

Forslag til forordning vedr. styrket overvågning af eurolande i låneprogrammer mv.

For at beskytte euroområdet som helhed mod negative virkninger af, at enkelte

eurolande oplever alvorlige finansieringsvanskeligheder eller finansiel uro, og for at

sikre de pågældende eurolandes tilbagevenden til normale finansieringsvilkår, lægger

forslaget op til, at der gives mulighed for at styrke den økonomiske og finanspolitiske

overvågning af eurolande, der oplever sådanne alvorlige vanskeligheder. Den

styrkede overvågning vil blandt andet gælde eurolande, der modtager ekstern

lånebistand gennem f.eks. eurolandenes lånefaciliteter EFSF/ESM og IMF. Lande,

som generelt er i finansieringsvanskeligheder, vil også kunne komme under skærpet

overvågning, inden det resulterer i et egentligt låneprogram. Ifølge forslaget vil det

være op til Kommissionen efter høring af det berørte euroland at beslutte at

iværksætte en styrket overvågning af et land i vanskeligheder. Beslutningen skal

genovervejes hver 6. måned.

En styrket overvågning vil ifølge forslaget indebære, at det pågældende euroland

regelmæssigt skal fremsende detaljerede redegørelser til Kommissionen og den

økonomiske og finansielle komite (EFC) vedr. efterlevelse af de finanspolitiske og

økonomiske mål, som er nødvendige for at bringe landet ud af vanskelighederne.,

ligesom landet på opfordring skal gennemføre stresstest af sine banker.

Kommissionen og ECB skal kvartalsvist vurdere implementeringen, og afrapportere

herom til EFC.

Hvis Kommissionens vurdering peger på, at der er behov for yderligere tiltag og det

pågældende lands finansielle situation vurderes at have betydelige negative virkninger

på euroområdets finansielle stabilitet, kan Rådet med kvalificeret flertal på baggrund

af et forslag fra Kommissionen, rette en henstilling til det pågældende land om at tage

de nødvendige forholdsregler eller forberede et makroøkonomisk tilpasningsprogram.

Henstillingen og det forberedende arbejde vedr. det makroøkonomiske

tilpasningsprogram skal betragtes som fortrolige,

For lande, der modtager ekstern lånebistand som led i et låneprogram knyttes den

skærpede overvågning til, at der skal aftales et makroøkonomisk tilpasningsprogram,

som vedtages (og om nødvendigt løbende opdateres) af Rådet med kvalificeret flertal.

Tilpasningsprogrammet skal sikre genopretning af en sund og holdbar finanspolitisk

og finansiel situation og adgangen til at finansiere sig selv på de finansielle markeder.

Tilpasningsprogrammet skal tage udgangspunkt i de seneste henstillinger og

anbefalinger rettet til den pågældende medlemsstat, og foreslås i programperioden at

skulle træde i stedet for det pågældende eurolands årlige stabilitetsprogram samt

indberetningskrav og øvrige forpligtelser som led i en evt. procedure for

uforholdsmæssigt store underskud. Tilpasningsprogrammet foreslås desuden at træde

i stedet for evt. procedurer for makroøkonomiske ubalancer samt gøre det ud for den

årlige overvågning under det europæiske semester for koordinering af den

økonomiske politik.

Hjemmelsgrundlag

De to forordningsforslag er hjemlet i artikel 136 i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF), i sammenhæng med TEUF artikel 121, stk. 6. Artikel

136 indebærer, at eurolandene kan vedtage foranstaltninger bl.a. med henblik på at

styrke samordningen og overvågningen af eurolandenes budgetdisciplin.

Forordningsforslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure, jf.

TEUF artikel 294, hvorefter forslaget vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(kvalificeret flertal), dog således at kun lande med euroen som valuta har stemmeret i

Rådet.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant

Europa-Parlamentets udtalelser

EP har udpeget Jean-Paul Gauzès (de konservative (EPP), FR) som ordfører på

forordning vedr. overvågning af eurolande i finansielle vanskeligheder, og Elisa

Ferreira (Socialdemokraterne/Socialisterne (S&D) som ordfører på forordning vedr.

budgetplaner. De to ordførere har udarbejdet de rapporter, bestående af

ændringsforslag, som er udgangspunkt for trialogforhandlinger med Rådet og

Kommissionen, og dermed udgør EP’s officielle holdning. Med flertal ved

afstemningen i Plenarforsamlingen d. 13. juni, opnåede ordførerne et

forhandlingsmandat.

Gauzès’s rapport foreslår blandt andet mulighed for placering af et land under retlig

beskyttelse ved alvorlige finansielle vanskeligheder (dvs. ved risiko for at staten går

fallit). Gauzès støtter dertil Kommissionens forslag om, at et land i finansielle

vanskeligheder skal kunne anbefales af Rådet at søge et låneprogram, hvilket er i

modsætning til Rådets generelle indstilling, hvor teksten er ændret til at et land i

finansielle vanskeligheder skal kunne anbefales at udarbejde et makroøkonomisk

tilpasningsprogram.

Ferreiras rapport foreslår, at two-packen skal indeholde bestemmelser om øget fokus

på vækst i Kommissionens vurdering af landenes budgetplaner. Rapporten foreslår

endvidere, at two-packen skal inddrage centrale elementer fra finanspagten,

bestemmelser vedr. en gældsafviklingsfond og bestemmelser om, at Kommissionen

skal fremlægge 1) en køreplan for indførelse af stabilitetsobligationer (eurobonds) og

2) et forslag til et vækstinstrument, som kan mobilisere 1 pct. af BNP i EU p.a. i en

periode på 10 år, herunder en stigning i EIB’s kapital og projektobligationer, der skal

investeres i europæisk infrastruktur såsom forskning og teknologi.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Styrket koordination og samarbejde om den økonomiske politik blandt eurolandene

vurderes generelt at have positive konsekvenser for den europæiske økonomi og

dermed indirekte for den danske økonomi.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen er forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 30.

november 2011, hvor Kommissionens præsenterede sine forslag, samt forud for

ECOFIN d. 21. februar. Senest er sagen forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN d. 10. juli.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen støtter generelt forslag, der understøtter sunde og holdbare offentlige

finanser i euroområdet i overensstemmelse med de fælles regler.

Two-packen vurderes at yde et vigtigt bidrag til styrkelse af det økonomiske

samarbejde.

Danmark har ikke stemmeret og vil ikke være omfattet af de to forslag til retsakter,

som kun vedrører eurolandene.

Regeringen støtter, at man indgår en endelig aftale med Europa-Parlamentet, som

ligger så tæt på Rådets generelle indstilling som muligt.

Andre landes holdning

De andre EU-lande, herunder eurolandene, støtter kompromisforslaget, som godkendt

i Rådet, og ventes generelt at støtte en endelig aftale med Europa-Parlamentet, som

ligger så tæt på Rådets generelle indstilling som muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 2: Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)

KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453

Resumé

På ECOFIN den 15. maj 2012 blev der opnået enighed i Rådet om de reviderede

kapitalkravsregler. Det danske formandskab indledte i forlængelse af enigheden i

Rådet forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på at nå en endelig aftale

om forslaget. Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet pågår fortsat.

Sagen var på ECOFIN den 10. juli og den 9. oktober, hvor formandskabet orienterede

om forhandlingerne. På mødet den 13. november forventes igen en status fra

formandskabet. Et nyt kompromisforslag foreligger ikke pt. og det er uklart, hvornår

det vil være muligt at nå en endelig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

I nedenstående opridses de centrale udeståender i forhandlingerne mellem Rådet og

Europa-Parlamentet. For det detaljerede indhold af sagen henvises til samlenotater af

21. november 2011, 23. april 2012 og 9. maj 2012 til Folketingets Europaudvalg. På

ECOFIN den 15. maj blev der endvidere foretaget enkelte yderligere justeringer af

teksten i det opnåede rådskompromis. Disse ændringer er beskrevet i samlenotat af 2.

juli 2012.

Baggrund

Kommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om en revision af EU’s

kapitalkravsdirektiv (CRR/CRD IV). Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv og

dels en forordning, og har til formål at gøre den finansielle sektor i EU mere

modstandsdygtig i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise.

CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fra

december 2010, og indeholder en lang række elementer i forhold til regulering af

kreditinstitutter

, herunder definition af og krav til størrelsen og kvaliteten af

kreditinstitutters kapital, krav til kapitalbuffere og modpartsrisici, begrænsninger på

udlånsgearing samt indførelsen af ny likviditetsregulering. Herudover indeholder

forslaget en række elementer, der skal skabe en mere ensartet bankregulering på

tværs af EU. Endelig indeholder forslaget bl.a. elementer inden for god

selskabsledelse (corporate governance) samt en stramning af kravene til

medlemslandenes sanktionsmuligheder over for institutter, der ikke overholder

kravene.

Sagen blev forhandlet på det ekstraordinære ECOFIN d. 2. maj 2012 på baggrund af

et kompromisforslag fra det danske formandskab. På ECOFIN blev der foretaget en

række justeringer i kompromisforslaget, særligt ang. spørgsmålet om national

fleksibilitet til at fastsætte strammere krav end indeholdt i de fælles regler. Disse

ændringer er beskrevet i samlenotat af 9. maj 2012.

Sagen blev herefter behandlet på ECOFIN den 15. maj, hvor der blev opnået enighed

med støtte fra alle EU-lande. Der blev i den forbindelse foretaget enkelte yderligere

justeringer af teksten. Disse er beskrevet i samlenotat af 2. juli 2012.

Det danske formandskab indledte den 23. maj forhandlinger med Europa-Parlamentet

med henblik på at nå en 1. læsningsløsning.

”Investment firms” (på dansk fondsmæglerselskaber) er ligeledes omfattet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet pågår fortsat og er blevet

intensiveret i løbet af oktober, men det er fortsat uklart, hvornår det vil være muligt at

nå en endelig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Det forventes derfor, at

der på det kommende møde i ECOFIN igen vil være tale om en status fra

formandskabet. Et nyt kompromisforslag foreligger ikke pt.

Indhold

Her beskrives alene indholdet vedr. de væsentligste emner i sagen, som de

igangværende forhandlinger har mest fokus på. For en beskrivelse af sagens øvrige

indhold mv. henvises til tidligere samlenotater af 21. november 2011 og 23. april, 9.

maj og 2. juli 2012 til Folketingets Europaudvalg.

Forordningsforslaget indfører bl.a. krav om mere og bedre kapital, som skal gøre

kreditinstitutterne bedre i stand til at absorbere tab uden at blive insolvente. Det højere

krav til kvalitet og omfang af egentlig kernekapital (som er den mest tabsabsorberende

kapital i et institut) er et centralt element af ændringsforslaget som følge af Basel III-

standarderne.

De af Kommissionen foreslåede regler opstiller på forhånd en række objektive

kriterier, som de enkelte kapitalinstrumenter skal opfylde for at kunne tælle med i de

enkelte kategorier af kapitalkrav (hhv. egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og

supplerende kapital). For at kunne tælle med som f.eks. egentlig kernekapital, er det

således ikke afgørende om det konkrete instrument har en bestemt juridisk form

(f.eks. aktier), så længe det opfylder de på forhånd opstillede kriterier, der sikrer, at

det er tilstrækkeligt tabsabsorberende, dvs. en substans over form tilgang. Rådets

kompromis har fastholdt denne tilgang. Ifølge Rådets kompromis skal EU-

banktilsynsmyndigheden (EBA) orienteres om, hvilke kapitalinstrumenter der er

godkendt nationalt. Europa-Parlamentet ønsker ift. Rådets kompromis en styrket rolle

for EBA, således at EBA skal godkende, hvilke kapitalinstrumenter der nationalt kan

tillades som egentlig kernekapital.

Udover at fastsætte krav til de forskellige delelementer af kreditinstitutternes kapital

(samt krav om en kapitalbevaringsbuffer og en modcyklisk (konjunkturdæmpende)

kapitalbuffer), giver Rådets kompromisforslag mulighed for, at de enkelte lande kan

stille et yderligere kapitalkrav i form af en ”systemisk buffer”. Sættes kravet højere end

3 pct. af de risikovægtede aktiver (5 pct. fra 2015 for eksponeringer i hjemlandet og i

tredjelande), skal det forhåndsgodkendes af Kommissionen. Sættes kravet lavere, kan

Kommissionen, ESRB (Det Europæiske Systemiske Risikoråd) og andre landes

tilsynsmyndigheder stille en række betingelser eller benytte indsigelsesmuligheder,

hvis kravet omfatter instituttets eksponeringer i andre EU-lande. Europa-Parlamentet

accepterer Rådets forslag om muligheden for en systemisk risikobuffer, men ønsker

derudover, at det skal være et krav, at medlemslandene udpeger nationale systemisk

vigtige institutter (SIFIer). Europa-Parlamentet lægger dog op til fleksibilitet i, hvordan

disse udpeges, og hvilke krav der stilles til dem.

De foreslåede regler indfører som noget nyt også fælles krav til institutternes likviditet

på baggrund af reglerne herom i Basel III-standarderne. Der har ikke tidligere været

ensartet regulering af likviditet på tværs af EU-landene.

Der indføres således et nyt likviditetskrav (Liquidity Coverage Ratio – LCR), som

indebærer, at institutter skal have tilstrækkelig likviditet (dvs. en likviditetsbuffer) til at

dække instituttets betalingsbehov over en stresset 30-dages periode (dvs. en 30-

dages periode med uro på de finansielle markeder mv.). Det endelige LCR-krav

fastlægges med virkning fra 2015. Indtil da vil gælde et generelt likviditetskrav. Der

fastlægges dog ikke før 2015 rammer for, hvilke aktiver der er tilstrækkeligt likvide til

at indgå i det endelige krav til likviditetsbufferen. Ifølge Rådets kompromisforslag skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

beslutningen om LCR-kravet vedtages af Kommissionen gennem en delegeret retsakt

(og ikke i den almindelige beslutningsprocedure mellem Rådet og Europa-

Parlamentet, som foreslået af det danske formandskab undervejs i forhandlingerne i

Rådet). Kommissionen skal ved denne delegerede retsakt tage højde for en række

rapporter vedr. forskellige aktivers likviditetsegenskaber mv., som EBA skal

udarbejde, samt anbefalinger fra Basel-komitéen under hensyn til særlige europæiske

forhold. Det er blevet tilføjet i Rådets kompromis, at Rådet og Europa-Parlamentet vil

kunne udtale sig om EBA’s rapporter, inden Kommissionen vedtager den delegerede

retsakt, der desuden kan blokeres af Rådet eller Parlamentet med kvalificeret flertal, jf.

den normale procedure herfor. Europa-Parlamentet har i sin holdning lagt sig relativt

tæt på Rådets position.

Kommissionens oprindelige forslag lagde op til, at der ved opgørelsen af

likviditetsbufferen kun kan medregnes forventet samlet indstrømning af likviditet

svarende til højst 75 pct. af den forventede samlede udstrømning af likviditet. Med

andre ord skal et kreditinstitut holde aktiver, som sikrer, at der forventes at strømme

mere likviditet ind, end der strømmer ud, og der oprettes således en yderligere

sikkerhedsmargin. Formålet med dette er at tage højde for, at der som følge af

manglende betalinger o.l. kan være noget af den forventede indstrømning af likviditet

over perioden på 30 dage, som alligevel ikke modtages. For et kreditinstitut, der

forventer større likviditetsindstrømning end -udstrømning, vil dette krav således tvinge

instituttet til under alle omstændigheder at holde en vis likviditetsbuffer (svarende til 25

pct. af den forventede likviditetsudstrømning). Det kan være en udfordring for de

danske realkreditinstitutter, idet disses likviditetsindstrømninger og -udstrømninger

følges ad relativt tæt, og der er relativt stor sikkerhed for likviditetsindstrømningen.

Rådskompromiset indebærer, at konsekvenserne undersøges nærmere, inden evt.

fastlæggelse af et sådant krav, herunder at der skal tages højde for forskellige

forretningsmodeller. Europa-Parlamentet har foreslået en undtagelse fra dette krav for

forretningsmodeller, som f.eks. den danske realkreditmodel, hvor der er tæt

sammenhæng mellem likviditetsindstrømning og -udstrømning (”pass-through”).

De foreslåede regler indebærer også, at der indføres et krav til rapportering af såkaldt

stabil finansiering (Net Stable Funding Ratio – NSFR). Overholdelse af NSFR

indebærer, at institutters udlån (aktiver på bankernes balance) med en løbetid over 1

år skal modsvares af, at banken i en vis udstrækning finansierer sig med stabil,

langsigtet finansiering (passiver på bankernes balance). Formålet er at forhindre, at

udlån med lange løbetider i for høj grad finansieres med gæld med korte løbetider,

hvilket kan sætte instituttet i en klemme, hvis det på grund af markedsuro kortvarigt er

vanskeligt at få adgang til kortsigtet finansiering (som det var tilfældet ved udbruddet

af den finansielle krise). Den nærmere kalibrering udestår. Frem til 2015 vil

institutterne skulle indrapportere og måles på, i hvilket omfang de opfylder dette krav,

men kravet vil ikke være bindende. EBA vil i 2016 evaluere NSFR og anbefale til

Kommissionen, hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018.

Endvidere vil NSFR ifølge Rådets kompromis i givet fald blive indført i EU efter politisk

stillingtagen (fælles beslutningstagen) i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017. Europa-

Parlamentet ønsker dog, at NSFR vedtages af Kommissionen som en delegeret

retsakt, dvs. uden en politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet.

De foreslåede regler indfører desuden bestemmelser vedr. ”gearing”, som er en

kontrol med, hvor stort forholdet mellem omfanget af instituttets kernekapital og

instituttets udlån må være. Den ansvarlige tilsynsmyndighed skal fra 2013 i sin årlige

evaluering af instituttet vurdere gearingsrisikoen på basis af et såkaldt gearingsmål

(eller ”leverage ratio”), som er en simpel opgørelse af instituttets kapital som andel af

instituttets samlede udlån og garantier (uden at vægte disse efter risiko). Derudover

skal ledelsen i instituttet løbende sikre, at der er forsvarlige processer mv. i forhold til

at vurdere og håndtere gearingsrisici. Institutterne skal fra 2015 endvidere

offentliggøre deres gearingsmål. I 2016 skal Kommissionen på baggrund af input fra

EBA vurdere, om der i EU skal indføres et egentligt bindende krav om en maksimal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gearing (f.eks. et krav om, at det enkelte instituts kapital ikke må falde under 3 pct. af

instituttets uvægtede udlån og garantier). Dette skal ifølge rådskompromiset i givet

fald vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, og i fald et sådant krav vedtages

skulle træde i kraft fra 2018. Europa-Parlamentet ønsker i stedet, at gearingsmålet

skal vedtages af Kommissionen som en delegeret retsakt.

Der er med tidligere revision af kapitalkravsdirektivet (CRDIII) indført detaljerede

regler om aflønning i bankerne. Med CRDIV foreslog Kommissionen kun mindre

justeringer i disse regler, herunder i form af krav om offentliggørelse af antallet af

højtlønnede medarbejdere inden for visse løn-intervaller. Rådets kompromis har

generelt fastholdt Kommissionens forslag på dette område. Europa-Parlamentet har

imidlertid foreslået yderligere stramninger af aflønningsreglerne mest konkret i form af,

at der skal fastsættes et 1:1-forhold, således at variabel løn for alle de omfattede

personer (bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere) ikke må overstige den faste

løn. Derudover foreslår Europa-Parlamentet at forhøje andelen af variabel løn, der

skal udskydes i minimum 3 år fra 40 pct. til 60 pct.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for forordningsforslaget er

artikel 114, stk. 1, i TEUF.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at målene med forslagene ikke i tilstrækkelig grad opfyldes

af medlemsstaterne og bedre kan gennemføres på EU-plan.

Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er

nødvendigt for at nå de mål, som søges opnået med forslaget. Kommissionen

fremfører hertil, at kun EU-lovgivning kan sikre, at kreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber, der opererer i mere end én medlemsstat, er underlagt de

samme krav, og dermed sikre ens vilkår, mindske reglernes kompleksitet, undgå

unødvendige omkostninger ved overholdelse af forskellige regelsæt i forbindelse med

aktiviteter på tværs af grænser og fremme yderligere integration i EU og bidrage til at

afskaffe regelarbitrage (hvor aktiviteter lokaliseres i de lande, der har de lempeligste

regler).

Det er regeringens

nærhedsprincippet.

vurdering,

forslaget

overensstemmelse

med

Europa-Parlamentets holdning

Sagen behandles i Europa-Parlamentets Økonomiske og Monetære udvalg (ECON),

hvor Othmar Karas (EPP) er ordfører. ECON har stemt om forslaget den 14. maj 2012

og vedtaget en række ændringsforslag. De mest centrale ændringsforslag vedrører

god selskabsledelse, herunder loft over bonusser, og krav om kønskvoter,

spørgsmålet om national fleksibilitet, ændringer i likviditetskravene, risikovægte på

udlån til SMV’er og infrastrukturprojekter, EBA’s rolle og kompetencer, definitionen af

kapital samt beslutningsproceduren vedr. det såkaldte gearingsmål (”leverage ratio”).

Der er indledt trialogforhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet

Kommissionen med henblik på at nå en aftale i første behandling.

For så vidt angår muligheden for nationalt at fastsætte højere kapitalkrav, så ønsker

Europa-Parlamentet, at det skal være et krav, at medlemslandene udpeger nationale

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

systemisk vigtige banker (SIFI’er), men tillader fleksibilitet i hvordan disse udpeges, og

hvilke krav der stilles til dem.

I forhold til definitionen af kapital ønsker Europa-Parlamentet en styrket rolle for EBA i

at godkende de kapitalinstrumenter, der nationalt vurderes at kunne indgå som

egentlig kernekapital.

I forhold til gearingsmålet så ønsker Europa-Parlamentet, at gearingsmålet skal

vedtages af Kommissionen som en delegeret retsakt og ikke i den almindelige

beslutningsprocedure som foreslået af Kommissionen og som foretrækkes af Rådet.

På området for god selskabsledelse har Europa-Parlamentet foreslået, at den variable

løn maksimalt kan udgøre samme omfang som den årlige faste løn (1:1 forhold).

Europa-Parlamentet har også fremsat ønske om indførelse af kønskvotering i

institutternes bestyrelser.

Rådet og Europa-Parlamentet ligger relativt tæt, når det gælder likviditetsbufferen

(LCR). Både Rådet og Europa-Parlamentet ønsker, at der kan indgå flere former for

aktiver i LCR, samt at LCR skal vedtages ved en delegeret retsakt. Der er imidlertid

uenighed i forhold til kravet om stabil finansiering (NSFR), hvor Rådet ønsker, at et

sådan krav indføres via den almindelige beslutningsprocedure, mens Europa-

Parlamentet ønsker en delegeret retsakt.

Europa-Parlamentet ønsker, at der indføres en lempelse i kapitalkravet for bankernes

udlån til små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) af hensyn til at lette SMV’ernes

adgang til finansiering og dermed understøtte vækst.

Europa-Parlamentets har foreslået øgede beføjelser til EBA på en række områder.

Det angår EBA’s mulighed for at træffe afgørelser i tilfælde af uenigheder mellem

nationale myndigheder samt EBA’s muligheder for at udføre inspektioner i

institutterne.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Indholdet i CRR/CRD IV er generelt reguleret i lov om finansiel virksomhed med

tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Størstedelen af forordningens indhold er i

dag reguleret via kravene til kapitaldækning i bekendtgørelse om kapitaldækning. Der

er en række nye elementer såsom gearingsmål, den særlige definition af likviditet og

kapitalbuffere, der ikke aktuelt er reguleret i dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

En række forslag i direktivet og forordningen kan medføre øget ressourceforbrug i

Finanstilsynet til at føre tilsyn med og håndhæve disse regler. Finanstilsynets udgifter

dækkes af den finansielle sektor, hvorfor det ikke forventes at indebære

statsfinansielle konsekvenser.

CRR/CRD IV indeholder forslag om, at EBA skal udarbejde udkast til en række

tekniske standarder, som Kommissionen skal vedtage. Dette medfører behov for

øgede ressourcer hos EBA. Kommissionen skønner, at omkostningerne for EBA

vokser med knap 5 mio. euro samlet i årene 2013-15. Landene bidrager med knap 3

mio. euro, hvoraf Finanstilsynets bidrag til EBA vil vokse forholdsmæssigt. Udgifterne

til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finansielle sektor,

hvorfor der ikke umiddelbart er statsfinansielle konsekvenser forbundet med

ændringen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslagene, hvor der er taget

udgangspunkt i Basel komiteens forslag (og ikke Kommissionens forslag i sig selv

eller de foreslåede ændringer fra Rådet og Europa-Parlamentet).

Kommissionen vurderer, at forslagene vil øge den finansielle stabilitet til gavn for en

bred række interessenter, herunder privatpersoner, små og mellemstore

virksomheder, store virksomheder, kreditorer, regeringer og økonomierne i EU som

helhed. Desuden vurderer Kommissionen, at forslaget reducerer sandsynligheden for

systemiske kriser på lang sigt betydeligt.

Som følge af stramningen af kravene til kvaliteten og omfanget af kapital i forslaget, vil

institutterne ifølge Kommissionens vurdering skulle hente yderligere kapital svarende

til i alt ca. 3 pct. af de risikovægtede aktiver, når kravene er fuldt indfasede i 2019.

Kommissionen vurderer, at indfasningen af kravene over en længere årrække

indebærer, at den negative virkning af kravene på den samlede økonomiske vækst i

EU-området, særligt gennem en påvirkning af bankernes finansieringsomkostninger,

bliver begrænset.

Der henvises til samlenotater af 21. november 2011 og 23. april 2012 for yderligere

detaljer.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor. Der henvises til samlenotat af 21. november 2011 for

gennemgang af høringssvar.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november 2011 med

henblik på forhandlingsoplæg og den 30. april, 11. maj, 6. juli og 5. oktober 2012 til

orientering.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan generelt støtte formålet med forslagene. Der er tale om en central del af

arbejdet med at styrke den finansielle regulering efter krisen.

I relation til likviditetskrav er det afgørende, at der i tilstrækkelig grad tages hensyn til,

at dokumenterbart likvide aktiver kan medregnes i likviditetsbufferen. Det er derfor

afgørende, at der tages højde for likviditeten i en række forskellige aktiver (herunder

danske realkreditobligationer) med mulighed for indregning i den bedste del af

likviditetsbufferen, i det omfang aktiverne er tilstrækkeligt likvide. Enigheden i Rådet

vurderes på denne baggrund at være tilfredsstillende, idet der lægges op til, at den

endelige beslutning netop baseres på en vurdering af forskellige aktivers objektive

likviditetsegenskaber, og der lægges fra dansk side vægt på at sikre dette hensyn i

det endelige kompromis med Europa-Parlamentet.

Fra dansk side havde man foretrukket, at den endelige definition af likviditetsbufferen

besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure og

ikke af Kommissionen via en delegeret retsakt. Der har imidlertid ikke været den

fornødne opbakning hertil blandt de øvrige medlemsstater som led i et samlet

kompromis i Rådet. Også Europa-Parlamentet foretrækker en delegeret retsakt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side ønskes, at konsekvenserne af det foreslåede loft, hvor der maksimalt

må medregnes forventet likviditetsindstrømning svarende til 75 pct. af den forventede

likviditetsudstrømning, skal analyseres nærmere. Dette er tilfældet i Rådets generelle

indstilling, som på den baggrund er et tilfredsstilende kompromis. Europa-Parlamentet

har foreslået en undtagelse fra dette krav for forretningsmodeller, hvor der er tæt

sammenhæng mellem indstrømning og udstrømning, som f.eks. den danske

realkreditmodel. Det kan støttes fra dansk side.

Kravet om stabil finansiering (NSFR) kan have konkret betydning for de korte

rentetilpasningslån i det danske realkreditsystem. Det er vurderingen, at Rådets

kompromis vedr. NSFR er tilfredsstillende, da det først er i 2016, at EBA evaluerer

NSFR og på den baggrund anbefaler til Kommissionen, hvorvidt og i hvilken form

NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018. Endvidere vil NSFR i givet fald blive

indført i EU efter politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017. Fra dansk

side lægges vægt på, at NSFR først sættes i kraft efter en politisk beslutning i Rådet

og Europa-Parlamentet.

Med hensyn til gearingsmålet går Danmark ind for, at institutterne skal offentliggøre

deres gearingsmål, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der sættes et

bindende mål for gearingsmålet i form af et permanent ”lovkrav” (såkaldt ”søjle 1”-krav

for alle institutter frem for et fleksibelt tilsynsværktøj for konkrete institutter – ”søjle 2”).

I Rådets kompromis skal gearingsmålet offentliggøres fra 2015, og i 2017 skal det

politisk besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet, om der skal være tale om et

bindende mål. Dette er et tilfredsstillende kompromis.

I relation til kapital er Danmark enig i, at forslaget om at indføre krav om mere og

bedre kapital kan være med til sikre, at kreditinstitutterne bliver bedre i stand til at

absorbere tab uden at blive insolvente. Det er dog fra dansk side vigtigt, at

undtagelsesbestemmelserne for de generelle krav til egentlig kernekapital (Common

Equity Tier 1 Capital) er så fleksible, at garant- og andelskapital med visse justeringer

i spare- og andelskassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes som egentlig

kernekapital, såfremt betingelserne herfor er opfyldte. Dette vurderes at være tilfældet

i Rådets generelle indstilling.

I forhold til krav om at identificere SIFIer kan Danmark støtte, at der stilles krav om

identifikation af globale SIFIer i tråd med internationale retningslinier. Fra dansk side

arbejdes for, at der, såfremt der indeholdes krav om identifikation af nationale SIFIer,

gives national fleksibilitet i forhold til identifikation af og fastsættelse af krav til SIFIer.

Vedr. oplysningsforpligtelser støtter Danmark, at der nationalt vil kunne opretholdes

krav om offentliggørelse af institutternes solvensbehov, som indeholdt i Rådets

generelle indstilling. Europa-Parlamentet har ikke eksplicit forholdt sig hertil.

I forhold til aflønning støttes de yderligere oplysningsforpligtelser, der er indeholdt i

Rådets kompromis. Fra dansk side er man i udgangspunktet åben for at se på

yderligere begrænsninger af den variable løn, som også foreslået af Europa-

Parlamentet, jf. at de eksisterende danske krav til aflønning i den finansielle sektor på

visse punkter er strammere end foreslået af Europa-Parlamentet. Der er således krav

om, at aflønning til de enkelte medlemmer af bestyrelsen og direktionen maksimalt

kan udgøre 50 pct. af deres respektive årlige faste løn. Endelig dansk stillingtagen vil

afhænge af den konkrete udformning af en sådan begrænsning.

Danmark støtter, at der gennemføres en evaluering af kapitalkravene for udlån til små

og mellemstore virksomheder (SMV’er), som indeholdt i rådskompromiset, da det er

vigtigt at få undersøgt, i hvilken grad de nye kapitalkrav påvirker kreditinstitutters udlån

til SMV’er. Danmark foretrækker en sådan evaluering (frem for eksplicitte lempelser i

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

risikovægtene for udlån til SMV’er som foreslået af Europa-Parlamentet), således at

der kan tages behørig højde for eventuelle samlede konsekvenser for bankernes risici.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 4: Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Resumé

På ECOFIN d. 9. oktober 2012 var der en statusdrøftelse om det forstærkede

samarbejde i sagen om en finansiel transaktionsafgift. Drøftelsen viste, at et

tilstrækkeligt antal lande støtter et forstærket samarbejde. Kommissionen har den 23.

oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at gruppen af

interesserede lande går videre med forstærket samarbejde, idet Kommissionen

vurderer, at kriterierne herfor er opfyldte. Sagen ventes drøftet igen på ECOFIN d. 13.

november, hvor Kommissionen ventes at præsentere forslaget til bemyndigelse af det

forstærkede samarbejde. Forslaget ventes efterfølgende behandlet på teknisk niveau

med henblik på at Rådet kan vedtage forslaget på ECOFIN i december.

Kommissionen har tilkendegivet, at man hurtigst muligt vil fremsætte forslag til

indholdet af det forstærkede samarbejde.

Der henvises i øvrigt til samlenotat forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN d. 8. november 2011, d. 13. marts, d. 22. juni og d. 9. oktober 2012.

Baggrund

Drøftelserne på EU-niveau, herunder på økonomi- og finansministrenes rådsmøde

(ECOFIN) d. 22. juni og på Det Europæiske Råds (DER’s) møde d. 28.-29. juni 2012,

har vist, at der ikke kan opnås den nødvendige (enstemmige) støtte til Kommissionens

forslag til en afgift på finansielle transaktioner (FTT) eller indførelse af en anden form

for finansiel transaktionsafgift i alle EU-lande. Forhandlingssituationen indebærer

således, at de EU-lande, som ønsker at indføre en koordineret finansiel

transaktionsafgift, må afsøge andre muligheder for etablering af et sådant

samarbejde. Lissabon-traktaten åbner i den forbindelse mulighed for, at der kan

etableres et såkaldt forstærket samarbejde på områder, som ikke er EU

enekompetence (f.eks. på skatteområdet).

På ECOFIN d. 9. oktober 2012 var der en statusdrøftelse om det forstærkede

samarbejde med baggrund i en fælles tysk-fransk anmodning til Kommissionen og

opfordring til landene om at deltage i forstærket samarbejde. Drøftelsen på ECOFIN d.

9. oktober viste, at et tilstrækkeligt antal lande støtter et forstærket samarbejde om en

finansiel transaktionsafgift på basis af Kommissionen forslag, og enten havde eller

ville sende en anmodning om forstærket samarbejde til Kommissionen. Et kriterium for

forstærket samarbejde er, at mindst ni lande deltager.

Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland og Slovenien samt Italien,

Spanien, Estland og Slovakiet - i alt elleve lande – har nu anmodet Kommissionen om

forstærket samarbejde. Det er muligt at også andre lande vil ønske at deltage i det

forstærkede samarbejde. Kommissionen har på den baggrund den 23. oktober 2012

fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til, at gruppen af interesserede lande går

videre med det forstærkede samarbejde (se nedenfor).

Konklusionerne fra DER d. 18.-19. oktober 2012 noterer sig anmodningerne fra en

række medlemslande om at igangsætte et forstærket samarbejde om en finansiel

transaktionsafgift. Det bemærkes videre, at Kommissionen har til hensigt at behandle

anmodningerne hurtigt mhp. at fremsætte et forslag, når betingelserne herfor er

opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Proces for forstærket samarbejde

EU har kun gjort anvendelse af traktatens bestemmelser om at etablere et forstærket

samarbejde i få tilfælde, senest i sagen om EU-patentet. Man har i regi af ECOFIN

endnu ikke erfaringer med det forstærkede samarbejde.

Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union

(TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i Traktaten om den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF). Indledning af et forstærket samarbejde forudsætter at

følgende betingelser er opfyldt:



Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne af Unionens ikke-

eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).

Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de tilstræbte mål ikke

kan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed (TEU artikel 20, stk.

2).

Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde (TEU artikel

20, stk. 2).

Et forstærket samarbejde skal tage sigte på at fremme Unionens mål,

beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen (TEU artikel 20, stk.

1).

Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældende EU-ret

(TEUF artikel 326).

Et forstærket samarbejde må ikke skade det indre marked eller den

økonomiske, sociale og territoriale samhørighed og må ikke medføre

begrænsning af eller forskelsbehandling i samhandelen mellem

medlemsstaterne eller fordrejning af konkurrencevilkårene (TEUF artikel 326).

Et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende medlemsstaters

rettigheder, beføjelser og forpligtelser (TEUF artikel 327).

Et forstærket samarbejde skal ske på et af de områder, der er nævnt i

traktaterne (TEUF artikel 329 stk. 1).



Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølge

TEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater. Det er til enhver tid

åbent for alle øvrige medlemsstater at tilslutte sig et forstærket samarbejde.

Forstærket samarbejde kan indledes, når Rådet fastslår, at der ikke vil kunne opnås

den nødvendige grad af enighed om det forslag, der ønskes et forstærket samarbejde

om. De medlemsstater, som ønsker at indføre et forstærket samarbejde, retter en

anmodning til Kommissionen, hvori de nærmere angiver anvendelsesområdet for det

påtænkte forstærkede samarbejde og de mål, der tilstræbes opfyldt hermed.

Kommissionen tager efterfølgende stilling til, om de formelle krav herfor er opfyldt, jf.

ovenfor.

Hvis det vurderes, at forudsætningerne herfor er opfyldt, fremlægger Kommissionen et

forslag til bemyndigelse til at indlede forstærket samarbejde samt forslag til det

konkrete samarbejde. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af

Rådet (med kvalificeret flertal) efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-

Parlamentets godkendelse. Kommissionen skal over for de berørte lande begrunde,

hvis der ikke fremsættes et forslag. Såfremt bemyndigelsen gives, behandles det

efterfølgende forslag fremsat af Kommissionen af alle lande i Rådet, der træffer

beslutning, idet kun de lande, som deltager i det forstærkede samarbejde, har

stemmeret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til bemyndigelse af forstærket samarbejde

Kommissionen har den 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet om bemyndigelse til,

at gruppen af interesserede lande går videre med det forstærkede samarbejde, jf.

processen beskrevet ovenfor. Kommissionen vurderer, at kriterierne herfor er opfyldt. I

den konkrete sag vil Rådets bemyndigelse skulle vedtages med kvalificeret flertal af

alle lande i Rådet. Forslaget vil skulle godkendes af Europa-Parlamentet.

Kommissionen vurderer, at det er passende og rettidigt at iværksætte et forstærket

samarbejde på området. Nogle medlemslande har ifølge Kommissionen i lyset af

krisen har vedtaget yderligere tiltag vedr. beskatningen af den finansielle sektor.

Kommissionens vurderer, at et forstærket samarbejde om en finansiel

transaktionsafgift vil bidrage til at reducere en heraf afledt skattemæssig

fragmentering af det indre marked for finansielle tjenester, og sikre, at de finansielle

institutioner yder et rimeligt bidrag til dækning af omkostningerne forårsaget af krisen,

samt at sektoren beskattes på lige fod med andre sektorer. Kommissionen vurderer

desuden, at forslaget vil bidrage til at reducere omfanget af de finansielle

transaktioner, der ikke vurderes at øge effektiviteten på finansmarkederne.

Kommissionen har tilkendegivet, at forslaget til indholdet af det konkrete samarbejde

vil blive fremlagt hurtigst muligt.

Kommissionens oprindelige FTT-forslag omfatter som udgangspunkt alle finansielle

transaktioner, herunder transaktioner med aktier, obligationer, derivater m.v. Det er

endnu uklart, konkret hvilken form for finansiel transaktionsafgift, som i givet fald skal

danne grundlag for det forstærkede samarbejde. Kommissionen har i sit forslag til

bemyndigelse af det forstærkede samarbejde tilkendegivet, at et forslag til indholdet af

det forstærkede samarbejde i det store hele vil blive baseret på Kommissionens

oprindelige FTT-forslag fsva. anvendelsesområde og formål. Det er muligt, at det

kommende forslag på visse punkter vil afvige fra Kommissionens oprindelige FTT-

forslag. Således har Kommissionen tilkendegivet, at man vil undersøge, hvorvidt visse

tilpasninger er nødvendige i lyset af, at et mindre antal af lande deltager i det

forstærkede samarbejde sammenlignet med det oprindelige FTT-forslag, som

omfattede alle EU-lande.

De interesserede lande har på linje hermed i deres anmodninger til Kommissionen

bemærket, at et forslag til indholdet af det forstærkede samarbejde bør baseres på

Kommissionens oprindelige FTT-forslag.

ECOFIN d. 13. november og videre proces

Sagen ventes drøftet igen på ECOFIN d. 13. november. Kommissionen ventes på

mødet at præsentere forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde

efterfulgt af en første drøftelse af forslaget blandt landene. Det ventes ikke, at der vil

være en egentlig afstemning på dette møde. Forslaget ventes efterfølgende behandlet

på teknisk niveau med henblik på om muligt at kunne vedtage forslaget på ECOFIN i

december. Efterfølgende vil forslaget til indholdet af det forstærkede samarbejde

skulle forhandles i Rådet. Tidspunktet for hvornår et forstærket samarbejde vil kunne

indledes, vil afhænge af disse forhandlinger.

Hjemmelsgrundlag

Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i TEU og i sjette del, afsnit III (artikel

326-334), i TEUF. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af

Rådet efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse.

Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer i forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde, at

et sådant samarbejde indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kompetencer. Kommissionen vurderer desuden, at et forstærket samarbejde

respekterer ikke-deltagende medlemsstaters rettigheder, beføjelser og forpligtelser.

Regeringens vurdering er, at forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Der foreligger endnu ikke et konkret forslag, som skal danne grundlag for det

forstærkede samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.

Europa-Parlamentets udtalelser

Kommissionens FTT-forslag blev forelagt Europa-Parlamentet i overensstemmelse

med proceduren i TEUF artikel 113, hvorefter Rådet i givet fald træffer beslutning med

enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet. Ifølge Europa-Parlamentets

betænkning støtter Kommissionens FTT-forslag. Europa-Parlamentet lægger bl.a.

vægt på, at en gruppe medlemsstater kan indføre en FTT gennem et forstærket

samarbejde, jf. Traktatens bestemmelser, hvis det ikke er muligt at opnå enighed

blandt alle EU’s medlemsstater om en FTT. Der er ikke kendskab til Europa-

Parlamentets planer for godkendelse af bemyndigelsesforslaget.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde har ikke konsekvenser for

gældende dansk ret. Der foreligger endnu ikke et konkret forslag, som skal danne

grundlag for det forstærkede samarbejde.

Statsfinansielle konsekvenser

En beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede forstærket

samarbejde har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

For Danmark skønnes en afgift på finansielle transaktioner, såfremt den indføres i

Danmark, at ville medføre et umiddelbart merprovenu. Størrelsen af provenuet er

usikkert, og vil afhænge af afgiftens konkrete form samt en række faktorer og

antagelser om bl.a. den forventede udflytning af finansiel aktivitet, overvæltning af

afgiften og de finansielle markeders reaktion m.v. En afgift på finansielle transaktioner

vil givetvist medføre øgede handelsomkostninger for forbrugerne af finansielle ydelser.

De øgede omkostninger for forbrugerne af de finansielle ydelser vil reducere

grundlaget for en række andre skatter og afgifter, herunder aktieavancebeskatningen,

pensionsafkastbeskatningen og pensionsbeskatningen mv. Afgiften vil derfor givetvist

medføre et mindre provenu fra de berørte skatter og afgifter, hvilket vil reducere det

samlede forventede provenu fra afgiften. For handel med statspapirer er der isoleret set

en sandsynlighed for, at et merprovenu til en vis grad opvejes af øgede omkostninger, i det

omfang statens finansieringsomkostninger vil stige som følge af potentielt mindre likviditet

på statspapirmarkederne som en konsekvens af afgiften.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

En beslutning om at bemyndige interesserede lande til at indlede et forstærket

samarbejde har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Samlet er den umiddelbare vurdering, at en afgift på finansielle transaktioner, såfremt

den indføres i Danmark, på længere sigt vil indebære et fald i økonomisk aktivitet. En

afgift på finansielle transaktioner vil derfor på længere sigt kunne have negative

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Størrelsen heraf afhænger af

afgiftens konkrete form samt en række usikre faktorer, herunder risikoen for udflytning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af finansiel aktivitet og dermed faldende omsætning på de finansielle markeder,

reduktion af andre skatte- og afgiftsgrundlag m.v. Omfanget af disse risici er usikkert.

Høring

Der henvises til resumé af høringssvarene om Kommissionens FTT-forslag oversendt

til Folketingets Europaudvalg sammen med grundnotat om forslaget d. 11. november

2011.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Samlenotater om Kommissionens FTT-forslag er blevet forelagt Folketingets

Europaudvalg d. 4. november forud for ECOFIN d. 8. november 2011, d. 12. marts

forud for ECOFIN d. 13. marts 2012, d. 14. juni vedr. ECOFIN d. 22. juni 2012 og d. 5.

oktober vedr. ECOFIN d. 9. oktober 2012. Der henvises i øvrigt til grund- og

nærhedsnotat om Kommissionens FTT-forslag. Særskilt grund- og nærhedsnotat om

Kommissionens forslag til bemyndigelse af det forstærkede samarbejde er under

udarbejdelse.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielle

transaktioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.

Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner og

Kommissionens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligt

forstærket samarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.

Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage i

et forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.

Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundet

med at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sin

position på ny.

Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset af

de konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.

Andre landes holdning

Et tilstrækkeligt antal EU-lande støtter et forstærket samarbejde om en afgift på

finansielle transaktioner og har sendt anmodning til Kommissionen om etablering af et

sådant samarbejde. De interesserede lande vurderes i et vist omfang at have

forskellige ønsker til, hvilken form for finansiel transaktionsafgift der skal laves

forstærket samarbejde om.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 5: Forhandlingsmandat til Kommissionen til revision af

rentebeskatningsaftaler med tredjelande

Resumé

ECOFIN ventes den 13. november 2012 at drøfte muligheden for forhandlinger med

europæiske tredjelande om opdatering af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse

lande.

Direktivet skal sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra fx en bank i

ét EU-land til en person i et andet EU-land, mens tredjelandsaftalerne tilsvarende skal

sikre beskatningen af opsparingsindkomst, som betales fra fx en bank i et af disse

tredjelande til en person i et EU-land.

Forslaget om ændring af direktivet indebærer en række tekniske ændringer af

direktivets regler for bedre at sikre korrekt beskatning af opsparingsindkomst.

Forslaget om at opdatere rentebeskatningsaftalerne med tredjelandene skal sikre, at

disse aftaler omfattes af samme ændringer som direktivet.

Der lægges op til en drøftelse af muligheden for forhandlingsmandater til

Kommissionen, således at Kommissionen kan indlede forhandlinger med

tredjelandene om tekniske ændringer af EU’s rentebeskatnings-aftaler med disse

lande.

Baggrund

Rentebeskatningsdirektivet

(2003/48/EF)

skal

sikre

beskatningen

opsparingsindkomst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-

land til en person i et andet EU-land. Det sker ved, at oplysning om betalingen

automatisk indberettes til betalerens skattemyndigheder, som videresender

oplysningerne til modtagers skattemyndigheder. Luxembourg og Østrig har en

overgangsordning, som indebærer opkrævning af kildeskat af rentebetalinger til

modtagere i andre EU-lande samt provenudeling med modtagers bopælsland i stedet

for automatisk videregivelse af oplysninger om betalingen. Direktivet indebærer, at

overgangsordningen ophører, således at Luxembourg og Østrig skal gå over til

automatisk udveksling af information, ligesom de andre EU-lande, når EU har indgået

aftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om

informationsudveksling på anmodning.

Efter vedtagelsen af EU’s rentebeskatningsdirektiv indgik EU rentebeskatningsaftaler

med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San Marino om, at disse lande

skulle sikre beskatningen af rentebetalinger fra banker og andre finansielle institutter i

disse lande til en person i et EU-land. Det sker ved opkrævning af kildeskat af disse

betalinger og provenudeling med modtagers bopælsland.

Direktivet har en revisionsbestemmelse, hvorefter Kommissionen hvert tredje år skal

aflægge rapport til Rådet om, hvordan direktivet virker. Kommissionen kan i den

forbindelse foreslå ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at

sikre

beskatning

indtægter

fra

opsparing

fjerne

uønskede

konkurrenceforvridninger. Kommissionens første rapport (KOM(2008)552) blev drøftet

på ECOFIN den 2. december 2008. Kommissionen vurderede i rapporten, at direktivet

generelt har fungeret efter sin hensigt, men at der er behov for visse justeringer.

Kommissionen fremsatte derfor forslag om ændring af direktivet (KOM(2008) 727). I

den forbindelse ønsker Kommissionen forhandlingsmandat til at forhandle med

tredjelandene om tilsvarende tekniske ændringer i EU’s tredjelandsaftaler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Kommissionens forslag til tekniske ændringer af direktivet indeholder en række

ændringer bl.a. vedr. de anvendte begreber i direktivet, præciseringer af definitioner

samt en udvidelse af direktivets anvendelsesområde. Der blev senest fremsat

kompromisforslag i sagen under det svenske formandskab i 2. halvår 2009, samt en

justering under det ungarske formandskab i 1. halvår 2011. De væsentlige ændringer,

som følger af dette seneste kompromisforslag er beskrevet i bilag 1.

ECOFIN skal drøfte muligheden for forhandlingsmandater til Kommissionen, så den

kan forhandle med de relevante fem tredjelande om tilsvarende tekniske ændringer af

EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.

Hjemmelsgrundlag

Forslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig

vedtagelse af medlemslandene.

Nærhedsprincippet

Beskatning af indkomst, som en person i én medlemsstat har indtjent ved opsparing i

en anden medlemsstat, kan bedst opnås ved en fælles retsakt. Regeringen vurderer

derfor, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg har afgivet udtaler i

forbindelse med forslaget om ændringer af EU’s rentebeskatningsdirektiv. Parlamentet

og udvalget skal ikke høres i forbindelse med forhandlingsmandatet vedr. tredjelandene.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

De gældende regler om indberetningspligt for danske pengeinstitutter mv. vedrørende

rentebetalinger findes i skattekontrolloven. Loven indeholder en bestemmelse om de

oplysninger, som danske pengeinstitutter mv. skal indsende automatisk til SKAT i

henhold til rentebeskatningsdirektivet.

Når der foreligger en endelig aftale om ændring af rentebeskatningsdirektivet, vil der

pågå nærmere overvejelser, i hvilket omfang der er behov for at justere

skattekontrolloven.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

En effektivisering af direktivet og tredjelandeaftalerne ventes at have positive

statsfinansielle konsekvenser gennem et øget provenu fra skat af renter mv. i

udlandet. Eventuelle statsfinansielle konsekvenser, f.eks. systemændringer hos

SKAT, som følge af ændringsdirektivet afholdes inden for de nuværende rammer.

Høring

Forslaget om ændring af rentebeskatningsdirektivet har været til høring hos

Advokatsamfundet, Børsmæglerforeningen, CEPOS – Center for Politiske Studier,

Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital and Private Equity

Association, Dansk Aktionærforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Den

Nordiske Børs, København, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af

Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske

Revisorer,

Foreningen

Registrerede

Revisorer,

Forsikring

Pension,

Forvaltningshøjskolen,

InvesteringsForeningsRådet,

Københavns

Fondsbørs,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT. Der henvises til samlenotat for ECOFIN

21. februar 2012 for en redegørelse af høringssvarene.

Forhandlingsmandatet skal ikke i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens fremskridtsrapport har tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 14. maj 2008. Kommissionens rapport om de

første tre års erfaringer og Kommissionens ændringsforslag til direktivet har endvidere

været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 2. december 2008.

Ændringsforslaget til direktivet har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

ECOFIN den 2. december 2009, den 15. februar 2011, den 17. maj 2011, den 12. juli

2011, den 10. februar 2012 samt senest forud for ECOFIN den 15. maj 2012.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan støtte vedtagelsen af en rådsbeslutning, der bemyndiger Kommissionen

til at indlede forhandlinger med de fem tredjelande om ændringer af de nuværende

rentebeskatningsaftaler med disse lande, svarende til de foreslåede ændringer af

selve EU-rentebeskatningsdirektivet, som Danmark også støtter.

Andre landes holdning

Et stort flertal af medlemslande forventes at kunne støtte forslaget om indledning af

forhandlinger med relevante tredjelande om ændringer af de eksisterende

rentebeskatningsaftaler, der svarer til de foreslåede ændringer af EU-

rentebeskatningsdirektivet, idet enkelte EU-lande dog har reservationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bilag 1

Information om rentemodtagers identitet

Direktivets regler om, hvilken information de betalende agenter (banker og andre

finansielle institutioner) skal oplyse om rentemodtagers identitet og bopæl, foreslås

ændret med henblik på at forbedre kvaliteten af informationen. Banker mv. skal

således både oplyse rentemodtagers fødselsdato, fødested og dennes skattemæssige

identifikationsnummer, dersom sådanne anvendes i rentemodtagerens bopælsland.

Desuden søges en forbedring af kvaliteten i de betalende agenters indlevering af

oplysninger i forbindelse med fælles konti og andre situationer med flere

rentemodtagere.

Udvidelse til betalinger via enheder i lande, hvor direktivet ikke finder anvendelse

Direktivets anvendelsesområde foreslås udvidet ved, at banker og øvrige finansielle

institutter skal anvende direktivet på betalinger til enheder, som ikke er underlagt

effektiv beskatning – som f.eks. trusts, fonde og foreninger – og som er etableret i

jurisdiktioner uden for EU men er til fordel for en person med bopæl i et EU-land.

Direktivet skal således anvendes, når f.eks. en bank er bekendt med, at

rentebetalingen kanaliseres via en trust i et tredjeland, men at rentemodtageren

egentlig er en fysiskperson med bopæl i et EU-land. Den pågældende person anses

for retmæssig ejer af betalingen, selv om den umiddelbare modtager er en enhed

uden for EU og områder.

Formålet hermed er at undgå, at personer omgår direktivet ved at indskyde en enhed i

en jurisdiktion uden for direktivets geografiske virkefelt mellem sig selv og banken. For

at reducere usikkerheden og den administrative byrde for bankerne vil Kommissionen

føre en eksemplificerende liste over de berørte enheder i jurisdiktioner uden for EU.

Det foreslås endvidere præciseret, at banker og andre finansielle institutter i EU skal

anvende direktivet, når en betaling foregår via en anden bank eller finansielt institut

uden for EU, hvis banken i EU har kendskab til, at betalingen faktisk er til fordel for en

person med bopæl i en anden medlemsstat. Dette vil især bidrage til at forhindre

misbrug af det internationale netværk af finansieringsinstitutter (filialer,

datterselskaber, associerede selskaber og holdingselskaber) til at omgå direktivet.

Formålet hermed et at undgå, at banker og andre finansielle institutter omgår

direktivet ved at rentebetalinger udbetales til en enhed i jurisdiktion uden for direktivet

geografiske virkefelt, for at rentemodtageren kan undgå beskatning.

Udvidelse af definitionen af ”betalende agent”

Det foreslås præciseret, at direktivets begreb ”betalende agent” udvides til også at

omfatte institutioner, som efter medlemslandets egne regler ikke er underlagt effektiv

beskatning. En eksemplificerende liste over sådanne institutioner i de enkelte

medlemsstater vil lette implementeringen af de nye bestemmelser. Listen omfatter for

Danmarks vedkommende interessentskaber, kommanditselskaber, kommandit-

aktieselskaber, partrederier, trusts og lignende oprettet i henhold til udenlandsk

lovgivning, som ikke beskattes som selvstændige institutioner, men i stedet de

bagvedlæggende interessenter.

Udvidelse af definitionen af rentebetalinger

Det foreslås, at rentebeskatningsdirektivets definition af rentebetalinger udvides til

også at omfatte følgende elementer:



Anden indkomst svarende til renteindtægter, f.eks. kursgevinster af særlige

finansielle instrumenter, som har lighed med gældsfordringer.



Visse livsforsikringsaftaler, der kan sidestilles med investeringsprodukter, fordi

kunden er sikret udbetalinger svarende til indbetalingerne, eller fordi

forsikringskontrakten i væsentligt omfang er knyttet til afkast af gældsfordringer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



eller andre instrumenter, som er omfattet af direktivet. Det er hensigten, at

egentlige pensionsordninger ikke skal omfattes af direktivet.

Indkomst

fra

indirekte

investeringer,

f.eks.

indkomst

gennem

investeringsforeninger.

Udvidelse af anvendelsesområdet til også at omfatte investeringsforeninger mv.

Rentebeskatningsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt kun udbetalinger fra de

investeringsfonde, investeringsforeninger og lignende, som er godkendt efter direktivet

om investeringsforeninger (såkaldte UCITS). Direktivet gælder også for ikke-

godkendte investeringsforeninger mv., men kun hvis disse

ikke

har status som

selvstændig juridisk enhed. Denne forskelsbehandling af investeringsfonde,

investeringsforeninger mv. anses ikke for velbegrundet, og det foreslås derfor, at

direktivet fremover skal omfatte alle investeringsforeninger, investeringsfonde mv.

uanset deres retlige form, og uanset om de er godkendt efter det ovennævnte direktiv

eller ej.

Det foreslås desuden præciseret, at direktivet også omfatter rentebetalinger og

lignende til borgere i EU-lande fra alle investeringsfonde etableret uden for EU og Det

Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 6: Opfølgning på Det Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012

Resumé

ECOFIN ventes at have en overordnet drøftelse i opfølgning på mødet i Det

Europæiske Råd den 18.-19. oktober 2012. ECOFIN ventes at fokusere på DER’s

konklusioner vedrørende styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union, der blandt

andet opfordrer til enighed om den lovgivningsmæssige ramme for forslaget om en

fælles tilsynsmekanisme inden den 1. januar 2013, og ser frem til den endelige rapport

og detaljerede køreplan for styrkelse af ØMU’en på DER d.13.-14. december 2012.

Baggrund

I opfølgning på konklusionerne fra Det Europæiske Råd (DER) d. 28.-29. juni 2012

blev der på DER d. 18.-19. oktober 2012 præsenteret og drøftet en foreløbig (interim)

rapport om styrkelse af den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en) fra DER-

formanden. En endelig rapport og en detaljeret køreplan for styrkelse af ØMU’en skal

forelægges på DER d.13.-14. december 2012.

DER-konklusionerne understreger, at processen hen imod en styrket økonomisk og

monetær union bør bygge på EU's institutionelle og retlige rammer og være

kendetegnet ved åbenhed og gennemsigtighed over for medlemslandene uden for

euroområdet samt respekt for det indre markeds integritet. Stats- og

regeringscheferne opfordrer desuden til, at der opnås enighed om den

lovgivningsmæssige ramme for forslaget om en fælles tilsynsmekanisme inden den 1.

januar 2013.

ECOFIN’s opfølgning på DER ventes at fokusere på de DER-konklusioner, der

vedrører styrkelse af ØMU’en. Den foreløbige rapport om styrkelse af ØMU’en

vedrører fire spor, hhv. den integrerede finansielle ramme (”bankunion”, herunder det

konkrete tilsynsforslag fra Kommissionen), finanspolitiske rammer, styrket

koordination af øvrig økonomisk politik og demokratisk legitimitet.

Indhold

Hvad angår den integrerede finansielle ramme (”bankunion”), opfordrer DER til, at en

sådan ramme, i det omfang det er muligt, skal være åben for alle medlemslande, der

ønsker at deltage. Stats- og regeringscheferne opfordrer til, at der arbejdes videre

med de konkrete forslag vedr. tilsyn mhp. at opnå enighed om den

lovgivningsmæssige ramme senest den 1. januar 2013. Arbejdet med den

operationelle implementering bør finde sted i løbet af 2013.

DER-konklusionerne pointerer nødvendigheden af at sikre en klar adskillelse mellem

ECB's pengepolitik og tilsynsmæssige opgaver samt en retfærdig behandling og

repræsentation af eurolande og ikke-eurolande, der deltager i den fælles

tilsynsmekanisme. Tilsynsmekanismen skal baseres på de højeste standarder for

banktilsyn. Konklusionerne understreger endvidere den afgørende betydning af at

etablere mere ens fælles regler (den såkaldte ’single rule book’) som basis for et

fælles banktilsyn.

DER-konklusionerne understreger vigtigheden af at sikre lige konkurrencevilkår for

medlemslande i og uden for den fælles tilsynsmekanisme med fuld respekt for det

indre markeds integritet. Det understreges, at der er behov for en acceptabel og

afbalanceret løsning vedrørende ændringer af stemmeregler og beslutninger under

forordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed EBA, som tager højde for, at

der efterfølgende eventuelt vil være nye lande, der ønsker at deltage i den fælles

tilsynsmekanisme, og som sikrer effektive og ikke-diskriminerende beslutninger inden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for det indre marked. EBA bør bibeholde sine eksisterende beføjelser og

ansvarsområder.

DER opfordrer endvidere til en hurtig vedtagelse af forslagene fra Kommissionen, som

vedrører

harmonisering

nationale

bankafviklingsordninger

indskydergarantiordninger. Når disse forslag er vedtaget, er det Kommissionens

intention at stille forslag om en fælles bankafviklingsordning for de medlemsstater, der

deltager i det fælles banktilsyn. Konklusionerne opfordrer også til en hurtig

færdiggørelse af det fælles regelsæt (’single rule book’), herunder at der senest ved

årets udgang opnås enighed om forslaget om kapitalkrav- og likviditetskrav

(CRR/CRD IV).

DER noterer, at eurogruppen vil udarbejde de præcise operationelle kriterier vedr.

direkte bankrekapitaliseringer via den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) i fuld

overensstemmelse med erklæringen fra euroområdetopmødet den 29. juni 2012.

Fsva. integration af de finanspolitiske og økonomisk-politiske rammer opfordrer DER

Rådet og Europa-Parlamentet til at nå til enighed om de to forslag om styrket

budgetdisciplin for eurolandene, den såkaldte "two-pack", så den kan vedtages senest

ved udgangen af 2012. Two-packen udgør bl.a. sammen med den øvrige reform af

EU’s økonomiske samarbejde, herunder den styrkede Stabilitets- og Vækstpagt, samt

Finanspagten, en central lovgivning, der er nødvendig for at styrke den økonomiske

styring i EU. DER opfordrede de nationale myndigheder og EU-institutionerne til at

implementere alle disse regelsæt fuldt ud.

DER-konklusionerne fastslår, at en integreret budgetramme er en del af en økonomisk

og monetær union, og at yderligere mekanismer for euroområdet vil blive undersøgt i

den forbindelse, herunder en passende finanspolitisk kapacitet. DER understreger, at

dette ikke har nogen forbindelse til den næste flerårige finansielle ramme.

DER-konklusionerne lægger op til, at eurolandene indgår individuelle ordninger af

kontraktmæssig karakter med EU-institutionerne om de reformer, som landene

forpligter sig til at iværksætte og implementere. Sådanne ordninger kan være knyttet til

de reformer, der er udpeget i de landespecifikke henstillinger, som Rådet har

vedtaget, og bygge på EU-procedurer.

DER-konklusionerne fastslår, at euroområdets styring skal styrkes yderligere, særligt

ved at undersøge mulighederne for at sikre, at alle større planlagte økonomiske

reformer drøftes i eurogruppen, inden de besluttes og implementeres.

Fsva. demokratisk legitimitet er der ingen nye konkrete forslag i konklusionerne.

Fokus er på sikringen af en debat både i Europa-Parlamentet og de nationale

parlamenter inden for rammerne af det europæiske semester. Det blev noteret, at de

medlemslande, som deltager i Finanspagten har til hensigt at forbedre samarbejdet

mellem de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet på grundlag af artikel 13 i

Finanspagten og protokol (nr. 1) til TEUF.

Rådskonklusionerne omhandler også vækst- og beskæftigelsespagten, som blev

vedtaget på DER d. 28.-29. juni 2012. De hidtidige fremskridt bliver hilst velkommen

på DER samtidigt med, at der opfordres til at sikre en hurtig, fuldstændig

gennemførelse af pagten.

Det er endvidere noteret i konklusionerne fra DER d. 18.-19. oktober 2012, at en

række medlemslande har anmodet om at igangsætte et forstærket samarbejde om en

finansiel transaktionsafgift. Det bemærkes videre, at Kommissionen har til hensigt at

behandle anmodningerne hurtigt mhp. at fremsætte et forslag, når betingelserne

herfor er opfyldt. Kommissionen har den 23. oktober 2012 fremsat forslag til Rådet

om bemyndigelse til, at gruppen af interesserede lande går videre med forstærket

samarbejde, idet Kommissionen vurderer, at kriterierne herfor er opfyldt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På DER vedtog eurolandene endvidere en erklæring om Grækenland. I erklæringen

forholder eurolandenes stats- og regeringschefer sig positive over for Grækenlands

fremskridt og understreger, at Grækenlands gennemførelse af sit økonomiske

program vil sikre landets fremtid i euroen.

ECOFIN’s drøftelser ventes at fokusere på de DER-konklusioner, der vedrører

styrkelse af ØMU’en.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

DER-konklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

DER-konklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Høring

DER-konklusionerne har ikke været sendt i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen om forberedelse af DER d. 18.-19. oktober 2012 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN d. 9. oktober 2012. Sagen vedr.

opfølgning på DER den 18.-19. oktober har ikke tidligere været forelagt for

Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side kan ECOFIN’s opfølgning på DER d. 18.-19. oktober 2012 tages til

efterretning. Fra dansk side støtter man overordnet de økonomiske tiltag, som er

omhandlet i DER-konklusionerne, herunder arbejdet med at styrke ØMU’en samt

vækst- og beskæftigelsespagten.

Andre landes holdning

De øvrige lande ventes generelt at kunne tage en evt. drøftelse om opfølgning på

DER d. 18.-19. oktober 2012 til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 7: Opfølgning på IMF’s årsmøde 11.-14. oktober og G20-møde

for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer 4.-5. november

Resumé

ECOFIN ventes på baggrund af en afrapportering fra formandskabet og

Kommissionen at følge op på IMF’s årsmøde den 11.-14. oktober og G20-mødet for

økonomi- og finansministre samt centralbankchefer den 4.-5. november. Drøftelserne

på IMF-årsmødet fokuserede på den aktuelle økonomiske situation og udfordringerne

for verdensøkonomien, implementering af reformerne af IMF’s kvoter, stemmer og

øvrige styring, samt styrkelse af IMF’s overvågning af verdensøkonomien og

medlemslandenes politikker. Flere af emnerne ventes at gå igen på G20-mødet, hvor

fokus også vil være på styrkelse af finansiel regulering og tilsyn samt

implementeringen af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret vækst.

Baggrund og indhold

På ECOFIN ventes det cypriotiske EU-formandskab og Kommissionen at afrapportere

fra møderne i den Internationale Monetære og Finansielle Komité (IMFC) afholdt i

forbindelse IMF-årsmødet den 11.-14. oktober og fra G20-mødet for økonomi- og

finansministre samt centralbankchefer den 4.-5. november.

Møde i IMFC den 12.-13. oktober

Fokus for drøftelserne på møderne i IMFC den 12.-13. oktober var især på den

aktuelle økonomiske situation og udfordringerne for verdensøkonomien,

implementering af reformerne af IMF’s kvoter, stemmer og øvrige styring, samt

styrkelse af IMF’s overvågning af verdensøkonomien og medlemslandenes politikker.

I erklæringen fra IMFC lægges vægt på, den globale økonomiske vækst er aftaget, og

at der fortsat er betydelige usikkerheder og negative risici forbundet med den globale

genopretning. Vigtige økonomisk-politiske skridt er blevet annonceret i en række

lande, men effektiv og rettidig implementering heraf vil være afgørende i forhold til at

genskabe troværdigheden. Der er således behov for beslutsom handling for at bryde

den nuværende negative spiral og bringe verdensøkonomien tilbage på sporet af

stærk, bæredygtig og balanceret vækst.

For så vidt angår de udviklede økonomier var der i IMFC enighed om, at

implementering af troværdige mellemfristede finanspolitiske konsolideringsstrategier

fortsat er afgørende i mange lande, og at finanspolitikken bør indrettes på en måde,

der er så vækstunderstøttende som muligt. Der var enighed om at der er opnået

betydelige fremskridt i euroområdet, og at ECB’s seneste tiltag til obligationsopkøb og

lanceringen af eurolandenes permanente krisehåndteringsmekanisme, ESM, er

vigtige skridt. Yderligere tiltag er imidlertid nødvendige, herunder rettidig

implementering af en effektiv bankunion og en stærkere finanspolitisk union til

understøttelse af den fælles valuta, euroen. Samtidig skal strukturelle reformer på

nationalt plan fremme vækst og beskæftigelse. I USA er det afgørende, at man undgår

en markant finanspolitisk stramning (fiscal cliff), hæver gældsloftet og tager yderligere

skridt i retning af en omfattende plan for sikring af finanspolitisk holdbarhed.

IMFC konstaterede, at emerging markets og udviklingslandene står over for aftagende

vækst i lyset af svagere indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel, og i nogle lande

som følge af økonomisk-politiske stramninger for at imødegå stigende inflationspres.

For disse lande vil udfordringen være at sikre en fleksibel implementering af den

økonomiske politik, som bør understøtte væksten uden at de globale ubalancer

forstærkes.

For så vidt angår lavindkomstlande er væksten fortsat høj i de fleste lande, men det

finanspolitiske råderum og valutareserverne er blevet svækket. Der er således behov

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

for at landene genopbygger og styrker de økonomisk-politiske handlemuligheder.

IFMC bød samtidig velkommen, at IMF-bestyrelsen har godkendt anvendelsen af det

resterende merafkast på USD 2,7 mia. (ca. 15�½ mia. kr.) fra det seneste IMF-guldsalg

til sikring af den langsigtede holdbarhed af IMF’s særlige facilitet for lavindkomstlande

(Poverty Reduction and Growth Trust, PRGT).

IMFC konstatererede at der var sket betydelige fremskridt i forhold til implementering

af reformen fra 2010 af IMF’s kvoter og øvrige styring. De fleste betingelser for

reformens ikrafttrædelse er mødt, og IMFC opfordrede de lande, som endnu ikke har

ratificeret reformen, til at tage de nødvendige skridt for at sikre dette.

For så vidt angår det næste skridt i reformerne af IMF, konstaterede IMFC, at

evalueringen af IMF’s kvoteformel til bestemmelse af landenes kvoter og stemmer er

vel undervejs. De centrale spørgsmål og divergerende synspunkter er klart defineret.

På den baggrund opfordredes IMF’s medlemskreds til at sikre den nødvendige

konsensus via yderligere drøftelser i IMF’s bestyrelse med input fra IMFC’s

stedfortrædere efter deres møde i december 2012. IMFC bekræftede at evalueringen

af formlen skal gennemføres senest i januar 2013.

G20-møde den 4.-5. november

Drøftelserne på G20-mødet for økonomi- og finansministre samt centralbankchefer

den 4.-5. november ventes generelt at afspejle drøftelserne i IMFC, herunder i forhold

til den økonomiske og finansielle situation samt reformer af IMF. Derudover ventes en

drøftelse af implementeringen af G20’s ramme for stærk, bæredygtig og balanceret

vækst samt det igangværende arbejde i forhold til styrkelse af finansiel regulering og

tilsyn. ECOFIN drøftede på mødet den 9. oktober de overordnede prioriteter for EU’s

holdning til G20-mødet.

Fra EU’s side ventes man på G20-mødet at lægge vægt på, eurolandene er ved at

implementere den omfattende krisehåndteringsstrategi, som blandt andet indebærer

en implementering af den nødvendige finanspolitiske konsolidering og reformer rettet

mod styrket vækst og forbedret konkurrenceevne. Eurolandenes permanente

krisemekaniske, ESM er ratificeret og er fuldt operationsdygtigt og den Europæiske

Centralbank (ECB) har truffet beslutning om muligt opkøb af statsobligationer i

eurolandene betinget af landenes efterlevelse af strikse og effektive konditionaliteter.

Samtidig er man ved at udvikle styrkede finansielle rammer i form af en fælles

tilsynsmekanisme for eurolande og evt. øvrige EU-medlemslande. Derudover arbejdes

der på en konkret og tidsbunden plan for styrkelse af ØMU’en.

Endvidere vil der fra EU’s side blive lagt vægt på, at andre lande bør træffe de

nødvendige tiltag for at håndtere de betydelige risici for verdensøkonomien. Det

gælder især USA, som omgående efter præsidentvalget bør håndtere risikoen for en

markant finanspolitisk stramning (fiscal cliff), sikre en aftale om et hævet gældsloft

samt lægge en troværdig mellemfristet finanspolitisk konsolideringsstrategi.

EU finder ikke grundlag for yderligere G20-aftaler om koordinerede makroøkonomiske

stimuleringsinitiativer på det forestående G20-møde. Der er derimod behov for, at

G20-landene implementerer de strukturelle reformer og finanspolitiske tilpasninger,

som man i G20 forpligtede sig til på G20-topmødet i Los Cabos i juni. Der lægges

vægt på, at de fleste EU-lande ikke har finanspolitisk råderum til sådanne

koordinerede stimulustiltag, og at de finanspolitiske konsolideringsstrategier skal være

i overensstemmelse med bestemmelserne under Stabilitets- og Vækstpagten.

For så vidt angår styrket finansiel regulering og tilsyn ventes EU at opfordre til fortsat

fokus på implementering af de aftalte reformer i G20, herunder rettidig og konsistent

implementering af Basel III. Derudover ses frem til fremskridtsrapporterne fra Financial

Stability Board (FSB) og andre internationale standardsættere i forhold til bl.a.

anbefalinger om regulering og tilsyn med shadow banking, regulering af handel med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afledte finansielle produkter (OTC-derivater), håndtering af systemisk vigtige

finansielle institutioner samt konvergens i internationale regnskabsstandarder.

Endelig ventes EU at lægge vægt på, at omgående implementering af reformerne fra

2010 af IMF’s kvoter og øvrige styring bør være en topprioritet, og de resterende

lande bør sikre hurtig ratificering af reformaftalen. For så vidt angår evalueringen af

IMF’s kvoteformel lægger EU vægt på, at drøftelserne heraf skal være fuldt forankret i

IMF, hvor alle lande er repræsenteret. Der bør sikres en samlet aftale om formlens

overordnede struktur, og man kan ikke støtte en proces hvor der søges enighed om

en del af formlen uden at der er klarhed over konsekvenserne for de øvrige dele af

formlen. EU lægger vægt på, at BNP og landes økonomiske og finansielle åbenhed

bør forblive de centrale variable i formlen, i overensstemmelse med IMF’s mandat.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke i denne sag.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

Overordnet ventes IMF- og G20-arbejdet som helhed at have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang det understøtter global økonomisk

vækst og beskæftigelse samt finansiel stabilitet.

Høring

Sagen har ikke været i høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forberedelserne af IMF- og G20-møderne blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering den 5. oktober 2012 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2012.

Holdning

Dansk holdning

Fra dansk side ventes man at kunne tage formandskabets og Kommissionens

afrapportering fra IMF- og G20-møderne til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdning

Landene ventes generelt at tage formandskabet og Kommissionens afrapportering fra

IMF- og G20-møderne til efterretning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 8: Klimafinansiering

Resumé

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner, der gør status over EU’s bidrag til den

internationale klimaopstartsfinansiering i 2012 og understreger, at EU vil fortsætte

med at levere klimafinansiering efter 2012 samt arbejde med at identificere spor for

opskalering af klimafinansiering fra 2013-2020.

Baggrund

Med Cancun-aftalerne forpligtede de industrialiserede lande sig til at tilvejebringe op

imod 30 mia. USD i perioden 2010-2012 i opstartsfinansiering til klimaindsatser i

udviklingslande. EU har i den forbindelse givet tilsagn om et bidrag på 7,2 mia. euro i

perioden 2010-2012. Ved klimatopmøderne i Cancun og Durban præsenterede EU sit

bidrag til den internationale opstartsfinansiering for hhv. 2010 og 2011. Det er denne

øvelse, der nu skal gentages til klimaforhandlingerne i Doha for EU’s bidrag i 2012.

Rådskonklusionerne vil afspejle de seneste opgørelser over opstartsfinansiering og vil

blive opdateret umiddelbart inden rådsmødet (ECOFIN) den 13. november.

Perioden med opstartsfinansiering udløber med udgangen af 2012, hvorfor råds-

konklusionerne også ventes at understrege, at EU fortsat vil yde klimafinansiering

efter 2012. Fsva. den langsigtede klimafinansiering, hvor EU sammen med andre

industrialiserede lande har forpligtet sig til at mobilisere op mod USD 100 mia. fra

2020, forventes rådskonklusionerne at understrege, at EU, i samarbejde med andre

industrialiserede lande, vil arbejde for at identificere spor for opskalering i perioden

2013-2020.

Indhold

Med rådskonklusionerne ventes den officielle afrapportering af EU’s

opstartsfinansiering i 2012 at blive godkendt. Den vanskelige økonomiske situation til

trods, arbejder EU for at opfylde målsætningen for opstartsfinansiering.

Det ventes bekræftet, at EU sammen med andre industrialiserede lande også efter

2012 fortsætter med at støtte klimatiltag i udviklingslande under forudsætning af, at

udviklingslandene selv matcher denne klimafinansiering med målbare og verificerbare

klimatiltag.

Det ventes også, at EU forpligter sig til fortsat at rapportere leveringen af

klimafinansiering i overensstemmelse med relevante bestemmelser i UNFCCC.

I den sammenhæng forventes det på ny bekræftet, at EU sammen med andre in-

dustrialiserede lande vil arbejde for at identificere spor for opskalering af

klimafinansiering fra 2013-2020 gennem mobilisering af en flerhed af kilder mhp. at nå

et fælles mål om at mobilisere 100 mia. USD fra 2020 under forudsætning af, at

udviklingslandene også selv iværksætter meningsfulde reduktionsindsatser med

henblik på at begrænse den globale opvarmning til 2 grader celsius og dermed

bidrager til at indsnævre det såkaldte ”gap” mellem landenes eksisterende

reduktionstilsagn og de nødvendige globale reduktioner af drivhusgasser.

Det gentages, at karbonprissætning for global luft- og søtransport kan lede til CO2-

reduktioner og samtidig generere betydelige finansielle midler. De globale

organisationer for sø- og lufttransport (hhv. IMO og ICAO) opfordres til at sikre

fremdrift mhp. at nå til enighed om globale løsningsmodeller. Det understreges, at

nationale budgetregler bør respekteres, dog uden at foregribe forhandlingernes gang i

IMO og ICAO.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med konklusionerne forventes fremhævet, at EU vil arbejde for at udvikle og anvende

instrumenter til at mobilisere privat klimafinansiering og i samarbejde med OECD

arbejde med at identificere og måle private klimafinansieringsstrømme.

Endelig hilses arbejdet i de indledende møder i den Grønne Klimafonds bestyrelse

velkomment, idet det er forhåbningen, at fonden vil levere konkrete

omkostningseffektive resultater. Det understreges, at EU's deltagelse i

bestyrelsesarbejdet bør afklares hurtigst muligt.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet udtaler sig ikke om rådskonklusioner.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Rådskonklusioner har ingen konsekvenser for dansk lov.

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ikke i sig selv konsekvenser for statsfinanserne, men offentlig

klimafinansiering efter 2012 vil have statsfinansielle konsekvenser. Finanslovsforlag

for 2013 fastsætter niveauet for klimafinansiering på 500 mio. kr., svarende til bidraget

i 2012.

I det omfang EU på et senere tidspunkt specificerer et samlet niveau for EU's

klimafinansiering efter 2012 kan det få statsfinansielle konsekvenser, idet det

understreges, at klimafinansieringsbidrag efter 2012 kan komme fra en flerhed af

kilder, herunder også fra den private sektor. Kun offentlige bidrag til klimafinansiering

vil have statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Udmøntningen af en fremtidig langsigtet klimafinansiering kan være forbundet med

samfundsøkonomiske omkostninger. Omfanget heraf afhænger bl.a. af, hvordan den

langsigtede klimafinansiering implementeres.

Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Andre landes holdning

Der ventes generel opbakning til rådskonklusionerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 9: Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

Resumé

På det kommende rådsmøde ventes landene at vedtage rådskonklusioner om EU-

statistik, som redegør for de seneste fremskridt mod implementering af de

prioriteringer for det europæiske statistiske system, som er udstukket på tidligere

Rådsmøder i perioden 2009-2011, samt prioriteringer for det videre arbejde med EU-

statistik.

Rådet ventes samtidig at godkende den økonomiske og finansielle komités (EFC)

udtalelse vedr. EU-statistikken.

Baggrund

Den finansielle og økonomiske krise samt gældskrisen i flere europæiske lande har

fået Kommissionen til at iværksætte en række tiltag, som har til formål at skabe mere

pålidelige og tidssvarende statistikker. Retvisende statistikker, især vedr. de offentlige

finanser, er en forudsætning for et velfungerende samarbejde om den økonomiske

politik, herunder proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Med reformen for

det økonomiske samarbejde, den såkaldte ”six-pack”, som trådte i kraft ultimo 2011,

har man bl.a. vedtaget et direktiv om budgetmæssige rammer, som fastsætter

minimumskrav

til

EU-landenes

finanspolitiske

forvaltning,

herunder

regnskabsmæssige og statistiske metoder samt makroøkonomiske prognosemetoder.

Herudover har man som en del af six-packen indført et nyt samarbejde om

makroøkonomiske ubalancer, som har medført et skærpet behov for konsistent

statistik vedr. en lang række økonomiske indikatorer såsom den private og offentlige

gæld, kreditgivning til den private sektor, udviklingen i reale boligpriser og en indikator

vedr. den finansielle sektor mv.

Rådet foretager årligt en opfølgning på arbejdet med den europæiske statistik og

vedtager konklusioner, som dels består af opfølgning på tidligere udstukne

prioriteringer for arbejdet, dels af prioriteringer for det videre arbejde med den

europæiske statistik.

De foreliggende rådskonklusioner om EU-statistik redegør således for fremskridt hen

imod implementering af de prioriteringer for det europæiske statistiske system, som er

udstukket på tidligere rådsmøder. Disse prioriteringer vedrører hovedsageligt områder

som styring af det europæiske statistiske system, prioritering af det statistiske arbejde,

herunder større effektivitet i udarbejdelsen af europæiske statistikker, kvalitetssikring

inden for de europæiske statistikker og informationsbehov i ØMU’en.

Indhold

Rådskonklusionerne om EU-statistik vedrører følgende:

(1) Styring af det europæiske statistiske system;

(2) Kvalitetssikring af de vigtigste elementer i statistikproduktionen;

(3) EFC’s-statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en;

(4) Status for hhv.’Scoreboard’-statistikken jf. proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, nationalregnskabsstatistik og andre strukturelle statistikker;

(5) Effektivisering og prioritering – modernisering af det europæiske statistiske

system;

(6) Den Europæiske Revisionsrets rapport:

’Did the Commission and Eurostat

improve the process for producing reliable and credible European statistics?’.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad (1) – Styring af det europæiske statistiske system

Rådet hilser Kommissionens forslag til opstramning af loven om europæiske

statistikker velkomment. Forslaget lægger op til en styrkelse af blandt andet

uafhængigheden af nationale statistikbureauer samt en styrkelse af deres

koordinerende rolle i de nationale statistiksystemer, hvilket forventes at lette

implementeringen af principperne i den statistiske adfærdskodeks i de enkelte lande.

Rådet hilser vedtagelsen af afgørelsen om Eurostat, som afklarer og præciserer

Eurostats rolle inden for Kommissionen, velkommen. Det vurderes, at Kommissionen,

gennem vedtagelsen af afgørelsen, signalerer en fornyet forpligtelse til at styrke

tilliden til de statistikker som udvikles, produceres og formidles af Eurostat.

Rådet vurderer, at

’Forpligtende indsatser for tillid til statistik’ (Commitments on

Confidence in statistics,

CoC, dvs. en adfærdskodeks for statistik) er et muligt redskab

i styringen af europæiske statistikker, som kan bidrage til at øge tilliden til

statistikkerne.

Adfærdskodeksen

blev foreslået af Kommissionen med henblik på at

styrke kvaliteten af europæiske statistikker og brugernes tillid ved, at landenes

regeringer tager et medansvar for overholdelsen af principperne i Adfærdskodeksen

for de europæiske statistikker.

Rådet hilser ESGABs (European Statistical Governance Advisory Board) fjerde

rapport og anbefalinger velkomment. Rådet er enigt med og støtter ESGABs

opfordring til EU-landenes regeringer om at anerkende deres andel af ansvaret for at

styrke den europæiske statistiks uafhængighed og troværdighed.

Ad (2) - Kvalitetssikring af de vigtigste elementer i statistikproduktionen

Rådet hilser fremskridtene med at implementere forebyggende foranstaltninger for at

understøtte kvaliteten af EDP-statistikken (proceduren for uforholdsmæssigt store

underskud) og navnlig kontrolbesøg angående datakilderne velkomment og noterer

sig, at Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, som åbner for sanktioner for

eurolande,

som gør sig skyldige i manipulation med statistik. Endvidere hilser Rådet

de fremskridt velkomne, der er gjort for at gennemføre direktivet vedr. budgetmæssige

rammer, som sigter på at styrke indsamling og offentliggørelse af kildedata

vedrørende udviklingen i de offentlige finanser på kort sigt. Rådet afventer

Kommissionens vurdering af, hvorvidt den internationale standard for regnskaber i den

offentlige sektor (IPSAS) er egnet for medlemslandene.

Rådet anmoder om, at Eurostat primo 2013 præsenterer en delrapport om, hvilken

betydning den nye ESA 2010-standard for nationalregnskabsstatistikken vil få for

statistikken vedr. de offentlige finanser, jf. Kommissionens fremsatte forslag om en

revidering af nationalregnskabsstandarden.

Ad (3) – EFC’s statusrapport vedr. informationsbehov i ØMU’en

Rådet støtter EFC’s statusrapport 2012 om informationsbehovet i ØMU’en. Rådet

hilser fremskridtene siden 2011 velkomne og noterer sig at adgangen til og kvaliteten

af Europæiske Økonomiske Hovedindikatorer (Principal

European Economic

Indicators,

PEEI) er forbedret. Dog bemærkes det, at en fælles indikator for hussalg

endnu ikke findes, samt at offentliggørelsen af nationalregnskabsstatistik vedr.

beskæftigelse er forsinket i forhold til fristen.

Rådet noterer sig, at Eurostat og ECB har bidraget til at definere G20-data-indikatorer,

som har resulteret i offentliggørelsen af kvartalsvise BNP-data for G20 siden marts

2012. Rådet fremfører, at der er et behov for, at de samlede G20-statistikker opfylder

gældende kvalitetskrav.

Endelig anmodes Eurostat og ECB om at udarbejde en opdateret EFC-statusrapport

vedrørende opfyldelsen af behovet for ØMU-statistik i 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad (4) - ’Scoreboard’ statistik under proceduren for makroøkonomiske ubalancer,

nationalregnskabsstatistik og andre strukturelle statistikker

Rådet minder om, at rettidig statistik af høj kvalitet har stor betydning for

troværdigheden af proceduren for makroøkonomiske ubalancer. Rådet understreger

samtidigt behovet for, at Kommissionen (Eurostat) stræber efter en pålidelig og

troværdig proces for færdiggørelsen af disse statistikker og fortsat forbedrer de

underliggende statistikker.

Rådet hilser revisionen af det europæiske nationalregnskabssystem (ESA2010)

velkomment, selvom det kræver store investeringer for medlemslandene og

Kommissionen. ESA2010 er væsentlig for tilgængeligheden af sammenlignelig

makroøkonomisk statistik til EU-formål. Rådet lægger vægt på og støtter en hurtig

vedtagelse af ESA2010-forordningen.

Endelig hilser Rådet de fremskridt velkomne, som er gjort for at tilgodese behovet for

strukturelle statistikker og opfordrer Eurostat og medlemslandene til at opstille en

handlingsplan for at sikre, at statistik om ulighed, fattigdomsydelser og social isolation

leveres rettidigt.

Ad (5) Effektivisering og prioritering – modernisering af det europæiske statistiske

system

Rådet hilser udviklingen i arbejdet med at modernisere det europæiske statistiksystem

velkomment, og er enigt i at effektiviteten i udarbejdelsen af den europæiske statistik

bør forbedres. Sammen med prioritering og forenkling vil effektiviseringsarbejdet

kunne danne grundlag for en langsigtet strategi, der sikrer høj kvalitet af statistik i alle

medlemslande under hensyntagen til en

cost-benefit-vurdering.

Det anerkendes, at

strategisk prioritering og moderne produktionsmetoder i statistikken, som skitseret i

Kommissionens meddelelse 404/2009 (om produktionsmetoden for EU-statistikker: En

vision for det kommende årti), er vigtige brikker i at sikre effektiv udnyttelse af

ressourcer og overflytning af ressourcer til prioriterede områder, men der er også

behov for fremskridt med at identificere mulige omprioriteringer.

Rådet anerkender, at mulighederne for effektivitetsgevinster ved opbygning af et mere

integreret europæisk statistiksystem bør undersøges, som f.eks. ved at undersøge

mulighederne for et fælles europæisk system for erhvervsregistre (ESBR) og

udenrigshandelsstatistik (SIMSTAT).

Endelig opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre de nødvendige

ressourcer og til at styrke samarbejdet inden for det europæiske statistiksystem.

Ad (6) Den Europæiske Revisionsrets rapport ’Did the Commission and Eurostat

improve the process for producing reliable and credible European statistics?’

Rådet tager rapporten fra den Europæiske Revisionsret til efterretning. Rapporten

undersøger, om Kommissionen og Eurostat har taget alle nødvendige skridt til at

udfylde deres rolle ved gennemførelsen af Adfærdskodeksen for europæisk statistik,

og om Eurostat i tilstrækkelig grad udnytter arbejdet med det europæiske statistiske

program som et redskab til at forbedre produktionen af europæisk statistik.

Rådet hilser det velkomment, at

mange af punkterne i rapporten fra Revisionsretten er blevet adresseret ved

Kommissionens beslutning om Eurostat fra september 2012, ved forslaget om at

revidere forordningen om europæiske statistikker og gennem det Europæiske

Statistikprogram 2013-2017.

Rådet er opmærksomt på, at Adfærdskodeksen for europæiske statistikker stadig er

en udfordring for det europæiske statistiksystem, og støtter en fuld implementering af

denne. Rådet støtter endvidere et fortsat arbejde med strategisk prioritering og mere

effektiv produktion af statistik af høj kvalitet for at omfordele knappe ressourcer bedre.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig tilskynder Rådet Kommissionen og Eurostat til fortsat at arbejde med de

forbedringstiltag, som er udpeget af Revisionsretten, og til at informere EFC om

fremskridt med opfyldelsen af disse.

Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om konklusionerne.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

Statsfinansielle konsekvenser

Konklusionerne har ingen statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

Høring

Ikke relevant

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Ikke relevant

Holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne, og navnlig at konklusionerne lægger

vægt på, at Kommissionen og Eurostat arbejder med omprioriteringer, der kan

undværes, så der sikres bedst mulig anvendelse af ressourcerne i

statistikproduktionen.

Samtidig støttes, at arbejdet med at effektivisere gennem fælles statistiksystemer skal

ske under hensyntagen til behovet for fortsat at sikre høj kvalitet af statistikken og med

sikring af de nødvendige ressourcer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 10: Modernisering af EU’s statsstøttepolitik

KOM (2012) 209

Resumé

Kommissionen har fremsat en meddelelse om en reform, der skal modernisere

statsstøttereglerne og statsstøttepolitikken, så der sættes effektivt ind overfor

konkurrenceforvridende statsstøtte, der påvirker samhandlen på det indre marked.

Målet er at flytte fokus mod at fremme økonomisk vækst, arbejdspladser og

konkurrenceevne. Målet er endvidere, at statsstøttepolitikken fremover i højere grad

understøtter budgetdisciplin og effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.

Der ventes en drøftelse på basis af Kommissionens meddelelse i ECOFIN den 13.

november 2012. Der vil eventuelt blive vedtaget formandskabskonklusioner.

Baggrund

Kommissionen har den 8. maj 2012 fremlagt en meddelelse med en plan for

modernisering af EU’s statsstøttepolitik og statsstøtteregler (statsstøttereformen).

Indhold

Målet med statsstøttereformen er en modernisering af statsstøttereglerne, så fokus

flyttes mod at fremme økonomisk vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne på et

effektivt, åbent og velfungerende indre marked. Målet er endvidere, at

statsstøttepolitikken fremover i højere grad understøtter budgetdisciplin og effektiv

anvendelse af de offentlige ressourcer.

Kommissionens reformkoncept indebærer, at Kommissionen vil fokusere ressource-

anvendelsen på store sager om konkurrenceforvridende statsstøtte, og at

medlemsstaternes myndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejde

med Kommissionen. Tilsvarende lægges der op til, at statsstøtten i medlemsstaterne

målrettes mod investeringer i forskning, udvikling og innovation, fremme af klimamål

og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang til finansiering for små og

mellemstore virksomheder, og at skabe øget økonomisk og social samhørighed i EU.

Planen er indtil udgangen af 2013 at forenkle og samordne de 37 eksisterende sæt af

statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøtte-procedurer og at

intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og medlemsstaternes myndigheder.

Kommissionen har peget på den danske organisering på statsstøtteområdet som en

rollemodel for det fremtidige samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne.

Der er især tale om to forhold:



at der i den danske centraladministration med statsstøtteudvalget og

statsstøttesekretariatet i Erhvervs- og Vækstministeriet er etableret et nationalt

kontaktpunkt

for

statsstøtte,

der

foretager

forhåndsvurderinger

statsstøttespørgsmål i offentlige udgiftsinitiativer og rådgiver om håndtering og

tilpasning af initiativer til statsstøttereglerne, samt forhandlinger og samarbejde

med Kommissionen og

at der er etableret en national mekanisme til håndtering af statsstøtte med

begrænset samhandelseffekt i kraft af den danske konkurrencelovs § 11 a.

Sådanne sager håndteres - i forståelse med Kommissionen – således, at

Konkurrencerådet vurderer og træffer afgørelse i spørgsmålet om

konkurrenceforvridende erhvervsstøtte på grundlag af statsstøtteretspraksis og

regler og via denne nationale procedure aflaster Kommissionen.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det cypriotiske formandskab har sat Kommissionens meddelelse om statsstøttereformen

på dagsorden for Rådsmødet (ECOFIN) den 13. november med henblik på en generel

drøftelse og eventuel vedtagelse af formandskabskonklusioner.

Der ventes generel opbakning til Kommissionens meddelelse om en reform af

statsstøttereglerne og en mere forenklet, målrettet og effektiv indsats overfor

konkurrenceforvridende støtte, baseret på fælles retningslinjer og klare forpligtelser.

Hjemmelsgrundlag

Planen for modernisering af de 37 retsakter inden for statsstøtte indebærer, at to

forordningsforslag fremsættes med hjemmel i artikel 109 i Traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og således skal behandles efter proceduren,

som omfatter vedtagelse i Rådet med kvalificeret flertal og høring af Europa-Parlamentet.

De øvrige 35 retsakter, der skal revideres, er Kommissionsretsakter med hjemmel i

TEUF artikel 108, der vedtages af Kommissionen efter konsultation af medlemsstaterne.

Nærhedsprincippet

Planen for modernisering af statsstøttereglerne berører ikke nærhedsprincippet.

Statsstøttereglerne er i henhold til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

artikel 108 underlagt Kommissionens enekompetence under kontrol af EU-domstolen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet får i henhold til Høringsproceduren jf. TEUF artikel 109 mulighed for

at fremsætte udtalelse om Kommissionens fremsatte forslag inden Rådet træffer

afgørelse.

Da forslag til de konkrete retsakter endnu ikke er fremsat, er der endnu ikke afgivet

sådanne udtalelser fra Europa-Parlamentet om reformen af statsstøttereglerne.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget til moderniseringen af statsstøttereglerne vil ikke direkte berøre dansk

lovgivning, idet området er reguleret af EU-traktatens bestemmelser og derfor ikke

implementeret i dansk ret. Dansk ret og lovinitiativer skal følge retspraksis på

statsstøtteområdet, hvilket håndhæves af Kommissionen og EU-Domstolen.

Statsfinansielle konsekvenser

Statsstøttereformen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget ventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i Danmark og EU.

De samlede konsekvenser af statsstøttereformen vurderes at kunne være et mere

velfungerende indre marked med øget konkurrence, vækst, beskæftigelse og bedre

konkurrenceevne, lettere procedurer og færre administrative byrder, ligesom den

konkurrenceforvridende statsstøtte vil kunne begrænses.

Reformen forventes ikke umiddelbart at have væsentlige administrative konsekvenser for

erhvervslivet. Der kan dog forudses, at virksomheder i mindre omfang vil kunne forpligtes

til at afgive visse nye oplysninger om virksomheden og det marked virksomheden

operere på til Kommissionen i forbindelse med kontrolforanstaltninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

De konkrete 37 ændringsforslag er ikke fremsat og har endnu ikke været i samlet høring.

Kommissionen har dog sendt spørgeskemaer i høring blandt medlemsstaterne og 3.

parter på grundlag af de eksisterende 37 retsakter i en såkaldt forhøring med det formål

at indsamle oplysninger om brugen og erfaringen ved den konkrete anvendelse af disse

retsakter. Denne forhøring skal danne grundlaget for den kommende samlede

modernisering af statsstøttereglerne.

Foreløbig har Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål

været hørt om spørgeskemaer knyttet til følgende statsstøtteretsakter:

Forordningen om Den generelle gruppefritagelse,

Forordningen om de minimis støtte (fastsætter en bagatelgrænse på aktuelt

200.000 euro over 3 regnskabsår, der ikke betragtes som statsstøtte og er

derfor ikke er anmeldelsespligtig overfor Kommissionen),

Rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og miljømæssige

støtteforanstaltninger i den generelle gruppefritagelsesforordning,

Forordningen

for

proceduren

til

behandle

statsstøttesager

(”procedureforordningen”) og

Retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i små og

mellemstore virksomheder

Der forventes høringer om de konkrete forslag til retsakter i løbet af 2012 og 2013, og der

vil herefter blive udarbejdet et oversigtsnotat over de afgivne kommentarer.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Holdning

Dansk holdning

Generelt er den danske statsstøttepolitik på linje med Kommissionens tilgang til

statsstøtte. Danmark støtter en markedsbaseret tilgang med målet at fremme

velfungerende effektive markeder, hvor statsstøtten i EU reduceres og fokuseres mod

horisontale formål i EU’s fælles interesse, f.eks. fremme af vækst, beskæftigelse og

konkurrenceevne, forskning-, udvikling og innovation, klima-, energi- og miljøformål og

fremme af adgangen til risikovillig kapital for små- og mellemstore virksomheder og

alene anvendes som instrument for identificerede markedsfejl. Danmark støtter

ligeledes de eksisterende restriktive regler for statsstøtte til stabilisering af de

finansielle markeder under den finansielle og økonomiske krise.

Fra dansk side bakkes Kommissionens forslag til statsstøttereform op. Fra dansk side

er det målet, at statsstøttereformen skal styrke et velfungerende indre marked med

mindre omfang af konkurrenceforvridende statsstøtte og bidrage til, at den offentlige

støtte i EU og Danmark målrettes mod at skabe gode attraktive vækstvilkår. Fra dansk

side støttes ligeledes målsætningen om, at statsstøttereformen skal bidrage til øget

budgetdisciplin, ligesom der lægges vægt på, at statsstøtteregler og procedurer

forenkles og gøres mere brugervenlige.

Der tages dog indtil videre forbehold over for reformens mere specifikke elementer og

konkrete forslag. De 37 konkrete forslag til statsstøtte bestemmelser er endnu ikke

forelagt af Kommissionen. Fra dansk side ønsker man at fastholde en stram og

effektiv kontrol med statsstøtten i EU. Der tages forbehold overfor, at øget delegation

og selvkontrol med overholdelse af statsstøttereglerne overlades til medlemsstaternes

myndigheder, idet man finder, at en sådan omlægning bør ske ud fra klare

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

retningslinjer, således der sikres en ensartet håndtering og håndhævelse af ensartede

regler i medlemsstaterne.

Fra dansk side bakkes der op om Kommissionens overvejelser om øget anvendelse af

den generelle gruppefritagelsesforordning til retsligt at fastlægge fælles regler

målrettet statsstøtte i EU’s fællesinteresse, der kan styrke vækst, beskæftigelse og

konkurrenceevne, forskning, udvikling og innovation, klima-, energi- og miljøformål og

fremme af adgangen til risikovillig kapital for små- og mellemstore virksomheder.

Derimod er man fra dansk side bekymret for, at det nuværende støtteloft på 200.000

euro over tre regnskabsår i de minimis forordningen forhøjes, da dette vil kunne medføre

øget ufokuseret og konkurrenceforvridende statsstøtte i medlemsstaterne.

Fra dansk side vil man kunne støtte eventuelle formandskabskonklusioner, der er på linje

med dansk holdning.

Andre landes holdning

Der ventes generelt opbakning til Kommissionens meddelelse om modernisering af

EU’s statsstøttepolitik.