UDENRIGSMINISTERIET
FORSVARSMINISTERIET
EUK j.nr. 400.A.5-0-0
Den 26. november 2012
Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar)
den 19. november 2012
REDEGØRELSE
1. EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)
For så vidt angår operationer, gjorde Rådet status vedrørende CSDP-missionerne ATALAN-
TA ved Afrikas Horn og EUTM Somalia samt ALTHEA i Bosnien. Missionerne vurderedes
at forløbe meget tilfredsstillende. Særlig betonedes komplementariteten mellem militære og
civile indsatser og mellem EU og øvrige aktører såvel ved Afrikas Horn som på Balkan. Den
samtænkte indsats ved Afrikas Horn og indsatsen mod pirateri blev fremhævet af udenrigsre-
præsentanten. ATALANTA havde sammen med de civile missioner i området bidraget til et
markant fald i antallet af pirateriangreb. NATO’s generalsekretær, der også deltog i drøftelsen,
udtrykte stor tilfredshed med samarbejdet mellem EU og NATO ved Hornet samt på Balkan.
For så vidt angår kapabiliteter, viste drøftelsen bred støtte til forslaget om en drøftelse på Det
Europæiske Råd af forsvarsrelaterede emner ultimo 2013. Som forberedelse heraf var der
enighed om, at der på DER i december 2012 blevet givet opdrag til forberedelse af processen.
Der var generel enighed om, at der måtte ses på udviklingen af de militære kapabiliteter i Eu-
ropa og på styrkelsen af den europæiske teknologi- og industribase. NATO’s generalsekretær
betonede vigtigheden af en stærk europæisk forsvarsindustri, som aktuelt var for fragmenteret.
Rådet havde derudover en drøftelse af Det Europæiske Forsvarsagenturs budget for 2013.
2. Mali/Sahel
EU’s udenrigsrepræsentant præsenterede sit udkast til et krisestyringskoncept for en kom-
mende CSDP-træningsmission til Mali. Der var generel støtte til udkastet, og man ville arbejde
videre med sigte om vedtagelse heraf på rådsmødet i december. Der var enighed om, at EU
måtte give operationel og finansiel støtte til den forventede afrikansk-ledede intervention i
Nordmali. Udenrigsministeren udtrykte støtte til EU’s ambition om en ledende rolle i Sahel og
understregede nødvendigheden af en sammentænkt tilgang i EU’s eksterne indsatser, herun-
der også i Mali.
3. DRC
Rådet drøftede den kritiske situation i det østlige DRC i lyset af konfliktens nylige eskalering.
Der blev udtrykt stærk bekymring over den forværrede udvikling, og der blev vedtaget råds-
konklusioner, som fordømmer M23 og kræver øjeblikkeligt stop for den militære offensiv.
Endvidere blevM23’s skridt til at etablere parallelle administrative strukturer fordømt af Rådet,
der også udtrykte bekymring vedr. den rapporterede eksterne støtte til M23. Rådet inviterede
udenrigsrepræsentanten til at udvikle et forslag til en strategisk ramme for EU’s tilgang til det
østlige DRC.