PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3201 – uddannelse m.v. Bilag 1
Offentligt

Kulturministeriet

Samlenotat

26. oktober 2012

Rådsmøde (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november 2012

Dagsordenspkt. 10

– side 2

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et

Kreativt Europa (første læsning)

KOM (2011) 785

- Delvis generel indstilling

Dagsordenspkt. 11

– side 18

Forslag til Europa-Parlamentets of Rådets afgørelse om et EU-initiativ vedrørende

”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033 (første læsning)

KOM (2012) 407

- Fremskridtsrapport

Dagsordenspkt. 12

– side 23

Konklusioner fra Rådet vedrørende Cultural Governance

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

Dagsordenspkt. 13

– side 25

Konklusioner fra Rådet vedrørende Kommissionens meddelelse om en europæisk stra-

tegi for et bedre internet for børn

(KOM(2012) 196)

- Rådskonklusioner

Dagsordenspkt. 14

– side 30

Internettet: et bedre og mere sikkert sted for børn som resultat af et vellykket samspil

mellem regering og branche Mulighederne for et bedre og mere sikkert internet

(KOM(2012) 196)

-Politisk drøftelse

Dagsordenspkt. 15

– side 33

Konklusioner fra Rådet vedrørende evidensbaseret sportspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

Dagsordenspkt. 16

– side 35

Konklusioner fra Rådet vedrørende sportsmanipulation/matchfixing

KOM-dokument foreligger ikke

Rådskonklusioner

Dagsordenpkt. 17

– side 38

(a) Udpegelse af tre EU repræsentanter til bestyrelsen i Det Internationale Antidopin-

gagentur (WADA)

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

Dagsordenspkt. 18

– side 40

Konklusioner fra Rådet vedrørende sundhedsfremmende fysisk aktivitet

KOM-dokument foreligger ikke

(a) Rådskonklusioner

(b) Politisk drøftelse

Dok. nr. 1513980

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 2

Dagsordenspunkt 10. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa

KOM (2011) 785

- Delvis generel indstilling

1. Resumé

Kommissionen har ved KOM(2011) 785 den 23. november 2011 fremlagt forslag til Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet Et Kreativt Euro-

pa til støtte for de europæiske kulturelle og kreative sektorer for perioden 1. januar 2014

til 31. december 2020. Forslaget samler det nuværende Kulturprogram, MEDIA- og Me-

dia Mundus-programmerne, der udløber i 2013, i et fælles rammeprogram og lægger op

til at skabe en ny facilitet, som skal lette finansieringsmulighederne for små og mellem-

store virksomheder og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer. Forslaget er det

nye rammeprogram for de kulturelle og kreative sektorer i den flerårige finansielle ram-

me (MFF) – ”Et budget for Europa 2020” – for perioden 2014-2020. Kommissionen fore-

slår i budgettet i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 til de kulturelle og krea-

tive sektorer en budgetforøgelse på 37 % i forhold til de nuværende tre programmers

budgetter, svarende til et samlet budget på 1,801 mia. EURO (svarende til ca. 13,508

mia. kr.) i den 7-årige budgetperiode (løbende priser). Forslaget til den flerårige finan-

sielle ramme er efterfølgende blevet lettere opdateret i juli 2012 primært på baggrund af

indarbejdelsen af Kroatien. Det betyder, at Kommissionens forslag til budgettet for Et

Kreativt Europa er opjusteret til 1,813 mia. EURO (løbende priser).

De kulturelle og kreative sektorer foreslås at omfatte navnlig arkitektur, arkiver og bibli-

oteker, kunsthåndværk, audiovisuelle værker (såsom film, tv, videospil og multimedier),

kulturarv, design, festivaler, musik, udøvende kunstarter, forlagsvirksomhed, radio og

visuelle kunstarter.

Rammeprogrammets generelle mål er at 1) bevare og fremme den kulturelle og sproglige

mangfoldighed i Europa og 2) styrke sektorens konkurrenceevne og derved at bidrage til

EU 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer. Programmets specifikke mål er 1) at

støtte de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at operere tværnatio-

nalt, bl.a. ved at styrke relationer og netværk mellem aktørerne, 2) at fremme den tvær-

nationale udbredelse af kulturelle og kreative frembringelser og aktører og nå nye bruge-

re i og uden for Europa, 3) at styrke de kulturelle og kreative sektorers finansielle kapaci-

tet og 4) at støtte tværnationalt politiksamarbejde for at fremme politikudvikling, inno-

vation, publikumsopbygning og nye forretningsmodeller.

Forslaget blev under det danske formandskab forhandlet i Rådet, der generelt bakkede

op om programmets indhold og struktur som foreslået af Kommissionen og i alt væsent-

ligt ønskede ændringer af mere præcisionsmæssig karakter samt vedrørende øget indfly-

delse i programmets implementeringsfase.

Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal i Rådet (uddannelse, ungdom, kultur og

sport). Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark,

men lægger op til, at MEDIA Desk Danmark og Kultur-Kontakt-Punkt Danmark (CCP)

sammenlægges.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 3

På rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10.-11. maj 2012 blev der op-

nået en delvis generel indstilling om det danske formandskabs kompromistekst i forhold

til de indholdsmæssige dele af Kommissionens forslag, idet forslaget om finansieringsfa-

ciliteten for små og mellemstore virksomheder i de kulturelle og kreative sektorer ikke

var omfattet af den delvise generelle indstilling. Den budgetmæssige del af forslaget for-

handles inden for rammerne af de overordnede forhandlinger om EU’s budget for 2014-

2020.

Den foreslåede finansieringsfacilitet har under det cypriotiske formandskab været yder-

ligere forhandlet i Rådet, der generelt har bakket op om finansieringsfaciliteten og i alt

væsentligt har ønsket ændringer af præcisionsmæssig karakter, herunder understregning

af, at der skal søges sikret en afbalanceret geografisk dækning og sektorrepræsentation,

samt vedrørende indflydelse i programmets implementeringsfase.

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport)

den 26..-27. november 2012 med henblik på en delvis generel indstilling omfattende de

indholdsmæssige dele af forslaget om finansieringsfaciliteten.

2. Baggrund

KOM (2011) 785 af 23. november 2011 om oprettelse af programmet Et Kreativt Europa

er oversendt til Rådet den 1. december 2011 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat

med hjemmel i TEUF artikel 166, stk. 4 (erhvervsuddannelse), art. 167, stk. 5, første

led (kultur) og art. 173, stk. 3 (industri), og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen vedtog den 29. juni 2011 forslag til den næste flerårige finansielle ram-

me for perioden 2014-2020. I sit forslag besluttede Kommissionen, at støtte til kulturel-

le og kreative sektorer skulle være et væsentligt element i den næste finansielle ramme,

og foreslog et rammeprogram for ”Et Kreativt Europa”, der forener de nuværende pro-

grammer Kultur, Media og Media Mundus og omfatter en ny finansiel facilitet for at

lette adgangen til finansiering for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) og orga-

nisationer i de kulturelle og kreative sektorer.

Det gældende Media-program (som siden slutningen af 2010 har indbefattet Medias

produktionsgarantifond) har et budget på 755 mio. EURO (svarende til ca. 5,7 mia. kr),

mens Media Mundus-programmet har et budget på 15 mio. EURO (svarende til ca. 112

mio. kr). Begge programmer udløber i 2013. Media-programmet har tre overordnede

målsætninger: 1) bevare og styrke den kulturelle mangfoldighed i Europa, 2) forøge ud-

vekslingen af audiovisuelle produktioner og 3) styrke den europæiske sektors konkur-

renceevne. Indsatsområderne er støtte til udvikling, uddannelse, distribution og mar-

kedsføring af produktioner, dvs. indsatser før og efter produktionsfasen. Støtte til selve

produktionen er et nationalt anliggende. Media Mundus-programmet yder støtte til

samarbejde mellem den europæiske audiovisuelle industri og audiovisuelle producenter

fra tredjelande Det gældende kulturprogram udløber ligeledes i 2013 og har et budget

på 400 mio. EURO (svarende til ca. 3 mia. kr.). Programmet har tre overordnede mål-

sætninger: 1) fremme den tværnationale bevægelighed for personer, der arbejder i kul-

tursektoren, 2) fremme tværnational udbredelse af kunstværker og kunstneriske og

kulturelle frembringelser og 3) fremme den interkulturelle dialog. Indsatsområderne er

støtte til kulturelle projekter, støtte til organer, som er aktive på europæisk niveau in-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 4

den for kulturområdet og støtte til analyser og til indsamling og formidling af informa-

tion samt til aktiviteter, der maksimerer virkningen af projekter inden for europæisk

kultursamarbejde.

Kommissionen foreslår i budgettet i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 til de

kulturelle og kreative sektorer en budgetforøgelse på 37 % i forhold til de nuværende

tre programmers budgetter, svarende til et samlet budget på 1,801 mia. EURO (svaren-

de til ca. 13,508 mia. kr.) i den 7-årige budgetperiode (løbende priser). Forslaget til den

flerårige finansielle ramme er efterfølgende blevet lettere opdateret i juli 2012 primært

på baggrund af indarbejdelsen af Kroatien. Det betyder, at Kommissionens forslag til

budgettet for Et Kreativt Europa er opjusteret til 1,813 mia. EURO (løbende priser).

Kommissionen har i forbindelse med udformningen af forslaget til rammeprogrammet

Et Kreativt Europa gennemført høringer med de interesserede parter, gjort brug af

midtvejsevalueringerne af de nuværende programmer og uafhængige undersøgelser.

Forslaget tager desuden højde for tilbagemeldingerne på Kommissionens grønbog ”Fri-

gørelse af de kulturelle og kreative industriers potentiale” og ekspertanbefalinger som

led i den åbne koordinationsmetode inden for kulturområdet og den strukturerede dia-

log med sektoren i perioden 2008-2010. Der er desuden udarbejdet tre konsekvensana-

lyser – én om fortsættelse af det nuværende kulturprogram, en fælles konsekvensanaly-

se om de nuværende Media- og Media Mundus-programmer og en separat konsekvens-

analyse om oprettelse af en finansiel facilitet for de kulturelle og kreative sektorer.

Kommissionen henviser i begrundelsen for forslaget til, at konsekvensanalyserne viser

fire fælles problemer

for de kulturelle og kreative sektorer, som vil skulle løses på EU-

niveau. Det første er det opsplittede marked, der skyldes Europas kulturelle og sprogli-

ge mangfoldighed, som fører til, at disse sektorer i al væsentlighed er splittet op efter

nationale og sproglige grænser og mangler kritisk masse. Det andet er behovet for, at

sektorerne tilpasser sig virkningerne af globaliseringen og overgangen til digital tekno-

logi. Det tredje er manglen på sammenlignelige data om den kulturelle sektor på euro-

pæisk og nationalt plan. Det fjerde er de vanskeligheder, kulturelle og kreative SMV’er

har med at få adgang til finansiering.

Kommissionen henviser endvidere i begrundelsen for forslaget til, at de kulturelle og

kreative sektorer bidrager til jobskabelse og vækst, og henviser til, at de udgør 4,5 % af

det samlede europæiske BNP i 2008 og tegner sig for omkring 3,8 % af arbejdsstyrken.

Kommissionen oplyser, at de udover deres direkte bidrag til BNP udløser afsmittende

virkninger i andre økonomiske sektorer såsom turisme og giver indhold til informati-

ons- og kommunikationsteknologierne (IKT).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 5

Herudover henviser Kommissionen til, at rammeprogrammet vil bidrage til Europa

2020-målene og nogle af de tilhørende flagskibe ved at løfte de kulturelle og kreative

sektorers udfordringer med hensyn til opsplitning, globalisering og overgang til digital

teknologi, manglende data og mangel på private investeringer. Med forslaget ønsker

Kommissionen at styrke konkurrenceevnen i de kulturelle og kreative sektorer ved at

fokusere på kapacitetsopbyggende foranstaltninger og støtte til tværnational udbredelse

af kulturelle frembringelser. Samtidig skal programmet medvirke til at bevare og

fremme den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa.

Kommissionen henviser til, at programmet skal være en enkel, genkendelig og let til-

gængelig indgang for europæiske fagfolk i de kulturelle og kreative sektorer, uanset de-

res kunstneriske disciplin, med mulighed for synergieffekter og gensidig inspiration på

tværs af sektorerne og skal give plads til aktiviteter både i og uden for EU.

Endelig henviser Kommissionen til, at EU-støtten kan skabe europæisk merværdi i

form af følgende:



Aktiviteternes tværnationale karakter og deres virkninger, som skal supplere nati-

onale og internationale programmer samt andre EU-programmer.

Den stordriftsfordel og kritiske masse, som EU-støtten kan frembringe ved at skabe

en løftestangseffekt for supplerende finansiering.

Tværnationalt samarbejde kan bidrage til mere omfattende, hurtige og effektive

løsninger på de globale udfordringer og har langsigtede systemisk virkninger i sek-

toren.

Der kan sikres mere lige vilkår i de kulturelle og kreative sektorer i EU ved at tage

højde for lande med lav produktionskapacitet og/eller lande eller regioner med et

begrænset geografisk og sprogligt område.



3. Formål og indhold

Det foreslåede program består af en ramme med tre delprogrammer: 1) et tværfagligt

delprogram rettet mod alle kulturelle og kreative sektorer med en finansiel facilitet og

støtte til tværnationalt politiksamarbejde og nyskabende tværfaglige aktioner, 2) et

kulturdelprogram rettet mod de kulturelle og kreative sektorer og 3) et Media-

delprogram rettet mod den audiovisuelle sektor. Den vejledende budgetbevilling vil væ-

re 15% for det tværfaglige delprogram, 30% for kulturdelprogrammet og 55% for Media-

delprogrammet.

Programmets generelle mål vil være 1) at bevare og fremme den kulturelle og sproglige

mangfoldighed i Europa og 2) at styrke sektorens konkurrenceevne og dermed bidrage

til EU 2020-strategien og dens flagskibsinitiativer. Programmets specifikke mål er føl-

gende:



At støtte de europæiske kulturelle og kreative sektorers kapacitet til at operere

tværnationalt, bl.a. ved at styrke relationer og netværk mellem aktørerne.



At fremme den tværnationale udbredelse af kulturelle og kreative frembringelser

og aktører og nå nye brugere i og uden for Europa.



At styrke de kulturelle og kreative sektorers finansielle kapacitet.



At støtte tværnationalt politiksamarbejde for at fremme politikudvikling, innovati-

on, publikumsopbygning og nye forretningsmodeller.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 6

For hvert delprogram er der specificeret egne prioriteringer inden for styrkelse af sekto-

rens kapacitet og fremme af tværnational udbredelse og støtteforanstaltninger. Den in-

ternationale dimension af rammeprogrammet bliver integreret gennem følgende foran-

staltninger: 1) mulighed for deltagelse af tiltrædende lande, kandidatlande og potentiel-

le kandidatlande, som har en førtiltrædelsesstrategi, EØS-lande, lande, der er omfattet

af den europæiske naboskabspolitik og Schweiz, 2) mulighed for bilateralt samarbejde

med andre tredjelande og internationale organisationer, og 3) specifikke aktioner mål-

rettet internationale branchefolk (integration af Media Mundus).

Med kulturdelprogrammet forventer Kommissionen et tydeligere fokus på kapacitets-

opbygning og tværnational formidling, herunder internationale vandreudstillinger, nye

europæiske platforme med omfattende strukturerende virkninger og mere strategiske

støttepakker til litterære oversættelser i forlagsbranchen, herunder pr-støtte. Massedi-

gitalisering af kulturarv vil ikke blive støttet gennem kulturdelprogrammet, men kan

finansieres via strukturfondene. Derudover indarbejdes politikker og aktioner i relation

til digitalisering og informationsindsamling hos Europeana (det europæiske digitale

bibliotek) i den digitale dagsorden for Europa.

Med Media-delprogrammet forventes øgede ressourcer til distribution, herunder øget og

mere fokuseret støtte til salgsagenter, så salgsagenterne kan fusionere og få større ind-

købs- og salgsstyrke på det internationale marked. En øget støtte til internationale ko-

produktionsfonde baseret i Europa forventes at øge antallet af koproduktioner mellem

europæiske og internationale producenter, hvilket vil øge antallet og kvaliteten af av-

produktioner. Lettere adgang til finansiering forventes at give selvstændige udviklere

af computerspil fordel af nye markeder med stærk vækst. Ved at lette de kulturelle og

kreative sektorers adgang til finansiering ved hjælp af større investeringsparathed

blandt investorerne forventes den nye finansieringsfacilitet at forbedre sektorens evne

til at tiltrække privat investering, styrke den finansielle kapacitet og værkernes kom-

mercielle potentiale og derved styrke deres konkurrenceevne og skabe nye muligheder

for vækst og beskæftigelse. Støtten til tværnationalt politiksamarbejde vil bidrage til, at

der foreligger flere sammenlignelige data, hvilket vil fremme udarbejdelsen af evidens-

baserede politikker.

Med forslaget tillægges Kommissionen gennemførelsesbeføjelser, som skal udøves i

overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af

16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne

skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Desuden lægges

op til, at der fremover oprettes ét enkelt programudvalg – Udvalget for programmet Et

Kreativt Europa – som efter rådgivningsproceduren i ovennævnte forordning skal bistå

Kommissionen ved udarbejdelse af det årlige arbejdsprogram, idet der efter høring af

udvalget vil blive offentligt detaljerede indkaldelser af forslag med oplysninger om kri-

terier, projektleverancer, målgrupper og planlagte budgetter.

Med hensyn til forvaltningen af støtten lægges der op til, at langt de fleste tilskud un-

der kultur- og Media-delprogrammet fortsat vil blive forvaltet af Forvaltningsorganet

for Undervisning, Audiovisuelle Medier og Kultur gennem årlige indkaldelser af forslag.

Endvidere lægges op til, at de nuværende nationale kontaktpunkter for Kultur- og Me-

dia-kontorerne lægges sammen til et fælles Kreativt Europa-kontor med henblik på at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 7

yde information og rådgivning om ansøgninger under programmet. Forvaltning af den

finansielle facilitet vil blive overdraget til en finansiel tredjepartsinstitution, sandsyn-

ligvis Den Europæiske Investeringsfond.

Art. 1 fastlægger programmets formål, som er støtte til de europæiske kulturelle og

kreative sektorer for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2020.

Art. 2 indeholder definitioner på kulturelle og kreative sektorer, aktør og finansielle

formidlere, hvoraf bl.a. fremgår, at de kulturelle og kreative sektorer navnlig omfatter

arkitektur, arkiver og biblioteker, kunsthåndværk, audiovisuelle værker (såsom film,

tv, videospil og multimedier), kulturarv, design, festivaler, musik, udøvende kunstarter,

forlagsvirksomhed, radio og visuelle kunstarter.

Art. 3 fastslår, at programmet kun støtter de aktioner og aktiviteter, der giver en poten-

tiel europæisk merværdi som angivet ovenfor og bidrager til at nå målene i Europa

2020-strategien og dens flagskibsinitiativer.

Art. 4 og 5 fastlægger programmets generelle og specifikke mål som angivet ovenfor.

Art. 6 fastlægger programmets struktur med de ovennævnte tre delprogrammer: 1) et

tværfagligt delprogram rettet mod alle kulturelle og kreative sektorer, 2) et kulturdel-

program rettet mod de kulturelle og kreative sektorer og 3) et Media-delprogram rettet

mod den audiovisuelle sektor.

Art. 7 og 8 vedrører det tværfaglige delprogram med rammerne for den finansielle faci-

litet og støtte til tværnationalt politiksamarbejde og nyskabende tværfaglige aktioner,

herunder støtte til de nationale medlemmer af netværket af Et Kreativt Europa-

kontorer. Faciliteten for de kulturelle og kreative sektorer har til opgave at: a)yde ga-

rantier til passende finansielle formidlere fra alle lande, der deltager i Et Kreativt Eu-

ropa-programmet, og b)levere supplerende ekspertise og kapacitet til finansielle formid-

lere til at vurdere risici i forbindelse med aktører i de kulturelle og kreative sektorer.

Formidlerne skal udvælges i overensstemmelse med bedste markedspraksis, hvad an-

går lånefinansieringsvolumen, der stilles til rådighed for kulturelle og kreative aktører

og/eller kulturelle og kreative aktørers adgang til finansiering og/eller den pågældende

formidlers risikotagning i forbindelse med lån til kulturelle og kreative aktører.

Art. 9 og 10 vedrører kulturdelprogrammet, idet art. 9 fastlægger kulturdelprogram-

mets prioriteringer inden for styrkelse af sektorens kapacitet og fremme af tværnatio-

nal udbredelse og art. 10 støtteforanstaltningerne. Støtteforanstaltningerne er: a) sa-

marbejdsforanstaltninger, der samler aktører fra forskellige lande for at gennemføre

aktiviteter i enkeltsektorer eller på tværs af sektorerne, b) aktiviteter, der gennemføres

af europæiske organer med deltagelse af netværk af aktører fra forskellige lande,

c)aktiviteter, der gennemføres af organisationer, som sørger for en europæisk pr-

platform for udvikling af nye talenter og stimulerer udbredelsen af kunstnere og værker

med en systemisk effekt i stor målestok, d)støtte til litterær oversættelse og e)særlige

aktioner med det formål at opnå større synlighed for de europæiske kulturers rigdom og

mangfoldighed og stimulere interkulturel dialog og gensidig forståelse, f.eks. gennem

europæiske kulturpriser, det europæiske kulturarvsmærke og de europæiske kulturho-

vedstæder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 8

Art. 11 fastlægger Media-delprogrammets prioriteringer inden for styrkelse af sekto-

rens kapacitet og fremme af tværnational udbredelse og art. 12støtteforanstaltningerne.

Støtteforanstaltningerne er: a) støtte til udvikling af et omfattende tilbud om erhvervel-

se af nye kvalifikationer, videndeling og netværksinitiativer, b) støtte til audiovisuelle

aktører for at udvikle europæiske audiovisuelle værker med øget potentiale til grænse-

overskridende udbredelse, c) støtte til aktiviteter med det formål at lette europæiske og

internationale koproduktioner, bl.a. tv, d) lette adgangen til professionelle audiovisuelle

handelsarrangementer og markeder og anvendelsen af onlineerhvervs-værktøjer i og

uden for Europa, e) oprette støtteordninger for distribution af europæiske film uden for

produktionslandet på alle platforme og for internationale salgsaktiviteter, f) lette ud-

bredelsen af europæiske film på verdensplan og af internationale film i Europa på alle

platforme, g) støtte til et europæisk netværk for biografejere, der foreviser en betyde-

lig andel europæiske film uden for produktionslandet, bl.a. integration af digitale tekno-

logier, h) støtte til initiativer, der viser og fremmer en mangfoldighed af europæiske au-

diovisuelle værker, i) støtte til aktiviteter, der sigter mod at øge publikums viden og in-

teresse, og j) støtte til innovative aktioner, der afprøver nye forretningsmodeller og

værktøjer på områder, som sandsynligvis vil blive påvirket af indførelsen og anvendel-

sen af digitale teknologier.

Art. 13 vedrører sikring af programmets sammenhæng og komplementaritet med rele-

vante EU-politikker og andre relevante EU-finansieringskilder inden for kultur- og me-

diepolitik.

Art. 14 fastlægger, at Kommissionen skal sikre regelmæssig overvågning og ekstern

evaluering af programmet i forhold til en række nærmere angivne resultatindikatorer

for de generelle og specifikke mål, der er fastsat i art. 4 og 5.

Art. 15 vedrører kommunikation og formidling om tildelt EU-støtte og de opnåede resul-

tater.

Art. 16 vedrører tredjelandes og tiltrædende organisationers adgang til programmet, jf.

også ovenfor.

Art. 17 og art. 18 fastlægger, at Kommissionen med henblik på programmets gennemfø-

relse i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i art. 4 i forordning nr. 182/2011

af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne

skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, vedtager årlige

arbejdsprogrammer, idet Kommissionen bistås af Udvalget for programmet Et Kreativt

Europa. De årlige arbejdsprogrammer skal omfatte de opstillede mål, de forventede

resultater, gennemførelsesmetoden og det samlede beløb for finansieringsplanen. De

skal endvidere omfatte en beskrivelse af de aktioner, der skal finansieres, en angivelse

af de beløb, der er afsat til hver enkelt aktion, og en vejledende tidsplan for gennemfø-

relsen. Endelig omfatter de i forbindelse med tilskud prioriteringerne, de væsentligste

evalueringskriterier og den maksimale sats for medfinansiering.

Art. 19 vedrører de finansielle bestemmelser, herunder fastlægges, at finansierings-

rammen for gennemførelsen af programmet udgør 1.801.000.000 EURO for programpe-

rioden 2014-2020 (svarende til ca. 13,508 mia. kr.).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 9

Art. 20 fastlægger, at Kommissionen træffer egnede foranstaltninger til at sikre, at

EU’s finansielle interesser bliver beskyttet, når der gennemføres aktioner, der finansie-

res i henhold til programmet.

Art. 21 indeholder ophævelses- og overgangsbestemmelser.

Art. 22 fastlægger, at forordningen er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddel-

bart i hver medlemsstat, og at den anvendes fra 1. januar 2014.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

I henhold til TEUF art. 294 skal forslaget forelægges Europa-Parlamentet.

Forslaget skal forhandles i Europa-Parlamentets Kultur- og Uddannelsesudvalg

(CULT).

Der foreligger fra Europa-Parlamentet et udkast til betænkning af 17. september 2012

om forslaget. MEP Silvia Costa (IT/S&D) er udpeget som ordfører for forslaget. Kultur-

og Uddannelsesudvalgets afstemning om betænkningsudkastet er berammet til den 18.

december 2012.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærhedsprincippet således:

”På baggrund af de foreslåede aktioners tværnationale og internationale karakter kan

målene for denne forordning ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene.

På grund af disse aktioners omfang og forventede virkninger kan tværnationale resulta-

ter bedre opnås gennem en indsats på EU-plan. EU kan derfor træffe foranstaltninger i

overensstemmelse mednærhedsprincipppet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse

med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke ud over,

hvad der er nødvendigt for at støtte opfyldelsen af målene om at bevare og fremme kultu-

rel og sproglig mangfoldighed i Europa og styrke de kulturelle og sproglige sektorers

konkurrenceevne fra 1. januar 2014 til 31. december 2020.”

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger omkring nærhedsprincippet,

idet fællesskabsindsatsernes tværnationale karakter komplementerer de nationale ind-

satser, som hovedsageligt omfatter den nationale produktionsfase.

6. Gældende dansk ret

De danske filmstøtteordninger er reguleret i filmloven, jf. lov nr. 186 af 12. marts 1997.

De danske kunststøtteordninger er reguleret i billedkunstloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1004 af 29. november 2003, litteraturloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 29. no-

vember 2003, musikloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 3. januar 2008, lov om scene-

kunst, jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 4. juni 2012, samt i lov om Statens Kunstfond, jf.

lovbekendtgørelse nr. 79 af 14. januar 2011.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 10

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget medfører en udgift på EU's budget på 1,813 mia. EURO (svarende til ca.

13,598 mia. kr.), jf. Kommissionens opdaterede forslag til den flerårige finansielle ram-

me. Heraf betaler Danmark ca. 2 % (svarende til ca. 272 mio. kr.).

Forhandlingerne om forslaget må ikke præjudicere de igangværende forhandlinger om

EU’s flerårige finansielle ramme.

Forslagets gennemførelse vil have som konsekvens, at MEDIA Desk Danmark og Kul-

tur-Kontakt-Punkt Danmark (CCP) skal sammenlægges.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at medføre forenklinger i procedurer og informationsnetværk for

ansøgere og støttemodtagere.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i bred høring til følgende organisationer og institutioner m.v.

med frist den 1. februar 2012:

Akademiraadet, Amatørernes Kunst og Kultur Samråd (AKKS), ASSITEJ Danmark,

Bibliotekarforbundet, Bibliotekschefforeningen, Biblioteksparaplyen - Danmarks Bibli-

oteksforening, BilledKunst – Copydan, Billedkunstnernes Forbund, Brancheforeningen

for Undervisningsmidler, Brancherådet for Scenedans, Byfo (Bygningsfredningsfor-

eningen), Børne- og kulturchefforeningen, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi,

Copenhagen Business School, Copy-Dan, Damusa, Dansk Musikskolesammenslutning,

Danish Crafts, Danmarks Biblioteksforening, Danmarks Forskningsbiblioteksforening,

DR, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Amatørteater Sammenslutning (DATS),

Dansk Arkitektur Center, Dansk Artist Forbund, Dansk Blindesamfund, Dansk Design

Center, Dansk Erhverv, Dansk Folkemindesamling, Dansk Folkeoplysnings Samråd,

Dansk Forfatterforening, Dansk Fotografisk Forening, Dansk Galleri Sammenslutning,

Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Journalistforbund, Dansk Komponistforening, Dansk

Kunstnerråd, Dansk Live, Dansk Musikbiblioteksforening, Dansk Musikerforbund,

Dansk Musikforlæggerforening, Dansk Skuespillerforbund, Danske Ark, Danske Bil-

ledkunstneres Fagforening, Danske Biografer, Danske Designere, Danske Dramatike-

res Forbund, Danske Døves Landsforbund, Danske Filminstruktører, Danske Handi-

caporganisationer, Danske Mediers Forum, Danske Populærautorer, Danske Regioner,

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, Danske Skønlitterære For-

fattere, Danske Teatres Fællesorganisation, Den Danske Boghandlerforening, Den

Danske Forlæggerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Akademi, Det Dan-

ske Filminstitut, Det Danske Kulturinstitut, Det Jyske Musikkonservatorium, Det

Kongelige Bibliotek, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Kongelige Tea-

ter, DJBFA, Danske Jazz, Beat og Folkemusik Autorer, DR, Faglig Organisation For

Filmmedarbejdere FAF, FILMRET, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Interaktive

Medier, Foreningen af Danske Kulturtidsskrifter, Foreningen af Danske Naturhistori-

ske Museer, Foreningen af Filmudlejere i Danmark, Foreningen af Videogramdistribu-

tører i Danmark, Forskningsbibliotekernes Chefkollegium, Frederiksberg Kommune,

Gramex, Grønlands Hjemmestyre, Høreforeningen, IT-Brancheforeningen, IT-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 11

Universitetet i København, Jazz Danmark, KODA, Kommunernes Landsforening,

Kommunernes Skolebiblioteksforening, Kulturhusene i Danmark, Kunsthandlerfor-

eningen, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Landsforeningen for byg-

nings- og landskabskultur, Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark, Landsfor-

eningen til bevaring af fotografier og film, Media Desk Denmark, MusicExport Den-

mark - MXD, Musik og Ungdom, Nationalmuseet, Nota, ORA - Organisationen af Ryt-

miske Amatørmusikere, Organisationen Danske Museer, Producentforeningen, Radio-

og tv-nævnet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region

Sjælland, Region Syddanmark, Rektorkollegiet, ROSA - Dansk Rock Samråd, Roskilde

Universitet, Rytmisk Musikkonservatorium, Sammenslutningen af Lokalarkiver, Sam-

rådet for Ophavsret, Statens Arkiver, Statens Kunstfond, Statens Kunstråd, Statens

Museum for Kunst, Statens Naturhistoriske Museum, Statsbiblioteket, Syddansk Mu-

sikkonservatorium og Skuespillerskole, Syddansk Universitet, Sønderborg Kommune,

Teatrenes Interesse Organisation (TIO), TV Midt Vest, TV SYD, TV2/Bornholm,

TV2/DANMARK A/S, TV2/FYN, TV2/Lorry, TV2/Nord, TV2/Øst, TV2/Østjylland,

TvDanmark, UBOD, VisitDenmark, Aalborg Universitet, Århus Kommune og Aarhus

Universitet.

Der er ved høringsfristens udløb modtaget høringssvar fra følgende:

Aalborg Universitet (1/2 2012), Amatørernes Kunst & Kultur Samråd og Landsforenin-

gen for dramatisk virksomhed (30/1 2012), Arkitektforbundet og Danske Designere

(16/1 2012), ASSITEJ Danmark og Teatrenes Interesseorganisation (TIO) (31/1 2012),

Biblioteksparaplyen (1/2 2012),Børne- og Kulturchefforeningen (29/1 2012), Dansk Fol-

keoplysnings Samråd (1/2 2012), Dansk Kunstnerråd (1/2 2012), Dansk Skuespillerfor-

bund (5/1 2012), Danske skønlitterære Forfattere (19/12 2011), Det Danske Filminstitut

(1/2 2012), Gramex (23/1 2012), Høreforeningen (1/2 2012), Kommunernes Landsfor-

ening (11/1 2012), Kulturelle Samråd Danmark (31/1 2012), Kulturhusene i Danmark

(1/2 2012), Københavns Kommune (30/1 2012),Nationalmuseet (6/1 2012), Producent-

foreningen (1/2 2012), Roskilde Universitet (5/1 2012), Statsbiblioteket (30/1 2012) og

Syddansk Universitet (31/1 2012).

Høringssvarene kan opsummeres som følger:

Danske skønlitterære Forfattere, Kommunernes Landsforening, Nationalmuseet, Ros-

kilde Universitet og Statsbiblioteket havde ingen bemærkninger.

Generelt

Danske Designere og Arkitektforbundet hilser programforslaget som dedikeret program

til styrkelse af den kreative sektor velkommen. Dog efterlyser Danske Designere og Ar-

kitektforbundet substantiering af, hvordan den mangfoldighed af viden, som ligger til

grund for programmets målopnåelse skal indsamles, bearbejdes og formidles til uddan-

nelserne, til de praktiserende aktører på området og til markedet – såvel på tværs af

Europa og i de enkelte medlemslande. Gramex nærer forhåbning om, at forslaget vil

medføre øget fokus på de negative konsekvenser, som uberettigede udnyttelser af inno-

vativt frembragte produkter har på den kreative og kulturelle sektor. Bibliotekspara-

plyen hilser forslaget velkommen, herunder forslagets internationale dimension, og be-

mærker, at programmet ikke sigter mod at løse de ophavsretlige problemstillinger på

kulturområdet, og at problemstillingerne kan være begrænsende for udvekslingen. Kø-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 12

benhavns Kommune vurderer, at de kulturelle og kreative sektorer udgør et vigtigt bi-

drag til jobskabelse og vækst samt, at de har positivt afsmittende virkninger i andre

sektorer, og kommunen opfordrer til, at kreativ vækst tænkes ind i de overordnede

2020-planer. Aalborg Universitet antager, at programmet vil kunne bidrage til vækst og

jobskabelse inden for de kulturelle og kreative sektorer, hvilket på sigt vil have en af-

smittende virkning på andre relaterede områder, såsom f.eks. IKT, medialogi og turis-

me. Syddansk Universitet finder, at programmet rummer gode intentioner for de kultu-

relle og kreative sektorer, og at programmet kan rumme muligheder for iværksættere

og idéskabere i relation til design og ”oplevelse” i bredeste betydning, men at program-

met mest realistisk formentlig primært har sigte på mere traditionel kultur, herunder

filmbranchen. Dansk Kunstnerråd udtrykker bekymring over, at der i programforslaget

indgår større omtale af de kreative og kulturelle industrier end af kunst og kunstnere,

og Dansk Kunstnerråd vil gerne understrege, at kunstnerne – som skabere af indhold

og udøvere – udgør en væsentlig del af arbejdsstyrken – og nogle gange den hele – i de

små og mellemstore virksomheder, som karakteriserer området, og som programmet

ønsker at støtte. Dansk Kunstnerråd støtter programmets afgrænsning til tværnationa-

le samarbejder, opbygning af netværker og udveksling af produkter og produktioner.

Teatrenes Interesseorganisation (TIO) og ASSITEJ Danmark hilser programforslaget

velkommen som opprioritering af området kunst og kultur. Høreforeningen finder, at en

forudsætning for, at programmet også skal være til gavn for mennesker med hørehandi-

caps er, at tolkning og tekstning tænkes ind i alle programmets delelementer. Det Dan-

ske Filminstitut noterer med stor tilfredshed, at Kommissionen med forslaget anerken-

der og understreger behovet for at supplere den audiovisuelle politiske indsats på nati-

onalt niveau med et støtteprogram på paneuropæisk niveau, og at Kommissionen i den-

ne forbindelse lægger op til en styrkelse af indsatsen på kultur- og medieområdet. Pro-

ducentforeningen finder, at det samlede forslag indeholder en række gode målsætnin-

ger, og at det foreslåede finansielle instrument såvel som Media-delprogrammet er iso-

leret velegnede instrumenter til at nå målsætningerne.

Programmets struktur

Børne- og Kulturchefforeningen og Aalborg Universitet støtter forslaget om at samle

flere delprogrammer i et fælles rammeprogram. Københavns Kommune antager, at

sammenlægningen vil bidrage med en tværfaglig vinkel til de kreative og kulturelle

sektorer, hvilket anses for positivt, og kommunen bifalder Kommissionens hensigt med

at gøre programmet enkelt og let tilgængeligt. Det Danske Filminstitut tilslutter sig

forslaget om et nyt integreret program med to klart definerede ”strands”. Producentfor-

eningen støtter, at Media-programmet fortsat er et selvstændigt delprogram under

rammeprogrammet.

Målsætninger og afgrænsning

Generelle målsætninger

Børne- og Kulturchefforeningen, Dansk Skuespillerforbund ogBiblioteksparaplyenbak-

ker op om programforslagets generelle målsætninger om at 1) bevare og fremme Euro-

pas kulturelle og sproglige mangfoldighed samt 2) styrke de kulturelle og kreative sek-

torers konkurrenceevne. Biblioteksparaplyen havde dog gerne set, at også et styrket

samarbejde mellem aktører i forskellige lande havde indgået i de generelle målsætnin-

ger. Gramex finder, at den kulturelle og sproglige mangfoldighed både skal bevares og i

særdeleshed styrkes i Europa, og støtter derfor programforslagets overordnede ambitio-

ner. Samtidig finder Gramex, at et forstærket fokus på bekæmpelsen af pirateri vil væ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 13

re et ligeså nødvendigt tiltag for bevarelsen og styrkelsen af de kulturelle og kreative

sektorer som de øvrige midler og redskaber, der indgår i forslaget. Amatørernes Kunst

& Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhed, Dansk Folkeoplys-

nings Samråd samt Kulturelle Samråd i Danmark nærer bekymring for om program-

met primært vil arbejde for målsætningen om en styrkelse af den kulturelle og kreative

sektors konkurrenceevne på bekostning af støtte til kunstneriske og kulturelle udtryk,

og at der ikke levnes plads til amatører i Europa, og man opfordrer Kommissionen til i

højere grad at indarbejde generelle mål i programmet, der anerkender amatørkulturen,

samt at indtænke civilsamfundets kunst- og kulturområde i programmet. Kulturhusene

i Danmark finder, at programmet overser de kunstneriske og kulturelle aktiviteter i ci-

vilsamfundet, der ikke fungerer på markedsvilkår, men som alligevel er en afgørende

forudsætning for udviklingen i de kreative erhverv.

Specifikke målsætninger

Børne- og Kulturchefforeningen og Dansk Skuespillerforbund bakker op om program-

forslagets specifikke målsætninger om 1) at støtte de europæiske kulturelle og kreative

sektorers kapacitet til at operere tværnationalt, 2) at fremme den tværnationale udbre-

delse af kulturelle og kreative frembringelser og aktører og nå nye brugere i og uden for

Europa, 3) at styrke de kulturelle og kreative sektorers finansielle kapacitet og 4) at

støtte tværnationalt politiksamarbejde. Kulturelle Samråd i Danmark finder forslagets

specifikke målsætninger om at støtte de europæiske kulturelle og kreative sektorers

kapacitet til at operere tværnationalt og fremme af den tværnationale udbredelse af

kulturelle og kreative frembringelser og aktører positive, i det omfang, der er tale om

kunstneriske og kulturelle frembringelser. Gramex støtter forslagets intentioner om at

sikre investeringer og styrke tværnationalt samarbejde i den kreative sektor. Køben-

havns Kommune lægger vægt på, at forslaget tilgodeser kreative og kulturelle virksom-

heders muligheder for at indgå i et tværnationalt marked samt på hensigten om at kva-

lificere flere kreative virksomheder til at byde på udbud. Høreforeningen konstaterer,

at midlet med henblik på at inkludere hørehandicappede medborgere vil være, at pro-

gramforslagets specifikke målsætninger og aktiviteter er fuldt tilgængelige for disse

grupper. Teatrenes Interesseorganisation (TIO) og ASSITEJ Danmark lægger vægt på,

at programmet sikrer, at børn og unge møder professionel kunst og kultur på tværs af

grænser.

Det tværfaglige delprogram

Finansieringsfacilitet

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhed

stiller spørgsmål ved, hvad amatørorganisationerne i Europa skal med den foreslåede

facilitet, som skal lette finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomhe-

der og organisationer i de kulturelle og kreative sektorer, da amatørorganisationerne

ikke i traditionel forstand opererer på markedsøkonomiske vilkår.Danske Designere og

Arkitektforbundet påpeger, at der ikke er en proportional fokus på de kreative sekto-

rers vanskeligheder for adgang til finansiering, idet problemet er relevant for dele af

sektoren, men har mindre eller ingen betydning for andre dele af sektoren. Københavns

Kommune støtter op om prioriteringen af finansiering for små og mellemstore virksom-

heder samt organisationer i kulturelle og kreative sektorer. Det Danske Filminstitut

kan tilslutte sig intentionerne i forslaget til den finansielle facilitet, men opfordrer til,

at man baserer udviklingen af den nye finansielle facilitet på branchespecifikke drøftel-

ser og analyser frem for en ”one-size-fits-all”-løsning set i lyset af de specifikke og ofte

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 14

meget forskellige investeringsmuligheder og investeringsbehov, der gør sig gældende

inden for de enkelte kulturelle og kreative sektorer, samt til, at Kommissionen i videst

muligt omfang tager hensyn til muligheder og behov i såvel store som små lande. Pro-

ducentforeningen finder, at forslaget om at indføre et finansielt instrument til garanti-

stillelser identificerer adgang til kapital som den største udfordring for også danske

film, tv og spilselskaber, men at det afsatte beløb ikke er tilstrækkeligt, og at det skal

sikres, at også tv- og computerspilproducenter har adgang til ordningen. Endvidere fin-

der Producentforeningen, at det skal undersøges, hvorfor danske virksomheder ikke har

anvendt den nuværende garantifond på medieområdet, inden der etableres en ny fond.

Tværnationalt politiksamarbejde

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhed

bakker op omkring muligheden for støtte til tværnationalt politikarbejde set i forhold til

amatørkulturens muligheder for at blomstre på europæisk niveau.Kulturelle Samråd i

Danmark finder det positivt, at man vil støtte tværnational udveksling af erfaringer,

hvilket kan komme civilsamfundets kulturaktører til gavn, idet man dog frygter, at

programmets fokus på foranstaltninger, der vedrører markedet, kan betyde, at civil-

samfundets grupperinger på kunst og kulturområdet ikke kommer i betragtning ved

uddeling af midler.

Kulturdelprogrammet

Amatørernes Kunst og Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhed

finder, at det alene er den foreslåede støtte til samarbejdsforanstaltninger, der samler

aktører fra forskellige lande for at gennemføre aktiviteter i enkeltsektorer eller på

tværs af sektorer, samt aktiviteter, der gennemføres af organer med deltagelse af net-

værk af aktører fra forskellige lande, der har relevans for amatørkulturen, og Amatø-

rernes Kunst og Kultur Samråd og Landsforeningen for dramatisk virksomhedsamt

Dansk Folkeoplysnings Samråd opfordrer Kommissionen til at skabe tilskudsmulighe-

der for amatørkulturens udøvere baseret på deres behov for driftstilskud. Kulturelle

Samråd i Danmark finder en række af Kulturdelprogrammets støtteforanstaltninger

positive, idet man dog savner eksemplificering af civilsamfundets aktører på kunst- og

kulturområdet. Kulturelle Samråd i Danmarkfinder det kritisabelt, at den driftsstøtte,

der eksisterer i det nuværende kulturprogram, fjernes, da dette bl.a. vil betyde, at

breddekulturens netværksdannelser må ophøre. På linie hermed finder Kulturhusene i

Danmark, at det er kritisabelt, at driftsstøtte til europæiske kulturorganisationer ned-

lægges, og at der fremover kun vil være mulighed for projektstøtte, og Kulturhusene i

Danmark opfordrer til, at mulighederne for driftsstøtte til tværnationale kulturelle

nonprofit-organisationer i civilsamfundet opprioriteres i programmet.

Media-delprogrammet

Det Danske Filminstitut finder det samlet set af afgørende betydning for udviklingen af

den europæiske film- og mediekultur og for innovation og markedsudvikling, at den au-

diovisuelle sektors transnationale aktiviteter kan understøttes inden for rammerne af

det europæiske samarbejde. I denne sammenhæng finder Det Danske Filminstitut, at

programmets hidtidige vægtning af markedsføring og distribution af europæiske audio-

visuelle værker bør opretholdes med et øget fokus på at styrke markedspositionen inden

for såvel de klassiske vinduer – biografer, video og tv – som på de nye digitale tjenester.

Det Danske Filminstitut finder det afgørende, at spilbranchen opfattes som en integre-

ret del af den europæiske audiovisuelle sektor. Filminstituttet stiller i den forbindelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 15

spørgsmål ved i hvilket omfang programmet også vil være rettet mod den europæiske

spilbranche, og inden for hvilket delprogram indsatsen i givet fald skal ske. Producent-

foreningen finder, at de nuværende delprogrammer under Media-programmet er vel-

fungerende og bør videreføres. Media-programmet bør ifølge Producentforeningen sup-

pleres med et støtteprogram, som retter sig specifikt mod computerspil som et selv-

stændigt kreativt produkt, og computerspil bør ligestilles med tv-serier, spillefilm, do-

kumentarfilm og animation, således at der også kan søges støtte til udvikling af selv-

stændige computerspil. Endvidere finder Producentforeningen, at Media-programmet

bør fokusere mere på udvikling og distribution af originale nationale og europæiske au-

diovisuelle fortællinger, og at budgettet bør tilrettes, så udvikling i højere grad priorite-

res.

Gennemførelse og forvaltning af programmet

Biblioteksparaplyen støtter, at der med forslaget lægges op til en enkel og smidig admi-

nistration af ordningen. Kulturhusene i Danmark peger på, at enhver indsats til mini-

mering af bureaukratiske og administrative byrder i både ansøgnings- evaluerings- og

regnskabsmæssig sammenhæng er tiltrængt. Teatrenes Interesseorganisation (TIO) og

ASSITEJ Danmark finder, at en forenkling af ansøgningsprocedure, afrapportering og

regnskabsaflæggelse er af afgørende betydning for om målsætningen med at styrke de

små og mellemstore aktører kan realiseres, og man finder det vigtigt, at der i ansøg-

ningssammenhæng foreligger kvalificeret information og gode rådgivningsmuligheder.

Det Danske Filminstitut noterer med stor tilfredshed, at Kommissionen tilstræber for-

valtningsmæssig forenkling ved sammenlægning af administrationerne for de hidtidige

to programområder ”Culture” og ”Media”.I forhold til Kommissionens forslag om etable-

ring af en samlet programkomité for programmet som helhed, er Det Danske Filminsti-

tut dog bekymret for om en komité med en så bred opgaveportefølje reelt får mulighed

for at bidrage til den løbende strategiske justering af programmet, og Filminstituttet

understreger, at komiteen skal have et reelt strategisk mandat i forhold til den årlige

budget- og programplanlægning samt mulighed for at inddrage relevante fagpersoner.

Dansk Kunstnerråd anbefaler, at der i de kommende år arbejdes på at forbedre den

administrative praksis i Forvaltningsorganet for Undervisning, Audiovisuelle Medier og

Kultur – EACEA. Det Danske Filminstitut er bekymret for, om en sammenlægning af

de nationale kontaktpunkter – Mediadeskene med kulturinformationskontorerne –

kommer til at virke efter sin hensigt, idet Filminstituttet anser det som en stor risiko,

at programmets konkrete implementering i medlemslandene mister sit nationale til-

hørsforhold og forankring, hvis der etableres blot ét EU-informationskontor, der ikke

har en faglig og organisatorisk tilknytning til den hjemlige indsats og et naturligt hjem-

sted.Filminstituttet finder det derfor vigtigt, at man ved en eventuel organisatorisk

sammenlægning får foretaget en vurdering af styrker og svagheder, herunder en kom-

parativ analyse af de to ret forskellige ansøgningsprofiler, de nuværende to programom-

råder har. Producentforeningen kan ikke bakke op om forslaget om at sammenlægge

Mediadeskene med kulturinformationskontorerne henset til, at erfaringerne med den

danske MEDIA Desk har vist, at fokusering og nærhed til branchen er afgørende for at

opbygge den nødvendige viden og kompetence i rådgivningen om Media-programmet.

Øvrigt

Dansk Skuespillerforbund, Danske Designere og Arkitektforbundet, Københavns Kom-

mune, Dansk Kunstnerråd, Kulturhusene i Danmark, Høreforeningen, Teatrenes Inte-

resseorganisation (TIO) og ASSITEJ Danmark samtProducentforeningen bakker op

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 16

omkring den foreslåede budgetforøgelse til et samlet budget på 1,801 mia. EURO (sva-

rende til ca. 13,508 mia. kr.) i den 7-årige budget- og programperiode (løbende priser).

Danske Designere og Arkitektforbundet finder dog, at dette budget ikke står i forhold

til den kreative sektors betydning sammenlignet med andre sektorer i Europa og Kø-

benhavns Kommune stiller spørgsmål ved, om den foreslåede budgetforøgelse er til-

strækkelig i den givne finansielle situation.

Det Danske Filminstitut bemærker, at det er afgørende for gennemførelsen af det nye

program, at medlemslandene via deres respektive foranstaltninger får kongruente juri-

diske muligheder for at understøtte de kulturelle og kreative industrier på nationalt

plan.

Dansk Kunstnerråd finder, at de nationale myndigheder i højere grad skal formidle in-

formation om strukturfondene.

Teatrenes Interesseorganisation (TIO) og ASSITEJ Danmark finder, at ordet ”scene-

kunst” bør inddrages i forslagets definition af de kulturelle og kreative sektorer.

Det danske formandskabs kompromistekst blev sendt i høring i EU-specialudvalget for

kulturpolitiske spørgsmål med frist den 17. april 2012. Høringen gav ikke anledning til

bemærkninger.

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget blev under det danske formandskab forhandlet i Rådet, der generelt bakkede

op om programmets indhold og struktur som foreslået af Kommissionen, herunder pro-

grammets opdeling i 3 delprogrammer fordelt på kultur, medier og den nye facilitet,

som skal lette finansieringsmulighederne for små og mellemstore virksomheder og or-

ganisationer i de kulturelle og kreative sektorer. En gruppe medlemslande ønskede

yderligere understregning af forslagets kulturdimension under henvisning til, at kul-

tursektoren ikke bør behandles som et erhverv på lige fod med den audiovisuelle sektor.

Desuden stillede en række medlemslandespørgsmål ved, om forslaget har den fornødne

klarhed med hensyn til den nye finansieringsfacilitet. Der var endvidere opbakning til

den foreslåede øgede fleksibilitet i programmet, idet der dog samtidig som følge af pro-

grammets status som rammeprogram var et klart ønske fra medlemsstaterne om øget

indflydelse i programmets implementeringsfase.

Den foreslåede finansieringsfacilitet har under det cypriotiske formandskab været yder-

ligere forhandlet i Rådet. Medlemslandene har generelt bakket op om faciliteten. En

række lande ønsker ændringer af præcisionsmæssig karakter, herunder i forhold til ud-

vælgelsen af deltagende finansielle formidlere, som kan deltage i faciliteten, samt un-

derstregning af, at der skal søges sikret en afbalanceret geografisk dækning og sektor-

repræsentation. Desuden ønsker en række lande yderligere indflydelse i programmets

implementeringsfase i forhold til faciliteten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 17

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter det overordnede formål med forslaget om at 1) bevare og fremme den

kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa og 2) styrke de kulturelle og kreative

sektorers konkurrenceevne og derved at bidrage til EU 2020-strategien og dens flag-

skibsinitiativer.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at det i forslaget indgår, at programmet

skal støtte aktioner og aktiviteter, der giver en potentiel europæisk merværdi.

Regeringen kan derudover støtte programmets afgrænsning til de kulturelle og kreative

sektorer samt bakke op om, at programmet skal støtte de kulturelle og kreative sekto-

rers evne til at operere tværnationalt samt fremme den tværnationale udbredelse af

kulturelle og kreative frembringelser og aktører.

Samtidig støtter regeringen op om, at forslaget lægger op til mere fleksibilitet med hen-

blik på tilpasning til den teknologiske og markedsmæssige udvikling, herunder i forhold

til støtte til innovative aktioner, der afprøver nye forretningsmodeller, samt kan med-

virke til at lette adgangen til finansiering for de kulturelle og kreative sektorer. Rege-

ringen lægger i den forbindelse vægt på, at medlemslandenes indflydelse i programmets

implementeringsfase sikres på den mest hensigtsmæssige måde.

Regeringen lægger i øvrigt vægt på, at forslaget lægger op til mere enkle og brugerven-

lige ansøgnings- og behandlingsprocedurer, større omkostningseffektivitet og klare mål-

sætninger.

I lyset af de bestræbelser på at reducere de offentlige udgifter, der foregår på nationalt

niveau, finder regeringen, at Kommissionens foreslåede udgiftsramme til et Kreativt

Europa Program bør reduceres væsentligt.

Regeringen finder, at der med det foreliggende forslag er lagt op til et fleksibelt og ba-

lanceret program, der er tilpasset den fremtidige udvikling, og som tager hensyn til de

forskellige dimensioner i de kulturelle og kreative erhverv.

Desuden støtter regeringen, at forslaget kan medvirke til at lette adgangen til finansie-

ring for de kulturelle og kreative sektorer

Regeringen kan derfor støtte det foreliggende forslag.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har i forhold til forslagets indholdsmæssige dele været forelagt Folketingets Eu-

ropaudvalg den 3. maj 2012 med henblik på forhandlingsmandat forud for rådsmødet

(uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 10.-11. maj 2012.

Desuden er Folketingets Europaudvalg blevet orienteret om forslaget ved grundnotat af

7. januar 2012.

Derudover har udveksling af synspunkter om et nyt MEDIA-program og et nyt kultur-

program som emne for en frokostdrøftelse for kulturministre og ministre for det audio-

visuelle område i forbindelse med rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 18

19.-20. maj 2011 været forelagt til orientering på mødet i Folketingets Europaudvalg-

den 13. maj 2011 forud for rådsmødet den 19.-20. maj 2011.

Dagsordenspunkt 11. Forslag til Europa-Parlamentets of Rådets afgørelse om

et EU-initiativ vedrørende ”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033

KOM (2012) 407

- Fremskridtsrapport

1. Resumé

Det Cypriotiske Formandskab fremlægger en fremskridtsrapport på rådsmødet d. 26.-27.

november 2012. vedr. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørel-

se om et EU-initiativ vedrørende ”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033. Forsla-

get indeholder et nyt retsgrundlag til videreførelse af initiativet om de europæiske kul-

turhovedstæder, og erstatter den eksisterende afgørelse (nr. 1622/2006/EF) som udløber

i 2019. Forslaget indeholder bestemmelser vedr. vurderingskriterier, sammensætningen

af en europæisk jury af uafhængige eksperter, udvælgelses- og udpegningsprocessen mv.

Væsentligt er det at fremhæve, at der i forslaget bl.a. lægges op til, at juryen udelukkende

består af europæiske repræsentanter, samt at det er Kommissionen der formaliserer jury-

ens beslutning og udpeger kulturhovedstæderne.

Af forslaget fremgår det endvidere, at titlen kan tildeles byer i EU-medlemslande, kan-

didatlande og potentielle kandidatlande og at tildelingen foregår pba. et rotationsprin-

cip. Som bilag til afgørelsen fremgår rækkefølgen over, hvornår de forskellige lande kan

udpege deres byer. Udover titlen som Europæisk Kulturhovedstad tildeles byerne også

Melina-Mercouri prisen. Udgifterne til initiativet afholdes indenfor EU-programmerne

for kulturstøtte. I perioden 2014-2020 vil initiativet således være omfattet af programmet

Et Kreativt Europa, og fra 2020 af de EU-programmer for kulturstøtte der er.

For øjeblikket iværksættes konkurrencen om titlen seks år inden arrangementet, således

at de udpegede byer har tilstrækkelig tid til at forberede sig inden det år, hvor de skal

bære titlen. Mhp. at sikre en glidende overgang, forventes det nye retsgrundlag for vide-

reførelsen af de europæiske kulturhovedstæder derfor vedtaget i 2013.

2. Baggrund

Kommissionen har stillet forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et

EU-initiativ vedrørende ”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033. Forslaget skal

vedtages ved almindelig beslutningsprocedure, hvilket forventes i løbet af 2013.

Forslaget er stillet med henblik på at videreføre initiativet, der første gang blev lanceret

i 1985 som et mellemstatsligt initiativ. Siden er initiativet blevet revideret to gange.

Første gang i 1999, hvor initiativet officielt blev lavet om til en fællesskabsaktion for at

gøre det mere effektivt. I denne forbindelse blev også indført nye kriterier og udvælgel-

sesprocedurer, der blev fastlagt en kronologisk liste over medlemsstaterne i den række-

følge, hvori de var berettiget til at være værter for arrangementet, og der blev nedsat en

europæisk jury af uafhængige eksperter til at vurdere ansøgningerne. Initiativet blev

revideret for anden gang i 2006, hvor reglerne blev fornyet med henblik på at videreud-

vikle initiativets effektivitet gennem forbedring af konkurrencen mellem byerne og høj-

nelse af ansøgningernes kvalitet. De nye regler indførte også forskellige foranstaltnin-

ger til at bistå byerne i forbindelse med deres forberedelser, herunder overvågning af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 19

processen. Afgørelse fra 2006 udløber i 2019. Det nye retsgrundlag for videreførelsen af

de europæiske kulturhovedstæder forventes vedtaget i 2013. Således forsøges en gli-

dende overgang sikret, da konkurrencen om titlen iværksættes seks år før titlen skal

bæres.

3. Formål og indhold

Forslaget vedrørende initiativet ”Den Europæiske Kulturhovedstad” 2020-2033 har

overordnet til formål at bevare og fremhæve de europæiske kulturers mangfoldighed og

fremhæve deres fælles træk samt at fremme kulturens bidrag til byudvikling på langt

sigt. Målsætningen med initiativet er desuden at øge mangfoldigheden og den europæi-

ske dimension i de europæiske byers kulturtilbud, styrke byernes internationale profi-

ler vha. kulturtiltag og tilskynde til øget samarbejde imellem den kulturelle sektor og

andre sektorer samt sikre bedre adgang til og deltagelse i kulturlivet.

Af forslaget fremgår det, at titlen som ”europæisk kulturhovedstad” varer et år og tilde-

les europæiske byer i EU-medlemslande, kandidatlande og potentielle kandidatlande.

Således udvider forslaget deltagerkredsen af lande i forhold til tidligere.

Forslaget fastholder et rotationsprincip for tildelingen af titlen, således at tildelingen

foregår pba. en kronologisk liste over medlemsstater. Det er vurderingen at denne ord-

ning bedst giver medlemsstaterne lige muligheder for at være værter for arrangemen-

tet, og dermed sikrer en geografisk balance i placeringen af de europæiske kulturhoved-

stæder.

Forslaget lægger op til, at en ansøgning som kulturhovedstad skal bygge på et kultur-

program, som lever op til målbare kriterier. Kriterierne fokuserer på kandidatbyernes

langsigtede lokale og kulturbaserede udviklingsstrategier og gennemførselskapacitet;

den europæiske dimension i kulturprogrammerne samt på kvaliteten i det kulturelle og

kunstneriske indhold. Derudover lægges der i forslaget også vægt på kriterier der ved-

rører fremme af deltagelse af lokalbefolkningen, sikring af budgetstabilitet samt uaf-

hængighed for de kunstneriske team.

Vurderingen og udvælgelsesprocessen samt den efterfølgende overvågning gennemføres

af en europæisk jury bestående af uafhængige eksperter, som udpeges for tre år af gan-

gen. Forslaget lægger således ikke op til, at der er nationale repræsentanter i juryen.

Det foreslås endvidere, at den europæiske jury indstiller til Kommissionen, hvilke byer

der tildeles titlen som kulturhovedstad. Kommissionen udpeger derefter kulturhoved-

stæderne og orienterer Rådet og Europa-Parlamentet herom.

Forslaget strammer desuden op på betingelserne for Melina Mercouri-prisen. Det bety-

der bl.a. at prisen udbetales til titelbæreren midt i kulturhovedstadsåret, i stedet for tre

måneder før begyndelsen af det år. Kommissionen foreslår dette af hensyn til, at byerne

overholder deres forpligtelser, navnlig med hensyn til finansiering, programmering og

EU's synlighed.

Endelig indfører forslaget nye evalueringskriterier for byerne. På denne måde søges et

samlet overblik over titlens virkninger sikret.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 20

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har netop udpeget en rapporteur, og forventer at komme med en

udtalelse primo 2013.

5. Nærhedsprincippet

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. I relation hertil lægger Kommissionen vægt på, at forslaget har hjemmel i arti-

kel 167 i TEUF, der giver EU mandat til at "bidrage til, at medlemsstaternes kulturer

kan udfolde sig, idet den respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og sam-

tidig fremhæver den fælles kulturarv". Derudover betones det, at de vigtigste gennem-

førelsesforanstaltninger i forbindelse med initiativet stadig træffes på lokalt og natio-

nalt plan.

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser og administrative konsekven-

ser for det offentlige.

Forslaget har ingen direkte konsekvenser for EU’s budget. Perioden, som forslaget om-

fatter, er sammenfaldende med flere flerårige finansielle rammer. I perioden 2014-2020

er udgifterne til juryen, Melina Mercouri-prisen, promoveringen af initiativet mv. om-

fattet af programmet Et Kreativt Europa. I perioden efter 2020 vil de juridiske og fi-

nansielle aspekter ved initiativet være direkte knyttet til bestemmelserne i de fremtidi-

ge flerårige finansielle rammer, og være omfattet af de forskellige EU-programmer

vedr. kulturstøtte.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget blev sendt i bred høring til følgende organisationer og institutioner m.v. med

frist den 11. oktober 2012:

Aarhus Kommune, Bibliotekschefforeningen, Børnekulturens Netværk, Børne- og kul-

turchefforeningen, Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi, Danmarks Teaterforenin-

ger, Dansk Kunstnerråd, Danske Kultur- og Koncerthuse, Danske Regioner, Danske

Teatres Fællesorganisation, Danske Universiteter, Det Danske Filminstitut, Det Kon-

gelige Bibliotek, Det Kongelige Teater, Det Københavnske Teatersamarbejde, Forenin-

gen af Kunsthaller i Danmark, Kommunernes Landsforening, Kulturhusene i Dan-

mark, Kulturministeriets Rektorer – KUR, LandsdelsOrkesterForeningen, Landsfor-

eningen Kulturelle Samråd i Danmark, Nationalmuseet, Organisationen Danske Muse-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 21

er, Rektorkollegiet, Sammenslutningen af Danske Scenografer, Sammenslutningen af

Lokalarkiver, Spillesteder.dk, Statens Arkiver, Statens Kunstfond, Statens Kunstråd,

Statens Museum for Kunst, Statsbiblioteket, Sønderborg Kommune, Teatercentrum,

Teatrenes Interesseorganisation.

Der er modtaget høringssvar fra følgende:

Aarhus Kommune (25/10/12), Børne- og kulturchefforeningen (10/10/12), Danske Uni-

versiteter (05/10/12), Det Københavnske Teatersamarbejde (01/10/12), Kulturhusene i

Danmark (12/10/12), Kulturministeriets Rektorer – KUR (10/10/12), Landsforeningen

Kulturelle Samråd i Danmark (10/10/12), Statens Arkiver (11/10/12), Statsbiblioteket

(19/09/12), Teatrenes Interesseorganisation (05/10/12).

Høringssvarene kan opsummeres som følger:

Det Københavnske Teatersamarbejde, Statens Arkiver og Statsbiblioteket har ingen

bemærkninger.

Aarhus Kommune har sendt et længere høringssvar, på baggrund af deres aktuelle er-

faringer med udpegning til Den Europæiske Kulturhovedstad 2017. For det første peger

Aarhus kommune på, at initiativet skal klassificeres som et EU-program af hensyn til

mulighed for yderligere finansiering på baggrund af Kommissionens forslag om øget fi-

nansiering på det kulturelle område fra 2014. I forlængelse heraf, mener Aarhus Kom-

mune ikke, at frivillig deltagelse i programmet er et validt argument for ikke at klassi-

ficere forslaget som et program frem for initiativ, idet alle europæiske programmer på

kulturområdet er frivillige. Frem for alt er det nødvendigt at sikre stabile finansie-

ringspartnerskaber på lokalt, nationalt og europæisk niveau for alle ECoC byer, for

herved at sikre tilstrækkelig mulighed for at implementere forskellige aktiviteter i for-

bindelse med udmøntningen af det kommende kulturhovedstadsprogram. For det andet

mener Aarhus Kommune, at juryens sammensætning fortsat skal være forankret på

nationalt niveau, idet national repræsentation vil sikre kendskab til lokale/nationale

forhold og nationalt engagement i udmøntningen af det enkelte kulturhovedstadspro-

jekt. Helt konkret foreslår Aarhus Kommune at tre ud af 13 medlemmer skal være na-

tionale eksperter. Dertil kommer, at juryen skal sikre en grundig og proaktiv monitore-

ringsproces, der allerede i det første år, frem for udelukkende i udmøntningsåret, skal

sikre at grundlæggende elementer og milepæle er fastsat. Aarhus kommune støtter

Kommissionens forslag til at udvælgelse skal finde sted på to stadier, men mener at det

er væsentligt at ansøgningsprocessen kvalificeres med hensyn til spørgeskema (over-

lappende spørgsmål, niveau for detaljeringsgrad) og præcisering af formalia for ansøg-

ningen. For det tredje mener Aarhus Kommune, at udpegningen af kulturhovedstader

skal være langt mere strategisk end blot udpegning af to årlige kulturhovedstader efter

rotationsprincippet eller åben ansøgning og foreslår derfor, at europæiske byer fremad-

rettet skal vælges på baggrund af en ansøgning der bygger på samarbejde med andre

europæiske byer. En model som beror på udpegning af én årlig europæisk by som heref-

ter skal præsentere et program med minimum tre mulige europæiske byer som samar-

bejdspartnere, vil sikre langsigtet samarbejde mellem kulturelle aktører på tværs af

EU, samt at fri konkurrence vil sikre høj kvalitet.

Børne- og kulturchefforeningen mener, at fokus på langvarig lokal kulturudvikling skal

styrkes i kulturhovedstadsprojektet, samt at samarbejdet mellem de enkelte kulturho-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 22

vedstæder og den pågældende region bør videreudvikles. Samtidig er der behov for mere

målbare og sammenlignelige evalueringskriterier (indikatorer), således at bl.a. Kultur-

hovedstaden og regionale samarbejdspartnere i kulturhovedstadsprojektet kan måle ef-

fekterne af titlen (afsnit7, tabel 5). Der bør laves en løbende evaluering – både før ho-

vedstadsåret, under og ikke mindst i årene efter, hvormed effekterne af investering i

projektet bliver mere synlige (afsnit 7).

Kulturhusene i Danmark er generelt enig i Kommissionens anbefalede ændringer, men

mener at der er behov for mere præcise evalueringsindikatorer for langsigtet lokal kul-

turudvikling (artikel 7, tabel 5, målsætning 2) og at disse kunne styrkes ved at øge fo-

kus på kulturbyernes samarbejde med kulturelle nonprofit organisationer i civilsam-

fundet både lokalt og måske især på europæisk niveau. Dette kan samtidig afhjælpe en

del af det af Kommissionens påpegede problem vedrørende den begrænsede europæiske

dimension (afsnit 2.4.2).

Landsforeningen Kulturelle Samråd i Danmark mener, at ændringer i de fremtidige

udpegningsregler er væsentlige, men er samtidig uenig i, at den nuværende kulturpoli-

tiske linje i forhold til tildeling af titlen ”Kulturhovedstad” er helt i tråd med målsæt-

ningerne i UNESCO-konventionen om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryks-

formers mangfoldighed (afsnit 2.1) og mener at der er sket en nedgradering af civilsam-

fundets kultur på nationalt og europæisk plan, hvor civilsamfundets kulturelle udtryk

ikke værdsættes på lige fod med kulturelle aktiviteter, der giver økonomisk afkast (ar-

tikel 2, stk. 5 og 7). På den baggrund støtter Landsforeningen Kulturelle Samråd i

Danmark i særdeleshed Kommissionens forslag vedrørende styrkelse af borgere og ci-

vilsamfundets rolle i forhold til inddragelse af de lokale befolkninger og civilsamfundet i

forberedelsen og gennemførelsen af kulturhovedstadsaktionen, øget deltagelse af frivil-

lige på det kulturelle område, adgang for en bred vifte af borgere til kulturelle aktivite-

ter og mulighed for dannelse af partnerskaber også mellem borgere i EU (afsnit 4.2.3).

Sidstnævnte vil styrke den europæiske dimension i kulturhovedstadsprojektet.

Danske Universiteter og Kulturministeriets Rektorer – KUR og Teatrenes Interesseor-

ganisation bakker generelt op om videreførelse af forslaget.

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet i Rådets kulturarbejdsgruppe, hvor der fortsat er generel

opbakning til EU-initiativet. Der er imidlertid stadig forskellige holdninger til procedu-

rer f.eks. ifm. udpegningen af kulturhovedstæderne, hvor en lang række lande fortsat

mener, at Rådet – og ikke Kommissionen – bør udpege. Derudover er der diskussion om

Juryens sammensætning, hvor den generelle holdning blandt medlemslandene er, at

denne fortsat bør indeholde nationale repræsentanter. Endelig diskuteres forholdene for

evalueringen af kulturhovedstadsprogrammerne, tidspunkt for udbetaling af Melina

Mercouri-prisen mv.

Dertil kommer, at der er intern uenighed imellem Rådets Juridiske Tjeneste og Kom-

missionen vedr. de juridiske konsekvenser af Lissabontraktaten ift. hvorvidt kommissi-

onen alene har bemyndigelse til at vedtage beslutning om udpegningen af kulturhoved-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 23

stæder. Uenigheden består i tolkningen af artikel 291 i TEUF vedr. gennemførselsrets-

akter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set videreførelsen af initiativet for ”Den Europæiske Kul-

turhovedstad” for perioden 2020-2033. Det er regeringens holdning, at initiativet bidra-

ger til at sætte et særligt fokus på kulturens betydning og rolle for et lokalområ-

des udvikling - kulturelt, socialt og økonomisk. Det er ligeledes regeringens vurdering,

at initiativet bidrager med en platform for profilering af et helt lands kulturliv, samt

national og international synliggørelse af en bys kulturelle infrastruktur, tilbud og for-

måen.

Regeringen har dog visse forbehold for elementer i forslaget. Særligt ift. forslagets nu-

værende udformning vedrørende spørgsmålet om proceduren for udpegning af kultur-

hovedstæderne samt Juryens sammensætning, hvor bibeholdelsen af nationale eksper-

ter vurderes ønskværdig.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 12. Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for med-

lemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedrørende Cultural Governance

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om Cultural Governance der

vedrører to forhold: 1) En styrkelse af en vidensbaseret kulturpolitik og 2) udvikling af en

mere integreret og holistisk tilgang til kulturpolitik.

Ad 1) I forslaget opfordres medlemsstaterne og kommissionen til at styrke indsamlingen

og genereringen af forskning og data der vedrører kulturområdet, bl.a. ved at pege på na-

tionale enheder(contact points) med ansvar for kulturstatistik; Fremme udviklingen af

sammenlignelige data ved benyttelse fælles statiske metoder samt arbejde for at øge vi-

dens- og erfaringsudvekslingen på området generelt.

Ad 2) Endvidere opfordres til en generel mainstreaming af kultur indenfor andre rele-

vante sektorområder, herunder en styrkelse af tværsektoriel og tværministeriel koordina-

tion og samarbejde vedr. kulturpolitiske spørgsmål. Dertil kommer fremme af private og

offentlige partnerskaber mhp. bæredygtige finansieringsformer samt en tilskyndelse til at

kultur og den kreative sektor indtænkes i regionale udviklingsplaner.

Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Forslaget til rådskonklusionerne er fremkommet pba. en konference det Cypriotiske

Formandskab afholdte d. 28.-29. august vedrørende cultural governance og vidensbase-

ret kulturpolitik. I forslaget henvises indledningsvist til rådskonklusionerne af 19. maj

2011 om kulturens bidrag til implementeringen af EU’s 2020 strategi. Derudover henvi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 24

ses også til Kommissionens meddelelse vedr. ”Promoting cultural and creative sectors

for growth and jobs in the EU”, der blev vedtaget d. 26. september 2012.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til rådskonklusioner er at fremme udviklingen af en vidensba-

seret kulturpolitik og hermed styrke fokus på kulturens og den kreative sektors bidrag

til samfundet og samfundsøkonomien.

Forslaget indeholder to forhold, der hhv. vedrører vidensbaseret kulturpolitik, herunder

styrkelsen af dataindsamling og genereringen af sammenlignelige data samt en inte-

greret tilgang til kulturpolitik, der vedrører bedre koordinering og samarbejde på tværs

af sektorer og ministerier.

For så vidt angår forslagets første søjle, opfordres medlemslandene til at støtte den vi-

densbaserede kulturpolitik på lokalt, regionalt og nationalt niveau, bl.a. ved at fremme

brugen af evalueringsmetoder mv. når det er relevant. Endvidere opfordres medlems-

staterne til at gøre fuld brug af eksisterende strukturer og institutioner mhp. at ind-

samle og bearbejde data og forskningsresultater.

Mere konkret lægger forslaget op til, at medlemsstaterne udpeger enheder (contact po-

ints) med ansvar for indsamling af viden og data, samt at de i højere grad gør brug af de

fælles europæiske statistiske metoder som er udviklet. Endelig opfordres medlemslan-

dene og Kommissionen til at støtte udviklingen af sammenlignelige data på kulturom-

rådet i regi af Eurostat.

Under forslagets ”anden søjle” vedr. den integrerede tilgang til kulturpolitik, opfordres

medlemsstaterne til at styrke tværministeriel koordinering og samarbejde på kultur-

området samt tilskynde til at de kulturelle og kreative sektorer indtænkes i regionale

udviklingsplaner. Endelig bør medlemslandene, iflg. forslaget, også søge at fremme of-

fentlige partnerskaber både med aktører fra civilsamfundet samt med private aktører,

bl.a. mhp. at sikre aktiv borgerinddragelse i politikudviklingen og bæredygtige finan-

sieringsformer.

Forslaget indeholder endvidere en opfordring til, at Kommissionen og kommende for-

mandskaber øger vidensudvekslingen ift. nye EU-initiativer og politikker, der kan have

effekt på kulturområdet.

Der lægges i forslaget op til, at rådskonklusionerne følges op i 2015, og at opfølgningen

særligt kan fokusere på tre forhold:

1) Fremskridt indenfor genereringen af sammenlignelige statistikker,

2) Graden af netværksdannelse og erfaringsudveksling imellem medlemslandenes ud-

pegede enheder (contact points) med ansvar for kulturstatistik

3) Vurdering af videndelingen vedr. EU-politikker med effekt på kulturområdet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 25

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det

offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen konsekvenser procedurer og informationsnetværk for ansøgere og

støttemodtagere.

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at tilslutte sig rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets udkast til rådskonklusioner. Konklusioner-

ne lægger sig i fin forlængelse af det danske fokus på kulturstatistik og generelle be-

stræbelser i forhold til at kunne dokumentere hvordan kulturen og de kreative erhverv

bidrager til kulturel og økonomisk vækst. Derudover arbejdes der fra dansk side allere-

de for en bedre koordinering på tværs af sektorer og ministerier indenfor områder, der

har relevans for kultur og kreative industrier. Det være sig f.eks. indenfor kulturel-

sport, kulturturisme, samarbejde imellem kultur og erhverv mv.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 13. Konklusioner fra Rådet vedrørende Kommissionens

meddelelse om en europæisk strategi for et bedre internet for børn

KOM(2012) 196

- Rådskonklusioner

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt forslag til rådskonklusioner om den europæiske strategi for

et bedre internet for børn. Konklusionsudkastet adresserer Kommissionens meddelelse af

2. maj 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Ud-

valg og Regionsudvalget om en europæisk strategi for et bedre internet for børn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 26

Det foreliggende konklusionsudkast fokuserer på de positive aspekter ved børn og unges

brug af internettet og adresserer i den forbindelse strategiens to første indsatsområder

om fremme af onlineindhold af høj kvalitet for børn og unge og øget bevidstgørelse og

myndiggørelse. I forhold til det første indsatsområde opfordrer konklusionsudkastet bl.a.

medlemsstaterne, Kommissionen og branchen til at stimulere innovation inden for kvali-

tetsonlineindhold til børn samt at vurdere indhold gennem udvikling af sammenligneli-

ge systemer for aldersmærkning og indholdsklassificering, under hensyntagen til kultu-

relt betingede forskelle medlemsstaterne imellem. Desuden opfordres medlemsstaterne i

forhold til strategiens andet indsatsområde til at optrappe implementeringen af strategi-

er med henblik på at inkludere undervisning i online-sikkerhed og digitale kompetencer

mv. i skoler samt at styrke forældres og børns erhvervelse af digitale kompetencer i ufor-

melle læringskontekster. Medlemsstaterne og Kommissionen opfordres endvidere til yder-

ligere at udvikle mediekendskab, i særdeleshed digitale kompetencer, samt fremme op-

mærksomhedsskabende tiltag på nationalt og paneuropæisk plan. Desuden indgår i

konklusionsudkastet bl.a. opfordring om, at Kommissionen jævnligt informerer om sta-

tus for de aktioner, der er indeholdt i strategien.

Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den

26.-27. november 2012.

2. Baggrund

Forslaget skal ses med baggrund i Kommissionens meddelelse af 2. maj 2012 til Euro-

pa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsud-

valget om en europæisk strategi for et bedre internet for børn. Strategien er bygget op

omkring følgende

4 indsatsområder,

som gensidigt skal styrke hinanden:

Fremme af onlineindhold af høj kvalitet for børn og unge

(fremme af produktion af

sådant indhold samt positive oplevelser på nettet for yngre børn)

Øget bevidstgørelse og myndiggørelse

(øge børns færdigheder inden for It- og medie-

kendskab og undervisning i onlinesikkerhed i skolerne, bevidstgørelseskampagner,

ordninger for anmeldelse af indhold og henvendelser, der kan være skadelige for

børn)

Et sikkert onlinemiljø for børn

(alderssvarende indstillinger for beskyttelse af per-

sonoplysninger, større udbredelse og brug af forældrekontrolværktøjer samt al-

dersmærkning og indholdsklassificering, overholdelse af normer for onlinereklame)

Bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn

(hurtigere og syste-

matisk identifikation af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og som for-

midles via forskellige onlinekanaler, samt anmeldelse og fjernelse af dette materia-

le, samt samarbejde med internationale partnere om bekæmpelse af seksuelt mis-

brug af børn og seksuel udnyttelse af børn).

Det foreslås i meddelelsen, at strategien udmøntes ved en kombination af instrumenter

baseret på lovgivning, selvregulering og økonomisk støtte, idet fokus vil være på selvre-

gulering i form af relevante brancheinitiativer. De lovgivningsmæssige tiltag vedrører

primært forhold såsom beskyttelse af børns personoplysninger og ”retten til at blive

glemt” samt implementering af relevant EU-lovgivning om forhold såsom hotlines for

efterlyste børn og bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn. Det indgår i meddelelsen, at

Kommissionen vil finansiere tiltag under strategien gennem bl.a. det nuværende pro-

gram for et sikrere internet (”Safer Internet” for 2009-2013). Fra 2014 påtænker Kom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 27

missionen at finansiere tiltag gennem Kommissionens forslag til forordning om opret-

telse af ”Connecting Europe-faciliteten” (CEF) i regi af den flerårige finansielle ramme

(MFF) – ”Et budget for Europa 2020” for perioden 2014-2020. Dette påtænkes uden dog

at foregribe den endelige afgørelse og de endelige beløb i Kommissionens forslag til for-

ordning om oprettelsen Connecting Europe-faciliteten og den flerårige finansielle ram-

me (MFF). Med forslaget til ”Connecting Europe-faciliteten” agter Kommissionen fra

2014 at yde økonomisk støtte til udviklingen af en EU-dækkende interoperabel service-

infrastruktur til støtte for de nationale Safer Internet-centre, der stiller onlinesikker-

hedsinformation og sikkerhedsværktøjer til rådighed m.v.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at adressere Kommissionens meddelelse, idet forslaget fokuse-

rer på de positive aspekter ved børn og unges brug af internettet og i den forbindelse

adresserer strategiens to første indsatsområder om fremme af onlineindhold af høj kva-

litet for børn og unge og øget bevidstgørelse og myndiggørelse.

Forslagets fokus skal ses i sammenhæng med Rådets konklusioner om beskyttelse af

børn i den digitale verden af 28. november 2011 – hvori medlemsstaterne, Kommissio-

nen og branchen opfordredes til at tage tiltag med henblik på at skabe et sikkert online-

miljø for børn samt træffe nødvendige foranstaltninger med henblik på bekæmpelse af

ulovligt indhold såsom materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, – samt vedtagel-

sen af direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af

børn og børnepornografi.

Det foreliggende forslag til rådskonklusioner noterer bl.a.:



Kommissionens forslag til forordninger om oprettelse af ”Connecting Europe-

faciliteten” og retningslinjer for tildeling af midler til telekommunikation/IKT,

som indeholder forslag til finansiering af Safer Internet serviceinfrastrukturen

både på europæisk og nationalt niveau.

Kommissionens forslag til forordning om etablering af ”Horisont 2020”, som in-

deholder forslag til finansiering af forskning inden for bl.a. områder med til-

knytning til børn og internettet, og forordning om etablering af ”Erasmus for

All”, som indeholder forslag til finansiering af medie- og digitalkendskabs-

initiativer inden for undervisning.

Forslaget understreger bl.a.:



Den fortsatte relevans af Rådets konklusioner om beskyttelse af børn i den digi-

tale verden af 28. november 2011, som sammen med forslaget udgør en samlet

respons til Kommissionens foreslåede europæiske strategi om et bedre internet

for børn.

Vigtigheden af udvikling af mediekendskab, i særdeleshed digitale kompeten-

cer.

Vigtigheden af at koordinere implementeringen af aktiviteter under strategien

på både nationalt og europæisk niveau samtidig med fremme af en multiinte-

ressent-interaktion, som navnlig involverer børn, ministerier, kompetente insti-

tutioner, ngo’er og branchen, idet et eksempel på forstærket samarbejde på eu-

ropæisk niveau er sikring af fortsat og mere intensiv koordinering af det arbej-



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 28

de, der udføres inden for rammerne af det EU-finansierede netværk af Safer In-

ternet-centre i medlemslandene.

På bl.a. denne baggrund indgår i forslaget i forhold til

strategiens første indsatsområde

om fremme af onlineindhold af høj kvalitet for børn

følgende opfordringer til medlems-

staterne, Kommissionen og branchen, inden for deres respektive kompetenceområder:



Stimulation af innovation inden for kvalitetsonlineindhold, der er udviklet for/af

børn (dvs. indhold, der er til gavn for børn – eksempelvis ved at øge deres viden,

færdigheder og kompetencer med særlig vægt på kreativitet – og som tillige er

attraktivt og anvendeligt, pålideligt og sikkert).

Vurdering af kvantitative og kvalitative aspekter ved onlineindhold gennem

udvikling af systemer for aldersmærkning og indholdsklassificering, som er på-

lidelige og sammenlignelige på tværs af lande, under hensyntagen til kulturelt

betingede forskelle medlemsstaterne imellem.

Undersøgelse af måder, hvorpå sprogbarrierer kan adresseres ved produktion af

kvalitetsonlineindhold såsom gennem forbedrede maskinoversættelser.



I forhold til

strategiens andet indsatsområde om øget bevidstgørelse og myndiggørelse

indgår i forslaget for det første følgende opfordringer til medlemsstaterne:



At optrappe implementeringen af strategier med henblik på at inkludere under-

visning i online-sikkerhed og digitale kompetencer i skoler samt opmuntre brug

af internettet på tværs af skolefag og i den forbindelse støtte passende uddan-

nelse af lærere.

At styrke forældres og børns erhvervelse af digitale kompetencer i uformelle læ-

ringskontekster.



For det andet indgår følgende opfordringer til medlemsstaterne og Kommissionen:



Aktivt at støtte børns inddragelse, når der udvikles nationale og paneuropæiske

opmærksomhedsskabende kampagner, lovgivning eller andre foranstaltninger

og aktiviteter, der har indflydelse på børns online-aktiviteter.

Yderligere at udvikle mediekendskab, i særdeleshed digitale kompetencer, samt

fremme opmærksomhedsskabende tiltag på nationalt og paneuropæisk plan.



For det tredje indgår følgende opfordringer til medlemsstaterne, Kommissionen og

branchen, inden for deres respektive kompetenceområder:



At støtte offentlige-private partnerskaber med henblik på at optrappe opmærk-

somhedsskabende tiltag og uddannelse med vægt på de muligheder, som nettet

giver, på nationalt og EU-plan.

At fortsætte med at tilvejebringe dokumentation og forståelse af børns online-

vaner samt betydningen af tjenester og teknologier for børns brug af internettet.

At forbedre forældrekontrolværktøjer samt udvikle strategier med henblik på at

gøre forældre bevidste om eksistensen af forældrekontrolværktøjer, under hen-

syntagen til børns ret til privatliv, information og ytringsfrihed.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 29



Koordinere fælles minimum standardiserede rapporteringskategorier mv. for

skadeligt indhold samt tilvejebringe nødvendig støtte med henblik på at opstille,

anvende og overvåge effektive rapporterings- og opfølgningsmekanismer mv. for

skadeligt indhold.

At implementere og anvende eksisterende initiativer om onlinereklamering

samt opdatere disse i forhold til nye former for reklamering.



For det fjerde indgår følgende opfordringer til branchen:



At implementere indstillinger for beskyttelse af personoplysninger samt udvikle

og implementere effektive måder at informere børn og forældre om deres online-

indstillinger.

Fælles for forslaget til konklusioner indgår bl.a. følgende opfordringer med henblik på

opfølgning på konklusionerne:



At Kommissionen jævnligt informerer om status for de aktioner, der er inde-

holdt i den europæiske strategi om et bedre internet for børn.



At Kommissionen og medlemsstaterne – uden at foregribe forhandlingerne om

den flerårige finansielle ramme (MFF) for 2014-2020 – gør passende brug af ek-

sisterende og fremtidige EU-støtteprogrammer vedrørende opnåelse af målsæt-

ningerne i den europæiske strategi om et bedre internet for børn i forhold til

strategiens fire indsatsområder og forslaget til konklusioner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Forslaget om rådskonklusioner har ingen konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det offentlige eller kon-

sekvenser for EU’s budget

Forslaget om rådskonklusioner medfører ikke i sig selv væsentlige statsfinansielle kon-

sekvenser, administrative konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget.

Det vurderes endvidere for usandsynligt, at en konkret opfølgning på rådskonklusio-

nerne vil have væsentlige udgiftskonsekvenser. Eventuelle udgifter i forbindelse med en

konkret opfølgning på rådskonklusionerne afholdes i givet fald inden for eksisterende

bevillinger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 30

8. Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande forventes at tilslutte sig forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er positiv over for formandskabets bestræbelser på at synliggøre og videre-

føre bestræbelserne på at beskytte mindreåriges interesser i mediesamfundet.

Regeringen finder, at man i bestræbelserne på at beskytte mindreåriges interesser i

mediesamfundet skal lægge vægt på det positive samspil mellem læring og kompeten-

ceudvikling af børn og unge på den ene side samt beskyttelse, opmærksomhedsskaben-

de tiltag og dialog med indholdsudbydere og operatører på den anden side. Regeringen

kan i tråd hermed støtte, at medlemsstaterne, Kommissionen og branchen, inden for

deres respektive kompetenceområder,

–

under hensyntagen til kulturelt betingede for-

skelle medlemslandene imellem – tilskyndes til at arbejde på at skabe større overens-

stemmelse i Europa af metoder og instrumenter, som tilskynder til adgang til kvalitets-

onlineindhold m.v. til børn, samt til at stimulere innovation inden for sådant indhold.

Regeringen kan desuden støtte, at medlemsstaterne tilskyndes til yderligere at udvikle

mediekendskab samt at fremme læring i online-sikkerhed og digitale kompetencer i

skoler samt styrke forældres og børns erhvervelse af digitale kompetencer i uformelle

læringskontekster.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig udkastet til rådskonklusioner.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget og Kommissionens meddelelse har ikke været forelagt for Folketingets Euro-

paudvalg.

Dagsordenspunkt 14. Internettet: et bedre og mere sikkert sted for børn som

resultat af et vellykket samspil mellem regering og branche

KOM(2012) 196

- Politisk drøftelse

1. Resumé

Formandskabet har lagt op til en politisk drøftelse af Internettet som et bedre og mere

sikkert sted for børn som resultat af et vellykket samspil mellem regering og branche.

Forslaget skal ses i sammenhæng med Kommissionens meddelelse af 2. maj 2012 til Eu-

ropa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsud-

valget om en europæisk strategi for et bedre internet for børn samt det rådskonklusions-

udkast om strategien, som forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur

og sport) den 26.-27. november 2012, jf. dagsordenspunkt 13. Fokus i rådskonklusions-

udkastet er på de positive aspekter ved børn og unges brug af internettet, i hvilken for-

bindelse konklusionsudkastet adresserer strategiens to første indsatsområder om fremme

af onlineindhold af høj kvalitet for børn og unge og øget bevidstgørelse og myndiggørelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 31

Drøftelsen skal endvidere ses i sammenhæng med Rådets konklusioner om beskyttelse af

børn i den digitale verden af 28. november 2011.

Formålet med drøftelsen er at diskutere, hvorledes regeringerne bedst kan samarbejde

med branchen med henblik på udvikling af produkter og tjenester, som både fremmer

læring og kompetenceudvikling og beskytter børn, samt i hvilken grad og hvorledes nati-

onale initiativer kan koordineres med henblik på at stimulere et digitalt indre marked,

som vil skabe flere muligheder for børn på internettet.

Til brug for drøftelsen på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27.

november 2012 forventes formandskabet at stille to konkrete spørgsmål om emnet.

2. Baggrund

Den politiske drøftelse af internettet som et bedre og mere sikkert sted for børn som re-

sultat af et vellykket samspil mellem regering og branche skal ses i sammenhæng med

Kommissionens meddelelse af 2. maj 2012 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæ-

iske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en europæisk strategi for et

bedre internet for børn samt det rådskonklusionsudkast om strategien, som forventes

vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 26.-27. november

2012, jf. dagsordenspunkt 13. Fokus i rådskonklusionsudkastet er på de positive aspek-

ter ved børn og unges brug af internettet, i hvilken forbindelse konklusionsudkastet

adresserer strategiens to første indsatsområder om fremme af onlineindhold af høj kva-

litet for børn og unge og øget bevidstgørelse og myndiggørelse.

Drøftelsen skal endvidere ses i sammenhæng med Rådets konklusioner om beskyttelse

af børn i den digitale verden af 28. november 2011 – hvori medlemsstaterne, Kommissi-

onen og branchen opfordredes til at tage tiltag med henblik på at skabe et sikkert onli-

ne-miljø for børn samt træffe nødvendige foranstaltninger med henblik på bekæmpelse

af ulovligt indhold såsom materiale, der viser seksuelt misbrug af børn.

3. Formål og indhold

Formålet med den politiske drøftelse er at drøfte, hvorledes regeringerne bedst kan

samarbejde med branchen med henblik på udvikling af produkter og tjenester, som bå-

de fremmer læring og kompetenceudvikling og beskytter børn, samt i hvilken grad og

hvorledes nationale initiativer kan koordineres med henblik på at stimulere et digitalt

indre marked, som vil skabe flere muligheder for børn på internettet.

Til brug for drøftelsen forventes formandskabet at stille nogle konkrete spørgsmål om

emnet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 32

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det

offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at have

væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Punktet om politisk drøftelse har været sendt i høring i EU-specialudvalget for kultur-

politiske spørgsmål med frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til

bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes at bidrage til den politiske drøftelse.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets initiativ til en politisk drøftelse, idet emnet

for drøftelsen er relevant i forhold til Kommissionens meddelelse af 2. maj 2012 til Eu-

ropa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regions-

udvalget om en europæisk strategi for et bedre internet for børn samt det rådskonklusi-

onsudkast om strategien, som forventes vedtaget på rådsmødet (uddannelse, ungdom,

kultur og sport) den 26.-27. november 2012, jf. dagsordenspunkt 12.

Regeringen kan under drøftelsen bidrage med oplysninger om danske overvejelser på

området. Regeringen finder overordnet, at man i bestræbelserne på at beskytte mindre-

åriges interesser i mediesamfundet skal lægge vægt på det positive samspil imellem læ-

ring og kompetenceudvikling af børn og unge på den ene side samt beskyttelse, op-

mærksomhedsskabende tiltag og dialog med indholdsudbydere og operatører på den

anden side.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 33

Dagsordenspunkt 15. Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for med-

lemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om styrkelse af evidensgrundla-

get for udformning af idrætspolitik

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om styrkelse af evidens-

grundlaget for udformning af idrætspolitik. I forslaget opfordres medlemsstater og

Kommissionen til at styrke indsamlingen og udbredelsen af idrætsrelateret data, herun-

der data vedrørende idrættens samfundsøkonomiske betydning, bl.a. betydningen af

idræt for vækst og beskæftigelse, samt til at styrke EU-samarbejdet herom, bl.a. gennem

udveksling af bedste praksisser.

Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Af EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014

, som blev vedtaget af Rådet i maj 2011, frem-

går det, at evidensbaseret politikudformning på idrætsområdet er et prioriteret tema

for medlemsstaterne og Kommissionen i arbejdsplansperioden. Med arbejdsplanen ned-

satte Rådet en ekspertgruppe om sportsstatistik, som fik til opgave at udarbejde anbe-

falinger vedrørende måder at fremme indsamling af data vedrørende de økonomiske

fordele ved EU-sportssektoren.

I overensstemmelse med prioriteringen i arbejdsplanen, og på baggrund af de foreløbige

resultater fra og arbejdet i ekspertgruppen, har formandskabet fremlagt et forslag til

rådskonklusioner om styrkelse af evidensgrundlaget for udformningen af idrætspolitik.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til rådskonklusioner er at påpege betydningen af sportssektoren

for den europæiske økonomi, herunder for vækst og beskæftigelse, at understrege beho-

vet for yderligere viden og statistik om idrættens økonomiske og samfundsmæssige be-

tydning samt at opfordre medlemsstater og Kommissionen til at styrke evidensbasen

om idræt.

I forslaget til rådskonklusioner erindres baggrunden for forslaget, herunder at med-

lemsstater i lyset af krisen dirigerer offentlige udgifter over mod job- og vækstgenere-

rende områder, at der er stigende viden om idrættens bidrag til den europæiske økono-

mi, herunder for så vidt angår vækst og beskæftigelse, at sportsrelateret statistik, her-

under det statistiske instrument ”SportSatelliteAccounts”, kan spille en vigtig rolle i be-

lysningen af idrættens økonomiske rolle, at viden om idrættens økonomiske og sam-

fundsmæssige rolle bedst kan opnås gennem øget samarbejde mellem forskellige sekto-

rer, at Eurobarometer-målinger er et nyttigt, men ikke tilstrækkeligt værktøj og at ek-

spertgruppen om sportsstatistik er ved at udvikle anbefalinger på området.

I konklusionsudkastet opfordres medlemsstaterne til at fortsætte fremskridtet med ud-

viklingen af ”Sport SatelliteAccounts” og til at opfordre til og støtte initiativer, der

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om en EU-

arbejdsplan for sport 2011-2014 (EUT C 162 af 1.6.2011, s. 1)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 34

fremmer indsamlingen og anvendelsen af information og statistik om idræt som grund-

lag for politikudformning. Endvidere opfordres formandskabet, medlemsstaterne og

Kommissionen til, inden for deres respektive kompetencer, at styrke evidensgrundlaget

vedrørende sociale og økonomiske aspekter af sport i EU, at fremme samarbejdet mel-

lem relevante nationale og internationale institutioner med hensyn til indsamling af

idrætsrelateret data samt at fremme en forståelse for betydningen af sportssektoren for

vækst, beskæftigelse og kompetenceudvikling.

Endelig opfordres Kommissionen til at overveje at anvende eksisterende og fremtidige

finansieringsmekanismer til at støtte nationale udviklinger af ”Sport SatelliteAccounts”

samt at fremme styrkelsen af evidensgrundlaget for udvikling af idrætspolitik ved at

støtte medlemsstaternes bestræbelser på dette område, bl.a. gennem fremme af udveks-

ling af gode praksisser, påpegning af særlige databehov samt udførelse af relevante un-

dersøgelser, herunder Eurobarometer-undersøgelser.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det

offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at have

væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at tilslutte sig forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på formandskabets konklusionsudkast, hvis tema vurderes at

være i overensstemmelse med EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014.

Regeringen lægger vægt på, at udformningen af idrætspolitikker på både nationalt ni-

veau og EU-niveau så vidt muligt sker på et oplyst og evidensbaseret grundlag samt at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 35

samarbejdet i EU om udarbejdelse og udveksling af data, herunder sammenlignelige

data, styrkes. Regeringen anerkender betydningen af udviklingen og anvendelsen af

statistiske værktøjer, der kan belyse idrætsområdets samfundsøkonomiske betydning,

idet man samtidig lægger vægt på, at der i mange medlemsstater allerede eksisterer

meget data og viden, som med fordel kan udnyttes og deles bedre. Regeringen lægger

desuden vægt på, at det er op til medlemsstaterne, med respekt for behovet for styrkel-

se af samarbejde på området, at beslutte, hvordan man i praksis, herunder med hvilke

værktøjer, kan styrke evidensgrundlaget for udformningen af idrætspolitik. Regeringen

finder, at konklusionsudkastet overordnet fremmer disse formål.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt 16. Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for med-

lemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om etableringen af en strategi til

bekæmpelse af manipulation af sportsresultater

KOM-dokument foreligger ikke

- Rådskonklusioner

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om bekæmpelse af manipu-

lation af sportsresultater, også kendt som match-fixing. I forslaget opfordres medlems-

stater, Kommissionen og idrætsbevægelsen til at iværksætte/overveje tiltag, som kan fo-

rebygge og bekæmpe match-fixing, herunder gennem styrket samarbejde mellem idræts-

bevægelsen, relevante myndigheder i medlemsstater (bl.a. de spilregulerende myndighe-

der, de sportsansvarlige myndigheder samt politi og efterforsknings- og anklagemyndig-

heder) og udbydere af sportsvæddemål.

Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet.

2. Baggrund

Manipulation af sportsresultater – ofte betegnet match-fixing – vurderes at være et in-

ternationalt problem, som truer sportens integritet på tværs af grænser og sportsgrene.

Problemet har gennem de seneste år fået stigende opmærksomhed fra internationale

organisationer, regeringer, idrætsbevægelsen og spilindustrien.

I EU har problemet været på dagsordenen under både ungarsk, polsk og dansk for-

mandskab, og problemet er også et prioriteret emne for det nuværende cypriotiske for-

mandskab. Beskyttelse af idrættens integritet, herunder gennem bekæmpelse af match-

fixing, er et prioriteret tema i EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014

, og i efteråret

2011 vedtog Rådet i overensstemmelse med denne prioritering konklusioner om be-

kæmpelse af match-fixing, hvori match-fixing blev anerkendt som et alvorligt problem

for idrætten, og hvori EU’s medlemsstater, idrætsbevægelsen og øvrige relevante aktø-

rer samt Kommissionen blev opfordret til at gennemføre initiativer til bekæmpelse af

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om en EU-

arbejdsplan for sport 2011-2014 (EUT C 162 af 1.6.2011, s. 1)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 36

match-fixing

. Som opfølgning på EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014 udarbejdede en

af Rådet nedsat ekspertgruppe om god forvaltningspraksis i juni 2012 anbefalinger om

bekæmpelse af match-fixing. Det af formandskabet fremlagte forslag til rådskonklusio-

ner bygger i vidt omfang på ekspertgruppens anbefalinger.

Europa-Kommissionen har også ved flere lejligheder beskæftiget sig med problemstil-

lingen. Match-fixing indgik som et emne i Kommissionens meddelelse om udviklingen

af den europæiske dimension i idrætten fra januar 2011. I marts 2011 offentliggjorde

Kommissionen en grønbog om onlinespil i det indre marked, som i oktober 2012 blev

fulgt op af meddelelsen ”Mod et samlet europæisk regelsæt for onlinespil” om onlinespil,

hvori problemet med match-fixing også behandles.

I regi af Europarådet er der i efteråret 2012 indledt forhandlinger om en mulig fremti-

dig konvention om bekæmpelse af match-fixing.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at opfordre medlemsstater, Kommissionen og

idrætsbevægelsen til, inden for deres respektive kompetencer, at iværksætte/overveje

tiltag, som kan bidrage til at forebygge og bekæmpe aftalt spil, herunder aftalt spil i re-

lation til væddemål om sportsresultater.

I forslaget til rådskonklusioner erindres baggrunden for konklusionerne, herunder bl.a.

EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014, resultaterne af arbejdet i ekspertgruppen om

god forvaltningspraksis i sport, Rådets konklusioner om aftalt spil fra november 2011

samt initiativer til bekæmpelse af match-fixing taget af idrætsbevægelsen.

Det bemærkes i konklusionsudkastet, at en fælles definition af match-fixing kunne bi-

drage til en bedre forståelse og afhjælpning af problemet, at viden om medlemsstaters

anvendelse og fortolkning af egen lovgivning kunne være nyttig, at de primære efter-

forsknings- og retsforfølgelsesmæssige udfordringer er operationelle snarere end relate-

ret til lovgivningsmæssige begrænsninger, at match-fixing ofte involverer organiserede

kriminelle netværk, at effektiv bekæmpelse kræver koordinering mellem en række for-

skellige aktører og at idrætsbevægelsen har et nøgleansvar i denne sammenhæng, at

gode forvaltningspraksisser er vigtige for forebyggelse af korruption i idræt, herunder

match-fixing, at koordinerede spilovervågningsmekanismer er centrale for bekæmpel-

sen af væddemålsrelateret aftalt spil samt at nogle væddemålstyper kan være mere

sårbare over for aftalt spil end andre.

Medlemsstaterne opfordres på denne baggrund til at overveje at indgå i forhandlinger-

ne i Europarådet om en mulig fremtidig konvention om bekæmpelse af match-fixing, at

overveje passende strafferetslige, civilretlige eller administrative sanktioner mod

match-fixing, at fremme passende retshåndhævelseskapacitet hos relevante myndighe-

der, at fremme samarbejde mellem politi og anklagemyndigheder, at fremme Europols

fremadrettede håndtering af problemet, at fremme nationale spilregulerende myndig-

heders mulighed for effektivt at håndtere væddemålsrelateretmatch-fixing, at sikre at

spiludbydere tilvejebringer informationer om mistænkelige spilmønstre, at sikre hånd-

hævelse af regler og kodeks vedrørende væddemålsbegrænsninger for visse kategorier

af personer (spillere, træner, mv.), at muliggøre at spilregulerende myndigheder kan fa-

Rådets konklusioner om bekæmpelse af aftalt spil (EUT C 378 af 23.12.2011, s. 1)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 37

cilitere aftaler mellem arrangører af idrætsbegivenheder og spiludbydere, at sikre at

der indføres begrænsninger på udbud af spil på konkurrencer udelukkende med delta-

gere under 18 år, at sikre en passende informationsudveksling mellem spiludbydere og

arrangører af idrætsbegivenheder, at sikre tilstrækkelige tiltag til bekæmpelse af ulov-

lige spiludbydere, at sikre passende overvågning af spillemarkedet, at støtte oplysnings-

og uddannelsesaktiviteter, at sikre oprettelsen af et nationalt kontaktpunkt vedrørende

match-fixing, at der findes tilstrækkelig beskyttelse for vidner og

whistleblowers,

sikre

at international koordinering af bekæmpelsen af match-fixing sker i et passende forum

(f.eks. i regi af Europarådet) samt at overveje at inkludere beskyttelse af idrættens in-

tegritet i relevante aftaler og kontakter med tredjelande.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Der findes ikke særskilt lovgivning vedrørende match-fixing i Danmark. Match-fixing

er efter omstændighederne omfattet af straffeloven.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det

offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at have

væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at tilslutte sig forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens vurdering, at match-fixing er et omfattende og internationalt fæno-

men, som udgør en trussel mod sportens integritet. Match-fixing underminerer værdien

af idræt, svækker befolkningens tillid til og interesse for idrætten og kan desuden være

forbundet med alvorlig organiseret kriminalitet så som hvidvaskning af penge.

Regeringen er overordnet set tilfreds med de foreslåede rådskonklusioner, idet konklu-

sionerne rummer en række væsentlige og konkrete opfordringer og forslag til afhjælp-

ning af problemet med match-fixing.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 38

Regeringen lægger vægt på, at bekæmpelse af match-fixing sker på et oplyst og så vidt

muligt evidensbaseret grundlag, herunder at der indsamles relevant viden og at denne

viden inddrages i udformningen af politikker på området. Regeringen er derfor tilfreds

med, at nylig indsamlet viden fra bl.a. Kommissionens rapport om match-fixing og an-

vendeligheden af national lovgivning i EU’s 27 medlemsstater

samt anbefalingerne til

bekæmpelse af match-fixing fra ekspertgruppen om god forvaltningspraksis i sport er

afspejlet i konklusionerne.

Regeringen havde gerne set et skarpere fokus i konklusionerne på de mest praktisk

håndterlige løsningsmuligheder, herunder idrætsbevægelsens mulighed for at iværk-

sætte bl.a. oplysningsindsatser og passende sanktionsregimer, ligesom man fra regerin-

gens side gerne i dokumentet havde set en mere tydelig koordinering med det arbejde,

der pågår i regi af Europarådet for herved at minimere risikoen for dobbeltarbejde.

Regeringen lægger vægt på, at der sker en passende koordinering mellem medlemssta-

ter og at det europæiske samarbejde på området styrkes, samtidig med at respekten for

medlemsstaternes forskelligheder, herunder med hensyn til idrætsbevægelsens auto-

nomi og ansvar, indretningen af spillemarkedet samt lovgivning og efterforsknings-

mæssige prioriteringer, respekteres. Regeringen havde gerne set dette forhold bedre af-

spejlet i konklusionerne, men finder samlet, at konklusionerne er udtryk for en passen-

de balance mellem behovet for et styrket europæisk samarbejde på den ene side og an-

erkendelse af medlemsstaternes nationale kompetence samt idrætsbevægelsens auto-

nomi og ansvar på den anden side.

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenpunkt 17. Udpegelse af tre EU repræsentanter til bestyrelsen i Det

Internationale Antidopingagentur (WADA)

KOM-dokument foreligger ikke

- Vedtagelse

1. Resumé

Rådet skal i overensstemmelse med sin resolution fra november 2011 om EU’s repræsen-

tation i det Internationale Antidopingagenturs (WADA) bestyrelse vælge tre bestyrelses-

medlemmer, heraf ét medlem fra det fra 1. januar 2013 siddende trio-formandskab, ét

medlem fra det fra 1. januar 2013 kommende trio-formandskab samt ét kvalificeret med-

lem på ministerniveau udpeget af de 27 EU-medlemsstater i fællesskab.

Alle medlemsstater forventes at tilslutte sig den foreslåede fordeling af bestyrelsesplad-

ser.

2. Baggrund

http://ec.europa.eu/sport/news/20120410-study-on-match-fixing_en.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 39

Det Internationale Dopingagentur, WADA, blev oprettet i 1999 med det formål at

fremme og koordinere den internationale indsats for at bekæmpe doping i idrætten.

WADA er finansieret via regeringsbidrag (50 procent) og bidrag fra sportsbevægelsen

(50 procent). Agenturets øverste beslutningsmyndighed er bestyrelsen, som består af 38

medlemmer, hvoraf halvdelen er regeringsrepræsentanter og halvdelen er repræsentan-

ter for sportsbevægelsen.

Regeringsrepræsentanterne er fordelt på kontinenter, således at fem udpeges fra Euro-

pa, fire udpeges fra Nord- og Sydamerika, fire fra Asien, fire fra Afrika og to fra Oceani-

en. Af de fem europæiske repræsentanter udpeges to af Europarådet og tre blandt EU’s

medlemsstater. EU’s medlemsstater beslutter, hvordan de ønsker at fordele de tre plad-

ser.

For så vidt angår fordelingen af EU’s tre pladser gælder frem til 1. januar 2013 den

ordning, at det forhenværende, det siddende og det kommende formandskab har en

plads hver. Som en del af denne ordning er den danske kulturminister medlem af

WADA’s bestyrelse i perioden 1. juli 2011 til 31. december 2012.

I november 2011 vedtog Rådet en ny ordning til fordeling af EU’s tre bestyrelsespladser.

Ordningen træder i kraft 1. januar 2013 og indebærer, at én plads går til et medlem af

det siddende trio-formandskab, én plads går til et medlem af det kommende trio-

formandskab, mens én plads af de 27 medlemsstater i fællesskab tildeles en person på

ministerniveau med passende erfaring og viden på dopingområdet.

Da ordningen træder i kraft 1. januar 2013, skal der på rådsmødet i november 2012

træffes beslutning om fordeling af de tre pladser.

3. Formål og indhold

Det fra den 1. januar 2013 siddende trio-formandskab (bestående af Irland, Litauen og

Grækenland) har nomineret Irlands sportsansvarlige minister, Leo Varadkar, til besty-

relsespladsen for det siddende trio-formandskab.

Det fra den 1. januar 2013 kommende trio-formandskab (bestående af Italien, Letland

og Luxembourg) har nomineret Luxembourgs sportsansvarlige minister, Romain Schne-

ider, til bestyrelsespladsen for det kommende trio-formandskab.

For så vidt angår den tredje plads, som tildeles af de 27 medlemsstater i fællesskab til

en person på ministerniveau med passende erfaring og viden på dopingområdet, vil den

nominerede til posten blive den portugisiske sportsansvarlige statssekretær, Alexandre

Miguel Mestre, som opnåede støtte fra et flertal af medlemsstaterne ved en hemmelig

indikativ afstemning blandt de 27 medlemsstater på rådsarbejdsgruppemødet for sport

den 5. november 2012. Den sportsansvarlige flamske minister, Philippe Muyters, var

også kandidat til posten, men han forventes at trække sit kandidatur forud for rådsmø-

det.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 40

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det

offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at have

væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at tilslutte sig den foreslåede fordeling af bestyrelsesplad-

ser.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen har taget indstillingerne fra det fra 1. januar 2013 henholdsvis siddende og

kommende formandskabs indstillinger til EU’s bestyrelsespladser i WADA til efterret-

ning og kan støtte de fremsatte kandidater.

For så vidt angår EU’s tredje bestyrelsesplads lægger regeringen vægt på, at pladsen

går til en person med solid erfaring og omfattende viden på anti-doping området og som

samtidig vurderes at kunne være en stærk stemme for EU og for en aktiv international

anti-doping indsats.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Dagsordenspunkt. 18 Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for med-

lemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om fremme af sundhedsfrem-

mende fysisk aktivitet

KOM-dokument foreligger ikke

(a) Rådskonklusioner

(b) Politisk drøftelse

1. Resumé

Formandskabet har fremlagt et forslag til rådskonklusioner om fremme af sundheds-

fremmende fysisk aktivitet. I forslaget opfordres medlemsstater og Kommissionen til via

forskellige tiltag at fremme udviklingen og implementeringen af politikker og strategier

for fremme af fysisk aktivitet. Forslaget forventes vedtaget på rådsmødet. De foreslåede

rådskonklusioner indeholder en opfordring til Kommissionen om at overveje at etablere

en europæisk uge for idræt. I forlængelse af denne opfordring har formandskabet lagt op

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 41

til en politisk drøftelse vedr. en sådan uge med det formål at kvalificere opfordringen

gennem en udveksling af synspunkter mellem medlemsstaterne.

2. Baggrund

Af EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014

, som blev vedtaget af Rådet i maj 2011, frem-

går det, at sundhedsfremmende fysisk aktivitet er et prioriteret tema for medlemssta-

terne og Kommissionen i arbejdsplansperioden. Med arbejdsplanen nedsatte Rådet en

ekspertgruppe om sport, sundhed og deltagelse, som fik til opgave at udforske måder,

hvorpå man kan fremmende sundhedsfremmende fysisk aktivitet og deltagelse i bred-

deidræt.

Europa-Kommissionen har også beskæftiget sig med idræt som en sundhedsfremmende

fysisk aktivitet i sin hvidbog om sport fra 2007

og i sin meddelelse om sportens europæ-

iske dimension fra 2011

I 2008 udarbejdede en uformel arbejdsgruppe med deltagere fra EU’s medlemsstater de

såkaldte ”EU retningslinjer for fysisk aktivitet”

, som fulgte op på nogle af anbefalin-

gerne i hvidbogen, og som blev budt velkommen af EU-medlemsstaternes idrætsansvar-

lige ministre på et uformelt sportsministermøde i 2008.

I overensstemmelse med prioriteringen i EU-arbejdsplanen for sport, og på baggrund af

arbejdet i ekspertgruppen om sport, sundhed og deltagelse samt på baggrund af Kom-

missionens arbejde og medlemsstaternes opfølgning på EU retningslinjerne for fysisk

aktivitet, har formandskabet fremlagt et forslag til rådskonklusioner om fremme af

sundhedsfremmende fysisk aktivitet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget til rådskonklusioner er at fremme udviklingen og implemente-

ringen af strategier og politikker til fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet.

I forslaget til rådskonklusioner erindres baggrunden for forslaget, herunder at WHO

har identificeret manglende fysisk aktivitet som en afgørende sundhedsmæssig risiko-

faktor på globalt plan, at fysisk aktivitet er en af de mest effektive måder at forebygge

visse alvorlige sygdomme samt overvægt, at uddannelse og oplysning om effekten af fy-

sisk aktivitet er vigtig, at fysisk inaktivitet er et problem i mange EU-medlemsstater, at

forøgelse af den fysiske aktivitet kræver involvering af flere sektorer, herunder idræts-

sektoren, at EU retningslinjerne for fysisk aktivitet udgør et godt grundlag for at sikre

samarbejde på tværs af sektorer, at der er potentiale for at forbedre implementeringen

af retningslinjerne, samt at ekspertgruppen om sport, sundhed og deltagelse har frem-

lagt en række anbefalinger, der kan sikre bedre implementering af politikker til frem-

me af sundhedsfremmende fysisk aktivitet, herunder et simpelt monitoreringsværktøj,

der kan giver overblik over implementeringen af relevante politikker, forslag til forbed-

ret samarbejde på tværs af sektorer og principper for fysisk aktivitet og aktiv aldring.

I konklusionsudkastet opfordres medlemsstaterne til fortsat at udvikle og implementere

tværsektoriale politikker og strategier til fremme af fysisk aktivitet, at støtte og opmun-

Resolution vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om en EU-

arbejdsplan for sport 2011-2014 (EUT C 162 af 1.6.2011, s. 1)

http://ec.europa.eu/sport/white-paper/the-2007-white-paper-on-sport_en.htm

http://ec.europa.eu/sport/news/communication-on-sport-adopted_en.htm

Kan findes på http://ec.europa.eu/sport/what-we-do/health_en.htm

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 42

tre til initiativer i idrætsbevægelsen, herunder i foreninger, der fremmer fysisk aktivi-

tet og samarbejde på tværs af sektorer, at inkludere fysisk aktivitet i politikker angå-

ende aktiv aldring, at fremme samarbejde mellem idrætsbevægelsen, sundhedsvæsenet

og andre sektorer samt at overveje anvendelsen af oplysning og information til at

fremme borgernes interesse for en aktiv livsstil.

Herudover opfordres formandskabet, medlemsstaterne og Kommissionen, inden for de-

res respektive kompetencer, til at styrke samarbejdet på de politikområder, der er an-

svarlige for at fremme fysisk aktivitet, særlig idræts-, sundheds-, uddannelses-, byplan-

lægnings og transportområdet. Der opfordres endvidere til, at der tages højde for fysisk

aktivitet i opfølgningen på det europæiske år for aktiv aldring og solidaritet mellem ge-

nerationer (som var i 2012) og til at styrke evidensgrundlaget for politikker til fremme

af idrætsdeltagelse og sundhedsfremmende fysisk aktivitet.

Kommissionen opfordres i konklusionsudkastet til at fremsætte en rådshenstilling om

sundhedsfremmende fysisk aktivitet, som bl.a. kan indeholde et simpelt værktøj til eva-

luering af implementering af politikker til fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivi-

tet. Kommissionen opfordres endvidere til at udstede jævnlige undersøgelser om idræt

og fysisk aktivitet, til at fremme og støtte udvekslingen af gode praksisser i EU med

hensyn til fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet samt til at overveje at etable-

re en årlig europæisk uge for idræt som middel til at fremme fysisk aktivitet og idræts-

deltagelse på alle niveauer.

I forlængelse af opfordringen til Kommissionen om at overveje en europæisk idrætsuge

har formandskabet lagt op til en politisk drøftelse mellem medlemsstaterne om en så-

dan uge. Under drøftelsen forventes medlemsstaterne at udveksle synspunkter om ud-

fordringer ved etableringen af en europæisk idrætsuge, om hvordan en sådan uge ville

kunne bidrage til at fremme fysisk aktivitet og om hvordan medlemsstater og idrætsbe-

vægelsen ville kunne samarbejde om en sådan uge.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for det

offentlige eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes endvidere ikke at have

væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Side 43

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Høring

Forslaget er blevet sendt i høring i EU-specialudvalget for kulturpolitiske spørgsmål

med frist den 12. november 2012. Det har ikke givet anledning til bemærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at tilslutte sig forslaget.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på at inddrage idræt aktivt i håndteringen af samfundsmæssi-

ge problemer, herunder problemer med folkesundheden. Fysisk aktivitet kan fremme

sundhed og have en række andre gavnlige effekter.

Derfor ser regeringen positivt på formandskabets konklusionsudkast, hvis tema også

vurderes at være i overensstemmelse med EU-arbejdsplanen for sport 2011-2014. Rege-

ringen kan støtte forslagets fokus på vigtigheden af tværsektorielt samarbejde samt be-

hovet for udveksling af gode praksisser med hensyn til implementering af tiltag til

fremme af fysisk aktivitet.

Regeringen kan støtte forslagets opfordring til Kommission om fremsættelse af en råds-

henstilling indeholdende forslag om et simpelt monitoreringsværktøj, idet man fra rege-

ringens side finder, at et sådant værktøj vil skulle bygge på eksisterende datakilder.

Regeringen lægger vægt på, at den i konklusionsudkastet fremsatte opfordring til

Kommissionen om at overveje etablering af en europæisk uge for idræt er fremsat med

henblik på at muliggøre en koordinering af allerede eksisterende eller planlagte initia-

tiver i medlemsstaterne for derved at opnå øget synlighed og gennemslagskraft, og at

der således ikke med forslaget påtænkes iværksat nye initiativer

Regeringen kan på den baggrund tilslutte sig forslaget.

Regeringen byder den politiske drøftelse af en muklig europæisk idrætsuge velkommen.

Under drøftelsen vil man fra dansk side fremhæve vigtigheden af fysisk aktivitet og

idrætsdeltagelse for folkesundheden samt understrege nødvendigheden af, at EU-

initiativer til fremme af fysisk aktivitet, herunder en eventuel fremtidig europæisk uge

for idræt, bidrager med reel merværdi i forhold til medlemsstaternes politik og initiati-

ver på området, herunder ved at koordinere eksisterende initiativer og sikre udveksling

af gode praksisser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.