PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3206 - Beskæftigelse m.v. Bilag 4
Offentligt

NOTAT

20. november 2012

Samlenotat om rådsmøde for beskæftigelse og soci-

ale anliggender (EPSCO), den 6. december 2012

J.nr. 2012-9566

JAIC/she, rmh

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se ud som følger:

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse

af direktiv 96/71/EC om udstationering af arbejdstagere inden for ram-

merne af tjenesteydelser, KOM (2012) 131

Orienterende debat og fremskridtsrapport

side 2

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-program

for Social Udvikling og Innovation, KOM(2011) 609

Status

side 24

3. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebe-

handling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering, KOM(2008) 426

Fremskridtsrapport

side 29

Implementering af EU 2020-strategien på beskæftigelses- og

Socialområdet, KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

(a)

Den årlige vækstrapport (2013), den fælles beskæftigelsesrap-

port og Alert mechanism report

- Præsentation ved Kommissionen

Ungepakke

- Præsentation ved Kommissionen

Employment performance monitor og benchmarks

Godkendelse af EMCO-rapport

(b)

(c)

side 65

5. Bekæmpelse af vold mod kvinder, KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse af rådskonklusioner

side 67

6. Europæisk År 2012 for Aktiv Aldring og Solidaritet mellem Gene-

rationer, KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse af rådsdeklaration

side 69

Dagsordenspunkterne 1, 4 og 6 hører under beskæftigelsesministerens ressort.

Dagsordenspunkterne 2 og 3 hører under social- og integrationsministerens ressort.

Dagsordenspunkt 5 hører under ligestillingsministerens ressort.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om håndhævelse af di-

rektiv 96/71/EC om udstationering af arbejdstagere inden for rammerne af

tjenesteydelser, KOM (2012) 131

Orienterende debat og fremskridtsrapport

Revideret notat.

Ændringerne er markeret med fed i teksten.

Resumé

Kommissionen har den 21. marts 2012 fremlagt forslag til bedre håndhævelse af

udstationeringsdirektivet. Det sker på baggrund af en analyse af, at direktivet i dag

ikke håndhæves effektivt nok, og Kommissionen har gjort forslaget til et nøgleiniti-

ativ i Akten for Det Indre Marked.

Forslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet men har til formål at indføre

regler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form af

hindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering i form af 1) hindring af mis-

brug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.), 2) forpligtelse til at give let-

tilgængelig information om arbejdsvilkår, 3) administrativt samarbejde over græn-

serne, 4) tilladte og påkrævede kontrolforanstaltninger, 5) håndhævelse – herunder

pligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til en direkte underentreprenør (kæde-

ansvar), 6) inddrivelse af administrative bøder over grænserne, samt 7) brug af in-

formationssystemet for det indre marked (IMI).

Regeringen finder, at nærhedsprincippet er opfyldt, da bedre håndhævelse af et

gældende EU-direktiv, der regulerer transnationale situationer, bør ske på EU-

plan. Regeringen er overordnet positiv overfor forslaget, der kan styrke arbejdsta-

gernes rettigheder, fremme den fri bevægelighed for ordentlige virksomheder og er

i overensstemmelse med regeringens egne bestræbelser på at bekæmpe social

dumping.

1. Baggrund

Direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tje-

nesteydelser (udstationeringsdirektivet) finder anvendelse på virksomheder, der

som led i levering af en tjenesteydelse midlertidigt udstationerer arbejdstagere til

en anden medlemsstat (værtslandet) end den, hvis lovgivning ansættelsesforholdet

er underlagt (hjemlandet). Udstationering kan finde sted i form af:



udstationering i henhold til en aftale mellem virksomheden - der for egen

regning og under egen ledelse udstationerer en medarbejder - og modtage-

ren af tjenesteydelsen (entreprise/underentreprise)

udstationering på et forretningssted eller i en virksomhed, der tilhører kon-

cernen, og som er beliggende i en anden medlemsstat (virksomhedsinterne

udstationeringer)

udstationering gennem et vikarbureau eller lignende til en brugervirksom-

hed, der er etableret i en anden medlemsstat

Uanset hvilken lovgivning, der i øvrigt finder anvendelse på arbejdsforholdet, skal

en udstationeret arbejdstager under udstationeringen være omfattet af værtslandets

lovgivning, herunder almengyldige overenskomster, om arbejdsmiljø, mindsteløn,

mindste antal betalte feriedage pr. år, ligebehandling, regler for vikarer samt be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

skyttelsesforanstaltninger for gravide og kvinder, der lige har født, samt for børn og

unge.

I en rapport fra 2003 identificerede Kommissionen flere mangler og problemer

med ukorrekt gennemførelse og/eller anvendelse af direktivet i bestemte medlems-

stater. Desuden vedtog Kommissionen i 2006 en række retningslinjer, så det kunne

klarlægges, i hvilket omfang visse nationale kontrolforanstaltninger kunne være

begrundede og forholdsmæssige set i lyset af den gældende EU-ret, som den for-

tolkes i Domstolens praksis. I endnu en meddelelse fra 2007 blev der sat fokus på

flere mangler vedrørende både måden, kontrollerne blev udført på i visse medlems-

stater, og den ringe kvalitet af det administrative samarbejde og adgangen til in-

formation. I 2008 vedtog Kommissionen en henstilling, hvori medlemsstaterne

blev opfordret til at gøre en hurtig indsats for at forbedre situationen for udstatione-

rede arbejdstagere gennem bedre samarbejde mellem de nationale myndigheder, en

mere effektiv udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og bedre adgang

til oplysninger og udveksling af bedste praksis. I samme år nedsatte den ligeledes

et ekspertudvalg for udstationering af arbejdstagere, som omfattede repræsentanter

for medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter, med det formål at drøfte og klar-

lægge problemer med gennemførelsen og anvendelsen af direktivet.

Ved fremlæggelsen af Kommissionens politiske prioriteringer for Europa-

Parlamentet den 15. september 2009 erkendte Kommissionens formand José Ma-

nuel Barroso, at der var behov for at imødekomme de bekymringer og spørgsmål,

som flere parter havde givet udtryk for under debatten vedr. domme fra EU-

Domstolen, og bebudede et lovgivningsinitiativ, der skulle løse problemerne med

gennemførelse og fortolkning af udstationeringsdirektivet.

Rapporten om relanceringen af det indre marked, som professor Monti fremlagde

den 9. maj 2010, omhandlede også disse bekymringer, og han anbefalede at:



skabe klarhed over gennemførelsen af udstationeringsdirektivet og styrke

udbredelsen af oplysninger om arbejdstageres og virksomheders rettighe-

der og forpligtelser, administrativt samarbejde og sanktioner, for så vidt

angår fri bevægelighed for personer og grænseoverskridende levering af

tjenesteydelser



indføre en bestemmelse, som sikrer retten til at strejke efter modellen i ar-

tikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 2679/98 (den såkaldte

Monti-

forordning),

og en mekanisme til uformelle løsninger af arbejdskonflikter

vedrørende anvendelsen af direktivet.

Den 13. april 2011 fremlagde Kommissionen meddelelsen "Akten for Det Indre

Marked – Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid". Her bebudede den

som en af de tolv løftestænger følgende:

"Lovgivning med det formål at forbedre og styrke gennemførelsen,

anvendelsen og håndhævelsen i praksis af direktivet om udstationering af arbejds-

tagere, der omfatter foranstaltninger med henblik på at forebygge og straffe mis-

brug eller omgåelse af reglerne, ledsaget af lovgivning med det formål at præcise-

re udøvelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser sam-

men med udøvelsen af de grundlæggende sociale rettigheder".

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 21. marts 2012 (dansk version modtaget den 23. marts) fremlagde Kommissi-

onen det bebudede forslag til bedre håndhævelse af udstationeringsdirektivet. For-

slaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 53, stk. 1, og artikel 62 og omfattet af

den almindelige lovgivningsprocedure.

Samtidig fremlagde Kommissionen det andet bebudede initiativ i form af forslag til

forordning om udøvelse af retten til kollektive skridt inden for rammerne af etable-

ringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser.

Dette forslag er trukket

tilbage af Kommissionen, efter at Kommissionen har modtaget en række be-

grundede udtalelser fra nationale parlamenter i henhold til protokollen om

anvendelsen af proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet.



2. Formål og indhold

Forslaget ændrer ikke ved udstationeringsdirektivet men har til formål at indføre

regler og procedurer, der i højere grad sikrer efterlevelse af direktivet i form af

hindring af omgåelse og mere effektiv sanktionering.

Indholdet kan grupperes i følgende:

Hindring af misbrug og omgåelse (kamp mod postboksfirmaer m.v.)

Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkår

Administrativt samarbejde over grænserne

Tilladte og påkrævede kontrolforanstaltninger

Håndhævelse – herunder pligt til betinget solidarisk ansvar i forhold til en

direkte underentreprenør (kædeansvar)

6) Inddrivelse af administrative bøder over grænserne

7) Brug af informationssystemet for det indre marked (IMI)

Ad 1) hindring af misbrug og omgåelse

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemslandene skal tage højde for en

række kriterier for at vurdere, om en virksomhed er reelt etableret i et andet land og

for at vurdere, om en arbejdstager opfylder kriterierne for at være midlertidigt ud-

stationeret. Der er tale om vejledende kriterier, og vurderingen skal altid foretages

konkret.

For virksomheder drejer det sig om:

a) det sted, hvor virksomheden har hjemsted, og dennes administration er placeret,

hvor den benytter kontorer, betaler skat, har tilladelse til at udøve et erhverv eller er

optaget i handelskamre eller faglige organisationer

b) det sted, hvor de udsendte arbejdstagere hverves

c) den lovgivning, der finder anvendelse på de kontrakter, som virksomheden

indgår dels med sine arbejdstagere, dels med sine kunder

d) det sted, hvor virksomheden udøver sine vigtigste aktiviteter, og hvor det har

administrativt personale

e) det unormalt lave antal udførte kontrakter og/eller størrelsen af omsætningen i

etableringsmedlemsstaten.

For vurderingen af, om en arbejdstager er udstationeret, kan vurderingen omfatte,

at:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

a) arbejdet udføres i en begrænset periode i en anden medlemsstat

b) udstationeringen finder sted til en anden medlemsstat end den, hvori eller

hvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde

c) den udstationerede arbejdstager vender tilbage til eller forventes at genoptage

sit arbejde i den medlemsstat, fra hvilken han/hun er udstationeret, efter

udførelsen af arbejdet eller tjenesteydelserne, for hvilke han eller hun var

udstationeret

d) udgifter til rejse, kost og logi er betalt eller godtgøres af arbejdsgiveren, der

udstationerer arbejdstageren, og i bekræftende fald, hvordan det sker

e) eventuelle tidligere gentagne perioder, hvor stillingen har været besat af den

samme eller en anden (udstationeret) arbejdstager.

Ad 2) Forpligtelse til at give lettilgængelig information om arbejdsvilkår

Med henblik på gennemførelsen af dette direktiv skal medlemsstaterne i overens-

stemmelse med national lovgivning og/eller praksis udpege en eller flere kompe-

tente myndigheder, der har ansvaret for information.

Efter forslaget skal medlemslande bl.a. give lettilgængelig information, herunder i

oversat form, på hjemmesider m.v. og så vidt mulig udpege en kontaktperson i det

nationale forbindelseskontor (i Danmark Arbejdstilsynet), der har ansvaret for det-

te.

Ad 3) Administrativt samarbejde over grænserne

Myndighederne i forskellige lande skal hjælpe hinanden ved at besvare henvendel-

ser og på anmodning udføre kontrol. Information skal gives inden for 14 dage, i ha-

stetilfælde 24 timer. Den spurgte myndighed informerer den spørgende myndighed,

hvis der er problemer med at overholde fristen. Myndigheder skal have adgang til

andre landes relevante registre, hvor tjenesteydere er registret.

Hjemlandets myndigheder skal på eget initiativ give myndigheder i andre lande in-

formation, hvis der er mistanke om uregelmæssigheder hos en tjenesteyder.

Forslaget indeholder en løfteparagraf, hvorefter Kommissionen kan tage yderligere

initiativer i form af projekter og økonomiske støtte for at fremme samarbejdet på

tværs af grænser.

Ad 4) Tilladte og påkrævede kontrolforanstaltninger

Artikel 9 i forslaget indeholder en oplistning af tilladte kontrolforanstaltninger. Der

er tale om en kodifikation af retspraksis, som gengivet i en meddelelse fra Kom-

missionen fra 2006, jf. ovenfor under baggrund: Forhåndsanmeldelse med oplys-

ning om identitet på arbejdstagere mv., krav om opbevaring af lønsedler og ansæt-

telsesbevis mv., og – til dels – oversættelse af disse. Et enkelt forslag går videre

end at kodificere retspraksis, idet der kan stilles krav om at udpege en repræsen-

tant, som har mandat til i givet fald at forhandle overenskomster.

Efter forslaget kan der ikke tillades andre kontrolforanstaltninger. Senest 3 år efter

implementeringsfristens udløb tages nødvendigheden og hensigtsmæssigheden af

nationale kontrolforanstaltninger op til revision med henblik på at foreslå eventuelt

nødvendige ændringer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter forslaget til artikel 10 skal medlemsstaterne sikre sig, at der er kontrolforan-

staltninger på plads, og at der foretages løbende tilsyn. Hvis parterne er ansvarlige

for fastlæggelse af arbejdsvilkår, kan kontrollen foretages af parterne. I tilfælde,

hvor hverken myndigheder eller parter foretager tilsyn, skal medlemsstaterne sikre

alternative foranstaltninger, der sikrer en tilsvarende beskyttelse af arbejdstagerne.

Ad 5) Håndhævelse – herunder solidarisk ansvar

Forslaget til artikel 11 indeholder pligt til at sørge for, at der findes effektive ord-

ninger i værtslandet, så arbejdstageren kan indgive klager over – og indlede retslige

skridt mod – arbejdsgiveren, også efter udstationeringens ophør.

Det foreslås specifikt, at der skal kunne kræves manglende løn samt godtgørelse

for uforholdsmæssig store omkostninger til bolig i forhold til lønnens størrelse og

kvaliteten af boligen.

Der skal gives adgang for fagforeninger m.v. til at føre sager for arbejdstageren

med dennes samtykke

Artikel 12 indeholder forslag til solidarisk ansvar. Efter forslaget skal det inden for

byggesektoren sikres, at en bygherre/entreprenør hæfter for sin underentreprenørs

manglende udbetaling af løn i henhold til udstationeringsdirektivet. Endvidere hæf-

tes der for for meget indeholdt skat og socialsikringsbidrag.

Det foreslås, at det solidariske ansvar ikke skal gælde, hvis kravene til nødvendig

omhu (”due diligence”) er opfyldt, f.eks. i form af en undersøgelse af, om tjeneste-

yderen hidtil har betalt forfalden løn m.v.

Medlemsstaterne har mulighed for at indføre videregående regler, f.eks. at det soli-

dariske ansvar udstrækkes til flere led (kædeansvar), og i andre sektorer end byg-

gesektoren. Der kan i disse tilfælde også indføres mulighed for at frigøre sig for

krav ved at have udvist nødvendig omhu.

Senest tre år efter implementeringsfristens udløb foretager Kommissionen i samråd

med medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter på EU-plan en vurdering af an-

vendelsen af denne artikel med henblik på at foreslå eventuelt nødvendige ændrin-

ger.

Ad 6) Inddrivelse af administrative bøder

Der gives øget mulighed for at inddrive administrative bøder over grænserne, så-

fremt reglerne i hjemlandet tillader det for lignende krav i hjemlandet. Der fastlæg-

ges en lang række betingelser i forbindelse hermed.

Der er tale om administrative

bøder, der ikke er omfattet af EU’s bøderammeafgørelse.

Ad 7) IMI

Informationssystemet for det indre marked (IMI) skal benyttes i det administrative

samarbejde, dels det generelle samarbejde omhandlet i direktivet, dels i forbindelse

med inddrivelse af administrative bøder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført følgende:

”Problemerne med gennemførelse, anvendelse og håndhævelse af direktiv

96/71/EF er knyttet til målsætningerne i artikel 3, stk. 3, i TEU, hvorefter Den Eu-

ropæiske Union skal oprette et indre marked baseret på en social markedsøkonomi

med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale frem-

skridt, og i artikel 56 og 151 i TEUF.

Tilstrækkelig gennemførelse og effektiv anvendelse og håndhævelse er afgørende

med hensyn til at garantere, at de gældende EU-bestemmelser føres ud i livet. For-

skelle og uoverensstemmelser i måden, hvorpå direktiv 96/71/EF gennemføres, an-

vendes og håndhæves i de forskellige medlemsstater, hindrer, at direktivet fungerer

ordentligt i praksis. Det kan således være meget vanskeligt, hvis ikke umuligt, at

skabe de fornødne ensartede spilleregler for tjenesteyderne og sikre, at direktivet

yder arbejdstagere, der er udstationeret i forbindelse med levering af tjenesteydel-

ser, den samme beskyttelse, uanset hvor de befinder sig i EU. Under disse omstæn-

digheder kan den nødvendige juridiske klarhed og retssikkerhed kun skabes på EU-

plan.

Målene med forslaget kan derfor ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemssta-

terne, men kræver en indsats på EU-plan.”

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens vurdering.

5. Gældende dansk ret

Udstationeringsdirektivet er implementeret ved lov om udstationering af lønmodta-

gere m.v., jf. lbk. nr. 256 af 25. marts 2011.

Med henblik på at lette myndighedernes kontrol, herunder SKAT’s og Arbejdstil-

synets kontrol af henholdsvis skatte- og afgiftslovgivningen og arbejdsmiljølov-

givningen, skal virksomheder, der udstationerer medarbejdere til Danmark, anmel-

de en række oplysninger til Registret for Udenlandske Tjenesteydere (RUT). Det

drejer sig om:

1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.

2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.

3) Sted for levering af tjenesteydelsen.

4) Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomhe-

den blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjene-

steydelsen.

5) Tjenesteydelsens branchekode.

6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstatione-

ringsperiodens varighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oplysningerne skal anmeldes, senest samtidig med at leveringen af tjenesteydelsen

i Danmark påbegyndes. Ændringer vedrørende oplysningerne skal anmeldes senest

8 dage efter ændringen.

Tjenesteyderen har pligt til, senest samtidig med at levering af tjenesteydelsen på-

begyndes, at give dokumentation til hvervgiver for, at anmeldelse er foretaget, hvis

tjenesteydelsen angår bygge- og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og

gartneri. En hvervgiver, der modtager en tjenesteydelse fra en anmeldelsespligtig

virksomhed skal, senest 3 dage efter at levering af tjenesteydelsen er påbegyndt,

rette henvendelse til Arbejdstilsynet, såfremt hvervgiver ikke har modtaget doku-

mentation for, at virksomheden har foretaget anmeldelse til RUT, eller hvis oplys-

ninger om sted for levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og af-

slutning af tjenesteydelsen er mangelfulde eller forkerte.

Tilsynet med overholdelsen af anmeldelsespligten til RUT varetages af Arbejdstil-

synet.

Efter loven er Arbejdstilsynet dansk forbindelseskontor i henhold til artikel 4 i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere

som led i udveksling af tjenesteydelser. Arbejdstilsynet skal i den forbindelse ko-

ordinere arbejdet med at informere udenlandske arbejdsgivere og lønmodtagere

m.fl. vedrørende de regler, der finder anvendelse under udstationering til Danmark.

Arbejdstilsynet skal samarbejde med andre landes forbindelseskontorer i forbindel-

se med eventuelle problemer, der måtte opstå i forbindelse med udstationeringer til

og fra Danmark.

En lønmodtager, som er eller har været udstationeret til Danmark, kan anlægge sag

her i landet.

En person, som er eller har været udstationeret til et EU-land eller et andet land in-

den for det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og som under ar-

bejdet i dette land har været omfattet af regler, der gennemfører udstationeringsdi-

rektivet, kan ved anlæggelsen af en sag her i landet vedrørende en retstvist opstået i

forbindelse med udstationeringen vælge, at sagen skal afgøres efter disse regler,

uanset at dansk ret i øvrigt finder anvendelse.

Overtrædelse af anmeldelsespligten til RUT er sanktioneret med bøde. Endvidere

fremgår det af udstationeringsloven, at manglende ferie og betaling herfor i hen-

hold til udstationeringsloven er sanktioneret med bøde. For så vidt angår andre reg-

ler omfattet af udstationeringsdirektiver, f.eks. arbejdsmiljø, henviser udstatione-

ringsloven generelt til disse regler, og en udenlandsk virksomhed kan derfor sank-

tioneres i henhold til disse regler.

Der gælder ikke lovregler om løn i Danmark, og der er derfor ikke henvisning til

regler vedr. håndhævelse af lønregler i udstationeringsloven. Imidlertid har oven-

nævnte anmeldelsespligt også til formål at give den danske fagbevægelse bedre

mulighed for at identificere udenlandske virksomheder med henblik på at kunne

opnå overenskomst. I den forbindelse fremgår det af loven, at med henblik på at

sikre udstationerede lønmodtagere løn svarende til, hvad danske arbejdsgivere er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forpligtet til at betale for udførelsen af tilsvarende arbejde, kan der på samme måde

som over for danske arbejdsgivere anvendes kollektive kampskridt over for uden-

landske tjenesteydere til støtte for et krav om indgåelse af en kollektiv overens-

komst. Det er en betingelse for iværksættelse af kollektive kampskridt, at der forin-

den over for den udenlandske tjenesteyder er henvist til bestemmelser i de kollekti-

ve overenskomster, der indgås af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i

Danmark, og som gælder på hele det danske område. Det skal af disse overens-

komster med den fornødne klarhed fremgå, hvilken løn der efter overenskomsterne

skal betales.

Såfremt en udenlandsk virksomhed er forpligtet af en dansk overenskomst, sker

håndhævelsen heraf inden for det sædvanlige, fagretlige system.

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Der vil skulle ske visse præciseringer i udstationeringsloven og tilhørende be-

kendtgørelser hvad angår myndighedernes rolle i samarbejdet med andre landes

myndigheder.

Bestemmelsen i udstationeringslovens § 9 om, at der kan anlægges sag i Danmark,

vil evt. også skulle udbygges med nærmere præcisering af, hvilke krav, der kan be-

handles i en sådan sag, fx krav om godtgørelse for boligudgifter, der er uforholds-

mæssige.

Selvom Danmark ikke har administrative bøder af den art, forslaget vedrører,

vil der muligvis

skulle indføres regler om inddrivelse af administrative bøder, der

er udstedt

til danske virksomheder i udlandet

inden for rammerne af udstatione-

ringsdirektivets anvendelsesområde.

Det vil skulle afklares i hvilket omfang forslaget om solidarisk ansvar har betyd-

ning for Danmark, hvor en udenlandsk tjenesteyder kun har pligt til at betale en vis

mindsteløn, såfremt tjenesteyderen er forpligtet hertil efter en kollektiv overens-

komst.

Det afhænger med andre ord af, om løn efter en dansk overenskomst

kan siges at være løn ”i henhold til udstationeringsdirektivet”.

I givet fald vil

der skulle fastlægges regler herom, og der vil således skulle fastlægges regler om

”fornøden omhu”. Samspillet med anmeldelsespligten til RUT – og hvervgiveran-

svaret i forbindelse hermed – skal afklares.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Social dumping har en række konsekvenser i form af dårlige arbejdsvilkår, unfair

fortrængning af dansk arbejdskraft osv., hvorfor regeringen har intensiveret kam-

pen mod social dumping, bl.a. ved at nedsætte et udvalg vedr. social dumping og

styrke myndighedssamarbejdet mellem Arbejdstilsynet, SKAT og politiet.

Udval-

get afgav rapport i oktober 2012 og i november 2012 blev der i forbindelse

med finanslovsaftalen for 2013 aftalt en yderligere styrkelse af indsatsen mod

social dumping.

Samtidig har fri bevægelighed for tjenesteydere, når der er tale

om redelige virksomheder, positive konsekvenser i form af større konkurrence og

udbud samt lavere priser for forbrugere og virksomheder, hvilket kan bidrage til at

skabe fornyet vækst i Danmark.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Statsfinansielle konsekvenser

Den styrkede indsats vil i høj grad kunne ske inden for de eksisterende rammer,

men tilførsel af enkelte årsværk kan ikke udelukkes.

Således vil den udvidede anvendelse af IMI kunne medføre mindre statsfinansielle

konsekvenser med henblik på at koordinere og understøtte anvendelsen af syste-

met. Det konkrete omfang af de mindre statsfinansielle konsekvenser skal analyse-

res nærmere.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Henset til det begrænsede antal henvendelser, der har været mellem andre landes

myndigheder og Danmark, vil direktivet alt andet lige kunne medføre flere hen-

vendelser. Der skal dog tages høje for, at regeringens eget arbejde med bekæmpel-

se af social dumping under alle omstændigheder vil kunne føre til flere henvendel-

ser. Det harmoniserede og styrkede samarbejde, som direktivet lægger op til, vil

under den forudsætning kunne medføre en lettelse: Det styrkede samarbejde med

andre landes myndigheder vil som udgangspunkt ske inden for rammerne af IMI.

IMI har til formål at facilitere administrativt samarbejde over grænserne, og det for-

ventes på denne baggrund, at myndighedernes omkostninger forbundet med grænse-

overskridende sagsbehandling på sigt vil kunne reduceres. Dette har vist sig at være

tilfældet på de områder, hvor IMI pt. benyttes.

Nogle initiativer, f.eks. bedre adgang til information op opstart på styrket samar-

bejde, vil kunne indebære en øget administrativ byrde på kort sigt, men lette arbej-

det på længere sigt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om solidarisk ansvar vil kunne få betydning for danske modtagere af tjene-

steydelser inden for byggesektoren. Indførelsen af et krav om solidarisk ansvar vil, af-

hængigt af den konkrete udformning af kravet, kunne medføre erhvervsøkonomiske

omkostninger for kontrahenter, der vil skulle hæfte for underkontrahenters eventuelle

manglende udbetaling af løn m.v.

Derudover vil kravet om nødvendig omhu medføre administrative konsekvenser for

berørte virksomheder. De administrative konsekvenser vil konkret afhænge af ud-

formningen af de nationale regler vedrørende nødvendig omhu, herunder hvorledes

reglerne vil spille sammen med de eksisterende regler om hvervgiveransvar.

Forslaget om forbedret administrativt samarbejde mellem europæiske myndigheder

via IMI forventes derimod at kunne bidrage til en reduktion af virksomhedernes ad-

ministrative byrder i forbindelse med grænseoverskridende økonomisk aktivitet i

EU/EØS-området, da sagsbehandlingen bliver hurtigere og byrderne flyttes fra virk-

somhederne til de relevante myndigheder.

7. Høring

Direktivforslaget har været sendt i høring i EU Specialudvalget vedrørende Ar-

bejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 18. april 2012. Der er modtaget

svar fra følgende medlemmer: LO, FTF, DA, KL og FA. Herudover har BAT-

kartellet særskilt fremsendt bemærkninger.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LO og FTF:

LO og FTF har afgivet fælles høringssvar. De hilser det velkomment, at der fore-

slås bestemmelser, der har til formål at sikre en bedre implementering af udstatio-

neringsdirektivet og hindre omgåelser af direktivet.

LO og FTF finder det uforståeligt, at artikel 153 i Traktaten ikke angives som

hjemmel.

De finder, at forslagets

artikel 3

er en absolut kernebestemmelse, men at den ikke

er særlig operationel. Man har valgt en såkaldt kvalitativ angivelse af elementer,

der skal indgå i en samlet bedømmelse. Denne fremgangsmåde skaber ifølge LO

og FTF stor usikkerhed i retsanvendelsen, og de anbefaler i stedet at anvende abso-

lutte kvantitative elementer. Fx bør det angives, hvor stor en omsætning en virk-

somhed må have i hjemlandet for at kunne betegnes som en udstationeret virksom-

hed. Tilsvarende bør det angives, hvor længe en arbejdstager kan være udstatione-

ret, for (fortsat) at kunne betegnes som udstationeret arbejdstager. Herudover bør

det være en absolut betingelse for at kunne anses som udstationeret arbejdstager, at

den pågældende arbejdstager er i besiddelse af en til vedkommende udstedt A1-

blanket, der dækker hele udstationeringsperioden. LO og FTF peger i øvrigt på en

uhensigtsmæssig oversættelse til dansk. I bestemmelsen savnes der endvidere en

angivelse af konsekvenser af, at betingelserne i stk. 1 og stk. 2 ikke er opfyldt. For

arbejdstageren bør konsekvensen være, at han anses for omfattet af artikel 45 i

TEUF og dermed af et ligebehandlingskrav.

artikel 5

er det ifølge LO og FTF positivt, at det pålægges medlemsstaterne at

sikre information om løn og arbejdsvilkår, således at disse oplysninger er tilgænge-

lige for arbejdstager på en klar og forståelig måde på elektroniske medier og plat-

forme.

artikel 6,

stk. 5, er det ifølge LO og FTF ikke klart, hvilke særlige situationer, der

kan begrunde svar inden for 24 timer. I bestemmelsens stk. 7 foreskrives der et for-

trolighedskrav. Det er ikke klart, hvorledes et sådant krav kan bringes til at harmo-

nere med de faglige organisationers behov for de selvsamme oplysninger.

Artikel 9,

stk. 1, angiver at være udtømmende, jævnfør ordet ”kun”. Dette er ifølge

LO og FTF uheldigt, idet ingen kan vide, hvilke yderlige krav EU-domstolen ville

acceptere. I bestemmelsens litra d gives der mulighed for at udpege en kontaktper-

son, der kan forhandles med. Dette finder de to organisationer meget positivt. Den-

ne bestemmelse bør derfor gøres obligatorisk for medlemsstaterne og det bør præ-

ciseres, at personen selvfølgelig skal befinde sig i værtslandet.

Bestemmelsen i

artikel 10,

stk. 4 er ifølge LO og FTF positiv, idet den anerkender

medlemsstater med en model som i Skandinavien. Imidlertid er det nærmere ind-

hold af bestemmelsen ikke helt klar. Det væsentlige er, at det er de faglige organi-

sationer, der overvåger bestemmelserne i henhold til de kollektive overenskomster,

de har indgået med arbejdsgiverorganisationer eller med uorganiserede virksomhe-

der.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I nær sammenhæng hermed virker bestemmelsen i

artikel 11,

stk. 3, ifølge LO og

FTF problematisk, idet retlig forfølgelse af kollektive, arbejdsretlige vilkår ikke

kræver arbejdstagerens samtykke. Tværtimod er det her helt afgørende, at det er

organisationernes overenskomst, som skal håndhæves, uanset den pågældende ar-

bejdstagers holdning hertil. Ofte kan den udenlandske arbejdstager optræde i et in-

teressefællesskab med arbejdsgiveren i at bryde overoverenskomsten. Det bør såle-

des tilføjes stk. 4: ”endsige nationale bestemmelser, hvorefter overenskomstparter-

ne håndhæver overenskomsterne”.

I artikel 11, stk. 5, er det ifølge de 2 organisationer ikke særligt klart, hvad der me-

nes med ”nødvendige ordninger”.

LO og FTF er enige i forslaget til

artikel 12

om solidarisk hæftelse og finder, at en

sådan solidarisk hæftelse ikke bør begrænses til særlige brancher. De finder, at stk.

1, sidste afsnit, bør præciseres, hvis det er formålet med bestemmelsen – hvilket

giver mening – at begrænse hæftelsen til krav opstået under udstationeringen. I re-

lation til stk. 2 savner LO og FTF en uddybning af hvad der forstås ved ”nødven-

digt omhu”. Da stk. 2 er en undtagelse til kædeansvaret, er det vigtigt, at der er

fuldstændig klarhed over hvilke situationer der er omfattet af undtagelsesbestem-

melsen. De to organisationer finder det positivt, at det overlades til de nationale

myndigheder at formulere kravene til indholdet af en sådan undtagelse fra kædean-

svaret. LO og FTF finder det uklart, hvad forholdet er imellem bestemmelsens stk.

2 og 3. Kan der således efter stk. 3 foretages en fravigelse fra stk. 2?

Artikel 13 og 14

indeholder ifølge LO og FTF vigtige bestemmelser. I en dansk

sammenhæng er det vigtigt at få medtaget afgørelser på fagretlige møder (mæg-

lings-, organisations- og fællesmøder med videre). Disse er eksigible efter dansk

ret. De bør derfor ifølge de to organisationer medtages i form af et nyt stk. 4 i arti-

kel 14.

DA:

DA kan støtte de dele af forslaget, der vedrører øget tværnationalt myndigheds-

samarbejde.

DA kan ikke støtte visse andre dele af direktivforslaget, herunder forslaget om et

hæftelsesansvar.

DA kan støtte den reguleringsmekanisme, som EU-Kommissionen har valgt, såle-

des at udstationeringsdirektivet ikke berøres, men at der derimod som foreslået

fremsættes et selvstændigt håndhævelsesdirektiv.

DA har skrevet omfattende bemærkninger til indholdet, der afsluttes med, at rege-

ringen ifølge DA skal:



Arbejde for, at der på europæisk niveau skabes et bedre og mere forplig-

tende myndighedssamarbejde ved udstationering og udveksling af tjene-

steydelser på tværs af landegrænserne

Arbejde for, at der sker en styrkelse af de offentlige myndigheders kontrol

og håndhævelse ved udstationering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Sikre, at kerneelementer i den danske model fastholdes og herunder, at di-

rektivet ikke direkte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindste-

løn ved lov eller erga omnes for vilkår i kollektive overenskomster

Sikre, at gældende udstationeringsdirektiv ikke ændres, hverken direkte el-

ler indirekte via et håndhævelsesdirektiv, herunder via en eventuel hæftel-

sesmodel

Sikre, at der ikke skal ske ændringer af de gældende danske regler eller

fagretlig praksis, herunder om søgsmålskompetence

Sikre, at artikel 12 om solidarisk hæftelse udgår, da denne bestemmelse for

det første vil svække EU’s konkurrenceevne, fordi det vil gøre det mere ri-

sikabelt at benytte udenlandske underleverandører, og for det andet pålæg-

ger virksomhederne et ansvar, som alene bør være et myndighedsansvar

Hvis et eventuelt hæftelsesansvar i artikel 2 ikke udgår, at få sikret i artikel

12 en klar hjemmel til, at virksomhederne har udvist nødvendig omhu/due

diligence ved at sikre, at den udenlandske underleverandør er registreret i

nationale ordninger som det danske RUT-system

Sikre, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9, ikke

lægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til nødven-

dig omhu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2

Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar i alle henseender alene vedrører de

pligter, som medlemsstater i henhold til gældende udstationeringsdirektivs

artikel 3 ved lov kan pålægge udenlandske tjenesteudbydere, og at dette

præciseres i § 12, stk. 1, b)

Sikre, at et eventuelt hæftelsesansvar ikke udvides til andre områder

Nedenfor gengives/opsummeres DA’s mere detaljerede bemærkninger under de

overskrifter, DA selv har benyttet, idet særligt afsnittene vedr. solidarisk hæftelse

er forkortet:

Indledning

Efter DA’s vurdering beskæftiger direktivforslaget, sammen med ”Monti II”, sig

med sådanne emnekredse af det danske arbejdsmarked, der er kernestof i den dan-

ske model, at der er behov for en særlig tæt kontakt med arbejdsmarkedets parter

under hele forhandlingsforløbet af forslaget.

Præcisering af udstationeringsbegrebet

Direktivforslaget opstiller i en artikel 3 en række kvalitative kriterier for, hvornår

en virksomhed falder ind under udstationeringsbegrebet, og hvornår en lønmodta-

ger er udstationeret.

DA kan støtte forslaget herom, da dette vil forbedre medlemslandenes mulighed for

at kontrollere, om en virksomhed forsøger at misbruge udstationeringsreglerne for

at omgå nationale krav. DA kan også støtte, at EU-Kommissionen foreslår, at de

nævnte kvalitative kriterier er vejledende og ikke en udtømmende liste med kriteri-

er, ligesom DA kan støtte, at der ikke foreslås kvantitative kriterier, der måtte skul-

le opfyldes for, at der er tale om udstationering. Dette ville efter DA’s vurdering

tillige stride mod EU-retten.

Gensidig bistand

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal ifølge DA sikres, at danske fagretlige afgørelser kan forfølges på tilstræk-

kelig vis i udlandet.

Nationale kontrolforanstaltninger

DA bemærker, at de administrative krav, herunder registreringer på baggrund af

krav om at en udenlandsk tjenesteyder skal afgive oplysninger i starten af arbejds-

opgaven til myndigheder i arbejdslandet som i det danske RUT-system, efter for-

slaget fra EU-Kommissionen bliver maksimumskrav. Medlemsstaterne må således

efter direktivforslaget ikke stille yderligere krav.

Forslaget forholder sig ikke til registrering af selvstændige uden ansatte, som er et

krav i den gældende danske RUT-ordning, og som bl.a. bygger på omgåelsesbe-

tragtninger. Der er uenighed om dette krav, da der bl.a. verserer en sag ved EU-

Domstolen, der er anlagt af EU-Kommissionen mod Belgien, om lignende registre-

ringskrav i en belgisk ordning.

Direktivforslaget forholder sig heller ikke eksplicit til brug af oplysningerne, hvor-

for det bør afklares, om forslaget har betydning for den tilgængelighed til oplys-

ningerne, der er i det eksisterende danske RUT-system, og hvor arbejdsstedet bl.a.

er offentligt tilgængelig. Fra dansk side skal man således være opmærksom på, om

der skal ske ændringer i direktivforslaget – herunder den omstændighed, at EU-

Kommissionen foreslår maksimumskrav for registrering.

Som det ses nedenfor, er RUT-registreringen for DA en central del af det foreslåe-

de hæftelsesansvar, således at en RUT-registrering skal medføre, at entreprenøren

har udvist den tilstrækkelige omhu over for sin underentreprenør i relation til et

hæftelsesansvar. På den baggrund finder DA, at man fra dansk side skal være op-

mærksom på, at kravene til en anmeldelse/registrering, jf. forslagets artikel 9, ikke

lægger hindringer for, at en sådan registrering opfylder kravene til nødvendig om-

hu, jf. forslagets artikel 12, stk. 2.

Det følger af EU-retten, at indførelsen af anmeldelsespligt, som foreslået i artikel 9,

også skal overholde EU-retten og EU-retlige principper. Forslaget medfører således

ifølge DA f.eks. ikke, at det vil være EU-retligt legitimt, at man med hensyn til den

danske registreringsordning i RUT ophæver undtagelsen for cabotagekørsel, der i

øvrigt er reguleret via en selvstændig forordning.

DA henviser til, at skatteministeren i 2012 har sendt et lovforslag i høring om hæf-

telse, såfremt der ikke for ydelser er foretaget elektronisk betaling.

Lettere klageadgang

DA finder ikke, at der er behov for ændrede danske regler for søgsmål, herunder

som fastslået i arbejdsretsloven eller arbejdsretlig praksis, eller at der på EU-niveau

fastsættes regler herfor.

Efter DA’s vurdering er det uklart, hvorvidt direktivforslaget fordrer ændringer af

danske regler i form af lovgivning eller fagretlige regler om søgsmålskompetencer.

Det gælder f.eks. forslagets artikel 11, stk. 3. DA læser ikke nødvendigvis forslaget

på denne måde, men det er bl.a. uklart, da søgsmålsrettigheder for udenforstående

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kendes i andre medlemsstater og andre EU-direktiver. I Danmark overvåger de

faglige organisationer overholdelsen af den kollektive overenskomst og har søgs-

målskompetencen for alle ansatte, der er omfattet af vedkommende kollektive

overenskomst på virksomheden.

DA kan ikke støtte, at der tillægges faglige organisationer søgsmålsad-

gang/klageadgang, der rækker videre end medlemsforhold og de påtalerettigheder,

som faglige organisationer har i forhold til gældende ret i kraft af overenskomst-

forholdet. DA kan heller ikke støtte, at hvis der tillægges udenforstående søgsmåls-

adgang uden at bygge på et konkret mandatarforhold.

DA finder ikke, at det er klart, hvilket retligt indhold der er i forslagets artikel 11,

stk. 5, om at sikre modtagelse af løn og godtgørelser for boligydelser. DA finder

ikke, at der i dansk ret synes at forekomme at være et problem af pågældende art,

som kræver en direktivløsning.

Solidarisk hæftelse

DA kan ikke støtte et hæftelsesansvar, som foreslået i artikel 12, heller ikke ind-

skrænket til byggeområdet. DA er her på linje med det samlede europæiske er-

hvervsliv. Forslaget herom skal afvises af den danske regering.

DA finder, at der bør ske en afklaring af forholdet mellem den foreslåede hæftelse i

artikel 12 og vikardirektivet.

Modvirker indre marked

Direktivets forslag om et hæftelsesansvar vil gøre det mere risikofyldt at bruge

udenlandske tjenesteudbydere. Dette er tillige udtryk for en forskelsbehandling af

udenlandske tjenesteudbydere. EU-Kommissionen er vel og mærke enig i denne

vurdering, men argumenterer med, at formålet med forslaget retfærdiggør en sådan

forskelsbehandling. DA er uenig i denne vurdering.

DA-fællesskabet kan ikke støtte solidarisk hæftelse – også kaldet kædeansvar – og

har afvist krav fra fagbevægelsen om at indskrive et kædeansvar i de kollektive

overenskomster ved forhandlingerne i 2010 og 2012.

Den danske aftalemodel bygger på den helt fundamentale forudsætning, at de kol-

lektive overenskomster og disses løn- og arbejdsvilkår alene gælder for de virk-

somheder, der er medlem af en arbejdsgiverforening, eller selvstændigt har tiltrådt

en overenskomst.

På den baggrund er DA også principiel modstander af en solidarisk hæftelse, der er

forankret i EU-retten, og også i form af den foreslåede hæftelse i ét led og alene

vedrørende byggeområdet. Iværksættelse af et hæftelsesansvar i Danmark vil kræ-

ve dansk lovgivning om erga omnes-virkning af kollektive overenskomster og lov-

bestemt egentlig mindstelønssats.

DA skal bemærke, at indførelse af hæftelsesformer kan udhule faglige organisatio-

ners konfliktadgang i EU-Domstolens optik. Den argumentation, som fra dansk

side er anført for en vidtgående konfliktadgang, bl.a. i udstationeringslovens § 6 a,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bygger på, at det er nødvendigt med konfliktadgang også over for udenlandske tje-

nesteudbydere med krav om indgåelse af kollektiv overenskomst som en nødven-

dig forudsætning i den danske model.

Udokumenteret grundlag

DA henviser bl.a. til følgende begrundelse fra EU-Kommissionen :

”De forskellige nationale bestemmelser om solidarisk hæftelse varierer betydeligt.

De berørte landes forskellige lovgivningsmæssige traditioner og arbejdsmarkeds-

relationer og arbejdsmarkedskultur viser, at det gældende system i det enkelte land

er meget specifikt for hver national situation, og at der kun er få elementer, om no-

gen, der kan overføres til en EU-løsning.

Yderligere forskning bekræfter, at selv de systemer for solidarisk hæftelse, der ud-

viser ligheder, stadig er væsentligt forskellige med hensyn til anvendelsesområde,

reel gennemførelse og effektivitet, herunder i grænseoverskridende sammenhæng.”

DA er enig i, at der ikke kan overføres en model fra nogen stater som en fælles eu-

ropæisk model, men finder ikke, at der i øvrigt fra EU-Kommissionens side er til-

vejebragt forhold eller argumenter, der berettiger til, at EU-Kommissionen på trods

af de nævnte erkendelser så alligevel fremlægger et forslag om et hæftelsesansvar.

Forslaget passerer på dette punkt ikke de krav, der må stilles til, at der lovgives på

EU-niveau. DA opfordrer regeringen til, at konklusionerne fra Kommissionens eg-

ne foranstaltede studier gøres aktiv i forbindelse med forhandlingerne om forslaget.

DA bemærket, at man finder EU-Kommissionens analyse af de økonomiske kon-

sekvenser for virksomhederne for utroværdige.

Til skade for mindre virksomheder

DA vurderer tillige, at forslaget er skadelig for fremme af vilkårene for mindre og

mellemstore virksomheder og derfor i strid med EU-Kommissionens egen politik

herom, fx fordi SMV har mindre administrativ kapacitet til at leve op til kravene,

og mindre økonomisk kapacitet til at leve til evt. krav om finansiel garanti.

DA peger i den forbindelse på, at forslaget også vil ramme danske virksomheder,

der leverer tjenesteydelser til andre EU-lande.

Brug af underentreprise bygger på legale hensyn

DA tager afstand fra den grundlæggende præmis, som må ligge til grund for et for-

slag om et hæftelsesansvar ved underentreprise i byggeriet, nemlig at dette angive-

ligt ofte skulle ske med uvederhæftige motiver. DA fremhæver i deres høringssvar

en række grunde til, at det er nødvendigt og hensigtsmæssigt at bruge underentre-

prenører.

Hæftelse skaber omgåelse

DA peger på, at de undersøgelser om hæftelsesansvar, som EU-Kommissionen selv

henviser til, dokumenterer, at indførelse af en hæftelsesform i sig selv medfører, at

markedet indretter sig, og herunder at der i stedet anvendes andre konstruktioner,

der skal sikre herimod – legale eller i form af omgåelse. Et eksempel på det sidste

kan være et forøget antal af påståede selvstændige uden ansatte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget må ifølge DA formodes at komme til at ramme de virksomheder, der i

forvejen følger reglerne. Dette medfører, at forslaget om hæftelse risikerer at ram-

me alene det i forvejen regulære arbejdsmarked med forøgede omkostninger og

administrative byrder.

Solidarisk hæftelse og den danske model

Den danske regering skal ifølge DA fastholde, at det gældende udstationeringsdi-

rektiv ikke ændres. I Danmark var Folketinget og det samlede arbejdsmarked ved

gennemførelsen af udstationeringsdirektivet i 1999 enige om, at direktivet ikke skal

medføre, at man i Danmark ved lov almengør kollektive overenskomster (erga om-

nes) eller indfører en lovbestemt egentlig mindstelønssats. Denne enighed er ved

senere lovændringer af loven blevet bekræftet.

Direktivforslaget og forslaget om en solidarisk hæftelse knytter sig alene til de løn-

krav, som følger af udstationeringsdirektivet. Det er således ifølge DA klart, at når

Danmark har valgt ikke at indføre en lovfastsat mindsteløn og ikke at almengøre de

kollektive overenskomster, betyder det, at der ikke er et mindstelønskrav i Dan-

mark for udstationerede lønmodtagere, der kan udmøntes som en hæftelse via for-

slagets artikel 12, stk. 1, a) og b).

Forslaget har dog ifølge DA en vis forskel i den danske og engelske sproglige ver-

sion. I 12, stk. 1, b), er der f.eks. heller ikke henvist til stk. 1, a), eller den henvis-

ning til udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, som er i stk. 1, a).

En overenskomstmæssig forpligtelse, der er indgået via brug af kollektive kamps-

kridt i henhold til f.eks. udstationeringslovens § 6 a, opfylder ifølge DA ikke kra-

vene til en lovpålagt forpligtigelse om betaling af en egentlig mindstelønssats, der

opfylder udstationeringsdirektivet, jf. udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 8 og

stk. 10, og EU-Domstolens praksis. Hvis dette var tilfældet, ville direktivforslagets

artikel 12 om solidarisk hæftelse, som EU-Kommissionen foreslår, ifølge DA para-

doksalt medføre for Danmarks vedkommende, at danske virksomheder, der gør

brug af uorganiserede udenlandske underleverandører, vil opleve en uændret rets-

tilstand og således ikke kunne hæfte for eventuelt manglende betaling af underleve-

randørens medarbejdere. Modsat ville en dansk virksomhed, der entrerer med en

udenlandsk underleverandør omfattet af dansk overenskomst, kunne ifalde hæftel-

se, hvis denne underleverandør ikke betaler sine medarbejdere den løn, som de ef-

ter overenskomsten har krav på.

En sådan retstilstand ville medføre, at danske virksomheder alt andet lige ville bli-

ve tilskyndet til at gøre brug af uorganiserede underleverandører, hvorimod velor-

ganiserede udenlandske virksomheder vil blive mindre efterspurgte. Med andre ord

ville forslaget i så fald alene ramme de virksomheder, der må formodes at have or-

den i tingene, mens de virksomheder, der ikke er forpligtet til at følge sædvanlige

danske vilkår, ville opleve en stigende efterspørgsel.

Direktivets foreslåede hæftelse vil således ifølge DA alene kunne virke i Danmark i

det omfang, hvor Folketinget via lov vedtager at indføre erga omnes-kollektive

overenskomster og lovbestemt egentlig mindstelønssats i henhold til den hjemmel,

der er i den gældende udstationeringslovs artikel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivforslaget indeholder ifølge DA en uklarhed om omfanget af den solidariske

hæftelse for så vidt angår skat og social sikring af de udstationerede medarbejderes

løn. Det er uklart, om denne forpligtelse alene vedrører de lønkrav, der følger af

udstationeringsdirektivet, eller om det vedrører den aftalte løn i hjemlandet. Hvis

det sidste er tilfældet, vil det være helt umuligt for danske virksomheder på forhånd

at vurdere omfanget af den hæftelse, som de omfattes af. Ved indsætning i den fo-

reslåede artikel 12, stk. 1, b), af en henvisning til udstationeringsdirektivets artikel

3, svarende til den foreslåede artikel 12, stk. 1, b), præciseres, at hæftelsen, jf.

stykke 1, b), alene omfatter krav, der omfattes af gældende udstationeringsdirektiv.

Det skal ifølge DA fastholdes under behandlingen af direktivet, at direktivet ikke

direkte eller indirekte tvinger Danmark til at indføre mindsteløn ved lov eller erga

omnes for vilkår i kollektive overenskomster.

DA bemærker, at i det omfang Norge måtte blive fremdraget som eksempel, har

man i Norge netop ved lov i de berørte brancher indført erga omnes med hensyn til

overenskomstbestemt løn og visse andre vilkår, og at denne ordning ikke alene er

omtvistet retligt i forhold til EU-retten, men også har vist sig som en glidebane i

form af yderligere stramninger.

DA bemærker videre, at i det omfang man via EU-lovgivning måtte indføre en

hæftelsesmodel, burde en sådan ske i form af, at EU-lovgivningen fastlægger de

maksimale krav, som en sådan national lovgivning måtte indeholde, og ikke som i

forslaget her minimumskrav.

Nødvendig omhu/due diligence

Efter DA’s opfattelse er muligheden for hæftelse, hvis en virksomhed har udvist

nødvendig omhu/due diligence et krav, der følger af EU-rettens principper, blandt

andet som fastslået i EU-Domstolens afgørelse i C-499/10.

Art 12, stk. 3, sidste punktum er således ikke i overensstemmelse med EU-retten:

Muligheden for undtagelse ved udvisning af nødvendig omhu er ikke en valgmu-

lighed, medlemsstaterne har, hvis de vælger at gå videre end direktivet, men et

selvstændigt EU-retligt krav uanset direktivet.

Due diligence er en omkostning

Efter DA’s opfattelse er muligheden for undtagelse for den foreslåede hæftelse,

hvis virksomheden har udvist nødvendig omhu, således nødvendig, men er i den

foreslåede model ikke tilstrækkelig. Due diligence eller nødvendig omhu forstås i

international sammenhæng som en relativ vidtgående forpligtigelse om løbende og

metodisk kontrol og kan i princippet bestå af flere elementer. Modellen i den fore-

slåede art. 12, stk. 2, er således alene en bestemt af flere mulige former for kontrol.

Denne form for nødvendig omhu skal endda ses i lyset af, at forslaget selv bygger

på en ”omgåelses-/svigsformodning”. Det har således efter DA’s opfattelse for-

modningen imod sig, at man kan stole på sådanne oplysninger, der er tilvejebragt

af virksomheden selv. Det vil således fordre, at virksomheden hyppigt skal foretage

en kontrol hos underentreprenøren. Virksomheden vil ligeledes have behov for eks-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tern bistand i form af advokater eller revisorer eller myndigheder, herunder uden-

landske, for at sikre sig, at f.eks. bilag er ægte, at betalinger faktisk er sket osv.

Det må således formodes, at virksomheden i en sådan model er tvunget til at udføre

en kontrol, der både er administrativ tung og indebærer betydelige omkostninger.

RUT-registrering er nødvendig omhu

Nogle lande – som f.eks. Tyskland – har allerede et prækvalifikationssystem, hvor-

til udenlandske virksomheder på baggrund af en række erklæringer kan blive opta-

get og på denne måde slippe for et hæftelsesansvar. Efter det for DA oplyste anser

Tyskland, at dette prækvalifikationssystem opfylder direktivforslaget.

DA henviser til, at da Registret for Udenlandske Tjenesteydere – RUT – inden for

byggeriet og det grønne område er indeholder et hvervgiveransvar, hvorefter den

danske hvergiver skal sikre, at der er sket anmeldelse til RUT, ser DA det for na-

turligt, at den danske virksomhed gennem opfyldelsen af sit hvervgiveransvar i

forhold til RUT samtidig har udvist den nødvendige omhu i forhold til solidarisk

hæftelse. Dette vil i sin metode svare til det tyske system.

DA foreslår derfor som et alternativ til helt at fjerne artikel 12, at det sikres, herun-

der skrives ind i direktivforslaget, at medlemslande, der har kontrolforanstaltninger

såsom RUT, skal fritage virksomheder, der sikrer, at underleverandører er registre-

ret i overensstemmelse med reglerne for krav om hæftelse.

Den indledende betragtning 24) synes ifølge DA at indeholde en sådan mulighed,

hvorefter dette:

”… kan indebære forbyggende foranstaltninger vedrørende forelæggelse af beviser

fra underkontrahenten, også når det er relevant på grundlag af oplysninger fra de

nationale myndigheder.”

Dette kan ifølge DA sikres ved f.eks. at formulere artikel 12, stk. 2, således at føl-

gende sætning tilføjes:

”Medlemsstaterne fastsætter, at… udstationering af arbejdstagere, eller at kontra-

henten kan bevise, at underkontrahenten er registreret i overensstemmelse med de

nationale kontrolforanstaltninger, der er oprettet i henhold til artikel 9/ or that the

contractor can prove that the subcontractor has been fully subjected to the national

control measures as set out in article 9.”

KL:

KL noterer sig, at direktivforslaget er udtryk for en ny linje fra EU-Kommissionens

side. Normalt er det et nationalt anliggende at implementere direktiver. Medlems-

staten har her et vist råderum til at vælge nationale løsninger inden for direktivets

mål med hensyn til, hvorledes de vil gennemføre direktivet i det enkelte land, så

det bedst passer med den nationale kontekst.

KL finder, at såfremt EU-Kommissionen ikke mener, at implementeringen er kor-

rekt, kan den indbringe medlemsstaten for EU domstolen med henblik på at få den

dømt til at foretage en korrekt implementering. Nu ser det ifølge KL ud til, at med-

lemsstaterne får et mindre råderum for gennemførelse af direktiver. Og selv om

forslaget ikke udelukker enhver national forskellighed, er forslagets formål at for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bedre, udvide og forstærke implementeringen på tværs af medlemsstaterne, jævnfør

forslagets afsnit 3.1

KL henviser til, at da Danmark sidste gang ændrede den danske implementering af

direktivet, skete det som følge af EU domstolens afgørelse i sagen C-341/05, La-

val, jvf, lov nr. 1394 af 27. december 2008. Det hed bl.a. i 6. a stk. 2, at udenland-

ske tjenesteydere skulle have mulighed for via overenskomst kendskab at få klar-

hed over, hvad der skal betales i løn og andre ydelser. Det nye direktivforslag un-

derstreger i artikel 5, at medlemsstaterne skal sikre klar, omfattende og nem til-

gængelig information om løn og ansættelsesvilkår. Men den danske stat kan ifølge

KL ikke garantere, at de overenskomster, der indgås i Danmark, opfylder disse for-

pligtelser. KL finder da også, at det hovedsagligt er et nationalt spørgsmål.

Hvis direktivet gennemføres i den nuværende form, kan Danmark ifølge KL ind-

klages for EU-Domstolen som følge af, at de danske overenskomster hverken er

særlig klare eller nemt tilgængelige.

FA:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening finder, at artikel 1 tegner et forkert billede af

forholdet mellem retten til konflikt og retten til fri bevægelighed for tjenesteydel-

ser/fri etablering. Retten til konflikt har ikke forrang for de andre rettigheder, og

bestemmelsen bør omformuleres, så der ikke er tvivl om dette.

I artikel 3 bør det ifølge FA endnu tydeligere understreges, at listen kun er vejle-

dende.

I artikel 11, stk. 3, bør ”fagforeninger” ændres til ”arbejdsmarkedets parter”, da ar-

bejdsgivere også bør kunne varetage deres medlemmers interesser.

BAT-kartellet:

BAT finder, at forslaget er brugbart for de videre forhandlinger og drøftelser, som

skal foregå, inden direktivet kan endelig vedtages. Direktivforslaget indeholder

nogle klare udmeldinger om bedre og mere konkrete håndhævelsesbestemmelser,

som vil kunne modvirke den sociale dumping, den unfair konkurrence og det mas-

sive snyd, som udstationerende virksomheder udsætter vandrende arbejdstagere og

alle europæiske lande for.

Det er ifølge BAT de europæiske bygningsarbejdere, som mærker de fleste og de

største konsekvenser af, at udstationeringsbestemmelserne ikke overholdes. Derfor

kan det også undre, at dette direktivforslag om bedre håndhævelse ikke har sit

grundlag i Traktatens artikel 153, som har til formål at sikre arbejdstagernes ret-

tigheder, men derimod har sit hjemmelsgrundlag et sted i traktaten, hvor det alene

handler om at forbedre det indre markeds funktion.

Til artikel 3 bemærker BAT, at de deri nævnte indikatorer alle er gode, men at den

procedure, som disse indikatorer skal indgå i for at bestemme, om en virksomhed

må udstationere, eller en arbejdstager kan udstationeres, vil blive forholdsvis lang-

sommelig og bureaukratisk, hvis man i hvert enkelt tilfælde skal afveje alle disse

indikatorer. Hastigheden i sagsbehandlingen er ifølge BAT helt afgørende for sa-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gens udfald, og BAT foretrækker, at man i stedet for indikatorer, som skal afvejes i

hvert enkelt tilfælde, har en egentlig facitliste, en lukket liste, med krav der skal

være opfyldt for, at man kan udstationere.

En af de ting, som BAT i særlig grad mangler som indikator både for en virksom-

hed og for den enkelte arbejdstager, er den såkaldte A1-blanket, der udstedes i

henhold til reglerne om social sikring. Pointen er ifølge BAT, at virksomheden ikke

får en A1-blanket til sine medarbejdere i en virksomhed, hvis ikke virksomheden

eksisterer, hvis ikke virksomheden betaler det, den skal i sociale bidrag osv. Derfor

er A1-blanketten ifølge BAT et meget velegnet kontrolinstrument at sætte ind på

denne indikatorliste. De andre indikatorer er ifølge BAT også relevante, men de

bør konkretiseres, og det bør være i en form, hvor det ikke skal vurderes løbende

men vurderes en gang for alle, om virksomheder kan udstationere eller ej, og om

arbejdstagere kan udstationeres eller ej.

Man bør i øvrigt ifølge BAT se indikatorlisten i artikel 3 i sammenhæng med de

nationale kontrolforanstaltninger i

Artikel 9.

Det vil således være hensigtsmæssigt,

om A1-blanketten indgik som en obligatorisk del af de oplysninger, som den udsta-

tionerende virksomhed skal give til værtslandets myndigheder. I en dansk sam-

menhæng vil det ifølge BAT være at få A1-blanketten ind i RUT-registreringen.

BAT nævner i høringssvaret andre forslag til initiativer, så den sorteringsmekanis-

me, som indføres med indikatorlisten og de nationale kontrolforanstaltninger, kan

gøres forlods i stedet for løbende. Hvis den sortering af virksomheder, der kan og

må udstationere, bliver effektiv fra starten, så vil muligheden for snyd og svindel

ifølge BAT også mindskes væsentligt.

I artikel 9, punkt 1d)

finder BAT det positivt, at der skal udpeges en kontaktper-

son, som kan forhandle. Denne kontaktperson skal ifølge BAT også have mandat

til at tegne virksomheden, således at vedkommende ikke bare kan forhandle, men

også kan afslutte forhandlinger og underskrive eksempelvis en tiltrædelsesoverens-

komst. Det må også ifølge BAT fra myndighederne side være et ønske, at man har

en sådan person i landet, helst på den plads hvor udstationeringen foregår, som

tegner den udstationerende virksomhed, således at man kan løse problemerne ”up

front”.

Kædeansvar i Artikel 12

er ifølge BAT et centralt og et særdeles positivt element

i direktivforslaget, både i forhold til offentlige krav og krav fra de udstationerede

arbejdstagere. BAT ser gerne at denne del af direktivet overenskomstimplemente-

res. Men er det ikke muligt, kan BAT også leve med, at Danmark får en lovimple-

mentering, der hviler på, at en fagforening kan rejse et uforfaldent krav over for

hovedentreprenøren.

BAT er bekymret over muligheden for at slippe for kædeansvar ved at foretage en

såkaldt ”due diligence”. Det er således op til hvert enkelt EU-medlemsland at finde

ud af, hvad kriterierne for en såkaldt ”due diligence” skal indeholde.

Fra praksis skitserer BAT tre forskellige måder at lave ”due diligence” på. Der er

dels en teknisk, en økonomisk og en juridisk ”due diligence”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den tekniske ”due diligence” handler typisk om, at en bygherre, hovedentreprenør

eller andre samarbejdspartnere tester hinanden på, om de har de kompetencer, den

tekniske kunnen og den nødvendige erfaring i at løse en bestemt type byggeopga-

ve.

Den økonomiske ”due diligence” handler meget om, hvorvidt virksomheden er so-

lid. Dens soliditet og dens evne til at levere tingene til tiden og i den rigtige kvali-

tet, dens bankgarantier osv.

Den juridiske ”due diligence” handler om at sikre sig, at virksomheden rent faktisk

er den, den udgiver sig for, og at den naturligvis også har formalia på plads om-

kring opgaveløsningen, herunder de nødvendige forsikringer.

I en ideel verden vil det ifølge BAT altid være godt at foretage ”due diligence” af

ens samarbejdspartnere. Når det ikke sker altid, skyldes det nok, at langt de fleste

udstationerende underentreprenører i byggebranchen, efter BAT’s opfattelse er

virksomheder, der er oprettet til lejligheden og er under fuldstændig kontrol af ho-

vedentreprenøren, og derfor er det ikke nødvendigt med en ”due diligence” i deres

optik.

Efter BAT’s opfattelse kan kædeansvar gøre op med, at hovedentreprenører kan

fralægge sig ansvaret for underentreprenøren, selv om der er klare økonomiske,

forretningsmæssige og personlige forbindelser imellem de to. ”Due diligence” vil

blive et smuthul i forhold hertil. Det er ifølge BAT ikke et ukendt fænomen i byg-

gebranchen, at hovedentreprenøren er ansvarlig for underentreprenøren overfor

kunden. Så hvorfor ikke også overfor statens og underentreprenørens ansattes til-

godehavender?

Bygge- og anlægsvirksomheder, kunderne, deres forretningspartnere og forret-

ningsforbindelser i øvrigt dækker sig af over for hinanden ved hjælp af bankgaran-

tier, kontraktmæssige forpligtelser med meget mere, og det er derfor ifølge BAT

ikke sandt, at forslaget vil smadre byggebranchen og hindre mobilitet i Europa.

BAT henviser i den forbindelse til erfaringer fra lande, der allerede har kædean-

svar.

Med andre ord, hvis en ”due diligence” skal have nogen som helst effekt af positiv

karakter i forhold til håndhævelse af udstationeringsbestemmelserne, må den under

ingen omstændigheder virke som et smuthul. Den skal derimod være omfangsrig

og bygge på dokumenterbare sandheder, der kvalificerer virksomhederne.

I artikel 10

vil BAT-kartellet gerne have det tydeliggjort, at når det gælder løn- og

arbejdsvilkår, som er reguleret i overenskomsterne, så er det fagforeninger, der har

retten til at kontrollere, om disse vilkår bliver overholdt. Desuden vil BAT gerne

have tydeliggjort, at de informationer, som er nødvendige for myndighederne, og

som tilvejebringes af oprindelseslandets myndigheder, og som tilvejebringes af

værtslandets nationale kontrolforanstaltninger, fuldt og helt kan tilflyde de over-

enskomstparter, som netop har i opdrag at kontrollere, om løn- og arbejdsvilkår er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opfyldt, så overenskomstparterne kan sikre en højere grad af overenskomstdækning

på det danske arbejdsmarked.

Det er ifølge BAT på tide, at man tager et endeligt opgør med det problem, at fag-

bevægelsen kun kan få delvise oplysninger fra RUT-registreringen. På baggrund af

bedre håndhævelse må det præciseres, at hvis fagbevægelsen udøver denne type

opgaver, så kan den også få alle oplysninger, der måtte være om disse virksomhe-

der.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et stort flertal af lande forventes overordnet at være positivt stemt over

intentionen

med

forslaget,

men der er forskellige holdninger til elementer i forslaget, sær-

ligt

forslaget om solidarisk ansvar

samt forslaget om tilladte kontrolforanstalt-

ninger.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er overordnet positiv over for forslaget, der kan hjælpe til at modvirke

social dumping, til at fremme arbejdstagernes rettigheder og til at fremme fri be-

vægelighed for redelige virksomheder. Dette er i tråd med Regeringens og ar-

bejdsmarkedets parters aktuelle bestræbelser for at bekæmpe social dumping,

se-

nest bekræftet med finanslovsaftalen for 2013. Regeringens endelige stillingta-

gen til indførelse af solidarisk ansvar afhænger af den konkrete udformning af

initiativet, herunder en nærmere afklaring af ”due diligence”.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg

i forbindelse med råds-

mødet d. 21. juni 2012.

Grund- og nærhedsnotat om sagen blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 27. april 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om et EU-program

for Social Udvikling og Innovation, KOM(2011) 609

Status

Revideret notat. Ændringerne er markeret med fed i teksten

Resumé

EU-Programmet for social udvikling og innovation består af tre akser, der er base-

ret på tre eksisterende instrumenter: Progress-programmet, EURES og Den euro-

pæiske Mikrofinansieringsfacilitet. Der er fastlagt en intern procentuel fordeling

mellem akserne, men idet programmet er en del af den flerårige finansielle ramme

for 2014-20, afhænger forordningens vedtagelse derfor af vedtagelsen af den sam-

lede flerårige finansielle ramme.

Rådet vedtog i juni 2012 en delvis generel ind-

stilling. Forslaget er derfor på dagsordenen for EPSCO rådsmødet den 6. de-

cember 2012 med henblik på formandskabets orientering om trialogforhandlin-

gerne.

1. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 609 af 6. oktober 2011 fremsat forslag om

Europa-Parlamentets og Rådes forordning om et EU-program for Social Udvikling

og Innovation. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. oktober i dansk sprogversi-

on.

2. Formål og indhold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde, særlig artikel 46, litra d), artikel 149, artikel 153, stk. 2, litra a), og artikel

175, stk. 3. Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Det er programmets overordnede formål at bidrage til at sætte behovet for specifik-

ke reformer på dagsordenen, identificere forhindringer for forandring og måder til

at overvinde dem, sikre at eksisterende regler på EU-plan overholdes, stimulere

udveksling af god praksis og gensidig læring og støtte social innovation og tilgan-

ge, der dækker hele Europa.

Programmet har tre separate akser, der er baseret på tre eksisterende instrumenter.

Ved at samle de tre instrumenter giver EU-programmet for social udvikling og in-

novation mulighed for at forenkle gennemførelsen via fælles bestemmelser, fælles

foranstaltningstyper og rationalisering af rapporter og evalueringer:



Progress-programmet (som fastsat i afgørelse nr. 1672/2006/EF), der inden

for beskæftigelses- og socialpolitik primært søger at sikre en fælles indsats

og effektiv politikkoordinering mellem medlemsstaterne. Programmet til-

passes Europa 2020-strategien, og har større fokus på evidensbaseret poli-

tisk beslutningstagning.

EURES (EURopean Employment Services), der sigter mod at øge ar-

bejdskraftmobiliteten mellem medlemslandene ved at opslå ledige stillin-

ger på EURES-jobmobilitetsportalen, ved at udvikle services for rekrutte-

ring af arbejdskraft, og ved at yde støtte til informations-, rådgivnings- og

vejledningstjenester på interregionalt og tværnationalt plan.



PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Den europæiske mikrofinansieringsfacilitet Progress (som fastsat i afgørel-

se nr. 283/2010/EU), der søger at styrke udsatte gruppers muligheder for at

få et job ved at blive selvstændige erhvervsdrivende.

Programmet er en del af den flerårige finansielle ramme for 2014-20, og forordnin-

gens vedtagelse afhænger derfor af vedtagelsen af den samlede flerårige finansielle

ramme. Men den interne fordeling i Programmet er fastlagt således:



63% til Progress-programmet

16% til EURES, og

21% til mikrofinansieringsfaciliten

Ydermere er der inden for Progress-aksen fastlagt følgende tematiske minimums-

fordeling:



18% til beskæftigelses politikker

24% til social beskyttelse og inklusion

8% til arbejdsforhold

Fordelingen er proportionel i forhold til fordelingen i det eksisterende program. De

resterende 5o % fordeles mellem temaerne på årsbasis i overensstemmelse med po-

litiske prioriteringer.

Endvidere øremærkes 15-20% af midlerne i Progress-programmet på tværs af den

tematiske inddeling til fremme af evidensbaserede projekter, der har til formål at

teste og evaluere innovative løsninger. Dette er en nyskabelse i forhold til det eksi-

sterende program.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europaparlamentet har d. 21. juni 2012 fremsat en række ændringsforslag til

Kommissionens forslag.

Parlamentets forslag vedrører forordningens titel, spørgsmålet om en ny fjer-

de akse om unge, sammenhængen til Europa 2020 Strategiens mål, relationen

til FN’s Handicapkonvention, ligestilling mellem kønnene, relationen til det

foreslåede antidiskriminationsdirektiv, relationen til de generelle forhandlin-

ger om EU’s budget 2014-2020 (MFF) samt den tematiske opdeling af Pro-

gress og oprettelsen af et strategisk rådgivende udvalg for interessenter. Hertil

kommer en række ønsker om sproglige ændringer.

På baggrund af Europa Parlamentets ændringsforslag har formandskabet

indledt en række trialogmøder senest d. 21. november 2012. Det forventes at

formandskabet på Rådsmødet d. 6. december 2012 vil orientere om resulta-

terne af de foreløbige trialogmøder.

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslaget anført at, eftersom medlemsstaterne ikke i tilstrække-

lig grad kan opfylde målsætningerne i det foreslåede program for social udvikling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og innovation, kan EU vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidia-

ritetsprincippet i henhold til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

Regeringen er enig i denne vurdering, idet der er tale om tildeling af EU-midler til

en række nærmere bestemte formål på Social og beskæftigelsesområdet. Regerin-

gen finder derfor, at forslaget generelt er i overensstemmelse med nærhedsprincip-

pet.

5. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

6. Konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget vil, i det omfang der opnås støtte til offentlige programmer, have en min-

dre positiv påvirkning af statsfinanserne.

Forslaget er en del af den flerårige finansielle ramme, som fastlægger loftet for

EU's udgifter i perioden 2014-20. Forslaget har dermed statsfinansielle konsekven-

ser, idet det samlede udgiftsniveau for 2014-20 har direkte betydning for størrelsen

af de årlige budgetter og dermed for det danske EU-bidrag.

Budgettet til forslaget forhandles dog ikke i EPSCO-rådsformationen, men afklares

i de overordnede forhandlinger om EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

Forslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative eller samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, og medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

Det skal bemærkes, at der fra dansk side på nuværende tidspunkt ikke er blevet

søgt midler gennem Den Europæiske Mikrofinansieringsfacilitet, da der ikke i

Danmark, i modsætning til visse andre EU-lande, findes større, etablerede udbyde-

re af mikrolån. Erhvervs- og Vækstministeriet har informeret danske pengeinstitut-

ter om mulighederne for at søge midler. Derudover ses der på mulighederne for, at

Vækstfonden kan få regarantier fra faciliteten.

7. Høring

Sagen har været sendt til høring i Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Social

Forhold mandag d. 31. oktober 2011 til den 14. november 2011. Af høringssvarene

fremgår følgende:

Finanssektorens Arbejdsgiverforening har ingen bemærkninger til høringen.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA): Beskæftigelsesministeriet har gennem EU-

Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold sendt et forslag om Euro-

pa-Parlamentet og Rådets forordning

om et EU-program for Social Udvikling og Innovation [KOM (2011) 609] til hø-

ring.

DA har i den anledning følgende bemærkninger: har i den anledning følgende be-

mærkninger: DA hilser det velkomment, at der med programmet tages udgangs-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

punkt i, at vejen til resultater på beskæftigelses- og socialområdet går over at sikre

beskæftigelse på arbejdsmarkedet. DA har endvidere noteret sig, at der lægges op

til, at reformer, udover at være omkostningseffektive i så høj grad som muligt, skal

være baseret på dokumentation.

En sådan evidensbaseret tilgang, jf. pkt. 6 i de indledende betragtninger, bør støttes

af den danske regering. DA finder det uheldigt, at det i begrundelsen for program-

met på side 4 i 2. afsnit (om EURES) anføres, at ”De offentlige arbejdsformidlin-

ger skal tilbyde livslange uddannelser og en lang række tjenester …”. Med den

formulering blandes mål og midler sammen. Efter DA’s opfattelse bør målet for

arbejdsformidlingerne være at understøtte ledige og andre arbejdssøgende i at få

beskæftigelse. Midlerne derimod kan være de tjenester, som også nævnes i papirer,

herunder uddannelse, således at de offentlige arbejdsformidlinger bidrager med

elementer til en arbejdstagers livslange læring.

Det er i øvrigt misvisende at anvende begrebet ”livslange uddannelser”, når der i

realiteten er tale om livs lang læring, der også omfatter tilegnelse af kompetencer,

som led i varetagelsen af et job.

DA finder, at det skal tydeliggøres, at formuleringen i punkt 8 på side 10 om, at det

er et centralt element i EU’s socialpolitik at sikre, at der findes minimumsstandar-

der, og at arbejdsvilkårene I EU hele tiden bliver forbedret sker inden for bestem-

melserne i traktatens afsnit X.

DA finder ligeledes, at det bør gøres mere klart i formuleringen af artikel 4 nr. c, at

en effektiv anvendelse af principper vedrørende arbejdsvilkår sker under respekt af

kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne samt arbejdsmarkedets

partners rolle.

DA er positiv over for tiltag, jf. pkt. 12 om, at det er et arbejdsområde for EU-RES,

at udvikle og støtte målrettede mobilitetsordninger, der kan fremme, at ledige stil-

linger på det europæiske arbejdsmarked besættes. DA har noteret sig, at disse initi-

ativer skal være med til ”.. at løse flaskehalsproblemer eller besætte ikke-attraktive

ledige stillinger..”.

DA finder, at der er behov for mere realistiske proportioner i forhold til at erkende

indsatsen i såkaldte sociale virksomheder. Det er noget af en overdrivelse, når det i

pkt. 16 (side 11) påstås, at ”sociale virksomheder er en af hjørnestenene i Europas

pluralistiske sociale markedsøkonomi.” Det gælder især, når man samtidig hen ser

til, at en social virksomhed defineres som en virksomhed, hvis primære målsætning

er at opnå en social virkning frem for at skabe profit for ejere og interessenter.

Efter DA’s opfattelse er ikke bare hjørnestenene, men hele fundamentet under Eu-

ropas pluralistiske sociale markedsøkonomi” de tusindvis af private virksomheder,

der opererer på markedsvilkår, og som bestræber sig på at fastholde og udvikle ar-

bejdspladser i EU.

Det falder uden for DA’s virkefelt at forholde sig til aksen vedrørende mikrofinan-

siering og økonomisk støtte til socialt iværksætteri.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at alle medlemslande har en generelt positiv holdning til Program-

met. Det samlede budget for Programmet afklares dog i de overordnede forhand-

linger om EU’s flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen er i udgangspunktet positivt indstillet over for forslaget.

10. Tidligere forelæggelser for Europaudvalget

Der er oversendt grund- og nærhedsnotat den 8. november 2011.

Sagen har været

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for Rådsmødet d. 21. juni 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehand-

ling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orien-

tering, KOM(2008) 426

Fremskridtsrapport

Revideret notat. Ændringerne er markeret med fed i teksten

1. Resumé

Kommissionen har den 2. juli 2008 for Rådet fremsat et forslag til direktiv om lige-

behandling uden for arbejdsmarkedet af alle uanset religion eller tro, handicap,

alder eller seksuel orientering. Der er nedsat en tværministeriel følgegruppe med

henblik på at analysere forslagets juridiske og økonomiske konsekvenser. Regerin-

gen er som udgangspunkt positiv over for en styrket indsats mod diskrimination og

bakker op om håndhævelsen af menneskerettighederne. Forslaget til direktiv, som

det er fremlagt, giver dog anledning til en række betænkeligheder, idet forslaget

indeholder en række vagt afgrænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede

undtagelser fra direktivets anvendelsesområde. Det er derfor nødvendigt at få be-

lyst en række spørgsmål vedrørende forslagets nærmere juridiske og økonomiske

konsekvenser - herunder rækkevidden af flere mere generelle afgrænsede bestem-

melser, inden en nærmere holdning fastlægges. Regeringen vil arbejde for en af-

klaring af de afgrænsnings- og fortolkningsspørgsmål, der knytter sig til direktiv-

forslaget, navnlig i relation til beskyttelsen mod forskelsbehandling på grund af al-

der og handicap.

Siden forelæggelsen af forslaget i juli 2008 har forslaget været behandlet under det

franske, tjekkiske, svenske, spanske, belgiske, ungarske, polske

og danske

for-

mandskab.

Under det cypriotiske formandskab har sagen været behandlet på et

par møder uden nævneværdige fremskridt.

2. Baggrund

Baggrunden for forslaget er at gennemføre princippet om ligebehandling mellem

mennesker uden for arbejdsmarkedet uanset deres religion eller tro, handicap, alder

eller seksuelle orientering. Der fastsættes regler om forbud mod diskrimination af

de nævnte årsager, og der etableres en ensartet minimumsbeskyttelse inden for EU

af mennesker, som har været udsat for en sådan diskrimination.

Forslaget supplerer eksisterende EU-lovgivningsrammer, under hvilke der er for-

bud imod diskrimination på grundlag af religion eller tro, handicap, alder eller sek-

suel orientering alene i henseende til beskæftigelse, ansættelse og erhvervsuddan-

nelse.

Forslaget bygger på de strategier, der er udviklet siden Amsterdam Traktaten, om

at bekæmpe diskrimination og er konsistent med EU’s tværgående mål, herunder

især Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse

(og efterfølgende Europa

2020-strategien)

og målene for processen vedrørende social beskyttelse og social

inklusion.

Lignende diskriminationsforbud findes bl.a. i artikel 26 i FN’s konvention om bor-

gerlige og politiske rettigheder, hvoraf det fremgår, at alle mennesker er lige for

loven og er berettiget til lovens ligelige beskyttelse uden nogen forskelsbehandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I denne henseende skal loven forbyde enhver forskelsbehandling og sikre alle lige-

lig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen grund, herunder race,

hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social

herkomst, formueforhold, fødsel eller anden stilling. Tilsvarende indeholder artikel

14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention et generelt diskriminations-

forbud, men i modsætning til artikel 26 i FN’s konvention om borgerlige og politi-

ske rettigheder finder diskriminationsforbuddet i Den Europæiske Menneskerettig-

hedskonvention alene anvendelse i forhold til de rettigheder, der omfattes af denne

konvention med tilhørende protokoller.

EU’s Charter om grundlæggende rettigheder indeholder også et generelt diskrimi-

nationsforbud i artikel 21.

3. Formål og indhold

Der tages i det følgende udgangspunkt i den oprindelige direktivtekst af juli 2008,

da der ikke siden er fremlagt en ny version af teksten.

Formålet med direktivet er ifølge forslagets art. 1 at bekæmpe forskelsbehandling

på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering og at gen-

nemføre princippet om ligebehandling uden for arbejdsmarkedet. Direktivet forby-

der ikke ulige behandling på grund af køn, som er omfattet af EUF-traktatens arti-

kel 19 og 157 og dertil knyttet afledt ret.

De øvrige artikler:

Artikel 2: Begrebet forskelsbehandling

Definitionen af princippet om ligebehandling er baseret på den definition, der

fremgår af de tidligere direktiver, der er vedtaget i henhold til den tidligere EF-

traktats art. 13, stk. 1.

Direkte forskelsbehandling består i at behandle nogen anderledes udelukkende på

grund af vedkommendes alder, handicap, religion eller tro eller seksuelle oriente-

ring. Indirekte forskelsbehandling foreligger, hvor en bestemmelse eller praksis,

som forekommer neutral, reelt kan have en særlig ufordelagtig konsekvens for en

person eller en gruppe af personer, for hvem særlige forhold gør sig gældende.

Som i direktiv 2000/43/EF, 2000/78/EF og 2002/73/EF er det muligt at retfærdig-

gøre indirekte forskelsbehandling, hvis den pågældende bestemmelse, betingelse

eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det

hensigtsmæssige og nødvendige.

Chikane er forskelsbehandling, hvis en persons optræden har til formål at krænke

en anden persons værdighed og skabe et truende, nedværdigende eller ubehageligt

klima m.v. Denne definition er identisk med definitionerne i de andre direktiver

vedtaget med den tidligere EF-traktats art. 13, stk. 1, som retsgrundlag.

Manglende "tilpasninger i rimeligt omfang" i relation til mennesker med handicap

anses for at være forskelsbehandling. Dette er ifølge forslaget i overensstemmelse

med FN-konventionen om rettigheder for mennesker med handicap og med direk-

tiv 2000/78/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ulige behandling på grund af alder kan være lovlig, hvis den er begrundet i et legi-

timt formål, og hvis midlerne til at opfylde det pågældende formål er hensigtsmæs-

sige og nødvendige (proportionalitetsprincippet). Forslaget er således ikke til hin-

der for, at der fastsættes en bestemt aldersgrænse for adgang til sociale goder, til

uddannelse og til visse varer og tjenester, i det omfang ovenstående betingelser op-

fyldes.

De allerede vedtagne direktiver giver mulighed for undtagelser fra forbuddet mod

direkte forskelsbehandling i tilfælde af "regulære og afgørende erhvervsmæssige

krav", hvad angår forskelsbehandling på grund af alder og i forbindelse med for-

skelsbehandling på grund af køn, med hensyn til adgang til varer og tjenester.

Der er indsat en særlig bestemmelse om finansiel virksomhed, idet alder og handi-

cap kan være en afgørende faktor for risikovurderingen i forbindelse med bestemte

produkter og dermed for prisen. Anvendelsen af alder og handicap ved risikovurde-

ringen skal være baseret på nøjagtige data og statistikker.

Direktivet berører ikke nationale foranstaltninger, der er nødvendige af hensyn til

den offentlige sikkerhed, den offentlige orden, for at forebygge forbrydelser, for at

beskytte sundheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.

Artikel 3: Anvendelsesområde

Forskelsbehandling på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel ori-

entering foreslås forbudt i både den offentlige og den private sektor med hensyn til

social beskyttelse, herunder social sikring, sundhedsydelser, sociale goder, uddan-

nelse, adgang til varer og tjenester, herunder boliger, som er tilgængelige for of-

fentligheden.

Med hensyn til adgang til varer og tjenester er kun faglig eller erhvervsmæssig

virksomhed omfattet.

De forskellige områder er kun omfattet i det omfang, spørgsmålet falder ind under

Unionenskompetence.

Således henhører f.eks. tilrettelæggelsen af skolesystemet

og indholdet af undervisningen og aktiviteter i forbindelse hermed, herunder tilret-

telæggelsen af undervisning for handicappede, under medlemsstaternes kompeten-

ce, og de kan have bestemmelser om ulige behandling i forbindelse med adgang til

uddannelsesinstitutioner og indholdet af og aktiviteter i undervisningen, herunder

undervisning af personer med særligt behov. Medlemsstaterne kan endvidere give

mulighed for ulige behandling ved adgang til uddannelsesinstitutioner baseret på

religion eller tro.

Teksten gør det klart, at spørgsmål i forbindelse med civilstand og familiemæssig

status, herunder adoption, falder uden for direktivets anvendelsesområde. Dette

indbefatter reproduktive rettigheder. Medlemsstaterne kan frit beslutte, om de øn-

sker at indføre og anerkende

retligt

registrerede partnerskaber. Hvis imidlertid så-

danne forhold i national ret anerkendes som ligestillet med ægteskaber, finder prin-

cippet om ligebehandling anvendelse.

Det foreslås, at direktivet ikke finder anvendelse på national lovgivning om statens

og dens institutioners sekulære status eller om religiøse organisationers status.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Direktivet omfatter ikke forskelsbehandling på grund af nationalitet og berører ikke

bestemmelser og betingelser vedrørende tredjelandsstatsborgeres og statsløse per-

soners indrejse og ophold i medlemsstaterne og heller ikke nogen form for behand-

ling, der skyldes de pågældendes retsstilling.

Artikel 4: Ligebehandling af mennesker med handicap

Det forudsættes i forslaget, at der indføres reel og lige adgang for mennesker med

handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse samt

adgang til varer og tjenester, herunder boliger og transport, som er tilgængelige for

offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset i det omfang, den ville medføre en

uforholdsmæssig stor byrde eller ville kræve grundlæggende ændringer inden for

de pågældende områder. I bestemte tilfælde kan individuelle tilpasninger i rimeligt

omfang være nødvendige for at sikre, at en bestemt handicappet har reel adgang.

Dette er dog kun tilfældet, hvis det ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde.

Artiklen indeholder en ikke-udtømmende liste over, hvilke faktorer der kan tages i

betragtning ved vurderingen af, om byrden er uforholdsmæssig stor, herunder or-

ganisationens størrelse og ressourcer, de skønnede omkostninger og de mulige for-

dele ved forbedret adgang for mennesker med handicap.

Artikel 5: Positiv særbehandling og særforanstaltninger

Bestemmelsen er identisk med andre direktiver med den tidligere EF-traktats arti-

kel 13 som retsgrundlag. Der gives mulighed for at opretholde eller vedtage sær-

foranstaltninger med henblik på at forebygge eller opveje ulemper knyttet til religi-

on eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 6: Mindstekrav

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne mulighed for at

fastlægge et højere beskyttelsesniveau end garanteret ved direktivet og forbyder

omvendt, at medlemsstaternes niveau for beskyttelse mod forskelsbehandling bør

sænkes ved gennemførelsen af direktivet.

Artikel 7: Klageadgang

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Det foreslås, at borgere, der mener, at de har

været udsat for forskelsbehandling, bør kunne anvende administrative eller retlige

procedurer, også efter at det forhold, under hvilket forskelsbehandlingen angiveligt

har fundet sted, er ophørt.

Organisationer, der har en legitim interesse i at bekæmpe forskelsbehandling, gives

mulighed for at hjælpe ofre for forskelsbehandling i retslige eller administrative

procedurer. Nationale regler om søgsmålsfrister berøres ikke af denne bestemmel-

se.

Artikel 8: Bevisbyrde

Bestemmelsen er identisk med tilsvarende bestemmelser i direktiver med den tidli-

gere EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag samt med bevisbyrdedirektivet, jf. di-

rektiv 97/80/EF om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag

af køn.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I alle sager, hvor princippet om ligebehandling hævdes krænket, foreslås det, at

princippet om delt bevisbyrde skal finde anvendelse. Som i de tidligere direktiver

finder delt bevisbyrde ikke anvendelse i tilfælde, hvor den påståede forskelsbe-

handling forfølges strafferetligt.

Artikel 9: Beskyttelse mod repressalier (victimisering)

Bestemmelsen er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Der foreslås indført foranstaltninger til beskyt-

telse af enkeltpersoner mod repressalier som følge af, at de har gjort deres rettighe-

der i henhold til direktivet gældende.

Artikel 10: Formidling af oplysninger

I denne bestemmelse, der er den samme som i de andre direktiver med den tidligere

EF-traktats artikel 13 som retsgrundlag, foreslås det, at medlemsstaterne skal in-

formere om direktivet og nationale bestemmelser.

Artikel 11: Dialog med relevante interessenter

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den har til formål at fremme dialogen mellem

de relevante offentlige myndigheder og organer som f.eks. ngo'er, der har en legi-

tim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af religi-

on eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Artikel 12: Organer til fremme af ligebehandling

Denne bestemmelse er den samme som i to andre direktiver vedtaget i henhold til

den tidligere EF-traktats artikel 13. I henhold til denne artikel skal medlemsstaterne

have et eller flere organer ("ligebehandlingsorgan") på nationalt plan til fremme af

ligebehandling af alle uden forskel på grund af religion eller tro, handicap, alder el-

ler seksuel orientering.

Bestemmelsen er en gengivelse af bestemmelsen i direktiv 2000/43/EF vedrørende

adgang til varer og tjenester og bygger på tilsvarende bestemmelser i direktiv

2002/73/EF25 og 2004/113/EF. Den fastsætter minimumskompetencen for organer

på nationalt plan, der bør handle uafhængigt for at fremme princippet om ligebe-

handling. Medlemsstaterne kan beslutte, at disse organer skal være de samme som

dem, der allerede er oprettet i henhold til de tidligere direktiver.

En af ligebehandlingsorganernes opgaver er at give uafhængig bistand til ofre for

forskelsbehandling. De skal også kunne foretage uafhængige undersøgelser af for-

skelsbehandling og offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger på ligebe-

handlingsområdet.

Artikel 13: Overholdelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Medlemsstaterne forpligtes til at ophæve alle

love og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehand-

ling. Endvidere kan alle aftaleretlige bestemmelser, virksomheders interne regler

og vedtægter for foreninger, der strider mod ligebehandlingsprincippet, erklæres

ugyldige eller ændres.

Artikel 14: Sanktioner

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. I overensstemmelse med EF-Domstolens prak-

sis fastsættes det, at der ikke bør være nogen øvre grænse for den godtgørelse, der

skal betales i tilfælde af krænkelser af princippet om ligebehandling. Godtgørelsen

skal være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en præventiv ef-

fekt.

Artikel 15: Gennemførelse

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Den giver medlemsstaterne en frist på to år til

at inkorporere direktivet i national ret og at meddele Kommissionen teksten til de

nationale bestemmelser. Medlemsstaterne kan bestemme, at forpligtelsen til at sik-

re reel adgang for mennesker med handicap først skal gælde fire år efter vedtagel-

sen af direktivet.

Artikel 16: Rapport

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Kommissionen skal i henhold til denne artikel

aflægge rapport over for Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af direkti-

vet på grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne. Der skal i rapporten tages hen-

syn til de synspunkter, der fremsættes af arbejdsmarkedets parter, de relevante

ngo'er og Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder.

Artikel 17: Ikrafttræden

Denne bestemmelse er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-

traktats artikel 13 som retsgrundlag. Direktivet træder i kraft på dagen for offent-

liggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 18: Adressater

Denne bestemmelse, hvoraf det fremgår, at direktivet er rettet til medlemsstaterne,

er den samme som i de andre direktiver med den tidligere EF-traktats artikel 13

som retsgrundlag.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i medfør af EUF-traktatens art.19, stk.1. Eu-

ropa-Parlamentets udtalelse foreligger ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har beskrevet forslagets forhold til nærheds- og proportionalitets-

princippet således:

”Subsidiaritetsprincippet

finder anvendelse, for så vidt som forslaget ikke er omfat-

tet af Fællesskabets ene kompetence. Målene for forslaget kan ikke i tilstrækkelig

grad opfyldes af medlemsstaterne alene, fordi kun foranstaltninger på fællesskabs-

plan kan sikre, at der er et minimumsniveau for beskyttelse mod forskelsbehandling

på grund af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering i alle med-

lemsstaterne. En fællesskabsretsakt giver retssikkerhed med hensyn til borgernes

og de økonomiske aktørers rettigheder og forpligtelser, også hvis de bevæger sig

mellem medlemsstaterne. Erfaringerne med de tidligere direktiver, der er blevet

vedtaget i henhold til EF-traktatens artikel 13, stk. 1 (EUF-traktatens artikel 19,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stk. 1), viser, at de har haft en positiv virkning med hensyn til at opnå en bedre be-

skyttelse mod forskelsbehandling. I overensstemmelse med proportionalitetsprin-

cippet går det foreslåede direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå de

fastlagte mål.

Nationale traditioner og tilgange på områder som f.eks. sundhedsydelser, social

beskyttelse og uddannelse er desuden generelt mere forskellige end på beskæftigel-

sesområdet. Disse områder er kendetegnet ved legitime samfundsmæssige valg på

områder, hvor medlemsstaterne har kompetencen.

De europæiske samfunds forskelligartethed er en af Europas styrker og skal re-

spekteres i henhold til subsidiaritetsprincippet. Spørgsmål som tilrettelæggelse af

uddannelsessystemet og undervisningens indhold, anerkendelse af civilstand eller

familiemæssig status, adoption, reproduktive rettigheder og andre lignende

spørgsmål afgøres bedst på nationalt plan. Ingen medlemsstat skal derfor som føl-

ge af direktivet ændre sin gældende lovgivning eller praksis med hensyn til disse

spørgsmål. Det berører heller ikke nationale bestemmelser om kirkers eller andre

religiøse organisationers aktiviteter eller deres forhold til staten. Det vil således

f.eks. fortsat være medlemsstaterne alene, der træffer afgørelse om spørgsmål som

tilladelse til selektiv adgang til skoler, forbud mod eller accept af at bære eller

bruge religiøse symboler i skolen, anerkendelse af ægteskab mellem personer af

samme køn og eventuel regulering af forholdet mellem organiseret religion og sta-

ten.”

Regeringen kan tilslutte sig denne vurdering.

6. Gældende dansk ret

I den danske lovgivning opereres der i vidt omfang med aldersgrænser i forskellige

sammenhænge. Bestemmelsen i direktivforslaget er i sin nuværende form så elasti-

ske, at det ikke kan udelukkes, at Danmark vil kunne komme i en situation, hvor

Kommissionens og EU-Domstolens opfattelse af, hvornår en aldersgrænse er fast-

sat efter objektive og rimeligt begrundede kriterier, og hvad der er et legitimt for-

mål, ikke nødvendigvis vil være sammenfaldende med den danske opfattelse.

På den baggrund vurderes det, at i det omfang alder skal være omfattet af direkti-

vet, skal direktivforslaget være mere præcist i form af angivelser af områder, der

kan undtages helt fra direktivet.

Direktivforslaget indeholder desuden en særlig bestemmelse om ligebehandling af

mennesker med handicap. Artiklen skal sikre reel og lige adgang for mennesker

med handicap til social beskyttelse, sociale goder, sundhedsydelser og uddannelse

samt adgang til varer og tjenesteydelser, herunder boliger og transport, som er til-

gængelige for offentligheden. Denne forpligtelse er begrænset, i det omfang den

ville medføre en uforholdsmæssig stor byrde eller vil kræve grundlæggende æn-

dringer inden for de pågældende områder. Artiklen er uklar, hvilket gør det vanske-

ligt at afgrænse bestemmelsens omfang. Eksempelvis fremgår det af artiklen, at

medlemsstaterne kan foretage ”rimelig tilpasning” for at sikre gennemførelsen af

rettighederne, så længe disse ikke medfører ”uforholdsmæssig stor byrde”.

Der er taget udgangspunkt i det oprindelige fremsatte direktivforslag som grundlag

for de juridiske overvejelser på de enkelte ressortministeriets område, som beskri-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ves nærmere nedenfor, da forhandlingerne fortsat ikke har ført til nye konkrete

tekstforslag, som alle medlemmer er enige om.

Social- og Integrationsministeriets område

Det må overordnet antages, at aldersbestemmelser i forhold til Social- og Integrati-

onsministeriets område er objektivt og rimeligt begrundet i et legitimt formål og

derfor ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand. Når en endelig direktiv-

tekst foreligger, vil regeringen på baggrund af denne vurdere, hvorvidt der måtte

være behov for ændringer som følge af vedtagelse af direktivforslaget. Det gælder

for eksempel serviceydelser efter serviceloven.

Handicap

Serviceloven indeholder en del bestemmelser om tilbud til personer med handicap,

herunder bestemmelser om positiv særbehandling i form af kompensation for at

sikre reel ligestilling. Følgende bestemmelsers relation til direktivforslaget vurde-

res at skulle undersøges nærmere.

Kompensation for merudgifter

§§ 41 og 100 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at yde dæk-

ning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer under fol-

kepensionsalderen med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til per-

soner med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov

om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen.

Ledsageordning

§ 97 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelserne at tilbyde 15 timers

ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, dog således at al-

dersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2 foreskriver, at

personer, der er visiteret til 15 timers ledsagelse om måneden ved det fyldte 67. år

bevarer denne ret efter det fyldte 67. år.

Beskyttet beskæftigelse

§ 103 i lov om social service pålægger kommunalbestyrelsen at tilbyde beskyttet

beskæftigelse til personer under folkepensionsalderen, som på grund af betydelig

nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan

opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som

ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning.

Beskyttet beskæftigelse adskiller sig fra beskæftigelse efter reglerne på Beskæfti-

gelsesministeriets område ved at blive betragtet som en social foranstaltning. Dette

indebærer bl.a., at personer i beskyttet beskæftigelse ikke har krav på at modtage

feriepenge og sygedagpenge mv. i lighed med personer på det ordinære arbejds-

marked.

Botilbud

For botilbud til længerevarende ophold for personer med betydelig og varigt nedsat

fysisk eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 108 er der ikke fastsat reg-

ler om specifikke indretningskrav i lovgivningen, men botilbuddet skal være tilpas-

set formålet.

For almene ældreboliger, herunder boliger der udlejes til mennesker med handicap,

er der derimod fastsat specifikke indretningskrav i lovgivningen, f.eks. at hver bo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lig skal være forsynet med selvstændigt toilet og bad. Det generelle billede er, at

almene ældreboliger har en højere boligstandard end de længerevarende botilbud

efter servicelovens § 108.

Handleplaner

§ 141 i lov om social service forpligter kommunalbestyrelsen til at skønne, om det

er hensigtsmæssigt at tilbyde at udarbejde en handleplan for indsatsen, når der ydes

hjælp til personer under folkepensionsalderen efter lovens afsnit 5.

Ældre

Generelt gives hjælp til ældre borgere i Danmark på baggrund af en behovsvurde-

ring og dermed ikke på baggrund af aldersafgrænsning eller anden afgrænsning, så-

som køn, etnisk oprindelse eller økonomisk formåen. Kommunalbestyrelsen skal

eksempelvis tilbyde personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet til borgere, som på

grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller

særlige sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Kommunalbestyrel-

sen skal i den forbindelse træffe afgørelse om tildeling af hjælpen på baggrund af

en konkret, individuel vurdering.

Forebyggende hjemmebesøg

Serviceloven forpligter kommunerne til at tilbyde forebyggende hjemmebesøg

mindst 1 gang om året til alle over 75 år. Kommunalbestyrelsen kan vælge at und-

tage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp, fra ordnin-

gen om forebyggende hjemmebesøg.

Indhentelse af samtykke fra børn over 15 år

Af § 52, stk. 3, nr.

fremgår det, at kommunerne i forbindelse med anbringelse

uden for hjemmet skal indhente samtykke fra forældremyndighedsindehaveren og

fra den unge, hvis denne er over 15 år. Er der tale om børn under 15 år, vil der så-

ledes ikke være krav om, at den pågældende har givet samtykke til den iværksatte

foranstaltning.

Klagereglerne

Med Barnets Reform, som

trådte

i kraft den 1. januar 2011,

blev

aldersgrænsen for

partsstatus og klageadgang

fastsat til

12 år for samtlige afgørelser om foranstalt-

ninger efter serviceloven, der vedrører børn og unge.

Et af hensynene bag aldersgrænsen er ikke at pålægge børn og unge et for stort an-

svar, da det er samfundet, der har ansvaret for, at børn og unge får den nødvendige

hjælp.

Efterværn

Efter serviceloven § 76 kan kommunalbestyrelsen tilbyde støtte til unge mellem

18-22 år, når det må anses for af væsentlig betydning for unges behov. Der er på

nuværende tidspunkt tale om, at der bliver foretaget en vurdering af barnets behov

for yderligere støtte fra det fyldte 18. år i hvert enkelt tilfælde. Med Barnets Re-

form, som trådte i kraft den 1. januar 2011, vil alle børn og unge, der er tvangsan-

bragt frem til det 18. år, have ret til at få efterværn.

Tilbuddene efter § 76 ophører ved det fyldte 23. år. I flere situationer vil der imid-

lertid være mulighed for, at der kan iværksættes en foranstaltning efter voksenreg-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lerne i serviceloven som eksempelvis § 85, der bl.a. vedrører hjælp, omsorg og

støtte i tilfælde af psykiske, fysiske eller sociale problemer.

Folkepension, førtidspension mv.

Kontantydelser er:



Lov om højeste, mellem, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.



Lov om social pension



Lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag



Lov om en børnefamilieydelse

For disse ydelser gælder, at retten til ydelser er afhængig af, at den enkelte har op-

nået myndighedsalderen på 18 år eller pensionsalderen på 65 år. Det må antages, at

aldersbestemmelser i forhold til disse ydelser er objektivt og rimeligt begrundet i et

legitimt formål og derfor ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand.

Repatrieringsloven

I repatrieringsloven er størrelsen af den støtte til repatriering, der kan udbetales til

en udlænding, der ønsker at vende tilbage til sit hjemland eller tidligere opholds-

land, knyttet til en aldersgrænse på 18 år.

Repatrieringsloven indeholder endvidere aldersgrænser for så vidt angår mulighe-

den for at opnå reintegrationsbistand, som er knyttet til en antagelse om manglende

muligheder for at skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet på grund af alder

og f.eks. helbredsforhold. Disse aldersgrænser er således udtryk for positiv særbe-

handling.

Lov om etnisk ligebehandling

Lov nr. 374 af 28. maj 2003 om etnisk ligebehandling indeholder et forbud mod di-

rekte og indirekte forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse uden

for arbejdsmarkedet. Loven baserer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF.

Loven indeholder forbud mod direkte og indirekte forskelsbehandling. Lovens for-

bud mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed, for så

vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sundhedspleje, sociale go-

der, uddannelse samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser, herunder

bolig, der er tilgængelige for offentligheden. Forbuddet mod forskelsbehandling

gælder endvidere for medlemskab af og deltagelse i en organisation, hvis medlem-

mer udøver et bestemt erhverv, samt de fordele, sådanne organisationer giver med-

lemmerne. Loven gælder ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race

Lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv., jf. lovbekendtgørelse

nr. 626 af 29. september 1987, som ændret ved lov nr. 433 af 31. maj 2000, inde-

holder et forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv. inden for erhvervs-

mæssig eller almennyttig virksomhed. Det er ifølge denne lov forbudt på grund af

en persons race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle ori-

entering at nægte at betjene den pågældende på samme vilkår som andre eller at gi-

ve en person adgang på samme vilkår som andre til sted, forestilling, udstilling,

sammenkomst eller lignende, der er åben for almenheden. Overtrædelse af denne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

lov straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Den nævnte lov omfatter ikke

forskelsbehandling på grund af handicap eller alder, og loven omfatter endvidere

ikke uagtsomme forhold.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters område

Almene boliger

Almene familieboliger er åbne for alle befolkningsgrupper.

Man skal være fyldt 15 år for at kunne blive opnoteret på venteliste til en ledig bo-

lig. Denne aldersgrænse er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt formål. Be-

stemmelsen udgør derfor ikke forskelsbehandling i direktivets forstand.

Herudover er der fastsat regler om boliger specielt for unge og ældre samt handi-

cappede (almene ungdomsboliger og almene ældreboliger). Der er her tale om at

stille boliger til rådighed for grupper med et særligt boligbehov - dvs. positiv sær-

behandling.

Der findes ikke regler, der udgør diskrimination eller forskelsbehandling i direkti-

vets forstand.

Privat udlejningsbyggeri

Der er ikke i lejelovgivningen fastsat bestemmelser om udlejningskriterier og ven-

telister. I privat udlejningsbyggeri bestemmer ejeren derfor i kraft af ejendomsret-

ten, hvem boligerne skal udlejes til, idet dog loven om forbud mod forskelsbehand-

ling på grund af race m.v. sætter bestemte grænser herfor.

Der findes ikke regler for udlejning af private boliger, der udgør diskrimination el-

ler forskelsbehandling i direktivets forstand.

Beskæftigelsesministeriets område

Arbejdsløshedsforsikringslovgivningen, sygedagpengeloven og kontanthjælps-

lovgivningen indeholder aldersgrænser på en lang række områder i relation til er-

hvervelse af ret til f.eks. arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge m.v. F.eks. ophø-

rer retten til arbejdsløshedsdagpenge/efterløn, når en person når folkepensionsalde-

ren.

Ligeledes findes der aldersbestemmelser i efterlønsordningen, i de særlige ungereg-

ler samt i reglerne om medlemskab/optagelse i en arbejdsløshedsforsikringsord-

ning.

Lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

Forskelsbehandlingsloven indeholder et forbud mod direkte og indirekte forskels-

behandling på grund af en række kriterier, bl.a. race og etnisk oprindelse, religion

eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering på arbejdsmarkedet. Loven base-

rer sig bl.a. på EU-direktiv 2000/43/EF og EU-direktiv 2000/78/EF.

Lønmodtagere og ansøgere til ledige stillinger er beskyttet mod forskelshandling i

forbindelse med ansættelse, under ansættelsen, i forbindelse med afskedigelse, for-

flyttelse, forfremmelse og med hensyn til løn og arbejdsvilkår. En arbejdsgiver må

ikke forskelsbehandle ansatte med hensyn til adgang til erhvervsmæssig videreud-

dannelse, omskoling, m.v. Loven gælder for både arbejdsgivere, for enhver, der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed og for enhver, der anviser beskæfti-

gelse.

Loven indeholder en pligt for arbejdsgiveren til at foretage hensigtsmæssige tilpas-

ninger i betragtning af de konkrete behov for at give personen med handicap ad-

gang til beskæftigelse. Pligten til at foretage tilpasninger må imidlertid ikke være

urimelig byrdefuld for arbejdsgiveren. Hvis byrden lettes i tilstrækkeligt omfang

gennem offentlige foranstaltninger, anses byrden ikke for at være uforholdsmæssig

stor.

Arbejdsløshedsforsikring

Arbejdsmarkedsstyrelsen har vurderet, at aldersgrænserne i arbejdsløshedsforsik-

ringsloven ikke umiddelbart udgør et problem i forhold til direktivet. Det forudsæt-

ter, at de aldersbestemte regler i arbejdsløshedsforsikringsloven kan undtages fra

begrebet forskelsbehandling efter artikel 2, stk. 6, og ikke er omfattet af anvendel-

sesområdet som beskrevet i artikel 3, stk. 1, litra a-b).

For at blive optaget som medlem i en dansk i a-kasse er det en betingelse, at man er

fyldt 18 år og ikke er mindre end 2 år fra folkepensionsalderen. Hvis man har gen-

nemført en uddannelse, der giver grundlag for optagelse i en a-kasse, kan man op-

tages som medlem, selv om man ikke er fyldt 18 år. Medlemskabet af en a-kasse

ophører ved udgangen af den måned, hvor man når folkepensionsalderen.

Det er en betingelse for ret til arbejdsløshedsdagpenge, at man er medlem af en a-

kasse. Hvis man ikke opfylder aldersbetingelserne for ret til medlemskab, kan man

derfor heller ikke få arbejdsløshedsdagpenge.

Arbejdsskadelovgivningen

Bestemmelser, der relaterer sig til handicapkriteriet

Erstatning samt godtgørelse efter lov om Arbejdsskadesikring fastsættes på grund-

lag af arbejdsskadens følger. Dette betyder, at erstatningen kan nedsættes eller efter

omstændighederne bortfalde, hvis tilskadekomnes aktuelle lægelige og sociale si-

tuation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. Der ydes således ikke

fuld erstatning, når tilskadekomnes helbredsmæssige og/eller erhvervsevne allerede

var nedsat før skaden. Der ydes heller ikke fuld erstatning, når den forudbestående

sygdom med sikkerhed på et senere tidspunkt ville have medført i det væsentlige

de samme følger, selvom skaden ikke var sket.

Følgerne af forudbestående skader eller handicap kan have betydning for erstat-

ningsudmålingen, og der kan ske fratræk i erstatningen, såfremt det er dokumente-

ret, at hele eller dele af det varige mén/tab af erhvervsevne skyldes andre forhold

end arbejdsskadens følger. Det bemærkes, at handicappede kompenseres økono-

misk efter anden social lovgivning.

Bestemmelser, der relaterer sig til alderskriteriet

I relation til ménerstatningen, som er en økonomisk kompensation for en tilskade-

komnes varige ikke-økonomiske følger, nedsættes godtgørelsen med en procent for

hvert år, tilskadekomne er ældre end 39 år ved arbejdsskadens indtræden (tilskade-

komne er fyldt 40 år ved arbejdsskadens indtræden). Godtgørelsen nedsættes dog

ikke yderligere efter det fyldte 69. år. Baggrunden, for at det er valgt at lade godt-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gørelsen nedsætte for ældre personer, er, at ældre personer ikke skal leve så længe

med det varige mén som yngre personer. Reglen om nedsættelse af godtgørelse er

baseret på statistiske oplysninger om den normale forventede restlevetid for en per-

son med en given alder.

I relation til erstatning for tab af erhvervsevne er hovedreglen, at erstatning for tab

af erhvervsevne er en løbende erstatning. Den løbende erstatning skal i nogle sager

(tab af erhvervsevne på mindre end 50 procent) og kan i andre sager omsættes til et

engangsbeløb (kapitalbeløb). Kapitaliseringsfaktorerne fastsættes efter aktuarmæs-

sige principper. Dette betyder, at kapitaliseringsbeløbet er forskelligt i forhold til

alder, således at det udbetalte kapitalbeløb er mindre jo ældre tilskadekomne er.

Beskæftigelsesindsatsen

Adskillige ordninger under beskæftigelseslovgivningen har snæver sammenhæng

med f.eks. folkepensionsalderen og retten til førtidspension. F.eks. bortfalder retten

til fleksjob ved tilkendelse af førtidspension eller opnåelse af folkepensionsalderen.

Retten til f.eks. fleksjob bortfalder, når retten til andre støtte-/sikringsordninger

(kan) opnås. Afgrænsningen er således ikke i regelsættet knyttet direkte til spørgs-

målet om alder/handicap, men til om anden ydelse kan opnås.

Derudover indeholder beskæftigelsesindsatsen (lov om en aktiv beskæftigelsesind-

sats) en række målgruppeafgrænsninger, som knytter sig til alder eller handicap

(begrænsninger i arbejdsevnen). Der kan opstilles følgende (foreløbige) liste over

beskæftigelsesrelaterede ordninger, der indeholder bestemmelser – direkte eller in-

direkte – om alder/handicap:

Ordning

Fleksjob

Afgrænsning

Væsentlig og mere end midlertidig begrænsning

i arbejdsevnen. Ophører ved folkepensionsalde-

ren.

Forudsætter førtidspension (som kræver væsent-

lig og varig begrænsning i arbejdsevnen).

Væsentlig begrænsning i arbejdsevnen med mu-

lighed for selvforsørgelse ved f.eks. skift af er-

hvervsområde. Revalideringsydelse er subsidiær

ift. alle andre former for forsørgelse.

Varig og betydelig psykisk/fysisk funk-

tionsnedsættelse.

Dagpenge-, kontant- og starthjælpsmodtagere

over 55 år med mindst et års ledighed kan blive

ansat med et særligt højt løntilskud, såfremt de

selv finder arbejde i en privat virksomhed. Ord-

ningen bygger på objektive kriterier, og løntil-

skuddet kan gives i max 6 måneder.

Forsikrede ledige, som efter det fyldte 55. år mi-

ster retten til dagpenge på grund af dagpengepe-

riodens udløb, har ret til ansættelse i et seniorjob

Løntilskud til førtids-

pensionister (skåne-

job)

Revalidering

Personlig assistance til

handicappede (kom-

pensationsloven)

Løntilskud til over 55-

årige

Seniorjob

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Løntilskud til elev-

/lærlingeforløb (LAB

§ 51, stk. 3, nr.2)

i kommunen. Seniorjobbet ophører, når personen

når alderen, hvor personen kan gå på efterløn.

Personer med omfattende psykiske, fysiske eller

sociale problemer, der kun kan yde en meget be-

grænset arbejdsindsats.

Fleksjob

Hvis alderskriteriet i direktivforslaget skal forstås således, at man kan fastsætte en

aldersgrænse ud fra objektive kriterier - f.eks. at folkepensionsalderen er 65 år for

alle - og at forskellige ydelser ophører (for alle), når de opnår folkepensionsalderen

(fordi pensionen så træder i stedet), så er det Arbejdsmarkedsstyrelsens vurdering,

at der ikke er udgifter ift. fleksjobordningen ved direktivforslaget. Dog skal det

nævnes, at der er det særlige forhold knyttet til fleksjobordningen, at fleksjob ophø-

rer ved 65 år, selvom man i øvrigt kan fortsætte på det ordinære arbejdsmarked ef-

ter 65 år. Umiddelbart er det vurderingen, at heller ikke dette har betydning i for-

hold til direktivforslaget, da man ikke mister retten til at arbejde, og derfor stadig er

ansat hos arbejdsgiveren, indtil man bliver afskediget. Når et fleksjob ophører, er

det således kun arbejdsgiveren, der mister retten til en ydelse/tilskud.

Mht. handicapkriteriet i fleksjobordningen er det endvidere umiddelbart vurderin-

gen, at direktivets bestemmelser om handicap ikke giver problemer, da det fortsat

må være muligt at afgrænse en ordning til nogle bestemte handicap/et væsentlig-

hedskriterium, som så omfatter alle borgere. Også ud fra den betragtning er det op-

fattelsen, at der ikke er udgifter til fleksjobordningen ved direktivforslaget.

Reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv

I relation til reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv

m.v. gælder, at personer med handicap som udgangspunkt er omfattet af den ordi-

nære beskæftigelsesindsats. Er der behov for kompensation for den nedsatte ar-

bejdsevne, er der regler i lov om kompensation til mennesker med handicap m.v.

om fortrinsadgang, personlig assistance til handicappede i erhverv og om isbryder-

ordningen. Her er de væsentligste regler reglerne om personlige assistance, der kan

ydes til ledige, lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, som på grund af

en varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse har behov for særlig

personlig bistand.

Formålet med reglerne om kompensation til mennesker med handicap i erhverv er

at give personer med handicap kompensation for handicappet, således at disse per-

soner bliver ligestillet med personer uden handicap og dermed får samme mulighe-

der for erhvervsudøvelse.

Umiddelbart er det vurderingen, at det også i denne sammenhæng ikke er i strid

med direktivforslaget at afgrænse en ordning ud fra et væsentlighedskriterium, som

omfatter alle borgere. Det er derfor vurderingen, at der ikke er udgifter ift. ordnin-

gen om kompensation til mennesker med handicap i erhverv ved direktivforslaget.

Kontanthjælp

På kontanthjælpsområdet sondres i dag imellem personer under 25 år og personer

på 25 år og derover. Kontanthjælpsmodtagere under 25 år modtager en særlig un-

gesats, der tager udgangspunkt i SU-satserne, hvorimod personer på 25 år og der-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

over modtager en højere sats, der oprindelig var en funktion af dagpengemaksi-

mum. Grænsen på 25 år er politisk bestemt og begrundes i ”den sædvanlige uddan-

nelsesalder”. Grænsen for ungesatserne har tidligere været lavere.

Bestemmelsen i art. 6, 1. pkt., i direktivet angiver, at forskelsbehandlingen kan ret-

færdiggøres ud fra tre kriterier 1) den skal være objektivt retfærdiggjort ud fra et

legitimt mål, 2) den skal være passende og 3) den skal være nødvendig. Indholdet

af disse tre kriterier vil i sidste ende bero på en fortolkning hos EU-domstolen. Det-

te er ikke uproblematisk, da EU-domstolen i andre sammenhænge har pålagt en

meget snæver fortolkning af lignende proportionalitetshensyn. Der er således en vis

risiko for, at den aldersafgrænsning, der politisk er fastsat i kontanthjælpssystemet,

vil blive underkendt, fordi de ikke lever op til de tre kriterier, der er opregnet i be-

stemmelsen, og derfor vil blive betragtet som udtryk for diskrimination.

Sygedagpenge

På sygedagpengeområdet er der som udgangspunkt ikke nogen aldersbegrænsning

for udbetalingen af sygedagpenge. Der er dog en aldersbegrænsning mht. varig-

hedsbegrænsningen, dvs. spørgsmålet om, i hvor lang tid, der kan udbetales syge-

dagpenge. Mens udbetaling af sygedagpenge som udgangspunkt ophører, når der er

udbetalt sygedagpenge i 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder, ophører

sygedagpengene for personer, der har nået folkepensionsalderen, når der er udbetalt

sygedagpenge i mere end 26 af de forudgående 12 kalendermåneder. Der er desu-

den ikke de samme forlængelsesmuligheder som for den øvrige personkreds.

Begrundelsen herfor er, at der er adgang til en anden forsørgelsesydelse, nemlig

folkepensionen. Det ville være uhensigtsmæssigt, hvis man ved at sygemelde sig

før folkepensionen kunne sikre sig en langt højere ydelse i en årrække.

Integrationsloven

Integrationsloven indeholder aldersgrænser for så vidt angår tilbud om introdukti-

onsprogram, som retter sig mod voksne mennesker og iværksættes med henblik på

at skabe mulighed for selvforsørgelse. Aldersgrænsen knytter sig til myndighedsal-

deren, men introduktionsprogrammet kan også efter en konkret vurdering tilbydes

til uledsagede mindreårige asylansøgere. Disse aldersgrænser findes objektivt og

rimeligt begrundet.

Integrationsloven indeholder endvidere enkelte bestemmelser om særlige tilbud og

tilskudsordninger, som kan iværksættes i forhold til bestemte aldersgrupper. Disse

bestemmelser er begrundet i behovet for en særlig indsats i forhold til disse alders-

grupper med henblik på at hjælpe de pågældende i uddannelse eller beskæftigelse.

Bestemmelserne er således udtryk for positiv særbehandling.

Kulturministeriets område

Der findes ikke på Kulturministeriets område love, der indebærer direkte diskrimi-

nation af mennesker som følge af religion eller tro, handicap, alder eller seksuel

orientering.

Ophavsretsloven

Der er foreskrevet positiv særbehandling af blinde,

svagtseende, døve og taleli-

dende samt personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at

læse trykt tekst, fx

ordblinde, i ophavsretsloven, jf. § 17. Ifølge bestemmelsen er

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

det tilladt at gengive og sprede eksemplarer af udgivne værker til brug for

ovennævnte, når gengivelsen og de spredte eksemplarer er særligt til bestemt

til brug for disse personer.

Sundhed og Forebyggelsesministeriets område

Spørgsmål om især alder er reguleret i en række sammenhænge i sundhedslovgiv-

ningen. Som eksempler kan nævnes bestemmelserne vedr. mindreåriges adgang til

at samtykke til behandling og aktindsigt (Sundhedslovens § 17), adgangen til at op-

rette livstestamenter (Sundhedslovens § 26), transplantation fra levende og afdøde

personer (Sundhedslovens §§ 52 og 53), reglerne vedr. valg af sikringsgruppe og

praktiserende læge (Sundhedslovens §§ 58 og 59), gratis tandpleje til børn og unge

under 18 år, en række alderskrav i forbindelse med vaccinations- og screeningspro-

grammer (f.eks. i forbindelse med influenzavaccine, HPV-vaccine og screening for

brystkræft og livmoderhalskræft) og tilskud til psykologhjælp for visse aldersgrup-

per i forbindelse med angst og depression.

Det er overordnet vurderingen, at aldersbestemmelserne i sundhedslovgivningen er

objektivt og sagligt begrundet i legitime og faglige hensyn. Det kan dog ikke på

nuværende tidspunkt udelukkes, at der vil kunne blive behov for ændringer heri

som følge af en vedtagelse af direktivforslaget.

I forhold til direktivudkastets forbud mod diskrimination på grund af seksuel ori-

entering bemærkes, at ifølge Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 768 af 10. juli

2008 om sikkerhed ved bloddonation skal blodbankerne forud for tapning af hu-

mant blod undersøge, om donor er egnet til donation efter kriterier nævnt i bilag 2

til bekendtgørelsen. Et af disse kriterier er seksuel adfærd, og dette kan indebære

udelukkelse af donorer "som på grund af deres seksuelle adfærd er udsat for stor ri-

siko for at påføre sig alvorlige smitsomme sygdomme, der kan overføres med blo-

det".

Begrundelsen for kravene i bekendtgørelsen er dels at sikre bloddonorer bedst mu-

ligt mod komplikationer ved tapning, dels at opnå bedst mulig sikkerhed ved an-

vendelse af lægemidler, der er fremstillet af humant blod. For at opnå det-

te udelukkes personer, hvor der er en potentiel risiko for overførsel af infektion

med blodet.

Bekendtgørelsen er gennemførelse af direktiv 2004/33/EF.

Fødevareministeriets område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser indenfor Fødevareministeriets om-

råde.

Det kan dog nævnes, at der i Fødevareministeriets lovgivning findes visse regler,

som indeholder krav om, at en ansøger skal have en vis alder for at få del i et gode

eller lignende. Der kan til eksempel være tale om den såkaldte "Yngre jordbruger-

ordning", hvor en ansøger bl.a. skal være under 40 år for at kunne opnå de særligt

gunstige lån, som er omfattet af ordningen. Men sådanne eksempler, hvor der er

fastsat særlige alderskriterier i national lovgivning på Fødevareministeriets område,

er ikke i strid med direktivforslaget, idet kriterierne er objektive, sagligt begrundet

og proportionelle, jf. forslagets artikel 2, stk. 6.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Klima-, Energi- og Bygningsministeriets område

Indenfor Klima- , Energi- og Bygningsministeriets ressort vil direktivet kunne in-

debære et øget krav om tilgængeliggørelse af byggeriet. Det er dog på nuværende

tidspunkt ikke klart i hvilket omfang og for hvilke dele af byggeriet, direktivet vil

være gældende. Efter Klima-, Energi- og Bygningsministeriets opfattelse kan der

både være tale om tiltag i forhold til nybyggeri og i det eksisterende byggeri.

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet vurderer, at de gældende regler for nybyg-

geri og ombygninger i form af byggeloven og bygningsreglementets bestemmelser

lever fuldt op til direktivforslagets målsætninger for tilgængelighed for mennesker

med handicap. Såfremt direktivet indebærer, at der skal ske væsentlige tilpasninger

i forhold til tilgængelighed i den eksisterende bygningsmasse, viser beregninger, at

det vil kunne blive forholdsvis omkostningsfuldt set i relation til omfanget af de

krævede tiltag.

Direktivets konsekvenser for ministeriets ressortområde vil således være afhængige

af de endelige formuleringer af direktivteksten, især i forbindelse med krav om til-

gængelighed til den eksisterende bygningsmasse. Dette indebærer, at direktivets

virkefelt i forhold til bygningsmassen, samt omfanget og tidshorisonten for tilgæn-

geliggørelse af det eksisterende byggeri, vil have stor betydning for omkostnings-

niveauet for såvel offentlige som private bygningsejere.

Erhvervs- og Vækstministeriets område

Finanstilsynet har oplyst, at det fremgår af nr. 15 i præambel teksten, at "Inden for

bank- og forsikringsvirksomhed og i forbindelse med andre finansielle tjenester

anvendes der aktuarmæssige faktorer og risikofaktorer i tilknytning til handicap og

alder. Dette bør ikke betragtes som forskelsbehandling, hvis de pågældende fakto-

rer må anses for at være afgørende for risikovurderingen".

Faktorerne baseret på handicap og alder er her baseret på faglige vurderinger og er

ikke udtryk for forskelsbehandling. Hvis det ønskes, at Finanstilsynet skal have an-

svaret for og derved føre tilsyn med, at der alene anvendes aktuarmæssige faktorer

og risikofaktorer i tilknytning til handicap og alder, som anses for afgørende for ri-

sikovurderingen, således at usaglig forskelsbehandling undgås, skal der indarbejdes

en lovhjemmel hertil i den finansielle lovgivning

Frekvensloven

Frekvensloven fastsætter regler om adgangen til at anvende frekvenser. Loven har

ikke forskellige regler for anvendelse af frekvenser afhængig af brugeren - regler-

nes forskellighed beror i stedet på den konkrete frekvensanvendelse. Det betyder,

at nogle former for frekvensanvendelse er fritaget for krav om tilladelse - det gæl-

der så i givet fald alle brugere, der anvender de pågældende frekvenser. På nogle

områder forudsætter anvendelsen af frekvenser, at man har bestået en prøve - det

gælder på det maritime område, luftfartsområdet og radioamatørområdet. Da der er

tale om skriftlige prøver, kan det være vanskeligt for f.eks. en svært synshandicap-

pet radioamatør at gå til prøve.

Derfor giver loven mulighed for at fastsætte regler om afholdelse af særlige prøver

for brugere med et handicap. Hjemlen er udnyttet, ligesom muligheden for afhol-

delse af sådanne specialprøver med jævne mellemrum udnyttes.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bekendtgørelse om digitale radio- og tv-tjenester (hjemmel i teleloven og tv-

standardloven)

Bekendtgørelsen fastsætter en række regler, der sikrer modtagelsen af digita-

le radio- og tv-tjenester. I forbindelse med den nye teledirektivpakke fra 2009 er

reglerne blevet revurderet, herunder i forhold til handicappede lyttere og seere.

Vurderingen er, at reglerne i deres nuværende form er tilstrækkeligt rummelige og-

så i forhold til denne seergruppe. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være be-

hov for ændringer i forbindelse med implementeringen af ligebehandlingsdirekti-

vet.

R&TTE-loven (lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold)

R&TTE-loven fastsætter regler til markedsføring og brug af udstyr, der indeholder

elektriske og elektroniske komponenter. Loven skelner således alene på baggrund

af brugerens funktion i den konkrete situation - det vil sige brugeren som fabrikant,

ansvarlig for markedsføring, almindelig bruger etc. Der vurderes derfor ikke umid-

delbart at være behov for ændringer i forbindelse med implementeringen af ligebe-

handlingsdirektivet.

Regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold

Forslaget til ligebehandlingsdirektiv synes ikke at give anledning til ændring af

regler om forsyningspligt eller slutbrugerforhold.

Der er både i den gældende lov om konkurrence og forbrugerforhold på telemarke-

det og i bekendtgørelse nr. 701 af 26. juni 2008 om forsyningspligtydel-

ser (forsyningspligtbekendtgørelsen) særregler om adgang til elektroniske kommu-

nikationsnet og -tjenester for personer med handicap. Eksempelvis er der i forsy-

ningspligtbekendtgørelsen regler om etablering af en teksttelefonitjeneste med til-

hørende formidlingscentral samt nummeroplysning og automatisk gennemstilling

til reduceret pris for nærmere afgrænsede grupper af handicappede. Disse forsy-

ningspligtregler er baseret på direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerret-

tigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester. Særreg-

lerne for personer med handicap udgør "særforanstaltninger" og er derfor i over-

ensstemmelse med ligebehandlingsdirektivets forslag til artikel 5, der tillader "Po-

sitiv særbehandling og særforanstaltninger".

Det bemærkes i øvrigt, at der er vedtaget en ny lov om elektroniske kommunikati-

onsnet og -tjenester (lov nr. 169 af 3. marts 2011), der bl.a. implementerer en ræk-

ke særbestemmelser vedr. personer med handicap, jf. direktiv 2009/136/EF om

ændring af bl.a. direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i for-

bindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester mv.

Justitsministeriets område

Forslaget ses umiddelbart at berøre følgende regler inden for Justitsministeriets

område:

De i straffeloven og retsplejeloven (vedrørende behandlingen af straffesager) inde-

holdte bestemmelser med aldersgrænser mv. omfattes ikke af direktivforslagets an-

vendelsesområde, jf. forslaget til artikel 3, stk. 1.

For så vidt angår udlændingeområdet lægges til grund, at det fremgår af direktiv-

forslaget, at det ikke omfatter udlændingeområdet, jf. artikel 3, stk. 5. I sin nuvæ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rende form kan bestemmelsen dog forstås således, at det kun er reglerne

muligheden

for at indrejse og opholde sig i medlemsstaten, der falder uden for

direktivet. Formuleringen bør derfor præciseres, så det klart fremgår, at også de be-

tingelser, som tredjelandsstatsborgere og statsløse personer

opholder sig på i med-

lemsstaten,

falder uden for direktivet. Det bør ligeledes sikres, at "betingelser ved-

rørende ophold" også omfatter udvisning, afvisning og udrejse.

Samlet set vurderes forslaget ikke at have konsekvenser indenfor Justitsministeriets

område.

Ministeriet for Børn- og Undervisnings område

Forbud mod diskrimination for alder

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination pga. alder skal

Mi-

nisteriet for Børn- og Undervisning

gøre opmærksom på, at der i love og be-

kendtgørelser findes alderskrav og aldersbegrænsninger. Som eksempler kan især

nævnes bestemmelser, der udgør kriterier for udløsning af statstilskud for eleverne

på skoler:



§ 13, stk. 1, Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndar-

bejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr.

689 af 22. juni 2011,

in-

deholder krav til minimums- og maksimumsalder for elever på folkehøjskoler,

ungdomshøjskoler, efterskoler og husholdningsskoler.

§ 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 702 af 30. juni 2008, om tilskud til friskoler og

private grundskoler m.v., indeholder minimums- og maksimumsalder for, at

elever kan indgå i opgørelsen af skolens elevtal og dermed få statstilskud.

Ved lov nr. 1570 af 21. december 2010 blev det vedtaget, at Under-

visningsministeren (nu Børne- og Undervisningsministeren) fastsætter

regler om, at kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pen-

sion, og som ikke eller kun i mindre omfang har en arbejdsmarkedstil-

knytning, skal yde en deltagerbetaling, der er højere end den almindelige

deltagerbetaling. Loven vedrører AVU og gymnasiale uddannelser tilrette-

lagt som enkeltfag. Kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetin-

get pension, og som har en videregående uddannelse, skal ikke betale den

forhøjede deltagerbetaling, men den fulde deltagerbetaling som alle andre

kursister med videregående uddannelse.



Forbud mod diskrimination for religion eller tro

For så vidt angår direktivudkastets forbud mod diskrimination p. g. a. religion eller

tro skal

Ministeriet for Børn- og Undervisning

gøre opmærksom på, at de frie

grundskoler som udgangspunkt selv beslutter, hvilke elever skolen vil optage. Det

fremgår dog af bemærkningerne til L 105, folketingssamling 2004-05 (2. samling),

at: "De frie grundskoler er omfattet af lov om etnisk ligebehandling og lov om in-

korporering af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Skolerne må såle-

des ikke forskelsbehandle på grund af race eller etnisk oprindelse, herunder i for-

bindelse med beslutningen om, hvem de vil have som elever. I øvrigt henvises til

bemærkningerne til forslag 3 nedenfor." Og af bemærkningerne til nr. 3 fremgår

det: "Det vil som følge heraf være i strid med bestemmelsen, hvis skolen i sin op-

tagelsespraksis udøver diskrimination på baggrund af køn eller etnisk oprindelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bestemmelsen vil derimod ikke afskære skoler, der bygger på en bestemt religiøs

overbevisning, fra kun at have elever med den samme religiøse overbevisning som

skolen eller kun at have elever, hvis forældre har den samme overbevisning som

skolen." Tilsvarende principper gælder for de frie kostskoler.

Forbud mod diskrimination af mennesker med handicap

For så vidt angår direktivforslagets forbud mod diskrimination af mennesker med

handicap, findes på ministeriets område en del regelsæt om tilskud til specialun-

dervisning og lignende, der foregår på de selvejende uddannelsesinstitutioner.

Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere forslagets konsekvenser på området, her-

under med hensyn til eventuelle merudgifter i form af krav om større tilskud til

mennesker med handicap.

På det frie skoleområde findes følgende tilskudsmuligheder til specialundervisning:

Efter friskolelovens § 3, stk. 1, nr. 1, skal en fri grundskole give specialunder-

visning og anden specialpædagogisk bistand til elever efter samme retningslin-

jer, som følger af folkeskolelovens § 3, stk. 2, 2. pkt. Ifølge friskolelovens § 11,

stk. 1, nr. 1, litra a og c, fastsættes der på finansloven af driftstilskudsbevillin-

gen et særligt tilskud til specialundervisning og til dækning af ekstraudgifter

til lærertimer, pædagogisk medhjælp, praktisk medhjælp, hjælpemidler og

befordring af elever med svære handicap.

I henhold til § 25, stk. 1, i lov om frie

kostskoler yder staten tilskud efter en fastsat takst til specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til skoler med et

samlet særligt undervisningstilbud. Endvidere afsættes der på de frie kostskolers

område på de årlige finanslove særlige tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er

godkendt af undervisningsministeren, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpe-

midler til elever med svære handicap, jf. § 25, stk. 2, i lov om frie kostskoler.

I det institutionelle lovgrundlag for ungdomsuddannelsesområdet findes der hjem-

ler til specialpædagogisk støtte.

Ligeledes findes der en støtteordning på de videregående uddannelser, jf. lov

nr. 210 af 1. marts 2007 med senere ændringer.

Forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

Lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne

(380 af 19/4/2011)

indeholder ikke regler om specialpædagogisk støtte. Der er hel-

ler ikke mulighed for at yde specialpædagogisk støtte hertil i henhold til lov om

specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser (lovbekendtgørelse nr. 210

af 1. marts 2007). Det må imidlertid forventes, at en gennemførelse af forslaget vil

kunne medføre krav om en tilsvarende ordning, som er gældende for de videregå-

ende uddannelser. Det vil især kunne blive aktuelt for den forberedende voksenun-

dervisning. For ordblindeundervisningen vil yderligere specialpædagogisk støtte

kun blive aktuelt i helt særlige tilfælde, f.eks. blinde ordblinde. Det fremgår af for-

slagets artikel 14 om sanktioner, at sanktionerne blandt andet kan bestå af betaling

af kompensation.

Ministeriet for Børn- og Undervisning

går ud fra, at sanktio-

nerne i artikel 14's forstand er indeholdt i dansk rets almindelige erstatningsregler.

Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

For så vidt angår Åben Uddannelse, hvor der ikke er nogen eksplicit hjemmel til

specialpædagogisk støtte, må en nærmere vurdering af problemstillingen imidlertid

bero på en nærmere redegørelse for direktivets rækkevidde i forhold til eksempel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vis den af Danmark undertegnede FN-konvention om rettigheder for personer med

handicap og en nærmere udredning af Åben Uddannelseslovens sammenhæng med

handicapkompenserende foranstaltninger i anden lovgivning.

SU-loven

Lov om statens uddannelsesstøtte, jf. lovbekendtgørelse

nr. 661 af 29. juni 2009

med senere ændringer,

indeholder to aldersgrænser vedrørende den studerende

selv, en 18 års grænse og en 20 års grænse.

Det er efter § 2, stk. 1, nr. 3, i SU-loven en betingelse for at få SU til ungdomsud-

dannelse, at den uddannelsessøgende er fyldt 18 år. Indtil dette tidspunkt er den

uddannelsessøgende omfattet af forældrenes forsørgelsespligt. Der kan tidligst gi-

ves SU fra begyndelsen af det kvartal, der følger efter den dato, hvor den uddannel-

sessøgende er fyldt 18 år.

For uddannelsessøgende, der søger SU til videregåen-

de uddannelser, gælder 18 års grænsen ikke, jf. SU-lovens § 2, stk. 3.

For uddannelsessøgende under 20 år i ungdomsuddannelser er satsen for SU

afhængig af forældrenes indkomst, og støtten udbetales som udgangspunkt

med satsen for hjemmeboende. Uddannelsessøgende over 20 år, samt alle

ud-

dannelsessøgende i videregående uddannelse får tildelt SU uafhængigt af forældre-

nes indkomst, og de får SU med satsen for hjemmeboende, hvis de er hjemmebo-

ende,

satsen for udeboende, hvis de er udeboende. Se § 8 i SU-loven.

Efter §

stk. 1, nr. 4, i SU-bekendtgørelsen, bekendtgørelse

nr. 455 af 8. juni

2009,

får udenlandske statsborgere, der sammen med deres forældre har taget fast

ophold i Danmark og ved indrejsen i landet ikke var fyldt 20 år, SU på samme be-

tingelser som danske statsborgere til uddannelser i Danmark. Man har ikke ønsket

at afskære personer, der i en så ung alder bosætter sig her i landet sammen med de-

res forældre, fra at få SU.

Handicaptillæg er et tillægsstipendium,

der gives sammen med SU-stipendium

og studielån eller sammen med slutlån

til uddannelsessøgende i videregående

uddannelse med varig funktionsnedsættelse. Tillægget blev indført

med virkning

fra den

1. august 2004.

Handicaptillægget gives til

studerende

på

videregående

uddannelser, der på grund af varige fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser

har meget betydelige begrænsninger i evnen til at påtage erhvervsarbejde.

Der gives endvidere tillægsstipendium og/eller supplerende lån til uddannel-

sessøgende, der er forsørgere, det vil sige, at de har deres eget barn under 18

år boende hos sig. Enlige forsørgere får det højeste tillægsstipendium mens

forsørgere, der bor sammen med en anden SU-modtager, får et lavere tillægs-

stipendium. Alle forsørgere har dog ret til supplerende lån.

Ordningerne

med handicaptillæg

og forsørgertillæg

giver ikke anledning til an-

dre bemærkninger end de allerede fremførte om SU vedr. aldersaspektet.

SVU-loven

I lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), jf. lovbekendtgørelse nr.

554 af

8. juni 2009,

findes der både øvre og nedre aldersgrænser. Baggrunden for SVU-

loven er at skabe rammer for de offentlige uddannelser på voksen- og efteruddan-

nelsesområdet, som sikrer, at voksne har adgang til at lære og udvikle kompetencer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gennem hele livet. Sigtet er at give voksne et økonomisk grundlag for at deltage i

undervisning på folkeskoleniveau, i gymnasial uddannelse og i videregående ud-

dannelse.

Det fremgår af § 2, stk.

nr. 1, i SVU-loven, at der gives SVU til uddannelsessø-

gende, der er i alderen fra 25 år

og indtil nået folkepensionsalder efter § 1 a i lov

om folkepension,

jf. dog stk. 2, hvorefter uddannelsessøgende, der er i alderen 20

og op til 25 år kan få SVU til forberedende voksenundervisning (FVU) og special-

undervisning for voksne. Endelig er der med hjemmel i § 2, stk. 6, fastsat regler

om, at aldersbetingelsen kan fraviges i forbindelse med jobrotation.

Skatteministeriets område

Skatteministeriets lovgivning indeholder ikke bestemmelser med det sigte at dis-

kriminere. Forslaget er imidlertid så bredt formuleret, at det umiddelbart kan med-

føre en del fortolkningsspørgsmål. Det oplyses, at skattelovgivningen indeholder

en række afgrænsninger i forhold til alder. Dette gælder både mht. forholdet

børn/voksne og ældre/pensionister, men også inden for disse kategorier, jf. børne-

familieydelsens tre satser (afhængig af alder), og det i sidste samling gennemførte

lovforslag om skattenedslag for seniorer, der fylder 64 år i 2010-16. Sidstnævnte

omfatter således ikke andre aldersgrupper, herunder personer, der allerede er fyldt

64 år.

Transportministeriets område

Individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede

Ordningen om individuel handicapkørsel i § 11 i lov om trafikselskaber gælder

kørsel til fritidsformål for svært bevægelseshæmmede. Hvis borgeren er svært be-

vægelseshæmmet, har man ret til at benytte ordningen. Personer med andet handi-

cap er ikke omfattet af denne ordning, men vil ofte være omfattet af andre ordnin-

ger. Den individuelle handicapkørsel kan kun benyttes til fritidsformål og ikke til

fx læge- eller tandlægebesøg. Der er en risiko for, at direktivets § 4 vil blive fortol-

ket således, at der er tale om forskelsbehandling, når ét handicap giver adgang til

den individuelle kørselsordning, mens et andet ikke gør.

Rabatordninger afhængige af alderskriterier

Direktivets artikel 13 indeholder bestemmelse om, at ikke kun love men også ad-

ministrative bestemmelser og virksomheders aftaleretlige bestemmelser vil kunne

rammes af direktivets diskriminationsforbud. På denne baggrund må det bemærkes,

at der overalt i den kollektive transport findes eksempler på rabatordninger, som

enten direkte eller indirekte er afhængige af alder. Som eksempler kan nævnes, at

børn under 12 år de fleste steder rejser gratis med bus og tog, når de ledsages af en

voksen, og at personer, som er fyldt 65 år eller som modtager social pension, kan få

50 % rabat på billetprisen. Endvidere findes der eksempler på studierabatter, lejr-

skolerabatter og familierabatter. I de fleste tilfælde fastsættes rabatterne af de of-

fentlige transportudbydere, f.eks. DSB og trafikselskaberne. I andre tilfælde er der

indgået særlige aftaler mellem Transportministeriet og enkelte private transport-

virksomheder om at yde visse rabatter til pensionister og studerende. Det må anta-

ges, at disse rabatordninger kan være i strid med direktivets forbud mod aldersdis-

krimination.

Forbedringer af adgangen til den kollektive transport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tilgængelighedsforbedringer med ”tilbagevirkende kraft”, hvor transportsektoren

qua direktivet pålægges inden for en aftalt årrække, jf. artikel 15, at udføre f.eks.

tilgængelighedsforbedringer af eksisterende infrastruktur, der ikke er planlagt som

led i det almindelige renoveringsarbejde eller udbygning af infrastrukturen, vil

imidlertid kunne indebære en ganske betydelig økonomisk byrde. På denne bag-

grund er det vigtigt, at der fastsættes klare definitioner af, hvilke forbedringer der

kan kræves, som en direkte følge af direktivet.

Ministeriet for Ligestilling og Kirkes område

Direktivet vurderes ikke at have konsekvenser for folkekirkens virksomhed, idet

dens forhold til staten er undtaget fra direktivets anvendelsesområde.

Finansministeriets område

Tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor

For så vidt angår tilgængelige it-løsninger i den offentlige sektor er der på IT- og

Telestyrelsens resortområde ingen egentlig lovgivning på området. Dog er offentli-

ge myndigheder, som følge af aftalen om de obligatoriske, åbne standarder, forplig-

tet til at overholde WCAG retningslinjerne for tilgængeligt indhold på internettet i

forbindelse med nye eller relancerede hjemmesider. Denne aftale giver mulighed

for afvigelse gennem "Følg eller forklar"-modellen, som til dels vurderes at kunne

adressere spørgsmål ang. "rimelige tilpasninger".

Afhængig af den endelige udformning og fortolkning af direktivet kan der opstå

behov for regulering i forhold til private udbydere af varer og serviceydelser.

Det bemærkes, at der, som det er tilfældet på en række andre områder, som berøres

af direktivet, allerede i dag stilles krav om tilgængelig digital information og tjene-

steydelser fra både offentlige og private informations- og tjenesteudbydere i artik-

ler i FN's handicapkonvention.

7. Konsekvenser

Social- og Integrationsministeriet har nedsat en følgegruppe, som bl.a. har til opga-

ve at foretage en analyse af forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet, herunder tilgængeligheden til offent-

lige bygninger. Når resultatet heraf foreligger, vil det tilgå Folketingets Europaud-

valg.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold

og har været drøftet på flere møder i udvalget.

KL finder det problematisk, at alder indgår på lige fod med de resterende rettighe-

der. KL anmodede i forbindelse med høringen om EU traktatens artikel 13 om at

alderskriteriet udgik. En tilsvarende anmodning fremsatte KL i forbindelse med hø-

ringen vedrørende direktiv 2000/78.

Løsningen med at indsætte en undtagelsesbestemmelse om at ulige behandling på

grund af alder ikke er forskelsbehandling, såfremt der er et objektivt og rimeligt

begrundet legitimt formål (artikel 6 i direktiv 200/78 og artikel 2 stk. 6 i det nye di-

rektivforslag) – er ikke en god løsning. Belært af erfaringerne fra EU retssagerne

C-411/05, C-361/07, C-555/07, C88/08 og C-299/08 finder KL det nødvendigt, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der tages et klart forbehold for alder, og at det inddrages som diskriminationskrite-

rium i direktivforslaget.

Alder bliver ofte brugt som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i

forhold til administration for eksempel: erhvervelse af kørekort, ret til stemmeaf-

givning ved demokratiske valg og meget mere. Det er alle disse lovmæssige og

administrative bestemmelser som efter direktivets vedtagelse pludselig er potentiel

EF-stridige og ulovlige.

Artikel 3 litra c) siger, at uddannelse er et af de områder, hvor direktivet finder an-

vendelse. KL finder at uddannelse er et nationalt anliggende at artikel 3 litra c) der-

for bør udgå – uanset artikel 3 stk. 3. Derved er artikel 3 stk. 3 redundant og bør li-

geledes udgå.

I artikel 7 indføres bestemmelser om klageadgang. KL finder at dette er et nationalt

anliggende som allerede er reguleret via EF domstolens afgørelser. Artiklen bør

udgå.

Artikel 8 omhandler i realiteten krav om omvendt bevisbyrde. KL finder, at dette

selv om det kendes fra andre direktiver, at det er meget kritisabelt i forhold til rets-

sikkerheden. KL skal anmode om at bestemmelsen udgår. KL skal erindre om de

meget store betænkeligheder der fra dommers side kom til udtryk efter gennemfø-

relsen af omvendt bevisbyrde i ligestillingssagerne.

Efter artikel 11 tilføjes: ”Medlemsstaterne tilskyndes at inddrage arbejdsmarkedets

parter, i det omfang arbejdsmarkedet berøres”.

Artikel 13 om overholdelse er en nyskabelse. Dette er et nationalt anliggende og

KL skal anmode om, at det udgår.

Artikel 14 om sanktioner har vi set flere forslag. Sanktionsbestemmelser er et nati-

onalt anliggende i EF retten. Der er en eksisterende EF domstolspraksis der på en

balanceret måde varetager de tværnationale hensyn. Bestemmelsen bør derfor ud-

gå.

KL skal afslutningsvis takke for fremsendelsen af høringen og anmode om, at sa-

gen efterfølgende behandles i Specialudvalget således, at der kan gives et klart

mandat i de forestående europæiske forhandlinger til de danske forhandlere.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) har forstået direktivforslaget således, at det skal

regulere beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet, og at det

skal supplere de eksisterende direktiver for så vidt angår diskriminationskriterierne,

religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering. Det vil sige, at nærvæ-

rende direktivforslag vedrører området social beskyttelse, sociale goder, uddannel-

se og adgang til varer og tjenesteydelser.

DA skal oplyse, at DA på den baggrund vil koncentrere sig om en række princi-

pielle væsentlige dimensioner af forslaget og vedrørende forskelsbehandlingsom-

rådet, der rækker ud over direktivforslagets direkte og umiddelbare reguleringssig-

te, og som efter DA’s opfattelse skal indgå i den danske samt europæiske politiske

proces vedrørende direktivforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er efter DA’s vurdering tale om, at man med forslaget bekræfter og forstærker

en udvikling – herunder via EF-Domstolen – der ligger langt ud over den ramme

for regulering, der umiddelbart kan læses af direktivet.

DA skal på det kraftigste understrege, at DA finder, at

alle

mennesker har ret til en

retfærdig, fair og saglig behandling, og at

ingen

skal diskrimineres – det vil sige

uden saglig grund forskelsbehandles. DA tager således afstand fra diskrimination

af mennesker på baggrund af religion, tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Det er derimod efter DA’s opfattelse en forudsætning for civilisation og demokrati,

at mennesker legitimt kan behandles forskelligt i varierende retlige og civile sam-

menhænge. Efter DA’s opfattelse er det helt nødvendigt, at man fra dansk politisk

side fra regeringen til Folketinget gør sig forslaget og dets generelle implikationer

på forskelsbehandlingsområdet helt klart. Forslaget kan efter DA’s opfattelse også

få implikationer for arbejdsmarkedet og det almindelige kernestof i arbejds-og an-

sættelsesretten. Det er herunder vigtigt, at man tager EF-Domstolens fortolknings-

metode med i betragtning allerede nu, når direktivet skrives og dermed i den politi-

ske proces om vedtagelsen af et direktiv. Direktiverne på navnlig diskriminations-

området skaber en retsusikkerhed med hensyn til forhold, der i øvrigt i samfundet

må betragtes som legitime. Med hensyn til alderskriteriet vil forslaget f.eks. medfø-

re, at sådanne forhold fremover skal bedømmes ud fra et juridisk perspektiv, om de

(undtagelsesvis) kan opretholdes og dermed genstand for tvivl og klagemål hos

myndigheder, retsinstanser m.v.

Ophøjes til absolut beskyttelse

Direktivforslaget henviser bl.a. til Traktatens art. 6 samt forskellige internationale

instrumenter, herunder i FN samt i den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

on, EU's charter m.v. særligt med hensyn til de i direktivet nævnte beskyttelseskri-

terier. Disse henvisninger er isoleret set korrekte, men det er vigtigt at erkende, at

disse henvisninger ikke alene er ”henvisninger i snæver forstand”. Henvisningerne

skal derimod ses som et element, der i sig selv ikke alene bekræfter, men også gi-

ver juridisk samt politisk rum for, at man via direktivforslaget bidrager til at regule-

re diskriminations- og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intenst end

direktivforslaget selv.

DA skal bemærke, at disse internationale instrumenter er af mangeartet forskellig

karakter og uens for de forskellige diskriminationskriterier. Dette medfører, at man

f.eks. via nærværende direktivforslag giver alle de nævnte kriterier en juridisk ab-

solut beskyttelse på allerhøjeste juridiske niveau via den højeste fællesnævner. DA

kan konstatere, at man på diskriminationsområdet generelt og fejlagtigt opererer

med en teori om, at beskyttelsesniveauer fra grunden må betragtes som et ”retstomt

rum”, såfremt et område ikke er eller belægges med eksplicit lovgivning. Et ek-

sempel på denne fejlslutning kan f.eks. henvise til almindelige forvaltningsretlige

regler – herunder lighedsgrundsætningen og saglighedskravet i dansk offentlig ret,

som jo vil være dækkende uanset nærværende direktivforslag!

Trædestensprincippet

Direktivforslaget vil som nævnt løfte beskyttelse op på det allerhøjeste niveau i den

retlige trinfølge. Dette medfører dels den nævnte absolutte karakter af beskyttelsen,

men også at det må formodes, at de bagvedliggende instrumenter, som er baggrund

for direktivforslaget samt det nye direktiv, gensidigt anvendes til generelt at fortol-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kes gensidigt udvidende, da de jo bekræfter hinanden netop via direktivforslaget.

Det medfører f.eks., at beskyttelseselementer, som er eller kan indfortolkes i det

ene instrument, men ikke i et andet via retspraksis vil blive fortolket ind i det andet

instrument alene ud fra en formålsfortolkning. Det ene instrument anvendes således

som trædesten for en beskyttelse på et andet område, og omvendt således at beskyt-

telsen alt andet lige konstant fremmes på et stadigt højere niveau.

Ingen lukket liste af beskyttelseskriterier

Der ligger i selve den nævnte henvisning i direktivforslaget og dermed den angivne

baggrund for direktivforslaget i andre retsinstrumenter en principiel stillingtagen

og virkning, som man allerede nu bør gøre sig klart: Der er ikke tale om en lukket

liste af diskriminationskriterier heller ikke med vedtagelsen af dette direktivforslag.

Det må vurderes, at man med tiden tillige på EU-niveau vil regulere andre af de ik-

ke-forskelsbehandlingskriterier, som også ligger i de nævnte internationale instru-

menter, hvor man i alt opregner mindst ca. 25 ikke forskelsbehandlingskriterier.

Der må således på relativt kortere sigt imødeses et yderligere pres fra EU-niveau

for at indsætte andre diskrimineringskriterier uden for og på arbejdsmarkedet.

Hertil kommer, at man som nævnt neden for ikke kan udelukke, at EF Domstolen

på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – lægger nye diskrimineringskriterier

ind i sin praksis. Dette kan være kriterier, der er opregnet i de internationale in-

strumenter, eller det kan være helt nye kriterier, som EF Domstolen måtte finde

frem til som forhold, der kan findes af en eller anden art i europæisk ret – herunder

i national ret. Se bl.a. herom nedenfor.

Yderligere diskriminationsbeskyttelse

Man skal også gøre sig klart, at der heller ikke med dette direktivforslag er tale om

en slutregulering af diskriminationsområdet. Det må tillige vurderes, at der på rela-

tivt kortere sigt må imødeses et yderligere pres fra EU-niveau for at indsætte nye

og strammere diskrimineringsredskaber i direktiverne m.v. uden for og på arbejds-

markedet. Hertil kommer, at man som nævnt nedenfor ikke kan udelukke, at EF

Domstolen på egen hånd – i kraft af bl.a. dette direktiv – strammer beskyttelsesni-

veauet via sin praksis. Dette kan være stramninger, f.eks. forbud, der er opregnet i

andre internationale instrumenter, visse medlemsstater, eller det kan være helt nye

krav eller udvidende fortolkninger, som EF-Domstolen måtte kunne finde frem til.

Tage højde for EF-Domstolens fortolkningsmetode allerede nu

DA skal anbefale, at alle de indledende betragtninger, der skal indskrænke direkti-

vets område,

flyttes

fra direktivets såkaldte betragtninger og

indsættes

i selve direk-

tivteksten, da man kan frygte, at de ellers ikke tillægges vægt af EF-Domstolen el-

ler fortolkes indskrænkende. Omvendt skal man tage højde for, at begreber i øvrigt

i direktivet, hvis de ikke er meget skarpt formuleret i selve direktivets egentlige

normerende tekst, vil blive fortolket udvidende henholdsvis indskrænkende af-

hængig af sagens karakter. DA skal i den forbindelse f.eks. henvise til EF-

Domstolens afgørelser i dels den såkaldte Mangold-sag (C 144/04) fra 2006 og Co-

leman-sagen (C 303/06) fra 2008. Også andre afgørelser fra EF-Domstolen i og

uden for arbejdsmarkedet kan dokumentere dette.

I Mangold-sagen kom EF-Domstolen frem til, at fællesskabsretten som sådan –

som navnlig udviklet via praksis af EF-Domstolen selv – og ikke direktivet om for-

skelsbehandling indeholder det egentlig princip om forbud mod forskelsbehandling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

på grund af alder. Den fællesskabsretlige norm udfyldes nok af direktivet, men

normen gælder uanset direktivet. I Coleman-sagen kom EF-Domstolen frem til, at

da direktivet om forskelsbehandling skal bekæmpe alle former for forskelsbehand-

ling, vil den gælde alle, således også en pårørende til en handicappet, hvor den på-

rørende påstod sig forskelsbehandlet på grund af sin tilknytning til en handicappet.

Man kan på baggrund af bl.a. ovennævnte vurdere, at direktiverne og deres udsagn

som sådan ikke er afgørende for EF-Domstolens vurdering af de enkelte sager, og

hvor langt beskyttelsesniveauet mod diskrimination reelt kan siges at være i EU.

Direktiverne bruges derimod af EF-Domstolen som en bekræftelse af, at den bag-

vedliggende ret er en del af EU-retten uanset dens juridiske styrke. Dette er jo bl.a.

dette, som bekræftes i f.eks. dette direktivforslag, hvor man fra medlemsstaternes

side direkte erklærer, at en række internationale instrumenter og EU-ret uanset for-

skellig juridisk styrke i forvejen er og fremover skal og kan anvendes af EF-

Domstolen.

Det følger heraf, at EF-Domstolen formentlig vil kunne antage den fortolkning, at

beskyttelse med hensyn til de ovennævnte forskelsbehandlingskriterier allerede ek-

sisterer, jf. ræsonnementet i Mangold-dommen eller med henvisning til de princip-

per i EU-retten, internationale instrumenter m.v., som direktivforslaget selv henvi-

ser afhængigt og absolut allerede er gældende i EU-retten og med en styrke, der

ligger langt ud over f.eks. direktivets direkte udsagn og begrænsninger samt præci-

seringer. Allerede nu må man således på grundlag af afgørelsen i ovennævnte Co-

leman- sag vurdere, at begrebet ”ingen” i direktivforslaget art. 2 (”1.

I dette direktiv

betyder princippet om ligebehandling, at ingen må udsættes for direkte eller indi-

rekte forskelsbehandling af nogen af de i artikel 1 anførte grunde”) mindst

skal for-

tolkes i overensstemmelse med denne, således at ”ingen” gælder enhver med nogen

som helst tilknytning af nogen art til de pågældende diskriminationskriterier. I

samme retning kan formentlig begrebet ”nogen” i pågældende bestemmelse fortol-

kes.

På den baggrund må man f.eks. også vurdere, at det forhold, at direktivet betegner

sig i art. 1 som givende (alene) en ”ramme for bekæmpelse” af forskelsbehandling

som værende af meget begrænset juridisk værdi. Som eksempel kan tilsvarende

nævnes betragtning 16) hvorefter:

”Enhver har frihed til at indgå aftaler, herunder

frihed til at vælge en aftalepartner til en given transaktion. Dette direktiv bør ikke

finde anvendelse på økonomiske transaktioner foretaget af private, for hvem disse

transaktioner ikke udgør en faglig eller erhvervsmæssig virksomhed.”

Dette er en

klart stærkere bestemmelse end den tilhørende artikeltekst, hvorefter: ”Litra

d) fin-

der kun anvendelse på privatpersoner i det omfang, de udøver faglig eller er-

hvervsmæssig virksomhed.”

Her må man f.eks. nødvendigvis forholde sig til spørgsmål om tilfælde, hvor den

private aktivitet kun udgør eller kan siges at udgøre en mindre eller alene accesso-

risk ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed”, ligesom begreberne ”private” og

”økonomiske transaktioner” samt ”faglig eller erhvervsmæssig virksomhed” levner

stort rum for fortolkninger.

Også andre dele af direktivet må man vurdere vil blive tillagt en udvidende for-

tolkning af EF-Domstolen henset til direktivets baggrund og formål. Det gælder

f.eks. art. 3, stk. 1 ”social beskyttelse”, ”sociale goder” og ”uddannelse”. Særligt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vedrørende alder kan påpeges, at art. 2, stk. 6 tilsvarende indeholder et relativt stort

fortolkningsrum.

DA har også noteret sig, at direktivforslaget på en række områder i foranledning

godt nok bygger på elementer i eksisterende direktiver, men der er også nye formu-

leringer, der kan have indholdsmæssige betydninger. DA skal heller ikke undlade

at bemærke, at man generelt uden refleksion i øvrigt og således også i almindelige

privatretlige retsforhold overfører princippet om delt bevisbyrde, der er en undta-

gelse af det almindelige bevisbyrdeprincip.

Danske Handicaporganisationer (DH) takker for muligheden for at fremkomme

med bemærkninger til Europa-kommissionens nyligt fremsatte forslag til direktiv

om ligebehandling udenfor arbejdsmarkedsområdet. DH skal dog fremhæve, at en

uges frist for at indkomme med bemærkninger til så omfattende et forslag, er meget

uhensigtsmæssig. Det giver os ringe muligheder for at inddrage vores medlemsor-

ganisationer, hvilket selvsagt er dybt problematisk. Det er ikke befordrende for den

demokratiske proces, der skal sikre den organisatoriske opbakning til direktivet

specifikt og EU’s initiativer på handicapområdet generelt.

Når dette er sagt, vil vi gerne understrege, at vi betragter det som et positivt skridt,

at Kommissionen endelig har fremsat et forslag til direktiv på dette område. Vi for-

venter, at den danske regering vil arbejde aktivt for vedtagelsen af direktivet, men

samtidig vil vi også understrege, at der er et fundamentalt behov for at styrke visse

bestemmelser i direktivforslaget med henblik på en effektiv diskriminationsbeskyt-

telse for personer med handicap samt de øvrige grupper, som direktivforslaget

dækker.

Det er vigtigt at fremhæve, at vores bemærkninger naturligt primært tager ud-

gangspunkt i de behov, der er for at sikre personer med handicap imod diskrimina-

tion. Det er det område, der interesserer os mest – og det er her, vi har vores særli-

ge ekspertise.

DH betragter det som et helt nødvendigt skridt at sikre sammenlignelig beskyttelse

imod diskrimination for alle grupper, der er dækket af Amsterdam-traktatens arti-

kel 13. Det er ikke rimeligt, at man i øjeblikket har et de facto hierarki mellem de

forskellige diskriminationsgrunde.

Det er positivt, at personer med handicap i fremtiden klart sikres imod de typer af

diskrimination, som er dækket af parallelle direktiver gældende for andre grupper,

dvs. direkte og indirekte forskelsbehandling, chikane samt tilskyndelse til forskels-

behandling. Desuden må det betragtes som positivt, at manglende rimelig tilpas-

ning, som i arbejdsmarkedsdirektivet (2000/78/EF), nu generelt defineres som for-

skelsbehandling.

Yderligere er der så i direktivforslagets artikel 4 fastsat en forpligtelse til i rimeligt

omfang at sikre lige adgang og tilgængelighed til varer, tjenester etc., hvilket set fra

DH’s synspunkt er et konstruktivt element.

Vi er dog dybt bekymrede i forhold til fortolkningen af og konsekvenserne ved dis-

se bestemmelser, ikke mindst undtagelserne fra dem, mere herom nedenfor.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DH mener, at dansk støtte til direktivforslaget vil være i overensstemmelse med

den øgede vægtning af rettigheder og beskyttelse imod diskrimination, der er blevet

en integreret del af dansk handicappolitik, særligt i lyset af Danmarks tilslutning til

FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

DH deler Kommissionens opfattelse, som den er fremsat i dennes konsekvensvur-

dering af direktivforslaget, nemlig at direktivforslaget på nær meget få detaljer ikke

pålægger medlemsstaterne forpligtelser, som ikke er indeholdt i konventionen.

Samtidig må det dog understreges, at en gennemførelse af direktivforslaget i dansk

ret, som det fremstår på nuværende tidspunkt, ikke i sig selv vil kunne udgøre en

fyldestgørende efterlevelse af FN-konventionen. Områder som eksempelvis adgang

til retsvæsenet, familierettigheder, deltagelse i det politiske liv, adgang til kulturli-

vet, tilgængelighed til det offentlige rum samt adgangen til information og kom-

munikation, herunder eksempelvis tilgængelige informationsformater og tegnsprog,

er ikke dækket af direktivforslaget, men i FN-konventionen findes vægtige be-

stemmelser om disse forhold.

Derudover er en hel række af de forpligtelser for offentlige instanser til aktivt at

fremme deltagelsen for personer med handicap i samfundet, som er indeholdt i

konventionen, ikke dækket af direktivforslaget. Vi mener ikke, at det er tilfredsstil-

lende, at direktivforslaget på så mange områder har en lavere overligger end kon-

ventionen, når det gælder forebyggelse og bekæmpelse af diskrimination af perso-

ner med handicap. Konventionen og direktivet må kunne ses som instrumenter, der

supplerer hinanden og må som sådan ses som retskilder, der til sammen kan være

med til at sætte rammer for dansk lovgivning vedrørende ligebehandling af perso-

ner med handicap. Således er der brug for en højere grad af overensstemmelse mel-

lem konventionens principper og direktivteksten.

Nedenfor følger specifikke bemærkninger til de enkelte bestemmelser i direktivfor-

slaget.

Artikel 1

Det skal bemærkes, at direktivet kun kan dække de områder, der er omfattet af

EU’s kompetence, hvilket også anføres i de indledende betragtninger til direktiv-

forslaget. Dette er ligeledes illustreret ovenfor under bemærkningerne om sam-

menhængen med FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap.

Det skal således tages med betydelige forbehold, når det i artikel 1 hedder, at hele

spektret udenfor arbejdsmarkedet er dækket. En yderligere klargøring af anvendel-

sesområdet er som følge heraf nødvendig med henblik på en gennemskuelig og ef-

fektiv gennemførelse af direktivet i medlemsstaternes lovgivning.

Derudover skal kommende dansk diskriminationslovgivning i forhold til handicap

tage højde for, at direktivforslaget ikke dækker alle relevante aspekter af FN’s

konvention om rettigheder for personer med handicap. I den sammenhæng ville det

være naturligt, og i overensstemmelse med EU’s tilslutning til FN-konventionen,

ikke at lade selve direktivteksten anlægge en så indsnævret fortolkning af, hvor

langt EU-kompetencen går, når det gælder vigtige områder for personer med han-

dicap, se eksempelvis bemærkningerne vedr. uddannelsesområdet til artikel 3 ne-

denfor.

Artikel 2, stk. 2, litra b)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DH foreslår, at bestemmelsen præciseres med henblik på at sikre, at den udtrykke-

ligt omfatter diskrimination på baggrund af handicap ved associering. Som be-

stemmelsen er formuleret nu, kan den læses sådan, at diskrimination kun kan knyt-

te sig til en bestemt person med et bestemt handicap. Således vil f.eks. forældre,

der diskrimineres som følge af tilknytningen til et barn med handicap ikke være ek-

splicit dækket af bestemmelsen om indirekte diskrimination. Dette er åbenlyst uri-

meligt, jf. den nyligt afsagte kendelse i den såkaldte Coleman-sag, og derfor skal

teksten formuleres, så der ikke opstår tvivl om dette.

Artikel 2, stk. 5

Det skal bemærkes, at det, som ovenfor anført, er positivt, at manglende rimelig

tilpasning, jf. forslagets artikel 4, stk. 1, litra b), er defineret som forskelsbehand-

ling. Det er imidlertid vigtigt at forstå, at manglende adgang og tilgængelighed for

personer med handicap kan afhjælpes gennem generelle bestræbelser og andre for-

anstaltninger (universelt design mv.) på at gøre ligebehandling og tilgængelighed

til en del af de tilbud, der udbydes offentligt. Dette er der taget delvis højde for i ar-

tikel 4, stk. 1, litra a), men det er for DH uklart, hvilken retlig status overtrædelser

af disse bestemmelser har. Vil sådanne overtrædelser skulle forstås som forskels-

behandling, eller er det noget andet?

Det er helt centralt at holde sig for øje, at den diskrimination af personer med han-

dicap, som ligger i ikke at tilpasse samfundet til alle mennesker, i lige så høj grad

som andre typer af diskrimination udgør betydelige hindringer for fuld deltagelse i

samfundslivet for personer med handicap. Det kan tydeligt ses af de barrierer, der

er skabt inden for f.eks. byggeri, transport og kommunikation gennem de seneste

mange årtier. Det er den type diskrimination, som artikel 4, stk. 1, litra a) tager del-

vist fat få. Det må derfor sikres, at manglende efterlevelse af denne bestemmelse i

lige så høj grad som direktivets øvrige anti-diskriminationsbestemmelser har bin-

dende retsvirkning, samt at der er knyttet effektive sanktioner til manglende efter-

levelse.

Artikel 2, stk. 6

DH ser det som en risiko, at muligheden for at forskelsbehandle på baggrund af al-

der kan benyttes til indirekte at diskriminere personer med handicap. Frekvensen af

personer med handicap blandt ældre borgere er højere end frekvensen blandt yngre

borgere. Der er personer, der først bliver handicappede, efter at de er blevet ”gam-

le”. Særligt derfor vil en beskyttelse mod indirekte diskrimination af denne gruppe

på grund af handicap være væsentlig.

Det skal derfor præciseres, at det udelukkende er kravet om et forbud mod diskri-

mination på baggrund af biologisk alder, som der kan gøres undtagelser fra. Det

skal også præciseres, at der ikke er mulighed for at diskriminere på baggrund af

sammenhængen mellem alder og handicap. Dette vil være i overensstemmelse med

den generelle målsætning fra EU's side om at bekæmpe multipel diskrimination.

Artikel 2, stk. 7

Indskrænkningerne af direktivets gyldighed i forhold til aktuarmæssige og statisti-

ske beregninger udgør et væsentligt problem, da sådanne beregninger må forventes

at blive benyttet i forbindelse med f.eks. pensionsordninger, sundhedsforsikringer

og kriterier for långivning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der synes dermed at opstå en modsigelse af artikel 12 i FN’s konvention om ret-

tigheder for personer med handicap vedr. retlig handleevne, som også berører den

lige ret til at opnå lån og ejendomsret, artikel 25 om lige ret til sundhed samt sam-

me konventions artikel 28, stk. 2, litra e) om pensionsordninger.

Den tilsvarende bestemmelse i det parallelle direktiv, om ligebehandling i forhold

til køn fra 2004, indeholder snævrere muligheder for medlemsstaterne i henseende

til at tillade forskelsbehandling på dette punkt. DH er derfor meget forundret over

valget af et større råderum i forhold til handicap. DH foreslår, at der som minimum

specificeres meget klare kriterier for, hvornår handicap kan indgå som en faktor i

aktuarmæssige og statistiske beregninger. Som bestemmelsen er formuleret nu, er

det ikke klart, hvornår handicap kan indgå og under hvilke betingelser.

Derudover mener DH, at det er relevant at rejse spørgsmålet om, hvorvidt lige ad-

gang til forsikringslignende ordninger ikke er en opgave, der bør løses solidarisk

enten af forsikringstagerne i fællesskab eller af samfundet som sådan. Dette er ek-

sempelvis i overensstemmelse med den nuværende tilgang, når det gælder gruppe-

livsforsikringer og øvrige lignende kollektive forsikringer.

Artikel 2, stk. 8

Det skal bemærkes, at en tilsvarende bestemmelse ikke er fastsat i de parallelle di-

rektiver om henholdsvis ligebehandling i forhold til køn og race. For DH er den

praktiske betydning af en sådan bestemmelse uklar i forhold til gruppen af personer

med handicap. DH savner en konkret begrundelse for bestemmelsens optræden i

forslaget, ikke mindst i forhold til dets konsekvenser for gruppen af personer med

handicap.

Artikel 3, stk. 1, litra a)

Bestemmelserne vedr. aktuarmæssige og statistiske data i artikel 2, stk. 7, kan tæn-

kes at have indflydelse på rækkevidden i forhold til visse sociale sikringsordninger

og sundhedsordninger. DH finder en afklaring af dette spørgsmål helt nødvendig.

Det er vigtigt, at der ikke kan finde diskrimination sted. Der skal være fuld og lige

adgang for alle til sociale sikrings- og sundhedsordninger.

Artikel 3, stk. 1, litra d)

En indskrænkning, der ligner den i litra d), findes ikke i de parallelle direktiver

vedr. henholdsvis race og køn. Indskrænkningen rejser nogle spørgsmål i forhold

til, hvilken status tilbud, som udbydes af eksempelvis private foreninger og andre

typer af non-profit foretagender, har i forhold til direktivets anvendelsesområde. I

Danmark kunne dette f.eks. være andelsboligforeninger. DH efterlyser en afklaring

af dette spørgsmål. DH savner en konkret begrundelse for, at indskrænkningen

skulle være særligt relevant i dette direktivforslag.

Artikel 3, stk. 2

Det skal bemærkes, at dette er et område, hvor FN’s konvention om rettigheder for

personer med handicap indeholder væsentlige bindende bestemmelser.

Artikel 3, stk. 3

En lignende indskrænkning i forhold til uddannelse findes ikke i det parallelle di-

rektiv vedr. race.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det skal bemærkes, at indskrænkningen tilsyneladende åbner for, at hensyn til or-

ganisering, herunder formentlig også økonomiske hensyn, kan gå forud for eksem-

pelvis hensynet til en elev med et handicap, f.eks. i forhold til at sikre inklusion i

mainstream skolesystemet. Dette finder DH fuldstændig uacceptabelt. Som mini-

mum må dette tages i betragtning ved en dansk implementering af direktivet. Det

må ikke være sådan, at man kan diskriminere personer med handicap på nogen må-

de eller noget sted i undervisningssystemet. Organiseringen af undervisningen kan

i sig selv være diskriminerende.

Der er fastlagt vigtige bindende rettigheder på uddannelsesområdet i FN’s konven-

tion om rettigheder for personer med handicap, og eftersom EU har tilsluttet sig

konventionen, er man i lige så høj grad som medlemsstaterne bundet af denne. DH

er opmærksom på, at EU har en begrænset kompetence i forhold til uddannelses-

området. Men der er intet i traktaten, der tilsiger, at denne begrænsning lige nøjag-

tig er relevant i forhold til specialundervisning og organisationen omkring denne.

Det synes på den baggrund at være en fuldstændig uhensigtsmæssigt og arbitrær

disposition at lade en indskrænkning af direktivets rækkevidde gå på dette og på

den måde sætte spørgsmålstegn ved den fulde og hele tilslutning til FN-

konventionens principper om et inkluderende skole system – disse principper har

været den internationalt anerkendte politiske linje siden først i halvfemserne.

I forhold til artikel 3 generelt skal det konkluderes, der må forventes betydelige for-

tolkningsproblemer i henseende til afgrænsningen af de politikområder, hvor direk-

tivet har gyldighed. Så meget desto vigtigere vil det være at sikre en bred lovgiv-

ning i Danmark, der går videre end direktivet, sådan at afgrænsningsproblemer ik-

ke kommer til at stå i vejen for en effektiv og gennemskuelig beskyttelse mod dis-

krimination af personer med handicap i Danmark.

Artikel 4, stk. 1, litra a)

Det skal bemærkes, at noget synes at være faldet ud af den danske oversættelse af

Kommissionens forslag. Af den engelsksprogede version af forslaget fremgår det,

at tilpasningerne skal ske ”in anticipation”, dvs. under en generel forudsætning om,

at personer med handicap benytter tjenester osv. Dette lille begreb er yderst cen-

tralt, idet det introducerer en proaktiv forpligtelse til at sikre ligebehandling af per-

soner med handicap. Der må derfor foretages en ændring af den danske oversættel-

se!

Indskrænkningerne af litra a), der går på tilvejebringelsen af alternativer eller

grundlæggende forandringer, er dybt problematiske. Som eksempel kan nævnes

tilgængelighed til hjemmesider. Det kan i nogle tilfælde kræve grundlæggende for-

andringer at sikre en hjemmesides tilgængelighed. Men tilgængeligheden vil i

mange tilfælde jo være en forudsætning for, at man kan benytte sig af en offentlig

eller privat ydelse. DH savner som minimum en klarlæggelse af, hvad disse ind-

skrænkninger indebærer.

DH står uforstående overfor, at det mere velkendte kriterium om uforholdsmæssigt

store byrder ikke er tilstrækkeligt i denne sammenhæng, særligt i lyset af at rele-

vante tilpasninger langt fra altid koster ekstra ressourcer.

Indskrænkningerne af bestemmelsen kan komme til at stå i vejen for, at strukturel

forskelsbehandling kan bekæmpes ved hjælp af direktivet. Det er således yderst

centralt, at deres rækkevidde begrænses så meget som overhovedet muligt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DH efterlyser, at bestemmelsen refererer til begrebet universelt design, som er

gennemgående i FN-konventionen. En sådan tilgang vil kraftigt nedsætte behovet

for tilpasninger i konkrete tilfælde. En tilgang gående på realisering af universelt

design i forhold til nye varer og tjenesteydelser ville være et særdeles nødvendigt

skridt. Særligt vil det være relevant at koble en sådan tilgang til eksisterende og

kommende europæiske standarder, sådan at tilgængelighed ville være klart define-

ret i hele EU. Dette ville også øge gennemskueligheden af bestemmelsen for aktø-

rer på markedet. DH foreslår derfor, at manglende efterlevelse af europæiske stan-

darder vedr. tilgængelighed for personer med handicap indskrives i artikel 4 som

en form for diskrimination.

DH ser desuden et behov for at præcisere, at bestemmelsen ikke kun drejer sig om

fysisk tilgængelighed for eksempelvis kørestolsbrugere. Personlig assistance, tilve-

jebringelsen af information i alternative formater og tolkebistand, herunder tegn-

sprogstolkning, er eksempler på relevante tilpasninger, som efter DH’s opfattelse

ikke må kunne fortolkes ud af direktivet. Derfor bør artikel 4 reformuleres med

henblik på også at inkorporere disse aspekter af adgangen for personer med handi-

cap.

Artikel 4 stk. 2

Det skal bemærkes, at der åbnes for en hel række muligheder for at begrunde und-

tagelser fra artikel 4, stk. 1. DH foreslår derfor, at der som en yderligere afbalance-

ring af disse mulige begrundelser også indføres et kriterium, der går på de mulige

fordele for andre borgere og samfundet generelt, som tilpasninger til fordel for per-

soner med handicap i rigtig mange tilfælde indebærer. Som eksempel kan blot

nævnes, at øget tilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede i offentlige

transportmidler også kan give betydelige fordele for personer i følgeskab med

småbørn, med barnevogne, cykler eller bagage. Hertil kommer den ikke ubetydeli-

ge effekt i form af forbedring af arbejdsmiljøet i bred forstand.

Yderligere står DH i overensstemmelse med bemærkningen ovenfor til litra a) i

nærværende artikel uforstående overfor, at det er nødvendigt at indføre en række

undtagelser udover den velkendte om uforholdsmæssigt store byrder. Vi efterlyser

derfor en begrundelse af denne disposition. Man kommer let i tvivl om, hvorvidt

man reelt vil afskaffe diskrimination af personer med handicap.

Artikel 5 og 6

Disse artikler sikrer muligheden for en effektiv dansk lovgivning til fremme af reelt

lige muligheder for personer med handicap. Dette betragter DH som meget positivt

og opfordrer samtidig indtrængende den danske regering til at følge dette spor i

overensstemmelse med FN’s konvention om rettigheder for personer med handi-

cap.

Artikel 7, stk. 1

Multipel diskrimination skal indgå som et element i klagebehandlingen. Dette skal

præciseres i direktivet.

Artikel 7, stk. 2

Handicapfaglig ekspertise skal indgå i vurderingen af sager om handicap. Direktiv-

forslaget skal åbne for denne mulighed, sådan at vurderingen ikke udelukkende ba-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

seres på juridisk ekspertise. Behovet kan ikke opfyldes fuldt ud ved at lade f.eks.

organisationer af personer med handicap indtræde på klagerens side i en sag. Også

selve vurderingen af sagen bør være baseret på handicapfaglig viden. Det er et fak-

tum, at kun ganske få juridiske eksperter har viden om handicapområdet, der kan

sikre, at de særlige forhold/oplevelser ved at have et handicap kommer til vurde-

ring i forbindelse med afgørelse af sager om diskrimination.

Artikel 10

Omfanget af informationsindsatsen skal præciseres yderligere. Det er vigtigt at få

fastslået, at indsatsen ikke kun skal rette sig imod de grupper, som kan komme til

at stå over for diskrimination. Også udbydere af varer og tjenesteydelser skal mod-

tage fyldestgørende information om deres proaktive pligter i henhold til direktivet.

Desuden foreslår DH, at det overvejes at pålægge medlemsstaterne en forpligtelse

til at udvikle redskaber, der kan støtte offentlige og private vare- og tjenesteudby-

dere i at leve op til direktivets bestemmelser.

Derudover skal det fremgå klart af direktivet, at informationsindsatsen som helhed

skal tilrettelægges på en måde, der sikrer tilgængelighed for personer med handicap

af alle typer, herunder eksempelvis information i tilgængelige formater, på tegn-

sprog og forfattet i klar og let forståelig tekst.

Artikel 11

DH vil opfordre til, at man allerede nu efterlever artiklens ånd, og med baggrund i

denne, indleder en formel og substantiel involveringsproces af organisationer, af

personer med handicap og andre relevante grupper, både på europæisk og nationalt

plan med henblik på at sikre en tæt dialog om direktivets udformning og imple-

mentering.

Artikel 13

DH vil opfordre til, at den gennemgang af dansk lovgivning, som bestemmelsen

indebærer, sammentænkes med den gennemgang af dansk lovgivning, som gen-

nemføres med henblik på ratifikation af FN’s konvention om rettigheder for perso-

ner med handicap. En sådan sammentænkt gennemgang bør bestå i en tæt konsulta-

tion af handicapbevægelsen og involvere direkte inddragelse af denne.

Artikel 15, stk. 2

DH savner i høj grad en begrundelse for, at der kan gives forlængelse af fristen for

implementering, for så vidt angår direktivforslagets artikel 4. Det har ikke været

muligt at finde en sådan i Kommissionens lovforberedende arbejder. Hvis begrun-

delsen er, at det skønnes at være vanskeligt at leve op til artikel 4, er der så meget

desto større grund til at give dens bestemmelser retlig virkning så hurtigt som mu-

ligt. Den reelle forskelsbehandling af personer med handicap, som manglende ef-

terlevelse af principperne i artikel 4 indebærer, er nemlig ensbetydende med stærke

begrænsninger for lige samfundsdeltagelse.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) bemærker, at direktivforslaget regule-

rer beskyttelse mod forskelsbehandling uden for arbejdsmarkedet og således sup-

plerer de eksisterende direktiver, for så vidt angår diskriminationskriterierne, reli-

gion, tro, handikap, alder eller seksuel orientering. Som konsekvens heraf vil direk-

tivforslaget vedrøre området om socialbeskyttelse, sociale goder, uddannelse og

adgang til service- og tjenesteydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indledningsvis skal FA henlede opmærksomheden på, at vi finder det problematisk,

at alder indgår på lige fod med de resterende rettigheder. Alder bliver ofte anvendt

som et objektivt kriterium dels i forhold til lovgivning dels i forhold til administra-

tion f.eks. af erhvervelse af kørekort, ret til stemmeafgivning ved demokratiske

valg og m.m. Det er alle disse lovmæssige og administrative bestemmelser, som ef-

ter direktivets vedtagelse pludselig er potentielt EF stridige og ulovlige.

Det betyder også, at forslaget bekræfter og forstærker en udvikling, herunder via

EF domstolen der ligger langt ud over den ramme for regulering, som umiddelbart

kan læses af direktivet. Den forslåede løsning med at indsætte en undtagelsesbe-

stemmelse om at ulige behandling pga. af alder ikke er forskelsbehandling såfremt

der er et objektivt og rimelig begrundet legitimt formål (art. 2 stk. 6 i direktivfor-

slaget) er ikke en god løsning. FA finder det derfor nødvendigt, at der tages et klart

forbehold for, at alder inddrages som diskriminationskriterium i direktivforslaget.

Om uddannelse siger direktivforslagets artikel 3 litra C, at uddannelse er et af de

områder, hvor direktivet finder anvendelse. FA finder, at uddannelse er et nationalt

anliggende, og at artikel 3 litra C derfor bør udgå.

Vedrørende spørgsmålet om klageadgang anføres i artikel 7 en bestemmelse her-

om. FA finder, at dette er et nationalt anliggende, som allerede er reguleret via EF

domstolens afgørelser og må derfor anbefale, at artikel 7 udgår af direktivforsla-

get.

Hvad angår artikel 8 om bevisbyrde, er det FAs opfattelse, at der i realiteten her

indføres en omvendt bevisbyrde. FA skal anføre, at vi finder dette kritisabelt, uan-

set at det kendes fra andre direktiver, men finder ikke, at det bør anvendes i forbin-

delse med dette direktivforslag, og skal derfor bede om at bestemmelsen om bevis-

byrde udgår.

I artikel 11, der omhandler dialog med relevante berørte parter, skal vi anmode om,

at der tilføjes følgende formulering ”medlemsstaterne tilskyndes til at inddrage ar-

bejdsmarkedets parter i det omfang arbejdsmarkedet berøres”. Dette harmonerer

også med artikel 16 i direktivforslaget, der omhandler arbejdsmarkedets parter i

forbindelse med en udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af direktivet. Vi ser

derfor gerne, arbejdsmarkedets parter rykket frem også til artikel 11.

Artikel 13 om overholdelse er en ny bestemmelse, og FA er af den opfattelse, at

der her er tale om et nationalt anliggende, og at artikel 13 derfor bør udgå.

Artikel 14 der handler om sanktioner, skal FA anføre, at dette er et nationalt anlig-

gende i EF retten, og bestemmelsen bør derfor udgå, idet EF domstolspraksis vare-

tager de tværnationale hensyn, og at der derfor ikke specifikt, som der anføres i

forslaget, bør anføres typer af sanktioner.

Afslutningsvis anfører FA, at der i direktivforslaget henvises til Traktatens artikel 6

samt forskellige internationale instrumenter i FN samt i den Europæiske menneske-

rettighedskonvention EU’s charter mv. særligt med hensyn til de i direktivet nævn-

te beskyttelseskriterier. Uanset at disse henvisninger er korrekte, er det væsentligt,

at der ikke er tale om henvisninger i snæver forstand, men at de skal ses som et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

element, der giver juridisk mulighed for, at man via direktivforslaget bidrager til at

regulere diskrimination og forskelsbehandlingsområdet mere vidtgående og intens

end selve direktivforslaget

FA finder det uheldigt, idet direktivforslaget får en meget bredere anvendelse, end

det fremgår af selve direktivforslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger.

Visse delegationer har opretholdt et generelt forbehold og anfægtet nødvendighe-

den af Kommissionens forslag. Andre delegationer har anmodet om yderligere

præcisering af direktivforslaget og givet udtryk for bekymring navnlig i relation til

mangel på juridisk klarhed, kompetencefordeling, samt de praktiske og økonomi-

ske konsekvenser ved forslaget. Alle delegationer har generelle undersøgelsesfor-

behold.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet målet om bekæmpelse af diskrimination og accepte-

rer idéen om et direktiv på området.

På arbejdsmarkedet er der i dag i dansk lovgivning forbud mod forskelsbehandling

på grund af alder, handicap, køn, race og etnisk oprindelse, religion og tro samt

seksuel orientering. Uden for arbejdsmarkedet er der forbud mod forskelsbehand-

ling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Der er således ikke i dag forbud

mod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet i forhold til alder, handicap, religion

eller tro og seksuel orientering.

Forslaget til direktiv, som det er fremlagt, giver dog anledning til en række betæn-

keligheder, særligt af juridisk karakter, idet forslaget indeholder en række vagt af-

grænsede bestemmelser og ligeledes vagt udformede undtagelser for direktivets

anvendelsesområde. Dette kan medføre, at rettighedernes omfang reelt vil skulle

fastlægges ved domstolskontrol. Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget i den

fremsatte form.

Der må ske en betydelig præcisering af forslagets tekst med henblik på især at sik-

re, at Danmark også i fremtiden kan anvende alder som styringsinstrument, og at

dansk handicappolitik, som bl.a er baseret på kompensationsprincippet, kan fast-

holdes.

Endelig er det nødvendigt at få belyst en række spørgsmål vedrørende forslagets

nærmere juridiske og økonomiske konsekvenser, herunder rækkevidden af flere

mere generelle afgrænsede bestemmelser, inden en nærmere holdning fastlægges.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmøderne (EPSCO) 2. oktober 2008, 17. december 2008, 9. marts 2009, 8.

juni 2009, 30. november 2009, 7. juni 2010, 6. december 2010, 10. juni 2011, 1.

december 2011

samt d. 21. juni 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Implementering af EU 2020-strategien på beskæftigelses- og

Socialområdet, KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

(b)

Den årlige vækstrapport (2013), den fælles beskæftigelsesrap-

port og Alert mechanism report

- Præsentation ved Kommissionen

Ungepakke

- Præsentation ved Kommissionen

Employment performance monitor og benchmarks

Godkendelse af EMCO-rapport

(b)

(c)

Nyt notat

1. Baggrund

EU-landene besluttede i september 2010 at introducere en ny ramme for de øko-

nomiske samarbejdsprocesser i EU, Det Europæiske Semester. Det Europæiske

Semester dækker alle elementer af den økonomiske overvågning, herunder

EU2020-Strategien og dermed også beskæftigelses- og socialområdet.

Kommissionen forventes at offentliggøre den Årlige Vækstredegørelse og Fælles-

rapporten for Beskæftigelse den 28. november 2012 og at præsentere rapporterne

på rådsmødet.

Som udløber af Kommissionens beskæftigelsespakke tidligere på året forventes

Kommissionen den 5. december, dagen før rådsmødet, at fremsætte en såkaldt un-

ge-pakke.

Som led i Det Europæiske Semester udarbejder Beskæftigelseskomiteen (EMCO)

et overvågningsinstrument for beskæftigelsen, den såkaldte Employment Perfor-

mance Monitor.

2. Formål og indhold

Kommissionen forventes i den Årlige Vækstredegørelse at præsentere en vurdering

af EU’s økonomiske situation, herunder bl.a. om makroøkonomiske ubalancer og

de økonomisk-politiske udfordringer, herunder fremskridt med hensyn til hoved-

målene i Europa 2020-strategien og medlemslandenes gennemførelse af henstillin-

ger om strukturreformer.

Fællesrapporten forventes som vanligt at uddybe de beskæftigelsesmæssige bud-

skaber i den Årlige Vækstredegørelse. Analyserne og budskaberne vil basere sig på

bl.a. beskæftigelsesretningslinjerne og resultaterne af eksaminationen af medlems-

landenes nationale reformprogrammer.

Det præcise indhold af Kommissionens unge-pakke kendes endnu ikke, men i be-

skæftigelsespakken omtales en ”ungegaranti” samt investering i kompetencer bl.a.

for at sikre bedre synergi mellem uddannelsessektoren og arbejdsmarkedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som led i Det Europæiske Semester udarbejder Beskæftigelseskomiteen (EMCO)

et overvågningsinstrument for beskæftigelsen, den såkaldte Employment Perfor-

mance Monitor. Instrumentet anvendes til at identificere de beskæftigelsesmæssige

hovedudfordringer for EU og hvert medlemsland.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Dokumenterne forventes ikke i sig selv lovgivningsmæssige, statsfinansielle eller

samfundsøkonomiske konsekvenser, administrative konsekvenser for erhvervslivet

eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

7. Høring

Den Årlige Vækstredegørelse, Fællesrapporten om Beskæftigelse, Kommissionens

Unge-pakke og EMCO’s rapport vil blive sendt til Specialudvalget for Arbejds-

markedet og Sociale Forhold til orientering.

8. Generelle forventninger til andre landes holdning

De andre lande forventes at tage den Årlige Vækstredegørelse, Unge-pakken og

den Fælles Beskæftigelsesrapport til efterretning.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter udarbejdelsen af de to rapporter til brug for drøftelserne under

Det Europæiske Semester og kan tage den Årlige Vækstredegørelse og den Fælles

Beskæftigelsesrapport til efterretning.

Regeringen ventes at kunne støtte Kommissionens initiativ om Unge-pakken og ser

frem til at drøfte det nærmere indhold.

Regeringen kan godkende rapporten om Emnployment Performance Monitor.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Bekæmpelse af vold mod kvinder, KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse af rådskonklusioner

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har fremsat forslag til vedtagelse af rådskonklusioner om bekæm-

pelse af vold mod kvinder og tilvejebringelse af støtte til ofre udsat for partnervold.

Forslaget til rådskonklusioner er et led i formandskabets opfølgning på Beijing-

handlingsprogrammet. Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i en rapport udar-

bejdet af det Europæiske Ligestillingsinstitut.

1. Baggrund

Rådskonklusionerne er en del af formandskabets opfølgning på Beijing-

handlingsprogrammet. Beijing-handlingsprogrammet blev vedtaget på FN’s 4. ver-

denskvindekonference, som fandt sted i Beijing 1995. Konferencen mundede ud i

Beijing-deklarationen og Beijing-handlingsprogrammet. Det Europæiske Råd be-

sluttede i 1995, at der skulle følges op på implementeringen af Beijing Platform for

Action.

Formandskabet fremsætter rådskonklusioner om opfølgning på Beijing-

handlingsprogrammets kritiske område D: "Vold mod kvinder".

Rådskonklusionerne tager udgangspunkt i en rapport udarbejdet af det Europæiske

Ligestillingsinstitut om "Vold mod kvinder: Støtte til ofre". Rapporten er udarbej-

det med afsæt i en indikator om støtte til ofre udsat for vold, som er en af de syv

EU-indikatorer om bekæmpelse af vold mod kvinder, der blev udviklet under det

danske EU-formandskab i 2002.

Rapporten giver et overblik over udbredelsen af partnervold mod kvinder i med-

lemslandene og redegør for nyere lovgivningsinitiativer og politiske tiltag til be-

kæmpelse af vold mod kvinder. Rapporten præsenterer også et mere detaljeret stu-

die af medlemslandenes støtteforanstaltninger til ofre for partnervolden. Med for-

slag til rådskonklusionerne opfordres medlemslandene til at gøre en indsats for at

bekæmpe volden mod kvinder og piger.

2. Formål og indhold

I udkastet til rådskonklusionerne påpeges det, at piger og kvinder er de primære of-

re for partnervold, og at denne vold er et brud på fundamentale menneskerettighe-

der. I konklusionerne fastslås det, at visse sociale, traditionelle og kulturelle normer

og stereotype kønsroller kan bidrage til vold mod kvinder.

I rådskonklusionerne gøres der opmærksom på, at bekæmpelse af volden kræver

forebyggelse, støtte til ofre og restforfølgelse af voldsudøvere, samt at mænd og

drenge involveres i at stå frem som rollemodeller og sige fra overfor partnervold

mod piger/kvinder.

Det påpeges, at der er behov for en koordineret indsats, hvor alle relevante sektorer

og aktører involveres i bekæmpelsen af volden, herunder at der sikres opkvalifice-

ring af relevante fagfolk.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der opfordres til, at der sker en forbedring af indsamlingen af sammenlignelige da-

ta om vold mod kvinder både på nationalt niveau og EU-niveau.

Der opfordres også til, at 2015 gøres til europæisk går til bekæmpelse af vold mod

kvinder.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv hverken lovgivnings-, statsfinansielle eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Forslaget til rådskonklusioner er sendt til orientering til EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande har en positiv holdning til forslaget.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en generelt positiv holdning til det fremlagte forslag til konklusio-

ner.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. Europæisk År 2012 for Aktiv Aldring og Solidaritet mellem Generationer,

KOM-dokument foreligger ikke

Vedtagelse af rådserklæring

Nyt notat.

1. Baggrund

Forslaget til rådserklæring skal ses som et led i Europa-2020-strategien, der opfor-

drer til inklusiv vækst og øget deltagelse på arbejdsmarkedet samt nedbringelse af

fattigdom. I denne forbindelse er aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne

vigtige elementer.

2. Formål og indhold

I følge udkastet til erklæring opfordres medlemslandene til at samarbejde med ar-

bejdsmarkedets parter, civilsamfundet, den private sektor og alle relevante interes-

senter på europæisk, nationalt, regionalt og lokalt plan med henblik på at give æl-

dre mennesker bedre muligheder for at forblive aktive og deltage i samfundet

sammen med de yngre generationer.

Der er gennemført flere forskellige tiltag i løbet af det europæiske år 2012, hvilket

viser, at partnerskaber skaber et positivt grundlag for de kommende år. Arven fra

det europæiske år 2012 skal bevares og udvikles yderligere på europæisk, nationalt,

regionalt og lokalt plan.

De vigtigste politiske budskaber er:



Aktiv aldring og solidaritet mellem generationerne er afgørende for at kun-

ne etablere et Europa for alle aldersgrupper.



Aktiv aldring omfatter ældre menneskers deltagelse i sociale, økonomiske,

politiske og kulturelle anliggender og ikke blot i arbejdsstyrken.



Ældre menneskers arbejdspotentiale bør nyttiggøres fuldt ud gennem ord-

ninger for livslang læring, politikker for aktiv aldring, der giver både kvin-

der og mænd mulighed for at blive på arbejdsmarkedet i længere tid, ar-

bejdsmiljøpolitikker og fremme af sund aldring som en fortløbende proces

hele livet igennem.



Der bør tilskyndes til overførsel af viden og kompetencer fra ældre menne-

sker til den yngre generation og omvendt, og deres kompetencer kan også

udnyttes efter pensioneringen, for eksempel i den sociale økonomi og gen-

nem frivilligt arbejde.



Foranstaltninger, der tilskynder til samarbejde mellem generationerne, bør

fremmes, og stereotyper, herunder kønsstereotyper, bør udryddes.



Perspektivet aktiv aldring bør integreres i alle relevante politikområder.



Balancen mellem arbejdsliv og familieliv - for kvinder og mænd - kan for-

bedres gennem ligestillingspolitikker, familievenlige tiltag og familieven-

lig praksis på arbejdspladsen, familierelaterede orlovsordninger og foran-

staltninger vedrørende børnepasning og pleje af ældre familiemedlemmer

eller mennesker med handicap.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Gældende dansk ret

Spørgsmålet om gældende dansk ret er ikke relevant.

6. Konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv hverken lovgivnings-, statsfinansielle eller samfundsøko-

nomiske konsekvenser eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Høring

Forslaget til rådserklæring vil blive sendt til orientering til EU-Specialudvalget for

Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold.

8. Generelle forventninger til de andre landes holdninger

Det forventes, at alle medlemslande har en positiv holdning til forslaget

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan tilslutte sig forslaget.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.