Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3207 - RIA Bilag 1
Offentligt

Rådsmøde 3207 - RIA - Bilag 1

Politi- og Strafferetsafdelingen

Dato:

Kontor:

20. november 2012

Straffuldbyrdelseskonto-

ret

Sagsbeh: Sanne Renée Stengaard

Jensen

Sagsnr.: 2012-3051/01-0011

Dok.:

602020

Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvars-

område, der forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7. december 2012

Side:

5-11

Dagsordenspunkt 1

Det fælles europæiske asylsy-

stem

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

Udveksling af oplysninger som

led i politisamarbejdet

-Orienterende debat

KOM-dokument foreligger ikke

Terrorbekæmpelse

-Årlig rapport om gennemførelsen

af EU’s terrorbekæmpelsesstrategi

-Rapport om gennemførelsen af

EU’s reviderede strategi vedrørende

terrorfinansiering

-Rådskonklusioner om luftfartssik-

kerhed i forhold til terrorisme

-Politisk drøftelse og vedtagelse

KOM-dokument

foreligger ikke

12-15

Dagsordenspunkt 2

16-19

Dagsordenspunkt 3

20-22

Dagsordenspunkt 4

Midtvejsevaluering

holm-programmet

-Politisk drøftelse

Stock-

Forslaget er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Danmarks stilling,

der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

KOM-dokument foreligger ikke

23-32

Dagsordenspunkt 5

Forslag til direktiv om indefrys-

ning og konfiskation af udbytte

fra strafbart forhold i Den Euro-

pæiske Union*

-generel indstilling

KOM(2012) 85

Forslag til direktiv om strafferet-

lige sanktioner for insiderhandel

og kursmanipulation*

-generel indstilling

KOM(2011) 654 og KOM(2012)

420

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om strafferet-

lig bekæmpelse af svig rettet mod

Den Europæiske Unions finan-

sielle interesser

-statusorientering

KOM(2012) 193 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om gensi-

dig anerkendelse af beskyttelses-

foranstaltninger i civilretlige

spørgsmål*

-vedtagelse

KOM(2011) 276 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets Forordning om indfø-

relse af en europæisk kendelse til

sikring af bankindeståender med

henblik på at lette grænseover-

skridende gældsinddrivelse på det

civil- og handelsretlige område*

-orienterende debat

KOM(2011) 445 endelig

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om beskyt-

telse af fysiske personer i forbin-

delse med behandling om per-

sonoplysninger og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger (ge-

nerel forordning om databeskyt-

telse)

33-44

Dagsordenspunkt 6

45-62

Dagsordenspunkt 7

63-72

Dagsordenspunkt 8

73-84

Dagsordenspunkt 9

85-132

Dagsordenspunkt 10

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

-Politisk drøftelse

KOM(2012) 11 endelig

133-

162

Dagsordenspunkt 11

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse

med de kompetente myndighe-

ders behandling af personoplys-

ninger med henblik på at fore-

bygge, efterforske, opdage eller

retsforfølge straffelovsovertræ-

delser eller fuldbyrde strafferetli-

ge sanktioner og om fri udveks-

ling af sådanne oplysninger*

-statusorientering

KOM(2012) 0010 endelig

EU’s Narkotikastrategi 2013-

2020

-vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Formandskabets orientering om

status for forhandlingerne om

EU’s tiltrædelse af Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonven-

tion (EMRK)

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

E-justice

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

SIS II

-statusorientering

KOM-dokument foreligger ikke

Schengen Governance – situatio-

nen i Schengen-området

-orienterende drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om retter-

nes kompetence og om anerken-

delse og fuldbyrdelse af retsafgø-

relser på det civil- og handelsret-

lige område (Omarbejdning)

(Bruxelles I)*

-vedtagelse

163-

166

Dagsordenspunkt 12

167-

172

Dagsordenspunkt 13

173-

178

179-

183

184-

186

Dagsordenspunkt 14

Dagsordenspunkt 15

Dagsordenspunkt 16

187-

212

Dagsordenspunkt 17

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

KOM(2010) 748 endelig

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 1: Det fælles europæiske asylsystem*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Kommissionens forslag vedrørende det fælles europæiske asylsystem er

omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2008) 820, KOM (2012) 254, KOM (2011) 320 og KOM (2011)

319

Resumé

De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af det fæl-

les europæiske asylsystem (CEAS), er omfattet af retsforbeholdet. Dog har

Danmark en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen. Formandskabet forventes på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6.-7. december 2012 at redegøre for status for forhandlin-

gerne om CEAS. Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser, og nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Regeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden fase

af CEAS inden udgangen af 2012.

1. Baggrund

Det fremgår af Haag-programmet fra november 2004, at formålet med an-

den fase af det fælles europæiske asylsystem (CEAS) er at få indført en

fælles asylprocedure og en ensartet status for personer, der bevilges asyl

eller subsidiær beskyttelse (dvs. anden beskyttelse end den, der følger af

Flygtningekonventionen).

Fristen for gennemførelsen af anden fase af CEAS blev af Det Europæiske

Råd den 15.-16. oktober 2008 udskudt til udgangen af 2012 (fristen var op-

rindeligt udgangen af 2010). I Stockholm-programmet fra 2010 understre-

gede Det Europæiske Råd, at CEAS skulle gennemføres inden udgangen

af 2012.

Gennemførelsen af anden fase af CEAS kræver ændringer af Dublin-

forordningen, Eurodac-forordningen, modtagelsesdirektivet, flygtningede-

finitionsdirektivet og asylproceduredirektivet.

Kommissionen fremsatte den 3. december 2008 ændringsforslag til mod-

tagelsesdirektivet, Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen. Kom-

missionen fremsatte videre den 21. oktober 2009 ændringsforslag til flygt-

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

ningedefinitionsdirektivet og asylproceduredirektivet. Der er efterfølgende

fremsat reviderede ændringsforslag til modtagelsesdirektivet, Eurodac-

forordningen og asylproceduredirektivet.

Hertil kommer, at Kommissionen i 2009 fremsatte forslag til henholdsvis

en forordning om oprettelse af et europæisk asylstøttekontor (EASO) og til

et fælles EU-genbosætningsprogram. Forslagene betragtes som del-

elementer af CEAS.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) afsnit V, og ifølge

protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i hen-

hold til dette afsnit, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder anven-

delse i Danmark (”retsforbeholdet”).

De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af CEAS,

er omfattet af retsforbeholdet.

Danmark har imidlertid en parallelaftale i forhold til Dublin-forordningen

og Eurodac-forordningen, der giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet

disse retsakter med ændringer på mellemfolkeligt grundlag, såfremt Dan-

mark giver meddelelse til Kommissionen inden 30 dage efter vedtagelsen,

om at man vil gennemføre indholdet af ændringerne i sin lovgivning.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.- 7. december 2012

for-

ventes formandskabet at redegøre for status for forhandlingerne om CEAS.

2. Indhold

Dublin-forordningen og Eurodac-forordningen

Dublin-forordningen fastsætter kriterier og procedurer til afgørelse af,

hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om

international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller

en statsløs i en af medlemsstaterne. Med Eurodac-forordningen oprettedes

Eurodac-systemet med henblik på sammenligning af fingeraftryk for at

sikre en effektiv anvendelse af Dublin-forordningen.

Formålet med ændringsforslagene til Dublin-forordningen og Eurodac-

forordningen (henholdsvis KOM(2008) 820 og KOM(2012) 254) har

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

navnlig været at øge Dublin-systemets effektivitet og beskyttelsesniveauet

for ansøgere om international beskyttelse.

Ændringsforslaget til Dublin-forordningen indeholder bl.a. bestemmelser

om styrkelse af princippet om familiens enhed, bestemmelser til styrkelse

af retsgarantierne for ansøgerne, forslag til præcisering af bestemmelserne

om humanitære sager og indførelse af bestemmelser om effektive retsmid-

ler og muligheden for opsættende virkning.

Det oprindelige ændringsforslag til Dublin-forordningen indeholdt en su-

spensionsmekanisme, hvorefter man kunne suspendere Dublin-overførsler

til lande, der er under særligt pres på deres asylsystem.

Der lægges imidlertid nu i stedet op til en tidlig varslings- og beredskabs-

mekanisme, som hurtigt kan tages i brug for at yde støtte til lande, der op-

lever et stort pres på deres asylsystemer. Støtten vil afhængig af konkrete

behov kunne bestå af konsultationer med Kommissionen og Det Europæi-

ske Asylstøttekontor (EASO) og gennem støtte til at udarbejde forebyg-

gende handlingsplaner eller støtte fra EASO’s asylstøtteteams, EU’s græn-

seagentur (FRONTEX) mv.

Der er nu opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om æn-

dringsforslaget til Dublin-forordningen.

Der er således enighed om en

varslings- og beredskabsmekanisme, som i højere grad inddrager Europa-

Parlamentet. Ligeledes er der enighed om reglerne om effektiv klagead-

gang, herunder adgang til juridisk bistand, samt ret til at blive på medlems-

statens område under klagesagsbehandlingen, indtil der træffes afgørelse

om det modsatte. Endvidere skal der tages større hensyn til uledsagede

mindreåriges tilknytning til nære slægtninge i en medlemsstat, gives mere

information til asylansøgere, samt indføres klarere tidsfrister og en forplig-

telse til at afholde personlige samtaler, inden det afgøres, hvilken med-

lemsstat der er ansvarlig for asylsagsbehandlingen.

Kommissionen fremlagde den 30. maj 2012 et revideret ændringsforslag til

Eurodac-forordningen, der forhandles i rådsregi. Det væsentligste element

er et forslag om at give retshåndhævende myndigheder adgang til oplys-

ningerne i Eurodac under overholdelse af strenge databeskyttelsesregler,

ligesom det foreslås at afkorte opbevaringsperioden for fingeraftryk på

ulovligt indrejste tredjelandsstatsborgere fra to år til et år. Endvidere læg-

ges der op til mere information om asylansøgere og deres status i med-

lemsstaterne ved søgning i databasen og en yderligere sikring af, at oplys-

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

ninger i databasen ikke videregives til asylansøgeres hjemlande. Forslaget

indeholder derudover en række tekniske forbedringer og tager højde for

IT-agenturets kommende beføjelser i forhold til forvaltning af systemet.

Modtagelsesdirektivet

Modtagelsesdirektivet fastlægger standarder for modtagelse af asylansøge-

re i medlemsstaterne.

Formålet med ændringsforslaget til modtagelsesdirektivet (KOM(2011)

320) er – sammen med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet – at

forbedre effektiviteten og kvaliteten af de nationale asylsystemer bl.a. med

henblik på at mindske medlemsstaternes udgifter til asylsystemer.

Forslaget har særligt til formål at skabe fælles standarder for et forenklet

og mere sammenhængende indkvarteringssystem for asylansøgere i med-

lemsstaterne, at forhindre misbrug af de forskellige modtagelsessystemer i

medlemsstaterne og at skabe ensartede høje standarder for behandlingen af

asylansøgere i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder.

Der er opnået enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet om ændrin-

gen af modtagelsesdirektivet.

Forslaget blev endeligt vedtaget i Rådet den

25. oktober 2012.

Den endelige tekst omfatter bl.a. en udtømmende liste over grunde til fri-

hedsberøvelse, en klageadgang over inddragelse af ydelser i henhold til di-

rektivet og en adgang til arbejdsmarkedet senest 9 måneder efter datoen

for indgivelse af ansøgning om asyl, hvis der ikke er truffet afgørelse i

asylsagen i første instans. Derudover er der indført særlige hensyn til sår-

bare personer og en løbende forpligtelse for medlemsstaterne til at vurdere

disses særlige modtagelsesbehov samt en forpligtelse til at udpege en kva-

lificeret repræsentant til de uledsagede mindreårige asylansøgere.

Asylproceduredirektivet

Asylproceduredirektivet fastlægger standarder for procedurer i medlems-

staterne for tildeling og fratagelse af international beskyttelse.

Formålet med ændringsforslaget til asylproceduredirektivet (KOM(2011)

319) er navnlig at skabe fælles procedurer, som er effektive og retfærdige,

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

at bidrage til at håndtere potentielt grundløse asylansøgninger og at sikre

ensartet behandling i medlemsstaterne.

Forslaget omfatter bl.a. bestemmelser om særlig hensyntagen til asylansø-

gere, der vurderes at have særlige procedurebehov, ligesom der med for-

slaget lægges op til at fastsætte en frist, så der skal træffes afgørelse i 1. in-

stans inden for seks måneder. Ved komplicerede sager kan fristen udvides

til i alt 12 måneder. Derudover foreslås en frist på 72 timer for registrering

af asylansøgere, højere grad af informationsforpligtelse over for asylansø-

gere og pligt til at tilbyde medicinske undersøgelser, hvis der er mistanke

om tortur eller overgreb.

Den 6. juni 2012 blev der i rådsregi opnået enighed om et forhandlings-

mandat til det danske formandskab, på hvilken baggrund der for tiden på-

går trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet.

Flygtningedefinitionsdirektivet

Flygtningedefinitionsdirektivet fastsætter minimumsstandarder for aner-

kendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller per-

soner, der af anden grund har behov for international beskyttelse, og ind-

holdet af en sådan beskyttelse.

Med det ændrede flygtningedefinitionsdirektiv, som trådte i kraft den 9.

januar 2012, blev der bl.a. i vid udstrækning indført samme rettigheder for

personer, der opfylder betingelserne for at være flygtning, og personer, der

har ret til subsidiær beskyttelse af andre grunde end dem, der fremgår af

Flygtningekonventionen.

Det fælles EU-genbosætningsprogram

Kommissionens forslag til et fælles EU-genbosætningsprogram består af to

meddelelser, hvoraf den ene indeholder en politisk ramme, mens den an-

den indeholder et ændringsforslag til den europæiske flygtningefond, der

fastsætter kriterierne for medlemsstaternes modtagelse af økonomisk støtte

til genbosætning for 2013.

Ændringsforslaget til flygtningefonden trådte i kraft den 30. marts 2012.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Asylstøttekontoret (EASO)

Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 30. novem-

ber 2009 forslaget om oprettelsen af et europæisk asylstøttekontor til

fremme af praktisk samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet

Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO) blev formelt etableret den 19.

juni 2011.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

5. Høring

Der er ikke

– ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for asyl- og

indvandringssamarbejdet, jf. pkt. 10 nedenfor –

foretaget høring vedrøren-

de sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen kan overordnet støtte arbejdet med at gennemføre anden fase

af CEAS inden udgangen af 2012.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for asyl- og ind-

vandringssamarbejdet med frist den 19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

25. – 26. oktober

2012.

De enkelte forslag, der har til formål at gennemføre anden fase af CEAS,

er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud for de rådsmøder, hvor

de er blevet behandlet.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 2: Udveksling af oplysninger som led i politisamar-

bejdet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 6.-7. december 2012 forventes en orienterende drøftelse

af spørgsmål i relation til udveksling af oplysninger som led i politisamar-

bejdet. Drøftelserne forventes at tage udgangspunkt i det cypriotiske for-

mandskabs udkast til rapport om status for medlemsstaternes implemente-

ring af Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA om forenkling af udvekslin-

gen af oplysninger og efterretninger mellem medlemsstaternes retshånd-

hævende myndigheder (det såkaldte ”svenske initiativ”). Drøftelserne vil

tillige omfatte status for medlemsstaternes gennemførelse af Rådets afgø-

relse 2008/615/RIA om intensivering af det grænseoverskridende samar-

bejde, navnlig om bekæmpelse af terrorisme og grænseoverskridende kri-

minalitet (den såkaldte ”Prüm-afgørelse”). Sagen har hverken lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet har

ikke betydning for sagen. Danmark kan generelt støtte arbejdet for at sikre

en smidig og effektiv udveksling af oplysninger som led i politisamarbej-

det. Fra dansk side forventer man at kunne tage en eventuel orientering

om status for medlemsstaternes gennemførelse af de nævnte retsakter til

efterretning.

Baggrund

Den 18. december 2006 vedtog Rådet rammeafgørelse 2006/960/RIA om

forenkling af udvekslingen af oplysninger og efterretninger mellem med-

lemsstaternes retshåndhævende myndigheder (det såkaldte ”svenske initia-

tiv”). Rammeafgørelsen indebærer navnlig en pligt for medlemsstaterne til

at sikre, at der i national lovgivning ikke opstilles strengere betingelser for

videregivelse af oplysninger og efterretninger til andre medlemsstaters

retshåndhævende myndigheder, end hvad der nationalt gælder for en sådan

videregivelse.

Danmark gennemførte ved lov nr. 1559 af 20. december 2006 om ændring

af lov om Det Centrale DNA-profil-register de lovændringer, der var nød-

vendige for at opfylde rammeafgørelsens bestemmelser.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Den 23. juni 2008 vedtog Rådet afgørelse 2008/615/RIA om intensivering

af det grænseoverskridende samarbejde, navnlig om bekæmpelse af terro-

risme og grænseoverskridende kriminalitet (den såkaldte ”Prüm-

afgørelse”). Prüm-afgørelsen indebærer navnlig, at der gives hver med-

lemsstat en begrænset adgang til de andre medlemsstaters DNA- og fin-

geraftryksregistre med henblik på at få oplyst, om en DNA-profil eller et

fingeraftryk er kendt i en anden medlemsstat (et såkaldt "hit"). For så vidt

angår motorkøretøjer indebærer Prüm-afgørelsen, at der gives medlemssta-

terne online-adgang til oplysningerne i de øvrige medlemsstaters køretøjs-

registre.

Medlemsstaterne skulle senest den 26. august 2011 træffe de nødvendige

foranstaltninger for at efterkomme de omtalte bestemmelser om online-

adgang mv., jf. nærmere Prüm-afgørelsens art. 36, stk. 1.

Danmark gennemførte ved lov nr. 479 af 17. juni 2008 om ændring af lov

om Det Centrale DNA-profil-register, retsplejeloven, lov om registrering

af køretøjer mv. de lovændringer, der var nødvendige for at opfylde Prüm-

afgørelsens bestemmelser. Danmark har dog – ligesom flere andre med-

lemsstater – endnu ikke afsluttet den tekniske gennemførelse af Prüm-

afgørelsen.

Den 30. november 2009 vedtog Rådet en informationsstyringsstrategi for

EU's indre sikkerhed (EU-informationsstyringsstrategi). Strategien vedrø-

rer alene metodologien i forbindelse med udvikling, gennemførelse og

evaluering af initiativer vedrørende udveksling af oplysninger mellem

medlemsstaterne mv. Strategien indeholder således ikke konkrete forslag

til nye retsakter om udveksling af oplysninger mv.

I forlængelse heraf forventes Kommissionen inden længe – som led i gen-

nemførelsen af Stockholm-programmet – at fremlægge en meddelelse om

en ny europæisk model for informationsudveksling (EIXM).

Indhold

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 for-

ventes en orienterende drøftelse af spørgsmål i relation til udveksling af

oplysninger som led i politisamarbejdet.

Drøftelserne forventes at tage udgangspunkt i det cypriotiske formand-

skabs udkast til rapport om status for medlemsstaternes implementering af

Rådets rammeafgørelse 2006/960/RIA (det såkaldte ”svenske initiativ”),

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

herunder i hvilket omfang rammeafgørelsens formål om forenkling af ud-

veksling af oplysninger mv. er opfyldt, og om der er behov for yderligere

initiativer mv.

Der forventes desuden en drøftelse om Rådets afgørelse 2008/615/RIA

(den såkaldte ”Prüm-afgørelse”), herunder om status for medlemsstaternes

gennemførelse af Prüm-afgørelsen og behovet for på længere sigt at kunne

udveksle andre kategorier af oplysninger end dem, der er omfattet af

Prüm-afgørelsen.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen vurderes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Danmark kan generelt støtte arbejdet for at sikre en smidig og effektiv ud-

veksling af oplysninger som led i politisamarbejdet.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været forelagt for Specialudvalget for politimæssigt og retligt

samarbejde den 19. november 2012.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 3: Vedrørende: Terrorbekæmpelse:

Årlig rapport om gennemførelsen af EU's terrorbe-

kæmpelsesstrategi

Rapport om gennemførelsen af EU's reviderede stra-

tegi vedrørende terrorfinansiering

Rådskonklusioner om luftfartssikkerhed i forhold til

terrorisme

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 6.-7. december 2012 forventes tre emner om terrorbe-

kæmpelse behandlet. De to første emner vedrører EU's anti-

terrorkoordinators præsentation af rapporter om henholdsvis gennemfø-

relsen af EU's terrorbekæmpelsesstrategi og gennemførelsen af EU’s revi-

derede strategi mod terrorfinansiering. Det nærmere indhold af rappor-

terne kendes ikke på nuværende tidspunkt. Det tredje emne vedrører

rådskonklusioner om luftfartssikkerhed i forhold til terrorisme, som for-

mandskabet forventes at forelægge Rådet med henblik på vedtagelse.

Rådskonklusionerne er endnu ikke fremlagt, og det nærmere indhold heraf

er derfor ukendt. Sagen forventes ikke at give anledning til overvejelser i

forhold til nærhedsprincippet. Sagen forventes ikke i sig selv at have lov-

givningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side for-

ventes det, at man vil kunne tage EU's anti-terrorkoordinators præsentati-

oner til efterretning. Den danske holdning til rådskonklusionerne må af-

vente, at der fremlægges udkast hertil.

Baggrund

1.1. Årlig rapport om gennemførelsen af EU’s terrorbekæmpelsesstra-

tegi

I december 2005 vedtog Det Europæiske Råd EU’s terrorbekæmpelsesstra-

tegi, der fastlægger rammerne for EU’s aktiviteter på terrorområdet. Ter-

rorbekæmpelsesstrategien, hvis overordnede formål er at styrke det inter-

nationale samarbejde på området, har fire indsatsområder: forebyggelse,

beskyttelse, forfølgelse af terrorister og forbedring af evnen til at håndtere

et terrorangreb.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Det forventes, at EU’s anti-terrorkoordinator, Gilles de Kerchove, på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 vil præ-

sentere sin årlige rapport om gennemførelsen af EU’s terrorbekæmpelses-

strategi.

1.2. Rapport om gennemførelsen af EU’s reviderede strategi for be-

kæmpelse af terrorfinansiering

I december 2004 vedtog Det Europæiske Råd EU’s strategi mod terrorfi-

nansiering. Strategien, der er senest revideret i juli 2008, indeholder en

række tiltag, som skal bidrage til at bekæmpe finansiering af terrorisme.

Blandt tiltagene kan nævnes trusselsvurderinger, samarbejde med den pri-

vate sektor, finansiel efterretning og efterforskning samt internationalt

samarbejde.

Det forventes, at EU’s anti-terrorkoordinator, Gilles de Kerchove, på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 vil præ-

sentere en rapport om gennemførelsen af EU's reviderede strategi for be-

kæmpelse af terrorfinansiering

1.3. Rådskonklusioner om luftfartssikkerhed i forhold til terrorisme

Formandskabet afholdt den 31. oktober 2012 en konference i Nicosia, Cy-

pern, om luftfartssikkerhed i forhold til terrorisme. Danmark deltog ikke i

konferencen.

Hovedformålet med konferencen var at øge opmærksomheden på betyd-

ningen af luftfartssikkerhed i forhold til terrorisme. Konferencen havde

herudover til formål at skabe forbindelse mellem de relevante aktører på

området med henblik på at udvikle en samlet tilgang til luftfartssikkerhed

og terrorisme, at fremme samarbejdet mellem offentlige og private aktører

samt at udveksle bedste praksis.

På baggrund af drøftelserne på konferencen forventes formandskabet at

udarbejde rådskonklusioner om luftfartssikkerhed i forhold til terrorisme.

Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre anliggen-

der) den 6.-7. december 2012 vil forelægge rådskonklusionerne om luft-

fartssikkerhed i forhold til terrorisme til vedtagelse.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Indhold

Det nærmere indhold af rapporterne om gennemførelsen af EU’s terrorbe-

kæmpelsesstrategi og EU’s reviderede strategi mod terrorfinansiering ken-

des ikke på nuværende tidspunkt.

Der er endnu ikke fremlagt udkast til rådskonklusioner, hvis nærmere ind-

hold derfor er ukendt.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen forventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring i anledning af sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen forventes ikke at give anledning til overvejelser i forhold til nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side har man generelt været positiv over for EU’s terrorbekæm-

pelsesindsats og EU’s antiterrorkoordinators tidligere afrapporteringer og

anbefalinger. På den baggrund forventes det, at man vil kunne tage EU’s

antiterrorkoordinators præsentation til efterretning.

Den danske holdning til rådskonklusionerne om luftfartssikkerhed i for-

hold til terrorisme må afvente, at der fremlægges udkast hertil.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt for Europa-Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

EU’s antiterrorkoordinators aflagde også sidste år rapport om gennemfø-

relsen af EU’s terrorbekæmpelsesstrategi og om gennemførelsen af EU’s

reviderede strategi for bekæmpelse af terrorfinansiering. Sagen herom blev

forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 13.-14. december 2011.

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Eu-

ropaudvalg.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 4: Midtvejsevaluering af Stockholm-programmet

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 6.-7. december 2012 forventes formandskabet at præsen-

tere en rapport, som redegør for den hidtidige gennemførelse af Stock-

holm-programmet. Det er hensigten, at Rådet på den baggrund skal disku-

tere den videre gennemførelse af Stockholm-programmet. Sagen rejser ik-

ke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og den har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side ta-

ger man formandskabets rapport til efterretning, og man vil – i det omfang

retsforbeholdet tillader det – bidrage konstruktivt til den videre gennemfø-

relse af Stockholm-programmet.

1. Baggrund

I 2009 vedtog det Europæiske Råd Stockholm-programmet, som udgør

EU’s arbejdsprogram på området for retlige og indre anliggender for peri-

oden 2010-2014.

Det Europæiske Råd opfordrede i den forbindelse Kommissionen til at fo-

retage en midtvejsevaluering af gennemførelsen af Stockholm-programmet

i løbet af 2012.

Med henblik på at bidrage til denne midtvejsevaluering har formandskabet

udarbejdet en rapport, som redegør for den hidtidige gennemførelse af

Stockholm-programmet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 for-

ventes formandskabet at præsentere sin rapport. Det er hensigten, at Rådet

på den baggrund skal diskutere den videre gennemførelse af Stockholm-

programmet.

2. Indhold

Formandskabets beskriver i rapporten de initiativer, der er blevet iværksat

på de forskellige områder, som Stockholm-programmet omfatter. Det gæl-

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

der bl.a. udlændingeområdet, det civilretlige område og det politi- og straf-

feretlige område.

Formandskabet konkluderer, at der på mange områder er gjort betydelige

fremskridt med hensyn til gennemførelsen af Stockholm-programmet. På

visse områder halter man dog bagefter, enten fordi Kommissionen ikke har

fremsat de nødvendige forslag, eller fordi vedtagelsen eller implemente-

ringen af forslagene er blevet forsinket.

Formandskabet opfordrer på den baggrund Rådet til at fastsætte prioriteter

med hensyn til den videre gennemførelse af Stockholm-programmet.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har i sig selv hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side tager man formandskabets rapport til efterretning, og man

vil – i det omfang retsforbeholdet tillader det – bidrage konstruktivt til den

videre gennemførelse af Stockholm-programmet.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 5: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra strafbart forhold i

Den Europæiske Union*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 85

Resumé

Forslaget til direktiv om indefrysning og konfiskation af udbytte fra straf-

bart forhold i Den Europæiske Union er omfattet af retsforbeholdet. For-

slaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anlig-

gender) den 6.-7. december 2012 med henblik på at opnå en generel ind-

stilling til forslaget. Forslaget har til formål at lette medlemsstaternes ad-

gang til grænseoverskridende indefrysning, konfiskation og inddrivelse af

udbytte fra grov kriminalitet ved at fastsætte minimumsregler om indefrys-

ning og konfiskation, herunder udvidet konfiskation, ikke-domsbaseret

konfiskation og konfiskation hos tredjepart. Da forslaget er omfattet af

retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser. Det er regeringens opfattelse, at forslaget er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Fra dansk side er man overordnet po-

sitivt indstillet over for forslaget.

1. Baggrund

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som Det Europæiske Råd vedtog i december

2009, opfordres medlemsstaterne og Kommissionen til at gøre konfiskati-

on af kriminelle aktiver mere effektiv og forstærke samarbejdet mellem

inddrivelsesmyndigheder.

I juni 2010 vedtog Rådet konklusioner om konfiskation og inddrivelse af

aktiver, som opfordrer til en mere koordineret indsats mellem medlemssta-

terne for at sikre en mere effektiv og konsekvent konfiskation af aktiver fra

kriminelle forhold.

Europa-Parlamentet vedtog i oktober 2011 en initiativbetænkning om or-

ganiseret kriminalitet, hvori Kommissionen opfordres til at foreslå ny lov-

givning om konfiskation hurtigst muligt.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

På den baggrund har Kommissionen den 12. marts 2012 fremsat et forslag

til direktiv om minimumsregler for medlemsstaterne med hensyn til inde-

frysning og konfiskation af aktiver fra kriminelle forhold.

Forslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Europæiske

Unions Funktionsmåde (TEUF) tredje del, afsnit V, navnlig artikel 82, stk.

2, og artikel 83, stk. 1, og skal vedtages efter den almindelige lovgivnings-

procedure.

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,

ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Forslaget forventes forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. december 2012 med henblik på at opnå en generel indstilling. Den

kompromistekst, som skal danne grundlag for behandlingen på rådsmødet,

foreligger endnu ikke pr. medio november 2012.

2. Indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til tekst frem-

lagt af formandskabet medio november 2012.

2.1. Generelt

Forslaget har til formål at indføre minimumsstandarder for medlemsstater-

ne med hensyn til indefrysning og konfiskation, der skal gælde for de an-

givne former for grov kriminalitet, som er nævnt i artikel 83, stk. 1, i

TEUF.

Anvendelsesområdet for forslaget er således begrænset til visse former for

kriminalitet, herunder terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af

kvinder og børn, ulovlig narkotikahandel, hvidvaskning af penge, korrup-

tion, forfalskning af betalingsmidler, it-kriminalitet og organiseret krimi-

nalitet.

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at træffe de nødvendige for-

anstaltninger for at sikre, at der kan ske indefrysning og konfiskation af

aktiver fra kriminelle forhold gennem direkte konfiskation, værdikonfiska-

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

tion, udvidet konfiskation, ikke-domsbaseret konfiskation og konfiskation

hos tredjepart.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

Forslaget lægger op til, at medlemsstaterne skal kunne foretage hel eller

delvis konfiskation af redskaber og formuegoder, der hidrører fra en straf-

bar handling, efter en endelig straffedom, samt at der kan ske konfiskation

af formuegoder, hvis værdi svarer til udbyttet (værdikonfiskation).

Direktivforslaget lægger desuden op til, at medlemsstaterne skal kunne

konfiskere formuegoder fra en domfældt, der ikke relaterer sig til den kon-

kret fastslåede kriminalitet, hvis det er sandsynligt, at disse andre formue-

goder også stammer fra kriminalitet (udvidet konfiskation). En sådan kon-

fiskation er dog udelukket, hvis den formodede kriminalitet er forældet, el-

ler hvis den pågældende tidligere er blevet frikendt herfor.

Direktivforslaget forpligter medlemsstaterne til at sikre, at der kan ske

konfiskation uden en straffedom, når strafforfølgning forhindres af den

mistænktes eller sigtedes

alvorlige

sygdom eller flugt.

Det oprindelige forslag indeholdt tillige en bestemmelse om, at der skal

kunne ske konfiskation uden en straffedom, når strafforfølgning forhindres

af den pågældendes død. Denne del af forslaget er imidlertid udgået af

formandskabets seneste kompromistekst.

Med henblik på at forhindre, at formuegoder skjules hos andre end den

domfældte, skal medlemsstaterne sikre, at der kan ske konfiskation af ud-

bytte eller andre formuegoder, som er overført til tredjemand, bl.a. hvis

tredjemand har modtaget aktivet i ond tro.

For så vidt angår indefrysning indeholder direktivforslaget regler om, at en

kompetent national myndighed skal kunne træffe afgørelse om indefrys-

ning af formuegoder med henblik på eventuel senere konfiskation.

Hvis

den kompetente nationale myndighed ikke er en domstol eller anden judi-

ciel myndighed, skal medlemsstaterne sikre, at afgørelsen om indefrysning

efterprøves af en domstol eller en anden judiciel myndighed.

Endvidere

indeholder direktivforslaget regler om, at en kompetent national myndig-

hed i hastende tilfælde skal kunne træffe beslutning om at sikre formuego-

der med henblik på efterfølgende indefrysning. Forslaget indeholder lige-

ledes regler om forvaltning af indefrosne formuegoder.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Herudover indeholder forslaget regler, der skal sikre, at personer berørt af

forslagets foranstaltninger har adgang til den nødvendige information og

effektive retsmidler med henblik på at kunne varetage deres interesser i

den henseende.

3. Gældende dansk ret

3.1. Straffeloven

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-

holder i §§ 75-77 a bestemmelser om konfiskation.

Det følger af straffelovens § 75, stk. 1, at udbyttet ved en strafbar handling

eller beløb svarende hertil helt eller delvist kan konfiskeres.

Efter straffelovens § 75, stk. 2, kan der endvidere ske konfiskation af:

genstande, der har været brugt til en bestemt strafbar handling,

genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og

genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar

handling.

I medfør af straffelovens § 75, stk. 3 og 4, kan der i stedet for genstande

nævnt i stk. 2 ske konfiskation af et beløb svarende til genstandens værdi

eller træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til

forebyggelse af yderligere lovovertrædelser.

Konfiskation af udbytte efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, som udbyttet er

tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling, jf. straffelovens § 76, stk.

1, mens konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier

kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos den, på hvis

vegne den pågældende har handlet, jf. straffelovens § 76, stk. 2.

Der kan ske konfiskation af udbytte, værdier eller genstande, som er over-

draget til tredjemand, såfremt denne var bekendt med det overdragnes for-

bindelse med den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed i

den forbindelse, eller hvis overdragelsen er sket som gave, jf. straffelovens

§ 76, stk. 4.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Det følger af straffelovens § 76, stk. 5, at såfremt en person, der har konfi-

skationsansvar efter § 76, stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gæl-

der dog ikke i forhold til konfiskation efter § 75, stk. 1.

Straffelovens § 76 a, stk. 1, giver mulighed for hel eller delvis konfiskation

af formuegoder, der tilhører en person, der har begået en strafbar handling,

såfremt handlingen kan give betydeligt udbytte, og handlingen kan straffes

med fængsel i 6 år eller derover eller vedrører narkotikakriminalitet. Det er

ved konfiskation efter § 76 a – i modsætning til konfiskation efter straffe-

lovens § 75, stk. 1 – ikke et krav, at anklagemyndigheden kan identificere

den konkrete lovovertrædelse, som har gjort det muligt at erhverve det på-

gældende formuegode.

Efter straffelovens § 76 a, stk. 2, kan der under de samme betingelser som

efter stk. 1 foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, som

domfældtes ægtefælle eller samlever har erhvervet, medmindre formuego-

det er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som danner

grundlag for konfiskationen, eller ægteskabet eller samlivsforholdet ikke

bestod på tidspunktet for erhvervelsen.

Det følger endvidere af straffelovens § 76 a, stk. 3, at der under de samme

betingelser som efter stk. 1 kan foretages hel eller delvis konfiskation af

formuegoder overdraget til en juridisk person, som domfældte alene eller

sammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Det

samme gælder, hvis den pågældende oppebærer en betydelig del af den ju-

ridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuego-

det er overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbare

handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.

Efter straffelovens § 76 a, stk. 4, kan konfiskation efter stk. 1-3 ikke ske,

hvis domfældte sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovlig

måde eller for lovligt erhvervede midler.

3.2. Retsplejeloven

Det følger af retsplejelovens § 684, stk. 1, nr. 3, at sager, hvorunder der

nedlægges påstand om bl.a. konfiskation, behandles efter strafferetsplejens

regler uden hensyn til, om der samtidig nedlægges påstand om straf.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Beslaglæggelse

Begrebet indefrysning findes ikke i dansk ret. I stedet anvendes retspleje-

lovens regler om beslaglæggelse, der findes i lovens kapitel 74.

Det følger af retsplejelovens § 802, stk. 1, at genstande, som en mistænkt

har rådighed over, kan beslaglægges, såfremt den pågældende med rimelig

grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påta-

le, og der er grund til at antage, at genstanden kan tjene som bevis eller bør

konfiskeres, eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve

den tilbage.

Efter § 802, stk. 2, kan gods, som en mistænkt ejer, beslaglægges, såfremt

den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse,

der er undergivet offentlig påtale, og beslaglæggelse anses for nødvendig

for at sikre det offentliges krav på sagsomkostninger, konfiskation, bøde-

krav eller forurettedes krav på erstatning i sagen.

Der kan ligeledes ske beslaglæggelse af genstande og formuegoder, herun-

der penge, hos personer, som ikke er mistænkt, såfremt dette sker som led i

efterforskningen af en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig påtale,

og der er grund til at antage, at genstanden eller formuegodet kan tjene

som bevis, bør konfiskeres eller er fravendt nogen, som kan kræve den til-

bage, jf. retsplejelovens § 803.

Afgørelse om beslaglæggelse træffes af retten, medmindre den, som ind-

grebet retter sig imod, meddeler samtykke til indgrebet, jf. retsplejelovens

§ 806, stk. 2. Såfremt indgrebets øjemed ville forspildes, hvis retskendelse

skulle afventes, kan politiet træffe afgørelse om beslaglæggelse. Dette skal

dog forelægges for retten inden 24 timer, såfremt den, som indgrebet retter

sig imod, anmoder herom, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3.

3.3. Cirkulære nr. 94 af 13. maj 1952 om politiets forvaltning af be-

slaglagte eller deponerede pengebeløb eller værdipapirer

Det fremgår af cirkulæret, at penge eller værdipapirer, som er taget i beva-

ring af politiet, skal administreres under fornøden sikkerhed og således, at

de giver et passende udbytte.

Kontante pengebeløb på over 2.000 kr., som ikke skønnes at ville komme

til udbetaling i løbet af 4 uger, bør snarest muligt indsættes på særskilte

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

bank- eller sparekassebøger (konti). Obligationer, aktier og andre værdipa-

pirer, som ikke skønnes at kunne udleveres i løbet af 4 uger, bør anbringes

i et åbent depot i en bank eller et andet anerkendt pengeinstitut til sædvan-

lig formueforvaltning.

Udbytte af værdier, der er taget i bevaring eller beslaglagt, tilfalder stats-

kassen, såfremt effekterne konfiskeres.

Det følger endvidere af cirkulæret, at såfremt der bliver spørgsmål om at

udnytte særlige til værdipapiret tilknyttede rettigheder, f.eks. stemmeret el-

ler nytegning af aktier, bør politiet give vedkommende berettigede person

fornøden adgang til at varetage sine interesser, for så vidt dette kan ske,

uden at den offentlige sikkerhed derved forringes.

Andre formuegoder end penge og værdipapirer forvaltes efter dansk rets

almindelige formueretlige principper, således at politiet sørger for opbeva-

relse af formuegodet på en måde, som ikke virker værdiforringende. Det

bemærkes i den forbindelse, at politiet på almindeligt culpa-grundlag kan

være erstatningsansvarlig for tab eller værdiforringelser af beslaglagte

formuegoder.

3.4. Rammeafgørelse 2001/500/RIA om hvidvaskning af penge, identi-

fikation, opsporing, indefrysning eller beslaglæggelse og konfiskation

af redskaber og udbytte fra strafbart forhold

Rammeafgørelsens bestemmelser om konfiskation forpligter bl.a. med-

lemsstaterne til at sikre, at alle anmodninger om identifikation, opsporing,

indefrysning, beslaglæggelse eller konfiskation af aktiver behandles på

samme måde som tilsvarende skridt i forbindelse med nationale sager,

samt til at kunne foretage værdikonfiskation ikke alene som led i national

strafforfølgning, men også som led i strafforfølgning i en anden medlems-

stat.

Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-

rende danske regler findes at være tilstrækkelige til at gennemføre ramme-

afgørelsen.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

3.5. Rammeafgørelse 2005/212/RIA om konfiskation af udbytte, red-

skaber og formuegoder fra strafbart forhold

Rammeafgørelsen har til formål at sikre, at alle medlemsstater har effekti-

ve regler for, hvornår der kan ske konfiskation af udbytte.

Rammeafgørelsen har ikke medført ændringer i dansk ret, idet de eksiste-

rende danske regler findes at være tilstrækkelige til at gennemføre ramme-

afgørelsen.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-

for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark.

Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

5. Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring hos Østre

Landsret, Venstre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter, Pro-

cesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktoratet

for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet,

Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede advoka-

ter, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk

forening, Retssikkerhedsfonden.

Domstolsstyrelsen

har udtalt, at styrelsen ikke umiddelbart har bemærk-

ninger til forslaget, idet styrelsen forudsætter, at styrelsen ikke vil skulle

varetage indsamling af statistikker i henhold til forslagets artikel 11.

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet

har udtalt, at de fo-

reslåede minimumsregler vil kunne forbedre mulighederne for at beslag-

lægge, konfiskere og inddrive udbytte fra strafbare forhold i Den Europæi-

ske Union, hvilket

Rigsadvokaten

har henholdt sig til.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Danske Advokater, Advokatrådet, Institut for Menneskerettigheder,

byretterne, Politiforbundet, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet, Ve-

stre Landsret

Østre Landsret

har meddelt, at man ikke har bemærk-

ninger til forslaget.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at konfiskation af aktiver

fra kriminelle aktiviteter i stadigt højere grad anses for at være et væsent-

ligt værktøj, når det drejer sig om at bekæmpe organiseret kriminalitet,

som ofte har tværnational karakter og derfor skal imødegås ved fælles ind-

sats. EU har derfor ifølge Kommissionen bedre end medlemsstaterne mu-

lighed for at regulere indefrysning og konfiskation af aktiver fra kriminelle

aktiviteter.

Af de af Kommissionen anførte grunde – særligt i forhold til de af forsla-

get omfattede kriminalitetsformer – er det regeringens opfattelse, at forsla-

get er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Medlemsstaterne gav på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-

27. april 2012 generelt udtryk for, at medlemsstaterne er positivt indstille-

de over for forslaget.

Der ses ikke i øvrigt at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet positivt indstillet over for forslaget.

Man

er dog ikke fuldt ud overbevist om behovet for den foreslåede bestemmelse

om konfiskation uden en straffedom.

9. Europa-Parlamentet

Direktivforslaget behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Kommissionens forslag behandles i Udvalg om Borgernes Rettigheder og

Retlige og Indre Anliggender (LIBE-udvalget). Ordføreren har udarbejdet

et udkast til betænkning, som udvalget forventes at afholde afstemning om

i løbet af efteråret 2012.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde

den 19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget tillige med et grundnotat herom er tidligere oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 25.-26. oktober

2012.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 6: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipulati-

on*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 654 og KOM(2012) 420

Resumé

Forslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og

kursmanipulation er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget forventes sat på

dagsordenen for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. de-

cember 2012 med henblik på at opnå en generel indstilling til forslaget.

Forslaget har til formål at fastsætte regler om, hvilke handlinger, der ud-

gør ulovlig insiderhandel, opfordring eller tilskyndelse til insiderhandel,

videregivelse af intern viden og kursmanipulation, og regler om strafferet-

lige sanktioner for overtrædelse heraf. Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet,

har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Fra dansk side er man positivt indstillet over for forslaget.

1. Baggrund

Forslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og

kursmanipulation er en del af en pakke, som Kommissionen fremlagde den

20. oktober 2011. Ud over direktivforslaget indeholder pakken et forslag

til en forordning om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrug),

der skal erstatte det gældende markedsmisbrugsdirektiv (direktiv

2003/6/EF). Endvidere har Kommissionen fremsat forslag om revision af

direktivet om markeder for finansielle tjenesteydelser (MiFID) (direktiv

2004/39/EF) i form af dels et direktivforslag, dels et forordningsforslag om

markeder for finansielle instrumenter.

Direktivforslaget er fremsat under henvisning til Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) artikel 83, stk. 2, som indeholder

bestemmelser om fastsættelse af fælles minimumsregler på det strafferetli-

ge område, hvis det er absolut nødvendigt for at sikre effektiv gennemfø-

relse af en harmoniseret EU-politik. Direktivforslaget skal vedtages efter

den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF artikel 294).

Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke

i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

tredje del, afsnit V, og ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der

er vedtaget i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark,

ligesom de ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 blev der

opnået en generel indstilling til direktivforslagets artikel 5-13 med tilhø-

rende præambelbetragtninger, der bl.a. vedrører forsøg og medvirken,

sanktionsspørgsmålet og juridiske personers ansvar, idet der dog blev taget

forbehold for, at der i lyset af forhandlingerne om de resterende dele af di-

rektivforslaget og forhandlingerne om de øvrige retsakter i ovennævnte

pakke eventuelt vil kunne være behov for at fortage præciseringer af tek-

sten, inden der indledes forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Kommissionen har den 25. juli 2012 fremsat forslag til ændring af direkti-

vet. Med ændringsforslaget udvides definitionen af kursmanipulation såle-

des, at definitionen tillige omfatter manipulation med benchmarks. Forsla-

get er – under henvisning til TEUF artikel 293, stk. 2, hvorefter Kommis-

sionen kan ændre sit forslag, så længe Rådet ikke har truffet afgørelse – li-

gesom det oprindelige forslag fremsat med hjemmel i TEUF artikel 83,

stk. 2.

Om baggrunden for forslaget har Kommissionen anført, at en række ban-

ker siden marts 2011 har været genstand for undersøgelser vedrørende

eventuel manipulation af benchmarks for interbank-udlånsrenterne. Ban-

kerne mistænkes for at have indberettet rentesater, som de angiveligt ville

acceptere at låne til, men som var fra forskellige fra den sats, de i realiteten

var indstillet på at acceptere. Derfor kan de benchmarks, der anvendes ved

låntagning, og som lægges til grund ved fastsættelse af prisen på mange fi-

nansielle instrumenter, f.eks. renteswaps, være blevet ændret og deres in-

tegritet være bragt i fare.

Kommissionen har vurderet, at eventuel manipulation af benchmarks ikke

er omfattet af det oprindeligt fremsatte forslag. Da manipulation af

benchmarks ifølge Kommissionens kan få alvorlige konsekvenser for mar-

kedstilliden og kan medføre store tab for investorer og forvridninger i re-

aløkonomien, har Kommissionen fundet det nødvendigt at fremsætte et

ændringsforslag således, at der kan idømmes strafferetlige sanktioner her-

for.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Det bemærkes, at Kommissionen ligeledes har fremsat et forslag til æn-

dring af forordningsforslaget om markedsmisbrug således, at manipulation

af benchmarks også bliver omfattet heraf.

Forslaget forventes forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. december 2012 med henblik på at opnå en generel indstilling. Den

kompromistekst, som skal danne grundlag for behandlingen på rådsmødet,

foreligger endnu ikke pr. medio november.

2. Indhold

Den følgende gennemgang er baseret på det seneste udkast til en kompro-

mistekst, som formandskabet har fremlagt primo november 2012.

2.1. Generelt

Forslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og

kursmanipulation har til formål at fastsætte regler for, hvilke handlinger

der udgør ulovlig insiderhandel,

opfordring eller tilskyndelse til insider-

handel, videregivelse af intern viden

og kursmanipulation samt fælles mi-

nimumsregler for strafferetlige sanktioner forbundet med disse forbrydel-

ser.

Direktivforslaget finder anvendelse på følgende finansielle instrumenter:

finansielle instrumenter, der er optaget til handel på et reguleret

marked, eller for hvilke der er fremsat anmodning om optagelse til

handel på et reguleret marked,

finansielle instrumenter, der er handlet, optaget til handel, eller for

hvilke der er fremsat anmodning om optagelse til handel på en

multilateral handelsfacilitet,

finansielle instrumenter, der er handlet på en organiseret handels-

facilitet, og

finansielle instrumenter, hvis pris afhænger af eller har virkning på

prisen eller værdien af et af ovennævnte finansielle instrumenter,

herunder bl.a. kreditderivater og differencekontrakter.

Direktivforslaget finder for så vidt angår kursmanipulation endvidere an-

vendelse i følgende tilfælde:

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

spotråvarekontrakter, som ikke er engrossalg af energiprodukter,

hivs transaktionen, ordren eller adfærden har virkning på prisen

eller værdien af et af de ovenfor anførte finansielle instrumenter,

finansielle instrumenter, hvis transaktionen, ordren eller adfærden

har virkning på prisen eller værdien af en spotråvarekontrakt, hvor

prisen eller værdien heraf afhænger af disse finansielle instrumen-

ter, og

benchmarks, hvis videregivelse af oplysninger, input, beregning el-

ler adfærd bliver anvendt til at påvirke eller påvirker beregningen

af benchmarks.

For at bringe anvendelsesområdet for direktivet i overensstemmelse med

anvendelsesområdet for den foreslåede forordning om insiderhandel og

kursmanipulation er handel med egne aktier i stabiliserings- og tilbage-

købsprogrammer samt transaktioner, ordrer eller adfærd udført med hen-

blik på monetære eller offentlige gældsstyringsaktiviteter,

aktiviteter ved-

rørende offentlig landbrugspolitik

og aktiviteter vedrørende udledningstil-

ladelser med henblik på forfølgelse af EU’s klimapolitik undtaget.

Herudover indeholder direktivforslaget en række definitioner af centrale

begreber, og der henvises i den forbindelse i vidt omfang til, at disse be-

greber skal forstås i overensstemmelse med forordningen om insiderhan-

del og kursmanipulation, direktivet om markeder for finansielle tjeneste-

ydelser og forordningen om markeder for finansielle instrumenter.

Direktivforslaget anvender således bl.a.

definitionen af ”intern viden” fra

den foreslåede forordning om insiderhandel og kursmanipulation. Dette

indebærer, at der ved intern viden f.eks. forstås oplysninger af præcis ka-

rakter, som ikke er offentliggjorte, der direkte eller indirekte vedrører ud-

stedere af finansielle instrumenter eller finansielle instrumenter, og som,

hvis de blev offentliggjort, kunne forventes at have en betydelig effekt på

disse instrumenters pris.

Direktivforslaget anvender endvidere

bl.a.

den definition af ”finansielt in-

strument”, som følger af den foreslåede forordning om markeder for finan-

sielle instrumenter. Dette indebærer, at der ved finansielt instrument bl.a.

forstås værdipapirer, pengemarkedsinstrumenter, andele i institutter for

kollektiv investering samt visse former for optioner, futures, swaps, frem-

tidige renteaftaler og andre såkaldte derivataftaler vedrørende råvarer eller

værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, emissionskvoter eller andre de-

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

rivater, finansielle indekser eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk

eller afregnes kontant mv.

2.2.

Strafbare handlinger

Efter direktivforslaget skal medlemsstaterne kriminalisere insiderhandel,

opfordring eller tilskyndelse til insiderhandel, uberettiget videregivelse af

intern viden

og kursmanipulation

i hvert fald i alvorlige tilfælde,

når hand-

lingerne begås forsætligt.

I præambelbetragtningerne til forslaget er det angivet under hvilke om-

stændigheder, de nævne handlinger kan anses for alvorlige. Insiderhandel

og uberettiget videregivelse af intern viden skal således navnlig anses for

alvorlig, hvis påvirkningen af markedets integritet, den faktiske eller po-

tentielle opnåede vinding eller det undgåede tab, omfanget af skadevirk-

ningerne på markedet eller den samlede værdi af det finansielle instrument

eller spotråvarekontrakt er høj. Kursmanipulation skal navnlig anses for

alvorlig, hvis påvirkningen af markedets integritet, den faktiske eller po-

tentielle opnåede vinding eller det undgåede tab, omfanget af skadevirk-

ningerne på markedet, omfanget af ændringen af værdien af det finansielle

instrument eller spotråvarekontrakt eller omfanget af de oprindeligt an-

vendte midler er høj, eller hvis manipulationen er udført af en person, som

er ansat af eller arbejder i den finansielle sektor eller i en kontrollerende

eller regulerende myndighed.

Insiderhandel er ifølge direktivforslaget brug af intern viden, når en sådan

viden besiddes, til for egen eller tredjemands regning at erhverve eller af-

hænde finansielle instrumenter, som denne viden vedrører.

Bestemmelsen

finder alene anvendelse, hvis den person, der besidder den interne viden,

er medlem af udstederens bestyrelse, direktion eller tilsynsorgan, har an-

del i udstederens kapital, har adgang til viden som led i udøvelsen af be-

skæftigelse, erhverv eller funktion, er involveret i kriminelle aktiviteter el-

ler i øvrigt besidder viden, som den pågældende ved er intern viden.

Insiderhandel

omfatter også brug af intern viden til at aflyse eller tilpasse

en ordre vedrørende et finansielt instrument, som denne viden vedrører,

hvor ordren var foretaget før modtagelse af den interne viden.

Opfordring eller tilskyndelse til insiderhandel omfatter ifølge direktivfor-

slaget situationer, hvor en person, der besidder intern viden, opfordrer el-

ler tilskynder en anden person til på grundlag af intern viden at erhverve

eller afhænde finansielle instrumenter, som denne viden vedrører. Den

person, der i den nævnte situation anvender den interne viden vil ifølge

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

forslaget være omfattet af definitionen for insiderhandel, hvis den pågæl-

dende ved, at opfordringen eller tilskyndelsen er baseret på intern viden.

Uberettiget

videregivelse af intern viden

foreligger ifølge direktivforslaget,

når en person, som besidder en sådan intern viden videregiver denne viden

til andre, medmindre det sker som et normalt led i udøvelsen af vedkom-

mendes beskæftigelse, erhverv eller funktion. Hvis videregivelse af intern

viden sker med henblik på ytring i medierne, er der ifølge direktivforslaget

i hvert fald tale om uberettiget videregivelse, hvis den pågældende direkte

eller indirekte opnår en fordel eller en fortjeneste ved videregivelsen, eller

hvis videregivelsen sker med det formål at vildlede markedet med hensyn

udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på finansielle instrumenter.

Kursmanipulation er ifølge direktivforslaget

for det første

afgivelse af

urigtige eller vildledende signaler vedrørende udbud af, efterspørgsel efter

eller prisen på et finansielt instrument eller en relateret såkaldt spotråvare-

kontrakt

Som kursmanipulation betragtes for det andet sikring af prisen på et eller

flere finansielle instrumenter eller en relateret spotråvarekontrakt på et

unormalt eller kunstigt niveau,

medmindre den person, der indgik transak-

tionen eller afgav handelsordren godtgør en berettiget grund hertil, og

transaktionen eller handelsordren er i overensstemmelse med almindelig

markedspraksis på det pågældende område.

For det tredje er kursmanipulation indgåelse af en transaktion, placering af

en handelsordre eller enhver anden aktivitet på finansielle markeder, der

påvirker prisen på et eller flere finansielle instrumenter eller en spotråva-

rekontrakt, som bruger et fiktivt instrument eller anden form for bedrag el-

ler påfund.

Som kursmanipulation betragtes for det fjerde videregivelse af oplysnin-

ger, der giver falske eller misvisende signaler om finansielle instrumenter

eller relaterede spotråvarekontrakter, hvor disse personer for sig selv eller

andre opnår en fordel eller et udbytte af videregivelsen af de pågældende

oplysninger.

For det femte omfatter kursmanipulation videregivelse af falske eller mis-

visende oplysninger, indberetning af falsk eller misvisende input eller en-

hver anden tilsvarende aktivitet, som manipulerer beregningen af et

benchmark.

Begrebet benchmark skal ifølge direktivforslaget forstås i

overensstemmelse definitionen i forordningsforslaget om insiderhandel og

kursmanipulation.

Ved benchmark forstås

herefter

ethvert kommercielt in-

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

deks eller offentliggjort tal,

som

beregnes ved anvendelse af en formel ud

fra værdien af et eller flere underliggende aktiver eller priser, herunder

skønsfastsatte priser eller værdier, eller undersøgelser,

hvis bidraget til

formlen kommer fra mere end en part, og

som ligger til grund for fastsæt-

telsen af det beløb, der skal betales under et finansielt instrument.

Det fremgår desuden af forslaget, at medlemsstaterne også skal kriminali-

sere medvirken til de nævnte strafbare handlinger.

Det gælder dog ikke

medvirken til opfordring eller tilskyndelse til insiderhandel både for så

vidt angår den person foretager en sådan opfordring eller tilskyndelse og

for så vidt angår den person, der handler på baggrund af opfordringen el-

ler tilskyndelsen.

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på at begå de nævnte

overtrædelser.

Det gælder dog ikke forsøg på

uretmæssig

videregivelse

intern viden

og forsøg på opfordring eller tilskyndelse til insiderhandel.

2.3. Strafferetlige sanktioner

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at tage de nødvendige foran-

staltninger for at sikre, at de nævnte tilfælde af insiderhandel,

opfordring

eller tilskyndelse til insiderhandel, uretmæssig videregivelse af intern vi-

den

og kursmanipulation er undergivet strafferetlige sanktioner, der er ef-

fektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende

virkning.

Endvidere fremgår det, at juridiske personer (selskaber mv.) skal kunne

drages til ansvar, hvis insiderhandel,

opfordring eller tilskyndelse til insi-

derhandel, uberettiget videregivelse af intern viden

eller kursmanipulation

begås til deres fordel af en person, der beklæder en ledende stilling hos den

juridiske person, og som handler på grundlag af en bemyndigelse til at re-

præsentere den juridiske person eller en beføjelse til at træffe beslutninger

på dennes vegne eller til at udøve kontrol inden for den juridiske person.

Desuden skal en juridisk person kunne drages til ansvar, når manglende

kontrol eller tilsyn har gjort det muligt for en person underlagt den juridi-

ske persons myndighed at begå den strafbare handling. Medlemsstaterne

skal træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at juridiske perso-

ner kan straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold

til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

3. Gældende dansk ret

3.1. Straffeloven

Efter straffelovens § 296 straffes den, som udspreder urigtige eller vildle-

dende oplysninger, hvorved prisen på værdipapirer eller tilsvarende aktiver

kan påvirkes væsentligt, med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.

På samme måde straffes den, som giver urigtige eller vildledende oplys-

ninger om juridiske personers forhold i offentlige meddelelser om økono-

miske forhold, i lovpligtige regnskaber, i beretninger, regnskaber eller er-

klæringer til generalforsamling eller lignende organ eller den juridiske per-

sons ledelse, ved anmeldelse til en registreringsmyndighed eller i udbuds-

materiale vedrørende den juridiske persons stiftelse eller kapitaludvidelse

samt vedrørende salg af andele eller udstedelse eller salg af konvertible

obligationer. Begås forbrydelsen ved grov uagtsomhed, er straffen bøde el-

ler under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4 måneder.

Forsøg på og medvirken til overtrædelse af bestemmelsen er strafbart i

medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-

ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk

person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde.

3.2. Lov om værdipapirhandel

Kapitel 10 i lov om værdipapirhandel (værdipapirhandelsloven) omhandler

bl.a. misbrug af intern viden og kursmanipulation.

Det fremgår af lovens § 34, at der ved intern viden forstås specifikke op-

lysninger, som ikke er offentliggjort, om udstedere af værdipapirer, værdi-

papirer eller markedsforhold vedrørende disse, som må antages mærkbart

at få betydning for kursdannelsen på et eller flere værdipapirer, hvis oplys-

ningerne blev offentliggjort. Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af

værdipapirer må med visse nærmere definerede undtagelser ikke foretages

af nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen, jf.

lovens § 35.

Det følger endvidere af § 36, at den, der er i besiddelse af intern viden, ik-

ke må videregive denne viden til andre, medmindre videregivelsen er et

normalt led i udøvelsen af vedkommendes beskæftigelse, erhverv eller

funktion.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Derudover følger det af § 38, at der ved kursmanipulation forstås handlin-

ger, der er egnet til at påvirke kursen på værdipapirer i en retning, der af-

viger fra disses værdi i markedet, ved

- udbredelse af oplysninger gennem medierne eller ved andre metoder, der

er egnet til at give urigtige eller vildledende signaler om udbuddet af, ef-

terspørgslen efter eller kursen på værdipapirer,

- transaktioner eller handelsordrer, der er egnet til at give urigtige eller

vildledende signaler om udbuddet af, efterspørgslen efter eller kursen på

værdipapirer,

- transaktioner eller handelsordrer, hvorved der benyttes fiktive indretnin-

ger eller andre former for bedrag eller påfund, eller

- transaktioner eller handelsordrer, hvorved en person eller flere personer i

fællesskab sikrer, at kursen på et eller flere værdipapirer ligger på et

unormalt eller kunstigt niveau.

Kursmanipulation eller forsøg herpå må ikke finde sted, jf. § 39.

I henhold til lovens § 94 straffes overtrædelse af bestemmelserne i §§ 35,

36 og 39 med bøde eller fængsel i indtil 1 år og 6 måneder. Er en overtræ-

delse af § 35 og § 39 forsætlig og af særlig grov beskaffenhed, eller er der

begået et større antal forsætlige overtrædelser, kan straffen stige til fængsel

i 4 år. Det følger desuden af § 93, stk. 6, at der kan pålægges juridiske per-

soner strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5. Endvidere kan

forsøg på og medvirken til overtrædelsen af de nævnte bestemmelser straf-

fes i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er der-

for omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ikke i

vedtagelsen af direktivet, som ikke vil være bindende for eller finde an-

vendelse i Danmark.

Sagen har derfor hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

5. Høring

Kommissionens oprindelige forslag og

Kommissionens ændringsforslag

har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Foreningen

af Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Politiforbun-

det, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af beskikkede ad-

vokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspoli-

tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Børsmæglerforeningen, Danmarks

Nationalbank, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri,

Dansk Investor Relations Forening (DIRF), Dansk Pantebrevsforening,

Den Danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet, Finansrådet (Danske

Pengeinstitutters Forening).

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevil-

lingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Advokatrådet

Danske Advokater

har ikke haft bemærkninger til

Kommissionens oprindelige

forslag.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar

vedrørende Kommissionens

oprindelige forslag

fra

Rigsadvokaten,

der har indhentet en udtalelse fra

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet (SØK). Efter SØK’s

opfattelse er der behov for, at der på tværs af landene i EU skabes mini-

mumsstandarder for håndhævelse og sanktionering af de omfattede lov-

overtrædelser. SØK finder dog, at bestemmelsen om virksomhedsansvar er

for snæver, og at ansvaret også bør omfatte situationer, hvor det alene kan

bevises, at underordnet personale har handlet ulovligt. Derudover finder

SØK, at spørgsmålet om sanktioner bør behandles i sammenhæng med de

øvrige forslag i Kommissionens pakke om markedsmisbrug.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-

stolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Rigsadvokaten, Advokatrådet, In-

stitut for Menneskerettigheder og Politiforbundet

har ikke haft bemærk-

ninger til Kommissionens ændringsforslag.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar vedrørende Kommissionens

ændringsforslag fra

Dansk Aktionærforening,

der finder det rigtigt, at

forslaget ændres i lyset af usikkerheden om fastsættelsen af LIBOR og CI-

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

BOR. Foreningen støtter således, at definitionen på strafbar kursmanipu-

lation klart omfatter manipulation af benchmarks.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at markedsmisbrug kan

forekomme på tværs af grænserne og skader integriteten af de finansielle

markeder, som i stigende grad er integreret i EU. De forskellige tilgange til

indførelsen af strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug blandt med-

lemsstaterne giver et vist spillerum for gerningsmænd, der ofte kan udnytte

de mest lempelige sanktionsordninger. Efter Kommissionens opfattelse

underminerer det den afskrækkende virkning af de nationale sanktionsord-

ninger og effektiviteten af håndhævelsen af EU’s lovgivningsramme for

markedsmisbrug. Det er i den forbindelse anført, at fælles EU-regler om

mindstekrav for former for markedsmisbrug, der skal anses som kriminel

adfærd, bidrager til en løsning af dette problem.

De kriminalitetsformer, som reguleres af forslaget, og de markeder, som

forslaget har til formål at beskytte, er i vid udstrækning grænseoverskri-

dende. Transaktioner på eksempelvis aktiemarkederne sker således lige så

let på tværs af grænserne som internt i de enkelte medlemslande. Samtidig

er sammenhængen mellem de europæiske markeder så tæt, at en svækkelse

af tilliden til markederne i en del af Europa meget hurtigt vil kunne for-

plante sig til de øvrige europæiske markeder. De europæiske lande har så-

ledes en gensidig interesse i at sikre, at der alle steder skrides effektivt ind

over for misbrug af markederne f.eks. i form af insiderhandel eller kurs-

manipulation. I det lys er det regeringens vurdering, at nærhedsprincippet

er overholdt.

Kommissionen har om nærhedsprincippet i relation til det fremsatte æn-

dringsforslag anført, at der er et grænseoverskridende aspekt ved mange

benchmarks og ved de enheder, som bidrager med data til disse bench-

marks. Kommissionen har endvidere anført, at mange finansielle instru-

menter har en international karakter, som kan påvirkes af enhver form for

manipulation af benchmarks. Det er således ifølge Kommissionen en reel

risiko for, at nationale forholdsregler i forbindelse med manipulation af

benchmarks omgås eller forbliver ineffektive, hvis der ikke gøres en ind-

sats på EU-niveau. Det er regeringens vurdering, at Kommissionens æn-

dringsforslag er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

7. Andre landes kendte holdninger

Som nævnt ovenfor blev der på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27. april 2012 opnået en generel indstilling for så vidt angår for-

slagets artikel 5-12.

Der ses ikke

i øvrigt

at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdning til de øvrige dele af forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt indstillet over for direktivforslaget og den

foreslåede ændring. Regeringen støtter således tiltag, der kan medvirke til

at højne tilliden til markederne.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Kommissionens forslag behandles primært i Udvalget om Økonomi og

Valuta (ECON-udvalget). Ordføreren har udarbejdet et udkast til betænk-

ning, som udvalget

vedtog

den 9. oktober 2012.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde

den 19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsud-

valg

Kommissionens oprindelige forslag tillige med et grundnotat herom er tid-

ligere oversendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg

til orientering forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

25.-

26. oktober 2012.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 7: Kommissionens præsentation af forslag til Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af

svig rettet mod Den Europæiske Unions finansielle interesser

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 363

Resumé

Forslaget til direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod EU’s

finansielle interesser er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 325, der ikke

er omfattet af retsforbeholdet. Det cypriotiske formandskab forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 at ori-

entere om status på forhandlingerne. Forslaget har til formål at fastlægge

bestemmelser til bekæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare

handlinger, der skader Unionens finansielle interesser, ved at fastsætte de-

finitioner på strafbare handlinger og straffe herfor. Forslaget forventes i

den foreliggende form at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forsla-

get vurderes derimod ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Det er re-

geringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige

medlemsstaters holdninger til forslaget. Man agter fra dansk side at tage

formandskabets orientering til efterretning.

Baggrund

De første strafferetlige elementer i beskyttelsen af EU’s finansielle interes-

se blev indført i 1995 med konventionen om beskyttelse af De Europæiske

Fællesskabers finansielle interesser og de dertil hørende protokoller (BFI-

konventionen). Konventionen er ratificeret af langt de fleste medlemssta-

ter, herunder Danmark.

I maj 2011 udsendte Kommissionen en meddelelse om beskyttelse Unio-

nens finansielle interesser gennem straffelovgivning og administrative un-

dersøgelser (KOM(2011) 621 endelig). I meddelelsen har Kommissionen

redegjort for behovet for en integreret politik til beskyttelse af EU’s finan-

sielle interesser, der omfatter en styrkelse af de strafferetlige og admini-

strative procedurer, en styrkelse af den materielle strafferet og en styrkelse

af de institutionelle rammer.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

I september 2011 udsendte Kommissionen meddelelsen ”På vej mod en

EU-politik på det strafferetlige område; Strafferetlig lovgivning til sikring

af en effektiv gennemførelse af EU’s politikker” (KOM(2011) 573 ende-

lig). I meddelelsen har Kommissionen skitseret de generelle rammer for

straffelovgivning på EU-plan og anført på hvilke EU-politikområder, der

kan være behov for EU-strafferet. Kommissionen har i den forbindelse an-

ført bekæmpelse af svig, der skader EU’s finansielle interesser, som et af

de områder, hvor der er konstateret behov for strafferetlige foranstaltninger

på EU-plan.

Den 11. juli 2012 fremsatte Kommissionen forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv om strafferetlig bekæmpelse af svig rettet mod Den Eu-

ropæiske Unions finansielle interesser.

Forslaget er fremsat med henvisning til artikel 325, stk. 4, i Traktaten om

Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), hvorefter der kan vedta-

ges nødvendige foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af svig,

der skader Unionens finansielle interesser. Med den anførte hjemmel vil

direktivforslaget skulle vedtages af Europa-Parlamentet og Rådet efter den

almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Revisionsretten.

Forslaget blev præsenteret på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

25.-26- oktober 2012.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 for-

ventes formandskabet at orientere om status for forhandlingerne.

Indhold

2.1. Generelt

Direktivforslaget har til formål at fastlægge bestemmelser til bekæmpelse

og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade for EU’s fi-

nansielle interesser ved at fastsætte definitioner på strafbare handlinger og

straffe herfor.

Ved EU’s finansielle interesser forstås ifølge forslaget alle indtægter og

udgifter, som er opført på, opnået gennem eller tilfalder EU’s budget og

budgetter for institutioner, organer, kontorer og agenturer oprettet i hen-

hold til traktaterne eller de budgetter, som disse forvalter og overvåger.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Ifølge præambelbetragtningerne til forslaget finder direktivet også anven-

delse på indtægter opkrævet som momsindtægter i medlemsstaterne.

Momssvig er dermed omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde.

2.2. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

Medlemsstaterne er ifølge forslaget forpligtet til at træffe de nødvendige

foranstaltninger for at sikre, at en række nærmere opregnede handlinger

kan straffes, når de begås med forsæt.

For så vidt angår svig med hensyn EU’s udgifter drejer det sig ifølge for-

slaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse eller

afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-

ter, som medfører uretmæssig tilegnelse eller tilbageholdelse af midler fra

EU’s budget eller budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svig

med hensyn til EU’s udgifter omfatter endvidere manglende afgivelse af

oplysninger i strid med en specifik oplysningspligt med samme følge og

misbrug af forpligtelser eller midler til andre end de tilsigtede formål.

For så vidt angår svig med hensyn til EU’s indtægter drejer det sig ifølge

forslaget om enhver handling eller undladelse vedrørende anvendelse eller

afgivelse af falske, urigtige eller ufuldstændige erklæringer eller dokumen-

ter, som medfører en uretmæssig formindskelse af indtægterne på EU’s

budget eller på budgetter, der forvaltes af eller på vegne af EU. Svig med

hensyn til EU’s indtægter omfatter endvidere manglende afgivelse af op-

lysninger i strid med en specifik oplysningspligt og misbrug af en lovlig

opnået fordel med samme følge.

2.3. Andre strafbare handlinger, der skader EU’s finansielle interesser

Forslaget indeholder bestemmelser om, at visse andre former for svigagtig

adfærd, der er relevante for bekæmpelse og forebyggelse af svig, skal kri-

minaliseres.

I forslaget fastsættes det således for det første, at medlemsstaterne skal sik-

re, at forsætlig afgivelse eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgi-

veres eller tilskudsansøgeres side i forbindelse med indgåelse af offentlige

kontrakter eller tildeling af tilskud, der berører EU’s finansielle interesser,

med det formål at omgå eller forvride anvendelsen af kriterierne for beret-

tigelse, udelukkelse, udvælgelse eller tildeling, gøres til en strafbar hand-

ling. Bestemmelsen vedrører ifølge præambelbetragtningerne til forslaget

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

bl.a. tilfælde, hvor de oplysninger, der gives til den ordregivende myndig-

hed er sande, men hvor oplysningerne uretmæssigt er opnået fra en offent-

lig myndighed.

For det andet skal medlemsstaterne sikre, at henholdsvis aktiv og passiv

bestikkelse med tilknytning til EU-svig kan straffes.

Ved passiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en offentlig

ansat med forsæt, direkte eller gennem tredjemand anmoder om eller mod-

tager en fordel, uanset dennes art, til sig selv eller tredjemand, eller tager i

mod løfte herom, mod at handle eller undlade at handle i overensstemmel-

se med sine pligter under udøvelsen af sit hverv på en måde, der skader el-

ler kan skade EU’s finansielle interesser.

Ved aktiv bestikkelse forstås ifølge forslaget det forhold, at en person med

forsæt direkte eller gennem tredjemand, lover eller yder en offentlig ansat

en fordel, uanset dennes art, til den offentlige ansatte selv eller tredjemand,

mod at den offentlig ansatte handler eller undlader at handle i overens-

stemmelse med sine pligter under udøvelsen af sit hverv på en måde, der

skader eller kan skade EU’s finansielle interesser.

For det tredje skal medlemsstaterne sikre, at en offentlig ansats forsætlige

anvendelse eller tilegnelse af midler eller aktiver i strid med de tilsigtede

formål og med forsæt til at skade EU’s finansielle interesser, kan straffes.

Offentlige ansatte omfatter både personer, der virker i offentlig tjeneste i

EU, medlemsstaterne og tredjelande.

For det fjerde skal medlemsstaterne kriminalisere hvidvaskning af udbytte

af de af forslaget omfattede strafbare handlinger. Det følger af forslaget, at

begrebet hvidvaskning skal forstås i overensstemmelse med den eksiste-

rende EU-lovgivning om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af

det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terro-

risme (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF).

2.4. Medvirken og forsøg

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget kriminalisere medvirken til de af

forslaget omfattede strafbare handlinger.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Medlemsstaterne skal endvidere kriminalisere forsøg på svig til skade for

EU’s finansielle interesser og forsøg på passiv og aktiv bestikkelse med

tilknytning til EU-svig.

2.5. Juridiske personers strafansvar

Det følger af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at juridiske personer

kan straffes for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget. Denne

pligt forudsætter dog, at den strafbare handling er begået for at skaffe den

juridiske person vinding, og at den strafbare handling er begået af en af

person, der handler enten på egen hånd eller som medlem af et organ under

den juridiske person, og som har en ledende stilling inden for den juridiske

person.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at juridiske personer kan gøres an-

svarlige, når utilstrækkeligt tilsyn eller utilstrækkelig kontrol fra en ledel-

sespersons side har gjort det muligt for en person, der er underlagt den ju-

ridiske persons myndighed, at begå den strafbare handling.

Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar indebærer ifølge

forslaget ikke en begrænsning i muligheden for at pålægge fysiske perso-

ner strafansvar i anledning af de samme overtrædelser.

2.6. Sanktioner

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at enkeltpersoner kan straffes

for de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget, med sanktioner,

der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskræk-

kende virkning, herunder med bøde og fængsel. For mindre grove strafbare

handlinger, hvor den samlede skade eller den vundne fordel ikke oversti-

ger 10.000 EUR, og hvor der ikke foreligger skærpende omstændigheder,

kan en medlemsstat anvende dog andre sanktioner end strafferetlige sank-

tioner.

Anvendelse af strafferetlige sanktioner udelukker ifølge forslaget ikke an-

vendelse af disciplinære sanktioner over for offentligt ansatte.

Medlemsstaterne skal i øvrigt sikre, at der ved domfældelse af en person

for de omfattede handlinger, der er omfattet af forslaget, tages hensyn til

eventuelle andre sanktioner, der ikke kan sidestilles med strafferetlige

sanktioner, som den samme person er pålagt for samme handling.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Herudover fastsættes i forslaget minimums- og maksimumsfængselsstraffe

for særligt grove strafbare handlinger.

Medlemsstaterne skal således sikre, at svig med EU’s midler, uhæderlig

adfærd fra tilbudsgivers side i forbindelse med indgåelse af offentlige kon-

trakter og misbrug af offentlige midler, der vedrører beløb på mindst

100.000 EUR, samt passiv og aktiv bestikkelse og hvidvaskning af udbytte

af de af forslaget omfattede strafbare handlinger, der vedrører beløb på

mindst 30.000 EUR, kan straffes med en minimumsstraf på mindst 6 må-

neders fængsel og en maksimumstraf på mindst 5 års fængsel.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at alle de strafbare handlinger, der

er omfattet af forslaget, kan straffes med en maksimumstraf på mindst 10

år fængsel, hvis den strafbare handling er begået inden for rammerne af en

kriminel organisation, således som dette begreb er defineret i den eksiste-

rende EU-lovgivning om bekæmpelse af organiseret kriminalitet (Rådets

rammeafgørelse af 2008/841).

For så vidt angår juridiske personer skal medlemsstaterne sikre, at der kan

pålægges sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til den strafba-

re handling og virker afskrækkende, herunder strafferetlige eller admini-

strative bøder og eventuelt andre sanktioner som f.eks. udelukkelse fra of-

fentlige ydelser eller tilskud, midlertidigt eller varigt forbud mod udøvelse

af erhvervsvirksomhed og tvangsopløsning.

De strafferetlige sanktioner, der er fastsat i forslaget, er ikke til hinder for

anvendelse af administrative sanktioner i henhold til anden EU-lovgivning,

som ikke kan sidestilles med strafferetlige sanktioner. Tværtimod følger

det af forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at den korrekte og effektive

anvendelse af sådanne sanktioner, som er fastsat i EU-lovgivning eller na-

tionale gennemførelsesbestemmelser hertil, ikke hindres af retsforfølgning

indledt på grundlag af de nationale bestemmelser, der gennemfører dette

direktivforslag.

2.7. Indefrysning og konfiskation

Medlemsstaterne skal sikre at udbytte af og redskaber benyttet til de straf-

bare handlinger, der er omfattet af forslaget, kan indefryses og konfiskeres

i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om inde-

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

frysning og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold i Den Europæiske

Union.

Det bemærkes, at det nævnte direktiv, der har til formål at lette medlems-

staternes adgang til grænseoverskridende indefrysning, konfiskation og

inddrivelse af udbytte af visse former for grov kriminalitet, endnu ikke er

vedtaget. Direktivforslaget lægger bl.a. op til, at der skal kunne ske konfi-

skation af redskaber og formuegoder, der hidrører fra en strafbar handling,

og konfiskation af formuegoder, der ikke relaterer sig en konkret pådømt

strafbar handling, hvis det er sandsynligt, at formuegoderne stammer fra

kriminalitet. Forslaget lægger endvidere op til, at der skal kunne ske inde-

frysning af formuegoder, der er i fare for at gå tabt, blive skjult eller ført

ud af landet.

Direktivforslaget om indefrysning og konfiskation er fremsat med henvis-

ning til TEUF artikel 82, stk. 2, og artikel 83, stk. 1, og er dermed omfattet

af det danske retsforbehold.

Det fremgår i øvrigt af forslaget, at det ikke er til hinder for inddrivelse af

beløb, der er blevet uretmæssigt udbetalt som følge af de strafbare hand-

linger, der er omfattet af forslaget.

2.8. Straffemyndighed

En medlemsstats straffemyndighed skal omfatte handlinger, som helt eller

delvist er begået på medlemsstatens territorium.

En medlemsstats straffemyndighed skal ifølge forslaget også omfatte

handlinger, der ikke er begået på medlemsstatens territorium, hvis ger-

ningsmanden er statsborger i den pågældende medlemsstat. I sådanne til-

fælde har medlemsstaterne pligt til at sikre, at straffemyndighed ikke er be-

tinget af en anmeldelse fra offeret eller fra den medlemsstat, på hvis områ-

de den strafbare handling er begået.

Herudover skal medlemsstaterne sikre, at deres straffemyndighed omfatter

tilfælde, hvor den strafbare handling er begået ved brug af informations-

og kommunikationsteknologi, hvortil der er opnået adgang fra den pågæl-

dende medlemsstats område.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

2.9. Forældelse

Medlemsstaterne skal sikre, at der fastsættes en forældelsesfrist på mindst

5 år, inden for hvilken de strafbare handlinger, der er omfattet af forslaget,

kan retsforfølges. Fristen regnes fra det tidspunkt, da den strafbare hand-

ling blev begået.

Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at forældelsesfristen ved enhver ny

handling fra en kompetent myndigheds side, herunder navnlig ved indled-

ning af efterforskning eller retsforfølning, kan afbrydes i mindst 10 år fra

det tidspunkt, da den strafbare handling blev begået.

Endelig skal medlemsstaterne sikre, at en sanktion idømt ved endelig dom,

kan fuldbyrdes i tilstrækkelig lang tid og i mindst 10 år fra den endelige

doms afsigelse.

2.10. Afsluttende bestemmelser

De afsluttende bestemmelser indeholder bl.a. regler for samarbejde mellem

medlemsstaterne og Kommissionen (Det Europæiske Kontor for Bekæm-

pelse af Svig kaldet OLAF).

Endvidere bestemmes det, at BFI-konventionen ophæves med virkning fra

det foreslåede direktivs anvendelse.

Gældende dansk ret

3.1. Svig til skade for EU’s finansielle interesser

BFI-konventionens bestemmelser om svig til skade for EU’s finansielle in-

teresser er gennemført i dansk ret ved straffelovens § 289 a.

Efter straffelovens § 289 a straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder den, der til brug for afgørelser om betaling eller tilbagebetaling af

told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller

støtte fra danske myndigheder eller De Europæiske Fællesskabers institu-

tioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende op-

lysninger eller fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplys-

ningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage sig

eller andre betaling eller med forsæt til at opnå en uberettiget udbetaling til

sig eller andre.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået

fordel med hensyn til de nævnte betalinger og den, der uretmæssigt anven-

der de nævnte udbetalinger til andre formål end dem, de oprindelig var be-

vilget til. Dette gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug.

Overtrædelser af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8 år, jf.

straffelovens § 289, jf. § 289 a, stk. 4.

Herudover findes der på en række områder særlove, der indeholder be-

stemmelser om svig med EU’s midler. Det gælder bl.a. inden for land-

brugs- og fiskeriområdet.

Straffelovens § 289 a er subsidiær i forhold til bestemmelser i særlove, idet

omfang den pågældende særlov indeholder en tilsvarende regulering.

Dette indebærer bl.a., at straffelovens § 289 a ikke anvendes på momssvig,

der derimod er omfattet af momslovens § 81, stk. 3. Efter denne bestem-

melse straffes den, der begår en række nærmere opregnede overtrædelser

af momsloven med forsæt til at unddrage statskassen afgift eller til uberet-

tiget at opnå visse angivne udbetalinger efter momsloven og lov om op-

krævning af skatter og afgifter mv., med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder. Momssvig af særligt grov karakter straffes med fængsel indtil 8

år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3.

3.2. Svigagtig adfærd i forbindelse med indgåelse af offentlige kon-

trakter

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om svigagtig afgivelse

eller tilbageholdelse af oplysninger fra tilbudsgiveres side i forbindelse

med indgåelse af offentlige kontrakter.

En sådan svigagtig adfærd vil dog efter omstændighederne kunne straffes

som bedrageri. Efter straffelovens § 279 straffes for bedrageri den, som,

for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt

at fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til

en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne eller nogen, for

hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab. Over-

trædelse af straffelovens § 279 straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måne-

der. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når forbrydelsen er af særligt

grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Straffelovens § 300 a supplerer bedrageribestemmelsen i § 279. Efter straf-

felovens § 300 a straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, som

uden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger, på retsstridig måde

forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i en

vildfarelse, af denne grund bestemmes til en handling eller undladelse, og

derved påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen

bliver afgørende, et betydeligt formuetab. Straffelovens § 300 a adskiller

sig således fra § 279 ved, at ansvar ikke er betinget af berigelsesforsæt, at

ansvar er betinget af, at det forvoldte formuetab kan anses som betydeligt,

og at tilregnelse i form af grov uagtsomhed er kriminaliseret ved siden af

forsætsansvar.

Endvidere fungerer bestemmelsen i straffelovens § 171 om dokumentfalsk

i vidt omfang som en specialbestemmelse om bedrageri med et falsk do-

kument som middel. Efter denne bestemmelse straffes for dokumentfalsk

den, der gør brug af et falsk dokument for at skuffe i retsforhold. Straffen

for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år, jf. straffelovens § 172.

Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forhold

begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år, jf. straffelovens § 172, stk.2.

Herudover findes der i straffelovens kapitel 17 om falsk forklaring og falsk

anklage forskellige bestemmelser om afgivelse af urigtige erklæringer til

offentlige myndigheder.

Efter straffelovens § 161 straffes således med bøde eller fængsel indtil 2 år

den, som for eller til en offentlig myndighed afgiver falsk forklaring på tro

og love eller på lignende højtidelig møde, hvor sådan form er påbudt eller

tilstedt. Endvidere indeholder straffelovens § 162 en bestemmelse, hvoref-

ter den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig er-

klæring om forhold, angående hvilke den pågældende har pligt til at afgive

forklaring, straffes med bøde eller med fængsel indtil 4 måneder. Endelig

er det i straffelovens § 163 fastsat, at den, som i øvrigt til brug i retsfor-

hold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie

afgiver urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke

har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

3.3. Bestikkelse

Regler om bestikkelse af personer, der virker i offentlig tjeneste eller

hverv, findes i straffelovens §§ 122 og 144. Med henblik på at bringe

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

dansk ret i overensstemmelse med bl.a. første protokol til BFI-

konventionen blev bestemmelserne ændret i 2000, således at de ikke læn-

gere begrænser sig til personer, der virker i dansk tjeneste eller hverv.

Efter straffelovens § 122 straffes den, som uberettiget yder, lover eller til-

byder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig

tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende

til at gøre eller undlade noget i tjenesten, med bøde eller fængsel indtil 3 år

(såkaldt aktiv bestikkelse).

Efter straffelovens § 144 straffes den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk

eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, for-

drer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, med bøde eller fæng-

sel indtil 6 år (såkaldt passiv bestikkelse).

3.4. Misbrug af offentlige midler

Straffeloven indeholder ikke særlige bestemmelser om en offentlig ansats

misbrug af offentlige midler.

En offentlig ansats misbrug af offentlige midler vil dog efter omstændig-

hederne kunne straffes som underslæb. Efter straffelovens § 278 straffes

for underslæb bl.a. den, som for derigennem at skaffe eller andre uberetti-

get vinding uretmæssigt forbruger ham betroede penge, selv om han ikke

var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

Hvis forholdet falder uden for straffelovens § 278, vil det efter omstæn-

dighederne kunne straffes som mandatsvig. Efter straffelovens § 280 straf-

fes for mandatsvig den, som for derigennem at skaffe sig eller andre ube-

rettiget vinding påfører en anden formuetab ved misbrug af en for ham

skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller ved i et for-

mueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle

mod dennes tarv.

Overtrædelse af straffelovens §§ 278 og 280 straffes med fængsel indtil 1

år og 6 måneder. Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, hvis forbrydelsen

er af særligt grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.

Udover de nævnte berigelsesforbrydelser findes der i straffelovens kapitel

16 forskellige bestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv

mv. Det følger således bl.a. af straffelovens § 155, at en offentlig ansat,

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

som misbruger sin stilling til at krænke privates eller det offentliges ret,

kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe

sig eller andre en uberettiget fordel, kan straffen stige til fængsel indtil 2

år.

3.5. Hvidvaskning

Hvidvaskning af udbytte fra strafbare handlinger straffes i dansk ret som

hæleri.

Efter straffelovens § 290 straffes for hæleri med bøde eller fængsel indtil 1

år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre

del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der

uberettiget ved at skjule, opbevare, transportere, hjælpe til afhændelse eller

på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en

strafbar lovovertrædelse.

Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaf-

fenhed, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens §

290, stk. 2.

Bestemmelsen omfatter udbytte fra enhver strafbar handling, herunder

overtrædelse af de i afsnit 3.1.-3-4. nævnte bestemmelser i straffeloven.

3.6. Medvirken og forsøg

Forsøg på eller medvirken til overtrædelse af straffelovens bestemmelser

er strafbart i medfør af straffelovens §§ 21 og 23.

3.7. Juridiske personers strafansvar

Efter straffelovens § 306 kan der pålægges selskaber mv. (juridiske perso-

ner) ansvar for overtrædelse af straffelovens bestemmelser. En juridisk

person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde. Strafansvaret for ju-

ridiske personer er undergivet de almindelige betingelser, der efter straffe-

lovens § 27 gælder for denne ansvarsform. Det er således en forudsætning,

at lovovertrædelsen er begået inden for dens virksomhed, og at overtrædel-

sen kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer

eller den juridiske person som sådan.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Adgangen til at pålægge juridiske person strafansvar indebærer ikke en

begrænsning i mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i

anledning af de samme overtrædelser. Dette spørgsmål afgøres i overens-

stemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering.

3.8. Straffens fastsættelse

Straffelovens kapitel 10 indeholder bestemmelser om straffens fastsættel-

se.

I straffelovens § 81 er opregnet en række forhold, der ved straffens fast-

sættelse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed. Det

gælder eksempelvis, hvis gerningen er udført af flere i forening, at gernin-

gen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet, eller hvis gernin-

gen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under mis-

brug af stilling eller særligt tillidsforhold i øvrigt.

3.9. Konfiskation og beslaglæggelse

Straffelovens kapitel 9 om andre retsfølger af den strafbare handling inde-

holder bestemmelser om konfiskation.

Straffelovens § 75 fastsætter de almindelige betingelser for konfiskation.

Der kan ifølge bestemmelsen ske konfiskation af udbyttet ved en strafbar

handling eller et hertil svarende beløb. Hvis det må anses for påkrævet for

at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i

øvrigt taler derfor, kan der efter bestemmelsen endvidere ske konfiskation

af genstande, der har forbindelse med en strafbar handling. I stedet for

konfiskation af den pågældende genstand kan der konfiskeres et beløb sva-

rende til genstandens værdi eller en del heraf.

I dansk ret anvendes ikke begrebet indefrysning. I stedet anvendes retsple-

jelovens regler om beslaglæggelse, der findes i retsplejelovens kapitel 74.

Efter retsplejelovens §§ 801-803 vil der – under visse nærmere betingelser

– kunne ske beslaglæggelse af genstande og andre formuegoder til bl.a.

sikring af bevismidler og sikring af det offentliges krav på sagsomkostnin-

ger, konfiskation og bøde. Afgørelse om beslaglæggelse træffes i mangel

af samtykke fra den, som indgrebet retter sig imod, som udgangspunkt af

retten, eller i hastende tilfælde ved politiets beslutning med adgang til ef-

terfølgende domstolsprøvelse, jf. retsplejelovens § 806.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

3.10. Straffemyndighed

Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.

Dansk straffemyndighed omfatter bl.a. handlinger foretaget i den danske

stat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet) og handlinger fo-

retaget i udlandet af personer med en nærmere angivet tilknytning til

Danmark, jf. straffelovens § 7, stk. 1, (personalitetsprincippet).

Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kri-

minelle virksomhed er foretaget i den danske stat. Når blot en del af lov-

overtrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således i

sin helhed for at være begået her i landet, jf. straffelovens § 9.

Er handlingen ikke foretaget i Danmark, men har den virkning her i landet,

kan den efter omstændighederne være undergivet dansk straffemyndighed.

I de tilfælde, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af

en indtrådt eller tilsigtet følge, betragtes handlingen således tillige foreta-

get der, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at indtræde, jf. straffelo-

vens § 9.

Har den kriminelle virksomhed – hverken for så vidt angår handling eller

virkning – ingen tilknytning til Danmark, kan der i stedet være straffe-

myndighed i henhold til personalitetsprincippet. Der vil herefter bl.a. være

dansk straffemyndighed i tilfælde, hvor gerningsmanden er dansk stats-

borger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlingen er strafbar både ef-

ter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed), jf. straffelovens

§ 7.

Herudover er der efter omstændighederne i henhold til straffelovens § 8

dansk straffemyndighed for strafbare handlinger begået i udlandet uden

hensyn til, hvor gerningsmanden hører hjemme. Dette gælder bl.a. i tilfæl-

de, hvor handlingen er omfattet af en mellemfolkelig overenskomst, ifølge

hvilken Danmark er forpligtet til at foretage retsforfølgning.

Når der i medfør af ovennævnte bestemmelser sker påtale her i landet skal

afgørelsen om straf og andre retsfølger af den strafbare handling ifølge

straffelovens § 10, stk. 1, ske efter danske regler. I de tilfælde, hvor dansk

straffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der dog ifølge

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

straffelovens § 10, stk. 2, ikke idømmes strengere straf end efter gernings-

stedets lovgivning.

3.11. Forældelse

En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Regler

herom findes i straffelovens kapitel 11.

Der er i straffelovens § 93, stk. 1, fastsat følgende almindelige forældelses-

frister, der regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladel-

se er ophørt:

2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for

overtrædelsen.

5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år for

overtrædelsen.

10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år

for overtrædelsen.

15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængslet på

ubestemt tid.

For så vidt angår overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslov-

givningen er forældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år, jf.

straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.

Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når den på-

gældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden an-

moder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtræ-

delsen.

En idømt fængselsstraf bortfalder ifølge straffelovens § 97, stk. 2, ved for-

ældelse inden for følgende frister, der regnes fra det tidspunkt, da dommen

efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbrydes:

5 år for fængsel indtil 1 år.

10 år for fængsel i mere end 1 år

15 års for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år

20 år for fængsel på tid over 8 år.

En bøde bortfalder ifølge straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvis

der ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, inden for følgende fri-

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

ster, der regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almin-

delige frister kunne fuldbyrdes:

5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr.

10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes, hvis det vedtages i sin nuværende form, at have lov-

givningsmæssige konsekvenser, da det bl.a. vil være nødvendigt at fastsæt-

te minimums- og maksimumsfængselsstraffe for de af forslaget omfattede

strafbare handlinger, hvis de vedrører beløb over en vis størrelse, ligesom

det vil være nødvendigt at foretage ændringer til gennemførelse af be-

stemmelsen om handlinger begået inden for rammerne af en kriminel or-

ganisation. Det bemærkes, at der vil kunne fastsættes strengere straffe end

de i forslaget angivne minimums- og maksimumsfængselsstraffe.

Herudover må det forventes, at det bl.a. vil være nødvendigt at foretage

visse ændringer af straffelovens regler om forældelse.

Forslaget vurderes ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget

har været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige byretter,

Procesbevillingsnævnet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmæg-

tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Direktora-

tet for Kriminalforsorgen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politifor-

bundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Landsforeningen af Beskikkede

Advokater, Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Rets-

politisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevil-

lingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Advokatrådet

Institut for

Menneskerettigheder

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

bemærker, at forslaget, der ikke

er omfattet af Danmarks retsforbehold, vil medføre ændringer af straffe-

rammerne for overtrædelse af straffelovens §§ 161, 171, 279, 289 a og 300

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

a, hvis det vedtages i den nuværende form. Det skyldes, at der med forsla-

get er lagt op til indførelse af minimums- og maksimumsstrafferammer.

Foreningen advarer i den forbindelse mod de foreslåede minimumsstraffe-

rammer.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets formål – be-

kæmpelse og forebyggelse af svig og andre strafbare handlinger til skade

for EU’s finansielle interesser – ikke i tilstrækkelig grad kan varetages af

medlemsstaterne.

Kommissionen har i den forbindelse anført, at EU’s finansielle interesser

beror på de aktiver og passiver, som forvaltes af eller på vegne af EU, og

at disse interesser således per definition som udgangspunkt er et EU-

anliggende.

Kommissionen har endvidere anført, at svig og dermed beslægtede ulovli-

ge handlinger rettet mod EU’s finansielle interesser udgør et alvorligt pro-

blem, der skader EU’s budget og dermed også går ud over skatteyderne.

Manglende ensartethed i medlemsstaternes regulering hindrer en effektiv

bekæmpelse og forebyggelse af dette problem, og målet med forslaget kan

dermed ifølge Kommissionen bedre gennemføres på EU-plan.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over for intentionerne bag forslaget. Rege-

ringen støtter således en effektiv bekæmpelse af svig rettet mod EU’s fi-

nansielle interesser.

Fra

dansk side er

man dog

uenig i Kommissionens valg af hjemmel.

Fra

dansk side er man i øvrigt skeptisk over for, at der med forslaget er lagt op

til indførelse af minimumsfængselsstraffe for strafbare handlinger, der

vedrører beløb over en vis størrelse. Herudover rejser visse af forslagets

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

bestemmelser spørgsmål af mere principiel karakter i relation til straffelo-

vens horisontale bestemmelser om bl.a. forældelse.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Europa-Parlamentet. Forslaget

til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure (TEUF

artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været

senest

drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den

19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt for Folketingets Europaudvalg

til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober

2012.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 8: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i ci-

vile sager

⃰

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 276

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget blev præsenteret på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 9.-10. juni 2011. På råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 forventes

formandskabet at søge at opnå en generel indstilling til dele af forord-

ningsforslaget. Forslaget har til formål at sikre, at beskyttelsesforanstalt-

ninger i civilretlige sager, som er truffet i én medlemsstat, kan anerkendes

i en anden medlemsstat uden mellemliggende procedurer. Forslaget vur-

deres ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet

af retsforbeholdet, har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansiel-

le konsekvenser. Storbritannien og Irland ønsker at deltage i vedtagelsen

og anvendelsen af forordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilken-

degivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark

er positivt indstillet over for forslaget.

Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-

liggender (Stockholm-programmet), at rettighederne for ofre for kriminali-

tet skal styrkes.

En gruppe medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Finland,

Italien, Polen, Portugal, Rumænien, Spanien, Sverige og Ungarn) fremsat-

te i september 2009 forslag til direktiv om den europæiske beskyttelsesor-

dre.

Direktivet blev vedtaget den 13. december 2011. Direktivet,

der er

fremsat efter artikel 82 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-

onsmåde (TEUF), angår

dog

alene beskyttelsesforanstaltninger inden for

det strafferetlige område.

Kommissionen fremlagde den 18. maj 2011 en offerpakke, der skal sikre

rettigheder, beskyttelse og støtte til ofre for kriminalitet. Forslaget til for-

ordning om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civile

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

sager er en del af offerpakken, som herudover indeholder et forslag til di-

rektiv om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til ret-

tigheder, støtte og beskyttelse.

Direktivet blev vedtaget den 4. oktober

2012.

Forslaget til forordning har til formål at supplere

dette direktiv

gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i straffesager.

Det fremgår af forslaget til forordning om gensidig anerkendelse af beskyt-

telsesforanstaltninger i civile sager, at i et fælles område med frihed, sik-

kerhed og retfærdighed bør voldsofre eller personer, hvis fysiske eller psy-

kiske integritet eller frihed er i fare, og som er omfattet af en beskyttelses-

foranstaltning truffet i en medlemsstat, være omfattet af samme beskyttelse

i andre medlemsstater, som de pågældende rejser til. På den baggrund fo-

reslås der indført en mekanisme, som skal sikre, at en beskyttelsesforan-

staltning i en civilretlig sag, der er truffet i én medlemsstat, anerkendes i

en anden medlemsstat.

Forslaget til forordning er fremsat under henvisning til TEUF, tredje del,

afsnit V, navnlig artikel 81, stk. 2, litra a, e og f, og behandles efter den

almindelige beslutningsprocedure, hvilket indebærer, at Europa-

Parlamentet og Rådet skal vedtage forslaget.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 9.-10. juni 2011.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 blev

der opnået enighed om nogle overordnede retningslinjer for det videre ar-

bejde med forordningsforslaget. Medlemsstaterne tilsluttede sig således

bl.a., at der skal arbejdes hurtigt i retning af et instrument, som kan sikre

en samlet retlig ramme for en sammenhængende offerbeskyttelse, og at der

skal etableres en enkel, hurtig og effektiv procedure for anerkendelse af

beskyttelsesforanstaltninger iværksat i andre EU-medlemsstater.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 for-

ventes formandskabet at søge at opnå en generel indstilling til dele af for-

ordningsforslaget.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslaget

er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder

anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Indhold

Forslaget til forordning, der bygger på princippet om gensidig anerkendel-

se, har til formål at indføre en mekanisme, som giver mulighed for, at en

afgørelse om en såkaldt beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en med-

lemsstat (udstedelsesstaten) med henblik på beskyttelse af en person, aner-

kendes af en anden medlemsstat (fuldbyrdelsesstaten), hvis den beskyttede

person befinder sig i denne medlemsstat.

Med forslaget indføres en standardattest, som indeholder alle de oplysnin-

ger, der er nødvendige for anerkendelsen og eventuelt for fuldbyrdelsen af

en beskyttelsesforanstaltning i en anden medlemsstat end udstedelsessta-

ten.

Efter forslaget skal forordningen gælde for beskyttelsesforanstaltninger,

der træffes i civilretlige spørgsmål, uanset hvilken myndighed, der har

truffet foranstaltningen.

Ved beskyttelsesforanstaltninger forstås afgørelser af forebyggende og

midlertidig karakter, der er truffet af en myndighed i en medlemsstat i

overensstemmelse med national ret med henblik på at beskytte en person,

når der er alvorlig grund til at antage, at den pågældende persons liv, fysi-

ske eller psykiske integritet, værdighed, personlige frihed eller seksuelle

integritet er i fare.

Det kan eksempelvis dreje sig om følgende foranstaltninger:

et forbud mod at opholde sig på bestemte steder, hvor den beskyt-

tede person bor, eller som han eller hun besøger,

en forpligtelse til at undgå enhver form for kontakt med den be-

skyttede person,

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

en forpligtelse til ikke at komme tættere på den beskyttede person

end en nærmere angivet afstand, eller

en afgørelse, der alene giver den beskyttede person adgang til den

fælles bopæl.

Efter forslaget til forordning anerkendes en beskyttelsesforanstaltning, der

er truffet i en medlemsstat, uden at der kræves en særlig procedure, og

uden at der kan gøres indsigelse mod anerkendelsen, hvis afgørelsen er

blevet attesteret i udstedelsesmedlemsstaten i overensstemmelse med de

relevante bestemmelser i forordningen.

De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten udsteder attesten

ved hjælp af standardformularen. Attesten udstedes efter anmodning fra

den beskyttede person, hvis der er behov for at udstrække beskyttelsen til

en anden medlemsstat, fordi den beskyttede person bor eller opholder sig i

denne anden medlemsstat.

Myndighederne i udstedelsesmedlemsstaten udsteder kun en attest, hvis de

grundlæggende rettigheder, der skal sikre retten til en retfærdig rettergang,

er overholdt. Det indebærer bl.a., at den person, der forårsager fare, under

visse omstændigheder kan anmode om at få beskyttelsesforanstaltningen

prøvet i udstedelsesmedlemsstaten.

Hvis en beskyttelsesforanstaltning er ukendt i fuldbyrdelsesmedlemsstaten,

tilpasser den kompetente myndighed – i det omfang det er muligt – beskyt-

telsesforanstaltningen til en foranstaltning, der er kendt i fuldbyrdelses-

medlemsstatens nationale lovgivning, og som har tilsvarende retsvirknin-

ger. En beskyttelsesforanstaltning, der er truffet i en medlemsstat, kan ikke

efterprøves med hensyn til sagens realitet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

Den kompetente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten kan som ud-

gangspunkt alene afslå at anerkende en beskyttelsesforanstaltning, hvis

den er i strid med den offentlige orden (ordre public) eller er uforenelig

med en senere afgørelse truffet i fuldbyrdelsesmedlemsstaten.

De kompetente myndigheder i udstedelsesmedlemsstaten skal underrette

den person, der forårsager fare, og den beskyttede person om udstedelsen

af beskyttelsesforanstaltningen, eventuelle fuldbyrdelsesforanstaltninger

og sanktioner i tilfælde af overtrædelse, samt om eventuel suspension eller

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

tilbagetrækning af beskyttelsesforanstaltningen. Tilsvarende oplysninger

skal gives fra myndighederne i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, når en beskyt-

tet person fremlægger en attest om gensidig anerkendelse for de pågæl-

dende myndigheder.

Gældende dansk ret

Lov nr. 112 af 3. februar 2012 om tilhold, opholdsforbud og bortvisning

indeholder reglerne for, hvornår tilhold, opholdsforbud (geografisk be-

stemte tilhold) og bortvisning kan meddeles. Loven trådte i kraft den 1.

marts 2012.

Med loven er reglerne om tilhold, opholdsforbud og bortvisning – som

hidtil har været fordelt mellem en række love og til dels har måttet udledes

af praksis – samlet i én lov.

Tilhold, opholdsforbud og bortvisning kan meddeles efter anmodning fra

den person, som foranstaltningen skal beskytte, eller når almene hensyn

kræver det. Efter loven træffes afgørelser om tilhold, opholdsforbud og

bortvisning af politidirektøren. Afgørelserne er underlagt forvaltningslo-

vens almindelige regler om bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejled-

ning. Afgørelserne skal forkyndes for den pågældende.

Der gælder efter loven en særlig hurtig og let adgang til domstolsprøvelse

af afgørelser om opholdsforbud eller bortvisning. Den, der gives opholds-

forbud eller bortvises, kan således, inden 14 dage efter at afgørelsen er

forkyndt for den pågældende, kræve, at politiet indbringer afgørelsen for

byretten. En anmodning om indbringelse for retten har ikke opsættende

virkning.

Lovens nærmere regulering af henholdsvis tilhold, opholdsforbud og bort-

visning beskrives kort nedenfor.

3.1. Tilhold

Efter loven kan der gives tilhold, hvis der er begrundet mistanke om, at en

person har krænket en andens fred ved at forfølge eller genere den anden

ved kontakt mv. eller har begået strafbart forhold, der kan sidestilles med

en sådan fredskrænkelse. Det er endvidere en betingelse, at der er bestemte

grunde til at antage, at den pågældende fortsat vil krænke den anden.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Afgørelsen om, hvorvidt der foreligger en fredskrænkelse, træffes på

grundlag af en konkret vurdering af sagens faktiske og retlige forhold.

Fredskrænkelser kan f.eks. bestå i hyppige uønskede henvendelser eller i

andre handlinger, der ikke i sig selv er strafbare, men som opleves som

ubehagelige og forstyrrende på grund af deres antal, deres indhold eller et

udtrykt ønske om at være fri for yderligere kontakt. Herudover vil en en-

keltstående krænkelse kunne være af en så grov beskaffenhed, at krænkel-

sen i sig selv kan danne grundlag for at give et tilhold. Fredskrænkelse vil

navnlig kunne ske ved at forfølge eller genere den anden ved personlige,

mundtlige eller skriftlige henvendelser, anden kontakt eller ved at følge ef-

ter den anden. Også henvendelser foretaget via elektronisk kommunikation

vil kunne udgøre en fredskrænkelse, der kan udløse et tilhold.

Herudover giver loven også mulighed for at meddele tilhold i tilfælde,

hvor der er begået grov, personfarlig kriminalitet, som er af en sådan ka-

rakter, at den forurettede ikke skal tåle kontakt med den formodede ger-

ningsmand. Det gælder, uanset om der i øvrigt er konkret grundlag for at

antage, at den pågældende på ny vil krænke den forurettede.

Ifølge loven kan der også udstedes tilhold til fordel for den forurettedes

nærmeste. Det kan komme på tale, f.eks. hvor et barn udsættes for en al-

vorlig volds- eller sædelighedsforbrydelse, og hvor en forælder ønsker til-

hold, eventuelt samtidig med et tilhold i forhold til barnet.

Det er en betingelse for at meddele et tilhold, at parterne ikke – frivilligt –

er samlevende. Det er ikke af betydning, om parterne er skilt eller separe-

ret eller har taget retlige skridt til at blive det, men parternes samliv skal

være ophørt, når tilholdet meddeles, og det må ikke forventes, at de vil

finde sammen igen.

Tilhold gives for et bestemt tidsrum på indtil 5 år.

3.2. Opholdsforbud

Efter loven kan der endvidere meddeles opholdsforbud (geografisk be-

stemt tilhold). Et opholdsforbud er defineret som et strafsanktioneret for-

bud mod at opholde sig eller færdes i et nærmere afgrænset område i nær-

heden af en anden persons bolig, arbejds-, uddannelses- eller opholdssted

eller andet område, hvor personen ofte færdes.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Opholdsforbud kan alene gives, hvis betingelserne for meddelelse af til-

hold er opfyldt. Det er endvidere en betingelse, at der er begrundet mistan-

ke om, at den pågældende har udsat den anden person for oftere gentagen

krænkelse, forsætligt har overtrådt et tilhold eller har udsat den anden for

grov personfarlig kriminalitet eller kriminalitet, der kan føre til bortvis-

ning.

Det er ikke en forudsætning, at den indklagede er meddelt et tilhold. Op-

holdsforbud kan således meddeles samtidig med tilhold eller uden et sam-

tidigt tilhold. Formålet med et opholdsforbud vil dog normalt indebære, at

tilhold meddeles samtidigt med opholdsforbuddet, hvis ikke den pågæl-

dende allerede har et tilhold.

Opholdsforbud kan gives for et bestemt tidsrum på indtil 1 år.

3.3. Bortvisning

Loven viderefører herudover en række af bestemmelserne i bortvisnings-

loven (lov nr. 449 af 9. juni 2004 om bortvisning og beføjelse til at medde-

le tilhold m.v.).

En person over 18 år kan således efter loven bortvises fra sit hjem, hvis der

er begrundet mistanke om, at den pågældende person har begået en over-

trædelse af straffelovens § 210 (incest), § 213 (vanrøgt eller nedværdigen-

de behandling af sin ægtefælle eller sit barn mv.) eller § 266 (tvang) eller

en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens kapitel 24-26 (forbrydel-

ser mod kønssædeligheden, forbrydelser mod liv og legeme samt forbry-

delser mod den personlige frihed), og som kan straffes med fængsel i 1 år

og 6 måneder. Bortvisning kan endvidere ske, hvis den pågældende person

har optrådt på en måde, der i øvrigt indebærer en trussel om vold mod et

medlem af husstanden.

Det er en yderligere betingelse for bortvisning, at der er bestemte grunde

til at antage, at den pågældende person vil begå en af de nævnte forbrydel-

ser, hvis vedkommende forbliver i hjemmet.

Bortvisning sker for et bestemt tidsrum på indtil 4 uger.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er

dermed omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ik-

ke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller fin-

de anvendelse i Danmark.

Forslaget vil som følge heraf ikke have lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget til forordning har været sendt i høring hos følgende myndigheder

og organisationer mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, byretterne, Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet,

Rigsadvokaten, Foreningen af Offentlige Anklagere, Direktoratet for Kri-

minalforsorgen, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske Advokater, Lands-

foreningen af beskikkede advokater, Amnesty International, Institut for

Menneskerettigheder, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden,

Landsorganisationen af kvindekrisecentre, Mødrehjælpen, Dansk Røde

Kors, Joan-søstrene, Landsforeningen Hjælp Voldsofre og Offerrådgivnin-

gen.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Vestre

Landsret, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Advokatrådet,

Landsforeningen af beskikkede advokater, Institut for Menneskerettigheder

og Joan-søstrene.

Østre Landsret, Vestre Landsret, Advokatrådet, Domstolsstyrelsen,

Institut for Menneskerettigheder, Joan-søstrene, Rigspolitiet og Rigs-

advokaten

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

finder det ikke acceptabelt, at en

anden medlemsstat kan udstede tilhold, der ikke kan prøves af modtagel-

seslandet. Foreningen påpeger i den forbindelse, at der i Danmark finder

en form for partshøring sted ved meddelelse af tilhold, ligesom domstolene

efter de almindelige regler kan prøve lovligheden heraf. Efter foreningens

opfattelse bør den person, der forårsager fare, have en ubetinget ret til at få

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

beskyttelsesforanstaltningen prøvet i både udstedelses- og modtagelses-

medlemsstaten.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at formålet med forslaget

ikke i tilstrækkelig grad kan opnås af medlemsstaterne alene på grund af

de tværnationale aspekter. Det er vigtigt at sikre, at borgerne ikke mister

den beskyttelse, de har fået, når de rejser eller færdes i andre medlemssta-

ter. Den mekanisme, der foreslås indført med forslaget, og som består i en

afskaffelse af alle mellemliggende formaliteter gennem brug af en standar-

diseret og flersproget attest, kan ikke nås af medlemsstaterne alene. Kun

lovgivning på EU-plan kan skabe lige vilkår, og derfor opfylder forslaget

efter Kommissionens opfattelse nærhedsprincippet.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Storbritannien og Irland har ytret ønske om at deltage i vedtagelsen og an-

vendelsen af forordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positivt

indstillet

over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget formelt stilling til forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været behandlet i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde

den 19. november 2012.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 9: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankin-

deståender med henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddri-

velse på det civil- og handelsretlige område ⃰

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2011) 445

Resumé

Forslaget er omfattet af retsforbeholdet. Forslaget blev præsenteret på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011. På

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 forven-

tes der en politisk drøftelse af visse spørgsmål, herunder forslagets beret-

tigelse og balancen mellem kreditor og debitors rettigheder. Forslaget har

til formål at indføre en ny europæisk procedure for sikring af bankkonti,

som vil sætte kreditor i stand til at forhindre, at debitor flytter eller hæver

indeståender på sine bankkonti i EU. Forslaget vurderes ikke at være i

strid med nærhedsprincippet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet,

har det hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Ir-

land ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af forordningen. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdninger til forslaget. Fra dansk side er man overordnet set positivt

indstillet over for forslaget.

Baggrund

Det fremgår af det flerårlige arbejdsprogram inden for retlige og indre an-

liggender (Stockholm-programmet), at det europæiske retsområde skal un-

derstøtte det indre markeds økonomiske aktivitet, og at Kommissionen op-

fordres til at fremsætte egnede forslag med henblik på at fremme en mere

effektiv fuldbyrdelse af domme i EU i forbindelse med bankkonti og

skyldneres aktiver.

Kommissionen fremlagde den 25. juli 2011 et forslag til forordning om

indførelse af en europæisk kendelse til sikring af bankindeståender med

henblik på at lette grænseoverskridende gældsinddrivelse på det civil- og

handelsretlige område.

Forslaget er bl.a. udarbejdet på baggrund af Kommissionens grønbog fra

2006 om større effektivitet i fuldbyrdelsen af retsafgørelser i Den Europæ-

iske Union: Udlæg i bankindeståender (KOM(2006)618).

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Forslaget

til forordning

er fremsat

med hjemmel i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF),

tredje del, afsnit V, navnlig

artikel

81, stk. 2, litra a, e og f,

og behandles efter den almindelige beslutnings-

procedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rådet skal vedta-

ge forslaget.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 22.-23. september 2011.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 for-

ventes en politisk drøftelse af visse spørgsmål, herunder forslagets beretti-

gelse og balancen mellem kreditors og debitors rettigheder. Diskussions-

papiret indeholder endvidere en række forslag til, hvorledes man i forord-

ningen generelt sikrer en rimelig balance mellem kreditor og debitors inte-

resser, herunder et forslag om, at domstolene tildeles kompetence til at hø-

re debitor forud for udstedelsen af en kontosikringskendelse, samt et for-

slag om – under visse betingelser – at tildele en anden myndighed end

domstolene kompetence til at udstede kontosikringskendelser.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Forslaget

er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre an-

liggender. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-

traktaten, finder på den baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget

i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de

ikke finder anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Indhold

2.1. Generelt

Med forslaget indføres en ny, selvstændig europæisk procedure, som vil

sætte en kreditor i stand til at forhindre, at en debitor flytter eller hæver in-

deståender på sine bankkonti i EU, hvis der er risiko for, at dette vil gøre

det umuligt eller væsentligt vanskeligere for kreditor at få fuldbyrdet en

retsafgørelse mod debitor i hovedsagen.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Den foreslåede europæiske procedure skal kunne benyttes af borgere og

virksomheder som et alternativ til de procedurer, der findes i den nationale

lovgivning. Forslaget til forordning indeholder regler om den fremgangs-

måde, der skal anvendes ved udstedelsen af en europæisk kontosikrings-

kendelse, og regler om, hvordan kendelsen skal efterkommes af den konto-

førende bank. Den europæiske kontosikringskendelse skal være en ren sik-

ringsforanstaltning, dvs. at der kun bliver tale om at spærre debitors konto,

men ikke om at åbne mulighed for udbetaling af penge til kreditor.

På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om proceduren

for opnåelse af en kontosikringskendelse og regler om fuldbyrdelse af en

europæisk kontosikringskendelse.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Proceduren for opnåelse af en kontosikringskendelse

Med forslaget til forordning lægges der op til, at kreditor kan anmode om

en europæisk kontosikringskendelse, uanset om der på tidspunktet for an-

modningen er opnået et fuldbyrdelsesgrundlag i den medlemsstat, hvor

kontoen befinder sig.

I de tilfælde, hvor kreditor allerede har opnået en retsafgørelse, et retsfor-

lig eller et officielt bekræftet dokument, der kan fuldbyrdes i den med-

lemsstat, hvor kontoen befinder sig (fuldbyrdelsesstaten), kan kreditor an-

mode den ret, der har truffet afgørelsen, eller den myndighed, der har ud-

stedt dokumentet, om også at udstede en kontosikringskendelse.

Hvis kreditor anmoder om en kontosikringskendelse, før der er indledt en

sag vedrørende det krav, hvis fuldbyrdelse ønskes sikret, under sagens be-

handling, eller efter sagen er afsluttet, men før afgørelsen er erklæret for

eksigibel i fuldbyrdelsesstaten, fremgår reglerne for udstedelse af en kon-

tosikringskendelse af forslagets artikel 6-13.

Det fremgår heraf, at kompetencen til at udstede en kontosikringskendelse

er hos retterne i den medlemsstat, hvor hovedsagen anlægges. Som et al-

ternativ kan kendelsen udstedes af retter i den medlemsstat, hvor kontoen

befinder sig, hvis kendelsen skal fuldbyrdes i denne medlemsstat.

Kontosikringskendelsen udstedes, hvis kreditor over for retten sandsynlig-

gør, at kravet mod debitor er berettiget, og at den efterfølgende fuldbyrdel-

se vil blive umulig eller væsentligt vanskeligere, bl.a. fordi der er reel risi-

ko for, at debitor vil flytte, hæve eller skjule indeståender på de konti, der

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

ønskes sikret, hvis der ikke udstedes en kontosikringskendelse. Kontosik-

ringskendelsen udstedes for det beløb, som kreditor anmoder om, eller for

en del af dette beløb.

Hvis retten finder, at den ikke kan udstede en kontosikringskendelse uden

yderligere beviser, kan den tillade skriftlige – og undtagelsesvist mundtlige

– udtalelser fra vidner eller eksperter. Desuden vil retten kunne kræve, at

kreditor stiller sikkerhed til dækning af enhver skade, som debitor måtte

blive påført, hvis kendelsen siden tilsidesættes som værende ugyldig.

Debitor skal ikke underrettes om, at der er indgivet anmodning om udste-

delse af en kontosikringskendelse, eller høres forud for udstedelsen af

kendelsen.

Forslaget indeholder herudover en række regler, som finder anvendelse,

uanset om anmodningen om en kontosikringskendelse fremsættes før eller

efter, der foreligger en eksigibel retsafgørelse.

Det fremgår bl.a., at kreditor skal fremlægge alle de oplysninger, som er

nødvendige for, at banken eller bankerne kan identificere debitor og den-

nes konti. Hvis kreditor ikke råder over alle de fornødne oplysninger om

debitors konti, kan han eller hun anmode den kompetente myndighed i

fuldbyrdelseslandet om at indhente de nødvendige oplysninger.

Med henblik på at sikre, at det er muligt at få oplysninger om debitors kon-

ti, skal medlemsstaterne ifølge forslaget enten indføre en oplysningspligt,

således at alle pengeinstitutter på deres territorium har pligt til at oplyse,

om debitor har en konto hos dem, eller give deres fuldbyrdelsesmyndighe-

der adgang til de oplysninger herom, som er indeholdt i offentlige myn-

digheders registre mv.

Hvis de relevante betingelser i forslaget er opfyldt, skal den kompetente ret

eller myndighed udstede kontosikringskendelsen inden udløbet af den frist,

som fremgår af forslaget. I de tilfælde, hvor kreditor allerede har et fuld-

byrdelsesgrundlag, når vedkommende indgiver anmodningen, skal konto-

sikringskendelsen udstedes senest tre dage efter anmodningens indgivelse.

Hvis anmodningen indgives, før der foreligger et fuldbyrdelsesgrundlag,

skal kontosikringskendelsen som udgangspunkt udstedes senest syv dage

efter anmodningens indgivelse.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

2.2.2. Fuldbyrdelse af en europæisk kontosikringskendelse

En kontosikringskendelse skal anerkendes og fuldbyrdes i de øvrige med-

lemsstater, uden at der kræves en afgørelse om eksigibilitet, og uden at der

kan gøres indsigelse mod anerkendelsen.

Kontosikringskendelsen forkyndes for den eller de banker, der fører de

konti, der er genstand for kendelsen. Hvis banken er beliggende i den

samme medlemsstat, som den ret eller myndighed, der har udstedt kendel-

sen, sker forkyndelsen efter reglerne i national ret. Hvis banken derimod er

beliggende i en anden medlemsstat, skal forkyndelsen ske i overensstem-

melse med reglerne i forkyndelsesforordningen

, idet forkyndelsen dog al-

tid skal ske ved, at den person eller myndighed, der er ansvarlig for for-

kyndelsen i den udstedende stat, fremsender dokumenterne til den kompe-

tente myndighed i fuldbyrdelsesmedlemsstaten, som derefter forkynder

dem for banken – som udgangspunkt senest tre dage efter modtagelsen.

En bank, der får forkyndt en kontosikringskendelse, skal gennemføre den-

ne omgående ved at spærre et beløb, som svarer til det, der er anført i ken-

delsen, på den eller de omfattede konti. Indeståender, der overstiger det be-

løb, som er anført i kendelsen, skal fortsat stå til rådighed for debitor. In-

den tre dage fra modtagelsen af en kontosikringskendelse skal banken ud-

stede en erklæring til den kompetente myndighed og kreditor. Af erklærin-

gen skal fremgå, om og i hvilket omfang midlerne på debitors konto er

blevet sikret. Af hensyn til beskyttelsen af debitors personoplysninger må

saldoen på kontoen ikke oplyses, hvis der er tilstrækkelige midler til at ef-

terkomme kendelsen fuldt ud.

Når kontosikringskendelsen er forkyndt for banken, og banken har udstedt

en erklæring om kontorsikringen til den kompetente myndighed, forkyndes

kendelsen for debitor uden unødig forsinkelse.

Hvis en kontosikringskendelse omfatter flere konti, som debitor har i den

samme bank, gennemfører banken kun kendelsen indtil det heri angivne

beløb. Hvis en eller flere kontosikringskendelser omfatter konti, som debi-

tor har i forskellige banker, skal kreditor inden for en nærmere fastsat frist

frigive alle indeståender, der overstiger det beløb, som fremgår af kendel-

sen.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november 2007

om forkyndelse af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager

mv.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Hvis lovgivningen i fuldbyrdelsesstaten giver hjemmel til dette, skal beløb,

der er nødvendige for, at debitor kan sikre sin egen og sin husstands for-

sørgelse, eller beløb, der er nødvendige for, at en virksomhed kan fortsætte

sin normale drift, undtages fra fuldbyrdelsen af en kontosikringskendelse. I

det omfang beløbet kan fastsættes uden yderligere oplysninger fra debitor,

meddeler den kompetente myndighed banken, at dette beløb skal stå til rå-

dighed for debitor efter kendelsens gennemførelse.

Fælleskonti og konti, der er oprettet af andre på vegne af debitor eller af

debitor på vegne af andre, er ikke omfattet af reglerne i forslaget og kan

således kun sikres i det omfang, national ret giver mulighed herfor. I for-

hold til konkurrerende kreditorer har en europæisk kontosikringskendelse

samme rang som et dokument med tilsvarende virkning efter national ret.

Forlaget indeholder regler om dækning af de omkostninger, som er for-

bundet med gennemførelsen af en kontosikringskendelse. Det følger såle-

des af forslaget, at bankerne kun kan forlange et gebyr for at efterkomme

en europæisk kontosikringskendelse, hvis de har ret til at opkræve gebyr i

forbindelse med tilsvarende foranstaltninger efter national ret. Hvis ban-

kerne opkræver et gebyr, skal dette være fastsat af medlemsstaten på for-

hånd og overholde principperne om proportionalitet og ikke-

forskelsbehandling. Tilsvarende skal alle gebyrer, der opkræves af den

kompetente myndighed i forbindelse med gennemførelsen af kontosik-

ringskendelsen, være ensartede og fastsat på forhånd i overensstemmelse

med principperne om proportionalitet og ikke-forskelsbehandling.

2.2.3. Retsmidler mod en kontosikringskendelse

Ifølge forslaget kan debitor anmode om prøvelse af en kontosikringsken-

delse i udstedelsesstaten inden 45 dage efter, vedkommende er blevet be-

kendt med kendelsens indhold og har kunnet reagere. Debitor kan anmode

om prøvelse med den begrundelse, at sagen ikke er omfattet af forordnin-

gens anvendelsesområde, at den udstedende ret ikke er kompetent, at be-

tingelserne for udstedelsen af kontosikringskendelsen ikke var opfyldt, el-

ler at kreditor ikke inden 30 dage har indledt hovedsagen.

Hvis debitors indsigelse er berettiget, skal retten inden 30 dage træffe af-

gørelse om ophævelse eller ændring af kontosikringskendelsen. Afgørelsen

skal omgående forkyndes for den eller de berørte banker, som straks ved

modtagelsen skal gennemføre afgørelsen ved helt eller delvist at frigive det

sikrede beløb. Afgørelsen skal endvidere omgående forkyndes for kreditor.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Debitor kan endvidere i fuldbyrdelsesstaten påberåbe sig en række materi-

elle og proceduremæssige grunde til ophævelse eller ændring af kontosik-

ringskendelsen, herunder at retten ikke har taget højde for beløb, som i

henhold til fuldbyrdelsesstatens lovgivning er undtaget tvangsfuldbyrdelse

dvs. beløb, der er nødvendige, for at debitor kan sikre sin egen og sin hus-

stands forsørgelse, eller beløb, der er nødvendige, for at en virksomhed

kan fortsætte sin normale drift. En anmodning om prøvelse skal fremsættes

inden 45 dage efter, debitor blev bekendt med kontosikringskendelsen og

kunne reagere. Hvis debitors anmodning om prøvelse er begrundet, træffer

retten afgørelse inden 30 dage om ophævelse eller ændring af kontosik-

ringskendelsen.

Endelig kan debitor, hvis den pågældende er forbruger, lønmodtager eller

forsikringstager, indgive en anmodning om prøvelse af kontosikringsken-

delsen til retten i den medlemsstat, hvor vedkommende har bopæl.

Debitor har mulighed for at få fuldbyrdelsen af kontosikringskendelsen

stoppet, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors for-

dring.

Forslaget fastsætter endelig regler om ændring og tilbagekaldelse af konto-

sikringskendelsen. Hvis de omstændigheder, som kendelsen blev udstedt

under, har ændret sig, kan debitor eller kreditor således anmode retten i

den udstedende stat om at ændre eller tilbagekalde kontosikringskendel-

sen.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-

duremæssig karakter, herunder regler om udpegelse af kompetente myn-

digheder, sagsomkostninger, forholdet til andre retsakter samt tidspunktet

for gennemførelse af forslaget.

Gældende dansk ret

Efter de gældende regler kan en kreditor opnå sikring (herefter benævnt

”arrest”) af et aktiv – f.eks. et bankindestående – til brug for senere fuld-

byrdelse. Arrest til brug for senere fuldbyrdelse af et krav kan foretages al-

lerede forud for indledning af en retssag med kravet som genstand, hvis

det må antages, at muligheden for senere at opnå dækning hos skyldneren

ellers vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 627. Hvis en kre-

ditors krav f.eks. er fastslået ved dom, kan der normalt foretages direkte

tvangsfuldbyrdelse af dommen gennem et udlæg, og der kan derfor ikke

foretages arrest for kravet.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Inden der foretages arrest, giver retten debitor lejlighed til at udtale sig.

Retten kan dog undlade at underrette debitor om sagen, hvis retten finder

det ubetænkeligt at foretage forretningen uden forudgående meddelelse til

debitor, eller hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers

vil blive væsentligt forringet, jf. retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. § 493.

Arrest kan ikke foretages, hvis det må antages, at fordringen ikke består, jf.

retsplejelovens § 628.

Retten kan bestemme, at en kreditor, inden arresten foretages, skal stille

sikkerhed for den skade og ulempe, som debitor kan blive påført ved arre-

sten, jf. retsplejelovens § 629. Kreditor skal (medmindre debitor giver af-

kald på det) endvidere inden en uge efter, at der er foretaget arrest, anlæg-

ge retssag om det krav, der er foretaget arrest for, og kreditor skal under

denne sag særskilt nedlægge påstand om stadfæstelse af arresten, jf. rets-

plejelovens § 634. Hvis en retssag om den fordring, som der er gjort arrest

i, skal anlægges ved en udenlandsk domstol, skal sagen anlægges inden to

uger efter arresten. Inden for samme frist skal arrestsagen anlægges her i

landet, jf. § 634, stk. 4. Hvis kreditor ikke rettidigt anlægger sag, kan debi-

tor kræve arresten ophævet af retten, jf. retsplejelovens § 638.

En arrest kan i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 1, afværges eller op-

hæves, hvis debitor stiller en tilstrækkelig sikkerhed for kreditors fordring.

Fogedretten afgør størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Inden en arrest foreta-

ges, skal fogedretten i medfør af retsplejelovens § 630, stk. 2, opfordre de-

bitor eller den, der varetager dennes interesser, til at afværge arresten ved

betaling eller sikkerhedsstillelse.

Den, som har opnået arrest på grundlag af en fordring, som viser sig ikke

at bestå, skal betale debitor erstatning for tab og tort (ansvar på objektivt

grundlag). Hvis arresten af andre grunde er ulovlig (f.eks. hvis betingel-

serne for at foretage arrest ikke var opfyldt), skal kreditor ligeledes betale

erstatning, dog kun hvis kreditor burde have undladt at begære arrest (cul-

pa-ansvar), jf. retsplejelovens § 639.

Efter de gældende danske regler i retsplejelovens § 631, stk. 2, jf. §§ 508-

516 kan der af hensyn til debitor ikke ske fuldbyrdelse i visse beløb. En

kreditor kan f.eks. ikke søge fuldbyrdelse i beløb, der er nødvendige til op-

retholdelse af et beskedent hjem og en beskeden levefod for debitor og

dennes husstand. Herudover er f.eks. erstatning for invaliditet eller tab af

forsørger undtaget fra fuldbyrdelse, hvis et sådant beløb er holdt klart ad-

skilt fra debitors øvrige formue.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget til forordning er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit

V, og er derfor omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og in-

dre anliggender. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordnin-

gen, som ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget vil som følge heraf ikke have lovgivningsmæssige eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisa-

tioner mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Ar-

bejdsretten, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske

Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjeneste-

mandsforening, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Ad-

vokatrådet, Danske Advokater, Det Danske Voldgiftsinstitut, Dansk For-

ening for Voldgift, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Retspolitisk

Forening, Institut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Kommuner-

nes Landsforening, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrå-

det, Realkreditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisa-tion for er-

hvervslivet, Dansk Erhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforenin-

gen, Dansk Byggeri, Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs

Råd, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmægler-

forening, De Danske Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening,

Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiver-

forening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Han-

dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund,

Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Landbrug og Fødeva-

rer, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Branchen, Finans og Lea-

sing, Lokale Pengeinstitutter, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes

Landsorganisation og Dagbladene Pressens Hus.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Sø- og Handelsretten, Da-

tatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, Finansrådet, DI-Organisation

for erhvervslivet, Dansk Erhverv, Danmarks Rederiforening, Dansk Ar-

bejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

5.1. Generelle bemærkninger

Sø- og Handelsretten, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk Erhverv,

Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening

Landsorga-

nisationen i Danmark

er generelt positive over for forslaget, mens

Fi-

nansrådet

ikke finder det godtgjort, at der er behov for den ordning, som

forordningen indfører.

5.2. Behandling af personoplysninger

Datatilsynet

påpeger, at danske virksomheder fortsat skal leve op til reg-

lerne i persondataloven, når de behandler personoplysninger i forbindelse

med de i forordningen beskrevne aktiviteter.

Finansrådet

peger på, at fremgangsmåden i forbindelse med indhentelse

af oplysninger efter forslaget kan være i strid med § 117 i lov om finansiel

virksomhed, hvorefter der som udgangspunkt ikke uberettiget må videregi-

ves fortrolige oplysninger.

Institut for Menneskerettigheder

understreger vigtigheden af, at det sik-

res, at der etableres en tilstrækkelig beskyttelse af debitors personoplys-

ninger, herunder at oplysningerne behandles rimeligt og lovligt, at konto-

sikringsinstituttet ikke misbruges til at indhente oplysninger i videre om-

fang end nødvendigt, at oplysninger ikke behandles i længere tid end nød-

vendigt, at oplysningerne alene anvendes til at sikre gælden, og at debitor

har mulighed for at klage over behandlingen af oplysningerne.

5.3. Balancen mellem debitors og kreditors interesser

Finansrådet

finder, at der er risiko for, at artiklerne 7, 10 og 25 kan med-

føre en skæv balance mellem debitor og kreditor, ligesom både

DI-

Organisation for erhvervslivet

Dansk Arbejdsgiverforening

finder det

retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at en europæisk kontosikringskendelse

foreslås udstedt efter en procedure uden forudgående høring af debitor.

5.4. Betaling eller godtgørelse

Finansrådet

finder, at det bør præciseres, hvorvidt pengeinstituttet kan

opkræve betaling eller kræve godtgørelse som led i gennemførelsen af kon-

tosikringskendelsen. Endvidere bør der sikres en ensartet retsstilling på

tværs af medlemsstaterne, når det gælder opkrævning af betaling eller

godtgørelse som led i gennemførelsen af kontosikringskendelsen, ligesom

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

banksektoren bør kompenseres for de øgede administrative byrder, som

kontosikringsinstituttet pålægger sektoren.

5.5. National kompetence og voldgift

Dansk Arbejdsgiverforening

efterspørger en afklaring af, hvilken myndig-

hed i Danmark der vil være kompetent til at behandle sager vedrørende

kontosikring. Herudover finder

Dansk Arbejdsgiverforening

Landsor-

ganisationen i Danmark

det problematisk, at en voldgiftskendelse ikke vil

kunne danne grundlag for en kontosikring, idet rigtig mange af de afgørel-

ser, der træffes i det danske fagretlige system, sker ved faglig voldgift.

Sø- og Handelsretten

finder, at hvis Danmark måtte blive omfattet af for-

ordningen, vil det være mest hensigtsmæssigt at behandle sagerne i Sø- og

Handelsretten. Sø- og Handelsretten er således i medfør af retsplejelovens

§ 225, stk. 2, nr. 1, kompetent i internationale sager, hvor fagkundskab til

internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at de problemer, der er

forbundet med inddrivelse af fordringer i en anden medlemsstat, har en

klar grænseoverskridende dimension, og at det er yderst usandsynligt, at

medlemsstaterne på eget initiativ vil gå sammen om at harmonisere deres

lovgivning om sikring af bankkonti og dermed gøre et EU-initiativ over-

flødigt. Kommissionen har endvidere anført, at internationale aftaler eller

lovgivningsmodeller fra internationale organisationer ikke hidtil har om-

handlet tvangsfuldbyrdelse, og at der heller ikke er tegn på, at der i en

overskuelig fremtid kommer noget internationalt initiativ på området. Det

er i den forbindelse anført, at selv om der måtte komme et sådant internati-

onalt initiativ, gør forskellene mellem de nuværende fuldbyrdelsessyste-

mer i EU det yderst usandsynligt, at medlemsstaterne inden for et rimeligt

tidsrum skulle kunne nå til enighed om en fælles tilgang – ikke mindst i

betragtning af, at enhver aftale uden for rammerne af den europæiske lov-

givningsproces ville kræve enstemmighed.

Det er ud fra tilsvarende betragtninger regeringens vurdering, at forslaget

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Andre landes kendte holdninger

Irland har ytret ønske om at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af for-

ordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvri-

ge medlemsstaters holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet

set

positivt

indstillet

over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Rådet og

Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet har endnu ikke taget stilling til forslaget.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været forelagt for Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 22.-23. september 2011.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 10: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behand-

ling af personoplysninger og den fri udveksling af sådanne oplysnin-

ger (generel forordning om databeskyttelse)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2012) 11

Resumé

Forslaget til en generel forordning om databeskyttelse er ikke omfattet af

retsforbeholdet. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 6.-7. december 2012 vil lægge op til en drøftelse af

visse elementer i forslaget. Det er dog muligt, at der alene vil blive tale om

en statusorientering. Forslaget er på en række punkter en videreførelse af

reguleringen i det gældende databeskyttelsesdirektiv, men forslaget inde-

holder samtidig en række væsentlige ændringer og nyskabelser. Det er re-

geringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konse-

kvenser. Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Kom-

missionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser som

administrative byrder for danske virksomheder. Der ses ikke at foreligge

offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til for-

slaget. Fra dansk side finder man, at der kan være anledning til at overve-

je en modernisering af de gældende regler om persondatabeskyttelse. For-

slaget indeholder nogle elementer, som efter dansk opfattelse bør afklares.

1. Baggrund

Den 4. november 2010 afgav Kommissionen en meddelelse med titlen:

”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Europæiske

Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse beskriver hovedte-

maerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kommissionen

nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende forordningsforslag.

I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag af-

gav Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af

privatlivets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelses-

ramme til det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen be-

skrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.

Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug for

moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så oplys-

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

ninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har samti-

dig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og minime-

rer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse vig-

tigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand til at skabe

økonomisk vækst, nye job og innovation.

Herudover anfører Kommissionen bl.a., at artikel 16 i Traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) har skabt et nyt retsgrundlag,

der muliggør en moderniseret og global tilgang til databeskyttelse og fri

udveksling af personoplysninger, som også omfatter politimæssigt og ret-

ligt samarbejde i straffesager.

Kommissionen har afholdt flere offentlige høringer om databeskyttelse og

ført en tæt dialog med de relevante interessenter i de seneste år. På bag-

grund af de oplysninger, som Kommissionen har indsamlet i den forbin-

delse, konkluderes det i meddelelsen, at både borgere og virksomheder øn-

sker, at der gennemføres en altomfattende reform af EU's databeskyttelses-

regler.

Kommissionen ønsker derfor, at der skabes ”en stærk og konsekvent retlig

ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.

styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-

livet.

Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af

en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-

tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og

et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse

2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

Det cypriotiske formandskab har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den

6.-7. december

2012.

Det er endnu ikke

oplyst, hvilke elementer i forslaget formandskabet ønsker at drøfte på

rådsmødet. Det er muligt, at der alene vil være tale om en statusoriente-

ring.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Det bemærkes, at der under det danske formandskab blev afholdt 6 ar-

bejdsgruppemøder, og at der indtil videre har været afholdt

arbejds-

gruppemøder under det cypriotiske formandskab.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012 ori-

enterede formandskabet om status på forhandlingerne.

2. Indhold

2.1. Indledning

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af

fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og den

fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) er

fremsat efter artikel 16, stk. 2, i TEUF, hvorefter der kan fastsættes regler

for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger, der foretages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af akti-

viteter, der er omfattet af EU-retten.

Forslaget er endvidere fremsat under henvisning til TEUF artikel 114, stk.

1, hvorefter der, med henblik på virkeliggørelsen af de i artikel 26 fastsatte

mål (oprettelsen af det indre marked), efter den almindelige lovgivnings-

procedure kan vedtages foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnær-

melse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der ved-

rører det indre markeds oprettelse og funktion.

Det bemærkes, at forslaget i en række henseender tager udgangspunkt i

den regulering, der følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direk-

tiv 95/46/EF), som navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behand-

ling af personoplysninger (persondataloven). På den baggrund – og i lyset

af forslagets omfattende karakter – vil der i det følgende hovedsageligt

blive fokuseret på de væsentligste nyskabelser og ændringer, som forslaget

vil indebære.

2.2. Generelle bestemmelser (forordningens kapitel I)

I kapitel I fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens

materielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres en

række udvalgte begreber.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Forslagets overordnede formål er at beskytte fysiske personers grundlæg-

gende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse af per-

sonoplysninger, og at sikre at den frie udveksling af personoplysninger i

EU hverken indskrænkes eller forbydes af grunde, der vedrører beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-

sonoplysninger, der helt eller delvis foretages automatisk, og på anden be-

handling end automatisk behandling af personoplysninger, som er eller vil

blive indeholdt i et register.

De følgende behandlinger af personoplysninger er undtaget fra forord-

ningsforslagets anvendelsesområde:

Behandlinger, som iværksættes med henblik på udøvelse af aktivi-

teter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidt angår

national sikkerhed.

Behandlinger, som foretages af EU-institutioner,

-kontorer og -agenturer.

-organer,

Behandlinger, som foretages af medlemsstaterne ved udførelse af

aktiviteter, der falder inden for rammerne af kapitel 2 i traktaten

om Den Europæiske Union (fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik).

Behandlinger, som uden vederlag foretages af en fysisk person som

led i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.

Behandlinger, som foretages af kompetente myndigheder med hen-

blik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning

af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sank-

tioner.

Forordningen vil ifølge forslaget finde anvendelse på behandling af per-

sonoplysninger i forbindelse med aktiviteter, der gennemføres af en re-

gisteransvarligs eller registerførers virksomhed i EU.

Herudover vil forordningen finde anvendelse på behandling af personop-

lysninger om registrerede, der er bosiddende i EU, som foretages af en re-

gisteransvarlig, der ikke er etableret i EU, hvis behandlingsaktiviteterne

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

vedrører udbud af varer eller tjenester til sådanne registrerede i EU eller

overvågning af sådanne registreredes adfærd.

Endelig vil forordningen finde anvendelse på behandling af personoplys-

ninger, som foretages af en registeransvarlig, der ikke er etableret i Unio-

nen, men et sted, hvor en medlemsstats nationale lovgivning gælder i hen-

hold til folkeretten.

I kapitlet defineres endvidere en række centrale begreber. Visse af disse

begreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der følger af det

gældende databeskyttelsesdirektiv. Blandt de nye begreber kan særligt

fremhæves definitionerne af ”brud på persondatasikkerheden”, ”genetiske

data”, ”biometriske data”, ”helbredsoplysninger”, ”hovedvirksomhed” og

”bindende virksomhedsregler”.

I forhold til definitionen af ”hovedvirksomhed” bemærkes det, at dette be-

greb anvendes til at fastlægge, hvilken national tilsynsmyndighed der er

kompetent i forhold til en registeransvarlig eller registerfører, som er etab-

leret i mere end én medlemsstat.

2.3. Principper (forordningens kapitel II)

Forordningsforslagets kapitel II indeholder en række generelle behand-

lingsprincipper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af

personoplysninger, og dernæst en række specifikke regler for, hvornår op-

lysninger må behandles, såkaldte behandlingsregler. Forslaget følger i

denne henseende i vidt omfang strukturen i det gældende databeskyttelses-

direktiv.

De generelle behandlingsprincipper i forslaget viderefører i vidt omfang de

grundlæggende principper, der følger af det gældende databeskyttelsesdi-

rektiv. Det gælder f.eks. krav om, at oplysninger skal være korrekte og

ajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og le-

gitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling, som er

uforenelig med disse formål (det såkaldte finalité-princip).

Derudover indeholder forslaget som nævnt en række behandlingsregler.

Disse regler regulerer, hvornår der må behandles oplysninger. Behand-

lingsreglernes indhold varierer alt efter, hvor følsomme oplysninger der er

tale om. Kapitel II indeholder herudover en række yderligere behandlings-

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

regler, der fastsætter de betingelser, som behandlingen af særlige kategori-

er af personoplysninger skal efterleve.

Forslaget opererer med en række særlige kategorier af personoplysninger

(som i dansk sammenhæng ofte betegnes som følsomme). Det drejer sig

om: Personoplysninger, der viser race og etnisk oprindelse, politisk, religi-

øs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,

genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold,

straffedomme eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger. I forhold til det

gældende databeskyttelsesdirektiv er det en nyskabelse, at oplysninger om

genetiske data og oplysninger om straffedomme og tilknyttede sikkerheds-

foranstaltninger er omfattet af opregningen af følsomme personoplysnin-

ger.

Det bemærkes, at sammenholdt med den engelske sprogversion indeholder

den danske sprogversion en ikke uvæsentlig afvigelse. Behandlingsgrund-

laget i artikel 9, stk. 2, litra f, omfatter således i den danske sprogversion

kun behandling, der er nødvendig for, at et retskrav kan fastslås, gøres

gældende eller forsvares ved en domstol. Den engelske sprogversion ses

ikke at indeholde den begrænsning, der følger af de tre sidste ord, idet be-

handlingsgrundlaget i denne version vedrører behandlinger, der er

”necessary for the establishment, exercise or defence of legal claims”.

Som en nyskabelse fastsættes der i forslaget endvidere en række særlige

betingelser, der skal efterleves, når der behandles personoplysninger om

børn.

Herudover fastsættes der bl.a. regler for, i hvilken udstrækning samtykke

kan anvendes, og hvilke krav der skal iagttages, når der indhentes samtyk-

ke fra den registrerede. Det bemærkes i den forbindelse, at ifølge forslaget

vil et samtykke ikke kunne tilvejebringe det fornødne retsgrundlag for en

behandling, hvis der er en ”klar skævhed mellem den registrerede og den

registeransvarlige”. Det fremgår af den relevante præambelbetragtning i

forslaget, at en sådan skævhed navnlig foreligger, når den registrerede be-

finder sig i et afhængighedsforhold til den registeransvarlige, herunder når

personoplysninger behandles af en arbejdsgiver som led i et ansættelses-

forhold.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

2.4. Den registreredes rettigheder (forordningens kapitel III)

Forordningens kapitel III indeholder bl.a. regler om gennemsigtighed, den

registreredes ret til information og adgang til oplysninger, berigtigelse og

sletning samt om den registreredes ret til at gøre indsigelse.

Som en nyskabelse i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv kan

bl.a. nævnes, at forslaget indeholder en ret til såkaldt dataportabilitet. Det

indebærer, at den registrerede under visse betingelser har ret til at få en

kopi af de oplysninger, som den registeransvarlige behandler om den på-

gældende ”i et almindeligt anvendt elektronisk og struktureret format, som

den registrerede kan anvende senere”. Denne rettighed skal bl.a. gøre det

muligt for registrerede at flytte deres personoplysninger mellem forskellige

udbydere af digitale ydelser.

Kapitlet indeholder også en nyskabelse i form af indførelsen af den såkald-

te ret til at blive glemt. Retten til at blive glemt indebærer efter forslaget, at

den registrerede kan kræve, at den registeransvarlige sletter personoplys-

ninger vedrørende den registrerede og undlader yderligere udbredelse af

sådanne oplysninger, navnlig hvad angår personoplysninger, som den regi-

strerede har stillet til rådighed, da vedkommende var barn. Sletning skal

bl.a. finde sted, hvis personoplysningerne ikke længere er nødvendige til

opfyldelse af de formål, hvortil de blev indsamlet, eller hvis den registre-

rede tilbagekalder et samtykke, der er grundlaget for behandlingen.

Retten til at blive glemt er dog underlagt en række undtagelser, herunder at

den registeransvarlige skal bevare personoplysningerne for at opfylde en

retlig forpligtelse i henhold til EU-retten eller medlemsstatslovgivning.

Som en tredje nyskabelse kan nævnes, at forslaget indeholder en ret for

enhver fysisk person til ikke at være genstand for såkaldt profilering. Her-

ved forstås en foranstaltning, der har retsvirkninger for vedkommende eller

berører vedkommende i væsentlig grad, og alene er baseret på automatisk

databehandling, der har til formål at vurdere eller analysere bestemte per-

sonlige forhold vedrørende den registrerede f.eks. med det formål at forud-

sige vedkommendes erhvervsevne, økonomiske situation mv. Det må an-

tages, at dette f.eks. kan være gennemførelsen af en vurdering af en per-

sons kreditværdighed.

Ifølge forslaget kan en person kun gøres til genstand for foranstaltninger

baseret på profilering, hvis det sker som led i indgåelsen eller opfyldelsen

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

af en aftale, hvis foranstaltningen er mulig efter EU-retten eller efter med-

lemsstatens lovgivning, eller hvis den registrerede har givet samtykke her-

til.

2.5. Registeransvarlig og registerfører (forordningens kapitel IV)

Forordningens kapitel IV indeholder bl.a. regler om den registeransvarli-

ges og registerførerens generelle forpligtelser, regler om datasikkerhed og

regler om udarbejdelse af en konsekvensanalyse om databeskyttelse. End-

videre fastsættes regler om udpegning af en databeskyttelsesansvarlig og

regler om adfærdskodekser og certificering.

Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelser

for den registeransvarlige og registerføreren, der ikke følger af det gæl-

dende databeskyttelsesdirektiv. Det gælder bl.a. indførelsen af et krav om

såkaldt ”indbygget databeskyttelse”. Dette krav indebærer bl.a., at den re-

gisteransvarlige ved fastlæggelsen af behandlingen, metoderne til behand-

lingen, og når selve behandlingen af personoplysninger foretages, skal

træffe passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik

på, at behandlingen opfylder forslagets krav og sikrer beskyttelsen af den

registreredes rettigheder.

Som en nyskabelse stiller forslaget også krav om, at den registeransvarlige

og registerføreren skal opbevare dokumentation for enhver behandling af

personoplysninger, de gennemfører. Denne dokumentation skal stilles til

rådighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning. Disse dokumentations-

krav finder dog ikke anvendelse for fysiske personer, der behandler per-

sonoplysninger uden kommerciel interesse, og for virksomheder og orga-

nisationer, der beskæftiger under 250 personer, og som udelukkende be-

handler personoplysninger som en aktivitet i tilknytning til deres hovedak-

tiviteter.

En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-

svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-

den. Ifølge forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og om

muligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendt

med et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-

teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-

let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-

faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger af

bruddet på persondatasikkerheden, og en beskrivelse af de foranstaltnin-

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

ger, som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpe

bruddet på persondatasikkerheden.

Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-

lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-

ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registrerede

om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren af

bruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysning-

er og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Dog er

det ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på personda-

tasikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den regi-

steransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-

skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt på

de data, som sikkerhedsbruddet vedrørte. Ifølge forslaget tillægges Kom-

missionen beføjelse til at fastlægge formatet for den meddelelse, der skal

gives til den registrerede. Kommissionen tillægges ligeledes beføjelse til at

fastsætte procedurer for afgivelsen af denne meddelelse.

Forslagets kapitel IV indeholder endvidere krav om, at registeransvarlige

eller registerførere, som udfører behandling af personoplysninger, der kan

indebære specifikke risici for den registreredes rettigheder og frihedsret-

tigheder som følge af behandlingens karakter, omfang eller formål, skal

gennemføre en såkaldt konsekvensanalyse af den planlagte behandling for

så vidt angår beskyttelsen af personoplysninger.

I forslaget anføres det, at behandlinger, der kan udløse en konsekvensana-

lyse, bl.a. er dem, hvor der indgår en systematisk og omfattende evaluering

af personlige aspekter vedrørende en fysisk person. En konsekvensanalyse

kan også være nødvendig, hvis en behandling sker med henblik på analyse

eller forudsigelse af en fysisk persons økonomiske situation, lokalitet (op-

holdssted), sundhed, personlige præferencer, pålidelighed eller adfærd ba-

seret på elektronisk databehandling, som kan resultere i foranstaltninger,

der har retsvirkning for vedkommende eller berører vedkommende i væ-

sentlig grad.

Herudover kan en konsekvensanalyse være nødvendig, hvis der finder en

omfattende videoovervågning sted af offentligt tilgængelige områder, eller

hvis der behandles personoplysninger i omfattende registre vedrørende

børn, genetiske data eller biometriske data.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Kapitel IV indeholder endvidere regler om udpegning af såkaldte databe-

skyttelsesansvarlige. Dette krav – der er en nyskabelse – finder anvendel-

se, når behandlingen foretages af en offentlig myndighed eller et offentligt

organ, eller når behandlingen foretages af en virksomhed, der beskæftiger

mindst 250 personer. Kravet finder endvidere anvendelse, når den register-

ansvarliges eller registerførerens kerneaktiviteter består af behandling, der

i medfør af dens karakter, omfang eller formål kræver regelmæssig og sy-

stematisk overvågning af registrerede. Det følger bl.a. af forslaget, at virk-

somhedskoncerner kan udpege en fælles databeskyttelsesansvarlig, og at

offentlige myndigheder eller organer kan udpege en databeskyttelsesan-

svarlig for flere enheder i overensstemmelse med myndighedens eller or-

ganets struktur.

Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgive

den registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henhold

til forordningen og at dokumentere denne aktivitet og de modtagne reakti-

oner.

Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-

vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud på

persondatasikkerheden samt gennemførelsen af konsekvensanalyser vedrø-

rende databeskyttelse.

Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige bl.a. fungere som tilsyns-

myndighedens kontaktpunkt i spørgsmål vedrørende behandling af per-

sonoplysninger og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med tilsyns-

myndigheden.

Ifølge forslaget skal den registeransvarlige eller registerføreren bl.a. sikre,

at den databeskyttelsesansvarliges øvrige arbejdsopgaver er forenelige

med den pågældendes opgaver og ansvar som databeskyttelsesansvarlig og

ikke medfører en interessekonflikt.

Kapitlet indeholder endvidere en bestemmelse om, at medlemsstaterne, til-

synsmyndighederne og Kommissionen skal tilskynde til udarbejdelsen af

adfærdskodekser, der – afhængigt af de særlige forhold i de forskellige be-

handlingssektorer – bidrager til en korrekt anvendelse af forordningen. Så-

danne adfærdskodekser kan bl.a. navnlig vedrøre information til offentlig-

heden og registrerede samt anmodninger fra registrerede i forbindelse med

udøvelsen af deres rettigheder.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-

onale organisationer (forordningens kapitel V)

Forordningens kapitel V fastsætter reglerne for, hvornår der kan videregi-

ves personoplysninger til tredjelande eller internationale organisationer.

Overordnet set indeholder kapitlet fire forskellige videregivelsesgrundlag,

som registerføreren efter omstændighederne kan anvende, når der skal fin-

de en videregivelse sted. Kapitlet indeholder en række væsentlige ændrin-

ger og nyskabelser i forhold til de tilsvarende bestemmelser i det gældende

direktiv.

For det første kan en videregivelse finde sted, hvis Kommissionen har fast-

slået, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor (f.eks. sund-

hedssektoren) i tredjelandet eller en international organisation sikrer et til-

strækkeligt databeskyttelsesniveau. Ved udfærdigelsen af sådanne afgørel-

ser skal Kommissionen tage hensyn til en række nærmere opregnede for-

hold i tredjelandet mv., herunder retsstatsprincippet (”rule of law”), gæl-

dende lovgivning, regler for god forretningsskik og de sikkerhedsforan-

staltninger, der gælder. Kommissionen skal også tage hensyn til, om de re-

gistrerede tillægges effektive rettigheder, der kan håndhæves retsligt af re-

gistrerede, som er bosiddende i EU, og hvis personoplysninger videregi-

ves. Efter forslaget kan Kommissionen også træffe afgørelse om, at et tred-

jeland mv. ikke sikrer et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.

En videregivelse til et tredjeland mv. kan endvidere finde sted, hvis en re-

gisteransvarlig eller registerfører finder, at der i en retligt bindende retsakt

er indført de fornødne garantier, som sikrer beskyttelsen af personoplys-

ninger. Konkret kan de fornødne garantier bl.a. sikres gennem såkaldte

bindende virksomhedsregler, der er nærmere omtalt nedenfor, gennem

standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af Kommissionen,

gennem standardbestemmelser om databeskyttelse vedtaget af en tilsyns-

myndighed efter indhentelse af en udtalelse fra Det Europæiske Data-

beskyttelsesråd og Kommissionen eller gennem kontraktbestemmelser –

som en tilsynsmyndighed har godkendt – mellem den registeransvarlige el-

ler registerføreren og modtageren af personoplysningerne.

Som anført ovenfor kan videregivelse finde sted, hvis der foreligger så-

kaldte bindende virksomhedsregler. Det er en forudsætning, at disse regler

er godkendt af tilsynsmyndigheden. En sådan godkendelse kan finde sted,

hvis reglerne er retligt bindende, gælder for og anvendes af alle virksom-

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

heder i den registeransvarliges eller registerførerens koncern og omfatter

deres medarbejdere. Reglerne skal endvidere udtrykkeligt tillægge de regi-

strerede rettigheder, der kan håndhæves retligt og opfylde en række udfør-

lige krav, der opregnes i forslaget.

Endvidere indeholder forslaget adgang til, at der kan ske videregivelse i en

række konkrete tilfælde. Videregivelse kan således bl.a. ske, hvis den regi-

strerede har givet sit samtykke hertil, hvis videregivelsen er nødvendig af

hensyn til opfyldelsen af en kontrakt mellem den registrerede og den regi-

steransvarlige, eller hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til vigtige

samfundsinteresser.

Det bemærkes, at i den danske sprogversion indeholder artikel 44, stk. 1,

litra e, en afvigelse i forhold til den engelske sprogversion. Denne afvigel-

se svarer til den, der er omtalt ovenfor under pkt. 2.3.

2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (forordningens kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyn-

digheders uafhængige status og deres opgaver og beføjelser.

I forhold til de tilsvarende regler i det gældende databeskyttelsesdirektiv

opstiller kapitlet en række nye og uddybede krav til de nationale tilsyns-

myndigheders organisering og uafhængighed. Det følger således bl.a. ud-

trykkeligt af forslaget, at medlemmer af tilsynsmyndigheden ved udøvel-

sen af deres opgaver hverken må søge eller modtage instrukser fra andre,

og at medlemmer efter embedsperiodens ophør skal udvise hæderlighed og

tilbageholdenhed med hensyn til at påtage sig visse hverv eller at acceptere

visse fordele. Samtidig skal hver medlemsstat sikre, at tilsynsmyndigheden

er underlagt finansiel kontrol, som ikke påvirker dens uafhængighed.

Det fastsættes endvidere i forslaget, at hver medlemsstat skal sikre, at til-

synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle og menneskelige

ressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine opgaver og

udøve sine beføjelser.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at

medlemmer af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet eller

regeringen i den pågældende medlemsstat.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af

forslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler om

tilsynsmyndighedens oprettelse og status, de kvalifikationer og den

erfaring og kompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet som

medlem af tilsynsmyndigheden, reglerne og procedurerne for udnævnelsen

af medlemmerne af tilsynsmyndigheden, regler om handlinger og hverv,

der er uforenelige med hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden, og

regler om de pligter, der påhviler tilsynsmyndighedens medlemmer og

personale.

Som en væsentlig nyskabelse i forhold til de gældende regler om tilsyns-

myndighedernes kompetence fastsættes der i forslaget særlige regler, når

personoplysninger behandles i forbindelse med aktiviteter, der gennemfø-

res af en registeransvarligs eller registerførers virksomhed i Unionen, og

den registeransvarlige eller registerføreren er etableret i mere end én med-

lemsstat. I disse tilfælde er tilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor

den registeransvarliges eller registerførerens hovedvirksomhed er etable-

ret, ansvarlig for at kontrollere den registeransvarliges eller registerføre-

rens behandlingsaktiviteter i alle medlemsstater.

Dette indebærer, at det alene vil være tilsynsmyndigheden i den medlems-

stat, hvor den registeransvarliges hovedvirksomhed er etableret, der vil

være kompetent til at behandle klager mv. Dette vil være tilfældet, uanset

at der behandles personoplysninger om registrerede bosat i andre med-

lemsstater.

Ifølge forslaget vil tilsynsmyndigheden bl.a. skulle varetage en række nye

opgaver, herunder godkendelse af bindende virksomhedsregler i henhold

til forordningen og deltagelse i Det Europæiske Databeskyttelsesråds akti-

viteter.

Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-

dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

2.8. Samarbejde og sammenhæng (forordningens kapitel VII)

Forordningens kapitel VI indeholder bl.a. regler om samarbejde mellem

tilsynsmyndighederne, regler om en såkaldt ”sammenhængsmekanisme”,

som skal sikre en ensartet anvendelse af forordningen, og regler om Det

Europæiske Databeskyttelsesråd.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Set i forhold til det gældende databeskyttelsesdirektiv indeholder forslaget

i dette kapitel en væsentlig mere detaljeret beskrivelse af tilsynsmyndighe-

dernes indbyrdes samarbejde. Det følger således af forslaget, at hver til-

synsmyndighed skal træffe alle foranstaltninger, som er nødvendige for at

besvare anmodninger fra en anden tilsynsmyndighed uden forsinkelse og

senest en måned efter modtagelsen af anmodningen. Efter forslaget kan

sådanne foranstaltninger bl.a. omfatte videregivelse af relevante oplys-

ninger under undersøgelsen eller håndhævelsesforanstaltninger, der har til

formål at stoppe eller forbyde behandling, der er i strid med forslaget.

Herudover fastsættes det bl.a. i forslaget, at en tilsynsmyndighed, der mod-

tager en anmodning om bistand, ikke kan afvise at imødekomme denne,

medmindre den ikke har kompetence i forbindelse med anmodningen, eller

hvis imødekommelse af anmodningen er uforenelig med bestemmelserne i

forslaget.

Som en yderligere nyskabelse indeholder forslaget udtrykkelige regler om,

at tilsynsmyndigheder kan udføre fælles aktiviteter, der bl.a. kan omfatte

fælles undersøgelsesopgaver, fælles håndhævelsesforanstaltninger og an-

dre fælles aktiviteter. Endvidere indeholder forslaget regler om, at når re-

gistrerede i flere medlemsstater sandsynligvis berøres af en behandling,

har tilsynsmyndigheden i hver af disse medlemsstater ret til at deltage i

fælles undersøgelsesopgaver eller fælles aktiviteter. Den kompetente til-

synsmyndighed skal i disse tilfælde indbyde tilsynsmyndigheden i hver af

de berørte medlemsstater til at deltage i de respektive fælles undersøgel-

sesopgaver eller fælles aktiviteter og skal straks besvare en tilsynsmyndig-

heds anmodning om deltagelse i aktiviteterne.

Forslaget indeholder også regler om, at den såkaldte værtstilsynsmyndig-

hed i overensstemmelse med sin nationale lovgivning og med den udsen-

dende tilsynsmyndigheds godkendelse kan delegere forvaltningsbeføjelser,

herunder undersøgelsesopgaver, til den udsendende tilsynsmyndigheds

medlemmer eller medarbejdere, som deltager i fælles aktiviteter. For så

vidt værtstilsynsmyndighedens lovgivning giver mulighed herfor, kan

værtsmyndigheden endvidere tillade, at den udsendende tilsynsmyndig-

heds medlemmer eller medarbejdere udøver deres forvaltningsbeføjelser i

overensstemmelse med den udsendende tilsynsmyndigheds lovgivning.

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Efter forslaget må sådanne forvaltningsbeføjelser dog kun udøves under

vejledning og i reglen også tilstedeværelse af værtstilsynsmyndighedens

medlemmer eller medarbejdere.

Som en anden væsentlig nyskabelse indeholder kapitlet regler om den

nævnte ”sammenhængsmekanisme”. Denne mekanisme har til formål at

sikre, at tilsynsmyndighederne anvender forordningens regler på en ensar-

tet og sammenhængende måde. Samlet set fremstår mekanismen som en

væsentlig udbygning af det gældende databeskyttelsesdirektivs regler om

samarbejde mellem tilsynsmyndighederne.

Mekanismen er forankret i Det Europæiske Databeskyttelsesråd, der er et

nyt organ, der efter forslaget skal oprettes til formålet, jf. nærmere herom

nedenfor.

Forslaget indebærer, at afgørelser truffet af de nationale tilsynsmyndig-

heder i en række tilfælde skal forelægges for Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd, som afgiver en udtalelse om sagen. Blandt de typer af sager, som

skal forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd, er foranstalt-

ninger, der omfatter behandlingsaktiviteter, der vedrører udbud af varer el-

ler tjenester til registrerede i flere medlemsstater eller overvågning af deres

adfærd, foranstaltninger, der i væsentlig grad kan påvirke den frie udveks-

ling af personoplysninger i EU, og foranstaltninger, der har til formål at

godkende bindende virksomhedsregler.

Efter forslaget kan enhver tilsynsmyndighed, Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd eller Kommissionen kræve, at en sag underlægges sammen-

hængsmekanismen.

Der er fastsat en bestemt procedure, der skal følges, når spørgsmål

forelægges for Det Europæiske Databeskyttelsesråd.

Det bemærkes i den forbindelse, at såfremt en tilsynsmyndighed eksem-

pelvis afviser at efterkomme en udtalelse fra Databeskyttelsesrådet, kan

Kommissionen under visse betingelser vedtage en begrundet afgørelse,

som kræver, at tilsynsmyndigheden suspenderer vedtagelsen af den fore-

slåede foranstaltning.

Herudover indeholder forslaget bestemmelser om, at en særlig hasteproce-

dure kan iværksættes af en tilsynsmyndighed under ekstraordinære om-

stændigheder, hvis det er nødvendigt at handle omgående for at beskytte

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

registreredes interesser. I så fald skal Databeskyttelsesrådet træffe afgørel-

se i sagen ved simpelt flertal inden for to uger.

I kapitlet fastsættes endvidere de nærmere regler for oprettelsen af Det Eu-

ropæiske Databeskyttelsesråd. Efter forslaget skal Databeskyttelsesrådet

sammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver medlemsstat og

Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Herudover har

Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyttelsesråds ak-

tiviteter og møder.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd har til opgave at sikre, at forordnin-

gen anvendes på en ensartet måde. I den forbindelse skal rådet bl.a. rådgi-

ve Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af person-

oplysninger i EU og undersøge ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen

af forordningen. Rådet skal endvidere arbejde for at fremme samarbejde

og en effektiv udveksling af information mellem tilsynsmyndighederne.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal vælge en formand og to næst-

formænd blandt sine medlemmer. Den ene næstformand er Den Europæi-

ske Tilsynsførende for Databeskyttelse, medmindre vedkommende vælges

som formand. Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er end-

videre ansvarlig for driften af Databeskyttelsesrådets sekretariat. Sekretari-

atet skal yde analytisk, administrativ og logistisk støtte til rådet under for-

mandens ledelse.

2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (forordningens kapitel VIII)

Forslagets kapitel VIII indeholder bl.a. bestemmelser om registreredes ret

til at indgive klage til tilsynsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis de

finder, at behandlingen af deres personoplysninger ikke er i overensstem-

melse med bestemmelserne i forslaget.

Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-

nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-

des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-

sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-

stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-

hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Det forudsættes,

at det vurderes, at den registreredes rettigheder i henhold til forslaget er

blevet krænket som følge af behandlingen af personoplysninger.

100

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

De samme organisationer mv. har efter forslaget ret til – uafhængigt af en

klage fra en registreret – at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhver

medlemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden har

fundet sted.

Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelse

og medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed,

alene på baggrund af organisationens vurdering af, om der har fundet et

brud på persondatasikkerheden sted.

Kapitel VIII indeholder endvidere som en nyskabelse regler om adgangen

til at søge retsmidler anvendt over for tilsynsmyndigheder. Det følger såle-

des bl.a. af forslaget, at en registreret, der berøres af en afgørelse, som er

truffet af en tilsynsmyndighed i en anden medlemsstat end den medlems-

stat, hvor den registrerede har sit sædvanlige opholdssted, kan anmode til-

synsmyndigheden i opholdsmedlemsstaten om på den registreredes vegne

at anlægge dennes sag mod den kompetente tilsynsmyndighed i den anden

medlemsstat.

Forslaget lægger hermed op til, at de nationale tilsynsmyndigheder, på

baggrund af en anmodning fra en registreret, skal kunne anlægge sager ved

domstolene mod andre nationale tilsynsmyndigheder eller i hvert fald tage

initiativ til, at sagen anlægges i en anden medlemsstat.

Som en væsentlig nyskabelse indeholder kapitel VIII forholdsvis udførlige

regler om, at de nationale tilsynsmyndigheder har beføjelse til at anvende

administrative sanktioner. Ifølge forslaget skal administrative sanktioner

pålægges ud fra en niveaumæssig graduering fastsat efter karakteren af de

overtrædelser, der er begået.

Første niveau indebærer, at tilsynsmyndigheden skal pålægge en bøde på

op til 250.000 euro, eller, hvis der drejer sig om en virksomhed, på op til

0,5 % af dens årlige globale omsætning.

Andet niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til 500.000 euro, el-

ler hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 1 % af dens årlige glo-

bale omsætning.

Tredje og sidste niveau indebærer pålæggelsen af en bøde på op til

1.000.000 euro, eller, hvis det drejer sig om en virksomhed, på op til 2 %

af dens årlige globale omsætning.

101

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

De administrative sanktioner kan efter forslaget pålægges for såvel forsæt-

lige som uagtsomme overtrædelser. Den konkrete administrative sanktion

skal efter forslaget være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og

have afskrækkende virkning. Bødens størrelse skal fastlægges under hen-

syntagen til overtrædelsens karakter, alvor og varighed, overtrædelsens

forsætlige eller uagtsomme karakter, den fysiske eller juridiske persons

grad af ansvar, denne persons eventuelle tidligere overtrædelser, de tekni-

ske og organisatoriske foranstaltninger og procedurer, der er gennemført i

henhold til forordningens regler herom, og graden af samarbejde med til-

synsmyndigheden for at afhjælpe bruddet.

Efter forslaget kan der i tilfælde af en uforsætlig førstegangsovertrædelse

af forordningen gives en skriftlig advarsel uden pålæggelse af sanktioner i

tilfælde, hvor en fysisk person behandler personoplysninger uden kom-

merciel interesse, og i tilfælde, hvor en virksomhed eller organisation, der

beskæftiger under 250 personer, udelukkende behandler personoplysninger

som en aktivitet i tilknytning til dens hovedaktiviteter.

2.10. Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssituationer

(forordningens kapitel IX)

Kapitlet indeholder en række bestemmelser om behandling af personop-

lysninger i særlige situationer, herunder i ansættelsesforhold og til brug for

historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.

I kapitlet fastsættes det bl.a., i hvilket omfang medlemsstaterne kan fast-

sætte fritagelser eller undtagelser fra bestemte bestemmelser i forordnin-

gen med henblik på at forene retten til beskyttelse af personoplysninger

med retten til ytringsfrihed.

Der fastsættes endvidere regler om behandling af personoplysninger om

helbredsforhold i en række situationer. Det fastsættes i den forbindelse, at

der under overholdelse af forordningen i øvrigt kan behandles personlige

helbredsoplysninger på grundlag af EU-retten eller medlemsstatslovgiv-

ningen, som fastsætter tilstrækkelige og specifikke foranstaltninger til be-

skyttelse af den registreredes legitime interesser, og som er nødvendig for

en række nærmere opregnede typer af behandlinger.

Bestemmelsen giver således medlemsstaterne adgang til under visse betin-

gelser f.eks. at fastsætte regler om behandling af personoplysninger om

102

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

helbredsforhold til brug for patientbehandling eller for historiske, statisti-

ske eller videnskabelige forskningsformål.

Kapitlet indeholder endvidere regler om medlemsstaternes adgang til –

under overholdelse af forordningen – at vedtage specifikke bestemmelser

om behandling af personoplysninger i forbindelse med ansættelsesforhold

og regler om behandling af personoplysninger til historiske, statistiske el-

ler videnskabelige forskningsformål.

Herudover indeholder kapitlet en bestemmelse om, at medlemsstaterne –

under overholdelse af forordningen – kan vedtage specifikke regler om

forholdet mellem tilsynsmyndighedernes undersøgelsesbeføjelser og nati-

onale tavshedspligtsregler.

Endvidere indeholder kapitlet en bestemmelse om kirkers og religiøse

sammenslutningers adgang til at opretholde gældende regler af omfattende

karakter om behandling af personoplysninger under forudsætning af, at

reglerne bringes i overensstemmelse med forslaget.

2.11. Delegerede retsakter og gennemførelsesforanstaltninger (forord-

ningens kapitel X)

Kapitlet indeholder en opregning af de bestemmelser i forslaget, hvorved

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, og

en regulering af, hvordan Kommissionen kan udøve disse beføjelser.

Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvor

der bl.a. lægges op til at ophæve det gældende databeskyttelsesdirektiv

95/46/EF.

Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Henset til at forordningsforslaget berører forhold, der har relevans for en

række retsområder, er det alene et udvalg af de berørte love, der omtales i

dette afsnit.

103

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

3.2. Persondataloven

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-

nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-

handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private

sektor.

Persondataloven indeholder således bl.a. regler om, hvornår behandling af

personoplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indehol-

der regler vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler

om personnumre) og vedrørende behandling af personoplysninger på sær-

lige områder (f.eks. regler om kreditoplysningsbureauer).

Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettigheder for de

personer, der behandles oplysninger om, f.eks. regler om den registreredes

ret til information, indsigelse, indsigt, berigtigelse og sletning af personop-

lysninger. Endvidere er fastsat regler om datasikkerhed i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol

med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-

digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om

pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte

typer behandling af personoplysninger.

Persondataloven er først og fremmest baseret på databeskyttelsesdirektivet.

3.3. Forvaltningsloven

I lov nr. 571 af 19. december 1985 med senere ændringer (forvaltningslo-

ven) fastsættes regler om en række forhold vedrørende den offentlige for-

valtning, herunder om udveksling af oplysninger mellem forvaltningsmyn-

digheder.

Det følger af lovens § 27, stk. 1, at reglerne i persondatalovens § 5, stk. 1-

3, §§ 6-8, § 10, § 11, stk. 1, § 38 og § 40 gælder for videregivelse af op-

lysninger om enkeltpersoner (personoplysninger) til en anden forvalt-

ningsmyndighed.

104

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

3.4. Sundhedslovgivningen

Den endelige vurdering af, i hvilket omfang forordningsforslaget vil berøre

reglerne på sundhedsområdet, er endnu ikke foretaget. Dog forventes for-

ordningsforslaget, herunder navnlig den foreslåede artikel 9, stk. 2, litra h,

samt artikel 81 (om behandling af helbredsoplysninger), generelt at berøre

de gældende regler på sundhedsområdet.

Det bemærkes i den forbindelse, at lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli

2010 med senere ændringer (sundhedsloven) bl.a. indeholder bestemmel-

ser, der regulerer sundhedspersoners tavshedspligt, videregivelse og ind-

hentning af helbredsoplysninger, herunder medicin- og vaccinationsoplys-

ninger, oplysninger om øvrige rent private forhold og andre fortrolige op-

lysninger, jf. lovens kapitel 9, herunder § 42 a, samt §§ 157 og 157 a. Dis-

se regler må forventes at blive berørt af forordningsforslagets regler.

Endvidere må forordningsforslagets artikel 83 om behandling af personop-

lysninger til historiske, statistiske eller videnskabelige formål forventes at

have betydning for forskningsarbejde på det sundhedsmæssige område,

idet sundhedslovens §§ 46-48 regulerer, i hvilket omfang der kan ske vide-

regivelse af helbredsoplysninger til særlige formål såsom forskning og sta-

tistik mv.

3.5. Andre love mv.

En række andre love og retsakter indeholder bestemmelser om behandling

af personoplysninger. Dette gælder f.eks. lovgivningen om behandling af

personoplysninger til forskningsformål, om tv-overvågning, om behand-

ling af personoplysninger i CPR-systemet samt i forbindelse med udøvel-

sen af offentlig og privat virksomhed inden for en række konkrete områ-

der.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,

samt at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver med-

lemsstat. Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har

til formål at ophæve og erstatte det gældende databeskyttelsesdirektiv (di-

rektiv 95/46/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor bl.a. være, at den

regulering, der følger af lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af per-

sonoplysninger (persondataloven) – samt andre love, bekendtgørelser mv.,

105

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

der vedrører behandling af personoplysninger – efter omstændighederne

vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med ordlyden af den

endelige forordning.

Det bemærkes dog, at forordningsforslaget indeholder en række bestem-

melser, hvorved medlemsstaterne på konkrete områder overlades beføjelse

til – under overholdelse af forordningen – at fastsætte nærmere regler om

behandling af personoplysninger, jf. bl.a. under pkt. 2.10 ovenfor.

Den endelige fastlæggelse af, hvilke love der vil være behov for at ophæve

eller ændre, vil finde sted i samarbejde med de berørte ressortministerier.

Forslaget vil indebære, at bestemmelserne i den gældende persondatalov i

al væsentlighed vil skulle erstattes af forordningens regulering, der som

nævnt vil gælde umiddelbart i hver medlemsstat. De behandlingsregler,

rettigheder for den registrerede, datasikkerhedsregler mv., der i dag følger

af persondataloven, vil – efter forslagets vedtagelse – således alene være at

finde i forordningen.

Det følger endvidere af forslaget, at forordningens regulering skal supple-

res af national lovgivning bl.a. om oprettelse af en national tilsynsmyndig-

hed.

Herudover bemærkes det, at for Danmarks vedkommende vil anvendelsen

af sanktioner som nævnt i forslagets artikel 79 i givet fald skulle ske i form

af udenretlige bødeforlæg. Datatilsynet har ikke en sådan adgang efter

gældende ret, og det vil således kræve en lovændring med henblik på at

etablere denne adgang i overensstemmelse med forslaget.

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.

Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og

direktiv), vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-

ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-

ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-

geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.

Kommissionens forslag vurderes at medføre såvel administrative lettelser

som administrative byrder for danske virksomheder.

106

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

De administrative lettelser skyldes især harmoniseringen af databeskyt-

telseskrav og bestemmelsen om, at det alene er databeskyttelses-

myndigheden i det land, hvor selskabet har sit hovedkontor, der skal afgø-

re om selskabet handler lovligt. Lettelserne vil derfor især vedrøre virk-

somheder, der opererer i flere EU-lande.

Forslaget vil dog også medføre en række nye byrder for erhvervslivet som

følge af bl.a. bestemmelserne om dokumentation af databehandling, jf. ar-

tikel 28 og kravet om konsekvensanalyser vedrørende databeskyttelse, in-

den der foretages risikobehæftede databehandlinger, jf. artikel 33.

De forventede administrative konsekvenser ved forslaget vil blive under-

søgt nærmere med henblik på dels at kvantificere konsekvenserne for dan-

ske virksomheder, dels at komme med anbefalinger til, hvordan de admini-

strative byrder i forslaget kan reduceres.

Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv. med en høringsfrist den 1. juli 2012:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denten for Sø- og Handelsretten, Præsidenterne for byretterne, Advokatrå-

det og Advokatsamfundet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralor-

ganisation, Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-

bejdsmarkedsstyrelsen, Arbejdstilsynet, BAT-Kartellet (Bygge- Anlægs-

og Trækartellet), BFID (Brancheforeningen af Farmaceutiske Industrivirk-

somheder i Danmark), Boligselskabernes Landsforening, Brancheforenin-

gen for Sæbe, Parfume og Teknisk/kemiske artikler, Bryggeriforeningen,

Børnerådet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Rederiforening,

Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Dansk Eksportforening, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Metal, Dansk Metalarbej-

derforbund, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Retspolitisk Forening,

Dansk Selskab for Akutmedicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk

Standard, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Vare-

fakta Nævn, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske

Dagblades Forening, Danske Maritime (skibsværtforening), Danske Regi-

oner, Danske Reklamebureauers Branceforening, Danske Speditører, De

Danske Patentagenters Forening, De Videnskabsetiske Komiteer for Regi-

on Hovedstaden, De Videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland,

107

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

De Videnskabsetiske Komitéer for Region Sjælland, Den Centrale Vi-

denskabsetiske Komité, Den Videnskabsetiske Komité for Region Nord-

jylland, Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, Det Etiske

Råd, Det Frie Forskningsråd, Det Nordiske Cochrane Center, Det Strategi-

ske Forskningsråd, DI-Organisation for erhvervslivet, DJØF, Dommerfor-

eningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsfor-

ening, Domstolsstyrelsen, DPU - Danmarks Pædagogiske Universitetssko-

le, DSI – Dansk Sundhedsinstitut, Elektricitetsrådet, Fagligt Fælles For-

bund, FDB, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,

Forbrugerrådet, Forebyggelses- og Patientrådet, Foreningen af Advokater

og Advokatfuldmægtige, Foreningen af Danske Interaktive Medier, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Statsautoriserede Re-

visorer, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Forsikring & Pension, Fre-

deriksberg Kommune, FTF-Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

lesråd, Grundejernes Landsorganisation, Grønlands Hjemmestyre, Han-

dels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Handelshøjskolen i København

(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk Institut), HK Lands-

klubben Danmarks Domstole, Horesta, Håndværksrådet, IDA (Ingeniør-

foreningen), Institut for Menneskerettigheder, IT-Brancheforeningen,

ITEK, Jordemoderforeningen, Kommunernes Landsforening, Kooperatio-

nen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune, Københavns Univer-

sitet, Københavns Universitetshospital, Landbrug og Fødevarer, Landsfor-

eningen af Beskikkede Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation, Liberale Er-

hvervs Råd, LIF – Lægemiddelindustriforeningen, LO, Lægeforeningen,

Lægemiddelindustriforeningen – LIF, MCI – Danmark, Medicoindustrien,

Microsoft Danmark, Motorola, NFA - Det Nationale Forskningscenter for

Arbejdsmiljø, Offentligt Ansattes Organisationer, Organisationen af Læ-

gevidenskabelige Selskaber, Parellelimportørforeningen af Lægemidler,

Patientforsikringen, Patientombuddet, Politiforbundet i Danmark, Praktise-

rende Lægers Organisation, Procesbevillingsnævnet, Professionshøjskolen

Metropol, Professionshøjskolen UCC, Professionshøjskolen University

College Nordjylland, Realkreditrådet og Realkreditforeningen, Retspoli-

tisk Forening, Retssikkerhedsfonden, RUC, Sammenslutningen af Danske

Småøer, SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd), Skibsværfts-

foreningen, Sonofon, Statens Seruminstitut, Syddansk Universitet, Syd-

dansk Universitet (Juridisk Institut), Tele2 A/S, Telekommunikationsindu-

strien, Telia, University College Lillebælt, University College Sjælland,

University College Syddanmark, VIA University College, Yngre Læger,

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Datatilsynet, Digitaliseringssty-

108

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

relsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsy-

net, Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Konkurrence- og Forbrugersty-

relsen, Lægemiddelstyrelsen, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Patent- og

Varemærkestyrelsen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Sikkerhedsstyrelsen,

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Søfartsstyrelsen og Trafikstyrel-

sen.

5.1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Vestre Landsret, Procesbevillingsnævnet, Rigspolitiet,

Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen for Offentlige Anklagere,

Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, Danske Revisorer, Den Vi-

denskabsetiske Komité

Dansk Rejsebureau Forening

har ingen be-

mærkninger til forslaget.

5.1.1. Valg af retsakt

Dansk Erhverv, Mastercard, Danske Reklame- og Relationsbureauers

Brancheforening, Nets, DI

DI ITEK

finder, at der er behov for øget

harmonisering af reglerne og bifalder derfor, at Kommissionen har frem-

sat et forordningsforslag frem for et direktivforslag.

Danske Regioner, Finansrådet

Tandlægeforeningen

finder, at det er

hensigtsmæssigt, at der arbejdes for at etablere et ensartet retsgrundlag i

EU.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at en forordning til regulering af

området er et fornuftigt valg, men også at det bør sikres, at forordningen

ikke på enkelte områder udvander Danmarks i forvejen høje databeskyttel-

sesniveau.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

kan ikke støtte, at reguleringen af dele

af arbejdsmarkedet sker ved en forordning, idet dette rejser principielle

betænkeligheder i forhold til den danske arbejdsmarkedsmodel. DA finder,

at der skal arbejdes for en regulering, der harmoniserer databeskyttelsen,

men på et lavere niveau.

finder, at ændringen af det retlige instrument giver anledning til bety-

delig bekymring i relation til mulighederne for at opretholde de hidtidige

særregler og de regler, der er særegne for det danske arbejdsmarked.

109

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

FTF

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

har ligeledes betæn-

keligheder ved, at regulering af arbejdsmarkedsretlige forhold sker ved en

forordning, idet dette ikke er i overensstemmelse med TEUF artikel 153.

Generelt finder

Datatilsynet,

at det kan vise sig meget vanskeligt at sikre

en ensartet databeskyttelsesregulering af mange forskellige sektorer i 27

EU-lande ved en generel forordning.

Danske Medier

er skeptiske i forhold til valget af forordning frem for et

direktiv.

har anført, at forordningen rammer uhensigtsmæssigt i forhold til of-

fentlige myndigheder og det ansættelsesretlige område, hvor hovedparten

af persondatabehandlingerne er rent nationale. KL foreslår, at privates

behandling af persondata reguleres i en forordning, mens offentlige myn-

digheders behandling af persondata og det ansættelsesretlige område und-

tages herfra og fortsat reguleres i et direktiv. KL finder ikke, at det fore-

liggende forordningsudkast opfylder nærhedsprincippet.

Danske Regioner

finder, at der i forhold til private og kommercielle virk-

somheder vil være en samfundsmæssig interesse i at sikre, at der foretages

en streng kontrol af behandlingen af personoplysninger, men finder, at der

er behov for en mere bred og friere behandling af personoplysninger i den

offentlige sektor.

5.1.2. Kommissionens mulighed for udstedelse af delegerede retsakter

Advokatrådet

Advokatsamfundet

er skeptiske over for, at Kommissio-

nen, som ikke kan sidestilles med en uafhængig databeskyttelsesmyndig-

hed, kan udstede delegerede retsakter. Kommissionens muligheder for at

udstede delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter indebærer en ri-

siko for, at udfyldningen af de retlige standarder i nogle tilfælde ikke vil

forekomme naturlige, rimelige og tilstrækkelig fleksible i forhold til gæl-

dende nationale normer og traditioner.

Kræftens Bekæmpelse

er betænkelig i forhold til den foreslåede regule-

ringsteknik især med hensyn til den usikkerhed, den indebærer bl.a. i for-

hold til registerforskningens fremtidige vilkår. Kommissionens mulighed

for at udstede delegerede retsakter bidrager således til en alvorlig og for-

uroligende uklarhed og uigennemsigtighed vedrørende det persondataret-

110

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

lige grundlag for fremtidig forskning i den danske såvel som i den europæ-

iske folkesundhed.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at delegationen til Kommissionen

bør begrænses til mere specifikke områder, og at forordningens tekst bør

være mere klar og præcis, således som også Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol har fastlagt.

Kommissionens mulighed for at udstede delegerede retsakter medfører

ifølge

KL,

at der er en høj grad af usikkerhed om gældende ret. KL frygter,

at Kommissionen vil vedtage regler, som ikke i nødvendigt omfang tager

højde for særlige forhold i den offentlige sektor og på ansættelsesområdet.

kan ikke støtte delegation af kompetence til udstedelse af delegerede

retsakter til Kommissionen, idet det ansættelsesretlige område ikke hen-

sigtsmæssigt kan reguleres på den måde, som Kommissionen foreslår.

Finansrådet

finder, at det høje antal hjemler til at udstede delegerede

retsakter medfører, at forordningsforslaget er uigennemskueligt.

Da de delegerede retsakter vil få stor betydning for den endelige forståelse

af regelsættet, er

Realkreditrådet, Realkreditforeningen, FA, Danske Re-

klame- og Relationsbureauers Brancheforening, DI, DI ITEK

Læge-

middel Industri Foreningen

af den opfattelse, at det er afgørende, at

Kommissionen foretager relevante høringer forud for udstedelse af delege-

ret retsakter.

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

finder endvi-

dere, at Kommissionens hjemler til at udstede delegerede retsakter bør

overvejes nøje, idet indholdet kan få vidtrækkende betydning for forord-

ningens indhold.

Rettighedsalliancen, Landbrug og Fødevarer, DI

DI ITEK

har anført,

at Kommissionens vedvarende mulighed for at vedtage delegerede retsak-

ter medfører en væsentlig grad af retlig uforudsigelighed og usikkerhed.

Datatilsynet

peger på, at databeskyttelsesområdet er indrettet med kompe-

tence hos en række uafhængige datatilsyn, hvorved området adskiller sig

væsentligt fra andre områder, hvor der er tillagt Kommissionen centrale

kompetencer. Kommissionen er ikke en uafhængig databeskyttelsesmyn-

dighed, hvorfor det for hvert punkt, hvor Kommissionen tillægges kompe-

111

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

tence, bør overvejes, om dette er hensigtsmæssigt. Desuden er Kommissio-

nen med forslaget tillagt kompetence til at udstede delegerede retsakter på

områder, der på ingen måde kan anses for at være ikke-væsentlige, jf.

TEUF artikel 290.

Forsikring & Pension

finder, at det er vanskeligt at tage stilling til de en-

kelte bestemmelser uden at kende indholdet af den supplerende regulering

og opfordrer derfor til, at der arbejdes på at begrænse denne regulering,

at der dertil indføres et krav om inddragelse af interessenter i udarbejdel-

sen af de supplerende regler, og at der indføres et obligatorisk krav om

evaluering af anvendelsen af de delegerede retsakter efter få år.

Med henvisning til mængden af hjemler til at udstede delegerede retsakter

forventer

Danske Regioner,

at der vil følge en ikke ubetydelig lovregule-

ring i kølvandet på en eventuel vedtagelse af forordningen, hvorfor man

kan frygte, at detailreguleringen sker i et tempo, der medfører usikre rets-

tilstande.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

opfordrer

til, at gennemførelsesretsakter udarbejdes hurtigst muligt, og at de ikke

bliver for omfattende eller mere vanskelige at håndtere end højst nødven-

digt.

5.1.3. Administrative byrder

Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

peger på, at

forordningsforslaget fører til nye, unødigt vidtgående administrative byr-

der, som vil medføre betydelige meromkostninger, der ikke i alle tilfælde

er forholdsmæssige.

Danske Medier

peger på, at balancen mellem hensynet til den registrerede

og hensynet til virksomhederne ikke er opnået. De øgede dokumentations-

krav og de omfattende krav om implementering af procedurer og behand-

lingspolitik er klare eksempler herpå.

Danske Regioner

er af den opfattelse, at der hos myndighederne skal ind-

føres en meget højere grad af egenkontrol, øgede dokumentationskrav i

forhold til behandling af data og større krav om implementering af proce-

durer og politikker mv. Der bliver endvidere krav om konsekvensanalyser

og kontrol samt større krav til information, uddannelse og træning af med-

112

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

arbejdere i persondatabeskyttelse, hvilket vil medføre et ikke ubetydeligt

administrativt og organisatorisk merarbejde.

Realkreditrådet

Realkreditforeingen

er bekymrede for, om forslaget er

for omfattende og unødigt bureaukratisk, ligesom de administrative byrder

ikke synes at blive modsvaret af tilstrækkelige positive effekter.

Finansrådet

finder, at der er forbundet betydelige omkostninger og

administrative byrder til forslaget, som på ingen måde er proportionale

med den merværdi, som forslaget indeholder. KL finder endvidere, at ad-

ministrative byrder helt eller delvist bør fjernes i forhold til kommunerne.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

har anført, at det bør overvejes, om

det er hensigtsmæssigt i den nuværende økonomiske situation at belaste

virksomheder med regler, som kræver et øget ressourceforbrug.

Rigsarkivet

finder, at forslaget stiller krav vil opbevaring af personoplys-

ninger, som vil pålægge de offentlige arkiver meget store ekstraomkost-

ninger, og som vil medføre alvorlige risici for arkivaliernes integritet og

autenticitet.

5.2. Forslagets enkelte elementer

5.2.1. Kapitel 1: Generelle bestemmelser

5.2.1.1. Anvendelsesområde

Institut for Menneskerettigheder

har bl.a. anført, at begrebet national

sikkerhed, jf. artikel 2, stk. 2, litra a, bør præciseres nærmere. Instituttet

foreslår desuden, at det i artikel 2, stk. 2, litra d, tilføjes, at undtagelsen

ikke gælder, hvis data bliver gjort tilgængelige for en bredere kreds.

Datatilsynet, Institut for Menneskerettigheder, DA, DI

DI ITEK

fin-

der, at det er uhensigtsmæssigt, at forordningen ikke skal gælde for EU-

institutioner, jf. artikel 2, stk. 2, litra b.

Rigsadvokaten

er af den opfattelse, at det er uklart, om den formulering,

som fremgår af artikel 2, stk. 2, litra e, indebærer, at dele af behandlingen

af personoplysninger inden for det politimæssige og strafferetlige område

er omfattet af forordningen.

113

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Advokatrådet

Advokatsamfundet

finder, at artikel 3, hvorefter forord-

ningen i visse tilfælde finder anvendelse, når den registeransvarlige ikke

er etableret i EU, er meget bred.

Datatilsynet

Danske Medier

har anført, at der er behov for, at forord-

ningen ligeledes regulerer, hvorledes bestemmelserne skal håndhæves

over for virksomheder i tredjelande.

5.2.1.2. Definitioner

DI, DI ITEK

IT-Branchen

finder, at definitionen i forslagets artikel 4,

nr. 1, er for bred.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at sammenhængen mellem

betragtning 24 i præamblen og definitionen i artikel 4, nr. 1, er uklar. In-

stitut for Menneskerettigheder har desuden anført, at begrebet ”offentlig-

hedens interesse” bør afklares nærmere.

ønsker afklaret, hvad en ”automatiseret behandling” i artikel 4, nr. 3,

dækker over.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

har anført, at definitionen af et regi-

ster i artikel 4, nr. 4, vil medføre en forringelse af persondatabeskyttelsen,

idet reglerne i persondatalovens § 1, stk. 2, ikke videreføres.

Foreningen for Dansk Internet Handel

finder, at det er et grundlæggende

problem, at det er uklart, hvad et ”udtrykkeligt samtykke” er, jf. artikel 4,

nr. 8.

Danske Medier

Forsikring & Pension

er enige og finder ligele-

des, at der er uklart, hvornår et udtrykkeligt samtykke er indhentet.

Forbrugerombudsmanden

finder, at det bør præciseres, at et samtykke

skal være særskilt for at være frivilligt.

Datatilsynet

er af den opfattelse, at definitionerne af genetiske og biome-

triske data i artikel 4, nr. 10 og 11, bør analyseres nærmere.

Lægemiddel Industri Foreningen

har anført, at den foreslåede definition

af genetiske data er for bred.

114

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

finder det vigtigt, at muligheden for at sende borgere en almindelig

sms eller e-mail med en aftalepåmindelse bør kunne opretholdes uanset

definitionen af helbredsoplysninger i artikel 4, nr. 12.

5.2.2. Kapitel 2: Principper

5.2.2.1. Principper for behandling og lovlig behandling

Institut for Menneskerettigheder

Kræftens Bekæmpelse

finder det vig-

tigt, at ”uforenelig med disse formål” i artikel 5, litra b, nærmere define-

res.

Experian

har anført, at artikel 5 vil medføre en begrænsning for kreditop-

lysningsbureauers virke.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder, at

det er uklart, om behandling af personoplysninger i forbindelse med kli-

entforhold skal behandles efter artikel 6, stk. 1, litra a eller b.

DI ITEK

finder det utilfredsstillende, at artikel 6, stk. 1, litra d,

sammenholdt med artikel 6, stk. 3 og 4, indeholder en vid adgang til ved-

tagelse af national lovgivning, som vil medføre, at harmoniseringen, som

er tiltænkt med forordningen, ikke opnås.

Datatilsynet

finder det problematisk i forhold til gældende dansk praksis,

at offentlige myndigheder ikke kan anvende interesseafvejningsreglen i ar-

tikel 6, stk. 1, litra f.

Anti Doping Danmark

gør opmærksom på, at det er afgørende for, at de-

res fortsatte virke, at databehandling kan ske i overensstemmelse med ar-

tikel 6, stk. 1, litra c.

Danmarks Idrætsforbund

gør ligeledes opmærksom

på, at artikel 6, stk. 1, litra f, ikke medfører en begrænsning i adgangen til

at behandle persondata i forhold til den gældende bestemmelse i person-

datalovens § 6, stk. 1, nr. 7.

5.2.2.2. Betingelser for samtykke

Instituttet for Menneskerettigheder

finder, at der bør fokuseres på, om

samtykket er meningsfuldt, og at betingelserne for et samtykke bør præci-

seres nærmere.

115

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Danske Regioner

har anført, at hjemlen for indhentelse af samtykke og

brugen heraf bør tilstræbes at være smidig og operationel og påpeger

endvidere, at kravene til anvendelsen af samtykke, som fremgår af artikel

7, forudsætter lovændringer på en række områder.

Danske Medier

finder, at samtykkekravet ikke bør være unødigt restriktivt,

ligesom

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

er efterladt med det ind-

tryk, at Kommissionen med forslaget vil gøre reglerne om samtykke min-

dre fleksible.

Forsikring & Pension

finder det afgørende, at der er proportionalitet mel-

lem kravene til samtykke og formålet med behandlingen af oplysningerne,

og at reglerne får indbygget tilstrækkelig fleksibilitet.

Kræftens Bekæmpelse

understreger, at det er yderst centralt, at register-

forskningen undtages fra kravet om informeret samtykke.

Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd

lægger i den forbindelse til grund, at arti-

kel 6, stk. 2, skal fortolkes således, at behandling af registerdata kan ske

uden samtykke fra de registrerede personer.

RettighedsAlliancen

peger på, at de øgede krav til afgivelse af gyldigt

samtykke vil medføre mere bureaukrati for registeransvarlige og register-

førere.

Dansk Sygeplejeråd

finder det positivt, at der indføres skærpede krav til

samtykke som behandlingsgrundlag. Rådet finder det dog uklart, hvilke

konkrete situationer i relation til ansættelsesforhold bestemmelsen er tænkt

anvendt på, og på hvilket grundlag behandlingen af personoplysninger i

ansættelsesforhold i så fald kan ske.

Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

mener det bør

tydeliggøres, at erhvervslivet bør indrømmes en rimelig reaktionstid, hvis

et samtykke tilbagetrækkes.

Anti Doping Danmark

Danmarks Idrætsforbund

gør opmærksom på,

at det er afgørende, at dopingkontrol og sanktionering kan ske uden be-

grænsning af en eventuel tilbagekaldelse af samtykke.

Forbrugerrådet

støtter forslaget i forhold til bevisbyrde og tilbagekaldelse

af samtykke og finder det vigtigt med en regel, der fastsætter, at et samtyk-

ke ikke generelt er tilstrækkeligt til, at virksomheder kan tilsidesætte en-

116

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

hver databeskyttelse. Forbrugerrådet kan derimod ikke støtte, at virksom-

heder ikke kan indhente samtykke til flere formål på én gang.

Dansk Erhverv

er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, ikke finder anven-

delse i forholdet mellem erhvervsdrivende og forbrugere i forbindelse med

indgåelse af aftaler om levering af varer eller tjenesteydelser, men ser

gerne, at dette bliver udtrykkeligt nævnt i præamblen.

Finansrådet

Nets

finder, at artikel 7, stk. 4, bør præciseres.

Datatilsynet

gør opmærksom på, at den gældende praksis efter personda-

taloven ikke er forenelig med artikel 7, stk. 4, og mener, at rækkevidden af

bestemmelsen sammenholdt med betragtning 34 i præamblen bør afklares.

DI ITEK

foreslår, at kravet om, at der ingen skævhed skal være

mellem den registrerede og den registeransvarlige, og betragtning 34 i

præamblen slettes, idet bestemmelsen giver anledning til betydelig fortolk-

ningstvivl og vil være vanskelig anvendelig i praksis.

ATP

ser intet behov for en nærmere præcisering af samtykkekravet og

lægger til grund, at skævheden, som der henvises til i artikel 7, ikke omfat-

ter tilfælde, hvor en borger får behandlet en sag i den offentlige forvalt-

ning med henblik på at få udbetalt en ydelse.

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

mener, at det er problematisk, at

den almindelige aftalefrihed underlægges specifikke gyldigheds- eller

ugyldighedsbetingelser, som der lægges op til med forslaget.

finder det problematisk, at der skabes usikkerhed om, hvorvidt en ar-

bejdsgiver kan behandle oplysninger på grundlag af et samtykke fra den

ansatte. KL finder det desuden uhensigtsmæssigt, at der skabes uklarhed

og tvivl om offentlige myndigheders mulighed for at behandle oplysninger

på grundlag af samtykke fra borgeren.

er af den opfattelse, at det arbejds- og ansættelsesretlige område bør

undtages fra anvendelsesområdet for artikel 7. DA peger i den forbindelse

på, at der ved den foreslåede regulering ikke længere vil være muligt at

fortsætte opfølgningsindsatsen på sygefravær eller tilbyde hjælp i krisesi-

tuationer, der overvejende kan henføres til privatsfæren, men som har ind-

flydelse på arbejdsevnen og trivslen.

117

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

er af den opfattelse, at artikel 7, stk. 4, vil udhule enhver mulighed for

i ansættelsesforhold at persondatabehandle på grundlag af et samtykke,

hvilket er klart uacceptabelt. FA peger i den forbindelse på, at der er et

reelt behov for, at arbejdsgivere behandler oplysninger i forbindelse med

et ansættelsesforhold, herunder ved behandling af helbredsoplysninger og

indhentelse af straffeattester.

Ophævelsen af arbejdsgiverens adgang til at benytte samtykke som be-

handlingsgrundlag finder

Advokatrådet

Advokatsamfundet

vil medføre

en væsentlig administrativ byrde for arbejdsgiveren. Der er tale om en

indgribende ændring i retstilstanden for arbejdsgiveren, og hensynet til at

undgå, at medarbejdere giver samtykke af frygt for konsekvenserne for

forholdet til arbejdsgiveren, kunne varetages med mindre vidtgående for-

anstaltninger.

5.2.2.3. Børn

Advokatrådet, Advokatsamfundet

Prosa

er overordnet set positiv over

for styrkelsen af børns retsstilling.

Børnerådet

finder, at forordningsforslaget udgør en klar styrkelse af børns

rettigheder, idet der på tværs af landegrænser etableres en høj og ensartet

beskyttelse af børn, når der behandles personoplysninger.

Institut for Menneskerettigheder

peger på, at et barns modenhed er indi-

viduelt bestemt, og undrer sig over, hvorfor aldersgrænsen i artikel 8 er 13

år.

5.2.2.4. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

fortolker artikel 9 således,

at behandling af de i stk. 1 omhandlede oplysninger kan finde sted til vi-

denskabelige formål med henvisning til stk. 2, litra i.

DI ITEK

finder, at forslagets artikel 9, stk. 1, bør afspejle person-

datalovens §§ 7 og 8. Endvidere finder DI og DI ITEK, at kollektive over-

enskomster og kollektive aftaler på arbejdsmarkedet skal sidestilles med

lov i artikel 9, stk. 1, litra b.

mener ikke, at undtagelserne i artikel 9 er tilstrækkelige, idet det skal

sikres, at der kan behandles oplysninger om fagforeningsmæssige tilhørs-

118

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

forhold, helbredsoplysninger og straffedomme, da sådanne oplysninger

kan være af stor og væsentlig betydning i et ansættelsesforhold.

Dansk Sygeplejeråd

finder, at det er uklart, om opregningen i artikel 9,

stk. 1, er udtømmende, og om der kan sluttes modsætningsvist, således at

de oplysninger, der ikke er nævnt i bestemmelsen, skal anses som ikke-

følsomme oplysninger efter artikel 6.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at også oplysninger om væ-

sentlige sociale eller økonomiske forhold bør omfattes af forslagets artikel

9, og at bestemmelsen bør formuleres således, at også andre rent private

forhold kan kategoriseres som følsomme oplysninger.

5.2.3. Kapitel 3: Den registreredes rettigheder

5.2.3.1. Information til den registrerede

Danmarks Statistik

finder, at der bør være en klar undtagelse i artikel 14,

stk. 5, for de tilfælde, hvor oplysninger behandles til statistisk brug og er

indsamlet gennem et register, jf. artikel 11, stk. 2, i det gældende direktiv.

ATP

gør opmærksom på, at oplysningspligten udvides, og at dette vil med-

føre en udvidelse af ATP’s forpligtelser med deraf følgende administrative

omkostninger.

Institut for Menneskerettigheder

mener, at forslagets artikel 14, stk. 5, lit-

ra b, bør præciseres nærmere.

5.2.3.2. Den registreredes ret til indsigt

Realkreditrådet

Realkreditforeningen

finder, at bestemmelsen i artikel

15, stk. 1, hvorefter den registrerede til enhver tid har ret til indsigt, bør

suppleres af en bestemmelse som i den gældende persondatalovs § 33.

Finansrådet

finder, at anvendelsesområdet for artikel 15 bør præciseres.

Kræftens Bekæmpelse

finder, at artikel 13, stk. 2, i det gældende direktiv,

hvorefter retten til indsigt kan begrænses, såfremt oplysningerne udeluk-

kende behandles til videnskabelig forskning eller kun opbevares i det tids-

rum, som kræves for at udarbejde statistikker, bør videreføres i forordnin-

gen.

119

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Danmarks Statistik

peger på vigtigheden af, at der indføjes en undtagelse

til brug for behandling af oplysninger til statistiske formål, idet ret til ind-

sigt i disse oplysninger vil medføre store administrative byrder.

5.2.3.3. Ret til at blive glemt og ret til sletning

Landbrug og Fødevarer, Forbrugerrådet, Advokatrådet

Advokatsam-

fundet

bifalder bestemmelsen.

Lægeforeningen

finder, at retten til at blive glemt ikke bør gælde for hel-

bredsoplysninger, der bør kunne fremfindes i en periode på mindst 10 år.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Kræftens Bekæmpelse

finder det afgørende for fremtidig registerforskning, at retten til at blive

glemt ikke omfatter administrative registre og lignende.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det i artikel 17, stk. 2 og 3,

bør præciseres nærmere, hvorledes retten til at blive glemt skal afbalance-

res over for hensynene til ytringsfriheden.

Statsbiblioteket

peger på, at retten til at bliver glemt ikke umiddelbart er

forenelig med ABM Institutionernes formål, som er at bevare oplysninger.

Med henvisning til præamblens betragtning 53 er Statsbiblioteket dog af

den opfattelse, at opbevaring af dokumenter, der indeholder personoplys-

ninger, vil være muligt, såfremt dette bl.a. sker i forbindelse med histori-

ske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål.

Det Frie Forskningsråd

finder principielt, at oplysninger, som ikke kan

henføres til fysiske personer, ikke bør kunne kræves slettet, da det vil kun-

ne påvirke forskningssituationen særdeles negativt.

Dansk Erhverv

Foreningen for Dansk Internet Handel

finder, at arti-

kel 17 giver anledning til uklarheder.

Finansrådet

finder, at artikel 17 indeholder store udfordringer, da den re-

gisteransvarlige skal sondre mellem, hvilke oplysninger der er pligt til at

opbevare, også selv om den registrerede ikke ønsker det, og øvrige oplys-

ninger.

120

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Det er

Datatilsynets

opfattelse, at artikel 17 bør underkastes en nøje ana-

lyse, og at rækkevidden af bestemmelsens stk. 8 bør overvejes.

ATP

Nets

finder, at det er problematisk, såfremt en registreret opnår

en ret til at kræve individuel sletning uafhængigt af automatiserede og

økonomisk samt administrativt hensigtsmæssige sletteprocedurer, som fin-

der sted med jævne mellemrum.

Dansk Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening

har anført, at

det bør præciseres, at retten til at blive glemt alene omfatter data, som den

registeransvarlige er ansvarlig for og har den operationelle kontrol over.

Danske Medier

mener, at artikel 17 kan være ganske byrdefuld for den

enkelte virksomhed. Dertil kan det vise sig svært for en virksomhed at

identificere den pågældende bruger og/eller de oplysninger, som den på-

gældende har afgivet om sig selv.

finder det vigtigt, at en kommunes registreringer af personoplysninger

som udgangspunkt ikke kan kræves slettet.

Experian

har den opfattelse, at artikel 17 ikke bør finde anvendelse i for-

hold til kreditinformationsvirksomhed.

DI ITEK

foreslår, at det alene er data, som er umiddelbart tilgæn-

gelig, der skal være omfattet af retten til at blive glemt. Således bør ano-

nymiserede data eller data på backup ikke omfattes.

Microsoft

finder ikke, at artikel 17 i tilstrækkelig grad tager højde for den

måde, data deles på på internettet, og finder det vigtigt, at bestemmelsen

ikke forpligter den registeransvarlige til at foretage noget, der er umuligt.

5.2.3.4. Ret til dataportabilitet

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Realkre-

ditrådet, Realkreditforeningen, Finansrådet, Advokatrådet

Advokat-

samfundet

finder, at artikel 18 er uklar og bør præciseres.

Dansk Erhverv

Nets

finder, at det er uklart, om den registrerede har

ret til at modtage den ”værditilvækst”, som den databehandlende virk-

somhed har tilført oplysningerne.

121

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

IT-Branchen

finder, at en bestemmelse om dataportabilitet er positiv og

gavnlig for konkurrencen, men at det vil være omkostningsfuldt at realise-

re.

Landbrug og Fødevarer

ATP

er bekymrede for, at artikel 18 kan blive

byrdefuld for virksomheder, og finder, at der bør tages højde for dette i

den endelige forordning.

Forsikring & Pension

gør opmærksom på, at bestemmelsen kan medføre

visse konkurrenceforvridende situationer, og finder, at bestemmelsen bør

tage højde herfor.

Experian

finder, at forslagets artikel 18 ikke bør finde anvendelse i for-

hold til kreditinformationsvirksomhed.

Microsoft

støtter forslaget, der giver den registrerede ret til at råde over

egne oplysninger, men peger på, at artikel 18, som den er affattet i det fo-

religgende udkast, vil være vanskelig at efterleve, idet data fra ét system

ikke umiddelbart kan finde anvendelse i et andet system.

5.2.3.5. Profilering

Forbrugerrådet

støtter forslaget om forbud mod profilering.

Institut for Menneskerettigheder

Mastercard

finder, at det bør præci-

seres yderligere i artikel 20, i hvilke tilfælde profilering ikke er tilladt.

ATP

finder det uhensigtsmæssigt, at der ikke er hjemmel til, at den

offentlige, herunder kommunale, forvaltning kan foretage profilering af

personer som led i myndighedsudøvelse.

Danske Medier, DI

DI ITEK

finder, at anvendelsesområdet for artikel

20 er uklart.

Forsikring & Pension

peger på, at det er nødvendigt at profilere for at

kunne tilbyde forsikringer, og finder at det er væsentligt, at forordningen

ikke medfører begrænsninger i muligheden for at udbyde disse ydelser.

Experian

har anført, at der allerede i dansk ret findes restriktioner på for-

anstaltninger baseret på profilering, hvorfor artikel 20 ikke er nødvendig.

122

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Microsoft

mener, at artikel 20 bør have fokus på, hvad profileringen bliver

brugt til, og finder, at profilering i nogle tilfælde bør tillades.

5.2.4. Kapitel 4: Registeransvarlig og registerfører

5.2.4.1. Dokumentation

anser det beklageligt og uhensigtsmæssigt, at der indføres krav om do-

kumentation for enhver databehandling, og bemærker dertil, at der ikke

skal stilles unødvendige og bureaukratiske krav. KL ønsker, at kommuner

undtages fra kravet om dokumentation.

Dansk Erhverv

har anført, at undtagelsen i artikel 28, stk. 4, litra a, er

vigtig, idet mindre og mellemstore virksomheder vil have svært ved at op-

fylde betingelsen, da kravet vil medføre en uoverskuelig administrativ og

økonomisk byrde.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse, Dansk

Sygeplejeråd, Nets, DA

Landbrug og Fødevarer

finder, at forpligtelsen

efter artikel 28 vil være omfattende, og at opfyldelsen vil medføre et stort

ressourceforbrug.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

mener, at det er af væsentlig

betydning, at dokumentationskravet holdes på et omkostningsbevidst ni-

veau.

Danmarks Idrætsforbund

finder det ikke helt oplagt, at undtagelsen knyt-

ter sig til antal ansatte og ikke til organisationens formål eller lignende.

5.2.4.2. Anmeldelse af brud på persondatasikkerheden

Datatilsynet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Realkreditrådet, Real-

kreditforeningen, Finansrådet, Microsoft

Dansk Reklame- og Relati-

onsbureauers Brancheforening

finder, at anmeldelse af brud til tilsyns-

myndigheden kun bør ske ved alvorligere sikkerhedsbrist. En række af dis-

se høringsparter peger desuden på, at der bør ske en afklaring i forhold til

forbuddet mod selvinkriminering, og at fokus bør rettes fra anmeldelses-

pligt mod at hindre (yderligere) sikkerhedsbrist.

KL, DI

DI ITEK

er skeptiske i forhold til artikel 31 og finder, at det er

urealistisk og fagligt uforsvarligt, at der skal ske en anmeldelse, hvis ind-

123

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

hold er ret omfattende, inden for 24 timer. Det anbefales, at bestemmelsen

udgår.

Forsikring og Pension, Dansk Erhverv, Nets, Videnscentret for Land-

brug, Økonomi og Virksomhedsledelse, IT-Branchen

Landbrug og

Fødevarer

finder, at det ikke er hensigtsmæssigt med en tidsfrist på 24 ti-

mer, og at denne derfor bør fjernes eller forlænges.

Institut for Menneskerettigheder

har anført, at det er uklart, hvad der

skal forstås ved ”sikkerhedsbrud”, og anbefaler at dette præciseres nær-

mere i artikel 31.

Lægemiddel Industri Foreningen

finder, at kravet i artikel 31 ikke bør

gælde i forhold til nøglekodede data, idet disse data ikke er identificerba-

re, medmindre nøglen brydes samtidigt.

5.2.4.3. Konsekvensanalyse og forudgående godkendelse og høring

Advokatrådet, Advokatsamfundet

Datatilsynet

er positive over for ar-

tikel 33 og 34, men finder det vigtigt, at der ikke kommer til at gælde en

generel godkendelses- og anmeldelsesordning.

Prosa, DI

DI ITEK

støtter umiddelbart kravet om konsekvensanalyse.

Prosa finder, at forpligtelsen bør udvides til at gælde i alle tilfælde, hvor

behandlingen er omfattende eller omfatter følsomme oplysninger.

KL, Kræftens Bekæmpelse

Lægemiddel Industri Foreningen

finder,

at kravet om konsekvensanalyse medfører en unødvendig administrativ

byrde. KL anbefaler, at udarbejdelse af konsekvensanalyser bliver frivillig.

Institut for Menneskerettigheder

mener, at undtagelsen i artikel 33, stk. 5,

om offentlige myndigheder bør slettes.

Realkreditrådet, Realkreditforeningen, DA

Mastercard

har anført, at

udarbejdelsen af konsekvensanalyser vil medføre øgede administrative ud-

gifter, og finder reglernes nuværende udformning uklar.

Danmarks Idrætsforbund

finder det vigtigt, at undtagelserne i per-

sondatalovens § 49 videreføres i artikel 34.

124

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

5.2.4.4. Databeskyttelsesansvarlig

finder forslagets særlige beskyttelsesregler for den databeskyttelsesan-

svarlige uacceptable, idet de ikke er i overensstemmelse med den danske

arbejdsretlige model. Ledelsesretten fratages arbejdsgiveren bl.a. ved, at

den databeskyttelsesansvarlige ikke kan afskediges.

kan ikke acceptere, at arbejdsgiverens ledelsesret begrænses, og finder

i den forbindelse, at artikel 35 til 37 er en alt for detaljeret regulering af

den databeskyttelsesansvarliges stilling og hverv.

finder det ansættelsesretligt urimeligt, at arbejdsgiveren ikke kan af-

skedige den databeskyttelsesansvarlige.

Danske Regioner

mener, at det er afgørende, at forordningen i alle hense-

ender overholder principperne om arbejdsmarkedsparternes rolle som de-

fineret i TEUF artikel 153.

Realkreditrådet, Realkreditforeningen

Finansrådet

har anført, at det

er uhensigtsmæssigt, at der skal oprettes en ny funktion uden en nærmere

analyse af de administrative omkostninger herved.

Finansrådet

Land-

brug og Fødevarer

finder, at det er unødigt byrdefuldt at pålægge større

virksomheder at udpege en databeskyttelsesansvarlig.

DI ITEK

er generelt tilhænger af, at der skal udpeges et kontakt-

punkt for databeskyttelse, men finder det urimeligt, at en ledelse pålægges

at ansætte en person, som ledelsen ikke har nogen ledelsesret over for.

Institut for Menneskerettigheder

finder det uhensigtsmæssigt, at

det afgørende for udpegning af en databeskyttelsesansvarlig er antallet af

ansatte og ikke andre konkrete og individuelle forhold.

Datatilsynet, Advokatrådet

Advokatsamfundet

ser positivt på den fore-

slåede ordning, idet der henvises til positive erfaringer fra Tyskland, Nor-

ge og Sverige.

Dansk Sygeplejeråd, Prosa

FTF

er ligeledes positive.

Advokatrådet, Advokatsamfundet

Danske Advokater

finder det imid-

lertid ikke rimeligt, at det ikke er muligt at afskedige den databeskyttelses-

ansvarlige ved væsentlig misligholdelse. Det bør afklares, hvilke strafferet-

lige og civilretlige sanktioner overtrædelse heraf medfører.

125

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dansk Erhverv

er af den opfattelse, at forslaget om en databeskyttelsesan-

svarlig er fornuftigt, men finder at bestemmelserne ikke er klare nok.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder, at

der er uklarheder i bestemmelserne om den databeskyttelsesansvarlige og

præamblerne herom, som skal præciseres.

5.2.5. Kapitel 5: Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller

internationale organisationer

Dansk Erhverv

finder det positivt, at der foreslås ens spilleregler i EU på

dette område.

DI ITEK

er endvidere positive over for de forbedrede muligheder

for at videreføre data til tredjelande.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at Det Europæiske Databeskyt-

telsesråd skal inddrages ved afgørelser efter artikel 41. Endvidere finder

instituttet, at anvendelsesområdet for artikel 42, stk. 5, og artikel 44 bør

begrænses.

Danmarks Idrætsforbund

gør opmærksom på, at artikel 40-45 vil vanske-

liggøre, og i visse tilfælde umuliggøre, forbundets arbejde væsentligt, her-

under ved udveksling af oplysninger med WADA.

Anti Doping Danmark

finder det afgørende, at der etableres hjemmel til

deres udveksling af oplysninger med internationale parter i og uden for

EU.

5.2.6. Kapitel 6: Uafhængige tilsynsmyndigheder

Datatilsynet

peger på, at forslaget indeholder adskillige bestemmelser, der

berører tilsynets opgavevaretagelse, som vil nødvendiggøre ændringer i

tilsynets organisering. Tilsynet bemærker, at selv om den gældende an-

meldelsespligt afskaffes, indeholder forslaget en række bestemmelser, som

forudsætter forudgående høring eller forudgående godkendelse fra til-

synsmyndigheden. Tilsynet anbefaler, at man arbejder for at indføre prin-

cippet om ”accountability” for derved ikke at bebyrde virksomheder og

myndigheder unødvendigt ved eksempelvis at kræve forelæggelse af sager

for tilsynsmyndigheden.

126

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

5.2.7. Kapitel 7: Samarbejde og sammenhæng

Datatilsynet

har anført, at det bør overvejes, hvilke sagstyper og spørgs-

mål der skal være omfattet af sammenhængsmekanismen, og herunder og-

så hvilken rolle Kommissionen skal have. Tilsynet finder det vidtgående, at

Kommissionen får beføjelse til at suspendere et nationalt tilsyns foreslåede

foranstaltning.

Mastercard

støtter forslaget om en sammenhængsmekanisme, men finder

at der bør fastsættes tidsfrister, da det ellers vil være vanskeligt for virk-

somhederne.

Advokatrådet

Advokatsamfundet

finder, at der skal arbejdes for, at af-

gørelseskompetencen i videst muligt omfang ligger hos de nationale til-

synsmyndigheder. Det foreslåede system forekommer unødigt ressource-

krævende og til skade for nærhedsprincippet, og det må befrygtes, at sy-

stemet vil medføre længerevarende sagsbehandlingstider.

5.2.8. Kapitel 8: Klageadgang, ansvar og sanktioner

5.2.8.1. Klageadgang

Datatilsynet

finder det ikke hensigtsmæssigt, at registrerede og organer

mv. kan indgive klage i enhver medlemsstat, og finder derfor, at det bør

præciseres i forordningen, hvilken tilsynsmyndighed en klage skal indgives

til.

kan ikke støtte særlige påtalerettigheder for udenforstående i ansættel-

sesforhold.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

Dan-

marks Idrætsforbund

finder, at det er meget vidtgående, at organer, or-

ganisationer mv. får en selvstændig ret til at indgive klage uafhængig af en

klage fra den registrerede.

Danske Regioner

ønsker en præcisering af, hvilke organer, organisationer

mv., der har ret til at indgive en klage på vegne af den registrerede.

127

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

5.2.8.2. Sanktioner

Danske Regioner, Realkreditrådet, Realkreditforeningen, Forsikring &

Pension, DI, DI ITEK, Landbrug og Fødevarer, Finansrådet, Dansk Sy-

geplejeråd, FA, Dansk Reklame- og Relationsbureauers Branchefor-

ening, IT-Brancen, ATP, Danske Medier, Tandlægeforeningen

Dansk Erhverv

finder det betænkeligt, at der kan pålægges administrative

bøder i den angivne størrelsesorden og finder dertil, at bødestørrelserne

ikke er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

Videnscentret for Landbrug, Økonomi og Virksomhedsledelse

finder det

principielt betænkeligt, at tilsynsmyndigheder får muligheden for at udste-

de bøder i den angivne størrelsesorden, idet dette bør henhøre under dom-

stolene.

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Danske Advokater

Institut for

Menneskerettigheder

finder, at det bør overvejes nøje, om bødestørrelser-

ne er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Danske Advo-

kater finder det betænkeligt med en retstilstand, hvor der knyttes betydeli-

ge bøder til overtrædelser af formel karakter, som ikke har betydning for

den enkelte person.

Region Sjælland

finder, at det er væsentligt, at der er en adgang til anke

ved pålæggelse af store bøder.

Danmarks Idrætsforbund

finder det ikke hensigtsmæssigt, at Datatilsynet

får adgang til at udstede udenretlige bøder i den angivne størrelsesorden.

5.2.9. Kapitel 9: Bestemmelser vedrørende specifikke databehandlingssi-

tuationer (historiske, statistiske eller videnskabelige forskningsformål)

Danske Regioner

er bekymret for, at forordningen vil fjerne muligheden

for at anvende patienters data til kvalitetsudvikling, og finder det uklart,

om det fortsat vil være muligt at anvende data uden borgernes individuelle

samtykke.

Lægemiddel Industri Foreningen

er tilfreds med, at forslaget anerkender,

at der er behov for særlige regler for indsamling og brug af personlige da-

ta til medicinsk forskning.

128

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Kræftens Bekæmpelse

Organisationen af Lægevidenskabelige Sel-

skaber

er bekymrede for, at en harmonisering vil medføre, at de eneståen-

de muligheder, der er i Danmark for registerbaseret sundhedsforskning,

vil begrænses og udhules. Kræftens Bekæmpelse finder det positivt, at der

er indført en bestemmelse herom i artikel 83, men opfordrer til, at der sik-

res rammer for, at registerbaseret sundhedsforskning fortsat kan gennem-

føres fremover.

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Københavns Universitet

Det Frie Forskningsråd

finder det afgørende, at der fortsat er mulighed

for at anvende samfundsvidenskabelige og helbredsoplysninger til stati-

stisk og forskningsmæssigt brug i et omfang, der svarer til den gældende

regulering i persondataloven.

Medico Instustrien

finder, at hensynet til beskyttelse af fysiske personers

oplysninger skal afbalanceres i forhold til medicinalbranchens behov for

at forske og udvikle nye, innovative produkter.

Statsbiblioteket

anerkender, at det sikres, at personer ikke udstilles unø-

digt, ved at følsomme oplysninger bliver offentliggjort, men finder det for

vidtgående, hvis hensynet til den registrerede kategorisk går forud for

hensynet til muligheden for at fremlægge forskningsresultater.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet bl.a. anført, at retten til beskyt-

telse af personoplysninger, som er udtrykkeligt anerkendt i artikel 8 i Den

Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, kræver sam-

me databeskyttelsesniveau i hele EU. Hvis der ikke indføres fælles EU-

regler, opstår der ifølge Kommissionen risiko for forskellige databeskyttel-

sesniveauer i medlemsstaterne og begrænsninger for strømmen af person-

oplysninger på tværs af landegrænserne mellem medlemsstater med for-

skellige standarder.

Herudover har Kommissionen peget på, at personoplysninger videregives

stadig hurtigere på tværs af nationale grænser, og at der er en række prakti-

ske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om da-

tabeskyttelse og et behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og de-

res myndigheder, som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet

anvendelse af EU-retten. Kommissionen anser desuden EU som mest vel-

129

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

egnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for fy-

siske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.

Kommissionen anfører også, at der er et specifikt behov for at skabe en

harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem udveksling

af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med at alle fysi-

ske personer i EU sikres en effektiv beskyttelse. Kommissionen mener ik-

ke, at medlemsstaterne selv kan mindske de aktuelle problemer, navnlig

ikke problemerne vedrørende de nationale lovgivningers fragmentering.

Kommissionen anfører herudover, at den foreslåede EU-lovgivning vil væ-

re mere effektiv end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på

grund af problemernes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende

for en eller flere medlemsstater.

Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på

EU-niveau.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at en manglende

ensartet udformning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af

medlemsstaterne skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksom-

heder, der driver virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den bag-

grund regeringens helt foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet. Det bemærkes i den forbindelse, at det gæl-

dende databeskyttelsesdirektiv bl.a. har til formål at sikre en indbyrdes til-

nærmelse af medlemsstaternes lovgivninger med henblik på at fjerne hin-

dringer for udveksling af personoplysninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Generel dansk holdning

Fra dansk side finder man, at der kan være anledning til at overveje en

modernisering af de gældende regler om persondatabeskyttelse.

Det foreliggende forslag er meget ambitiøst og meget omfattende. Forsla-

get indeholder nogle elementer, som efter dansk opfattelse bør afklares.

130

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Regeringen finder på baggrund af forslagets omfattende karakter og dets

forventede indvirkning på store dele af den offentlige og private sektor, at

der bør foretages en nærmere vurdering af valget af retsakt. Valget af for-

ordning er især belastende for den offentlige sektor. Regeringen finder

derfor, at det under de fortsatte forhandlinger nøje bør overvejes, om re-

guleringen af persondataområdet bør ske ved en forordning eller ved et

direktiv.

Fra regeringens side finder man endvidere, at forslaget indeholder for

mange bestemmelser, som medfører, at de administrative omkostninger for

myndigheder og virksomheder øges, uden at dette medfører, at den regi-

strerede sikres en bedre retsstilling. Vurderingen er, at Kommissionens

forslag ikke på nuværende tidspunkt skaber den rette balance mellem mer-

værdi og omkostninger, herunder i form af administrative konsekvenser.

Det er derfor afgørende, at de enkelte bestemmelser overvejes nøje med

henblik på at sikre, at de administrative omkostninger reduceres mest mu-

ligt.

Dertil finder regeringen, at forslaget indeholder for mange muligheder

for, at Kommissionen kan udstede delegerede retsakter. Dette medfører, at

forordningens i forvejen meget brede og detaljerede regulering bliver

endnu videre med den konsekvens, at gældende ret vil kunne blive uforud-

sigelig og svært gennemskuelig. Regeringen vil arbejde for, at antallet af

de delegerede retsakter nedbringes.

Herudover indeholder forslaget en række væsentlige bestemmelser, hvis

rækkevidde må søges nærmere afklaret under de fortsatte forhandlinger.

Det drejer sig bl.a. om bestemmelserne om tilsynsmyndighedernes kompe-

tence og opgaver samt bestemmelserne om sanktioner, som i visse tilfælde

synes at indebære et meget højt sanktionsniveau.

De danske bekymringer og synspunkter deles af en række af de øvrige

medlemslande.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den almindelige lovgivningsproce-

dure (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Euro-

pa-Parlamentet. Forhandlingerne i Europa-Parlamentet er endnu ikke på-

begyndt, ligesom Parlamentet endnu ikke er kommet med en udtalelse.

131

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde

den 19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 25.-26. oktober 2012.

132

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 11: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med de kompe-

tente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på

at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertræ-

delser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner og om fri udveksling af

sådanne oplysninger*

Nyt notat.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM (2012) 10 endelig

Resumé

Forslaget til et databeskyttelsesdirektiv for de kompetente myndigheders

behandling af personoplysninger på det strafferetlige område er omfattet

af retsforbeholdet. Det følger af forslagets præambelbetragtninger, at di-

rektivforslaget udbygger Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold til

artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden for seks måneder skal

træffe afgørelse om, hvorvidt direktivet skal gennemføres i national lov-

givning. Det forventes, at formandskabet på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 6.-7. december 2012 vil orientere om status på forhand-

lingerne. Ifølge direktivforslaget skal dette finde anvendelse på de kompe-

tente myndigheders behandling af personoplysninger med henblik på at fo-

rebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser el-

ler fuldbyrde strafferetlige sanktioner. Det gælder også i forhold til rent

nationale forhold. Forslaget er på en række punkter en videreførelse af

den gældende regulering, men indeholder også en række væsentlige æn-

dringer og nyskabelser. Det er regeringens foreløbige vurdering, at dele af

forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Forslaget vurde-

res at have lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser, hvis det

gennemføres i dansk ret. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivel-

ser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. En række tvivls-

spørgsmål om forslagets indhold og rækkevidde bør afklares, før der kan

tages nærmere stilling til forslaget.

1. Baggrund

Den 4. november 2010 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med

titlen: ”En global metode til beskyttelse af personoplysninger i Den Euro-

pæiske Union” (KOM(2010) 609 endelig). Denne meddelelse indeholder

hovedtemaerne for den reform af EU’s databeskyttelsesregler, som Kom-

missionen nu tilsigter at gennemføre bl.a. ved det foreliggende direktivfor-

slag.

133

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

I forbindelse med fremsættelsen af det foreliggende direktivforslag afgav

Kommissionen endvidere en meddelelse med titlen: ”Beskyttelse af privat-

livets fred i en forbundet verden: En europæisk databeskyttelsesramme til

det 21. århundrede” (KOM(2012) 9 endelig). I meddelelsen beskrives de

mere konkrete overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens for-

slag. Det anføres i den forbindelse, at Kommissionen finder, at der er brug

for moderne, sammenhængende databeskyttelsesregler for hele EU, så op-

lysninger kan flyde frit mellem medlemsstaterne. Virksomhederne har

samtidig brug for klare og ensartede regler, der giver retssikkerhed og mi-

nimerer den administrative byrde. Dette er efter Kommissionens opfattelse

meget vigtigt for at sikre, at det indre marked er velfungerende og i stand

til at skabe økonomisk vækst, nye job og innovation.

Herudover anfører Kommissionen bl.a., at Lissabon-traktatens artikel 16

har skabt et nyt retsgrundlag, der muliggør en moderniseret og global til-

gang til databeskyttelse og fri udveksling af personoplysninger, som også

omfatter politimæssigt og retligt samarbejde i straffesager.

Kommissionen anfører endvidere, at den har afholdt flere offentlige hørin-

ger om databeskyttelse og ført en tæt dialog med de relevante interessenter

i de seneste år. På baggrund af de oplysninger, som Kommissionen har

indsamlet i den forbindelse, konkluderes det i meddelelsen, at både borge-

re og virksomheder ønsker, at der gennemføres en altomfattende reform af

EU's databeskyttelsesregler.

Kommissionen ønsker derfor at skabe ”en stærk og konsekvent retlig

ramme” på området på tværs af EU's politikker. Denne ramme skal bl.a.

styrke fysiske personers rettigheder og bekæmpe bureaukrati for erhvervs-

livet.

Kommissionen foreslår, at denne nye retlige ramme skal bestå af

– en databeskyttelsesforordning, der skal erstatte det gældende direk-

tiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger (databeskyttelsesdirektivet), og

– et direktiv, der skal erstatte den gældende rammeafgørelse

2008/977/RIA om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager.

134

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Det bemærkes, at der under det danske formandskab blev afholdt ét ar-

bejdsgruppemøde om direktivforslaget, og at der indtil videre har været

afholdt ét arbejdsgruppemøde under det cypriotiske formandskab om di-

rektivforslaget. Sagen har ikke tidligere været på en rådsmødedagsorden.

Det cypriotiske formandskab har sat sagen på dagsordenen for rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012. Det er forventnin-

gen, at sagen alene er på dagsordenen som et orienteringspunkt.

Det danske retsforbehold

Det følger af forslagets præambelbetragtninger, at direktivforslaget udbyg-

ger Schengenreglerne, hvorfor Danmark i henhold til artikel 4 i protokol-

len om Danmarks stilling inden for seks måneder skal træffe afgørelse om,

hvorvidt direktivet skal gennemføres i national lovgivning.

2. Indhold

2.1. Indledning

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om beskyttelse af fy-

siske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling

af personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage el-

ler retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sank-

tioner og om fri udveksling af sådanne oplysninger er fremsat efter TEUF

artikel 16, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes regler for beskyttelse af fysi-

ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger, der fore-

tages af bl.a. medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er omfattet

af EU-retten.

Forslaget tager i en række henseender udgangspunkt i den regulering, der

følger af det gældende databeskyttelsesdirektiv (direktiv 95/46/EF), som

navnlig er gennemført i dansk ret ved lov om behandling af personoplys-

ninger (persondataloven). Herudover tager forslaget udgangspunkt i den

regulering, der følger af Rådets rammeafgørelse om beskyttelse af person-

oplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i

kriminalsager (rammeafgørelse 2008/977/RIA). Rammeafgørelsen er gen-

nemført i dansk ret ved persondatalovens § 72 a og bekendtgørelse nr.

1287 af 25. november 2010 om beskyttelse af personoplysninger i forbin-

delse med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for

Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet. På den baggrund vil der

135

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

i det følgende hovedsageligt blive fokuseret på de væsentligste nyskabelser

og ændringer, som forslaget indeholder.

2.2. Generelle bestemmelser (direktivforslagets kapitel I)

Forslagets kapitel I beskriver direktivets formål, ligesom det fastlægger

dets materielle anvendelsesområde og indeholder definitioner af udvalgte

begreber.

Forslagets overordnede formål er at fastsætte regler om beskyttelse af fysi-

ske personer i forbindelse med de kompetente myndigheders behandling af

personoplysninger med henblik på at forebygge, efterforske, opdage eller

retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktio-

ner.

Medlemsstaterne skal ifølge forslaget sikre, at fysiske personers grund-

læggende rettigheder og frihedsrettigheder, især retten til beskyttelse af

personoplysninger, beskyttes, og at udvekslingen af personoplysninger

mellem de kompetente myndigheder i EU ikke indskrænkes eller forbydes

af grunde, der vedrører beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

Det må afgøres ved en konkret fortolkning af de enkelte artikler, om der

overlades medlemsstaterne beføjelser til at fastsætte højere krav til beskyt-

telse af personoplysninger end dem, der følger af forslaget (såkaldt mini-

mumsharmonisering). En række af bestemmelserne i direktivforslaget

rummer således et vist spillerum for medlemsstaterne, mens andre be-

stemmelser må anses for at være mere udtømmende.

Direktivet skal ifølge forslaget finde anvendelse på de kompetente myn-

digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,

efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-

byrde strafferetlige sanktioner. Direktivet skal ifølge forslaget dog kun

finde anvendelse på behandling af personoplysninger, der helt eller delvis

foretages elektronisk, og på anden behandling end elektronisk behandling

af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Det bemærkes, at der er tale om en væsentlig udvidelse af anvendelsesom-

rådet i forhold til den gældende regulering på EU-niveau. Det nugældende

databeskyttelsesdirektiv finder således ikke anvendelse på aktiviteter på

det strafferetlige område, og rammeafgørelsen finder alene anvendelse på

136

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

grænseoverskridende udveksling af personoplysninger inden for det poli-

timæssige- og strafferetlige område.

Behandlinger af personoplysninger, som iværksættes med henblik på ud-

øvelse af aktiviteter, der ikke er omfattet af EU-retten, navnlig for så vidt

angår national sikkerhed, er undtaget fra direktivforslagets anvendelsesom-

råde. Det samme gælder for behandlinger af personoplysninger, som fore-

tages af EU-institutioner, -organer, -kontorer og -agenturer.

Kapitel I indeholder endvidere definitioner af en række centrale begreber.

Visse af disse begreber er nyskabelser eller ændrede i forhold til, hvad der

følger af de gældende regler. Det kan i den forbindelse særligt fremhæves,

at direktivforslaget indeholder definitioner af ”brud på persondatasikker-

heden”, ”genetiske data”, ”biometriske data” og ”helbredsoplysninger”.

2.3. Principper (direktivforslagets kapitel II)

Direktivforslagets kapitel II indeholder en række generelle behandlings-

principper, der altid skal efterleves i forbindelse med behandling af per-

sonoplysninger, og derudover en række konkrete behandlingsregler.

De generelle behandlingsprincipper i forslaget svarer i vidt omfang til de

regler, som er fastsat i det gældende databeskyttelsesdirektiv. Det gælder

bl.a. forslagets krav om, at oplysninger skal være korrekte og om nødven-

digt ajourførte, og at oplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne

og legitime formål og ikke senere må gøres til genstand for behandling,

der er uforenelig med disse formål. Efter forslagets præambelbetragtning

nr. 18 bør navnlig de specifikke formål med behandlingen af personoplys-

ninger være udtrykkelige.

Som noget nyt indeholder forslagets kapitel II krav om, at der i videst mu-

ligt omfang skal sondres mellem personoplysninger vedrørende forskellige

kategorier af registrerede.

Det fremgår således af forslaget, at den registeransvarlige i videst muligt

omfang skal sondre klart mellem en række forskellige personkategorier

som f.eks. dømte, sigtede, mistænkte, ofre og vidner.

Det fremgår endvidere af forslaget, at der i videst muligt omfang skal son-

dres mellem de forskellige kategorier af behandlede oplysninger ud fra

forskellige grader af personoplysningers nøjagtighed og pålidelighed.

137

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Endvidere skal der så vidt muligt sondres mellem personoplysninger, der

bygger på kendsgerninger, og personoplysninger, som bygger på personli-

ge vurderinger.

Herudover indeholder forslaget som nævnt regler, der fastlægger, hvornår

de kompetente myndigheder lovligt kan behandle personoplysninger.

Forslaget fastlægger, hvornår behandling af personoplysninger generelt er

lovlig for de kompetente myndigheder. Det er således kun lovligt for de

kompetente myndigheder at behandle personoplysninger, i det omfang

denne behandling er nødvendig for at kunne varetage et af følgende

formål:

Udførelse af en specifik opgave med henblik på at forebygge,

efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller

fuldbyrde strafferetlige sanktioner

Overholdelse af en retlig forpligtelse, som den registeransvarlige er

pålagt

Beskyttelse af den registreredes eller en anden persons vitale

interesser

Forebyggelse af en umiddelbar og alvorlig trussel mod den

offentlige sikkerhed.

Efter forslaget gælder der som udgangspunkt et forbud mod, at kompetente

myndigheder behandler særligt følsomme personoplysninger med henblik

på at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovs-

overtrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner. Efter forslaget anses

personoplysninger, der viser racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, re-

ligiøs eller filosofisk overbevisning og fagforeningsmæssigt tilhørsforhold,

genetiske data, helbredsoplysninger og oplysninger om seksuelle forhold

for at være særligt følsomme oplysninger.

De kompetente myndigheder kan ifølge forslaget dog behandle disse sær-

ligt følsomme personoplysninger, hvis behandlingen er tilladt i henhold til

en lovgivning, som fastlægger de fornødne garantier, hvis behandlingen er

nødvendig for at beskytte den registreredes eller en anden persons vitale

interesser, eller hvis behandlingen vedrører oplysninger, som tydeligvis er

offentliggjort af den registrerede.

138

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

2.4. Den registreredes rettigheder (direktivforslagets kapitel III)

Forslagets kapitel III fastlægger den registreredes rettigheder i forhold til

den registeransvarlige. Kapitlet indeholder nærmere bestemmelser om ud-

øvelsen af den registreredes rettigheder, herunder retten til information,

indsigt, berigtigelse og sletning.

Det bemærkes, at samtlige de foreslåede regler som udgangspunkt vil

medføre en betydelig udvidelse af den registreredes rettigheder inden for

det foreslåede direktivs anvendelsesområde. Dette skyldes, at de gældende

regler om oplysningspligt over for den registrerede, den registreredes ret til

indsigelse, berigtigelse, blokering og sletning af personoplysninger ikke

finder anvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene, politi og

anklagemyndighed inden for det strafferetlige område. Herudover finder

de gældende regler om den registreredes ret til indsigt ikke anvendelse på

behandlinger, der foretages for domstolene inden for det strafferetlige om-

råde.

I forhold til personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mel-

lem myndigheder fra to forskellige medlemsstater i forbindelse med politi-

samarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for EU og Schen-

gen-samarbejdet – og som i dag er omfattet af rammeafgørelsen – er det

alene forslagets bestemmelse om oplysningspligt, som er en nyskabelse.

Efter forslaget skal den registreransvarlige træffe alle rimelige foranstalt-

ninger for at fastsætte gennemsigtige og lettilgængelige regler for behand-

lingen af personoplysninger og udøvelsen af registreredes rettigheder.

Herudover skal den registeransvarlige træffe alle rimelige foranstaltninger

for at fastlægge procedurer for udlevering af information til den

registrerede og for udøvelsen af den registreredes rettigheder.

Direktivforslaget giver for det første den registrerede en ret til oplysninger

fra den registeransvarlige, når der indsamles personoplysninger om den

registrerede.

Den registeransvarlige skal ved indsamling af personoplysninger om den

registrerede træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at den

registrerede bl.a. modtager identitets- og kontaktoplysninger for den

registeransvarlige og for den databeskyttelsesansvarlige, oplysning om

formålene med den behandling, hvortil oplysningerne er bestemt, og om

hvor længe oplysningerne opbevares. Herudover skal den

139

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

registeransvarlige informeres om retten til at anmode om indsigt i og

berigtigelse eller sletning af personoplysninger vedrørende den

registrerede eller begrænsning af behandlingen heraf samt retten til at

indgive klage til tilsynsmyndigheden. Den registrerede skal også modtage

oplysning om modtagerne eller kategorierne af modtagere af

personoplysningerne, herunder i tredjelande eller internationale

organisationer. Endelig skal den registerede modtage yderligere

information, for så vidt denne information er nødvendig under hensyn til

de særlige forhold, hvorunder personoplysningerne behandles, for at

garantere en retfærdig behandling af den registrerede.

Den registeransvarlige skal ifølge forslaget give den registrerede de

ovennævnte oplysninger enten på det det tidspunkt, hvor

personoplysningerne indhentes fra den registrerede, eller såfremt

personoplysningerne ikke indsamles fra den registrerede, på tidspunktet

for registreringen eller inden for et rimeligt tidsrum efter indsamlingen

afhængigt af de konkrete omstændigheder for behandlingen af

oplysningerne.

For det andet tillægger forslaget den registrerede en indsigtsret. Den

registrerede har således ret til fra den registeransvarlige at få bekræftet, om

personoplysninger vedrørende vedkommende behandles.

Hvis sådanne personoplysninger behandles, skal den registeransvarlige

fremlægge en række oplysninger for den registerede. Det drejer sig bl.a.

om formålene med behandlingen, hvilke modtagere eller kategorier af

modtagere, som personoplysningerne er blevet videregivet til, hvor længe

oplysningerne opbevares, oplysninger om retten til berigtigelse og sletning

samt oplysninger om klageadgang til tilsynsmyndigheden.

Herudover skal den registrerede ifølge forslaget have ret til at modtage en

kopi af de personoplysninger, der er genstand for behandling.

Den registreredes ret til oplysninger og indsigt er dog ikke absolut.

Medlemsstaterne kan ifølge forslaget begrænse eller udsætte den

registeredes ret til information og indsigt helt eller delvist, i det omfang en

sådan begrænsning er nødvendig og proportional under hensyn til den

pågældendes legitime interesser. Medlemsstaterne kan dog alene begrænse

disse rettigheder, hvis det sker for at undgå, at officielle eller retlige

undersøgelser, efterforskninger eller procedurer hindres, for at undgå, at

forebyggelsen, opdagelsen, efterforskningen og retsforfølgningen af

140

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

straffelovs-overtrædelser skades, eller af hensyn til fuldbyrdelsen af

strafferetlige sanktioner. Medlemsstaterne kan endvidere begrænse den

registreredes ret til information og indsigt for at beskytte den offentlige

sikkerhed, for at beskytte den nationale sikkerhed eller for at beskytte

andres rettigheder og friheder.

Hvis den registeransvarlige meddeler den registrerede afslag på indsigt

eller begrænser indsigten, skal den registeransvarlige efter forslaget give

den registrerede en skriftlig begrundelse samt vejledning om mulighederne

for at indgive klage til tilsynsmyndigheden og indbringe sagen for en

retsinstans. Oplysningerne om de faktiske eller retlige grunde, som

afgørelsen hviler på, kan udelades af begrundelsen, hvis sådanne

oplysninger vil være til skade for et af de formål, som har begrundet

begrænsningen i indsigtsretten.

Herudover foreslås det også som noget nyt, at den registrerede, navnlig i

de tilfælde, hvor der meddeles afslag på indsigt, eller hvor retten

begrænses, har ret til at anmode tilsynsmyndigheden om at kontrollere, om

behandlingen er lovlig. Medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om,

at den registeransvarlige skal underrette den registrerede om retten til at

anmode tilsynsmyndigheden om at gribe ind.

Forslaget giver for det tredje den registerede en ret til at kræve berigtigelse

af urigtige personoplysninger. Den registrerede har i den forbindelse ret til

få gjort ufuldstændige personoplysninger komplette, bl.a. ved at kræve en

berigtigelse.

For det fjerde tillægger forslaget den registrerede en ret til at kræve

sletning af personoplysninger, hvis behandlingen ikke er i overens-

stemmelse med forslagets princpper for behandlingen af person-

oplysninger, eller hvis behandlingen ikke overholder reglerne om, hvornår

behandling af personoplysninger er lovlig. Den registeransvarlige skal i

sådanne tilfælde foretage sletningen omgående.

I visse situationer skal den registeransvarlige – i stedet for at slette

personoplysningerne – begrænse behandlingen af disse. Det gælder, hvis

oplysningernes rigtighed bestrides af den registrerede, indtil den

registeransvarlige har haft mulighed for at fastslå, om de er rigtige, hvis

personoplysningerne skal gemmes som bevismiddel, eller hvis den

registrerede modsætter sig deres sletning og i stedet kræver, at

anvendelsen heraf begrænses.

141

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Den registeransvarlige kan ifølge forslaget meddele afslag på berigtigelse,

sletning eller begrænsning af behandlingen. I givet fald skal den

registeransvarlige give den registrerede skriftlig meddelelse herom.

Meddelelsen skal beskrive årsagerne til afslaget og mulighederne for at

indgive klage til tilsynsmyndigheden og indbringe sagen for en retsinstans.

Forslaget indeholder en generel undtagelse til reglerne om den

registreredes rettigheder. Medlemsstaterne kan således fastsætte regler om,

at den registreredes rettigheder skal udøves i overensstemmelse med de

nationale retsplejeregler, når personoplysningerne er indeholdt i en

retsafgørelse eller et register, der behandles i forbindelse med strafferetlige

efterforskninger og straffesager.

2.5. Den registeransvarlige og registerførerens forpligtelser mv. (di-

rektivforslagets kapitel IV)

Forslagets kapitel IV omhandler den registeransvarlige og registerføreren.

Kapitlet indeholder regler om generelle forpligtelser, datasikkerhed og ud-

pegning af en databeskyttelsesansvarlig.

Generelt bemærkes det, at dette kapitel indeholder en række forpligtelser

for den registeransvarlige, der ikke følger af de gældende regler. Blandt

disse er bl.a. indførelse af et krav om såkaldt ”indbygget databeskyttelse”.

Dette krav indebærer bl.a., at den registeransvarlige, under hensyntagen til

det aktuelle tekniske niveau og omkostningerne i forbindelse med

gennemførelsen, skal træffe passende tekniske og organisatoriske

foranstaltninger og procedurer, således at behandlingen opfylder kravene i

forslaget og sikrer beskyttelsen af den registreredes rettigheder.

Som noget nyt lægges der endvidere op til et krav om, at den registeran-

svarlige og registerføreren skal opbevare dokumentation for alle

behandlingssystemer og -procedurer, som de pågældende er ansvarlige for.

Dokumentationen skal mindst omfatte oplysninger om den registeransvar-

liges og registerførerens navn og kontaktoplysninger, om formålene med

behandlingen, om kategorien eller kategorierne af modtagere af personop-

lysninger, og om videregivelse af oplysninger til et tredjeland eller en in-

ternational organisation, herunder identifikation af dette tredjeland eller

denne internationale organisation. Denne dokumentation skal stilles til rå-

dighed for tilsynsmyndigheden efter anmodning.

142

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

En yderligere nyskabelse er indførelsen af kravet om, at den registeran-

svarlige skal anmelde brud på persondatasikkerheden til tilsynsmyndighe-

den. Efter forslaget skal anmeldelsen ske uden unødig forsinkelse og om

muligt senest 24 timer efter, at den registeransvarlige er blevet bekendt

med et persondatasikkerhedsbrud. Anmeldelsen skal bl.a. beskrive karak-

teren af bruddet på persondatasikkerheden, herunder kategorierne og antal-

let af berørte registrerede. Anmeldelsen skal endvidere indeholde en anbe-

faling af foranstaltninger, der kan afhjælpe de mulige skadevirkninger af

bruddet på persondatasikkerheden og en beskrivelse af de foranstaltninger,

som den registeransvarlige foreslår eller har iværksat for at afhjælpe brud-

det på persondatasikkerheden.

Når sikkerhedsbruddet kan forventes at krænke beskyttelsen af personop-

lysninger eller privatlivets fred for en registreret person, skal den register-

ansvarlige ligeledes uden unødig forsinkelse underrette den registrerede

om sikkerhedsbruddet. Denne underretning skal omfatte karakteren af

bruddet på persondatasikkerheden og indeholde en række af de oplysnin-

ger og anbefalinger, der også skal afgives til tilsynsmyndigheden. Det er

dog ikke nødvendigt at underrette den registrerede om et brud på person-

data-sikkerheden, hvis tilsynsmyndigheden finder det godtgjort fra den re-

gisteransvarliges side, at denne har gennemført passende teknologiske be-

skyttelsesforanstaltninger, og at disse foranstaltninger er blevet anvendt på

de data, som sikkerhedsbruddet vedrørte.

Der lægges også op til, at den registeransvarlige eller registerføreren skal

udpege en databeskyt-telsesansvarlig. Den databeskyttelsesansvarlige kan

ifølge forslaget udpeges for flere enheder under hensyntagen til den

kompetente myndigheds organisatoriske struktur. Kravet om udpegning af

en databeskyttelsesansvarlig er nyt sammenlignet med den gældende

persondatalov og ramm-eafgørelsen.

Den registeransvarlige eller registerføreren skal sikre, at den

databeskyttelsesansvarlige inddrages tilstrækkeligt og rettidigt i alle

spørgsmål vedrørende beskyttelse af personoplysninger, og at den

databeskyttelsesansvarlige råder over de midler, der er nødvendige for at

udføre sine opgaver effektivt og uafhængigt, og ikke modtager instrukser

med hensyn til udøvelsen af hvervet.

Den databeskyttelsesansvarlige har bl.a. til opgave at underrette og rådgive

den registeransvarlige eller registerføreren om deres forpligtelser i henhold

til direktivet. Den databeskyttelsesansvarlige skal endvidere overvåge gen-

143

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

nemførelsen og anvendelsen af reglerne om beskyttelse af personoplysnin-

ger, herunder fordeling af ansvar, uddannelse af det personale, der medvir-

ker ved databehandlingen, og de tilhørende kontroller.

Den databeskyttelsesansvarlige skal også kontrollere overholdelsen af kra-

vene om dokumentation, anmeldelser og meddelelser vedrørende brud på

persondatasikkerheden.

Herudover skal den databeskyttelsesansvarlige fungere som tilsynsmyn-

dighedens kontaktpunkt i forbindelse med spørgsmål vedrørende

behandling og på eget initiativ og efter behov rådføre sig med

tilsynsmyndigheden.

2.6. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande eller internati-

onale organisationer (direktivforslagets kapitel V)

Direktivets kapitel V fastlægger bl.a. betingelserne for, hvornår de kompe-

tente myndigheder kan videregive personoplysninger til tredjelande eller

internationale organisationer. Kapitlet indeholder en række væsentlige æn-

dringer og nyskabelser i forhold til gældende ret.

Videregivelse kan efter forslaget kun ske, hvis videregivelsen er

nødvendig for at forebygge, efterforske, opdage eller retsforfølge

straffelovsovertrædelser eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner.

Ud over denne grundlæggende betingelse skal et af de tre følgende

grundlag være til stede for, at der kan finde en videregivelse sted.

For det første kan videregivelse af personoplysninger ske, hvis

Kommissionen har fastslået, at et tredjeland, et område eller en

behandlingssektor i dette tredjeland eller en international organisation har

et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.

Efter forslaget er det Kommissionen, som skal foretage vurderingen af, om

et tredjeland, et område eller en behandlingssektor i dette tredjeland eller

en international organisation har et tilstrækkeligt databeskyttelsesniveau.

Ved vurderingen skal Kommissionen bl.a. tage hensyn til retsstats-

princippet (”rule of law”), relevant gældende lovgivning og de

sikkerhedsforanstaltninger, der gælder i tredjelandet eller den

internationale organisation. Kommissionen skal endvidere tage hensyn til,

om de registrerede tillægges effektive rettigheder, der retligt kan

144

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

håndhæves, herunder om der er effektiv adgang til administrativ og retlig

prøvelse for registrerede, hvis personoplysninger videregives, navnlig for

så vidt angår registrerede, der er bosiddende i EU. Herudover skal

Kommissionen tage hensyn til, om der i tredjelandet eller den

internationale organisation er velfungerende uafhængige tilsyns-

myndigheder, der har ansvaret for at sikre, at databeskyttelsesreglerne

overholdes, for at bistå og rådgive de registrerede, når de udøver deres

rettigheder, og for at samarbejde med tilsynsmyndighederne i EU. Endelig

skal Kommissionen tage hensyn til de internationale forpligtelser, som

tredjelandet eller den internationale organisation har indgået. Hvis Kom-

missionen finder, at et tredjeland, et område eller en behandlingssektor i

dette tredjeland eller en international organisation ikke har et tilstrækkeligt

beskyttelsesniveau, skal medlemsstaterne ifølge forslaget sikre, at enhver

form for videregivelse af personoplysninger til tredjelandet eller et område

eller en behandlingssektor i dette tredjeland eller den pågældende interna-

tionale organisation forbydes. Efter forslaget påvirker denne afgørelse dog

ikke muligheden for at foretage videregivelsen på et af de to alternative

grundlag, der er nærmere beskrevet nedenfor.

Hvis Kommissionen ikke har truffet afgørelse om, hvorvidt et tredjeland,

et område eller en behandlingssektor i dette tredjeland eller en internatio-

nal organisation har et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau eller ej, kan vide-

regivelse for det andet ske til en modtager i et tredjeland eller en internati-

onal organisation. Det forudsætter, at der i en retsakt foreligger hensigts-

mæssige garantier i forhold til beskyttelsen af personoplysninger. Videre-

givelse kan også ske, hvis den registeransvarlige eller registerføreren har

vurderet alle forhold i forbindelse med videregivelsen af personoplysnin-

ger og konkluderet, at der findes hensigtsmæssige garantier, hvad angår

beskyttelsen af personoplysninger.

For det tredje kan en videregivelse af personoplysninger til et tredjeland

eller en international organisation ske, hvis

videregivelsen er nødvendig for at beskytte den registreredes eller

en anden persons vitale interesser,

videregivelsen er nødvendig for at beskytte den registreredes legi-

time interesser, hvis det er påkrævet ved lov i den medlemsstat, der

videregiver personoplysningerne,

videregivelsen af oplysningerne er afgørende for at afværge en

umiddelbar og alvorlig trussel mod en medlemsstats eller et tredje-

lands offentlige sikkerhed,

145

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

videregivelsen er nødvendig i enkeltsager med henblik på forebyg-

gelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af straffelovs-

overtrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner, eller

videregivelsen er nødvendig i enkeltsager med henblik på at fastslå

et retskrav eller gøre det gældende eller forsvare det ved en dom-

stol i forbindelse med forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller

retsforfølgning af straffelovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af

strafferetlige sanktioner.

Den registeransvarlige skal underrette modtageren af personoplysninger

om eventuelle begrænsninger for behandling og træffe alle rimelige foran-

staltninger for at sikre, at disse begrænsninger overholdes.

2.7. Uafhængige tilsynsmyndigheder (direktivforslagets kapitel VI)

Direktivets kapitel VI indeholder regler om de nationale tilsynsmyndighe-

ders uafhængige status, opgaver og beføjelser.

I forhold til de gældende regler lægges der op til en række nye og uddy-

bende krav til de nationale tilsynsmyndigheders organisering og uafhæng-

ighed. Det følger således bl.a. udtrykkeligt af forslaget, at medlemmer af

tilsynsmyndigheden ved udøvelsen af deres opgaver hverken må søge eller

modtage instrukser fra andre, og at medlemmer efter embedsperiodens op-

hør skal udvise hæderlighed og tilbageholdenhed med hensyn til at påtage

sig visse hverv eller at acceptere visse fordele. Samtidig skal hver med-

lemsstat sikre, at tilsynsmyndigheden er underlagt finansiel kontrol, som

ikke påvirker dens uafhængighed.

Det fastsættes endvidere i forslaget, at medlemsstaterne skal sikre, at til-

synsmyndigheden råder over tilstrækkelige finansielle, tekniske og menne-

skelige ressourcer, lokaler og infrastrukturer til effektivt at udføre sine op-

gaver og udøve sine beføjelser.

Efter forslaget skal medlemsstaterne vedtage bestemmelser om, at

medlemmerne af tilsynsmyndigheden udpeges af parlamentet eller

regeringen i den pågældende medlemsstat.

I forhold til tilsynsmyndighedernes organisering og opgaver følger det af

forslaget, at hver medlemsstat ved lov bl.a. skal fastsætte regler om

tilsynsmyndighedens oprettelse og status. Herudover skal medlemsstaterne

ved lov fastsætte regler om de kvalifikationer og den erfaring og

kompetence, der er nødvendig for at udøve hvervet som medlem af

146

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

tilsynsmyndigheden, og om reglerne og procedurerne for udnævnelsen af

medlemmerne af tilsynsmyndigheden. Endvidere skal medlemsstaterne

bl.a. fastsætte regler om handlinger og hverv, der er uforenelige med

hvervet som medlem af tilsynsmyndigheden og regler om de pligter, der

påhviler tilsynsmyndighedens medlemmer og personale.

Efter forslaget vil tilsynsmyndigheden som en ny opgave skulle deltage i

Det Europæiske Databeskyttelsesråds aktiviteter.

Herudover vil tilsynsmyndigheden skulle arbejde for at styrke offentlighe-

dens kendskab til risici, regler, garantier og rettigheder i forbindelse med

behandling af personoplysninger.

2.8. Samarbejde (direktivforslagets kapitel VII)

Direktivets kapitel VII indeholder bestemmelser om gensidig bistand og

om Det Europæiske Databeskyttelsesråds opgaver.

Efter forslaget skal tilsynsmyndighederne yde hinanden gensidig bistand

med henblik på at gennemføre og anvende de bestemmelser, der vedtages i

medfør af dette direktiv, på en ensartet måde og træffe foranstaltninger

med henblik på et effektivt samarbejde med hinanden.

For så vidt angår oprettelsen af Det Europæiske Databeskyttelsesråd hen-

vises der i direktivforslaget til bestemmelserne herom i Kommissionens

samtidige forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyt-

telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysnin-

ger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om

databeskyttelse). Efter forordningsforslaget skal Det Europæiske Data-

beskyttelsesråd sammensættes af direktøren for tilsynsmyndigheden i hver

medlemsstat og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Her-

udover har Kommissionen ret til at deltage i Det Europæiske Databeskyt-

telsesråds aktiviteter og møder.

Det Europæiske Databeskyttelsesråd skal efter direktivforslaget bl.a. råd-

give Kommissionen om ethvert spørgsmål vedrørende beskyttelse af per-

sonoplysninger i Unionen, herunder om ethvert forslag til ændring af

direktivet. Rådet skal endvidere efter anmodning fra Kommissionen, på

eget initiativ eller efter anmodning fra et af rådets medlemmer, undersøge

ethvert spørgsmål om anvendelsen af bestemmelser vedtaget i medfør af

direktivet og udarbejde retningslinjer, henstillinger og bedste praksis til de

147

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

nationale tilsynsmyndigheder for at fremme en konsekvent anvendelse af

disse bestemmelser. Herudover skal rådet bl.a. afgive udtalelse til Kom-

missionen om beskyttelsesniveauet i tredjelande eller internationale orga-

nisationer.

2.9. Klageadgang, ansvar og sanktioner (direktivforslagets kapitel VI-

II)

Forslagets kapitel VIII indeholder bestemmelser om retten til at indgive

klage til tilsynsmyndigheden, om retsmidler (dvs. adgang til domstolsprø-

velse) over for tilsynsmyndigheden og over for den registeransvarlige eller

registerføreren, om erstatningsansvar og om ret til erstatning samt

sanktioner.

Efter forslaget skal alle registrerede have ret til at indgive klage til til-

synsmyndigheden i enhver medlemsstat, hvis de finder, at behandlingen af

deres personoplysninger ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne,

som er vedtaget i national ret i medfør af direktivet.

Herudover følger det som en nyskabelse af forslaget, at alle organer, orga-

nisationer eller sammenslutninger, der har til formål at beskytte registrere-

des rettigheder og interesser i forbindelse med beskyttelsen af deres per-

sonoplysninger, og som er etableret i overensstemmelse med en medlems-

stats lovgivning, har ret til at indgive klage til en tilsynsmyndighed i en-

hver medlemsstat på vegne af en eller flere registrerede. Retten til at ind-

give klage forudsætter, at organet mv. vurderer, at den registreredes rettig-

heder i henhold til direktivet er blevet krænket som følge af behandlingen

af personoplysninger.

De samme organer mv. har efter forslaget ret til, uafhængigt af en klage fra

den registrerede, at indgive klage til en tilsynsmyndighed i enhver med-

lemsstat, hvis de vurderer, at et brud på persondatasikkerheden har fundet

sted.

Forslaget tillægger således enhver organisation – uanset dennes størrelse

og medlemskreds – en ret til at indgive klage til enhver tilsynsmyndighed

alene på baggrund af organisationens egen vurdering af, om der har fundet

et brud på persondatasikkerheden sted.

Kapitel VIII indeholder endvidere regler om adgangen til at søge retsmid-

ler anvendt over for tilsynsmyndigheder og over for den registeransvarlige

148

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

eller registerføreren. Det følger i den forbindelse af forslaget, at enhver re-

gistreret skal have adgang til et retsmiddel, der forpligter

tilsynsmyndigheden til at reagere på en klage, hvis der ikke træffes en

afgørelse, som er nødvendig for at beskytte vedkommendes rettigheder,

eller hvis tilsynsmyndigheden ikke inden for tre måneder underretter den

registrerede om forløbet eller resultatet af en klage. Bestemmelsen

fastsætter således en indirekte pligt for tilsynsmyndighederne til – enten

foreløbigt eller endeligt – at besvare en klage inden for 3 måneder efter

tilsynsmyndighedens modtagelse af klagen.

Herudover lægges der op til, at medlemsstaterne har pligt til at fastsætte

bestemmelser om erstatning. Det foreslås, at enhver, som har lidt skade

som følge af en ulovlig behandling eller enhver anden handling, der er

uforenelig med de nationale bestemmelser, som vedtages i medfør af di-

rektivet, skal have ret til erstatning for den forvoldte skade fra den regi-

steransvarlige eller registerføreren. Det gælder dog ikke, hvis den register-

ansvarlige eller registerføreren beviser, at vedkommende ikke er skyld i

den begivenhed, der medførte skaden. I forhold til den gældende retstil-

stand er det en væsentlig nyskabelse, at der også for registerføreren fast-

lægges et sådant ansvar.

Endelig lægges der op til, at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser

om sanktioner for overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er

vedtaget i medfør af direktivet, og træffe alle nødvendige foranstaltninger

til at sikre gennemførelsen heraf. Sanktionerne skal være effektive, stå i et

rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

Sanktioner bør ifølge forslaget kunne pålægges fysiske eller juridiske

personer, uanset om de henhører under privat- eller offentligretlig

lovgivning.

Det er ikke nærmere fastsat, om der skal være tale om administrative eller

strafferetlige sanktioner.

2.10. Delegerede retsakter, gennemførelsesforanstaltninger og afslut-

tende bestemmelser (direktivforslagets kapitel IX og X)

Forslagets kapitel IX indeholder bestemmelser om Kommissionens mulig-

heder for at udstede delegerede retsakter og om tildeling af gennemførel-

sesbeføjelser til Kommissionen.

149

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

I forbindelse med udstedelsen af gennemførelsesretsakter skal Kommissi-

onen bistås af et udvalg, der er sammensat af repræsentanter for medlems-

staterne.

Forslaget indeholder herudover en række afsluttende bestemmelser, hvor

der bl.a. lægges op til at ophæve den gældende rammeafgørelse

2008/977/RIA.

Efter forslaget skal internationale aftaler, som medlemsstaterne har indgået

forud for direktivets ikrafttræden, om nødvendigt ændres inden fem år fra

direktivets ikrafttræden. Ifølge forslaget bør internationale aftaler, som

medlemsstaterne har indgået inden direktivets ikrafttræden, ændres i

overensstemmelse med direktivet for at sikre en overordnet og

sammenhængende beskyttelse af personoplysninger i Unionen.

Bestemmelsen forpligter således medlemsstaterne til at genforhandle

indgåede aftaler med tredjelande om gensidig retshjælp, hvis dette er

nødvendigt for at sikre, at aftalerne lever op til det databeskyttelsesniveau,

der er fastlagt i direktivet.

3. Gældende dansk ret

3.1. Indledning

Direktivet skal ifølge forslaget finde anvendelse på de kompetente myn-

digheders behandling af personoplysninger med henblik på at forebygge,

efterforske, opdage eller retsforfølge straffelovsovertrædelser eller fuld-

byrde strafferetlige sanktioner.

Forslaget lægger som nævnt i pkt. 2.2 i den forbindelse op til en væsentlig

udvidelse af anvendelsesområdet for den EU-retlige regulering af behand-

ling af personoplysninger på det politimæssige og strafferetlige område.

Det foreslås således, at direktivet også skal omfatte f.eks. politiets behand-

linger af oplysninger, som er rent interne i den enkelte medlemsstat, og

som således hverken er eller påtænkes udvekslet med en anden medlems-

stat, jf. anvendelsesområdet for den gældende rammeafgørelse.

Hertil kommer, at der med reglerne i kapitel III lægges op til en betydelig

udvidelse af den registreredes rettigheder i forhold til de gældende EU-

regler på det politimæssige og strafferetlige område, jf. nærmere pkt. 2.4.

150

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

I en dansk sammenhæng vil direktivet derfor i givet fald kunne få betyd-

ning for behandling af personoplysninger i alle faser af en straffesag, og

således fra f.eks. det tidspunkt politiet modtager en anmeldelse om et

strafbart forhold til Kriminalforsorgen løslader den domfældte efter endt

afsoning.

En redegørelse for gældende dansk ret vil derfor principielt set kunne om-

fatte en omtale af lovgivningen mv. om behandling personoplysninger,

herunder den registreredes eventuelle rettigheder til indsigt mv., for politi-

et, anklagemyndigheden, domstolene og Kriminalforsorgen.

I det følgende redegøres imidlertid for de mest centrale regler.

3.2. Persondataloven

I lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger med se-

nere ændringer (persondataloven) er der fastsat generelle regler om be-

handling af personoplysninger for offentlige myndigheder og den private

sektor. Persondataloven er først og fremmest baseret på det gældende da-

tabeskyttelsesdirektiv.

Persondataloven indeholder bl.a. regler om, hvornår behandling af person-

oplysninger i almindelighed må finde sted, ligesom loven indeholder regler

vedrørende behandling af særlige typer oplysninger (f.eks. regler om per-

sonnumre). Loven indeholder desuden en række bestemmelser om rettig-

heder for de personer, der behandles oplysninger om. Det gælder f.eks.

regler om den registreredes ret til information, indsigelse, indsigt, berigti-

gelse og sletning af personoplysninger.

Persondataloven gælder generelt for politiets, anklagemyndighedens og

domstolenes behandling af personoplysninger. Som nævnt i pkt. 2.4 oven-

for finder lovens bestemmelser om oplysningspligt over for den registrere-

de, den registreredes ret til indsigelse, berigtigelse, blokering og sletning af

personoplysninger dog ikke anvendelse på behandlinger, der foretages for

domstolene, politi og anklagemyndighed inden for det strafferetlige områ-

de. Herudover finder lovens regler om den registreredes ret til indsigt ikke

anvendelse på behandlinger, der foretages for domstolene inden for det

strafferetlige område.

Persondataloven fastsætter endvidere regler om datasikkerhed i forbindelse

med behandling af personoplysninger. Disse regler suppleres for offentlige

151

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

myndigheders vedkommende af bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000

om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som

behandles for den offentlige forvaltning.

Persondataloven indeholder også bestemmelser om Datatilsynets kontrol

med behandling af personoplysninger, der foretages for offentlige myn-

digheder og den private sektor, ligesom der i loven er fastsat regler om

pligt til at foretage anmeldelse til Datatilsynet i forbindelse med bestemte

typer behandling af personoplysninger.

3.3. Bekendtgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse

med politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for

EU og Schengen-samarbejdet

Justitsministeren har i medfør af persondatalovens § 72 a fastsat nærmere

regler ved bekendtgørelse nr. 1287 af 25. november 2010 om beskyttelse

af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samar-

bejde i kriminalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-

samarbejdet. Bekendtgørelsen gennemfører Rådets rammeafgørelse

2008/977/RIA i dansk ret.

Formålet med bekendtgørelsen er at sikre beskyttelsen af personoplysnin-

ger, der behandles inden for rammerne af det politimæssige og strafferetli-

ge samarbejde inden for EU.

Bekendtgørelsen finder anvendelse i forhold til personoplysninger, der ud-

veksles eller stilles til rådighed mellem en dansk og en udenlandsk myn-

dighed i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i krimi-

nalsager inden for Den Europæiske Union og Schengen-samarbejdet.

Bekendtgørelsen tager således sigte på den grænseoverskridende informa-

tionsudveksling i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i

kriminalsager. Den finder inden for dette område anvendelse på behand-

ling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages elektronisk, og i

forhold til ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller

vil blive indeholdt i et register.

Bekendtgørelsen henviser bl.a. til en række af de grundlæggende regler for

behandling af personoplysninger i persondataloven. Den indeholder her-

udover regler om datakvalitet og behandlingssikkerhed. Bekendtgørelsen

indeholder desuden regler for specifikke former for databehandling, her-

152

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

under regler om viderebehandling af personoplysninger modtaget fra andre

medlemsstater og om videregivelse af sådanne oplysninger til private og

tredjelande samt internationale organer. Herudover udvider bekendtgørel-

sen den registreredes rettigheder med hensyn til bl.a. underretning og be-

rigtigelse af urigtige oplysninger i forhold til persondataloven.

Efter rammeafgørelsen, som bekendtgørelsen gennemfører i dansk ret, skal

Kommissionen – på baggrund af rapporter fra medlemsstaterne – senest i

november 2014 aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet med en

evaluering af rammeafgørelsens gennemførelse, følgerne af rammeafgørel-

sens bestemmelser samt eventuelle forslag til ændringer af rammeafgørel-

sen.

3.4.

Retsplejeloven

Retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1063 af 17. november 2011 med se-

nere ændringer) indeholder de grundlæggende regler i dansk ret vedrøren-

de bl.a. efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold.

Retsplejelovens kapitel 67-75 b fastsætter således regler om politiets efter-

forskning af strafbare forhold og om gennemførelsen af tvangsindgreb,

herunder reglerne for anholdelse, varetægtsfængsling, indgreb i meddelel-

seshemmeligheden, legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse, edition og

personundersøgelser. Disse kapitler indeholder ligeledes grundlæggende

straffeprocessuelle regler.

Retsplejeloven indeholder endvidere regler om aktindsigt i domme, ken-

delser og andre dokumenter, der vedrører en straffesag. Udgangspunktet

er, at enhver har ret til aktindsigt i domme og kendelser mv.

Herudover kan den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret

retsspørgsmål, som udgangspunkt forlange at blive gjort bekendt med do-

kumenter, der vedrører en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i

det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågælden-

de retsspørgsmål.

3.5. Straffuldbyrdelsesloven

Straffuldbyrdelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 435 af 15. maj 2012) regu-

lerer fuldbyrdelsen af fængselsstraffe, bødestraffe, betingede domme,

domme med vilkår om samfundstjeneste og forvaring.

153

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Straffuldbyrdelsesloven indeholder i en række tilfælde mulighed for, at

myndighederne kan behandle personoplysninger om en dømt person for at

varetage sine opgaver efter loven. Det er f.eks. tilfældet, hvor Kriminalfor-

sorgen træffer afgørelse om valg af afsoningsinstitution, om anbringelse i

åbent eller lukket fængsel, om overførsel fra åbent til lukket fængsel og

om udgang i forbindelse med afsoning af fængselsstraf.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil indebære, at den gældende danske lovgiv-

ning på området skal tilpasses direktivet, hvis Danmark inden 6 måneder

efter direktivets vedtagelse træffer afgørelse om at gennemføre direktivet i

dansk ret.

En gennemførelse af forslaget vil bl.a. indebære, at bestemmelserne i den

gældende persondatalov vil skulle tilpasses direktivets regulering for den

del af de kompetente myndigheders behandling af personoplysninger, der

falder inden for direktivets anvendelsesområde.

Det er endvidere Justitsministeriets helt umiddelbare vurdering, at en gen-

nemførelse af det foreliggende forslag i dansk ret vil indebære, at reglerne

i retsplejeloven på en række områder vil skulle ændres. Det er således mu-

ligt, at forslagets bestemmelser om behandlingsprincipper og behandlings-

regler, jf. pkt. 2.3 ovenfor, efter omstændighederne vil skulle indsættes i

retsplejeloven. Herudover må det antages, at direktivforslagets bestemmel-

ser om den registreredes ret til indsigt vil indebære, at de gældende be-

stemmelser i retsplejeloven om aktindsigt vil skulle revideres.

Herudover er det Justitsministeriets foreløbige vurdering, at det kan blive

nødvendigt at revidere de gældende regler i straffuldbyrdelsesloven og be-

kendtgørelsen om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med poli-

tisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den Europæi-

ske Union og Schengen-samarbejdet, hvis direktivforslaget gennemføres i

dansk ret.

Det bemærkes, at vurderingen af de lovgivningsmæssige konsekvenser er

præget af en vis usikkerhed, idet det præcise indhold og rækkevidden af en

række af direktivforslagets bestemmelser giver anledning til betydelig

tvivl.

154

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Forslaget vurderes at have statsfinansielle konsekvenser.

Efter et foreløbigt skøn baseret på de foreliggende forslag (forordning og

direktiv) vil reformpakken om databeskyttelse medføre øgede omkostnin-

ger. Det følger af budgetreglerne, at finansieringen af disse øgede omkost-

ninger skal holdes inden for Justitsministeriets ramme eller forelægges re-

geringens Ø-udvalg, hvis det skønnes, at dette ikke kan lade sige gøre.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.: Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Domstolsstyrelsen, Datatilsynet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, For-

brugerombudsmanden, Aalborg Universitet (Juridisk Institut), Aarhus

Universitet (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Aarhus (Juridisk Insti-

tut), Handelshøjskolen i København (Juridisk Institut), Københavns Uni-

versitet, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Den Danske Dommerfor-

ening, Dommerfuldmægtigforeningen, HK Landsklubben Danmarks Dom-

stole, Foreningen af Offentlige Anklagere, Advokatrådet, Danske Advoka-

ter, DJØF, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Politifor-

bundet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Dansk Fængselsforbund,

Foreningen af Fængselsinspektører og Vicefængselsinspektører, Fængsels-

forbundet, HK Landsklubben for Kriminalforsorgen, Kriminalforsorgsfor-

eningen, Dansk Socialrådgiverforening, Faggruppen af socialrådgivere i

Kriminalforsorgen, Amnesty International, Institut for Menneskerettighe-

der, Kriminalpolitisk Forening (KRIM), Retspolitisk Forening og Retssik-

kerhedsfonden.

5.1. Generelle bemærkninger

Vestre Landsret, Østre Landsret, byretterne, Forbrugerombudsman-

den

Foreningen af Offentlige Anklagere

har ingen bemærkninger til

forslaget.

Retspolitisk Forening

er skeptisk med hensyn til, at direktivet skal finde

anvendelse i tilfælde, hvor der ikke indgår et grænseoverskridende ele-

ment.

Domstolsstyrelsen

forudsætter, at adgangen til oplysninger i straffesager,

hvis direktivforslaget bliver implementeret i dansk ret, fortsat vil være re-

155

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

guleret af retsplejeloven. Styrelsen tager forbehold for eventuelle admini-

strative og økonomiske konsekvenser ved implementeringen.

Datatilsynet

finder det afgørende, at direktivet ikke forhindrer, at dansk

lovgivning kan opretholdes med mindst det samme beskyttelsesniveau,

som i den gældende persondatalov. Datatilsynet finder det uhensigtsmæs-

sigt, at direktivforslaget introducerer en række rettigheder, som kan fravi-

ges ved generelle undtagelser. Tilsynet finder, at det i visse tilfælde kan

være vanskeligt at vurdere rækkevidden af undtagelsesbestemmelserne,

eksempelvis artikel 16 og 17. Tilsynet opfordrer til, at direktivforslagets

anvendelsesområde overvejes nøje.

Advokatrådet

ser positivt på en bedre beskyttelse af borgernes dataoplys-

ninger, men har anført, at Kommissionens begrundelse for at fremsætte di-

rektivforslaget ikke virker overbevisende. Der er således kun tre medlems-

lande, der har oplyst, at det skaber problemer, at de nationale og internati-

onale regler er forskellige. Advokatrådet fraråder, at forslaget vedtages,

uden at behovet herfor er nærmere belyst, og må advare imod, at reglerne

søges gennemført som en bred, generel bemyndigelse, der overlader det til

Justitsministeriet at udforme de konkrete regler ved bekendtgørelse. Rådet

har desuden anført, at direktivforslaget indeholder en lang række mindste-

krav, hvorfor forslaget ikke vil sikre, at der vil være en højere grad af har-

monisering i EU.

Landsforeningen af Forsvarsadvokater

deler Justitsministeriets tvivl

med hensyn til, hvorvidt nærhedsprincippet er opfyldt, ligesom landsfor-

eningen er enig med ministeriet i, at rækkevidden af direktivforslagets be-

stemmelser giver anledning til tvivl.

5.2. Forslagets enkelte elementer

5.2.1. Principper for behandling af personoplysninger

Datatilsynet

finder det uhensigtsmæssigt, at direktivforslagets artikel 4

ikke indeholder de samme krav til den dataansvarlige, som der stilles i ar-

tikel 5 i Kommissionens forslag til en persondatabeskyttelsesforordning.

Tilsynet finder det endvidere uhensigtsmæssigt, at der ikke i direktivet er

fastsat regler om, at personoplysninger skal sikres mod hændelig tilintetgø-

relse eller hændeligt tab.

156

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Institut for Menneskerettigheder

er overordnet set enig med de bekym-

ringer, som Artikel 29-arbejdsgruppen har fremført i forbindelse med di-

rektivforslaget. Instituttet anbefaler, at principperne for behandling af per-

sonoplysninger, eksempelvis i artikel 4, bliver udarbejdet i overensstem-

melse med arbejdsgruppens anbefalinger, og at ordlyden af artikel 4, litra

c, ændres således, at kriteriet for indsamling af personoplysninger bør være

”nødvendig” og ikke kun ”tilstrækkelig”.

5.2.2. Behandling af særlige kategorier af personoplysninger

Institut for Menneskerettigheder

finder bl.a., at retten til databeskyttelse

hænger tæt sammen med respekten for privatliv og familieliv. Instituttet

noterer i den forbindelse, at det følger af artikel 8, at der fastsættes et gene-

relt forbud mod behandling af særlige kategorier af personoplysninger.

5.2.3. Den registreredes rettigheder

Advokatrådet

er positiv over for en generel oplysningspligt til borgere,

hvis oplysninger registreres. Rådet peger dog på, at reglerne om underret-

ning er meget løst og generelt formuleret, og at de mange undtagelser vil

udhule den sikkerhed, man ønsker at opnå.

Institut for Menneskerettigheder

finder, at artikel 13 om begrænsninger

i retten til indsigt bør omformuleres således, at det fremgår direkte af be-

stemmelsen, at enhver begrænsning skal være i overensstemmelse med

Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention og tilhørende domstolspraksis.

Instituttet har desuden anført, at der i forhold til medlemslandenes mulig-

hed for at undtage områder fra oplysningspligt bør foretages en nødven-

digheds- og proportionalitetsvurdering.

5.2.4. Videregivelse af personoplysninger til tredjelande mv.

Advokatrådet

Retspolitisk Forening

finder uanset, at direktivforsla-

get er omfattet af det danske retsforbehold, at reglerne om udlevering af

oplysninger til andre EU-lande og tredjelande er relevante for Danmark,

idet de vil have indflydelse på udveksling af oplysninger mellem Danmark

og andre EU-lande. Advokatrådet finder endvidere, at reglerne om videre-

givelse af oplysninger til tredjelande bør være mere detaljerede.

5.2.5. Uafhængige tilsynsmyndigheder

157

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Advokatrådet

peger på, at forslaget ikke angiver, hvorledes reglerne om

den uafhængige tilsynsmyndighed, der skal udpeges af regering eller par-

lament, og som skal kontrollere brugen af reglerne, skal finde anvendelse

på domstolenes indhentelse af oplysninger og en effektiv kontrol hermed.

Datatilsynet

finder det uklart, om der ved forslaget fratages tilsynet den

inspektionskompetence, som tilsynet har efter de gældende regler. Tilsynet

peger på, at denne inspektionskompetence er helt afgørende for tilsynets

arbejde. Tilsynet er i øvrigt af den opfattelse, at pligten til at anmelde brud

på datasikkerheden til tilsynsmyndigheden kun bør gælde ved alvorligere

sikkerhedsbrist.

5.2.6. Klageadgang

Datatilsynet

finder det afgørende, at det sikres, at tilsynsmyndigheden ik-

ke – direkte eller indirekte – får til opgave at vurdere det materielle (straf-

feretlige) indhold i sager på dette område. Tilsynet finder desuden, at kla-

geadgangen i direktivforslagets artikel 50-52 er meget vidtgående. Tilsynet

foreslår, at artikel 50, stk. 2, afgrænses, således at det anføres, hvilken til-

synsmyndighed en klage skal indgives til. Endvidere er tilsynet af den op-

fattelse, at den maksimale sagsbehandlingstid i artikel 51, stk. 2, på 3 må-

neder er for kort, og at det ikke er hensigtsmæssigt at fastsætte en generel

frist for en bestemt type sager.

Retspolitisk Forening

peger på, at forslaget vil medføre ændringer i Data-

tilsynets organisation og opgaver.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at retten til beskyttelse af

personoplysninger, som er udtrykkeligt fastsat i artikel 8 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder og i TEUF artikel 16, stk. 1,

forudsætter samme databeskyttelsesniveau i hele EU.

Herudover er der ifølge Kommissionen et voksende behov for, at de rets-

håndhævende myndigheder i medlemsstaterne behandler og udveksler op-

lysninger stadig hurtigere med henblik på at forebygge og bekæmpe kri-

minalitet på tværs af grænserne og terrorisme. I den forbindelse vil klare

og sammenhængende regler om databeskyttelse på EU-plan efter Kommis-

sionens opfattelse medvirke til at styrke samarbejdet mellem de pågælden-

de myndigheder.

158

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Der er ifølge Kommissionen desuden en række praktiske udfordringer i

forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen om databeskyttelse og et

behov for samarbejde mellem medlemsstaterne og deres myndigheder,

som bør organiseres på EU-plan for at sikre en ensartet anvendelse af EU-

lovgivningen. I visse situationer er EU ifølge Kommissionen desuden mest

velegnet til effektivt og ensartet at sikre det samme beskyttelsesniveau for

fysiske personer, når deres personoplysninger videregives til tredjelande.

Det er Kommissionens opfattelse, at medlemsstaterne ikke selv kan mind-

ske de aktuelle problemer, navnlig ikke problemerne vedrørende de natio-

nale lovgivningers fragmentering. Der er også et specifikt behov for at

skabe en harmoniseret og sammenhængende ramme, som muliggør nem

udveksling af personoplysninger på tværs af EU's grænser, samtidig med

at alle fysiske personer i EU sikres effektiv beskyttelse.

Ifølge Kommissionen vil den foreslåede EU-lovgivning være mere effektiv

end tilsvarende lovgivning på medlemsstatsniveau på grund af problemer-

nes karakter og omfang, som ikke kun gør sig gældende for én eller nogle

få medlemsstater.

Forslagets mål kan derfor ifølge Kommissionen bedre gennemføres på

EU-niveau. Efter Kommissionens opfattelse vil et direktiv være det bedste

instrument til at sikre harmonisering på EU-plan på dette område, samtidig

med at medlemsstaterne får den nødvendige fleksibilitet til at gennemføre

principperne, reglerne og undtagelserne herfor på nationalt plan.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at klare og sam-

menhængende regler om databeskyttelse på EU-plan kan medvirke til at

styrke samarbejdet mellem de retshåndhævende myndigheder i medlems-

staterne med henblik på at forebygge og bekæmpe kriminalitet på tværs af

grænserne og terrorisme. På den baggrund er det regeringens foreløbige

vurdering, at nærhedsprincippet et overholdt i forhold til reguleringen af

personoplysninger, der udveksles eller stilles til rådighed mellem en dansk

og en udenlandsk myndighed i forbindelse med de kompetente myndighe-

ders forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning af straf-

felovsovertrædelser eller fuldbyrdelse af strafferetlige sanktioner.

Når det derimod gælder behandling af personoplysninger, der finder sted i

sager uden et grænseoverskridende element inden for det politimæssige og

strafferetlige område, er det efter regeringens opfattelse umiddelbart mere

159

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

tvivlsomt, om nærhedsprincippet er opfyldt. For det første kan det på nu-

værende tidspunkt ikke udelukkes, at en vedtagelse af det foreliggende

forslag vil betyde en harmonisering af (dele af) medlemsstaternes nationa-

le straffeprocessuelle regler. For det andet finder regeringen, at det endnu

er for tidligt at drage konklusioner i forhold til den praktiske værdi af

rammeafgørelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at der endnu ikke er fo-

retaget en omfattende evaluering af rammeafgørelsen. Der kan i øvrigt pe-

ges på, at det – ifølge Kommissionens rapport om implementeringen af

rammeafgørelsen (KOM (2012) 12 endelig) – alene er Italien, Nederlande-

ne og Tjekkiet, som har oplyst, at forskellige databehandlingsregler for sa-

ger med og uden et grænseoverskridende element medfører vanskeligheder

for myndighederne. På den baggrund er det efter regeringens opfattelse

umiddelbart vanskeligt at se behovet for at udvide forslagets anvendelses-

område til også at omfatte behandlinger af personoplysninger uden et

grænseoverskridende element.

Som det fremgår ovenfor, har Kommissionen anført, at der er en række

praktiske udfordringer i forbindelse med håndhævelsen af lovgivningen

om databeskyttelse. Regeringen vil i øvrigt i lyset af de indkomne hørings-

svar være opmærksom på, hvorvidt sådanne vanskeligheder også ses at fo-

religge i forbindelse med de relevante danske myndigheders opgavevare-

tagelse.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

8. Generel dansk holdning

Fra dansk side er man på nuværende tidspunkt umiddelbart positivt indstil-

let over for de dele af forslaget, der regulerer behandling af personoplys-

ninger, hvori der indgår et grænseoverskridende element.

Fra dansk side er man dog foreløbig skeptisk indstillet over for de dele af

forslaget, der regulerer behandling af personoplysninger, hvori der ikke

indgår et grænseoverskridende element. For det første kan det på nuvæ-

rende tidspunkt ikke udelukkes, at en vedtagelse af det foreliggende for-

slag vil betyde en harmonisering af (dele af) medlemsstaternes nationale

straffeprocessuelle regler, som der ikke forekommer at være et behov for.

For det andet finder regeringen, at det endnu er for tidligt at drage konklu-

160

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

sioner i forhold til den praktiske værdi af rammeafgørelsen. Det bemærkes

i den forbindelse, at der endnu ikke er foretaget en omfattende evaluering

af rammeafgørelsen. Der kan i øvrigt peges på, at det – ifølge Kommissio-

nens rapport om implementeringen af rammeafgørelsen (KOM (2012) 12

endelig) – alene er Italien, Nederlandene og Tjekkiet, som har oplyst, at

forskellige databehandlingsregler for sager med og uden et grænseover-

skridende element medfører vanskeligheder for myndighederne. På den

baggrund er det efter regeringens opfattelse umiddelbart vanskeligt at se

behovet for at udvide forslagets anvendelsesområde til også at omfatte be-

handlinger af personoplysninger uden et grænseoverskridende element.

Regeringen finder således, at det ville have været mere naturligt, hvis

Kommissionen havde afventet udfaldet af denne evaluering af rammeafgø-

relsen, før den fremsatte forslag til en ny retsakt.

Det er endvidere Justitsministeriets umiddelbare vurdering, at forslagets

betingelser for videregivelse af personoplysninger til tredjelande kan få en

ikke ubetydelig indflydelse på samarbejdet med disse lande inden for det

strafferetlige område. Det bemærkes bl.a., at en positiv afgørelse om til-

strækkeligt databeskyttelsesniveau fra Kommissionen synes at forudsætte,

at det pågældende tredjeland eller den internationale organisation har ved-

taget regler om beskyttelsen af personoplysninger, der i vidt omfang svarer

til reglerne i direktivforslaget. Det bemærkes endvidere, at forslaget ikke

synes at tage hensyn til medlemsstaternes eksisterende forpligtelser i de bi-

laterale aftaler, som den enkelte medlemsstat har indgået med tredjelande

om gensidig retshjælp på det strafferetlige område, jf. pkt. 2.10 ovenfor.

Under alle omstændigheder er det efter regeringens opfattelse afgørende,

at de nye databeskyttelsesregler skaber den rette balance mellem hensynet

til databeskyttelsen og hensynet til, at de kompetente myndigheder kan va-

retage deres opgaver effektivt og smidigt.

Endvidere vil en stillingtagen bero på en vurdering af, om forslaget skaber

den rette balance mellem merværdi og omkostninger, herunder i form af

administrative konsekvenser.

Fra dansk side vil man bl.a. arbejde for, at omkostningerne ved en eventuel

gennemførelse af forslaget reduceres i forhold til Kommissionens forslag.

Det bemærkes i øvrigt, at det præcise indhold og rækkevidden af en række

af direktivforslagets bestemmelser giver anledning til betydelig tvivl, som

Justitsministeriet vil søge afklaret under de kommende forhandlinger. Der

161

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

vil derfor være behov for på et senere tidspunkt i forhandlingerne at fore-

tage en nøjere vurdering af forslagets indhold. En nærmere stillingtagen til

forslaget må afvente denne vurdering samt en vurdering af de statsfinan-

sielle og administrative konsekvenser.

9. Europa-Parlamentet

Forslaget til direktiv behandles efter den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet. Forhandlingerne i parlamentet er endnu ikke påbegyndt, lige-

som parlamentet endnu ikke er kommet med en udtalelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Europaudvalget, men udvalget

har den 16. juli 2012 fået oversendt et grund- og nærhedsnotat om forsla-

get.

162

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 12: EU’s Narkotikastrategi 2013-2020

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 6.-7. december 2012 forventes formandskabet at fore-

lægge EU’s Narkotikastrategi for perioden 2013-2020 for Rådet til vedta-

gelse med henblik på godkendelse i Det Europæiske Råd den 13.-14. de-

cember 2012. Strategien afløser EU’s narkotikastrategi for perioden 2005-

2012. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og den

har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra

dansk side er man generelt positivt indstillet over for strategien, som man

forventes at kunne tilslutte sig.

1. Baggrund

Det Europæiske Råd godkendte i december 2004 EU’s narkotikastrategi

for perioden 2005-2012. Strategien er siden udmøntet i to fire-årige hand-

lingsplaner, hvoraf den sidste handlingsplan udløber ved udgangen af

2012.

I Stockholm-programmet er det fastsat, at narkotikastrategien for 2005-

2012 skal afløses af en ny strategi for perioden 2013-2020.

Under det danske formandskab blev der på rådsmødet (retlige og indre an-

liggender) den 6.-7. juni 2012 vedtaget rådskonklusioner om den nye nar-

kotikastrategi. Det fremgår af rådskonklusionerne, at strategien skal udgø-

re de politiske rammer på narkotikaområdet for 2013-2020 og fastlægge

den strategiske udvikling af EU's narkotikapolitik på længere sigt.

Strategien for perioden 2013-2020 er blevet forhandlet i Den Horisontale

Narkotikagruppe (HDG), som varetager koordineringen af EU's internatio-

nale aktiviteter på narkotikaområdet.

Rådet (retlige og indre anliggender) forventes på sit møde den 6.-7. de-

cember 2012 at skulle vedtage et udkast til EU’s narkotikastrategi for peri-

163

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

oden 2013-2020 med henblik på Det Europæiske Råds godkendelse den

13.-14. december 2012.

2. Indhold

Den nye strategi fastsætter en række nærmere definerede mål og fokuserer

på fem tematiske områder: koordinering, reduktion af efterspørgslen, re-

duktion af udbuddet, internationalt samarbejde samt forskning, informati-

on og evaluering.

I forhold til efterspørgselsreduktion omfatter strategien både almen og

målrettet forebyggelse, tidlig indgriben, behandling, pleje, risiko- og ska-

desreduktion, revalidering, social reintegration, initiativer i fængselsmiljø-

er og tiltag til at sikre og forbedre kvalitet og standarder.

I forhold til udbudsreducerende aktiviteter fokuserer strategien på samar-

bejde mellem retshåndhævelsesmyndighederne, herunder gennem informa-

tionsudveksling og fælles operationer og efterforskninger, og på koordine-

ring af retshåndhævelsesinitiativer, herunder med hensyn til regionale pro-

jekter og bekæmpelse af ulovlig narkotika, der indføres i EU.

Strategien forholder sig i øvrigt til håndtering af nye eller aktuelle sund-

heds- og sikkerhedstrusler mod EU's borgere, navnlig

Blandingsbrug, herunder kombination af ulovlig narkotika og alko-

hol.

Den hurtige udbredelse af nye psykoaktive stoffer.

Sikring af adgang til og tackling af misbrug af ordinerede, kontrol-

lerede lægemidler.

Dynamikken på narkotikamarkederne, herunder brug af internettet

til at fremme distribution af ulovlig narkotika.

Ulovlig anvendelse af prækursorer til fremstilling af narkotika

Kvaliteten af efterspørgselsreducerende tjenester.

Den store forekomst af blodbårne sygdomme, navnlig HCV, blandt

injektionsbrugere og de potentielle risici for udbrud af hiv-

epidemier og andre blodbårne infektioner, der er forbundet med in-

jektionsbrug.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

164

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv. med høringsfrist den 19. oktober 2012:

Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Præsi-

denterne for byretterne, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Advokatrådet,

Brugerforeningen, Center for Rusmiddelforskning, Centerlederforeningen,

Danske Advokater, Danske Regioner, Dansk Selskab for Addiktiv Medi-

cin, Dansk Socialrådgiverforening, Den Danske Dommerforening, Em-

bedslægeforeningen, Foreningen af Kommunalt Ansatte Læger, Forenin-

gen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Socialchefer, Foreningen Fixe-

rum, Gadejuristen, KL, Københavns Kommune, Landforeningen af For-

svarsadvokater, Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebe-

handlingstilbud, Landsforeningen af Væresteder (LVS), Landsforeningen

for Human Narkobehandling, Landsforeningen for Socialpædagoger

(LFS), Landsforeningen KRIM, Lægeforeningen, Odense Kommune,

Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rådet for Socialt Udsatte,

Sammenslutningen af boformer for hjemløse i Danmark (SBH) og Social-

pædagogernes Landsforbund.

Dansk Selskab for Addiktiv Medicin har bl.a. anført, at man i højere grad

kunne have inddraget den historiske viden, som faktisk foreligger om kon-

trol af hashbrug og misbrug, og at det ville være hensigtsmæssigt, hvis det

af strategien fremgik, at man i international sammenhæng ville arbejde for,

at hash i narkotikakonventionerne ikke fortsat var ligestillet med kokain og

heroin.

Gadejuristen har bl.a. anført, at Danmarks internationale narkotikapolitik

bør have som hovedformål at arbejde for at fremme sundhed og skadesre-

duktion samt beskyttelsen af menneskerettigheder i den globale, nationale

og lokale narkotikaindsats. I særdeleshed bør særligt udsatte stofafhængige

menneskers rettigheder og sundhed stå højest på dagsordenen.

Gadejuristen har endvidere anført, at Danmark bør arbejde for en styrkelse

af strategien i forhold til øget inddragelse af civilsamfundet, styrkelse af

165

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

skadesreduktion og styrkelse af evaluering af udbudsreducerende aktivite-

ter og sikre, at EU’s ressourcer på justitsområdet og på relaterede områder

anvendes i overensstemmelse med strategiens tilgang.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

8. Foreløbig dansk holdning

Fra dansk side er man generelt positivt indstillet over for strategien, som

man forventer at kunne tilslutte sig.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet i Specialudvalget for politimæssigt og retligt sam-

arbejde den 19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

166

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 13: Formandskabets orientering om status for for-

handlingerne om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention (EMRK)

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Sagen er på dagsordenen for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 med

henblik på formandskabets orientering om dels status for EU’s forhand-

linger med Europarådets medlemsstater om EU’s tiltrædelse af EMRK,

dels status for drøftelserne i EU om de såkaldte interne regler, som er af

betydning for tiltrædelsen, og som skal være på plads inden undertegnel-

sen af tiltrædelsestraktaten. Det følger af Lissabon-Traktaten, at EU skal

tiltræde EMRK. Kommissionen fik på den baggrund i juni måned 2010

mandat til at forhandle på vegne af EU. Forhandlingerne med Europarå-

dets medlemsstater om vilkårene for tiltrædelsen blev indledt i juli måned

2010 og afsluttedes i juni 2011 med et udkast til tiltrædelsestraktat. Side-

løbende med forhandlingerne om tiltrædelsestraktaten arbejdes der på at

udarbejde de førnævnte EU-interne regler. Sagen forventes ikke at have

lovgivningsmæssige konsekvenser. Når spørgsmålet om de økonomiske

konsekvenser af tiltrædelsen er afklaret, vil de statsfinansielle konsekven-

ser blive analyseret nærmere. Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til

nærhedsprincippet. Fra dansk side er man positivt indstillet over for til sin

tid at ratificere tiltrædelsestraktaten.

1. Baggrund

Med Lissabon-Traktaten besluttede EU’s medlemsstater, at EU skulle til-

træde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Tiltrædelsen af EMRK er

dermed en del af implementeringen af Lissabon-Traktaten. Med tiltrædel-

sen vil Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i modsætning til i dag

kunne behandle klager over EU som sådan. Tiltrædelsen af EMRK ændrer

imidlertid ikke Unionens beføjelser som fastsat i EU-Traktaten og EUF-

Traktaten. Alle Europarådets 47 medlemsstater, herunder de medlemssta-

ter, der ikke er medlem af EU, bl.a. Rusland og Tyrkiet, skal ratificere til-

trædelsestraktaten, før EU kan tiltræde EMRK.

Endvidere er der knyttet en protokol til Lissabon-Traktaten vedrørende

EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Efter protokollens artikel 1 skal traktaten

167

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

om EU’s tiltrædelse af EMRK afspejle nødvendigheden af at bevare Unio-

nens og EU-rettens særlige karakteristika, navnlig for så vidt angår:

a) de nærmere bestemmelser for Unionens eventuelle deltagelse i EMRK’s

kontrolinstanser og

b) de mekanismer, der er nødvendige for at sikre, at sager indbragt af ikke-

medlemsstater samt individuelle klager henføres korrekt til medlemssta-

terne og/eller Unionen afhængigt af det enkelte tilfælde.

Efter protokollens artikel 2 skal en sådan traktat sikre, at tiltrædelsen hver-

ken berører Unionens kompetencer eller institutionernes beføjelser. Den

skal sikre, at intet heri berører medlemsstaternes situation i forhold til

EMRK, navnlig i forhold til protokollerne hertil, foranstaltninger truffet af

medlemsstaterne, der fraviger EMRK i overensstemmelse med dennes ar-

tikel 15, og forbehold med hensyn til EMRK, som medlemsstater har taget

i overensstemmelse med dennes artikel 57.

Videre følger det af protokollens artikel 3, at aftalen om EU’s tiltrædelse

af EMRK ikke berører EUF-Traktatens artikel 344 (hvorefter medlemssta-

terne forpligter sig til ikke at søge tvister vedrørende fortolkningen eller

anvendelsen af EU-Traktaten og EUF-Traktaten afgjort på anden måde

end fastsat i EUF-Traktaten).

Kommissionen fik på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 4. juni

2010 mandat til på vegne af EU at føre forhandlingerne med Europarådets

medlemsstater

om vilkårene for EU’s tiltrædelse af EMRK. Forhandlin-

gerne indledtes i juli måned 2010 og blev gennemført i Strasbourg mellem

Kommissionen og 14 medlemmer af en arbejdsgruppe nedsat af Europarå-

dets Styringskomité vedrørende menneskerettigheder (CDDH). Danmark

var ikke medlem af arbejdsgruppen.

Kommissionen gennemførte de nævnte forhandlinger på baggrund af sit

mandat og i samråd med Rådets arbejdsgruppe om grundlæggende rettig-

heder mv. (FREMP). Sideløbende med forhandlingerne om tiltrædelses-

traktaten arbejdes der desuden på at udarbejde EU-interne regler af betyd-

ning for tiltrædelsen, som skal være på plads inden undertegnelsen af til-

trædelsestraktaten.

Forhandlingerne mellem Europarådets

medlemsstater

og Kommissionen

afsluttedes i juni 2011 med et udkast til tiltrædelsestraktat, hvori der sam-

168

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

tidig foretages de nødvendige konsekvensændringer i EMRK. To EU-

lande kunne dog ikke acceptere udkastet til tiltrædelsesaftalen.

Under det danske formandskab blev der på rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 26.-27. april 2012 opnået enighed om et forhandlings-

kompromisforslag vedrørende udkastet til tiltrædelsestraktaten. Dette for-

handlingskompromis har dannet grundlag for genoptagelse af forhandlin-

gerne i Strasbourg. Indtil nu har der været afholdt 3 møder mellem på den

ene side Kommissionen på vegne af EU og på den anden side de 47 med-

lemsstater af Europarådet.

2. Indhold

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 8, træffer Rådet afgørelse med en-

stemmighed om Unionens tiltrædelse.

Der er blevet udarbejdet et udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK.

En forklarende rapport er tilknyttet traktatteksten. Traktatudkastet og den

tilhørende rapport er fortsat genstand for forhandlinger mellem EU og Eu-

roparådets

medlemsstater.

Det foreliggende udkast til traktat for EU’s tiltrædelse af EMRK, herunder

det foreliggende

forhandlingskompromis,

indeholder bl.a. følgende hoved-

elementer:

2.1. Adgang for EU til at indtræde som medindstævnt i klagesager

mod medlemsstaterne, når sagerne berører EU-lovgivningen, og vice

versa

Forslaget til tiltrædelsestraktaten lægger op til, at EU i visse tilfælde skal

kunne indtræde som medindstævnt i en klagesag anlagt mod en medlems-

stat, ligesom en medlemsstat i visse tilfælde skal kunne indtræde i en kla-

gesag anlagt mod EU. Den medindstævnte er herefter part i sagen og kan

afgive indlæg.

EU kan indtræde som medindstævnt i en sag anlagt mod en medlemsstat i

tilfælde, hvor den handling eller undladelse, som klagesagen vedrører, ikke

kunne have været undgået, uden at den indklagede medlemsstat derved

ville have tilsidesat en forpligtelse i henhold til EU-lovgivningen.

169

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

En medlemsstat vil have mulighed for at indtræde som medindstævnt i en

klagesag anlagt imod EU, hvis sagen vedrører en handling eller undladel-

se, som ikke kunne have været undgået, uden at EU derved ville have til-

sidesat en forpligtelse i henhold til EU-ret på traktatniveau, som alene kan

ændres ved aftale mellem EU-medlemsstaterne.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kan i disse sager beslutte, at

parterne holdes fælles ansvarlige for en eventuel krænkelse af konventio-

nen.

2.2. Forudgående inddragelse af EU-Domstolen

Inden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol afgør en klagesag,

hvori EU er indtrådt som medindstævnt, skal EU-Domstolen have mulig-

hed for at træffe afgørelse om den omhandlede EU-lovgivnings overens-

stemmelse med de grundlæggende rettigheder, såfremt en sådan afgørelse

ikke allerede måtte være truffet.

For at undgå unødige forsinkelser af klagesagen ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol skal EU-Domstolen i disse sager træffe afgø-

relse efter en hasteprocedure.

2.3. EU’s deltagelse i konventionsorganerne

EU får en dommer ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, og

EU kan deltage med stemmeret i møderne i Europarådets Ministerkomité,

når komitéen udøver sine funktioner i forhold til

EMRK.

Udkastet til til-

trædelsestraktat indeholder dog særlige regler om begrænsninger i adgan-

gen for EU og EU-medlemsstaterne til at kunne vedtage afgørelser og lig-

nende i Ministerkomitéen i de klagesager, hvor EU og EU-

medlemsstaterne er indstævnte.

En delegation fra Europa-Parlamentet kan deltage med stemmeret i mø-

derne i Europarådets Parlamentariske Forsamling, når forsamlingen udøver

sine funktioner i forhold til valg af dommere.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

170

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen forventes ikke at medføre ændringer af gældende dansk ret, men

EU’s tiltrædelse af EMRK vil til sin tid skulle ratificeres af Danmark.

Spørgsmålet om de økonomiske konsekvenser af EU’s tiltrædelse er fort-

sat uafklaret. Det fremgår dog af forslaget, at EU – ligesom Europarådets

medlemsstater – vil skulle bidrage økonomisk til udgifterne til Den Euro-

pæiske Menneskerettighedsdomstol, og EU’s tiltrædelse vil således være

forbundet med visse omkostninger. Når de økonomiske konsekvenser af

EU’s tiltrædelse er afklaret, vil de statsfinansielle konsekvenser blive ana-

lyseret nærmere.

5. Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

6. Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

7. Andre landes kendte holdninger

Det følger af Lissabon-Traktaten, som alle medlemsstater har ratificeret, at

EU skal tiltræde EMRK, jf. EU-Traktatens artikel 6, stk. 2. Den generelle

forventning er på den baggrund, at alle medlemsstater vil være positivt

indstillede over for til sin tid at ratificere traktaten om EU’s tiltrædelse af

EMRK, når der foreligger en tiltrædelsestraktat, der er acceptabel for alle

medlemsstater.

To EU-lande meddelte imidlertid i efteråret 2011, at de ikke kunne accep-

tere udkastet til tiltrædelsesaftalen i sin nuværende udformning, ligesom de

foreslog en række ændringer.

Under det danske formandskab blev der på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 26.-27. april 2012 opnået

enighed om et forhandlingskompromisforslag vedrørende udkastet til til-

trædelsestraktaten. Dette forhandlingskompromis har dannet grundlag for

genoptagelse af forhandlingerne i Strasbourg. Indtil nu har der været af-

holdt 3 møder mellem på den ene side Kommissionen på vegne af EU og

på den anden side de 47 medlemsstater af Europarådet.

171

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Foreløbig generel dansk holdning

Den danske regering er positivt indstillet over for til sin tid at ratificere

traktaten om EU’s tiltrædelse af EMRK.

Europa-Parlamentet

Efter EUF-Traktatens artikel 218, stk. 6, kræver en rådsafgørelse om Uni-

onens tiltrædelse af EMRK Europa-Parlamentets godkendelse.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæs-

sigt og retligt samarbejde den

19. november 2012.

Sagen har endvidere

været drøftet på et møde i Juridisk Specialudvalg den

28. marts 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den

28. maj 2010 forud for vedtagelsen af Kommissionens mandat til på vegne

af EU at føre forhandlingerne om EU’s tiltrædelse af EMRK med Europa-

rådets

medlemsstater.

Sagen blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 26.-27. april 2012.

172

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 14: Rapport om status for arbejdet med fremme af

e-Justice

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 6.-7. december 2012 forventes det, at Rådet vil få fore-

lagt en rapport fra e-Law arbejdsgruppen (e-Justice) om status for arbej-

det med fremme af e-Justice (anvendelse af informations- og kommunika-

tionsteknologi på det retlige område). Sagen har ikke i sig selv lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprincippet ses

ikke at have betydning for sagen. Der ses ikke at foreligge offentlige til-

kendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdning til sagen. Fra dansk

side forventer man at kunne tage rapporten om status for arbejdet til efter-

retning.

Baggrund

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev det

besluttet at nedsætte en rådsarbejdsgruppe (e-Law arbejdsgruppen (e-

Justice)), der skulle arbejde med at fremme ”e-Justice”, hvorved forstås

anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi på det retlige

område.

Kommissionen afgav i 2008 en meddelelse om udformning af en global

strategi for e-Justice, som på et bredere plan forholder sig til eksisterende

og planlagte fællesskabsinstrumenter som f.eks. strafferegistre og en elek-

tronisk betalingspåkravsprocedure.

På baggrund heraf udarbejdede e-Justice arbejdsgruppen en flerårig hand-

lingsplan for 2009-2013 for det videre arbejde med e-Justice, der blev ved-

taget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 27.-28. november

2008.

Det Europæiske Råd udtalte på mødet den 19.-20. juni 2008 sin støtte til

arbejdet med e-Justice.

173

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

I forbindelse med det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender)

den 15.-16. juli 2010 blev e-Justice Portalen lanceret.

Rådet vedtog på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24.-25. fe-

bruar 2011 rådskonklusioner om integration af hjemmesiden for Det euro-

pæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område (EJN) i e-

Justice Portalen.

Herudover er e-Justice arbejdet blevet drøftet på en række rådsmøder. Rå-

det har således bl.a. fået forelagt halvårlige rapporter fra e-Justice arbejds-

gruppen om status for arbejdet med at fremme e-Justice.

Rådet har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni

2012 fået forelagt en rapport om status for arbejdet med fremme af e-

Justice. Rådet opfordrede e-Justice arbejdsgruppen til at forelægge en ny

rapport om status for arbejdet med fremme af e-Justice ved udgangen af 2.

halvår 2012.

Lissabon-traktaten

Udviklingen af e-Justice har hidtil haft karakter af et mere praktisk samar-

bejde, der har fundet sted på uformelt grundlag. Kommissionen har imid-

lertid oplyst, at man i begyndelsen af 2013 forventer at præsentere et for-

slag til et bindende retsgrundlag for e-Justice samarbejdet.

Hvis der etableres et sådant bindende retsgrundlag for samarbejdet, må det

forventes, at fremtidige retsakter på området vil blive fremsat med hjem-

mel i bl.a. tredje del, afsnit V, i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF). Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet

til Lissabon-traktaten, vil dermed finde anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 i protokollen er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget

i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendel-

se i Danmark (”retsforbeholdet”).

Indhold

174

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Rapporten fra e-Justice arbejdsgruppen om status for arbejdet med fremme

af e-Justice indeholder en gennemgang af de fremskridt, som er opnået i

anden halvdel af 2012. Det drejer sig bl.a. om følgende fremskridt:

2.1. E-Justice Portalen

E-Justice Portalen er en fælles indgang til EU-lovgivningen og den natio-

nale lovgivning. Portalen giver adgang til retsinformation, retslige og ad-

ministrative myndigheders hjemmesider, registre, databaser og andre til-

gængelige tjenester med henblik på at lette borgernes og de professionelle

brugeres daglige arbejdsopgaver inden for det europæiske retlige område.

Den 23. oktober 2012 blev version 3 af e-Justice Portalen lanceret, der

bl.a. indeholder nye faktaark om den europæiske betalingskravsprocedure

og et nyt system til at opdatere indholdet på portalen med. Derudover in-

deholder den nye version de tekniske forudsætninger for en integration af

indholdet fra EJN hjemmesiden i e-Justice Portalen.

E-Justice arbejdsgruppen har endvidere arbejdet med at introducere nyt

indhold på portalen, bl.a. sider med oplysninger om forurettedes og sigte-

des rettigheder i straffesager, juridisk uddannelse og tilgængelige video-

konferencefaciliteter i de enkelte medlemsstater.

For at synliggøre portalen har arbejdsgruppen udarbejdet en strategi til en

informationskampagne for e-Justice Portalen, der skal igangsættes, når det

opdaterede indhold på portalen lanceres.

2.2. ECLI

(European

Case-Law Identifier)

E-Justice arbejdsgruppen arbejder med etablering af et fælles identifikati-

onssystem og mulighederne for indførelse af fælles standarder for oplys-

ninger (metadata) om national retspraksis. Det er frivilligt, om medlems-

staterne vil implementere identifikationssystemet mv. Kommissionen har

nedsat en særlig ECLI-ekspertarbejdsgruppe, som bl.a. forholder sig til de

praktiske spørgsmål, som måtte opstå i forbindelse med, at medlemsstater-

ne anvender det fælles identifikationssystem (ECLI).

2.3. Videokonferencer og fjerntolkning

En vejledning om videokonferencer i grænseoverskridende retssager er

ved at blive udarbejdet med de nødvendige ændringer i forhold til fjern-

175

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

tolkning i forbindelse med retssager. En ny opdateret vejledning om brug

af videokonferencer i grænseoverskridende retssager forventes snart at væ-

re færdig.

2.4. Integration af EJN hjemmesiden i e-Justice Portalen

Arbejdet med at integrere EJN hjemmesiden i e-Justice Portalen foregår i

samarbejde mellem Kommissionen og EJN kontaktpunkterne. Integratio-

nen er planlagt til at finde sted i december 2012 eller januar 2013.

2.5. Integration af databasen over kompetente domstole fra Det Civil-

retlige Atlas i e-Justice Portalen

Arbejdsgruppen har i oktober 2012 godkendt den løsning, der blev fundet

på det 23. ekspertmøde i Bruxelles i maj 2012 om domstolsdatabasen.

Kommissionen vil implementere arbejdet i lyset af de besluttede retnings-

linjer.

2.6. ”Find en advokat/notar”-projektet

”Find en advokat eller notar”-projektet er en prioriteret opgave for ar-

bejdsgruppen. Formålet er at give borgerne en brugerflade på e-Justice

Portalen, der giver mulighed for at lave en enkelt søgning i hele Europa ef-

ter advokater eller notarer. Det forventes, at en sådan funktion vil være

klar i første halvdel af 2013.

2.7. Screening af EU-lovgivning mv. ud fra perspektivet for e-Justice

Rådssekretariatet har gennemført den første screeningøvelse af EU-

lovgivningen på det strafferetlige område med henblik på at identificere de

retsakter, hvor der er brug for it-værktøjer, og hvor det kunne være rele-

vant at anvende e-Justice Portalen som den primære kanal til at publicere

informationer om den praktiske implementering af EU-lovgivningen. Ar-

bejdsgruppen har på den baggrund besluttet, at der i fremtiden skal foreta-

ges sådanne screeninger regelmæssigt, så det bliver muligt at screene lov-

givningen, mens denne stadigvæk er under forberedelse. Der er endvidere

behov for, at samarbejdet mellem de relevante aktører forbedres. En scree-

ning af ny lovgivning på det civilretlige område vil blive præsenteret for

arbejdsgruppen på et kommende møde.

176

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

2.8. Rapportens konklusioner

På baggrund af rapporten anmodes Rådet bl.a. om



at tage statusorienteringen til efterretning,

at bekræfte arbejdsgruppens forslag til en revideret køreplan for e-

Justice,

at bekræfte arbejdsgruppens konklusioner til en integration af dom-

stolsdatabasen,

at bekræfte arbejdsgruppens note om screening af lovgivningsfor-

slag på det strafferetlige område, og

at opfordre arbejdsgruppen til at forelægge en ny halvårsrapport

ved udgangen af 1. halvår af 2013.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Høring

Der er ikke foretaget høring vedrørende sagen.

Nærhedsprincippet

Sagen rejser ikke spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man positiv over arbejdet med at fremme og koordinere

anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i sager med ak-

tører fra flere medlemsstater. Det må dog i givet fald ske inden for betryg-

gende rammer, herunder i overensstemmelse med kravene om databeskyt-

177

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

telse. Disse rammer vil selvsagt kunne være forskellige fra område til om-

råde. Udgangspunktet bør være decentrale løsninger, der hviler på frivil-

lighed, hvor den enkelte medlemsstat selv kan vurdere, hvordan og i hvil-

ket omfang medlemsstaten kan og ønsker at deltage.

Europa-Parlamentet

Sagen har ikke været forelagt Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den 19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

178

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 15: SIS II

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. Kommissionen forventes på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 at ori-

entere om status for SIS II-projektet. Nærhedsprincippet har ikke betyd-

ning for sagen. Sagen om status for SIS II har i sig selv hverken lovgiv-

ningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Fra dansk side forventer

man at kunne tage Kommissionens statusorientering til efterretning.

Baggrund

På grundlag af drøftelserne på det uformelle rådsmøde

(retlige og indre

anliggender)

i Prag den 15.-16. januar 2009 vedtog Rådet på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) den 26.-27. februar 2009 en række

rådskonklusioner om, hvordan man fremover kan sikre den nødvendige

fremdrift i SIS II-projektet. På rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 4.-5. juni 2009 blev det besluttet at fortsætte arbejdet med udviklingen

af SIS II. Rådet fastholdt dog muligheden for i stedet for SIS II at udvikle

et mindre avanceret system (SIS 1+RE), hvis en række nærmere bestemte

tekniske milepæle for udviklingen af SIS II ikke nås.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 23. april 2010 forelå det

endelige resultat af den første milepælstest. Der blev på den baggrund op-

nået enighed om nogle rådskonklusioner, der indebærer, at udviklingen af

SIS II skal fortsætte på grundlag af det nuværende SIS II-projekt.

På rådsmødet den 7.-8. oktober 2010 blev der vedtaget rådskonklusioner

om, at Rådet noterede sig Kommissionens samlede overordnede tidsplan

og samlede budgetoverslag.

Det fremgår af den fremlagte tidsplan, at der frem til midten af 2012 skal

foretages tests af både det centrale og de nationale systemer. Testen af det

centrale system afsluttedes med den såkaldte anden milepælstest, som blev

udført i perioden 2.-7. maj 2012 med et tilfredsstillende resultat. Det næste

179

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

skridt i forløbet er gennemførelsen af en samlet test af medlemslandenes

nationale SIS II-løsninger og SIS II-systemets ydeevne (Comprehensive

Test). Testen blev påbegyndt den 19. juni 2012.

De foreløbige tests har

vist, at enkelte medlemslande, herunder Danmark, er nødt til at foretage

yderligere nationale testkørsler. Finland har informeret Kommissionen

om, at Finlands nationale system ikke vil være klar før februar 2013.

Der skal herudover foretages en test (SIRENE Functional Test) af med-

lemsstaternes SIRENE-systemer (det særlige mail-kommunikationssystem,

der bruges til udveksling af supplerende oplysninger i tilknytning til efter-

lysninger i SIS) samt en såkaldt migrationstest. SIRENE Functional testen

påbegyndes den 8. oktober 2012 og forventes at fortsætte frem til den 30.

november 2012.

Forberedelserne til migrationstesten er i gang, og alle

lande forventes at være klar til at påbegynde tests fra den 22. november

2012.

Det er fortsat målsætningen, at SIS II skal være i drift i første kvartal af

2013.

Kommissionen vil således i den kommende tid aflægge et besøg hos

de finske myndigheder med henblik på at klarlægge, hvad der kan gøres

for at sikre, at den samlede tidsplan overholdes.

Det fremgår af Kommissionens budgetoverslag, at videreudviklingen af

systemet medfører yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro mere

end hidtil anslået. Disse merudgifter, som vil blive afholdt over EU-

budgettet, skyldes hovedsagligt kravet om udvidelse af systemets kapacitet

som følge af de nye medlemsstaters opkobling til systemet.

Kommissionen har senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

25.-26. oktober 2012

orienteret om status for projektet.

Lissabon-Traktaten

Udviklingen af SIS II vedrører både EU-samarbejdet på grundlag af TEF

afsnit IV om visum, asyl og indvandring mv. (tidligere søjle 1) og EU-

samarbejdet på grundlag af TEU afsnit VI om politi og strafferet (tidligere

søjle 3).

Med Lissabon-Traktatens ikrafttræden overførtes det mellemstatslige sam-

arbejde om politi og strafferet til det overstatslige samarbejde om retlige

og indre anliggender efter reglerne i TEF afsnit IV (tredje del, afsnit V, i

Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)).

180

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten,

finder dermed anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder

anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Retsakter på området for politisamarbejde og retligt samarbejde i straffe-

sager, der er vedtaget inden Lissabon-Traktatens ikrafttræden, er derimod

fortsat bindende for Danmark, ligesom de finder anvendelse i Danmark (på

mellemstatsligt grundlag). Det gælder bl.a. rådsafgørelse 2001/886/RIA af

6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II) og rådsafgørelse 2007/533/RIA af 12. juni

2007 om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-

informationssystemet (SIS II).

I det omfang Rådet træffer foranstaltning om et forslag om eller initiativ til

udbygning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEUF, tredje del,

afsnit V, træffer Danmark, i henhold til protokollens artikel 4, inden seks

måneder foranstaltning om, hvorvidt Danmark vil gennemføre denne for-

anstaltning i dansk lovgivning. En dansk beslutning herom vil skabe en

folkeretlig forpligtelse mellem Danmark og de øvrige medlemsstater (og

associerede Schengen-lande).

Indhold

Kommissionen har som nævnt fremlagt en samlet overordnet tidsplan og et

budgetoverslag, som Rådet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. oktober

2010 noterede sig ved vedtagelse af skriftlige konklusioner.

Kommissionen har endvidere fremlagt et uddybende skema over de om-

kostninger, der er forbundet med udviklingen af det centrale system.

Kommissionen forventes på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. december 2012 at orientere om status for projektet. Kommissionen

forventes i den forbindelse navnlig at ville orientere om status for den så-

kaldte ”Comprehensive Test” af medlemsstaternes nationale SIS II-

løsninger og SIS II-systemets ydeevne, som blev påbegyndt den 19. juni

181

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

2012.

De foreløbige tests har vist, at enkelte medlemslande, herunder

Danmark, er nødt til at foretage yderligere nationale testkørsler. Finland

har informeret Kommissionen om, at Finlands nationale system ikke vil

være klar til brug før februar 2013.

Kommission forventes på mødet at orientere om forløbet af disse yderlige-

re tests og betydningen af forsinkelserne i Finland i forhold til overholdel-

sen af den overordnede tidsplan.

Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Det bemærkes, at de yderligere omkostninger på ca. 13 millioner euro til

videreudvikling af systemet, der som nævnt vil blive afholdt over EU-

budgettet, muligvis vil ske i form af omprioriteringer. Kommissionen har

oplyst, at det således ikke forventes, at medlemsstaterne skal afholde mer-

udgifter.

Høring

Der er – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde, jf. pkt. 10 nedenfor – ikke foretaget høring vedrø-

rende sagen.

Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning.

182

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tage Kommissionens statusoriente-

ring til efterretning.

Europa-Parlamentet

Europa-Parlamentet har den 22. oktober 2009 afgivet beslutning om frem-

skridt i etableringen af SIS II.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

seneste været drøftet

i Specialudvalget for politimæssigt og ret-

ligt samarbejde den

19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering

forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

25.-26. oktober

2012.

183

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 16: Schengen Governance – situationen i Schengen-

området

Nyt notat.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet.

KOM-dokument foreligger ikke

Resumé

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet. På rådsmødet (retlige og indre

anliggender) den 6.-7. december 2012 forventes en drøftelse i Det Blande-

de Udvalg af situationen i Schengen-området med udgangspunkt i en rap-

port fra Kommissionen om Schengen-områdets funktion. Sagen har hver-

ken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Nærhedsprin-

cippet har ikke betydning for sagen. Regeringen støtter udviklingen og

styrkelsen af den politiske styring af Schengen-samarbejdet.

1. Baggrund

Kommissionen fremlagde den 16. september 2011 den såkaldte Schengen

Governance-pakke, som består af to forslag til retsakter og en meddelelse.

Det fremgår af meddelelsen, at Kommissionen hvert halve år vil udarbejde

en rapport over Schengen-samarbejdet, som skal danne grundlag for en re-

gelmæssig drøftelse i Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på at

styrke den politiske styring af Schengen-samarbejdet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8. marts 2012 fandt der en

første drøftelse sted af den politiske styring af Schengen-samarbejdet. Rå-

det vedtog på mødet konklusioner med henblik på at udvikle og styrke den

fremtidige politiske styring af Schengen-samarbejdet og opstille rammerne

for halvårlige strategiske drøftelser i Det Blandede Udvalg.

Det fremgår bl.a. af konklusionerne, at Rådet imødeser regelmæssige rap-

porter fra Kommissionen vedrørende Schengen-områdets funktion. Kom-

missionen forventes i sine rapporter bl.a. at give et overblik over generelle

tendenser, udviklinger og udfordringer i Schengen-samarbejdet.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 fandt en

drøftelse sted i Det Blandede Udvalg af den politiske styring af Schengen-

184

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

samarbejdet med udgangspunkt i Kommissionens første rapport om

Schengen-områdets funktion, der blev offentliggjort den 16. maj 2012.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 for-

ventes en tilsvarende drøftelse i Det Blandede Udvalg af situationen i

Schengen-området med udgangspunkt i Kommissionens anden rapport om

Schengen-områdets funktion. Kommissionens har endnu ikke offentlig-

gjort den anden rapport om Schengen-områdets funktion.

2. Indhold

Indholdet af Kommissionens anden rapport om Schengen-områdets funk-

tion kendes endnu ikke.

Rapporten forventes bl.a. at indeholde en beskrivelse af de aktuelle udfor-

dringer på Schengen-området, herunder i forhold til migrationsstrømme og

ulovlige indvandrere, samt en redegørelse for medlemsstaternes overhol-

delse og anvendelse af Schengen-reglerne.

3. Gældende dansk ret

Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Sagen har hverken lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Der er ikke – ud over den skriftlige høring af Specialudvalget for asyl- og

indvandringssamarbejdet, jf. pkt. 10 nedenfor – foretaget høring vedrøren-

de sagen.

6. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet har ikke betydning for sagen.

7. Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdning til sagen.

185

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

8. Foreløbig generel dansk holdning

Regeringen støtter udviklingen og styrkelsen af den politiske styring af

Schengen-samarbejdet og forholder sig derfor positivt over for Kommissi-

onens anden rapport om Schengen-områdets funktion.

9. Europa-Parlamentet

Sagen skal ikke forelægges Europa-Parlamentet.

10. Specialudvalget for asyl- og indvandringssamarbejdet

Sagen har været sendt i skriftlig høring i Specialudvalget for asyl- og ind-

vandringssamarbejdet med frist den 19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens anden rapport om Schengen-områdets funktion har ikke

tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

186

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Dagsordenspunkt 17: Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse

af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (Omarbejd-

ning) (Bruxelles I)*

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet.

KOM(2010) 748

Resumé

Forordningsforslaget er omfattet af retsforbeholdet, men hvis forslaget

vedtages, vil Danmark i kraft af en tidligere indgået parallelaftale mellem

Danmark og EU kunne meddele, at Danmark vil gennemføre indholdet af

forordningen, og i så fald vil forordningen på mellemfolkeligt grundlag

gælde mellem Danmark og de øvrige medlemsstater. Rådet vedtog på

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 en generel

indstilling til forslaget. Formandskabet har efterfølgende indledt uformelle

drøftelser med Europa-Parlamentet med henblik på at indgå en førstelæs-

ningsaftale med Europa-Parlamentet. Det forventes, at forslaget vil blive

vedtaget som et A-punkt på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

6.-7. december 2012. Forslaget til forordning om revision af Bruxelles I-

forordningen har til formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelse

af den praktiske anvendelse af forordningen har vist. Med forslaget lægges

bl.a. op til en afskaffelse af eksekvatur og en udvidelse af forordningens

anvendelsesområde til i visse tilfælde også at omfatte sagsøgte med bopæl

uden for EU. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincip-

pet. Da forslaget er omfattet af retsforbeholdet, vil vedtagelsen af forslaget

ikke umiddelbart have lovgivningsmæssige konsekvenser. Efter den oven-

for nævnte parallelaftale vil Danmark imidlertid kunne meddele, at man

ønsker at gennemføre forordningen i dansk ret. En sådan gennemførelse

vurderes at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget vurde-

res ikke at have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Storbritannien

og Irland har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og an-

vendelsen af forordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegi-

velser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk

side er man overordnet set positivt indstillet over for det reviderede for-

slag.

Baggrund

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om aner-

kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige

område (Bruxelles I-forordningen) trådte i kraft i marts 2002 og udgør

grundlaget for samarbejdet mellem retterne om civilretlige spørgsmål i

187

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Den Europæiske Union. Bruxelles I-forordningen fastlægger bl.a., hvilken

retsinstans der er den mest egnede til at løse en tvist på tværs af lande-

grænserne, og skal sikre, at retsafgørelser, der er afsagt i en anden med-

lemsstat, let kan anerkendes og fuldbyrdes.

Det følger af artikel 73 i Bruxelles I-forordningen, at Kommissionen skulle

forelægge Europa-Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Ud-

valg en rapport om anvendelsen af forordningen senest 5 år efter forord-

ningens ikrafttræden. Rapporten skulle om nødvendigt ledsages af forslag

med henblik på tilpasning af forordningen. Kommissionen har udarbejdet

en sådan rapport på grundlag af en undersøgelse af forordningens anven-

delse i praksis. På den baggrund er det Kommissionens vurdering, at den

frie bevægelighed for retsafgørelser bør fremmes yderligere. Det bør end-

videre gøres lettere at føre retssager over landegrænserne.

Ifølge det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og indre anliggender

(Stockholm-programmet), som medlemsstaterne vedtog i december 2009,

bør retsafgørelser på det civilretlige område fuldbyrdes umiddelbart og

uden andre mellemliggende foranstaltninger. Eksekvaturproceduren (dvs.

kravet om, at en dom, der er afsagt i én medlemsstat, først kan fuldbyrdes i

en anden medlemsstat, når den kompetente myndighed i sidstnævnte med-

lemsstat har bestemt det) bør derfor generelt afskaffes for retsafgørelser i

civil- og handelsretlige sager, hvor den stadig for ofte er nødvendig for at

opnå fuldbyrdelse af retsafgørelser fra en anden medlemsstat.

På den baggrund har Kommissionen fremsat et forslag til revision af Bru-

xelles I-forordningen (omarbejdning).

Forslaget til forordning, der er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 67,

stk. 4, og artikel 81, stk. 2, litra a), c) og e), behandles efter den almindeli-

ge beslutningsprocedure, hvilket indebærer, at Europa-Parlamentet og Rå-

det skal vedtage forslaget.

Forslaget blev præsenteret på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den

24.-25. februar 2011.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011

vedtog Rådet retningslinjer for de videre drøftelser om anerkendelse, eksi-

gibilitet (dvs. at dommen kan fuldbyrdes) og fuldbyrdelse.

På det uformelle rådsmøde (retlige og indre anliggender) i København den

26.-27. januar 2012 var der en drøftelse af spørgsmålet om, hvorvidt kom-

188

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

petencereglerne i forordningen bør udvides til at omfatte tredjelandssag-

søgte.

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012 vedtog

Rådet en generel indstilling til forordningsforslaget.

Der har herefter været forhandlinger mellem formandskabet og Europa-

Parlamentet med henblik på at indgå en førstelæsningsaftale. På et møde i

Coreper den 24. oktober 2012 blev der opnået enighed i Rådet om en så-

dan førstelæsningsaftale.

Det forventes, at forslaget vil blive vedtaget – i form af en førstelæsnings-

aftale med Europa-Parlamentet – som et A-punkt på rådsmødet (retlige og

indre anliggender) den 6.-7. december 2012.

Det danske retsforbehold

Forslaget er fremsat med hjemmel i Traktaten om Den Europæiske Unions

Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V. Forslaget er derfor omfattet af

Danmarks forbehold vedrørende retlige og indre anliggender. Protokollen

om Danmarks stilling, der er knyttet til Lissabon-Traktaten, finder på den

baggrund anvendelse.

Ifølge protokollens artikel 1 deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af

foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF, tredje del, afsnit V, og

ifølge artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedtaget i henhold til

TEUF, tredje del, afsnit V, bindende for Danmark, ligesom de ikke finder

anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

I kraft af en parallelaftale mellem Danmark og Fællesskabet er Danmark

imidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reglerne i Bruxelles I-

forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mellem Danmark

og de øvrige medlemsstater. Folketinget har i medfør af grundlovens § 19

givet samtykke

til indgåelse af parallelaftalen, og aftalen trådte i kraft den

1. juli 2007.

Det følger af parallelaftalens artikel 3, stk. 2 og 3, at hvis der foretages

ændringer i Bruxelles I-forordningen, skal Danmark inden 30 dage efter

Jf. lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.

189

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

vedtagelsen meddele Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre

indholdet af ændringerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt el-

ler kræver godkendelse i Folketinget. Hvis Danmark meddeler Kommissi-

onen, at Danmark ikke ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne,

følger det af parallelaftalens artikel 3, stk. 7, at aftalen skal betragtes som

opsagt, hvilket vil bevirke, at forordningens regelsæt ikke længere vil gæl-

de mellem Danmark og de øvrige medlemsstater.

Regeringen agter inden 30 dage efter vedtagelsen af forordningen at med-

dele Kommissionen, at man fra dansk side ønsker at gennemføre indholdet

af ændringerne i forordningen. Regeringen vil i den forbindelse tage stil-

ling til, om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godkendel-

se i Folketinget.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget til forordning indeholder i store træk en videreførelse af de eksi-

sterende regler i Bruxelles I-forordningen.

Forslaget har dog til formål at afhjælpe de mangler, som en undersøgelse

af den praktiske anvendelse af Bruxelles I-forordningen har peget på. For-

slaget søger således at fjerne de resterende hindringer for retsafgørelsers

frie bevægelighed i overensstemmelse med princippet om gensidig aner-

kendelse.

På den baggrund indeholder forslaget bl.a. bestemmelser om afskaffelse af

eksekvatur, udvidelse af forordningens kompetenceregler, værnetings-

aftaler, voldgift, litispendens (dvs. regler for behandling af retssager om

samme tvist anlagt ved flere retter) og indbyrdes sammenhængende krav

samt anerkendelse af foreløbige og sikrende retsmidler, som i hovedtræk

gennemgås nedenfor under punkt 2.2.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Eksekvatur

I medfør af den gældende Bruxelles I-forordnings artikel 38 kan en frem-

med retsafgørelse først fuldbyrdes, når den er blevet erklæret eksigibel i

den medlemsstat, hvor den ønskes fuldbyrdet. En dom, der er afsagt i én

190

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

medlemsstat, er således først eksigibel i en anden medlemsstat, når den

kompetente myndighed i sidstnævnte medlemsstat har bestemt det (den

såkaldte eksekvaturprocedure).

På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011

blev Rådet enige om at afskaffe eksekvaturproceduren for derved at søge

at opnå en egentlig fri bevægelighed for disse retsafgørelser. Det medfører,

at retsafgørelser afsagt i en medlemsstat fremover skal kunne fuldbyrdes i

de øvrige medlemsstater, uden at der kræves nogen særlig procedure.

Rådet blev samtidig enige om at bibeholde en række processuelle garantier

fra den gældende forordning, der skal sikre, at den sagsøgtes ret til en ret-

færdig rettergang og sagsøgtes ret til forsvar, der er sikret ved artikel 47 i

EU’s charter om grundlæggende rettigheder, beskyttes i tilstrækkeligt om-

fang.

Fuldbyrdelse kan således bl.a. afslås, hvis fuldbyrdelsen åbenbart vil stride

mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den medlemsstat, an-

modningen rettes til, eller hvis sagsøgte ikke er blevet behørigt informeret

om retssagen i domsstaten.

Forslaget indeholder endvidere en

bestemmelse, som tager højde for den

særlige situation, at fuldbyrdelsen af en dom påbegyndes i en anden med-

lemsstat mod en person, der ikke forud for fuldbyrdelsen er blevet gjort

bekendt med dommen.

2.2.2. Forordningens anvendelse i den internationale retsorden

Den gældende Bruxelles I-forordnings kompetenceregler finder (med visse

undtagelser) ikke anvendelse, når sagsøgte har bopæl uden for EU. I disse

tilfælde henviser forordningen til national ret (også kaldet ”residualkompe-

tencen”).

Kommissionen lagde i sit oprindelige forslag op til at udvide kompetence-

reglerne i Bruxelles I-forordningen til også at omfatte sagsøgte med bopæl

uden for EU (”tredjelandssagsøgte”). Efter Kommissionens forslag skal

Bruxelles I-forordningen udtømmende gøre op med, hvornår personer fra

tredjelande kan sagsøges i en medlemsstat. Kommissionens forslag er så-

ledes udtryk for en totalharmonisering af medlemsstaternes regler om,

hvornår personer fra tredjelande kan sagsøges i en medlemsstat.

191

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

I Rådets generelle indstilling til forslaget lægges der op til en løsning,

der

som udgangspunkt indebærer, at det ikke vil være Bruxelles I-

forordningens regler, som vil være afgørende for, om personer fra tredje-

lande kan sagsøges i en medlemsstat. Dette svarer til ordningen efter den

gældende forordning.

Som noget nyt gives

forbrugere og arbejdstagere

imidlertid

mulighed for at

sagsøge henholdsvis erhvervsdrivende og arbejdsgivere med bopæl uden

for EU i en medlemsstat i sager vedrørende forbrugeraftaler eller individu-

elle arbejdsaftaler. Formålet med denne udvidelse er – i overensstemmelse

med Kommissionens oprindelige forslag – at forbedre adgangen til retsvæ-

senet, retssikkerheden og beskyttelsen af unionsborgere til fordel for de

”svage parter” i de ovennævnte aftaleforhold.

Herudover foreslås der indført en såkaldt international litispendensregel

for visse sager, der er anlagt mellem de samme parter og har samme gen-

stand, og som både behandles ved en ret i en medlemsstat og en ret i et

tredjeland. I medfør af forslaget kan en ret i en medlemsstat således udsæt-

te sagen, hvis det forventes, at retten i tredjelandet vil afsige en retsafgø-

relse, der kan anerkendes og eventuelt fuldbyrdes i den pågældende med-

lemsstat, og hvis retten finder, at det er nødvendigt at udsætte sagen af

hensyn til en ordnet retspleje. Hvor der er tale om sager med indbyrdes

sammenhængende krav, er det endvidere en betingelse, at det er ønskeligt

at behandle og afgøre de sammenhængende krav sammen for at undgå ri-

sikoen for uforenelige retsafgørelser.

2.2.3. Værnetingsaftaler

Bruxelles I-forordningens kapitel II, afdeling 7, anerkender i dag som ud-

gangspunkt gyldigheden af værnetingsaftaler.

Forslaget lægger imidlertid op til at indføre en fortrinsret for den i værne-

tingsaftalen valgte ret til at træffe afgørelse om sin egen kompetence, uan-

set om sagen først er indbragt for denne ret. Alle andre retter skal udsætte

sagen, indtil den valgte ret har fastslået, at den har kompetence, eller – hvis

aftalen er ugyldig – erklæret sig inkompetent. På den måde svækkes inci-

tamentet til af taktiske grund at misbruge sagsanlæg med henblik på at un-

dergrave en gyldig værnetingsaftale.

Endvidere foreslås en harmoniseret lovvalgsregel om den materielle gyl-

dighed af værnetingsaftaler.

192

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

2.2.4. Forholdet mellem forordningsforslaget og voldgift

Voldgift er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af anvendelsesområdet

for Bruxelles I-forordningen. Søgsmål og retsafgørelser, hvor voldgift ud-

gør hovedspørgsmålet, er således undtaget fra forordningens anvendelses-

område. Ifølge EU-domstolens praksis falder spørgsmål vedrørende an-

vendeligheden af en voldgiftsaftale, herunder navnlig dens gyldighed, dog

ind under forordningens anvendelsesområde, hvis sagen i øvrigt er omfat-

tet af anvendelsesområdet for forordningen.

Kommissionens oprindelige forslag lægger ikke op til, at voldgift skal om-

fattes af forordningen, men indeholder en særlig regel om forholdet mel-

lem voldgift og retssager. Efter den foreslåede bestemmelse skal en dom-

stol således, når en tvist indbringes for den, og dens kompetence bestrides

på grund af en voldgiftsaftale, udsætte sagen, hvis tvisten allerede er ind-

bragt for en voldgiftsret eller en ret i den medlemsstat, hvor voldgiften i

givet fald skal finde sted.

I forslaget lægges op til at opretholde

status quo fra den gældende forord-

ning.

Samtidig foreslås det at indsætte en

ny præambelbetragtning, som

nærmere beskriver, hvordan undtagelsen af voldgift fra forordningens an-

vendelsesområde skal fortolkes.

2.2.5. Litispendens og foreløbige retsmidler

Det følger af litispendensreglen i den gældende Bruxelles I-forordning, at

hvis et krav, der har samme genstand og grundlag, fremsættes mellem de

samme parter for retter i forskellige medlemsstater, skal enhver anden ret

end den, ved hvilken sagen først er anlagt, udsætte sagen, indtil retten,

hvor sagen først blev anlagt, fastslår sin kompetence.

I medfør af forslaget giver en retsafgørelse uden videre adgang til at an-

vende ethvert sikrende retsmiddel, der findes i henhold til loven i fuldbyr-

delsesmedlemsstaten. Forslaget indfører således fri bevægelighed for de

foranstaltninger, der er truffet af den ret, der har kompetence med hensyn

til sagens realitet. Forslaget er derimod til hinder for fri bevægelighed for

foreløbige foranstaltninger, der træffes af en anden ret end den, der har

kompetence til at behandle sagens realitet.

2.2.6. Forbedring af adgangen til retlig prøvelse

193

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Forslaget indeholder herudover en række ændringer, der skal forbedre ad-

gangen til retlig prøvelse samt den praktiske funktion af kompetencereg-

lerne.

Endvidere foreslås det, at arbejdstagerne skal have adgang til at anlægge

sag mod flere sagsøgte (arbejdsgivere) inden for beskæftigelsesområdet ef-

ter Bruxelles I-forordningens regler. Det medfører, at flere arbejdsgivere

kan sagsøges ved retten i den retskreds, hvor en af arbejdsgiverne har bo-

pæl. Det er herudover en betingelse, at kravene er så snævert forbundne, at

det er ønskeligt at behandle og påkende dem samtidig for at undgå ufore-

nelige retsafgørelser i tilfælde af, at kravene blev påkendt hver for sig.

Forslaget indeholder desuden som noget nyt et krav om, at domstolen skal

sikre sig, at sagsøgte er informeret om retsvirkningerne af ikke at gøre ind-

sigelse mod rettens kompetence, når den pågældende møder i retten. Plig-

ten gælder alene, hvis sagsøgte er ”den svage part” i et forsikringsforhold,

et forbrugerforhold eller et ansættelsesforhold.

Herudover indeholder forslaget en række regler af mere teknisk og proce-

duremæssig karakter, herunder definitioner, udpegelse af kompetente

myndigheder, forkyndelse, appel, sprog, fremsendelse, forholdet til andre

bilaterale og multilaterale aftaler samt tidspunktet for gennemførelse af

forslaget.

Det bemærkes i øvrigt, at forslaget indeholder en ny præambelbetragtning

nr. 13, som går ud på at tilføje, at kriteriet ”nær tilknytning” til en bestemt

ret bør tjene til at skabe retssikkerhed og undgå, at sagsøgte indstævnes for

en ret i en medlemsstat, som sagsøgte ikke med rimelighed kunne forudse

som muligt værneting.

Gældende dansk ret

3.1. Bruxelles I-forordningen

3.1.1. Forordningens anvendelsesområde

Som beskrevet ovenfor under pkt. 1 er Bruxelles I-forordningen – i kraft af

parallelaftalen herom og lov nr. 1563 af 20. december 2006 om Bruxelles

I-forordningen m.v. – en del af gældende dansk ret. Eventuelle ændringer

af Bruxelles I-forordningens regelsæt vil således – medmindre Danmark

194

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

ønsker at ophæve parallelaftalen – medføre tilsvarende ændringer i dansk

ret.

Det følger af retsplejelovens § 247, stk. 1, at i sager, der er omfattet af lov

om Bruxelles I-forordningen m.v., herunder ved bekendtgørelse udstedt i

medfør af loven, anvendes Bruxelles I-forordningens regler om værneting i

stedet for retsplejelovens værnetingsregler.

Bruxelles I-forordningen indeholder regler mellem EU-medlemsstaterne

om, hvilke retter der er kompetente i internationale civile sager (værne-

ting), og om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i civi-

le sager. Forordningen har således væsentlig betydning for gennemførelse

af retssager på tværs af grænserne inden for EU.

Kapitel 1 angiver forordningens anvendelsesområde. Det følger heraf, at

forordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område uan-

set domsmyndighedens art, jf. artikel 1. Forordningen omfatter således

privatretlige krav både inden for og uden for formuerettens område. For-

ordningen omfatter ikke spørgsmål vedrørende skat, told og administrative

anliggender og undtager også specifikt en række områder, herunder per-

son-, familie- og arveretlige spørgsmål, konkurs mv., social sikring og

voldgift.

Inden for familieretten var underholdsholdspligt dog omfattet af forord-

ningen, indtil den blev ændret ved Rådets forordning nr. 4/2009 af 18. de-

cember 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (underholdspligt-

forordningen), der finder anvendelse fra den 18. juni 2011. Som følge af

retsforbeholdet finder underholdspligtforordningen ikke anvendelse i

Danmark, men i kraft af parallelaftalen vedrørende Bruxelles I-

forordningen har Danmark tilsluttet sig forordningen bortset fra forordnin-

gens bestemmelser om samarbejde mellem centralmyndigheder og om

lovvalg, jf. herved bekendtgørelse nr. 69 af 29. januar 2009 om gennemfø-

relse af underholdspligtsforordningen.

3.1.2. Bruxelles I-forordningens kompetenceregler

Kapitel II i forordningen indeholder regler om, hvilket lands domstole der

er kompetente til at afgøre en retstvist. Som hovedregel skal forordningens

kompetenceregler anvendes, hvis sagsøgte har bopæl på en medlemsstats

område. Har sagsøgte ikke bopæl i en medlemsstat, gælder nationale kom-

195

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

petenceregler. Værnetingsreglerne i forordningen gælder umiddelbart i

medlemsstaterne og skal anvendes forud for nationale værnetingsregler.

Hvis sagsøgte ikke har bopæl i en medlemsstat, er forordningens udgangs-

punkt, at kompetencen afgøres af de nationale værnetingsregler i den med-

lemsstat, hvor sagen er anlagt.

Bopælsbegrebet er nærmere defineret i forordningens artikel 59-60. Det

afgørende er, hvorvidt en part har bopæl på den medlemsstats område,

hvor sagen er anlagt, efter denne medlemsstats lovgivning. Forordningen

fastsætter endvidere et bopælsbegreb for selskaber og andre juridiske per-

soner.

De almindelige kompetenceregler findes i forordningens artikel 2-4. Ho-

vedreglen er, at en sag skal anlægges ved sagsøgtes bopæl (hjemting).

Herudover indeholder forordningen en række særlige kompetenceregler.

Artikel 5-7 indeholder som undtagelse til hovedreglen en række alternative

kompetenceregler på særlige områder:

En i praksis meget relevant bestemmelse er kontraktsværnetinget (artikel

5, stk. 1), hvorefter en sag om kontraktforhold kan anlægges, hvor den for-

pligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes.

Medmindre andet er aftalt, er opfyldelsesstedet ved salg af varer varernes

leveringssted og ved levering af tjenesteydelser ydelsernes leveringssted.

Artikel 5 indeholder herudover regler om erstatning uden for kontrakt, er-

statning mv. i anledning af en strafbar handling, sager vedrørende filialer

og lignede, sager vedrørende truster mv. samt sager om betaling af bjærge-

løn.

Andre særlige alternative kompetenceregler findes i artikel 6 (bl.a. i sager

med flere sagsøgte) og i artikel 7 (sager om ansvar i forbindelse med bru-

gen eller driften af et skib).

Artikel 8-21 indeholder særlige kompetencebestemmelser i forsikringssa-

ger, sager om forbrugeraftaler og sager om individuelle arbejdsaftaler. Ud-

gangspunktet er, at den forsikrede (forsikringstageren, den sikrede eller

den begunstigede), forbrugeren og arbejdstageren ikke skal tvinges til at

føre sag i et andet land end bopælslandet, uanset om pågældende er sagsø-

ger eller sagsøgt.

196

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Herudover indeholder forordningen særlige bestemmelser om enekompe-

tence for en bestemt domstol i sager om fast ejendom samt i visse sel-

skabs- og immaterialretlige sager (artikel 22).

I sager om rettigheder over fast ejendom samt leje og forpagtning af fast

ejendom er ejendommens beliggenhed - uden hensyn til parternes bopæl -

afgørende for, hvilken domstol der er kompetent.

Parterne har mulighed for at aftale værneting (artikel 23). En værnetings-

aftale må ikke stride mod forordningens regler om enekompetence og skal

opfylde visse formkrav. Der er særlige begrænsninger i muligheden for at

indgå værnetingsaftaler i forsikrings-, forbruger- og arbejdstagerforhold.

En ret anses for at være kompetent, hvis sagsøgte giver møde i retten uden

at bestride rettens kompetence (artikel 24).

Der kan efter forordningen anmodes om foreløbige, herunder sikrende,

retsmidler (f.eks. arrest) ved retterne i en medlemsstat, selv om retterne i

en anden medlemsstat er kompetente til at afgøre sagen (artikel 31).

Forordningen indeholder i artikel 25-30 visse processuelle regler om sa-

gens behandling:

Efter artikel 25 skal en ret erklære sig inkompetent i sager, hvor en ret i en

anden medlemsstat er enekompetent. Efter artikel 26 skal retten af egen

drift undersøge sin kompetence, såfremt en sagsøgt, der ikke har bopæl i

landet, ikke giver møde.

Bestemmelserne i forordningens artikel 27-30 vedrører behandlingen af

sager, hvor krav, der har samme genstand eller er indbyrdes sammenhæn-

gende, fremsættes i forskellige medlemsstater. Forordningen indeholder

endvidere en definition af, hvornår der indtræder litispendens, dvs. hvornår

en sag skal anses for anlagt med den virkning, at en tilsvarende sag mellem

de samme parter ikke kan anlægges i en anden medlemsstat (artikel 30).

Hensigten med bestemmelsen er at tage højde for forskellene i medlems-

landenes retssystemer med hensyn til, hvornår litispendens indtræder, da

nogle retssystemer f.eks. anser stævningens indgivelse til retten for afgø-

rende i relation til sagsanlæg, mens andre lægger vægt på tidspunktet for

forkyndelse for sagsøgte.

3.1.3. Forordningens regler om anerkendelse og fuldbyrdelse

197

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Kapitel III i forordningen indeholder regler om anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser, som er truffet i en anden medlemsstat.

Reglerne om anerkendelse findes i forordningens artikel 33-37, mens reg-

lerne om fuldbyrdelse findes i forordningens artikel 38-52. »Retsafgørel-

ser« omfatter i henhold til forordningens artikel 32 enhver afgørelse truffet

af en ret uanset betegnelsen, herunder dom, kendelse eller fuldbyrdelses-

ordre. Rettens beslutning om fastsættelse af sagsomkostninger er ligeledes

omfattet.

Hovedreglen er, at retsafgørelser truffet i en anden medlemsstat uden vide-

re anerkendes, dvs. at afgørelsen har retskraft, uden at anerkendelseslandet

prøver den dømmende rets kompetence og sagens realitet. Bestrides det, at

afgørelsen skal anerkendes, kan retten i anerkendelseslandet prøve, om der

foreligger grunde til at nægte anerkendelsen, jf. nedenfor. Retten kan der-

imod ikke prøve sagens realitet, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig.

En retsafgørelse truffet i en medlemsstat kan fuldbyrdes i en anden med-

lemsstat, når afgørelsen er erklæret for eksigibel i fuldbyrdelsesstaten ved

en særlig procedure – den såkaldte eksekvaturprocedure. Eksekvaturpro-

ceduren er i første instans begrænset til en rent formel prøvelse, der ikke

omfatter en stillingtagen til, om der foreligger en grund til at nægte aner-

kendelse. Dette kan alene prøves i appelinstansen.

Forordningen indeholder en forpligtelse til uden videre at anerkende en

retsafgørelse truffet i en medlemsstat (artikel 33). Anerkendelsen indebæ-

rer, at retsafgørelsen tillægges retskraft, hvilket bl.a. medfører, at retsafgø-

relsen skal lægges til grund i andre retssager, og at en ny retssag om sam-

me spørgsmål mellem de samme parter ikke kan anlægges.

Bestrides det, at afgørelsen skal anerkendes, kan en berettiget part efter en

eksekvaturprocedure få rettens afgørelse af, om retsafgørelsen skal aner-

kendes. Såfremt anerkendelse gøres gældende under en verserende sag, er

denne ret dog kompetent til at afgøre spørgsmålet om anerkendelse, hvis

det har betydning for rettens afgørelse af den verserende sag.

Forordningen, navnlig artikel 34-35, angiver udtømmende, i hvilke tilfæl-

de retten kan nægte at anerkende en retsafgørelse truffet i et andet med-

lemsland. Artikel 36 fastslår, at den udenlandske retsafgørelse i intet til-

fælde kan prøves i realiteten, dvs. om afgørelsen materielt er rigtig.

198

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Efter artikel 34 kan der ikke ske anerkendelse, såfremt anerkendelsen

åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper (ordre public) i den

medlemsstat, hvor den gøres gældende.

Anerkendelse kan endvidere ikke ske, såfremt sagsøgte er dømt som ude-

blevet, uden at stævningen er forkyndt i tide og på passende måde, med-

mindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgørelsen,

selv om vedkommende havde mulighed for at gøre det.

Endelig kan anerkendelse ikke ske, hvor retsafgørelsen er uforenelig med

andre tidligere trufne retsafgørelser mellem samme parter. Som følge af

forordningens litispendensregler burde dette kun sjældent kunne fore-

komme i praksis.

Efter artikel 35 kan anerkendelse ikke ske, hvis forordningens kompeten-

ceregler vedrørende forsikrings- eller forbrugersager er tilsidesat, eller hvis

retsafgørelsen strider mod forordningens regler om enekompetence. Det er

i øvrigt ikke grund til at nægte anerkendelse, at retsafgørelsen strider mod

forordningens kompetenceregler.

Det kan endelig nævnes, at forordningens artikel 61 indeholder hjemmel til

under visse betingelser at afslå anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretlige

krav, der er behandlet i forbindelse med retsforfølgning af en uagtsom lov-

overtrædelse.

Er den retsafgørelse, der ønskes anerkendt, appelleret eller begæret genop-

taget, kan den ret, der behandler spørgsmålet om anerkendelse, udsætte sa-

gen, jf. forordningens artikel 37.

Forordningens bestemmelser om fuldbyrdelse findes i artikel 38-52. Af ar-

tikel 38 fremgår, at en retsafgørelse, der kan fuldbyrdes i den stat, hvor af-

gørelsen er truffet, kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, når afgørelsen

efter anmodning fra en berettiget part er erklæret eksigibel efter en særlig

procedure, den såkaldte eksekvaturprocedure.

En anmodning om, at en afgørelse erklæres for eksigibel, fremsættes over

for den ret eller kompetente myndighed, der er udpeget af medlemsstaten.

For Danmarks vedkommende er byretten udpeget som kompetent myndig-

hed, jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra h. Den stedlige kompetence,

dvs. hvilken byret anmodningen skal fremsættes over for, afgøres af den

forpligtedes bopæl eller fuldbyrdelsesstedet (forordningens artikel 39).

199

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Fremgangsmåden ved anmodningens fremsættelse er som udgangspunkt

overladt til medlemsstaterne (artikel 40). Forordningen indeholder dog vis-

se bestemmelser herom. Af forordningens artikel 53-56 fremgår således, at

anmodningen skal vedlægges en udskrift af retsafgørelsen og en attest ud-

færdiget af de kompetente myndigheder i domsstaten, jf. formularen i bilag

V til forordningen. Af attesten fremgår bl.a., at retsafgørelsen kan fuldbyr-

des i domsstaten.

I første instans skal der alene foretages en prøvelse af, om de formelle be-

tingelser for fuldbyrdelse er opfyldt, dvs. om retsafgørelsen opfylder de

nødvendige betingelser med hensyn til godtgørelsen af dens ægthed, og

om anmodningen er vedlagt en korrekt udfyldt attest, jf. forordningens ar-

tikel 53, og den forpligtede kan ikke på dette tidspunkt fremsætte indsigel-

ser mod anmodningen, jf. forordningens artikel 41. Er de formelle betin-

gelser opfyldt, erklæres retsafgørelsen for eksigibel. Afgørelsen meddeles

den, der har indgivet anmodningen, og forkyndes, hvis anmodningen imø-

dekommes, for den forpligtede, jf. artikel 42.

Retten prøver således ikke, om der foreligger en nægtelsesgrund som

nævnt i artikel 34-35, herunder om dommen åbenbart strider mod grund-

læggende retsprincipper, eller i udeblivelsesdomme om stævningen mv.

var forkyndt for domfældte. Dette kan alene prøves i forbindelse med en

appel.

Afgørelsen om eksigibilitet kan appelleres af begge parter, jf. forordnin-

gens artikel 43. For Danmarks vedkommende er landsretten appelinstans,

jf. parallelaftalens artikel 2, stk. 2, litra i.

Forordningen indeholder kun en appelfrist for den forpligtede, såfremt af-

gørelsen erklæres eksigibel. Appelfristen er en måned, dog to måneder,

hvis skyldneren har bopæl på en anden medlemsstats område. Derimod er

der ikke fastsat nogen frist for fordringshaverens appel, hvis retten fastslår,

at retsafgørelsen ikke er eksigibel.

I forbindelse med appelbehandlingen får parterne lejlighed til at fremsætte

deres bemærkninger, jf. artikel 43, stk. 2, hvorefter appellen behandles ef-

ter en kontradiktorisk procedure. Appelinstansen kan kun nægte at erklære

en afgørelse eksigibel, hvis der foreligger en nægtelsesgrund som nævnt i

artikel 34-35. Afgørelsen skal træffes hurtigst muligt.

200

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Appelretten kan efter reglerne i forordningens artikel 46 udsætte sagen, så-

fremt den udenlandske retsafgørelse er appelleret eller begæret genoptaget,

eller fristen herfor ikke er udløbet. Appelretten kan endvidere betinge

fuldbyrdelsen af sikkerhedsstillelse.

Det er overladt til de enkelte medlemsstater at afgøre, om appelinstansens

afgørelse kan indbringes for højere ret, jf. artikel 44. For Danmarks ved-

kommende vil landsrettens afgørelse som appelinstans kunne indbringes

for Højesteret efter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. parallelafta-

lens artikel 2, stk. 2, litra i.

Efter forordningens artikel 47 giver en afgørelse om eksigibilitet hjemmel

til at anvende sikrende retsmidler, f.eks. arrest. Sikrende retsmidler er det

eneste mulige retsskridt, så længe en afgørelse om eksigibilitet kan appel-

leres eller er under appel.

Forordningen indeholder herudover regler om delvis fuldbyrdelse (artikel

48), fuldbyrdelse af tvangsbøder (artikel 49) og om, at der ikke kan pålæg-

ges fordringshaveren at stille sikkerhed med den begrundelse, at pågæl-

dende er udlænding (artikel 51).

Har fordringshaveren fri proces eller været fritaget for gebyrer og omkost-

ninger i domsstaten, gælder dette også i videst mulig omfang under ekse-

kvatursagen (artikel 50).

Der må ikke opkræves afgift mv. beregnet i forhold til sagens værdi i for-

bindelse med behandlingen af en anmodning om eksekvatur (artikel 52).

Når en retsafgørelse er erklæret eksigibel, sker fuldbyrdelse efter de natio-

nale regler i fuldbyrdelsesstaten, hvilket for Danmarks vedkommende vil

sige reglerne i retsplejeloven om tvangsfuldbyrdelse.

3.1.4. Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig

Forordningens kapitel IV (artikel 57-58) indeholder bestemmelser om offi-

cielt bekræftede dokumenter og retsforlig.

Af bestemmelserne fremgår, at officielt bekræftede dokumenter, der er ud-

stedt og eksigible i en medlemsstat, kan erklæres eksigible efter forordnin-

gens eksekvaturprocedure. Forordningen definerer ikke, hvad der skal for-

stås ved ”officielt bekræftet dokument”, men der sigtes bl.a. til en ordning,

201

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

der er kendt i nogle EU-lande, hvorefter en notar kan bekræfte et privat

dokument og give det en fuldbyrdelsespåtegning.

Desuden kan retsforlig, som er eksigible i oprindelseslandet, erklæres ek-

sigible i en anden medlemsstat efter de samme regler, som gælder for offi-

cielt bekræftede dokumenter.

Den kompetente ret i fuldbyrdelsesstaten kan kun nægte at erklære et offi-

cielt bekræftede dokument eller et retsforlig for eksigibelt, såfremt fuld-

byrdelsen åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i fuldbyr-

delseslandet. De øvrige nægtelsesgrunde i forordningen er efter deres ind-

hold ikke relevante i forbindelse med disse dokumenter.

3.1.5. Øvrige spørgsmål

Forordningens kapitel V (artikel 59-65) indeholder almindelige bestem-

melser. Artikel 60 indeholder en definition af selskaber og andre juridiske

personers hjemsted.

Forholdet til andre retsakter reguleres i forordningens kapitel VII. Forord-

ningen udelukker ikke anvendelsen af andre fællesskabsretsakter eller na-

tionale gennemførelsesbestemmelser, som på særlige områder regulerer

retternes kompetence eller anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser,

jf. forordningens artikel 67. Ifølge forordningens artikel 68 erstatter for-

ordningen EF-domskonventionen mellem medlemsstaterne.

Forordningen erstatter endvidere en række konventioner (artikel 69 og 70).

For Danmarks vedkommende gælder dette konventionen af 11. oktober

1977 mellem Finland, Island, Norge, Sverige og Danmark om anerkendel-

se og fuldbyrdelse af afgørelser om privatretlige krav (den nordiske doms-

konvention).

Af forordningens artikel 71 fremgår, at forordningen ikke berører konven-

tioner, hvori medlemsstaterne er parter, og som på særlige områder fast-

sætter regler for retternes kompetence og for anerkendelse og fuldbyrdelse

af retsafgørelser.

Forordningen indeholder endelig i kapitel VIII (artikel 73-76) afsluttende

bestemmelser.

3.2. Lugano-konventionen

202

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

I 1988 indgik EU's daværende medlemsstater og en række andre stater

(hvoraf flere siden er blevet medlem af EU) Lugano-konventionen om ret-

ternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager,

herunder handelssager. I dag har, ud over EU's medlemsstater, Schweiz,

Norge og Island tilsluttet sig konventionen.

Med Lugano-konventionen udvidedes reglerne i den tidligere Bruxelles

konvention fra 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af rets-

afgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, til at omfatte stater

uden for EU.

I marts 2002 blev Bruxelles-konventionen erstattet af Bruxelles I-

forordningen. Med henblik på at sikre parallelitet mellem de regler, der

gælder inden for EU, og de regler, der gælder mellem EU-medlemsstaterne

og de øvrige kontraherende stater i Lugano-konventionen, blev der indledt

forhandlinger om en ny konvention, der skulle opdatere den eksisterende

Lugano-konvention. Den nye Lugano-konvention blev undertegnet den 30.

oktober 2007 og trådte i kraft den 1. januar 2010.

Den nye Lugano-konventions regler er i meget vidt omfang identiske med

Bruxelles I-forordningens regler.

3.3. Værneting for personer, der ikke har bopæl i EU eller en kontra-

herende stat i Lugano-konventionen

Mulighederne for at sagsøge personer og virksomheder mv., der ikke har

bopæl eller hovedkontor i EU eller en kontraherende stat i Lugano-

konventionen, ved domstole her i landet, er reguleret i retsplejelovens ka-

pitel 22 om stedlig kompetence.

Efter retsplejelovens § 246 kan forbrugere i sager om forbrugeraftaler an-

lægge sag ved eget hjemting mod sådanne personer mv., såfremt fremsæt-

telsen af særligt tilbud eller reklamering i Danmark er gået forud for afta-

lens indgåelse, og forbrugeren her i landet har foretaget de dispositioner,

der er nødvendige til indgåelse af aftalen. Efter § 246 kan der endvidere

anlægges sag ved de retter, som efter de almindelige værnetingsregler har

kompetence, herunder ved erhvervsværnetinget (§ 237), filialværnetinget

(§ 238), fast ejendomsværnetinget (§ 241), opfyldelsesværnetinget (§ 242),

retskrænkelsesværnetinget (§ 243) og et aftalt værneting (§ 245). En per-

son, der ikke har bopæl i EU eller en kontraherende stat i Lugano-

konventionen, kan endvidere i sager, der vedrører formueretsforhold, sag-

203

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

søges ved en dansk ret, hvis personen opholder sig i retskredsen ved stæv-

ningens forkyndelse (§ 246, stk. 2). Endelig kan både fysiske og juridiske

personer sagsøges ved retten på det sted her i landet, hvor de ved sagens

anlæg har gods, eller hvor det gods, kravet angår, befinder sig (§ 246, stk.

3).

3.4. Voldgift

I dansk ret er spørgsmålet om, hvilken kompetence domstole har i tvister,

som skal afgøres ved voldgift, reguleret i voldgiftsloven, jf. lov nr. 553 af

24. juni 2005 som ændret ved lov nr. 106 af 26. februar 2008.

Den danske voldgiftslov er udformet med udgangspunkt i UNCITRALs

Modellov for International Handelsvoldgift fra 1985. Loven er endvidere

udformet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser i henhold til

New York-konventionen fra 1958 om anerkendelse og fuldbyrdelse af

udenlandske voldgiftskendelser.

Det følger af voldgiftslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at retssager om tvister, der

efter aftale mellem parterne skal afgøres ved voldgift, efter påstand afvises

fra domstolene, medmindre voldgiftsaftalen er ugyldig eller voldgiftssagen

af andre grunde ikke kan gennemføres. Afvisning sker således kun efter

påstand. Nedlægges der påstand om afvisning, skal domstolene som ud-

gangspunkt tage stilling til, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, der

omfatter den pågældende tvist. Der er dog ikke noget til hinder for, at

domstolene afviser en retssag, som der ikke er værneting for i Danmark,

uden at tage stilling til en påberåbt voldgiftsaftale.

Endvidere kan der under en retssag, som er anlagt efter, at der er indledt

voldgiftssag, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt tvisten hører un-

der voldgiftsrettens kompetence, dog kun tages stilling til, om tvisten efter

sin art kan afgøres ved voldgift, jf. § 8, stk. 1, 2. pkt.

Er retssagen anlagt, før der blev indledt voldgiftssag, kan retten under

denne retssag prøve, om der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, der om-

fatter den pågældende tvist. Finder retten, at der ikke foreligger en gyldig

voldgiftsaftale, eller at voldgiftsaftalen ikke omfatter den tvist, der er an-

lagt retssag om, behandles retssagen på sædvanlig vis.

Finder retten derimod, at der foreligger en gyldig voldgiftsaftale, som om-

fatter den pågældende tvist, skal sagen som udgangspunkt afvises, hvis

204

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

sagsøgte rettidigt har nedlagt påstand herom. Dette gælder dog ikke, hvis

voldgiftssagen af andre grunde ikke kan gennemføres.

Er retssagen anlagt efter, at der blev indledt voldgiftssag, følger det af § 8,

stk. 1, 2. pkt., at domstolene under denne retssag for så vidt angår spørgs-

målet om, hvorvidt tvisten hører under voldgiftsrettens kompetence, kun

kan tage stilling til, om tvisten efter sin art kan afgøres ved voldgift. Dom-

stolene kan og skal endvidere tage stilling til, om det er den samme tvist,

der er indbragt for voldgiftsretten og domstolene.

Af § 8, stk. 2, følger, at selv om der er anlagt retssag som nævnt i stk. 1,

kan voldgiftssag indledes og fortsættes, og der kan afsiges voldgiftsken-

delse, mens spørgsmålet er under behandling ved domstolene.

Efter § 9 kan domstolene efter anmodning fra en part iværksætte foreløbi-

ge retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse, selv om tvisten efter parternes afta-

le skal afgøres ved voldgift. Det følger heraf, at det forhold, at en tvist skal

afgøres ved voldgift, ikke afskærer en part fra at anmode om, at domstole-

ne iværksætter foreløbige retsmidler eller tvangsfuldbyrdelse efter retsple-

jelovens regler herom. Dette gælder, hvad enten voldgiftssagen er indledt

eller ej. Uanset at en tvist skal afgøres ved voldgift, kan en part således få

foretaget arrest eller nedlagt forbud eller foretaget bevissikring efter rets-

plejelovens regler herom, når retsplejelovens betingelser for at få foretaget

disse retsskridt er opfyldt. En part kan endvidere få gennemført tvangs-

fuldbyrdelse efter retsplejelovens regler herom, når betingelserne efter

retsplejeloven herfor er opfyldt. Dette gælder, hvad enten der er tale om

udlæg, tvangsfuldbyrdelse af andre krav end pengekrav, overtagelse til

brugeligt pant eller gennemtvingelse ved umiddelbar fogedforretning.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget er som nævnt fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V, og er

dermed omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager således ik-

ke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være bindende for eller fin-

de anvendelse i Danmark.

Hvis forslaget til forordning vedtages, skal Danmark i overensstemmelse

med parallelaftalens bestemmelser inden 30 dage efter vedtagelsen medde-

le Kommissionen, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af ændrin-

205

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

gerne, og om gennemførelsen kan ske administrativt eller kræver godken-

delse i Folketinget, jf. pkt. 1 ovenfor.

Hvis forslaget til forordning vedtages, vurderes en eventuel gennemførelse

af forslaget i dansk ret at ville

kunne

have lovgivningsmæssige konsekven-

ser. En gennemførelse vil i givet fald bl.a. kunne kræve ændringer i lov nr.

1536 af 20. december 2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.

Som nævnt ovenfor under pkt. 1 agter regeringen inden 30 dage efter ved-

tagelsen af forordningen at meddele Kommissionen, at man fra dansk side

ønsker at gennemføre indholdet af ændringerne i forordningen. Regerin-

gen vil i den forbindelse meddele Kommissionen, om gennemførelsen kan

ske administrativt eller kræver godkendelse i Folketinget.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

En eventuel gennemførelse af forslaget til forordning i dansk ret vurderes

ikke at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning.

Høring

Forslaget har været i høring hos følgende myndigheder og organisationer

mv.:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Proces-

bevillingsnævnet, Domstolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolenes Tjenestemandsforening, HK

Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Danske Advokater, Ad-

vokatrådet, Foreningen Danske Inkassoadvokater, Dansk Retspolitisk For-

ening, Dansk Forening for Voldgift, Det Danske Voldgiftsinstitut, Vold-

giftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Institut for Menneskeret-

tigheder, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns

Kommune, Frederiksberg Kommune, Aarhus Universitet (Juridisk Insti-

tut), Københavns Universitet (Det Juridiske Fakultet), Aalborg Universitet

(Juridisk Institut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Copenhagen

Business School (Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Juridisk In-

stitut), Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkre-

ditrådet, Forsikring & Pension, DI-Organisation for erhvervslivet, Dansk

Erhverv, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen, Dansk Byggeri,

Dansk Inkasso Brancheforening, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske

206

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Patentagenters Forening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører,

Grundejernes Landsorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsor-

ganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Handels- og Kontorfunk-

tionærernes Forbund, Dansk Told og Skatteforbund, Landbrugsrådet, For-

eningen af Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Finans og Lea-

sing, Boligselskabernes Landsforening, Lejernes Landsorganisation, og

Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra Østre Landsret, Sø- og

Handelsretten, samtlige byretter, Procesbevillingsnævnet, Domstolsstyrel-

sen, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Advokatrådet,

Voldgiftsinstituttet, Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, In-

stitut for Menneskerettigheder, Danske Regioner, Syddansk Universitet,

Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrådet,

DI-Organisation for erhvervslivet, Lægemiddelindustriforeningen, Dansk

Ejendomsmæglerforening, Danmarks Rederiforening, Dansk arbejdsgiver-

forening, Landsorganisationen i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Ejen-

domsforeningen Danmark og Dansk Revisorforening.

5.1. Generelle bemærkninger

Østre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Procesbevillings-

nævnet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Datatilsynet, Vold-

giftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed, Danske Regioner, Syd-

dansk Universitet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Fi-

nansrådet, Realkreditrådet, DI-Organisation for erhvervslivet, Læ-

gemiddelindustriforeningen, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Fagligt Fælles Forbund

Danmarks Revisor-

forening

har ingen bemærkninger til forslaget, mens

Advokatrådet

Ejendomsforeningen Danmark

generelt er positive over for forslaget.

Institut for Menneskerettigheder

er overordnet set positive over for for-

slaget, men finder, at der er en række punkter – særligt vedrørende injurie-

turisme – som må søges afklaret under forhandlingerne.

Landsorganisationen i Danmark

oplever problemer med fuldbyrdelse af

retsafgørelser i udlandet og finder ikke, at forslaget effektivt afhjælper dis-

se problemer.

Domstolsstyrelsen

finder, at ændringerne af forordningen, herunder sær-

ligt afskaffelse af eksekvatur og udvidelse af anvendelsesområdet til også

207

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

at omfatte sagsøgte med bopæl uden for EU, vil kunne medføre en merbe-

lastning for domstolene.

5.2. Eksekvatur

Landsorganisationen i Danmark

Danmarks Rederiforening

er posi-

tive over for, at eksekvaturproceduren bortfalder, således at administrative

byrder ved fuldbyrdelse af retsafgørelser minimeres.

Advokatrådet

støtter

ligeledes afskaffelsen af eksekvatur under forudsætning af, at der opret-

holdes visse minimumsgarantier for den domfældte. Kontrollen med disse

minimumsgarantier bør efter Advokatrådets opfattelse som hovedregel

ligge hos domstolene i fuldbyrdelsesstaten.

Advokatrådet

Institut for Menneskerettigheder

finder ikke, at så-

kaldt materiel ordre public bør afskaffes. Begge finder således, at der også

fremover bør være adgang til en særskilt prøvelse for domfældte ved dom-

stolene i fuldbyrdelsesstaten, hvis en tvangsfuldbyrdelse vil være i åbenbar

strid med fuldbyrdelsesstatens grundlæggende retsprincipper.

Advokatrådet

anfører endvidere, at den nuværende afslagsgrund i Bru-

xelles I-forordningens artikel 35, stk. 1, bør bibeholdes. Efter bestemmel-

sen skal domstolene i fuldbyrdelsesstaten i forsikringssager, forbrugersa-

ger og sager undergivet enekompetence efter Bruxelles I-forordningens ar-

tikel 22 efterprøve, om domsstaten har anvendt værnetingsgrundlag rigtigt.

5.3. Forordningens anvendelse i den internationale retsorden

Danmarks Rederiforening

støtter, at forordningens anvendelsesområde

udvides til også at omfatte personer med bopæl uden for EU. Foreningen

anfører, at indførelsen af forum necessitatis-værnetinget (dvs. at en sag kan

behandles, selvom ingen medlemsstats domstole er kompetente, hvis det er

nødvendigt for at sikre en retfærdig rettergang) i forslagets artikel 26 vil

skabe uklarhed og risiko for misbrug.

Advokatrådet

bemærker, at udvidelsen af anvendelsesområdet til også at

omfatte personer med bopæl uden for EU i første omgang er et politisk

spørgsmål. Advokatrådet finder, at en udvidelse af anvendelsesområdet vil

kunne føre til en større forudsigelighed for udenlandske og europæiske

parter, men at reglerne bør udformes med forsigtighed, da brugen af ek-

sorbitante værneting generelt set bør minimeres. Advokatrådet støtter den

foreslåede parallelle anvendelse af Bruxelles I-forordningens værnetings-

208

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

regler. Advokatrådet anfører endvidere, at forum necessitatis og en regel

om forholdet mellem parallelle sager i EU og i udlandet er hensigtsmæssi-

ge og nødvendige. Advokatrådet finder, at det foreslåede godsværneting i

forslagets artikel 25 bør begrænses således, at godsets værdi bør svare til

eller være højere end sagsøgerens krav, ligesom kravet om anden tilknyt-

ning i EU bør udskiftes med et krav om, at sagsøger skal have bopæl i EU,

så godsværnetinget ikke kan anvendes af parter med bopæl uden for EU.

Advokatrådet finder endvidere, at gods bør omfatte fast ejendom.

5.4. Værnetingsaftaler

Advokatrådet, Landsorganisationen i Danmark og Danmarks Rederi-

forening

er positive over for en styrkelse af bestemmelsen om værne-

tingsaftaler, således at der indføres en regel om enekompetence i sager om

gyldigheden af en eksklusiv værnetingsaftale til fordel for domstolen eller

domstolene i det land, som efter aftalen har enekompetence.

Advokatrådet

støtter endvidere idéen om en lovvalgsregel for såkaldt ma-

teriel gyldighed af værnetingsaftaler, men finder, at den foreslåede regel i

artikel 23, stk. 1, er en bevarelse af status quo. Advokatrådet foreslår i ste-

det to alternative lovvalgsregler. Den første mulighed er en lovvalgsregel,

hvorefter materiel gyldighed skal være underlagt loven i det land, hvis

domstole har kompetence efter værnetingsaftalen eller, hvis parterne har

aftalt lovvalget, loven i det aftalte land. Den anden mulighed er en lov-

valgsregel, hvorefter materiel gyldighed skal være underlagt loven i det

land, hvis domstole har kompetence efter værnetingsaftalen, eller i kon-

traktforhold den lov, som kontrakten er underlagt.

Endelig finder Advokatrådet, at forslagets artikel 24, stk. 2, hvorefter

stævningen i forsikringssager, forbrugersager og sager om individuelle ar-

bejdsaftaler skal indeholde oplysninger til den sagsøgte om dennes ret til at

bestride rettens kompetence og om retsvirkningerne ved at give møde, bør

udvides til at gælde alle sager, hvor sagsøgte er selvmøder.

5.5. Forholdet mellem forordningen og voldgift

Voldgiftsinstituttet

støtter, at voldgift generelt ikke omfattes af forord-

ningens anvendelsesområde, da det vil kunne føre til retsusikkerhed, så

virksomheder i EU presses til at acceptere aftaler om voldgiftsretter med

hjemsted uden for EU.

209

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Advokatrådet

finder, at de gældende regler om forholdet til voldgift fun-

gerer tilfredsstillende, hvorfor der ikke er behov for ændringer på området.

Voldgiftsinstituttet og Danmarks Rederiforening

støtter forslagets arti-

kel 29, stk. 4, hvorefter domstolene i en medlemsstat efter påstand skal an-

erkende en voldgiftsrets eller domstols afgørelse om voldgiftsrettens kom-

petence afsagt i den anden medlemsstat, som udgør voldgiftsrettens hjem-

sted. Danmarks Rederiforening ønsker dog præciseret, at bestemmelsen

ikke medfører, at der skabes EU-kompetence vedrørende voldgift.

Voldgiftsinstituttet

finder, at fastlæggelsen af en definition af voldgifts-

rettens hjemsted bør overlades til national ret eller alternativt bør tilpasses

UNCITRALs Modellov for International Handelsvoldgift fra 1985.

Endelig støtter Voldgiftsinstituttet, at der gives parterne i verserende vold-

giftssager ved voldgiftsretter med hjemsted i en medlemsstat mulighed for

at anmode om foreløbige retsmidler ved domstole i andre medlemsstater.

5.6. Litispendens og foreløbige retsmidler

Advokatrådet

finder, at de gældende regler om litispendens og indbyrdes

sammenhængende krav fungerer tilfredsstillende, og det skønnes derfor

ikke formålstjenstligt at indføre en tidsfrist, hvorimod

Landsorganisatio-

nen i Danmark

støtter indførelsen af en 6 måneders frist for den enkelte

ret til at fastslå sin kompetence.

Efter Advokatrådets opfattelse fungerer de gældende regler om foreløbige

retsmidler tilfredsstillende, og der er derfor ikke et væsentligt behov for

større ændringer.

Landsorganisationen i Danmark

bemærker, at forsla-

get vil indskrænke anvendelsesområdet for arrest, hvilket organisationen er

imod.

5.7. Forbedring af adgangen til retlig prøvelse

Landsorganisationen i Danmark

støtter, at arbejdstagere får adgang til at

anlægge sag mod flere arbejdsgivere inden for beskæftigelsesområdet, når

kravene er snævert forbundne.

Advokatrådet

bemærker, at forslagets artikel 27 om domstolens pligt til at

afvise sagen, hvis den ikke har kompetence forekommer vidtgående og i

stedet bør udformes, så pligten alene gælder udeblivelsessager, sager om

210

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

forsikring, forbrugeraftaler eller individuelle arbejdsaftaler, stiltiende vær-

netingsaftaler samt sager om enekompetence.

Danmarks Rederiforening

finder, at forslagets artikel 85 om arbejdstage-

res og arbejdsgiveres ret til at tage kollektive skridt bør slettes.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at problemerne med den

gældende eksekvaturprocedure, ineffektive værnetingsaftaler og forholdet

mellem voldgift og forordningen skyldes reglerne i gældende EU-ret og

derfor kun kan løses ved EU-lovgivers mellemkomst. Det er endvidere

nødvendigt at foretage en harmonisering af kompetencereglerne angående

sagsøgte med bopæl eller hjemsted uden for EU for at skabe lige vilkår for

virksomheder, der er aktive på det indre marked, og sikre, at de rettighe-

der, ”svagere parter” har i henhold til EU-retten, kan håndhæves. Dette kan

ikke gennemføres af medlemsstaterne alene.

Regeringens vurdering er, at forslaget ikke er i strid med nærhedsprincip-

pet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens betragt-

ninger.

Andre landes kendte holdninger

Storbritannien og Irland har tilkendegivet, at de ønsker at deltage i vedta-

gelsen og anvendelsen af forordningen. Der ses ikke at foreligge offentlige

tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Fra dansk side er man overordnet set positiv over for forslaget.

Europa-Parlamentet

Forslaget til forordning behandles efter den fælles beslutningsprocedure

(TEUF artikel 294), der indebærer, at forslaget skal vedtages af Europa-

Parlamentet.

Europa-Parlamentets retsudvalg (JURI) har den 10. oktober 2012 vedta-

get en betænkning om forordningen, der er identisk med Rådets generelle

indstilling til forordningsforslaget.

211

Rådsmøde nr. 3207 (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde retlige og indre anliggender 6-7/12-12

Europa-Parlamentet har på plenarforsamlingen den 19. november 2012

endeligt vedtaget betænkningen.

Forslaget vil herefter kunne vedtages i en førstelæsningsaftale, hvis Rådet

vedtager en identisk tekst.

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har senest været behandlet i Specialudvalget for politimæssigt og

retligt samarbejde den

19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for

rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 7.-8. juni 2012.

212