Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3207 - RIA Bilag 2
Offentligt
1182713_0001.png
Social- og Integrationsministeriet
Jura og International
J.nr. 2012-1209
lth
15. november 2012
Bidrag til samlenotat vedrørende de sager inden for Social- og Integrati-
onsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet
(retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7.
december 2012.
Dagsordenspunkt 19: Forslag til Rådets forordning om kompetence, lov-
valg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de
formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber
1
Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.
KOM(2011) 127 endelig.
Resumé
Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og
indre anliggender. Det forventes, at Formandskabet på rådsmødet (retlige og
indre anliggender) den 6.-7. december 2012 vil lægge op til en generel drøftel-
se af visse overordnede aspekter af forslaget. Forslaget har til formål at indfø-
re en klar retlig ramme i Den Europæiske Union, der indeholder regler om
international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende de
formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber, og at fremme ud-
veksling af afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne. Med henblik
herpå indeholder forordningen bl.a. regler om international kompetence (kapi-
tel II), lovvalg (kapitel III), anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgø-
relser og officielt bekræftede dokumenter i andre medlemsstater (kapitel IV)
samt de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber over for
tredjemand (kapitel V). Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærheds-
princippet. Forslaget vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller statsfi-
nansielle konsekvenser. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om
de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Danmark er grundlæggende
positiv over for initiativet. Man agter fra dansk side at tage udfaldet af drøftel-
serne til efterretning.
1.
Baggrund
Den 17. juni 2006 fremlagde Kommissionen en grønbog om lovkonfliktregler i
sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet
om retlig kompetence og gensidig anerkendelse (KOM (2006) 400 endelig)
med henblik på iværksættelse af en høring om behandlingen af grænseover-
skridende sager om formueforholdet mellem ægtefæller. Grønbogen beskriver
1
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-
marks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket in-
debærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-
mark.
Side
1
af
16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
en række problemer omkring formueforholdet mellem ægtefæller, når ægtefæl-
lerne har tilknytning til flere lande.
Den danske regering afgav den 19. december 2006 – efter national høring over
grønbogen – et høringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkendegav i den
anledning bl.a., at man fra dansk side overordnet set støtter tiltag på EU-niveau,
som kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed, ikke mindst inden for familie-
retten der berører et meget stort antal EU-borgere.
Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og
indre anliggender – Haagerprogrammet – som Rådet vedtog på sit møde den 4.-
5. november 2005. Haagerprogrammet er blevet afløst af Stockholmprogram-
met, som Rådet vedtog på sit møde den 11. december 2009. I Stockholmpro-
grammet anbefales det, at reguleringen af gensidig anerkendelse af afgørelser
udvides til andre områder, som er væsentlige for dagliglivet, f.eks. formuefor-
holdet mellem ægtefæller. I overensstemmelse hermed tilkendegav Kommissi-
onen i Rapport om unionsborgerskab 2010 (KOM(2010) 603), at den vil gøre
det nemmere for internationale par (både ægtepar og registrerede partnere) at
finde oplysninger om international kompetence og lovvalg i relation til deres
formueforhold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt herom i 2011.
Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring om interna-
tionale aspekter af formueforholdet mellem ægtefæller og registrerede partnere,
og på et ekspertmøde den 23. marts 2010 blev hovedtrækkene i et kommende
kommissionsforslag herom drøftet.
I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring og ekspert-
mødet fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forord-
ning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i
sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber
(partnerskabsformueforholdsforordningen).
Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1 og 2, etab-
lerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskri-
dende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsaf-
gørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af
foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og
administrative bestemmelser. Med henblik herpå kan der, navnlig når det er
nødvendigt for det indre markeds funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a.
skal sikre gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og
udenretslige afgørelser og fuldbyrdelse heraf samt sikre forenelighed mellem
medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence.
Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret
med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningspro-
cedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-
Parlamentet.
Den Europæiske Union har gennemført eller fremsat forslag til en række foran-
staltninger på det civilretlige område, der er relevante for forslaget til partner-
skabsformueforholdsforordningen. Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på
det civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) udgør grundlaget
for samarbejdet mellem retterne om civilretlige spørgsmål i Den Europæiske
Union. Forordningen indeholder regler om international kompetence i civilret-
lige sager samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretlige afgørelser. Efter
artikel 1, stk. 2, finder forordningen ikke anvendelse på formueforholdet mel-
Side 2 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1182713_0003.png
lem ægtefæller. Der ses ikke at være taget stilling til, om forordningen finder
anvendelse på formueforholdet mellem registrerede partnere.
På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003
om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægte-
skabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forord-
ning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) bl.a. regler om in-
ternational kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i
sager om skilsmisse og separation. Forordningen finder ikke anvendelse på
formueforholdet mellem ægtefæller. Der ses ikke at være taget stilling til, om
forordningen finder anvendelse på formueforholdet mellem registrerede partne-
re.
Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevet
nedenfor. Danmark deltog således ikke i vedtagelsen af forordningerne, der
ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. I kraft af en såkaldt
parallelaftale er Danmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reg-
lerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mel-
lem Danmark og de øvrige medlemsstater, jf. lov nr. 1563 af 20. december
2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.
Kommissionen fremsatte den 14. oktober 2009 forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af
retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indfø-
relse af et europæisk arvebevis (KOM(2009) 154 endelig). Forordningsforsla-
get indeholder bl.a. regler om international kompetence, lovvalg samt anerken-
delse og fuldbyrdelse af afgørelser i relation til arvesager.
Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forord-
ning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i
sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller (KOM (2011) 126 ende-
lig) (ægtefælleformueforholdsforordningen). Denne forordning skal kun finde
anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller.
Disse forordningsforslag er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskre-
vet nedenfor. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af de 2 forordninger,
og forordningerne vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Det danske retsforbehold
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til
Lissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltnin-
ger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, der bl.a. omfatter arti-
kel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedta-
get i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse
i Danmark.
Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til partnerskabsfor-
mueforholdsforordningen, og forordningen vil ikke være bindende for eller
finde anvendelse i Danmark.
2.
Indhold
2.1. Generelt
Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union
for international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende
de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber og at fremme ud-
veksling af afgørelser og dokumenter mellem medlemsstaterne.
Side 3 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Med forslaget udvides kompetencen både for de retter, der behandler en sag om
opløsning af et registreret partnerskab efter regler om international kompetence
i national lovgivning, og for de retter, der efter kommende EU-instrumenter
skal behandle en arvesag, til også at omfatte sager vedrørende formueforholdet
mellem registrerede partnere, således at den samme ret kan behandle alle sa-
gens aspekter samtidig.
Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende de formueretlige retsvirkninger
ved registrerede partnerskaber vil kunne forenkle behandlingen af sager herom
og give borgerne bedre mulighed for at forudsige, hvilken lov der finder an-
vendelse, ud fra ét fælles sæt regler, som erstatter de gældende lovvalgsregler i
medlemsstaterne.
2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget
2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)
I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at forord-
ningen skal omfatte både aspekter vedrørende den daglige forvaltning af part-
nernes formuegoder og aspekter vedrørende bodeling ved samlivsophævelse
eller ved skiftet efter en af partnernes død.
Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelse på
formueforholdet i registrerede partnerskaber. Forordningen finder ikke anven-
delse på skatteretlige, toldretlige og forvaltningsretlige anliggender. Den finder
heller ikke anvendelse på de personlige retsvirkninger af det registrerede part-
nerskab, partnernes retsevne, underholdspligt, gavedispositioner mellem part-
nerne, den længstlevende partners arverettigheder, selskaber oprettet mellem
partnerne og arten af tingslige rettigheder over et formuegode og registreringen
af sådanne.
Forordningen indeholder ikke en definition af begrebet ”registreret partner-
skab”. I betragtning nr. 10 til forordningen er det således anført, at begrebet
“registreret partnerskab” defineres efter national ret i de enkelte medlemsstater.
I relation til undtagelsen af ”gavedispositioner mellem partnerne” fra anvendel-
sesområdet har Kommissionen i bemærkningerne til forordningsforslaget an-
ført, at lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.
593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) også finder
anvendelse på gaver mellem registrerede partnere. Denne forordning finder dog
efter artikel 1, stk. 2, ikke anvendelse på forpligtelser, der udspringer af fami-
lieforhold eller af forhold, der ifølge den lov, der finder anvendelse på sådanne
forhold, anses for at have tilsvarende virkninger, herunder underholdsforplig-
telser og forpligtelser, der udspringer af formueforholdet mellem ægtefæller,
eller af formueforholdet mellem partnere i forhold, der ifølge den lov, der fin-
der anvendelse på sådanne forhold, anses for at have virkninger svarende til et
ægteskab. Forordningen er omfattet det danske retsforbehold, der er beskrevet
ovenfor.
Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begreber, der
anvendes i forordningen. Ved formueretlige retsvirkninger forstås eksempelvis
”samtlige regler om de formueretlige forbindelser mellem partnerne indbyrdes
og over for tredjemand som følger direkte af den tilknytning, det registrerede
partnerskab skaber”, og ved registreret partnerskab forstås ”lovreguleret sam-
livsform mellem to personer på grundlag af en registrering hos en offentlig
myndighed”. Herudover defineres begreber som officielt bekræftet dokument,
ret og retsforlig.
Side 4 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.2. Kompetence (kapitel II)
I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at formå-
let med forordningen bl.a. er at give borgerne mulighed for at få sammenhæn-
gende sager behandlet ved retterne i den samme medlemsstat. Derfor sikrer
forordningen, at der er sammenhæng mellem reglerne om kompetence for de
retter, der skal påkende sager om formueforholdet i partnerskabet, og de allere-
de eksisterende eller planlagte regler i andre EU-instrumenter.
Efter forslagets artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler en regi-
streret partners arvesag i medfør af den foreslåede forordning om kompetence,
lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede
dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis, jf.
Kommissionens forslag herom af 14. oktober 2007 (KOM (2009) 154 endelig),
ligeledes have kompetence til at træffe afgørelse om de formueretlige retsvirk-
ninger af partnerskabet i forbindelse med sagen.
Det fremgår dog af stk. 2 i samme artikel, at retten kan erklære sig inkompe-
tent, hvis den nationale lovgivning ikke anerkender registreret partnerskab. Den
kompetente ret vil derefter blive udpeget i overensstemmelse med artikel 5.
Ifølge artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om
opløsning af et registreret partnerskab, ligeledes kompetence til at træffe afgø-
relse om sagens formueretlige retsvirkninger, hvis partnerne har aftalt det. En
sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen.
Hvis der indgås aftale før retssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres og
underskrives af begge parter. Hvis der ikke indgås aftale mellem partnerne,
fastsættes kompetencen efter reglerne i artikel 5.
Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der vedrører de
formueretlige retsvirkninger af et registreret partnerskab, medmindre sagen er
omfattet af artikel 3 og 4:
a) Retterne i den medlemsstat, hvor partnerne har deres fælles sædvan-
lige opholdssted, eller når dette ikke er relevant,
b) retterne i den medlemsstat, hvor partnerne sidst havde deres fælles
sædvanlige opholdssted, hvis en af partnerne fortsat har sit opholdssted
dér, eller når dette ikke er relevant,
c) retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige op-
holdssted, eller når dette ikke er relevant,
d) retterne i den medlemsstat, hvor det registrerede partnerskab er ind-
gået.
Efter stk. 2 i samme artikel, kan de retter, der er nævnt under litra a-c, erklære
sig inkompetente, hvis den nationale lovgivning ikke anerkender registrerede
partnerskaber.
Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) og kom-
petence i undtagelsestilfælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingen medlemsstat
er kompetent efter artikel 3-5.
Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til modkrav
(artikel 8), prøvelse (artikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12), indbyrdes
sammenhængende krav (artikel 13) og regler om foreløbige retsmidler (artikel
14). Endelig indeholder kapitel II bestemmelser om, hvornår en retssag anses
for anlagt (artikel 9).
Side 5 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.3. Lovvalg (kapitel III)
Efter forslagets artikel 15 er den lov, der skal anvendes på de formueretlige
retsvirkninger af partnerskabet, loven i den stat, hvor partnerskabet er indgået.
I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at dette
gælder alle parrets formuegoder, som er omfattet af de formueretlige regler for
registrerede partnerskaber, uanset form og sted.
Ifølge artikel 16 finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendelse,
selv om det ikke er en medlemsstats lov.
Efter artikel 17 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsen af
præceptive bestemmelser, hvis overholdelse en medlemsstat anser for at være
så afgørende for beskyttelsen af dens offentlige interesser, som f.eks. dens poli-
tiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse på
alle forhold, der falder ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov
der i øvrigt finder anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af et registre-
ret partnerskab i henhold til partnerskabsformueforholdsforordningen.
I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, at for at
tage højde for de nationale regler, navnlig beskyttelse af familiens bolig, giver
artikel 17 mulighed for i en stat at udelukke anvendelse af en udenlandsk lov til
fordel for egen lov. For således at sikre beskyttelse af familiens bolig kan en
medlemsstat, på hvis område boligen er beliggende, anvende sine egne regler
for beskyttelse af familiens bolig. Denne medlemsstat kan undtagelsesvis "fore-
trække" at anvende sin egen lov på enhver person, der er bosiddende på dens
område, frem for bestemmelserne i den lov, der normalt ville finde anvendelse,
eller den lov, der regulerer den pågældende persons partnerskabsaftale, som er
indgået i en anden medlemsstat.
Efter artikel 18, stk. 1, kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpe-
get efter forordningen, kun afvises, hvis anvendelse af bestemmelsen er ufor-
enelig med de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i domsstaten.
Efter stk. 2 i samme artikel kan anvendelsen af en regel i en lov, som skal an-
vendes efter denne forordning, ikke anses for at være i strid med grundlæggen-
de retsprincipper i domslandet alene, fordi loven i domslandet ikke anerkender
registrerede partnerskaber.
Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlemsstater-
nes regler om international privatret (”renvoi”) (artikel 19) samt bestemmelser
om medlemsstater med mere end et retssystem (artikel 20).
2.2.4. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse (kapitel IV)
2.2.4.1. Afdeling 1 – Afgørelser (artikel 21-27)
I bemærkningerne til bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet og fuld-
byrdelse af afgørelser har Kommissionen anført, at de foreslåede regler om
anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser svarer til reglerne herom i Bru-
xelles I-forordningen. Efter de foreslåede regler anerkendes enhver retsafgørel-
se truffet i en medlemsstat i de øvrige medlemsstater uden en særlig procedure.
For at opnå fuldbyrdelse skal sagsøger indlede en procedure i fuldbyrdelsessta-
ten for at få afgørelsen erklæret for eksigibel. Proceduren for dette begrænser
sig i første omgang til en kontrol af dokumenter. Kun hvis der fremsættes ind-
sigelser, vil dommeren undersøge mulige grunde til afvisning. Disse grunde
giver efter Kommissionens opfattelse en tilstrækkelig beskyttelse af sagsøgtes
Side 6 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
rettigheder. Kommissionen har anført, at de foreslåede regler er et betydeligt
fremskridt i forhold til den nuværende situation, fordi anerkendelse og fuldbyr-
delse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nationale ret eller
bilaterale aftaler mellem visse medlemsstater.
Efter artikel 21 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i
de øvrige medlemsstater, uden at der må stilles krav om anvendelse af en særlig
procedure. Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt part, der principalt på-
beråber sig anerkendelsen, efter proceduren Bruxelles I-forordningen få fastslå-
et, at retsafgørelsen skal anerkendes. Hvis anerkendelsen gøres gældende som
led i en verserende sag ved en ret i en medlemsstat, er denne ret kompetent til
at afgøre spørgsmålet om anerkendelse.
Det fremgår af artikel 22, at en retsafgørelse ikke kan anerkendes,
hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprin-
cipper i den anmodede medlemsstat,
hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument
ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en
sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen,
medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgø-
relsen, selv om han havde mulighed for at gøre det,
hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem
de samme parter i den anmodede medlemsstat, eller
hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er
truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme
parter i en tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag,
og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for
at blive anerkendt i den anmodede medlemsstat.
Efter artikel 27 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og som kan
fuldbyrdes dér, samt retsforlig fuldbyrdes i andre medlemsstater efter artikel
38-56 og artikel 58 i Bruxelles I-forordningen.
I artikel 24 fastslås det, at anerkendelse og fuldbyrdelse af en retsafgørelse, der
helt eller delvist vedrører formueforholdet i registrerede partnerskaber, ikke
kan afvises med henvisning til, at loven i den anmodede medlemsstat ikke an-
erkender registrerede partnerskaber, eller ikke tillægger dem de samme formue-
retlige retsvirkninger.
Herudover indeholder kapitel IV, afdeling 1, bestemmelser om forbud mod
prøvelse af international kompetence og sagens realitet med hensyn til afgørel-
ser truffet i en anden medlemsstat (artikel 23-25) og en bestemmelse om udsæt-
telse af anerkendelse af en afgørelse fra en anden medlemsstat, når der verserer
en appelsag vedrørende afgørelsen (artikel 26).
2.2.4.2. Afdeling 2 – Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig
(artikel 28-30)
Det fremgår af artikel 28, at officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en
medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, medmindre gyldighe-
den af dokumenterne anfægtes efter gældende lov, og under forbehold af, at en
sådan anerkendelse ikke åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i
den anmodede medlemsstat. Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter
betyder, at de tillægges beviskraft angående indholdet og formodning om gyl-
dighed.
Side 7 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Efter artikel 29 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigib-
le i en medlemsstat, efter anmodning erklæres for eksigible i en anden med-
lemsstat efter proceduren i Bruxelles I-forordningen. Den ret, der behandler en
appel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede
dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuld-
byrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod de grund-
læggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat.
Det fremgår af artikel 30, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlems-
staten, skal anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstat efter an-
modning fra en berørt part på samme betingelser som officielt bekræftede do-
kumenter. Den ret, der behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kun
afslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigi-
bilitet, hvis en fuldbyrdelse af retsforliget åbenlyst strider mod grundlæggende
retsprincipper i den fuldbyrdende medlemsstat.
2.2.5. Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V)
Efter artikel 31 reguleres de formueretlige retsvirkninger af et registreret part-
nerskab for retsforholdet mellem en partner og tredjemand af loven i den med-
lemsstat, hvor partnerskabet er indgået, jf. artikel 15.
Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive, at en
partner ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for en tredjemand, når
partneren eller tredjemanden har sædvanligt opholdssted på denne medlems-
stats område, og når reglerne for tinglysning eller registrering i denne med-
lemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemand kendte eller
burde kende den lov, der finder anvendelse på formueforholdet i det registrere-
de partnerskab.
Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor en fast
ejendom er beliggende, tilsvarende kan indeholde en regel svarende til reglen i
stk. 2 om retsforholdet mellem en partner og tredjemand vedrørende denne
faste ejendom.
2.2.6. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)
Forordningens kapitel VI indeholder bestemmelser om forordningens forhold
til internationale konventioner (artikel 32), oplysninger om lovgivning, der skal
stilles til rådighed for offentligheden (artikel 33), revision (artikel 34) samt
overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser (artikel 35-36).
3.
Gældende dansk ret
3.1. Formueforholdet mellem registrerede partnere i dansk ret
Efter § 1 i lov om registreret partnerskab (partnerskabsloven) kan to personer af
samme køn kan lade deres partnerskab registrere. Efter lovens § 3 har registre-
ring af partnerskab de samme retsvirkninger som indgåelse af ægteskab.
I dansk ret er retsvirkningerne af et registreret partnerskab i relation til partner-
nes formueforhold dermed reguleret af lov om ægteskabets retsvirkninger
(retsvirkningsloven), lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separati-
on og skilsmisse (ægtefællepensionsloven), lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning (ægteskabsloven) og kapitel VI i lov om skifte af fællesbo m.v. (fæl-
lesboskifteloven).
Side 8 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Det fremgår dog af § 4, stk. 1, i partnerskabsloven, at bestemmelser i dansk
lovgivning, der indeholder særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt
ved dennes køn, ikke finder anvendelse på det registrerede partnerskab.
Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem partnerne under det regi-
strerede partnerskab, herunder partnernes ret til at råde over deres respektive
aktiver, vederlagskrav ved misbrug af råderetten, gældsansvar og bosondring.
Loven indeholder endvidere regler om den legale formueordning i et registreret
partnerskab – formuefællesskab – samt om mulighederne for at fravige denne
ordning ved indgåelse af en ægtepagt om særeje.
Efter lovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parternes
hånd, og for at blive gyldig skal den tinglyses i personbogen.
Gaver mellem partnerne skal efter § 30, stk. 1, for at være gyldige ske ved æg-
tepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i mis-
forhold til giverens kår.
Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gave eller
en arv skal være særeje for modtageren, eller at gaven eller arven skal være
omfattet af et eventuelt formuefællesskab.
Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven, ægteskabsloven og fællesboskif-
teloven indeholder regler om delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse,
bosondring eller omstødelse af et registreret partnerskab. Efter retsvirkningslo-
vens § 16, stk. 2, udtager hver partner eller dennes arvinger som udgangspunkt
halvdelen af det beholdne fællesbo. Dette udgangspunkt fraviges i en række
situationer, f.eks. ved uoverdragelige rettigheder, ved rettigheder af personlig
art, ved pensionsrettigheder, ved skifte i anledning af ægteskabs omstødelse,
eller hvis en ligedeling vil være åbenbart urimelig.
Endelig kan retten efter ægteskabslovens § 56 i forbindelse med dom til separa-
tion eller skilsmisse bestemme, at den ene partner skal yde den anden et beløb
for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter
separationen eller skilsmissen, forudsat at den førstnævnte partner har haft sær-
eje mv., og at partnernes formueforhold, partnerskabets varighed og omstæn-
dighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor.
Efter partnerskabslovens § 4, stk. 2, finder bestemmelser i internationale trakta-
ter ikke anvendelse på det registrerede partnerskab, medmindre de øvrige kon-
traherende stater tilslutter sig dette. Da der ikke er indgået en aftale med de
nordiske lande herom, finder konvention af 6. februar 1931 mellem Danmark,
Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende privatretlige bestemmelser om
ægteskab, adoption og værgemål med senere ændringer (den nordiske ægte-
skabskonvention) ikke anvendelse på et registreret partnerskab.
3.2. International kompetence
3.2.1. Skifte af fællesbo
Efter § 64 a, stk. 1, i fællesboskifteloven skal en begæring om skifte af et fæl-
lesbo indgives til skifteretten på det sted, hvor partnerne har bopæl. Har de ikke
bopæl i samme retskreds, foretages skiftet af skifteretten på det sted, hvor de
sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har bopæl i retskredsen.
Medmindre der af partnerne træffes anden aftale, foretages skiftet i øvrigt af
skifteretten i den retskreds, hvor den af partnerne, mod hvem kravet om skifte
er rettet, har bopæl.
Hvis ingen skifteret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling, kan
justitsministeren, såfremt mindst en af partnerne har tilknytning til Danmark,
Side 9 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
efter begæring bestemme, at skifte skal finde sted her i landet. Justitsministeren
bestemmer i så fald tillige, hvilken skifteret der skal foretage skiftet.
3.2.2. Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet efter
den ene partner
Ved behandlingen i Danmark af en sag om skifte af dødsboet efter en registre-
ret partner efter lov om skifte af dødsboer følger det af lovens § 74, at den ef-
terlevende partners aktiver og passiver, der er fælleseje, behandles efter regler-
ne lovens kapitel 17, også selvom den efterlevende partner ikke bor her i lan-
det. Dette indebærer bl.a., at reglerne i fællesboskiftelovens kapitel VI om skif-
te ved separation og skilsmisse finder anvendelse med de ændringer, der følger
af forholdets natur.
3.2.3. Indskrænkninger i rådighedsretten
Efter retsvirkningslovens § 16 har hver partner i levende live rådigheden over
alt, hvad vedkommende har indført i fællesboet.
En partner kan efter § 18 ikke uden den anden partners samtykke afhænde eller
pantsætte mv. fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener til
familiens bolig, eller hvis partnernes eller den anden partners erhvervsvirksom-
hed er knyttet til den. Tilsvarende gælder for løsøre mv., jf. § 19.
Nægter en partner at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af §§ 18 og
19, kan statsforvaltningen på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke findes
at være skellig grund til nægtelsen.
Efter pkt. 2 i cirkulære nr. 182 af 28. november 1925 om overøvrighedens be-
føjelser i henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger træffes afgørelsen efter
retsvirkningslovens § 20 af statsforvaltningen på det sted, hvor partnerne bor
eller opholder sig, eller, hvis de ikke lever sammen, af statsforvaltningen på det
sted, hvor den partner, hvis samtykke er nægtet, bor eller opholder sig. Såfremt
vedkommende partner ikke har kendt bopæl eller opholdssted her i landet, træf-
fes afgørelsen af statsforvaltningen på det sted, hvor den anden partner bor eller
opholder sig. Gælder det anførte begge partnere, træffes afgørelsen af den stats-
forvaltning, Justitsministeriet bemyndiger dertil.
3.2.4. Bosondring
Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved for-
stås ophævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet under partner-
skabet, uden at der foreligger separation.
Efter lovens § 38 kan en partner bl.a. forlange bosondring, når den anden part-
ner ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug af sin rådighed
over fælleseje eller ved anden uforsvarlig adfærd i væsentlig grad har formind-
sket den del af fællesboet, hvorover vedkommende råder, eller har fremkaldt
fare for sådan formindskelse, eller når den anden partners bo er kommet under
konkursbehandling.
Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted, hvor
den anden partner bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har denne partner
ikke bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, sker henvendelsen til skifte-
retten på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Har ingen af partnerne
bopæl eller ophold her i landet, kan justitsministeren i særlige tilfælde bestem-
me, at begæring kan indleveres til en herværende skifteret, jf. § 39.
Når begæring om bosondring er taget til følge, deles fællesboet efter § 41 i
overensstemmelse med reglerne i fællesboskifteloven.
3.3. Lovvalg
Side 10 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3.3.1. Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international privat-
ret
Reglerne om lovvalg i relation til formueforholdet mellem ægtefæller er som
udgangspunkt ikke lovfæstede, men følger af retspraksis. I det følgende beskri-
ves først disse regler, og derefter beskrives anvendelsen af reglerne på formue-
forholdet mellem registrerede partnere.
Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt mandens
domicillov på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandens nye domicil-
lov anvendes dog, hvis manden umiddelbart i forbindelse med indgåelsen af
ægteskabet klart foretager et domicilskifte, f.eks. ved at flytte til hustruens do-
micilstat eller ved, at ægtefællerne umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet
får fælles domicil i en tredje stat.
Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområde, som
en person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at forblive der eller i
det mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt.
Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregel under-
gives, ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det såkaldte
”uforanderlighedsprincip”).
Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller alle
aktiver og passiver i ægteskabet, uanset hvad aktiverne består af, og hvor de
befinder sig, herunder også fast ejendom i udlandet (det såkaldte ”enhedsprin-
cip”). Det antages dog, at spørgsmål om retten til at råde over fast ejendom i
udlandet er undergivet loven på det sted, hvor ejendommen er beliggende,
f.eks. i relation til krav om samtykke fra ikkeejer-ægtefællen til visse dispositi-
oner over ejendommen, uanset hvilken lov formueforholdet er undergivet.
I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges i visse
situationer. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning fra udlandet
til Danmark kan aftale, at deres formueforhold skal være undergivet den legale
formueordning i dansk ret. Det er endvidere antaget, at udenlandsk lovgivning
om formueforholdet mellem ægtefæller ved flytning fra udlandet til Danmark
kun kan gøres gældende over for tredjemand, hvis hovedindholdet af lovgiv-
ningen er blevet tinglyst i Danmark i relation til ægtefællerne. Endelig antages
det, at udenlandsk lovgi vning viger for dansk ret, i det omfang den udenland-
ske lovgivning strider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. forbuddet i rets-
virkningslovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremti-
dige erhvervelser til den anden ægtefælle.
Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 er efter lovens
§ 42, stk. 1, et vilkår for separation og skilsmisse. Efter retspraksis afgøres
sådanne krav, der fremsættes under behandlingen af en separations- eller
skilsmissesag her i landet, efter dansk ret, selvom formueforholdet mellem
ægtefællerne i øvrigt er undergivet udenlandsk ret.
Ovennævnte lovvalgsregler mv. er ikke kønsneutrale, idet de henviser til man-
dens domicil. Dette giver problemer i relation til lovvalget for formueforholdet
i et registreret partnerskab, uanset om partnerskabet er indgået i Danmark eller i
udlandet.
Problemet ses ikke omtalt i hverken forarbejderne til partnerskabsloven eller til
de senere ændringer af partnerskabsloven, hvorved muligheden for at indgå
registreret partnerskab i Danmark blev udvidet i relation til parter med bopæl i
udlandet.
Side 11 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der ses ikke at foreligge retspraksis herom, men i den retsvidenskabelige litte-
ratur er det foreslået, at lovvalgsaftaler i disse situationer accepteres i større
omfang end omtalt oven for, og at formueforholdet ellers er reguleret af loven i
parternes første fælles bopælsstat, subsidiært loven i den stat, hvor partnerska-
bet blev indgået.
3.3.2. Udenlandske ægtepagter
Som nævnt i pkt. 3.1. finder bestemmelser i dansk lovgivning, der indeholder
særlige regler om den ene part i et ægteskab bestemt ved dennes køn, ikke an-
vendelse på det registrerede partnerskab, jf. § 4, stk. 1, i partnerskabsloven.
Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark af
ægtepagter, der er indgået i udlandet. Tilknytningsfaktoren er efter disse regler
knyttet op på mandens bopæl og kvindens hjemsted. Bestemmelsen i § 53 fin-
der derfor ikke anvendelse på en ægtepagt, der er oprettet i udlandet i et regi-
streret partnerskab.
Der ses ikke i retspraksis at være taget stilling til anerkendelse i Danmark på
ulovbestemt grundlag af en udenlandsk ægtepagt, der er oprettet i et registreret
partnerskab.
3.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse
I dansk ret findes der ikke generelle regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af
udenlandske afgørelser om formueforholdet mellem registrerede partnere.
Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med andre
stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om partnerskabets
retsvirkninger. En sådan overenskomst finder anvendelse her i landet efter be-
kendtgørelse i Lovtidende. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om
forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om partnerskabets
retsvirkninger. Hjemlen i bestemmelsen er ikke udnyttet i forhold til anerken-
delse og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser.
3.5. Registrerede partneres formueforhold i relation til tredjemand
Efter retsvirkningslovens § 29 kan registrerede partnere med visse begrænsnin-
ger indgå retshandler med hinanden om ejendele, som nogen af dem råder over,
og pådrage sig forpligtelser overfor hinanden. Partnere kan således give hinan-
den gaver, men sådanne gaver må efter § 30, stk. 1, jf. § 37, for at være gyldige
ske ved tinglyst ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis
værdi ikke står i misforhold til giverens kår.
Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens §§ 31 og 33 kan anfægte
gaven, hvis gavegiver ikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler tilbage til
at dække sine forpligtelser.
Om gyldigheden af en udenlandsk ægtepagt i forhold til tredjemand her i landet
henvises til retsvirkningslovens § 53, stk. 2, der er beskrevet i pkt. 3.3.2.
4.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og
indre anliggender.
Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være
bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle
konsekvenser.
Side 12 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5.
Høring
Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner m.v.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Tinglysningsretten, Den
Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjuri-
ster, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Danske Familieadvokater, Danske
Advokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF), For-
eningen af danske dødsboadvokater, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-
rer, Dansk Revisorforening (DREFO), Aarhus Universitet (Juridisk Institut),
Københavns Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Insti-
tut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Copenhagen Business School
(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Erhvervsjuridisk Institut), For-
sikring & Pension, Finansrådet, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),
Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Centralorganisation
(AC), Ledernes Hovedorganisation, Den danske aktuarforening, Lønmodtager-
nes Dyrtidsfond (LD), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
(FTF), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Sammen-
slutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Forbrugerrådet,
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, Institut for
Menneskerettigheder, Dansk Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
Institut for Menneskerettigheder
har anført følgende:
”Særligt for så vidt angår fastlæggelse af begrebet "registreret partnerskab"
Efter forslaget til forordningens artikel 2 b) forstås ved "registreret partner-
skab": "lovreguleret samlivsform mellem to personer på baggrund af en regi-
strering hos en offentlig myndighed." I betragtning 10 anføres, at begrebets
nøjagtige indhold er defineret i medlemsstaternes nationale ret. At forslaget til
artikel 3, stk. 2, fremgår, at retten kan erklære sig inkompetent, hvis den natio-
nale lovgivning ikke anerkender registreret partnerskab
Instituttets bemærkninger
Det fremgår af forslaget til ægtefælleformueforholdsforordningens kapitel Ill
om lovvalg, at ægtefællerne kan vælge hvilken lov, der skal finde anvendelse på
deres formueforhold blandt de i forslaget til artikel 16 nærmere oplistede mu-
ligheder, ligesom ægtefællerne efterfølgende når som helst kan vælge en anden
lov blandt de i forslagets artikel 18 angivne muligheder.
Af det tilsvarende forslag til partnerskabsformueforholdsforordningen fremgår
at kapitel Ill om lovvalg, forslagets artikel 15, at "Den lov, der skal anvendes
på de formueretlige retsvirkninger at partnerskabet, er loven i den stat, hvor
partnerskabet er indgået". Der er således ikke mulighed for at fravige dette ved
aftale, jf. bemærkningerne til artikel 15 side 8 øverst.
Det er instituttets opfattelse, at også lovvalgsaftaler, indgået mellem registre-
rede partnere, beg kunne anerkendes under visse nærmere angivne forudsæt-
ninger, herunder at den stat, hvis lov vælges, anerkender registreret partner-
skab.”
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
har anført
følgende:
Side 13 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
”Landsforeningen finder det tilfredsstillende, at KOM 127 specificerer, at med-
lemsstater ikke kan afvise at anerkende og fuldbyrde en retsafgørelse under
henvisning til, at staten ikke selv anerkender registreret partnerskab. Dette
fremgår af artikel 24 om forskelle på medlemsttaternes love.
Det er imidlertid overraskende og utilfredsstillende, at en tilsvarende artikel
ikke findes i KOM 126, for så vidt adskillige medlemsstater i dag har kønsneu-
tralt ægteskab: Holland, Belgien, Spanien, Portugal og Sverige. På samme
måde, som stater uden registreret partnerskab skal anerkende andre staters
afgørelser vedr, registreret partnerskab, bør stater, som ikke har kønsneutralt
ægteskab anerkende andre staters afgørelser vedr. kønsneutralt ægteskab.
En særlig klasse af kønsneutrale ægteskaber er de der opstår, når en af ægte-
fællerne skifter køn i et ægteskab mellem en mand og en kvinde. Der bor i
KOM 126 tilføjes bestemmelser om, at et sådant ægteskab ikke skal anerkendes
af andre medlemsstater. Det er nødvendigt at tilføje dette særskilt, idet det er
muligt for medlemsstaterne at anerkende sådanne ægteskaber uden at aner-
kende kønsneutrale ægteskaber generelt
Det er eksempelvis landsforeningens opfattelse, at Danmark burde anerkende
andre landes kønsneutrale ægteskaber. Danmark anerkender allerede i dag
ægteskaber, hvor ægtefællerne er af samme køn, nemlig netop i de tilfælde den
ene ægtefælle efter ægteskabets indgåelse har skiftet køn. Anerkendelse af i
udlandet indgåede ægteskaber, hvor ægtefællerne har samme km, kan således
ikke siges at stride imod grundlæggende danske retsprincipper (ordre public).
Derfor bør en sådan anerkendelse finde sted.
På tilsvarende vis indeholder kun grundnotatet om registreret partnerskab en
diskussion af de kønsspecifikke bestemmelser om lovvalg (jf. afsnit 3.3.1), men
den samme diskussion er lige så relevant i grundnotatet om ægteskab. Grund-
notatet om ægteskab bør revideres, så det tager højde for medlemslandes aner-
kendelse af kønsneutrale ægteskaber.”
Danske Advokater, Danske Familieadvokater og Danske Dødsboadvokater
har i et fælles høringssvar anført følgende:
”Den stigende internationalisering rejser efter organisationernes opfattelse en
lang række internationale problemstillinger inden for den familie- og arveretli-
ge lovgivning bl.a. i forhold til spørgsmål om lovvalg, værneting og anerken-
delse, som der er behov for nærmere at analysere og overveje. Umiddelbart
kan der være behov for bade lovgivningsmæssige - og andre tiltag.
Det bemærkes i den forbindelse, at man aktuelt internt i branchen drøfter en
række af disse problemstillinger med henblik på at opnå en endnu højere grad
af klarhed over problemstillingers omfang og nærmere karakter.
Organisationerne har derfor i denne sammenhæng valgt alene at fokusere på
og forholde sig til udviklingen generelt og dermed ikke at forholde sig til de
enkelte bestemmelser i de forslag, som er sendt i høring
På baggrund af den nævnte indledende interne drøftelse er det vurderingen, at
det inden for dette område skaber stor retsusikkerhed for danske statsborgere
og for de danske virksomheder, som ind — og udstationerer medarbejdere, at
Danmark står udenfor den EU- retlige regulering. Organisationerne har såle-
des den grundopfattelse, at uanset om de eksisterende og kommende EU-retlige
regler på nogle felter måtte indebære tilvænning til nye principper for fastlæg-
gelsen af værneting eller lovvalg, ses det at være et større problem for borger-
Side 14 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ne, at danske afgørelser særligt i bodelinger og dødsboer ikke anerkendes i
EU.
Herudover har drøftelserne indtil videre mundet ud i den anden grundopfattel-
se, at det er et selvstændigt problem, dels at danske regler om internationalt
værneting, lovvalg og anerkendelse i betydelig grad er ulovfæstede principper,
dels at på de områder, hvor der er et lovfæstet grundlag, bærer reglerne præg
af at være løsrevet og ikke fuldt ud koordineret med de andre områder.
Som eksempel kan nævnes, at et internationalt par, der skal skilles, og som er
uenige om bidrag, bodeling og børn, vil opleve, at værnetinget i det, de betrag-
ter som en sag, er reguleret er hele tre forskellige bopælsbegreber. På samme
made indebærer den omstændighed, at dansk ret indeholder en del præceptive
regler på området og kun i begrænset omfang giver adgang til lovvalg, at par-
ret kun i begrænset omfang på forhånd kan aftale sig til rette om det.
Det er derfor de tre organisationers opfattelse, at der er behov for at igangsæt-
te et arbejde med at foretage en samlet gennemgang af dansk rets regulering af
værneting, lovvalg og anerkendelsen indenfor familie- og arveretten, som kan
munde ud i forslag til retlig regulering og eventuelt forslag om at Danmark
tilslutter sig f.eks. et eller flere af Haager-konferencens instrumenter inden for
retsområdet.”
Advokatrådet (Advokatsamfundet)
har anført følgende:
”I rådgivning om ægteskabsformueretten optræder stadig hyppigere ægteska-
ber med internationale relationer. Det er her en særlig udfordring, at de dan-
ske international privatretlige regler dels er ulovfæstede, med de usikkerheder
der følger heraf, dels ikke i tilstrækkeligt omfang giver parterne mulighed for
at tilrettelægge en formueordning, som afspejler deres ønsker eller ægteskabets
sociale virkelighed.
Eneste undtagelse er de nordiske ægteskaber, hvor der med ændringen af den
nordiske ægteskabskonvention i 2006 er indført regler om partsautonomi (med
visse begrænsninger) og lovvalgsregler, som i mangel af aftale gennemsnitlig
fører til et resultat, der opleves som rigtigt.
Forordningens lovvalgsregler i kapitel II vil således imødekomme et væsentligt
behov for (begrænset) partsautonomi og forudsigelighed med hensyn til lovval-
get, både når ægtefællerne har indgået lovvalgsaftale og i mangel af sådan
aftale.
I det videre arbejde med forordningsforslaget bør det nøje analyseres og søges
afklaret, hvordan reglerne kommer til at fungere for bl.a. tredjemandsbestemt
særeje, særejekompensation (§ 56 krav), formuefællesskabsordninger efter
andre regelsæt end de vestnordiske, beskyttelsesreglerne i RVL §§ 18 og 19,
pensionsrettigheder m.v. Forordningen undtager udtrykkelig gaver mellem
ægtefæller og giver således anledning til overvejelser om navnlig RVL § 30,
stk. 2.
Forordningens regler om kompetence (kapitel II) og om anerkendelse og fuld-
byrdelse (kapitel IV) vil medvirke til at afskære "forum shopping" og reducere
langstrakte, bekostelige forløb.
Som følge af det danske retsforbehold vil forordningen ikke være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark. Kodificering og modernisering af de danske
lovvalgsregler inden for ægteskabsformueretten er imidlertid presserende, og
Advokatrådet skal derfor opfordre til, at det overvejes, om og hvordan der kan
gennemføres lignende regler i dansk ret.
Side 15 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Ovenstående gælder også forslaget til forordning om registreret partnerskab.”
6.
Nærhedsprincippet
Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål kun kan
opfyldes i form af fælles regler om formueforholdet i registrerede partnerskaber
i relation til kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse, idet reglerne
bør være identiske for at skabe retssikkerhed og forudsigelighed for borgerne.
Dette mål vil ikke kunne opfyldes, hvis medlemsstaterne handler hver for sig.
Målet kan således kun nås på EU-plan.
Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke er i strid med nær-
hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens
betragtninger.
7.
Andre landes kendte holdninger
Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-
ters holdning til forslaget,
bortset fra at Irland og Storbritannien har valgt ikke
at deltage i vedtagelsen af forslaget.
8.
Foreløbig generel dansk holdning
Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet, men en række punkter i
forslaget søges afklaret nærmere under forhandlingerne.
9.
Europa-Parlamentet
Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har
afgivet udtalelse.
10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde
Sagen har
senest
været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt
og retligt samarbejde den
19. november 2012.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har
senest
forelagt for Folketingets Europaudvalg
til orientering for-
ud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011.
Side 16 af 16
Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\fe2fcc7e-982b-4ddc-92f6-bc071f4e7ed7\x1182713_1_0.doc