PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3207 - RIA Bilag 2
Offentligt

Social- og Integrationsministeriet

Jura og International

J.nr. 2012-1209

lth

15. november 2012

Bidrag til samlenotat vedrørende de sager inden for Social- og Integrati-

onsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på rådsmødet

(retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6.-7.

december 2012.

Dagsordenspunkt 18: Forslag til Rådets forordning om kompetence, lov-

valg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende

formueforholdet mellem ægtefæller

Revideret notat. Ændringerne er markeret med kursiv.

KOM(2011) 126 endelig.

Resumé

Forordningsforslaget er omfattet af Danmarks forbehold vedrørende

retlige og indre anliggender. Det forventes, at Formandskabet på råds-

mødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2012 vil lægge

op til en generel drøftelse af visse overordnede aspekter af forslaget.

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæi-

ske Union, der indeholder regler om international kompetence og lov-

valg for retsafgørelser i sager vedrørende formueforholdet mellem ægte-

fæller, og at fremme udveksling af afgørelser og dokumenter mellem

medlemsstaterne. Med henblik herpå indeholder forordningen bl.a. reg-

ler om international kompetence (kapitel II), lovvalg (kapitel III), aner-

kendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse af afgørelser og officielt bekræfte-

de dokumenter i andre medlemsstater (kapitel IV) samt retsvirkningerne

af formueforholdet mellem ægtefæller over for tredjemand (kapitel V).

Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forsla-

get har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Der

ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlems-

staters holdninger til forslaget. Danmark er grundlæggende positiv over

for initiativet. Man agter fra dansk side at tage udfaldet af drøftelserne

til efterretning.

Baggrund

Den 17. juni 2006 fremlagde Kommissionen en grønbog om lovkonfliktregler i

sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, herunder spørgsmålet

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, tredje del, afsnit V. Protokollen om Dan-

marks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket in-

debærer, at foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Dan-

mark.

Side

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om retlig kompetence og gensidig anerkendelse (KOM (2006) 400 endelig)

med henblik på iværksættelse af en høring om behandlingen af grænseover-

skridende sager om formueforholdet mellem ægtefæller. Grønbogen beskriver

en række problemer omkring formueforholdet mellem ægtefæller, når ægtefæl-

lerne har tilknytning til flere lande.

Den danske regering afgav den 19. december 2006 – efter national høring over

grønbogen – et høringssvar til Kommissionen. Regeringen tilkendegav i den

anledning bl.a., at man fra dansk side overordnet set støtter tiltag på EU-niveau,

som kan forbedre EU-borgernes retssikkerhed, ikke mindst inden for familie-

retten der berører et meget stort antal EU-borgere.

Grønbogen udsprang bl.a. af det flerårige arbejdsprogram inden for retlige og

indre anliggender – Haagerprogrammet – som Rådet vedtog på sit møde den 4.-

5. november 2005. Haagerprogrammet er blevet afløst af Stockholmprogram-

met, som Rådet vedtog på sit møde den 11. december 2009. I Stockholmpro-

grammet anbefales det, at reguleringen af gensidig anerkendelse af afgørelser

udvides til andre områder, som er væsentlige for dagliglivet, f.eks. formuefor-

holdet mellem ægtefæller. I overensstemmelse hermed tilkendegav Kommissi-

onen i Rapport om unionsborgerskab 2010 (KOM (2010) 603), at den vil gøre

det nemmere for internationale par (både ægtepar og registrerede partnere) at

finde oplysninger om international kompetence og lovvalg i relation til deres

formueforhold, og at den vil fremsætte forslag til en retsakt herom i 2011.

Kommissionen afholdt den 28. september 2009 en offentlig høring om interna-

tionale aspekter af formueforholdet mellem ægtefæller og registrerede partnere,

og på et ekspertmøde den 23. marts 2010 blev hovedtrækkene i et kommende

kommissionsforslag herom drøftet.

I lyset af bl.a. høringssvarene om grønbogen, den offentlige høring og ekspert-

mødet fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forord-

ning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i

sager vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller (ægtefælleformuefor-

holdsforordningen).

Forslaget er fremsat under henvisning til artikel 81, stk. 3, i traktaten om Den

Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Efter artikel 81, stk. 1 og 2, etab-

lerer Unionen et samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskri-

dende virkninger, der bygger på princippet om gensidig anerkendelse af retsaf-

gørelser og udenretslige afgørelser. Dette samarbejde kan omfatte vedtagelse af

foranstaltninger vedrørende indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser. Med henblik herpå kan der, navnlig når det er

nødvendigt for det indre markeds funktion, vedtages foranstaltninger, der bl.a.

skal sikre gensidig anerkendelse mellem medlemsstaterne af retsafgørelser og

udenretslige afgørelser og fuldbyrdelse heraf samt sikre forenelighed mellem

medlemsstaternes regler om lovvalg og om retternes kompetence.

Efter TEUF artikel 81, stk. 3, fastlægges foranstaltninger vedrørende familieret

med grænseoverskridende virkninger af Rådet efter en særlig lovgivningspro-

cedure. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-

Parlamentet.

Den Europæiske Union har gennemført eller fremsat forslag til en række foran-

staltninger på det civilretlige område, der er relevante for forslaget til ægtefæl-

leformueforholdsforordningen. Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retter-

nes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område (Bruxelles I-forordningen) udgør grundlaget for

samarbejdet mellem retterne om civilretlige spørgsmål i Den Europæiske Uni-

Side 2 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

on. Forordningen indeholder regler om international kompetence i civilretlige

sager samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af civilretlige afgørelser. Efter

artikel 1, stk. 2, finder forordningen ikke anvendelse på formueforholdet mel-

lem ægtefæller.

På det familieretlige område indeholder Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003

om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægte-

skabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forord-

ning (EF) nr. 1347/2000 (den nye Bruxelles II-forordning) bl.a. regler om in-

ternational kompetence samt om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser i

sager om skilsmisse og separation. Forordningen finder ikke anvendelse på

formueforholdet mellem ægtefæller.

Disse forordninger er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskrevet

nedenfor. Danmark deltog således ikke i vedtagelsen af forordningerne, der

ikke er bindende for eller finder anvendelse i Danmark. I kraft af en såkaldt

parallelaftale er Danmark imidlertid på mellemstatsligt grundlag tilknyttet reg-

lerne i Bruxelles I-forordningen, således at reglerne i forordningen gælder mel-

lem Danmark og de øvrige medlemsstater, jf. lov nr. 1563 af 20. december

2006 om Bruxelles I-forordningen m.v.

Kommissionen fremsatte den 14. oktober 2009 forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indfø-

relse af et europæisk arvebevis (KOM(2009) 154 endelig). Forordningsforsla-

get indeholder bl.a. regler om international kompetence, lovvalg samt anerken-

delse og fuldbyrdelse af afgørelser i relation til arvesager.

Endelig fremsatte Kommissionen den 16. marts 2011 forslag til Rådets forord-

ning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i

sager vedrørende de formueretlige retsvirkninger af registrerede partnerskaber

(KOM (2011) 127 endelig) (partnerskabsformueforholdsforordningen). Denne

forordning skal kun finde anvendelse på de formueretlige retsvirkninger af

registrerede partnerskaber.

Disse forordningsforslag er omfattet af det danske retsforbehold, der er beskre-

vet nedenfor. Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af de 2 forordninger,

og forordningerne vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Det danske retsforbehold

Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til

Lissabon-traktaten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltnin-

ger, der foreslås i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, der bl.a. omfatter arti-

kel 81. Efter protokollens artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der er vedta-

get i henhold til TEUF tredje del, afsnit V, bindende for eller finder anvendelse

i Danmark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forslaget til ægtefælleformue-

forholdsforordningen, og forordningen vil ikke være bindende for eller finde

anvendelse i Danmark.

Indhold

2.1. Generelt

Forslaget har til formål at indføre en klar retlig ramme i Den Europæiske Union

for international kompetence og lovvalg for retsafgørelser i sager vedrørende

Side 3 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formueforholdet mellem ægtefæller og at fremme udveksling af afgørelser og

dokumenter mellem medlemsstaterne.

Med forslaget udvides kompetencen for de retter, der i medfør af eksisterende

eller kommende EU-instrumenter behandler en sag om skilsmisse, separation

eller opløsning af ægteskab eller behandler en arvesag, til også at omfatte sager

vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller, hvilket betyder, at den samme

ret kan behandle alle sagens aspekter samtidig.

Harmonisering af lovvalgsregler vedrørende formueforholdet mellem ægtefæl-

ler vil kunne forenkle behandlingen af sager herom og give borgerne bedre

mulighed for at forudsige, hvilken lov der finder anvendelse, ud fra ét fælles

sæt regler, som erstatter de gældende lovvalgsregler i medlemsstaterne.

2.2. Nærmere om hovedelementerne i forslaget

2.2.1. Anvendelsesområde og definitioner (kapitel I)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at forord-

ningen skal omfatte både aspekter vedrørende den daglige forvaltning af ægte-

fællernes formuegoder og aspekter vedrørende bodeling ved samlivsophævelse

eller ved skiftet efter en af ægtefællernes død.

Det fremgår af forslagets artikel 1, at forordningen skal finde anvendelse på

formueforholdet i ægteskaber. Forordningen finder ikke anvendelse på skatte-

retlige, toldretlige og forvaltningsretlige anliggender. Den finder heller ikke

anvendelse på, ægtefællernes retsevne, underholdspligt, gavedispositioner mel-

lem ægtefællerne, den længstlevende ægtefælles arverettigheder, selskaber

oprettet mellem ægtefællerne og arten af tingslige rettigheder over et formue-

gode og registreringen af sådanne.

Forordningen indeholder ikke en definition af begrebet ”ægteskab”. I betragt-

ning nr. 10 til forordningen er det således anført, at begrebet “ægteskab” defi-

neres efter national ret i de enkelte medlemsstater.

I relation til undtagelsen af ”gavedispositioner mellem ægtefællerne” fra an-

vendelsesområdet har Kommissionen i bemærkningerne til forordningsforsla-

get anført, at lovvalgsreglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) Nr. 593/2008 om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)

også finder anvendelse på gaver mellem ægtefæller. Denne forordning finder

dog efter artikel 1, stk. 2, ikke anvendelse på forpligtelser, der udspringer af

familieforhold eller af forhold, der ifølge den lov, der finder anvendelse på

sådanne forhold, anses for at have tilsvarende virkninger, herunder underholds-

forpligtelser og forpligtelser, der udspringer af formueforholdet mellem ægte-

fæller. Forordningen er omfattet det danske retsforbehold, der er beskrevet

ovenfor.

Forordningen indeholder i artikel 2 definitioner af en række af de begreber, der

anvendes i forordningen. Ved formueforhold mellem ægtefæller forstås eksem-

pelvis ”samtlige regler om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne

indbyrdes og over for tredjemand”, og ved ægtepagt forstås ”aftale mellem

ægtefællerne om de formueretlige forbindelser mellem ægtefællerne indbyrdes

og over for tredjemand”. Herudover defineres begreber som officielt bekræftet

dokument, ret og retsforlig.

Side 4 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2.2.2. Kompetence (kapitel II)

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at formå-

let med forordningen bl.a. er at give borgerne mulighed for at få sammenhæn-

gende sager behandlet ved retterne i den samme medlemsstat. Derfor sikrer

forordningen, at der er sammenhæng mellem reglerne om kompetence for de

retter, der skal behandle sager om formueforholdet mellem ægtefæller, og de

allerede eksisterende eller planlagte regler i andre EU-instrumenter.

Efter artikel 3 skal retterne i en medlemsstat, der behandler en ægtefælles arve-

sag i medfør af den foreslåede forordning om kompetence, lovvalg, anerken-

delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og officielt bekræftede dokumenter ved-

rørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis, jf. Kommissionens

forslag herom af 14. oktober 2007 (KOM (2009) 154 endelig), ligeledes have

kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål vedrørende formueforholdet

mellem ægtefæller i forbindelse med sagen.

Efter artikel 4 har de retter i en medlemsstat, der behandler en ansøgning om

skilsmisse, separation eller omstødelse af et ægteskab i medfør af den nye Bru-

xelles II-forordning, ligeledes kompetence til at træffe afgørelse om spørgsmål

vedrørende formueforholdet mellem ægtefæller i forbindelse med sagen, hvis

ægtefællerne har aftalt det. En sådan aftale kan indgås på et hvilket som helst

tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås aftale før retssagen, skal afta-

len udformes skriftligt, dateres og underskrives af begge parter. Hvis der ikke

indgås aftale mellem ægtefællerne, fastsættes kompetencen efter reglerne i

artikel 5.

Det følger af artikel 5, at følgende retter er kompetente i sager, der vedrører

formueforholdet mellem ægtefæller, medmindre sagen er omfattet af artikel 3

og 4:



Retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne har deres fælles sæd-

vanlige opholdssted, eller når dette ikke er relevant,

retterne i den medlemsstat, hvor ægtefællerne sidst havde deres fælles

sædvanlige opholdssted, hvis en af ægtefællerne fortsat har sit opholds-

sted dér, eller når dette ikke er relevant,

retterne i den medlemsstat, hvor sagsøgte har sit sædvanlige opholds-

sted, eller når dette ikke er relevant,

retterne i den medlemsstat, hvis nationalitet begge ægtefæller har.



Ægtefællerne kan ligeledes efter artikel 5 beslutte, at retterne i den medlems-

stat, hvis lov de har valgt som gældende lov for deres formueretforhold, jf.

artikel 16 og 18, der er beskrevet nedenfor under pkt. 2.2.3., er kompetente til

at behandle spørgsmål vedrørende deres formueforhold. En sådan aftale kan

indgås på et hvilket som helst tidspunkt, også under retssagen. Hvis der indgås

aftale før retssagen, skal aftalen udformes skriftligt, dateres og underskrives af

begge parter.

Forordningen indeholder regler om subsidiær kompetence (artikel 6) og kom-

petence i undtagelsestilfælde (artikel 7), der anvendes, hvis ingen medlemsstat

er kompetent efter artikel 3-5.

Kapitel II indeholder herudover regler om kompetence i relation til modkrav

(artikel 8), prøvelse (artikel 10-11), såkaldt litispendens (artikel 12), indbyrdes

sammenhængende krav (artikel 13) og regler om foreløbige retsmidler (artikel

Side 5 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14). Endelig indeholder kapitel II bestemmelser om, hvornår en retssag anses

for anlagt (artikel 9).

2.2.3. Lovvalg (kapitel III)

Forordningens kapitel III indeholder regler om aftaler om lovvalg for formue-

forholdet mellem ægtefæller samt om lovvalget, når der ikke er indgået en lov-

valgsaftale. Disse lovvalgsregler finder efter artikel 15 anvendelse på alle ægte-

fællernes formuegoder. I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kom-

missionen anført, at dette også gælder aktiver – herunder fast ejendom – der

befinder sig i andre lande.

Det fremgår af artikel 16, at ægtefællerne eller de kommende ægtefæller kan

vælge, hvilken lov der skal finde anvendelse på deres formueforhold, blandt

følgende love:



Loven i den stat, hvor ægtefællerne eller de kommende ægtefæller har

deres fælles sædvanlige opholdssted,

loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende ægte-

fæller har sit sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor dette valg

foretages, eller

loven i den stat, hvor en af ægtefællerne eller en af de kommende ægte-

fæller er statsborger på det tidspunkt, hvor dette valg foretages.



Hvis ægtefællerne ikke har valgt en lov efter artikel 16, følger det af artikel 17,

at en af følgende love vil finde anvendelse på formueforholdet mellem ægte-

fællerne:



Loven i den stat, hvor ægtefællerne havde deres første fælles sædvanli-

ge opholdssted efter indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er re-

levant,

loven i den stat, hvor begge ægtefællerne var statsborgere på tidspunk-

tet for indgåelse af ægteskab, eller hvis dette ikke er relevant,

loven i den stat, som begge ægtefæller har den tætteste tilknytning til

under hensyntagen til samtlige forhold, navnlig stedet for indgåelse af

ægteskab.



Efter artikel 18 kan ægtefællerne når som helst i løbet af ægteskabet lade deres

formueforhold være omfattet af en anden lov end den lov, der hidtil har været

gældende. De kan dog kun vælge en af følgende love:



Loven i den stat, hvor en af ægtefællerne har sit sædvanlige opholds-

sted på det tidspunkt, hvor dette valg foretages, eller

loven i den stat, hvor en af ægtefællerne er statsborger på det tidspunkt,

hvor dette valg foretages.

I bemærkningerne til forordningsforslaget har Kommissionen anført, at artikel

18 finder anvendelse, når ægtefællerne ønsker at ændre en allerede indgået

lovvalgsaftale.

Medmindre ægtefællerne udtrykkeligt har tilkendegivet noget andet, vil æn-

dringen af gældende lov for formueforholdet mellem ægtefællerne i løbet af

ægteskabet kun have virkninger for fremtiden. Hvis ægtefællerne ønsker, at

ændringen af gældende lov skal have tilbagevirkende kraft, vil dette hverken

berøre gyldigheden af retshandler indgået under den hidtil gældende lov eller

tredjemands rettigheder i henhold til den hidtil gældende lov.

Side 6 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge artikel 19 skal ægtefællernes valg af gældende lov foretages under over-

holdelse af de formkrav, der gælder for oprettelse af ægtepagter enten i henhold

til gældende lov i den valgte stat eller i henhold til loven i den stat, hvor aftalen

indgås. Under alle omstændigheder er det en betingelse, at valget er truffet

udtrykkeligt og fremgår af et skriftligt dokument, der er dateret og underskrevet

af begge ægtefæller. Hvis loven i den medlemsstat, hvor begge ægtefæller har

deres fælles sædvanlige opholdssted på det tidspunkt, hvor valget foretages,

indeholder yderligere formkrav for oprettelse af ægtepagter, skal disse endvide-

re overholdes.

Det fremgår af artikel 20, at de formkrav, der gælder for ægtepagter, er kravene

i den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefællerne, eller

i loven i den stat, hvor ægtepagten er oprettet. Under alle omstændigheder er

det en betingelse, at ægtepagten oprettes skriftligt, dateres og underskrives af

begge ægtefæller. Hvis loven i den medlemsstat, hvor de to ægtefæller har de-

res fælles sædvanlige opholdssted på tidspunktet for oprettelsen af ægtepagten,

indeholder yderligere formkrav for ægtepagten, skal disse endvidere overhol-

des.

Ifølge artikel 21 finder den lov, der udpeges efter forordningen, anvendelse,

selv om det ikke er en medlemsstats lov.

Efter artikel 22 berører bestemmelserne i forordningen ikke anvendelsen af

præceptive bestemmelser, hvis overholdelse en medlemsstat anser for at være

så afgørende for beskyttelsen af dens offentlige interesser, som f.eks. dens poli-

tiske, sociale og økonomiske struktur, at bestemmelserne finder anvendelse på

alle forhold, der falder ind under deres anvendelsesområde, uanset hvilken lov

der i øvrigt finder anvendelse på formueforholdet mellem ægtefæller i henhold

til ægtefælleformueforholdsforordningen.

I bemærkningerne til denne bestemmelse har Kommissionen anført, at for at

tage højde for de nationale regler, navnlig beskyttelse af familiens bolig, giver

artikel 22 mulighed for i en stat at udelukke anvendelse af en udenlandsk lov til

fordel for egen lov. For således at sikre beskyttelse af familiens bolig kan en

medlemsstat, på hvis område boligen er beliggende, anvende sine egne regler

for beskyttelse af familiens bolig. Denne medlemsstat kan undtagelsesvis "fore-

trække" at anvende sin egen lov på enhver person, der er bosiddende på dens

område, frem for bestemmelserne i den lov, der normalt ville finde anvendelse,

eller den lov, der regulerer den pågældende persons ægtepagt, som er indgået i

en anden medlemsstat.

Efter artikel 23 kan anvendelse af en bestemmelse i en lov, der er udpeget efter

forordningen, kun afvises, hvis anvendelse af bestemmelsen er uforenelig med

de grundlæggende retsprincipper (”ordre public”) i domsstaten.

Kapitel III indeholder herudover regler om uanvendelighed af medlemsstater-

nes regler om international privatret (”renvoi”) (artikel 24) samt bestemmelser

om medlemsstater med mere end et retssystem (artikel 25).

2.2.4. Anerkendelse, eksigibilitet og fuldbyrdelse (kapitel IV)

2.2.4.1. Afdeling 1 – Afgørelser (artikel 26-31)

I bemærkningerne til bestemmelserne om anerkendelse, eksigibilitet og fuld-

byrdelse af afgørelser har Kommissionen anført, at de foreslåede regler om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser svarer til reglerne herom i Bru-

xelles I-forordningen. Efter de foreslåede regler anerkendes enhver retsafgørel-

se truffet i en medlemsstat i de øvrige medlemsstater uden en særlig procedure.

Side 7 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

For at opnå fuldbyrdelse skal sagsøger indlede en procedure i fuldbyrdelsessta-

ten for at få afgørelsen erklæret for eksigibel. Proceduren for dette begrænser

sig i første omgang til en kontrol af dokumenter. Kun hvis der fremsættes ind-

sigelser, vil dommeren undersøge mulige grunde til afvisning. Disse grunde

giver efter Kommissionens opfattelse en tilstrækkelig beskyttelse af sagsøgtes

rettigheder. Kommissionen har anført, at de foreslåede regler er et betydeligt

fremskridt i forhold til den nuværende situation, fordi anerkendelse og fuldbyr-

delse af retsafgørelser i dag er reguleret af medlemsstaternes nationale ret eller

bilaterale aftaler mellem visse medlemsstater.

Efter artikel 26 skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i

de øvrige medlemsstater, uden at der må stilles krav om anvendelse af en særlig

procedure. Hvis anerkendelsen bestrides, kan en berørt part, der principalt på-

beråber sig anerkendelsen, efter proceduren Bruxelles I-forordningen få fastslå-

et, at retsafgørelsen skal anerkendes. Hvis anerkendelsen gøres gældende som

led i en verserende sag ved en ret i en medlemsstat, er denne ret kompetent til

at afgøre spørgsmålet om anerkendelse.

Det fremgår af artikel 27, at en retsafgørelse ikke kan anerkendes,



hvis en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprin-

cipper i den anmodede medlemsstat,

hvis det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument

ikke er blevet forkyndt for den udeblevne sagsøgte i så god tid og på en

sådan måde, at han har kunnet varetage sine interesser under sagen,

medmindre sagsøgte har undladt at tage skridt til at anfægte retsafgø-

relsen, selv om han havde mulighed for at gøre det,

hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse truffet mellem

de samme parter i den anmodede medlemsstat, eller

hvis en anerkendelse er uforenelig med en retsafgørelse, der tidligere er

truffet i en anden medlemsstat eller i et tredjeland mellem de samme

parter i en tvist, der har samme genstand og hviler på samme grundlag,

og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for

at blive anerkendt i den anmodede medlemsstat.



Efter artikel 31 skal afgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og som kan

fuldbyrdes dér, fuldbyrdes i andre medlemsstater efter artikel 38-56 og artikel

58 i Bruxelles I-forordningen.

Herudover indeholder kapitel IV, afdeling 1, bestemmelser om forbud mod

prøvelse af international kompetence og sagens realitet med hensyn til afgørel-

ser truffet i en anden medlemsstat (artikel 28-29) og en bestemmelse om udsæt-

telse af anerkendelse af en afgørelse fra en anden medlemsstat, når der verserer

en appelsag vedrørende afgørelsen (artikel 30).

2.2.4.2. Afdeling 2 – Officielt bekræftede dokumenter og retsforlig

(artikel 32-34)

Det fremgår af artikel 32, at officielt bekræftede dokumenter, der er udstedt i en

medlemsstat, skal anerkendes i de øvrige medlemsstater, medmindre gyldighe-

den af dokumenterne anfægtes efter gældende lov, og under forbehold af, at en

sådan anerkendelse ikke åbenlyst strider mod grundlæggende retsprincipper i

den anmodede medlemsstat. Anerkendelse af officielt bekræftede dokumenter

betyder, at de tillægges beviskraft angående indholdet og formodning om gyl-

dighed.

Side 8 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter artikel 33 skal officielt bekræftede dokumenter, der er oprettet og eksigib-

le i en medlemsstat, efter anmodning erklæres for eksigible i en anden med-

lemsstat efter proceduren i Bruxelles I-orordningen. Den ret, der behandler en

appel over en sådan afgørelse, kan kun afslå at erklære det officielt bekræftede

dokument for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigibilitet, hvis fuld-

byrdelsen af det officielt bekræftede dokument åbenlyst strider mod de grund-

læggende retsprincipper i den anmodede medlemsstat.

Det fremgår af artikel 34, at retsforlig, der er eksigible i oprindelsesmedlems-

staten, skal anerkendes og erklæres eksigible i en anden medlemsstat efter an-

modning fra en berørt part på samme betingelser som officielt bekræftede do-

kumenter. Den ret, der behandler en appel over en sådan afgørelse, kan kun

afslå at erklære et retsforlig for eksigibelt eller ophæve en afgørelse om eksigi-

bilitet, hvis en fuldbyrdelse af retsforliget åbenlyst strider mod grundlæggende

retsprincipper i den fuldbyrdende medlemsstat.

2.2.5. Retsvirkning over for tredjemand (kapitel V)

Efter artikel 35 reguleres de formueretlige retsvirkninger af ægteskab for rets-

forholdet mellem en ægtefælle og tredjemand af den lov, der finder anvendelse

på formueforholdet mellem ægtefællerne i medfør af forordningen.

Ifølge stk. 2 i samme artikel kan loven i en medlemsstat dog foreskrive, at en

ægtefælle ikke kan påberåbe sig den gældende lov over for en tredjemand, når

ægtefællen eller tredjemanden har sædvanligt opholdssted på denne medlems-

stats område, og når reglerne for tinglysning eller registrering i denne med-

lemsstats lovgivning ikke er overholdt, medmindre tredjemand kendte eller

burde kende den lov, der finder anvendelse på formueforholdet mellem ægte-

fællerne.

Det fremgår af stk. 3 i samme artikel, at loven i en medlemsstat, hvor en fast

ejendom er beliggende, tilsvarende kan indeholde en regel svarende til reglen i

stk. 2 om retsforholdet mellem en ægtefælle og tredjemand vedrørende denne

faste ejendom.

2.2.6. Almindelige og afsluttende bestemmelser (kapitel VI)

Forordningens kapitel VI indeholder bestemmelser om forordningens forhold

til internationale konventioner (artikel 36), oplysninger om lovgivning, der skal

stilles til rådighed for offentligheden (artikel 37), revision (artikel 38) samt

overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser (artikel 39-40).

Gældende dansk ret

3.1. Formueforholdet mellem ægtefæller i dansk ret

I dansk ret er retsvirkningerne af et ægteskab i relation til ægtefællernes for-

mueforhold reguleret af lov om ægteskabets retsvirkninger (retsvirkningslo-

ven), lov om bevarelse af ret til ægtefællepension ved separation og skilsmisse

(ægtefællepensionsloven), lov om ægteskabs indgåelse og opløsning (ægte-

skabsloven) og kapitel VI i lov om skifte af fællesbo m.v. (fællesboskiftelo-

ven).

Retsvirkningsloven regulerer formueforholdet mellem ægtefæller under ægte-

skabet, herunder ægtefællernes ret til at råde over deres respektive aktiver, ve-

derlagskrav ved misbrug af råderetten mv., gældsansvar og bosondring. Loven

indeholder endvidere regler om den legale formueordning i et ægteskab – for-

Side 9 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

muefællesskab – samt om mulighederne for at fravige denne ordning ved ind-

gåelse af en ægtepagt om særeje.

Efter lovens §§ 35 og 37 skal en ægtepagt oprettes skriftligt under parternes

hånd, og for at blive gyldig skal den tinglyses i personbogen.

Gaver mellem ægtefæller skal efter § 30, stk. 1, for at være gyldige ske ved

ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi ikke står i

misforhold til giverens kår.

Efter dansk ret kan en gavegiver eller en arvelader bestemme, at en gave eller

en arv skal være særeje for modtageren, eller at gaven eller arven skal være

omfattet af et eventuelt formuefællesskab.

Retsvirkningsloven, ægtefællepensionsloven, ægteskabsloven og fællesboskif-

teloven indeholder regler om delingen af fællesboet ved separation, skilsmisse,

bosondring eller omstødelse af ægteskab. Efter retsvirkningslovens § 16, stk. 2,

udtager hver ægtefælle eller dennes arvinger som udgangspunkt halvdelen af

det beholdne fællesbo. Dette udgangspunkt fraviges i en række situationer,

f.eks. ved uoverdragelige rettigheder, ved rettigheder af personlig art, ved pen-

sionsrettigheder, ved skifte i anledning af ægteskabs omstødelse, eller hvis en

ligedeling vil være åbenbart urimelig.

Endelig kan retten efter ægteskabslovens § 56 i forbindelse med dom til separa-

tion eller skilsmisse bestemme, at den ene ægtefælle skal yde den anden et

beløb for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende

efter separationen eller skilsmissen, forudsat at førstnævnte ægtefælle har haft

særeje mv., og at ægtefællernes formueforhold, ægteskabets varighed og om-

stændighederne i øvrigt i særlig grad taler derfor.

3.2. International kompetence

3.2.1. Skifte af fællesbo

Efter § 64 a, stk. 1, i fællesboskifteloven skal en begæring om skifte af et fæl-

lesbo indgives til skifteretten på det sted, hvor ægtefællerne har bopæl. Har de

ikke bopæl i samme retskreds, foretages skiftet af skifteretten på det sted, hvor

de sidst har haft fælles bopæl, såfremt en af dem fortsat har bopæl i retskred-

sen. Medmindre der af ægtefællerne træffes anden aftale, foretages skiftet i

øvrigt af skifteretten i den retskreds, hvor den af ægtefællerne, mod hvem kra-

vet om skifte er rettet, har bopæl.

Hvis ingen skifteret efter reglerne i stk. 1 kan tage boet under behandling, kan

justitsministeren, såfremt mindst en af ægtefællerne har tilknytning til Dan-

mark, efter begæring bestemme, at skifte skal finde sted her i landet. Justitsmi-

nisteren bestemmer i så fald tillige, hvilken skifteret der skal foretage skiftet.

3.2.2. Skifte af fællesbo i forbindelse med behandlingen af dødsboet efter

den ene ægtefælle

Ved behandlingen af en sag om skifte af en gift persons dødsbo i Danmark

efter lov om skifte af dødsboer følger det af lovens § 74, at den efterlevende

ægtefælles aktiver og passiver, der er fælleseje, behandles efter reglerne lovens

kapitel 17, også selvom denne ægtefæller ikke bor her i landet. Dette indebærer

bl.a., at reglerne i fællesboskiftelovens kapitel VI om skifte ved separation og

skilsmisse finder anvendelse med de ændringer, der følger af forholdets natur.

3.2.3. Indskrænkninger i rådighedsretten

Efter retsvirkningslovens § 16 har hver ægtefælle i levende live rådigheden

over alt, hvad vedkommende har indført i fællesboet.

Side 10 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En ægtefælle kan efter § 18 ikke uden den anden ægtefælles samtykke afhænde

eller pantsætte mv. fast ejendom, der er fælleseje, såfremt ejendommen tjener

til familiens bolig, eller hvis ægtefællernes eller den anden ægtefælles er-

hvervsvirksomhed er knyttet til den. Tilsvarende gælder for løsøre mv., jf. § 19.

Nægter en ægtefælle at give samtykke til dispositioner, der er omfattet af §§ 18

og 19, kan statsforvaltningen på begæring tillade retshandelen, hvis der ikke

findes at være skellig grund til nægtelsen.

Efter pkt. 2 i cirkulære nr. 182 af 28. november 1925 om overøvrighedens be-

føjelser i henhold til lov om ægteskabets retsvirkninger træffes afgørelsen efter

retsvirkningslovens § 20 af statsforvaltningen på det sted, hvor ægtefællerne

bor eller opholder sig, eller, hvis de ikke lever sammen, af statsforvaltningen på

det sted, hvor den ægtefælle, hvis samtykke er nægtet, bor eller opholder sig.

Såfremt vedkommende ægtefælle ikke har kendt bopæl eller opholdssted her i

landet, træffes afgørelsen af statsforvaltningen på det sted, hvor den anden æg-

tefælle bor eller opholder sig. Gælder det anførte begge ægtefæller, træffes

afgørelsen af den statsforvaltning, Justitsministeriet bemyndiger dertil.

3.2.4. Bosondring

Retsvirkningsloven indeholder i kapitel 5 regler om bosondring, hvorved for-

stås ophævelse af et formuefællesskab og deling af fællesboet under ægteska-

bet, uden at der foreligger separation.

Efter lovens § 38 kan en ægtefælle bl.a. forlange bosondring, når den anden

ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske anliggender, ved misbrug af sin

rådighed over fælleseje eller ved anden uforsvarlig adfærd i væsentlig grad har

formindsket den del af fællesboet, hvorover vedkommende råder, eller har

fremkaldt fare for sådan formindskelse, eller når den anden ægtefælles bo er

kommet under konkursbehandling.

Begæring om bosondring indleveres skriftlig til skifteretten på det sted, hvor

den anden ægtefælle bor, eller, i mangel af bopæl, opholder sig. Har denne

ægtefælle ikke bekendt bopæl eller opholdssted her i landet, sker henvendelsen

til skifteretten på det sted, hvor ansøgeren bor eller opholder sig. Har ingen af

ægtefællerne bopæl eller ophold her i landet, kan justitsministeren i særlige

tilfælde bestemme, at begæring kan indleveres til en herværende skifteret, jf. §

39.

Når begæring om bosondring er taget til følge, deles fællesboet efter § 41 i

overensstemmelse med reglerne i fællesboskifteloven.

3.2.5. Den nordiske ægteskabskonvention

Konvention af 6. februar 1931 mellem Danmark, Finland, Island, Norge og

Sverige indeholdende privatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og

værgemål med senere ændringer (den nordiske ægteskabskonvention) indehol-

der i artikel 7 regler om international kompetence til at behandle spørgsmål om

separation eller skilsmisse mellem ægtefæller, som er statsborgere og har sæd-

vanligt opholdssted i de kontraherende stater.

Efter konventionens artikel 8 kan der i forbindelse med en sådan sag om sepa-

ration eller skilsmisse også behandles spørgsmål om deling af ægtefællernes

formue.

Indbringes et spørgsmål om deling af ægtefællers formue mellem de samme

parter for kompetente myndigheder i forskellige kontraherende stater, skal den

myndighed, ved hvilken sagen er blevet anlagt senere, efter artikel 8 a af egen

drift afvise sagen til fordel for den første myndighed.

Side 11 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Begæring om bosondring mellem ægtefæller, som er og ved ægteskabets ind-

gåelse var statsborgere i en kontraherende stat, afgøres efter artikel 5 i den stat,

hvor begge ægtefæller er bosat. Er de bosat i forskellige stater, afgøres begæ-

ringen i den stat, hvor den ægtefælle, mod hvem kravet er rettet, har bopæl.

3.3. Lovvalg

3.3.1. Lovvalg efter dansk rets almindelige regler om international privat-

ret

Efter retspraksis er formueforholdet mellem ægtefæller underlagt mandens

domicillov på tidspunktet for indgåelsen af ægteskabet. Mandens nye domicil-

lov anvendes dog, hvis manden umiddelbart i forbindelse med indgåelsen af

ægteskabet klart foretager et domicilskifte, f.eks. ved at flytte til hustruens do-

micilstat eller ved, at ægtefællerne umiddelbart efter indgåelsen af ægteskabet

får fælles domicil i en tredje stat.

Domicil defineres i dansk ret som den stat eller det territoriale retsområde, som

en person har bopæl eller ophold i med den hensigt varigt at forblive der eller i

det mindste uden hensigt til, at opholdet kun skal være midlertidigt.

Den lov, som formueforholdene i et ægteskab efter denne lovvalgsregel under-

gives, ændres ikke, selvom ægtefællerne senere skifter domicil (det såkaldte

”uforanderlighedsprincip”).

Efter dansk ret omfatter reglerne om formueforholdet mellem ægtefæller alle

aktiver og passiver i ægteskabet, uanset hvad disse består af, og hvor de befin-

der sig, herunder også fast ejendom i udlandet (det såkaldte ”enhedsprincip”).

Det antages dog, at spørgsmål om retten til at råde over fast ejendom i udlandet

er undergivet loven på det sted, hvor ejendommen er beliggende, f.eks. i relati-

on til krav om samtykke fra ikkeejer-ægtefællen til visse dispositioner over

ejendommen, uanset hvilken lov formueforholdet er undergivet.

I den familieretlige litteratur antages det, at denne lovvalgsregel fraviges i visse

situationer. Eksempelvis antages det, at ægtefællerne ved flytning fra udlandet

til Danmark kan aftale, at deres formueforhold skal være undergivet den legale

formueordning i dansk ret. Det er endvidere antaget, at udenlandsk lovgivning

om formueforholdet mellem ægtefæller ved flytning fra udlandet til Danmark

kun kan gøres gældende over for tredjemand, hvis hovedindholdet af lovgiv-

ningen er blevet tinglyst i Danmark i relation til ægtefællerne. Endelig antages

det, at udenlandsk lovgivning viger for dansk ret, i det omfang den udenlandske

lovgivning strider mod præceptive regler i dansk ret, f.eks. forbuddet i retsvirk-

ningslovens § 30, stk. 2, mod, at den ene ægtefælle overdrager sine fremtidige

erhvervelser til den anden ægtefælle.

Stillingtagen til kompensationskrav efter ægteskabslovens § 56 er efter lovens

§ 42, stk. 1, et vilkår for separation og skilsmisse. Efter retspraksis afgøres

sådanne krav, der fremsættes under behandlingen af en separations- eller

skilsmissesag her i landet, efter dansk ret, selvom formueforholdet mellem

ægtefællerne i øvrigt er undergivet udenlandsk ret.

3.3.2. Udenlandske ægtepagter

Retsvirkningslovens § 53 indeholder regler om anerkendelse i Danmark af

ægtepagter, der er indgået i udlandet.

Efter disse regler finder retsvirkningslovens bestemmelser også anvendelse på

ægtepagter, som indgås i udlandet, når manden har bopæl her. Kvindens myn-

dighed til at indgå ægtepagten bedømmes dog efter hendes hjemsteds lovgiv-

ning.

Side 12 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En ægtepagt, der er oprettet af en mand uden bopæl her i landet, og som er

gyldig efter hans hjemsteds love, er gyldig her i landet, når han bosætter sig

her, for så vidt den udenlandske lov ikke strider mod bestemmelserne i rets-

virkningsloven. I forhold til tredjemand er gyldigheden dog betinget af, at æg-

tepagten inden 1 måned, efter at manden har taget bopæl her, anmeldes til per-

sonbogen. Sker anmeldelsen senere, regnes retsvirkningen først fra anmeldel-

sesdagen.

3.3.3. Den nordiske ægteskabskonvention

I forhold til de nordiske lande er lovvalget for formueforholdet mellem ægte-

fæller reguleret i den nordiske ægteskabskonvention.

Efter konventionens artikel 3 skal formueforholdet mellem ægtefæller, som er

og ved ægteskabets indgåelse var statsborgere i en kontraherende stat, bedøm-

mes efter loven i den af staterne, hvor ægtefællerne bosatte sig ved ægteskabets

indgåelse. Har begge ægtefæller senere bosat sig i en anden kontraherende stat

og boet der i mindst 2 år, anvendes denne stats lov i stedet. Har begge ægtefæl-

ler tidligere under ægteskabet været bosat der, eller er begge ægtefæller stats-

borgere der, anvendes denne stats lov dog, så snart ægtefællerne bosætter sig

der.

Det fremgår af konventionens artikel 3 a, at ægtefæller, som er omfattet af arti-

kel 3, kan aftale, at loven i en kontraherende stat, hvor en af dem er bosat eller

er statsborger ved aftalens indgåelse, skal anvendes på deres formueforhold. En

sådan lovvalgsaftale kan også indgås før ægteskabet. Hvis den ene ægtefælle

eller begge ægtefæller under ægteskabet har bosat sig i en anden kontraherende

stat, kan ægtefællerne også aftale, at loven i den kontraherende stat, hvor de

begge senest var bosat samtidig, skal anvendes.

Efter konventionens artikel 3 b skal en ægtefælles beføjelse til at råde over fast

ejendom, over det, som kan ligestilles hermed, eller over bolig dog altid be-

dømmes efter loven i den kontraherende stat, hvor den faste ejendom mv. lig-

ger.

Efter konventionens artikel 3 c er en ændring af, hvilket lands lov der finder

anvendelse på ægtefællernes formueforhold, uden betydning for retsvirknin-

gerne af retshandler indgået før ændringen. Gyldigheden af bestemmelserne i

en ægtepagt bedømmes efter loven i den kontraherende stat, som skal anvendes

på ægtefællernes formueforhold, når spørgsmålet bliver aktuelt.

Det fremgår af konventionens artikel 4, at en lovvalgsaftale eller en ægtepagt

mellem ægtefæller, som er omfattet af artikel 3 og 3 a, skal anses for gyldig

med hensyn til formen i hver og en af de kontraherende stater, hvis den, da den

blev indgået, opfyldte formkravene i den lov, som efter artikel 3 eller 3 a var

gældende for ægtefællernes formueforhold, eller i loven i en kontraherende

stat, hvor begge ægtefæller eller en af dem var statsborgere. Hvis loven ikke

indeholder formkrav for lovvalgsaftaler, bedømmes gyldigheden af en sådan

aftale efter formkravene for ægtepagter. Enhver af staterne kan over for tredje-

mand gøre gyldigheden af en lovvalgsaftale eller en ægtepagt betinget af, at

aftalen eller ægtepagten er registreret i overensstemmelse med den der gælden-

de lov.

I tilknytning hertil følger det af retsvirkningslovens § 53, stk. 3, at en ægtepagt,

som er oprettet i medfør af konventionens artikel 4, for at være gyldig overfor

tredjemand her i landet skal være tinglyst her, såfremt parterne eller en af dem

på oprettelsestidspunktet er bosat her. Bosætter ægtefællerne eller en af dem sig

efter ægtepagtens oprettelse her i landet, er gyldigheden af ægtepagten i forhold

til tredjemand betinget af, at ægtepagten inden 1 måned, efter at manden har

Side 13 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

taget bopæl her, anmeldes til personbogen. Sker anmeldelsen senere, regnes

retsvirkningen først fra anmeldelsesdagen.

Endelig fremgår det af konventionens artikel 4 a, at hvis ægtefæller, der er om-

fattet af artikel 3, senere har bosat sig i en stat, som ikke er kontraherende, fin-

der konventionens bestemmelser om ægtefællernes formueforhold ikke anven-

delse.

3.4. Anerkendelse og fuldbyrdelse

I dansk ret findes der ikke generelle regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af

udenlandske afgørelser om formueforholdet mellem ægtefæller.

Efter retsvirkningslovens § 53 a kan regeringen indgå overenskomst med andre

stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægteskabets rets-

virkninger. En sådan overenskomst finder anvendelse her i landet efter be-

kendtgørelse i Lovtidende. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om

forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om ægteskabets rets-

virkninger. Hjemlen i bestemmelsen er ikke udnyttet i forhold til anerkendelse

og fuldbyrdelse af udenlandske afgørelser.

Efter artikel 22 i den nordiske ægteskabskonvention skal administrative og

retskraftige judicielle afgørelser, som i en af de kontraherende stater er truffet i

overensstemmelse med bl.a. artikel 5 om bosondring og artikel 8 om deling af

ægtefællernes formue, have gyldighed i de andre stater uden særlig stadfæstelse

og uden prøvelse af afgørelsens rigtighed eller myndighedens kompetence.

3.5. Ægtefællers formueforhold i relation til tredjemand

Efter retsvirkningslovens § 29 kan ægtefæller med visse begrænsninger indgå

retshandler med hinanden om ejendele, som nogen af dem råder over, og på-

drage sig forpligtelser overfor hinanden. Ægtefæller kan således give hinanden

gaver, men sådanne gaver må efter § 30, stk. 1, jf. § 37, for at være gyldige ske

ved tinglyst ægtepagt, medmindre der er tale om sædvanlige gaver, hvis værdi

ikke står i misforhold til giverens kår.

Hertil kommer, at gavegivers kreditorer efter lovens §§ 31 og 33 kan anfægte

gaven, hvis gavegiver ikke beholdt utvivlsomt tilstrækkelige midler tilbage til

at dække sine forpligtelser. Gaven kan endvidere anfægtes efter konkursloven.

Om gyldigheden af en udenlandsk ægtepagt i forhold til tredjemand her i landet

henvises til retsvirkningslovens § 53, stk. 2-3, der er beskrevet i pkt. 3.3.2. og

3.3.3.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget er som nævnt omfattet af Danmarks forbehold vedrørende retlige og

indre anliggender.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af forordningen, som ikke vil være

bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Forslaget har på den baggrund ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle

konsekvenser.

Høring

Forslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-

ner m.v.:

Side 14 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Østre Landsret, Vestre Landsret, Samtlige byretter, Tinglysningsretten, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Statsforvaltningsjuri-

ster, Advokatrådet (Advokatsamfundet), Danske Familieadvokater, Danske

Advokater, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige (FAAF), For-

eningen af danske dødsboadvokater, Foreningen af Statsautoriserede Reviso-

rer, Dansk Revisorforening (DREFO), Aarhus Universitet (Juridisk Institut),

Københavns Universitet (Juridisk Institut), Aalborg Universitet (Juridisk Insti-

tut), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Copenhagen Business School

(Juridisk Institut), Handelshøjskolen i Århus (Erhvervsjuridisk Institut), For-

sikring & Pension, Finansrådet, ATP, Dansk Arbejdsgiverforening (DA),

Landsorganisationen i Danmark (LO), Akademikernes Centralorganisation

(AC), Ledernes Hovedorganisation, Den danske aktuarforening, Lønmodtager-

nes Dyrtidsfond (LD), Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

(FTF), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Sammen-

slutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger (SALA), Forbrugerrådet,

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, Institut for

Menneskerettigheder, Dansk Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.

Institut for Menneskerettigheder

har ikke haft bemærkninger til forslaget.

Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

har anført

følgende:

”Landsforeningen finder det tilfredsstillende, at KOM 127 specificerer, at med-

lemsstater ikke kan afvise at anerkende og fuldbyrde en retsafgørelse under

henvisning til, at staten ikke selv anerkender registreret partnerskab. Dette

fremgår af artikel 24 om forskelle på medlemsttaternes love.

Det er imidlertid overraskende og utilfredsstillende, at en tilsvarende artikel

ikke findes i KOM 126, for så vidt adskillige medlemsstater i dag har kønsneu-

tralt ægteskab: Holland, Belgien, Spanien, Portugal og Sverige. På samme

måde, som stater uden registreret partnerskab skal anerkende andre staters

afgørelser vedr, registreret partnerskab, bør stater, som ikke har kønsneutralt

ægteskab anerkende andre staters afgørelser vedr. kønsneutralt ægteskab.

En særlig klasse af kønsneutrale ægteskaber er de der opstår, når en af ægte-

fællerne skifter køn i et ægteskab mellem en mand og en kvinde. Der bor i

KOM 126 tilføjes bestemmelser om, at et sådant ægteskab ikke skal anerkendes

af andre medlemsstater. Det er nødvendigt at tilføje dette særskilt, idet det er

muligt for medlemsstaterne at anerkende sådanne ægteskaber uden at aner-

kende kønsneutrale ægteskaber generelt

Det er eksempelvis landsforeningens opfattelse, at Danmark burde anerkende

andre landes kønsneutrale ægteskaber. Danmark anerkender allerede i dag

ægteskaber, hvor ægtefællerne er af samme køn, nemlig netop i de tilfælde den

ene ægtefælle efter ægteskabets indgåelse har skiftet køn. Anerkendelse af i

udlandet indgåede ægteskaber, hvor ægtefællerne har samme km, kan således

ikke siges at stride imod grundlæggende danske retsprincipper (ordre public).

Derfor bør en sådan anerkendelse finde sted.

På tilsvarende vis indeholder kun grundnotatet om registreret partnerskab en

diskussion af de kønsspecifikke bestemmelser om lovvalg (jf. afsnit 3.3.1), men

den samme diskussion er lige så relevant i grundnotatet om ægteskab. Grund-

notatet om ægteskab bør revideres, så det tager højde for medlemslandes aner-

kendelse af kønsneutrale ægteskaber.”

Side 15 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danske Advokater, Danske Familieadvokater og Danske Dødsboadvokater

har i et fælles høringssvar anført følgende:

”Den stigende internationalisering rejser efter organisationernes opfattelse en

lang række internationale problemstillinger inden for den familie- og arveretli-

ge lovgivning bl.a. i forhold til spørgsmål om lovvalg, værneting og anerken-

delse, som der er behov for nærmere at analysere og overveje. Umiddelbart

kan der være behov for bade lovgivningsmæssige - og andre tiltag.

Det bemærkes i den forbindelse, at man aktuelt internt i branchen drøfter en

række af disse problemstillinger med henblik på at opnå en endnu højere grad

af klarhed over problemstillingers omfang og nærmere karakter.

Organisationerne har derfor i denne sammenhæng valgt alene at fokusere på

og forholde sig til udviklingen generelt og dermed ikke at forholde sig til de

enkelte bestemmelser i de forslag, som er sendt i høring

På baggrund af den nævnte indledende interne drøftelse er det vurderingen, at

det inden for dette område skaber stor retsusikkerhed for danske statsborgere

og for de danske virksomheder, som ind — og udstationerer medarbejdere, at

Danmark står udenfor den EU- retlige regulering. Organisationerne har såle-

des den grundopfattelse, at uanset om de eksisterende og kommende EU-retlige

regler på nogle felter måtte indebære tilvænning til nye principper for fastlæg-

gelsen af værneting eller lovvalg, ses det at være et større problem for borger-

ne, at danske afgørelser særligt i bodelinger og dødsboer ikke anerkendes i

EU.

Herudover har drøftelserne indtil videre mundet ud i den anden grundopfattel-

se, at det er et selvstændigt problem, dels at danske regler om internationalt

værneting, lovvalg og anerkendelse i betydelig grad er ulovfæstede principper,

dels at på de områder, hvor der er et lovfæstet grundlag, bærer reglerne præg

af at være løsrevet og ikke fuldt ud koordineret med de andre områder.

Som eksempel kan nævnes, at et internationalt par, der skal skilles, og som er

uenige om bidrag, bodeling og børn, vil opleve, at værnetinget i det, de betrag-

ter som en sag, er reguleret er hele tre forskellige bopælsbegreber. På samme

made indebærer den omstændighed, at dansk ret indeholder en del præceptive

regler på området og kun i begrænset omfang giver adgang til lovvalg, at par-

ret kun i begrænset omfang på forhånd kan aftale sig til rette om det.

Det er derfor de tre organisationers opfattelse, at der er behov for at igangsæt-

te et arbejde med at foretage en samlet gennemgang af dansk rets regulering af

værneting, lovvalg og anerkendelsen indenfor familie- og arveretten, som kan

munde ud i forslag til retlig regulering og eventuelt forslag om at Danmark

tilslutter sig f.eks. et eller flere af Haager-konferencens instrumenter inden for

retsområdet.”

Advokatrådet (Advokatsamfundet)

har anført følgende:

”I rådgivning om ægteskabsformueretten optræder stadig hyppigere ægteska-

ber med internationale relationer. Det er her en særlig udfordring, at de dan-

ske international privatretlige regler dels er ulovfæstede, med de usikkerheder

der følger heraf, dels ikke i tilstrækkeligt omfang giver parterne mulighed for

at tilrettelægge en formueordning, som afspejler deres ønsker eller ægteskabets

sociale virkelighed.

Eneste undtagelse er de nordiske ægteskaber, hvor der med ændringen af den

nordiske ægteskabskonvention i 2006 er indført regler om partsautonomi (med

Side 16 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

visse begrænsninger) og lovvalgsregler, som i mangel af aftale gennemsnitlig

fører til et resultat, der opleves som rigtigt.

Forordningens lovvalgsregler i kapitel II vil således imødekomme et væsentligt

behov for (begrænset) partsautonomi og forudsigelighed med hensyn til lovval-

get, både når ægtefællerne har indgået lovvalgsaftale og i mangel af sådan

aftale.

I det videre arbejde med forordningsforslaget bør det nøje analyseres og søges

afklaret, hvordan reglerne kommer til at fungere for bl.a. tredjemandsbestemt

særeje, særejekompensation (§ 56 krav), formuefællesskabsordninger efter

andre regelsæt end de vestnordiske, beskyttelsesreglerne i RVL §§ 18 og 19,

pensionsrettigheder m.v. Forordningen undtager udtrykkelig gaver mellem

ægtefæller og giver således anledning til overvejelser om navnlig RVL § 30,

stk. 2.

Forordningens regler om kompetence (kapitel II) og om anerkendelse og fuld-

byrdelse (kapitel IV) vil medvirke til at afskære "forum shopping" og reducere

langstrakte, bekostelige forløb.

Som følge af det danske retsforbehold vil forordningen ikke være bindende for

eller finde anvendelse i Danmark. Kodificering og modernisering af de danske

lovvalgsregler inden for ægteskabsformueretten er imidlertid presserende, og

Advokatrådet skal derfor opfordre til, at det overvejes, om og hvordan der kan

gennemføres lignende regler i dansk ret.”

Nærhedsprincippet

Kommissionen har om nærhedsprincippet anført, at forslagets mål kun kan

opfyldes i form af fælles regler om formueforholdet mellem ægtefæller i relati-

on til kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse, idet reglerne bør

være identiske for at skabe retssikkerhed og forudsigelighed for borgerne. Det-

te mål vil ikke kunne opfyldes, hvis medlemsstaterne handler hver for sig. Må-

let kan således kun nås på EU-plan.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet. Regeringen kan i den forbindelse tilslutte sig Kommissionens

betragtninger.

Andre landes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemssta-

ters holdning til forslaget,

bortset fra at Irland og Storbritannien har valgt ikke

at deltage i vedtagelsen af forslaget.

Foreløbig generel dansk holdning

Danmark er grundlæggende positiv over for initiativet, men en række punkter i

forslaget søges afklaret nærmere under forhandlingerne.

Europa-Parlamentet

Forslaget er forelagt for Europa-Parlamentet, der imidlertid endnu ikke har

afgivet udtalelse.

Side 17 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Specialudvalget for politimæssigt og retligt samarbejde

Sagen har

senest

været drøftet på et møde i Specialudvalget for politimæssigt

og retligt samarbejde den

19. november 2012.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har

senest

forelagt for Folketingets Europaudvalg

til orientering for-

ud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11.-12. april 2011.

Side 18 af 18

Dokument: c:\program files (x86)\neevia.com\docconverterpro\temp\nvdc\a4bd16de-9618-47b7-b682-300e2fefc95c\x1182714_1_0.doc