PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 2
Offentligt

Enhed

INTOKO,

International

Økonomi

Sagsbehandler

DEPHKB

Koordineret med

Samlenotat til ECOFIN den 4. december 2012

1. Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)

- Generel indstilling

KOM(2011) 819, 821, 385, 386

2. (Udgået) Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter

(MiFID/MiFIR)

- Generel indstilling

KOM(2011) 656 og KOM(2011) 652

3. Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)

- Generel indstilling

KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453

4. (FF) Fælles tilsynsmekanisme på bankområdet

- Generel indstilling

KOM (2012) 511

5. (Udgået) Energibeskatning

- Status

KOM (2011) 169

6. Hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig

- Orienterende debat

KOM(2012) 428

7. Afgift på finansielle transaktioner (FTT)

- Status for drøftelserne

KOM(2012) 631

8. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning

- Udkast til Rådets konklusioner og rapport til Rådet

KOM-dokument foreligger ikke

9. Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalancer

- scoreboard-rapport

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

10. Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse 2013

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Side 12

Side 3

Sagsnr.

2012-02725

Doknr.

31329

Dato

27-11-2012

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Spørgsmål vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union

- Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

12. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM-dokument foreligger ikke

13. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2011

- Forelæggelse

KOM-dokument foreligger ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 2: Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)

KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453

Resumé

På ECOFIN den 15. maj 2012 blev der opnået enighed i Rådet om de reviderede

kapitalkravsregler. Det danske formandskab indledte i forlængelse af enigheden i

Rådet forhandlinger med Europa-Parlamentet med henblik på at nå en endelig aftale

om forslaget. Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet pågår fortsat.

Sagen var på ECOFIN den 10. juli, 9. oktober og 13. november, hvor formandskabet

orienterede om forhandlingerne. På mødet den 4. december er lagt op til en

substansdrøftelse af forslaget evt. på baggrund af et samlet kompromisforslag. Et

sådant foreligger imidlertid endnu ikke. Det er uklart, om det vil være muligt at nå en

endelig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet inden årsskiftet.

I nedenstående opridses de centrale udeståender i forhandlingerne mellem Rådet og

Europa-Parlamentet. For det detaljerede indhold af sagen henvises til samlenotater af

21. november 2011, 23. april 2012 og 9. maj 2012 til Folketingets Europaudvalg. På

ECOFIN den 15. maj blev der endvidere foretaget enkelte yderligere justeringer af

teksten i det opnåede rådskompromis. Disse ændringer er beskrevet i samlenotat af 2.

juli 2012.

Baggrund

Kommissionen har den 20. juli 2011 stillet forslag om en revision af EU’s

kapitalkravsdirektiv (CRR/CRD IV). Forslaget er fremsat i form af dels et direktiv og

dels en forordning, og har til formål at gøre den finansielle sektor i EU mere

modstandsdygtig i lyset af erfaringerne fra den finansielle krise.

CRR/CRD IV bygger på Basel-komitéens anbefalinger, Basel III standarderne fra

december 2010, og indeholder en lang række elementer i forhold til regulering af

kreditinstitutter

, herunder definition af og krav til størrelsen og kvaliteten af

kreditinstitutters kapital, krav til kapitalbuffere og modpartsrisici, begrænsninger på

udlånsgearing samt indførelsen af ny likviditetsregulering. Herudover indeholder

forslaget en række elementer, der skal skabe en mere ensartet bankregulering på

tværs af EU. Endelig indeholder forslaget bl.a. elementer inden for god

selskabsledelse (corporate governance) samt en stramning af kravene til

medlemslandenes sanktionsmuligheder over for institutter, der ikke overholder

kravene.

Sagen blev forhandlet på det ekstraordinære ECOFIN d. 2. maj 2012 på baggrund af

et kompromisforslag fra det danske formandskab. På ECOFIN blev der foretaget en

række justeringer i kompromisforslaget, særligt ang. spørgsmålet om national

fleksibilitet til at fastsætte strammere krav end indeholdt i de fælles regler. Disse

ændringer er beskrevet i samlenotat af 9. maj 2012.

Sagen blev herefter behandlet på ECOFIN den 15. maj, hvor der blev opnået enighed

med støtte fra alle EU-lande. Der blev i den forbindelse foretaget enkelte yderligere

justeringer af teksten. Disse er beskrevet i samlenotat af 2. juli 2012.

Det danske formandskab indledte den 23. maj forhandlinger med Europa-Parlamentet

med henblik på at nå en løsning i 1. behandling.

Forhandlingerne mellem Rådet og Europa-Parlamentet pågår fortsat og er blevet

intensiveret i løbet af oktober og november, men det er fortsat uklart, hvornår det vil

”Investment firms” (på dansk fondsmæglerselskaber) er ligeledes omfattet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være muligt at nå en endelig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet. På mødet

den 4. december er der lagt op til en substansdrøftelse af forslaget evt. på baggrund

af et nyt samlet kompromisforslag, som endnu ikke foreligger. Det er uklart, om det vil

være muligt at nå en endelig aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet inden

årsskiftet.

Indhold

Her beskrives alene indholdet vedr. de væsentligste emner i sagen, som de

igangværende forhandlinger har mest fokus på. For en beskrivelse af sagens øvrige

indhold mv. henvises til tidligere samlenotater af 21. november 2011 og 23. april, 9.

maj og 2. juli 2012 til Folketingets Europaudvalg.

Forordningsforslaget indfører bl.a. krav om mere og bedre kapital, som skal gøre

kreditinstitutterne bedre i stand til at absorbere tab uden at blive insolvente. Det højere

krav til kvalitet og omfang af egentlig kernekapital (som er den mest tabsabsorberende

kapital i et institut) er et centralt element af ændringsforslaget som følge af Basel III-

standarderne.

De af Kommissionen foreslåede regler opstiller på forhånd en række objektive

kriterier, som de enkelte kapitalinstrumenter skal opfylde for at kunne tælle med i de

enkelte kategorier af kapitalkrav (hhv. egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og

supplerende kapital). For at kunne tælle med som f.eks. egentlig kernekapital, er det

således ikke afgørende om det konkrete instrument har en bestemt juridisk form

(f.eks. aktier), så længe det opfylder de på forhånd opstillede kriterier, der sikrer, at

det er tilstrækkeligt tabsabsorberende, dvs. en substans over form tilgang. Rådets

kompromis har fastholdt denne tilgang. Ifølge Rådets kompromis skal EU-

banktilsynsmyndigheden (EBA) orienteres om, hvilke kapitalinstrumenter der er

godkendt nationalt. Europa-Parlamentet ønsker modsat Rådets kompromis en styrket

rolle for EBA, således at EBA på forhånd skal godkende, hvilke kapitalinstrumenter

der nationalt kan tillades som egentlig kernekapital.

Udover at fastsætte krav til de forskellige delelementer af kreditinstitutternes kapital

(samt krav om en kapitalbevaringsbuffer og en modcyklisk (konjunkturdæmpende)

kapitalbuffer), giver Rådets kompromisforslag mulighed for, at de enkelte lande kan

stille et yderligere kapitalkrav i form af en ”systemisk buffer” inden for visse grænser.

Kommissionen skal således forhåndsgodkende det, hvis kravet sættes højere end 3

pct. af de risikovægtede aktiver (grænsen for, hvornår Kommissionen skal

forhåndsgodkende, hæves fra 2015 til 5 pct. for eksponeringer i hjemlandet og i

tredjelande, mens grænsen fortsat vil være 3 pct. for eksponeringer i andre EU-lande).

Sættes kravet lavere, kan Kommissionen, ESRB (Det Europæiske Systemiske

Risikoråd) og andre landes tilsynsmyndigheder stille en række betingelser eller

benytte indsigelsesmuligheder, hvis kravet omfatter instituttets eksponeringer i andre

EU-lande. Europa-Parlamentet accepterer Rådets forslag om muligheden for en

systemisk risikobuffer, men ønsker derudover, at det skal være et krav, at

medlemslandene udpeger nationale systemisk vigtige institutter (SIFI’er). Europa-

Parlamentet lægger dog op til fleksibilitet i, hvordan disse udpeges, og hvilke krav der

stilles til dem.

De foreslåede regler indfører som noget nyt også fælles krav til institutternes likviditet

på baggrund af reglerne herom i Basel III-standarderne. Der har ikke tidligere været

ensartet regulering af likviditet på tværs af EU-landene.

Der indføres således et nyt likviditetskrav (Liquidity Coverage Ratio – LCR), som

indebærer, at institutter skal have tilstrækkelig likviditet (dvs. en likviditetsbuffer) til at

dække instituttets betalingsbehov over en stresset 30-dages periode (dvs. en 30-

dages periode med uro på de finansielle markeder mv.). Det endelige LCR-krav

fastlægges med virkning fra 2015. Indtil da vil gælde et generelt likviditetskrav. Der

fastlægges dog ikke før 2015 rammer for, hvilke aktiver der er tilstrækkeligt likvide til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at indgå i det endelige krav til likviditetsbufferen. Ifølge Rådets kompromisforslag skal

beslutningen om LCR-kravet vedtages af Kommissionen gennem en delegeret retsakt

(og ikke i den almindelige beslutningsprocedure mellem Rådet og Europa-

Parlamentet, som foreslået af det danske formandskab undervejs i forhandlingerne i

Rådet). Kommissionen skal ved denne delegerede retsakt tage højde for en række

rapporter vedr. forskellige aktivers likviditetsegenskaber mv., som EBA skal

udarbejde, samt anbefalinger fra Basel-komitéen under hensyn til særlige europæiske

forhold. Det er blevet tilføjet i Rådets kompromis, at Rådet og Europa-Parlamentet vil

kunne udtale sig om EBA’s rapporter, inden Kommissionen vedtager den delegerede

retsakt, der desuden kan blokeres af Rådet eller Parlamentet med kvalificeret flertal, jf.

den normale procedure herfor. Europa-Parlamentet har i sin holdning lagt sig relativt

tæt på Rådets position. Europa-Parlamentet har endvidere foreslået en

præambeltekst (nr. 74), som fastslår, at særligt dækkede obligationer (som bl.a.

omfatter danske realkreditobligationer), der kar klaret sig godt gennem krisen, og som

er meget likvide, forventes at kunne regnes for meget likvide aktiver i regi af LCR. Der

er nogen modstand mod præambelteksten i Rådet, idet denne tilgang afviger fra

modellen i rådskompromiset, hvor der tages objektivt stilling til de enkelte aktiver.

Kommissionens oprindelige forslag lagde op til, at der ved opgørelsen af

likviditetsbufferen kun kan medregnes forventet samlet indstrømning af likviditet

svarende til højst 75 pct. af den forventede samlede udstrømning af likviditet. Med

andre ord skal et kreditinstitut holde aktiver, som sikrer, at der forventes at strømme

mere likviditet ind, end der strømmer ud, og der oprettes således en yderligere

sikkerhedsmargin. Formålet med dette er at tage højde for, at der som følge af

manglende betalinger o.l. kan være noget af den forventede indstrømning af likviditet

over perioden på 30 dage, som alligevel ikke modtages. For et kreditinstitut, der

forventer større likviditetsindstrømning end -udstrømning, vil dette krav således tvinge

instituttet til under alle omstændigheder at holde en vis likviditetsbuffer (svarende til 25

pct. af den forventede likviditetsudstrømning). Det kan være en udfordring for de

danske realkreditinstitutter, idet disses likviditetsindstrømninger og -udstrømninger

følges ad relativt tæt, og der er relativt stor sikkerhed for likviditetsindstrømningen.

Rådskompromiset indebærer, at konsekvenserne undersøges nærmere, inden evt.

fastlæggelse af et sådant krav, herunder at der skal tages højde for forskellige

forretningsmodeller. Europa-Parlamentet har foreslået en undtagelse fra dette krav for

forretningsmodeller, som f.eks. den danske realkreditmodel, hvor der er tæt

sammenhæng mellem likviditetsindstrømning og -udstrømning (”pass-through”).

De foreslåede regler indebærer også, at der indføres et krav til rapportering af såkaldt

stabil finansiering (Net Stable Funding Ratio – NSFR). Overholdelse af NSFR

indebærer, at institutters udlån (aktiver på bankernes balance) med en løbetid over 1

år skal modsvares af, at banken i en vis udstrækning finansierer sig med stabil,

langsigtet finansiering (passiver på bankernes balance). Formålet er at forhindre, at

udlån med lange løbetider i for høj grad finansieres med gæld med korte løbetider,

hvilket kan sætte instituttet i en klemme, hvis det på grund af markedsuro kortvarigt er

vanskeligt at få adgang til kortsigtet finansiering (som det var tilfældet ved udbruddet

af den finansielle krise). Den nærmere kalibrering udestår. Frem til 2015 vil

institutterne skulle indrapportere og måles på, i hvilket omfang de opfylder dette krav,

men kravet vil ikke være bindende. EBA vil i 2016 evaluere NSFR og anbefale til

Kommissionen, hvorvidt og i hvilken form NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018.

Endvidere vil NSFR ifølge Rådets kompromis i givet fald blive indført i EU efter politisk

stillingtagen (fælles beslutningstagen) i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017. Europa-

Parlamentet ønsker dog, at NSFR vedtages af Kommissionen som en delegeret

retsakt, dvs. uden en politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet.

Et andet spørgsmål af interesse for dansk realkredit er den såkaldte ”MBS-waiver”

(hvor MBS står for Mortgage Backed Securities, dvs. værdipapirer med sikkerhed i

boligudlån). MBS-waiveren er en særlig (allerede eksisterende) undtagelse fra det

normale regelsæt vedr. særligt dækkede obligationer mv. (herunder

realkreditobligationer), som er fastsat i kapitalkravsdirektivet. Undtagelsen gør det

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bl.a. muligt for f.eks. et realkreditinstitut at udstede særligt dækkede obligationer med

sikkerhed i lån ydet af et andet realkreditinstitut inden for samme koncern (således at

flere institutter inden for samme koncern kan finansieres deres boligudlån i

fællesskab). Uden undtagelsen ville udlån fra et andet koncern-forbundet

realkreditinstitut kun kunne udgøre op til maksimalt 10 pct. af den samlede sikkerhed i

en obligationsudstedelse. Undtagelsen anvendes af visse danske realkreditinstitutter.

Fordelen ved denne form for fælles funding er, at obligationsserierne bliver større og

dermed mere likvide, hvilket alt andet lige giver bedre prissætning på obligationerne til

gavn for investorerne og låntagerne.

I Kommissionens oprindelige forslag til CRR/CRDIV er der mulighed for at forlænge

denne undtagelse frem til ultimo 2014. Herefter skal Kommissionen via en delegeret

retsakt vurdere, om undtagelsen skal gøres permanent (for institutter inden for samme

koncern). I Rådets kompromis er undtagelsen forlænget til ultimo 2015. Europa-

Parlamentet har foreslået at gøre undtagelsen permanent.

De foreslåede regler indfører desuden bestemmelser vedr. ”gearing”, som er en

kontrol med, hvor stort forholdet mellem omfanget af instituttets kernekapital og

instituttets udlån må være. Den ansvarlige tilsynsmyndighed skal fra 2013 i sin årlige

evaluering af instituttet vurdere gearingsrisikoen på basis af et såkaldt gearingsmål

(eller ”leverage ratio”), som er en simpel opgørelse af instituttets kapital som andel af

instituttets samlede udlån og garantier (uden at vægte disse efter risiko). Derudover

skal ledelsen i instituttet løbende sikre, at der er forsvarlige processer mv. i forhold til

at vurdere og håndtere gearingsrisici. Institutterne skal fra 2015 endvidere

offentliggøre deres gearingsmål. I 2016 skal Kommissionen på baggrund af input fra

EBA vurdere, om der i EU skal indføres et egentligt bindende krav om en maksimal

gearing (f.eks. et krav om, at det enkelte instituts kapital ikke må falde under 3 pct. af

instituttets uvægtede udlån og garantier). Dette skal ifølge rådskompromiset i givet

fald vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet, og i fald et sådant krav vedtages

skulle træde i kraft fra 2018. Europa-Parlamentet ønsker i stedet, at gearingsmålet

skal vedtages af Kommissionen som en delegeret retsakt.

Der er med tidligere revision af kapitalkravsdirektivet (CRDIII) indført detaljerede

regler om aflønning i bankerne. Med CRDIV foreslog Kommissionen kun mindre

justeringer i disse regler, herunder krav om offentliggørelse af antallet af højtlønnede

medarbejdere inden for visse løn-intervaller. Rådets kompromis har generelt fastholdt

Kommissionens forslag på dette område. Europa-Parlamentet har imidlertid foreslået

yderligere stramninger af aflønningsreglerne mest konkret i form af, at der skal

fastsættes et 1:1-forhold, således at variabel løn for alle de omfattede personer

(bestyrelse, direktion og væsentlige risikotagere) ikke må overstige den faste løn.

Derudover foreslår Europa-Parlamentet at forhøje andelen af variabel løn, der skal

udskydes i minimum 3 år fra 40 pct. til 60 pct.

Europa-Parlamentet har også fremsat ønske om indførelse af bindende kønskvotering

i institutternes bestyrelser, således at mindst 1/3 af bestyrelsen skal udgøres af det

underrepræsenterede køn. Kommissionen har den 14. november fremsat særskilt

direktivforslag om kvinder i bestyrelser. Rådet ønsker generelt at drøfte spørgsmålet

om kønskvotering som en del af dette generelle direktiv.

Hjemmelsgrundlag

Retsgrundlaget for direktivforslaget er artikel 53, stk. 1, i Traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Retsgrundlaget for forordningsforslaget er

artikel 114, stk. 1, i TEUF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at målene med forslagene ikke i tilstrækkelig grad opfyldes

af medlemsstaterne og bedre kan gennemføres på EU-plan.

Kommissionen finder, at forslagets bestemmelser ikke går ud over, hvad der er

nødvendigt for at nå de mål, som søges opnået med forslaget. Kommissionen

fremfører hertil, at kun EU-lovgivning kan sikre, at kreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber, der opererer i mere end én medlemsstat, er underlagt de

samme krav, og dermed sikre ens vilkår, mindske reglernes kompleksitet, undgå

unødvendige omkostninger ved overholdelse af forskellige regelsæt i forbindelse med

aktiviteter på tværs af grænser og fremme yderligere integration i EU og bidrage til at

afskaffe regelarbitrage (hvor aktiviteter lokaliseres i de lande, der har de lempeligste

regler).

Det er regeringens

nærhedsprincippet.

vurdering,

forslaget

overensstemmelse

med

Europa-Parlamentets holdning

Sagen behandles i Europa-Parlamentets Økonomiske og Monetære udvalg (ECON),

hvor Othmar Karas (EPP) er ordfører. ECON har stemt om forslaget den 14. maj 2012

og vedtaget en række ændringsforslag. De mest centrale ændringsforslag vedrører

god selskabsledelse, herunder loft over bonusser, og krav om kønskvoter,

spørgsmålet om national fleksibilitet, ændringer i likviditetskravene, risikovægte på

udlån til SMV’er og infrastrukturprojekter, EBA’s rolle og kompetencer, definitionen af

kapital samt beslutningsproceduren vedr. det såkaldte gearingsmål (”leverage ratio”).

Der er indledt trialogforhandlinger mellem Rådet, Europa-Parlamentet

Kommissionen med henblik på at nå en aftale i første behandling.

For så vidt angår muligheden for nationalt at fastsætte højere kapitalkrav, så ønsker

Europa-Parlamentet, at det skal være et krav, at medlemslandene udpeger nationale

systemisk vigtige banker (SIFI’er), men tillader fleksibilitet i hvordan disse udpeges, og

hvilke krav der stilles til dem.

I forhold til definitionen af kapital ønsker Europa-Parlamentet en styrket rolle for EBA i

at godkende de kapitalinstrumenter, der nationalt vurderes at kunne indgå som

egentlig kernekapital, f.eks. ved at EBA på forhånd skal godkende konkrete

instrumenter, før de kan tælles med som egentlig kernekapital.

I forhold til gearingsmålet så ønsker Europa-Parlamentet, at gearingsmålet skal

vedtages af Kommissionen som en delegeret retsakt og ikke i den almindelige

beslutningsprocedure som foreslået af Kommissionen og som foretrækkes af Rådet.

På området for god selskabsledelse har Europa-Parlamentet foreslået, at den variable

løn maksimalt kan udgøre samme omfang som den årlige faste løn (1:1 forhold).

Europa-Parlamentet har også fremsat ønske om indførelse af bindende kønskvotering

i institutternes bestyrelser, således at 1/3 af bestyrelsen skal udgøres af det

underrepræsenterede køn.

Rådet og Europa-Parlamentet ligger relativt tæt, når det gælder likviditetsbufferen

(LCR). Både Rådet og Europa-Parlamentet ønsker, at der kan indgå flere former for

aktiver i LCR, samt at LCR skal vedtages ved en delegeret retsakt. Der er imidlertid

uenighed i forhold til kravet om stabil finansiering (NSFR), hvor Rådet ønsker, at et

sådan krav indføres via den almindelige beslutningsprocedure, mens Europa-

Parlamentet ønsker en delegeret retsakt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentet ønsker, at der indføres en lempelse i kapitalkravet for bankernes

udlån til små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) af hensyn til at lette SMV’ernes

adgang til finansiering og dermed understøtte vækst.

Europa-Parlamentets har foreslået øgede beføjelser til EBA på en række områder.

Det angår EBA’s mulighed for at træffe afgørelser i tilfælde af uenigheder mellem

nationale myndigheder samt EBA’s muligheder for at udføre inspektioner i

institutterne.

Europa-Parlamentet har endvidere foreslået indført krav om, at bankerne skal

rapportere deres betalinger i form af fx skatter, dividender, royalties e.l. til regeringer i

andre lande - såkaldt land-for-land rapportering – oprindeligt især knyttet til

råstofudvindingsaktiviteter o.l. i udviklingslande. Der forhandles lignende krav til alle

børsnoterede selskaber (dvs. ikke kun banker) i regi af den igangværende revision af

de generelle regnskabsdirektiver.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Indholdet i CRR/CRD IV er generelt reguleret i lov om finansiel virksomhed med

tilhørende bekendtgørelser og vejledninger. Størstedelen af forordningens indhold er i

dag reguleret via kravene til kapitaldækning i bekendtgørelse om kapitaldækning. Der

er en række nye elementer såsom gearingsmål, den særlige definition af likviditet og

kapitalbuffere, der ikke aktuelt er reguleret i dansk ret.

Statsfinansielle konsekvenser

En række forslag i direktivet og forordningen kan medføre øget ressourceforbrug i

Finanstilsynet til at føre tilsyn med og håndhæve disse regler. Finanstilsynets udgifter

dækkes af den finansielle sektor, hvorfor det ikke forventes at indebære

statsfinansielle konsekvenser.

CRR/CRD IV indeholder forslag om, at EBA skal udarbejde udkast til en række

tekniske standarder, som Kommissionen skal vedtage. Dette medfører behov for

øgede ressourcer hos EBA. Kommissionen skønner, at omkostningerne for EBA

vokser med knap 5 mio. euro samlet i årene 2013-15. Landene bidrager med knap 3

mio. euro, hvoraf Finanstilsynets bidrag til EBA vil vokse forholdsmæssigt. Udgifterne

til Finanstilsynet dækkes gennem bidrag fra institutterne i den finansielle sektor,

hvorfor der ikke umiddelbart er statsfinansielle konsekvenser forbundet med

ændringen.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har fremlagt en konsekvensanalyse af forslagene, hvor der er taget

udgangspunkt i Basel komiteens forslag (og ikke Kommissionens forslag i sig selv

eller de foreslåede ændringer fra Rådet og Europa-Parlamentet).

Kommissionen vurderer, at forslagene vil øge den finansielle stabilitet til gavn for en

bred række interessenter, herunder privatpersoner, små og mellemstore

virksomheder, store virksomheder, kreditorer, regeringer og økonomierne i EU som

helhed. Desuden vurderer Kommissionen, at forslaget reducerer sandsynligheden for

systemiske kriser på lang sigt betydeligt.

Som følge af stramningen af kravene til kvaliteten og omfanget af kapital i forslaget, vil

institutterne ifølge Kommissionens vurdering skulle hente yderligere egentlig

kernekapital svarende til i alt ca. 3 pct. af de risikovægtede aktiver for at opfylde de

nye krav, når de er fuldt indfasede i 2019. Kommissionen vurderer, at indfasningen af

kravene over en længere årrække indebærer, at den negative virkning af kravene på

den samlede økonomiske vækst i EU-området, særligt gennem en påvirkning af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bankernes finansieringsomkostninger, bliver begrænset. Dertil kommer, at de største

banker i EU allerede i stort omfang vurderes at leve op til kravene, da der i perioden

fra oktober 2011 til juli 2012 har været gennemført en EBA-koordineret stresstest og

kapitalstyrkelse, som indebar at disse banker skulle opfylde et krav til den egentlige

kernekapital på mindst 9 pct., som er omtrent på niveau med de nye mindstekrav.

Der henvises til samlenotater af 21. november 2011 og 23. april 2012 for yderligere

detaljer.

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalget

for den finansielle sektor. Der henvises til samlenotat af 21. november 2011 for

gennemgang af høringssvar.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. november 2011 med

henblik på forhandlingsoplæg og den 30. april, 11. maj, 6. juli, 5. oktober og 9.

november 2012 til orientering.

Holdning

Dansk holdning

Danmark kan generelt støtte formålet med forslagene. Der er tale om en central del af

arbejdet med at styrke den finansielle regulering efter krisen.

I relation til likviditetskrav er det afgørende, at der i tilstrækkelig grad tages hensyn til,

at dokumenterbart likvide aktiver kan medregnes i likviditetsbufferen. Det er derfor

afgørende, at der tages højde for likviditeten i en række forskellige aktiver (herunder

danske realkreditobligationer) med mulighed for indregning i den bedste del af

likviditetsbufferen, i det omfang aktiverne er tilstrækkeligt likvide. Enigheden i Rådet

vurderes på denne baggrund at være tilfredsstillende, idet der lægges op til, at den

endelige beslutning netop baseres på en vurdering af forskellige aktivers objektive

likviditetsegenskaber, og der lægges fra dansk side vægt på at sikre dette hensyn i

det endelige kompromis med Europa-Parlamentet.

Fra dansk side havde man foretrukket, at den endelige definition af likviditetsbufferen

besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den almindelige beslutningsprocedure og

ikke af Kommissionen via en delegeret retsakt. Der har imidlertid ikke været den

fornødne opbakning hertil blandt de øvrige medlemsstater som led i et samlet

kompromis i Rådet. Også Europa-Parlamentet foretrækker en delegeret retsakt.

Fra dansk side ønskes, at konsekvenserne af det foreslåede loft, hvor der maksimalt

må medregnes forventet likviditetsindstrømning svarende til 75 pct. af den forventede

likviditetsudstrømning, skal analyseres nærmere. Dette er tilfældet i Rådets generelle

indstilling, som på den baggrund er et tilfredsstilende kompromis. Europa-Parlamentet

har foreslået en undtagelse fra dette krav for forretningsmodeller, hvor der er tæt

sammenhæng mellem indstrømning og udstrømning, som f.eks. den danske

realkreditmodel. Det kan støttes fra dansk side.

Kravet om stabil finansiering (NSFR) kan have konkret betydning for de korte

rentetilpasningslån i det danske realkreditsystem. Det er vurderingen, at Rådets

kompromis vedr. NSFR er tilfredsstillende, da det først er i 2016, at EBA evaluerer

NSFR og på den baggrund anbefaler til Kommissionen, hvorvidt og i hvilken form

NSFR eventuelt skal indføres i EU fra 2018. Endvidere vil NSFR i givet fald blive

indført i EU efter politisk stillingtagen i Rådet og Europa-Parlamentet i 2017. Fra dansk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

side lægges vægt på, at NSFR først sættes i kraft efter en politisk beslutning i Rådet

og Europa-Parlamentet.

I forhold til den såkaldte ”MBS-waiver” støttes Europa-Parlamentets forslag om, at

denne gøres permanent, eller alternativt en yderligere forlængelse end til ultimo 2015,

som fastlagt i Rådets kompromis.

Med hensyn til gearingsmålet går Danmark ind for, at institutterne skal offentliggøre

deres gearingsmål, men det vurderes ikke hensigtsmæssigt, at der sættes et

bindende mål for gearingsmålet i form af et permanent ”lovkrav” (såkaldt ”søjle 1”-krav

for alle institutter frem for et fleksibelt tilsynsværktøj for konkrete institutter – ”søjle 2”).

I Rådets kompromis skal gearingsmålet offentliggøres fra 2015, og i 2017 skal det

politisk besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet, om der skal være tale om et

bindende mål. Fra dansk side lægges vægt på, at dette kompromis bevares.

I relation til kapital er Danmark enig i, at forslaget om at indføre krav om mere og

bedre kapital kan være med til sikre, at kreditinstitutterne bliver bedre i stand til at

absorbere tab uden at blive insolvente. Det er dog fra dansk side vigtigt, at

undtagelsesbestemmelserne for de generelle krav til egentlig kernekapital (Common

Equity Tier 1 Capital) er så fleksible, at garant- og andelskapital med visse justeringer

i spare- og andelskassernes vedtægter fortsat vil kunne medregnes som egentlig

kernekapital, såfremt betingelserne herfor er opfyldte. Dette vurderes at være tilfældet

i Rådets generelle indstilling.

I forhold til krav om at identificere SIFI’er kan Danmark støtte, at der stilles krav om

identifikation af globale SIFI’er i tråd med internationale retningslinier. Fra dansk side

arbejdes for, at der, såfremt der indeholdes krav om identifikation af nationale SIFI’er,

gives national fleksibilitet i forhold til identifikation af og fastsættelse af krav til SIFI’er.

Fra dansk side lægges endvidere vægt på, at der ikke på EU-niveau identificeres

europæiske SIFI’er. Udpegning af og opstilling af krav til europæiske og nationale

SIFI’er kan have betydning for finansiel stabilitet og evt. de offentlige finanser i de

enkelte lande, og bør derfor varetages af de enkelte lande.

Vedr. oplysningsforpligtelser støtter Danmark, at der nationalt vil kunne opretholdes

krav om offentliggørelse af institutternes solvensbehov, som indeholdt i Rådets

generelle indstilling. Europa-Parlamentet har ikke eksplicit forholdt sig hertil.

I forhold til aflønning støttes de yderligere oplysningsforpligtelser, der er indeholdt i

Rådets kompromis. Der lægges fra dansk side vægt på, at de gældende danske

regler om offentliggørelse af individuelle lønoplysninger for direktions- og

bestyrelsesmedlemmer kan fastholdes på trods, at CRDIV kun stiller krav om

offentliggørelse af lønninger for kategorier af medarbejdere, og at der som

udgangspunkt er tale om totalharmonisering på dette område. Fra dansk side er man i

udgangspunktet åben for at se på yderligere begrænsninger af den variable løn, som

også foreslået af Europa-Parlamentet, jf. at de eksisterende danske krav til aflønning i

den finansielle sektor på visse punkter er strammere end foreslået af Europa-

Parlamentet. Der er således i Danmark krav om, at aflønning til bestyrelsen og

direktionen maksimalt kan udgøre 50 pct. af den årlige faste løn.

Danmark støtter, at der gennemføres en evaluering af kapitalkravene for udlån til små

og mellemstore virksomheder (SMV’er), som indeholdt i rådskompromiset, da det er

vigtigt at få undersøgt, i hvilken grad de nye kapitalkrav påvirker kreditinstitutters udlån

til SMV’er. Danmark foretrækker en sådan evaluering (frem for eksplicitte lempelser i

risikovægtene for udlån til SMV’er som foreslået af Europa-Parlamentet), således at

der kan tages behørig højde for eventuelle samlede konsekvenser for bankernes risici.

Regeringen lægger vægt på, at det endelige kompromis ikke indeholder krav om

kvindekvoter i bankernes bestyrelser som foreslået af Europa-Parlamentet.

Regeringen ønsker i den forbindelse at afvente kommende forhandlinger om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens generelle initiativ om kvinder i bestyrelser af 14. november 2012. Fra

dansk side vil kunne accepteres en mindre vidtgående model, som ikke strider imod

den foreslåede danske model, hvor virksomhederne skal udarbejde et ikke-bindende

måltal og en politik for i højere grad at udjævne balancen imellem kønnene i

virksomhedernes bestyrelser.

Fra dansk side arbejdes for, at rådets kompromis bevares for så vidt angår EBA’s

kompetence til at mægle bindende mellem nationale tilsynsyndigheder, således at

dette kun kan ske, hvor der eksplicit er indført beføjelse hertil i direktivet, og ikke på

andre områder og ikke på EBA’s eget initiativ som foreslået af Europa-Parlamentet.

I forhold til spørgsmålet om land-for-land rapportering lægger regeringen vægt på, at

sådanne krav fastsættes i regnskabsdirektivet, så der sikres ensartet tværgående

regulering.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dagordenspunkt 6: Hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig

KOM(2012) 428

Resumé

Kommissionen fremsatte den 31. juli 2012 forslag om at indføre en hurtig

reaktionsmekanisme til bekæmpelse af svig. Forslaget skal bistå medlemsstaterne i

kampen mod svig da der løbende opstår nye former for svig, som undergraver

momsens effektivitet og medlemsstaternes offentlige finanser. Det er under det

nuværende momssystem muligt at anmode om tilladelse til at fravige momssystemets

almindelige regler med det formål at hindre svig. Det er imidlertid en langsom proces,

som kan tage op til et år. Derfor har Kommissionen foreslået en hurtig

reaktionsmekanisme, som giver medlemsstaterne mulighed for at gribe hurtigere ind

mod pludselig opstået og massiv svig, som ellers vil kunne medføre betydelige tab for

statskasserne. I de situationer, hvor mekanismen finder anvendelse, ventes den at

kunne nedbringe sagsbehandlingstiden for medlemsstaternes anmodninger om

fravigelse af momsreglerne til ca. 1 måned. Tilladelsen gælder 1 år, og tanken er, at

medlemsstaterne i mellemtiden har mulighed for at indgive anmodning om en mere

varig tilladelse.

ECOFIN vil muligvis drøfte, hvorvidt man skal arbejde videre med Kommissionens

forslag om en hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af svig (Artikel 395a) eller

om man i stedet skal arbejde på at nedbringe sagsbehandlingstiden for den allerede

eksisterende,

men

tidskrævende,

svigsbekæmpelsesprocedure

momssystemdirektivets Artikel 395.

Baggrund

Der har i flere fora været fokus på at øge momseffektiviteten som led i den

igangværende finanspolitiske konsolidering i medlemsstaterne. Ved at forbedre

momsopkrævningen og håndtere momssvig mere effektivt, vil der alt andet lige kunne

opnås højere skatteindtægter. I Kommissionens meddelelse om fremtidens

momssystem (KOM(2011) 815) er et mere robust momssystem netop et af

hovedmålene.

Der opstår løbende nye former for svig, og medlemsstaterne kan nogle gange have

brug for at reagere hurtigere, end de kan i dag. I dag kan medlemsstaterne anmode

om en tilladelse til at fravige momssystemdirektivet for at forhindre svig. Dette kræver

dog, at Kommissionen fremsætter et forslag om at imødekomme anmodningen (som

den har op til 8 måneder at behandle). Kommissionens forslag skal efterfølgende

vedtages af Rådet, hvilket også kan tage et par måneder. Dette betyder, at den

samlede sagsbehandlingstid kan være op til et år, hvor svigen i mellemtiden kan nå at

resultere i betydelige tab.

Kommissionen fremsatte på den baggrund den 31. juli 2012 forslag om at indføre en

hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af svig i momssystemdirektivet.

Kommissionens forslag indeholder en procedure, som i meget specifikke situationer

kan give medlemsstaterne et retsgrundlag til at træffe nærmere beskrevne og

øjeblikkelige foranstaltninger med henblik på at bekæmpe svig. Kommissionens

forslag skal ses som et supplement til det nuværende system. Forslaget indebærer, at

Kommissionen gør brug af sine gennemførelsesbeføjelser i henhold til TEUF Artikel

291 med det formål at sikre en hurtig og effektiv behandling af medlemsstaters

anmodninger og samtidig hindre budgettab og overtrædelse af principperne om

skattemæssig retfærdighed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at bistå medlemsstaterne i deres kamp mod svig ved at

give medlemsstaterne et retsgrundlag, så de hurtigt kan gribe ind overfor pludselig

opstået og massiv svig i en eller flere specifikke økonomiske sektorer i en

medlemsstat, hvor traditionelle kontrol- og håndhævelsesværktøjer ikke er

tilstrækkelige og dermed hindre betydelige tab for statskasserne.

Forslaget indeholder i Artikel 395a, stk. 1, en liste over, hvilke foranstaltninger

medlemsstaterne kan gøre brug af, når mekanismen anvendes. For øjeblikket er

omvendt betalingspligt (reverse charge) imidlertid den eneste effektive foranstaltning

til bekæmpelse af svig, som kendes inden for EU-systemet. Omvendt betalingspligt er

derfor den eneste foranstaltning, som er med på listen.

Omvendt betalingspligt betyder, at køberen indbetaler salgsmomsen til staten.

Omvendt betalingspligt afviger derfor fra momssystemets almindelige regel, hvor det

er sælgeren, som indbetaler salgsmomsen til staten, mens køberen (hvis han er

momsregistreret) har fradrag for købsmomsen. Omvendt betalingspligt bruges blandt

andet til at forhindre momskarruselsvig, det vil sige hvis en køber har meget store køb

og intet salg, vil han kunne indsende en negativ momsangivelse og få udbetalt

købsmoms fra myndighederne. I det typiske tilfælde af momskarruselsvig cirkulerer et

meget stort parti varer (fx mobiltelefoner) rundt mellem nogle virksomheder, hvor

køberne i ’karrusellen’ løbende får udbetalt store beløb i negativ moms og dernæst

forsvinder inden de får afregnet salgsmoms af telefonerne. Omvendt betalingspligt er

et effektivt værktøj til at stoppe denne form for svig, idet køberen skal indbetale

salgsmomsen på samme tidspunkt, som han får fradrag for købsmomsen. Eftersom

de to momsbeløb vil udligne hinanden, hindrer man, at køber uberettiget får udbetalt

negativ moms.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der i fremtiden vil vise sig nye og tilsvarende

effektive foranstaltninger. Forslaget er derfor fremtidssikret på den måde, at listen i

Artikel 395a, stk. 1, med tiden vil kunne udvides med sådanne endnu ukendte

foranstaltninger under forudsætning af, at Rådet med enstemmighed træffer

beslutning herom.

Selve proceduren for brug af den hurtige reaktionsmekanisme starter med, at

Kommissionen modtager en anmodning fra en medlemsstat indeholdende alle

relevante oplysninger. For at sagsbehandlingen kan ske hurtigst muligt, vil denne

anmodning skulle indgives på en særlig standardformular. Når Kommissionen råder

over alle nødvendige oplysninger, har Kommissionen herefter 1 måned til at give

enten en tilladelse eller et afslag. Kommissionens tilladelse er dog kun gældende i

maksimalt 1 år. Det er tanken, at den berørte medlemsstat i samme periode skal

træffe andre foranstaltninger, enten i form af en anmodning om tilladelse til at fravige

momssystemet i henhold til de nugældende regler (momssystemdirektivets Artikel

395) eller ved at gennemføre særlige nationale foranstaltninger, som kan hindre

svigen.

Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag er fremsat med hjemmel i TEUF Artikel 113. Det betyder, at

forslaget skal vedtages med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-

Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører i forslaget, at den hurtige reaktionsmekanisme er et

supplement til vedtagelse af landespecifikke undtagelser fra momsdirektivet som

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

bistår medlemsstaterne i deres kamp mod momssvig. Forslaget er ifølge

Kommissionen berettiget ud fra nærhedsprincippet og i overensstemmelse med

retsgrundlaget for arbejde på området for indirekte beskatning jf. Artikel 113 i TEUF.

Da der er risiko for uoprettelige tab, er det ifølge Kommissionen berettiget at anvende

øjeblikkeligt gældende retsakter, som foreslået med den hurtige reaktionsmekanisme.

Idet momssvig ofte er international og involverer flere medlemsstater, kan målet med

at bekæmpe svig bedre gennemføres på EU-plan gennem et direktiv, da retstilstanden

derved bliver ens i alle medlemsstater.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF Artikel

113. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Såfremt forslaget vedtages, vil momsloven skulle ændres hver gang Danmark

anvender mekanismen, hvilket også er tilfældet med de allerede gældende regler.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget kan få positive effekter på de offentlige indtægter i det omfang forslaget

bidrager til bekæmpelse af svig.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have samfundsøkonomiske konsekvenser. Forslaget giver

medlemsstaterne mulighed for hurtigere at gribe ind overfor svig end det er muligt i

dag og mindsker derved et evt. provenutab, som følge af svigen. Samtidig bidrager

forslaget til at sikre lige konkurrence, idet de virksomheder der overholder

momsreglerne ikke udsættes for ulige konkurrencevilkår fra virksomheder, der ikke

overholder skatte- og afgiftslovgivningen.

Høring

Forslaget har været i høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske

Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Finans og

Leasing, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og

Pension, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug og Fødevarer,

Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten, Politidirektøren i København,

Rigsadvokaten, Rigspolitichefen og Skatterevisorforeningen.

Skatteministeriet har modtaget høringssvar med bemærkninger fra Advokatrådet,

Dansk Industri, Dansk Told- og Skatteforbund og Rigsadvokaten.

Advokatrådet har ikke umiddelbart indholdsmæssige bemærkninger til høringssagen,

men har udtrykt kritik af, at høringsmaterialet er fremsendt med en frist på 15 dage til

afgivelse af svar.

Dansk Industri er enig i, at momssvig skal bekæmpes men er bekymret for det

konkrete forslag, idet de enkelte lande med forslaget – indenfor 1-2 måneder – vil

kunne fravige momssystemdirektivet midlertidigt og eksempelvis indføre omvendt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

betalingspligt på specifikke områder. Herved kompliceres momsområdet yderligere,

samtidig med at medlemsstaterne reelt blot flytter problemerne videre til andre

medlemsstater uden at man får fat i de kriminelle, der står bag svigen. Dansk Industri

finder således, at forslaget søger at kompensere for et manglende effektivt

samarbejde mellem landenes momsmyndigheder.

Der er tale om en meget kortsigtet løsning, som efterlader lovlydige virksomheder med

ikke ubetydelige administrative byrder. Samtidig er der ikke i tilstrækkelig grad sikret

transparens om de initiativer, der i givet fald vil kunne godkendes gennem den hurtige

reaktionsmekanisme. Dansk Industri påpeger, at en velfungerende EU-momsportal

med opdateret information vil kunne sikre en sådan transparens.

Såfremt man på trods af ovennævnte udfordringer ønsker at gå videre med det

konkrete forslag, har Dansk Industri bl.a. følgende bemærkninger:

Afgrænsning af situationer for, hvornår mekanismen kan benyttes

Anvendelsesområdet for den hurtige reaktionsmekanisme er ”pludselig opstået og

massiv svig”. Dansk Industri finder imidlertid, at enhver henvendelse fra

medlemsstaterne også bør indeholde en konkret beskrivelse af de initiativer, der

nationalt og på EU-plan er forsøgt for at imødegå momssvigen. Det bør med andre

ord kunne dokumenteres, at momssvigen ikke kan stoppes med traditionelle kontrol-

og håndhævelsesmidler.

Afgrænsning af området for omvendt betalingspligt

Dansk Industri har anført, at der består en særlig udfordring i at afgrænse de

situationer, der – med hjemmel i den hurtige reaktionsmekanisme – kan blive

underlagt omvendt betalingspligt. I nogle tilfælde er det relativt simpelt at definere,

men i andre tilfælde som eksempelvis mobiltelefoner bliver det hurtigt meget svært.

Omfatter mobiltelefoner også smartphones og tablets? Er tilbehøret omfattet, hvis det

sælges som en pakkeløsning eller separat?

Dansk Industri finder det derfor yderst vigtigt, at omfanget af fravigelsen i givet fald er

veldefineret og identisk i alle de lande, der gør brug af fravigelsen.

Praktisk håndtering af ændrede regler for lovlydige virksomheder

Dansk Industri stiller spørgsmål ved, hvordan reglerne skal håndteres i praksis, både i

forhold til danske og udenlandske fravigelser. Hvis en dansk virksomhed kun har 1-2

kundeforhold inden for det omfattede område, vil det isoleret set være muligt at

indføre manuelle procedurer i en situation, hvor en eller flere medlemsstater fraviger

momssystemdirektivets almindelige regler. Hvis en dansk virksomhed derimod har

flere tusinde individuelle kundeforhold, er det ikke muligt på én måned at lave de

grundlæggende tekniske ændringer, som kræves for at kunne håndtere de ændrede

regler.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Dansk Industri er ikke enig med Kommissionen i, at kun én medlemsstat bliver berørt.

Som det fremgår af EU-Kommissionens egen beskrivelse, er der tale om

grænseoverskridende momssvig. Dette betyder også, at der er et

grænseoverskridende marked og dermed, at det ikke kun er lokale virksomheder, der

opererer i markedet. Dansk Industri finder derfor ikke, at én enkelt sprogversion er

tilstrækkelig. Der bør som minimum foreligge sprogversioner på EU’s tre arbejdssprog

(engelsk, tysk og fransk).

Dansk Told- og Skatteforbund har bemærket, at hvis Danmark skal benytte sig af den

hurtige reaktionsmekanisme, vil det medføre, at der skal gennemføres ny lovgivning

på området hver gang mekanismen bringes i anvendelse. Dette vil i sig selv gøre, at

mekanismen ikke længere kan betragtes som en ”hurtig reaktion”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det bør derfor overvejes, om der skal indføres en generel bestemmelse i momsloven,

hvor skatteministeren gives beføjelser til at indføre den hurtige mekanisme på de

områder, der skal reageres på. På den måde vil intentionerne bag Kommissionens

forslag blive fuldt ud implementeret i dansk lovgivning, og dermed give staten de

muligheder der skal til for aktivt at bekæmpe momssvig.

Danske Advokater kan overordnet set tiltræde forslaget vedrørende en hurtig

reaktionsmekanisme, men har dog samtidig udtrykt betænkelighed på flere områder.

Danske Advokater frygter først og fremmest, at der på grund af procedurens hastende

karakter kan blive tale om en mangelfuld og utilstrækkelig sagsbehandling i

forbindelse med vurderingen af en medlemsstats anmodning. Direktivet indeholder

ingen nærmere definition af, hvilke ”pludseligt opståede, grove former for afgiftssvig”

proceduren finder anvendelse på, og det kan derfor helt overordnet frygtes, at de

særlige foranstaltninger vil blive brugt som præventiv foranstaltning til at undgå

yderligere momstab, mens medlemsstaterne endeligt undersøger, om der rent faktisk

er foregået noget ulovligt.

Danske Advokater finder det også betænkeligt, at forslaget kun nævner én enkelt

konkret foranstaltning (anvendelse af ”reverse charge-mekanismen”), mens

Kommissionen i øvrigt vil have mulighed for at anvende andre foranstaltninger, som

Rådet vedtager med enstemmighed på forslag fra Kommissionen. Dette betyder, at

der på nuværende tidspunkt ikke er fuldt overblik over, hvilke foranstaltninger

Kommissionen rent faktisk vil kunne anvende i forbindelse med medlemsstaternes

anmodninger.

Endelig har Danske Advokater bemærket, at det foreliggende forslag udvider

Kommissionens beføjelser til at fravige de almindelige basisretsakter. Hermed tildeles

Kommissionen kompetence til midlertidigt at suspendere de almindelige basisretsakter

med direkte virkning i medlemsstaterne, hvilket i sig selv er betænkeligt.

Rigsadvokaten har anført, at anklagemyndigheden er enig i forslagets tilsigtede formål

om at give medlemsstaterne mulighed for hurtig indgriben over for pludseligt opstået

og massiv svig for dermed at hindre betydelige og uoprettelige tab for statskassen.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har modtaget grund- og nærhedsnotat (5. oktober 2012)

og supplerende grund- og nærhedsnotat (5. november 2012) om Kommissionens

forslag.

Holdning

Regeringens holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag, som er et led i at gøre fremtidens

momssystem mere robust og dermed bidrage til at sikre medlemsstaternes offentlige

indtægter.

Regeringen lægger stor vægt på bekæmpelsen af svig og lægger i den forbindelse

særlig vægt på hurtighed. En mekanisme, som foreslået, vil gøre det muligt at sætte

ind mod tilfælde af alvorlig momssvig langt hurtigere end i dag, og vil derfor mærkbart

kunne begrænse statens tab. Samtidig vil mekanismen også have en præventiv

virkning i form af mindsket incitament til svig, da der er stor forskel på hvor mange

penge, der vil kunne svindles for på henholdsvis 1 og 5-8 måneder.

Andre landes holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nogle lande mener, at man skal arbejde videre med forslaget om en hurtig

reaktionsmekanisme, mens et mindretal mener, at man i stedet bør arbejde på at

reducere behandlingstiden i forbindelse med den nuværende procedure.