Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 3
Offentligt
1185702_0001.png
Enhed
INTOKO,
International
Økonomi
Sagsbehandler
DEPHKB
Koordineret med
Samlenotat til ECOFIN den 4. december 2012
1. Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-pack”)
- Generel indstilling
KOM(2011) 819, 821, 385, 386
2. (Udgået) Revision af direktivet om markeder for finansielle instrumenter
(MiFID/MiFIR)
- Generel indstilling
KOM(2011) 656 og KOM(2011) 652
3. Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)
- Generel indstilling
KOM(2011) 452 og KOM(2011) 453
4. (FO) Fælles tilsynsmekanisme på bankområdet
- Generel indstilling
KOM (2012) 511
5. (Udgået) Energibeskatning
- Status
KOM (2011) 169
6. Hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig
- Orienterende debat
KOM(2012) 428
7. Afgift på finansielle transaktioner (FTT)
- Status for drøftelserne
KOM(2012) 631
8. Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
- Udkast til Rådets konklusioner og rapport til Rådet
KOM-dokument foreligger ikke
9. Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske ubalancer
- scoreboard-rapport
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
10. Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse 2013
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
11. Spørgsmål vedrørende Den Økonomiske og Monetære Union
Side 3
Sagsnr.
2012-03074
Doknr.
31016
Dato
27-11-2012
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1185702_0002.png
- Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
12. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
KOM-dokument foreligger ikke
13. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2011
- Forelæggelse
KOM-dokument foreligger ikke
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1185702_0003.png
Dagordenspunkt 4: Fælles tilsyn på bankområdet
KOM (2012) 511 og KOM(2012) 512
Resumé
Stats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede den 29. juni 2012
Kommissionen om at fremsætte forslag om en fælles tilsynsmekanisme på
bankområdet. På den baggrund har Kommissionen den 12. september 2012 fremsat
forslag til forordning om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme, som den Europæiske
Centralbank (ECB) vil få det endelige ansvar for. Forslaget er en del af bredere
drøftelser om en styrkelse af ØMU’en, hvor der bl.a. lægges op til etablering af en
”integreret finansiel ramme” (såkaldt ”bankunion”) i EU.
Forslaget om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme indebærer, at ECB vil få det
endelige ansvar for at føre tilsyn med alle kreditinstitutter i euroområdet samt
mulighed for, at ikke-eurolande frivilligt kan indgå i tæt samarbejde med ECB om
tilsynet med bankerne i det pågældende land. Det foreslås konkret, at der overdrages
en række væsentlige tilsynskompetencer til ECB, herunder godkendelse og fratagelse
af kreditinstitutlicens, tilsyn med kapitalkrav, likviditet, store engagementer,
muligheden for at sætte makro-prudentielle krav mv., samt sanktionering af brud på
disse krav. ECB vil skulle udføre sine opgaver i samarbejde med de nationale tilsyn,
men ECB vil have det endelige ansvar og har instruktionsbeføjelse over for de
nationale tilsyn. Det er Kommissionens hensigt, at ECB fra den 1. januar 2013 vil
kunne vælge at overtage tilsynet med konkrete banker - særligt banker, der modtager
statsstøtte.
Forslaget om en fælles europæisk tilsynsmekanisme fremsættes sammen med forslag
om ændringen af forordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA)
(KOM (2012) 512), som er et EU27-organ. Forslaget vedr. EBA lægger bl.a. op til
ændringer af EBA’s beføjelser ift. bindende mægling og krisestyring mv. samt ændring
af afstemningsregler. Dette skal sikre, at oprettelsen af den fælleseuropæiske
tilsynsmekanisme ikke medfører en opsplitning af det indre marked.
Formandskabet sigter efter en politisk enighed på ECOFIN d. 4. december 2012 på
basis af et konkret kompromisforslag, som fortsat forhandles på teknisk niveau. De
væsentligste emner i forhandlingerne vedrører bl.a. vilkårene for ikke-eurolandes
deltagelse i det fælles tilsyn og tilretningen af afstemningsreglerne i EBA.
Baggrund
Stats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede i en erklæring ifm. Det
Europæiske Råd (DER) den 28.-29. juni 2012 Kommissionen om at fremsætte forslag
om en fælles tilsynsmekanisme på bankområdet. Erklæringen bemærker samtidig, at
når en effektiv fælles tilsynsmekanisme er etableret, som involverer ECB, vil dette
kunne danne grundlag for, at eurolandenes permanente europæiske
stabilitetsmekanisme (ESM) vil kunne yde direkte kapitalindskud i eventuelle
nødlidende banker i euroområdet på grundlag af en ESM-beslutning. På den
baggrund præsenterede Kommissionen den 12. september 2012 sit forslag til
forordning om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme i regi af den Europæiske
Centralbank (ECB)
.
Kommissionen har samtidig fremsat forslag om ændring af
forordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA), herunder ændringer
vedr. EBA’s beføjelser ift. bindende mægling, brud på EU-lovgivning og krisestyring
mv. samt ændring af afstemningsregler.
I forbindelse med fremsættelsen af forslaget om en fælles tilsynsmekanisme har
Kommissionen samtidig opfordret til oprettelsen af en egentlig bankunion for at gøre
banksektoren mere solid som del af en langsigtet vision. Overførsel af banktilsynet til
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1185702_0004.png
det europæiske plan anses af Kommissionen som en central del af denne proces, der
efterfølgende skal kombineres med andre tiltag, særligt en fælles europæisk
afviklingsmekanisme og –fond og evt. et fælles system for indskydergaranti.
Kommissionen har til hensigt at præsentere et forslag vedr. en fælles afviklingsordning
på et senere tidspunkt, evt. i foråret 2013.
Der er lagt en ambitiøs plan for forhandlingerne om tilsynsforslaget, hvor der sigtes
efter enighed om den lovgivningsmæssige ramme inden 1. januar 2013. Der var en
første drøftelse af forslaget på uformelt ECOFIN den 14.- 15. september 2012, og
herefter på ECOFIN 9. oktober og 13. november. Forslaget drøftes endvidere løbende
i en rådsarbejdsgruppe på højt niveau.
Forslaget om et fælles banktilsyn er nævnt i den første foreløbige ØMU-rapport
offentliggjort forud for DER-mødet den 28.-29. juni, hvori der lægges op til etablering
af en ”integreret finansiel ramme” (”bankunion”) i EU. Formanden for DER, Herman
van Rompuy, præsenterede den 12. oktober 2012 forud for DER den 18.-19. oktober
en videreudviklet ØMU-rapport, hvor det bl.a. foreslås, at en fælles europæisk
finansieringsmekanisme vil indgå i et kommende forslag om fælles afviklingsordning
og afviklingsmyndighed. Der lægges i rapporten desuden op til harmonisering af
reglerne for nationale indskydergarantiordninger i form af færdiggørelse af
forhandlingerne om revision af indskydergarantidirektivet. Det er uklart, om der i regi
af ØMU-rapporten vil være lagt op til en fælles europæisk ordning på dette område.
Endelig lægges der op til overdragelse af såkaldte makro-prudentielle kompetencer
(dvs. værktøjer til at adressere systemiske finansielle risici) til ECB på linje med
forslaget om fælles EU-tilsyn. En endelig ØMU-rapport ventes at foreligge forud for
DER i december 2012.
Indhold
Nedenfor beskrives hovedpunkterne i Kommissionens forslag til en fælles
tilsynsmekanisme og forslag til revision af stemmeregler m.v. i EBA. Forslagene
forhandles fortsat.
To af de centrale emner i forhandlingerne er afstemningsreglerne i EBA og
arbejdsdelingen mellem ECB og nationale tilsyn. For så vidt angår arbejdsdelingen
fremhæver en række lande vigtigheden af, at alle banker (ca. 6000 banker i alt i
euroområdet) skal underlægges tilsyn ved ECB, idet de nationale myndigheder dog i
praksis kan udføre dette tilsyn, såfremt der ikke er tale om banker, der udgør større
systemisk risiko, eller hvor banken ikke har modtaget offentlig støtte. Andre lande
argumenterer for, at ECB kun skal tildeles tilsynskompetencer, for så vidt angår
systemiske eller potentielt nødlidende banker.
Et centralt emne er også vilkårene for ikke-eurolandes deltagelse i det fælles tilsyn. I
formandskabets kompromisforslag er en række ændringer introduceret for at
imødekomme ikke-eurolandenes ønske om at opnå balancerede vilkår, såfremt de
vælger at indgå i et tæt samarbejde med ECB og at deltage i det fælles tilsyn.
Kommissionens forordningsforslag om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme
Formål, anvendelsesområde og samarbejde
Formålet med den fælles tilsynsmekanisme er at fremme kreditinstitutters sikkerhed
og soliditet og det finansielle systems stabilitet, hvor der skal tages behørigt hensyn til
det indre markeds integritet.
Forordningsforslaget opretter en fælles tilsynsmekanisme, som omfatter ECB og de
nationale banktilsynsmyndigheder i de deltagende lande.
Ifølge forslaget skal ansvaret for en række væsentlige tilsynsopgaver overdrages til
ECB for alle kreditinstitutter, der har licens i de medlemsstater, der deltager i den
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1185702_0005.png
fælles tilsynsmekanisme. Bl.a. foreslås ECB tildelt kompetence til at udstede eller
fratage autorisation, at vurdere erhvervelser eller overdragelser af kapitalandele i
kreditinstitutter, at sikre overholdelse af kapitalkrav, grænser for store engagementer,
likviditetskrav, gearingskrav og rapportering og offentliggørelse af oplysninger om
disse forhold samt at stille krav til selskabsledelse og interne effektive
kapitalkravsvurderingsmetoder og at gennemføre stresstest. ECB foreslås ligeledes
tildelt ansvar for at fastsætte ekstra kapitalkrav, herunder fastsætte den modcykliske
kapitalbuffer og en eventuel systemisk risikobuffer, at fastsætte øvrige krav mhp. at
imødegå systemiske risici (f.eks. ved brug af makro-prudentielle værktøjer), hvor det
er muligt ift. EU-lovgivningen. Formandskabet har foreslået forskellige alternative
modeller, hvorefter enten ECB fastsætter de makro-prudentielle krav, hvorefter det
enkelte lands myndigheder kan ”toppe op” med ekstra krav, eller hvor det omvendt er
de nationale myndigheder, der i udgangspunktet fastsætter kravene, og hvor ECB vil
kunne toppe op. Der er meget bred opbakning til sidstnævnte model blandt
medlemslandene.
Det foreslås, at de nationale tilsynsmyndigheder som udgangspunkt vil foretage de
daglige vurderinger af kreditinstitutternes situation og i udvalgte sager foreslå ECB
udkast til afgørelser. Det endelige ansvar ligger imidlertid hos ECB, og de nationale
tilsynsmyndigheder er underlagt ECB’s instruktion vedr. alle de beføjelser, der
overdrages, jf. ovenfor. Formandskabet har lagt op til en model, hvor tilsynet med de
mindre institutter i udgangspunktet udføres af de nationale tilsynsmyndigheder, men
hvor tilsynsrådet og styrelsesrådet i ECB kan udstikke rammer for dette tilsyn,
orienteres om de enkelte tilsynsreaktioner og modtager data for disse institutter. ECB
kan endvidere vælge at overtage det daglige tilsyn med et hvilket som helst institut
eller grupper af institutter, hvis man finder det nødvendigt.
Ifølge forordningen kan ECB endvidere vedtage forordninger og henstillinger, jf.
Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF’s) artikel 132, med det
formål at gennemføre lovgivningen i deltagende medlemsstater, hvis det vurderes, at
den vedtagne EU-lovgivning (herunder f.eks. implementerende lovgivning og fælles
tilsynsstandarder besluttet i EBA) ikke er tilstrækkelig detaljeret til, at ECB kan udføre
de nødvendige tilsynsopgaver. Ifølge TEUF artikel 132 kan ECB udstede forordninger
og træffe afgørelser mhp. at gennemføre de opgaver, som er fastlagt i statutten for
Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB mv., herunder opgaver ift.
tilsynsvirksomhed.
Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skal ECB samordne og udtrykke en fælles
holdning for repræsentanterne fra de deltagende landes nationale tilsyn, når disse i
EBA drøfter spørgsmål og beslutninger, der vedrører opgaver, der overdrages til ECB.
Formandskabet har imidlertid foreslået at slette denne bestemmelse.
Ikke-eurolandes tilslutning til det fælles tilsyn
For ikke-eurolande fastlægges der en mekanisme, hvorved ikke-eurolande frivilligt kan
indgå i såkaldt nært samarbejde med ECB. Et sådant samarbejde indebærer, at alle
banker i det pågældende land omfattes af det fælles tilsyn, og at medlemsstaten
forpligtes til at sikre, at de nationale myndigheder overholder retningslinjer og
anmodninger fra ECB, herunder tilvejebringer alle de oplysninger om kreditinstitutter i
den pågældende medlemsstat, som ECB måtte kræve. Disse forpligtelser skal
implementeres i national lovgivning i det pågældende ikke-euroland. Der er lagt op til,
at alle tilsynsbeslutninger fra ECB i den forbindelse vil skulle gå igennem de nationale
tilsyn.
Beslutning om indgåelse af nært samarbejde træffes af ECB efter anmodning fra et
ikke-euroland. Hvis ECB er af den opfattelse, at betingelserne for det nære
samarbejde ikke længere er til stede, kan ECB beslutte at afslutte det nære
samarbejde med den pågældende medlemsstat. Formandskabet har foreslået en
model, hvor den pågældende medlemsstat vil have en vis frist til at rette op på de
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1185702_0006.png
konkrete mangler, før ECB kan afslutte det nære samarbejde.
Tilsynsredskaber og sanktioner
For så vidt angår tilsyn, foreslås det at give ECB en række redskaber. Kommissionen
foreslår bl.a., at ECB kan afkræve alle relevante informationer fra alle relevante parter
i forbindelse med udførelsen af tilsyn. Derudover skal ECB kunne gennemføre
inspektioner både med og uden foregående varsel og kan i den forbindelse forsegle
alle forretningslokaler samt bøger og forretningspapirer i det nødvendige tidsrum og
omfang.
Det fremgår, at såfremt en person lægger hindringer i vejen for ECB’s undersøgelse,
skal den relevante medlemsstat tilbyde den nødvendige bistand for at afhjælpe dette.
Hvis der kræves dommerkendelse i forbindelse med kontrol på stedet, skal ECB
anmode om en sådan kendelse ved de nationale domstole. De nationale domstole
kan anmode ECB om nærmere forklaringer men skal ikke prøve, om kontrollen er
nødvendig.
Ifølge forslaget skal alle nye autorisationer til at drive kreditinstitut godkendes af ECB
på baggrund af nationale tilsynsmyndigheders indstilling og ud fra de betingelser, der
er fastsat i national lovgivning. ECB skal desuden vurdere indstillingen på baggrund af
relevant EU-lovgivning. ECB’s tilladelse til autorisation opnås, hvis betingelserne for
tilladelse i EU-retten er opfyldt.
1
Ligeledes kan ECB fratage en licens til at drive
kreditinstitut på eget initiativ ud fra betingelserne i den relevante EU-lovgivning, eller
på opfordring fra de nationale myndigheder. ECB skal høre de nationale
tilsynsmyndigheder, herunder for at give dem tid til at træffe de nødvendige
foranstaltninger vedr. afvikling mv. Formandskabet har derudover foreslået en model,
hvor der kan gives en særlig (forlænget) frist i tilfælde, hvor de nationale myndigheder
finder, at en fratagelse af autorisationen kan påvirke den finansielle stabilitet i landet.
Denne bestemmelse vil muligvis kun finde anvendelse, så længe der ikke findes en
fælles afviklingsordning.
ECB foreslås derudover tildelt kompetencer for så vidt angår sanktionering. Når det
gælder eurolande, kan ECB i henhold til forslaget således pålægge administrative
bøder, hvis kreditinstitutter, finansielle holdingvirksomheder (modervirksomheder hvis
virksomhed hovedsageligt består i at drive finansiel virksomhed gennem en eller flere
dattervirksomheder) eller blandede holdingselskaber (dvs. holdingselskaber der også
udfører egne aktiviteter, f.eks. finansielle aktiviteter) ikke overholder kravene i den
relevante EU-lovgivning, der er direkte gældende (dvs. EU-regler fastlagt i
forordninger mv.). ECB kan i den forbindelse pålægge administrative bøder på op til
det dobbelte af den mulige fortjeneste eller det tab, der er undgået, i tilfælde hvor
dette kan beregnes. Alternativt kan der pålægges administrative bøder på op til 10 pct.
af f.eks. en finansiel virksomheds samlede omsætning i det foregående regnskabsår.
Når det gælder EU-lovgivning, der ikke gælder direkte uden først at være blevet omsat
i national lovgivning (dvs. EU-regler fastlagt på direktivform), vil ECB have mulighed
for at pålægge nationale tilsynsmyndigheder at pålægge de nødvendige sanktioner
særligt i tilfælde af overtrædelse af national lovgivning. Når det gælder deltagende
ikke-eurolande, kan ECB’s i alle tilfælde alene pålægge sanktioner gennem de
nationale tilsynsmyndigheder.
De anvendte sanktioner skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende
virkning. Offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om overtrædelsens art og
identiteten på de personer, som er ansvarlige for overtrædelsen med mindre
offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet.
Hvis en offentliggørelse vil volde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade,
skal ECB holde sanktionen anonym.
1
Medlemslandene må i dag fastsætte yderligere regler for autorisation og fratagelse af autorisation til at
drive kreditinstitut, end de der er fastsat i EU-lovgivningen.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1185702_0007.png
Principper for organisationen, rapportering og finansiering
Det foreslås, at ECB skal leve op til en række principper i organiseringen af tilsynet.
Tilsynsorganisationen skal således være uafhængig i varetagelsen af sine opgaver og
behandles som sådan af andre parter. Varetagelsen af tilsynsopgaverne skal foregå
uafhængigt af den monetære politik (pengepolitikken), som ECB også har ansvar for.
Uafhængigheden skal således sikres både ift. tilsynet generelt, og mellem
tilsynsvirksomheden og pengepolitikken.
Der forslås i den forbindelse nedsat et internt organ - et såkaldt ”tilsynsråd”
(”supervisory board”) i ECB, der skal planlægge og udføre tilsynsopgaverne, jf.
ovenfor. Tilsynsrådet ventes ifølge formandskabets forslag at bestå af:
1 repræsentant fra banktilsynsmyndigheden i hvert deltagende land (både
eurolande og deltagende ikke-eurolande),
Fire repræsentanter udpeget af ECB’s styrelsesråd (som består af direktionen
og de 17 eurolandes nationalbankdirektører),
En fuldtidsformand med anerkendt erfaring vedr. bankforhold og finansielle
forhold udpeget af ECB’s styrelsesråd efter konsultation af Europa-
Parlamentet og Rådet og efter høring af tilsynsrådet. Formanden må ikke
være medlem af styrelsesrådet og må ikke bestride poster i nationale
tilsynsmyndigheder.
En repræsentant for Kommissionen med observatørstatus (uden stemmeret),
Formanden for EBA med observatørstatus (uden stemmeret).
Tilsynsrådet kan blandt sine medlemmer udpege en styregruppe med en mere
begrænset sammensætning.
Styrelsesrådet vedtager tilsynsrådets forretningsorden, herunder regler for
formandens og næstformandens mandatperiode, der dog højest kan være 5 år, og
som ikke kan fornyes. Kommissionens oprindelige forslag angiver ikke stemmeregler
for tilsynsrådet, og det vil i givet fald være op til Styrelsesrådet at fastsætte disse i
forretningsordenen.
Styrelsesrådet vil have det ultimative ansvar for og kontrol over tilsynsrådets
beslutninger, men vil kunne give tilsynsrådet ansvaret for fuldt ud at forberede og
indstille procedurer og afgørelser til Styrelsesrådets beslutning. Formandskabet har
foreslået en tavshedsprocedure, hvor beslutninger foreslået af tilsynsrådet vedtages,
medmindre styrelsesrådet eksplicit (og skriftligt begrundet) modsætter sig
beslutningen indenfor en nærmere tidsfrist (f.eks. to uger).
Formandskabet har ligeledes foreslået, at hvis tilsynsrådet på baggrund af en
indvending fra styrelsesrådet ændrer en beslutning, vil deltagende ikke-eurolande
kunne give en begrundet meddelelse om, at man er uenig i beslutningen.
Styrelsesrådet vil herefter kunne genoverveje beslutningen inden for en nærmere frist.
Hvis styrelsesrådet fastholder beslutningen, skal dette begrundes, og ikke-eurolandet
vil herefter kunne beslutte ikke at være bundet af den pågældende beslutning. Hvis
det på den baggrund vurderes nødvendigt for at kunne opretholde integriteten af det
fælles tilsyn eller undgå at påvirke medlemslandenes fiskale ansvar negativt, vil ECB
kunne tage initiativ til at opsige det tætte samarbejde med det pågældende ikke-
euroland. Den nærmere model diskuteres fortsat.
Formandskabet har desuden foreslået at etablere et særligt ankenævn (”panel of
review”), sammensat af fem medlemmer og fem stedfortrædere, som ikke må være
ansat i nationale myndigheder eller tilknyttet ECB. Beslutninger truffet af det fælles
tilsyn vil kunne indbringes for ankenævnet af berørte parter. Ankenævnets procedurer
berører ikke muligheden for at indbringe ECB’s afgørelser over for EU-domstolen.
Medlemmerne af tilsynsrådet og ECB’s ansatte, der beskæftiger sig med tilsyn, er
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1185702_0008.png
omfattet af tavshedspligten fastsat i de relevante EU-retsakter. ECB gives herudover
hjemmel til at udveksle oplysninger med nationale eller europæiske myndigheder i
henhold til EU-lovgivningen.
Det pålægges ECB at afgive en årlig rapport til Europa-Parlamentet, Ministerrådet,
Eurogruppen (inkl. repræsentanter fra deltagende ikke-eurolande) og Kommissionen
om varetagelsen af tilsynet med bankerne. Videre skal ECB besvare spørgsmål om
tilsynet fra Europa-Parlamentet eller Eurogruppen (inkl. repræsentanter fra deltagende
ikke-eurolande), og tilsynsrådsformanden skal på forespørgsel deltage i debatter i
Europa-Parlamentets udvalg.
For så vidt angår finansiering fremgår det, at ECB skal afsætte de nødvendige
ressourcer til udøvelsen af tilsynsopgaverne, og at ECB skal opføre sine udgifter hertil
i en særskilt sektion i ECB’s budget og rapportere herom i sin årsrapport. ECB tildeles
i denne forbindelse hjemmel til at opkræve gebyrer af omfattede kreditinstitutter til at
dække tilsynsopgaverne. Gebyrerne skal afholdes af sektoren og må ikke overstige de
med tilsynet forbundne udgifter og skal fordeles i forhold til kreditinstitutternes
betydning og risikoprofil. Gebyrfastlæggelsesmetoden skal fastlægges på baggrund af
en offentlig høring og ud fra en analyse af fordele og ulemper. Gebyrerne skal
desuden koordineres med de nationale tilsynsmyndigheder.
Formandskabet har foreslået at styrke inddragelsen af de deltagende landes nationale
parlamenter i det fælles tilsyns arbejde, bl.a. ved at de nationale parlamenter skal
tilsendes de ovennævnte rapporter og vil kunne kommentere dem overfor ECB. Af
seneste kompromisforslag fremgår der endvidere, at ECB vil kunne vælge at svare på
spørgsmål og kommentarer på de oven for nævnte rapporter fra nationale
parlamenter.
Evaluering og indfasning
Senest den 31. december 2015 (og herefter hvert 3 år som forslået af formandskabet)
skal Kommissionen fremlægge en rapport, der evaluerer, hvorvidt forordningen tjener
sit formål, med særlig fokus på sammenhængen mellem ECB og det europæiske
tilsynssystem (ESFS), forholdet til EBA og funktionaliteten i ledelsesstrukturerne samt
uafhængigheds- og ansvarlighedsordningernes effektivitet. Formandskabet har
desuden foreslået, at der også skal indgå en evaluering af effektiviteten af den
praktiske organisering af tilsynsarbejdet, arbejdsdelingen vedr. dels de makro-
prudentielle værktøjer og dels autorisation og tilbagekaldelse af autorisation, samt
omkostningseffektiviteten i SSM.
Det foreslås, at forordningen træder i kraft 1. januar 2013. Tilsynet fases ind, således
at ECB pr. 1. juli 2013 overtager tilsynet med de vigtigste/største banker og pr. 1.
januar 2014 med alle banker i de deltagende lande, dog med en særlig ordning for de
mindre institutter, jf. ovenfor. ECB vil dog fra 1. januar 2013 kunne vælge at overtage
tilsynet med konkrete banker - særligt banker, der modtager statsstøtte.
Forslag til revision af stemmeregler m.v. i det Europæiske Banktilsyn
I det følgende gennemgås hovedelementerne i forslaget om ændring af forordning om
den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA-forordningen).
Beslutningstagning i EBA
EBA’s bestyrelse (tilsynsråd, ”supervisory board”) er sammensat af lederne af de
nationale kompetente tilsynsmyndigheder samt en repræsentant uden stemmeret fra
hver af de følgende institutioner: Kommissionen, ECB, det europæiske systemiske
risikoråd (ESRB), og de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder, dvs. den europæiske
værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) og tilsynsmyndigheden for forsikrings- og
arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).
Bestyrelsen kan efter den gældende EBA-forordning i situationer vedrørende
8
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1185702_0009.png
bindende mægling - dvs. hvor EBA træffer afgørelse i tilfælde af uenigheder mellem
tilsynsmyndigheder - nedsætte et uafhængigt panel (herefter panelet) bestående af
formanden og to medlemmer af bestyrelsen. Panelet skal stille forslag til afgørelse til
endelig vedtagelse af bestyrelsen. Bestyrelsen kan vedtage panelets forslag med
simpelt flertal, medmindre forslaget forkastes af et antal medlemmer, der
repræsenterer et blokerende mindretal, i henhold til reglerne for afstemning i Rådet.
Denne mindretalsbeskyttelse gælder alene i tilfælde af, at den bindende mægling
vedrører en uenighed om tilsynsbeslutninger, som den myndighed i det land, hvor
moderselskabet er etableret (såkaldte ”home” myndighed), er ansvarlig for. For øvrige
beslutninger vedr. bindende mægling gælder, at panelets udkast vedtages med
simpelt flertal.
I ændringsforslaget foreslås det, at beslutningsmodellen med et panel i tillæg til sager
om mægling også skal bruges i sager vedr. overtrædelse af EU-retten. Det foreslås
endvidere, at panelets sammensætning justeres, så panelet skal bestå af formanden
og to stemmende medlemmer af EBA-bestyrelsen, hvor mindst et medlem skal være
fra et land, der ikke deltager i det fælles tilsyn. Det foreslås desuden, at
stemmereglerne i EBA’s bestyrelse justeres, således at panelets forslag til afgørelser
betragtes som vedtaget, medmindre det forkastes af et simpelt flertal bestående af
mindst tre stemmer fra lande, der deltager i det fælles tilsyn og mindst tre stemmer fra
lande, der ikke deltager i det fælles tilsyn. Formandskabet har foreslået at udvide
panelet til at bestå af formanden og fire stemmende medlemmer af EBA-bestyrelsen,
hvoraf mindst to skal være fra deltagende lande, og mindst to fra ikke-deltagende
lande.
Kommissionen foreslår, at fra det tidspunkt, hvor der er fire ikke-eurolande eller færre,
som ikke deltager i det fælles tilsyn, skal det simple flertal, der kan forkaste panelets
afgørelse, bestå af mindst ét ikke-deltagende land.
Kommissionens forslag giver dermed panelet kompetence til at træffe afgørelse i
ovennævnte sager, medmindre dette blokeres af et simpelt flertal i EBA’s bestyrelse,
mens den gældende EBA-forordning alene giver panelet kompetence til at udarbejde
en indstilling til bestyrelsen, hvorefter bestyrelsen træffer den endelige afgørelse med
simpelt flertal.
Bindende mægling – EBA’s kompetencer over for tilsynsmyndigheder og ECB
Når det gælder beslutninger om bindende mægling kan EBA i henhold til den
gældende EBA-forordning træffe afgørelse over for de omfattede myndigheder. Hvis
en medlemsstats myndighed ikke efterlever EBA’s afgørelse, kan EBA herefter træffe
afgørelse direkte og bindende over for den relevante finansielle institution.
Det følger af Kommissionens ændringsforslag, at hvor EBA har truffet afgørelse
adresseret til ECB i ovenfornævnte sager – dvs. hvor der er uenighed mellem ECB og
en tilsynsmyndighed udenfor det fælles tilsyn – skal ECB følge EBA’s afgørelse. Det
foreslås, at såfremt ECB ikke følger EBA’s afgørelse, skal ECB inden for en frist på 10
arbejdsdage give en tilstrækkelig begrundelse for sin manglende efterlevelse af
afgørelsen. ECB omfattes dermed som kompetent myndighed af et
comply-or-explain-
princip. EBA har dog i henhold til forslaget samme mulighed for i sidste ende at træffe
afgørelse direkte over for den involverede finansielle institution, såfremt ECB ikke
følger EBA’s afgørelse, som under den gældende forordning. Formandskabet har
foreslået en model, hvor ECB vil kunne bindes af EBA-beslutninger på samme måde
som tilsynsmyndigheder udenfor det fælles tilsyn vil kunne bindes. Der er bred
enighed om en sådan model.
Tiltag i krisesituationer – EBA’s kompetencer over for myndighederne og ECB
EBA kan efter gældende ret i en krisesituation, som indebærer alvorlige trusler mod
funktionaliteten og integriteten af EU’s finansielle markeder, vedtage individuelle
afgørelser. Afgørelserne kan pålægge de nationale kompetente myndigheder at tage
9
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1185702_0010.png
de nødvendige skridt i overensstemmelse med EU-retten ved at sikre, at finansielle
institutioner og myndigheder opfylder kravene i relevant EU-lovgivning. Den relevante
EU-lovgivning vedrører bl.a. reglerne i kapitalkravsdirektivet, jf. den gældende EBA-
forordnings artikel 1, stk. 2.
Hvis en medlemsstats myndighed ikke efterkommer EBA’s afgørelse, kan EBA, i det
omfang EU-retten finder direkte anvendelse på finansielle institutioner, i stedet
vedtage en individuel afgørelse rettet mod en finansiel institution med krav om, at
institutionen skal leve op til EU-lovgivningen. EBA kan kun anvende beføjelsen, hvis
medlemsstatens myndighed ikke overholder EU-retten eller anvender EU-retten
lovstridigt, og hvor det er nødvendigt at handle øjeblikkeligt for at genoprette de
finansielle markeders ordnede funktion og integritet eller stabiliteten af hele eller en
del af det finansielle system i Unionen.
Det fremgår af Kommissionens forslag til ændring af EBA-forordningen, at hvor EBA
har truffet afgørelse adresseret til ECB i sin egenskab af kompetent tilsynsmyndighed i
ovennævnte tilfælde, skal ECB følge EBA’s afgørelse. Hvis ECB ikke følger EBA’s
afgørelse, skal ECB inden for en frist på 48 timer give EBA en tilstrækkelig
begrundelse for sin manglende efterlevelse af afgørelsen. Denne
comply-or-explain-
mekanisme vil alene gælde for ECB og ikke tilsynsmyndigheder uden for det fælles
tilsyn.
EBA har i henhold til forslaget samme mulighed for at træffe afgørelse direkte over for
den involverede finansielle institution, hvis ECB ikke følger EBA’s afgørelse som
under den gældende forordning.
Formandskabet har foreslået en model, hvor ECB vil kunne bindes af EBA-
beslutninger på samme måde som tilsynsmyndigheder udenfor det fælles tilsyn vil
kunne bindes, jf. ovenfor.
Beslutninger vedr. bindende tekniske standarder
En anden vigtig opgave for EBA er vedtagelsen at bindende tekniske
tilsynsstandarder, der specificerer tilsynspraksis inden for rammerne af den
overordnede lovgivning på de forskellige områder. Disse vedtages i dag med
kvalificeret flertal baseret på traktatens stemmevægte, og Kommissionen har ikke i sit
forslag foreslået ændringer heri. Dog har en række lande – primært ikke-eurolande –
fremhævet vigtigheden af, at også disse bestemmelser bliver tilpasset den nye
situation med fælles tilsyn, hvor eurolandene må forventes at stemme koordineret.
På basis af forslag fra bl.a. UK, har formandskabet foreslået et antal alternativer for
mulige ændringer heri, eksempelvis krav om et dobbelt flertal, hvor vedtagelse udover
et samlet kvalificeret flertal også skal mønstre simple flertal blandt dels deltagende
lande og dels ikke-deltagende lande. Andre alternativer kan være modeller baseret på
justeringerne på de ovennævnte beslutningsområder, hvor mindst tre lande fra hver
gruppe skal indgå i et flertal før den bindende standard kan vedtages.
Sammensætning af EBA’s management board
EBA’s styrelsesudvalg (”management board”) skal sikre, at EBA løser sine opgaver
tilfredsstillende. Styrelsesudvalget skal tilse, at EBA varetager sine opgaver i
overensstemmelse med EBA-forordningen. EBA’s styrelsesudvalg skal med den
nuværende forordning bestå af formanden og seks andre medlemmer af EBA’s
bestyrelse. Disse vælges af de stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen. EBA’s
bestyrelse vedtager udtalelser, henstillinger og afgørelser som led i EBA’s arbejde.
I Kommissionens ændringsforslag foreslås tilføjet, at mindst to medlemmer af EBA’s
styrelsesudvalg skal bestå af repræsentanter fra lande, som ikke deltager i det fælles
tilsyn.
10
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1185702_0011.png
Evaluering
Endelig foreslår Kommissionen, at der inden 1. januar 2016 skal offentliggøres en
rapport om afstemningsreglernes egnethed, sammensætningen af Management
Board og sammensætningen af det uafhængige panel, som udarbejder afgørelser ift.
brud på EU-retten og bindende mægling.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget til forordning om etablering af et fælles banktilsyn er fremsat med hjemmel i
EU-traktatens artikel 127, stk., 6, hvorefter Rådet træffer beslutning med
enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og ECB.
Forslaget om ændring af EBA-forordningen er fremsat med hjemmel i EU-traktatens
artikel 114, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslutning i fællesskab
gennem den almindelige beslutningsprocedure.
Nærhedsprincippet
I lyset af at den europæiske banksektor er tæt integreret, og at mange banker
opererer på tværs af grænserne i EU, er det Kommissionens vurdering, at kun fælles
EU-regler kan sikre, at tilsyn med kreditinstitutter gennemføres hensigtsmæssigt.
Herudover udgør meget forskellige nationale regler på området en risiko for den
finansielle stabilitet i EU. Kommissionen finder således, at der er betydelig risiko for, at
tilsynet med store grænseoverskridende banker ikke på nuværende tidspunkt
gennemføres i det nødvendige omfang. Kommissionen finder på den baggrund, at
forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Det er regeringens foreløbige vurdering, at oprettelsen af et fælles tilsyn i
overensstemmelse med forordningen ikke strider mod nærhedsprincippet. Forslaget
forhandles aktuelt.
Europa-Parlamentets udtalelse
Forslaget til den fælles tilsynsmekanisme skal vedtages af Rådet med enstemmighed,
jf. ovenfor. Europa-Parlamentet skal høres om forslaget. Europa-Parlamentet har
endnu ikke formelt udtalt sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Finanstilsynet er den kompetente myndighed til at føre tilsyn med kreditinstitutter,
herunder har Finanstilsynet kompetence til at give og trække tilladelser til
kreditinstitutter, at vurdere erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele, at sikre
overholdelse af kapitalkrav, grænser for store engagementer, likviditetskrav,
gearingskrav og rapportering samt offentliggørelse af oplysninger om disse forhold
m.v. Endelig er Finanstilsynet med til sammen med Finansiel Stabilitet A/S at forestå
afvikling af nødlidende kreditinstitutter. Finanstilsynet tilrettelægger efter gældende ret
selv sit tilsyn med kreditinstitutter.
Finanstilsynets beføjelser er primært fastlagt i lov om finansiel virksomhed. Hvis
Danmark skal deltage i den fælles tilsynsmekanisme, vil det derfor blive nødvendigt at
ændre i lov om finansiel virksomhed. Ændringerne vil primært bestå i en præcisering
af, hvilke områder Finanstilsynet er den primære myndighed for, og hvilke områder
ECB overtager med forslaget, afhængigt dog af den nærmere arbejdsdeling mellem
ECB og Finanstilsynet. Endvidere vil der skulle ændres i Finanstilsynets
sanktionsmuligheder over for kreditinstitutterne samt gennemføres en række mindre
konsekvensændringer.
Hvis Danmark skal deltage i den fælles tilsynsmekanisme, og denne indeholder fælles
regler for afvikling af nødlidende kreditinstitutter, vil det formentlig også kræve
ændring af lov om finansiel stabilitet.
Den endelige stillingtagen til den fælles tilsynsmekanismes forhold til gældende dansk
11
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1185702_0012.png
ret kan først foretages, når forslaget er færdigforhandlet.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslagene vedr. fælles tilsyn og EBA har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser,
idet udgifterne til ECB’s tilsyn dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor.
Kommissionen bemærker i den forbindelse, at overførslen af en række tilsynsopgaver fra
de nationale tilsynsmyndigheder kan forventes at lette eventuelle afgifter for tilsyn på
nationalt plan tilsvarende. Vurderingen er imidlertid, at dette ikke nødvendigvis vil være
tilfældet, da nært samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i en
række tilfælde må forventes at øge ressourceforbruget hos de nationale
tilsynsmyndigheder som minimum i en overgangsperiode. Indfasningen af et nært
samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder vil kræve etablering af nye
samarbejdsformer og anmodninger fra ECB om information til Finanstilsynet, hvilket kan
forventes at medføre et øget ressourceforbrug. I tilfælde af øgede udgifter for
Finanstilsynet dækkes disse gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikke
umiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet med eventuelt større
ressourceforbrug afledt af forslaget.
Kommissionen forventer ikke, at forslaget vil medføre byrder for EU’s budget, da ECB
ikke indgår heri.
En tilsynsmyndigheds konkrete tilsynsmæssige beslutninger kan have statsfinansielle
konsekvenser, uanset om beslutninger træffes af en national tilsynsmyndighed eller af
et fælles tilsyn. Såfremt man fra dansk side vælger at deltage i et fælles tilsyn, og i det
omfang det fælles tilsyns tilsynsbeslutninger måtte adskille sig fra
tilsynsbeslutningerne under det eksisterende danske tilsynsregime, vil det kunne have
statsfinansielle konsekvenser. Der kan ikke på det foreliggende grundlag foretages en
nærmere vurdering heraf, idet bl.a. det nye tilsyns kvalitet og tilsynspraksis ikke er
kendt endnu.
Etablering af et fælles tilsyn vil i sig selv potentielt kunne få statsfinansielle
konsekvenser, uanset om Danmark måtte vælge at deltage eller ej, f.eks. via en effekt
på den samlede finansielle stabilitet i euroområdet og i EU som helhed.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under henvisning
til tidsnød og forslagets presserende natur. Aktuelt foreligger der ikke noget grundlag
for nærmere at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.
Et fælles banktilsyn vil, såfremt dette får høj kvalitet, kunne bidrage til den finansielle
stabilitet i euroområdet, hvilket også vil være til gavn for Europa og Danmark.
Høring
Kommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalget
for den finansielle sektor med høringsfrist den 10. oktober. Høringssvarene fremgår af
samlenotatet af 6. november oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for
ECOFIN d. 13. november 2012. Der henvises hertil.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering d. 9. november
2012 forud for ECOFIN-mødet d. 13. november 2012.
Holdning
Regeringens foreløbige holdning
Et fælles banktilsyn for eurolandene, som led i en bankunion, der også inkluderer en
fælles ordning for afvikling af nødlidende banker, kan bidrage til at bryde det negative
samspil mellem svage offentlige finanser og svage banker samt bidrage til sikring af
12
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1185702_0013.png
finansiel stabilitet i euroområdet med positive afledte effekter for dansk økonomi. Det
er derfor i dansk interesse, at der etableres et fælles banktilsyn for eurolandene.
Uagtet spørgsmålet om evt. dansk deltagelse i det fælles tilsyn, jf. nedenfor, vil
Danmark skulle tage stilling til vedtagelsen af de to forordninger, som gør det muligt at
etablere det fælles tilsyn for eurolandene. Regeringen forventer at kunne støtte
vedtagelsen af tilsynsforslaget og EBA-forordningen, dog afhængigt af det nærmere
indhold af det endelige kompromisforslag, som endnu ikke kendes.
Regeringen lægger vægt på, at etableringen af et fælles tilsyn opretholder integriteten
af det indre marked og EU-lovgivningsprocesserne mv. på det finansielle område. Det
vurderes i den forbindelse centralt, at EBA fortsat spiller den centrale rolle som
udsteder af regler, standarder mv. for alle EU-lande, herunder for at sikre, at et fælles
tilsyn ikke medfører forskellige spilleregler for de lande, der står henholdsvis inden for
og uden for tilsynssamarbejdet. Det er også vigtigt gennem passende justeringer af
stemmereglerne i EBA at sikre, at etableringen af det fælles tilsyn ikke indebærer, at
ikke-deltagende landes reelle indflydelse i EBA mindskes.
Fra dansk side er det centralt, at der i tilsynsforslaget sikres rimelige deltagelsesvilkår
og en balance mellem rettigheder og pligter for de ikke-eurolande, der måtte ønske at
deltage i det fælles tilsyn. Konkret vil det være afgørende, at tilsynsforslaget giver reel
indflydelse i ECB’s tilsynsråd for deltagende ikke-eurolande. En mulig model er at
deltagende ikke-eurolande får mulighed for at blive undtaget fra styrelsesrådets
eventuelle intervention i tilsynsrådets beslutninger, f.eks. at undlade at følge
styrelsesrådets eventuelle omgørelser af tilsynsrådets beslutninger.
Samtidigt er det væsentligt, at kvaliteten af det fælles tilsyn bliver høj på linje med
kvaliteten af det nuværende danske tilsyn. Der skal sikres tilstrækkeligt effektive
beslutningsprocedurer i forhold til arbejdsdelingen mellem ECB og de nationale tilsyn.
Regeringen arbejder for, at det fremgår af forordningen, f.eks. i en præambel, at det
kommende tilsyn under ECB skal tage højde for forskellige forretningsmodeller.
For så vidt angår brugen af såkaldte makroprudentielle værktøjer til håndtering af
systemiske risici bør disse fastlægges af det fælles tilsyn tilpasset forholdene i de
enkelte deltagende lande, men med inddragelse af de nationale myndigheder og med
mulighed for, at der nationalt skal kunne fastsættes strammere krav.
Der bør i det omfang det er muligt i forhold til traktaten sikres passende demokratisk
ansvarlighed for ECB i det fælles tilsyn via de nationale parlamenter i de deltagende
lande, herunder gennem orientering og skriftlige redegørelser hvor relevant.
Eventuel dansk deltagelse i det fælles tilsyn
Udover klarhed om det endelige kompromis vedr. tilsynsforslaget, vil der for at kunne
tage stilling til evt. fuld dansk deltagelse være behov for klarhed om det nærmere
indhold af et nært samarbejde med ECB. Der vil desuden være behov for afklaring af
det forventede kommende forslag fra Kommissionen om en fælles afviklingsordning
mv., f.eks. ordningens indretning og principper vedr. finansiering af afvikling og
adgangsvilkår for ikke-eurolande. Fra dansk side lægges bl.a. vægt på et regime, hvor
det som udgangspunkt er banksektoren og ikke de offentlige finanser bærer
omkostningerne ved bankkriser.
Der vil således først på et senere tidspunkt blive taget endelig stilling til evt. dansk
deltagelse i det fælles tilsyn, når der er større klarhed vedr. disse elementer, og på
baggrund af en samlet vurdering af fordele og ulemper.
Andre landes holdning
Landene vurderes på baggrund af de hidtidige drøftelser af sagen generelt at støtte
formålet med forslaget til en fælles tilsynsmekanisme og forslag til ændring af EBA-
13
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1185702_0014.png
forordningen, idet der fortsat udestår forhandling af væsentlige elementer vedr. f.eks.
arbejdsdelingen mellem ECB og de nationale tilsyn, evt. deltagende ikke-eurolandes
vilkår mv.
14