Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3205 - økofin Bilag 5
Offentligt
1194116_0001.png
Enhed
INTOKO, Interna-
tional Økonomi
Sagsbehandler
DEPHKB
Koordineret med
Referat fra ECOFIN den 4. december 2012
Dagordenspunkt 1: Forslag til forordninger vedr. styrket eurosamarbejde (”two-
pack”)
Formandskabet orienterede om trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet om
de to forslag til forordninger (den såkaldte ”two-pack”) om styrket samarbejde mellem
eurolandene, dels et forslag til forordning vedr. budgetplaner og dels et forslag til for-
ordning vedr. styrket overvågning af eurolande, der har alvorlige finansielle vanske-
ligheder. Formandskabet fører forsat trialogforhandlinger med Europa-Parlamentet
med henblik på at nå en endelig aftale inden årets udgang.
Dagordenspunkt 3: Reviderede regler om kapitalkrav (CRR/CRD IV)
Formandskabet orienterede om trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet om
de reviderede kapitalkravsregler. Formandskabet søger at opnå en aftale på basis af
aftalen fra ECOFIN den 15. maj 2012, og der var en kort efterfølgende drøftelse. Der
er fremskridt i forhandlingerne, men fortsat udestående spørgsmål vedr. likviditet,
aflønning, reglernes ikrafttrædelsestidspunkt og gearingsmål. På mødet understrege-
de Danmark sit ønske om mulighed for at stille krav om offentliggørelse af individuelle
oplysninger om aflønning af bankers direktører og bestyrelsesmedlemmer, der er in-
kluderet i formandskabets seneste tekst.
Dagordenspunkt 4: Fælles tilsyn på bankområdet
ECOFIN drøftede forslaget om en fælles tilsynsmekanisme i regi af ECB, herunder
bl.a. vilkårene for ikke-eurolandes deltagelse i det fælles tilsyn og justeringen af af-
stemningsreglerne i den fælleseuropæiske banktilsynsmyndighed, EBA (European
Banking Authority) samt spørgsmål vedr. arbejdsdelingen mellem ECB og de nationa-
le tilsyn og adskillelsen mellem ECB’s tilsynsmæssige og pengepolitiske opgaver. Der
afholdes et ekstra ECOFIN den 12. december mhp. at nå til enighed i Rådet forud for
mødet i Det Europæiske Råd den 13.-14. december.
Dagordenspunkt 6: Hurtig reaktionsmekanisme til bekæmpelse af momssvig
ECOFIN havde en kort drøftelse af Kommissionens forslag om at indføre en hurtig
reaktionsmekanisme til bekæmpelse af svig og anmodede arbejdsgruppen om at ar-
bejde videre med forslaget mhp. senere stillingtagen.
Dagordenspunkt 7: Afgift på finansielle transaktioner (FTT)
ECOFIN drøftede processen for et forstærket samarbejde om en afgift på finansielle
transaktioner (FTT). Kommissionen vil fremsætte forslag om den konkrete afgift, når
Europa-Parlamentet har taget stilling til forslaget om bemyndigelse til, at gruppen af
Sagsnr.
2012-02725
Doknr.
36992
Dato
11-12-2012
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1194116_0002.png
interesserede lande går videre med det forstærkede samarbejde, og når Rådet har
vedtaget bemyndigelsesforslaget.
Dagordenspunkt 9: Europæisk semester: Proceduren for makroøkonomiske
ubalancer – scoreboard-rapport
Kommissionen præstenterede sin scoreboard-rapport som led i implementeringen af
makroubalanceproceduren i det europæiske semester for 2013. ECOFIN ventes primo
2013 at drøfte rapporten som input til Kommissionens videre analyser.
Dagordenspunkt 10: Europæisk semester: Kommissionens Vækstundersøgelse
2013
Kommissionen præsenterede sin årlige vækstundersøgelse, som indleder det euro-
pæiske semester, og som ventes substansbehandlet med henblik på rådskonklusioner
på ECOFIN primo 2013.
Dagordenspunkt 11: Spørgsmål vedrørende Den Økonomiske og Monetære
Union
Kommissionen præsenterede sit indspil i debatten om den Økonomiske og Montære
Union (”blueprint” af 28. november 2012) med forslag vedr. finansiel, finanspolitisk,
økonomisk-politisk og politisk integration på kort, mellemlang og lang sigt. Der ventes
på Det Europæiske Råd (DER) den 13.-14. december 2012 en drøftelse på basis af
DER-formandens endelige ØMU-rapport.
Dagordenspunkt 13: Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i
2011
På ECOFIN præsenterede Revisionsretten årsberetningen om gennemførelsen af EU-
budgettet i 2011, der blev offentliggjort den 6. november 2012. ECOFIN ventes at
drøfte årsberetningen igen på mødet den 5. marts 2013 med henblik på udarbejdelsen
af decharge-henstillingen til Europa-Parlamentet.
Dagordenspunkt 14: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten: Revideret
pålæg til Grækenland
ECOFIN vedtog et revideret pålæg til Grækenland. Pålægget udskyder fristen for at få
underskuddet ned under 3 pct. af BNP med to år til 2016. Det reviderede pålæg af-
spejler, at eurolandene og IMF ultimo november 2012 har indgået en aftale om revisi-
on af det græske låneprogram. Aftalen indebærer, at Grækenlands frist for at efterleve
konkrete krav til yderligere finanspolitisk konsolidering forlænges med to år til 2016.
Aftalen indebærer endvidere holdbar gældsudvikling, hvor gælden reduceres til 124
pct. af BNP i 2020 og yderligere til 110 pct. af BNP i 2022. Aftalen baner samtidig
vejen for udbetaling af næste del af lånet fra eurolandene og IMF til Grækenland.
2