PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3210 - alm. anl. Bilag 1
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Center for Europa

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 28. november 2012

Rådsmøde (almindelige anliggender) den 11. december 2012

SAMLENOTAT

1. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik ........................................................................2

2. Statutten for EU-Domstolen (udvidelse af antallet af dommere ved Retten) ............................ 12

3. Europæisk semester: Præsentation af den årlige vækstundersøgelse........................................ 16

4. Forberedelse af DER den 13. – 14. december 2012 (udkast til DER-konklusioner) .................. 18

5. Endossering af det næste trio-formandskabsprogram ............................................................... 20

6. EU's udvidelse ............................................................................................................................ 22

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

1. Den fremtidige europæiske samhørighedspolitik

KOM (2011) 0607, KOM (2011) 0610, KOM (2011) 0611, KOM (2011) 0612, KOM (2011)

0614, KOM (2011) 0615, KOM (2012) 0496

Revideret notat forud for rådsmøde (almindelige anliggender) den 20. november 2012. Nye afsnit er markeret med

streg i margin.

1. Resume

Formandskabet ventes at aflægge fremskridtsrapport vedr. arbejdet med lovgivningspakken om den fremtidige

samhørighedspolitik (2014-2020), herunder trilog-forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

2. Baggrund

Kommissionen har den 6. oktober 2011 fremlagt forslag til de nye strukturfondsforordninger, der

skal erstatte de nuværende forordninger EF 1080/2006 om den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, EF 1081/2006 om den Europæiske Socialfond, EF 1082/2006 om Europæiske Gruppe for

Territorialt Samarbejde, EF1083/2006 om generelle bestemmelser for samhørighedspolitikken og

EF 1084/2006 om Samhørighedsfonden. Forslaget erstatter desuden dele af den nuværende RFO

(EF) nr. 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og dele af den nuværende RFO (EF) nr. 1198/2006 om

Den Europæiske Fiskerifond. På baggrund af de hidtidige drøftelser på råds- og arbejdsgruppeni-

veau fremlagde Kommissionen den 24. september et revideret udkast til den overordnede struktur-

fondsforordning.

Kommissionens forslag til den overordnede strukturfondsforordning har hjemmel i artikel 177 i

Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, der berettiger Rådet og Europa-

Parlamentet til at fastlægge strukturfondenes hovedopgaver, formål og indretning.

3. Formål og indhold

Det foreliggende forslag til forordning vil danne grundlag for implementeringen af målsætningen

om en harmonisk udvikling af EU som fastlagt i TEUF artikel 174 for perioden 2014 til 2020.

Den generelle forordning fastlægger de

overordnede principper for indhold og forvaltning af fondene under

den fælles strategiske ramme

i de enkelte lande (artikel 1 til 6). Disse principper skal gælde både for

samhørighedsfonden, strukturfondene samt landdistrikts- og fiskerifonden. Kommissionens for-

slag sigter på at opnå en bedre effekt af de anvendte midler i fondene. Dette skal opnås gennem

en mere stringent planlægnings- og evalueringsproces og krav til koncentration af indsatsen på

bestemte tematiske målsætninger i overensstemmelse med Europa2020-strategien. Den nye insti-

tutionelle ramme knyttes eksplicit an til EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi, som koordineres i

det nyligt skabte europæiske semester.

Den nye ramme består af:

1. En

fælles strategisk ramme,

hvoraf store dele efter det seneste forslag af 24. september vedtages

af Rådet og Parlamentet, for alle EU-lande (artikel 10 til 12 i forslag til den generelle struktur-

fondsforordning samt et nyt bilag), som udover samhørighedspolitikken ligeledes omfatter

landdistriktsfonden (EAFRD) og fiskerifonden (EMFF), der begge er en del af den fælles

landbrugspolitik og den fælles fiskeripolitik.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Efterfølgende indgår landene en

partnerskabskontrakt

med Kommissionen, der fastlægger de

nationale rammer for samhørighedspolitikken i det enkelte land for hele programperioden

(artikel 13 til 15). Kontrakterne udarbejdes af medlemslandet ved inddragelse af partnerska-

ber (for eksempel arbejdstager- og erhvervsorganisationer) og skal være baseret på analyser af

landenes udviklingsbehov i forhold til den fælles strategiske ramme, de nationale reformpro-

grammer og tage højde for relevante henstillinger fra Rådet.

3. Samtidigt fastlægger kontrakterne rammerne for implementering og forvaltning af de forskel-

lige

operationelle programmer,

som indsatsen udrulles igennem.

4. Endeligt indeholder partnerskabskontrakten en liste over de

forudsætninger,

der skal være op-

fyldt (artikel 17 om

ex ante konditionalitet)

vedrørende de forskellige tematiske målsætninger.

Kommissionen lægger til grund, at sådanne forudsætninger – for eksempel af administrativ

eller lovgivningsmæssig karakter – skal være til stede for at opnå en god effekt af EU-

midlerne. Hvor disse endnu ikke er opfyldt, skal landene fastlægge en tidsplan for deres op-

fyldelse. Ikke-opfyldelse af de fastlagte betingelser kan danne grundlag for, at Kommissionen

suspenderer udbetaling af samhørighedsmidlerne. Forudsætningerne vil ligeledes fremgå af

partnerskabskontrakten.

På grundlag af partnerskabskontrakten implementeres samhørighedspolitikken, landdistrikts-

fondspolitikken og fiskerifondspolitikken i de enkelte lande gennem et eller flere programmer

(artikel 23 til 27). I forhold til de nuværende forordninger strammes krav om indhold, udform-

ning og anvendelse af indikatorer. Navnlig øges inddragelsen af berørte lokalsamfund i planlæg-

ningsprocessen og fordelingen af midler på måder, hvor der ikke tages de samme hensyn til nati-

onal praksis som hidtil (artikel 28 til 31). Udover en styrkelse af den løbende

overvågning og evalue-

ring

af strukturfondsprogrammerne (artikel 41 til 50) skal Kommissionen i 2017 og 2019 foretage

en strategisk gennemgang af implementeringen af programmerne. Resultatet af disse gennem-

gange skal blandt andet danne grundlag for fordelingen af en resultatreserve til hvilken der afsæt-

tes 5 pct. af ressourcerne (artikel 18 og 20).

Forslaget forudser, at

hele samhørighedspolitikken, landdistriktsfonden og fiskerifonden

underlægges en

udvidet

makroøkonomisk konditionalitet

(artikel 21).

Udover – som hidtil – at fremme ligestilling og miljøbeskyttelse forudser Kommissionens for-

slag, at bekæmpelsen af

klimaforandringer

ligeledes indgår som tværgående hensyn i samhørigheds-

politikken (artikel 7 og 8).

Endvidere indeholder forslag til den generelle forordning en række mere tekniske afsnit om fi-

nansieringsinstrumenter (artikel 32 til 40), teknisk assistance (artikel 51 og 52), støttebetingelser

(artikel 55 til 61), forvaltnings- og kontrolsystemer, blandt andet med krav om etablering af en

akkrediteringsmyndighed, om anvendelse af IT-systemer og indførelse af årlige regnskaber for

programmerne (artikel 62 til 80).

Den generelle samhørighedsforordning definerer endvidere, hvilke

områder og formål,

der er støt-

teberettigede (artikel 81 til 86) under den Europæiske Fond for Regionaludvikling, den Europæi-

ske Socialfond og Samhørighedsfonden. Som hidtil vil især de fattigste regioner (defineret ved et

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

regionalt BNP pr. capita på under 75 pct. af EU-gennemsnittet) være støtteberettigede. Systemet

med overgangsstøtte, der blev givet til regioner, som tidligere var fattige, foreslås erstattet ved en

ny kategori af støtte til mellem-indkomstregioner (defineret som områder med et regionalt BNP

pr. capita på 75 til 90 pct. af EU-gennemsnittet). Principperne for tildeling af støtte til de mere

velstående regioner samt støtten gennem samhørighedsfonden (der gives til stater med et natio-

nalt BNP pr. indbygger på under 90 pct. af EU-gennemsnittet) opretholdes principielt som hidtil,

om end der indføres en overgangsordning for lande, der ikke længere er berettiget til støtte fra

Samhørighedsfonden. Det forventes, at samtlige nye medlemsstater samt Portugal og Græken-

land omfattes af samhørighedsfonden eller overgangsordninger herfor. I modsætning til tidligere,

hvor medlemslandene selv kunne beslutte fordelingen mellem regionalfonden og socialfonden,

foreskrives nu mindstekvoter for socialfonden. I de mest velstående regioner foreslås, at 52 pct.

af midlerne anvendes under Socialfonden. Endeligt forudses, at det territoriale samarbejde vide-

reføres.

Hertil kommer specifikke bestemmelser, der er fælles for den Europæiske Fond for Regionalud-

vikling, den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden. Disse foreskriver udarbejdelsen af

operationelle programmer (artikel 87 til 99), overvågning, information og kommunikation (artikel

100 til 111), særlige forvaltningskrav – blandt andet om akkreditering af forvaltningsmyndighe-

derne (artikel 112 til 118), finansforvaltning, herunder udbetaling af forskud fra Kommissionen

og krav om erklæringer forbindelse med betalinger (artikel 119 til 139) og undtagelser i forbindel-

se med antallet af kontroller på stedet for små projekter (artikel 140).

Endeligt indeholder forslaget bestemmelser om komitologi, delegerede retsakter og overgangsbe-

stemmelser (artikel 141 til 147).

Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling fastlægger denne fonds målsæt-

ning som støtte til vækst og beskæftigelse og det territorielle samarbejde gennem, erhvervsinve-

steringer, infrastrukturinvesteringer, forskning og innovation og støtte til regional og lokal udvik-

ling (artikel 3). Forslaget indeholder bestemmelser om tematisk koncentration af støtteindsatsen

(artikel 4) og investeringsprioriteter (artikel 5), med henblik på at sikre, at midlerne anvendes

hensigtsmæssigt. Der defineres målindikatorer, således at resultaterne bedre kan evalueres (artikel

6). Endeligt indeholder den særbestemmelser for støtte til byområder (hvortil der øremærkes 5

pct. af regionalfondsmidlerne), områder med særlige geografiske forhold og områder i den yder-

ste periferi af Europa, hvilke er de franske, spanske og portugisiske oversøiske territorier (artikel

7 til 11).

Forordningen om den Europæiske Fond for Regionaludvikling suppleres af en ny forordning om

principperne for grænseoverskridende territorialt samarbejde. Til denne del vil der blive afsat ca.

3,5 pct. af de samlede samhørighedsmidler. Udover de ovenfor omtalte støttemuligheder fastlæg-

ges, at regionaludviklingsfonden endvidere støtter samarbejdet mellem regioner langs EU’s inter-

ne og nogle eksterne grænser og kyststrækninger samt interregionalt samarbejde over større af-

stande (artikel 3 og 4). Udover investeringsprioriteterne i regionfondsforordningen (artikel 5)

gives der mulighed for investeringer, der fremmer integration af arbejdsmarkederne, ligestilling,

uddannelse og kapacitetsopbygning i tilstødende grænseregioner, samt udvikling og gennemførel-

se af makroregionale strategier (artikel 6). Endvidere fastlægger forordningen regler for planlæg-

ning og administration af det territoriale samarbejde (artikel 7 til 31).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forordningen om den Europæiske Socialfond forudser, at fonden skal fremme høj beskæftigelse,

arbejdskraftens mobilitet, uddannelse, ligestilling, social inklusion og bekæmpelse af fattigdom

(artikel 2). Disse målsætninger skal nås gennem investeringer i direkte beskæftigelsesfremmende

aktiviteter, men også i uddannelse, aktiv integration og bekæmpelse af fattigdom samt instituti-

onsopbygning (artikel 3). Forslaget indeholder ligeledes bestemmelser om tematisk koncentration

af indsatsen (artikel 4) med henblik på at nå størst mulig effekt og definition af målindikatorer

(artikel 5) med henblik på at kunne evaluere de opnåede resultater. Implementeringen kan ske i

samarbejde med arbejdsmarkedets parter (artikel 6). Der lægges særlig vægt på, at indsatsen

fremmer ligestilling (artikel 7) og tager hensyn til mindretal med særlige udfordringer, herunder

handicappede (artikel 8). Endvidere bør indsatsen støtte social innovation (artikel 9) og omfatter

tværnationalt samarbejde (artikel 10). Endeligt indeholder forordningen en række tekniske be-

stemmelser om forvaltningen af fonden (artikel 11 til 16).

Forordningen om Samhørighedsfonden fastlægger, at fonden fremmer den økonomiske udvik-

ling i de fattigere EU-lande gennem investeringer indenfor miljøbeskyttelse, bekæmpelse af kli-

maforandringer og transportinfrastruktur (artikel 2 og 3).

Forordningen om tilpasning af de Europæiske Grupperinger for Territorialt Samarbejde sigter

primært på at fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem nationale og regionale myn-

digheder gennem en række forenklinger af forvaltningsstrukturen for disse grupperinger. Bag-

grunden er, at den nuværende regulering har vist sig at være forvaltningsmæssig tung, hvorfor der

kun i meget begrænset omfang er etableret sådanne grupperinger.

De hidtidige drøftelser i Rådet og på lavere niveau tyder på en generel støtte til Kommissionens

forslag blandt medlemslandene. Visse lande har dog kritiseret Kommissionens forslag om at ud-

vide makrokonditionaliteten til at omfatte alle strukturfonde, men ikke øvrige dele af EU’s bud-

get, da man finder, at forslaget primært rammer de store modtagere af midler under samhørig-

hedspolitikken. Enkelte lande har tilkendegivet bekymring om en styrket tematisk koncentration,

da man frygter tab af fleksibilitet i udmøntningen af forslaget.

Ved rådsmødet for almindelige anliggender den 24. april blev der opnået foreløbig enighed i

form af en delvis generel indstilling om forhandlingsblokkene

forvaltning og kontrol, støtteberettigelse,

store projekter, monitorering og evaluering, ex ante konditionalitet

samt

programmering.

Ved rådsmøde for almindelige anliggender den 26. juni 2012 opnåede Rådet endvidere foreløbig

enighed (delvis generel indstilling) om forhandlingsblokkene for

tematisk koncentration og målsætnin-

ger, finansielle instrumenter, indtægtsgivende projekter

resultatgennemgang.

Et lille antal medlemslande

havde gerne set, at man under tematisk koncentration i højere grad skulle tage hensyn til ø-

regioner, mens andre lande gjorde dette betinget af særlig hensyntagen til hovedstadsregioner.

Idet der ikke var tilstrækkelig støtte hertil i Rådet, indgik disse elementer dog ikke i den foreløbi-

ge enighed.

Siden indgik Rådet ved rådsmødet den 16. oktober 2012 delvis generel indstilling om yderligere 7

forhandlingsblokke:

1) information og kommunikation samt teknisk bistand 2) elementer i forordningen om

europæisk territorialt samarbejde 3) territorial udvikling 4) finansielle spørgsmål, der ikke indgår i MMF (ik-

ke-overførbare midler, additionalitet og graduering af medfinansieringssatser), 5) landespecifikke henstillinger, 6)

forvaltning og kontrol (tilpasning til finansforordningen) samt 7) indikatorer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ved rådsmødet den 20. november indgik man delvis generel indstilling om diverse restbestem-

melser vedrørende

finansforvaltning

og den

fælles strategiske ramme.

Ved rådsmødet den 11. december ventes formandskabet at aflægge en fremskridtsrapport om

arbejdet med lovgivningspakken, herunder trilog-forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Endelig er samtlige hidtil indgåede delvise generelle indstillinger indgået under den forudsætning,

at intet er endeligt før alt er aftalt og vil dertil afhænge af den fremtidige aftale om MFF.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

De hidtidige drøftelser i Europa-Parlamentets Regi-udvalg bekræfter en grundlæggende støtte til

Kommissionens forslag til nye samhørighedsforordninger. Regi-udvalget er dog bekymret over,

at Kommissionens forslag pålægger medlemslandene for store restriktioner for anvendelsen af

samhørighedsmidlerne og stiller for store krav til planlægning og dokumentation af de opnåede

resultater.

Regi udvalget vedtog den 11. juli en rapport (forhandlingsramme), som foreslår at give medlems-

landene mere fleksibilitet i kravene til planlægning og evaluering af samhørighedsprogrammerne i

de enkelte lande, navnlig i forhold til ex ante konditionalitet. Samtidigt forudser rapporten dog en

øget inddragelse af regionale og lokale myndigheder samt interesseorganisationer. Endvidere

lægger rapporten op til, at makroøkonomisk konditionalitet og resultatreserve udgår.

5. Nærhedsprincippet

Idet forslaget til forordning vedrører EU’s samhørighedspolitik, den fælles landbrugspolitik og

den fælles fiskeripolitik, kan det kun behandles på EU-niveau. Det er således i overensstemmelse

med nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Forslag til de nye samhørighedsforordninger ventes at nødvendiggøre ændring af Lov nr. 1599 af

20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Socialfond

– som ændret ved lov nr. 1272 af 16. december 2009 og lov nr. 718 af 25. juni 2010 samt afledt,

Bekendtgørelse nr. 1132 af 24. november 2008 om henlæggelse af beføjelser til Erhvervs- og

Byggestyrelsen efter lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 358 af 18. april 2007 om ansvar og kompetencefor-

deling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 1137 af 26. november 2008 om ændring af bekendt-

gørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse med administration af tilskud fra

Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond, Bekendtgørelse nr. 71 af 21. ja-

nuar 2010 om ændring af bekendtgørelse om ansvar og kompetencefordeling m.v. i forbindelse

med administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond

og Bekendtgørelse nr. 207 af 5. marts 2010 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol

m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæi-

ske Socialfond.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ligeledes kan forudses, at forslag til nye samhørighedsforordninger vil nødvendiggøre ændring af

Lov nr. 309 af 30. april 2008 om administration af forordning om oprettelse af en europæisk

gruppe for territorialt samarbejde (EGTS).

Desuden kan forslaget indebære, at Lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af landdistrikter-

ne (landdistriktsloven), Lov nr. 1552 af 20. december 2006 om udvikling af fiskeri- og akvakul-

tursektoren (fiskeriudviklingsloven) og Lov om erhvervsfremme (Lovbekendtgørelse nr. 1715 af

16. december 2010) skal ændres.

7. Konsekvenser

Forslag til nye samhørighedsforordninger skal ses i sammenhæng med forslaget til den flerårige

finansielle ramme 2014 – 2020, som vil have væsentlige statsfinansielle konsekvenser i form af

Danmarks årlige bidrag til EU’s budget.

Forslaget skal ligeledes ses i sammenhæng med forslaget til ny forordning om støtte til udvikling

af landdistrikterne og forslaget til ny forordning om Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, samt

forslag om forordning til den Europæiske Fond for Regionaludvikling, forordning om Territori-

elt Samarbejde, forordning om Grupper for Territorielt Samarbejde, forordning om den Euro-

pæiske Socialfond og forordning om Samhørighedsfonden.

Kommissionen lægger i sit opdaterede forslag, som bl.a. tager højde for optagelsen af Kroatien,

op til, at der til samhørighedsfonden og strukturfondene anvendes 339 mia. euro i 2011 priser

(ca. 2.525 mia. kr.) over perioden 2014-2020. Danmark finansierer i indeværende periode ca. 2

pct. af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med

ca. 51 mia. kr. over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af EU’s samhørighedspolitik.

For Den Europæiske Hav- og Fiskerifond lægger Kommissionen op til, at der anvendes ca. 6,9

mia. euro (ca. 51 mia. kr.) i 2011-priser for perioden 2014-2020. Under forudsætning af, at Dan-

mark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med

ca. 138 mio. euro (1 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske

Hav- og Fiskerifond.

For den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) lægger Kom-

missionen op til, at der i faste 2011-priser anvendes ca. 92 mia. euro (ca. 685 mia. kr.) for perio-

den 2014 – 2020. Under forudsætning af at Danmark fortsat betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter,

indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage med ca. 1,8 mia. euro (ca. 13,7 mia. kr.) over perio-

den 2014 til 2020 til finansieringen af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne.

Forslaget ventes at styrke beskyttelsesniveauet, idet bekæmpelse af klimaforandringer udover

miljøbeskyttelse indgår både som tværgående hensyn og støtteværdigt formål i samhørighedspoli-

tikken.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, DA, DI, SA-

LA, LO, FTF, Danske Handicaporganisationer, Forbrugerrådet, Kvinderådet, Sammenslutnin-

gen af Danske Småøer, Landbrug og Fødevarer, Danmarks Fiskeriforening, Danish Seafood As-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sociation, Dansk Akvakultur, Landdistrikternes Fællesråd, Greenpeace og WWF Danmark,

Håndværksrådet, Finansrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AC, Danske Arkitektvirksom-

heder, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Tekniq, og de 6 regionale Vækstfora og Danmarks

Vækstråd.

Danske Regioner ønsker, at samhørighedspolitikken fortsat omfatter alle regioner, hvorfor man

er bekymret over, at regeringen ønsker en reduceret budgetramme for samhørighedspolitikken.

Danske Regioner er som udgangspunkt positiv over for hovedarkitekturen i tilrettelæggelsen af

den næste strukturfondsperiode mens man i forhold til tematisk koncentration fremhæver nød-

vendigheden af fleksibilitet i udmøntningen. Danske Regioner finder det tilfredsstillende, at der

lægges stor vægt på flerniveaustyring af strukturfondsmidlerne, og at det i forordningen er nøje

præciseret, at de regionale parter obligatorisk skal involveres i beslutningerne. Endeligt er det

vigtigt at sikre, at forvaltningen af de nye programmer ikke bliver tungere end de nuværende.

Kommunernes Landsforening betoner, at det er vigtigt, at Danmark fortsat modtager støtte fra

samhørighedspolitikken. Man er positiv overfor den nye planlægningsramme og ønsker, at

kommunerne inddrages i udarbejdelsen af de nye partnerskabskontrakter; samtidigt bør kommu-

nerne indgå i de lokale aktionsgrupper. Vedrørende støtte mellem-indkomstregioner frygter

Kommunernes Landsforening, at dette kan svække incitamentet for videre udvikling. Kommu-

nernes Landsforening støtter fokus på de ligestilling, miljø og klimaforandring som tværgående

hensyn og ser gerne at proportionalitetsprincippet styrkes yderligere. Endeligt argumenterer

Kommunernes Landsforening for øget dokumentation af de opnåede resultater.

Landbrug & Fødevarer er enige i, at de indsatser, der igangsættes via fondene skal ske koordine-

ret, så det sikres, at de komplementerer hinanden. Det er ligeledes vigtigt, at indsatsen måles og

evalueres, så den bedste effekt af pengene opnås. Det er dog helt afgørende, at det ikke resulterer

i et administrativt tungt set-up. Endvidere bemærker Landbrug & Fødevarer, at ifølge forord-

ningsforslaget art. 59, stk. 1 kan der ikke ydes 100 pct. tilskud til ansøgers bidrag i form af natura-

lier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 pct. tilskud til

ansøgers eget arbejde. Endelig finder Landbrug- og Fødevarer, at det er positivt, at forslaget gi-

ver mulighed for at yde tilskud til overhead (art. 58), idet man dog vurderer, at satserne er for

lave til at dække de reelle indirekte omkostninger.

WWF finder, at samhørighedspolitikken har potentiale til at bidrage til en acceleration af den

grønne omstilling og vækst. WWF opfordrer derfor den danske regering til at arbejde for, at både

klima og biodiversitet bliver tværgående hensyn i samhørighedspolitikken, og at investeringer i

energibesparelser, vedvarende energi, ressourceeffektivitet, forvaltning af biodiversitet og grøn

infrastruktur prioriteres i alle regioner. WWF deler regeringens vurdering af, at Kommissionens

forslag om at fastsætte målrettede betingelser, som skal opfyldes for at skabe effektive investerin-

ger fra fondene, er positivt, herunder at finansiering kan suspenderes pga. manglende fremskidt i

forhold til de aftalte mål i programmerne. WWF støtter ligeledes etableringen af en europæisk

resultatreserve, som vil blive uddelt til de bedste projekter, efter gennemgang i 2017 og 2019 –

hvor det selvfølgelig er væsentligt, at miljøkriterier indgår og vægtes i vurderingen af projekternes

målopfyldelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Tyskland, Danmark, Nederlandene og UK har arbejdet sammen om, hvordan ”better spending”

dagsordenen konkret kunne implementeres i MFF-forhandlingssporet. I lyset af den europæiske

økonomiske krise sigter overvejelserne på at opnå en større vækst- og beskæftigelsesorientering

af samhørighedspolitikken samt generelt bedre anvendelse af samhørighedsmidlerne. Det kan

ikke afvises, at en konkret implementering af ”better spending” dagsordenen vil kræve genåbning

af forhandlingsblokke, som er omfattet af den delvise generelle enighed.

Forhandlingslinjerne ventes fortsat i væsentligt omfang at blive tegnet mellem på den ene side

flere af de store modtagere af samhørighedsmidler, som ønsker stor frihed i anvendelsen af mid-

lerne og begrænset kontrol af de opnåede resultater, og på den anden side en række mindre mod-

tagere, der i højere grad lægger vægt på effektivitet og resultatorientering.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet set samhørighedspolitikken og finder det hensigtsmæssigt at for-

bedre samhørighedspolitikkens effektivitet ved at fokusere på at styrke beskæftigelsen og fremme

intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst – navnlig i Europas mindst velstående regio-

ner, der modtager størstedelen af samhørighedsmidlerne. Udmøntningen af samhørighedspoli-

tikken må ligeledes tage hensyn til nationale forskelle for at kunne blive mere effektiv.

Nærværende forslag til forordning fastlægger ikke budgetrammen for fondene. Der mindes dog

om, at regeringen ønsker, at budgetrammen for samhørighedspolitikken og landbrugspolitikken

reduceres væsentligt. Regeringen ser i den forbindelse gerne, at midlerne for samhørighedspoli-

tikken i højere grad fokuseres på de mindst udviklede regioner på bekostning af de mere velstå-

ende regioner og overgangsregionerne. Danmark er således skeptisk over for etableringen af mel-

lem-indkomstregioner.

Som udgangspunkt er regeringen positiv over for målsætningen i Kommissionens nye forslag om

at forbedre effektiviteten af i de berørte politikker og støtter etablering af en fælles strategisk

ramme og partnerskabskontrakt for udviklingsfondene under samhørighedspolitikken og Land-

distriktsfonden og Hav- og Fiskerifonden.

En fælles planlægningsramme for de 5 fonde vil forbedre koordinationen af indsatsen under

fondene og samtidigt styrke den politiske kontrol. Regeringen er i den sammenhæng positiv

overfor, at partnerskabskontrakterne udmøntes gennem en stringent planlægningsproces, der er

målrettet mod opfyldelsen af Europa 2020 målsætningerne, og at programmeringen underkastes

kontrol fra Kommissionen.

Henset at store offentlige underskud og høj gældssætning samt økonomiske ubalancer hæmmer

en gunstig økonomisk udvikling og høj beskæftigelse, må udvidelsen af makroøkonomisk kondi-

tionalitet vurderes positivt. Regeringen støtter derfor en udvidelse af den makroøkonomisk kon-

ditionalitet indenfor samhørighedspolitikken til også at omfatte strukturfondene, landdistrikts-

fonden og fiskerifonden og en udvidelse til andre processer og instrumenter i det økonomiske

samarbejde, udover Stabilitets- og Vækstpagten, herunder proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, som Danmark er omfattet af. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at eventu-

elle beslutninger om suspension af EU-midler vedrørende et medlemsland træffes i Rådet og ikke

af Kommissionen alene. Samtidigt er regeringen skeptisk overfor midlertidigt forøgede støttesat-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ser til kriseramte lande, idet dette kan svække deres incitament til at anvende samhørighedsmid-

lerne målrettet.

Regeringen støtter forslaget om at fastsætte målrettede betingelser, som skal tilvejebringes med

henblik på at skabe grundlag for effektive investeringer fra fondene (ex ante og ex post konditio-

nalitet) og etableringen af en resultatreserve, i det omfang, at disse tiltag bidrager til en mere ef-

fektiv anvendelse af midlerne og fortsat giver den fornødne fleksibilitet til sektorspecifikke ind-

satser.

Regeringen finder dog, at Kommissionens forslag bør suppleres således, at man tager udgangs-

punkt i en identifikation af succeskritiske faktorer for de forskellige programmer i stedet for ge-

nerelle og meget overordnede kontrollister, der kan vise sig ikke at være tilstrækkelig effektiv.

Regeringen støtter en øget resultatorientering af samhørighedspolitikken og en styrkelse af evalu-

ering af programmerne. I det omfang, at det kan dokumenteres under anvendelse af rimelige res-

sourcer, bør de enkelte programmer gøre rede for, i hvilket omfang de har bidraget til opnåelsen

af målsætningerne under Europa 2020 strategien. Dette gælder især for konvergensregionerne,

der modtager de største midler.

Regeringen er positiv overfor en øget anvendelse af finansielle instrumenter, da dette kan bidrage

til at opnå en større effekt indenfor en reduceret budgetramme. Regeringen ønsker ligeledes, at

reglen om automatisk betalingsfrigørelse ikke svækkes yderligere.

Regeringen støtter tematisk koncentration som middel til mere effektivt at fremme beskæftigelse

og økonomisk vækst gennem fokus på innovation, konkurrenceevne, grøn omstilling, bekæmpel-

se af klimaforandringer og ressourceeffektivitet. Derfor er regeringen også positiv over for

Kommissionens forslag til et nyt bilag 1, som understreger fokuseringen på ovennævnte områ-

der.

Regeringen ser således gerne, at samhørighedsmidlerne i højere grad end i dag målrettes til støtte

af den EU’s vækst- og beskæftigelsesstrategi (Europa2020) samt tiltag med europæisk merværdi,

for eksempel indenfor energiområdet. Investeringer i vækst og beskæftigelse bør være en mulig-

hed inden for alle temaer, for eksempel i form at tværgående prioriteter.

Regeringen ser gerne, at proportionalitetsprincippet fremhæves stærkere og at mindre program-

mer således opnår den nødvendige fleksibilitet til at

rette imod de enkelte regioners udfordrin-

ger og muligheder.

Regeringen lægger vægt på, at det tilstræbes, at den nye struktur for programmeringen ikke gør

forvaltningen tungere end det nuværende system. Reglerne for støtteberettigelse bør forenkles

yderligere og kontrollen af programmer bør differentieres på baggrund af de opnåede resultater –

under hensyntagen til principperne for sund finansforvaltning. Kommissionens forslag om for-

enkling i forhold til støttemodtagere er positivt, men bør også omfatte forvaltningsmyndigheder-

ne; navnlig for konkurrenceevneregioner, der modtager forholdsvis små midler.

Regeringen støtter ”better spending” initiativet, idet man finder, at de mange strukturfondsmid-

ler i højere grad end hidtil bør bidrage til at skabe vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets partier (i afventen af Folketingets Europaud-

valgs konstituering) den 7. oktober 2011 samt for Folketinget Europaudvalg den 9. december

2011, den 20. april 2012, den 22. juni 2012, den 12. oktober 2012 og den 16. november 2012.

Der er fremsendt grund- og nærhedsnotat den 21. november 2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Statutten for EU-Domstolen (udvidelse af antallet af dommere ved Retten)

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

I opfølgning af resultaterne fra det danske formandskab vedr. reformen af EU-Domstolen fremlagde det cyprioti-

ske formandskab sidst i oktober 2012 et kompromisforslag vedr. det udestående spørgsmål om forøgelse af antallet

af dommere ved Retten. Forslaget skal vedtages som en ændring af Domstolens statut efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure, der dog skal ses i sammenhæng med, at udnævnelse af dommere foretages af medlemsstaterne efter

fælles overenskomst. Drøftelser på arbejdsgruppeniveau og i Coreper har vist, at medlemslandene står langt fra

hinanden, og at heller ikke det seneste kompromisforslag synes at kunne samle opbakning. Formandskabet for-

venter derfor ikke, at sagen kan løses på rådsmødet, der derimod blot kortfattet forventes at konstatere, at der

ikke kan samledes opbakning om en model for øgede dommer-ressourcer til Retten.

2. Baggrund

I gennem de seneste år er der sket en kontinuerlig og markant stigning i antallet af sager ved EU-

Domstolen. Særligt EU’s udvidelser i 2004 og 2007 har bidraget væsentligt ved såvel flere direkte

sager som præjudicielle forelæggelser. Andre faktorer har været ikrafttræden af Lissabon-

traktaten, en øget lovgivningsmæssig aktivitet og øget aktivitet i EU-agenturer, ikke mindst i

EU’s varemærkeagentur (OHIM). Sagerne er samtidigt præget af stigende kompleksitet og øget

teknisk indhold. Tendensen ventes at fortsætte. Resultatet har været en støt stigende sagsbehand-

lingstid over de seneste 10 år.

EU-Domstolen har søgt at forenkle og effektivisere sine arbejdsmetoder og administration og

har herved opnået en væsentlig gevinst. Dette ses klarest på sagsbehandlingstiden for Domsto-

len, der er nedbragt til et gennemsnit på 16 måneder pr. sag i 2010 fra 25,5 måneder pr. sag i

2003.

Sagsbehandlingstiden ved Retten er med 24,7 måneder pr. sag i gennemsnit væsentligt højere,

hvilket bl.a. må tilskrives sagernes mere tekniske karakter. Sagsbehandlingstiden er dog indenfor

visse kategorier af sager væsentlig højere; 42,5 måneder for statsstøttesager og 56 måneder for de

øvrige konkurrencesager. Samtidig er der igennem nu flere år ved Retten årligt anlagt flere nye

sager, end der afsluttes.

3. Formål og indhold

I lyset af navnlig den fortsatte stigning i sagsmængden fremsatte EU-Domstolen den 28. marts

2011 en række forslag til ændring af statutten for EU-Domstolen med henblik på forenkling og

effektivisering af sagsgangen.

EU-Domstolens forslag vedr. selve Domstolen havde til formål i særlig grad at forenkle arbejdet,

aflaste præsidenten og sikre en bredere rotation og involvering i arbejdet i Store Afdeling. Vedr.

Personaleretten var der tale om forslag med henblik på at sikre, at Personalerettens arbejde ikke

sinkes ved dommeres længerevarende fravær i situationer, der ikke i dag er forudset i statutten.

Disse to elementer i EU-Domstolens samlede oplæg blev færdigbehandlet og endeligt vedtaget

under det danske formandskab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det sidste element i reformpakken angik Domstolens forslag om at øge antallet af dommere ved

Retten fra nuværende 27 til 39, altså ekstra 12 dommere. Forhandlingerne om dette element

overgik til det cypriotiske formandskab, der den 26. oktober 2012 fremlagde et kompromisfor-

slag.

Kompromisforslaget indebærer en forøgelse af antallet af dommere ved Retten med 9. Sammen-

holdt med effektiviseringstiltag, herunder navnlig en kommende revision af Rettens procesreg-

lement, finder formandskabet, at 9 ekstra dommere vil være tiltrækkeligt til at løse Rettens ud-

fordringer på kort til mellemlang sigt, idet der samtidig tages skyldigt hensyn til den aktuelle

stramme budgetmæssige situation.

I tilknytning til ændringen af Domstolens statut med henblik på forøgelse af antallet af dommere

ved Retten skal der opnås en politisk forståelse blandt medlemsstaterne om modellen for udpeg-

ningen af de ekstra dommere.

De eksisterende 27 dommere ved Retten udpeges af de enkelte regeringer og efter fælles over-

enskomst, jf. artikel 254, stk. 2, TEUF. En delvis fornyelse finder sted hvert tredje år.

Formandskabet foreslår at følge princippet om fuld rotation og med delvis fornyelse hvert tredje

år ved udpegning af de ekstra 9 dommere, dog således at den ekstra dommer fra de seks store

lande (Tyskland, Frankrig, UK, Spanien, Italien og Polen) får to perioder à 6 år. For øvrige med-

lemslande gælder udpegningen af den ekstra dommer for 6 år.

Forslaget om ændring af Domstolens statut med henblik på at udvide antallet af dommere ved

Retten har hjemmel i artikel 281, stk. 2, TEUF (den almindelige lovgivningsprocedure). Udnæv-

nelse af dommere foretages af medlemsstaterne efter fælles overenskomst, jf. artikel 254, stk. 2

TEUF.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om kompromisforslaget. Europa-Parlamentet har tidlige-

re indikeret støtte til EU-Domstolens ønske om udvidelse af antallet af dommere ved Retten og

en fortsat fleksibilitet i forhold til den model for udpegning af de ekstra dommere, der måtte

kunne blive enighed om blandt medlemslandene.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ifølge formandskabets beregninger, der baserer sig på Domstolens oplysninger, vil kompromis-

forslaget med udpegning af 9 ekstra dommere medføre en udgift på EU’s budget på 10.235.250

euro svarende til ca. 76,8 mio. kr. Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter, svarende til en

statslig udgift ved forslaget på godt 1,5 mio. kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er imidlertid ikke med kompromisforslaget taget stilling til, hvordan udgiften mere præcist

finansieres. Dette spørgsmål overlades til de aktuelle, generelle budgetforhandlinger.

8. Høring

Domstolens oprindelige reformoplæg blev sendt til høring hos domstolene og Domstolsstyrel-

sen. Højesteret, Københavns Byret og Domstolsstyrelsen svarede, at man ikke havde bemærk-

ninger til oplægget. Sø- og Handelsretten svarede, at man anbefalede, at man fra dansk side støt-

tede Domstolens oplæg.

Formandskabets kompromisforslag har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke enighed om formandskabets kompromisforslag på embedsmandsniveau.

Det kommende irske formandskab har ladet forstå, at man ikke ser alternativer til det cypriotiske

formandskabs kompromisforslag, og derfor ikke agter at forfølge sagen, hvis kompromisset fal-

der.

Formandskabets forventninger til sagens behandling på det kommende rådsmøde er derfor, at

Rådet kortfattet og om muligt uden yderligere debat konstaterer, at der ikke kan samles enighed

om en model for øgede dommer-ressourcer til Retten.

Baggrunden er, at drøftelser på både arbejdsgruppeniveau og i Coreper har vist, at medlemslan-

dene ligger langt fra hinanden og insisterer på modeller, der er uforenelige.

Nogle lande finder således, at 6 ekstra dommere er tilstrækkeligt, idet disse lande lægger stor vægt

på de budgetmæssige implikationer. Andre ser gerne et højere antal end de foreslåede 9 ekstra

dommere, og flere peger på 12, således som EU-Domstolen selv har foreslået. Nogle få ønsker

14 ekstra dommere under henvisning til, at det vil udgøre halvdelen af antallet af nuværende

dommere, når Kroatiens dommer medregnes.

En række mindre medlemslande lægger afgørende vægt på, at udpegningen sker med fuld lighed,

dvs. alle landes ekstra dommer sidder i seks år. Nogle af de store lande lægger omvendt afgøren-

de vægt på, at disse lande tildeles et permanent ekstra dommersæde henset til, at disse lande ge-

nererer den største sagsmængde til Retten.

Enighed om udvælgelsesmetoden vil være en forudsætning for vedtagelse af forslaget til ændring

af Statutten.

På baggrund af EU-Domstolens oprindelige forslag afgav Kommissionen sin udtalelse i medfør

af TEUF, art. 281, den 3. oktober 2011, dokument KOM (2011) 596. Kommissionen har på ar-

bejdsgruppeniveau indikeret opbakning til formandskabets kompromis.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side lægger man vægt på en velfungerende og effektiv EU-Domstol og er på det

grundlag positivt indstillet i forhold til forslag til forbedring og effektivisering af sagsgangen. Fra

dansk side anerkendes samtidig de skridt, der allerede

taget ved EU-Domstolen, om end netop

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sagsbehandlingstiden ved Retten fortsat udgør det største problem. Sagsbehandlingstiden ved

Retten er navnlig betydningsfuld for borgere og virksomheder og er væsentlig ud fra et retssik-

kerhedsmæssigt perspektiv.

Fra dansk side indtog man en positiv indstilling over for Domstolens forslag til reforminitiativer,

herunder om forøgelse af antallet af dommere ved Retten. I den forbindelse har man fra dansk

side lagt vægt på,

der ved forøgelse af antallet af dommere ved Retten sikres en afbalanceret

sammensætning blandt medlemsstaterne,

EU-domstolen fortsat prioriterer interne effektivise-

ringstiltag og,

udgifterne forbundet med ansættelsen af ekstra dommere finansieres via ompri-

oriteringer inden for EU-Domstolens eksisterende budget.

Formandskabets forslag er udtryk for et kompromis, som man fra dansk side kan stille sig positiv

over for.

Fra dansk side vil man derfor med beklagelse kunne tilslutte sig den forventede konstatering af,

at der ikke kan opnås enighed om at tilføre Retten ekstra dommer-ressourcer.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 23. marts 2012 til forhand-

lingsoplæg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europæisk semester: Præsentation af den årlige vækstundersøgelse

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rammen for de økonomiske samarbejdsprocesser i EU, det europæiske semester, indledes med den ”Årlige vækst-

undersøgelse” (Annual Growth Survey, AGS), som udarbejdes af Kommissionen. Vækstundersøgelsen for 2013

ventes offentliggjort den 28. november 2012. Undersøgelsen ventes i sin form i hovedtræk at ligne den seneste

vækstundersøgelse, der blev offentliggjort i november 2011. Vækstundersøgelsen vil blive præsenteret af Kommissi-

onen på Det Generelle Rådsmøde den 11. december 2012 og ventes efterfølgende substansbehandlet i relevante

rådsformationer frem mod mødet i Det Europæiske Råd i marts 2013.

2. Baggrund

Under det danske formandskab gennemførtes for første gang rammen for de økonomiske sa-

marbejdsprocesser i EU, det europæiske semester, efter ikrafttrædelsen af det reformerede øko-

nomiske samarbejde, herunder de styrkede finanspolitiske regler i Stabilitets- og Vækstpagten og

det nye samarbejde om makroøkonomiske ubalancer. Formålet med det europæiske semester er

at styrke ”ex ante koordinationen” af den økonomiske politik, dvs. at sikre drøftelser af EU-

landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national politik i lyset af, at den økonomi-

ske politik i det enkelte land kan have indflydelse på de øvrige lande.

Det europæiske semester påbegyndes med Kommissionens offentliggørelse og Rådets drøftelser

af den årlige vækstundersøgelse. Vækstundersøgelsen er tænkt som et redskab, der skal sikre

grundige fælles drøftelser af EU’s økonomiske udfordringer, og som skal danne grundlag for de

økonomiske anbefalinger til EU-landene.

Vækstundersøgelsen og rådskonklusionerne fra hhv. Rådet for Økonomiske og Finansielle An-

liggender (ECOFIN) og Rådet for Beskæftigelse og Sociale Anliggender (EPSCO) vil blive fore-

lagt for EU’s stats- og regeringschefer på Det Europæiske Råd i marts 2013. Dette afslutter den

første del af det europæiske semester. Herefter udarbejder og fremlægger EU-landene deres sta-

bilitets- og konvergensprogrammer med mellemfristede økonomisk-politiske planer samt deres

nationale reformprogrammer i april 2013. På grundlag af landenes programmer skal Kommissio-

nen fremlægge forslag til landespecifikke anbefalinger til de enkelte EU-lande, som DER skal

tilslutte sig på topmødet i juni 2013, og ECOFIN endeligt skal vedtage. Dette vil afslutte den

anden del af det europæiske semester.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes på Det Generelle Råd den 11. december 2012 at præsentere vækstunder-

søgelsen for 2013, som i hovedtræk ventes at ligne vækstundersøgelsen for 2012. Vækstundersø-

gelsen 2013 ventes således at redegøre for de makroøkonomiske og strukturelle økonomiske ud-

fordringer for EU og at komme med en række overordnede anbefalinger til EU-landene. Vækst-

undersøgelsen ventes endvidere at adressere EU’s vækststrategi, Europa 2020-strategien, ved en

gennemgang af fremskridtene for strategiens målsætninger. Endelig ventes vækstundersøgelsen

at behandle Europlus-pagten og de mål og tiltag, som de deltagende lande har forpligtet sig til i

henhold til denne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Vækstundersøgelsen 2012 bestod af en overordnet rapport samt fire delrapporter, der adressere-

de hhv. Europa 2020-strategien, de makroøkonomiske udfordringer, de beskæftigelsesmæssige

udfordringer og forpligtelserne i relation til Europlus-pagten. I vækstundersøgelsen lagde Kom-

missionen op til at man – på såvel nationalt plan som EU-plan – især havde fokus på 1) fortsæt-

telse af en differentieret og vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, 2) genetablering af

normale lånemuligheder for erhvervslivet, 3) fremme af vækst og konkurrenceevne i dag og i

fremtiden, 4) håndtering af arbejdsløsheden og de sociale konsekvenser af krisen, samt 5) mo-

dernisering af den offentlige forvaltning.

Vækstundersøgelsen 2013 ventes offentliggjort ultimo november 2012 og forventes substansbe-

handlet i relevante rådsformationer frem mod Det Europæiske Råd i marts 2013.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning ventes at have positive samfunds-

økonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent implemen-

tering af reglerne bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, og sikrer en bæredygtig

vækst og beskæftigelse i medlemslandene.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Den årlige vækstundersøgelse forventes offentliggjort ultimo november 2012. EU-landene ventes

generelt at tage præsentationen af den årlige vækstundersøgelse til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at tage præsentationen af den årlige vækstundersøgelse til efterretning.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Forberedelse af DER den 13. – 14. december 2012 (udkast til DER-konklusioner)

15630/12

Nyt notat.

1. Resumé

Hovedvægten for mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 13. – 14. december 2012 vil være på en række øko-

nomiske emner, primært den endelige rapport om styrkelse af den økonomiske og Monetære Union og forslaget om

en fælles europæiske banktilsynsmekanisme samt en drøftelse af Job- og Vækstpagten. Derudover ventes Det Eu-

ropæiske Råd at behandle forsvarsanliggender og udvidelsen, ligesom der afhængigt af udviklingen vil kunne

komme yderligere emner på dagsordnen.

2. Baggrund

Mødet i Det Europæiske Råd den 13. – 14. december 2012 er et ordinært møde. I henhold til

gældende praksis forbereder Rådet (almindelige anliggender) Det Europæiske Råds møder.

3. Formål og indhold

Hovedfokus for mødet i Det Europæiske Råd den 13. – 14. december 2012 vil være på en række

økonomiske emner:

Formanden for Det Europæiske Råd, Van Rompuy vil i opfølgning af Det Europæiske Råd den

28.-29. juni og Det Europæiske Råd den 18. – 19. oktober 2012 fremlægge den endelige rapport

om sit arbejde vedrørende styrkelse af Den Økonomiske og Monetære Union. Arbejdet har fire

hovedspor: En integreret finansiel ramme (”bankunion”), integreret finanspolitisk ramme (”fi-

nanspolitisk union”), integreret ramme for økonomisk politik samt styrket demokratisk legitimi-

tet.

I forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 18. – 19. oktober 2012 og

på grundlag af status efter rådsmødet (ECOFIN) den 4. december vil Det Europæiske Råd eva-

luere fremskridtene for så vidt angår forslaget om en fælles europæisk banktilsynsmekanisme og

andre vigtige lovgivningsforslag og om nødvendigt udstikke yderligere retningslinjer.

Det Europæiske Råd vil ligeledes behandle Job- og Vækstpagten, som indeholder en lang række

tiltag på nationalt og europæisk niveau med hensyn på at fremme vækst og beskæftigelse. Det

Europæiske Råd vil evaluere fremskridtene på de 12 prioriterede forslag i Akten for Det Indre

Marked og udstikke yderligere retningslinjer for så vidt angår Akten for Det Indre Marked II.

Under andre emner vil Det Europæiske Råd blandt andet vedtage korte konklusioner som ud-

stikker retningslinjerne for den substantielle forsvarsdebat, som vil finde sted på Det Europæiske

Råd i december 2013.

Det Europæiske råd ventes derudover at notere sig status for udvidelsen og om nødvendigt give

vejledning om særlige tiltrædelseslande. Det er på nuværende tidspunkt ikke forventningen, at

der vil blive tale om substansbehandling på Det Europæiske Råd. Afhængigt af udviklingen kan

der desuden ventes en drøftelse af aktuelle udenrigspolitiske emner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevante.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Det Europæiske Råd den 13. – 14. december 2012 ventes ikke i sig selv at indebære statsfinan-

sielle konsekvenser eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet. Det er dog muligt, at Det Europæiske Råd vil blive fulgt op af konkrete

retsakter, målsætninger, konklusioner eller andet, der vil kunne få sådanne konsekvenser. Disse

kan dog ikke vurderes på nuværende tidspunkt.

8. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andres landes holder kendes ikke på nuværende tidspunkt.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter op om det styrkede fokus på europæisk økonomi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg til orientering den 16. november

2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5. Endossering af det næste trio-formandskabsprogram

KOM dok foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at godkende programmet for Rådet fra 1. januar 2013 til 30. juni 2014 udarbejdet af det kom-

mende irske, litauiske og græske formandskab og den faste formand for Udenrigsrådet, også benævnt ”triofor-

mandskabsprogrammet”.

2. Baggrund

I 2006 besluttede Rådet at fremme et tættere samarbejde og koordination mellem de nationale

formandskaber. Det førte til indførelse af de såkaldte trioformandskaber, herunder udarbejdelse

af et fælles 18-måneders program for Rådet.

Trioformandskabsprogrammet erstatter ikke de nationale formandskabsprogrammer, men rede-

gør med udgangspunkt i Kommissionens arbejdsprogram for de overordnede rammer for Rådets

arbejde og opregner de sager, der efter planen vil skulle behandles inden for de forskellige råds-

formationer.

Det vil fortsat være op til de nationale formandskaber at formulere de særlige politiske prioriteter

for deres nationale formandskaber i det nationale formandskabsprogram. Erfaringen viser, at

prioriteterne for Rådets arbejde under de enkelte formandskaber fortsat fastlægges i de nationale

formandskabsprogrammer.

Trioprogrammet er udarbejdet på baggrund af rådsbeslutning 2009/0881 af 1. december 2009.

3. Formål og indhold

Arbejdsprogrammet foreligger endnu ikke.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Ikke relevant.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Trioformandskabsprogrammet skal vedtages ved enstemmighed i Rådet. Det er forventningen, at

trioformandskabsprogrammet vil blive vedtaget.

10. Regeringens generelle holdning

Det forventes, at regeringen vil kunne støtte op om trioformandskabsprogrammet.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6. EU's udvidelse

KOM (2012) 0600, KOM (2012) 0601, KOM (2012) 0602

Nyt notat

1. Resumé

Rådet ventes at drøfte status for EU’s udvidelse på basis af Kommissionens årlige udvidelsespakke, der gør status

for EU’s forhold til tiltrædelseslandet Kroatien og de fem kandidatlande (Tyrkiet, Island, Montenegro, FY-

ROM/Makedonien og Serbien) samt de tre potentielle kandidatlande (Kosovo, Bosnien-Hercegovina og Albani-

en). Rådet ventes i den forbindelse at vedtage rådskonklusioner.

2. Baggrund

Rådet (almindelige anliggender) ventes at drøfte status for EU’s udvidelse på basis af Kommissi-

onens årlige udvidelsespakke, som blev fremlagt den 10. oktober 2012. Udvidelsespakken inde-

holder et overordnet strategidokument om EU’s udvidelse, en overvågningsrapport om tiltrædel-

seslandet Kroatien, fremskridtsrapporter for kandidatlandene Tyrkiet, Island og Montenegro

med hvem forhandlinger er indledt, for kandidatlandene Serbien og den tidligere jugoslaviske

republik Makedonien (FYROM) samt for de potentielle kandidatlande Bosnien-Hercegovina og

Albanien, og endelig et såkaldt feasibility-studie om indledningen af forhandlinger om en stabili-

serings- og associeringsaftale (SA-aftale) med Kosovo.

Et hovedtema for dette års rapporter er i overensstemmelse med den nye tilgang i udvidelsesfor-

handlingerne udfordringerne under kap. 23 (domstole og fundamentale rettigheder) og kap. 24

(retfærdighed, sikkerhed og frihed). Desuden har Kommissionen vægtet regionalt samarbejde og

økonomisk fremgang højt. Kommissionen fremhæver udvidelsens fortsatte betydning som driv-

kraft bag politiske og økonomiske reformer i kandidatlandene og stabilitet og velstand på det

europæiske kontinent. Kommissionen understreger endvidere vigtigheden af at fastholde trovær-

digheden i udvidelsesprocessen, herunder at kandidatlandene leverer på reformerne, og at EU –

som demonstreret med Kroatien, Montenegro og Serbien – lever op til sine forpligtelser om at

landenes EU-perspektiv er baseret på egne meritter. Kommissionen vurderer, at de fleste af lan-

dene har gjort gode fremskridt ift. det lange seje træk på reformdagsordenen.

Grundlaget for optagelsesforhandlingerne er fortsat en opstrammet forhandlingsramme, hvor

resultatet ikke er givet på forhånd. Forhandlingsrammen giver mulighed for at opstille bench-

marks for åbning og lukning af de enkelte forhandlingskapitler, og den fremhæver EU’s evne til

at optage nye medlemslande.

Kroatien

Kroatien bliver den 1. juli 2013 medlem af EU, såfremt alle 27 EU-lande og Kroatien forinden

har tilendebragt deres respektive ratifikationsprocedurer og rettidigt har deponeret ratifikations-

instrumenterne.

For tiltrædelseslandet Kroatien skal Kommissionen i henhold til tiltrædelsesaktens art. 36 nøje

overvåge alle de forpligtelser, som Kroatien har påtaget sig under optagelsesforhandlingerne med

særligt fokus på konkurrencepolitik, retsvæsen og grundlæggende rettigheder samt frihed, sikker-

hed og retfærdighed. Kommissionen fastslår i sin overvågningsrapport, at Kroatien fortsat har

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gjort fremskridt mht. at vedtage og implementere EU-lovgivning, og at der er opnået en betyde-

lig afstemning med EU’s acquis. På et begrænset antal udestående spørgsmål er der behov for

yderligere indsats frem mod kroatisk medlemskab per 1. juli 2013. Kommissionens sidste over-

vågningsrapport forventes fremlagt ultimo marts 2013.

Island

Island indgav sin medlemsansøgning i juli 2009, og forhandlingerne med Island blev formelt åb-

net i juli 2010. Det er klart, at Island i kraft af sin langvarige demokratiske tradition og sin delta-

gelse i EØS-samarbejdet og Schengen-samarbejdet har et andet udgangspunkt for forhandlinger-

ne end de øvrige kandidatlande og potentielle kandidatlande. Kommissionen fremhæver da også i

sin fremskridtsrapport den gode fremdrift i forhandlingerne med Island. 21 ud af 35 forhand-

lingskapitler er således allerede åbnet, og der forventes åbning af yderligere kapitler ved en tiltræ-

delseskonference i december 2012. 10 kapitler er provisorisk lukket.

Island har dog på en række punkter fortsat et arbejde at gøre med at leve op til EU’s

acquis.

Der

udestår forhandlinger om en række både politisk og teknisk vanskelige emner, herunder bl.a. om-

råderne fiskeri, finansielle tjenesteydelser, kapitalens fri bevægelighed, landbrug og egnsudvikling,

miljø (beskyttelse af hvaler, sæler og vilde fugle), fødevaresikkerhed og veterinær og phytosanitær

politik, skat og told.

Tyrkiet

Optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet blev åbnet i 2005. Forhandlingerne skrider imidlertid

kun langsomt fremad. Ud af i alt 35 kapitler er 12 kapitler åbnet og 1 midlertidigt lukket. 8 kapit-

ler er i medfør af Rådets konklusioner fra 2006 fastfrosset på grund af Tyrkiets manglende efter-

levelse af tillægsprotokollen til Associeringsaftalen (som udstrækker EU-Tyrkiet Associeringsafta-

len til at omfatte de ti nye medlemslande, herunder Cypern), og yderligere 13 kapitler er bilateralt

blokeret af medlemslande.

Kommissionen understreger i fremskridtsrapporten, at Tyrkiet - med henvisning til landets dy-

namiske økonomi, strategiske placering og vigtige regionale rolle – er et nøgleland for EU, og at

både EU og Tyrkiet har en gensidig interesse i skabe fornyet momentum i optagelsesforhandlin-

gerne. Kommissionen krediterer i den forbindelse Tyrkiet for sit fortsatte engagement i udvidel-

sesprocessen gennem landets aktive støtte til den såkaldt positive dagsorden, der blev igangsat

under dansk formandskab og har til formål at styrke forholdet mellem EU og Tyrkiet på en lang

række områder som politisk reform, visa, integration samt i forhold til udenrigspolitikken.

Kommissionen udtrykker imidlertid bekymring i forhold til Tyrkiets fortsatte overholdelse af det

politiske kriterium særligt vedrørende respekt for fundamentale rettigheder. I den forbindelse

peges særligt på den bekymrende situation på medieområdet og ytringsfrihed. Positivt peges på

det fortsatte arbejde for at udarbejde en ny forfatning for Tyrkiet, men det bemærkes samtidig, at

det kurdiske spørgsmål udgør en udfordring for demokratiet i landet.

Kommissionen understreger, at Tyrkiets beslutning om at nedfryse relationerne til det cypriotiske

formandskab og den uløste Cypern-konflikt udgør en hindring for fremdrift i tiltrædelsesfor-

handlingerne. Der er behov for et reelt engagement for at finde en løsning på Cypern-konflikten.

Kommissionen udtrykker også håb om snarligt fremskridt i forhold til tilbagetagelsesaftalen med

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU i form af – i første omgang - tyrkisk undertegnelse samt vedtagelse af skridt hen imod visum-

liberalisering med Tyrkiet.

Montenegro

Der er tale om første fremskridtsrapport for Montenegro, siden EU åbnede optagelsesforhand-

linger i juni måned. Kommissionen fokuserer i overensstemmelse med den nye tilgang i udvidel-

sesforhandlingerne på udfordringerne under kap. 23 (domstole og fundamentale rettigheder) og

kap. 24 (retfærdighed, sikkerhed og frihed). Særligt fremhæves behovet for implementering af

lovgivning og etablering af en solid ’track-record’ inden for bekæmpelse af korruption og organi-

seret kriminalitet. Montenegro og Kommissionen er aktuelt i gang med den omfattende og tekni-

ske screeningsproces, der går forud for beslutning om åbning af forhandlinger af de enkelte ka-

pitler. Det kan ikke udelukkes, at det være muligt at åbne et første kapitel (kap. 25, videnskab og

kultur) ved en tiltrædelseskonference i indeværende år.

FYROM/Makedonien

Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien (FYROM) fik allerede i december 2005 tildelt

kandidatstatus, men der er endnu ikke indledt optagelsesforhandlinger med landet på grund af

den uløste navnestrid med Grækenland. Kommissionen har i forbindelse med fremskridtsrap-

porten for fjerde gang anbefalet forhandlingsstart med FYROM/Makedonien og understreget, at

forhandlingsstart ikke bør afvente en løsning på navnespørgsmålet, der i stedet bør håndteres i

en tidlig fase af optagelsesforhandlingerne. Kommissionen fremhæver, at højniveaudialogen mel-

lem Kommissionen og regeringen har medført et skarpere fokus på resultater, og at landet i til-

strækkelig grad lever op til både politiske og økonomiske kriterier. Kommissionen fremhæver

dog samtidig behovet for en yderligere indsats fsva. bl.a. korruptionsbekæmpelse og rule of law.

Serbien

Serbien blev tildelt kandidatstatus i marts 2012. I slutningen af juli fik Serbien ny regering. Valget

og regeringsdannelsen førte til en midlertidig stilstand i reformarbejdet. Kommissionen noterer

sig i fremskridtsrapporten, at Serbien fortsat er på rette vej i forhold til i tilstrækkelig grad at op-

fylde de politiske kriterier og betingelserne for en SA-aftale, men at der fortsat udestår behov for

reformer inden for retsvæsenet, det regionale samarbejde, økonomien, rettigheder for sårbare

grupper og Centralbankens uafhængighed. Som det også var tilfældet i rådskonklusionerne fra

2011 tillægges en forbedring af forholdet til Kosovo afgørende vægt for, at Serbien kan bevæge

sig videre mod opstart af optagelsesforhandlinger. Fra serbisk side har man i løbet af efteråret

indvilget i at indgå i en politisk og statusneutral dialog med Kosovo på højeste niveau (premier-

minister) faciliteret af udenrigsrepræsentant Ashton som opfølgning på den i 2011 igangsatte

tekniske dialog. Der har indtil videre været afholdt to fællesmøder med et tredje på vej i decem-

ber. På baggrund heraf er der nu skabt momentum i implementeringen af de allerede indgåede

aftaler med et synligt substantielt bidrag inden for IBM (integrated border/boundary manage-

ment) til december som et af de tunge områder. Der lægges i rådskonklusionerne fra 2011 endvi-

dere vægt på, at der også opnås aftaler inden for energi og telekommunikation, lige som frem-

skridtsrapporten lægger op til, at der tages hul på at finde en løsning på det nok mest problemati-

ske emne i dialogen, en løsning for Nordkosovo, der fortrinsvist bebos af Kosovo-serbere.

Kommissionen anbefaler, at normaliseringen af forholdet mellem Serbien og Kosovo indgår i

Serbiens fremtidige optagelsesforhandling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Albanien

Albanien søgte i 2009 om medlemskab af EU. Kommissionens udtalelse sidste år lagde ikke op

til en tildeling af kandidatstatus, før en række reformer var igangsat. Dette års fremskridtsrapport

fremhæver, at situationen er forbedret i Albanien. En konstruktiv dialog mellem regeringen og

oppositionen med fokus på vedtagelse af valg- og parlamentariske reformer har næsten fjernet

det politiske dødvande. Landet har endvidere gjort fremskridt på en række af de af Kommissio-

nen opstillede nøgleprioriteter for kandidatstatus og åbning af optagelsesforhandlinger. Kommis-

sionen har ikke direkte anbefalet kandidatstatus til Albanien, men har brugt en formulering om,

at man anbefaler kandidatstatus betinget af fremskridt på kerneområderne retsvæsen, offentlig

administration og parlamentariske procedurer, hvorefter man vil fremlægge en ny rapport. Af-

holdelse af et frit og fair parlamentsvalg i 2013 fremhæves af Kommissionen som betingelse for

indledning af optagelsesforhandlinger.

Bosnien-Hercegovina

Bosnien-Hercegovina har endnu ikke ansøgt om medlemskab af EU. EU og Bosnien-

Hercegovina underskrev i 2008 en SA-aftale, som vil systematisere dialogen om påkrævede re-

former inden for bl.a. økonomi, retsvæsen og korruptionsbekæmpelse. Aftalen er imidlertid end-

nu ikke trådt i kraft, idet EU har stillet krav om, at der forinden gøres en troværdig indsats for at

bringe landets forfatning i overensstemmelse med den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion - det vil sige efterlevelse af den såkaldte ”Sejdic-Finci-afgørelse”, som fastslår, at alle etniske

minoriteter (og ikke kun serbere, kroater og bosniakker) skal kunne vælges til politiske embeder.

Efter forårets spæde tegn på, at 2012 kunne markere et vendepunkt for Bosnien-Hercegovina,

faldt den politiske konsensus over sommeren til jorden frem mod afholdelsen af kommunalvalg i

oktober. Kommissionen konstaterer på den baggrund i fremskridtsrapporten, at reformtempoet

har været ujævnt, og at betingelserne for en ikrafttrædelse af SA-aftalen og en troværdig ansøg-

ning om EU-medlemskab endnu ikke er opfyldt.

En særskilt problemstilling knytter sig til den internationale tilstedeværelse i Bosnien-

Hercegovina. De fleste EU-lande mener, at Den Høje Repræsentants kontor (OHR), der blev

oprettet for at overvåge overholdelsen af Dayton-aftalerne i 1995, bør reduceres og flyttes ud af

Bosnien-Hercegovina for at ansvarliggøre de lokale politikere og styrke EU’s mulighed for at

understøtte de nødvendige reformer. EU’s udenrigsministre besluttede i marts 2011 at styrke

EU's hidtidige tilgang til Bosnien-Hercegovina, og EU's delegationschef i landet, danskeren Peter

Sørensen, har efterfølgende fået styrkede beføjelser med overflytningen af rollen som EU særlig

repræsentant fra Den Høje Repræsentant (OHR) til EU-delegationschefen.

Kosovo

I forbindelse med tildeling af kandidatstatus til Serbien i marts 2012, enedes Rådet om at igang-

sætte en forundersøgelse for en SA-aftale med Kosovo. En SA-aftale er det centrale omdrej-

ningspunkt for det enkelte Balkanlands forhold til EU og kernen i den proces, som kan føre til

optagelsesforhandlinger og senere medlemskab af EU. Kommissionen konkluderer i sin frem-

skridtsrapport, at Kosovo er rede til at påbegynde forhandlinger om en SA-aftale, og vil frem-

lægge forhandlingsdirektiver, når en række – ikke uoverstigelige - kriterier inden for bl.a. retsvæ-

senet, offentlig forvaltning, handel, integration af minoriteter er opfyldt. Der lægges endvidere

vægt på, at Kosovo fortsætter med at implementere aftaler med Serbien i god tro og engagerer

sig i den fortsatte EU-faciliterede dialog. Der vurderes ikke at være juridiske hindringer i vejen

for indgåelse af en aftale mellem EU og Kosovo, om end anerkendelsesproblematikken kan risi-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kere at vanskeliggøre en beslutning i Rådet. Der er fortsat 5 EU-lande (Spanien, Rumænien,

Grækenland, Cypern og Slovakiet), der ikke anerkender Kosovo.

3. Formål og indhold

Rådet (almindelige anliggender) ventes at drøfte status for udvidelsen på grundlag af Kommissi-

onens årlige udvidelsespakke fremlagt den 10. oktober 2012. Der ventes vedtaget rådskonklusio-

ner.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres om fremskridtsrapporterne.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant. Fsva. Kroatien bemærkes dog, at tiltrædelsestraktaten vil skulle ratificeres ved lov.

Regeringen forventer at fremsætte lovforslag herom i februar 2012.

7. Konsekvenser

Vedtagelsen af rådskonklusioner om udvidelsespakken og evt. tildeling af kandidatstatus/åbning

af forhandlinger i forhold til visse lande indebærer ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser

eller konsekvenser for EU’s budget, for samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

Der vil dog blive tale om konsekvenser for EU’s budget og dermed også statsfinansielle konse-

kvenser i forbindelse med, at nyoptagede lande vil tage del i EU’s politikker på lige fod med de

andre medlemslande.

8. Høring

Sagen har ikke været sendt i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det ventes, at medlemslandene generelt vil byde Kommissionens udvidelsespakke velkommen

og støtte det styrkede fokus på udfordringerne under kap. 23 (domstole og fundamentale ret-

tigheder) og kap. 24 (retfærdighed, sikkerhed og frihed).

Der forventes fsva. Kroatien og de lande, hvormed der er indledt optagelsesforhandlinger (Is-

land, Tyrkiet og Montenegro), generelt at kunne opnås enighed om en konklusionstekst, der no-

terer sig landenes respektive fremskridt og fortsatte udfordringer i optagelsesprocessen. Fsva.

Tyrkiet vil det dog være en udfordring at håndtere landets nedfrosne forhold til formandskabet.

Fsva. FYROM/Makedonien, Serbien, Albanien og Kosovo pågår drøftelser af tidsperspektivet

for hhv. indledning af optagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien og Serbien, tildeling

af kandidatstatus til Albanien og indledning af forhandlinger om en SA-aftale med Kosovo. Det

er usikkert, om det vil være muligt at opnå enighed om åbning af optagelsesforhandlinger med

FYROM/Makedonien og Serbien på rådsmødet i december. Der forventes ikke at være grundlag

for tildeling af kandidatstatus til Albanien eller opstart af forhandlinger med en SA-aftale med

Kosovo. Til gengæld synes der for alle parters vedkommende mulighed for, at sådanne skridt kan

tages i løbet af 2013.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10. Regeringens generelle holdning

EU’s udvidelse er en politik, der ved at bruge EU’s tiltrækningskraft aktivt har skabt vidtrækken-

de politiske, sociale og økonomiske reformer hos kandidatlande såvel som hos potentielle kandi-

datlande og dette til gevinst for freden og velstanden på hele det europæiske kontinent. Der er

derfor tale om en politik, man fra dansk side støtter aktivt op om. Der har dog været stærk dansk

bevidsthed om, at politikken kun virker efter hensigten, hvis det er reelle krav og reel konditiona-

litet, som landene mødes med i deres færd mod EU. Det er afgørende, at alle kandidatlande be-

handles ens og, at de samme kriterier lægges til grund. Danmark lægger derfor vægt på en stram,

forsvarlig og meritbaseret forhandlingsproces i overensstemmelse med den opstrammede for-

handlingsramme fra 2006.

Regeringen har taget grundlæggende positivt imod Kommissionens udvidelsespakke, herunder

også det stærke fokus på udfordringerne under kap. 23 (domstole og fundamentale rettigheder)

og kap. 24 (retfærdighed, sikkerhed og frihed).

Fsva. Kroatien byder regeringen Kroatiens fremskridt velkommen og lægger vægt på, at Kroatien

fortsætter bestræbelserne for at opfylde sine forpligtelser frem mod medlemskabet af EU pr. 1.

juli 2013.

Fsva. Island er der fra regeringens side tilfredshed med de gode fremskridt i forhandlingerne.

Det anerkendes fra dansk side, at Island allerede er tæt knyttet til EU og ligner flere EU-lande

meget. Derfor forventes forhandlingerne med Island at gå hurtigere end for de andre lande, som

søger mod EU. Men der holdes fra dansk side fast i, at kravene vil være de samme. Og der vil

også være områder i forhandlingerne, hvor Island og EU hver især vil skulle udvise kompromis-

vilje.

Fsva. Tyrkiet anerkendes fra dansk side, at der er sket vigtige fremskridt. Parlamentsvalget i juni

2011 har internationale observatører kaldt frit og retfærdigt. Og der er fortsat bred konsensus i

Tyrkiet om grundlaget for arbejdet med en ny forfatning. Men kritikpunkterne forbliver de sam-

me. Ytrings- og pressefriheden har fortsat vanskelige kår i Tyrkiet, hvilket der fra dansk side er

stor opmærksomhed på. Det er vigtigt at holde Tyrkiet som en del af udvidelsesprocessen, men

det konstateres også, at udvidelsesforhandlingerne risikerer at gå helt i stå, så længe Tyrkiet ikke

implementerer den såkaldte tillægsprotokol til Associeringsaftalen. Regeringen støtter i det lys

Kommissionens arbejde med den såkaldt positive dagsorden dækkende en bred vifte af politik-

områder såsom styrket udenrigspolitisk dialog, styrket økonomisk og kulturelt samarbejde, styr-

ket samarbejde om bekæmpelse af terrorisme, og udforskning af tiltag på visumområdet inden

for eksisterende rammer.

Fsva. Montenegro byder regeringen opstarten af optagelsesforhandlingerne, der blev besluttet

under dansk formandskab, velkommen. Regeringen lægger vægt på, at der tidligt i forhandlinger-

ne fokuseres særligt på udfordringerne under kap. 23 (domstole og fundamentale rettigheder) og

kap. 24 (retfærdighed, sikkerhed og frihed).

Regeringen bakker op om EU-medlemskabsperspektivet for landene på det vestlige Balkan og er

generelt enig i Kommissionens vurderinger og anbefalinger. Regeringen er rede til at støtte, at

Serbien stilles en åbning af optagelsesforhandlinger i udsigt, når Serbien har taget synlige og bæ-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

redygtige skridt til at normalisere forholdet til Kosovo. Regeringen ser gerne en snarlig åbning af

optagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien. Endvidere vil man fra dansk side være rede

til at støtte indledning af forhandlinger med Kosovo om en Stabiliserings- og Associeringsaftale,

når Kosovo har opfyldt de af Kommissionen opstillede kriterier herfor. Endelig er Danmark

rede til at støtte tildeling af kandidatstatus til Albanien, når der er leveret tilstrækkelige fremskridt

på de 12 nøgleprioriteter.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens udvidelsespakke for 2012 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg. Spørgsmålet om opstart af optagelsesforhandlinger med FYROM/Makedonien og

Montenegro samt tildeling af kandidatstatus til Serbien blev forelagt for Folketingets Europaud-

valg den 5. december 2011 med henblik på forhandlingsoplæg.