Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3208 - konkurrenceevne Bilag 1
Offentligt

Rådsmøde 3208 - konkurrenceevne - Bilag 1

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Samlenotat vedr. rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december 2012

Indholdsfortegnelse:

1. Anerkendelsesdirektivet ............................................................................. 2

2. Direktiv om offentlige indkøb .................................................................. 41

3. Direktiv om forsyningsvirksomhed .......................................................... 67

4. Direktiv om tildeling af koncessionskontrakter ....................................... 79

5. EU-toldkodeksen ...................................................................................... 88

6. Told 2020-forslaget .................................................................................. 95

7. Patentpakken .......................................................................................... 100

8. Modernisering af statsstøttereglerne ...................................................... 121

9. Toldpolitik .............................................................................................. 127

10. Rådskonklusioner om Akten for Det Indre Marked II ......................... 136

11. Industripolitik ....................................................................................... 147

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

2/151

1. Anerkendelsesdirektivet

Et revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 19. december 2011 fremlagt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2005/36/EF om an-

erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (KOM(2011)883 endelig.

Bedre kendt som anerkendelsesdirektivet. Forslaget er oversendt til Rådet

den 11. januar 2012 i dansk sprogversion.

Det overordnede formål med revisionen af anerkendelsesdirektivet er at ef-

fektivisere proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

med henblik på at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalificerede EU-

borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller lønmodtager

i en anden medlemsstat.

Forslaget forventes at ville kræve tilpasning af den gældende danske lov-

givning, som implementerer det gældende anerkendelsesdirektiv. Forslaget

skønnes derudover at kunne få begrænsede statsfinansielle konsekvenser.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. decem-

ber til orienterende debat.

Baggrund

EU-reglerne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer er fastsat i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005

om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, også kendt som ”aner-

kendelsesdirektivet”. Det gældende anerkendelsesdirektiv berører på EU-

plan omkring 4700 lovregulerede erhverv, fordelt i omkring 800 erhvervs-

grupper, og i Danmark berører direktivet omkring 115 lovregulerede er-

hverv.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er fremsat med hjemmel

i Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde, artikel 53, stk. 1, og

artikel 62, hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet kan udstede direktiver og

forordninger, der er nødvendige for at gennemføre arbejdskraftens frie be-

vægelighed, direktiver om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certi-

fikater og andre kvalifikationsbeviser og direktiver om samordning af natio-

nale bestemmelser om adgangen til at optage og udøve selvstændig er-

hvervsvirksomhed.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

3/151

Det gældende anerkendelsesdirektiv indebærer for medlemsstaternes stats-

borgere, at de har ret til at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmod-

tager i en anden medlemsstat end den, hvori de har opnået deres erhvervs-

mæssige kvalifikationer. Beslutningsproceduren fremgår af traktatens artikel

294 (tidl. artikel 251 i TEF), hvor der henvises til den almindelige lovgiv-

ningsprocedure med henblik på vedtagelse af retsakter.

Direktivet gælder for EU/EØS-statsborgere og for statsborgere i lande, som

EU har indgået aftale med om anvendelse af direktivet. Direktivet gælder

for fysiske personer, som er fuldt kvalificerede til at udøve deres erhverv i et

EU/EØS-land, og som ønsker at arbejde som selvstændige eller som ar-

bejdstagere i en anden medlemsstat eller lande, som EU har indgået aftale

med om anvendelse af direktivet inden for et erhverv, som er lovreguleret i

landet.

Anerkendelsesdirektivet fastsætter reglerne for varig erhvervsudøvelse

(etablering) og for midlertidig og lejlighedsvis erhvervsudøvelse (tjeneste-

ydelser) på tværs af grænserne i EU/EØS.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet er bl.a. udarbejdet på

grundlag af resultaterne af ex-post evalueringen jf. direktivets artikel 60. stk.

2, og en række undersøgelser

Under evalueringen blev der identificeret behov for en forenkling af eksiste-

rende regler til gavn for borgere, bedre integration af erhvervene i Det Indre

Marked og styrkelse af tilliden til anerkendelsessystemet.

Forslaget udgør et af de tolv nøgleinitiativer i Europa-Kommissionens

”Ak-

ten for Det Indre Marked”

Formål og indhold

Det gældende anerkendelsesdirektiv regulerer fuldt kvalificerede borgeres

ret til at få anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med henblik på

at udøve lovregulerede erhverv i medlemsstaterne, på samme vilkår som

gælder for landets egne statsborgere.

Det overordnede formål med revisionen af direktivet er at bidrage til at ska-

be vækst og jobs i EU ved at gøre det mindre byrdefuldt for fuldt kvalifice-

rede EU-borgere at udøve et lovreguleret erhverv som selvstændig eller

lønmodtager i en anden medlemsstat.

Dokumenter vedr. evaluering af anerkendelsesdirektivet:

http://ec.europa.eu/internal_market/qualifications/policy_developments/evaluation_en.htm

Akten for det indre marked:

http://ec.europa.eu/internal_market/smact/index_da.htm

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

4/151

Indeholdt i Europa-Kommissionens direktivforslag er en række konkrete ho-

risontale emner, som har til formål at styrke det indre marked og arbejds-

kraftens frie bevægelighed i EU:

•

Indførelse af et europæisk erhvervspas (Professional Card)

Forslaget om indførelse af erhvervspas er et nyt forslag, der har til formål at

forenkle eksisterende anerkendelsesprocedurer til gavn for borgere og at ef-

fektivisere kompetente myndigheders anerkendelsesarbejde.

Det foreslås bl.a., at erhvervspas udstedes som et elektronisk certifikat, at

udstedelsen af et erhvervspas bliver en frivillig ordning for borgere, og at

erhvervspasset i fremtiden kan anvendes ved både den faste etablering og

den midlertidige og lejlighedsvise tjenesteudøvelse.

Indeholdt i forslaget er et initiativ om at mobilisere hjemlandet med henblik

på at lette anerkendelsesarbejdet i værtslandet. Forslaget begrundes med, at

det vil være hjemlandet, der er i besiddelse af de relevante oplysninger om

ansøgeren, eftersom hjemlandet udsteder uddannelsesbeviser, autorisations-

beviser m.v. og som er i besiddelse af oplysninger om kravene til erhvervs-

udøvelse i hjemlandet.

Det foreslås, at tjenesteydere, som ikke er omfattet af reglerne om forudgå-

ende kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, får verificeret ansøgningen om

erhvervspas samt får oprettet og valideret deres erhvervspas af den kompe-

tente myndighed i hjemlandet. Erhvervspas foreslås at have gyldighed i 2 år.

Det foreslås endvidere, at tjenesteydere, som er omfattet af den forudgående

kontrol, jf. direktivets artikel 7, stk. 4, samt erhvervsudøvere, som ønsker at

etablere sig (søger om værtslandets autorisation) får verificeret ansøgningen

og oprettet deres erhvervspas af den kompetente myndighed i hjemlandet,

og at den endelige validering af erhvervspasset, som fører til udøvelse af det

lovregulerede erhverv, udføres af værtslandet.

•

Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" for

de myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

Med henblik på effektivisering og forenkling af procedurerne i tilknytning

til behandling af ansøgninger om erhvervsmæssig anerkendelse, herunder

oprettelse og validering af erhvervspas, foreslås de allerede tilgængelige IT-

systemer, eksempelvis IMI, at blive udnyttet fuldt ud. Konkret foreslås en

forkortelse af sagsbehandlingsfrister for ansøgninger, der er ledsaget af er-

hvervspasset.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

5/151

IMI-systemet, som allerede i dag bruges af kompetente myndigheder, vurde-

res at have skabt større tillid samt bedre og mere effektivt samarbejde mel-

lem de europæiske myndigheder. Som følge af det styrkede samarbejde mel-

lem medlemsstaternes myndigheder, foreslås, at IMI bliver brugt som myn-

dighedernes "back office", hvor ansøgernes dokumenter opbevares, og hvor

oprettelse og validering af erhvervspas bliver udført.

Det foreslås tillige, at Europa-Kommissionen vedtager gennemførelsesrets-

akter, jf. Traktatens artikel 291, med henblik på at sikre tekniske specifika-

tioner og nødvendige foranstaltninger, integritet, fortrolighed og rigtighed af

informationer, som er indeholdt i erhvervspasset og i IMI-filen.

•

Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne,

med udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud og

medlemsstaternes hensyn til at regulere adgang til udøvelse af visse

erhverv

Formålet med forslaget om revision af omfanget af lovregulerede erhverv er

at sikre større gennemsigtighed og berettigelse for de regulerede erhverv

gennem bestemte kvalifikationskrav, som stilles i medlemsstaterne.

Indeholdt i forslaget er således et krav til medlemsstaterne om at oplyse Eu-

ropa-Kommissionen om de eksisterende lovregulerede erhverv i medlems-

staterne og gennemføre en "screening" af disse.

Screeningen forslås at bestå af en undersøgelse af den nationale lovgivning

for at konstatere, hvorvidt der til lovreguleringen af erhvervene i medlems-

staterne kan knyttes nogle objektive kriterier, som diskriminationsforbud,

offentlig interesse, nødvendighed, eller andre almene hensyn i medlemssta-

terne.

Senest ved udgangen af gennemførelsesperioden vedrørende implemente-

ring af direktivet skal udarbejdes en rapport om resultaterne af screeningen

og medlemsstaternes intentioner om en eventuel ændring i reguleringen.

Rapporterne foreslås forelagt alle medlemsstater med en høringsfrist på seks

måneder. Det foreslås, at Europa-Kommissionen herefter udarbejder en rap-

port, som forelægges for de nationale koordinatorer for direktivet, inden

rapporten sendes til Rådet og Europa-Parlamentet.

Ifølge forslaget bør dette følges op af en gensidig evaluering hver andet år.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

6/151

•

Indførelse af regler for delvis anerkendelse til udøvelse af lovregule-

rede erhverv, som implementerer EF-domstolens retspraksis på om-

rådet

Forskellen inden for et bestemt erhverv i to medlemsstater kan være så stor,

at erhvervsudøvere er nødt til at gennemgå hele uddannelsesprogrammet i

værtsmedlemsstaten for at kompensere for forskellene i de tilsvarende kvali-

fikationskrav i værtslandet. Da EU-domstolen fik forelagt denne problem-

stilling, udviklede Domstolen princippet om delvis anerkendelse. Domstolen

fastslog således, at medlemsstaterne under visse betingelser skal tillade del-

vis udøvelse af erhvervet efter anmodning fra erhvervsudøveren. Dette prin-

cip foreslås på baggrund af Domstolens praksis indarbejdet i anerkendelses-

direktivet.

•

Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede er-

hverv kan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, der

ønsker at vælge en tjenesteyder fra hjemlandet

2-årsreglen i det gældende direktivs artikel 5, stk.1, er generelt accepteret,

fordi den beskytter forbrugerne i medlemsstater, hvor et erhverv er lovregu-

leret, og hvor erhvervet ikke er lovreguleret i hjemlandet. Forslaget om mu-

lighed for fravigelse af kravet om 2 års erhvervserfaring handler derfor om

forbrugere, som rejser fra deres hjemland til en anden medlemsstat og som

ikke ønsker at vælge en erhvervsudøver i den medlemsstat, de rejser til, men

en erhvervsudøver fra den medlemsstat, de kommer fra. Eksempelvis en

gruppe turister, der har valgt en turistfører i det land, de kommer fra. I så

fald har den pågældende erhvervsudøver ikke nogen kontakt med lokale

forbrugere i værtsmedlemsstaten, men kun til den konkrete forbruger, der

selv har valgt ham. Fravigelse af 2 års reglen kan ikke ske i tilfælde, hvor

der er risiko for den offentlige sundhed eller sikkerhed.

Fravigelse af kravet

om to års erhvervserfaring i tilfælde af, at tjenesteyderen ledsager tjene-

stemodtageren, retter sig ikke mod virksomheder og selskaber, der optræ-

der som tjenestemodtagere men mod den endelige tjenestemodtager.

•

Indførelse af ”Common Training Frameworks”

Det foreslås, at faglige organisationer kan forelægge forslag til Europa-

Kommissionen om en fælles prøve, en ”Indre Markeds test”, eller et fælles

uddannelsesprogram (”Common Training Frameworks”) med henblik på, at

erhvervsudøvere, som består prøven eller er i besiddelse af de bestemte ud-

Sag C- 330/039:

http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=57969&pageIndex=0&doclang=DA&mode=doc&dir=&occ

=first&part=1&cid=45322

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

7/151

dannelseskvalifikationer, bliver berettigede til automatisk anerkendelse af

deres kvalifikationer.

Indførelsen af ordningen kræver, at mindst 1/3 af medlemsstaterne kan ac-

ceptere ordningen. Medlemsstater, som ikke ønsker at deltage i ordningen,

underretter Europa-Kommissionen om, hvorvidt disse medlemsstater vil

forbeholde sig ret til at anvende de gældende udligningsforanstaltninger

(krav om egnethedsprøve eller prøvetid, som forudsætning for anerkendel-

se), når dette er nødvendigt.

•

Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI)

og indførelse af en ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv

Ovennævnte foreslås med henblik på at styrke det administrative samarbej-

de mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder. Samarbejde mellem

medlemsstater via IMI er allerede daglig praksis, og medlemsstaternes

myndigheder udveksler relevante oplysninger om ansøgernes erhvervsmæs-

sige kvalifikationer, lovlig etablering i hjemlandet m.v., jf. direktivets arti-

kel 8 og artikel 56. I dag er dette imidlertid ikke obligatorisk for de kompe-

tente myndigheder, for så vidt angår erhvervsudøvere, hvis aktiviteter ikke

er omfattet af servicedirektivet.

I forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet foreslås det endvidere,

at de kompetente myndigheder i et medlemsland skal være forpligtet til at

advare kompetente myndigheder i alle andre medlemslande, hvis en person i

sundhedssektoren har fået forbud mod at udøve sit erhverv af en offentlig

myndighed eller en domstol.

•

Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle pro-

fessioner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerken-

delse via de Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirek-

tivet

Det foreslås, at alle borgere, der ønsker at få deres erhvervsmæssige kvalifi-

kationer anerkendt, bør kunne henvende sig de Kvikskranker (Point of Sing-

le Contact), som er oprettet i henhold til servicedirektivet i stedet for at skul-

le gå fra den ene offentlige instans efter den anden. Ved Kvikskranken vil

borgerne kunne få al information om de dokumenter m.v., der er nødvendi-

ge for at få deres kvalifikationer anerkendt, og de vil også her kunne foreta-

ge alle online-anerkendelsesekspeditioner.

•

Beføjelse til Europa-Kommissionen om at vedtage almengyldige ik-

ke-lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

8/151

Det foreslås, at Europa-Kommissionen fremover skal kunne udbygge eller

ændre visse ikke-væsentlige bestemmelser i anerkendelsesdirektivet i over-

ensstemmelse med Traktatens artikel 290 om ”delegerede retsakter”. Hidtil

har dette skullet udøves efter komitologisystemet, jf. artikel 58 i det gæl-

dende direktiv. Det er eksempelvis tale om muligheden for at foretage en

teknisk opdatering af direktivets bilag IV, V og VIII, at opdatere informati-

oner om varigheden af enkelte uddannelser (overgang til ETCS normerings-

system), om uddannelsestitler, uddannelsesinstitutioner m.v.

Europa-Kommissionens direktivforslag indeholder endvidere en række sek-

torspecifikke emner:

Direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer indeholder

en række harmoniserede minimumskrav til uddannelse af læger, tandlæger,

sygeplejersker med ansvar for den almene sundheds- og sygepleje, jorde-

mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter. Disse minimumsuddannelses-

krav har dannet grundlag for automatisk anerkendelse i mange år, men fore-

slås opdateret og moderniseret, ikke mindst på grund af den videnskabelige

og teknologiske udvikling.

Blandt de sektorspecifikke emner om den automatiske anerkendelsesordning

for denne persongruppe er bl.a. forslag om:

•

En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstat

ønsker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannel-

sestitel i bilag V til direktivet

Indeholdt i forslaget er en beskrivelse af notifikationsproceduren samt et

forslag om, at notifikationerne ledsages af en rapport om uddannelsernes

overensstemmelse med minimumuddannelseskrav i direktivet. Rapporten

foreslås at blive udarbejdet af et i medlemsstaten udpeget kompetent organ,

eksempelvis et akkrediteringsorgan.

•

Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jorde-

moderuddannelsen fra den eksisterende 10 års almene skolegang til

12 års forudgående almen skolegang

Efter det gældende direktiv er adgangskravet for optagelsen på sygeplejer-

ske- og jordemoderuddannelsen mindst 10 års almen skolegang. Områderne

har dog udviklet sig væsentligt i de sidste tre årtier: Sundhedspleje i lokal-

området, brug af komplekse behandlinger og teknologi, som udvikler sig lø-

bende, forudsætter, at sygeplejersker er i stand til at udføre mere selvstæn-

digt arbejde. Forslaget afspejler tillige det reelle adgangskrav for sygepleje-

uddannelsen i størstedelen af medlemsstaterne.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

9/151

•

Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efter

en afsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed

Uddannelseskravene på 4 års akademiske studier for arkitekter, som er defi-

neret i artikel 46 i direktivet, er et minimum, idet medlemsstaterne og uni-

versiteterne gerne må anvende højere standarder ved uddannelse af fremti-

dige arkitekter. I mange medlemsstater udbyder universiteterne således i dag

studier på mindst 5 år på arkitektuddannelsen.

Med forslaget tages spørgsmålet om prøvetid under kvalificeret fagmands

ansvar op, da dette er et aspekt af arkitektuddannelsen, som allerede er an-

erkendt i flere medlemsstater, som betragter dette som et væsentligt element

i uddannelsen af arkitekter.

Forslaget lægger således op til, at det skal tage mindst 6 år (4+2 eller 5+1) at

blive fuldt kvalificeret arkitekt i EU, inklusiv prøvetid under kvalificeret

fagmands ansvar.

•

Praktik på apotek efter en afsluttet farmaceutuddannelse

Uddannelsesbeviset for farmaceuter foreslås udstedt efter endt uddannelse

af fem års varighed efterfulgt af seks måneders praktikanttjeneste på et of-

fentligt tilgængeligt apotek eller på et hospital under tilsyn af dette hospitals

farmaceutiske tjeneste.

•

Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,

hvor uddannelserne overlapper hinanden

Det gældende direktiv giver ringe mulighed for anerkendelse af tidligere

undervisning som en del af uddannelseskurser,

der

–

som minimum

- er på

et niveau, der svarer til uddannelsen i et givent speciale. Dette er især rele-

vant for specialer, som udspringer af intern medicin eller almen kirurgi.

Hvis en læge har fulgt en speciallægeuddannelse og efterfølgende følger en

anden speciallægeuddannelse, skal denne efter gældende ret i princippet

følge det komplette uddannelsesprogram for det andet speciale helt fra be-

gyndelsen.

Med henblik på at forbedre muligheder for anerkendelse, foreslås at give

medlemsstaterne mulighed for at give delvis dispensation fra dele af special-

lægeuddannelsen, hvis den pågældende del af uddannelsen allerede er gen-

nemført i forbindelse med et andet speciallægeuddannelsesprogram.

•

Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når

specialet findes i en tredjedel af medlemsstater

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

10/151

Den automatiske anerkendelse kan i øjeblikket kun udvides til nye specialer,

hvis specialet eksisterer i mindst 2/5 af medlemsstaterne. Europa-

Kommissionen vurderer, at denne grænse kan skabe en hindring for innova-

tion og begrænse mulighederne for at indsætte nye medicinske specialer i

direktivet. Derfor foreslår Europa-Kommissionen, at grænsen for det kræ-

vede antal medlemsstater sættes ned fra 2/5 til 1/3.

Forslaget til en revision af anerkendelsesdirektivet indeholder endvidere

emner, som har til formål at klargøre visse bestemmelser i direktivet, med

henblik på præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til direk-

tivet:

•

Muligheden for, at en EU/EØS-borger, som kommer fra en medlems-

stat, hvor erhvervet ikke er lovreguleret, kan få sin autorisationsan-

søgning behandlet og anerkendt efter reglerne i direktivet

Hvis en erhvervsudøver ønsker at flytte fra et land, hvor hverken hans er-

hverv eller hans uddannelse er lovreguleret, til et land hvor erhvervet er re-

guleret, kan værtslandet kræve, at erhvervsudøver beviser, at den pågælden-

de har opnået den relevante erhvervserfaring af 2 års varighed i løbet af de

sidste 10 år (kravet gælder både for midlertidig mobilitet og for etablering).

Hvis ”2-årsreglen” ikke er opfyldt, kan ansøgeren efter gældende

ret ikke få

behandlet sin autorisationsansøgning efter reglerne i direktivet, men efter

traktatreglerne om etableringsfrihed (hvorefter værtslandet kan kræve, at an-

søgeren supplerer sine uddannelseskvalifikationer).

Det foreslås, at der gives adgang til at få behandlet autorisationsansøgningen

efter direktivet, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) det fremgår af ansø-

gerens uddannelsesbevis, at pågældende er uddannet til at udøve sit erhverv

i hjemlandet og 2) uddannelsesbeviset er udstedt af en kompetent myndig-

hed i uddannelseslandet.

•

Mulighed for medlemsstaterne til at stille specifikke krav om eg-

nethedsprøve og brug af ”notar” titel inden for notarerhvervet

Med forslaget kan medlemsstaterne stille et krav om, at notarer, som ønsker

at etablere sig i medlemsstaterne, aflægger en egnethedsprøve.

Endvidere foreslås, at notarer, som i værtslandet leverer tjenesteydelser mid-

lertidig og lejlighedsvis, ikke kan udfærdige dokumenter, der i henhold til

værtslandets lovgivning kræver et stempel, under den faglige titel fra hjem-

landet.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

11/151

•

Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundheds-

personer

Det foreslås bl.a., at kontrol af sprogkompetencer for sundhedspersoner,

som er arbejdstagere, kan udføres efter anmodning fra nationale organisati-

oner, som i værtslandet repræsenterer arbejdsgivere, der ansætter sundheds-

personale. I tilfælde af selvstændige sundhedspersoner, kan kontrollen udfø-

res efter anmodning fra relevante patientorganisationer i værtslandet.

•

Muligheden for at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fra

en anden medlemsstat efter reglerne i direktivet

Det gældende anerkendelsesdirektiv gælder ikke for personer, som har af-

sluttet deres studier, men ikke er fuldt kvalificerede til selvstændig udøvelse

af deres erhverv.

EU-domstolen præciserede imidlertid i Morgenbesser-sagen4, at reglerne i

Traktaten om fri bevægelighed gælder for sådanne sager, og at medlemssta-

ter ikke principielt kan forhindre personer i at gennemføre en lønnet prøve-

tid under kvalificeret fagmands ansvar, hvis de giver deres egne borgere

mulighed for dette. Det foreslås på den baggrund, at medlemsstater skal

sammenligne ansøgerens kvalifikationer med de kvalifikationer, der kræves

nationalt, med henblik på at vurdere, om de kan anerkendes.

Det foreslås videre, at direktivet præciserer, at oprindelseslandet ikke prin-

cipielt kan nægte at anerkende en praktikanttjeneste alene med den begrun-

delse, at den blev gennemført i udlandet.

•

Afklaring og opdatering af former for erhvervsvirksomhed, oplistet i

direktivets bilag IV

Direktivets bilag IV oplister erhvervsområder (eksempelvis håndværk, han-

del og industri), der er berettiget til automatisk anerkendelse såfremt følgen-

de betingelser er opfyldt: 1) et vist antal års erfaring, som varierer i henhold

til aktiviteten, og 2) en klar identifikation af den erhvervsmæssige aktivitet

baseret på bilag IV i direktivet. Bilag IV henviser pt. til FNs ”International

Standard Industrial

Classification of All Economic Activities” (ISIC) no-

menklatur, som for nogle områder kan dateres helt tilbage til 1950'erne og

1960'erne, og som derfor ikke er opdateret.

Bilag IV foreslås på den baggrund opdateret af Europa-Kommissionen i

overensstemmelse med forslagets regler om delegerede retsakter.

Morgenbesser-sagen C-313/01:

http://curia.europa.eu/juris/showPdf.jsf?text=&docid=48402&pageIndex=0&doclang=da&mode=lst&dir=&occ=fi

rst&part=1&cid=6167239

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

12/151

•

En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstater-

nes kontaktpunkter for direktivet (”assistance centers”)

Det foreslås, at de nuværende kontaktpunkter bliver de såkaldte ”assistance

centers”,

som fortsat skal bistå borgere, som ønsker at søge om anerkendelse

af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Samarbejdet mellem assistance

centers foreslås formaliseret og styrket, så der opnås tættere samarbejde

mellem disse centre og mellem centrene og kompetente myndigheder og

medlemsstaternes Kvikskranke, der blev oprettet under servicedirektivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i Europa-Parlamentets udvalg for Indre Marked og For-

brugerbeskyttelse (IMCO)

Udvalget forventes at stemme om sagen i slut-

ningen af 2012 eller i begyndelsen af 2013, og plenarforsamlingen (1.

læsning) forventes i februar 2013.

IMCO har den 16. juli 2012 offentliggjort sit udkast til betænkning vedrø-

rende forslag til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF

Det fremgår af udvalgets udkast til betænkning, at erhvervsmæssig mobi-

litet er en nøglefaktor for konkurrenceevnen og beskæftigelsen i Europa

og en integreret del af 2020-strategien og Akten for Det Indre Marked.

Den grundlæggende ret til fri bevægelighed skal desuden gøre sig gæl-

dende som en selvfølgelighed, og dette lovgivningsforslag skal bidrage til

fremme denne tilgang gennem forenkling af procedurerne for borgere,

som ønsker at flytte, og samtidig sikre et højt kvalitets- og sikkerhedsni-

veau for forbrugere, patienter, arbejdstagere og alle EU-borgere samt for-

bedre tillidsforholdet medlemsstaterne imellem. For mange europæiske

borgere, navnlig de unge, som er foruroligende hårdt ramt af arbejdsløs-

hed, kan erhvervsmæssig mobilitet være nødvendig for at sikre sig en

fremtid og genvinde tilliden til det europæiske projekt.

I oktober 2012 har udvalget haft en anden udveksling af synspunkter om

emnet og har tilvejebragt en række ændringsforslag

Ordføreren har i den forbindelse redgjort for den seneste udvikling i drøftel-

serne om delvis anerkendelse til et erhverv, sprogkrav for sundhedspersoner

Tidsplan vedrørende behandling af forslaget i IMCO:

http://www.europarl.europa.eu/document/activities/cont/201203/20120306ATT40006/20120306ATT40006EN.pdf

Udkast til betænkning vedrørende forslag til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF

http://www.europarl.europa.eu/sides/getDoc.do?pubRef=-//EP//NONSGML+COMPARL+PE-

494.470+01+DOC+PDF+V0//DA&language=DA

IMCO’s ændringsforslag vedrørende forslag

til ændring af anerkendelsesdirektivet 2005/36/EF:

http://www.europarl.europa.eu/oeil/popups/ficheprocedure.do?reference=2011/0435(COD)&l=en

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

13/151

samt uddannelseskrav for sygeplejersker med ansvar for den almene syge-

pleje. Skyggeordførerne understregede nødvendigheden af at finde en løs-

ning med hensyn til dette sidste punkt i særdeleshed, da enkelte medlemssta-

ter har alvorlige problemer med at leve op til den foreslåede forhøjelse af

uddannelseskrav. Andre spørgsmål, der blev rejst under drøftelserne omfat-

tede bl.a. erhvervspassets frivillige karakter, som i høj grad støttes, inddra-

gelse af notarer i direktivets anvendelsesområde, definitionen af midlertidig

mobilitet samt transparensøvelsen, der er foreslået i artikel 59 i forslaget.

Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen finder, at direktivforslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet, da forslaget kun indeholder bestemmelser, der er

nødvendige for at nå målet om at sikre medlemsstaternes statsborgere ret til

at udøve et erhverv som selvstændig eller lønmodtager i en anden medlems-

stat end den, hvori de har erhvervet deres erhvervsmæssige kvalifikationer.

Sådanne bestemmelser kan efter Europa-Kommissionens opfattelse kun

fastlægges på fællesskabsplan.

Regeringen skønner, at formålet med forslaget kun vil kunne opfyldes ved,

at der fastsættes fælleseuropæiske regler for anerkendelse af erhvervsmæs-

sige kvalifikationer. Sikring af EU-borgernes traktatfastede ret til etablering

og udveksling af tjenesteydelser på tværs af EU's grænser skønnes at kræve

fælleseuropæiske regler om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-

ner.

Gældende dansk ret

Direktiv 2005/36/EF er gennemført ved lov nr. 123 af 13. februar 2007 om

forenkling af adgang til udøvelse af lovregulerede erhverv i Danmark, jf.

lovbekendtgørelse nr. 189 af 12. februar 2010 om adgang til udøvelse af

visse erhverv i Danmark og med bekendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. Hermed er den retti-

dige, overordnede gennemførelse af direktiv 2005/36/EF sikret.

Indeholdt i ovennævnte lovgivning er bestemmelser, som sammen med den

respektive lovgivning for det enkelte erhverv, sikrer gennemførelsen af

samtlige obligatoriske regler i direktivet. Loven og bekendtgørelsen inde-

holder tillige bestemmelser, som åbner for gennemførelse af direktivets dis-

positive regler. Loven trådte i kraft den 1. oktober 2007, og bekendtgørelsen

trådte i kraft den 20. oktober 2007 og er senest blevet ændret med ikrafttræ-

den den 15. juni 2011.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

14/151

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil kræve tilpasning af den danske lovgivning,

som implementerer anerkendelsesdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 189 af

12. februar 2010 om adgang til udøvelse af visse erhverv i Danmark og be-

kendtgørelse nr. 575 af 1. juni 2011 om anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer m.v.

samt lov om vurdering af udenlandske uddannelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 371 af 13. april 2007.

Derudover kan det - afhængig af lovgivningens konkrete udformning - være

nødvendigt at ændre i den lovgivning, der regulerer enkelte erhverv.

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser forbun-

det med bl.a. anvendelsen af IMI i forbindelse med udstedelse af erhverv-

spas og udvidelsen af kvikskranken til at omfatte alle lovregulerede erhverv,

som er omfattet af anerkendelsesdirektivet. Desuden skønnes, at forslaget

vil

have

begrænsede

statsfinansielle

konsekvenser

forbundet

med udstedelsen af erhvervspas indenfor erhverv, der ikke er lovregulerede

her i landet, og som er regulerede i de medlemsstater, hvor danske borgere,

som vælger at få udstedt erhvervspasset, ønsker at udøve deres erhverv, li-

gesom forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser

forbundet med attestation af praktik for arkitekter og farmaceuter, afholdel-

se af egnethedsprøver samt med udvidet funktion som kontaktpunkt og ko-

ordinator for direktivet. Det konkrete omfang af de begrænsede statsfinan-

sielle konsekvenser skal analyseres nærmere.

Merudgifter, der måtte opstå

som følge heraf, afholdes indenfor eksisterende rammer.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at et revideret anerkendelsesdirektiv kan styrke arbejdskraf-

tens frie bevægelighed i EU og bidrage til skabelse af flere job i EU og på

den måde kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

10.

Høring

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har den 21. december

2011 sendt Europa-Kommissionens direktivforslag i høring i Specialudval-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

15/151

get for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11.

januar 2012. Desuden er der afholdt et opfølgende møde med alle hørings-

parterne den 9. november 2012.

Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har modtaget høringssvar

fra følgende høringsparter: Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademiker-

nes Centralorganisation (AC), Akademisk Arkitektforening, Arkitektfor-

bundet, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA),

Danmarks Lærerforening, Danmarks Vejlederforening, Dansk Byggeri,

Dansk Sygeplejeråd, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dan-

ske Erhvervsskoler

–

Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler

–

Lederne,

Danske Maritime, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter

(Aarhus Universitet, Roskilde Universitet og Danmarks Tekniske Universi-

tet), Den Danske Skiskole (uddannelsesgren i Danmarks Skiforbund), Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Forbrugerrådet, Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, FSR - danske revisorer, FTF, TEKNIQ, Jordemo-

derforeningen, Konstruktørforeningen, Landsorganisationen i Danmark

(LO), Lægeforeningen, Professionshøjskolernes Rektorkollegium og Rek-

torkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser.

Følgende høringsparter har i deres høringssvar henvist til, at de generelt til-

slutter sig de bemærkninger, der kommer fra den respektive hovedorganisa-

tion: Arkitektforbundet henviser til AC, Danmarks Lærerforening og Jor-

demoderforeningen henviser til FTFs høringssvar.

Nedenfor er angivet de særlige bemærkninger, der er indkommet fra disse

høringsparter.

Desuden henviser visse hovedorganisationer til enkelte medlemmers hø-

ringssvar. Fx henviser AC til høringssvar fra Lægeforeningen og Akade-

misk Arkitektforening vedrørende særlige bemærkninger til enkelte profes-

sioner. Dansk Byggeri henviser til høringssvar fra Konstruktørforeningen

vedrørende muligheden for anerkendelse af konstruktøruddannelsen i med-

lemsstaterne med henblik på konstruktørernes deltagelse i EU-projekter.

Nogle høringsparter har i deres høringssvar endvidere henvist til tidligere

afgivne høringssvar i forbindelse med Kommissionens høring af 7. januar

2011 vedrørende reform af systemerne til anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer til brug for udøvelse af lovregulerede erhverv, dels til hø-

ringssvar i forbindelse med Europa-Kommissionens høring af 28. juni 2011

vedrørende modernisering af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer (Grønbogen).

Følgende høringsparter har meddelt, at de ikke har nogen bemærkninger til

forslaget: FSR - danske revisorer, Danske Erhvervsskoler

–

Bestyrelserne,

Danske Erhvervsskoler

–

Lederne, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

16/151

Forbrugerrådet. Visse høringsparter har beklaget høringsfristen, ligesom de

finder det betænkeligt, at en dansk udgave af direktivforslaget først forelig-

ger efter høringsfristens udløb.

På baggrund af høringen har Styrelsen for Universiteter og Internationalise-

ring modtaget nedenstående høringssvar:

Generelle bemærkninger:

For Dansk Byggeri er det centralt, at alle bestræbelser, nationalt som på EU-

plan, går i retning af at understøtte en vækstdagsorden, der kan være med til

at få såvel Danmark som Europa ud af krisen. Et vigtigt element heri er at

sikre fri bevægelighed af arbejdskraft og tjenesteydelser. Anerkendelsesdi-

rektivet er efter Dansk Byggeri et skridt i den rigtige retning. Dansk Syge-

plejeråd finder det positivt, at forslaget lægger op til, at de særlige vilkår og

krav, der er knyttet til princippet om automatisk anerkendelse fastholdes.

Danske Universiteter støtter Kommissionens hensigt med forslaget: at styr-

ke det europæiske system for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikatio-

ner med henblik på at fremme arbejdskraftens fri bevægelighed. Danmarks

Vejlederforening hilser forslaget velkomment og opfatter, at de foreslåede

ændringer af direktivet i højere grad vil sikre arbejdskraftens fri bevægelig-

hed, hvilket foreningen bifalder.

FTF bemærker, at Kommissionens udkast til ændringsdirektiv indeholder en

række positive elementer, der kan lette anerkendelsen af den enkelte er-

hvervsudøvers kvalifikationer, men det er særligt afgørende, at direktivet

ændres på to områder. FTF er uenig i forslaget om delvis anerkendelse til

udførelse af erhverv og foreslår, at dette element udgår. FTF ønsker, at det

fortsat skal være det enkelte medlemsland, der fastsætter sprogkrav. FTFs

overordnede tilgang til revisionen af anerkendelsesdirektivet er ønsket om at

fremme såvel kvalitet og høj faglig standard i de opgaver, erhvervsudøverne

varetager, som mulighederne for mobilitet. Fremme af mobilitet må derfor

ikke ske på bekostning af kvaliteten i de opgaver, som erhvervsudøverne va-

retager fx indenfor undervisnings- og sundhedssektoren. Hensynet til sik-

kerheden for den enkelte borger eller kunde er ligeledes afgørende.

Konstruktørforeningen støtter den frie bevægelighed i EUs indre marked.

Derfor er foreningen generelt positiv overfor det nye forslag og har en ræk-

ke forbedringsforslag. Foreningen bemærker, at med bygningskonstruktører

- som den største videregående uddannelse til byggeriet i Danmark - er bar-

rierer for konstruktører også en barriere for eksporten, og at der i dag des-

værre stadig er barrierer for konstruktørernes fri bevægelighed.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

17/151

Generelt støtter Lægeforeningen direktivets formål med at fremme arbejds-

kraftens fri bevægelighed i Europa bl.a. for personer inden for lovregulerede

erhverv, herunder læger. Det er

–

som det også fremgår af indledningen til

direktivet

–

dog af stor betydning for Lægeforeningen, at arbejdskraftens fri

bevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til patienterne, der bl.a.

forventer tilstrækkelige sprogkundskaber samt adækvat lægefaglig uddan-

nelse.

LO støtter arbejdet for at lette og fremme arbejdskraftens mobilitet indenfor

EU. LO bakker op om intentionerne om at gøre det nemmere for borgere i

EU at bosætte sig og arbejde indenfor unionen. Det er magtpåliggende for

LO, at øget migration indenfor EU sker i fuld overensstemmelse med de

principper, det danske arbejdsmarked i dag hviler på, og at medlemsstater-

nes autonomi til selv at udvikle uddannelser i samarbejde med arbejdsmar-

kedets parter, der matcher beskæftigelsesbehovene på det nationale ar-

bejdsmarked, ikke undermineres. LO gør opmærksom på, at en mobilitets-

fremmende politik ikke må overskygge medlemsstaternes indsats for at sikre

arbejdsmiljø og sikkerhed eller arbejdet med at udvikle de enkelte landes

uddannelsessystemer i henhold til den traktatfæstede nationale bestemmel-

sesret på området.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium mener, at det generelt er positivt,

at der arbejdes på at forbedre mulighederne for mobilitet mellem landene i

EU, men det er samtidigt vigtigt, at der tages hensyn til sikring af faglighed

og kvalitet.

Emnespecifikke bemærkninger:

•

Indførelse

af ”Professional Card” (Europæisk erhvervspas)

Akademisk Arkitektforening, AC, Arkitektforbundet, Danmarks Apoteker-

forening, Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK), Dansk Byggeri,

Danske Studerendes Fællesråd, Konstruktørforeningen, LO, Lægeforenin-

gen, Den Danske Skiskole, FTF, Professionshøjskolernes Rektorkollegium

støtter generelt forslaget om udvikling af et europæisk erhvervspas.

Efter ACs opfattelse er det vigtigt at samtænke erhvervspasset med europæ-

iske curricula for de enkelte professioner. Ifølge Advokatsamfun-

det/Advokatrådet bør det europæiske erhvervspas gradvist gennemføres i

enkelte, udvalgte brancher med henblik på en hensigtsmæssig opbygning af

systemet. I relation til advokatbranchen er det afgørende, at erhvervspasset

kun udstedes til personer, der faktisk har ret til at udøve advokatvirksomhed,

og at erhvervspasset udstedes af den kompetente myndighed. Høringsparten

er betænkelig ved forkortelsen af sagsbehandlingsfrister.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

18/151

Advokatsamfundet/Advokatrådet forudsætter, at regler for behandling af og

adgang til persondata fastsættes i overensstemmelse med direktiv 95/46/EF

om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af person-

oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Advokatsamfun-

det/Advokatrådet forudsætter i den forbindelse, at de kompetente myndig-

heders forpligtelser ikke går videre end efter det nævnte direktiv, hvilket i

modsat fald ville kunne indebære væsentlige administrative problemer for

de kompetente myndigheder. Imidlertid synes forpligtelsen i artikel 4e.5 til

hvert andet år at minde indehaveren af kortet om sine rettigheder i relation

til oplysningerne i IMI at gå videre end direktiv 95/46/EF, således som det

er implementeret i Persondataloven i Danmark.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder, at det til formålet

vil være vigtigt at udpege en kompetent myndighed bestående af personer

med fagligt kendskab til arkitekterhvervet og sikre en tæt kontakt mellem en

sådan myndighed og Kvikskranken samt Støttecentret.

Danske Universiteter oplyser, at Roskilde Universitet støtter forslaget, og at

Danmarks Tekniske Universitet finder, at forslaget om et europæisk er-

hvervspas kan gøre det lettere for erhvervsudøvere at få anerkendt deres ud-

dannelsesmæssige kvalifikationer i EU/EØS-landene.

Det er efter FTFs opfattelse afgørende, at erhvervspasset udstedes af kompe-

tente myndigheder, og at IMI gøres obligatorisk. FTF foreslår, at der fast-

sættes regler for, hvilke rettigheder erhvervsudøveren har overfor den kom-

petente myndighed. FTF gør opmærksom på, at det sikres, at en eventuel

brugerbetaling ikke bliver en barriere for den enkelte. FTF finder det vigtigt,

at medlemsstaterne afsætter de nødvendige ressourcer for, at projektet ved-

rørende erhvervspas kan opnå de ønskede mål om at understøtte mobiliteten.

FTF og Konstruktørforeningen foreslår, at direktivets regler om erhvervs-

passet i tilfælde, hvor erhvervet ikke er lovreguleret i en medlemsstat, klar-

gøres. Konstruktørforeningen mener, at erhvervspas kan begrænse mængden

af krævede dokumenter, men finder ikke, at proceduren nødvendigvis vil

blive nemmere første gang, man flytter og har brug for anerkendelse. For-

eningen efterlyser svar på, hvordan man tænker at inddrage kompetente fag-

lige personer som rådgivere for de nationale myndigheder og peger på be-

hov for, at "European Professional Card" oversættes korrekt, da der ikke er

tale om pas. Der foreslås ordet "professionskort" som en korrekt dansk over-

sættelse.

LO understreger nødvendigheden af, at et erhvervspas udarbejdes i samar-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

19/151

bejde med arbejdsmarkedets parter både på europæisk og nationalt plan. Det

undrer dog LO, at erhvervspasset som omtalt i artikel 4c om midlertidig le-

vering af tjenesteydelser skal have en gyldighed på 2 år, og at ”midlertidig

levering af tjenesteydelser” skal

have en varighed af 2 år. Desuden mener

LO, at også tjenesteyderes kurser, uddannelse og erhvervserfaring skal

fremgå af erhvervspasset (artikel 4e, stk. 4), da arbejdsgiveren også skal ha-

ve mulighed for at vurdere, hvorvidt en tjenesteyder opfylder kravene til at

udføre erhvervet.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium støtter, at der for sundhedsuddan-

nelserne udstedes erhvervspas med angivelse af opnået uddannelse og efter-

og videreuddannelseskompetencer.

•

Indre Markeds Informationssystem (IMI) skal være "back office" for de

myndigheder i medlemsstaterne, der arbejder med erhvervspasset

AC, Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet, Danske Arkitektvirk-

somheder (DANSKE ARK), Danske Universiteter (Roskilde Universitet) og

Lægeforeningen, støtter, at etableringen af et erhvervspas, der fungerer som

et elektronisk certifikat, kobles op på IMI. FTF er positiv overfor, at der ind-

føres en række krav til medlemsstaterne om at sikre bedre information og

lettere adgang til ”e-baseret” anerkendelsesprocedure.

•

Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne med

udgangspunkt i traktatens regler om diskriminationsforbud og medlems-

staternes hensyn til at regulere adgangen til udøvelse af visse erhverv

AC bakker op om, at medlemsstaterne forpligtes til at meddele Kommissio-

nen om de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte være gen-

nemført i uddannelserne i den pågældende medlemsstat.

Advokatsamfundet/Advokatrådet bemærker, at der i forbindelse med im-

plementeringen af servicedirektivet blev foretaget en omfattende gennem-

gang af nationale tilladelsesordninger og krav på serviceområdet med hen-

blik på at sikre overensstemmelse med reglerne i servicedirektivet. Konklu-

sionerne af den gennemgang synes i et vist omfang at kunne inddrages i re-

lation til de forpligtelser, der pålægges medlemsstaterne i udkastet til artikel

59.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) bakker op om kravet til

medlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv samt

gennemførelse af en ”screening” af disse.

Dansk Byggeri støtter muligheden

for at revidere omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

20/151

Konstruktørforeningen mener, at Kommissionens forslag om at gøre moti-

verne til lovregulering af erhverv synlige og til at lægge op til en evaluering

af området er overordentligt positive. Konstruktørforeningen efterlyser også

i det nye direktivforslag et opgør med nogle af de lovregulerede erhvervs

monopol på store opgaveområder, som sagtens kan løses af andre og henvi-

ser til et problem med anvendelsen af titler.

LO ønsker dels at fastholde antallet af lovpligtige uddannelser i Danmark og

dels at bevare muligheden for at få nye uddannelser omfattet af bestemmel-

serne. Det er efter LOs opfattelse vigtigt for den offentlige sikkerhed og

sundhed fortsat at kunne stille krav om et minimum af kompetencer inden

for en række erhverv.

•

Indførelse af regler for delvis anerkendelse

”partial access” til udøvelse

af lovregulerede erhverv, som implementerer EU-Domstolens retsprak-

sis på området

AC er imod at åbne op for delvis anerkendelse og foreslår, at forslaget ud-

går. Af hensyn til patienternes sikkerhed kan AC ikke støtte, at man helt el-

ler delvist kan blive anerkendt til at yde visse sundhedsydelser uden at være

fuldt uddannet og anerkendt på kandidatniveau, og AC finder det væsentligt

at sikre, at udenlandsk arbejdskraft ikke gives lempeligere vilkår end de,

som gælder for tilsvarende national arbejdskraft.

Advokatsamfundet/Advokatrådet er umiddelbart tilbageholdende over for

tanken om, at der i advokatbranchen indføres ”partial access”, således at

man får ret til at påtage sig visse

–

men ikke alle opgaver

–

inden for advo-

katerhvervet. Advokatsamfundet/Advokatrådet finder det tvivlsomt, om de

betingelser, som er en forudsætning for adgangen til ”partial access”, kan

opfyldes i relation til advokaterhvervet.

Dansk Sygeplejeråd er meget

opmærksom på begrebet ”delvis

anerkendel-

se”,

og at det af Kommissionens forslag fremgår, at delvis

anerkendelse kan

afslås med henvisning til fx den offentlige sundhed. Derudover er tanken

om delvis anerkendelse uforenelig med den automatiske anerkendelse af fx

sygeplejersker, hvor der er krav om autorisation efter endt uddannelse, som

kan mistes, hvis man ikke lever op til den anerkendte faglige standard.

Dansk Sygeplejeråd understreger afslutningsvist, at det er afgørende, at

princippet om delvis anerkendelse ikke kan finde anvendelse over for syge-

plejersker eller andre sundhedspersoner.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder det positivt, at der

åbnes op for muligheden for at søge om delvis anerkendelse indenfor af-

grænsede aktiviteter af en lovreguleret profession. Dette kan sikre, at de af

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) medlemmer, der ikke kan

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

21/151

opnå automatisk anerkendelse, alligevel har mulighed for at løse opgaver

inden for et afgrænset fagområde.

Den Danske Skiskole støtter tiltag,

som muliggør ”partial access” til skiin-

struktørerhvervet, som beskrevet i pkt. 4.4 samt pkt. 4.8.1 angående ”not

fully qualified professionals”, som vil medføre mere klarhed over ”prakti-

kanters”/kandidater under uddannelse’ muligheder for at opnå erhvervserfa-

ring.

FTF

er uenig i forslaget om ”delvis

anerkendelse”

og foreslår, at det udgår

af direktivet. For FTF er et helt afgørende led i at sikre kvaliteten i bl.a. un-

dervisningen, sundhedsopgaverne eller tekniske opgaver, erhvervsudøverens

kvalifikationer og kompetencer, og derfor er der fastsat uddannelseskrav via

lovgivningen indenfor en række erhverv og professioner, der sikrer, at er-

hvervsudøveren kan opfylde de stillede kvalitetskrav. På sundhedsområdet

forudsætter udførelsen af professionen yderligere autorisation, og FTF øn-

sker ikke, at der via EU-regulering åbnes op for, at nationalt fastsatte kvali-

tets-

og uddannelseskrav undermineres ved princippet om ”delvis

anerken-

delse”. FTF finder videre, at princippet vil være et brud med og et indgreb i

almindelig ansættelsespraksis og angiver, at hvis princippet om delvis aner-

kendelse

gennemføres, vil konsekvensen være, at den ”udefrakommende”

ansøger forfordeles i forhold til den danske. Generelt er det FTFs opfattelse,

at forpligtelsen til at give ”delvis

anerkendelse”

griber ind i den enkelte

medlemsstats kompetence til at fastlægge kvalitetsmål, stillingsstruktur og

personalesammensætning indenfor de specifikke erhvervs- og professions-

områder, idet både uddannelses- og sundhedsområdet ifølge Lissabontrakta-

ten suverænt er et nationalt anliggende. Det er FTFs opfattelse, at forslaget

om delvis anerkendelse bryder med dette princip.

Konstruktørforeningen, som Dansk Byggeri henviser til i denne sammen-

hæng, finder, at delvis anerkendelse er positivt, og at det kan give nogle mu-

ligheder, især hvor en ansøger kommer fra et ikke-lovreguleret erhverv og

ønsker at etablere sig indenfor et erhverv, som nyder automatisk anerken-

delse på området. Konstruktørforeningen nævner fx, at i tilfælde, hvor byg-

ningskonstruktører ønsker at arbejde med projektering eller ledelse af byg-

geri i lande, hvor dette arbejde er forbeholdt arkitekter eller ingeniører, bør

konstruktørerne kunne få delvis anerkendelse til fx den tekniske del af pro-

jekteringen, som de er specialiserede i, men ikke nødvendigvis til den æste-

tiske del. Forslaget vil især kunne lette virksomheder, fx entreprenører, som

udsender bygningskonstruktører til lejlighedsvist arbejde eller bygningskon-

struktørers adgang til at etablere virksomhed inden for et lovreguleret er-

hverv. Konstruktørforeningen bakker således op om artikel 4f om delvis an-

erkendelse for professioner udenfor sundhedsområdet.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

22/151

For de lovregulerede erhverv er det uacceptabelt for LO, at der med forsla-

get åbnes for delvis anerkendelse. LO vurderer således, at delvis anerken-

delse vil være uforsvarlig i forbindelse med arbejdsmiljøfaglige uddannelser

om sikkerhed. LO tager også afstand fra at åbne for delvis anerkendelse til

andre erhverv, bl.a. autoriseret elinstallatør, kloakmester og VVSer, hvor

kendskab til gældende national lovgivning er afgørende for den konkrete

udførelse af arbejdet, herunder den offentlige sundhed og sikkerhed. Aner-

kendelse for tjenesteydere med kun delvise kompetencer på disse områder

vil give problemer i forhold til virksomhedernes kvalitetssikringsordning, og

det vil desuden være problematisk med helhedsorienteret vejledning og pro-

blemløsning indenfor disse erhverv, hvis tjenesteyderen ikke har den kom-

plette uddannelse i og erfaring med faget.

LO finder, at brug af tjenesteydere med delvise uddannelser eller delvise

kompetencer generelt vil bryde med det mangeårige princip på det danske

arbejdsmarked om fordelene ved at uddanne faglært arbejdskraft med en

bred vifte af kompetencer som middel til at opnå kvalitet og fleksibilitet for

både arbejdstager og arbejdsgiver, og at tilladelse til brug af delvist uddan-

net arbejdskraft på sigt vil bidrage til at udhule og devaluere de danske er-

hvervsuddannelser og skabe ubalance på arbejdsmarkedet, som LO ikke øn-

sker at fremme. Sammenfattende mener LO, at det er uacceptabelt, at perso-

ner, der ikke har de kvalifikationer, der skal til for at udføre et lovreguleret

erhverv fuldt og helt, kan få adgang til at udføre service i Danmark.

TEKNIQ peger på, at spørgsmålet om indførelse af regler for delvis aner-

kendelse til udøvelse af lovregulerede erhverv kan have uhensigtsmæssige

konsekvenser, hvis det ukritisk implementeres og efterleves i Danmark, og

TEKNIQ

advarer i den forbindelse mod, at man fx ”skærer de nuværende

autorisationsordninger på el- og vvs-området

i skiver”. De nuværende auto-

risationsordninger sikrer, at den autoriserede installatør har det samlede an-

svar for sikkerheden i installationerne herunder, at disse er dimensioneret og

monteret korrekt. TEKNIQ finder det således vigtigt, at den ansvarlige

myndighed meget nøje vurderer den udenlandske virksomheds eller arbejds-

tagers kompetence nøje og kun giver anerkendelse på meget begrænsede og

veldefinerede områder, som ikke har betydning for sikkerheden.

•

Kravet om 2 års erhvervserfaring inden for ikke-lovregulerede erhverv

kan fraviges, hvis der er tale om følgeskab med forbrugere, der ønsker

at vælge en tjenesteyder fra hjemlandet

Advokatsamfundet/Advokatrådet, der henviser til gældende ret, gør for god

ordens skyld opmærksom på, at det forudsættes, at advokaterhvervet ikke

anses for omfattet af den foreslåede bestemmelse, og udtaler, at det derfor

kan overvejes at lade dette fremgå udtrykkeligt af bestemmelsen, jf. også

den anførte undtagelse vedrørende notarer.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

23/151

Dansk Byggeri finder, at et krav om erhvervserfaring i to år for det første

ikke er afgørende for, hvorvidt den enkelte kan arbejde sikkerhedsmæssigt

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og for det andet er kravet helt upro-

portionalt med, at de uddannelseskrav, som erhvervserfaringen skal matche,

ofte er et AMU-kursus af én dags varighed. Arbejdsgiverne står til ansvar

efter arbejdsmiljøloven og tilsvarende national og international regulering

og har naturligvis ansvaret for, at arbejde i Danmark udføres sikkerheds-

mæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed

for at kontrollere dette og afgive påbud, såfremt det ikke er tilfældet. Dansk

Byggeri ønsker dog at understrege, at når det drejer sig om arbejde i tårn-

kraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den of-

fentlige sikkerhed, og at dette samtidig indebærer et behov for en særlig

opmærksomhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre ar-

bejde inden for disse felter.

Den Danske Skiskole støtter ændringen. Da skiinstruktørerhvervet, som ik-

ke er lovreguleret i Danmark, kun kan udøves i indendørs faciliteter i Dan-

mark er det umuligt at opnå 2 års erhvervserfaring i hjemlandet, hvor aspek-

ter af bjergsikkerhed er en stor del af uddannelsen og kræver praktisk erfa-

ring i bjerge. Dette har derfor været en stor hindring for mobiliteten og ar-

bejdsmuligheder.

Som udgangspunkt er det en grundlæggende forudsætning for LO, at uden-

landske tjenesteydere udfører deres erhverv på samme vilkår som værtslan-

dets selvstændige og arbejdstagere, både når der er tale om kompetencer og

kvalifikationer, og når det gælder sikkerhed, sundhed og hygiejne på ar-

bejdspladsen. Derfor er det for LO uacceptabelt, at der i forslaget lægges op

til at give midlertidige, udenlandske tjenesteydere mere lempelige vilkår end

tilsvarende dansk arbejdskraft. LO finder således den nye bestemmelse i ar-

tikel 5.1, afsnit b.b, stærkt bekymrende. Dermed skabes der risiko for social

dumping, som LO vender sig stærkt imod. Den nye bestemmelse giver mu-

lighed for, at tjenesteydere uden erhvervserfaring kan tilbyde ydelser til en

person af samme nationalitet som tjenesteyderen i et andet EU-land. LO

nævner, at for bygge- og anlægsbranchen vil dette betyde, at udenlandske

bygherrer samt evt. entreprenører, underentreprenører mv. kan anvende

hjemlandets arbejdskraft på hjemlandets vilkår, for så vidt angår området

dækket af artiklen.

LO er således imod den påtænkte lempelse af kravet om 2 års erhvervserfa-

ring og henviser i øvrigt til udstationeringsdirektivets artikel 3.1, hvoraf det

fremgår, at værtslandets arbejdsvilkår skal gælde for udstationerede medar-

bejdere. Desuden er erhvervserfaring i bygge- og anlægsbranchen af meget

stor betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed såvel som for tjene-

steyderens, tjenestemodtagerens og tilfældige forbipasserendes sundhed og

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

24/151

sikkerhed, og LO mener derfor, at den nye bestemmelse 5.1.b.b. bør tages

ud af forslaget.

•

Indførelse af ”Common Training Frameworks”

AC støtter, at en forudsætning for oprettelse af fælles platforme er, at de

støttes af europæiske faglige sammenslutninger og godkendes nationalt og

europæisk.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) er positiv over for tanken

om etablering af ”Common Training Frameworks”, da dette vil give mulig-

hed for at lette mobiliteten for erhvervsudøvere under den generelle ordning

og finder det også positivt, at Kommissionen lægger op til, at ”Common

Training Frameworks” skal defineres i et samarbejde med ”Stakeholders”

også fra de lande, der ikke har lovregulering. Danske Arkitektvirksomheder

(DANSKE ARK) er til gengæld betænkelig over for kravet om, at mindst en

tredjedel af professionerne/erhvervene bag ”Common Training Framework”

skal være lovregulerede. Dette kan sætte en ny barriere, og kravet foreslås

erstattet af en opbakning fra medlemslandene.

Danske Universiteter

(Roskilde Universitet) ser særlig positivt på ”… samt

indførelse af ”Common Training Frameworks””.

Den Danske Skiskole op-

lyser, at i forbindelse

med forhandlingerne i pilotprojektet om ”professional

card” for skiinstruktører har medlemslandene indsendt deres respektive ud-

dannelsesstrukturer med henblik på eventuel harmonisering og fælles plat-

form som beskrevet i pkt. 4.6. Der er dog, så vidt Danmarks Skiskole ved,

intet konkret regelsæt for skiinstruktører på nedre niveauer og deres ret-

tigheder og muligheder for arbejde, mens de er under uddannelse, og heller

ikke nogen garanti for, at der bliver fulgt op på dette.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

hilser forslaget om ”Common

Training Frameworks” velkomment, da det forventes at kunne lette rekrutte-

ringsmulighederne af udenlandsk arbejdskraft til foreningens medlemsvirk-

somheder, hvis udenlandsk arbejdskraft får mulighed for automatisk aner-

kendelse af deres kvalifikationer.

FTF

bemærker, at de hidtidige erfaringer med ”Common Platforms” overve-

jende har været negative og stiller spørgsmålet, om denne nye model vil ha-

ve bedre muligheder for at fremme automatisk anerkendelse. FTF er fortsat

skeptisk overfor denne type af proces, da den med stor sandsynlighed vil re-

sultere i ”laveste fællesnævner”. I relation til en mulig automatisk anerken-

delse gennem ”Common Training Frameworks” vil

FTF foreslå, at denne

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

25/151

type anerkendelse skal ske på grundlag af en

kombination

af uddannelse og

erfaring.

Konstruktørforeningen

mener, at ”Common Training Frameworks” princi-

pielt er et godt forslag og finder det positivt, at Kommissionen vil have

”Common

Training Tests”

defineret i samarbejde med ”Stakeholders”

også

fra lande, som ikke har lovregulering. Konstruktørforeningen finder til gen-

gæld, at det er et stort problem, at Kommissionen foreslår, at mindst en tred-

jedel af professionerne bag et ”Common Training Framework” skal være

lovreguleret i medlemslandene, og efter foreningens opfattelse forhindrer

man dermed, at bottom-up-initiativer som EurBE www.aeebc.org kan aner-

kendes. Foreningen foreslår at lade artikel 49a, 2(b) og dermed kravet om

lovregulering udgå eller i det mindste at opbløde det til at handle om

opbak-

ning

fra 1/3 af medlemslandene. Konstruktørforeningen foreslår desuden, at

der til reglerne om definitionen

af ”Common

Training Tests”

tilføjes en

nærmere definition af ”Stakeholders”,

så man sikrer, at fx professionelle or-

ganisationer fra medlemsstater uden lovregulering og med andre titler ind-

drages.

•

Obligatorisk anvendelse af Indre Markeds Informationssystem (IMI) og

indførelse af et ”alert system” for sundhedsfaglige erhverv

Danmarks Apotekerforening

støtter forslaget om indførelse af et ”alert sy-

stem” for sundhedserhverv.

AC støtter en effektivisering og forenkling af

procedurerne i forbindelse med behandling af ansøgninger om anerkendelse

af erhvervsmæssige kvalifikationer samt et bedre og mere effektivt samar-

bejde mellem de europæiske myndigheder, der forestår behandlingen af an-

søgninger. AC

antager, at et nyt ”alert system” overholder de til enhver tid

gældende regler om videregivelse af personfølsomme oplysninger.

Ifølge Dansk Byggeri er en styrkelse af samarbejdet mellem implicerede

myndigheder via IMI med til at fjerne administrative byrder for virksomhe-

der og deres medarbejdere, der skal udsendes til arbejde i en anden med-

lemsstat.

Lægeforeningen finder det hensigtsmæssigt, at IMI benyttes som fælles IT-

platform for udveksling af oplysninger om EU-læger, der søger autorisation

i et andet EU-land end der, hvor lægen har fået udstedt sin oprindelige auto-

risation. Lægeforeningen finder, det anerkendelsesværdige formål med

”alert systemet” bør stilles over for hensynet til den enkelte læges mulighed

for at udøve sit erhverv. Lægeforeningen finder desuden, at udveksling af

personfølsomme oplysninger kun bør finde sted, når der er tale om læger,

der aktuelt ansøger om at få udstedt autorisation til at arbejde som læge i et

andet EU-land. En læge, der således har et forbud mod at udøve sit erhverv i

et medlemsland, men som ikke påtænker at søge autorisation i et andet EU-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

26/151

land, bør ikke automatisk registreres i databasen. Lægeforeningen skal end-

videre understrege, at registreringen bør fjernes, hvis sanktionen over for

den enkelte læge ophører. Lægeforeningen forudsætter, at et kommende

”alert system” overholder

de bestemmelser om videregivelse af personføl-

somme oplysninger, der til enhver tid er gældende.

•

Udvidelse af servicedirektivets Kvikskranker til at omfatte alle professi-

oner, således at alle kan ansøge om erhvervsmæssig anerkendelse via de

Kvikskranker, der er blevet oprettet under servicedirektivet

Dansk Byggeri støtter forslaget om at udvide Kvikskrankerne. Danske Arki-

tektvirksomheder (DANSKE ARK) er af den holdning, at placering af et on-

line adgangssted med fordel kan sammentænkes med Kvikskranken. Danske

Universiteter (Roskilde Universitet) påpeger, at det er positivt at udvide

Kvikskrankerne i forbindelse med benyttelsen af IMI i relation til erhvervs-

passet.

•

Beføjelse til Kommissionen om at vedtage almengyldige ikke-

lovgivningsmæssige retsakter, jf. Traktatens artikel 290

For så vidt angår balancen mellem EU-regulering og national regulering,

finder FTF det vigtigt at understrege, at udgangspunktet fortsat skal være, at

de enkelte medlemslande fastsætter kvalitetskrav til de opgaver, erhvervs-

udøverne udfører, og at der derfor også er grænser for, hvor detaljeret og på

hvilke specifikke områder direktivet skal fastlægge regler. FTF finder vide-

re, at den foreslåede delegation af kompetence forekommer meget omfat-

tende og også finder sted på helt centrale dele af direktivet. Delegationen til

Kommissionen indebærer, at der på en række områder skal foretages ud-

formning af specifikke bestemmelser, opdateringer af bilag V m.m. Dette

opfølgende arbejde vil i vid udstrækning kræve faglig indsigt og ekspertise.

For FTF er det derfor en klar forudsætning, at Kommissionen sikrer aktiv

inddragelse af de enkelte relevante professioner indenfor direktivets sektor-

områder.

Jordemoderforeningen henviser til forslagets ændringer i artikel 58 og 59 og

svarer, for så vidt angår ajourføringen af bilag V, punkt 5.5.1, at såfremt de

af Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vejledning fra reelle

ekspertkompetencer på områder, vil der være risiko for, at den kliniske ek-

spertise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer i Dan-

mark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virksomhedsom-

rådet fra første dag som autoriseret.

LO kan ikke acceptere, at der overføres uddannelsespolitisk kompetence fra

medlemsstaterne til Kommissionen. LO understreger samtidig, at anerken-

delsesdirektivet allerede i sin nuværende form griber markant ind i et områ-

de, som traditionelt set er og bør være et anliggende for medlemsstaterne.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

27/151

LO finder samlet set, at ændringsforslaget begrænser nationalstaternes selv-

bestemmelse samt arbejdsmarkedets parters involvering.

•

En mere klar og effektiv notifikationsprocedure, når en medlemsstat øn-

sker at få optaget en ny eller redigeret en eksisterende uddannelsestitel i

bilag V til direktivet

FTF finder initiativet positivt og mener, at det kan medvirke til at sikre, at

anerkendelse løbende bygger på de aktuelle uddannelseskrav. Også AC

bakker op om, at medlemsstater forpligtes til at meddele Kommissionen om

de ændringer eller nye formelle kvalifikationer, der måtte være gennemført i

uddannelserne i den pågældende medlemsstat.

I den sammenhæng understreger Jordemoderforeningen vigtigheden af at

inddrage kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise i forbindelse med juste-

ringer af krav til uddannelserne.

Vedrørende jordemoderuddannelsen betoner Professionshøjskolernes Rek-

torkollegium, at det er positivt, at bilag V, punkt 5.5.1 ajourføres. Dog anser

foreningen det også for nødvendigt at inddrage kvalificeret jordemoderfag-

lig ekspertise i forbindelse med alle justeringer af krav til de jordemoderfag-

lige uddannelser. En kvalificeret jordemoderfaglig ekspertise skal udføres af

en faglig ekspert med tilknytning til legale myndigheder eller en ekspert,

som er tilknyttet en konkret jordemoderuddannelse fra et land, hvor der ydes

jordemoderfaglig bistand på et højt niveau, og hvor jordemødrene har et

selvstændigt virksomhedsområde (fx Storbritannien, Holland eller Dan-

mark). Såfremt de af Kommissionen ønskede justeringer foretages uden vej-

ledning fra reelle ekspertkompetencer på området (jf. de foreslåede ændrin-

ger i henholdsvis artikel 58 og 59), vil der være risiko for, at den kliniske

ekspertise kan blive for ringe i forhold til det niveau, aftagerne fordrer i

Danmark, hvor dimittenderne skal kunne agere selvstændigt i virksomheds-

området fra første dag i ansættelsen. På den baggrund gøres der ligeledes

indsigelse mod, at bilag V, punkt 5.5.1, har en mere uklar funktion i stk. 1

(b), sådan at det nu fremstår uklart, hvordan relevante faglige vurderinger

skal lægges til grund for eventuelle fremtidige revideringer af minimums-

kravene.

Dansk Sygeplejeråd henviser til sit tidligere høringssvar, hvor det er beskre-

vet, at der er behov for en opdatering af listen af uddannelseselementer, med

bl.a. øgede krav til akademiske færdigheder, kendskab til akkreditering og

patientsikkerhed, viden om forsknings- og evidensbaseret praksis m.m.

Dansk Sygeplejeråd finder, at som det beskrives i forslaget fra Kommissio-

nen, er sygeplejefaget under konstant udvikling, og aktuelt er bilag V meget

utidssvarende i forhold til de kompetencer, man opnår. Dansk Sygeplejeråd

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

28/151

opfatter forslaget således, at Kommissionen er opmærksom på problemerne

med bilag V, og at man igangsætter en proces, der skal sikre en opdatering.

Dansk Sygeplejeråd vil i den forbindelse pege på behovet for, at denne pro-

ces sættes i gang hurtigst muligt og vil samtidig anbefale, at man inddrager

de relevante faglige organisationer. I den sammenhæng bemærkes det også,

at Dansk Sygeplejeråd finder det positivt, at man i bilaget fastholder listen

over de forskellige betegnelser i EUs medlemsstater, der kan dække over de

kompetencer, man i Danmark opnår med betegnelsen sygeplejerske. Det er

særdeles vigtigt, dels fordi der løbende kommer nye uddannelsestyper til,

dels fordi de eksisterende betegnelser varierer meget. Uden listen og denne

løbende vurdering af hvilke uddannelser/betegnelser, der reelt lever op til

direktivets krav, bliver det meget vanskeligt for kompetente myndigheder at

gennemføre en automatisk anerkendelse, og det vil forlænge processen unø-

digt.

•

Forhøjelse af adgangskrav til optagelse på sygeplejerske- og jordemo-

deruddannelsen fra den eksisterende 10 års almen skolegang til 12 års

forudgående almen skolegang

Dansk Sygeplejeråd bifalder, at adgangskravet til optagelse på sygeplejer-

skeuddannelsen forhøjes fra 10 års almen skolegang til 12 års almen skole-

gang. Ligeledes finder FTF det positivt, at adgangskravene til sygeplejerske-

og jordemoderuddannelserne løftes til 12 års generel uddannelse, og at be-

skrivelsesformen fastholdes.

Også Jordemoderforeningen hilser det velkomment, at indgangen til en jor-

demoderuddannelse nu i alle 27 medlemsstater samt kommende medlems-

stater skal være minimum 12 års grunduddannelse.

For sundhedsuddannelsernes vedkommende anbefaler Professionshøjsko-

lernes Rektorkollegium generelt, at adgangsgivende ungdomsuddannelser

baseres på 12 års forudgående skolegang.

LO påpeger, at det er meget vigtigt, at forslaget ikke må bevirke, at der op-

står forhindringer for, at elever fra social- og sundhedsuddannelsen kan fort-

sætte på disse uddannelser. Ændringen må heller ikke betyde indskrænknin-

ger i fleksibiliteten på arbejdsmarkedet og en mere udbredt anvendelse af

realkompetencevurdering.

For FOA er det essentielt og for LO en forudsætning, at de gældende ad-

gangskrav til professionsbacheloruddannelserne, herunder professionsba-

chelor som sygeplejerske og professionsbachelor i jordemoderkundskab,

fastsat til gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse suppleret med krav

om bestemte gymnasiale fag (afhængig af uddannelse), fastholdes. FOA og

LO lægger endvidere vægt på, at de gældende regler om, at adgangskravet

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

29/151

tillige kan opfyldes, hvis ansøgeren efter en realkompetencevurdering skøn-

nes at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, opretholdes.

FOA og LO forudsætter, at 10 års almen skolegang sammen med fx 3 års

erhvervsuddannelse vil falde inden for definitionen af 12 års skolegang.

•

Superviseret praktisk erfaring af henholdsvis 2-1 års varighed efter en

afsluttet arkitektuddannelse af henholdsvis 4-5 års varighed

Akademisk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE

ARK) finder, at uddannelseskravet skal hæves til 5 års akademisk uddannel-

se og bifalder den ændring, der indebærer, at der indføres krav om en super-

viseret, dokumenteret praksisperiode efter afsluttet arkitektuddannelse.

Akademisk Arkitektforening anbefaler i overensstemmelse med den euro-

pæiske arkitektforenings (ACEs) anbefalinger en periode på 2 år. Akade-

misk Arkitektforening og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK)

opfatter de 2 år som udtryk for en maksimum praksisperiode, som betyder,

at eventuelle andre, højere nationale krav ikke efterfølgende må stilles og

derved forhindre arkitekter fra andre medlemsstater i at udøve professionen

i det pågældende land. Det er en forudsætning for anbefalingen, at de 2 års

superviseret, dokumenteret praktikperiode fører til automatisk gensidig an-

erkendelse i alle EU-lande.

Akademisk Arkitektforening henviser i øvrigt til, at den, som nævnt i for-

bindelse med høring af 28. juni 2011, i samarbejde med to arkitektskoler,

Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) ar-

bejder på at etablere en frivillig 2-årig erhvervsmæssig praksisordning for

bygningsarkitekter, der skal gøre det nemmere for dem at dokumentere de-

res erhvervsmæssige kvalifikationer i lande, hvor erhvervet er lovreguleret.

Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARK) finder yderligere, at der bør

nedsættes en administrativ myndighed (kompetent myndighed), hvor alle

fagets organisationer er repræsenteret. Rektorkollegiet for de Kunstneriske

og Kulturelle Uddannelser (Arkitektskolen Aarhus og Det Kgl. Danske

Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitekt-

skolen) anbefaler ubetinget, at minimumsuddannelsesvarigheden hæves til 5

år. Endvidere kan skolerne fagligt anbefale 5 års undervisning og 2 års prak-

sisperiode. De to arkitektskoler kan derimod ikke tilslutte sig, at minimums-

uddannelsen sættes til 6 år og minimum 1 års praksisperiode, da de finder, at

denne model er i direkte modstrid med den europæiske Bologna-model.

Arkitektforbundet tilslutter sig også, at arkitektuddannelsen bør harmonise-

res til en varighed på 5 år. Dog finder forbundet, at en gennemførelse af et

krav om prøvetid risikerer at krænke den ret, dansk uddannede arkitekter

har, nemlig efter 5 års uddannelse at kunne udøve deres erhverv. Derfor til-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

30/151

kendegiver Arkitektforbundet, at hvis systemet skal være fyldestgørende, vil

det være nødvendigt med flere kategorier af arkitekter, fordi mange danske

arkitekter beskæftiger sig med planlægning og design og ikke kun byg-

ningsarkitektur. Forbundet synes, det er et problem, at kravet om et års prø-

vetid i forbindelse med 5 års akademiske studier er beskrevet som et mini-

mumskrav i direktivforslaget. Gennemførelsen af et krav om prøvetid vil

medføre administrative og praktiske problemer i Danmark, da der ikke fin-

des en egentlig udpeget kompetent myndighed. I den udstrækning, gennem-

førelsen af kravet forudsætter, at der nedsættes en administrativ myndighed

(kompetent myndighed), er det Arkitektforbundets holdning, at denne opga-

ve ligger hos en offentlig organisation/myndighed, som skal arbejde tæt

sammen med repræsentanter fra alle fagets organisationer.

•

Muligheden for meritoverførsel for dele af speciallægeuddannelser,

hvor uddannelserne overlapper hinanden

Lægeforeningen påpeger, at denne bestemmelse er i overensstemmelse med

foreningens høringssvar af 16. august 2011, hvor foreningen udtalte, at det

ville være godt, hvis direktivet gav mulighed for at give dispensation for

delvis gennemførelse af en speciallægeuddannelse i forbindelse med, at en

uddannelsessøgende læge påbegynder en anden speciallægeuddannelse. En

betingelse for at kunne give dispensation bør være, at de lægefaglige kom-

petencer, der er erhvervet i forbindelse med en delvis gennemførelse af en

afbrudt speciallægeuddannelse, ækvivalerer de lægefaglige kompetencer i

den anden speciallægeuddannelse, som der dispenseres fra.

•

Muligheden for oprettelse af visse læge- og tandlægespecialer, når spe-

cialet findes i en tredjedel af medlemsstaterne

Til dette punkt har organisationerne ingen kommentarer. Dog noterer Læge-

foreningen med stor beklagelse, at foreningens ønske i forbindelse med for-

rige høringsrunde om, at speciallægeuddannelsen i almen medicin bør aner-

kendes på lige fod med de øvrige speciallægeuddannelser omfattet af artikel

25, ikke er blevet implementeret i det nye direktiv, jf. artikel 28. Foreningen

mener, at speciallægeuddannelsen i almen medicin i Danmark er, såvel i

forhold til kompetenceerhvervelse og tidsforbrug, fuldstændig tilsvarende

uddannelsen indenfor de øvrige 37 lægefaglige specialer. Foreningen peger

på, at det 3-årige uddannelseskrav, der følger af bestemmelsen i artikel 28 i

dag ikke er fyldestgørende i forhold til de krav, der bør stilles til uddannel-

sen af læger i almen medicin på europæisk plan. Foreningen finder, at dan-

ske patienter, der møder en almen praktiserende læge fra et andet EU-land,

har en berettiget forventning om, at lægen har en uddannelse, der ækvivale-

rer den danske speciallægeuddannelse i almen medicin, hvilket ikke er til-

fældet i den form, som direktivet foreligger i nu.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

31/151

•

Afklaring af krav om bestemte sprogkompetencer, især for sundhedsper-

soner

AC bemærker, at vurderingen af sprogkundskaber bør ske under hensynta-

gen til, hvad der er nødvendigt for, at sundhedspersonale kan udøve deres

erhverv. Det er Danmarks Apotekerforenings vurdering, at det er altafgø-

rende for patientsikkerheden, at personer, der arbejder i sundhedssektoren

og har direkte patientkontakt, som fx farmaceuter på et apotek, er underlagt

en sprogtest, der sikrer, at de har tilstrækkelige sprogfærdigheder til, at de-

res kontakt med patienter og kolleger kan ske uden at kompromittere pati-

entsikkerheden. Foreningen finder, at sprogtest bør være obligatorisk.

FTF kan ikke støtte Kommissionens forslag til skærpelse af bestemmelserne

om sprogkundskaber. FTF finder, at det fortsat inden for mange erhverv og

professioner er helt afgørende at sikre, at den enkelte erhvervsudøver kan

udtrykke sig forståeligt og er fortrolig med den sproglige og kulturelle kon-

tekst, arbejdet udføres i. Det skal derfor fortsat være den enkelte medlems-

stat, der fastsætter sprogkrav, og FTF finder, at kontrol af sprogkundskaber

skal indgå som et element i anerkendelsesproceduren og udstedelsen af ”e-

certifikatet”.

Lægeforeningen, der støtter direktivets formål med at fremme arbejdskraf-

tens fri bevægelighed i Europa, finder det af stor betydning, at arbejdskraf-

tens fri bevægelighed ikke sker på bekostning af hensynet til patienterne,

der forventer bl.a. tilstrækkelige sprogkundskaber samt adækvat lægefaglig

uddannelse. Ud over den gældende artikel 53s oprindelige krav om ”at være

i besiddelse af de sprogkundskaber, der er nødvendige for at kunne udøve

erhvervet i medlemsstaten”, støtter Lægeforeningen den nye bestemmelse i

artikel 53. Lægeforeningen bemærker dog, at vurderingen af sprogkundska-

ber bør ske i forhold til, hvad der er nødvendigt for, at lægen kan udføre sit

erhverv indenfor et givent speciale

–

således, at det ikke bliver en form for

”skøn-under-regel-vurdering”.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium bemærker, at det i forbindelse

med lærererhvervet er afgørende, at den nationale myndighed har suveræni-

tet til at afgøre kravene til sproglige og kulturelle kvalifikationer.

•

Øvrige bemærkninger vedrørende sundhedsfaglige områder, som er om-

fattet af reglerne for automatisk anerkendelse på baggrund af fælles mi-

nimumsuddannelseskrav

- Om minimumsvarigheden af sygeplejerskeuddannelse og jordemoderud-

dannelse

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

32/151

Dansk Sygeplejeråd ser det som positivt at fastslå minimumsvarigheden af

sygeplejerskeuddannelsen, så den udtrykkes i både timer og år, og er supple-

ret med en beskrivelse af fordelingen mellem teori og praksis.

Professionshøjskolernes Rektorkollegium fremhæver, for så vidt angår de

minimumskrav, som er specificeret ud for de kliniske kompetencer, at klini-

ske minimumskrav fortsat ønskes ekspliciteret (artikel 40, stk. 1 (b) samt

stk. 4). Jordemoderforeningen ser positivt på en præcisering af minimums-

krav til en jordemoderuddannelse enten efter sygeplejerskepraksis eller di-

rekte efter en sygeplejerskeuddannelse. Jordemoderforeningen finder dog, at

3 år er for kort et tidsrum til en fuldt opdateret jordemoderuddannelse.

- Om praktikperiode på farmaceutstudiet og om liste over erhvervsmæssige

aktiviteter, en farmaceut må udføre

Danmarks Apotekerforening finder det vigtigt, at farmaceutstudiet indehol-

der en praktikperiode på mindst 6 måneder, som dog godt kan splittes op i

fx to perioder. Praktikperioden bør ligge sidst i studiet og ikke efter studiets

afslutning. Danmarks Apotekerforening fremhæver, at direktivet bør udvide

listen over de aktiviteter, en farmaceut er bemyndiget til at udføre.

Om artikel 22 vedrørende ”fælles bestemmelser vedr. uddannelse”

I artikel 22 er indføjet en ny paragraf, der pålægger de kompetente myndig-

heder at rapportere til Kommissionen og de andre medlemsstater om proce-

duren for efteruddannelse. Lægeforeningen går ud fra, at proceduren for ef-

teruddannelse fortsat vil være nationalt forankret.

•

Muligheden

for, at dimittender kan få anerkendt en ”traineeship” fra en

anden medlemsstat efter reglerne i direktivet

Danske Universiteter (Roskilde Universitet) ser positivt på ændringsforsla-

gene vedrørende præcisering af borgernes rettigheder og pligter i forhold til

anerkendelse af ”traineeship”, da det passer godt sammen med et øget fokus

på studerendes og dimittenders mobilitet.

•

En fokuseret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes

kontaktpunkter for direktivet (”assistance centers”)

Konstruktørforeningen

bifalder forslaget om ”assistance centers”, og

Dan-

ske Universiteter (Roskilde Universitet) finder det positivt at styrke en foku-

seret rådgivnings- og vejledningsfunktion fra medlemsstaternes kontakt-

punkter i form af ”assistance centers”.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

33/151

Akademisk Arkitektforening, Arkitektforbundet og Danske Arkitektvirk-

somheder (DANSKE ARK) understreger i forbindelse med etableringen af

et erhvervspas på arkitektområdet, at der skal sikres en tæt kontakt og klar

rollefordeling mellem kompetent myndighed,

Kvikskranke og ”assistance

center” og understreger vigtigheden af en klar rollefordeling mellem de tre

enheder. Af hensyn til at der ikke skabes unødigt mange forskellige instan-

ser med større bureaukrati til følge, henstiller Danske Arkitektvirksomheder

(DANSKE ARK) til en nærmere beskrivelse af rollefordelingen særligt i re-

lation til lande, hvor erhvervet ikke er lovreguleret.

•

Præcisering af reglerne vedrørende ”offentlig sundhed og sikkerhed” i

direktivets artikel 7, stk. 4

Dansk Byggeri bemærker, at der i Danmark - med hjemmel i direktivets

undtagelsesbestemmelse om offentlig sikkerhed og sundhed - er indført en

række undtagelser fra arbejdsgivernes mulighed for - i relation til midlerti-

digt arbejde - at vurdere, om vedkommende er i stand til at udføre arbejdet

sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Dansk Byggeri finder, at denne begrænsning, der indebærer en anmeldepligt

til Arbejdstilsynet, ikke er i overensstemmelse med direktivets intention og

formål, da direktivet ikke omhandler arbejdstagernes sikkerhed og sundhed,

men den offentlige sikkerhed og sundhed. Den i Danmark indførte begræns-

ning lægger hindringer i vejen for arbejdskraftens frie bevægelighed. Det er

særligt problematisk ved midlertidige ansættelser, idet sagsbehandlingstiden

alene vil være en forsinkelse af processen og reelt vanskeliggør ansættelse

af midlertidig udenlandsk arbejdskraft, uanset hvor effektiv den nationale

sagsbehandling er. Arbejdsgiverne står til ansvar efter arbejdsmiljøloven og

tilsvarende national og international regulering og har naturligvis ansvaret

for, at arbejde i Danmark udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt. Arbejdstilsynet har mulighed for at kontrollere dette og af-

give påbud, såfremt det ikke er tilfældet.

Dog ønsker Dansk Byggeri at understrege, at når det gælder arbejde i tårn-

kraner og med større stilladser, er der et særskilt hensyn at tage til den of-

fentlige sikkerhed. Det indebærer samtidig et behov for en særlig opmærk-

somhed på faglige kvalifikationer hos personer, der skal udføre arbejde in-

den for disse felter.

LO anbefaler, at henvisningen til afsnit III, kapitel II, fjernes fra forslaget.

LO mener, at ændringsforslaget fremmer muligheden for social dumping og

begrænser nationalstaternes selvbestemmelse samt arbejdsmarkedets parters

involvering. LO ønsker, at også hensynet til tjenesteudbyderens sundhed og

sikkerhed tages i betragtning i direktivet, ligesom der skal tages hensyn til

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

34/151

sundhed og sikkerhed for forbipasserende og de arbejdstagere, der kan på-

virkes negativt af tjenesteudbyderens arbejde.

anbefaler, at begrebet ”tvingende almene hensyn” (begrebet er nærmere

beskrevet i servicedirektivets (2006/123/EF) præambel, punkt 40), indføres

som erstatning for begreberne ”offentlig sundhed og sikkerhed” samt ”tjene-

stemodtagerens sundhed eller sikkerhed” de steder, hvor begrebet optræder i

direktivet. Det er uacceptabelt for LO, at forslaget fritager tjenesteydelser

under afsnit III, kapitel II fra at være omfattet af forhåndskontrol i tilfælde,

som har betydning for den offentlige sundhed og sikkerhed, hvilket artikel

7.4 giver hjemmel til. Udvidelsen har ifølge LO den konsekvens, at selv-

stændige og virksomhedsledere inden for industri, håndværk og handel uden

forhåndskontrol vil kunne yde tjenester, som kan have konsekvenser for den

offentlige sikkerhed og sundhed. Inden for byggeriet kan dette have drasti-

ske konsekvenser for sikkerheden på byggepladserne, da en meget stor del

af den udenlandske arbejdskraft ansættes som selvstændige.

Det er afgørende for LO, at anerkendelsesdirektivet er i fuld harmoni med

arbejdsmiljødirektivet i EU (direktiv 89/381), hvoraf det fremgår, at ”dette

direktiv kan ikke berettige til eventuel nedsættelse af de beskyttelsesniveau-

er, der allerede er opnået i hver enkelt medlemsstat, idet medlemsstaterne i

medfør af Traktaten skal bestræbe sig på at forbedre de eksisterende vilkår

på dette område og sætte sig som mål at harmonisere disse vilkår på et sta-

digt stigende niveau”.

LO mener, at anerkendelsesdirektivet bør være i fuld

overensstemmelse med udstationeringsdirektivets artikel 3.1 (direktiv

96/71/EF), hvoraf det fremgår, at det er værtslandets arbejdsvilkår, der gæl-

der for udstationerede medarbejdere.

•

Uddannelsesniveauer (anvendelsen af ECTS og EQF)

AC, FTF, Konstruktørforeningen og Professionshøjskolernes Rektorkollegi-

um ønsker, at ECTS-systemet bruges, når uddannelsers varighed fastsættes.

FTF foreslår, at det klargøres, hvilken betydning Kommissionens formule-

ring i præamblen, punkt 8, har i forhold til det gældende direktiv og den hid-

tidige praksis ved anvendelsen af artikel 13 i det gældende direktiv. Endvi-

dere bemærker FTF

at, ”FTFs opfattelse er, at niveauerne fortsat skal an-

vendes til at indplacere eller udelukkelse fra direktivets område”.

•

Relevante oplysninger om medlemsstaternes uddannelser og database

over lovregulerede uddannelser

I forhold til arbejdet med at sikre, at medlemslandene opdaterer relevante

oplysninger vedrørende uddannelserne, forudsætter AC, at de relevante, be-

rørte faglige organisationer inddrages i dette arbejde. FTF forudsætter, at det

fortsat er op til den enkelte medlemsstat at fastsætte kvalitets- og uddannel-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

35/151

seskrav til udførelsen af erhverv og professioner, men den foreslåede proces

kan medvirke til at klargøre de enkelte medlemslandes begrundelser og

dermed øge transparens.

Dansk Byggeri understreger nødvendigheden af en til enhver tid opdateret

database, hvor virksomheder kan få let adgang til information om, hvilke

uddannelser der er lovregulerede i de deltagende lande, og hvad omfanget af

reguleringen er. Danske Studerendes Fællesråd mener, at det i vurderingen

af retten til at udøve et lovreguleret erhverv bør sikres, at ansøgerens uddan-

nelse er kvalitetssikret efter europæiske standarder. For de lange videregå-

ende uddannelser gælder det kvalitetssikring udført af institutioner optaget i

European Quality Assurance Register for Higher Education (EQAR).

Det er i Danske Arkitektvirksomheder (DANSKE ARKs) interesse, at der

skabes så få barrierer som muligt for de danske arkitekter, der ønsker at ud-

øve professionen i et andet medlemsland. En barriere kan være manglende

transparens i forhold til de kvalifikationskrav, der stilles nationalt i forbin-

delse med udøvelse af et lovreguleret erhverv. Derfor bakker Danske Arki-

tektvirksomheder (DANSKE ARK) op om det foreslåede direktivkrav til

medlemsstaterne om at udarbejde en liste over lovregulerede erhverv samt

gennemføre en ”screening” af disse.

Konstruktørforeningen mener, at synlighed vedrørende lovregulerede er-

hverv er vigtigt for den enkelte, som ønsker at arbejde i et andet medlems-

land. Det er imidlertid også vigtigt at kende omfanget af reguleringen. Data-

basen skal være opdateret og den skal give mening. Derfor skal den ikke

kun opliste titler, idet titler ofte dækker over forskellige aktiviteter fra land

til land. Konstruktørforeningen foreslår, at man allerede nu begynder at

overveje, hvilke typer af lovregulering, der kan accepteres, og hvilke der ik-

ke kan set i lyset af behovet for kvalitet i den ydede service, borgernes sik-

kerhed og sundhed og EU-fællesskabets behov for fri bevægelighed.

•

Om forslagets anvendelsesområde til nye kategorier af erhvervsudøvere

Danske Maritime bemærker generelt, at direktivet om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer tager sit udgangspunkt i den situation, at en

individuel EU-borger uddannet i et EU-land ønsker at arbejde i et andet. Di-

rektivet anerkender tilsyneladende ikke, at også virksomheder kan have for-

del af anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Der bør således ef-

ter Danske Maritimes opfattelse tages hensyn til den situation, at en virk-

somhed, der har en person beskæftiget i et EU-land, har brug for, at ved-

kommende kan arbejde i et andet. En virksomhed bør således kunne ansøge

og få anerkendelse for sine ansatte.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

36/151

Danske Maritime bemærker endelig, at da der er tale om anerkendelse af

kvalifikationer

–

ikke om fri bevægelighed

–

bør det, der anerkendes, være

uddannelser og kvalifikationer uanset personens nationalitet. En anerkendel-

se af erhvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot fordi, den på-

gældende ikke er EU-statsborger. Om vedkommende har opholds- og ar-

bejdstilladelse er et andet spørgsmål. Anvendelsesområdet bør derfor efter

Danske Maritimes opfattelse være uddannelser og kvalifikationer fra andre

EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening udtaler tillige om dette spørgsmål, at

direktivet tilsyneladende ikke anerkender, at ”også virksomheder kan have

fordel af anerkendelse af erhvervsmæssige

kvalifikationer”. Der bør tages

hensyn til den situation, at en virksomhed, der har en person beskæftiget i et

EU-land, har brug for, at vedkommende kan arbejde i et andet. En virksom-

hed bør således kunne ansøge og få anerkendelse for sine ansatte. Da der er

tale om anerkendelse af kvalifikationer, bør det, uddannelser og kvalifikati-

oner anerkendes uanset personens nationalitet. En anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer bør ikke nægtes blot fordi, den pågældende

ikke er EU-statsborger. Om vedkommende har opholds- og arbejdstilladel-

ser er et andet spørgsmål. Anvendelsesområdet bør derfor være uddannelser

og kvalifikationer fra andre EU-lande, ikke personer fra andre EU-lande.”

LO hilser det velkomment, at tredjelandeborgeres adgang til det europæiske

marked gennem anerkendelse af kvalifikationer er formuleret som en mu-

lighed og ikke som en ret.

•

Rapportering om procedurer for efteruddannelse indenfor erhverv som

læge, speciallæge, tandlæge, sygeplejerske med ansvar for almen syge-

pleje, jordemoder, farmaceut og dyrlæge

Lægeforeningen forudsætter, at proceduren for efteruddannelse fortsat vil

være nationalt forankret.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel stor opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme aner-

kendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i medlemsstaterne. Der er ud-

bredt opbakning til, at anerkendelsesdirektivet moderniseres, og at reglerne

forenkles og præciseres, med henblik på at borgernes retsstilling sikres. Der

er endvidere bred opbakning til, at procedurerne i tilknytning til anerkendel-

se effektiviseres og forenkles, at administrativt samarbejde mellem med-

lemsstaternes myndigheder yderligere styrkes, og at adgang til information

til borgere om erhvervsmæssig anerkendelse forbedres.

Der er foreløbig bred støtte blandt medlemsstaterne til indførsel af et frivil-

ligt erhvervspas. Der er dog forskellige holdninger for så vidt angår indfø-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

37/151

relse af erhvervspas indenfor erhverv, som ikke er lovregulerede i afgangs-

staten, og som er regulerede i modtagerlandet.

Revision af omfanget af lovregulerede erhverv i medlemsstaterne hilses vel-

kommen af størstedelen af medlemslandene. Eksempelvis underskrev tolv

medlemsstater, forud for mødet i det Europæiske Råd i februar 2012, et

brev, hvori de opfordrede til at gennemføre en revision af omfanget af lov-

regulerede erhverv.

En række medlemsstater har allerede igangsat en

gennemgang af deres lovregulering med henblik på modernisering og for-

enkling af lovreguleringen på visse erhvervsområder. En tilsvarende gen-

nemgang af de lovregulerede erhverv her i landet indgår i regeringens

konkurrencepolitiske udspil. På nordisk plan forventes at Nordisk Mini-

sterråd iværksætter et fælles nordisk projekt om emnet, som skal bidrage

til fjernelse af barrierer i Norden.

For så vidt angår princippet om delvis anerkendelse, er der blandt medlems-

staterne divergerende holdninger til, hvordan det sikres, at forslaget om in-

tegrering af princippet om delvis anerkendelse i det reviderede direktiv ikke

går videre, end det er fastsat i Domstolens retspraksis, og enkelte lande især

har problemer med at få integreret princippet indenfor notarerhvervet

visse lande efterlyser udstedelse af et sektorspecifikt direktiv.

Der er bred opbakning blandt medlemsstaterne til at styrke patientsikkerhed

ved at indskærpe sprogkravene til sundhedspersoner og ved at indføre et ad-

varselsssystem i IMI, herunder at kompetente myndigheder advarer alle

medlemslande, hvis en person i sundhedssektoren har fået forbud mod at

udøve sit erhverv af en offentlig myndighed eller en domstol.

En del med-

lemsstater ser gerne, at advarselssystemet udvides til at omfatte samtlige

sundhedserhverv samt enkelte andre erhverv.

Moderniseringen af ordningen for automatisk anerkendelse på baggrund af

fælles minimumuddannelseskrav til læge, tandlæge, sygplejerske, jordemo-

der, farmaceut, dyrlæge og arkitekt støttes af et flertal af medlemsstater, da

de gældende regler ikke afspejler udviklingen på uddannelsesområdet i øv-

rigt. Det forventes, at forslaget vil være problematisk for enkelte medlems-

stater, som udbyder visse uddannelser på et lavere niveau.

Der er blandt medlemsstaterne en bred opbakning til, at eksisterende euro-

pæiske IT-systemer (IMI) udnyttes samt at samarbejde mellem medlemssta-

ternes kontaktpunkter for direktivet og Kvikskranker, som er oprettet under

servicedirektivet styrkes, udvides og formaliseres.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

38/151

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af aner-

kendelsesdirektivet, da det kan bidrage til effektivisering og forenkling af

systemet for gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og

på den måde bidrage til at sikre kvalificeret arbejdskraft i en tid, hvor der

kan være mangel på kvalificeret arbejdskraft i dele af EU. Det er regerin-

gens generelle holdning, at et velfungerende indre marked med fri bevæge-

lighed af henholdsvis varer, kapital, tjenesteydelser og arbejdskraft er en

forudsætning for vækst og beskæftigelse. Samtidig bør et revideret direktiv

sikre, at anerkendelsessystemet fungerer på en måde, der sikrer, at de opga-

ver, der varetages af erhvervsudøvere i EU, er af høj kvalitet og har en høj

faglig standard, og således ikke kompromitterer forsvarlig erhvervsudøvel-

se.

Regeringen støtter indførelse af et frivilligt ’erhvervspas’ i EU.

Det vurde-

res, at

udviklingen af ’erhvervspasset’, bl.a. gennem en mere aktiv inddra-

gelse af hjemlandets kompetente myndigheder og obligatorisk anvendelse af

Informationssystemet for det Indre Marked (IMI), kan effektivisere og for-

enkle proceduren for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Re-

geringen vil arbejde for, at der fastsættes realistiske tidsfrister for sagsbe-

handlingen relateret til erhvervspasset.

Regeringen er positiv overfor forslaget om integrering af princippet om del-

vis anerkendelse i det reviderede direktiv ud fra et ræsonnement om, at det

styrker mobiliteten på tværs af EU’s grænser. I forbindelse med forhandlin-

gerne om forslaget i Rådet, vil regeringen lægge vægt på, at integration af

princippet ikke går længere end EU-Domstolens retspraksis, herunder, at der

sikres mulighed for undtagelse fra princippet i tilfælde, hvor undtagelsen er

begrundet i tvingende almene hensyn.

Regeringen lægger vægt på, at fravigelse af kravet om to års erhvervserfa-

ring i tilfælde af, at tjenesteyderen ledsager tjenestemodtageren, ikke finder

anvendelse indenfor erhverv, hvor der foretages forudgående kontrol af tje-

nesteyderens kvalifikationer, samt at bestemmelsen ikke retter sig mod virk-

somheder og selskaber, der optræder som tjenestemodtagere.

Regeringen finder det vigtigt, at der foretages en grundig gennemgang og

opdatering af direktivets bilag IV, der indeholder en liste over erhverv, som

er omfattet af ordningen om automatisk anerkendelse på baggrund af rele-

vant erhvervserfaring som enten virksomhedsleder- eller ejer. Gennemgan-

gen af bilaget skal klargøre, hvilke erhverv der reelt er omfattet af ordnin-

gen, og som derfor efter gældende direktivforslag er undtaget muligheden

for forudgående kontrol af kvalifikationer i forbindelse med midlertidig le-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

39/151

vering af tjenesteydelser. En sådan gennemgang forventes at afklare berørte

borgeres retsstilling i forhold til anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-

tioner og skal samtidig sikre, at kompetente myndigheder anvender reglerne

korrekt.

Regeringen støtter grundlæggende moderniseringen af ordningen om auto-

matisk anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer på baggrund af fæl-

les minimum uddannelseskrav for læger, tandlæger, sygeplejersker, jord-

mødre, farmaceuter, dyrlæger og arkitekter.

Regeringen støtter forslaget om, at minimumskravet for påbegyndelse af sy-

geplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen øges fra de eksisterende

ti års til tolv års almen skolegang, idet der lægges vægt på, at den nuværende

fleksibilitet i det danske uddannelsessystem kan opretholdes. De foreslåede

adgangskrav til sygeplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen er al-

lerede gældende her i landet.

Regeringen lægger vægt på, at danske arkitekters

muligheder for

mobilitet ik-

ke forringes, herunder at et års fuldtidsansættelse som arkitekt i Danmark

kan medregnes i forbindelse med erhvervsmæssig anerkendelse i andre

medlemsstater.

Regeringen vil samtidig arbejde for, at forslaget om seks måneders praktik på

apotek efter en afsluttet farmaceutuddannelse ikke medfører ændring af regler

for erhvervsudøvelse i Danmark, således at nyuddannede farmaceuter fortsat

skal kunne tage ansættelse på et dansk apotek umiddelbart efter endt uddan-

nelse.

Derudover lægger regeringen vægt på, at medlemsstaterne selv kan beslutte,

hvilken myndighed eller organisation der kan udstede henholdsvis attestatio-

nen af den relevante erhvervserfaring eller praktikforløbet med henblik på mo-

biliteten.

Regeringen støtter forslaget om at give medlemsstater mulighed for at give

delvis dispensation fra dele af speciallægeuddannelsen, hvis den pågælden-

de del af uddannelsen allerede er gennemført i forbindelse med et andet spe-

ciallægeuddannelsesprogram. Dette er allerede implementeret i gældende

danske regler på området.

Regeringen støtter forslag om skærpet kontrol af sundhedspersoners sprog-

lige kompetencer med henblik på at styrke patientsikkerheden. Tillige støt-

ter regeringen indførelse af et advarselssystem for sundhedsfaglige erhverv i

IMI-systemet, der skal styrke sundhedsmyndigheders mulighed for at udføre

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

40/151

kontrol af eventuelle sundhedspersoner, som kan bringe patienternes sikker-

hed i fare.

Med henblik på at skabe et velfungerende indre marked med høj mobilitet af

erhvervsudøvere i EU finder regeringen det relevant at undersøge, hvorvidt

lovregulering af visse erhverv i medlemsstaterne vil kunne knyttes til nogle

objektive kriterier. Regeringen støtter forslaget om, at medlemsstaterne

gennemfører en undersøgelse af omfanget af lovregulerede erhverv, da det

kan virke hæmmende for mobiliteten i EU, at visse erhverv er lovregulerede

i ét land og ikke i et andet.

Regeringen støtter, at opdatering af de tekniske dele af direktivet sker gennem

vedtagelse af delegerede retsakter, i det regeringen vil arbejde for, at medlems-

staterne høres forud for vedtagelsen.

Regeringen støtter, at ansøgninger om adgang til udøvelse af lovregulerede

erhverv skal kunne indgives via Kvikskranken, som er et centralt online-

adgangspunkt oprettet i forbindelse med servicedirektivet, i det dette vil for-

enkle ansøgningsproceduren.

Regeringen støtter ligeledes, at samarbejde mellem de eksisterende nationale

kontaktpunkter for direktivet formaliseres og styrkes med henblik på at styrke

borgernes adgang til information om erhvervsmæssig anerkendelse på tværs af

grænserne i EU.

Regeringen støtter udvikling af nye tiltag, som skal fremme en mere automa-

tisk anerkendelse af kvalifikationer, herunder forslaget om, at faglige organi-

sationer kan forelægge forslag til Kommissionen om en fælles egnethedsprøve

eller et fælles uddannelsesprogram indenfor et bestemt erhvervsområde. Rege-

ringen finder det acceptabelt, at denne model kan indføres, hvis 1/3 af med-

lemsstater kan tilslutte sig ordningen. Regeringen finder, at både arbejdstager-

og arbejdsgiversidens organisationer bør have mulighed for at fremsætte for-

slag.

Regeringen støtter derudover muligheden for, at dimittender kan få aner-

kendt et aflønnet praktikophold fra en anden medlemsstat efter reglerne i di-

rektivet, idet der lægges vægt på, at dimittender fra udlandet, selv skal opnå

den ønskede ansættelse og sikre sig, at indholdet af det aflønnede praktik-

ophold modsvarer kravene til et praktikophold i hjemlandet.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2012 til orien-

tering.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

41/151

2. Direktiv om offentlige indkøb

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-

gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-

menter, der skal anvendes til at opnå disse mål.

På baggrund af en bred offentlig høring og en omfattende rapport om effek-

tiviteten af de gældende regler, har Kommissionen fremsat forslag til nyt

udbudsdirektiv.

Forslaget sigter mod at øge effektiviteten af offentlige indkøb gennem for-

enkling af regelsættet og mod at gøre bedre brug af offentligt udbud til støt-

te for fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, innovationsfremme, og

social inddragelse.

Initiativet er af Kommissionen udpeget som et af 12 nøgleinitiativer

i Akten

for Det Indre Marked.

Kommissionen havde som mål at vedtage forslaget

til direktiv i løbet af 2012,

men nu forventes en vedtagelse først at kunne

ske i første halvdel af 2013,

hvorefter direktivet vil skulle implementeres i

dansk ret.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 10. december 2012 til generel

indstilling.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 896 endelig af den 20. december 2011

fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om offentlige

indkøb. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. januar 2012 i dansk sprog-

version. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1), 62 og 114

og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF arti-

kel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020-strategien om intelli-

gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-

menter, der skal anvendes til at opnå disse mål.

Målene skal nås ved at forbedre erhvervsmiljøet og rammebetingelserne for,

at virksomhederne kan innovere og ved at opfordre til større anvendelse af

grønne udbud, der skal understøtte omstillingen til en energieffektiv og grøn

økonomi.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

42/151

Samtidig understreger Europa 2020-strategien, at offentligt udbud skal sikre

den mest effektive anvendelse af offentlige midler, og at markeder for of-

fentlige kontrakter skal holdes åbne på tværs af EU. I meddelelsen

’Akten

for Det Indre Marked: Tolv løftestænger til at skabe vækst og øget tillid’ fra

den 13. april 2011 udpegede Kommissionen derfor en revision og moderni-

sering af udbudsregelsættet til et af de 12 nøgleinitiativer

i Akten for Det

Indre Marked.

Kommissionen offentliggjorde derfor den 27. januar 2011

’Grønbog

modernisering af EU’s politik for offentlige indkøb –

Mod et mere effektivt

europæisk marked for offentlige indkøb’ med det formål at igangsætte en

bred offentlig høring om mulighederne for ændring af lovgivningen. Blandt

de områder, der blev spurgt ind til, var nødvendigheden af mere enkle og

fleksible procedurer, strategisk anvendelse af offentlige kontrakter til frem-

me af andre politikhensyn, forbedring af adgangen for små og mellemstore

virksomheder og bekæmpelse af diskrimination, korruption og interessekon-

flikter.

Kommissionen har oplyst, at det af høringssvarene fremgik, at interessen-

terne lagde særlig stor vægt på nødvendigheden af at forenkle udbudsproce-

durerne og gøre dem mere fleksible. Der var fx generel støtte til tiltag der

kan afbøde administrative byrder forbundet med udvælgelsen af egnede til-

budsgivere.

Grønbogssvarene var ifølge Kommissionen delte vedrørende strategisk an-

vendelse af offentlige indkøb til at forfølge andre politiske mål. Mange inte-

ressenter, især fra erhvervslivet, udviste generel tilbageholdenhed vedrøren-

de ideen om at anvende udbud på denne måde. Andre interessenter, især ci-

vile organisationer, udtrykte klar støtte til sådan strategisk anvendelse og fo-

reslog vidtgående ændringer af selve principperne for EU politik for offent-

lige indkøb.

Kommissionen har også fået udarbejdet en omfattende rapport om indvirk-

ningen og effektiviteten

af EU’s

gældende

udbudslovgivning. Resultaterne i

rapporten indikerer, at udbudsdirektiverne har hjulpet med at etablere en

kultur af gennemsigtighed og resultatorienteret udbud, der genererer bespa-

relser og forbedringer i kvaliteten af udbud, der langt overstiger omkostnin-

gerne, for både udbydere og leverandører, forbundet med offentligt udbud.

Rapporten fandt også forskelle i implementeringen og anvendelsen af ud-

budsreglerne i forskellige medlemsstater, og at der er stor variation i tid og

de omkostninger, der er forbundet med gennemførsel af udbud på tværs af

medlemsstater.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

43/151

Formål og indhold

Offentligt udbud reguleres i dag ved direktiv 2004/17/EF og direktiv

2004/18/EF og har undergået en lang udvikling startende i 1971 med vedta-

gelsen af direktiv 71/305/EF. Ved at indføre procedurer, der garanterer gen-

nemsigtighed og ligebehandling, har disse direktiver haft til formål at sikre

økonomiske operatørers mulighed for at drage nytte af de grundlæggende

friheder i konkurrencen om offentlige kontrakter.

Interessenter har efterspurgt en revision af udbudsdirektiverne med henblik

på at forenkle reglerne, øge deres effektivitet og gøre dem bedre i stand til at

håndtere den udviklende politiske, sociale og økonomiske kontekst. Det

fremlagte forslag har således to formål, som det er hensigten skal understøt-

te hinanden, hhv.:

•

At øge effektiviteten af offentlige indkøb for at sikre de bedst mulige ud-

budsresultater i forhold til værdi for pengene. Dette medfører nærmere

bestemt forenkling og smidiggørelse af de eksisterende udbudsregler.

•

At tillade udbydere at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte for

fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, energieffektivitet, bekæm-

pelse af klimaændringer, innovationsfremme, beskæftigelse- og social

inddragelse og sikring af de bedste vilkår for tilvejebringelsen af sociale

tjenesteydelser af høj kvalitet.

Indholdet af forslaget kan opdeles i følgende kategorier:

•

Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer

Strategisk anvendelse af offentligt udbud

Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder

Sunde procedurer

Tilsyn

Ad. 1) Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer

Direktivforslaget har til formål at forenkle og gøre procedurereglerne mere

fleksible i forhold til det gældende udbudsregelsæt. Til dette formål foreslår

Kommissionen følgende tiltag:

Præcisering af anvendelsesområdet: Den traditionelle sondring mellem så-

kaldte prioritets- og ikke-prioritetstjenesteydelser (henholdsvis A- og B-

tjenesteydelser) bliver med direktivforslaget ophævet. I det gældende ud-

budsdirektiv er B-tjenesteydelserne underlagt lempeligere procedurekrav

end A-tjenesteydelserne. B-tjenesteydelserne er i dag kun omfattet af krav

om efterfølgende offentliggørelse af, at der er indgået kontrakt, samt be-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

44/151

stemmelserne om anvendelsen af standarder (tekniske specifikationer). Med

direktivforslaget vil B-tjenesteydelser blive omfattet af samme regler som

A-tjenesteydelser, bortset fra visse tjenesteydelser på det sociale område

samt sundheds- og uddannelsesområdet, der kun underlægges en særlig ord-

ning med overordnede krav om ligebehandling og gennemsigtighed. Med

forslaget skal udbud af aftaler om alle typer tjenesteydelser på nær de socia-

le således overholde procedurebestemmelserne i direktivet.

Det har hidtil været antaget, at B-tjenesteydelser ikke har den samme græn-

seoverskridende interesse som A-tjenesteydelser.

Den særlige ordning for

B-tjenesteydelser omfatter nu også hotel- og restaurationsydelser, red-

ningstjenester samt juridiske tjenesteydelser, hvor rådgivning er den juri-

diske tjenesteydelses hovedydelse. Juridiske tjenesteydelser, der indebærer

behov for advokatbistand til at føre sagen enten for nationale eller inter-

nationale domstole er nu helt undtaget udbudsdirektivet.

”Værktøjskasse”-fremgangsmåde:

Medlemsstaternes udbudssystem skal

som tidligere give adgang til to grundlæggende former for udbud, offentligt

og begrænset udbud. Som noget nyt indføres der mulighed for at anvende

innovationspartnerskaber, der er en ny udbudsprocedure til innovative ind-

køb, og der gives øget adgang til udbud med forhandling og konkurrence-

præget dialog, dog fortsat kun under visse begrænsninger.

Det er således

muligt at anvende begge procedurer, når offentlige ordregivere ikke er i

stand til at definere deres behov eller markedets løsninger teknisk, finan-

sielt eller retsligt. Endvidere kan procedurerne anvendes, når der er tale

om, at løsningen indebærer behov for design, innovative løsninger, eller

når opgaven kræver en tilpasning til ordregiverens behov.

Offentlige ordregivere vil fortsat have adgang til 6 særlige indkøbsteknikker

og redskaber, der er særligt målrettet sammenslutning af offentlige indkøb:

rammeaftaler

dynamiske indkøbssystemer

elektroniske auktioner

elektroniske kataloger

indkøbscentraler

fælles udbud

I forhold til de gældende udbudsdirektiver er disse redskaber ændret og

præciseret med henblik på at fremme elektronisk udbud.

Lettere regime for ikke-statslige offentlige ordregivere: Forslaget indeholder

som noget nyt særlige regler for alle ordregivende myndigheder under det

statslige niveau, såsom lokale og regionale offentlige myndigheder som fx

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

45/151

danske kommuner og regioner. Disse ordregivere må anvende vejledende

forhåndsmeddelelse som instrument til offentliggørelse af en kontrakt. Hvis

de gør brug af denne mulighed, behøver de ikke at offentliggøre en udbuds-

bekendtgørelse, når udbudsproceduren senere igangsættes. De får også mu-

lighed for at sætte visse tidsfrister efter aftale med deltagerne i udbudspro-

cessen.

Det bliver op til den enkelte medlemsstat, om de vil indføre et lette-

re regime for ikke-statslige offentlige ordregivere.

Fremme af elektronisk udbud: Forslaget sigter mod at hjælpe medlemssta-

terne med at overgå til elektronisk udbud og mod at gøre leverandørerne

bedre i stand til at deltage i elektroniske udbudsprocesser på tværs af det in-

dre marked. Til dette formål indfører forslaget obligatorisk elektronisk ind-

sendelse af udbudsbekendtgørelser, obligatorisk elektronisk tilgængelighed

af udbudsmaterialet og obligatorisk overgang til fuld elektronisk kommuni-

kation for alle udbudsprocedurer inden for en overgangsperiode på 2�½ år.

Forslaget strømliner også reglerne for dynamiske indkøbssystemer og elek-

troniske kataloger.

Modernisering af procedurerne: Forslaget indeholder en række ændringer,

der skal gøre tildelingsproceduren mere fleksibel og brugervenlig. Tidsfri-

ster for deltagelse og tilbudsafgivning er fx forkortet, og sondringen mellem

udvælgelse og tildeling af kontrakten, der tidligere har været en stor kilde til

fejl under udbudsprocessen, er blevet mere fleksibel og tillader nu ordregi-

vende myndigheder at vælge at afslutte tildelingsbeslutningen før udvælgel-

sesbeslutningen. Herudover præciseres det, at ordregivende myndigheder

har mulighed for at tage hensyn til medarbejderes erfaring ved tildeling af

en kontrakt.

Udelukkelsesgrundene for ansøgere og tilbudsgivere er blevet revideret og

præciseret. Ordregivende myndigheder får med forslaget mulighed for at

udelukke økonomiske operatører, der har leveret væsentlig og gennemgåen-

de mangelfuld opfyldelse af tidligere kontrakter,

herunder mangelfuld op-

fyldelse for andre ordregivere.

Forslaget medfører også mulighed for, at

økonomiske operatører kan rense deres navn i forhold til udelukkelsesgrun-

de, der tidligere har fundet anvendelse over for operatøren.

Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastsætter regler om adgan-

gen til at foretage ændringer i kontrakter i deres løbetid. Regler herom ind-

går ikke i det nuværende direktiv, men er fastlagt gennem praksis fra EU-

Domstolen. Direktivforslaget går på visse punkter videre end de krav, der

fremgår af EU-Domstolens praksis, fx ved at indføre en regel om, at æn-

dringer under 10 pct., når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi, ik-

ke udgør en væsentlig ændring.

Det kan begrænse fleksibiliteten i kontrak-

ter, der ønskes ændret.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

46/151

Ad. 2) Strategisk anvendelse af offentligt udbud

Strategisk anvendelse af offentligt udbud handler om at give de nødvendige

redskaber til offentlige ordregivere med henblik på at gøre disse i stand til at

bidrage til opnåelsen af målene i Europa 2020-strategien ved at anvende de-

res købekraft til at indkøbe produkter og tjenesteydelser, der bidrager til in-

novation og miljøbeskyttelse, samt forbedring af beskæftigelsen og social

inddragelse.

Livscyklusomkostninger: Forslaget indfører, at den ordregivende myndig-

hed kan tage højde for livscyklusomkostninger ved fastsættelse af hvilket

tilbud, der har den laveste pris. Livscyklusomkostninger er en vurdering af

både interne omkostninger, såsom energiforbrug, vedligeholdelsesomkost-

ninger og genanvendelsesomkostninger, og eksterne miljøomkostninger di-

rekte knyttet til produktets livscyklus. Når der på et senere tidspunkt udvik-

les en fælles EU-metodologi for beregningen af livscyklusomkostninger, er

ordregivende myndigheder forpligtede til at anvende denne.

Produktionsprocessen: Ordregivende myndigheder får mulighed for at tage

hensyn til alle faktorer direkte forbundet med produktionsprocessen i vurde-

ringen af, hvilket tilbud der er økonomisk mest fordelagtigt. Dette inklude-

rer fx ansættelsen af handicappede i produktionsprocessen. Der gives fortsat

ikke mulighed for at stille generelle krav til virksomhedernes ansvar.

Mærker: I forslaget er der lagt op til, at myndigheder fremadrettet får mu-

lighed for at kræve, at det ønskede produkt er forsynet med et særligt mær-

ke,

fx miljømærket ”blomsten”.

Der er knyttet visse krav hertil, bl.a. at kra-

vene til mærket kun angår karakteristika, som er knyttet til kontraktens gen-

stand og er passende til at definere produktets karakteristika. Det angives

samtidig, at ordregivende myndigheder skal acceptere alle tilsvarende mær-

ker, eller bevis for at mærkets krav er opfyldt.

Dette

reducerer tiltagets bi-

drag til forenkling af regelsættet,

da myndighederne som følge heraf skal

foretage en konkret vurdering af, om et givet produkt opfylder de samme

krav, som hvis det var forsynet med det mærke, som den ordregivende

myndighed har krævet.

Udelukkelse fra udbudsprocessen som følge af overtrædelse af miljø-, soci-

al- eller arbejdslovgivning: Forslaget indfører mulighed for, at ordregivende

myndigheder kan udelukke økonomiske operatører fra udbudsproceduren,

hvis operatøren har gjort sig skyldig i overtrædelse af EU-lovgivning på

miljø-, social- eller arbejdsområdet. Derudover vil ordregivende myndighe-

der fremadrettet være forpligtet til at afvise tilbud, der er ”unormalt lave”

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

47/151

som følge af manglende overholdelse af sådan lovgivning. Den ordregiven-

de myndigheds vurdering vil formentlig kunne påklages.

Sociale tjenesteydelser: Sociale tjenesteydelser,

og en række andre typer af

ydelser såsom hotel- og restaurationsvirksomhed samt juridiske tjeneste-

ydelser, hvor rådgivning er den juridiske tjenesteydelses hovedydelse,

har

meget begrænset grænseoverskridende interesse. Medlemsstaterne får derfor

med forslaget stor frihed til at organisere sig med hensyn til valg af leveran-

dør. Tærskelværdien for disse tjenesteydelser hæves således til 500.000

EURO, og procedurer for tildeling af denne type kontrakter bliver kun un-

derlagt forpligtelse til overholdelse af principperne ligebehandling og gen-

nemsigtighed. Kontrakter under tærskelværdien antages ikke at have græn-

seoverskridende effekt og vil således falde uden for EU-rettens anvendel-

sesområde.

Innovation: Forslaget indfører en ny procedure

ved navn ”innovationspart-

nerskab”. Proceduren giver mulighed for udvikling og efterfølgende køb af

nye, innovative produkter, tjenesteydelser og bygge/anlæg, såfremt de kan

leveres til den aftalte ydeevne og omkostninger. Forslaget indfører også for-

enkling af proceduren konkurrencepræget dialog og fremmer fælles udbud

på tværs af grænserne.

Ad. 3) Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder

Forenkling af krav til dokumentation: Forslaget indfører obligatorisk accept

af tro og love-erklæringer til indledende dokumentation i udvælgelsen af an-

søgere og tilbudsgivere.

Ordregiverne skal selv indhente dokumentation

for opfyldelse af udelukkelsesgrunde, hvor sådanne oplysninger er til-

gængelige.

Opdeling af kontrakter: Ordregivende myndigheder vil med forslaget blive

opfordret til at opdele offentlige kontrakter i mindre homogene eller hetero-

gene dele for at gøre kontrakterne mere tilgængelige for små og mellemstore

virksomheder. For kontrakter over tærskelværdierne og ikke mindre end

500.000 EURO skal den ordregivende myndighed give en begrundelse i ud-

budsbekendtgørelsen eller i invitationen til at ansøge om deltagelse, hvis

den vælger ikke at opdele kontrakten i mindre dele.

Begrundelsen kan fore-

ligge efter afholdelse af udbuddet, og kan ikke påklages.

Begrænsninger i kravene til deltagelse: Forslaget indfører en bestemmelse

om, at krav til deltagernes omsætning ikke må overstige 3 gange kontrak-

tens værdi, medmindre særlige grunde taler herfor. Herudover skal krav, der

stilles til deltagelsen for sammenslutninger af virksomheder være objektivt

begrundede og proportionale.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

48/151

Ad. 4) Sunde procedurer

Da den offentlige og den private sektor er i så tæt kontakt i forbindelse med

udbudsprocedurer, og da der er store finansielle interesser på spil, udgør of-

fentligt udbud et risikoområde for usund forretningspraksis såsom interesse-

konflikter, favorisering og korruption. Forslaget forsøger at modarbejde det-

te ved at indføre bestemmelser til sikring mod netop dette.

Bl.a. indføres en bestemmelse, der forpligter medlemslande til at indføre

regler, der effektivt identificerer og umiddelbart råder bod på interessekon-

flikter, der opstår i løbet af udbudsprocedurer underlagt dette direktiv.

Ad. 5) Tilsyn

Det seneste kompromisforslag indebærer, at medlemsstaterne skal sikre,

at overholdelse af udbudsreglerne monitoreres, og at overtrædelser af reg-

lerne kan indbringes for en relevant myndighed, revision eller lignende.

Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at yde vejledning samt yde bi-

stand til Kommissionen i form af oplysninger om nationale udbudsstrate-

gier, tiltag vedr. små og mellemstore virksomheder samt andre statistiske

oplysninger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig

samlet

om forslaget.

Kommissionens

forslag behandles i Europa-Parlamentets udvalg for det In-

dre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO).

I juni 2012 offentliggjorde

ordføreren sin foreløbige rapport med forslag til ændringer af Direktivet.

IMCO´s øvrige medlemmer har efterfølgende kommenteret på rapporten,

således at der pt. foreligger ca. 1.600 ændringsforslag fra Parlamentet.

Ændringsforslagene peger i forskellige retninger, og derfor vides det ikke

på nuværende tidspunkt, hvad der kan forventes vil blive den samlede

holdning fra Parlamentet. Forslaget er på agendaen i IMCO den 28. no-

vember 2012, men der forventes først afstemning i IMCO den 18. decem-

ber 2012. Den endelige plenarafstemning er planlagt til april 2013.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forsla-

get til direktiv ikke falder under EU’s eksklusive kompetence.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

49/151

Kommissionen anfører i forlængelse heraf, at formålet med direktivforslaget

ikke kan opnås af medlemsstaterne af følgende grunde:

Koordinationen af udbudsprocedurer har vist sig at være et vigtigt redskab

for opnåelsen af et indre marked for offentligt udbud ved at sikre effektiv og

lige adgang til offentlige kontrakter for økonomiske operatører på tværs af

det indre marked. Erfaring med direktiv 2004/17/EF og direktiv 2004/18/EF

og de tidligere generationer af udbudsdirektiver har vist, at fælles europæi-

ske udbudsprocedurer medfører gennemsigtighed og objektivitet i offentligt

udbud, hvilket resulterer i væsentlige besparelser og forbedrede løsninger til

fordel for medlemsstaternes myndigheder og, i sidste ende, den europæiske

skatteborger.

Dette mål kunne ikke nås i tilstrækkelig grad ved hjælp af tiltag fra med-

lemsstater og ville nødvendigvis resultere i divergerende krav og muligvis

modsatrettede procedurekrav, der øger kompleksiteten af reguleringen og

udgør uønskede hindringer for handel på tværs af grænserne.

Forslaget er efter Kommissionens vurdering derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

Gældende dansk ret

Det nugældende udbudsdirektiv nr. 2004/18/EF, som dette forslag vil erstatte,

er implementeret ved bekendtgørelse nr. 712 af den 15. juni 2011 med senere

ændring ved bekendtgørelse nr. 985 af den 17. august 2011. Bekendtgørelser-

ne har hjemmel i Lovbekendtgørelse nr. 600 af den 30. juni 1992.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet et nyt udbudsdirek-

tiv vil skulle implementeres i dansk ret.

Forslaget,

som det foreligger i det seneste kompromisforslag fra formand-

skabet,

forventes i sig selv

ikke

at have statsfinansielle konsekvenser.

Så-

fremt forslaget gennemføres på en sådan måde, at det indebærer fravigelse

fra princippet om, at offentlige indkøb skal gennemføres omkostningseffek-

tivt, vil forslaget have potentielt meget betydelige statsfinansielle konsekven-

ser.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

50/151

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervsli-

vet.

Forslaget forventes at medføre en række administrative lettelser for virk-

somheder, der leverer til det offentlige, herunder færre transaktionsomkost-

ninger forbundet med udarbejdelsen af tilbud på offentlige kontrakter, lettel-

ser i forhold til at dokumentere egnethed og lettelser i forhold til at doku-

mentere teknisk og finansiel formåen.

10.

Høring

Kommissionens forslag har været i høring i Specialudvalget for Konkurrence-

evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11. januar 2012.

Følgende organisationer har afgivet bemærkninger til udbudsdirektiverne: Ad-

vokatsamfundet, Akademikernes Centraladministration (AC), BAT-kartellet,

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Standard, Danske ARK, Danske Regi-

oner, DI, FTF, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen (IDA), IT-Branchen, KL,

Landbrug & Fødevarer, LO, Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) og

Tekniq.

Nedenfor gennemgås de dele af høringssvarene, som indeholder væsentlige

bemærkninger til forslagets indhold:

Generelle bemærkninger

Organisationerne bemærker generelt, at udbudsprocessen ikke simplificeres og

forenkles med det nye udbudsdirektiv. Organisationerne finder, at der stadig er

tale om et ret kompliceret regelsæt, og at en markant ændring af teksten i di-

rektivet gør rækkevidden af retspraksis usikker. Der skabes efter deres opfat-

telse uklarhed om reglernes fortolkning. Endvidere medfører en række nye

krav i direktivet som fx krav om begrundelse for, at en kontrakt ikke opdeles i

delkontrakter, at udbudsprocessen ikke er blevet mere enkel.

Organisationerne støtter generelt forslagene, der skal lette små og mellemstore

virksomheders adgang til deltagelse i offentlige udbud. En del mener dog, at

der generelt kan gøres mere for at lette små og mellemstore virksomheders ad-

gang. Bl.a. bemærker IDA, at der er gode erfaringer i USA med, at en vis del

af de offentlige indkøb skal gå til små og mellemstore virksomheder.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

51/151

Organisationerne støtter generelt udbudsdirektivernes målsætning om at an-

vende offentlige indkøb til fremme af samfundsmæssige mål som innovation,

miljøbeskyttelse, energieffektivitet og beskæftigelse.

Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at målsætningen efter deres opfattelse

ikke er forenelig med målsætningen om at simplificere og effektivisere ud-

budsreglerne, idet strategiske indkøb indebærer yderligere markante byrder for

de private virksomheder i form af fx omkostninger til dokumentation (fx vedr.

miljø, ressource- og energieffektivitet) og certificering.

Artikel 4-6: Tærskelværdierne

Danske ARK, Dansk Erhverv, FTF, Håndværksrådet og IT-Branchen mener,

at tærskelværdierne skal hæves. De bemærker bl.a. som begrundelse, at en hø-

jere tærskelværdi bedre vil sikre, at transaktionsomkostningerne ved at gen-

nemføre udbud står mål med den opgavesum, der konkurrenceudsættes. End-

videre bemærker de, at andelen af udenlandske deltagere i udbud ved små

overskridelser af tærskelværdien er meget begrænset.

Landbrug & Fødevarer vil ikke afvise, at tærskelværdierne hæves. Det er dog

væsentligt, at der er en ensartet anvendelse af konkurrence- og udbudsretlige

regler på tværs i Europa, og at adgangen for små og mellemstore virksomheder

til at løse offentlige opgaver forbedres.

DI er tilfredse med, at tærskelværdierne ikke er ændret.

Artikel 7-11: Undtagelser fra udbudsdirektivet

IDA bemærker i lyset af EU-domstolens dom C-271/08, at det er vigtigt, at

udbudsdirektivet ikke rejser tvivl om, at en offentlig myndighed kan indgå

en sædvanlig kollektiv overenskomst med en faglig organisation som ek-

sempelvis etablerer en bestemt pensionsordning for de ansatte uden først at

gennemføre en udbudsrunde.

Danske Regioner udtrykker bekymring for, om anvendelsesområdet vedrø-

rende tjenesteydelser om forskning og udvikling er udvidet, således at flere

opgaver skal konkurrenceudsættes.

Artikel 19: Elektronisk kommunikation

AC, Dansk Erhverv, DI, Håndværksrådet og Landbrug & Fødevarer be-

mærker, at forslagene er positive.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

52/151

Artikel 21: Interessekonflikter

Danske ARK mener, at bestemmelsen pålægger tilbudsgiverne endnu mere

bureaukrati i forbindelse med tilbudsafgivelsen og strider imod ønsket om

en mere forenklet og fleksibel udbudsprocedure. Samtidig vil nytteværdien

af sådanne erklæringer være begrænset, fordi de, der vil omgå reglerne, gør

det alligevel.

Danske Regioner mener, at det er positivt, at der indføres krav om nationale

effektive habilitetsregler, men at bestemmelsen er for vidtgående og ude af

proportioner med formålet i udbudsdirektivet. Særligt artikel 21, stk. 3, er

for vidtgående.

Artikel 22: Ulovlige handlemåder

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske ARK, Danske Regioner og Tekniq

mener, at bestemmelsen er unødvendig og bureaukratisk, og at den derfor

bør udgå.

Artikel 24-30: Udbudsformer

Decentrale enheder

DI og OAO mener, at der ikke skal være særlige regler for decentrale enhe-

der, da det blot vil øge regelsættes kompleksitet.

Tidsfrister

Dansk Erhverv, Danske ARK, DI og IT-Branchen mener, at tidsfristerne

skal føres tilbage til de nuværende frister. Danske ARK bemærker, at artikel

45 ikke løser problemet, men blot skaber mere uklarhed.

Håndværksrådet stiller sig uforstående overfor, at tilbudsperioden kan for-

kortes med 5 dage, hvis tilbud kan afgives elektronisk. Særligt fordi forsen-

delsestiden for et almindeligt brev ikke er mere end to dage. Såfremt det

overhovedet skal være muligt at forkorte tilbudsperioden, bør forkortelsen

ikke overstige den almindelige forsendelsestid for et almindeligt brev.

Håndværksrådet bemærker dog, at det er positivt, at kontraktens kompleksi-

tet skal tages i betragtning, når den endelige tidsfrist skal fastsættes, jf. arti-

kel 45.

Håndværksrådet bemærker herudover, at direktivet bør fastsætte let anven-

delige regler for forlængelse af tilbudsperioden, hvis der udsendes rettelses-

blade sent i forløbet.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

53/151

KL er positiv over for den generelle nedjustering af de forskellige tidsfrister,

men foreslår at der indføres differentierede tidsfrister alt efter kategorien af

indkøb snarere end valg af udbudsprocedure.

Danske Regioner er positiv over for de nye tidsfrister.

Nye procedureformer

Dansk Byggeri, Danske ARK, DI, Håndværksrådet, OAO og Tekniq er

skeptiske over for forslaget om at udvide adgangen til brug af udbud med

forhandling og konkurrencepræget dialog, idet de er mindre gennemsigtige

end de traditionelle udbudsformer, og idet de indebærer store omkostninger

for virksomhederne.

Danske Regioner, IDA og Landbrug & Fødevarer er positive over for de

nye procedureformer og at der åbnes op for mere dialog og fleksibilitet i

processen.

Dansk Erhverv, Danske Regioner, IT-Branchen og KL mener, at der skal

åbnes op for generel anvendelse af konkurrencepræget dialog og udbud med

forhandling.

Dansk Byggeri og Tekniq bemærker, at det ved udbud af totalentreprisekon-

trakt fremadrettet som hovedregel vil være muligt at anvende procedurefor-

merne ”konkurrencepræget fremgangsmåde med forhandling” og ”konkur-

rencepræget dialog”. Det vil få antallet af totalentrepriser til at stige og vil

direkte modarbejde Kommissionens forslag om, at udbyder skal overveje

ikke at udbyde i totalentreprise men i opdelte entrepriser.

Dansk Erhverv og Danske Regioner opfordrer til, at begrænsningerne i arti-

kel 27, stk. 3, til at ændre i de tekniske specifikationer under forhandling,

fjernes.

Dansk Byggeri bemærker, at offentlige udbydere, som er underlagt en øko-

nomisk ramme, ofte stiller så store tekniske krav i udbuddet, at de med sik-

kerhed modtager bud, der alle er over den givne økonomiske ramme. De

annullerer herefter udbuddet, og genudbyder kontrakten ved udbud med

forhandling. De foreslår derfor, at forhandling ikke skal være tilladt, hvor

alle tilbud ligger over rammebeløbet.

Dansk Erhverv, Danske Regioner, DI, FTF og Landbrug & Fødevarer er po-

sitive over for initiativet om innovationspartnerskaber. En del mener dog, at

bestemmelsen er uklar. Endvidere er Landbrug & Fødevarer bekymrede for,

om partnerskaberne resulterer i lukkede klubber, som nye virksomheder ik-

ke kan træde ind i.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

54/151

Danske Regioner mener, at udbud med forhandling uden forudgående of-

fentliggørelse også bør kunne anvendes, når proceduren må aflyses pga.

manglende konkurrence. Endvidere bemærker de, at det bør præciseres, at

ordregiver kan invitere alle økonomiske operatører til forhandling, og ikke

kun alle egnede, og proceduren bør også kunne anvendes på varekøb inden-

for sundhedsområdet.

Artikel 31-35: Udbudsteknikker og

–

instrumenter

Dansk Erhverv, DI og KL mener, at brugen af rammeaftaler skal være mere

fleksibel, og at der frit skal kunne vælges mellem direkte tildeling og mini-

udbud i samme rammeaftale.

DI mener endvidere, at ansvarsforholdet mellem centrale indkøbsorganisati-

oner og ordregivende myndighed bør være klar og tydelig. Som udgangs-

punkt må den centrale indkøbsorganisation bære ansvaret for, om udbuds-

pligten er løftet. DI opfordrer til at tydeliggøre denne ansvarsfordeling i di-

rektivet.

Artikel 39: Teknisk Dialog

Dansk Erhverv, Danske ARK og DI er positive over for bestemmelsen om

teknisk dialog, som præciserer grænserne for den rådgivning, en ordregi-

vende myndighed kan modtage fra potentielle tilbudsgivere på markedet

uden at medføre, at konkurrencen forhindres eller overtrædelse af ligebe-

handlingsprincippet. Danske Regioner mener, at bestemmelsen er overflø-

dig.

Artikel 40: Tekniske specifikationer

AC mener, at tilbudsgiverne skal have mulighed for at afvige de tekniske

specifikationer, den offentlige myndighed har fastlagt, for derved at give

mulighed for nye og innovative løsninger og fjerne fokus fra en favorisering

af lavrisikoløsninger.

Danske ARK bemærker, at det er uheldigt, at udbudsreglerne ikke giver mu-

lighed for at indkøbe arbejder eller varer ud fra designmæssig høj kvalitet,

som følge af at det ikke er tilladt at henvise til bestemte navngivne produk-

ter.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

55/151

Artikel 41-42: Mærkning og certificering

Dansk Standard, Danske ARK, Danske Regioner og DI er positive over for

artikel 41 om mærkning.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at anvendelsen af miljømærker på pro-

duktgrupper varierer medlemsstaterne i mellem. Fx påtænker Sverige at in-

troducere det nordiske miljømærke Svanen på fødevarer, mens Danmark er

modstander af dette. Hvor der i et svensk udbud så vil kunne stilles krav om

svanemærkning af fødevarer, vil det således skabe barrierer for udenlandsk

deltagelse på markedet.

Dansk Standard bemærker, at det er et problem, at der stilles krav til, at

mærkningen kun inkluderer karakteristika, der er direkte knyttet til udbud-

dets emne. Det vil betyde, at man vil kunne argumentere mod anvendelsen

af fx Svanen og Blomsten i forbindelse med fx udbud af rengøring, fordi

mærkerne også inkluderer miljøledelsessystemer hos rengøringsselskabet.

De foreslår derfor, at det fremgår af direktivet, at mærkningskarakteristika

primært

skal være knyttet til udbuddets emne.

Dansk Standard bemærker endvidere, at det er et problem, at virksomheder

der ikke har miljømærkede produkter, og som derfor skal dokumentere på

anden vis, at de lever op til kravene for et miljømærke, ikke bliver afkrævet

anden dokumentation end at de selv erklærer, at de lever op til kravene for

et miljømærke. Dette gør de imidlertid i langt de fleste tilfælde ikke. Da det

er en ressourcekrævende proces, der kræver detaljeret miljø- og produktfag-

lig viden, at indhente dokumentation for opfyldelse af miljøkravene, er

Dansk Standard skeptisk over for, at det er muligt at dokumentere opfyldel-

se af miljømærkningskravene på anden måde end ved fremvisning af mil-

jømærke. Potentielt foreslår de, at muligheden for at kræve mærkning be-

grænses til produktområder, hvor der er et bredt udvalg af mærkede produk-

ter.

Dansk Standard bemærker herudover, at det er problematisk, at direktivet

opererer med begrebet ”equivalent labels”, idet det er meget svært at finde

to mærker, der er totalt identiske. Dansk Standard foreslår derfor, at sætnin-

gen om ækvivalente mærker udelades.

Artikel 43: Alternative tilbud

Danske Regioner finder det positivt, at alternative tilbud også kan tages i

betragtning ved tildelingskriteriet laveste pris.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

56/151

Artikel 44: Opdeling i delaftaler

Dansk Erhverv, Håndværksrådet og Tekniq er positive over for bestemmel-

sen om, at ordregiver skal opdele kontrakten i delaftaler. Dansk Erhverv

mener endda, at direktivforslagets artikel om opdeling af kontrakten i min-

dre dele bør udformes som en generel forpligtelse, idet effekten af bestem-

melsen ellers vil udeblive.

Advokatsamfundet bemærker, at grænseværdien for udbud af delydelser sy-

nes at være sat noget lavt.

Danske ARK og DI er negative over for bestemmelsen.

KL anser det for at være en unødvendig administrativ byrde at pålægge ud-

bydere en begrundelsespligt, hvis det vælges ikke at opdele en kontrakt.

Håndværksrådet er åben over for reglen om, at der kan indleveres tilbud på

hoved- eller storentrepriser, hvor opgaven er udbudt i fagentreprise, og at

ordregiver kan tildele kontrakten til den eller de tilbudsgivere, som samlet

set afgiver de billigste tilbud, uanset om de ikke nødvendigvis har afgivet de

billigste tilbud på de enkelte fagentrepriser. Dansk Byggeri er ikke positiv

heroverfor.

Artikel 46: Forhåndsmeddelelse

Danske Regioner anser det som en øget administrativ byrde, at forhånds-

meddelelser nu skal indberettes uanset om disse bliver offentliggjort i kø-

berprofil.

Artikel 54: Generelle principper ved udvælgelse

LO bemærker, at det bør fremgå af udbudsdirektivet, at ordregivende myn-

digheder efter stk. 2 kan afvise tilbud, der ikke opfylder ILO-konvention nr.

94 om offentlige udbud.

Håndværksrådet bemærker, at de er tilfredse med, at stk. 2 giver adgang til

at kassere tilbud, selvom de er lavest, hvis virksomheden ikke overholder

miljøregler, arbejdsretlige regler og sociale vilkår.

Artikel 55: Udelukkelsesgrunde

Danske Regioner og Håndværksrådet er positive over for muligheden for at

udelukke ansøgere og tilbudsgivere på baggrund af tidligere dårlige erfarin-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

57/151

ger. Danske Regioner savner dog en mulighed for at lægge vægt på andres

dårlige erfaringer, såsom naboregioner eller lignende.

DI og Håndværksrådet er positive over for muligheden for selvrenselse

(”self-cleaning”).

Artikel 56: Udvælgelseskriterier

OAO hilser præciseringerne velkommen, herunder muligheden for at tage

hensyn til produktionsforhold og medarbejdernes kvalifikationer mv. samt

muligheden for at henvise til aftaler, konventioner og lovgivning. Det er dog

en alvorlig fejl, at ILO-konvention 94 vedrørende arbejdsklausuler ved ud-

bud ikke er nævnt. IDA bemærker, at det skal være muligt i udbudsmateria-

let at stille krav om overholdelse af sædvanligt gældende overenskomster i

arbejdslandet.

Dansk Byggeri, Danske Erhverv, Danske ARK, DI, Håndværksrådet og

Tekniq er positive over for bestemmelsen om loft over kravet til omsætning.

Tekniq foreslår dog, at de tre gange kontraktværdien nedsættes til to.

Danske ARK, DI og Håndværksrådet finder det positivt med en udtømmen-

de liste over udvælgelseskrav.

Håndværksrådet efterspørger et regime i udbudsdirektiverne i stil med den

danske bekendtgørelse 712 af 15. juni 2011, der åbner op for en smidigere

behandling af mindre formelle fejl, der ikke påvirker bedømmelsen af til-

buddet eller den interne rækkefølge af tilbuddene.

Danske Regioner mener, at der bør sikres mulighed for at den ordregivende

myndighed får hjemmel til at foretage en helhedsvurdering af tilbudsgiverne

med henblik på at skabe den størst mulige konkurrence i stedet for at opstil-

le objektive kriterier, der oftest tilgodeser større virksomheder.

Artikel 57: Tro og loveerklæringer

Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske ARK, Danske Regioner, DI og

Tekniq bemærker, at de er positive over for, at ansøgere ved tro og loveer-

klæring kan dokumentere deres finansielle, økonomiske og tekniske for-

måen.

DI og Håndværksrådet bemærker, at de er tilfredse med, at dokumenter, der

allerede er fremsendt til myndighederne en gang inden for de sidste 4 år, ik-

ke kan kræves genfremsendt af virksomheden, hvis dokumenterne stadig er

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

58/151

gyldige. Danske Regioner anser bestemmelsen for problematisk og vanske-

lig at administrere i praksis.

Danske Regioner bemærker, at artikel 57, stk. 2, 2. afsnit, bør ændres, såle-

des at det ikke er en pligt for ordregiver at indhente oplysningerne fra det

vindende tilbud.

Artikel 58-59: e-Certis og EU-Passport

Danske Erhverv og DI er generelt positive over for bestemmelsen om EU-

passport. Danske Regioner er ikke positiv over for bestemmelsen.

Danske Regioner finder det hæmmende for fleksibiliteten, at det kræves, at

der ikke må efterspørges andre certifikater eller anden form for dokumenta-

tion end dem som ligger i e-Certis.

Artikel 61: Kvalitets- og miljøstandarder

Dansk Standard bemærker, at i alle tjeneste- og servicekontrakter er det na-

turligt at opstille kvalifikationskrav eller krav til ”technical and professional

ability”. De miljørelaterede kvalifikationskrav bør naturligvis kunne doku-

menteres med et miljømærke og dermed kommer alle miljømærkningens

krav (bortset fra kravet om korrekt miljømarkedsføring) i anvendelse. Dansk

Standard foreslår derfor en konkret teksttilføjelse i stk. 2, 3. pkt.

Artikel 64: Prækvalifikation

Danske ARK bemærker, at en måde at støtte små og mellemstore virksom-

heder på kan være at åbne udtrykkeligt op for i direktivet, at en ordregiver

kan prækvalificere et bredere felt af tilbudsgivere fx bestående af store, mel-

lemstore og små virksomheder og eventuelt også et felt bestående af uerfar-

ne og erfarne tilbudsgivere.

KL mener, at den offentlige udbyder ved begrænset udbud som minimum

skal kunne udvælge 3 og ikke som foreslået 5 tilbudsgivere.

Danske Regioner ønsker, at krav om minimum 5 deltagere ved begrænset

udbud og 3 ved andre procedurer fjernes, således at der kun er krav om at

konkurrencen bibeholdes. Dette giver større fleksibilitet.

Artikel 66-67: Tildelingskriterier

Danske Regioner ønsker at bevare det nuværende direktivs formulering af

tildelingskriterier.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

59/151

BAT-kartellet

anfører, at tildelingskriteriet ”laveste pris” bør erstattes af

”det kvalitetsmæssigt og bæredygtigt mest fordelagtige tilbud”, idet kon-

trakter vundet på denne baggrund ofte resulterer i socialt bedrageri, lovbrud,

dårlig kvalitet, unfair konkurrence, lav produktivitet mv., hvilket driver om-

kostningerne op enten under udførelsen eller efter færdiggørelsen af arbej-

det.

Dansk Byggeri og Tekniq foreslår, at tilbuddene skal vurderes på alle andre

kriterier end pris, inden prisen vurderes, og det økonomisk mest fordelagtige

tilbud findes, idet det er alt for let at regne baglæns og manipulere produktet

af vægt og point på de øvrige tildelingskriterier, hvis man har et specifikt

ønske om, hvem kontrakten skal overdrages til.

Af hensyn til gennemsigtigheden foreslår Dansk Byggeri og Tekniq, at det

ikke kun er et krav at tildelingskriterierne vægtes, men at også forudsætnin-

gerne for pointgivning anføres.

Dansk Byggeri, Danske ARK og Tekniq bemærker, at det er et problem, at

der ikke kan lægges vægt på erfaring ved udbud af bygge- og anlægsopga-

ver. Danske ARK bemærker endvidere, at det er problematisk, at udskift-

ning af medarbejdere kun kan ske med ordregivers tilladelse.

Dansk Erhverv, DI og Håndværksrådet bemærker, at de er positive over for

livscyklusomkostninger. Håndværksrådet er dog bekymret for, at kravene til

virksomhedernes dokumentation af de forskellige oplysninger vil blive så

kompliceret og byrdefuldt, at det kan afholde mange

–

især mindre

–

virk-

somheder fra at byde.

Landbrug & Fødevarer finder det uhensigtsmæssigt, at brugen af livscy-

klusomkostninger introduceres, uden at der foreligger en harmoniseret me-

tode på EU-niveau.

Dansk Byggeri og Tekniq er negative over for brugen af sociale og miljø-

mæssige kriterier, da disse forhold er for vigtige til at blive konkurrenceud-

sat. AC er derimod positiv heroverfor.

KL mener, at der bør tilføjes sociale forhold til listen over tildelingskriterier,

så det fremgår, at man kan vælge at vægte integrering, forebyggelse og fast-

holdelse på arbejdsmarkedet i tildelingen af en kontrakt, såfremt det har til-

knytning til den udbudte opgave.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

60/151

Artikel 69: Unormalt lave tilbud

Håndværksrådet finder det positivt, at der bliver fastsat klare retningslinjer

for hvornår et tilbud anses for at være unormalt lavt. Danske Regioner øn-

sker derimod at bevare det nuværende direktivs formulering, eller alternativt

at forhøje satserne i bestemmelsen.

DI mener ikke, at der bør fastsættes nogen grænse for antallet af indkomne

tilbud for at unormalt lave bud kan identificeres.

Artikel 70: Kontraktvilkår

BAT-kartellet og LO bemærker, at det bør fremgå af direktivet, at medlems-

staterne kan anvende kontraktklausuler, der indeholder bestemmelser om

overholdelse af bl.a. kollektive overenskomster og om lighed mellem arbej-

derne mht. løn, arbejdsvilkår, social beskyttelse mv. De ordregivende myn-

digheder skal endvidere pålægges at beskrive de minimumsrettigheder for

løn og arbejdsvilkår mv., som de bydende skal kunne garantere.

LO bemærker, at direktivet ikke nævner, hvilke sociale og miljømæssige

hensyn der kan varetages. De anbefaler derfor, at den præcise opregning af

hensyn, der er beskrevet i Kommissionens vejledning fra oktober 2010 om

udbudsdirektivet (”Sociale hensyn ved indkøb, En vejledning i muligheder-

ne for at tage sociale hensyn ved offentlige indkøb”) medtages i direktivet.

For så vidt angår tilbudsgivere fra 3. lande mener BAT-kartellet, at udbuds-

direktiverne skal indeholde regler om, at ordregiverne skal pålægge tilbuds-

giverne at overholde de stillede krav til sociale, miljømæssige og økonomi-

ske standarder gennem hele kontraktens løbetid.

BAT-kartellet mener, at udbudsdirektivet skal indeholde regler, der pålæg-

ger de ordregivende myndigheder konkret at overveje muligheden for at stil-

le sociale klausuler om beskæftigelse af praktikanter under uddannelse.

Artikel 71: Underleverandør

Håndværksrådet bakker op om forslaget om, at underentreprenører skal ha-

ve mulighed for at få betaling direkte fra udbyder. Dansk Byggeri, Dansk

Erhverv, Danske Regioner og DI er negative over for bestemmelsen, og

Dansk Byggeri mener, at hovedleverandøren skal kunne påberåbe sig under-

leverandørens ret til betaling.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

61/151

BAT-kartellet efterlyser en reguleringsramme i direktivet, som stiller krav

om, at hovedentreprenøren hæfter i tilfælde af socialt bedrageri fra underen-

treprenørens side. IT-Branchen mener ikke, at tilbudsgiveren skal kunne gø-

res ansvarlig for underleverandørers overholdelse af CSR-krav.

BAT-kartellet anfører, at udbudsdirektivet skal indeholde regler, der forby-

der tilbudsgiverne at overdrage kontrakten til underleverandører for at und-

gå, at tilbudsgivere, der alene fungerer som mellemmænd, afgiver tilbud.

LO fremhæver, at det er blevet almindeligt, at virksomheder (særligt vikar-

og rekrutteringsbureauer), der fungerer som mellemmænd, byder på offent-

lige kontrakter, og udliciterer opgaverne til enten midlertidigt ansatte eller

til selvstændige firmaer. Danske Regioner mener, at det bør være muligt at

kræve, at tilbudsgiver ikke anvender underleverandører for alle opgaver, og

ikke kun kritiske opgaver, som forslaget lægger op til.

Artikel 72: Ændringer efter aftaleindgåelse

Dansk Byggeri og Danske Regioner mener, at satsen på 5 pct. for kontrakt-

ændringer er for lav.

Artikel 73: Ophævelse af kontrakt

Danske Regioner foreslår, at det præciseres, at en kontrakt kan opsiges med

tilbagevirkende kraft.

Artikel 74-82: Sociale ydelser

DI er positiv over for ophævelsen af sondringen mellem A- og B-ydelser, da

det bidrager til at sikre, at alle tjenesteydelser udbydes på ensartede vilkår.

DI er imidlertid ikke enig i Kommissionens synspunkt om, at sociale tjene-

steydelser har begrænset interesse for virksomheder

på tværs af EU’s lande-

grænser, og mener, at disse tjenesteydelser bør omfattes af de generelle ud-

budsprocedurer.

FTF, KL og OAO opfatter ophævelsen af opdelingen i bilag A- og B-

ydelser som negativt, idet det indebærer øget regulering.

AC, Advokatsamfundet og Danske Regioner mener ikke, at sociale ydelser

skal være omfattet af udbudsdirektivet.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

62/151

Artikel 83-88: Governance

DI og OAO er positive over for reglerne om national tilsyn og overvågning.

Dansk Erhverv bakker alene op om forslaget, såfremt artikel 84 i lande hvor

udbudssystemer er velfungerende, kan udmøntes på en måde der ikke fører

til yderligere bureaukratisering.

DI er positiv over for oprettelsen af erfaringscentre. Det er dog vigtigt, at

rådgivningen ikke forstyrrer konkurrencen på det private marked.

Danske ARK bemærker, at det er positivt, at der skal udarbejdes statistisk

materiale.

OAO foreslår en øget åbenhed om de enkelte kontraktforhold via skærpede

krav til den efterfølgende annoncering af kontraktindgåelse.

Danske Regioner opfatter artikel 83-88 som en forøgelse af den administra-

tive byrde for de ordregivende myndigheder.

Advokatsamfundet er negativ over for bestemmelsen om individuelle rap-

porter, jf. artikel 85.

Advokatsamfundet er negativ over for bestemmelsen om indrapportering af

kontrakter over 1 mio. euro. DI mener, at indrapporteringen skal være valg-

fri, idet det ikke vurderes at have særlig effekt i Danmark.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af medlemsstaterne ønsker et mere enkelt og fleksibelt regelsæt.

Der er derfor bl.a. udbredt opbakning til at indføre udbud med forhandling

som standardprocedure og til at udvide anvendelsesområdet for konkurrence-

præget dialog. Der er dog blandt medlemsstaterne forskellige syn på, hvad for-

enkling af regelsættet indebærer. Nogle medlemsstater mener, at forenkling

indebærer færre og mere simple bestemmelser, hvorimod andre mener, at for-

enkling indebærer forbedring af retssikkerheden ved at indføre flere og mere

udførlige bestemmelser.

Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme brugen af

elektronisk udbud. Der er dog divergerende holdninger til, hvordan det sikres,

at de tekniske løsninger bliver tilgængelige for alle, så ingen virksomheder el-

ler ordregivere herved udelukkes fra konkurrencen om offentlige opgaver.

I forhold til ophævelsen af sondringen mellem bilag A- og B-tjenesteydelser er

flere medlemsstater bekymrede for at underlægge tjenesteydelser, der ikke re-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

63/151

elt vurderes at have en grænseoverskridende interesse, udbudsdirektivets pro-

cedureregler. Sådanne typer af tjenesteydelser er det ifølge disse medlemssta-

ter mest hensigtsmæssigt at konkurrenceudsætte via nationale regler.

Der er bred støtte blandt medlemsstaterne til indførelse af muligheden for at

anvende livscyklusomkostninger, men i mindre grad enighed om rækkevidden

af en sådan mulighed og om metoden for beregning af denne type omkostnin-

ger.

Der er bred enighed blandt medlemsstaterne om, at Kommissionens forslag

om forvaltning er for vidtgående og vil medføre store administrative og stats-

finansielle omkostninger for medlemsstaterne.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af ud-

budsdirektivet. Udbudsprocedurerne indebærer gennemsigtighed og objek-

tivitet i forbindelse med indkøbet, hvilket resulterer i betydelige besparelser

og bedre indkøb, der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sidste

ende de europæiske skatteydere til gode.

I forbindelse med forhandlingerne om forslaget i Rådet vil regeringen arbej-

de for et enkelt og fleksibelt regelsæt, der gør det muligt at opnå besparelser

ved udbud, og samtidig rummer mulighed for at inddrage hensyn til innova-

tion, miljøbeskyttelse og social ansvarlighed i forbindelse med offentlige

indkøb. Såfremt disse hensyn inddrages, skal det ske inden for en omkost-

ningseffektiv tilgang til offentlige indkøb af hensyn til den generelle øko-

nomi.

For at sikre, at omkostningerne ved at gennemføre udbudsforretninger ikke

er større end de fordele, der opnås i form af lavere priser og bedre service,

vil regeringen arbejde for et udbudsdirektiv med færre regler frem for flere,

og med mere simple regler frem for mere komplicerede, og hvor reglerne

fortsat har karakter af proceskrav.

Regeringen vil arbejde for forenkling af procedurerne, bl.a. med henblik på

reduktion transaktionsomkostningerne i forbindelse med udbud. Det er vig-

tigt, at der sker en begrænsning af virksomhedernes omkostninger i forbin-

delse med ansøgning og tilbud ved deltagelse i offentlige udbud. Ligeledes

er det vigtigt at reducere de administrative byrder og dermed opnå besparel-

ser for de offentlige ordregivere i forbindelse med deres beslutninger om

udelukkelse af ansøgere og tildeling af kontrakter.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

64/151

Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at aftaler uden dokumenteret

og klart grænseoverskridende interesse ikke omfattes af udbudsdirektivet.

Dette er særlig relevant i forhold til forslaget om ophævelse af sondringen

mellem bilag A- og B-tjenesteydelser, der er kombineret med indførsel af en

særlig ordning for visse tjenesteydelser. Her lægger regeringen vægt på, at

udbudsdirektivet i overensstemmelse med principperne om det indre marked

og nærhedsprincippet alene regulerer forhold, der har grænseoverskridende

interesse.

Regeringen støtter forslaget om større adgang til forhandling mellem parter-

ne i udbudsprocessen og er positiv over for en udvidelse af adgangen til at

gennemføre udbud med forhandling og konkurrencepræget dialog i Kom-

missionens forslag. Regeringen vil arbejde for, at ordregivende myndighe-

der frit kan beslutte at anvende udbud med forhandling og konkurrencepræ-

get dialog.

Regeringen vil arbejde for, at ansvarsfordelingen mellem indkøbscentraler

og de enkelte ordregivende myndigheder klargøres, herunder at det sikres, at

såfremt en indkøbscentral indgår en fejlbehæftet rammekontrakt, kan den

kunde, som gør brug af rammekontrakten, ikke stilles til ansvar for den på-

gældende fejl.

Regeringen støtter forslaget om anvendelse af erklæringer på tro- og love til

indledende dokumentation af ansøgeres og tilbudsgiveres egnethed, samt

tekniske og finansiel formåen. Regeringen støtter også forslaget om fleksibi-

litet i rækkefølgen af udvælgelses- og tildelingsvurderinger. Regeringen vil

arbejde for yderligere forenklinger under forhandlingerne med de øvrige

medlemsstater i EU.

Regeringen støtter indførelsen af muligheden for at udelukke en ansøger el-

ler en tilbudsgiver, som har udvist betydelige eller vedvarende mangler ved

udførelsen af tidligere kontrakter, samt

bestemmelserne om ”selvrensning”,

der giver mulighed for at dokumentere, at man har rettet op på de forhold,

der har givet anledning til tilstedeværelsen af en udelukkelsesgrund.

Elektronisk udbud indeholder stort potentiale for forenkling og effektivise-

ring af den praktiske gennemførelse af udbud. Regeringen støtter derfor ge-

nerelt tiltag til at fremme denne måde at afvikle udbud på. Regeringen er

især positiv over for indførelsen af obligatorisk anvendelse af elektronisk

kommunikation inden for to år efter implementering af direktivet og er villig

til at indføre fuldt elektronisk udbud i den nærmeste fremtid.

Regeringen støtter indførelsen af muligheden for at anvende livscyklusom-

kostninger ved tildeling af offentlige kontrakter. Henvisning til sociale eller

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

65/151

miljømærker ved offentlige indkøb støttes også, da det vil være både om-

kostningsbesparende ved udarbejdelsen af udbudsmaterialet og kan fremme

grønne indkøb. Herudover støttes muligheden for at henvise til krav direkte

forbundet med produktionsprocessen i beskrivelsen af det ønskede indkøb

eller i tildelingskriterierne. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at

formuleringerne bliver klarere og enklere med henblik på at mindske uklar-

hed om reglernes indhold.

Regeringen støtter, at der indføres mulighed for at anvende en ny udbuds-

procedure, såkaldte innovationspartnerskaber, i forbindelse med innovative

indkøb.

Regeringens støtter målsætningen om at sikre lettere adgang til offentlige

kontrakter for små og mellemstore virksomheder, og vil arbejde for dette

under forhandlingerne. Regeringen finder det positivt, at forslaget indehol-

der et loft for den omsætning, der kræves af en ansøger/tilbudsgiver. Rege-

ringen støtter også, at ordregivende myndigheder opfordres til at opdele

kontrakter i mindre dele. Dermed skal ordregivende myndigheder overveje,

hvorvidt det er hensigtsmæssigt at opdele større kontrakter, hvilket vil gøre

det lettere for små og mellemstore virksomheder at byde.

Regeringen støtter, at direktivet fokuserer på at sikre sunde procedurer. Re-

geringen er dog skeptisk overfor artikel 21 og 22 om henholdsvis interesse-

konflikter og ulovlig adfærd. Disse bestemmelser er allerede omfattet af

kravet til overholdelse af principperne om ligebehandling og gennemsigtig-

hed.

Regeringen vil arbejde for, at der ikke stilles krav til medlemsstaternes for-

valtning af direktivet, der er unødvendigt omkostningsfulde og administra-

tivt tunge.

Regeringen er åben over for at drøfte en forhøjelse af tærskelværdierne, så

flere mindre udbud ikke omfattes af direktivet. Regeringen er dog opmærk-

som

på,

nuværende

tærskelværdier

fast-

sat internationalt i Government Procurement Agreement (GPA), og at en

eventuel forhøjelse af tærskelværdierne i givet fald kræver en genforhand-

ling af denne aftale. Bilag II B-ydelser er ikke omfattet af GPA-aftalen.

Da regeringen ønsker at fremme anvendelsen af arbejdsklausuler, jf. ILO

konvention 94, lægger regeringen afgørende vægt på, at forslaget ikke er til

hinder for den fortsatte brug heraf.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

66/151

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 25. maj

2012 til orientering.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

67/151

3. Direktiv om forsyningsvirksomhed

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Offentligt udbud spiller en vigtig rolle i Europa 2020 strategien om intelli-

gent, bæredygtig og inklusiv vækst, som et af de markedsbaserede instru-

menter, der skal anvendes til at opnå disse mål.

På baggrund af en bred offentlig høring og en omfattende rapport om effek-

tiviteten af de gældende regler, har Kommissionen fremsat forslag til nye

udbudsdirektiver, herunder et direktiv, der vedrører forsyningssektoren

(Forsyningsvirksomhedsdirektivet).

Forslaget sigter mod at øge effektiviteten af offentlige indkøb gennem for-

enkling af regelsættet og mod at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte

for fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, innovationsfremme, og social

inddragelse.

Initiativet er af Kommissionen udpeget som et af 12 nøgleinitiativer

i Akten

for Det Indre Marked.

Kommissionen havde som mål at vedtage forslaget til

direktiv i løbet af 2012,

men nu forventes en vedtagelse først at kunne ske i

første halvdel af 2013,

hvorefter direktivet vil skulle implementeres i dansk

ret.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet den 10. december 2012 til generel

indstilling.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 895 endelig af den 20. december 2011

fremsendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indgåelse

af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt posttjene-

ster. Forslaget er oversendt til Rådet den 10. januar 2012 i dansk sprogver-

sion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53 (1), 62 og 114 og

skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslag til nyt forsyningsvirksomhedsdirektiv fremlægges parallelt med for-

slag til nyt udbudsdirektiv, og store dele af indholdet er ens. Dette gælder fx

bestemmelserne vedrørende fremme af elektronisk udbud, modernisering af

procedurerne, livscyklusomkostninger, krav direkte forbundet med produk-

tionsprocessen, mærker og udelukkelse af virksomheder, der overtræder so-

cial- og miljølovgivning.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

68/151

Forsyningsvirksomhedsdirektivet regulerer dog udelukkende indgåelse af

kontrakter for organer, der udøver aktivitet inden for vand-, energi-, trans-

port- eller postsektoren, mens udbudsdirektivet regulerer ordregivende

myndigheders indgåelse af offentlige kontrakter.

Forsyningsvirksomhedsdirektivet, der hviler på de samme grundlæggende

principper om ligebehandling og gennemsigtighed som udbudsdirektivet,

har således et mere snævert anvendelsesområde, idet det udelukkende om-

fatter organer, der udøver aktivitet på de nævnte forsyningsområder. Der

stilles således lempeligere krav til organer omfattet af forsyningsvirksom-

hedsdirektivet end ordregivere omfattet af udbudsdirektivet. Organerne har

eksempelvis fri adgang til forhandlingsproceduren med forudgående offent-

liggørelse af en udbudsbekendtgørelse. Derudover er kravene til udelukkelse

af ansøgere og tilbudsgivere mere lempelige og tærskelværdierne er højere

for kontrakter om varer og tjenesteydelser.

Kommissionen offentliggjorde den 27. januar 2011 en grønbog om moder-

nisering af EU’s politik for offentlige indkøb –

Mod et mere effektivt euro-

pæisk marked for offentlige indkøb med det formål at igangsætte en bred of-

fentlig høring om mulighederne for ændring af lovgivningen. Grønbogshø-

ringen udløb den 18. april 2011 og Kommissionen modtog i alt 623 hørings-

svar fra et bredt udsnit af interessenter.

Kommissionen har oplyst, at det af høringssvarene fremgik, at interessen-

terne lagde særlig stor vægt på nødvendigheden af at forenkle udbudsproce-

durerne og gøre dem mere fleksible. Der var også stor opbakning blandt in-

teressenterne til fortsat at have regler på forsyningsområdet, og at reglerne

skulle tage højde for de særlige omstændigheder, der gør sig gældende i dis-

se sektorer, mens meningerne var delte vedrørende strategisk anvendelse af

offentlige indkøb til at forfølge andre politiske mål.

Samtidig har Kommissionen oplyst, at der var enighed blandt interessenter-

ne om, at kriterierne for definitionen af organer underlagt udbudsreglerne

stadig er passende og bør bevares. De fleste høringsparter er også enige om,

at private organisationers profitmaksimering og kommercielle orientering

ikke er tilstrækkeligt til at sikre objektiv og fair udbud, hvis disse opererer

på baggrund af særlige eller eksklusive rettigheder.

Kommissionen har endvidere fået udarbejdet en omfattende rapport om ind-

virkningen og effektiviteten af EU’s udbudslovgivning. Resultaterne i rap-

porten indikerer, at indsatsen for at liberalisere adgangen til forsyningssek-

torerne endnu ikke har medført vedvarende eller effektivt konkurrencemæs-

sigt pres på operatører med en dominerende stilling på deres respektive

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

69/151

marked. I mange forsyningssektorer ses stadig en høj markedskoncentration

eller mangelfuld konkurrence. Rapporten konkluderer, at konkurrencen ikke

er tilstrækkelig stærk på sektorniveau til, at det tillader udelukkelsen af en-

kelte sektorer fra direktivets anvendelsesområde. Rationalet for direktivet er

fortsat gældende, imens specifikke udelukkelser fra direktivets anvendelses-

område kan retfærdiggøres på baggrund af individuelle og dybdegående

analyser.

Formål og indhold

Offentligt udbud reguleres i dag ved direktiv 2004/17/EF og direktiv

2004/18/EF og har undergået en lang udvikling startende i 1971 med vedta-

gelsen af direktiv 71/305/EF. Ved at indføre procedurer, der garanterer gen-

nemsigtighed og ligebehandling, har disse direktiver principielt haft til for-

mål at sikre økonomiske operatørers mulighed for at drage nytte af de

grundlæggende friheder i konkurrencen om offentlige kontrakter.

Interessenter har generelt udtrykt efterspørgsel efter en revision af udbudsdi-

rektiverne med henblik på at forenkle reglerne, øge deres effektivitet og at

gøre dem bedre i stand til at håndtere den udviklende politiske, sociale og

økonomiske kontekst. I forhold til forsyningsvirksomhedsdirektivet har flere

interessenter tilkendegivet, at der stadig er behov for særlige regler for for-

syningsvirksomhedernes indkøb.

Det fremlagte forslag har således to formål, som det er hensigten skal under-

støtte hinanden, hhv.:

•

At øge effektiviteten af offentlige indkøb for at sikre de bedst mulige

udbudsresultater i forhold til værdi for pengene. Dette medfører nærme-

re bestemt forenkling og smidiggørelse af de eksisterende udbudsregler.

At tillade udbydere at gøre bedre brug af offentligt udbud til støtte for

fælles samfundsmål såsom miljøbeskyttelse, energieffektivitet, bekæm-

pelse af klimaændringer, innovationsfremme, beskæftigelse og social

inddragelse og sikring af de bedste vilkår for tilvejebringelsen af sociale

tjenesteydelser af høj kvalitet.

•

Indholdet af forslaget kan opdeles i følgende kategorier:

4. Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer

5. Strategisk anvendelse af offentligt udbud

6. Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder

7. Sunde procedurer

8. Tilsyn

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

70/151

Ad. 1) Forenkling og fleksibilitet af tildelingsprocedurer

Direktivforslaget har til formål at forenkle og gøre procedurereglerne mere

fleksible i forhold til det gældende udbudsregelsæt. Til dette formål foreslår

Kommissionen følgende tiltag:

Præcisering af anvendelsesområdet: Begrebet særlige eller eksklusive ret-

tigheder er centralt for definitionen af anvendelsesområdet af direktivet, idet

organer, der hverken er ordregivende myndigheder eller offentligretlige or-

ganer, kun er underlagt reglerne i dette direktiv i det omfang, de udøver en

af de aktiviteter, der er dækket af direktivet på baggrund af disse rettigheder.

Anvendelsesområdet for direktivet med hensyn til de sektorer, der er omfat-

tet, forbliver stort set uændret. Udbud i forbindelse med olie- og gasudvin-

ding er dog undtaget, idet konkurrencen på dette område er fundet så til-

strækkelig stor, at udbudsregler på området ikke længere er nødvendigt.

Den traditionelle sondring mellem såkaldte prioritets- og ikke-

prioritetstjenesteydelser (henholdsvis A- og B-tjenesteydelser) bliver med

direktivforslaget ophævet på samme måde som i udbudsdirektivet. I det

gældende forsyningsvirksomhedsdirektiv er B-tjenesteydelserne underlagt

lempeligere procedurekrav end A-tjenesteydelserne. B-tjenesteydelserne er i

dag kun omfattet af krav om efterfølgende offentliggørelse af, at der er ind-

gået kontrakt, samt bestemmelserne om anvendelsen af standarder (tekniske

specifikationer). Med direktivforslaget vil B-tjenesteydelser blive omfattet

af samme regler som A-tjenesteydelser, bortset fra visse tjenesteydelser på

det sociale område samt sundheds- og uddannelsesområdet, der kun under-

lægges overordnede krav om ligebehandling og gennemsigtighed. Med for-

slaget skal udbud af aftaler om alle typer tjenesteydelser på nær de sociale

således overholde procedurebestemmelserne i direktivet.

Den særlige ord-

ning for B-tjenesteydelser omfatter nu også hotel- og restaurationsydelser

og redningstjenester samt juridiske tjenesteydelser, hvor rådgivning er den

juridiske tjenesteydelses hovedydelse. Juridiske tjenesteydelser, der inde-

bærer behov for advokatbistand til at føre sagen enten for nationale eller

internationale domstole er blevet helt undtaget Forsyningsvirksomhedsdi-

rektivet.

”Værktøjskasse”-fremgangsmåde:

Ligesom i det nugældende forsynings-

virksomhedsdirektiv skal medlemsstaternes udbudssystem give adgang til

tre grundlæggende former for udbud: offentligt udbud, begrænset udbud og

udbud med forhandling. Herudover må medlemsstaterne, ligesom i forslaget

til udbudsdirektiv, indføre mulighed for at anvende innovationspartnerskab,

der er en ny udbudsprocedure til innovative indkøb. Modsat udbudsdirekti-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

71/151

vet kan innovationspartnerskab i forsyningsvirksomhedsdirektivet begræn-

ses til brug for kun visse typer af kontrakter.

Offentlige ordregivere vil fortsat have adgang til 6 særlige indkøbsteknikker

og redskaber, der er særligt målrettet sammenslutning af offentlige indkøb:

•

rammeaftaler

•

dynamiske indkøbssystemer

•

elektroniske auktioner

•

elektroniske kataloger

•

indkøbscentraler

•

fælles udbud

I forhold til de gældende udbudsdirektiver er disse redskaber ændret og

præciseret med henblik på at fremme elektronisk udbud.

Fremme af elektronisk udbud: På samme måde som i forslag til udbudsdi-

rektiv sigter direktivforslaget mod at hjælpe medlemsstaterne med at overgå

til elektronisk udbud ved at gøre leverandørerne i stand til at deltage i elek-

troniske udbudsprocesser på tværs af det indre marked. Til dette formål ind-

fører forslaget obligatorisk elektronisk indsendelse af udbudsbekendtgørel-

ser, obligatorisk elektronisk tilgængelighed af udbudsmaterialet og obligato-

risk overgang til fuld elektronisk kommunikation for alle udbudsprocedurer

inden for en overgangsperiode på 2�½ år. Forslaget strømliner også reglerne

for dynamiske indkøbssystemer og elektroniske kataloger.

Modernisering af procedurerne: På samme måde som i forslag til udbudsdi-

rektiv indeholder forslaget en mere fleksibel og brugervenlig tilgang for vis-

se dele af tildelingsproceduren. Tidsfrister for deltagelse og tilbudsafgivning

er forkortet. Sondringen mellem udvælgelse og tildeling af kontrakten, der

tidligere har været en stor kilde til fejl under udbudsprocessen, er blevet me-

re fleksibel og tillader nu ordregivende myndigheder at vælge at afslutte til-

delingsbeslutningen før udvælgelsesbeslutningen. Herudover præciseres det,

at ordregivende myndigheder har mulighed for at tage hensyn til medarbej-

deres erfaring ved tildeling af en kontrakt.

Den for forsyningsvirksomhedsdirektivet særlige procedure for undtagelse

af kontrakter tildelt på markeder med tilstrækkelig konkurrence (artikel 30

beslutninger i det nuværende direktiv) er blevet mere enkelt og strømlinet.

Herudover er flere undtagelser blevet præciseret, herunder undtagelserne om

kontrakter, der tildeles en tilknyttet virksomhed eller en ordregiver, der del-

tager i et joint venture.

Forslaget indeholder også en bestemmelse, der fastsætter regler om adgan-

gen til at foretage ændringer i kontrakter under deres løbetid. Regler herom

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

72/151

indgår ikke i det nuværende direktiv, men er fastlagt gennem praksis fra

EU-Domstolen. Direktivforslaget går på visse punkter videre end de krav,

der fremgår af EU-Domstolens praksis, fx ved at indføre en regel om, at

ændringer under 10 pct., når ændringens værdi kan udtrykkes i pengeværdi,

ikke udgør en væsentlig ændring.

Ad. 2) Strategisk anvendelse af offentligt udbud

Strategisk anvendelse af offentligt udbud handler om at levere de nødvendi-

ge redskaber til offentlige ordregivere med henblik på at gøre disse i stand

til at bidrage til opnåelsen af målene i Europa 2020-strategien ved at anven-

de deres købekraft til at indkøbe produkter og tjenesteydelser, der bidrager

til innovation og miljøbeskyttelse, samt forbedring af beskæftigelsen og so-

cial inddragelse. Ændringerne for strategisk anvendelse i dette forslag er de

samme som i forslag til udbudsdirektiv med undtagelse af den særlige ord-

ning for sociale tjenesteydelser, der har en dobbelt så høj tærskelværdi på 1

mio. euro i forhold til forslag til udbudsdirektiv.

Livscyklusomkostninger: Forslaget indfører, at den ordregivende myndig-

hed kan anvende en omkostningseffektiv metode til at fastsætte, hvilket til-

bud, der har den laveste pris. Livscyklusomkostninger er en vurdering af

både interne omkostninger, såsom energiforbrug, vedligeholdelsesomkost-

ninger samt genanvendelsesomkostninger, og eksterne miljøomkostninger

direkte knyttet til produktets livscyklus. Når der på et senere tidspunkt ud-

vikles en fælles EU-metodologi for beregningen af livscyklusomkostninger,

er ordregivende myndigheder forpligtede til at anvende denne.

Produktionsprocessen: Ordregivende myndigheder får mulighed for at tage

hensyn til alle faktorer direkte forbundet med produktionsprocessen i vurde-

ringen af, hvilket tilbud der udgør det økonomisk mest fordelagtige. Dette

inkluderer fx ansættelsen af handicappede til et led i produktionsprocessen.

Generelle krav til virksomhedernes ansvar er således ikke inkluderet.

Mærker: I forslaget er der lagt op til, at myndigheder fremadrettet får mu-

lighed for at kræve, at det ønskede produkt er forsynet med et særligt mær-

ke. Der er knyttet visse krav hertil, bl.a. at kravene til mærket kun angår ka-

rakteristika, som er knyttet til kontraktens genstand og er passende til at de-

finere produktets karakteristika. Det angives samtidig, at ordregivende

myndigheder skal acceptere alle tilsvarende mærker, eller bevis for at mær-

kets krav er opfyldt, hvilket reducerer tiltagets bidrag til forenkling af regel-

sættet.

Udelukkelse fra udbudsprocessen som følge af overtrædelse af miljø-, soci-

al- eller arbejdslovgivning: Forslaget indfører mulighed for, at ordregivere

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

73/151

kan udelukke økonomiske operatører fra udbudsproceduren, hvis operatøren

har gjort sig skyldig i overtrædelse af EU-lov på miljø-, social- eller ar-

bejdsområdet. Derudover vil ordregivende myndigheder fremadrettet være

forpligtet til

at afvise tilbud, der er ”unormalt lave” som følge af manglende

overholdelse af sådan lovgivning. Den ordregivende myndigheds vurdering

vil formentlig kunne påklages.

Sociale tjenesteydelser: Sociale tjenesteydelser,

hotel- og restaurationsydel-

ser, redningstjenester samt juridiske tjenesteydelser, hvor rådgivning er

den juridiske tjenesteydelses hovedydelse,

har meget begrænset grænse-

overskridende interesse. Medlemsstaterne får derfor med forslaget stor fri-

hed til at organisere sig med hensyn til valg af leverandør. Tærskelværdien

for disse tjenesteydelser hæves således til 1 mio. euro, og procedurer for til-

deling af denne type kontrakter bliver kun underlagt forpligtelse til overhol-

delse af principperne ligebehandling og gennemsigtighed. Kontrakter under

tærskelværdien antages ikke at have grænseoverskridende effekt og vil såle-

des falde uden for EU-rettens anvendelsesområde.

Innovation: Forslaget indfører en ny procedure ved navn innovation partner-

skab. Proceduren giver mulighed for udvikling og efterfølgende køb af nye,

innovative produkter, tjenesteydelser og bygge/anlæg, såfremt de kan leve-

res til den aftalte ydeevne og omkostninger. Forslaget indfører også forenk-

ling af proceduren konkurrencepræget dialog og fremmer fælles udbud på

tværs af grænserne.

Ad. 3) Bedre adgang til markedet for små og mellemstore virksomheder

Forenkling af krav til dokumentation: Forslaget indfører mulighed for brug

af samme udvælgelseskriterier som i udbudsdirektivet. Hvis denne mulighed

anvendes, skal reglerne i udbudsdirektivet om loft på krav til omsætning

samt tro og love-erklæringer til indledende dokumentation i udvælgelsen af

ansøgere og tilbudsgivere også anvendes.

Bedre adgang til rammeaftaler: Det nuværende forsyningsvirksomhedsdi-

rektiv indeholder ingen begrænsning i varigheden af rammeaftaler, hvilket

kan føre til lukkede markeder. Forslaget indfører en begrænsning i varighe-

den af rammeaftaler på 4 år ligesom i forslag til udbudsdirektiv.

Direkte betaling til underleverandører: Medlemsstater kan indføre mulighed

for, at underleverandører kan bede om betaling direkte fra den ordregivende

myndighed for varer, tjenesteydelser og bygge/anlægsarbejde leveret til ho-

vedleverandøren ligesom i forslag til udbudsdirektiv.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

74/151

Ad. 4) Sunde procedurer

Da den offentlige og den private sektor er i så tæt kontakt i forbindelse med

udbudsprocedurer, og da der er store finansielle interesser på spil, udgør of-

fentligt udbud et risikoområde for usund forretningspraksis såsom interesse-

konflikter, favorisering og korruption. Forslaget forsøger at modarbejde det-

te ved at indføre bestemmelser til sikring mod netop dette.

Bl.a. indføres en bestemmelse, der forpligter medlemslande til at indføre

regler, der effektivt identificerer og umiddelbart råder bod på interessekon-

flikter, der opstår i løbet af udbudsprocedurer underlagt dette direktiv.

Ad. 5) Tilsyn

Det seneste kompromisforslag indebærer, at medlemsstaterne skal sikre,

at overholdelse af udbudsreglerne monitoreres, og at overtrædelser af reg-

lerne kan indbringes for en relevant myndighed, revision eller lignende.

Medlemsstaterne er endvidere forpligtet til at yde vejledning samt yde bi-

stand til Kommissionen i form af oplysninger om nationale udbudsstrate-

gier, tiltag vedr. små og mellemstore virksomheder samt andre statistiske

oplysninger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig samlet om forslaget.

Kommissionens forslag behandles i Europa-Parlamentets udvalg for det

Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). I juni offentliggjorde ord-

føreren sin foreløbige rapport med forslag til ændringer af Direktivet.

IMCO´s øvrige medlemmer har efterfølgende kommenteret på rapporten,

således at der pt. foreligger ca. 1.000 ændringsforslag fra Parlamentet.

Ændringsforslagene peger i forskellige retninger, og derfor vides det ikke

på nuværende tidspunkt, hvad der kan forventes vil blive den samlede

holdning fra Parlamentet. Forslaget er på agendaen i IMCO den 28. no-

vember 2012, men der forventes først afstemning i IMCO den 24. januar

2013. Den endelige holdning fra IMCO forventes derfor først at foreligge

medio december 2012. Den endelige plenarafstemning er planlagt til pri-

mo februar 2013.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

75/151

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forsla-

get til direktiv

ikke falder under EU’s eksklusive kompetence.

Kommissionen anfører i forlængelse heraf, at formålet med direktivforslaget

ikke kan opnås af medlemsstaterne af følgende grunde:

Koordinationen af udbudsprocedurer har vist sig at være et vigtigt redskab

for opnåelsen af et indre marked for forsyningsvirksomheders udbud ved at

sikre effektiv og lige adgang til offentlige kontrakter for økonomiske opera-

tører på tværs af det indre marked. Erfaring med direktiv 2004/17/EF og di-

rektiv 2004/18/EF og de tidligere generationer af udbudsdirektiver har vist,

at fælles europæiske udbudsprocedurer medfører gennemsigtighed og objek-

tivitet i offentligt udbud, hvilket resulterer i væsentlige besparelser og for-

bedrede løsninger til fordel for medlemsstaternes myndigheder og, i sidste

ende, den europæiske skatteborger.

Dette mål kunne ikke nås i tilstrækkelig grad ved hjælp af tiltag fra med-

lemsstater, og ville nødvendigvis resultere i divergerende krav og muligvis

modsatrettede procedurekrav, der øger kompleksiteten af reguleringen og

udgør uønskede hindringer for handel på tværs af grænserne.

Forslaget er efter Kommissionens vurdering derfor i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

Gældende dansk ret

Det nugældende udbudsdirektiv nr. 2004/17/EF, som dette forslag vil erstat-

te, er implementeret ved bekendtgørelse nr. 936 af den 16. september 2004

med senere ændring ved bekendtgørelse nr. 325 af den 11. april 2006, be-

kendtgørelse nr. 598 af den 7. juni 2007 og bekendtgørelse nr. 894 af den

17. august 2011. Bekendtgørelserne har hjemmel i Lovbekendtgørelse nr.

600 af den 30. juni 1992.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet et nyt udbudsdi-

rektiv vil skulle implementeres i dansk ret.

Forslaget,

som det foreligger i det seneste kompromisforslag fra formand-

skabet, forventes i sig selv

ikke at have væsentlige statsfinansielle konse-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

76/151

kvenser.

Såfremt forslaget gennemføres på en sådan måde, at det indebæ-

rer fravigelse fra princippet om, at offentlige indkøb skal gennemføres

omkostningseffektivt, vil forslaget have potentielt meget betydelige statsfi-

nansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget til nyt udbudsdirektiv forventes generelt ikke at få administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget vil forventeligt medføre en række administrative lettelser for virk-

somheder, der leverer til det offentlige, herunder færre transaktionsomkost-

ninger forbundet med udarbejdelsen af tilbud på offentlige kontrakter, lettel-

ser i forhold til at dokumentere sin egnethed og lettelser i forhold til at do-

kumentere sin tekniske og finansielle formåen.

10.

Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst

og Forbrugerspørgsmål med frist den 11. januar 2012.

Følgende organisationer har afgivet specifikke bemærkninger til forsynings-

virksomhedsdirektivet: Advokatsamfundet, DI, Håndværksrådet, KL,

Mærsk og Tekniq.

En del organisationer har afgivet generelle bemærkninger til forsyningsvirk-

somheds- og udbudsdirektivet. Der henvises i den sammenhæng til grund-

og nærhedsnotat om udbudsdirektivet.

Nedenfor gennemgås de dele af høringssvarene, som indeholder væsentlige

bemærkninger til forslagets indhold:

Håndværksrådet og Tekniq foreslår, at forsyningsvirksomheds- og udbuds-

direktivet sammenskrives.

KL foreslår, at spildevands- og affaldsområdet skal henhøre under forsy-

ningsvirksomhedsdirektivet i stedet for udbudsdirektivet.

Mærsk foreslår, at der i direktivets artikel 28 indsættes en bestemmelse om,

at Kommissionsbeslutninger truffet i medfør af artikel 30 i det tidligere for-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

77/151

syningsvirksomhedsdirektiv om undtagelse for kontrakter, der er direkte un-

dergivet almindelige konkurrencevilkår på markeder, hvortil adgangen er

fri, ikke berøres af det nye direktiv, men uændret skal fortsætte.

DI mener, at artikel 74 bør indeholde en eksplicit reference til selvrenselse

(”self-cleaning”) i stil med ordlyden i udbudsdirektivets artikel 55, stk. 3.

Advokatsamfundet mener ikke, at sociale ydelser skal være udbudspligtige.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af medlemsstaterne ønsker et mere enkelt og fleksibelt regel-

sæt. Der er dog blandt medlemsstaterne forskellige syn på, hvad forenk-

ling af regelsættet indebærer. Nogle medlemsstater mener, at forenkling

indebærer færre og mere simple bestemmelser, hvorimod andre mener, at

forenkling indebærer forbedring af retssikkerheden ved at indføre flere og

mere udførlige bestemmelser.

Der er generel opbakning blandt medlemsstaterne til at fremme brugen af

elektronisk udbud. Der er dog divergerende holdninger til, hvordan det

sikres, at de tekniske løsninger bliver tilgængelige for alle, så ingen virk-

somheder eller ordregivere herved udelukkes fra konkurrencen om offent-

lige opgaver.

I forhold til ophævelsen af sondringen mellem bilag A- og B-

tjenesteydelser er flere medlemsstater bekymrede for at underlægge tjene-

steydelser, der ikke reelt vurderes at have en grænseoverskridende interes-

se, forsyningsvirksomhedsdirektivets procedureregler. Sådanne typer af

tjenesteydelser er det ifølge disse medlemsstater mest hensigtsmæssigt at

konkurrenceudsætte via nationale regler.

Der er bred støtte blandt medlemsstaterne til indførelse af muligheden for

at anvende livscyklusomkostninger, men i mindre grad enighed om ræk-

kevidden af en sådan mulighed og om metoden for beregning af denne ty-

pe omkostninger.

Der er bred enighed blandt medlemsstaterne om, at Kommissionens for-

slag om forvaltning er for vidtgående og vil medføre store administrative

og statsfinansielle omkostninger for medlemsstaterne.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

78/151

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt Kommissionens tiltag til modernisering af For-

syningsvirksomhedsdirektivet. Udbudsprocedurerne indebærer gennemsig-

tighed og objektivitet i forbindelse med indkøbet, hvilket resulterer i betyde-

lige besparelser og bedre indkøb, der kommer medlemsstaternes myndighe-

der og i sidste ende de europæiske skatteydere til gode.

I forbindelse med forhandlingerne om forslaget i Rådet vil regeringen arbej-

de for et enkelt og fleksibelt regelsæt, der gør det muligt at opnå besparelser

ved udbud, og samtidig rummer mulighed for at inddrage hensyn til innova-

tion, miljøbeskyttelse og social ansvarlighed i forbindelse med offentlige

indkøb. Såfremt disse hensyn inddrages, skal det ske inden for en omkost-

ningseffektiv tilgang til offentlige indkøb af hensyn til den generelle øko-

nomi.

Samtidig er det regeringens holdning, at procedurerne skal forenkles, så bå-

de ordregivere og virksomheder opnår besparelser ved udbud.

Regeringen støtter, at der indføres krav om elektroniske udbud, da elektro-

nisk udbud indeholder stort potentiale for forenkling og effektivisering af

den praktiske gennemførelse af udbud.

Det er regeringens holdning, at målsætningen om at sikre lettere adgang til

offentlige kontrakter for små og mellemstore virksomheder er fornuftig.

Da regeringen ønsker at fremme anvendelsen af arbejdsklausuler, jf. ILO

konvention 94, lægger regeringen afgørende vægt på, at forslaget ikke er til

hinder for den fortsatte brug heraf.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

79/151

4. Direktiv om tildeling af koncessionskontrakter

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Tildelingen af koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder er i dag

genstand for et begrænset antal bestemmelser i udbudsdirektivet, mens kon-

cessioner om offentlige tjenesteydelser kun er omfattet af de generelle prin-

cipper i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Dette begrænser adgangen for europæiske virksomheder, især små og mel-

lemstore virksomheder, til de økonomiske muligheder der opstår i forbindel-

se med tildelingen af koncessioner og er årsagen til ineffektivitet pga. man-

gel på retssikkerhed.

Det er derfor grundtanken med forslaget, at skabe en passende retlig ramme

for tildeling af koncessioner om både bygge- og anlægsarbejder og tjeneste-

ydelser med henblik på at sikre en effektiv og ikke-diskriminerende adgang

til markedet for alle EU-økonomiske operatører og retssikkerhed i forbin-

delse med kontrakttildelingen.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet direktivet skal

implementeres i dansk ret.

Sagen er på dagsorden for rådsmøde (konkurrenceevne) den 10. december

2012 til generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2011) 897 endelig af 20. december 2011 of-

fentliggjort et forslag til direktiv om tildeling af koncessionskontrakter. For-

slaget er oversendt til Rådet den 10. januar 2012 i dansk sprogversion. For-

slaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 53(1), 62 og 114 og skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Den 12. maj 2010 igangsatte Kommissionen en offentlig online-høring ved-

rørende koncessioner, der var rettet mod den brede offentlighed. Den 5. au-

gust 2010 igangsatte Kommissionen endnu en høring vedrørende koncessi-

oner, der var rettet mod erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter og ordregive-

re. Disse høringer bekræftede eksistensen af juridisk usikkerhed og demon-

strerede, at virksomheder oplever hindringer i adgangen til markedet for

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

80/151

koncessionskontrakter. Herudover pegede høringerne på det ønskelige i et

passende EU-indgreb.

Kommissionen fastslår, at den nuværende situation indebærer, at de økono-

miske aktører går glip af forretningsmuligheder, hvilket er til skade for virk-

somheder, ordregivere og forbrugere. Ligeledes er den nuværende definition

af koncessioner, samt det præcise indhold af traktatens forpligtelser om

gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling uklar, hvilket leder til juridisk

usikkerhed. Kommissionen bemærker, at disse problemer ikke kan løses

ved, at medlemsstaterne selv tager lovgivningsmæssige initiativer. Den op-

timale løsning i henhold til Kommissionen er derfor lovgivning baseret på

en justering og supplering af de gældende bestemmelser for koncessioner

om offentlige bygge- og anlægsarbejder.

Formål og indhold

Tildelingen af koncessioner om offentlige bygge- og anlægsarbejder er i dag

genstand for et begrænset antal bestemmelser i udbudsdirektivet, mens kon-

cessioner om offentlige tjenesteydelser kun er omfattet af de generelle prin-

cipper i TEUF.

Det er grundtanken med forslaget om direktiv om tildelingen af koncessi-

onskontrakter, at skabe en passende retlig ramme for tildeling af koncessio-

ner om både bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser. Dette skal sikre

en effektiv og ikke-diskriminerende adgang til markedet for alle EU-

økonomiske operatører og retssikkerhed i forbindelse med kontrakttildelin-

gen.

Forslaget indebærer, at størstedelen af de forpligtelser, der i dag gælder for

koncessioner om bygge- og anlægsarbejder, også kommer til at gælde for

koncessioner om tjenesteydelser. Desuden udvides anvendelsesområdet til

koncessionskontrakter i forsyningssektoren.

Indholdet af forslaget er opdelt i følgende emner, der uddybes nedenfor:

Definitioner, generelle principper og anvendelsesområde

Undtagelser

Generelle bestemmelser

Specifikke situationer

Principper

Offentliggørelse og gennemsigtighed

Gennemførelsen af proceduren

Valg af deltagere og tildeling af koncessioner

Regler om udførelsen af koncessionen

10. Ændring af kontroldirektiverne

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

81/151

11.

Afsluttende bestemmelser

Definitioner, generelle principper og anvendelsesområde

Direktivforslagets regler skal anvendes af ordregivende myndigheder. Herud-

over skal direktivforslagets regler anvendes af ordregivere, såfremt bygge- og

anlægsarbejdet eller tjenesteydelsen er beregnet til udøvelsen af en af de for-

syningsaktiviteter, der er nævnt i direktivets bilag III såsom gas, varme, elek-

tricitet, vand mv.

Forslaget indeholder en definition af koncessionsbegrebet, hvor der henvises

til et krav om en betydelig operationel risiko.

Direktivets tærskelværdi er 5 mio. EURO. En koncessionskontrakt omfattes

således kun af direktivets regler, såfremt værdien af kontrakten er 5 mio.

EURO eller derover.

I direktivforslaget angives metoder for beregning af værdien af den anslåede

værdi af en koncession.

Undtagelser

Direktivforslaget indeholder specifikke undtagelsesbestemmelser. Direktivet

finder eksempelvis ikke anvendelse på koncessioner tildelt på basis af en eks-

klusiv rettighed, koncessioner på forsvars- og sikkerhedsområdet, når væsent-

lige sikkerhedsinteresser ikke kan tilgodeses af bestemmelserne i direktivfor-

slaget og med forbehold for Traktatens artikel 346, eller når ordregivere tilde-

ler en koncessionskontrakt til en selvstændig juridisk enhed, hvor in-house kri-

terierne er opfyldt.

Generelle bestemmelser

Varigheden af en koncession er ikke eksplicit begrænset. Det er dog angivet,

at varigheden skal være begrænset til den tid, der vurderes at være nødvendig

for, at koncessionshaveren kan genvinde investeringer og afholdte omkostnin-

ger samt få et rimeligt afkast af den investerede kapital.

Det følger af forslaget, at indgåelsen af koncessionskontrakter, der angår so-

ciale tjenester og andre specifikke tjenester angivet i bilag X, er omfattet af di-

rektivets forpligtelse til offentliggørelse af en vejledende forhåndsmeddelelse

samt forpligtelsen til at offentliggøre en tildelingsbekendtgørelse senest 48 da-

ge efter tildelingen af kontrakt.

Direktivforslaget indeholder bestemmelser om, hvilke regler der finder anven-

delse, såfremt der er tale om indgåelsen af en blandet kontrakt. En sådan kon-

trakt kan vedrøre både ordregivende myndigheders og ordregiveres eget eller

fælles køb af en blanding af varekøb, bygge- og anlægsarbejder og tjeneste-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

82/151

ydelser, eller angå det sociale område eller forsvars- og sikkerhedsområdet.

Direktivet angiver bl.a., at der skal ses på værdien af kontraktens bestanddele

og på kontraktens hovedformål.

Specifikke situationer

Det følger af direktivforslaget, at medlemsstaterne under visse betingelser kan

lade kontrakter være forbeholdt beskyttede værksteder.

Herudover følger det af forslaget, at direktivet finder anvendelse på tjeneste-

ydelseskoncessioner vedrørende forskning og udvikling, når udbyttet udeluk-

kende tilhører ordregiveren til brug for egen virksomhed, og hvis tjenesteydel-

sen i fuldt omfang betales af ordregiveren.

Principper

Direktivforslaget indeholder en bestemmelse om økonomiske aktører, fortro-

lighed og kommunikation.

Offentliggørelse og gennemsigtighed

Det følger af direktivforslaget, at ordregivende myndigheder eller ordregivere,

der ønsker at tildele en koncessionskontrakt, skal offentliggøre en bekendtgø-

relse.

Denne forpligtelse er dog ikke gældende i følgende kort skitserede tilfælde:

•

Når der i forbindelse med en procedure for indgåelsen af en koncessions-

kontrakt ikke afgives tilbud, ikke afgives egnede tilbud eller der ikke er

modtaget nogen ansøgninger, og forudsat at de oprindelige koncessions-

vilkår ikke ændres væsentligt.

•

Når bygge- og anlægsarbejdet eller tjenesteydelsen kun kan leveres af en

bestemt økonomisk aktør som følge af mangel på konkurrence af tekniske

årsager, eller grundet beskyttelsen af eksklusive rettigheder.

Det følger af direktivforslaget, at ordregivende myndigheder eller ordregivere,

som har tildelt en koncession, inden 48 dage efter tildelingen skal fremsende

en tildelingsbekendtgørelse.

Valg af deltagere og tildeling af koncessioner

Af direktivforslaget følger, hvilke proceduremæssige garantier der gælder i lø-

bet af udbudsprocessen. Det angives bl.a., at ordregivende myndigheder og or-

dregivere skal beskrive indholdet af koncessionen, tildelingskriterier og mini-

mumsbetingelser, og at disse ikke må ændres i forbindelse med forhandlinger.

Herudover er det angivet, at ligebehandling af alle bydende skal sikres, og der

angives krav, som ordregivende myndigheder skal overholde, når proceduren

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

83/151

indebærer forhandling. Endvidere stilles krav til tidsfrister og egnethedsunder-

søgelse af leverandørerne.

I henhold til direktivforslaget skal koncessioner tildeles på baggrund af objek-

tive kriterier, der sikrer overholdelse af principperne om gennemsigtighed, ik-

ke-diskrimination og ligebehandling. Det angives bl.a., at kriterierne skal være

knyttet til kontraktens genstand. Tildelingskriterier og vægtning af disse skal

være angivet i udbudsbekendtgørelsen eller udbudsdokumenterne.

Regler om udførelsen af koncessionen

Det følger af direktivforslaget, at den ordregivende myndighed eller ordregive-

ren kan bede

–

eller af medlemsstaten være forpligtet til at bede

–

tilbudsgivere

om at specificere i deres tilbud, hvilken del af kontrakten de påtænker at få ud-

ført af tredjemand og underleverandører.

Herudover angiver direktivforslaget rammerne for en ændring af en indgået

koncessionskontrakt. Eksempelvis er der som udgangspunkt tale om en ny

kontrakt og dermed pligt til genudbud, såfremt der foretages væsentlige æn-

dringer i en indgået koncessionskontrakt.

Ændring af kontroldirektiverne

Direktivforslaget indebærer, at anvendelsesområdet for kontroldirektiverne

(direktiv 89/665/EØF og 92/13/EØF, som ændret ved direktiv 2007/66/EF)

udvides til at gælde alle koncessionskontrakter, der overstiger direktivforsla-

gets tærskelværdi. Dette indebærer, at der sikres en mulighed for at anfægte

beslutningen om tildelingen af en koncessionskontrakt, og at visse retslige

standarder skal overholdes af ordregiverne.

Afsluttende bestemmelser

I direktivforslagets afsluttende bestemmelser fremgår bl.a. bestemmelser om

kommissionens kompetencer, implementeringsfrist og overgangsbestemmelser

i udbudsdirektivet og forsyningsvirksomhedsdirektivet.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig endeligt om forslaget.

Kommissionens forslag behandles i Europa-Parlamentets udvalg for det

Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (IMCO). I juni offentliggjorde ord-

føreren sin foreløbige rapport med forslag til ændringer af Direktivet.

IMCO´s øvrige medlemmer har efterfølgende kommenteret på rapporten.

Der foreligger således pt. ca. 900 ændringsforslag fra Parlamentet.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

84/151

Ændringsforslagene peger i forskellige retninger, og derfor vides det ikke

på nuværende tidspunkt, hvad der kan forventes vil blive den samlede

holdning fra Parlamentet. Forslaget er på agendaen i IMCO den 29. no-

vember 2012, men der forventes først afstemning i IMCO den 18. decem-

ber 2012. Den endelige holdning fra IMCO forventes at foreligge medio

december 2012. Den endelige plenarafstemning er planlagt til primo fe-

bruar 2013.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forsla-

get til direktiv ikke falder under EU’s eksklusive kompetence.

Herudover tilkendegiver Kommissionen, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet af følgende grunde:

Samordningen af fremgangsmåderne ved offentlige indkøb over visse tær-

skelværdier er et vigtigt redskab til at opnå et indre marked ved at sikre en

effektiv og lige adgang til koncessioner for erhvervslivet. Europæiske ud-

budsprocedurer indebærer gennemsigtighed og objektivitet i forbindelse

med indkøbet, hvilket resulterer i betydelige besparelser og bedre indkøb,

der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sidste ende de europæiske

skatteydere til gode.

Kommissionen angiver, at disse mål ikke i nødvendigt omfang kan opnås

gennem medlemsstaternes egen indsats, der uundgåeligt fører til forskellige

krav og eventuelt modstridende procedurer, hvilket indebærer øget kom-

pleksitet og forårsager uberettigede hindringer for grænseoverskridende ak-

tiviteter.

Kommissionen tilføjer, at mange medlemsstater ikke har en ensartet for-

tolkning af Traktatens principper om gennemsigtighed og ikke-

forskelsbehandling i forbindelse med indgåelsen af koncessionskontrakter.

Medlemslandene har ligeledes ikke i tilstrækkeligt omfang klargjort eller

implementeret traktatprincipperne. Det er ikke sandsynligt, at den deraf føl-

gende mangel på retssikkerhed og begrænsning af adgang til markederne

kan elimineres uden intervention på et passende niveau.

Kommissionen tilkendegiver således, at et EU-indgreb er nødvendigt for i

sidste ende at sikre fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser i EU’s 27

medlemsstater. Forslaget er derfor i henhold til Kommissionen i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

85/151

Gældende dansk ret

Direktiv 2004/18/EF, som implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse nr.

712 af den 15. juni 2011 med senere ændring ved bekendtgørelse nr. 985 af

den 17. august 2011, indeholder nogle enkle særregler for koncessionsafta-

ler om bygge- og anlægsarbejder, der finder anvendelse, når direktivets tær-

skelværdi er overskredet. Bekendtgørelserne har hjemmel i Lovbekendtgø-

relse nr. 600 af den 30. juni 1992. Herudover er tildelingen af koncessions-

kontrakter ikke reguleret i dansk ret.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet direktivet om

koncessioner vil skulle implementeres i dansk ret.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det skyldes, at effektive regler om indgåelsen af koncessionskontrakter sik-

rer en effektiv allokering af ressourcer og bidrager til at styrke virksomhe-

dernes internationale konkurrenceevne. Herudover vil forslagets krav til

gennemsigtighed og objektivitet, i forbindelse med indgåelsen af koncessi-

onskontrakter, resultere i besparelser og bedre kontrakter, der kommer med-

lemsstaternes myndigheder og i sidste ende de europæiske skatteydere til

gode.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Dog vil forslaget forventeligt medføre administrative lettelser for virksom-

heder, der indgår koncessionsaftaler, herunder færre transaktionsomkostnin-

ger forbundet med udarbejdelsen af tilbud på koncessionskontrakter.

10.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne,

Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 11. januar 2013.

Følgende organisationer har afgivet specifikke bemærkninger til koncessions-

direktivet: Danmarks Rederiforening, Danske Havne (DH), DI, KL, Mærsk og

Offentligt Ansattes Organisationer (OAO).

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

86/151

Nedenfor gennemgås de dele af høringssvarene, som indeholder væsentlige

bemærkninger til forslagets indhold:

Danmarks Rederiforening, DH, DI og KL bemærker, at kontrakter om udleje

af havnearealer bør undtages fra direktivets anvendelsesområde. DH angiver

herunder, at der er fri og lige adgang til arealleje i de danske havne, og der er

ganske enkelt ikke tale om koncessionsmonopoler i dansk regi. Direktivet vil

medføre, at al udlejning af havnearealer skal opfattes som en koncession og

derfor i udbud. Forslaget vil være en stor administrativ byrde for de danske

havne.

Mærsk bemærker, at det er deres forståelse, at koncessionsdirektivet ikke fin-

der anvendelse, hvor en privat virksomhed har fået tildelt en særlig eller eks-

klusiv rettighed i henhold til procedurerne i direktiv 94/22/EF, om betingelser-

ne for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og

produktion af kulbrinte. Det bør præciseres i direktivet, at dette også gælder,

når en særlig eller eksklusiv rettighed med hjemmel i artikel 13 i direktiv

94/22/EF er tildelt uden iagttagelse af artikel 3 og 5 i direktivet. Mærsk be-

mærker endvidere, at forholdet mellem koncessionsdirektivet og direktiv

94/22/EF bør præciseres.

OAO bemærker, at der også

–

som i udbuds- og forsyningsvirksomhedsdirek-

tivet

–

bør være krav om national evaluering og overvågning.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Formandskabets kompromisforslag tilfører yderligere fleksibilitet til det

oprindelige forslag, så det reviderede forslag nu alene indeholder et mi-

nimum af betingelser, der er nødvendige for at sikre gennemsigtighed om

koncessionsaftaler og ligebehandling af interesserede virksomheder.

Dette imødekommer de medlemsstater, som har været forbeholdne over

for det oprindelige forslag

12.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte en samordning af medlemsstaternes regler for indgåel-

sen af koncessionskontrakter, der er afpasset de særlige forhold, der gør sig

gældende på dette område.

Regeringens kan støtte, at direktivforslaget indebærer en tydeliggørelse af

definitionen af koncessioner. Herudover kan regeringen støtte bestemmel-

serne om gennemsigtighed i forbindelse med indgåelsen af koncessionskon-

trakter om bygge- og anlægsarbejder og tjenesteydelser.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

87/151

Udbudsprocedurerne indebærer gennemsigtighed og objektivitet i forbindel-

se med indkøbet, hvilket resulterer i betydelige besparelser og bedre indkøb,

der kommer medlemsstaternes myndigheder og i sidste ende de europæiske

skatteydere til gode.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

88/151

5. EU-toldkodeksen

Revideret notat. Ændringer er angivet med fed og kursiv.

Resumé

Forslaget skal erstatte forordning (EF) nr. 450/2008 (moderniseret toldko-

deks) med en omarbejdet forordning, hvorved forordningen tilpasses dels til

Lissabontraktaten, samtidig med at der gives tilstrækkelig tid til udviklingen

af de ledsagende IT-systemer ved en udskydelse af anvendelsesdatoen for en

række af disse systemer.

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser eller administrati-

ve konsekvenser for erhvervslivet. Det fremlagte forslag kan imidlertid ved

senere delegerede retsakter have eventuelle statsfinansielle konsekvenser.

Sagen er på dagsorden for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. decem-

ber 2012, til orienterende debat.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2012) 64 af 20. februar 2012 fremsendt for-

slag om EU-toldkodeksen. Forslaget er oversendt til Rådet den 20. februar

2012 i dansk sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF arti-

kel 33, 114 samt 207 og skal behandles efter den almindelige lovgivnings-

procedure i TEUF art. 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget er en omarbejdning (recast) af den allerede vedtagne modernisere-

de toldkodeks fra 2008 (forordning nr. 450/2008), som er trådt i kraft, men

endnu ikke finder anvendelse, idet der endnu ikke foreligger gennemfør-

selsbestemmelser.

I det nye forslag ændres navnet fra ’Moderniseret Told-

kodeks’ til ’EU-toldkodeksen’.

Årsagen til, at toldkodeks skal omarbejdes, er for det første at tilpasse den til

Lissabontraktatens nye bestemmelser om delegation til Kommissionen i

form af enten delegerede retsakter eller gennemførselsretsakter, og for det

andet at foretage ændringer de steder, hvor der gennem arbejdet med gen-

nemførselsbestemmelserne har vist sig at være uhensigtsmæssige eller

upraktiske bestemmelser. Desuden er en væsentlig årsag at udskyde gen-

nemførselsdatoen for en række IT-systemer, der skal implementeres, idet det

ikke har vist sig muligt at blive klar til juni 2013, som er fastlagt i moderni-

seret toldkodeks som sidste frist for anvendelse af reglerne og dermed for

idriftsættelse af de nødvendige IT-løsninger.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

89/151

Den moderniserede toldkodeks finder anvendelse senest 24. juni 2013, og

det er hensigten at EU-toldkodeksen skal være vedtaget inden da, således at

sidstnævnte kan ophæve den moderniserede toldkodeks.

Målet med en modernisering af toldkodeksen er at:

- Skabe grundlaget for en implementering af e-toldinitiativet

–

herunder

etablering af regler for fælles standarder for IT-systemer

- Opfylde forpligtelserne om bedre lovgivning

- Skabe økonomisk vækst

- Øge sikkerheden ved de ydre grænser

- Mindske risikoen for svig

- Bidrage til bedre sammenhæng med andre Fællesskabspolitikker som

eksempelvis miljø og sundhed

- Sikre en mere effektiv EU-beslutningsproces”

Kommissionens forslag skal ses i lyset af den såkaldte E-told beslutning fra

2008 (Europa-Parlamentets og Rådets beslutning Nr. 70/2008/EF), hvori der

bliver fastlagt rammer for udvikling af alle IT-systemerne, lagt en arbejds-

deling mellem Kommissionen og medlemslandene i udvikling af systemerne

samt fastsat de finansielle bestemmelser for udviklingen af systemerne.

Formål og indhold

Selve forslagets opbygning følger den vedtagne form for omarbejdninger

(recast format), som følger af den inter-institutionelle aftale af 28. november

2001 (OJ C 77, 28.3.2002). Det vil sige, at forslaget er opbygget således, at

den allerede vedtagne moderniserede toldkodeks udgør grundteksten, og det

fremgår så i forhold til denne grundtekst, hvad der er tilføjet, ændret eller

slettet.

Forslaget til EU-toldkodeksen er ligesom den moderniserede toldkodeks

inddelt i følgende 9 afsnit:

Afsnit 1 (art

1-48) indeholder bestemmelser om toldlovgivningens anven-

delsesområde, toldmyndighedernes ansvar, definitioner, personers rettighe-

der og forpligtelser i henhold til toldlovgivningen og om valutaomregning

og tidsfrister.

Afsnit 2

(art 49-64) indeholder bestemmelser om den fælles toldtarif, tarife-

ring, præference oprindelse og varers toldværdi.

Afsnit 3

(art 65-113) indeholder bestemmelser om toldskyld og sikkerheds-

stillelse.

Afsnit 4

(art 114-129) indeholder bestemmelser om varer der føres ind i

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

90/151

Unionens toldområde (summarisk indpassagetilladelse, frembydning, lods-

ning og undersøgelse af varer)

Afsnit 5

(art 130-171) indeholder bestemmelser om toldmæssig status, hen-

førsel af varer under en toldprocedure, verifikation, frigivelse og bortskaf-

felse af varer

Afsnit 6

(art 172-179) indeholder bestemmelser om overgang til fri omsæt-

ning og fritagelse for importafgifter

Afsnit 7

(art 180–227) indeholder bestemmelser om særlige procedurer

(forsendelse, oplagring, særlig anvendelse og forædling)

Afsnit 8

(art 228-242) indeholder bestemmelser om varer der føres ud af

Unionens toldområde

Afsnit 9

(art 243-247) indeholder bestemmelser om delegation af beføjelser,

udvalgsprocedure og afsluttende bestemmelser.

I alle 9 afsnit er der indsat bestemmelser om hvilke beføjelser Kommissio-

nen får tillagt til at fastsætte regler ved delegerede retsakter efter TEUF arti-

kel 290 ligesom Kommissionen foreslås tillagt beføjelser til at fastsætte reg-

ler ved gennemførelsesretsakter på andre områder.

En række af de beføjelsesbestemmelser, der ændres, vedrører områder, som

fastsættelse af forskellige tidsfrister, der kan have en betydning for de med-

lemsstaternes toldsystemer.

Derudover er de væsentlige indholdsmæssige ændringer:

•

Bestemmelsen som kunne muliggøre den danske sikkerhedsstillelses-

ordning for betaling af told er udgået af forslaget.

I Kommissionens forslag er der indføjet et krav om at importører skal

lave en særlig angivelse for varer under midlertidig opbevaring, hvil-

ket vil sige varer, der ankommer til EU’s toldområde, og ikke

straks

indfortoldes eller videreføres til en anden toldprocedure.

Endelig udskydes anvendelsesdatoen for en række af de IT-systemer, der

skal udvikles som følge af EU-toldkodeksen. I praksis forventes det at fore-

gå således, at Kommissionen via delegerede retsakter bestemmer, hvornår

de forskellige IT-systemer skal være klar. Dog er der i forslaget indføjet, at

alle systemer skal være færdigudviklede ved udgangen af 2020.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

91/151

Kommissionen har endvidere forpligtet sig til at fremlægge en handlings-

plan for IT-systemerne indenfor 6 måneder efter ikrafttrædelsen af EU-

toldkodeksen, og gennemførselsretsakter og delegerede retsakter skal være

færdige senest 18 måneder efter ikrafttrædelsesdatoen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyt-

telse (IMCO) og med Ms. Constance Le Grip som ordfører.

Udvalget præsenterede medio september 2012 et udkast til betænkning,

hvori der fremsattes en række ændringsforslag, der bl.a. vedrører

•

Adgangen til at dispensere fra anvendelsen af elektroniske systemer

skal begrænses mest muligt

•

De virksomheder der har opnået status som autoriseret økonomisk

operatør skal opvurderes, så de får flere lettelser

•

Adgangen til afprøvning af yderligere forenklinger ved hjælp af edb

skal tydeliggøres

•

Kriterier for anvendelse af reglerne for varers opnåelse af oprindel-

sesstatus og præferenceoprindelse skal anføres i basisretsakten og

ikke i delegerede retsakter

•

Reglerne for centraliseret toldbehandling skal ikke ændres, men

forblive som i den moderniserede toldkodeks

•

Der er ikke behov for en separat angivelse til midlertidig opbevaring

•

Reglerne for den summariske indpassageangivelse skal angives i ba-

sisretsakten og ikke i delegerede retsakter

•

Ændringsforslag til reglerne for underretning om varernes ankomst

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslaget falder under Unionens enekompetence,

og at nærhedsprincippet derfor ikke finder anvendelse.

Regeringen er enig i Kommissionens vurdering. Forslaget har hjemmel i

Lissabon-traktatens art. 33, 114 samt 207 som vedrører hhv. toldunionen,

konkurrenceregler for det indre markeds funktion samt den fælles handels-

politik. Disse områder er Unionens enekompetence.

Gældende dansk ret

Toldloven indeholder primært bestemmelser om kontrolbeføjelser samt

sanktionsmuligheder, men også enkelte bestemmelser, der relaterer sig til

toldkodeksen. Toldbehandlingsbekendtgørelsen indeholder regler, der rela-

terer sig til den praktiske anvendelse af toldreglerne.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

92/151

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil have lovgivningsmæssige konsekvenser, idet et nyt EU-

toldkodeks vil medføre ændringer i toldbehandlingsbekendtgørelsen og mulig-

vis i toldloven.

Forslaget har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Statsfinansielle konsekvenser kan følge af Kommissionens vedtagelse af de-

legerede eller gennemførselsretsakter, idetbeslutninger om hvornår hvilke

IT-systemer skal indføres samt de nærmere detaljer omkring udformningen

af systemerne vil følge af disse.

Finansieringen af eventuelle merudgifter, der følger af vedtagelse af delege-

rede eller gennemførselsretsakter følger gældende budgetregler, og der fore-

tages national procedure på forslag af politisk, juridisk eller økonomisk ka-

rakter. De delegerede retsakter kan kun træde i kraft, hvis Europa-

Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for to måneder.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

De samfundsøkonomiske konsekvenser forventes på længere sigt at være

positive når den fulde digitalisering er indfaset i 2020, eftersom erhvervsli-

vet dermed slipper fuldstændig for udveksling af oplysninger og data i pa-

pirform, hvilket skaber rum for effektivisering af processerne i de enkelte

virksomheder.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig konkret til at de ad-

ministrative konsekvenser kan vurderes præcist.

Det fremlagte forslag vil ved eventuelle senere delegerede retsakter for-

mentlig indebære administrative konsekvenser i form af f.eks. fastlæggelse

af tidsfrister indenfor hvilke der skal være afgivet forskellige former for an-

givelser. Disse frister har betydning for, hvordan operatører planlægger og

kontrollerer deres forsyningskæder samt for deres IT-systemer og proces-

planlægning.

Eventuelle ændringer i den danske sikkerhedsstillelsesordning vil berøre

størstedelen af importvirksomheder i Danmark i nogen grad. Eftersom de

specifikke regler for fastsættelse af garanti foreslås fastlagt i delegerede

retsakter, kan det endnu ikke siges, hvad det vil komme til at betyde.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

93/151

10.

Høring

Forslaget har været sendt i ekstern høring i SKATs eksterne kontaktud-

valg for told og Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbruger-

spørgsmål, med frist den 20. november 2012.

Rederiforeningen har påpeget, at man ønsker den danske sikkerhedsstil-

lelsesordning og de nuværende niveau 2 forenklinger i forbindelse med

transit deklaration, opretholdt.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemslande har stillet spørgsmål ved antallet af delegerede rets-

akter, fordi beslutninger om en række procedurer, der skal gennemføres

af toldadministrationerne i medlemslandene, med systemmæssige og res-

sourcemæssige konsekvenser, således gennemføres via delegerede retsak-

ter.

Under forhandlingerne har Kommissionen udtrykt støtte til at opretholde

de regler, der muliggør den danske sikkerhedsstillelsesordning.

12.

Regeringens generelle holdning

Danmark er positivt indstillet overfor forslaget. Danmark finder det nød-

vendigt, at tidsfristerne for implementering af en række IT-systemer udsky-

des for at etablere korrekte og anvendelige systemer til gavn for både er-

hvervslivet og toldmyndighederne. Derudover anerkendes behovet for en

tilpasning til Lissabontraktaten i forbindelse med beføjelser til Kommissio-

nen.

Derudover bør forenklinger for erhvervslivet opretholdes i det nye forslag,

og de administrative omkostninger for virksomhederne holdes på et mini-

mum. Der arbejdes for, at det undgås at medlemsstaterne får pålagt aktivite-

ter, som kan have negative administrative konsekvenser, uden at der samti-

dig er mulighed for at vurdere, hvorvidt de administrative konsekvenser er

proportionelle med den effekt, aktiviteterne vil have i medlemsstaterne.

Den danske sikkerhedsstillelsesordning bør bevares, da denne fungerer ef-

fektivt og uden store administrative byrder for toldmyndighederne samt er-

hvervsliv.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

94/151

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

95/151

6. Told 2020-forslaget

Revideret notat. Ændringer er angivet med fed og kursiv.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om en forlængelse af det hidtidige Told

2020-handlingsprogram for toldmyndighederne i EU.

Told 2020-forslaget indeholder en række velkendte elementer fra det tidlige-

re Told 2013-program og dækker såvel IT-tiltag (kapacitetsopbygning af di-

verse systemer) og fælles-tiltag i form af seminarer, projektgrupper, ar-

bejdsbesøg og lignende.

Forslaget skal ses i lyset af

de samlede forhandlinger om EU’s flerårlige fi-

nansielle ramme for 2014-2020.

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget

har statsfinansielle konsekvenser, da det indebærer en udgift på EU-

budgettet. Den samlede finansieringsramme foreslås at udgøre 621,5 mio.

euro i perioden 2014-2020, hvoraf Danmark finansierer ca. 2 pct. svarende

til ca. 12,5 mio. euro., men det endelige beløb afhænger af forhandlingerne

om MFF.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. de-

cember 2012 til generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2012) 464 af 29. august 2011 fremsat forslag

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af et hand-

lingsprogram for toldvæsenet i Den Europæiske Union for perioden 2014-

2020 (Told 2020) og om ophævelse af beslutning nr. 624/2007/EF. Forsla-

get er oversendt til Rådet den 31. august 2012 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 33. Forslaget skal vedta-

ges efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Formål og indhold

Det eksisterende Told 2013-program udløber ved udgangen af 2013. Med

afsæt i gennemførte midtvejsevalueringer af programmet skønner Kommis-

sionen, at der fortsat er behov for programmet, da det skaber en merværdi på

EU-plan.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

96/151

Det overordnede mål for programmet er at styrke det indre marked gennem

en effektiv og virkningsfuld toldunion.

Kommissionen vurderer at Told 2020-programmet vil bidrage til Europa

2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst og gøre told-

unionen mere velfungerende.

Mere specifikt skal det foreslåede program støtte toldunionens funktion,

navnlig gennem samarbejde mellem deltagende lande, deres toldmyndighe-

der, andre kompetente myndigheder, deres embedsmænd og eksterne ek-

sperter.

Toldsamarbejdet i Unionen samler sig på den ene side om netværkssamar-

bejde og kompetenceudvikling og på den anden side om IT-

kapacitetsopbygning. Netværkssamarbejde og kompetenceudvikling giver

mulighed for at udveksle god praksis og operationel viden mellem med-

lemsstaterne og lejlighedsvis andre lande, der deltager i programmet.

IT-kapacitetsopbygning gør det muligt at finansiere IT-infrastruktur og IT-

systemer, der giver toldadministrationerne i Unionen mulighed for at udvik-

le sig til fuldt udbyggede e-administrationer.

Projektets største merværdi skabes ved at øge medlemsstaternes kapacitet til

at generere indtægter og forvalte stadigt mere komplekse samhandelsmøn-

stre, samtidig med at omkostningerne til udviklingen af værktøjer til disse

formål reduceres.

Programmets prioriteter er:

•

At støtte de deltagende lande i forberedelsen, anvendelsen og imple-

menteringen af EU-lovgivning på toldområdet.

At styrke de europæiske virksomheders konkurrenceevne ved at lette

vilkårene for den lovlige handel, mindske administrative byrder og om-

kostningerne ved regelefterlevelse, og beskytte mod illoyal konkurren-

ce.

At hjælpe toldvæsenet med at beskytte borgere, sikkerhed og sikring,

og miljøet.

At beskytte den Europæiske Unions og medlemsstaternes finansielle og

økonomiske interesser.

At bidrage til, at toldmyndighederne fungerer effektivt ved at forbedre

deres administrative kapacitet.

At bekæmpe svig og øge konkurrenceevne, sikkerhed og sikring ved at

styrke samarbejdet med internationale organisationer, tredjelande, andre

statslige myndigheder, erhvervsdrivende og deres organisationer.

•

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

97/151

Dette skal ske ved at støtte tiltag, der ligesom det nuværende program kon-

centrerer sig om:

•

Fælles seminarer, projektgrupper, arbejdsbesøg, overvågningsaktivite-

ter, kapacitetsopbygning m.v.

IT-kapacitetsopbygning via udvikling, drift og vedligehold af EU-

komponenterne i de eksisterende og kommende europæiske informati-

onssystemer.

Uddannelsesaktiviteter, der støtter kompetenceudviklingen hos medar-

bejderne i toldadministrationerne.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget behandles i udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyt-

telse (IMCO).

Udvalget præsenterede medio oktober 2012 sit udkast til betænkning,

hvori der fremsættes en række ændringsforslag, der bl.a. vedrører præci-

seringer af programmets mål og fastlæggelse af en fordeling af budget-

midlerne.

Nærhedsprincippet

Toldområdet falder under Unionens enekompetence. På trods af den klare

juridiske ramme, er der behov for en supplerende indsats på fællesskabsplan

for at koordinere medlemsstaternes aktiviteter og således sikre, at toldunio-

nen fungerer efter hensigten. Det er nødvendigt at supplere med konkrete

planer og fælles aktioner for, at toldlovgivningen anvendes ensartet af med-

lemsstaterne, undgå begrænsninger i det indre marked og for at sikre en ef-

fektiv beskyttelse af EU’s eksterne grænser.

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Regeringen vurderer ligeledes, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet, idet der er behov for koordination og brobyggende foran-

staltninger for at få de 27 medlemsstaters indsatser omkring de omhandlede

tiltag til at spille sammen.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

98/151

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har statsfinansielle konsekvenser, da det indebærer en udgift på

EU-budgettet. Den samlede finansieringsramme foreslås at udgøre 621,5

mio. euro i perioden 2014-2020, hvoraf Danmark finansierer ca. 2 pct. sva-

rende til ca. 12,5 mio. euro., men det endelige beløb afhænger af forhand-

lingerne om MFF.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceev-

ne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 15. november 2012. Der

er ikke modtaget høringssvar.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er en generel positiv holdning hos medlemsstaterne til forslaget og pro-

grammet. Flere medlemslande har med henvisning til den aktuelle økonomi-

ske situation i EU stillet spørgsmålstegn ved budgettets størrelse og forøgel-

sen af bevillingerne. Størrelsen på programmets budget skal dog forhandles

i forbindelse med MFF for 2014-2020, og har ikke været til nærmere for-

handling i forbindelse med dette forslag.

En række medlemsstater med landegrænser til tredjelande har stillet for-

slag om at programmet også skal finansiere udstyr og teknologi til sporing

af illegale varer på landegrænserne. Dette har de øvrige medlemsstater

dog været imod, da Kommissionen skønner at dette vil betyde en forøgelse

i budgettet på cirka 1 mia. EURO. Medlemsstaterne, der har stillet dette

forslag har derfor i stedet stillet forslag om, at der vedhæftes en fælles er-

klæring fra Rådet, og indføjet en formulering i forslaget om, at der skal

udarbejdes en rapport, der beskriver mulighederne for fælles finansiering

af sådant udstyr i fremtiden.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

99/151

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for en fortsættelse af det nu-

værende Told 2013-program, da programmet har vist sig at være værdifuldt.

Regeringen arbejder for, at der udøves budgetdisciplin i EU, og finder der-

for, at Kommissionens foreslåede udgiftsniveau bør reduceres væsentligt.

Endelig arbejder regeringen for, at forslaget ikke foregriber forhandlingerne

om EU's flerårige finansielle ramme for 2014-2020.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

100/151

7. Patentpakken

Resumé

I mange år har man i regi af EU forhandlet indholdet af en reform af det

europæiske patentsystem. Den europæiske patentreform består af to hoved-

elementer: En mellemstatslig aftale om etablering af et fælles europæisk pa-

tentdomstolssystem og to forordninger om henholdsvis enhedspatentbeskyt-

telse og en tilhørende oversættelsesordning.

På rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december 2011 blev der opnået po-

litisk enighed om en aftale om det fælles europæiske patentdomstolssystem

med undtagelse af et sidste udestående om placeringen af patentdomstolssy-

stemets centrale afdeling af førsteinstansen. På Det Europæiske Råd den 29.

juni 2012 blev der under dansk EU-formandskab opnået enighed om dette

sidste udestående.

Et element af aftalen fra Det Europæiske Råd den 29. juni 2012 vedrørte

sletning af artiklerne 6-8 i forordningen om enhedspatentering. Denne æn-

dring krævede tilslutning fra Europa-Parlamentet, som er medlovgiver i

forhold til indførelse af enhedspatentbeskyttelse.

Der er under cypriotisk EU-formandskab foretaget en tilpasning af aftale-

teksten om patentdomstolssystemet i lyset af de politiske aftaler fra rådsmø-

det (konkurrenceevne) den 5. december 2011 og mødet i Det Europæiske

Råd den 29. juni 2012.

Det cypriotiske EU-formandskab har opnået opbakning til den samlede pa-

tentpakke fra alle de deltagende medlemslande og Europa-parlamentet.

Patentpakken er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.

december 2012 til endossering. Europa-Parlamentet forventes at stemme

om forordningsforslaget om enhedspatentering på plenar-forsamling den

11. december 2012.

Den endelige aftaletekst vedrørende et fælles europæisk patentdomstolssy-

stem forventes at blive underskrevet den 18. februar 2013.

Baggrund

Europæisk industri mister konkurrenceevne og går glip af vækstpotentiale,

fordi det, sammenholdt med USA og Kina, Japan og Korea, er for dyrt og

besværligt at patentere og håndhæve patenter i Europa. Navnlig for små og

mellemstore virksomheder (SMV’er) er der behov for, at der

gives nemmere

og billigere adgang til patentsystemet.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

101/151

En europæisk patentreform har været forhandlet i EU siden år 2000. Den eu-

ropæiske patentreform består af to hovedelementer. Et fælles europæisk pa-

tentdomstolssystem og en patentbeskyttelsesmulighed

(’enhedspatentering’)

med tilhørende oversættelsesordning. De to hovedelementer er juridisk, poli-

tisk og praktisk forbundne.

Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordning

Det blev på rådsmødet den 10. december 2010 fastslået, at målet om at ind-

føre enhedspatentbeskyttelse inden for Unionen ikke kunne nås inden for en

rimelig frist ved anvendelse af de relevante bestemmelser i traktaterne. Det-

te blev begrundet i, at det var umuligt at opnå enstemmighed omkring en-

hedspatentets sprogordning på daværende tidspunkt og indenfor en oversku-

elig fremtid.

Tolv medlemsstater, heriblandt Danmark, rettede anmodninger til Kommis-

sionen, hvori de anførte, at de ønskede at indføre et forstærket samarbejde

om indførelse af enhedspatentbeskyttelse. Efterfølgende har yderligere tret-

ten medlemsstater skriftligt meddelt Kommissionen, at de også ønsker at

deltage i det forstærkede samarbejde.

I alt 25 medlemsstater (alle EU lande på nær Italien og Spanien) stod således

bag beslutningen om at etablere det forstærkede samarbejde, som blev ved-

taget af Rådet (konkurrenceevne) i marts 2011. På baggrund heraf fremlag-

de Kommissionen den 13. april 2011 forslag til forordning om enhedspatent-

beskyttelse, KOM(2011)215, og forslag til forordning om oversættelsesord-

ning for denne enhedspatentbeskyttelse, KOM(2011)216.

Forslaget til enhedspatentbeskyttelse er fremsat med hjemmel i TEUF art.

118, stk. 1, og skal behandles i den almindelige lovgivningsprocedure med

Europa-Parlamentet som medlovgiver, jf. i TEUF art. 294. Forslaget til

oversættelsesordningen er fremsat med hjemmel i TEUF art. 118, stk. 2, og

skal behandles efter særlig lovgivningsprocedure, hvorefter en vedtagelse

skal ske med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

Rådet (konkurrenceevne) vedtog den 27. juni 2011 en generel indstilling til

de to forordningsforslag vedrørende enhedspatentering og tilhørende over-

sættelsesordning. Af teksten til de to forslag fremgår, at enhedspatentering

først vil kunne træde i kraft, når der er etableret et fælles europæisk patent-

domstolssystem, og såvel Rådet som Europa-Parlamentet behandler patent-

reformens to hovedelementer som en samlet pakke.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

102/151

Et fælles europæisk patentdomstolssystem

I forlængelse heraf har der været forhandlinger om en aftale om et fælles eu-

ropæisk patentdomstolssystem. Det fælles europæiske patentdomstolssy-

stem etableres ved en international mellemstatslig aftale, der efter vedtagel-

se skal ratificeres i hvert enkelt af de kontraherende medlemslande i over-

ensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige bestemmelser. Det

er i udgangspunktet de 25 EU-lande, der indgår i det forstærkede samarbej-

de på patentområdet, som forhandler aftalen. I december 2011 har Italien

som det 26. EU-medlemsland indikeret, at man vil tilslutte sig arbejdet med

domstolssystemet. Der er åbnet mulighed for, at også Spanien vil kunne til-

slutte sig sidenhen, såfremt de måtte ønske dette.

Det danske EU-formandskab prioriterede arbejdet med patentreformen højt

og det lykkedes under det danske EU-formandskab at opnå politisk enighed

om det sidste udestående i aftalen om det fælles europæiske patentdomstols-

system, nemlig placeringen af den centrale afdeling af domstolssystemets

førsteinstans.

Formål og indhold

Europæisk industri mister konkurrenceevne og går glip af vækstpotentiale

fordi det, sammenholdt med USA og Sydøst Asien, er for dyrt og besværligt

at patentere og håndhæve patenter i Europa. Navnligt for SMV’erne er der

behov for en udvikling, som giver nemmere og billigere adgang til patentsy-

stemet.

Forslaget vedrørende enhedspatentbeskyttelse

Med forslaget indføres et alternativ, der komplementerer eksisterende patent-

beskyttelsesmuligheder. Forslaget vil gøre det muligt at opnå en umiddelbar

og ensartet patentbeskyttelse i de 25 EU-lande på baggrund af et almindeligt

europæisk patent udstedt af European Patent Office (EPO).

EPO tildeler denne enhedskarakter på konkret anmodning fra ansøger i hen-

hold til art. 142 i den Europæiske Patentkonvention (EPK). Det følger herefter

af forordningsforslagets art. 1, at forordningen betragtes som en særlig aftale

indgået under EPK art. 142.

Tildelingen af enhedskarakter medfører, at det pågældende patent kun kan be-

grænses, overdrages, kendes ugyldigt eller ophøre med virkning for samtlige

deltagende lande i det forstærkede samarbejde. Der kan tildeles enhedskarakter

uanset patenthavers nationalitet og bopæl.

Et europæisk patent med enhedskarakter skal betragtes som et nationalt patent

i det deltagende medlemsland, hvor patenthaver er bosiddende eller har sit

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

103/151

primære forretningssted. Er patenthaver hverken bosiddende eller med forret-

ningssted i et af de 25 deltagende EU lande, betragtes et europæisk patent med

enhedskarakter som et nationalt patent i det land, hvor EPO har sit hovedkvar-

ter (Tyskland).

Med henblik på tildeling og administration af patenter med enhedskarakter til-

føres EPO en række opgaver i medfør af EPK art. 143. Det drejer sig bl.a. om

modtagelse af anmodning om og tildeling af enhedskarakter. Endvidere ajour-

føring af et register, der ligeledes skal indeholde oplysninger om begrænsnin-

ger, licenser, overdragelser, ugyldigkendelser eller ophør af disse patenter.

En anden af EPO’s administrative

opgaver i relation til patenter med enheds-

karakter omhandler opkrævning og administration af fornyelsesgebyrer, her-

under videredistribution af den andel, der tilfalder de deltagende medlemslan-

des nationale patentmyndigheder.

De deltagende medlemslandes patentmyndigheder tildeles ligeledes en række

opgaver. Disse myndigheder skal bl.a. sikre, at anmodninger om enhedskarak-

ter indleveres tidsmæssigt, ligesom myndighederne får et medansvar for ajour-

føring af ovennævnte register.

Endvidere skal alle de deltagende 25 lande være repræsenteret i den komité

under EPO’s administrationsråd, som skal styre og overvåge EPO’s admini-

stration af patenter med enhedskarakter. De deltagende lande er samtidig an-

svarlige for at sikre domstolskontrol af EPO’s afgørelser

i relation til tildeling

af enhedskarakter.

Det foreslås, at EPO’s omkostninger som følge af de opgaver, der tilføjes i

medfør af EPK art. 143, dækkes fuldt ud via de indkomne gebyrer.

For så vidt angår de årlige fornyelsesgebyrer, skal de være progressivt stigende

over patentets levetid og tilstrækkelige til at dække EPO’s omkostninger til

sagsbehandling og administration samt sikre balance i EPO’s samlede budget.

På det grundlag skal gebyrniveauet nærmere fastsættes, så det

a) bidrager til at skabe innovation og konkurrencedygtige europæiske

virksomheder,

b) afspejler det geografiske område, som patentet dækker,

c) svarer til omkostningsniveauet for et gennemsnitligt almindeligt euro-

pæisk patent valideret blandt de lande, der deltager i det forstærkede

samarbejde.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

104/151

For så vidt angår den andel af fornyelsesgebyrerne, der skal videredistribueres

til de nationale patentmyndigheder, fremgår det, at andelen skal være 50 pct. af

fornyelsesgebyrindtægterne.

Det følger endvidere af forslaget, at den konkrete fordeling af gebyrerne skal

fastsættes på baggrund af følgende kriterier:

a) antallet af patentansøgninger

b) markedets størrelse, samtidig med at det sikres, at der fordeles et

vist minimumsbeløb til hver af de deltagende medlemsstater

c) udbetaling af godtgørelse til medlemsstaterne for at have et andet

officielt sprog end et af Den Europæiske Patentmyndigheds offici-

elle sprog, og/eller for at have en uforholdsmæssigt lav patentakti-

vitet og/eller for kun i relativt kort tid at have været medlem af Den

Europæiske Patentorganisation.

Fastlæggelse af det endelige gebyrniveau og den eksakte fordeling af gebyr-

indtægter til de nationale patentmyndigheder vil ske i ovennævnte komité un-

der EPO’s administrationsråd.

Af forslagets afsluttende bestemmelser fremgår, at forordningen træder i kraft

på tyvendedagen efter offentliggørelse i EU-Tidende. Den skal gælde fra

samme dato som forordningen vedrørende oversættelsesordningen og etable-

ringen af et patentdomstolssystem. Der kan herefter anmodes om enhedspa-

tentbeskyttelse for alle europæiske patenter, der udstedes fra og med denne da-

to.

Forslaget vedrørende den tilhørende oversættelsesordning

Forslaget til oversættelsesordning er baseret på det system, der gælder for

EPO’s udstedelse af europæiske patenter, suppleret

med maskinoversættelse

og en overgangsordning.

Der kan indleveres ansøgninger på alle officielle EU sprog. Hvor der ansø-

ges på et EU-sprog, som ikke er et af de tre officielle EPO sprog (engelsk,

fransk og tysk), skal ansøger sørge for oversættelse til et af disse sprog med

henblik på sagsbehandling. I disse tilfælde vil ansøger få sine udgifter hertil

godtgjort helt eller delvist i form af gebyrreduktioner. Udgifterne til godtgø-

relse dækkes ind via de patentgebyrer, der indbetales til EPO.

Patentet offentliggøres i sin helhed (patentkrav, beskrivelse samt eventuelle

illustrationer) på sagsbehandlingssproget. Derudover oversættes patentkra-

vene til de to øvrige officielle EPO sprog. Omkostninger hertil oppebæres af

patentsystemet og finansieres via de patentgebyrer, der indbetales til EPO.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

105/151

Et særligt maskinoversættelsessystem, der p.t. er under udvikling, skal til-

sikre, at såvel patentansøgninger som udstedte patenter bliver tilgængelige

på alle officielle EU-sprog uden yderligere omkostninger for ansøger.

Maskinoversættelserne vil være tilgængelige online og vederlagsfrit på an-

modning. Maskinoversættelser vil alene være til information og har ingen

juridisk virkning.

Indtil maskinoversættelsessystemet er tilstrækkeligt veludviklet og velfun-

gerende, vil der være to overgangsbestemmelser. Den ene angår de tilfælde,

hvor patentet er udstedt i sin helhed på fransk eller tysk. Her skal patentha-

ver sørge for en oversættelse af hele patentet til engelsk. Den anden angår

det tilfælde, hvor patentet er udstedt i sin helhed på engelsk. Her skal pa-

tenthaver sørge for en oversættelse af hele patentet til et hvilket som helst

andet officielt sprog i et af de 25 lande, der deltager i det forstærkede sam-

arbejde.

De ekstraordinære oversættelser har ikke juridisk gyldighed og foretages

alene af informationshensyn. Efter seks år tages overgangsbestemmelserne

op til revision hvert andet år, og de afvikles endeligt efter 12 år.

I tilfælde af en retssag kan en formodet krænker af et patent kræve, at pa-

tenthaver forestår autoritativ oversættelse af hele patentet til det officielle

EU-sprog, der anvendes i et deltagende medlemsland, hvor den formodede

krænkelse har fundet sted, eller hvor den formodede krænker har sin bopæl.

Ligeledes skal patenthaver forestå autoritativ oversættelse til det proces-

sprog, der anvendes i et deltagende medlemsland, hvor sagen bliver ført.

I tilfælde af en eventuel erstatningsudmåling skal der tages hensyn til, at en

krænkelse kan have fundet sted, fordi der på tidspunktet for den påståede

krænkelse ikke fandtes en sådan autoritativ oversættelse af hele patentet.

Et fælles europæisk patentdomstolssystem

Håndhævelsen af patentrettigheder i Europa er i dag fragmenteret, omkost-

nings- og procestung.

Det rammer ikke mindst SMV’erne

uforholdsmæssigt

hårdt. Der er situationer, hvor der føres sager om fx et patents gyldighed el-

ler en påstået krænkelse parallelt ved domstole i flere lande, hvor patentet er

valideret, da de nationale domstolskendelser udelukkende er gældende i det

enkelte land. Samlet set kan et forløb med parallelle sager strække sig over

en række år, hvor afgørelserne fra de enkelte landes domstole falder på for-

skellige tidspunkter. Tilmed er der risiko for, at afgørelserne får forskelligt

udfald, hvilket øger den juridiske usikkerhed om den konkrete patentret-

tighed.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

106/151

Et fælles europæisk patentdomstolssystem skal opfylde flere formål, herun-

der:

•

Gøre det hurtigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve

deres patentrettigheder i Europa.

•

Skabe forenklinger, som samlet set kan nedbringe det totale antal af pa-

tenttvister i Europa.

•

Udvikle ensartet praksis og dermed skabe større retssikkerhed, som kan

føre til at virksomhedernes risici mindskes i forhold til ansvarspådrag-

ende krænkelser af eksisterende patentrettigheder.

Det fælles europæiske patentdomstolssystem vil få eksklusiv kompetence til

at træffe afgørelser i de mest almindeligt forekommende typer af patenttvi-

ster for både almindelige europæiske patenter (EPO-patenter) og kommende

europæiske patenter med enhedskarakter. Tvisterne vil kunne afgøres i en

samlet proces med umiddelbar virkning for samtlige 25 kontraherende lan-

de.

Samtidig skal der være mulighed for, at alle EU-medlemslande skal kunne

deltage, såfremt de ønsker dette.

Aftaleudkastet indeholder følgende elementer:

Del I: Generelle og institutionelle bestemmelser

Kapitel I: Generelle bestemmelser

Det fælles europæiske domstolssystem etableres ved mellemstatslig aftale, og

domstolssystemet har eksklusiv kompetence for både almindelige europæiske

patenter og europæiske patenter med enhedskarakter. Domstolssystemet skal

betragtes som en domstol fælles for medlemslandene med samme EU-retlige

status som de kontraherende landes nationale domstole.

Aftalen gælder for alle europæiske patenter med enhedskarakter. Endvidere

gælder aftalen for almindelige europæiske patenter, der er gældende på ikraft-

trædelsesdatoen eller udstedt derefter, jf. dog Del IV om overgangsbestemmel-

ser og opt-out nedenfor. Endelig gælder aftalen for supplerende beskyttelses-

certifikater.

Kapitel II: Institutionelle bestemmelser

Domstolssystemet består af en første instans, en appelinstans, et registrat og et

center for voldgift og retsmægling. Endvidere tilknyttes en dommeruddannel-

sesinstitution.

Førsteinstans består af en central afdeling samt lokale og regionale afdelinger.

Alle lande kan etablere en lokal afdeling, og såfremt der i et kontraherende

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

107/151

land tre år i træk påbegyndes over 100 sager, kan der etableres op til yderligere

tre lokale afdelinger. Kontraherende lande skal selv fastlægge lokale afdelin-

gers sæde og stille de nødvendige faciliteter til rådighed. Derudover kan to el-

ler flere kontraherende lande sammen etablere en regional afdeling. Landene

skal fastlægge afdelingens sæde og sammen stille de nødvendige faciliteter til

rådighed.

Alle dommerpaneler skal have multinational sammensætning. Sammensæt-

ningen af dommerpanelerne ved den centrale afdeling er to juridiske dommere

af forskellig nationalitet samt en teknisk dommer fra den fælles dommerpulje.

Ved de regionale afdelinger skal dommerpanelerne være sammensat af to juri-

diske dommere fra de pågældende lande og en juridisk dommer fra dommer-

puljen.

Udgangspunktet er, at lokale afdelingers dommerpaneler er sammensat af en

juridisk dommer fra det pågældende land og to juridiske dommere af anden

nationalitet fra en fælles dommerpulje. I lokale afdelinger, hvor der tre år i

træk er påbegyndt mere end 50 sager i gennemsnit, vil sammensætningen være

to juridiske dommere fra det pågældende land og en juridisk dommer af anden

nationalitet fra den fælles dommerpulje. Ved alle lokale og regionale afdelin-

ger skal der være mulighed for at få tilført en teknisk dommer, som ligeledes

udpeges fra puljen.

Parterne kan uanset ovenstående altid beslutte, at sagen kan føres foran en en-

kelt dommer.

Appelinstansens dommerpaneler skal ligeledes være multinationalt sammensat

og bestå af fem dommere, hvoraf de tre er juridiske og af forskellig nationali-

tet, og de to er tekniske.

Registratet fastlægges ved appelinstansen. Der etableres ligeledes underregi-

strater ved hver afdeling i første instans. Registraterne udfører administrations-

arbejde for førsteinstans divisionerne.

Den centrale afdeling i første instans vil blive placeret i Paris med underafde-

linger i London og München. Appelinstansen vil få sæde i Luxembourg.

Der etableres endvidere et administrativt udvalg og et budgetudvalg samt et

rådgivningsudvalg.

Det administrative udvalg skal sammensættes af en repræsentant for hvert af

de kontraherende lande med Kommissionen som observatør. Hver repræsen-

tant har en stemme. Beslutninger vedtages som udgangspunkt med mindst ¾

af stemmerne.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

108/151

Budgetudvalget skal ligeledes sammensættes af en repræsentant for hvert af de

kontraherende lande, der hver især har en stemme. Beslutninger vedtages med

simpelt flertal bortset fra budgettet, der skal vedtages med mindst ¾ af stem-

merne.

Rådgivningsudvalget er sammensat af uafhængige patentdommere og øvrige

praktikere fra alle de kontraherende lande. Udvalgets medlemmer må således

ikke være under instruks. Rådgivningsudvalget skal bl.a. assistere det admini-

strative udvalg i forberedelsen af dommerudnævnelser.

Kapitel III: Dommere

Patentdomstolssystemet skal anvende både juridiske og tekniske dommere,

som skal have erfaring med patentsager. Juridiske dommere skal være kvalifi-

ceret på et niveau tilsvarende, hvad der kræves for at opnå udnævnelse til

dommer i det pågældende land. Tekniske dommere skal have en universitets-

grad og erfaring inden for det pågældende område. De skal endvidere have

kendskab til civilret og proces, som er relevant i patentsager. Dommere udpe-

ges af det administrative udvalg efter indstilling fra rådgivningsudvalget.

Der etableres desuden en dommerpulje bestående af juridiske dommere og

tekniske dommere, hvoraf sidstnævnte skal dække alle relevante tekniske om-

råder. Dommere fra dommerpuljen tildeles i udgangspunktet afdelingerne i

første instans efter behov. Der etableres endvidere et efteruddannelsesprogram

med henblik på at give potentielle dommerkandidater den fornødne erfaring

med patentsager.

Kapitel IIIA: EU-rettens forrang og fortolkning

Domstolssystemet skal anvende EU-retten og respektere dennes forrang og af-

gørelser fra EU-Domstolen vil være bindende for patentdomstolssystemet. Det

indebærer, at domstolssystemet skal tilsikre korrekt anvendelse og fortolkning

af EU-retten, herunder via præjudicielle forelæggelser for EU-Domstolen.

Samme forpligtelser overfor EU-retten gør sig gældende for øvrige nationale

domstole, der behandler sager, som involverer EU-ret.

De kontraherende lande er i fællesskab erstatningsansvarlige for det tilfælde, at

der er lidt et tab som følge af patentdomstolssystemets krænkelse af EU-retten.

I et sådant tilfælde kan skadelidte som udgangspunkt føre sin erstatningssag

mod domstolssystemet i det kontraherende land, hvor vedkommende er bosid-

dende, har sit primære forretningssted eller forretningssted. Såfremt domstols-

systemet kendes erstatningsansvarligt, skal det pågældende land udrede erstat-

ning og efterfølgende kræve forholdsmæssige bidrag fra de øvrige kontrahe-

rende lande.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

109/151

Kapitel IIIB: Retskilder og materielle bestemmelser

Domstolssystemet skal basere sine afgørelser på EU-retten, aftaleteksten, den

Europæiske Patentkonvention, øvrige relevante internationale aftaler samt na-

tional ret.

Endvidere regulerer kapitlet en række materielle bestemmelser, herunder rets-

virkningerne af udstedte patenter, begrænsninger m.v., altså en række be-

stemmelser der bl.a. beskriver, hvilke rettigheder patenthaver har til at udnytte

sin udstedte patentret, eksempelvis eneretten til fremstilling og markedsføring.

Kapitel IV: Domstolssystemets kompetence

Der listes de typer af tvister, som falder under domstolssystemets eksklusive

kompetenceområde, herunder krænkelses- og gyldighedstvister. Nationale

domstole vedbliver at have kompetence for typer af tvister, der falder uden for

domstolssystemets eksklusive kompetenceområde.

For så vidt angår sagstyper, der falder inden for domstolssystemets kompeten-

ceområde, fastlægges første instans værneting for hver af de forskellige typer

af tvister. Tvister vedrørende fx krænkelse kan således anlægges ved en lokal

afdeling beliggende i det land, hvor den aktuelle eller truende krænkelse har

fundet eller kunne finde sted (såkaldt fornærmelsesværneting). Den vil imid-

lertid også kunne anlægges ved den lokale afdeling, som er beliggende i det

land, hvor krænkeren er bosiddende eller har sit forretningssted.

I tilfælde, hvor der ikke findes lokale afdelinger i de pågældende lande, vil

værneting være ved den regionale afdeling, som det respektive land er tilknyt-

tet. Er det pågældende land ikke tilknyttet en regional afdeling, vil værneting

være den centrale afdeling.

Tvister om fx et patents gyldighed skal anlægges ved den centrale afdeling. I

tilfælde, hvor en krænkelsespåstand medfører en modpåstand om, at det på-

gældende patent er ugyldigt, kan sagen videreføres på tre måder:

1) Spørgsmålet om gyldighed behandles ved den respektive lokale eller re-

gionale afdeling, hvor også krænkelsessagen behandles.

2) Ugyldighedsspørgsmålet henvises til den centrale afdeling.

3) Med parternes samtykke henvises hele sagen til den centrale afdeling.

Skal spørgsmålet om gyldighed også behandles ved den regionale eller lokale

division, skal der fra dommerpuljen tilknyttes en teknisk dommer, såfremt en

sådan ikke allerede findes i dommerpanelet.

For almindelige europæiske patenter har domstolssystemets afgørelse virkning

for de lande, hvor det pågældende patent er gyldigt. For europæiske patenter

med enhedskarakter har domstolssystemets afgørelser virkning for de lande,

hvor enhedskarakteren er trådt i kraft.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

110/151

Kapitel V: Mediation og voldgiftcenter

Der etableres et mediations- og voldgiftcenter, hvor det skal være muligt for

sagens parter at forlige sagen, inden der træffes en retslig afgørelse.

Del II: Finansielle bestemmelser

Domstolssystemets budget skal på sigt balancere og finansieres ved egne ind-

tægter. Indtægterne skal hovedsageligt stamme fra retsafgifter, der fastsættes

af det administrative udvalg. Såfremt domstolssystemet ikke kan opnå balance

i budgettet, skal de kontraherende lande yde særlige bidrag. I den initiale over-

gangsperiode på syv år skal de kontraherende lande yde finansielle bidrag

mhp. at etablere domstolssystemet.

Del III: Organisatoriske og processuelle bestemmelser

Kapitel I: Generelle bestemmelser

Statutten, som tilknyttes aftalen, skal i nærmere detaljer fastlægge domstolssy-

stemets organisering. Tilsvarende skal procesreglerne, der skal komplementere

aftalen og statutten, fastlægge detaljerede procedureregler for sager, der føres

ved domstolssystemet. Procesreglerne skal vedtages af det administrative ud-

valg på baggrund af bred høring.

Domstolssystemet skal i videst mulig udstrækning gøre brug af elektroniske

procedurer til fx afgivelse af parternes skriftlige indlæg. Procedurerne skal

som udgangspunkt være åbne for offentligheden.

Parter i en sag skal repræsenteres af advokater, der har tilladelse til at praktise-

re ved nationale domstole i de kontraherende lande. Alternativt kan en part la-

de sig repræsentere af en certificeret europæisk patentadvokat. Parternes re-

præsentanter må assisteres af patentagenter. For parternes repræsentanter gæl-

der, at de skal nyde beskyttelse og immunitet mhp. at sikre uafhængig udførel-

se af deres hverv.

Kapitel II: Processprog

Ved en lokal eller regional afdeling i første instans er processproget et eller fle-

re af de officielle sprog, der tales i det eller de lande, som er vært for eller del-

tager i den pågældende afdeling. Landene må dog også beslutte, at et eller flere

af de tre officielle EPO-sprog (engelsk, tysk og fransk) anvendes. Endvidere er

der mulighed for at parterne og/eller det kompetente dommerpanel beslutter at

anvende det sprog, som patentet er udstedt på, som processprog. Domstolens

præsident kan endvidere på anmodning fra en af sagens parter beslutte at æn-

dre processproget.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

111/151

Ved den centrale afdeling er processproget det sprog, som patentet er udstedt

på. Ved appelinstansen anvendes det sprog, der blev anvendt i første instans,

dog kan parterne blive enige om at anvende et af de tre officielle EPO-sprog.

Oversættelse og tolkning skal anvendes i det omfang, det findes passende.

Kapitel III: Skriftlige, mellemliggende og mundtlige procedurer

Domstolssystemets procedurer er inddelt i en skriftlig procedure, en mellem-

liggende procedure og en mundtlig procedure, der skal tilrettelægges fleksi-

belt. I den mellemliggende procedure skal den refererende dommer på bag-

grund af de skriftlige indlæg kunne nedsætte en høring hovedsageligt mhp. at

undersøge mulighederne for forlig. Domstolen kan vælge at undlade den

mundtlige procedure, der skal give parterne mulighed for at forklare deres ar-

gumenter.

Kapitel IV: Domstolssystemets beføjelser

Domstolssystemet kan kræve, at en part skal frembringe beviser, som den an-

den part i tilstrækkeligt grad har påvist eksisterer. Domstolssystemet må end-

videre tage initiativ til, at beviser bevares og inspicere ejendom af relevans for

sagen. Domstolen må endvidere nedlægge fogedforbud.

På basis af påstand om direkte ugyldighed eller i tilfælde af modpåstand om

ugyldighed skal domstolssystemet tage stilling til et patents gyldighed. Dom-

stolssystemet kan tilbagekalde et patent delvist eller i sin helhed i overens-

stemmelse med Den Europæiske Patentkonvention artikel 138(1).

Domstolen kan i krænkelsessager pålægge sagsøgte at fremlægge information

om fx distributionskanaler, mængden af producerede produkter og priser samt

identificere eventuelle tredjepersoner involveret.

Domstolssystemet skal kunne pålægge en krænker at betale erstatning til ret-

tighedshaveren, således at denne stilles, som om der ikke var sket krænkelse. I

udgangspunktet skal den part, der vinder sagen have sine sagsomkostninger

dækket af den tabende part. Parter, der er fysiske personer, skal have mulighed

for at ansøge om retshjælp.

Kapitel V: Appel

Afgørelser i første instans kan appelleres til appelinstansen. Bortset fra afgø-

relser vedrørende gyldighed skal indbringelse for appelinstansen ikke have su-

spensiv virkning i forhold til afgørelsen i første instans. Appelinstansen kan

omgøre afgørelsen i første instans og i særlige tilfælde tilbagevise sagen til

fornyet behandling i første instans.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

112/151

Kapitel VI: Afgørelser

Domstolssystemets afgørelser skal træffes indenfor rammerne af parternes på-

stande. Afgørelser skal foreligge skriftligt og på proceduresproget. Afgørelser

træffes af et flertal af dommere. Undtagelsesvist må en dommer i tilfælde af

dissens tilkendegive sin holdning.

På hvilket som helst tidspunkt under proceduren kan en sag afsluttes ved for-

lig. Et patent kan dog ikke erklæres hverken helt eller delvist ugyldigt som føl-

ge af forlig.

På trods af en endelig afgørelse kan der, såfremt særlige betingelser er opfyldt,

undtagelsesvist anmodes om genåbning af sagen.

Del IV: Overgangsbestemmelser

I en initial overgangsperiode på syv år fra aftalens ikrafttræden må sager om

krænkelse eller gyldighed vedr. almindelige europæiske patenter fortsat an-

lægges ved de kompetente nationale domstole. Sager der ved overgangsperio-

dens udløb verserer ved de nationale domstole skal afsluttes dér. Der er mulig-

hed for at forlænge overgangsperioden med op til yderligere syv år.

Almindelige europæiske patenter, der er gældende på ikrafttrædelsesdatoen

kan desuden undtages permanent fra domstolssystemets eksklusive kompeten-

ce (opt-out). Tilsvarende gælder for ansøgninger, der er under sagsbehandling

på ikrafttrædelsestidspunktet. Opt-out kræver, at der ikke er anlagt en sag ved

domstolssystemet, der vedrørende det pågældende patent eller ansøgning, og

at ønsket om opt-out er meddelt registratet ikke senere end en måned inden

overgangsperiodens udløb. En sådan opt-out kan til enhver tid tilbagekaldes.

Del V: Afsluttende bestemmelser

Aftalen skal ratificeres af de kontraherende lande i overensstemmelse med de-

res forfatningsmæssige bestemmelser. Aftalen skal gælde på ubestemt tid og

være åben for andre EU medlemslandes mulige tiltrædelse.

Når domstolssystemet har været i kraft i mindst syv år og mindst 2000 kræn-

kelsessager er afsluttet kan det administrative udvalg på basis af bred høring af

brugerne af patentsystemet samt en udtalelse fra domstolen beslutte at ændre

aftalen med henblik på forbedring af den måde, som domstolssystemet funge-

rer på. Ethvert medlemsland kan indenfor en periode på 12 måneder anfægte

en sådan beslutning, hvilket vil medføre at der blandt de kontraherende med-

lemslande vil blive afholdt en konference vedrørende revision af aftalen.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

113/151

Originalsprog for aftalen vil være engelsk, fransk og tysk. Der er mulighed for

oversættelser til øvrige EU-sprog.

Aftalen træder i kraft tidligst den 1. januar 2014 og når mindst 13 af de kontra-

herende lande, heriblandt de tre lande med flest gyldige almindelige europæi-

ske patenter, har ratificeret aftalen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordning

Europa-Parlamentet er iht. TEUF art. 118 stk. 1 medlovgiver på forslaget om

enhedspatentbeskyttelse og skal iht. TEUF art. 118 stk. 2 høres om forslaget til

oversættelsesordning.

Retsudvalget (JURI) har i 2011 udarbejdet udkast til rapporter vedr. forordnin-

gen om enhedspatentering og den tilhørende forordning om en oversættelses-

ordning.

Europa-Parlamentet og det cypriotiske EU-formandskab er enige om en aftale.

Europa-Parlamentet forventes at stemme om forordningsforslaget om enheds-

patentbeskyttelse på plenarforsamlingen den 11. december 2012.

Et fælles europæisk patentdomstolssystem

Der er ikke tale om en EU-retsakt, og Europa-Parlamentet har derfor, formelt

set, ikke nogen rolle i aftalens tilblivelse. Europa-Parlamentet har imidlertid

tilkendegivet, at man vil behandle patentreformens hovedelementer samlet.

Som led i behandlingen af de to forordningsforslag vedr. enhedspatentering

samt den tilhørende oversættelsesordning, er der i regi af Retsudvalget (JURI)

i 2011 fremsat en udtalelse vedr. aftalen om det fælles europæiske patentdom-

stolssystem.

I udtalelsen støtter Europa-Parlamentet etableringen af et fælles europæisk pa-

tentdomstolssystem og opfordrer medlemslandene til hurtigst muligt at afslutte

forhandlingerne og indgå aftalen. Europa-Parlamentet lægger især vægt på, at

domstolssystemet skal forbedre vilkårene for små- og mellemstore virksomhe-

der.

Nærhedsprincippet

Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordning

Kommissionen anfører i forslaget, at det eksisterende europæiske patentsystem

er dyrt og komplekst, hvilket først og fremmest skyldes oversættelsesomkost-

ninger og overholdelse af medlemslandenes forskellige valideringskrav. Dette

kan på EU plan kun adresseres i form af en retsakt, der indfører enhedspatent-

beskyttelse, som fra udstedelsen gælder i flere medlemslande.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

114/151

Regeringen tilslutter sig Kommissionens vurdering ud fra den betragtning, at

enhedspatentbeskyttelse med en tilhørende oversættelsesordning vil tilbyde

ansøgere et bedre og mere effektivt patent, der komplementerer eksisterende

patenteringsmuligheder, og som medfører, at man på basis af én ansøgning

kan opnå samme beskyttelse i næsten hele EU.

Et fælles europæisk patentdomstolssystem

Nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der er tale om en mellemstatslig afta-

le.

Gældende dansk ret

Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordning

Den gældende lovgivning om patenter findes i bekendtgørelse af patentlo-

ven, lovbekendtgørelse nr. 108 af 24. januar 2012. Herudover findes be-

kendtgørelse nr. 93 af 29. januar 2009 om patenter og supplerende beskyt-

telsescertifikater, som er ændret ved bekendtgørelse nr. 318 af 30. marts

2012. Danmark har tillige ratificeret Den Europæiske Patentkonvention.

Et fælles europæisk patentdomstolssystem

Spørgsmålet om saglig kompetence og såkaldt stedlig kompetence (værneting)

er i dag reguleret i retsplejelovens kapitel 21 og 22.

Civile retssager om patenter skal som udgangspunkt anlægges ved byretten

som første instans, jf. retsplejelovens § 224. Retssager, hvor (bl.a.) patentloven

har væsentlig betydning, kan alternativt anlægges ved Sø- og Handelsretten,

såfremt parterne ikke har aftalt andet. Anlægges en sådan sag ved byretten,

henviser byretten sagen til Sø- og Handelsretten efter anmodning fra en part,

jf. retsplejelovens § 225.

Sager afgjort af byretten kan ankes til landsretten, og sager afgjort ved Sø- og

Handelsretten kan ankes til Højesteret.

Anmodninger om foreløbige retsmidler, herunder forbud, indgives til fogedret-

ten. Fogedrettens stedlige kompetence i forbudssager følger af retsplejelovens

§ 646. Fogedrettens afgørelser i forbudssager kan kæres til landsretten efter

reglerne i kapitel 53, jf. retsplejelovens § 650. Da forbud er et foreløbigt rets-

middel, skal rekvirenten inden to uger efter forbuddets nedlæggelse anlægge

en såkaldt justifikationssag, jf. retsplejelovens § 648.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

115/151

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordning

En vedtagelse af forslaget til enhedspatentbeskyttelse vil kræve mindre til-

pasninger af patentloven, herunder i kapitel 10 C er indskrevet indledende

bestemmelser om ’EF-patent m.v.’

Forslagene har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Dele af udviklingsomkostningerne til maskinoversættelsessystemet finansieres

over EU-budgettet.

Et fælles europæisk patentdomstolssystem

Det fælles europæiske patentdomstolssystem gennemføres som en mellem-

statslig aftale (konvention) uden for EU-traktaternes ramme. Konventionen

vil efterfølgende skulle ratificeres i de deltagende lande.

Forud for dansk tilslutning vil det skulle vurderes, om konventionens for-

pligtelser er af en sådan karakter, at tilslutningen til konventionen forudsæt-

ter anvendelse af proceduren efter grundlovens § 20. Der er en umiddelbar

forventning om, at tilslutning forudsætter anvendelse af proceduren efter

grundlovens § 20.

Etablering og drift af det europæiske patentdomstolssystem vil formentligt

få statsfinansielle konsekvenser.

Udgangspunktet er, at domstolssystemets budget på sigt skal balancere via

indtægter fra retsafgifter når overgangsperioden er udløbet. Der vil dog være

tale om finansielle bidrag fra de kontraherende lande til etablering af dom-

stolssystemet, ligesom der i hvert fald i den initiale overgangsperiode kan

blive behov for særlige tilskud fra medlemsstaterne med henblik på at brin-

ge budgettet i balance.

I det polske formandskabs kompromisforslag fra december 2011 blev der

fremlagt et bud på en fordelingsnøgle for de enkelte landes bidrag. Heraf

fremgår, at det årlige danske bidrag i overgangsperioden forventes at blive i

størrelsesordenen 1,5-2 mio. kr.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordning

Et effektivt patentsystem vurderes generelt at være til gavn for virksomheder-

nes innovationsevne og incitament til at kommercialisere deres opfindelser.

Derfor vurderes det, at denne reform af patentsystemet vil bidrage positivt til

økonomisk vækst, konkurrenceevne og jobskabelse i hele EU.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

116/151

Samlet set er det hensigten med forslagene, at erhvervslivet får mulighed for i

én proces at kunne opnå en billigere patentbeskyttelse i EU’s 25 medlemslan-

de, der har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde. Med enhedspatentbeskyt-

telsen får patentsystemets brugere et alternativ til eksisterende patenteringsmu-

ligheder, der først og fremmest vil være attraktivt for de brugere, som ønsker

at opnå beskyttelse i et større antal af de EU lande, som har tilsluttet sig det

forstærkede samarbejde.

Med forslagene kan der opnås store besparelser på oversættelsesomkostninger

samt de øvrige administrative procedurer, der i dag skal opfyldes, for at et al-

mindeligt europæisk patent kan blive gyldigt i de enkelte lande. Afhængig af,

hvorledes gebyrstrukturen fastlægges, vurderes det, at enhedspatentbeskyttel-

sen vil være fordelagtig for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelse i mere

end 4-6 af de 25 lande.

Et fælles europæisk patentdomstolssystem

Forslaget forventes at have mærkbare positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser i Danmark og EU. De samlede konsekvenser af indførelse af en fælles

europæisk patentdomstol vurderes at påvirke incitamenterne til at innovere og

beskytte opfindelser i Europa i positiv retning. Det er hensigten at styrke euro-

pæisk erhvervsliv i den globale konkurrence, hvor man hovedsageligt er oppe

mod patentsystemer i USA, Japan, Kina og Korea, der alle har enklere hånd-

hævelsessystemer end de, som findes i Europa i dag.

BusinessEurope har anslået at virksomhederne vil kunne spare omkostninger i

størrelsesordenen

€ 300 mio. (2,25 mia. kr.) ved etableringen af et fælles euro-

pæisk patentdomstolssystem.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordning

Der kan her henvises til de ovenfor nævnte administrative forenklinger og be-

sparelser, forslagene indebærer for virksomheder, der ønsker patentbeskyttelse

i flere EU lande, som har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde.

Et fælles europæisk patentdomstolssystem

Etableringen af en fælles europæisk patentdomstol forventes at gøre det hur-

tigere, lettere og billigere for virksomhederne at håndhæve deres patentret-

tigheder i Europa, og dermed lette de administrative byrder for erhvervslivet

i Danmark og resten af EU.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

117/151

10.

Høring

Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordning

Forslaget har den 13. april 2011 været sendt i høring i specialudvalget for

vækst og konkurrenceevne samt til øvrige interessenter med høringsfrist den 3.

maj 2011.

Der er modtaget høringssvar fra Advokatrådet, Dansk Erhverv (DE), DI, Dan-

ske Advokater, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR), Håndværksrådet,

Lægemiddelindustriforeningen (Lif), Patentagentforeningen samt Sø- og Han-

delsretten (S&H).

Alle respondenterne stiller sig positivt i forhold til muligheden for at indføre

en enhedspatentbeskyttelsesmulighed.

DE og DI fremhæver behovet for vedtagelse af en domstolsløsning i tilknyt-

ning til enhedspatentbeskyttelsen. Lif anfører, at tilvejebringelsen af en fælles

patentdomstol af høj kvalitet er en afgørende forudsætning for at støtte patent-

reformens hovedelementer.

Advokatrådet, Danske Advokater, FiR og S&H anfører ligeledes, at anvendel-

sen af enhedspatentbeskyttelsen forudsætter et domstolssystem, og at en mulig

overvejelse er at anvende den model, som gælder for EU-varemærker og EU-

design.

Håndværksrådet er positive over for den foreslåede oversættelsesordning, idet

der med muligheden for at indgive ansøgning på dansk og modtage kompensa-

tion for oversættelsen til EPOs processprog tages hensyn til SMV’ernes behov.

Advokatrådet, Danske Advokater, Lif og S&H anfører, at det bør sikres, at den

engelske oversættelse af et patent med enhedskarakter bør være autoritativ.

Advokatsamfundet noterer sig, at bestemmelsen om, at en krænkers eventuelle

sprogproblemer bør tages i betragtning i en eventuel erstatningsudmåling,

imødekommer tidligere udtrykte bekymringer. DI og Danske Advokater til-

slutter sig dette. Lif anfægter denne bestemmelse ud fra den betragtning, at der

bør være ens vilkår for alle.

Patentagentforeningen opfordrer til, at der gøres bestræbelser på at få alle lan-

de til at tilslutte sig.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

118/151

Et fælles europæisk patentdomstolssystem

Aftaleudkast af 14. juni 2011 har den 7. juli 2011 været sendt i høring i Speci-

aludvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål samt til øvrige

relevante interessenter med høringsfrist den 18. august 2011.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Industri (DI), Advokatrådet, Lægemid-

delindustriforeningen (Lif), Foreningen Industriel Retsbeskyttelse (FiR), Pa-

tentagentforeningen, Danske advokater samt Sø- og Handelsretten (S&H).

DI anfører, at etableringen af et EU-patentsystem er afgørende for innovative

danske virksomheder, da det i betydeligt omfang vil understøtte virksomhe-

dernes investeringer i forskning, udvikling og kommercialisering ved udbre-

delse af den juridiske beskyttelse i Europa.

DI fremhæver ligeledes, at patentsystemet, er af stor betydning for en styrket

europæisk konkurrenceevne. DI påpeger, at DI fra begyndelsen har bakket op

om, at regeringen støttede et forstærket samarbejde vedrørende fælles patent-

beskyttelse i EU.

DI finder det helt afgørende for systemets effektivitet, at der etableres en cen-

tral patentdomstol, der på kompetent vis kan løse de tvister om patenter med

høj retssikkerhed og en høj grad af forudsigelighed for virksomhederne. Især

er det praktisk og politisk afgørende, at systemet indrettes på en ikke-

diskriminerende måde, der tilgodeser de innovative mindre og mellemstore

virksomheder.

DI finder det positivt, at der søges en mellemstatslig aftale, således at de man-

ge besparelsespotentialer snart kan realiseres og opfordrer regeringen til at

fortsætte arbejdet med etableringen af en fælles europæisk patentdomstol un-

der det danske formandskab.

Lif påpeger, at Lif helt overordnet støtter forslaget om en fælles europæisk pa-

tentdomstol, herunder hele grundtanken om højere grad af ensretning eller

harmonisering af patentsager i EU samt forbedring af retssikkerheden og ef-

fektivisering.

DI, Lif, Advokatrådet, Danske Advokater, Patentagentforeningen, FiR samt

S&H anfører en række uløste problemstillinger og uhensigtsmæssigheder i det

forelagte udkast, som indebærer, at der rejses en række betydelige retssikker-

hedsmæssige spørgsmål. Ligeledes påpeges at væsentlige dele af det samlede

aftalekompleks endnu ikke er udarbejdet.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

119/151

DI, Lif og S&H påpeger således, at der er risiko for forumshopping, idet sag

kan anlægges enten hvor en formodet krænker har sit forretningssted eller hvor

en formodet krænkelse har fundet sted.

DI, Lif og FiR påpeger at de divergerende kriterier for dommersammensæt-

ningen i første instans er uhensigtsmæssige og giver anledning til grundlag for

forskellig behandling af sagerne. FiR anfører endvidere at sammenholdt med

bestemmelsen om sprogregimet forekommer det vanskeligt at kunne finde

dommere, der besidder såvel den nødvendige juridiske kunnen som de nød-

vendige sprogkundskaber.

Lif finder, at den foreslåede løsning udgør en risiko for store variationer fra

domstol til domstol, som strider mod idéen om en fælles europæisk domstol.

Det drejer sig i vid udstrækning om at udkastet på en række områder ikke i til-

strækkelig omfang opfylder grundlæggende krav om forudsigelighed, lige ad-

gang til retten, lige behandling af forskellige nationaliteter og retten til at par-

terne selv kan tilrettelægge deres sag.

Lif understreger nødvendigheden af, at procedurereglerne formuleres meget

udførligt og præcist for at sikre kvalitet og forudsigelighed. Lif, DI, Advokat-

rådet og FiR udtrykker bekymring ved at procedurebestemmelserne ikke skal

vedtages politisk, men af den administrative komite.

S&H påpeger, at der skal træffes en politisk beslutning, der for første gang

overfører dømmende kompetence fra Danmarks nationale domstole til en in-

ternationale domstol. Henset til, at der er tale om betydningsfuld suverænitets-

afgivelse, bør grundlaget for den fælles patent-domstol være af højeste og mest

gennemarbejdede kvalitet.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

På rådsmødet den 5. december 2011 blev der opnået politisk enighed om-

kring aftalen om et fælles europæisk patentdomstolssystem, bortset fra et

enkelt udestående om sædet for den centrale afdeling af førsteinstansen.

Dette udestående blev løst på mødet i Det Europæiske Råd den 29. juni

2012. Der er således blandt de deltagende lande enighed omkring aftalen om

patentdomstolssystemet. Der forventes opbakning til aftalen fra alle lande,

der deltager i det forstærkede samarbejde på rådsmødet.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

120/151

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet den europæiske patentreform og er positiv over

for de to forordningsforslag og ikke mindst bestræbelserne på at etablere et

fælles europæisk patentdomstolssystem.

Regeringen har støttet det cypriotiske EU-formandskab i deres arbejde med at

implementere aftalerne fra rådsmødet (konkurrenceevne) den 5. december

2011 og fra mødet i Det Europæiske Råd den 29. juni 2012 i aftaleteksterne.

Regeringen kan godkende den patentpakke, som det cypriotiske EU-

formandskab forventes at fremlægge på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.

december 2012 til endossering og endelig underskrivelse den 18. februar 2013.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forordningerne om enhedspatentbeskyttelse og oversættelsesordning

Forslag om fællesskabspatentet har været forelagt Folketingets Europaud-

valg til forhandlingsoplæg den 27. november 2009. Forslag om oversættel-

sesordning været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 1. ok-

tober 2010 og til forhandlingsoplæg den 5. november 2010. Spørgsmålet om

anmodning om at indlede et forstærket samarbejde været forelagt Folketingets

Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 3. december 2010. Forslagene har

været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 23. juni 2011.

Forslagene har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsop-

læg den 27. maj 2011.

Forslagene har endelig været forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring den 30. november 2011.

Et fælles europæisk patentdomstolssystem

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 19. september 2011

til orientering og den 30. november 2011 til forhandlingsoplæg.

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 25. maj 2012 til ori-

entering.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

121/151

8. Modernisering af statsstøttereglerne

Resumé

Kommissionen har fremsat en meddelelse om en reform, der skal moderni-

sere statsstøttereglerne og statsstøttepolitikken.

Målet med statsstøttereformen er en modernisering af statsstøttereglerne, så

der sættes effektivt ind overfor konkurrenceforvridende statsstøtte, der på-

virker samhandlen på det indre marked. Målet er, at fokus flyttes mod at

fremme reel økonomisk vækst, arbejdspladser og konkurrenceevne på et ef-

fektivt, åbent og velfungerende indre marked. Målet er endvidere, at stats-

støttepolitikken fremover i højere grad understøtter budgetdisciplin og ef-

fektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.

Reformtankerne indebærer, at Kommissionen vil fokusere ressource-

anvendelsen på store konkurrenceforvridende sager, og at medlemsstater-

nes myndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejde med

Kommissionen. Tilsvarende lægges der op til, at statsstøtten i medlemssta-

terne målrettes mod; investeringer i forskning, udvikling og innovation,

fremme af klimamål og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang til fi-

nansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget økono-

misk og social samhørighed i EU.

Planen er indtil udgangen af 2013 at forenkle og samordne de 37 eksiste-

rende sæt af statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøtte-

procedurer og at intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og med-

lemsstaternes myndigheder.

Rådet (ECOFIN) modtog 13. november 2012 efter en kort redegørelse fra

Kommissionen om hovedelementerne i reformen formandskabskonklusioner

til støtte for reformen. Formandskabet nævnte i den forbindelse, at man ef-

ter drøftelse i Rådet (Konkurrenceevne) den 10. december 2012 ville be-

handle sagen igen med henblik på at vedtage rådskonklusioner i ECOFIN.

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. decem-

ber 2012 til politisk drøftelse.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

122/151

Baggrund

Kommissionen har 8. maj 2012 fremlagt en meddelelse med en plan for

modernisering af EU’s statsstøttepolitik

og statsstøtteregler (statsstøttere-

formen).

I forslaget om moderniseringen af de 37 retsakter inden for statsstøtte fremsæt-

tes de to forordningsforslag med hjemmel i TEUF art. 109 og skal behandles

efter høringsproceduren med dertilhørende vedtagelse i Rådet med kvalificeret

flertal. De øvrige 35 retsakter, der skal revideres er Kommissionsretsakter, der

vedtages af Europa-Kommissionen efter konsultation af medlemsstaterne med

hjemmel i TEUF art. 108.

Det cypriotiske formandskab vedtog formandskabskonklusioner om statsstøt-

tereformen på Rådsmødet (ECOFIN) den 13. november 2012.

Formål og indhold

Målet med statsstøttereformen er en modernisering af statsstøttereglerne, så

fokus flyttes mod at fremme reel økonomisk vækst, arbejdspladser og kon-

kurrenceevne på et effektivt, åbent og velfungerende indre marked. Målet er

endvidere, at statsstøttepolitikken fremover i højere grad understøtter bud-

getdisciplin og effektiv anvendelse af de offentlige ressourcer.

Reformtankerne indebærer, at Kommissionen vil fokusere ressource-

anvendelsen på store konkurrenceforvridende sager, og at medlemsstaternes

myndigheder i de øvrige sager skal udøve selvkontrol i samarbejde med

Kommissionen. Tilsvarende lægges der op til, at statsstøtten i medlemssta-

terne målrettes mod; investeringer i forskning, udvikling og innovation,

fremme af klimamål og den grønne økonomi, at skabe lettere adgang til fi-

nansiering for små og mellemstore virksomheder, og at skabe øget økono-

misk og social samhørighed i EU.

Planen er indtil udgangen af 2013 at forenkle og samordne de 37 eksisteren-

de sæt af statsstøtteregler, at etablere lettere og hurtigere statsstøtte-

procedurer og at intensivere samarbejdet mellem Kommissionen og med-

lemsstaternes myndigheder. Der vil været tale om 2 rådsforordningsforslag,

der vil skulle vedtages med hjemmel i TEUF art. 109 (høringsproceduren),

samt en række forslag til Kommissions forordninger og meddelelser om

godkendelsespraksis for statsstøtte, der er forenelig med det indre marked.

Disse vil blive vedtaget af Kommissionen efter konsultation af medlemssta-

terne, herunder ved multilaterale møder, og med hjemmel i TEUF art. 108.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

123/151

Kommissionen har peget på den danske organisering på statsstøtteområdet

som en rollemodel for det fremtidige samarbejde mellem Kommissionen og

medlemsstaterne. Der er især tale om to forhold:

▪

at der i den danske centraladministration med statsstøtteudvalget og

statsstøttesekretariatet i Erhvervs- og Vækstministeriet er etableret et na-

tionalt kontaktpunkt for statsstøtte, der foretager forhåndsvurderinger af

statsstøttespørgsmål i offentlige udgiftsinitiativer og rådgiver om hånd-

tering og tilpasning af initiativer til statsstøttereglerne, samt forhandlin-

ger og samarbejde med Kommissionen og

at der er etableret en national mekanisme til håndtering af statsstøtte

med begrænset samhandelseffekt med den danske konkurrencelovs § 11

a. Sådanne sager håndteres - i forståelse med Kommissionen

–

således,

at Konkurrencerådet vurderer og træffer afgørelse i spørgsmålet om

konkurrenceforvridende erhvervsstøtte på grundlag af statsstøtterets-

praksis og regler og via denne nationale procedure aflaster Kommissio-

nen.

Europa-Parlamentets udtalelser

▪

Europa-Parlamentet får i henhold til Høringsproceduren jf. TEUF art. 109 mu-

lighed for at fremsætte udtalelse om Kommissionens fremsatte forslag inden

Rådet træffer afgørelse.

Da forslag til de konkrete retsakter endnu ikke er fremsat er der endnu ikke af-

givet sådanne udtalelser fra Europa-Parlamentet om reformen af statsstøttereg-

lerne.

Nærhedsprincippet

Forslaget til plan for modernisering af statsstøttereglerne berører ikke nær-

hedsprincippet. Statsstøttereglerne er i henhold til Traktaten om Den Europæi-

ske Unions Funktionsmåde art. 108 underlagt Kommissionens enekompetence

under kontrol af EU-domstolen.

Gældende dansk ret

Forslaget til moderniseringen af statsstøttereglerne vil ikke direkte berøre

dansk lovgivning, idet området er reguleret af EU-traktatens bestemmelser og

derfor ikke implementeret i dansk ret. Dansk ret og lovinitiativer skal følge

retspraksis på statsstøtteområdet, hvilket håndhæves af Kommissionen og EU-

Domstolen.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

124/151

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-

kvenser. De danske myndigheder er forpligtet til at overholde statsstøttereg-

lerne i Den Europæiske Union.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i

Danmark og EU. De samlede konsekvenser af statsstøttereformen vurderes at

kunne være et mere velfungerende indre marked med øget konkurrence,

vækst, beskæftigelse og bedre konkurrenceevne, lettere procedurer og færre

administrative byrder, ligesom den konkurrenceforvridende statsstøtte vil kun-

ne begrænses.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Reformen forventes ikke umiddelbart at have væsentlige administrative kon-

sekvenser for erhvervslivet. Der kan dog forudses, at virksomheder som noget

nyt i mindre omfang vil kunne forpligtes til at afgive visse oplysninger om

virksomheden og det marked virksomheden operere på til Kommissionen i

forbindelse med kontrolforanstaltninger. Forpligtelsen vil dog kun være gæl-

dende for allerede eksisterende oplysninger virksomheden er i besiddelse af.

10.

Høring

De konkrete 37 ændringsforslag er ikke fremsat og har endnu ikke været i

samlet høring. Kommissionen har dog sendt spørgeskemaer i høring blandt

medlemsstaterne og interessenterne på grundlag af de eksisterende 37 retsakter

i en såkaldt forhøring med det formål at indsamle oplysninger om brugen og

erfaringen ved den konkrete anvendelse af disse retsakter. Denne forhøring

skal danne grundlaget for den kommende samlede modernisering af statsstøt-

tereglerne.

Foreløbig har Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbruger-

spørgsmål været hørt om spørgeskemaer knyttet til følgende statsstøtteretsak-

ter:

Forordningen om den generelle gruppefritagelse,

Forordningen om de minimis støtte,

Rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og miljø-

mæssige støtteforanstaltninger i den generelle gruppefritagelsesforord-

ning,

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

125/151

Forordningen for proceduren

til at behandle statsstøttesager (”procedu-

reforordningen) og

Retningslinjer for statsstøtte til fremme af risikokapitalinvesteringer i

små og mellemstore virksomheder

Der forventes høringer om de konkrete forslag til retsakter i løbet af 2012 og

2013.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes en generel opbakning til Kommissionens meddelelse om en reform

af statsstøttereglerne og en mere forenklet, målrettet og effektiv indsats overfor

konkurrenceforvridende støtte, baseret på fælles retningslinjer og klare forplig-

telser.

12.

Regeringens generelle holdning

Generelt er den danske statsstøttepolitik på linje med Kommissionens til-

gang til statsstøtte. Regeringen støtter en markedsbaseret tilgang med målet

at fremme velfungerende effektive markeder, hvor statsstøtten i EU reduce-

res og fokuseres mod horisontale formål i EU’s fælles interesse,

fx fremme

af vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, forskning-, udvikling og inno-

vation, klima-, energi- og miljø formål og fremme af adgangen til risikovil-

lig kapital for små- og mellemstore virksomheder og alene anvendes som

instrument for identificerede markedsfejl. Regeringen støtter ligeledes

Kommissionens tilgang til anvendelse af statsstøtte til stabilisering af de fi-

nansielle markeder under den finansielle og økonomiske krise.

Fra regeringens side bakkes op om Kommissionens forslag til statsstøttere-

form. Fra regeringens side er det målet, at statsstøttereformen skal styrke et

velfungerende indre marked med mindre omfang af konkurrenceforvridende

statsstøtte og bidrage til, at den offentlige støtte i EU og Danmark målrettes

mod at skabe gode attraktive vækstvilkår. Fra regeringens side støttes lige-

ledes målsætningen om, at statsstøttereformen skal bidrage til øget budget-

disciplin, ligesom der lægges vægt på, at statsstøtteregler og procedurer for-

enkles og gøres mere brugervenlige.

Der tages dog indtil videre forbehold over for reformens mere specifikke

elementer og konkrete forslag. De 37 konkrete forslag til statsstøtte be-

stemmelser er endnu ikke er forelagt af Kommissionen. Fra regeringens side

ønsker man at fastholde en stram og effektiv kontrol med statsstøtten i EU.

Der tages forbehold overfor, at øget delegation og selvkontrol med overhol-

delse af statsstøttereglerne overlades til medlemsstaternes myndigheder, idet

man finder, at en sådan omlægning bør ske ud fra klare retningslinjer, såle-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

126/151

des der sikres en ensartet håndtering og håndhævelse af ensartede regler i

medlemsstaterne.

Fra regeringens side bakkes der op om Kommissionens overvejelser om

øget anvendelse af den generelle gruppefritagelsesforordning til retsligt at

fastlægge fælles regler målrettet statsstøtte i EU’s fællesinteresse, der kan

styrke vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne, forskning-, udvikling og

innovation, klima-, energi- og miljø formål og fremme af adgangen til risi-

kovillig kapital for små- og mellemstore virksomheder.

Derimod er man fra regeringens side bekymret for, at det nuværende støtteloft

på 200.000 euro over tre regnskabsår i de minimis forordningen forhøjes, da

dette vil kunne medføre øget ufokuseret og konkurrenceforvridende statsstøtte

i medlemsstaterne.

Fra dansk side støttede man op bag formandskabskonklusionerne, som forelagt

på ECOFIN den 13. november 2012, der er fuldt ud på linje med regeringens

statsstøttepolitik.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

127/151

9. Toldpolitik

a) Rapport om implementering af EU's toldhandlingsplan til bekæm-

pelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden

2009-2012

b) Rådsresolution om EU’s toldhandlingsplan til bekæmpelse af kræn-

kelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2013-2017

c) Rådskonklusioner om fremskridtene i udviklingsstrategien

for EU’s

Toldunion

Resumé

Det cypriotiske EU-formandskab har ønsket at have et samlet punkt om tre

toldpolitiske sager på den ikke-lovgivningsmæssige del af rådsmødet.

De to første underpunkter (a og b) handler om EU’s toldhandlingsplan til

bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder. Her vil

Kommissionen dels præsentere en rapport om gennemførelsen af hand-

lingsplanen i perioden 2009-2012 (SWD(2012) 356 final ), dels fremlægge

den nye handlingsplan for perioden 2013-2017.

Den nye handlingsplan har fire indsatsområder: effektiv implementering af

ny EU-lovgivning, målrettet indsats overfor varer købt over internettet, ind-

sats i hele den international forsyningskæde overfor krænkende varer samt

styrkelse af samarbejdet med andre myndigheder og netværk.

Hovedformålet med rådsresolutionen er at tilkendegive Rådets tilslutning til

Kommissions nye handlingsplan, og den fremhæver, at en fortsat fælles ind-

sats på EU-plan for toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle ejen-

domsrettigheder er nødvendig.

Det tredje underpunkt (c) handler om vedtagelse af rådskonklusioner om

fremskridtene i udviklingsstrategien for Toldunionen som opfølgning på

Kommissionens rapport herom fra 2011.

Rådsresolutionen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige eller statsfinansielle konsekvenser.

Rådsresolutionen og rådskonklusionerne er begge på dagsordenen for

rådsmødet (konkurrenceevne) den 10. december 2012 til vedtagelse.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

128/151

Baggrund

Underpunkt a og b: EU's toldhandlingsplaner til bekæmpelse af krænkelser

af intellektuelle ejendomsrettigheder for årene 2009-2012 og 2013-2017

EU har fælles lovgivning vedrørende toldmyndighedernes håndhævelse af

intellektuelle ejendomsrettigheder. Toldmyndighedernes rolle er væsentlig i

forhold til at håndhæve den gældende lovgivning vedrørende intellektuelle

ejendomsrettigheder, idet det er ved EU’s ydre grænser at den bedste mulig-

hed findes for at lokalisere kopivarer eller lignende varer, som krænker in-

tellektuelle ejendomsrettigheder. Når varer, der krænker en intellektuel

ejendomsrettighed, først er kommet ind på det indre marked, er det mere

vanskeligt for myndighederne at lokalisere disse.

Derfor har man i EU en fælles forståelse for at koordinering af aktiviteter og

en ensartet indsats er nødvendig for at skabe en stærk indsats på dette områ-

de. EU’s medlemsstater har således i samarbejde med Kommissionen fulgt

en fælles handlingsplan for årene 2009-2012. Denne har haft til formål pri-

mært at sætte ind overfor fire hovedområdet: farlige kopivarer, organiseret

kriminalitet, globaliseringen af varemærkeforfalskning og salg af kopivarer

over internettet. Rådet tilsluttede sig denne handlingsplan i 2009 ved en

rådsresolution

Der er generel enighed om, at det er nødvendigt fortsat at have en fælles

EU-indsats for toldmyndighedernes arbejde med krænkelser af intellektuelle

ejendomsrettigheder. Rådsresolutionen om den nye handlingsplan for årene

2013-2017 er en reaktion herpå.

Underpunkt c: Udviklingsstrategien

for EU’s

Toldunion

Udviklingsstrategien for Toldunionen

fra 2008 har to overordnede mål om

at (1) beskytte EU og (2) støtte EU's erhvervslivs konkurrenceevne. Denne

er blevet støttet af Rådet og Europa-Parlamentet, som endvidere har udpeget

følgende områder, der skulle prioriteres i medfør af strategien:

•

Udvikling af såkaldte Single Window–tjenester (bestræbelse på at man

skal kunne henvende sig til færre myndighedssteder)

•

Systembaseret tilgang til toldkontrol (fx muligheden for samarbejde mel-

lem myndigheder og erhvervsdrivende om egenkontrol)

•

Styrkelse af bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopier

•

Styrkelse af kapaciteten til at reagere på kriser

2009/C 71/01 Rådets resolution af 16. marts 2009 om EU's toldhandlingsplan til bekæm-

pelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2009-2012.

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og det Europæiske Økono-

miske og Sociale Udvalg

–

Udviklingsstrategi for toldunionen (KOM(2008) 169)

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

129/151

•

Bekæmpelse af svig

•

Øget samarbejde mellem interessenter og myndigheder

Rådet har anmodet Kommissionen om at aflægge rapport om fremskridtene

i udviklingsstrategien for Toldunionen. Denne rapport blev forelagt ved

KOM(2011)922 den 20. december 2011.

Formål og indhold

Underpunkt a: Rapport om

EU’s toldhandlingsplan til bekæmpelse af kræn-

kelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2009-2012

Rapporten redegør for de største resultater, der er opnået under medlemssta-

terne og Kommissionens arbejde med handlingsplanen siden 2009:

•

EU-lovgivningen vedrørende toldmyndighedernes håndhævelse af intel-

lektuelle ejendomsrettigheder skulle revideres med det formål at strøm-

line procedurerne, med respekt for parternes rettigheder. Arbejdet med

dette lovforslag har været i gang siden maj 2011, hvor Kommissionen

fremsatte forslaget. Forslaget behandles under punkt 6 på den lovgiv-

ningsmæssige del af dette rådsmøde.

•

Et elektronisk system (COPIS), blandt andet til at registrere rettighedsha-

vere, der ønsker indgreb fra toldmyndighederne, samt registrere told-

myndighedernes tilbageholdelser af kopivarer, skulle udvikles. Systemet

forventes klar til anvendelse i første halvår af 2013.

•

Målrettede EU-aktioner skulle gennemføres i forbindelse med betydelige

kulturelle, sociale og sportslige begivenheder for at bekæmpe farlige ko-

pivarer. Der er således blevet gennemført en EU-aktion i forbindelse med

OL i London 2012. De endelige resultater fra denne aktion er endnu ikke

offentliggjorte, men antallet af tilbageholdelser af kopivarer ved grænsen

har været lavere end forventet. Andre aktioner mod forfalskede cigaret-

ter, tøj og medicin er blevet gennemført i en række af medlemsstaterne,

og Danmark har blandt andet deltaget i en fælles aktion mod ulovlige læ-

gemidler.

•

Metoder til risikoanalyser skulle styrkes blandt andet gennem anvendelse

af notifikationer fra rettighedshavere til toldmyndighederne om specifik-

ke detaljer eller generelle trends omkring forfalskning af deres varer. De-

taljer for sådanne notifikationer er tilgængelige på de nationale toldmyn-

digheders hjemmesider, herunder SKATs, og på Kommissionens hjem-

meside.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

130/151

•

Indsatsen overfor kopivarer handlet på internettet skulle styrkes. Dette er

sket gennem etablering af en projektgruppe, der har til formål at udveksle

best practices og at vurdere eksisterende instrumenter i forhold til at be-

kæmpe e-handlede kopivarer.

•

Aktiviteter for erhvervslivet skulle gennemføres. De fleste medlemsstater

har således gennemført seminarer og workshops for at udvikle og styrke

samarbejdet med erhvervslivet, herunder med et særligt fokus på små og

mellemstore virksomheder. I Danmark holdes der blandt andet to årlige

træningsseminarer, hvor rettighedshavere orienterer SKATs medarbejde-

re om deres varers særlige karakteristika. Derudover holder det fælles

myndighedsnetværk mod piratkopiering i Danmark jævnligt møder med

erhvervslivet.

•

Internationalt samarbejde til bekæmpelse af piratkopiering og varemær-

keforfalskning var en essentiel komponent i handleplanen. En handleplan

for samarbejde mellem EU og Kina i årene 2009-2012 blev vedtaget og

implementeret. Opfølgning på denne handleplan er stadig udestående

sammen med muligheden for at forlænge samarbejdet. Derudover har EU

taget initiativer til at styrke samarbejdet på dette område med blandt an-

det USA og Japan.

Kommissionen konkluderer i rapporten, at toldmyndighederne i EU og

Kommissionen selv har været særdeles aktive i håndhævelse af intellektuel-

le ejendomsrettigheder ved grænserne. Endvidere konkluderes det, at EU

har et stærkt system til at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder på den

ydre grænse og at handlingsplanen har været et værdifuldt hjælpeværktøj i

forbindelse med at sætte ind overfor de fire hovedområder.

I rapporten bemærkes det dog, at handlingsplanen med fordel kunne have

haft detaljer omkring målsætninger og metoder til at måle, hvorvidt sådanne

målsætninger er blevet opfyldt. Dette ville have gjort det nemmere at evalu-

ere, hvorvidt handleplanen har været en succes eller ej. Det foreslås derfor,

at der i den kommende handleplan indarbejdes specifikke målsætninger

samt målbare indikatorer for sådanne målsætninger.

Underpunkt

b: Rådsresolution om EU’s toldhandlingsplan til bekæmpelse af

krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden 2013-2017

Rådsresolutionen har Kommissionens nye handlingsplan for årene 2013-

2017 vedhæftet som bilag. Handlingsplanen indeholder beskrivelser af de

specifikke aktiviteter der foreslås igangsat, indikatorer for gennemførelse

samt beskrivelse af, hvem der er ansvarlige for gennemførelse. Formålet

med den nye handlingsplan er at videreføre det hidtidige arbejde på områ-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

131/151

det, men med fokus på et stærkere samarbejde og bedre implementering af

de enkelte tiltag.

Aktiviteterne falder indenfor fire indsatsområder:

Effektiv implementering og monitorering af den nye EU-lovgivning.

Målrettet indsats over for varer købt over internettet og sendt med

brev- og pakkepost.

Indsats gennem hele den international forsyningskæde i forhold til at

finde og beslaglægge krænkende varer, herunder ved at fortsætte

samarbejdet mellem EU og Kina på dette område.

Styrkelse af samarbejdet med det europæiske observationscenter for

krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder og andre retshånd-

hævende myndigheder.

På baggrund af handlingsplanen vil Kommissionen på et senere tidspunkt

udarbejde et roadmap, som mere specifikt vil definere timingen af de enkel-

te aktiviteter. Kommissionen vil endvidere i samarbejde med medlemssta-

terne udarbejde årlige rapporter om implementeringen af handlingsplanen.

Hovedformålet med rådsresolutionen er at tilkendegive Rådets tilslutning til

Kommissions handlingsplan og de foreslåede aktiviteter. I resolutionen be-

mærkes det blandt andet, at krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder

fortsat er et stort problem, der forårsager økonomisk og omdømmemæssig

skade for det europæiske erhvervsliv.

Krænkelserne bemærkes endvidere at være et globalt problem, som nødven-

diggør samarbejde mellem EU’s toldmyndigheder, andre myndigheder og

toldmyndigheder i tredjelande. Det bemærkes også at profit fra salg af kopi-

varer kan spille en rolle i finansieringen af kriminelle netværk, og at sådan-

ne varer tillige udgør en potentiel sundhedsmæssig og sikkerhedsmæssig ri-

siko for forbrugerne.

På baggrund heraf vurderer Rådet, at det er nødvendigt med en ny europæ-

isk handlingsplan. Resolutionen inviterer således medlemsstaterne og

Kommissionen til at implementere handlingsplanen med alle nødvendige og

tilgængelige instrumenter. Kommissionen inviteres også til at udarbejde det

førnævnte roadmap for handlingsplanens implementering samt til at rappor-

tere årligt til Rådet herom.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

132/151

Underpunkt c: Rådskonklusioner om fremskridtene i udviklingsstrategien

for EU’s

Toldunion

Formålet med rådskonklusionerne er at kvittere for Kommissionens rapport

herom fra 2011 samt at sætte rammerne for Kommissionens og medlems-

landenes videre arbejde med at fremme udviklingsstrategien for Toldunio-

nen. I udkastet til rådskonklusionerne tager man blandt andet udviklingen i

antallet af transaktioner på toldområdet til efterretning. Denne har skabt øget

fokus på sikkerhed, sikring ved de ydre grænser samt udfordringer på it-

området.

Det konstateres endvidere, at Kommissionen har fremsat forslag til et EU-

toldkodeks, forslag til toldmyndighedernes håndhævelse af intellektuelle

ejendomsrettigheder samt Told 2020-forslaget, der skal afløse Told 2013-

programmet.

I rådskonklusionerne konkluderes det, at de strategiske mål, som blev iden-

tificeret i 2008, stadig er relevante. Der lægges dog vægt på følgende frem-

tidige behov i forbindelse med det videre arbejde med Toldunionen:

•

Modernisering af arbejdsmetoder.

•

Styrkelse af samarbejdet med eksterne partnere, både på nationalt plan,

EU-plan og internationalt plan på områderne for sikkerhed, sundhed og

miljø.

•

Udvikling af en mere omfattende tilgang til den internationale forsy-

ningskæde med det formål at forbedre effektiviteten af kontroller, sikre

flere handelslettelser og at give konkrete fordele til autoriserede økono-

miske operatører.

•

Forøgelse af aktiviteterne mod smugling, særligt cigaretter og alkohol,

ved den ydre grænse og styrkelse af

samarbejdet med EU’s

nabolande i

den forbindelse.

•

Yderligere forbedring af dialogen og samarbejdet med erhvervslivet for

bedre at kunne modsvare deres forventninger.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

133/151

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Rådsresolutionen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådsresolutionen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det vurderes dog, at en styrkelse af indsatsen overfor krænkelser af intellek-

tuelle ejendomsrettigheder i medfør af den nye toldhandlingsplan for 2013-

2017 vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådsresolutionen og rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

10.

Høring

Kommissionens rapporter om henholdsvis implementering af EU's toldhand-

lingsplan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder

for perioden 2009-2012 og fremskridtene i udviklingsstrategien for Tolduni-

onen har været i høring i EU-specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og

Forbrugerspørgsmål med frist den 15. november 2012. Der er på den baggrund

modtaget følgende høringssvar:

Danmarks Rederiforening

støtter udviklingsstrategien for EU’s toldunion med

de strategiske mål om både at beskytte EU, og forbedre EU’s konkurrenceev-

ne. Danmarks Rederiforening vurderer, at der er lang vej igen inden for sø-

transportområdet, men finder det er glædeligt, at der arbejdes på sagen med

henvisning til bl.a. Akten for Det Indre Marked II, hvor et af prioritetsområ-

derne er etablering af et indre marked gennem ændrede told- og meldeproce-

durer for skibe.

Dansk Erhverv har ingen bemærkninger.

Danske Maritime finder at krænkelse af virksomheders intellektuelle ejen-

domsrettigheder er en væsentlig barriere for vækst og innovation. Derfor

støtter Danske Maritime op om EU's toldhandlingsplan til bekæmpelse af

sådanne krænkelser. Med henvisning til at en stor del af danske maritime

virksomheders produktion og service eksporteres til lande uden for EU, her-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

134/151

under ikke mindst til de store skibsbygningsnationer Kina og Korea, lægger

Danske Maritime især vægt på den del af handlingsplanen, der vedrører det

internationale samarbejde. Det gælder både i multilaterale organisationer

som fx WTO og via bilaterale aftaler med tredjelande om håndhævelse af

intellektuelle ejendomsrettigheder. Danske Maritime ser gerne, at aftalen

mellem EU og Kina om samarbejdet mellem de europæiske og de kinesiske

toldmyndigheder vedrørende bekæmpelse af sådanne krænkelser forlænges,

og at dette samarbejde udbygges.

Forbrugerrådet har meddelt, at man af ressourcemæssige årsager ikke har

mulighed for at forholde os til materialet.

11.

Forhandlingssituationen

Det forventes at alle medlemsstater vil bakke op om rådsresolutionen og

EU’s nye toldhandlingsplan

Samtlige medlemslande forventes at bakke op om rådskonklusionerne.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er positivt indstillet overfor rapporten om

EU’s toldhandlings-

plan til bekæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for

perioden 2009-2012.

Regeringen støtter indsatsområderne i handlingsplanen, herunder et aktivt

samarbejde med erhvervslivet, internationalt samarbejde, fælles aktioner,

fortsat udvikling af fælles it-systemer og forbedret lovgivning.

Regeringen er positivt indstillet overfor

EU’s nye toldhandlingsplan til be-

kæmpelse af krænkelser af intellektuelle ejendomsrettigheder for perioden

2013-2017 og de foreslåede fire indsatsområder.

For regeringen er det vigtigt, at håndhævelsen af intellektuelle

ejendomsrettigheder i det indre marked er konsistent og koordineret blandt

EU’s medlemslande

for at sikre, at handel med piratkopierede og

varemærkeforfalskede varer ikke fører til tabt indtjening for virksomheder og

tab af arbejdspladser og ej heller kommer på markedet i EU med risiko for at

gøre skade på forbrugerne.

Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt at sikre et godt samarbejde med

interessenterne, da de oftest har størst indblik i aktuelle udviklinger på

området, ligesom det er vigtigt med internationalt samarbejde, særligt med

lande i verden, hvor en stor del af kopivarerne kommer fra.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

135/151

Regeringen finder desuden at handel med kopivarer over internettet er et

stigende problem, som det er nødvendigt at have fokus på, så forbrugerne

sikres imod blandt andet forfalskede lægemidler, der kan udgøre en alvorlig

sundhedsrisiko.

Regeringen finder endelig, at rådskonklusionerne om fremskridtene i udvik-

lingsstrategien for Toldunionen ligger i forlængelse af eksisterende dansk

politik på området, som primært sigter på at indføre så mange lettelser for

erhvervslivet som muligt, under hensyntagen til de nødvendige sikkerheds-

tiltag.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

136/151

10. Rådskonklusioner om Akten for Det Indre Marked II

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Kommissionen offentliggjorde den 3. oktober 2012 meddelelsen ”Akten

for

Det Indre Marked II”. Meddelelsen udgør et centralt element i Kommissionens

arbejde med relanceringen af det indre marked.

Meddelelsen er en opfølgning på Kommissionens ”Akten for

Det Indre Mar-

ked”, der

blev fremsat i april 2011. Akten for Det Indre Marked II indeholder

ligesom sin forgænger 12 nøgleinitiativer på det indre marked, der skal bidra-

ge til at fremme væksten i Europa. De 12 nye initiativer er særligt udvalgt med

henblik på at sikre, at borgerne og virksomhederne kan udnytte fordelene ved

det indre marked bedre.

Initiativerne er overordnet fordelt inden for følgende fire indsatsområder: Et

fuldt integreret indre marked for energi og transport, mobilitet af borgere og

virksomheder på tværs af grænserne, den digitale økonomi i Europa og socialt

iværksætteri, samhørighed og forbrugertillid.

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle kon-

sekvenser.

Det cypriotiske formandskab har sat vedtagelse af rådskonklusioner om Akten

for Det Indre Marked II på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (konkur-

renceevne) den 10. december 2012.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 3. oktober 2012 meddelelsen ”Akten for

det indre marked II” (Akten

for Det Indre Marked II). Meddelelsen udgør et

centralt element i Kommissionens arbejde med at relancere det indre marked.

Akten for Det Indre Marked

II er en opfølgning på Kommissionens ”Akten for

det indre marked”, der blev fremsat i april 2011.

Det cypriotiske formandskab har udarbejdet udkast til rådskonklusioner om

Akten for Det Indre Marked II til vedtagelse på rådsmødet (konkurrenceev-

ne) den 10. december 2012.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

137/151

Formål og indhold

Kommissionen anfører i meddelelsen, at der på baggrund af den aktuelle

krises udvikling er brug for yderligere tiltag til styrkelse af det indre marked

som en motor for vækst og stigende velfærd. De 12 nye initiativer er på den

baggrund særligt udvalgt med henblik på at sikre, at borgerne og virksom-

hederne kan udnytte fordelene ved det indre marked bedre, og at tilliden til

det indre marked øges.

De 12 nøgleinitiativer fordeler sig på fire overordnede indsatsområder:

I. Et fuldt integreret indre marked for energi og transport

Det fremgår af meddelelsen, at netværk udgør rygraden i økonomien, og målet

er at opnå et indre marked, hvor borgere og virksomheder nyder godt af

fordelene ved et indre marked for transport og energi. Der skal derfor foku-

seres på at sikre, at virksomheder og borgere reelt får mulighed for at vælge

udbyder, og at operatørerne frit kan udbyde deres ydelser.

De fire nøgleinitiativer er:

1) Vedtagelse af en fjerde jernbanepakke med henblik på at forbedre kvalite-

ten og omkostningseffektiviteten af passagerbefordring med jernbane.

Vedtagelse af en ”Blue Belt”-pakke,

der skal skabe et ægte indre marked

for søtransport.

3) Fremskyndelse af oprettelsen af et fælles europæisk luftrum gennem en ny

pakke af tiltag.

4) Gennemførelse af en handlingsplan med henblik på at forbedre gennemfø-

relsen og håndhævelsen af den tredje energipakke.

II. Mobilitet af borgere og virksomheder på tværs af grænserne

Kommissionen fremhæver i meddelelsen borgernes og virksomhedernes mobi-

litet over grænserne som kernen i den europæiske integration og i det indre

marked. Der fokuseres derfor på at fremme mobiliteten på tværs af grænser-

ne, uden at borgere, arbejdstagere og virksomheder støder på ubegrundede

restriktioner på grund af forskellige nationale regler og bestemmelser.

De tre nøgleinitiativer er:

5) Udvikling af EURES-portalen til et ægte europæisk arbejdsformidlings- og

rekrutteringsredskab.

6) Fremme af langsigtet investering i realøkonomien ved at lette adgangen til

langsigtede investeringsfonde.

Modernisering af EU’s konkurslovgivning for at lette virksomheders over-

levelsesmuligheder og give iværksættere en ny chance.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

138/151

III. Den digitale økonomi i Europa

Det fremgår af meddelelsen, at den digitale sektor er den vigtigste drivkraft

for produktivitet og kreativitet, og at et digitalt indre marked bør tilstræbes,

hvor borgere og virksomheder uhindret kan handle online på tværs af græn-

serne. Af særlige udfordringer nævnes den nationale opdeling af online

ydelser, investeringsgraden i højhastighedsnetværk og udviklingen af papir-

løse offentlige administrationer.

De tre nøgleinitiativer er:

8) Gennemgang af direktivet om betalingstjenester og fremsættelse af for-

slag om multilaterale interbankgebyrer med henblik på at gøre betalings-

tjenester i EU mere effektive.

9) Vedtagelse af fælles regler for reduktion af omkostninger og bedre ef-

fektivitet i udrulning af højhastighedsbredbånd.

10) Vedtagelse af lovgivning, som gør elektronisk fakturering til den mest

almindelige form for fakturering i forbindelse med offentlige indkøb.

IV. Socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugernes tillid

I meddelelsen fremhæves, at socialt iværksætteri, samhørighed og forbrugertil-

lid sikrer inklusiv vækst og muligheder, der er baseret på fair, solide og rum-

melige regler for borgere og virksomheder.

De to nøgleinitiativer er:

11) Forbedring af sikkerheden af varer, der bevæger sig i EU, gennem en

revision af direktivet om produktsikkerhed, en ny samlet forordning om

markedsovervågning og en ledsagende handlingsplan.

12) Vedtagelse af et lovgivningsmæssigt initiativ, som giver alle EU-borgere

adgang til en basal betalingskonto, sikrer, at bankkontogebyrer er gen-

nemsigtige og sammenlignelige, og gør det nemmere at skifte bankkon-

to.

Det cypriotiske formandskab har udarbejdet et udkast til rådskonklusioner,

der overordnet hilser Akten for Det Indre Marked II velkommen.

I udkastet understreges vigtigheden af det indre marked set i forhold til ud-

viklingen af EU og i forhold til den økonomiske krise. Endvidere gentages

målsætningen om, at så mange som muligt af de udestående nøgleinitiativer

i Akten for Det Indre Marked I som muligt vedtages inden udgangen af

2012.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

139/151

Udkastet til rådskonklusioner oplister derudover de enkelte initiativer i Ak-

ten for Det Indre Marked II, og Kommissionen opfordres til at fremlægge de

nødvendige forslag til initiativerne senest i foråret 2013.

Medlemslandene og Europa-Parlamentet inviteres endvidere til i tæt sam-

arbejde med Kommissionen at få vedtaget nøgleinitiativerne i Akten for Det

Indre Marked II inden næste valg til Europa-Parlamentet medio 2014.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har i sig selv ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

10.

Høring

Meddelelsen har været sendt i høring i EU-Specialudvalget for Konkurrence-

evne, Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 19. oktober 2012.

Der er modtaget høringssvar fra BL

–

Danmarks Almene Boliger, Danmarks

Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Havne,

Forbrugerrådet, HORESTA og LO.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

140/151

BL støtter overordnet Kommissionens Akten for Det Indre Marked II og mål-

sætningen om en effektiv, social markedsøkonomi gennem fx øget innovation,

bæredygtig og ressourceeffektiv økonomi, fremme af beskæftigelse og vækst i

byggesektoren, inkludering af unge, handicappede, finansielt udsatte personer

og ældre, og mindskelse af de samfundsmæssige omkostninger ved integration

og sundhed samt forebyggelse af fattigdom.

BL understreger tre områder, som er afgørende for udviklingen af det indre

marked. For det første skal vækst og beskæftigelsespotentialet i langsigtede

investeringer i en social økonomi anerkendes. I den forbindelse bør der udvik-

les en metode til måling af sociale påvirkninger, adgangen til de eksisterende

strukturfonde skal lettes for at øge investeringerne i tiltag på det sociale områ-

de, og udbudsdirektiverne skal implementeres hurtigt, men også korrekt og ef-

fektivt, og muligheden for øget brug af sociale kriterier i udbud bør ikke hin-

dres nationalt. For det andet skal innovation og kreativitet i EU højnes. Der er

et stort potentiale for vækst og beskæftigelse i energieffektive løsninger på

byggeområdet. Adgangen til finansiering for bl.a. innovative og unge virk-

somheder og iværksættere bør lettes, og EU2020 flagskibene for industripoli-

tik, den digitale agenda og et innovativt EU bør genovervejes for herigennem

at skabe øget koordination og merværdi. For det tredje skal EU være mindre

bureaukratisk. Adgangen til strukturfonde bør lettes og gøres mere fleksibel

for medlemslandene, det europæiske semester bør baseres

på en ”down-top”

tilgang for at sikre efterspørgselsbaserede politikudvikling på EU-niveau, og

de årlige vækstundersøgelser bør fokuseres på få, horisontale områder med

stor effekt.

Danmarks Rederiforening støtter Kommissionens udspil til en revitalisering af

EU’s indre marked, og navnlig indsatsområde nr. 2 vedrørende intraeuropæisk

søtransport. Danmarks Rederiforening anfører, at der er et stort behov for mi-

nimering af unødvendige administrative byrder i forbindelse med transport

mellem to EU-havne, således at skibsfarten sidestilles med øvrige transport-

former. Gennem årene har der været gjort tiltag til at lempe byrderne

–

bl.a.

med indførelsen af betegnelsen ”Regular Shipping Service” –

men det har ikke

været tilstrækkeligt. Danmarks Rederiforening er derfor tilfredse med, at der

lægges op til et forsøg, som Kommissionen samlet står bag.

Dansk Aktionærforening fremhæver bl.a., at virkeliggørelsen af det indre mar-

ked forudsætter klare regler, der implementeres og anvendes på samme måde i

alle medlemsstater. Dansk Aktionærforening beklager, at både Akten for Det

Indre Marked I og Akten for Det Indre Marked II i det store og hele går uden

om den finansielle sektor. Nogle af initiativerne ville have større virkning, hvis

de også omfattede elementer fra den finansielle sektor, og forbrugernes situati-

on ville forbedres, hvis den finansielle sektor fulgte de samme principper som

den øvrige del af det indre marked.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

141/151

I forhold til fremme af borgernes mobilitet anfører Dansk Aktionærforening, at

det er en vigtig forudsætning for borgernes mobilitet, at de ikke risikerer, at de-

res pensionsoptjening udhules gennem gebyrer, omkostninger og beskatning.

Det vil gøre det mere attraktivt for borgerne at flytte til andre medlemsstater,

hvis EU sikrer borgerne, at deres pensionsvilkår ikke forringes som resultat af

skiftende arbejdsgivere og skiftende opholdsland.

Vedrørende adgang til finansiering anfører Dansk Aktionærforening, at det vil

være en fordel, hvis de regulerede markeder fungerer mere effektivt, så virk-

somhedernes udvikling kan finansieres over disse markeder. Øget fokus på de

regulerede markeder som kilder til finansiering af erhvervslivet vil give mar-

keder med større likviditet. Endvidere vil det give forbrugerne bedre mulighe-

der for at placere deres opsparing

–

både hvad angår direkte investeringer (in-

dividuelle eller kollektive) og indirekte investeringer gennem fx arbejdsmar-

kedspensionsordninger og private pensioner.

I forhold til forbrugere og produktsikkerhed anføres det, at forbrugere og sam-

fundet også bør beskyttes mod finansielle produkter og tjenester, der er skade-

lige for forbrugernes og samfundets økonomiske sundhed og sikkerhed.

Endelig anfører Dansk Aktionærforening vedrørende adgangen til at åbne og

anvende en bankkonto, at erfaringen fra de senere år viser, at bankerne forhø-

jer deres gebyrer, nedsætter indlånsrenten og øger renteniveauet på udlånssi-

den, uden at det står i tæt forbindelse med markedsrenterne. Regulering om

transparens på dette område bør derfor omfatte alle gebyrer og renter i forhold

til forbrugere, så betingelserne i de forskellige banker kan sammenlignes.

Dansk Erhverv ser gerne et mere styrket fokus på implementering og håndhæ-

velse af eksisterende lovgivning på det indre marked, end det pakken lægger

op til. Andre medlemslande implementerer og håndhæver ikke fællesskabs-

lovgivningen i samme grad som Danmark. Der er derfor behov for fokus på

dette område for at sikre, at Danmarks konkurrenceevne ikke forværres.

Dansk Erhverv anfører, at der i bestræbelserne på at skabe et bedre og mere

velfungerende indre marked skal indgå en gennemgribende revision og diskus-

sion af danske særregler, der i praksis forvrænger et reelt indre marked for

virksomhederne.

Dansk Erhverv finder ikke, at det de opfatter som en fast-track procedure, der

blev brugt til gennemførelsen af Akten for Det Indre Marked I, nødvendigvis

sikrer den nødvendige lovkvalitet/positive resultater. Få af de 12 tiltag i Akten

for Det Indre Marked I når at blive færdigforhandlet i 2012. Der bør derfor fra

start være fokus på kvaliteten af henholdsvis lovforslagene fra Kommissionen,

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

142/151

de tilhørende konsekvensanalyser og den endeligt vedtagne lovgivning, herun-

der reelle konsekvensvurderinger af kompromisforslagene mellem Rådet og

Parlamentet.

Dansk Erhverv er som udgangspunkt positiv over for Kommissionens forslag i

nøgleinitiativ 1,

da det kan føre til yderligere liberalisering af markederne for

nationale passagertog. Liberaliseringen skal dog være reel og gennemføres i

alle lande på linje med Danmark. De er positive over for Kommissionens for-

slag i

nøgleinitiativ 2,

da det vil kunne skabe vækst og konkurrenceevne for

shipping og logistikbranchen i Danmark og EU. I forhold til

nøgleinitiativ 6

Dansk Erhverv åben over for diskussion af alle tiltag, der letter adgangen til fi-

nansiering for danske og europæiske virksomheder - forudsat at tiltagene er

afbalancerede, skaber reel merværdi og sikrer alle SMV’er lige adgang til mid-

lerne. I forhold til

nøgleinitiativ 7

finder de, at det fornuftigt, at man ser på in-

solvensreglerne i EU, og de vil støtte en revidering af reglerne, således at de i

højere grad stimulerer, at iværksættere får en anden chance. Dansk Erhverv

deler i forhold til

nøgleinitiativ 9

ønsket om at facilitere en større udbredelse af

bredbånd, men afventer, hvilke virkemidler Kommissionen vil foreslå. Gene-

relt er Dansk Erhverv dog modstandere af, at markedspriser fastsættes politisk.

Dansk Erhverv noterer i forhold til

nøgleinitiativ 10,

at Danmark allerede ope-

rerer med lovgivning på området, og at det er positivt at andre lande nu skal

følge med.

Danske Havne støtter prioriteringen af den maritime transport, inddragelsen af

den blå økonomi i det indre marked, og ønsket om handling allerede i 2012.

Danske Havne er enige i en strategi, der skal skabe bedre adgang til havne,

bedre sammenhæng mellem transportformer og fokus på mere gennemskuelig

handel med færre administrative byrder.

Danske Havne anfører, at Kommissionens udspil i høj grad har sit udspring i

konklusioner fra Blue Belt projektet, hvor handelshindringer i form af told og

administrative byrder ved søtransport blev søgt standardiseret. Projektet stran-

dede dog på, at

ikke var opbakning fra toldvæsenet i EU’s medlemslande.

Danske Havne anfører dog, at projektet nu bliver løftet op på et højere niveau i

medlemslandene gennem bl.a. den blå vækststrategi og Akten for Det Indre

Marked II. Danske Havne bakker op om projektet, da det er altafgørende for

en inddragelse af den blå økonomi i det indre marked.

Danske Havne finder, at det er afgørende, at den danske regering sikrer, at fla-

skehalse i den blå økonomi bliver undersøgt, og at de nødvendige parter gør

deres for at søge en best practise i forhold til en europæisk standard. Skibsfart

har større administrative omkostninger end andre transportformer, hvilket er

med til at skabe konkurrenceforvridning. Dårligere vilkår skubber varetrans-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

143/151

porten over på landjorden og resulterer i mere slid på veje, øget fare for trafi-

kale ulykker, mere forurening og flaskehalse på de offentlige veje og i byerne.

Danske Havne anfører endvidere, at en integration af den blå økonomi i det

indre marked

–

givet de rette værktøjer

–

rummer muligheder for nye innova-

tive løsninger og forretningsområder, der kan styrke den økonomiske udvik-

ling i Danmark og EU.

Forbrugerrådet er overordnet set enig i, at det er fortsat er et uudnyttet potenti-

ale i det indre marked. Forbrugerrådet finder imidlertid, at der fokuseres for

snævert, og at forbrugerne fremstår som et appendiks til erhvervspolitikken i

stedet for at være selvstændige aktører på markedet. Forbrugerrådet henviser i

den forbindelse til Mario Montis rapport fra 2010 og Europa-Parlamentets

Grech-rapport, hvor man i højere grad lagde vægt på det nødvendige samspil

mellem erhvervs- og forbrugerpolitik.

Forbrugerrådet anfører, at forbrugernes manglende tillid til det indre marked er

en af de afgørende barrierer for den videre udvikling. Det er ikke tilstrækkeligt

at se på fx liberalisering og øget konkurrence. Der skal samtidig tages hensyn

til, at forbrugerne har brug for fornuftige beskyttelsesregler og effektiv hånd-

hævelse.

Forbrugerrådet er positiv over for meddelelsens indsatsområde 1 om et inte-

greret marked for energi og transport og indsatsområde 3 om den digitale øko-

nomi. Forbrugerrådet anfører bl.a. til sidstnævnte, at udviklingen af bredbånd

og prisen herfor længe har været et problem og burde få samme bevågenhed

som roamingpriser.

Forbrugerrådet bemærker vedrørende indsatsområde 4, der bl.a. angår forbru-

gernes tillid, at håndhævelse af produktsikkerhedsreglerne og markedsover-

vågning ikke fungerer optimalt, og at der ikke er sammenhæng i anvendelsen

af varslingssystemerne. Forbrugerrådet henviser her til, at det netop oprettede

OECD-system for tilbagetrukne varer kan inddrages som erfaringsgrundlag.

Vedrørende nøgleinitiativet om adgang til betalingskonto bemærker Forbru-

gerrådet, at Kommissionen i juli 2011 kom med en henstilling om fremlæggel-

se af et initiativ på dette område. Hvordan nøgleinitiativet forholder sig til

denne henstilling er uomtalt i meddelelsen, og det fremgår ikke tydeligt, om

man vil sløjfe henstillingen og i stedet lave lovgivning på området.

Endelig henviser Forbrugerrådet til, at det af meddelelsen fremgår, at der end-

nu ikke er opnået enighed mellem Europa-Parlamentet og Ministerrådet om 11

af de 12 nøgleinitiativer fra Akten for Det Indre Marked I, hvorfor Forbruger-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

144/151

rådet også er bekymret for ambitionsniveauet, hvad angår initiativerne i Akten

for Det Indre Marked II.

HORESTA anfører, at det er positivt, at Kommissionen fokuserer på håndhæ-

velse af reglerne for det indre marked. Det er nødvendigt for, at det indre mar-

ked kan udfolde sit fulde potentiale, og konkurrenceforvridning kan undgås.

Endvidere anfører HORESTA, at det er vigtigt, at der ikke er lande, der over-

implementerer lovgivningen, da det også kan have negative konsekvenser for

erhvervslivet.

Specifikt støtter HORESTA nøgleinitiativ 1 vedrørende jernbanetransport,

hvilket skal ses i sammenhæng med

HORESTA’s

fokus på turisme- og ople-

velseserhvervene. Det er vigtigt at sikre, at EU’s

jernbanenet fungerer hurtigt,

præcist og effektivt, og liberalisering af markedet kan her være den rigtige løs-

ning.

HORESTA støtter nøgleaktion 3 vedrørende lufttransport, da fraværet af en

fælles europæisk luftrumsstyring har store omkostninger for både luftfartssel-

skaber og i sidste ende passagerne. Hvis fælles styring af luftrummet kan være

med til at nedbringe billetpriserne, vil det kunne fremme rejseaktiviteten og

dermed både almindelig- og erhvervsturisme.

HORESTA anfører endvidere vigtigheden af borgernes og virksomhedernes

frie mobilitet på tværs af grænser i EU, da det er vigtigt for den europæiske tu-

risme, rejseaktivitet og det brede erhvervsliv.

Derudover finder HORESTA, at adgang til finansiering og modernisering af

konkurslovgivningen for at styrke muligheden for at komme på fode igen efter

en konkurs er meget vigtige tiltag for erhvervslivet.

Endelig støtter HORESTA nøgleinitiativ 8, hvor der bl.a. andet fokuseres på

betalingssikkerheden. Det skyldes, at der stadig er mange borgere, som tvivler

på betalingssikkerheden ved online-køb. Det er særligt en udfordring ved køb

af overnatninger m.m. i udlandet, og det ville være positivt for turismen i EU,

hvis langt flere EU-borgere ville anvende køb på nettet.

LO anfører overordnet, at udbygningen af det indre marked kan medvirke til at

skabe vækst og beskæftigelse i Europa gennem en konkurrencebaseret social

markedsøkonomi, men at det bl.a. er vigtigt ikke ensidigt at satse på liberalise-

ringer.

For LO er det afgørende, at muligheden for at opretholde nationale løn- og ar-

bejdsforhold beskyttes. Dette sikres til dels gennem udstationeringsdirektivet,

men der er behov for, at forhandlingerne om håndhævelsesdirektivet afsluttes

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

145/151

succesfuldt. Endvidere viser arbejdet med smart regulering, at tiltag til såkaldt

afbureaukratisering kan have negative virkninger på ansattes sundhed og sik-

kerhed.

LO anfører, at liberalisering af indenlandske jernbanestrækninger ikke har væ-

ret en ubetinget succes i alle lande, idet operatørne ikke samarbejder og har

forskellige takstsystemer. Endvidere er der en risiko for, at det vil være van-

skeligt at have en rentabel drift med fragt og passagerer i yderområderne, hvis

der sker en total liberalisering.

Vedrørende nøgleinitiativ 5 og den frie bevægelighed for tredjelands-borgere

har LO store betænkeligheder i forhold til sæsonarbejdere og koncern-internt

udstationerede, også selv om disse initiativer på nuværende tidspunkt er omfat-

tet af det retlige forbehold i Danmark.

LO bemærker endelig, at genfremsættelse af forslag til direktiv om overførsel

af pensionsrettigheder rejser mange principielle spørgsmål i Danmark, idet ar-

bejdsmarkedspensionssystemet er baseret på kollektive overenskomster. Di-

rektivet vil derfor nyde stor bevågenhed hos arbejdsmarkedets parter.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel enighed i Rådet om vigtigheden af at få det indre marked til

at fungere bedre, og der forventes at være generel opbakning blandt med-

lemslandene til rådskonklusionerne.

12.

Regeringens generelle holdning

Fra regeringens side støtter man generelt initiativer, som styrker det indre mar-

ked, og som har til hensigt at skabe vækst og styrke EU’s konkurrenceevne.

Landene i EU's indre marked udgør det største marked for danske virksomhe-

ders internationale aktiviteter, og et velfungerende indre marked er en forud-

sætning for vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Regeringen bakker generelt op om Kommissionens ønske om at modernisere

det indre marked. Kommissionens første pakke af vækstinitiativer - beskrevet i

”Akten

for Det Indre Marked” i 2011

–

var højt prioriteret under det danske

EU formandskab.

Regeringen kan desuden generelt

støtte Kommissionens nye ”Akt for Det In-

dre Marked II”.

Flere af nøgleinitiativerne falder inden for områder, som regeringen har udpe-

get som vigtige vækstområder. Det drejer sig bl.a. om de digitale initiativer om

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

146/151

at styrke betalingsmulighederne ved onlineydelser, fremme brugen af e-

fakturering og reducere omkostningerne ved udvikling af hurtigt bredbånd,

"Blue Belt-pakken" samt moderniseringen af reglerne for produktsikkerhed og

markedsovervågning i EU.

Derudover er initiativet om en fjerde jernbane-

pakke en vigtig og kompleks sag.

Regeringen afventer de enkelte forslag og vil analysere dem yderligere, når de

foreligger.

Regeringen kan på den baggrund generelt støtte formandskabets udkast til

rådskonklusioner om Akten for Det Indre Marked II.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

147/151

11. Industripolitik

Nyt notat.

Resumé

Det cypriotiske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.

december 2012 at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse

”En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopret-

ning” (KOM(2012)582).

Derudover vil Kommissionen præsentere medde-

lelsen ”CARS2020 –

for en stærk, konkurrencedygtig og bæredygtig euro-

pæisk bilindustri” (KOM(2012)636).

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssig eller statsfinansielle

konsekvenser.

Rådskonklusionerne er sat på dagsordenen til rådsmødet (konkurrenceevne)

den 10. december 2012 til vedtagelse.

Baggrund

Det cypriotiske formandskab ønsker på rådsmødet (konkurrenceevne) den 10.

december 2012 at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse

”En stærkere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk genopret-

ning” (KOM(2012)582), der blev fremsendt af Kommissionen den 10. okto-

ber 2012.

Meddelelsen følger op på meddelelsen "En integreret industripolitik for en

globaliseret verden" (KOM(2010)614), der blev vedtaget af Kommissionen

i 2010 som led i Europa 2020-strategien.

Formålet med Kommissionens meddelelse er at sikre en genopretning af den

europæiske industri, således at den i 2020 udgør 20 procent af BNP mod 16

procent i dag.

På denne baggrund

foreslår Kommissionen en ajourført EU industripolitik

baseret på fire elementer, hhv.:

a. investeringer i innovation

b. bedre markedsbetingelser

c. adgang til finansiering og kapital og

d. menneskelige ressourcer og kapital.

Derudover vil Kommissionen

præsentere meddelelsen ”CARS2020 –

for en

stærk, konkurrencedygtig og bæredygtig europæisk bilindustri”

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

148/151

(KOM(2012)636). Meddelelsen har fokus på at styrke den europæiske bil-

industris konkurrenceevne gennem bl.a. investeringer i avancerede teknolo-

gier, innovation og færdigheder, forbedring af rammevilkår og bedre adgang

til det globale marked.

Formål og indhold

Rådskonklusionerne hilser overordnet Kommissionens meddelelse

”En stær-

kere europæisk industripolitik for vækst og økonomisk

genopretning”

(KOM(2012)582) velkommen og understreger vigtigheden af europæisk indu-

stris konkurrenceevne.

Derudover bemærkes, at rådskonklusionerne:

anerkender alle industrielle sektorers bidrag til EU’s konkurrenceevne

og hilser Kommissionens meddelelser vedr. hhv. byggesektorens kon-

kurrenceevne

(KOM(2012)

433),

sikkerhedsindustrien

(KOM(2012)417) og kreative sektorer (KOM(2012)537) velkommen.

fremhæver behovet for nye investeringer, herunder fsva. ikke-

teknologisk innovation, eco-innovation og nye energi- og ressourceef-

fektive teknologier.

hilser Kommissionens ambition om at vende den nedadgående tendens

i industriens bidrag til EUs BNP og tager notits af Kommissionens mål

om at øge industriens andel af EUs BNP fra 16 procent til 20 procent

inden 2020.

understreger behovet for at omsætte forskning til innovative produkter

og fokusere på kløften mellem forskning, innovation, produktion og

kommercialisering, herunder vha. nøgleteknologier.

understreger at klynger har en rolle at spille ift. at sikre innovation og

konkurrenceevne.

tager notits af de seks indsatsområder, som Kommissionen mener kan

bidrage til den økonomiske genopretning på både kort, mellemlang

og længere sigt, og som derfor bør prioriteres, hhv.:

avanceret fremstillingsteknologi til ren produktion

centrale støtteteknologier

biobaserede produkter

bæredygtig industripolitik, byggeri og råstoffer

rene køretøjer

intelligente net.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

149/151

anerkender at det indre marked byder på investerings- og forretnings-

muligheder og understreger at den lovgivningsmæssige ramme i det

indre marked bør være klar og konsistent med henblik på at sikre virk-

somheders retssikkerhed.

hilser Kommissionens intention om at udføre pilot ’fitness checks’ in-

denfor bl.a. petrolium- og aluminiumssektoren velkommen.

inviterer Kommissionen til at tage initiativ til flere sektorienterede til-

tag, der skal minimere administrative byrder for virksomheder.

understreger vigtigheden af intellektuelle ejendomsrettigheder og tager

i den forbindelse notits af af Kommissionens intentioner om at under-

søge mulige tiltag vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder og

forretningshemmeligheder.

anerkender at det kan være svært for små og mellemstore virksomhe-

der at få adgang til finansiering og inviterer på den baggrund Kommis-

sionen til at samarbejde med den Europæiske Investeringsbank og den

Europæiske Investeringsfond med henblik på at sikre implementering

af Horizon2020 og COSME-programmet samt

EU’s strukturfondsmid-

ler.

anerkender at human kapital og færdigheder spiller en vigtig rolle for

EUs industripolitik og inviterer på den baggrund Kommissionen til at

opfordre til jobskabelse og uddannelse og medlemsstaterne til at sikre

jobskabelse og fremme livslang læring mm.

inviterer Kommissionen til i samarbejde med medlemsstater at foreslå

tiltag med EU-merværdi, der kan booste europæisk industri innovation

og produktivitet samt til at koordinere relevante EU-politikker såsom

SMV-politik, handels-, forskning-, miljø- og konkurrencepolitik.

støtter Kommissionens indsats for at fremme en integreret industripoli-

tik inden for rammerne af det Europæiske Semester.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

150/151

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

10.

Høring

Rådskonklusionerne om en stærkere europæisk industripolitik har været sendt

i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgs-

mål med frist den 2. november 2012. I den forbindelse er der indkommet

følgende bemærkninger:

Danske Maritime og DI henholder sig til deres høringssvar vedr. Kommissio-

nens meddelelse

”En stærkere europæisk industripolitik for vækst og øko-

nomisk genopretning”

(KOM(2012)582).

finder derudover overordnet, at konklusionerne sender et positivt signal i

forhold til at sikre en stærk industriel base i Europa.

DI er enige i konklusionernes betoning af nødvendigheden for at teste lov-

givningen i et konkurrenceperspektiv. I den forbindelse vil påpeger DI, at

indsatsen mangler både mål og målsætning.

DI er enig I analysen af, at adgang til finansiering er et signifikant problem

for mindre og mellemstore virksomheder i EU. Det er derfor også positivt,

at Kommissionen opfordres til at samarbejde med EIB og EIF for at inkor-

porere finansielle instrumenter i Horizon 2020 og COSME.

DI er yderligere positiv overfor koblingen mellem COSME-programmet,

Horizon2020

og udmøntningen af EU’s strukturfondsmidler.

Det henstilles i

den sammenhæng til, at koblingen mellem EU-programmer og national ud-

Rådsmøde nr. 3208 (konkurrenceevne) den 10. december 2012 - Bilag 1: Samlenotat vedr. konkurrenceevne 10-11/12-12 - pkt. 1-11

151/151

møntning sker i overensstemmelse med allerede eksisterende strukturer og

institutioner således, at der undgås dobbeltstrukturer i den offentlige er-

hvervsservice.

LO foreslår, at der i teksten tilføjes, at en reduktion af administrative byrder

ikke må gribe ind ift. grundlæggende krav om sundhed og sikkerhed, ar-

bejdsmiljø og miljø.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der vurderes at være generel opbakning til rådskonklusionerne.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne.

Regeringen vil lægge vægt på, at reduktion af administrative byrder ikke sæn-

ker de grundlæggende beskyttelsesniveauer i reguleringen.

Regeringen er enig i, at europæisk industri har en central rolle at spille ift. at

skabe vækst og jobs i Europa. Regeringen støtter målet om, at der skal ske

en genoplivning af den europæiske industri og skabes flere produktionsar-

bejdspladser i Europa.

Det er regeringens

opfattelse, at EU’s industripolitik bør sikre bedre ramme-

vilkår for europæisk industri via et velfungerende indre marked samt ved at

styrke vækstvilkårene på områder, hvor europæisk industri har særlige styrker

og potentiale.

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.