Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3208 - konkurrenceevne Bilag 4
Offentligt
1200052_0001.png
NOTAT
17. december 2012
/mlm-dep
Referat af møde i Rådet (konkurrenceevne) den 10. december 2012
Anerkendelsesdirektivet
Formandskabet fremlagde sin fremskridtsrapport, som blev modtaget uden
større drøftelser af medlemslandene. Fra dansk side blev understreget
vigtigheden af at finde en balance, der også sikrer høj faglig standard og
forsvarlig erhvervsudøvelse.
Udbudspakken
Der blev opnået en generel indstilling på rådsmødet efter en længere
drøftelse af alle 3 direktiver. Særligt spørgsmålet om reciprocitet blev
drøftet på mødet. Der vil fortsat være mulighed for anvendelse af
arbejdsklausuler, hvilket Danmark også lagde vægt på.
Modernisering af EU’s statsstøttepolitik
Der var på rådsmødet en overordnet drøftelse af de tværgående pejlemærker
for moderniseringen af statsstøttereglerne. Kommissionen vil vedtage en
række nye retningslinjer i det kommende år og forventer, at der ved
udgangen af 2013 vil kunne være et nyt statsstøtteregime på plads.
Patentpakken
Patentpakken blev godkendt på rådsmødet. Det blev oplyst, at Europa-
Parlamentet ville stemme om sagen på plenarforsamlingen den 11.
december 2012 og at den mellemstatslige aftale forventes underskrevet den
18. februar 2013.
EU-toldkodeksen
Sagen blev drøftet med indlæg fra de fleste lande, herunder Danmark, med
fokus på at opnå ændringen inden for den fastsatte tidsfrist, uden at gå på
kompromis med den lovgivningsmæssige kvalitet.
Told 2020
Efter en kort drøftelse på rådsmødet med korte indlæg fra en række lande
blev der opnået en delvis generel indstilling på selve mødet.
Toldpolitik
På rådsmødet blev den del, der omhandlede en IPR-rapport taget til
efterretning af Rådet, ligesom rådsresolutionen og rådskonklusionerne blev
vedtaget efter en kortere drøftelse.
Akten om det Indre Marked II
Rådskonklusionerne blev vedtaget efter en kortere drøftelse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2/2
Industripolitik
Rådskonklusionerne blev vedtaget og Kommissionen præsenterede
efterfølgende handlingsplanen om bilindustrien.