PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3211 - miljø Bilag 1
Offentligt

MILJØMINISTERIET

EU og Internationalt politisk sekretariat

28. november 2012

Sagsnr.: 2012-9273

Samlenotat

Samlenotat til miljørådsmøde den 17. december 2012

Kommissionens meddelelse om en plan for at beskytte Europas

vandressourcer samt Rådets konklusioner herom – KOM (2012) 673 og

DS 1712/12

Rådskonklusioner

Årlig vækstundersøgelse

Udveksling af synspunkter

Side 2

Side

Undersøgelse endnu ikke modtaget

Eftersendes

Rådskonklusioner om det 7. miljøhandlingsprogram

Orienterende debat

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 1

Kommissionens meddelelse om en plan for at beskytte Europas vandressourcer samt Rådets

konklusioner herom – KOM (2012) 673

- Rådskonklusioner

- Nyt notat

Resume

Kommissionens meddelelse om en plan for at beskytte Europas vandressourcer sigter mod at

fremme indsatsen til beskyttelse af Europas vandressourcer. I planen indgår frivillige tiltag

herunder ved hjælp af vejledninger til beskyttelse af Europas vandressourcer, håndhævelse af

eksisterende regulering samt en hensigt om fremsættelse af forslag til regulering af genanvendelse

af vand. Centralt i planen står forbedret arealanvendelse og håndtering af vandforurening,

forbedring af vandeffektivitet, øget modstandsdygtighed over for vandknaphed og forbedret

forvaltning af vandressourcerne. Ved evalueringen af vandrammedirektivet senest i 2019 vil

behovet for lovgivningsmæssige ændringer blive taget op til overvejelse i det omfang, den frivillige

tilgang viser sig at være utilstrækkelig.

1. Status

Kommissionen sendte den 14. november 2012 ovennævnte meddelelse til Rådet.

Det cypriotiske formandskab fremlagde den 15. november 2012 udkast til rådskonklusioner om

meddelelsen.

Formandskabet har sat sagen på dagsordenen for rådsmøde (miljø) den 17. december 2012 med

henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

2. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse

Kommissionens meddelelse sigter mod at fremme indsatsen til beskyttelse af Europas

vandressourcer. Meddelelsen bygger på Miljøagenturets

State of Water-rapport,

Kommissionens

gennemgang af medlemslandenes vandplaner, Kommissionens gennemgang af politiken vedr.

vandknaphed og tørke samt Kommissionens såkaldte fitness-tjek af EU-lovgivningen på

ferskvandsområdet.

State of Water-rapporten

og gennemgangen af medlemslandenes vandplaner viser, at kun 53 pct. af

EU’s vandløb og søer forventes at opfylde vandrammedirektivets målsætning om god økologisk

tilstand ved udgangen af 2015. Den manglende målopfyldelse skyldes især fysiske

indgreb/ændringer af vandløb, overindvinding af vand samt udledning af forurenende stoffer fra

punktkilder og diffuse kilder. Næsten en tredjedel af de ferske vandområder i 17 medlemslande har

således forhøjede næringsstofniveauer, og bl.a. forurening med medicinrester er et stigende

problem. Vandknaphed og tørke forventes at berøre ca. halvdelen af EU’s vandløbsoplande i 2030.

Forarbejderne til meddelelsen har vist, at EU-lovgivningen på ferskvandsområdet grundlæggende

kan håndtere udfordringerne, om end der er behov for øget integration med fx landbrugspolitikken,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

samhørigheds- og strukturfondene samt politikkerne vedrørende vedvarende energi, transport og

integreret katastrofestyring. Kommissionen konstaterer i meddelelsen, at der kun i begrænset

omfang er behov for ny lovgivning, men at der er behov for at forbedre implementeringen af den

eksisterende lovgivning.

Kommissionen fremlægger i planen adskillige tiltag til beskyttelse af Europas vandressourcer,

herunder håndhævelse af eksisterende regulering, gennemførelse af en række aktiviteter på frivillig

basis samt mulig fremsættelse af nogle få forslag til ny lovgivning som beskrevet nedenfor.

Frivillige aktiviteter

Medlemslandene etablerede i 2001 sammen med Kommissionen en fælles implementeringsstrategi

for vandrammedirektivet

(WFD Common Implementation Strategy, CIS)

med det overordnede mål

så vidt muligt at sikre ensartet implementering af vandrammedirektivet inden for fællesskabet.

Strategien er udmøntet i et uformelt samarbejde, som bl.a. har ført til udarbejdelse af ikke-bindende

vejledninger o.lign. og til teknisk og videnskabelig bistand til medlemslandene i deres

implementering af vandrammedirektivet. Samarbejdet og den fælles strategi ændrer ikke ved, at

implementeringen af direktivet fuldt ud er det enkelte medlemslands eget ansvar. Kommissionen

lægger stor vægt på indholdet af vejledningerne i forbindelse med en vurdering af, om

medlemslandene har opfyldt deres forpligtelser. Noget tilsvarende vil kunne forventes af EU-

domstolen.

Den fælles implementeringsstrategi for vandrammedirektivet vil ifølge Kommissionens plan fortsat

spille en vigtig rolle i EU. Kommissionen foreslår flere nye vejledninger udarbejdet i CIS-regi,

hvorfor medlemslandenes opbakning er afgørende for gennemførelse af planen.

Beskyttelse mod oversvømmelser kan blandt andet ske gennem udbygning af grøn infrastruktur,

hvor der eksempelvis sker genoprettelse af flodbredsområder, vådområder og flodsletter.

Kommissionen forslår i den sammenhæng udarbejdelse af en CIS-vejledning om naturlige

vandbindingsforanstaltninger som led i integreringen af vandressourceforvaltningen i andre

politikområder.

Vandets kvantitet og kvalitet er indbydes forbundet, og den økologiske tilstand i vandområder

påvirkes negativt ved overforbrug af vand. Kommissionen foreslår derfor udarbejdelse af en CIS-

vejledning om økologisk gennemstrømning, dvs. om den vandmængde, der er nødvendig for at

opretholde økosystemfunktionen i vandområderne.

Der er tendens til øget vandknaphed og vandstress, og Kommissionen peger på behovet for at træffe

vandeffektiviseringsforanstaltninger for at nedbringe vandforbruget og samtidig spare energi.

Kommissionen fremhæver kravet i vandrammedirektivet om indførelse af en prissætningspolitik,

der tilskynder brugerne til effektiv vandanvendelse, og foreslår i den forbindelse udarbejdelse af en

CIS-vejledning om vurdering af omkostninger og fordele ved vandrelaterede foranstaltninger.

Vejledningen vil bl.a. gøre det lettere at udpege vandeffektiviseringsforanstaltninger og at

gennemføre forureneren betaler-princippet.

Ifølge Kommissionen bør medlemslandene opstille mål for vandeffektivisering i de

vandløbsoplande, der er eller potentielt er udsat for vandstress. Kommissionen foreslår, at der

udarbejdes en CIS-vejledning om vandstressindikatorer, og at der i CIS-regi udvikles en metode til

fastsættelse af vandeffektiviseringsmål. Endelig forslår Kommissionen, at der udarbejdes en CIS-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vejledning, der kan bidrage til at udvikle handel med vand i medlemslande, som vælger en sådan

mulighed.

Blandt andre frivillige aktiviteter nævner Kommissionen inddragelse af vandrelaterede produkter i

arbejdsplanen for direktivet vedrørende mærkning af miljøvenligt design, indførelse af

peer review

af vandplaner inden for rammerne af den fælles implementeringsstrategi, fastsættelse af bedste

praksis for nedbringelse af lækage i vandforsyningsnet til et økonomisk bæredygtigt niveau,

etablering af et europæisk varslingssystem for oversvømmelse, etablering af det europæiske

tørkeobsavatorium, opgradering af WISE

(Water Information System for Europe)

samt etablering af

Innovationspartnerskabet vedrørende vand mv.

Ved evalueringen af vandrammedirektivet, som skal ske senest i 2019, vil behovet for regulering

blive taget op til overvejelse, i det omfang den frivillige tilgang måtte vise sig at være

utilstrækkelig.

Håndhævelse

Kommissionen vil have fokus på at håndhæve eksisterende lovgivning, om nødvendigt gennem

retssager mod medlemslande, der ikke opfylder deres forpligtelser. Som fokusområder peger

Kommissionen på vandrammedirektivets bestemmelse om prissætning af vand, begrænsning af

ulovlig vandindvinding, overvågning i henhold til vandrammedirektivet, direktiv om

miljøkvalitetskrav og direktiv om plantebeskyttelsesmidler, handlingsprogrammer under

nitratdirektivet, implementering af byspildevandsdirektivet og fastsættelse af

emissionsgrænseværdier for industrielle emissioner i overenstemmelse med bedste tilgængelige

teknik.

Regulering

Kommissionen fremhæver i planen genanvendelse af vand som en vandforsyningsform, der belaster

miljøet i mindre omfang end andre alternative vandforsyningskilder. Der er på nuværende tidspunkt

ingen EU-regulering eller EU-standard for, hvordan og i hvilket omfang vand må genanvendes, og

Kommissionen tilkendegiver derfor en hensigt om at fremlægge forslag til regulering af

genanvendelse af vand med henblik på at sikre, at et højt niveau for offentlig sundhed og

miljøbeskyttelse opretholdes i EU.

For at fremme målsætningerne i EU’s vandpolitik udpeger Kommissionen endvidere tværgående

reguleringsmuligheder som indførelse af specifikke krav fra vandrammedirektivet i den fælles

landbrugspolitiks krydsoverensstemmelsesmekanisme samt styrket krav om inspektion og

overvågning.

Udkast til rådskonklusioner

Formandskabets udkast til rådskonklusioner støtter grundlæggende Kommissionens meddelelse,

herunder blandt andet behovet for grøn vækst, behovet for implementering af eksisterende EU-

regulering, integration med øvrige politikområder, behovet for sikker finansiering, behovet for

korrekt prissætning af vand og genanvendelse af vand.

Ud over tiltag behandlet i Kommissionens meddelelse understreges det i udkastet, at det er vigtigt at

revidere de nuværende EU-støttemuligheder for så vidt angår muligheden for at i mødegå

problemer med vandknaphed og tørke samt nødsituationer forbundet med tørke.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Europa Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Konsekvenser for Danmark

Hverken Kommissionens meddelelse eller formandskabets udkast til rådskonklusioner har i sig selv

økonomiske eller lovgivningsmæssige konsekvenser for Danmark. Ligesom der i meddelelsen ikke

annonceres mulige forslag til bindende lovgivning, der vurderes at have konsekvenser for Danmark.

6. Høring

Sagen blev behandlet på miljøspecialudvalget den 28. november, hvor der blev afgivet følgende

bemærkninger. Danmarks Naturfredningsforening (DN) bemærkede at Blueprintet er retvisende for

vandmiljøtilstanden og virkningerne af diverse vandrelaterede lovgivninger i EU, men at der

desværre ikke er tilstrækkelig fokus på håndhævelsen. DN bemærkede, at der i den danske holdning

ikke er henvisninger til fx cross compliance men kun ”øget integration mellem EU politikker”. DN

mener, at der i den danske holdning bør en indgå en eksplicit henvisning til at cross compliance bør

være et element i en forstærket implementering og håndhævelse

DN beklagede, at kommissionens meddelelse ikke henviser til forpligtelsen i Vandrammedirektivet,

om at analysere væsentlige sektorers indflydelse på vandmiljøet. Direktivet fordrer som minimum

sektorerne husholdninger, landbrug og industri analyseret. DN mener at dette er af stor betydning i

forhold til at skabe en rimelig prissætning og byrdefordeling af omkostningerne ved vandindsatsen.

Dansk Industri (DI) støttede den danske holdning til konklusionerne om blueprintet med særlig

vægt på en forstærket indsats for prissætning af vand, opstilling af målsætninger for vandspild og

retningslinjer for genbrug af vand – anvendelse af sekundavand.

7. Forhandlingssituationen

Rådets miljøgruppe har drøftet Kommissionens meddelelse og formandskabets udkast til

konklusioner på møder henholdsvis 15. og 21. november 2012. Drøftelsen viste generel støtte til

Kommissionens meddelelse, herunder at fokus koncentreres om implementering af den eksisterende

lovgivning frem for udarbejdelse af ny lovgivning.

Medlemsstaterne har endvidere givet udtryk for en generel tilslutning til, at vandpolitikken i højere

grad integreres med øvrige politikområder, herunder specielt energi, landbrug og det marine, til øget

fokus på nedbringelse vandspild i forbindelse med distribution af vand og til indførelse af EU-

standarder for genanvendelse af vand. Der er ikke nævneværdig tilslutning til etablering af nye EU

finansieringsordninger til håndtering af tørkeproblemstillingen.

8. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen og er enig i behovet for en plan, der skal

medvirke til at fremme beskyttelsen af Europas vandressourcer.

Regeringen er især tilfreds med, at implementering af eksisterende lovgivning, behovet for

vandeffektivitet og behovet for innovation er fremhævet i Kommissionens meddelelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Implementering af eksisterende regulering

Den eksisterende EU-regulering er omfattende og adresserer i vidt omfang udfordringerne på

ferskvandsområdet. Reguleringen bygger på bl.a. forebyggelsesprincippet, princippet om udbedring

ved kilden og forureneren betaler-princippet.

Der er imidlertid fortsat udfordringer i fuldt ud at efterleve reguleringen. Regeringen er derfor enig

i, at der er behov for at fokusere på implementering af den eksisterende lovgivning på vandområdet,

og i at nye initiativer bør tage udgangspunkt i ovennævnte principper. Der er derudover behov for

øget integration mellem vandpolitikken og andre politikområder, herunder særligt energi- og

landbrugspolitikken.

Regeringen finder på den baggrund, at der er behov for fleksibilitet i landdistriktsprogrammet og i

den fælles fiskeripolitik, således at alle midler herfra kan anvendes til finansiering af

miljøfremmende foranstaltninger til bl.a. opfyldelse af målene i vandrammedirektivet.

Behov for vandeffektivitet

Opfyldelse af målet om god tilstand i vandområderne forudsætter opretholdelse af tilstrækkelige

vandressourcer og økologisk gennemstrømning. Øget vandeffektivitet og bæredygtig

vandanvendelse kan derfor bidrage til målopfyldelsen.

Vandkredsløbet kender ikke til landegrænser, og vandanvendelse og arealanvendelse i ét land kan

påvirke nedbør og vandressourcer i andre lande. Der bør derfor fokuseres på behovet for

vandeffektivisering på europæisk plan. Dertil kommer, at indvinding og behandling af vand er

energitunge processer.

Regeringen finder derfor, at der bør træffes vandeffektiviseringsforanstaltninger for at mindske

vandforbruget og for at spare energi. Regeringen ønsker således fremme af mål om vandeffektivitet,

herunder foranstaltninger, der kan reducere vandspild, effektivisere vanding af afgrøder samt en

prissætning af vand, der kan give økonomisk incitament til at nedbringe vandforbruget.

Fastsættelsen af konkrete mål for vandeffektivitet skal ske på en måde, der er omkostningseffektiv,

understøtter den økonomiske genopretning og konsolidering af de offentlige finanser og tager

hensyn til virksomhedernes konkurrenceevne.

Regeringen finder i den forbindelse, at etablering af nye EU finansieringskilder til at adressere

tørkesituationer ikke har som formål at beskytte Europas vandressourcer, men primært tjener til at

afbøde de økonomiske konsekvenser af naturgivne forhold. Regeringen finder derfor, at emnet ikke

bør adresseres i rådskonklusioner om planen for at beskytte Europas vandressourcer.

Behov for innovation

Europas vandressourcer er under pres og udfordringen kan ikke alene håndteres ved regulering.

Regeringen ønsker derfor understreget, at der ud over reguleringen er behov for innovation og

inddragelse af den private sektor, herunder til fremme af teknologiudvikling og viden på området og

understøttelse af hele processen fra ide til marked.

9. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere har været forelagt Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Punkt 3

Det 7. miljøhandlingsprogram

- Præsentation/fremskridtsrapport

Resume

Det 6. miljøhandlingsprogram udløber den 22. juli 2012. Rådet har senest i juni 2012 opfordret

Kommissionen til at fremlægge et nyt program hurtigst muligt. Rådskonklusionerne fra juni 2012

indeholdt opfordringer til Kommissionen om indholdet af et 7. miljøhandlimgsprogram. Det

forventes, at Kommissionen på denne baggrund vil fremlægge et nyt program ultimo november

2012.

1. Status

Det 6. miljøhandlingsprogram udløb den 22. juli 2012. Rådskonklusionerne om 7.

miljøhandlingsprogram fra juni 2012 under dansk EU-formandskab opfordrede Kommissionen til at

indarbejde de forskellige elementer i rådskonklusionerne i det kommende miljøhandlingsprogram.

Det forventes at Kommissionen fremlægger et forslag til 7. miljøhandlingsprogram ultimo

november 2012. Forslaget skal behandles efter den fælles beslutningsprocedure i Lissabontraktatens

artikel 192, stk. 3.

2. Baggrund

På rådsmødet den 11. juni 2012 blev der vedtaget rådskonklusioner om Rådets ønsker til indholdet i

et 7. miljøhandlingsprogram.

Rådskonklusionerne indeholder følgende elementer.

2.1 Vision for et grønt Europa og en grøn økonomi

I rådskonklusionerne beder Rådet Kommissionen om at fremlægge et 7. miljøhandlingsprogram,

der sætter en 2050-vision og rammerne for en overordnet omstilling til et grønt Europa og en grøn

økonomi og som fastlægger prioriteter, målsætninger, troværdige mål og indikatorer frem mod

2020 for denne grønne omstilling. Konklusionerne fremhæver, at en sådan vision bør bygge på

2050-visionen i Kommissionens

Køreplan for et ressourceeffektivt Europa,

Kommissionens

Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050

samt EU’s

biodiversitetsstrategi. Der lægges herudover vægt på, at visionen skal sigte mod et rent og sundt

miljø, natur og økosystemer, som grundlag for den Europæiske borgers livskvalitet, og som

respekterer de planetære grænser i overensstemmelse med traktatens bestemmelser.

2.2 Implementering og styrkelse af miljølovgivningen

I rådskonklusionerne beder Rådet Kommissionen om at fremlægge forslag til en styrket

implementering og styrket miljølovgivning i EU. Dette omfatter udvikling af initiativer, der skal

styrke implementeringen af eksisterende lovgivning med afsæt i de fremlagte ideer i meddelelsen

”Bedre udnyttelse af EU's miljøforanstaltninger: opbygning af tilliden gennem bedre viden og

aktiv handling”.

Rådskonklusionerne lister hovedelementerne i meddelelsen. Dernæst opfordres

Kommissionen og medlemslandene til at styrke implementeringen af miljølovgivningen med særlig

fokus på luft, vand, havmiljø, affald, biodiversitet, kemikalier samt klima og energi. Herudover

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

opfordres Kommissionen til – hvor relevant - at gennemføre en evaluering (fitness checks) af den

eksisterende miljølovgivning. Afslutningsvis opfordres Kommissionen til at fremlægge politikker

eller lovgivning på de få områder, hvor der er et særligt behov. Disse områder er f.eks. :



Sikkerhed ift. nano materialer ved en sammenhængende tilgang på tværs af EU

lovgivningen



hormonforstyrrende stoffer baseret på videnskabelige resultater og gennemgang af relevant

lovgivning med henblik på at mindske udsættelsen for hormonforstyrrende stoffer of

beskytte sundhed og miljø



identifikation og vurdering af kombinationseffekter ved kemikalier på tværs af sektorer ift.

at beskytte menneskers sundhed og miljøet



integration af klimatilpasning i fremtidige EU støtteordninger



udvikling af en omfattende EU strategi ift. klimatilpasning, herunder vurderingen af

konsekvenserne af klimaforandringer for vandressourcerne



vandmangel og tørke med særligt fokus på mulighederne for at sætte mål for øget

vandeffektivitet og mindsket vandtab



udvikling af en konkret plan for hvordan EU’s biodiversitets strategi og Nagoya

målsætningerne skal nås i 2020, herunder en plan for finansiering og byrdefordeling



udvikling af en omfattende EU strategi for hvordan bæredygtige byer kan bidrage til en grøn

økonomi, herunder integration af byplanlægning med ressourceeffekvitetsmål,

lavemissionsøkonomi, bæredygtig arealudnyttelse og økosystem resiliens.

2.3 Omstilling af økonomien

I rådskonklusionerne beder Rådet Kommissionen om at fremlægge forslag til en til grøn og

ressourceeffektiv europæisk økonomi i forlængelse af indholdet i Køreplan til et ressourceeffektivt

Europa. Dette omfatter udvikling af realistiske og opnåelige 2020 målsætninger for

ressourceeffektivitet og afkobling ift. centrale ressourcer, herunder vand, råmaterialer, arealer såvel

som for forbrugs- og produktionsklynger som indeholdt i Køreplanen til et ressourceeffektivt

Europa. Endelig opfordres Kommissionen til at indarbejde midler, der kan understøtte udviklingen

af et indre marked for bæredygtig vækst i sit forslag til det 7. miljøhandlingsprogram, som f.eks.:



Justering af markedsfejl igennem forureneren betaler princippet og via et skift i

beskatningen for nationale budgetter fra arbejdskraft til beskatning af ressourcer og energi

såvel som negative miljøpåvirkninger;



Rationalisering og udfasning af miljøskadelige subsidier, herunder fossil energi



Videreudvikle produktpolitikken ved udvikling af krav for ressourceeffekviteten af

produkter og dermed udvikle et indre marked for miljøvenlige produkter



Øge udbuddet, funktionaliteten, attraktiviteten, samt reducere priserne af grønne produkter,

for eksempel ved at køber opnår bedre information om produkter



Fremme miljø-innovation og andre miljømæssige sunde løsninger og teknologier



Prioritere potentielle initiativer som kan bidrage til en markedsefterspørgsel efter grønne

produkter og service, for eksempel ved at udvikle incitament og mål for offentlige grønne

indkøb

Rådskonklusionerne opfordrer endvidere Kommissionen til at indarbejde midler i sit forslag til det

7. miljøhandlingsprogram, der kan støtte udviklingen af en cirkulær og lavemissionsøkonomi, som

f.eks.:



Opsætte målsætninger for ressourceforbrug og affaldsminimering



Stimulere et sekundært marked for materialer og en efterspørgsel efter genbrugte materialer

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Stimulere en udvikling imod en økonomi baseret på genbrug uden at kompromittere

sikkerhed, sundhed og miljøet

Fjerne barrierer for at EU opnår sine langsigtede klimamålsætninger.

Afslutningsvis opfordres Kommissionen til at udvikle initiativer, der kan fremme integrationen af

miljømål i EU’s politikker og implementeringen af disse politikker, herunder i relation til 2014-

2020 Multiannual Financial Framework. Rådet opfordrer endelig Kommissionen til at udvikle

initiativer, der understøtter aktiviteterne under Kommissionens køreplan

”BNP og mere - Måling af

fremskridt i en verden i forandring”

fra august 2009 med henblik på at forbedre målingen af social

og økonomisk fremdrift.

3. Formål og indhold

Kommissions forslag til 7. miljøhandlingsprogram er endnu ikke modtaget.

4. Europa Parlamentets udtalelser

Europaparlamentets udtalelse foreligger ikke. Europa Parlamentet har den 20. april 2012 vedtaget

en resolution om evaluering af det 6. miljøhandlingsprogram og fastsættelse af prioriteterne for det

7. miljøhandlingsprogram – ”Et bedre miljø for et bedre liv” (2011/2194(INI)). Resolutionen

indeholder følgende hovedoverskrifter for indholdet i det 7. miljøhandlingsprogram: 1)

implementering og styrkelse, 2) klima, 3) effektiv og bæredygtig brug af ressourcer, 4) biodiversitet

og skove, 5) miljøkvalitet og sundhed, 6) håndhævelse, 7) integration og 8) den internationale

dimension.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Konsekvenser for Danmark

En gennemførelse af et 7. miljøhandlingsprogram, vil kunne have statsfinansielle og

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. I forbindelse med Kommissionens fremlæggelse

af et forslag til det 7. miljøhandlingsprogram skal Kommissionen foretage en samlet

konsekvensanalyse af forslaget, herunder af statsfinansielle konsekvenser. Der bør foretages

grundige analyser af de økonomiske konsekvenser af de konkrete initiativer og evt. målsætninger

under programmet. Tilsvarende skal Kommissionen fremlægge konsekvensanalyser af konkrete

initiativer, der fremlægges som følge af rådskonklusionerne.

7. Høring

Eftersom Kommissionens forslag endnu ikke er modtaget, har forslaget ikke været sendt i høring.

Dette vil ske, når forslaget fremlægges af Kommissionen. Sagen blev behandlet på møde i

specialudvalget den 28. november 2012, hvor der blev afgivet følgende bemærkninger:

DN støttede generelt den danske holdning, og fremhævede vigtigheden af at arbejde for en hurtig

implementering af programmet.

8. Forhandlingssituationen

Forhandlingerne om forslaget er endnu ikke påbegyndt.

9. Regeringens foreløbige generelle holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark imødeser, at Kommissionen fremlægger sit forslag til et 7. Miljøhandlingsprogram og vil

arbejde for et 7. miljøhandlingsprogram, der indeholder hovedelementerne fra rådskonklusionerne

fra juni 2012. Det understreges, at der skal sikres sammenhæng mellem mål, midler og finansiering

af et 7. miljøhandlingsprogram. Der lægges fra dansk side vægt på, at grundige analyser af

økonomiske konsekvenser af konkrete tiltag og evt. målsætninger i Kommissionens forslag er

påkrævede.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om udkast til rådskonklusioner om et 7.

miljøhandlingsprogram forud for Rådsmøde (miljø) den 11. juni 201