PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
3213 - transport, tele og energi Bilag 1
Offentligt

NOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

28. november 2012

Samlenotat vedr. rådsmødet (transport, telekommunikation og energi)

den 21. december 2012

Indholdsfortegnelse:

1. Retningslinjer for transeuropæiske telekommunikationsnet ...................... 2

2. E-signatur og elektronisk identifikation ................................................... 12

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2/30

1. Retningslinjer for transeuropæiske telekommunikationsnet

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Kommissionen foreslår, at der oprettes en ny infrastrukturfacilitet kaldet

Connecting Europe-faciliteten (CEF), som skal finansiere infrastruktur på

transport-, energi- og IKT-området i perioden 2014-20. Formålet med faci-

liteten er at styrke langsigtede infrastrukturinvesteringer til gavn for vækst

og konkurrenceevne.

Faciliteten er en del af den flerårige finansielle ramme for 2014-20, og for-

ordningens vedtagelse afhænger derfor af vedtagelsen af den samlede fler-

årige finansielle ramme. Endvidere hænger faciliteten sammen med de sek-

torspecifikke retningslinjer på transport-, energi- og IKT-området, som fast-

lægger, hvordan tildelingen af midler til infrastrukturprojekter skal priorite-

res inden for de tre områder. Connecting Europe-faciliteten (CEF) forven-

tes både at anvende innovative finansielle instrumenter bl.a. i form af pro-

jektobligationer og direkte støtte.

Dette notat vedrører Kommissionens forordningsforslag på IKT-området og

indeholder retningslinjer for prioritering af projekter af fælles interesse i

forhold til både bredbånd og offentlige digitale tjenester. Fælles for alle

projekter er, at de skal bidrage til opfyldelsen af en række målsætninger i

Europa 2020-strategien, herunder hurtige bredbåndsforbindelser og udvik-

lingen af det indre marked.

Retningslinjerne har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser, men forslaget

har statsfinansielle konsekvenser, da forslaget er en del af forhandlingerne

om EUs budget for perioden 2014-2020 (MFF).

Forslaget er sat på dagsordenen for rådsmødet (transport, telekommuni-

kation og energi) den 21. december 2012 til delvis generel indstilling.

Baggrund

Som afsæt til forhandlingerne om EU’s budget for 2014-2020 vedtog

Kommissionen i juni 2011 en meddelelse om forslag til overordnede prin-

cipper og indsatsområder i det nye budget for EU samt anvendelse af finan-

sielle instrumenter

KOM (2011) 500 – ”Et budget for Europa 2020” af 29. juni 2011

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3/30

Et væsentligt indsatsområde, som Kommissionen foreslår i EU-budgettet for

2014-2020, er at sikre investeringer i infrastrukturprojekter inden for trans-

port, energi og informations- og kommunikationsteknologi (IKT). Således

foreslås det at allokere i alt 50 mia. EURO for 2014-2020 i en samlet ramme

kaldet ”Connecting Europe-faciliteten” (CEF), herunder cirka 9,2 mia.

EURO til digital infrastruktur

og offentlige digitale tjenester.

Infrastrukturlovgivningen er endvidere et af de 12 nøgleinitiativer i Akten

for Det Indre Marked, hvor det fremgår, at infrastrukturlovningen skal med-

virke til at identificere og udrulle strategiske projekter af europæisk betyd-

ning samt sikre sammenhæng i den europæiske infrastruktur.

Selve CEF, herunder den samlede prioritering af midler til området og an-

vendelsen af finansielle instrumenter, behandles i en separat retsakt

, mens

de nærmere retningslinjer for prioritering af de afsatte midler til hver af de

tre sektorer er opstillet i forslag til separate forordninger. Dette notat forhol-

der sig således alene til Kommissionens forslag til forordning om retnings-

linjer

for transeuropæiske telekommunikationsnet, KOM(2011) 657, der

omhandler

en prioritering af de afsatte midler til digital infrastruktur

og of-

fentlige digitale tjenester. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. oktober

2011 i dansk sprogversion.

Forslaget er fremsat efter Traktaten om den Europæiske Unions Funktions-

måde (TEUF) artikel 172 og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure

i TEUF artikel 294.

Kommissionens initiativ til CEF skal ses i lyset af, at en horisontal målsæt-

ning for budgetforslaget er at understøtte Europa 2020-strategien for intelli-

gent og bæredygtig vækst for alle med henblik på at skabe job og genoprette

Europas økonomi. Den overordnede målsætning for Europas Digitale Dags-

orden er at opnå bæredygtige økonomiske og sociale fordele af et digitalt

indre marked baseret på hurtigt og ultrahurtigt internet og interoperable ap-

plikationer.

Formål og indhold

Med forordningen fastsættes der retningslinjer for, hvilke telekommunikati-

onsprojekter i medlemsstaterne der er af ”fælles interesse”, og som dermed

kan opnå støtte i henhold til den overordnede CEF-forordning.

Ifølge Kommissionen har forordningsforslaget fem hovedformål:

KOM (2011) 655 – ”Establishing the Connecting Europe Facility”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

4/30

At bidrage til økonomisk vækst og støtte udviklingen af et indre marked

for at forbedre den europæiske økonomis konkurrenceevne, herunder

små og mellemstore virksomheders konkurrenceevne.

At bidrage til forbedringer af borgere, virksomheders og myndigheders

hverdag ved at fremme sammenhængen mellem nationale net samt ad-

gang til disse net.

At stimulere udrulning af hurtige bredbåndsnet i hele Europa, hvilket

kan lette udvikling og udbud af digitale tjenester på tværs af Europa.

At muliggøre bæredygtige digitale tjenester på tværs af Europa.

At bidrage til reduktion af drivhusgasser, samt at beskytte og forbedre

miljøet.

CEF forventes primært at anvende innovative finansielle instrumenter for at

tilskynde investeringer ved at reducere investeringsrisikoen og tilbyde lang-

sigtet finansiering for både nye og eksisterende investorer. Kun hvor forret-

ningsplanen er særligt svag, forventes CEF at tilbyde medfinansiering i form

af direkte støtte.

Hvis det vurderes at øge den europæiske merværdi kan EU samarbejde med

myndigheder og andre organisationer i tredjelande samt internationale orga-

nisationer med henblik på at opfylde forordningens målsætninger.

Kommissionens forslag indeholder overordnet set to typer af projekter. Den

første type er bredbåndsprojekter, hvilket defineres som fysiske eller trådlø-

se net, der giver højhastighedsadgang til internettet og andre lignende tjene-

ster. Den anden type projekter er offentlige digitale tjenester, som dækker

over typisk internetbaserede tjenester, der kan virke på tværs af landegræn-

ser, og som er til gavn for borgere, virksomheder og/eller offentlige myn-

digheder.

Forslaget fastlægger fire prioriteter for projekter af fælles interesse:

Udrulning af højhastighedsbredbånd, der kan levere mindst 100 Mbit/s.

Udrulning af højhastighedsbredbånd, der kan levere mindst 30 Mbit/s

til udkantsområder og øer.

Understøttelse af såkaldte ”Core Service Platforms”, såsom fysisk ser-

verudstyr og softwareudstyr, der driver udbredelsen af digitale tjenester.

Alle tiltag, som fremmer interoperabilitet og synergi mellem forskellige

projekter af fælles interesse, herunder mellem projekter på tværs af de

tre sektorer i CEF (dvs. også transport- og energiprojekter) samt mellem

projekter for digital infrastruktur og projekter støttet via strukturfonde-

ne.

I udgangspunktet kan alle elementer i et IKT-infrastrukturprojekt opnå støtte

via CEF, herunder også forundersøgelser, driftsomkostninger og evaluerin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

5/30

ger. Det understreges desuden, at støtte kan ydes både i form af regulatori-

ske tiltag og økonomiske tilskud. De konkrete bestemmelser om finansie-

ringsmekanismerne fastlægges imidlertid i den overordnede CEF-

forordning.

Projekter af fælles interesse skal bidrage til at opfylde de fem hovedformål

med forordningsforslaget, og for at konkretisere sådanne projekter er der til

forordningen tilføjet et anneks. Med forslaget vil Kommissionen få kompe-

tence til løbende at revidere annekset i årene 2014-2020 via delegerede rets-

akter. Sådanne revisioner skal ske under hensyntagen til ændrede politiske

prioriteter, den teknologiske udvikling samt ændrede markedsforhold, og

både Rådet og Europa-Parlamentet har mulighed for at gøre indsigelse mod

revisionen inden for en tidsfrist på to måneder.

Kommissionen vil løbende evaluere de fastlagte prioriteter i annekset, og

der vil blive etableret en ekspertgruppe bestående af repræsentanter fra med-

lemsstaterne, som skal assistere Kommissionen til dette formål.

Annekset til forordningsforslaget indeholder en beskrivelse af projekter af

fælles interesse, som kan modtage støtte. Disse er inddelt i tre emneområ-

der:

Horisontale projekter

Kortlægning af bredbåndsinfrastruktur samt andre tekniske initiativer.

Bredbåndsprojekter

Anlæggelse af bredbåndsinfrastruktur, der støtter de europæiske 2020-

målsætninger om, at halvdelen af EU-borgerne abonnerer på forbindelser på

mindst 100 Mbit/s, og at alle EU-borgere har adgang til forbindelser på

mindst 30 Mbit/s.

Projekter skal være forenelige med relevant lovgivning, herunder EU’s kon-

kurrenceregler, og desuden bidrage til udrulning af en passiv fysisk infra-

struktur (f.eks. tomrør eller master) eller skabe synergi med andre infra-

strukturområder, såsom transport og energi. Desuden lægges der vægt på en

balanceret fordeling af støtte til forskellige typer projekter samt til projekter

fordelt geografisk over hele Europa.

Endelig kan modtagere af støtte være teleselskaber, infrastrukturudbydere

(fx af vand eller elektricitet), regioner eller kommuner. Disse eksempler er

ikke udtømmende.

Digitale tjenester

Under denne kategori oplistes der en række specifikke projekttyper:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

6/30



Højhastighedsnet (backbone-net) mellem offentlige institutioner.

Grænseoverskridende e-forvaltningstjenester (eGovernment).

Tjenester, som giver adgang til offentlige data og digitalisering af kultu-

relle værker.

Tjenester, som fremmer tillid og sikkerhed på internettet eller bidrager

til beskyttelse af kritisk informationsinfrastruktur.

Intelligente energisystemer via IKT.

Med forordningen ophæves en tidligere retsakt fra 1997 om transeuropæiske

telekommunikationsnetværk. Denne retsakt, som blev revideret i 2002, an-

gav prioritering af midler under det tidligere ”eTEN”-program, som fra

1997 til og med 2006 ydede støtte til IKT-projekter, herunder digitale tjene-

ster inden for fx sundhed, social inklusion og uddannelse. Fra 2007 og frem

har der ikke været uddelt støttemidler til nye projekter under eTENpro-

grammet og de sidste projekter blev afsluttet i 2010.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Udvalg for Industri, Forskning og Energi (ITRE)

har den 5. november 2011 vedtaget en betænkning, som indeholder en

række forslag til ændringer af CEF-forslaget (IKT). Forslaget hilses ge-

nerelt velkommen, men det foreslås, at støtteinstrumenterne fokuseres

mod områder med lav eller mellem befolkningstæthed, mens tætbefolkede

områder bør dækkes af markedet alene. ITRE støtter en teknologineutral

tilgang. Endelig ønsker udvalget en begrænset delegationsbeføjelse til

Kommissionen for at sikre forudsigelighed på telemarkedet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at en samordnet udvikling hen mod en transeuropæ-

isk telekommunikationsinfrastruktur, herunder bredbånd og

offentlige

digi-

tale tjenester, ikke kan løftes af medlemsstaterne selv, men kræver en ind-

sats på EU-plan.

Kommissionen finder endvidere, at forslaget er i overensstemmelse med

proportionalitetsprincippet, og at det holder sig inden for rammerne af arti-

kel 170 om blandt andet transeuropæiske telekommunikationsnet i Traktaten

om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Regeringen er på det grundlag enig med Kommissionen i, at nærhedsprin-

cippet er overholdt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

7/30

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

Forslaget har statsfinansielle konsekvenser, da forslaget er en del af for-

handlingerne om EUs budget for perioden 2014-2020, de såkaldte flerårige

finansielle rammer (MFF). Det samlede udgiftsniveau for perioden 2014-

2020 har direkte betydning for størrelsen af de årlige budgetter og dermed

for det danske EU-bidrag.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men øgede

investeringer i digitale infrastrukturer vurderes at have positive samfunds-

mæssige konsekvenser for innovation og vækst i samfundet generelt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10.

Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i det daværende fungerende

EU-specialudvalg for IT- og Telekommunikation med frist for bemærknin-

ger den 2. november 2011. Høringen har givet anledning til svar fra Dansk

Energi, DR og TDC.

Derudover har DI også udtalt sig om forslaget i forbindelse med Transport-

ministeriets høring om den horisontale CEF-forordning med frist for be-

mærkninger den 2. november 2011.

Dansk Energi har angivet sin generelle støtte til Kommissionens udspil til

CEF og de dertil knyttede finansieringsinstrumenter med henvisning til kla-

re synergier mellem transport, energi og telekommunikation.

Dansk Energi er enig med Kommissionens vurdering af, at der er behov for

massive investeringer i opgraderingen af den digitale infrastruktur til ægte

højhastighedsforbindelser, som fjerner flaskehalse, der ellers vil hæmme

den digitale udvikling og dermed reducere muligheden for at realisere de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

8/30

samfundsøkonomiske og sociale gevinster inden for eksempelvis sundheds-,

undervisnings- og elektricitetsområdet.

Dansk Energi hæfter sig ved Kommissionens beregninger af investeringshul

på næsten 220 milliarder EURO (efter telesektorens egne investeringer),

hvilket Dansk Energi også finder gældende for Danmark, som vurderes at

kræve samlede investeringer på 30 til 35 milliarder danske kroner for at op-

gradere den danske infrastruktur til højhastighedsforbindelser. Hertil be-

mærkes, at de danske energiselskaber siden 2005 har været en væsentlig ak-

tør i Danmark med henblik på at realisere Kommissionens mål om at få op-

graderet den digitale infrastruktur fra det gamle kobbernet til fremtidssikkert

fibernet.

Dansk Energi anser CEF som et oplagt værktøj til at få fremmet den private

investeringslyst i opgradering af den digitale infrastruktur i Danmark og

særligt i områder, hvor der ikke er kommercielle incitamenter til at levere

højhastighedsforbindelser. Dansk Energi hæfter sig derudover ved, at

Kommissionen ikke frasiger nogen områder, herunder tætbefolkede byer,

for behov for finansielle instrumenter til at fremme udviklingen.

Dansk Energi savner imidlertid, at forslaget til CEF tager stilling til både

behovet for hurtige download- og uploadhastigheder, som begge vurderes at

være centrale for overgangen fra at passive bredbåndsforbrugere til aktive,

medskabende forbrugere. Eksempler på tjenester som kræver begge dele er

ifølge Dansk Energi cloud computing og videobaseret to-

vejskommunikation.

I forhold til landdistrikterne bemærker Dansk Energi, at Kommissionen ser

direkte tilskud som virkemiddel til at sikre dækningen, og i den sammen-

hæng henviser Dansk Energi til regeringens egen angivelse af, at 13,2 pro-

cent af befolkningen bor i landdistrikter.

I forlængelse af den generelle støtte til CEF er Dansk Energi stærkt bekym-

ret for, at de finansielle instrumenter knyttet til CEF kan medvirke til at ce-

mentere tidligere telemonopolers i forvejen stærke position på bredbånds-

markedet. Her henvises der specifikt til TDC’s markedsdominans i Dan-

mark med en andel på 60 procent af bredbåndsmarkedet

Dansk Energi mener således, at der skal tages særlige hensyn til konkurren-

cesituationen, når CEF-tilknyttede midler indgår i projekter med bredbånds-

aktører, hvormed CEF ikke må kunne styrke en i forvejen stærk markedspo-

sition hos enkelte tidligere telemonopoler.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

9/30

Dansk Energi hæfter sig i CEF-forslaget særligt ved prioriteterne til projek-

ter, der giver adgang til hastigheder på over 100 megabit i sekundet, og til

projekter, der udnytter synergier mellem højhastighedsbredbåndsnet og an-

dre forsyningsinfrastrukturer og navnlig Smart Grids. Dansk Energi bemær-

ker i den forbindelse, at energiforbruget ved fiberoptiske netværk ifølge

blandt andet Kommissionen er lavere end ved andre teknologier som kobber

og kabel-tvnet. Sådanne netværk vil således ifølge Dansk Energi bidrage til

at reducere Europas udledning af drivhusgasser.

Dansk Energi opfordrer endeligt den danske regering til at sikre, at Dan-

mark fra ikrafttrædelsen af CEF er klar til at håndtere CEF-støttede projek-

ter på lige fod med alle andre EU-medlemslande.

DI har i høringssvar af 2. november 2011 bemærket, at det er vigtigt at

fremme den digitale infrastruktur i EU, men at man ikke er enig i priorite-

ringen af midler hertil.

Det bemærkes, at 7,1 ud af de 9,2 mia. EURO afsættes til infrastruktur

(bredbåndstjenester), mens kun en mindre del målrettes selve anvendelsen

af bredbånd (digitale tjenester). DI anfører, at udbygning af infrastruktur i

Nordeuropa hovedsageligt er markedsdrevet og at offentlig støtte til udbyg-

ning af infrastrukturen i et dansk perspektiv derfor ikke er den mest hen-

sigtsmæssige prioritering. DI foretrækker derfor en mere efterspørgselsdre-

vet udvikling frem for en ensidig støtte til at udbygge infrastrukturen.

DI bemærker således, at investeringer i bredbånd kun giver mening i det

omfang, at det samtidigt lykkes at øge efterspørgslen på digitale tjenester.

DI ser derfor gerne, at flere midler målrettes brug af offentlige digitale tje-

nester inden for eksempelvis velfærdsteknologi eller uddannelse. Dette kan

ifølge DI være med til at øge brugervenligheden, styrke den objektive sags-

behandling samt fremme produktiviteten i den offentlige sektor.

DR finder, at definitionen på bredbåndsnet i Kommissionens forslag henvi-

ser til både faste og trådløse accesnet, inklusiv via satellit. DR mener på den

baggrund, at det er væsentligt, at der er klarhed om, hvorvidt dette inklude-

rer broadcast, som ifølge DR per definition er en trådløs teknologi.

TDC har anført, at man fra dansk side bør arbejde for, at offentlig støtte til

bredbåndtjenester skal dedikeres til områder med klart påvist behov for ud-

bygning af infrastrukturen, som ikke vil kunne ske på markedsmæssige vil-

kår. Derudover foreslår TDC, at medfinansiering af projekter skal ske på et

teknologineutralt grundlag, inklusive mobilteknologi, med sigte på at sikre

EU’s målsætning om at sikre adgang til forbindelser på mindst 30 megabit i

sekundet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

10/30

Endelig finder TDC, at kriterier for fordeling af henholdsvis private og of-

fentlige investeringer i projekter fastlægges således, at den offentlige medfi-

nansiering bliver et incitament til en risikovillig og markedsdreven adfærd

fra private investorer.

11.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Størstedelen af medlemsstaterne støtter brugen af midler til udbygning af in-

frastrukturen i EU, idet det dog er usikkert i, hvilket omfang IKT-delen pri-

oriteres.

Flere medlemslande har udtrykt forbehold for Kommissionens foreslåede

mulighed for at ændre listen over projekter af fælles interesse ved delege-

rede retsakter.

12.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er grundlæggende positiv over for den nye infrastrukturfacilitet,

der vil bidrage til at optimere vigtig europæisk infrastruktur og fremme den

europæiske vækstdagsorden. Budgettet til CEF fastlægges som led i de

overordnede forhandlinger om en del af forhandlingerne om EUs budget for

perioden 2014-2020, de såkaldte flerårige finansielle rammer (MFF).

Regeringen finder det i den forbindelse vigtigt, at CEF-midlerne, herunder

på IKT-området, afsættes til projekter, der skaber merværdi for EU og størst

mulige samfundsøkonomiske gevinster.

Udgangspunktet er, at udrulningen af infrastruktur på teleområdet skal være

markedsdrevet, og at EU-initiativer primært skal være af regulativ karakter.

Der er dog markedsfejl, der betyder, at der kan være behov for adgang til ri-

sikovillige lånemuligheder og egentlig støtte for på længere sigt at sikre

EU's konkurrenceevne og understøtte Europas Digitale Dagsorden. Tilde-

lingen af midler bør efter regeringens opfattelse ikke påvirke konkurrencesi-

tuationen i negativ retning.

I forhold til delegerede retsakter har regeringen forståelse for, at det kan

være hensigtsmæssigt via delegerede retsakter at have en fleksibilitet til at

ændre i listen over projekter af fælles interesse bl.a. som følge af den tek-

nologiske udvikling. Denne mulighed bør dog være klart afgrænset for at

bevare forudsigeligheden for interessenterne på markedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

11/30

13.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt for Folketingets Europaudvalg til forhand-

lingsoplæg på mødet den 25. maj 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

12/30

2. E-signatur og elektronisk identifikation

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed og kursiv.

Resumé

Kommissionen har den 4. juni 2012 stillet forslag om en forordning om identi-

fikation og tillidstjenester. Forslaget er fremsat med henblik på at fremme

borgere og virksomheders muligheder for at anvende elektroniske tjenester på

tværs af EU's indre grænser.

Forslaget skal erstatte det eksisterende direktiv om elektroniske signaturer,

1999/93/EF, men har et bredere anvendelsesområde, idet forordningen i tillæg

til regulering af elektroniske signaturer også regulerer en bredere gruppe af

elektroniske tillidstjenester samt elektroniske identiteter og dokumenter.

Sagen er på dagsordenen for Rådsmødet (telekommunikation) den 21. de-

cember 2012 til fremskridtsrapport.

Baggrund

Kommissionen har den 4. juni 2012 fremsat forslag til forordning om elektro-

nisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på

det indre marked (KOM(2012) 238).

Forslaget til forordningen er baseret på TEUF artikel 114 om harmonisering af

medlemsstaternes lovgivninger vedrørende det indre markeds funktion og den

frie bevægelighed for tjenesteydelser.

Forslaget skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige

lovgivningsprocedure, jf. traktatens artikel 294. Rådet træffer afgørelse med

kvalificeret flertal.

Baggrunden for forslaget er, at lovgivning om elektroniske signaturer samt

gensidig anerkendelse af elektronisk identifikation og autentifikation er

nøgletiltag i den digitale dagsorden for Europa (KOM(2010)245).

Lovgivning om gensidig anerkendelse af elektronisk identifikation og

autentifikation på EU-plan og revision af direktivet om digitale signaturer er

også blandt nøgletiltagene i akten for det indre marked (KOM(2011)206).

Endelig understreger køreplanen for stabilitet og vækst (KOM(2011)669)

vigtigheden af at udvikle den digitale økonomi ved hjælp af den fremtidige

lovramme, der skal sikre gensidig anerkendelse og accept af elektronisk

identifikation og autentifikation på tværs af grænserne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

13/30

Den eksisterende EU-lovgivning dækker udelukkende elektroniske signaturer

og udgør ikke en omfattende sektor- og grænseoverskridende EU-ramme for

sikre, pålidelige og brugervenlige elektroniske transaktioner, der omfatter elek-

tronisk identifikation, autentifikation og signaturer.

I forbindelse med fremsættelse af det foreliggende forordningsforslag afgav

Kommissionen en konsekvensanalyse (KOM (2012) 238 endelig). I analysen

beskrives de overvejelser, der ligger til grund for Kommissionens forslag.

Det anføres bl.a., at der er identificeret en opsplitning af markedet, idet der

gælder forskellige regler for tjenesteydere afhængig af, i hvilken medlemsstat

de leverer ydelsen. Disse forskellige nationale lovgivninger gør det svært for

brugerne at føle sig sikre, når de interagerer på internettet.

De fire vigtigste årsager til disse problemer er ifølge Kommissionen:

A. Utilstrækkeligt anvendelsesområde for det nuværende lovgrundlag

B. Utilstrækkelig koordination mellem udvikling af elektroniske signatu-

rer og elektronisk identifikation

C. Utilstrækkelig gennemsigtighed i sikkerhedsgarantier

D. Manglende bevidsthed/brugeranvendelse

Det er Kommissionens vurdering, at disse problemer alene vil blive løst, hvis

der introduceres ny lovgivning med en udvidelse af anvendelsesområdet. For

at sikre umiddelbar anvendelighed uden fortolkning og dermed større harmo-

nisering har Kommissionen besluttet at benytte forordningsmodellen som ret-

ligt instrument.

Ligesom det er tilfældet med direktiv 99/93/EF, er retsgrundlaget for lov-

forslaget artikel 114 i TEUF om det indre marked, fordi den har til formål at

fjerne eksisterende hindringer for det indre markeds funktion ved at fremme

gensidig anerkendelse og accept af elektronisk identifikation, elektroniske sig-

naturer og supplerende tillidstjenester på tværs af grænserne, når det er nød-

vendigt i forbindelse med elektroniske transaktioner.

Kommissionen anfører, at en indsats på EU-plan er tilstrækkelig og forholds-

mæssig til at gennemføre det digitale indre marked på grund af de elektroniske

tjenesters iboende ikke-territoriale karakter. Lovgivningsmæssige foranstalt-

ninger truffet på nationalt plan kan som følge heraf ikke forventes at give det

samme udfald. Det er derfor Kommissionens vurdering, at EU-intervention er

påkrævet, hensigtsmæssig og berettiget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

14/30

Formål og indhold

Indledning

Forslaget til forordning har til formål at erstatte direktiv 1999/93/EF om en

fællesskabsramme for elektroniske signaturer. Dette direktiv vil blive ophævet

ved forordningens ikrafttrædelse. Den danske implementering af direktiv

1999/93/EF er sket ved lov nr. 417 af 31. maj 2000 om elektroniske signaturer.

Denne lov regulerer ikke forhold ud over direktivet, hvorfor den ligeledes ved

forordningens ikrafttrædelse skal ophæves.

En ophævelse af lov om elektroniske signaturer forventes i sig selv ikke at ha-

ve praktisk betydning for Danmark, idet der ikke i øjeblikket udstedes elektro-

niske signaturer på baggrund heraf. Forslaget til forordning regulerer imidler-

tid et bredere område, end hvad der følger af den eksisterende regulering. Ved-

tagelse af forslaget vil derfor formentlig betyde, at den danske standard for Of-

fentlige Certifikater til Elektronisk Service (OCES) og signaturer udstedt i

medfør heraf vil blive omfattet af forordningen.

En række væsentlige tekniske forhold, herunder særligt vedrørende anvendelse

af standarder og sikring af interoperabilitet mellem medlemsstaterne er endnu

ikke fastlagt. Dette betyder, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt præ-

cist at fastslå, hvorledes forslaget til forordning vil blive udmøntet i praksis.

Kommissionen er som beskrevet nedenfor bemyndiget til at vedtage nærmere

om disse forhold efter forordningens ikrafttræden.

Det bemærkes, at forslaget som beskrevet ovenfor i en række henseender tager

udgangspunkt i den regulering, der følger af det gældende direktiv om en fæl-

lesskabsramme for elektroniske signaturer, der er gennemført i dansk ret ved

lov om elektroniske signaturer. På denne baggrund vil der i det følgende ho-

vedsageligt blive fokuseret på de nyskabelser og ændringer, som forslaget vil

indebære.

Generelle bestemmelser (kapitel I)

I kapitel 1 fastsættes regler om forordningens genstand og formål og dens ma-

terielle og territorielle anvendelsesområder. Endvidere defineres en række ud-

valgte begreber.

Forslaget til forordningen har til formål at sikre fri bevægelighed inden for det

indre marked for tillidstjenester og produkter, der overholder forordningens

bestemmelser.

Forslagets overordnede formål er at fastlægge regler for:

Elektronisk identifikation i form af elektroniske identifikationsordninger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

15/30

Elektroniske tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner

med det formål at sikre, at det indre marked kan fungere efter hensigten.

Ad.1) Elektronisk identifikation

Elektroniske identifikationsordninger har i praksis karakter af nationale elek-

troniske ID ordninger og har til formål at autentificere en borger over for en

onlinetjeneste.

Forslaget til forordning fastlægger betingelser, under hvilke medlemsstaterne

skal anerkende og acceptere fysiske og juridiske personers elektroniske identi-

fikationsmidler, der er omfattet af en elektronisk identifikationsordning, som

er anmeldt af en anden medlemsstat.

Ad. 2) Elektroniske tillidstjenester

Elektroniske tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner adresserer

det område, der er omfattet af den eksisterende regulering. Med forslaget til

forordning suppleres den eksisterende regulering af elektroniske signaturer

med en række yderligere tillidstjenester.

Forslaget opstiller således en retlig ramme for følgende tillidstjenester:



Elektroniske signaturer

Elektroniske segl

Elektroniske tidsstempler

Elektroniske dokumenter

Elektroniske leveringstjenester

Webstedsautentifikation

Til forskel for i dag indebærer forsalget, at alle tillidstjenester er omfattet, uan-

set om de har status som kvalificeret eller ej.

Det fremgår af forslaget til forordning, at den ikke finder anvendelse på leve-

ring af elektroniske tillidstjenester på grundlag af privatretlige frivillige aftaler.

Endelig omfatter forslaget til forordningen ikke aspekter i forbindelse med

kontrakters indgåelse og gyldighed eller andre retlige forpligtelser, som ifølge

national ret eller EU-ret er undergivet formkrav.

Forordningens anvendelsesområde er afgrænset til ikke at omfatte elektroniske

tillidstjenester på grundlag af privatretlige frivillige aftaler.

Det skal afklares

nærmere, hvordan dette skal afgrænses.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

16/30

Elektronisk identifikation (kapitel II)

I forordningsforslagets kapitel II fastlægges reglerne for elektroniske identifi-

kationsordninger.

Forslaget har til hensigt at sikre gensidig anerkendelse og accept af elektroni-

ske identifikationsordninger, således at disse kan anvendes på tværs af med-

lemsstaterne.

Forslaget forpligter således medlemsstaterne til gensidigt at anerkende og ac-

ceptere elektroniske identifikationsmidler, der er anmeldt til Kommissionen.

Forordningen forpligter ikke medlemsstaterne til at indføre eller anmelde elek-

troniske identifikationsordninger, men de skal anerkende og acceptere anmeld-

te elektroniske identifikationsmidler fra andre medlemslande for de onlinetje-

nester, hvor elektronisk identifikation er nødvendig for at få adgang på natio-

nalt plan.

Efter forslaget kan identifikationsordninger anmeldes til Kommissionen af

medlemsstaterne og de herunder udstedte identifikationsmidler skal enten være

udstedt af, udstedt på vegne af eller under ansvar af den medlemsstat, der an-

melder.

Medlemsstaterne skal påtage sig ansvaret for, at anmeldte identifikationsmid-

ler er korrekt udstedt (der er entydig tilknytning mellem juridisk eller fysisk

person og identifikationsdata) og skal til enhver tid stille en gratis autentifika-

tionsmulighed til rådighed online, så personidentifikationsdata kan valideres.

For at sikre at der etableres interoperabilitet mellem elektroniske identifikati-

onsmidler og for at øge sikkerheden i disse identifikationsmidler fastlægges en

samarbejdsforpligtelse mellem medlemsstaterne.

Det samlede regime knyttet til elektroniske identifikationsordninger er en væ-

sentlig nyskabelse i forhold til den eksisterende regulering, herunder særligt

det forhold at medlemsstaterne er ansvarlige for identifikationsordningen og de

heri indeholdte identifikationsmidler.

Det ansvar, der er forbundet med medlemsstaternes identifikationsordning og

konsekvenserne heraf skal afklares i forbindelse med de kommende forhand-

linger.

Tillidstjenester (kapitel III)

Forordningens kapitel III regulerer tillidstjenester. Kapitlet adresserer således

det domæne, der kendes fra den eksisterende regulering (elektroniske signatu-

rer), men tilføjer som noget nyt regulering af en række yderligere tillidstjene-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

17/30

ster, som skal bidrage til at understøtte den praktiske og juridiske ramme for

elektroniske transaktioner.

Kapitlet er opdelt i otte afdelinger, der hver regulerer et specifikt område.

I afdeling 1 fastlægges en række generelle bestemmelser, i afdeling 2 beskri-

ves den nationale tilsynsforpligtelse, i afdeling 3 fastlæggelses den juridiske

ramme for elektroniske signaturer og i afdeling 4 til 8 etableres en juridisk

ramme for de nye tillidstjenester, der introduceres med forslaget.

Forslaget fastholder terminologien fra den eksisterende regulering, hvor der

skelnes mellem kvalificerede og ikke kvalificerede ydelser (i forslaget be-

nævnt

tillidstjenester).

For at opnå ret til at udbyde tillidstjenester med betegnelsen kvalificerede skal

tjenesteyderen underlægge sig en række specifikke krav til sikkerhed og tilsyn.

Generelle bestemmelser (Kapitel III, Afdeling 1)

Forslaget fastlægger ansvaret for tillidstjenesteydere (tjenesteyder, der udste-

der en elektronisk tjeneste omfattet af forordningen).

Som en nyskabelse medfører forslaget en udvidelse af hvilke tillidstjeneste-

ydere, der er omfattet af det regulerede ansvar, således at dette ikke blot retter

sig mod kvalificerede tillidstjenesteydere (der udbyder kvalificerede tillidstje-

nester) men også til tillidstjenesteydere generelt.

Der fastlægges et skærpet ansvarsgrundlag i form af et præsumptionsansvar,

således at tjenesteyderen i forbindelse med en hændelse er pålagt bevisbyrden

for, at der ikke er udvist forsømmelighed.

Enhver tillidstjenesteyder er ansvarlig for enhver form for direkte skade, der

forårsages for en fysisk eller juridisk person som følge af manglende overhol-

delse af forordningsforslagets bestemmelser om god sikkerhedspraksis.

For kvalificerede tjenesteydere omfatter det skærpede ansvar alle forordnin-

gens bestemmelser, herunder de særlige krav til kvalificerede tillidstjeneste-

ydere. I forhold til i dag er dette en væsentlig udvidelse af tjenesteydernes an-

svar for udførelse af deres opgaver.

I forslaget fastslås, at kvalificerede tillidstjenester, hvor udbyderen er etableret

i et tredjeland skal accepteres på linje med kvalificerede tillidstjenester, der le-

veres af en udbyder i Unionen. En forudsætning for accept er dog, at der fore-

ligger en aftale om anerkendelse mellem EU og tredjelande eller internationale

organisationer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

18/30

I forslaget foretages en henvisning til persondatadirektivet. På denne baggrund

pålægges tillidstjenesteudbydere og tilsynsorganer at sikre en rimelig og lovlig

behandling af personoplysninger.

Tillidstjenesteyderens ansvar understreges ved at de ifølge forordningsforsla-

get skal garantere fortroligheden og integriteten af oplysningerne vedrørende

de personer, der leveres tillidstjenester til.

På baggrund af FN-konventionen om handicappedes rettigheder, der er trådt i

kraft i EU, introducerer forordningsforslaget som noget nyt et krav om, at til-

lidstjenester og slutbrugerprodukter, der bruges til levering af disse tjenester,

skal være tilgængelige for handicappede, hvor det er muligt.

Tilsyn (Kapitel III – afdeling 2)

Kapitel III, afdeling 2 indeholder regler om de sikkerhedsmæssige krav, som

tillidstjenesteydere skal opfylde samt en nærmere beskrivelse af det tilsyn, der

skal udføres af et tilsynsorgan for sikre, at kravene opfyldes. Endelig indehol-

der afdeling 2 en kort beskrivelse af krav til iværksættelse af kvalificerede til-

lidstjenester.

Sikkerhedskrav

Forslaget opstiller en række krav, som tillidstjenesteyderne skal opfylde, såle-

des at der under hensyn til den teknologiske udvikling til stadighed kan garan-

teres et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. Tillidstjenesteudbyderne pålægges

ligeledes en pligt til at informere tilsynsorganet om eventuelle brud på sikker-

heden.

Kvalificerede tillidstjenesteydere er efter forslaget underlagt en række speci-

fikke sikkerhedskrav, herunder særligt i forhold til kontrol af identiteten på de

fysiske eller juridiske personer, der skal have udstedt et kvalificeret certifikat.

Som noget nyt stilles der eksplicit krav om, at identiteten skal være kontrolle-

ret ved fysisk fremmøde i forbindelse med udstedelse af et kvalificeret certifi-

kat. Udstedelse på baggrund af online ansøgning kan kun ske med anvendelse

af et anmeldt identifikationsmiddel, som er udstedt på baggrund af fysisk

fremmøde.

Kravet om fysisk fremmøde svarer grundlæggende til den eksisterende danske

regulering, hvor det fysiske fremmøde dog kan udelades, hvis tillidstjeneste-

yderen på forhånd har kendskab til den person, som certifikatet udstedes til.

Det er en nyskabelse, at der ligeledes kan udstedes certifikater til juridiske per-

soner. Det skal bemærkes, at juridiske personer skal gennemføre den samme

identifikationsproces, som fysiske personer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

19/30

Forslagets krav til sikring af identitet på den person, som et certifikat udstedes

til, suppleres af en række yderligere krav til den kvalificerede tillidstjeneste-

yder, herunder anvendelse af pålidelige systemer og processer.

Tilsyn

I overensstemmelse med den eksisterende regulering forpligtes medlemssta-

terne til at nedsætte nationale tilsynsorganer, der kan foretage overvågning af

tillidstjenesteudbydere og føre tilsyn med kvalificerede tillidstjenesteudbydere.

Forslaget til forordning indfører både udvidede forpligtelser og udvidede befø-

jelser for de nationale tilsynsorganer.

Kvalificerede tillidstjenesteydere er underlagt et tilsyn, der bl.a. omfatter at et

anerkendt uafhængigt kontrolorgan en gang om året foretager en kontrol af til-

lidstjenesteyderne og dennes kvalificerede tjenester. Dette kontrolorgan an-

vendes til at dokumentere, at den kvalificerede tillidstjenesteydere lever op til

kravene i forordningen. Resultaterne af kontrollen skal forelægges for tilsyns-

organet i en sikkerhedskontrolrapport.

Tilsynsorganet gives efter forslaget ret til at foretage kontrolbesøg hos kvalifi-

cerede tillidstjenesteydere både på eget initiativ og på anmodning fra Kommis-

sionen, hvilket er en skærpelse i forhold til eksisterende lovgivning.

I hvilket omfang, Kommissionen kan forpligte et nationalt tilsyn til at foretage

kontrolbesøg, er ikke tydeligt.

Forslaget giver tilsynsorganer ret til at udstede bindende instrukser til tillids-

tjenesteydere vedr. sikkerhedsmæssige forhold. Udstrækningen af bestemmel-

sen er uklar og bør søges klarlagt i det videre lovgivningsarbejde.

Som noget helt nyt indføres en eksplicit forpligtelse til gensidig bistand mel-

lem tilsynsorganerne i medlemsstaterne med det formål at muliggøre grænse-

overskridende tilsyn. Forslaget indfører regler om fælles foranstaltninger samt

tilsynsorganernes ret til at deltage i sådanne foranstaltninger hos de andre med-

lemsstater.

Idet alene kvalificerede tillidstjenesteudbydere er underlagt en anmeldelses-

forpligtelse, er det ikke beskrevet hvorledes tilsynsorganerne i praksis skal

overvåge (ikke kvalificerede) tillidstjenesteudbydere. Dette forhold skal afkla-

res i forbindelse med de kommende forhandlinger.

Tilsynsorganerne bliver pålagt en række udvidede forpligtelser i forhold til af-

rapportering til Kommissionen, Det Europæiske Agentur for Net- og Informa-

tionssikkerhed (ENISA) og de øvrige medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

20/30

Iværksættelse af en kvalificeret tillidstjeneste

Ifølge forslaget til forordning skal en tillidstjenesteyder, der ønsker at iværk-

sætte en kvalificeret tillidstjeneste foretage anmeldelse til tilsynsorganet. Her-

efter kan tillidstjenesteyderen udbyde kvalificerede tillidstjenester. Den eksi-

sterende regulering, hvorefter der ikke stilles krav om forudgående godkendel-

se af en kvalificeret tillidstjenesteyder bibeholdes således i forslaget til forord-

ning.

Efter anmeldelse af en kvalificeret tillidstjeneste til et tilsynsorgan optages den

ansøgende tjenesteyder på en positivliste, der opretholdes af medlemsstaten.

Parallelt hermed foretager tilsynsorganet en nærmere kontrol af, om vedkom-

mende udbyder, opfylder kravene i denne forordning. I perioden indtil god-

kendelse må et offentligt organ ikke afvise at bruge den anmeldte tillidstjene-

ste til at gennemføre en administrativ procedure eller formalitet.

Forslaget til forordning er uklar i forhold til de nærmere procedurer for afslag

på godkendelse af kvalificerede tillidstjenester og skal afklares i forbindelse

med de kommende forhandlinger.

Som en nyskabelse fastlægges det eksplicit, at kvalificerede tillidstjenesteyde-

re gratis skal stille oplysninger om gyldigheden på udstedte certifikater til rå-

dighed. En anden nyskabelse er forslag til eksplicitte krav til den hastighed,

hvormed kvalificerede tillidstjenesteydere skal registrere og offentliggøre til-

bagekaldelse af et certifikat.

Elektronisk signatur (Kapitel III – afdeling 3)

I forordningsforslagets kapitel III, afdeling 3 om elektronisk signatur fastlæg-

ges de juridiske rammer for anerkendelse af elektroniske signaturer samt spe-

cifikke tekniske krav til elektroniske signaturer og tilhørende certifikater.

Retsvirkninger og accept af elektroniske signaturer

For at sikre ensartede retsvirkninger i medlemsstaterne af fysiske personers

anvendelse af elektroniskes signaturer indføres i forslaget en eksplicit forplig-

telse om at tillægge kvalificerede elektroniske signaturer samme retsvirkning

som håndskrevne signaturer.

Bestemmelsen svarer til den eksisterende regulering i Danmark men sikrer, at

der på fællesskabsplan etableres en mere tydelig og eksplicit regulering af de

juridiske retsvirkninger.

Forslaget forbyder medlemsstaterne at kræve en elektronisk signatur med et

højere sikkerhedsniveau til anvendelse hos offentlige onlinetjenester end det,

der er forbundet med en kvalificeret signatur.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

21/30

Forordningsforslaget indeholder en udvidelse i forhold til den eksisterende re-

gulering, idet den forpligter medlemsstater til at acceptere elektroniske signa-

turer på et lavere sikkerhedsniveau end det niveau, der er forbundet med en

kvalificeret elektronisk signatur i det omfang sådanne signaturer anvendes i

medlemsstaten som forudsætning for adgang til en offentlig onlinetjeneste.

Beskrivelsen er uklar, idet den forudsætter en sammenkobling af eID (autenti-

fikation) og elektronisk signatur, der i øvrigt er tilsigtet adskilt i reguleringen.

Tekniske krav til kvalificerede elektroniske signaturer og tilhørende certifika-

ter

I forslaget fastlægges specifikke krav til kvalificerede certifikater for elektroni-

ske signaturer, herunder krav til indholdet af certifikatet. Desuden stilles der

krav til at kvalificerede tillidstjenesteydere skal stille valideringstjenester til

rådighed. Kravene svarer i hovedtræk til, hvad der følger af eksisterende lov-

givning, dog således at der er foretaget enkelte justeringer med henblik på at

gøre anvendelsen af elektroniske signaturer mere operationel. De eksisterende

muligheder for at anføre anvendelsesbegrænsninger i certifikatet (f.eks. i form

af en beløbsgrænse) er på denne baggrund fjernet.

Forslaget opstiller krav til de systemer, der anvendes til generering af kvalifi-

cerede elektroniske signaturer (kvalificerede systemer til generering af elek-

troniske signaturer) og fastlægger, at certificering heraf skal ske ved passende

offentlige eller private organer.

Et certificeret system skal anerkendes af de øvrige medlemsstater. Medlems-

staterne skal informere Kommissionen om hvilke systemer, der er certificeret,

hvorefter Kommissionen offentliggør en liste herom.

Forordningsforslaget opstiller en række krav til validering af kvalificerede

elektroniske signaturer, herunder hvilke forhold, der skal være gældende for at

en elektronisk signatur anses for gyldig.

Med forslaget introduceres en forpligtelse til at kvalificerede tillidstjenesteyde-

re skal stille en tjeneste til rådighed til bevaring af kvalificerede elektroniske

signaturer ud over den tekniske gyldighedsperiode, således at muligheden for

validering af kvalificerede elektroniske signaturer forlænges. Det fremgår ikke

tydeligt af forslaget, hvilken præcis karakter tjenesten har, herunder om den

skal være gratis at anvende.

Elektroniske segl (Kapitel III – afdeling 4)

I forslagets kapitel II, afdeling 4 introduceres en nyskabelse i form af elektro-

niske segl til juridiske personer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

22/30

Et elektronisk segl er en elektronisk pendant til et virksomheds segl eller stem-

pel, der anvendes på et dokument eller andre elektroniske aktiver til at sikre

oprindelse og integritet. Alene juridiske personer kan anvende elektroniske

segl.

Elektroniske segl tillægges retsvirkninger, der er parallelle til elektroniske sig-

naturer, herunder at elektroniske segl ikke må nægtes retlig gyldighed og aner-

kendelse som bevis under retssager alene af den grund, at det er i elektronisk

form. Tilsvarende skal et kvalificeret elektronisk segl anerkendes og accepte-

res i alle medlemsstater.

Desuden bestemmes i overensstemmelse med reguleringen af elektroniske

signaturer, at hvis en medlemsstat accepterer elektroniske segl med et sikker-

hedsniveau, som ligger under det niveau, der er forbundet med et kvalificeret

elektronisk segl, skal elektroniske segl, der har mindst samme sikkerhedsni-

veau, accepteres.

Krav til generering, validering og opbevaring af elektroniske segl svarer til,

hvad der i øvrigt gælder for elektroniske signaturer.

Elektronisk tidsstempel (Kapitel III – afdeling 5)

I forslagets kapitel II, afdeling 5 reguleres som noget nyt elektroniske tids-

stempler.

Et elektronisk tidsstempel sætter dato og tid på et sæt af elektroniske data

(f.eks. i form af et elektronisk dokument) og har til formål at bevise, at data

eksisterede på det pågældende tidspunkt, og at data ikke har ændret sig siden

da.

Tidsstempler sikres retsvirkninger, der er parallelle til elektroniske signaturer

og elektroniske segl, herunder at et elektronisk tidsstempel ikke må nægtes ret-

lig gyldighed og anerkendelse som bevis under retssager alene af den grund, at

det er i elektronisk form. Tilsvarende skal et kvalificeret elektronisk tidsstem-

pel anerkendes og accepteres i alle medlemsstater.

Elektroniske dokumenter (Kapitel III – afdeling 6)

I forslagets kapitel III, afdeling 6 introduceres en nyskabelse i form af en spe-

cifik regulering af retsvirkningerne af elektroniske dokumenter (dokumenter i

en hvilken som helst elektronisk form).

Ifølge forslaget skal elektroniske dokumenter betragtes som ligestillet med pa-

pirdokumenter og kan godtages som bevismateriale under retssager under hen-

syntagen til graden af sikkerhed for dokumentets ægthed og integritet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

23/30

Hvis et elektronisk dokument er underskrevet med en kvalificeret elektronisk

signatur eller bærer et kvalificeret elektronisk segl gælder en specifik formod-

ning om integritet og autenticitet.

Forslaget fastsætter, at hvis der som forudsætning for at yde en offentlig tjene-

ste skal forelægges et originaldokument eller en bekræftet genpart skal elek-

troniske dokumenter, der er udstedt af personer med kompetence hertil, og

som anses for originaler eller bekræftede genparter i henhold til national ret i

oprindelsesmedlemsstaten, accepteres i andre medlemsstater, uden at der stil-

les yderligere krav.

Kvalificeret elektronisk leveringstjeneste (Kapitel III – afdeling 7)

Kapitel III, afdeling 7 introducerer en nyskabelse i form af en kvalificeret elek-

tronisk leveringstjeneste.

En elektronisk leveringstjeneste er en tjeneste, der gør det muligt at sende data

ad elektronisk vej samtidig med, at behandlingen af de sendte data dokumente-

res.

Forslaget sikrer, at data der sendes eller modtages via en elektronisk leverings-

tjeneste kan godtages som bevismateriale under retssager. Data der sendes el-

ler modtages via en kvalificeret elektronisk leveringstjeneste opnår en særsta-

tus, idet der herefter gælder en formodning om data’s integritet og nøjagtighe-

den af den dato og det tidspunkt for afsendelse eller modtagelse af data, som

den kvalificerede elektroniske leveringstjeneste angiver.

Der opstilles i forslaget en række tekniske krav til kvalificerede elektroniske

leveringstjenester, der bl.a. sikrer bevis for afsendelse og modtagelse af data

og giver beskyttelse mod tyveri, beskadigelse og uautoriseret ændring.

Webstedsautentifikation (Kapitel III – afdeling 8)

Kapitel III, afdeling 9 introducerer en nyskabelse i form af et kvalificeret certi-

fikat til webstedsautentifikation.

Et kvalificeret certifikat for webstedsautentifikation er en attestering, som gør

det muligt at autentificere et websted og knytter webstedet til den person, som

certifikatet er udstedt til

Forslaget fastsætter en række tekniske krav til det kvalificerede certifikat, der i

vidt omfang er parallelle til de øvrige certifikater og fastslår, at certifikatet skal

anerkendes og accepteres i alle medlemsstater.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

24/30

Delegerede retsakter (kapitel IV)

Med henblik på at sikre, at forordningen er teknologineutral og fleksibel,

indeholder den alene minimumsregler og delegerer i udstrakt grad beføjelser

til Kommissionen til at vedtage retsakter om visse detaljerede tekniske aspek-

ter, der er nødvendige for at imødegå den hurtige teknologiske udvikling på

området. De delegerede retsakter kan kun træde i kraft, hvis Europa-

Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for to måneder.

Det understreges i præamblen, at Kommissionen i denne forbindelse bør

gennemføre relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på

ekspertniveau. Her henvises bl.a. til den komité, der ifølge forordningen op-

rettes med tekniske eksperter fra alle medlemslande.

Gennemførelsesretsakter (forordningens kapitel V)

Med henblik på at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af forord-

ningen tillægges Kommissionen ifølge forslaget gennemførelsesbeføjelser.

For alle beføjelser skal undersøgelsesproceduren anvendes jf. artikel 5 i Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar

2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne

skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Dette

betyder, at Kommissionen ikke kan vedtage retsakten, før medlemslandene

har afgivet en positiv udtalelse.

Afsluttende bestemmelser (kapitel VI)

Der fastlægges bestemmelser vedr. Kommissionens afrapportering til Europa-

Parlamentet og Rådet om anvendelsen af forordningen.

Ved sin ikrafttræden ophæver forordningen det eksisterende direktiv

1999/93/EF og fastlægger, at henvisninger til det ophævede direktiv betragtes

som henvisninger til nærværende forordning.

Desuden fastlægger forslaget overgangsregler for kvalificerede certifikater ud-

stedt i overensstemmelse med gældende regler, hvorefter de vil være gyldige

indtil ordinært udløb, dog højst i fem år regnet fra forordningens ikrafttræden.

Der fastlægges ligeledes overgangsregler for sikre signaturgenereringssyste-

mer.

Forordningen skal træde i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den

Europæiske Unions Tidende og er herefter bindende i alle enkeltheder og gæl-

der umiddelbart i hver medlemsstat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

25/30

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Det er Kommissionens opfattelse, at forordningsforslagets bestemmelser er

nødvendige af hensyn til at sikre en effektiv anvendelse af identifikations-

midler og elektroniske tillidstjenester på EU-plan. Det er Kommissionens

vurdering, at man i øjeblikket ikke når disse mål ved hjælp af frivillig koor-

dinering mellem medlemsstaterne, og det er heller ikke sandsynligt, at dette

vil ske i fremtiden.

Regeringen er umiddelbart enig med Kommissionen i, at elektronisk identi-

fikation, autentifikation og e-signatur tjenesters grænseoverskridende karak-

ter kræver handling på EU-niveau. Det er på den baggrund regeringens fore-

løbige holdning, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Lov om elektroniske signaturer (Lov nr. 417 af 31. maj 2000).

Bekendtgørelser udstedt i medfør af loven:

- Bekendtgørelse nr. 922 af 5. oktober 2000 om nøglecentres og system-

revisionens indberetning af oplysninger til Telestyrelsen

- Bekendtgørelse nr. 923 af 5. oktober 2000 om sikkerhedskrav m.v. til

nøglecentre.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig, samt

at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Hertil kommer, at forordningsforslaget efter sit indhold bl.a. har til formål at

erstatte det eksisterende direktiv om elektroniske signaturer (direktiv

1999/EF). En konsekvens af forslaget vil derfor være, at regulering som følger

af lov nr. 417 af 31. maj 2000 om elektroniske signaturer samt tilhørende be-

kendtgørelser vil skulle ophæves. Idet lov om elektroniske signaturer alene

implementerer EU-direktivet og ikke har en selvstændig regulering herudover

vurderes det på nuværende tidspunkt relevant at foretage ændringer heri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

26/30

I en række danske love er der krav om anvendelse af digital signatur. Den

gældende anbefaling fra Digitaliseringsstyrelsen (og tidligere IT- og Telesty-

relsen) er, at sådanne krav indføres i lovgivningen med følgende ordlyd:

”..digital signatur med et sikkerhedsniveau svarende til OCES-standarden eller

højere”.

Det skal analyseres nærmere, om krav om anvendelse af digital signatur i lyset

af forordningsforslagets bestemmelser om gensidig anerkendelse og accept af

elektroniske identifikationsmekanismer og elektroniske tillidstjenester vil kun-

ne opretholdes, men i det omfang den angivne terminologi er anvendt i lov-

givningen vil der formentlig ikke være behov for ændringer.

Forslagets bestemmelser vedr. retsvirkninger af elektroniske signaturer og fuld

anerkendelse af elektroniske dokumenter vurderes at være i overensstemmelse

med gældende dansk ret, herunder som følge af lov om elektroniske signatu-

rer. Det skal dog analyseres nærmere, om der er behov for yderligere regule-

ring som følge af forordningen.

Det skal endvidere analyseres nærmere, om forordningens bestemmelser om

fuld anerkendelse af elektroniske dokumenter og underskrifter har betydning

for gældende dansk ret.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagets statsfinansielle konsekvenser skal analyseres nærmere, men

umiddelbart vurderes det, at forslaget vil kunne have statsfinansielle konse-

kvenser.

Forslaget medfører et behov for at gennemføre ændringer i den tekniske in-

frastruktur, der understøtter anvendelse af OCES digital signatur (udmøntet

i NemID løsningen). Ændringerne skal bl.a. gennemføres med henblik på at

kunne sikre, at der gives adgang til danske offentlige tjenester ved anven-

delse af udenlandske identifikationsmekanismer og elektroniske signaturer.

Kravet om gratis valideringsmulighed for såvel elektroniske identifikations-

ordninger som kvalificerede elektroniske signaturer udfordrer dels den nu-

værende finansieringsmodel for NemID, der baserer sig på, at validering i

professionelle forhold udløser betaling af vederlag til Nets DanID, dels kan

det være forbundet med omkostninger at tilvejebringe den tekniske under-

støttelse af gratis validering.

Endeligt kan de skærpede krav til tilsynsmyndigheden, der ligger hos Di-

gitaliseringsstyrelsen under Finansministeriet, have statsfinansielle kon-

sekvenser. Merudgifter afholdes jf. gældende budgetvejledning indenfor

Digitaliseringsstyrelsens eksisterende ramme.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

27/30

Kommissionen vurderer, at forslaget vil give øget vækst på baggrund af mu-

lighederne for administrative lettelser, øget mulighed for samhandel og højere

grad af konkurrence. Regeringen er i vidt omfang enig i heri, idet forslaget

forventes at kunne skabe større interoperabilitet i det indre marked til gavn

for borgere, virksomheder og myndigheder, hvilket i høj grad vil understøtte

et digitalt indre marked.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Kommissionens forslag vurderes at medføre administrative lettelser for er-

hvervslivet.

En øget anvendelse af elektroniske identifikationsmidler og elektroniske

signaturer vil muliggøre reduktion i de administrative byrder ved kommuni-

kation med offentlige myndigheder, herunder offentlige myndigheder i ud-

landet.

Høring

Forslaget har været sendt i høring i EU-Specialudvalg for Konkurrenceevne,

Vækst og Forbrugerspørgsmål med frist den 1. august 2012.

Der er modtaget høringssvar fra



Lønmodtagernes Dyrtidsfond



Foreningen af Statsautoriserede Revisorer



IT-Branchen



Nationalbanken



Finansrådet



Signaturgruppen



ATP



Dansk Aktionærforening

Lønmodtagernes Dyrtidsfond er positive over for en europæisk løsning, der vil

lette sikker elektronisk kommunikationen med en lang række af fondens med-

lemmer, der er bosat i udlandet, forudsat at den elektroniske løsning har sam-

me retsvirkninger som en håndskrevet underskrift.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond påpeger behovet for, at der skal findes en natio-

nal løsning, der letter den tekniske modtagelse af elektroniske ID fra andre

medlemsstater.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer mener, at kravene til uafhængighed

for det organ, der årligt skal føre kontrol med de tjenesteydere, der udsteder

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

28/30

kvalificerede tillidstjenester, bør svare til tilsvarende krav ved revision af års-

regnskaber for børsnoterede virksomheder, og at der bør stilles kompetence-

mæssige krav om revisionsfaglig og teknisk indsigt i løsningerne. Det uaf-

hængige organ bør endvidere være omfattet af passende forsikringsordninger,

der dækker den udførte kontrol, hvilket kan opfyldes, hvis kontrollen udføres

af en godkendt revisor.

Desuden anbefaler Foreningen af Statsautoriserede Revisorer indførelse af

krav til, at sikkerhedskontrol rapporterne omfatter såvel generelle it-kontroller

som kontroller i systemer, der anvendes til generering af nøgler, nøglekompo-

nenter samt registrering, udstedelse, verifikation, opbevaring og spærring af

certifikater eller til udveksling af data med andre parter.

IT-Branchen udtrykker støtte til forslagets formål, men finder, at der bør være

større fokus på at fremme tillidsbaseret samhandel mellem virksomheder og

private. IT-Branchen ønsker, at forslaget udvides med regler om private virk-

somheders gensidige anerkendelse af medarbejdercertifikater samt til sikring

af elektroniske dokumenter over tid.

IT-Branchen understreger, at der er et stort potentiale for tillidsbaseret sam-

handel i det private erhvervsliv på tværs af grænser, hvilket bør understøttes af

forordningen ved specifikke reguleringer, der sikrer en ensartet anvendelse i

medlemslandende samt understøtter en positiv business case for det private er-

hvervsliv.

Nationalbanken er positiv over for forslaget og vurderer, at det kan øge anven-

delsen af elektronisk identifikation på tværs af landegrænser.

Finansrådet udtrykker principiel støtte til forslaget. Finansrådet konstaterer, at

forslaget ikke regulerer NemID til netbankerne og således ikke direkte vil re-

gulere banksektoren. Idet Danmark i vidt omfang opererer med én fælles iden-

tifikations-/sikkerhedsløsning, vil forslaget dog få en afledt effekt for banker-

ne.

Det anføres af Finansrådet, at det må forventes, at en kommende forordning vil

medføre betydelige investeringer, hvis Danmark skal understøtte udenlandske

eID samt omkostninger til en evt. ændring af de eksisterende danske signaturer

baseret på den nationale OCES-standard til kvalificerede certifikater efter eu-

ropæisk standard, idet dette vil kræve et fysisk fremmøde for indehaverne af

certifikater.

Finansrådet ønsker en afklaring af grænsen mellem forslaget til forordning og

de eksisterende regler om hvidvask (krav til identifikation af en bruger/kunde).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

29/30

Endeligt anfører Finansrådet, at det er positivt, at konkrete sikkerhedsstandar-

der og formater ikke er fastlagt i forordningen, idet dette bl.a. vil kunne hindre

innovation. Det samlede sikkerhedsniveau for elektroniske løsninger er en væ-

sentligt faktor for anvendelse af nye teknologier og for overblikket over de

samlede økonomiske omkostninger, hvorfor sikkerhedsniveauet for konkrete

løsninger bør behandles inden vedtagelsen af forordningen.

Signaturgruppen anfører, at forslaget i den eksisterende form udgør et godt

udgangspunkt for det videre arbejde, idet standardisering og koordinering på

området er stærkt nødvendigt. Det er i denne forbindelse Signaturgruppens

vurdering, at forordningen særligt fokuserer på identitetsløsninger, der er ejet

eller finansieret af det offentlige og derfor ikke understøtter en dynamisk mar-

kedsudvikling.

Det anføres af Signaturgruppen, at kravene til udbydere af kvalificerede tillids-

tjenester synes unødigt byrdefulde, idet forslaget forudsætter et meget bredt

sortiment af ydelser fra alle kvalificerede tillidstjenester, hvilket potentielt vil

hindre en naturlig specialisering mellem markedsdeltagere. Signaturgruppen

anfører ligeledes, at kravene til tilsyn kan betyde øgede omkostninger til kvali-

ficerede tjenesteydere, og at det i den forbindelse er vigtigt at sikre, at disse

tjenesteydere skal stilles ens uanset hvilket medlemsland, de opererer fra.

Endelig har Signaturgruppen afgivet en række specifikke tekniske bemærk-

ninger til forordningens enkeltbestemmelser.

ATP og Dansk Aktionærforening har meddelt, at de ikke har bemærkninger til

forslaget.

10.

Forhandlingssituationen

Forslaget er en prioritet for det cypriotiske formandskab.

En første teknisk gennemgang af forslaget forventes afsluttet inden rådsmø-

det.

Generelt er forslaget blevet positivt modtaget. Medlemslandene anerken-

der behovet for regulering vedrørende eSignaturer og eIdentiteter med

henblik på at fremme elektroniske transaktioner og anvendelsen af elek-

troniske tjenester i det indre marked. Medlemslandene har indtil videre stil-

let mange tekniske spørgsmål.

Mange medlemslande har tilkendegivet, at der på en række områder er

behov for en grundig drøftelse af forslagets bestemmelser forud for en en-

delig stillingtagen til forslaget. En række lande har bl.a. udtrykt forbehold

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

30/30

for det store omfang af delegerede retsakter og implementeringsretsakter,

der med forslaget er lagt op til.

11.

Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet set positiv over for Kommissionens forslag.

Regeringen støtter Kommissionens intention om at fremme anvendelighe-

den af elektroniske identifikationsordninger og elektroniske signaturer på

tværs af EU's medlemsstater og finder det hensigtsmæssigt at udvide lov-

givningens virkefelt som foreslået.

Regeringens nærmere holdning til forslaget vil blive fastlagt på baggrund af

en nærmere analyse af forslagets konsekvenser, herunder statsfinansielle

konsekvenser.

Regeringen vil arbejde for, at forslagets økonomiske konsekvenser mini-

meres, og at de økonomiske og tekniske konsekvenser af at skulle opfylde

kravene til anerkendelse og accept af eID og gratis validering af eID og

eSignaturer i forordningen herunder for private tjenesteydere skal afkla-

res. Endelig skal øgede omkostninger i forbindelse med nye opgaver til til-

synet afklares.

For at afdække de økonomiske konsekvenser og tekniske udfordringer

forbundet med implementeringen af forordningen vil regeringen arbejde

for en afklaring af behovet for antallet af delegerede retsakter, indholdet

heraf og omfanget af bemyndigelse til Kommissionen.

12.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.