PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Det Europæiske Råd 7-8/2-13 Bilag 10
Offentligt

DET EUROPÆISKE RÅD

Bruxelles, den 8. februar 2013

(OR. en)

EUCO 37/13

CO EUR 5

CO CL 3

FØLGESKRIVELSE

fra:

Generalsekretariatet for Rådet

til:

delegationerne

Vedr.:

DET EUROPÆISKE RÅD

7.-8. FEBRUAR 2013

KO KLUSIO ER

(DE FLERÅRIGE FI A SIELLE RAMME)

Hermed følger til delegationerne konklusionerne fra Det Europæiske Råd (7.-8. februar 2013) for så

vidt angår punktet om den flerårige finansielle ramme

________________________

Konklusionerne om de øvrige punkter findes i dokument 3/13.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

GE ERELT

I løbet af de seneste år har Den Europæiske Union og medlemsstaterne taget vigtige skridt

som reaktion på de udfordringer, der følger af den økonomiske og finansielle krise. Med

hensyn til fremtiden skal den næste flerårige finansielle ramme (FFR) sikre, at Den

Europæiske Unions budget er rustet til at løfte Europa ud af krisen. Den Europæiske Unions

budget skal være en katalysator for vækst og beskæftigelse i hele Europa, navnlig ved at

fungere som løftestang for produktive investeringer og investeringer i menneskelig kapital. I

den kommende flerårige finansielle ramme bør udgifterne anvendes til støtte for vækst,

beskæftigelse, konkurrenceevne og konvergens i tråd med Europa 2020-strategien. Samtidig

og i takt med, at den finanspolitiske disciplin forstærkes i Europa, er det afgørende, at den

kommende FFR afspejler den konsolideringsindsats, der ydes af medlemsstaterne for at bringe

underskud og gæld ind i en mere bæredygtig gænge. Værdien af hver eneste euro, der bruges,

skal undersøges grundigt for at sikre, at den europæiske merværdi og kvaliteten af udgifterne i

den kommende FFR øges, ikke mindst gennem sammenlægning af ressourcerne, ved at

fungere som en katalysator og give stordriftsfordele, positive grænseoverskridende virkninger

og spillovereffekter og således bidrage til, at de vedtagne fælles politiske mål nås mere

effektivt eller hurtigere, og de nationale udgifter nedbringes. Der kommer kun gang i den

bæredygtige vækst og beskæftigelse igen, hvis der følges en konsekvent og bredt baseret

tilgang, hvor en intelligent finanspolitisk konsolidering, som fastholder investeringer i

fremtidig vækst, kombineres med sunde makroøkonomiske politikker og en aktiv

beskæftigelsesstrategi, som bevarer social samhørighed. EU's politikker skal være i

overensstemmelse med nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og

solidaritetsprincippet og samtidig sikre reel merværdi.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Den kommende finansielle ramme skal ikke kun sikre et passende niveau for udgifterne, men

også deres kvalitet. Kvaliteten af udgifterne vil gøre det muligt at udforme politikkerne bedre

og fuldt ud udnytte de muligheder, de tilbyder i form af europæisk merværdi, navnlig i tider

med strenge restriktioner på de nationale budgetter. Alle finansieringsinstrumenterne bør

derfor anvendes så effektivt som muligt. Arbejdet med at forbedre kvaliteten af den måde,

hvorpå Unionens midler anvendes, skal bl.a. omfatte bedre forvaltning af politikkerne,

herunder visse konditionaliteter og koncentration og målretning af finansieringen, når det er

muligt i forbindelse med alle finansieringsinstrumenter og programmer inden for alle

udgiftsområder, på de områder, som bidrager mest til vækst, beskæftigelse og

konkurrenceevne. Der bør sikres regelmæssig rapportering på politisk plan med henblik på

vurdering af resultaterne inden for alle politikker og finansieringsinstrumenter. Derudover

skal elementerne til sikring af en passende udgiftskvalitet omfatte fleksibilitet, positive

incitamenter, koncentration af midler om vækstfremmende tiltag, evaluering og revision,

fokus på resultater, forenkling af gennemførelsen, relevant teknisk bistand, anvendelse af

konkurrenceprincippet ved udvælgelsen af projekterne og en hensigtsmæssig brug af

finansielle instrumenter. Konklusionerne omfatter en række elementer, der åbner mulighed for

at anvende ovennævnte principper. Endvidere bør alle Unionens institutioner gøre alt for, at

sektorlovgivningen for de relevante finansieringsinstrumenter indeholder bestemmelser om

styrkelse af udgiftskvaliteten.

Med henblik på en detaljeret vurdering af udgiftskvaliteten og i overensstemmelse med den

årlige evalueringsrapport om Unionens finanser, som Kommissionen forelægger i henhold til

artikel 318 i TEUF, skal Kommissionen hvert år forelægge Rådet og Europa-Parlamentet en

kortfattet rapport for programmerne inden for den fælles strategiske ramme (på grundlag af

medlemsstaternes årlige gennemførelsesrapporter) og en sammenfatning af alle de

foreliggende programevalueringer. Derudover vil der i programmeringsperioden blive forelagt

to strategiske rapporter for programmerne inden for den fælles strategiske ramme.

Den nye FFR dækker de syv år fra 2014 til 2020 og udarbejdes for en Europæisk Union, som

omfatter 28 medlemsstater, idet det antages, at Kroatien bliver medlem af Unionen i 2013.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Udgifterne grupperes under seks udgiftsområder, der er udformet, så de afspejler Unionens

politiske prioriteter og sikrer den nødvendige fleksibilitet med henblik på en effektiv tildeling

af midler.

Den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 får følgende struktur:

underudgiftsområde 1a "Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse", som omfatter

Connecting Europe-faciliteten

underudgiftsområde 1b "Økonomisk, social og territorial samhørighed"

udgiftsområde 2 "Bæredygtig vækst: naturressourcer", som omfatter et underloft for

markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

udgiftsområde 3 "Sikkerhed og medborgerskab"

udgiftsområde 4 "Et globalt Europa"

udgiftsområde 5 "Administration", som omfatter et underloft for administrationsudgifter

udgiftsområde 6 "Kompensationer".

Det Europæiske Råd er nået til politisk enighed om, at det maksimale samlede udgiftsbeløb

for EU28 for perioden 2014-2020 er

959 988

mio. EUR i forpligtelsesbevillinger, svarende til

1,00 % af BNI i EU, og

908 400

mio. EUR i betalingsbevillinger, svarende til 0,95 % af BNI i

EU. Fordelingen af forpligtelsesbevillinger beskrives nedenfor. De samme tal fremgår

endvidere af tabellen i bilag I, der ligeledes angiver forfaldsplanen for betalingsbevillinger.

Alle tal er udtrykt i faste 2011-priser. Der vil ske automatiske årlige tekniske tilpasninger i

forhold til inflationen. På dette grundlag vil Rådet nu anmode om Europa-Parlamentets

godkendelse i overensstemmelse med artikel 312, stk. 2, i TEUF, hvori det hedder, at Rådet

vedtager forordningen om FFR, når Europa-Parlamentet har givet sin godkendelse.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

For at sikre at Unionen kan opfylde alle sine finansielle forpligtelser i forbindelse med

eksisterende og fremtidige forpligtelser i perioden 2014-2020 i overensstemmelse med

artikel 323 i TEUF, fastsættes der specifikke regler for forvaltningen af de årlige lofter for

betalinger.

De statistiske oplysninger og prognoser, der anvendes til at fastlægge støtteberettigelse og

rammebeløb i forbindelse med fondene inden for den fælles strategiske ramme og til at

beregne det samlede BNI, er dem, der er anvendt i Kommissionens ajourføring fra juli 2012 af

forslaget til forordning om den flerårige finansielle ramme (COM(2012) 388).

I betragtning af de finansielle midler, der er nødvendige for at udvikle investering i Europa,

og målet om at maksimere gearingseffekten af foranstaltninger, som støttes over EU-

budgettet, skal en mere udbredt brug af finansielle instrumenter, herunder projektobligationer,

indgå som en del af gennemførelsen af den næste FFR. De finansielle instrumenter skal være

rettet mod en eller flere af Unionens specifikke politiske mål, gennemføres uden

forskelsbehandling, have en konkret slutdato, overholde principperne om forsvarlig

økonomisk forvaltning og supplere traditionelle instrumenter som f.eks. tilskud. Unionens

finansielle forpligtelser for sådanne finansielle instrumenter i den næste flerårige finansielle

ramme begrænses til bidrag fra Unionens budget og medfører ikke eventualforpligtelser for

EU-budgettet.

Finansielle instrumenter kan kun gennemføres, hvis de opfylder strenge betingelser som

fastsat i den nye finansforordning. Finansiering fra EU-budgettet med henblik på finansielle

instrumenter bør kun forekomme i rimeligt omfang, og hvis der skabes en merværdi.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Uindfriede forpligtelser (reste à liquider – RAL) er et uundgåeligt biprodukt af flerårig

programmering og opdelte bevillinger. Af forskellige årsager vil de uindfriede forpligtelser

dog være væsentlig større end forventet ved udløbet af den finansielle ramme for 2007-2013.

For derfor at sikre et omfang og en profil for betalingerne inden for alle udgiftsområderne, der

er til at håndtere, indgår en række initiativer som en integrerende del af aftalen om den

finansielle ramme for 2014-2020:

Forpligtelsernes omfang er fastsat på et passende niveau inden for alle

udgiftsområderne.

Frigørelsesreglerne skal anvendes stringent inden for alle udgiftsområderne, navnlig

reglerne for automatiske frigørelser.

Forfinansieringssatserne er nedsat i forhold til perioden 2007-2013.

For at de årlige forpligtelser til regionale sikkerhedsnetordninger i

samhørighedspolitikken kan bidrage til, at profilen for forpligtelserne og betalingerne er

til at håndtere, må de ikke være degressive.

EU har ansvaret for gennem visse konditionaliteter, solid kontrol og effektiv resultatmåling at

sikre, at midlerne anvendes mere hensigtsmæssigt. EU skal også reagere på nødvendigheden

af at forenkle sine udgiftsprogrammer for at mindske den administrative byrde og udgifterne

for modtagerne og alle involverede aktører både på EU-niveau og nationalt niveau. Al

sektorlovgivning angående den næste FFR såvel som den nye finansforordning og den

interinstitutionelle aftale om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning bør

derfor omfatte betydelige elementer, som bidrager til forenkling og forbedring af ansvarlighed

og effektiv brug af EU's midler. Der skal ydes en særlig indsats både i forbindelse med

lovgivningen og gennemførelsen heraf for at sikre, at der tages fuldt hensyn til

nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet, og at der i definitionen af lempeligere regler

tages hensyn til de særlige kendetegn ved små programmer i medlemsstater med kun én

region.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

10.

En optimal opfyldelse af målene på nogle politikområder afhænger af, at prioriteter såsom

miljøbeskyttelse integreres i en række instrumenter på andre politikområder. Målene for

klimaindsatsen vil udgøre mindst 20 % af EU's udgifter i perioden 2014-2020 og afspejles

derfor i de relevante instrumenter for at sikre, at de bidrager til at styrke energisikkerheden og

skaber en ressourceeffektiv og klimaresistent lavemissionsøkonomi, der øger Europas

konkurrenceevne og skaber flere og grønnere job.

11.

For at EU-budgettet kan spille sin afgørende rolle med hensyn til at fremme vækst,

beskæftigelse og konkurrenceevne, skal følgende lovtekster nu hurtigst muligt vedtages efter

de procedurer, der er fastsat i traktaten, og under overholdelse af de forskellige institutioners

rolle. Navnlig:

•

den forordning, som fastsætter FFR for årene 2014-2020

den interinstitutionelle aftale om budgetsamarbejde og forsvarlig økonomisk forvaltning

afgørelsen om ordningen for Den Europæiske Unions egne indtægter og dens gennem-

førelsesforanstaltninger.

På grundlag af niveauet for forpligtelserne i denne aftale og under hensyntagen til de

vejledende tal, som er foreslået af Kommissionen med henblik på målene inden for alle

udgiftsområderne, opfordres Rådet og Europa-Parlamentet til rettidigt at nå til enighed om

passende finansiering af hvert af de foreslåede instrumenter, programmer og midler, der

finansieres under FFR, herunder muligheden for en revision.

Det Europæiske Råd minder om de seneste måneders intensive kontakter med Europa-

Parlamentet både i tilknytning til samlingerne i Rådet for Almindelige Anliggender og på

møder med institutionernes formænd i overensstemmelse med artikel 324 i TEUF og

opfordrer formandskabet til hurtigt at gå videre med drøftelserne med Europa-Parlamentet.

Kommissionen opfordres til at yde al den hjælp og støtte, som den finder nyttig med henblik

på at fremme beslutningsprocessen.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

12.

Det Europæiske Råd opfordrer medlovgiverne til hurtigt at vedtage de

finansieringsprogrammer, der gennemfører den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, og

dermed sikre, at de iværksættes rettidigt fra den 1. januar 2014. Det minder om

institutionernes og medlemsstaternes fælles mål om og ansvar for at forenkle

finansieringsreglerne og -procedurerne. Det Europæiske Råd ser med tilfredshed på de

fremskridt, der er gjort med de igangværende forhandlinger, og opfordrer indtrængende

medlovgiverne til at nå til enighed om programmer, der er enklere, og som markerer en klar

reduktion af den administrative byrde for de offentlige myndigheder og for støttemodtagerne.

Dette vil gøre programmerne mere tilgængelige, mere fleksible og stærkt fokuseret på at

levere resultater i form af vækst og beskæftigelse i overensstemmelse med vores Europa

2020-strategi.

DEL I: UDGIFTER

U DERUDGIFTSOMRÅDE 1a − KO KURRE CEEV E FOR VÆKST OG

BESKÆFTIGELSE

13.

Intelligent og inklusiv vækst er et område, hvor EU's indsats har en betydelig merværdi.

Programmerne inden for dette udgiftsområde har stort potentiale til at bidrage til

gennemførelsen af Europa 2020-strategien, navnlig for så vidt angår fremme af forskning,

innovation og teknologisk udvikling, den særlige foranstaltning til fordel for virksomheders

og SMV'ers konkurrenceevne, investering i uddannelse og menneskelige færdigheder gennem

Erasmus for Alle-programmet og udvikling af den sociale dagsorden. Ved tildeling af midler

inden for dette udgiftsområde skal der lægges særlig vægt på en væsentlig og gradvis

forbedring af EU's indsats inden for forskning, uddannelse og innovation, herunder gennem

forenkling af procedurerne.

14.

Midlerne til programmerne Horisont 2020 og Erasmus for Alle vil i kraft af disses særlige

bidrag til målene i Europa 2020-strategien udgøre en realvækst sammenlignet med 2013-

niveauet.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

15.

Niveauet for forpligtelserne inden for dette underudgiftsområde vil ikke overstige

125 614 mio. EUR:

UNDERUDGIFTSOMRÅDE 1a − Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

(mio. EUR, 2011-priser)

2014

15 605

2015

16 321

2016

16 726

2017

17 693

2018

18 490

2019

19 700

2020

21 079

16.

Der er et afgørende behov for at styrke og udvide Unionens videnskabelige grundlag.

Indsatsen inden for forskning og udvikling baseres derfor på ekspertise og skal samtidig sikre

bred adgang for deltagere i alle medlemsstater, hvilket i kombination med en gennemgribende

forenkling af programmet skal sikre en effektiv fremtidig europæisk forskningspolitik, som

også giver SMV'er bedre muligheder for at deltage i programmerne. Alle politikkerne vil

skulle bidrage til at øge konkurrenceevnen, og der vil blive lagt særlig vægt på at koordinere

de aktiviteter, der finansieres gennem Horisont 2020, med dem, som støttes i andre EU-

programmer, herunder samhørighedspolitikken. I denne forbindelse er der behov for en

betydelig synergi mellem Horisont 2020 og strukturfondene for at etablere en

"ekspertisetrappe" og dermed øge den regionale forsknings- og innovationskapacitet og

mindre effektive og mindre udviklede regioners evne til at udvikle ekspertiseklynger.

ECTI G

UROPE

FACILITETE

17.

Sammenkoblede transportnet, energinet og digitale net er et vigtigt element i gennemførelsen

af det indre marked. Desuden kan investeringer i centrale infrastrukturer med merværdi for

EU øge Europas konkurrenceevne på mellemlang og lang sigt under vanskelige økonomiske

forhold præget af lav vækst og stramme offentlige budgetter. Endelig er sådanne investeringer

i infrastruktur også afgørende for, at EU kan opfylde sine mål om bæredygtig vækst, der er

opstillet i Europa 2020-strategien, og EU's "20-20-20"-mål på det energi- og klimapolitiske

område. Samtidig skal foranstaltninger på dette område respektere markedsaktørernes

primære ansvar for planlægning og investeringer i energiinfrastruktur og digital infrastruktur.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Finansieringsrammen for gennemførelsen af Connecting Europe-faciliteten er for perioden

2014-2020 på

29 299 mio. EUR,

herunder

10 000 mio. EUR,

som vil blive overført fra

Samhørighedsfonden, jf. litra a). Dette samlede beløb vil blive fordelt mellem sektorerne som

følger:

transport:

23 174 mio. EUR,

hvoraf

10 000 mio. EUR

overføres fra

Samhørighedsfonden og anvendes i overensstemmelse med CEF-forordningen i de

medlemsstater, som er berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden

energi:

5 126 mio. EUR

telekommunikation:

1 000 mio. EUR.

Overførslen fra Samhørighedsfonden til transportinfrastruktur under Connecting Europe-

faciliteten skal medfinansiere på forhånd definerede projekter, der er opført i bilaget til CEF-

forordningen; indtil den 31. december 2016 bør udvælgelsen af støtteberettigede projekter

foretages under overholdelse af de nationale tildelinger, der er overført fra Samhørighedsfon-

den til Connecting Europe-faciliteten. Derefter kan eventuelle resterende midler anvendes til

nye projekter gennem nye, konkurrenceprægede indkaldelser af forslag.

18.

De tre store infrastrukturprojekter Galileo, ITER og GMES vil blive finansieret inden for

underudgiftsområde 1a med et beløb på

12 793 mio. EUR.

For at sikre forsvarlig økonomisk

forvaltning og finansiel disciplin vil det maksimale niveau for forpligtelserne for hvert af

disse projekter blive fastsat i forordningen om den flerårige finansielle ramme således:

Galileo: 6 300 mio. EUR

ITER: 2 707 mio. EUR

GMES: 3 786 mio. EUR.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

19.

Til støtte for den nukleare sikkerhed i Europa vil der blive ydet støtte til afvikling af følgende

atomkraftværker

400 mio. EUR til Ignalina i Litauen for 2014-2020

200 mio. EUR til Bohunice i Slovakiet for 2014-2020

260 mio. EUR til Kozloduy i Bulgarien for 2014-2020.

U DERUDGIFTSOMRÅDE 1b − ØKO OMISK, SOCIAL OG TERRITORIAL

SAMHØRIGHED

AMHØRIGHEDSPOLITIKKE

20.

Et vigtigt formål med Den Europæiske Union er at fremme økonomisk, social og territorial

samhørighed og solidaritet blandt medlemsstaterne. Samhørighedspolitikken er i denne

henseende det vigtigste værktøj til at mindske forskellene mellem Europas regioner og skal

derfor koncentreres om de mindre udviklede regioner og medlemsstater.

Samhørighedspolitikken er et vigtigt redskab for investering, vækst og jobskabelse på EU-

plan og for strukturreformer på nationalt plan. Den tegner sig for en stor del af de offentlige

investeringer i EU, bidrager til at uddybe det indre marked og spiller dermed en vigtig rolle

med hensyn til at fremme økonomisk vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Desuden skal

samhørighedspolitikken bidrage til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og

inklusiv vækst i hele Den Europæiske Union. Den skal gennem Den Europæiske Fond for

Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden

forfølge følgende mål: "investeringer i vækst og beskæftigelse" i medlemsstaterne og

regionerne (støttes af alle fondene) og "europæisk territorialt samarbejde" (støttes af EFRU).

Samhørighedsfonden skal støtte projekter inden for miljø og transeuropæiske transportnet.

Den nødvendige støtte til udvikling af menneskelig kapital sikres gennem en passende andel

af ESF i samhørighedspolitikken.

Med forbehold af: protokol nr. 4 om Ignalinakernekraftværket i Litauen og protokol nr. 9 om

Bohunice v1-kernekraftværkets enhed 1 og enhed 2 i Slovakiet, der er vedlagt som bilag til

akten vedrørende Den Tjekkiske Republiks, Republikken Estlands, Republikken Cyperns,

Republikken Letlands, Republikken Litauens, Republikken Ungarns, Republikken Maltas,

Republikken Polens, Republikken Sloveniens og Den Slovakiske Republiks tiltrædelse

(EUT L 236 af 23.9.2003, s. 944), samt protokollen om vilkårene og de nærmere

bestemmelser for optagelse af Republikken Bulgarien og Rumænien i Den Europæiske Union.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

21.

Med hensyn til udgiftsområdets struktur og i betragtning af samhørighedspolitikkens særlige

kendetegn vil samhørighedsudgifter være indeholdt i et underudgiftsområde inden for

udgiftsområde 1 med titlen "Økonomisk, social og territorial samhørighed".

Samlet tildelingsniveau

22. Niveauet for forpligtelserne inden for underudgiftsområde 1b "Økonomisk, social og territo-

rial samhørighed" vil ikke overstige

325 149 mio. EUR:

UNDERUDGIFTSOMRÅDE 1b: Økonomisk, social og territorial samhørighed

(mio. EUR, 2011-priser)

2014

44 678

23.

2015

45 404

2016

46 045

2017

46 545

2018

47 038

2019

47 514

2020

47 925

Midlerne til målet om "investeringer i vækst og beskæftigelse" udgør i alt

313 197 mio. EUR

og fordeles således:

i alt 164 279 mio. EUR til mindre udviklede regioner

i alt 31 677 mio. EUR til overgangsregioner

i alt 49 492 mio. EUR til mere udviklede regioner

i alt 66 362 mio. EUR til medlemsstater, der modtager støtte fra Samhørighedsfonden

i alt 1 387 mio. EUR som supplerende støtte til regioner i den yderste periferi som

fastlagt i traktatens artikel 349 og de nordlige tyndtbefolkede regioner, der opfylder

kriterierne i artikel 2 i protokol nr. 6 til traktaten om Østrigs, Finlands og Sveriges

tiltrædelse.

24.

Midlerne til målet om "europæisk territorialt samarbejde" udgør i alt

8 948 mio. EUR,

som

fordeles således:

i alt 6 627 mio. EUR til grænseoverskridende samarbejde

i alt 1 822 mio. EUR til tværnationalt samarbejde

i alt 500 mio. EUR til interregionalt samarbejde.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

25.

0,35 % af de samlede midler afsættes til teknisk bistand på Kommissionens initiativ. Teknisk

bistand skal især anvendes til at støtte styrkelse af institutioner og opbygning af administrativ

kapacitet med henblik på effektiv forvaltning af fondene og til at støtte medlemsstaterne i at

fastlægge og gennemføre nyttige projekter inden for de operationelle programmer med

henblik på at overvinde de aktuelle økonomiske udfordringer.

26.

330 mio. EUR af strukturfondsmidlerne til målet om investeringer i vækst og beskæftigelse

tildeles nyskabende foranstaltninger på Kommissionens initiativ inden for området bæredygtig

byudvikling.

Definitioner og støtteberettigelse

27.

Midlerne til målet om "investeringer i vækst og beskæftigelse" tildeles tre typer regioner

fastlagt på grundlag af, hvordan deres BNP pr. indbygger, målt i købekraftsparitet og beregnet

på grundlag af EU-tal for perioden 2007-2009, relaterer sig til det gennemsnitlige BNP i

EU27 i samme referenceperiode, således:

mindre udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er mindre end 75 % af det

gennemsnitlige BNP i EU27

overgangsregioner, hvis BNP pr. indbygger er mellem 75 og 90 % af det gennemsnitlige

BNP i EU27

mere udviklede regioner, hvis BNP pr. indbygger er over 90 % af det gennemsnitlige

BNP i EU27.

28.

Samhørighedsfonden støtter de medlemsstater, hvis bruttonationalindkomst (BNI) pr.

indbygger, målt i købekraftsparitet og beregnet på grundlag af EU-tal for perioden 2008-2010,

er mindre end 90 % af det gennemsnitlige BNI pr. indbygger i EU27 i samme

referenceperiode.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

29.

Unionens regioner på NUTS III-niveau langs alle de indre og ydre landgrænser og alle

Unionens regioner på NUTS III-niveau langs søgrænserne med højst 150 km indbyrdes

afstand er berettiget til støtte under målet om grænseoverskridende samarbejde med

eventuelle tilpasninger, der er nødvendige for at sikre sammenhæng og kontinuitet i de

samarbejdsprogramområder, der er fastsat for programmeringsperioden 2007-2013.

30.

I forbindelse med det tværnationale samarbejde vedtager Kommissionen en liste over

tværnationale områder, der kan modtage støtte, opdelt efter hvert samarbejdsprogram og

omfattende regioner på NUTS II-niveau, samtidig med at der sikres kontinuitet i dette

samarbejde i større sammenhængende områder med udgangspunkt i tidligere programmer.

31.

I forbindelse med det interregionale samarbejde omfatter støtten fra EFRU hele Unionens

område.

32.

Efter anmodning fra en medlemsstat vil de regioner på NUTS II-niveau, der blev slået

sammen ved Kommissionens forordning (EU) nr. 31/2011 af 17. januar 2011, og for hvilke

anvendelsen af den ændrede NUTS-nomenklatur fører til ændringer i

støtteberettigelseskategoriens status for en eller flere af de pågældende regioner, indgå i den

kategori, der fastlægges på niveauet for den ændrede NUTS-region.

Tildelingsmetode

Tildelingsmetode for mindre udviklede regioner

33.

Det specifikke niveau for tildelingerne til hver enkelt medlemsstat baseres på en objektiv

metode og beregnes således:

Hver medlemsstats tildeling svarer til summen af tildelingerne til dens enkelte

støtteberettigede regioner beregnet som følger:

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

fastlæggelse af et absolut beløb (i euro), som fås ved at multiplicere befolkningstallet i

den pågældende region med differencen mellem regionens BNP pr. indbygger målt i

købekraftparitet (KKP) og BNP-gennemsnittet pr. indbygger (KKP) i EU27

ii)

anvendelse af en procentsats på ovennævnte absolutte beløb for at fastlægge

finansieringsrammen for den pågældende region; denne procentsats gradueres således,

at den afspejler den relative velstand målt i købekraftsparitet (KKP) i den medlemsstat,

hvor den støtteberettigede region er beliggende, i forhold til gennemsnittet i EU27, dvs.

– for regioner i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er mindre end 82 % af

gennemsnittet i EU: 3,15 %

– for regioner i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er mellem 82 og 99 % af

gennemsnittet i EU: 2,70 %

– for regioner i medlemsstater, hvis BNI pr. indbygger er større end 99 % af

gennemsnittet i EU: 1,65 %

iii)

til det beløb, der fremkommer i henhold til nr. ii), lægges i givet fald et beløb, der

fremkommer ved tildeling af en præmie på 1 300 EUR pr. arbejdsløs pr. år, gældende

for antallet af arbejdsløse i den pågældende region ud over det antal, der ville være

arbejdsløse, hvis den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent for alle EU's mindre

udviklede regioner fandt anvendelse

iv)

der vil ikke være nogen bymæssig præmie.

34.

Resultatet af anvendelsen af denne metode er underlagt et loft.

Tildelingsmetode for overgangsregioner

35.

Det specifikke niveau for tildelingerne til hver enkelt medlemsstat baseres på en objektiv

metode og beregnes således:

Hver medlemsstats tildeling svarer til summen af tildelingerne til dens enkelte

støtteberettigede regioner beregnet som følger:

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

fastlæggelse af den mindste og største teoretiske støtteintensitet for hver støtteberettiget

overgangsregion. Det laveste støtteniveau fastlægges ud fra den gennemsnitlige

støtteintensitet pr. indbygger pr. medlemsstat før et regionalt sikkerhedsnet på 60 %, der

tildeles de mere udviklede regioner i den pågældende medlemsstat. Det højeste

støtteniveau vedrører en teoretisk region med et BNP pr. indbygger på 75 % af

gennemsnittet i EU27 og beregnes efter den metode, der er fastlagt i punkt 33, nr. i) og

ii). Af det beløb, der fremkommer ved denne metode, tages 40 % i betragtning

ii)

beregning af de første regionale tildelinger under hensyntagen til det regionale BNP

pr. indbygger ved hjælp af en lineær interpolation af regionens relative velstand i

forhold til EU27

iii)

til det beløb, der fremkommer i henhold til nr. ii), lægges i givet fald et beløb, der

fremkommer ved tildeling af en præmie på 1 100 EUR pr. arbejdsløs pr. år, gældende

for antallet af arbejdsløse i den pågældende region ud over det antal, der ville være

arbejdsløse, hvis den gennemsnitlige arbejdsløshedsprocent for alle EU's mindre

udviklede regioner fandt anvendelse

iv)

Der vil ikke være nogen bymæssig præmie.

36.

Resultatet af anvendelsen af denne metode er underlagt et loft.

Tildelingsmetode for mere udviklede regioner

37.

Den samlede indledende teoretiske finansieringsramme fås ved at multiplicere den

gennemsnitlige støtteintensitet pr. indbygger pr. år på 19,8 EUR med den støtteberettigede

befolkning.

38.

Hver enkelt berørt medlemsstats andel er summen af dens støtteberettigede regioners andele,

der bestemmes efter følgende kriterier, der vægtes som anført:

samlet regional befolkning (vægtning 25 %)

antal arbejdsløse i NUTS II-regioner med en arbejdsløshedsprocent, der er højere end

gennemsnittet for alle mere udviklede regioner (vægtning 20 %)

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

beskæftigelse, der skal lægges til for at nå Europa 2020-målet for den regionale

beskæftigelsesfrekvens (i alderen 20-64 år) på 75 % (vægtning 20 %)

antal personer i alderen 30-34 år med videregående uddannelse, der skal lægges til for at

nå Europa 2020-målet på 40 % (vægtning 12,5 %)

antal unge, der forlader uddannelsessystemet tidligt (i alderen 18-24 år), der skal

fratrækkes for at nå Europa 2020-målet på 10 % (vægtning 12,5 %)

forskel mellem det konstaterede BNP i regionen (i KKP) og det teoretiske regionale

BNP, hvis regionen havde samme BNP pr. indbygger som den mest velstående

NUTS II-region (vægtning 7,5 %)

befolkning i NUTS III-regioner med en befolkningstæthed på under 12,5 indbyggere

pr. km² (vægtning 2,5 %).

Der vil ikke være nogen bymæssig præmie.

Tildelingsmetode for Samhørighedsfonden

39.

Den samlede teoretiske finansieringsramme fås ved at multiplicere den gennemsnitlige

støtteintensitet pr. indbygger på 48 EUR med den støtteberettigede befolkning. Hver

støtteberettiget medlemsstats a priori-tildeling af denne teoretiske finansieringsramme svarer

til en procentsats baseret på dens befolkningstal, areal og nationale velstand og beregnes

således:

beregning af det aritmetiske gennemsnit af den pågældende medlemsstats befolkning og

areal i forhold til alle støtteberettigede medlemsstaters samlede befolkning og areal.

Hvis forholdet mellem en medlemsstats befolkning og den samlede befolkning

imidlertid overstiger forholdet mellem dens areal og det samlede areal med en faktor på

5 eller derover, hvilket afspejler en meget høj befolkningstæthed, anvendes kun

befolkningen i forhold til den samlede befolkning i denne beregning

ii)

justering af de således fremkomne procentsatser med en koefficient, der udgør en

tredjedel af den procentsats, hvormed den pågældende medlemsstats BNI pr. indbygger

(KKP) for perioden 2008-2010 er større eller mindre end det gennemsnitlige BNI

pr. indbygger i alle støtteberettigede medlemsstater (gennemsnittet udtrykkes som

100 %).

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

40.

For at tage hensyn til de væsentlige behov i de medlemsstater, der tiltrådte EU den

1. maj 2004 eller senere, for så vidt angår transport- og miljøinfrastruktur fastsættes deres

andel af Samhørighedsfonden til en tredjedel af den samlede endelige tildeling efter reduktion

(strukturfondene plus Samhørighedsfonden), der er modtaget i gennemsnit i perioden.

41.

De medlemsstater, der er fuldt ud berettiget til støtte fra Samhørighedsfonden i perioden

2007-2013, men hvis nominelle BNI pr. indbygger overstiger 90 % af det gennemsnitlige BNI

pr. indbygger i EU27, modtager støtte fra Samhørighedsfonden på særlig overgangsbasis.

Denne overgangsstøtte vil være 48 EUR pr. indbygger i 2014 og gradvis blive udfaset indtil

2020.

42.

Resultatet af anvendelsen af denne metode er underlagt et loft.

Tildelingsmetode for "europæisk territorialt samarbejde"

43.

Fordelingen af midler pr. medlemsstat til dækning af grænseoverskridende og tværnationalt

samarbejde bestemmes som den vægtede sum af andelen af befolkningen i grænseregionerne

og andelen af den samlede befolkning i hver enkelt medlemsstat. Vægten er bestemt af de

respektive andele for de grænseoverskridende og tværnationale aspekter. Andelene for de

grænseoverskridende og transnationale komponenter er 77,9 % og 22,1 %.

Tildelingsmetode for regioner i den yderste periferi, tyndt befolkede regioner og øer

44.

Regioner i den yderste periferi og nordlige tyndtbefolkede NUTS II-regioner vil modtage en

supplerende særlig tildeling med en støtteintensitet på 30 EUR pr. indbygger pr. år. Den vil

blive fordelt pr. region og medlemsstat i forhold til den samlede befolkning i disse regioner.

Der skal også tages hensyn til øregionernes særlige situation.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Loft

45.

For at bidrage til, at samhørighedsfinansieringen i passende omfang koncentreres om de

mindst udviklede regioner og medlemsstater, og at ulighederne i de gennemsnitlige

støtteintensiteter pr. indbygger reduceres, fastsættes den maksimale overførsel til hver

medlemsstat til 2,35 % af BNP. Loftet vil blive anvendt på årsbasis og vil – i givet fald –

forholdsmæssigt reducere alle overførsler (bortset fra de mere udviklede regioner og

europæisk territorialt samarbejde) til den pågældende medlemsstat med henblik på at opnå

den maksimale overførsel. For medlemsstater, der tiltrådte Unionen før 2013, og hvis

gennemsnitlige realvækst i BNP i 2008-2010 var lavere end -1 %, forhøjes den maksimale

overførsel med 10 %, hvilket giver et loft på 2,59 %.

46.

I betragtning af den nuværende økonomiske situation må reglerne om lofter ikke medføre

nationale tildelinger, som er højere end 110 % af deres niveau i reale termer for perioden

2007-2013.

Sikkerhedsnet

47.

For alle regioner, hvis BNP pr. indbygger for perioden 2007-2013 var under 75 % af

gennemsnittet i EU25, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af gennemsnittet i EU27,

svarer det mindste støtteniveau i 2014-2020 under målet om investeringer i vækst og

beskæftigelse hvert år til 60 % af deres tidligere vejledende gennemsnitlige årlige tildeling

under konvergenstildelingen, beregnet af Kommissionen inden for den flerårige finansielle

ramme for 2007-2013.

48.

Den mindste samlede tildeling (Samhørighedsfonden og strukturfondene) for en medlemsstat

svarer til 55 % af dens individuelle samlede tildeling i 2007-2013. De nødvendige tilpasninger

for at opfylde dette krav anvendes forholdsmæssigt på tildelingerne fra Samhørighedsfonden

og strukturfondene med fradrag af tildelingerne til målet om europæisk territorialt

samarbejde.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

49.

Ingen overgangsregion modtager mindre end det, den ville have modtaget, hvis den havde

været en mere udviklet region. For at fastlægge niveauet for denne mindste tildeling anvendes

tildelingsmetoden for mere udviklede regioner for alle regioner, der har et BNP pr. indbygger

på mindst 75 % af gennemsnittet i EU27.

Andre særlige tildelingsbestemmelser

50.

En række medlemsstater er blevet særlig berørt af den økonomiske krise i euroområdet, der

har haft en direkte indvirkning på deres velstandsniveau. For at tackle denne situation og

stimulere vækst og jobskabelse i disse medlemsstater foretager strukturfondene følgende

supplerende tildelinger: 1,375 mia. EUR til de mere udviklede regioner i Grækenland,

1 mia. EUR til Portugal, fordelt som følger: 450 mio. EUR til de mere udviklede regioner,

hvoraf 150 mio. EUR til Madeira, 75 mio. EUR til overgangsregioner og 475 mio. EUR til de

mindre udviklede regioner, 100 mio. EUR til Irlands grænseområder og Midland- og

Western-regionerne, 1,824 mia. EUR til Spanien, hvoraf 500 mio. EUR til Extremadura, og

1,5 mia. EUR til de mindre udviklede regioner i Italien, hvoraf 500 mio. EUR til

ikkebyområder.

51.

For at anerkende de udfordringer, der skyldes ømedlemsstaternes beliggenhed og visse dele af

Den Europæiske Unions afsides beliggenhed, modtager Malta og Cypern efter anvendelsen af

punkt 48 et yderligere rammebeløb på henholdsvis 200 mio. EUR og 150 mio. EUR under

målet om investeringer i vækst og beskæftigelse, der fordeles således: en tredjedel til

Samhørighedsfonden og to tredjedele til strukturfondene. Ceuta og Melilla tildeles et

supplerende rammebeløb på 50 mio. EUR under strukturfondene. Den meget afsides

beliggende region Mayotte tildeles et samlet rammebeløb 200 mio. EUR under

strukturfondene.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

52.

For at lette visse regioners tilpasning enten til ændringer i deres status eller til langvarige

virkninger af nylige udviklinger i deres økonomi foretages følgende tildelinger: Belgien

(133 mio. EUR, hvoraf 66,5 mio. EUR til Limburg og 66,5 mio. EUR til Vallonien), Tyskland

(710 mio. EUR, hvoraf 510 mio. EUR til tidligere konvergensregioner og 200 mio. EUR til

Leipzig). Uanset punkt 45 tildeles de mindre udviklede regioner i Ungarn et supplerende

rammebeløb på 1,560 mia. EUR, de mindre udviklede regioner i Den Tjekkiske Republik

tildeles et supplerende rammebeløb på 900 mio. EUR (hvoraf 300 mio. EUR overføres fra

bevillingerne til udvikling af landdistrikterne i Den Tjekkiske Republik), og den mindre

udviklede region i Slovenien tildeles et supplerende rammebeløb på 75 mio. EUR under

strukturfondene.

53.

Peaceprogrammet tildeles et samlet beløb på 150 mio. EUR.

Revisionsklausul

54.

For at tage hensyn til den særligt vanskelige situation i Grækenland og andre lande, der lider

under krisen, vil Kommissionen i 2016 revidere alle medlemsstaternes samlede tildelinger

under målet om "investeringer i vækst og beskæftigelse" i samhørighedspolitikken for 2017-

2020 og anvende den tildelingsmetode, som er defineret i punkt 33 til 49, på grundlag af de på

det tidspunkt nyeste statistikker og sammenligningen mellem det kumulerede nationale BNP

for perioden 2014-2015 og det kumulerede nationale BNP anslået i 2012. Den vil tilpasse

disse samlede tildelinger, hvor der er en kumulativ afvigelse på mere end +/-5 %. Den

samlede nettovirkning af tilpasningerne må ikke overstige 4 mia. EUR. Den nødvendige

tilpasning vil blive fordelt i ligelige portioner i perioden 2017-2020, og det tilsvarende loft i

den finansielle ramme ændres i overensstemmelse hermed.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Medfinansieringssatser

55.

Medfinansieringssatsen for hvert prioriteringsområde i operationelle programmer under målet

om investeringer i vækst og beskæftigelse udgør højst:

85 % for Samhørighedsfonden

85 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater, hvis gennemsnitlige BNP pr.

indbygger i perioden 2007-2009 var under 85 % af gennemsnittet i EU27 i den samme

periode, og for regionerne i den yderste periferi

80 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater ikke, der ikke er omhandlet i

litra b), og som pr. 1. januar 2014 er støtteberettigede i henhold til

Samhørighedsfondens overgangsordning

80 % for de mindre udviklede regioner i medlemsstater, der ikke er omhandlet i litra b)

og c), og for alle regioner, hvis BNP pr. indbygger i perioden 2007-2013 var under

75 % af gennemsnittet i EU25 i referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er over

75 % af gennemsnittet i EU27, samt for regioner som defineret i artikel 8, stk. 1, i

forordning 1083/2006, der har modtaget overgangsstøtte i perioden 2007-2013

60 % for overgangsregionerne, bortset fra dem, der er omhandlet i litra d)

50 % i mere udviklede regioner, bortset fra dem, der er omhandlet i litra d).

Medfinansieringssatsen for hvert prioriteringsområde i operationelle programmer under målet

om europæisk territorialt samarbejde udgør højst 85 %. For de programmer, hvori mindst én

mindre udviklet region deltager, kan medfinansieringssatsen under målet om europæisk

territorialt samarbejde hæves til 85 %.

Medfinansieringssatsen for den yderligere tildeling til regioner i den yderste periferi, der er

fastlagt i traktatens artikel 349, og de NUTS II-regioner, der opfylder kriterierne i artikel 2 i

protokol 6 til traktaten om Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, overstiger ikke 50 %.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

56.

Forhøjelse af betalinger til medlemsstater med midlertidige budgetproblemer.

En højere medfinansieringssats (10 procentpoint højere) kan anvendes, når en medlemsstat

modtager finansiel bistand i overensstemmelse med artikel 136 og 143 i TEUF, hvorved den

indsats, der kræves fra de nationale budgetter på et tidspunkt, hvor der finder en

budgetkonsolidering sted, vil blive mindre, samtidig med at EU's overordnede

finansieringsniveau fortsat er det samme. Denne regel finder fortsat anvendelse på disse

medlemsstater frem til 2016, hvor den skal tages op til fornyet vurdering inden for rammerne

af den revision, der er omhandlet i punkt 54.

Regional støtte

57.

Reglerne for statsstøtte med regionalt sigte må ikke forvride konkurrencen. Det Europæiske

Råd opfordrer Kommissionen til hurtigt at vedtage de reviderede retningslinjer for statsstøtte

med regionalt sigte, som den har iværksat. I den forbindelse vil Kommissionen sikre, at

medlemsstaterne kan tage hensyn til den særlige situation for regioner, der grænser op til

konvergensregioner.

ISTA

D TIL DE SOCIALT DÅRLIGST STILLEDE

58.

Støtten til bistand til de socialt dårligst stillede vil være 2 500 mio. EUR for perioden 2014-

2020 og vil blive taget fra ESF-tildelingen.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

GDOMSBESKÆFTIGELSESI ITIATIV

59.

Det Europæiske Råd understregede ved flere lejligheder, at fremme af

ungdomsbeskæftigelsen bør prioriteres højest. Det viede en særlig samling til dette emne i

januar 2012 og lagde stor vægt på det i vækst- og beskæftigelsespagten. Det forventer, at

Rådet snart vedtager henstillingen om en ungdomsgaranti. Det opfordrer Kommissionen til i

løbet af de kommende uger at foretage den endelige udformning af kvalitetsrammen for

praktikophold, at etablere alliancen for lærlingeuddannelser og fremsætte forslag til den nye

Euresforordning. EU-budgettet bør mobiliseres til støtte for disse bestræbelser. I erkendelse af

den særlig vanskelige situation for unge i visse regioner har Det Europæiske Råd besluttet at

skabe et ungdomsbeskæftigelsesinitiativ for at supplere og styrke den meget betragtelige

støtte, der allerede ydes gennem EU's strukturfonde. Initiativet vil være åbent for alle regioner

(NUTS II) med en ungdomsarbejdsløshed på over 25 %. Det vil fungere som støtte til

foranstaltninger fastlagt i den ungdomsbeskæftigelsespakke, som Kommissionen foreslog i

december 2012, og navnlig som støtte til ungdomsgarantien efter dens vedtagelse. Støtten til

initiativet bliver på 6 mia. EUR i perioden 2014-2020.

60.

3 mia. EUR vil komme fra målrettede investeringer fra Den Europæiske Socialfond i

støtteberettigede NUTS II-regioner, fastsat i forhold til antallet af arbejdsløse unge i disse

regioner, og 3 mia. EUR fra en øremærket budgetpost for ungdomsbeskæftigelse under

underudgiftsområde 1b). Støtteberettigelse og antal arbejdsløse unge vil blive fastlagt på

grundlag af EU-tal for 2012. For hver af ESF's interventioner i den støtteberettigede region vil

der blive tilføjet et tilsvarende beløb fra den øremærkede budgetpost. Dette tilsvarende beløb

vil ikke være underlagt reglerne om lofter i punkt 45 og 46.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

UDGIFTSOMRÅDE 2 – BÆREDYGTIG VÆKST: ATURRESSOURCER

61.

Formålene med den fælles landbrugspolitik er at forøge landbrugets produktivitet ved fremme

af den tekniske udvikling, rationalisering af landbrugsproduktionen og den bedst mulige

anvendelse af produktionsfaktorerne, især arbejdskraften, for herigennem at sikre

landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, især ved at øge de individuelle indkomster for

de personer, der er beskæftiget i landbruget, stabilisere markederne, sikre forsyningerne og

sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer. Der bør tages hensyn til landbrugets

sociale struktur og de strukturelle og naturbetingede forskelle mellem de forskellige

landbrugsområder.

62.

På den baggrund skal reformerne sikre: 1) en levedygtig fødevareproduktion, 2) bæredygtig

forvaltning af naturlige ressourcer og klimatiltag samt 3) en afbalanceret territorial udvikling.

Ydermere skal reformen af den fælles landbrugspolitik integreres fuldt ud i Europa 2020-

strategiens målsætninger, navnlig målsætningen om bæredygtig vækst, samtidig med at

målene i denne politik, som fastsat i traktaten, fuldt ud overholdes.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

63.

Forpligtelsesbevillingerne for dette udgiftsområde, der omfatter landbrug, udvikling af

landdistrikterne, fiskeri og et finansieringsinstrument for miljø og klimaindsats, vil ikke

overstige

373 179 mio. EUR,

hvoraf

277 851 mio. EUR

tildeles markedsrelaterede udgifter og

direkte betalinger:

BÆREDYGTIG VÆKST: NATURRESSOURCER

(mio. EUR, 2011-priser)

2014

55 883

2015

55 060

2016

54 261

2017

53 448

2018

52 466

2019

51 503

2020

50 558

heraf: markedsrelaterede udgifter og direkte betalinger

41 585

40 989

40 421

39 837

39 079

38 335

37 605

Den fælles landbrugspolitik for perioden 2014-2020 vil fortsat være baseret på en struktur med to

søjler:

Søjle I omfatter direkte støtte til landbrugere og finansmarkedsforanstaltninger. Den

direkte støtte og markedsforanstaltningerne finansieres fuldt ud og udelukkende over

Unionens budget for at sikre anvendelsen af en fælles politik i hele det indre marked

med et integreret forvaltnings- og kontrolsystem (IACS).

Søjle II i den fælles landbrugspolitik skal levere specifikke offentlige miljøgoder,

forbedre landbrugs- og skovbrugssektorens konkurrenceevne, fremme diversificeringen

af den økonomiske aktivitet og livskvaliteten i landdistrikterne, herunder i regioner med

specifikke problemer. Foranstaltningerne under søjle II medfinansieres af

medlemsstaterne i henhold til bestemmelserne i punkt 73, hvilket er med til at sikre, at

de underliggende mål realiseres, og øger denne politiks løftestangseffekt med hensyn til

at fremme udviklingen i landdistrikter.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Søjle I

iveau og model for omfordeling af direkte støtte – den nærmere konvergens mellem

medlemsstaterne

64.

For at tilpasse det samlede udgiftsniveau i udgiftsområde 2, samtidig med at principperne om

indfasning af direkte betalinger som fastsat i tiltrædelsestraktaterne overholdes, vil EU-

gennemsnitsniveauet for direkte betalinger i løbende priser pr. hektar blive sænket i perioden.

Den direkte støtte vil blive mere ligeligt fordelt mellem medlemsstaterne, samtidig med at der

tages hensyn til de forskelle, der stadig eksisterer i lønniveau, købekraft, landbrugets

produktion og inputomkostninger, ved gradvist at mindske sammenkædningen med historiske

referencer og tage hensyn til de generelle rammer for den fælles landbrugspolitik og Unionens

budget. Der skal i den overordnede tildeling af støtte under den fælles landbrugspolitik tages

hensyn til særlige forhold såsom landbrugsarealer med høj merværdi, hvor virkningerne af

konvergens slår uforholdsmæssigt kraftigt igennem.

Alle medlemsstater med direkte betalinger pr. hektar på under 90 % af EU-gennemsnittet vil

dække en tredjedel af forskellen mellem deres nuværende niveau for direkte betalinger og

90 % af EU-gennemsnittet i løbet af den næste periode. Dog bør alle medlemsstater som

minimum nå niveauet på 196 EUR pr. hektar i løbende priser senest i 2020. Denne

konvergens finansieres af alle medlemsstater, hvis direkte betalinger ligger over EU-

gennemsnittet i forhold til deres afstand fra EU-gennemsnittet. Denne proces indføres gradvist

over seks år fra regnskabsåret 2015 til regnskabsåret 2020.

Loft over støtten til store bedrifter

65.

Medlemsstaterne gennemfører frivilligt en nedsættelse af de direkte betalinger til store

støttemodtagere.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Metode til finansiel disciplin

66.

For at sikre, at beløbene til finansiering af den fælles landbrugspolitik er i overensstemmelse

med de årlige lofter i den flerårige finansielle ramme, bør ordningen for finansiel disciplin i

artikel 11 i forordning nr. 73/2009, ifølge hvilken niveauet for direkte støtte justeres, når

prognoserne viser, at underloftet inden for udgiftsområde 2 vil blive overskredet i et givet

budgetår, opretholdes, men uden en sikkerhedsmargen på 300 mio. EUR.

Grønnere direkte betalinger

67.

Det generelle miljøresultat af den fælles landbrugspolitik skal forbedres gennem grønnere

direkte betalinger ved hjælp af bestemte landbrugsmetoder, som alle landbrugere skal følge,

og som skal fastsættes i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for direkte

betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles

landsbrugspolitik

og være til gavn for klimaet og miljøet, samtidig med at unødvendige

administrative byrder undgås. For at finansiere disse metoder skal medlemsstaterne anvende

30 % af det årlige nationale loft med en tydeligt afgrænset fleksibilitet for medlemsstaterne

med hensyn til valget af tilsvarende grønne foranstaltninger. Kravet om at have et

miljømæssigt fokusområde på hver landbrugsbedrift bliver gennemført på måder, der ikke

kræver, at det pågældende areal tages ud af produktionen, og som undgår ubegrundede tab af

landbrugernes indtægter.

Fleksibilitet mellem søjlerne

68.

Medlemsstaterne kan beslutte at stille op mod 15 % af deres årlige nationale lofter for

kalenderårene 2014-2019, jf. bilag II til forordningen om direkte betalinger, til rådighed som

supplerende støtte til foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som

finansieres med midler fra ELFUL. Som følge deraf vil det tilsvarende beløb ikke længere

være til rådighed til at yde direkte betalinger.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

69.

Medlemsstaterne kan i henhold til forordningen om direkte betalinger beslutte i form af

direkte betalinger at stille op mod 15 % af det beløb til rådighed, som er afsat til støtte af

foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammer, som finansieres med midler

fra ELFUL i perioden 2015-2020. Medlemsstater med direkte betalinger pr. hektar på under

90 % af EU-gennemsnittet kan beslutte at stille yderligere 10 % af beløbet til støtte for

foranstaltninger inden for rammerne af landdistriktsudvikling til rådighed for direkte

betalinger. Som følge heraf vil det tilsvarende beløb ikke længere være til rådighed til

støtteforanstaltninger inden for rammerne af landdistriktsprogrammerne.

Søjle II

Principper for fordelingen af støtte til udvikling af landdistrikterne

70.

Støtten til udvikling af landdistrikterne skal fordeles mellem medlemsstaterne på grundlag af

objektive kriterier og tidligere resultater, samtidig med at der tages hensyn til målene for

udvikling af landdistrikterne og til de generelle rammer for den fælles landbrugspolitik og

Unionens budget.

71.

Det samlede støttebeløb til udvikling af landdistrikterne fastsættes til

84 936 mio. EUR.

Den

årlige fordeling vil blive fastsat af Europa-Parlamentet og Rådet. Beløbene til de enkelte

medlemsstater tilpasses for at tage hensyn til ovennævnte bestemmelser i punkt 68 og 69.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

72.

Fordelingen mellem medlemsstaterne af det samlede beløb til udvikling af landdistrikterne vil

blive foretaget på grundlag af objektive kriterier og tidligere resultater.

For et begrænset antal medlemsstater, der står over for særlige strukturelle udfordringer i

deres landbrugssektor, eller som har foretaget betydelige investeringer i en ramme for

effektive resultater i forbindelse med søjle 2-udgifter, gives der følgende supplerende

tildelinger: Østrig (700 mio. EUR), Frankrig (1 mia. EUR), Irland (100 mio. EUR), Italien

(1 500 mio. EUR), Luxembourg (20 mio. EUR), Malta (32 mio. EUR), Litauen

(100 mio. EUR), Letland (67 mio. EU), Estland (50 mio. EUR), Sverige (150 mio. EUR),

Portugal (500 mio. EUR), Cypern (7 mio. EUR), Spanien (500 mio. EUR), Belgien

(80 mio. EUR), Slovenien (150 mio. EUR) og Finland (600 mio. EUR). For de

medlemsstater, der modtager finansiel bistand i henhold til artikel 136 og 143 i TEUF, er

denne supplerende tildeling omfattet af en medfinansieringssats på 100 %. Denne regel finder

fortsat anvendelse på disse medlemsstater frem til 2016, hvor den skal tages op til fornyet

vurdering.

Medfinansieringssatser for støtte til udvikling af landdistrikterne

73.

I programmerne for udvikling af landdistrikterne fastsættes en enkelt bidragssats fra ELFUL

for alle foranstaltninger. Når det er relevant, fastsættes der en særskilt ELFUL-bidragssats for

de mindre udviklede regioner, overgangsregioner og regionerne i den yderste periferi og de

mindre øer i Det Ægæiske Hav som fastsat i forordning (EØF) nr. 2019/93. Den maksimale

ELFUL-bidragssats bliver:

75 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de mindre udviklede regioner,

regionerne i den yderste periferi og de mindre øer i Det Ægæiske Hav som fastsat i

forordning (EØF) nr. 2019/93

75 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i alle de regioner, hvis BNP pr.

indbygger for perioden 2007-2013 var mindre end 75 % af gennemsnittet for EU25 i

referenceperioden, men hvis BNP pr. indbygger er over 75 % af det gennemsnitlige

BNP i EU27

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

63 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i andre overgangsregioner end dem, der

er omhandlet i foregående led

53 % af de støtteberettigede offentlige udgifter i de øvrige regioner

75 % til operationer, der bidrager til målene vedrørende miljø og modvirkning af og

tilpasning til klimaforandringer

100 % til beløb, der overføres fra søjle I til søjle II, jf. punkt 68, som supplerende støtte

inden for udvikling af landdistrikterne.

Minimumssatsen for ELFUL's bidrag udgør 20 %. Øvrige maksimale ELFUL-bidragssatser til

særlige foranstaltninger fastsættes i forordningen om støtte til udvikling af landdistrikterne fra

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).

En højere medfinansieringssats (10 procentpoint højere) kan anvendes, når en medlemsstat

modtager finansiel bistand i overensstemmelse med artikel 136 og 143 i TEUF, hvorved den

indsats, der kræves fra de nationale budgetter på et tidspunkt, hvor der finder en

budgetkonsolidering sted, vil blive mindre, samtidig med at EU's overordnede

finansieringsniveau fortsat er det samme. Denne regel finder fortsat anvendelse på disse

medlemsstater frem til 2016, hvor den skal tages op til fornyet vurdering inden for rammerne

af den revision, der er omhandlet i punkt 54.

74.

Finansieringen inden for udgiftsområde 2 omfatter også støtte til den fælles fiskeripolitik og

integrerede havpolitikker, navnlig gennem Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og en ramme

for den fælles fiskeripolitiks internationale dimension, samt aktiviteter på klima- og

miljøområdet gennem programmet for miljø- og klimaindsatsen (Life).

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

En ny reserve til kriser i landbrugssektoren

75.

En ny reserve til kriser i landbrugssektoren med henblik på at tilvejebringe støtte til sektoren i

tilfælde af større kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen, vil blive

medtaget inden for udgiftsområde 2 med et beløb på 2 800 mio. EUR. Denne reserve oprettes

ved i starten af hvert år at nedsætte de direkte betalinger ved hjælp af ordningen for finansiel

disciplin. Reservens beløb opføres direkte i det årlige budget og betales tilbage som direkte

betalinger, hvis det ikke stilles til rådighed til kriseforanstaltninger.

BESTEMMELSER MED RELEVA S FOR EFRU, ESF, SAMHØRIGHEDSFO DE ,

ELFUL OG EHFF

Den fælles strategiske ramme

76.

Struktur- og samhørighedsfondene vil blive lagt sammen med Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og

Fiskerifond (EHFF) under den fælles strategiske ramme (FSR) med henblik på at maksimere

deres effektivitet og optimere synergier. Det indebærer, at der skal opstilles en liste over

tematiske mål i overensstemmelse med Europa 2020-strategien.

Makroøkonomisk konditionalitet

77.

En tættere forbindelse mellem samhørighedspolitikken og Unionens økonomiske styring vil

sikre, at effektiviteten af udgifterne under FSR-fondene understøttes af forsvarlige

økonomiske politikker, og at FSR-fondene om nødvendigt kan omdirigeres for at tackle de

økonomiske problemer, et land står over for. Der vil derfor blive indført en gradvis

makroøkonomisk konditionalitet i FSR-forordningen.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

78.

Kommissionen kan anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin

partnerskabskontrakt og de relevante programmer, hvor dette er nødvendigt, for at støtte

gennemførelsen af relevante rådshenstillinger eller maksimere FSR-midlernes

vækstvirkninger i de medlemsstater, som modtager finansiel bistand fra EU. Der kan anmodes

herom med henblik på at støtte gennemførelsen af:

henstillinger under de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik

beskæftigelseshenstillinger

de specifikke tiltag rettet mod euroområdets medlemsstater i overensstemmelse med

artikel 136, stk. 1

henstillinger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store

underskud

henstillinger i henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store

ubalancer

EU-støtte under den mellemfristede betalingsbalancemekanisme

EU-støtte under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme

finansiel bistand under den europæiske stabilitetsmekanisme.

79.

Hvis en medlemsstat ikke træffer effektive foranstaltninger som svar på en anmodning fra

Kommissionen om at revidere og foreslå ændringer i sin partnerskabskontrakt og de relevante

programmer, kan dele af eller alle betalinger suspenderes.

80.

Hvis det konkluderes, at en medlemsstat ikke har truffet tilstrækkelige foranstaltninger under

de specifikke tiltag rettet mod euroområdets medlemsstater i overensstemmelse med

artikel 136, stk. 1

proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud

proceduren for makroøkonomiske ubalancer

et program under den mellemfristede betalingsbalancemekanisme

et program under den europæiske finansielle stabiliseringsmekanisme

finansiel bistand under den europæiske stabilitetsmekanisme,

skal dele af eller alle forpligtelser og betalinger suspenderes.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

81.

Forslaget om at suspendere forpligtelser skal stilles af Kommissionen og anses som

automatisk vedtaget af Rådet, medmindre Rådet afviser et sådant et forslag med kvalificeret

flertal inden for én måned. Beslutningen om at suspendere betalinger træffes af Rådet på

forslag af Kommissionen. Eventuelle beslutninger om suspensioner skal være

forholdsmæssigt afpassede og effektive, under hensyntagen til den pågældende medlemsstats

økonomiske og sociale forhold og under overholdelse af princippet om ligebehandling af

medlemsstaterne, især hvad angår suspensionens virkninger for den pågældende medlemsstats

økonomi. Suspension af forpligtelser bør prioriteres. Betalinger bør kun suspenderes, hvis der

kræves øjeblikkelig indgriben og i tilfælde af manglende overholdelse.

82.

Suspensionen af forpligtelser underlægges en metode med et "dobbelt loft":

et loft på højst 50 % af FSR-midlerne i det første tilfælde af en procedure i forbindelse

med uforholdsmæssigt store underskud og højst 25 % af FSR-midlerne i det første

tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer. Suspen-

sionsniveauet skal være gradvist og kan højst stige til 100 % af FSR-midlerne i tilfælde

af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud og til 50 % af

FSR-midlerne i tilfælde af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store

ubalancer afhængigt af overtrædelsens alvor

et loft på højst 0,5 % af det nominelle BNP i det første tilfælde af overtrædelse af en

procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i henhold til artikel 21,

stk. 6b, i FSR-forordningen og på højst 0,25 % af det nominelle BNP i det første

tilfælde af overtrædelse af en procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store

ubalancer i henhold til artikel 21, stk. 6c, i FSR-forordningen. I tilfælde af vedvarende

overtrædelse bør dette loft for BNP gradvist sættes op til højst 1 % af det nominelle

BNP i tilfælde af yderligere overtrædelse af en procedure i forbindelse med

uforholdsmæssigt store underskud i henhold til artikel 21, stk. 6b, i FSR-forordningen

og til højst 0,5 % af det nominelle BNP i tilfælde af yderligere overtrædelse af en

procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store ubalancer i henhold til artikel 21,

stk. 6c, i FSR-forordningen afhængigt af overtrædelsens alvor.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

83.

Med forbehold af frigørelsesreglerne ophæves suspensionen af forpligtelser af Kommis-

sionen. Med hensyn til betalinger træffes afgørelsen om at ophæve suspensionen af Rådet på

forslag af Kommissionen. Der stilles atter fondsmidler til rådighed for den pågældende

medlemsstat, så snart medlemsstaten træffer de fornødne foranstaltninger.

84.

Punkt 79 sammenholdt med punkt 78, litra a), b), d) og e), og punkt 80, litra b) og c), finder

ikke anvendelse på Det Forenede Kongerige som følge af den protokol (nr. 15), der er knyttet

som bilag til TEU og TEUF (jf. taskforcens rapport af 21. oktober 2010 om styrkelse af den

økonomiske styring i EU).

Resultatreserve

85.

Alle medlemsstaterne skal oprette en national resultatreserve for såvel

samhørighedspolitikkens mål om investeringer i vækst og beskæftigelse som for ELFUL og

EHFF, der består af 7 % af deres samlede tildeling, hvilket vil styrke fokus på resultater og på

at nå Europa 2020-målene. De beløb på forpligtelser, der årligt afsættes til en national

resultatreserve, er undtaget fra n+3-frigørelsesreglen, så længe reserven ikke er tildelt.

Tildelingen af reserven sker efter resultatgennemgangen i 2019.

Forfinansieringssatser

86.

Udbetalingen af forfinansiering ved starten af programmerne sikrer, at medlemsstaterne har

midlerne til at yde støtte til støttemodtagerne i forbindelse med gennemførelsen af

programmet fra starten. Følgende niveauer af forfinansiering bør derfor finde anvendelse:

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Det første forfinansieringsbeløb betales i rater således:

i 2014: 1 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det opera-

tionelle program og 1,5 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden

til det operationelle program, når en medlemsstat har modtaget finansiel bistand siden

2010 i overensstemmelse med artikel 122 og 143 i TEUF eller fra EFSF eller modtager

finansiel bistand den 31. december 2013 i overensstemmelse med artikel 136 og 143

i 2015: 1 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det opera-

tionelle program og 1,5 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden

til det operationelle program, når en medlemsstat har modtaget finansiel bistand siden

2010 i overensstemmelse med artikel 122 og 143 i TEUF eller fra EFSF eller modtager

finansiel bistand den 31. december 2014 i overensstemmelse med artikel 136 og 143

i 2016: 1 % af støttebeløbet fra fondene for hele programmeringsperioden til det opera-

tionelle program.

Hvis et operationelt program vedtages i 2015 eller senere, udbetales de første rater i det år,

hvor det vedtages.

Andre bestemmelser

87.

Alle programmer underlægges en frigørelsesprocedure, der baseres på, at beløb, der er knyttet

til en forpligtelse, og som ikke er omfattet af forfinansiering eller en betalingsanmodning

inden for en periode på N+3, frigøres.

For Rumæniens og Slovakiets vedkommende opfordrer Det Europæiske Råd Kommissionen

til at undersøge praktiske løsninger for at reducere risikoen for automatisk frigørelse af midler

fra det nationale rammebeløb for 2007-2013, herunder ændring af forordning nr. 1083/2006.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Evaluering

88.

På grundlaget i punkt 3 drøfter Rådet for Almindelige Anliggender hvert andet år

gennemførelsen og resultaterne af FSR-midlerne og giver bidrag til den overordnede

vurdering på Det Europæiske Råds forårsmøde af alle EU's politikker og instrumenter med

henblik på at skabe vækst og beskæftigelse i hele Den Europæiske Union.

89.

Projekter, hvis samlede støtteberettigede omkostninger er på mere end 50 mio. EUR

(75 mio. EUR ved transportprojekter), underlægges en mere omfattende forhåndsevaluering

fra Kommissionens side for at sikre, at de er i overensstemmelse med partnerskabskontrakten,

bidrager til programmets mål og er økonomisk forsvarlige.

90.

Kommissionen og medlemsstaterne skal nå til enighed om ambitiøse mål i begyndelsen af

programmeringsperioden. Målene skal være målelige og omfatte finansielle og

resultatmæssige indikatorer. Kommissionen gennemgår regelmæssigt fremskridtene hen imod

målene og aflægger rapport til Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til punkt 3. Når der er

dokumentation for, at det i betydeligt omfang ikke er lykkedes at nå de aftalte mål, kan

Kommissionen anvende finansielle korrektioner.

Anvendelse af konkurrenceprincippet ved udvælgelse af projekter

91.

Medlemsstaterne skal sikre, at udvælgelsen af projekter bygger på procedurer og kriterier, der

er ikkediskriminerende, gennemsigtige og i fuld overensstemmelse med EU-retten og national

ret, således at kun de bedste projekter udvælges.

Moms

92.

Moms er ikke berettiget til bidrag fra FSR-fondene og fra de 10 000 mio. EUR, der overføres

fra Samhørighedsfonden til Connecting Europe-faciliteten. Momsbeløb er dog

støtteberettigede, hvis de ikke er refusionsberettigede i henhold til den nationale.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

UDGIFTSOMRÅDE 3 – SIKKERHED OG MEDBORGERSKAB

93.

Foranstaltningerne inden for dette udgiftsområde består af forskellige programmer, der tager

sigte på sikkerhed og borgerne på områder, hvor EU-samarbejde giver merværdi. Det

omfatter navnlig foranstaltninger vedrørende asyl og migration og initiativer på områderne de

ydre grænser og den indre sikkerhed samt foranstaltninger på det retlige område. Der vil blive

lagt særlig vægt på øsamfund, der står over for uforholdsmæssigt store

migrationsudfordringer. Foranstaltninger inden for dette udgiftsområde støtter også

bestræbelser på at fremme borgernes deltagelse i Den Europæiske Union, bl.a. gennem kultur,

sproglig mangfoldighed og den kreative sektor. Desuden omfatter det foranstaltninger til at

styrke folkesundheden og forbrugerbeskyttelsen. Forenklingen af programmerne vil sikre en

mere effektiv og virkningsfuld fremtidig gennemførelse af foranstaltningerne på dette område.

Niveauet for forpligtelserne inden for dette udgiftsområde vil ikke overstige

15 686 mio. EUR:

UDGIFTSOMRÅDE 3 – SIKKERHED OG MEDBORGERSKAB

(mio. EUR, 2011-priser)

2014

2 053

2015

2 075

2016

2 154

2017

2 232

2018

2 312

2019

2 391

2020

2 469

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

UDGIFTSOMRÅDE 4 – ET GLOBALT EUROPA

94.

De eksterne politikker er et vigtigt aktionsområde for EU og er blevet styrket inden for

Lissabontraktatens nye institutionelle rammer. FFR skal understøtte EU's ambition om at

udvikle sin rolle som aktiv aktør på den internationale scene med regionale og globale

interesser og ansvarsområder. FFR's finansieringsinstrumenter vil styrke EU's samarbejde

med partnerne, støtte målene om at fremme EU's værdier i tredjelande, fremhæve EU's

politikker til støtte for tackling af de store globale udfordringer, øge virkningen af EU's

udviklingssamarbejde, investere i EU's nabolandes velstand og stabilitet på lang sigt, støtte

EU's udvidelsesproces, styrke Europas solidaritet efter naturlige og menneskeskabte

katastrofer, forbedre kriseforebyggelsen og kriseløsningen og bekæmpe klimaændringerne.

Eventuelt og på grundlag af objektive kriterier vil støtten til partnere blive tilpasset til deres

udviklingssituation og forpligtelser og fremskridt med hensyn til menneskerettigheder,

demokrati, retsstatsforhold og god regeringsførelse. Den øgede fleksibilitet inden for

udgiftsområde 4 og effektivitet i gennemførelsen vil understøtte dette.

Niveauet for forpligtelserne inden for dette udgiftsområde vil ikke overstige

58 704 mio. EUR:

UDGIFTSOMRÅDE 4 – ET GLOBALT EUROPA

(mio. EUR, 2011-priser)

2014

7 854

2015

8 083

2016

8 281

2017

8 375

2018

8 553

2019

8 764

2020

8 794

95.

En hovedprioritet for medlemsstaterne er at overholde EU's formelle tilsagn om i fællesskab

at anvende 0,7 % af BNI til officiel udviklingsbistand senest i 2015 og derved tage et

afgørende skridt hen mod opfyldelsen af årtusindudviklingsmålene. Den Europæiske Union

bør derfor som led i dette tilsagn sigte mod i perioden 2014-2020 at sikre, at mindst 90 % af

dens samlede bistand til tredjelande regnes som officiel udviklingsbistand i henhold til den

nuværende definition, der er fastlagt af OECD's Komité for Udviklingsbistand (DAC).

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

UDGIFTSOMRÅDE 5 – ADMI ISTRATIO

96.

Behovet for at konsolidere de offentlige finanser på kort, mellemlang og lang sigt kræver en

særlig indsats af enhver offentlig forvaltning og dens personale for at forbedre effektiviteten

og produktiviteten og tilpasse sig til de ændrede økonomiske vilkår. Udgifter inden for dette

udgiftsområde skal tage hensyn til institutionernes kapacitet til at udføre deres opgaver i

henhold til traktaterne, EU's voksende juridiske forpligtelser og den næste udvidelse af EU.

EU's institutioner skal ligeledes bevare deres evne til at tiltrække og opretholde en meget

professionel og geografisk afbalanceret EU-administration.

97.

Niveauet for forpligtelserne inden for dette udgiftsområde vil ikke overstige

61 629 mio. EUR:

UDGIFTSOMRÅDE 5 – ADMINISTRATION

(mio. EUR, 2011-priser)

2014

8 218

2015

8 385

2016

8 589

2017

8 807

2018

9 007

2019

9 206

2020

9 417

98.

Inden for dette loft vil institutionernes administrationsudgifter, bortset fra pensioner og

Europaskolerne, ikke overstige

49 798 mio. EUR

under følgende underloft:

Underloft for administrationsudgifter (bortset fra pensioner og Europaskolerne)

(mio. EUR, 2011-priser)

2014

6 649

2015

6 791

2016

6 955

2017

7 110

2018

7 278

2019

7 425

2020

7 590

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

99.

Disse lofter omfatter virkningerne af følgende besparelser:

•

En nedskæring, der gælder for alle EU's institutioner, organer og agenturer og administra-

tioner, på 5 % af personalet i perioden 2013-2017. Der kompenseres herfor ved en stigning

i personalets arbejdstid uden lønregulering.

•

Nedskæringer i ikkepersonalemæssige udgifter, yderligere reformer af

tjenestemandsvedtægten og andre interne administrative foranstaltninger.

•

Som led i reformen af tjenestemandsvedtægten suspenderes tilpasningen af lønninger og

pensioner for alle ansatte ved hjælp af metoden for tilpasning af vederlagene i to år.

•

De ovenfor omhandlede besparelser fordeles ligeligt mellem alle institutionerne og andre

organer i henhold til en fordelingsnøgle, og dette princip gøres bindende ved at indregne

besparelserne i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk

forvaltning. Alle institutioner, organer og agenturer forventes at fremlægge

udgiftsoverslag i forbindelse med den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med

ovennævnte retningslinjer. Der vil også blive set på pensionsomkostningernes udvikling i

forbindelse med reformen af tjenestemandsvedtægten. Som led i reformen af

tjenestemandsvedtægten genindføres den nye solidaritetsafgift på 6 % som en del af

reformen af metoden for tilpasning af vederlagene. Disse foranstaltninger vil få betydelig

indflydelse på pensionsomkostningerne på mellemlang og lang sigt.

100. De ovenfor angivne lofter fastsætter rammen for den fælles beslutningsproces, inden for

hvilken den konkrete gennemførelse af disse og de andre foranstaltninger, som Kommis-

sionen har foreslået, besluttes (såsom begrænsninger i forbindelse med tidlig pensionering,

forhøjelse af pensionsalderen samt metoden for fastsættelse af årlige tilpasninger).

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

HORISO TALE SPØRGSMÅL – I STRUME TER UDE FOR FFR OG

FLEKSIBILITET

101. FFR vil som regel omfatte alle poster, for hvilke der er fastsat EU-finansiering, som et middel

til at sikre gennemsigtighed og passende budgetdisciplin. Men i betragtning af deres særlige

kendetegn vil fleksibilitetsinstrumentet, Solidaritetsfonden, Den Europæiske Fond for

Tilpasning til Globaliseringen, nødhjælpsreserven og Den Europæiske Udviklingsfond blive

placeret uden for FFR.

102. Unionen skal have kapacitet til at reagere på usædvanlige omstændigheder, såvel indre som

ydre. Samtidig skal behovet for fleksibilitet opvejes mod princippet om budgetdisciplin og

gennemsigtighed i EU's udgifter, herunder det aftalte udgiftsniveau. Derfor er følgende

fleksibilitetsinstrument indbygget i FFR: Inden for udgiftsområde 2 er der oprettet en ny

reserve til kriser i landbrugssektoren med henblik på at tilvejebringe støtte i tilfælde af større

kriser, der påvirker landbrugsproduktionen eller -distributionen.

Det ligger i sagens natur, at fleksibilitetsinstrumenter kun mobiliseres i tilfælde af behov.

103. Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, som har til formål at tilvejebringe finansiel bistand i

tilfælde af større katastrofer, vil fortsat blive finansieret uden for FFR med et årligt

maksimumbeløb på 500 mio. EUR (i 2011-priser).

104. Fleksibilitetsinstrumentet, som har til formål at finansiere nøje fastlagte og uforudsete

udgifter, vil fortsat blive finansieret uden for FFR med et årligt maksimumbeløb på

471 mio. EUR (i 2011-priser).

105. Nødhjælpsreserven, som har til formål at sikre kapacitet til at reagere hurtigt på specifikke og

uforudselige behov for nødhjælp til tredjelande (humanitære operationer, civil krisestyring og

civilbeskyttelse og migrationspres), vil fortsat blive finansieret uden for FFR med et årligt

maksimumbeløb på 280 mio. EUR (i 2011-priser).

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

106. Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen vil fortsat blive finansieret uden for

FFR med et årligt maksimumbeløb på 150 mio. EUR (i 2011-priser).

107. Der fastsættes en margen til uforudsete udgifter på op til 0,03 % af Unionens

bruttonationalindkomst ud over lofterne i den finansielle ramme for perioden 2014–2020 som

et instrument, der kan anvendes som sidste udvej til at reagere på uforudsete omstændigheder.

Beslutningen om at anvende margenen til uforudsete udgifter træffes i fællesskab af

budgetmyndighedens to parter. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal. Anvendelsen

af margenen til uforudsete udgifter må i et givet år ikke overstige det maksimumsbeløb, der er

fastsat i de årlige tekniske tilpasninger af den flerårige finansielle ramme, og skal overholde

loftet for egne indtægter. Beløb, der tilvejebringes ved anvendelse af margenen til uforudsete

udgifter, skal i fuldt omfang udlignes i forhold til margenerne for et eller flere udgiftsområder

i den finansielle ramme for det aktuelle regnskabsår eller for kommende regnskabsår. De

således udlignede beløb anvendes ikke i forbindelse med den finansielle ramme. Anvendelsen

af margenen til uforudsete udgifter må ikke overstige de samlede lofter for forpligtelses- og

betalingsbevillinger, der er fastsat deri, hverken for det aktuelle eller for kommende

regnskabsår.

108. EU's bistand til AVS-landene har traditionelt været finansieret uden for Unionens budget af

historiske og juridiske årsager. EUF vil under de nuværende omstændigheder, hvor

Cotonouaftalen udløber i 2020, forblive uden for den flerårige finansielle ramme for 2014-

2020. Det bemærkes, at Kommissionen agter at foreslå, at EUF opføres på budgettet fra og

med 2021. Det samlede beløb, der er til rådighed for EUF, vil være 26 894 mio. EUR.

Fordelingsnøglen for 11. EUF findes i bilag 2.

109. Der vil blive indført specifik og størst mulig fleksibilitet for at overholde artikel 323 i TEUF,

således at Unionen kan opfylde sine forpligtelser. Dette vil være en del af det mandat, som

formandskabet vil bruge som grundlag for at fortsætte drøftelserne med Europa-Parlamentet i

overensstemmelse med punkt 11.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Forbedret og øget inddragelse af EIB

110. EIB støtter allerede i betydeligt omfang vækst, f.eks. gennem lån til medlemsstater, som ellers

ikke kunne yde medfinansiering til strukturfonde, eller ved gennemførelse af fælles finansielle

instrumenter. EIB's inddragelse bør forbedres ved:

at inddrage EIB-ekspertise tidligt i projekter medfinansieret af EU og EIB

at sikre, at EIB er informeret om projekter, som modtager EU-støtte

at inddrage EIB i forhåndsevalueringen af store projekter, herunder gennem

Jasperinitiativet

at inddrage EIB i aktiviteter relateret til teknisk bistand, når dette er relevant.

DEL II: I DTÆGTER

111. Ordningen for egne indtægter bør styres af de overordnede mål om forenkling,

gennemsigtighed og lighed. De samlede egne indtægter, som Unionens budget tildeles til

dækning af de årlige betalingsbevillinger, må ikke overstige 1,23 % af summen af alle

medlemsstaternes BNI. Beløbsrammen for forpligtelsesbevillinger, der opføres på Unionens

budget, må ikke overstige 1,29 % af summen af alle medlemsstaternes BNI. Der fastholdes et

bestemt forhold mellem forpligtelsesbevillinger og betalingsbevillinger for at sikre deres

forenelighed.

112. Den nye ordning for Den Europæiske Unions egne indtægter træder i kraft på den første dag i

den måned, der følger efter modtagelsen af meddelelsen om den sidste medlemsstats

vedtagelse af ordningen. Alle elementerne heri anvendes med tilbagevirkende kraft fra den 1.

januar 2014.

Traditionelle egne indtægter

113. Ordningen for opkrævning af traditionelle egne indtægter forbliver uændret.

Fra den 1. januar 2014 beholder medlemsstaterne dog 20 % af de opkrævede beløb til

dækning af opkrævningsomkostninger.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Momsbaserede egne indtægter

114. Det Europæiske Råd opfordrer Rådet til at fortsætte arbejdet med Kommissionens forslag til

en ny egen indtægt fra moms med henblik på at gøre den så enkel og gennemsigtig som

muligt, styrke forbindelsen til EU's momspolitik og de faktiske momsindtægter og sikre

ligebehandling af momsbetalerne i alle medlemsstaterne. Den nye egne indtægt fra moms kan

erstatte de eksisterende momsbaserede egne indtægter.

Egen indtægt fra afgiften på finansielle transaktioner (AFT)

115. Rådet vedtog den 22. januar 2013 Rådets afgørelse om bemyndigelse til forstærket

samarbejde på området for afgift på finansielle transaktioner. De deltagende medlemsstater

opfordres til at undersøge, om den kan blive grundlaget for en ny egen indtægt til EU-

budgettet. Dette vil ikke påvirke ikkedeltagende medlemsstater og vil ikke påvirke

beregningen af korrektionen til fordel for Det Forenede Kongerige.

Egne indtægter fra B I

116. Metoden, hvorefter en ensartet sats anvendes til bestemmelse af medlemsstaternes bidrag til

de eksisterende egne indtægter baseret på deres bruttonationalindkomst (BNI), forbliver

uændret, jf. dog punkt 115 og 118.

Gennemførelsesforordning

117. På basis af artikel 311, stk. 4, i TEUF vil der ved en rådsforordning blive fastsat

gennemførelsesforanstaltninger.

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

Korrektioner

118. Den eksisterende korrektionsmekanisme til fordel for Det Forenede Kongerige gælder fortsat.

For perioden 2014-2020 er det kun:

•

bidragssatsen for den momsbaserede egne indtægt for Tyskland, Nederlandene og

Sverige, der fastsættes til 0,15 %

•

Danmark, Nederlandene og Sverige, der får bruttonedsættelser i deres årlige BNI-

bidrag på henholdsvis 130 mio. EUR, 695 mio. EUR og 185 mio. EUR. Østrig får en

bruttonedsættelse i sit årlige BNI-bidrag på 30 mio. EUR i 2014, 20 mio. EUR i 2015

og 10 mio. EUR i 2016.

________________________

EUCO 37/13

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

BILAG I

MULTIANNUAL FINANCIAL FRAMEWORK (EU-28)

(EUR million - 2011 prices)

COMMITMENT APPROPRIATIONS

1. Smart and Inclusive Growth

1a: Competitiveness for growth and jobs

1b: Economic, social and territorial cohesion

2. Sustainable Growth: Natural Resources

of which: Market related expenditure and direct payments

3. Security and citizenship

4. Global Europe

5. Administration

of which: Administrative expenditure of the institutions

6. Compensations

TOTAL COMMITMENT APPROPRIATIONS

as a percentage of GNI

TOTAL PAYMENT APPROPRIATIONS

as a percentage of GNI

2014

60.283

15.605

44.678

55.883

41.585

2.053

7.854

8.218

6.649

134.318

1,03%

128.030

0,98%

2015

61.725

16.321

45.404

55.060

40.989

2.075

8.083

8.385

6.791

135.328

1,02%

131.095

0,98%

2016

62.771

16.726

46.045

54.261

40.421

2.154

8.281

8.589

6.955

136.056

1,00%

131.046

0,97%

2017

64.238

17.693

46.545

53.448

39.837

2.232

8.375

8.807

7.110

137.100

1,00%

126.777

0,92%

2018

65.528

18.490

47.038

52.466

39.079

2.312

8.553

9.007

7.278

137.866

0,99%

129.778

0,93%

2019

67.214

19.700

47.514

51.503

38.335

2.391

8.764

9.206

7.425

139.078

0,98%

130.893

0,93%

2020

69.004

21.079

47.925

50.558

37.605

2.469

8.794

9.417

7.590

140.242

0,98%

130.781

0,91%

Total

2014-2020

450.763

125.614

325.149

373.179

277.851

15.686

58.704

61.629

49.798

959.988

1,00%

908.400

0,95%

Total

2014-2020

1.960

1.050

3.500

3.300

26.984

36.794

0,04%

OUTSIDE THE MFF

Emergency Aid Reserve

European Globalisation Fund

Solidarity Fund

Flexibility instrument

EDF

TOTAL OUTSIDE THE MFF

as a percentage of GNI

TOTAL MFF + OUTSIDE MFF

as a percentage of GNI

2014

280

150

500

471

2.952

4.353

0,03%

2015

280

150

500

471

3.868

5.269

0,04%

2016

280

150

500

471

3.911

5.312

0,04%

2017

280

150

500

471

3.963

5.364

0,04%

2018

280

150

500

471

4.024

5.425

0,04%

2019

280

150

500

471

4.094

5.495

0,04%

2020

280

150

500

471

4.174

5.575

0,04%

138.671

1,06%

140.597

1,06%

141.368

1,04%

142.464

1,04%

143.291

1,03%

144.573

1,02%

145.817

1,02%

996.782

1,04%

EUCO 37/13

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

MULTIANNUAL FINANCIAL FRAMEWORK (EU-28)

(EUR million - current prices)

Total

2019

2020

2014-2020

78.751

22.927

55.707

60.344

44.916

2.801

10.269

10.787

8.700

162.952

0,98%

153.362

0,93%

82.466

25.026

57.316

60.422

44.942

2.950

10.509

11.254

9.071

167.602

0,98%

156.295

0,91%

508.918

141.197

367.005

420.035

312.737

17.723

66.261

69.585

56.224

1.082.551

1,00%

1.023.956

0,95%

Total

2014-2020

2.209

1.184

3.945

3.719

30.505

42.548

0,04%

1.125.099

1,04%

COMMITMENT APPROPRIATIONS

1. Smart and Inclusive Growth

1a: Competitiveness for growth and jobs

1b: Economic, social and territorial cohesion

2. Sustainable Growth: Natural Resources

of which: Market related expenditure and direct payments

3. Security and citizenship

4. Global Europe

5. Administration

of which: Administrative expenditure of the institutions

6. Compensations

TOTAL COMMITMENT APPROPRIATIONS

as a percentage of GNI

TOTAL PAYMENT APPROPRIATIONS

as a percentage of GNI

2014

63.972

16.457

47.434

59.304

44.130

2.179

8.335

8.721

7.056

142.539

1,03%

135.866

0,98%

2015

66.812

17.553

49.171

59.598

44.368

2.246

8.750

9.076

7.350

146.482

1,02%

141.901

0,98%

2016

69.304

18.345

50.864

59.908

44.628

2.378

9.142

9.483

7.678

150.215

1,00%

144.685

0,97%

2017

72.342

19.794

52.447

60.191

44.863

2.514

9.432

9.919

8.008

154.398

1,00%

142.771

0,92%

2018

75.270

21.095

54.065

60.267

44.889

2.655

9.824

10.346

8.360

158.363

0,99%

149.074

0,93%

OUTSIDE THE MFF

Em ergency Aid Reserve

European Globalisation Fund

Solidarity Fund

Flexibility instrument

2014

297

159

531

500

3.132

4.752

0,03%

147.291

1,06%

2015

303

162

541

510

4.187

5.839

0,04%

152.321

1,06%

2016

309

166

552

520

4.318

6.003

0,04%

156.219

1,04%

2017

315

169

563

531

4.463

6.182

0,04%

160.580

1,04%

2018

322

172

574

542

4.622

6.375

0,04%

164.738

1,03%

2019

328

176

586

552

4.796

6.585

0,04%

169.537

1,02%

2020

335

179

598

563

4.988

6.812

0,04%

174.414

1,02%

EDF

TOTAL OUTSIDE THE MFF

as a percentage of GNI

TOTAL MFF + OUTSIDE MFF

as a percentage of GNI

EUCO 37/13

BILAG I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konklusioner – den 7.-8. februar 2013

BILAG II

Fordelingsnøgle for 11. Europæiske Udviklingsfond

Fordelingsnø

gle for

11. EUF

3,25 %

0,22 %

0,80 %

1,98 %

20,58 %

0,09 %

0,94 %

1,51 %

7,93 %

17,81 %

12,53 %

0,11 %

0,12 %

0,18 %

0,26 %

0,61 %

0,04 %

4,78 %

2,40 %

2,01 %

1,20 %

0,72 %

0,22 %

0,38 %

1,51 %

2,94 %

14,68 %

0,23 %

EUCO 37/13

BILAG II