PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2012-13
Rådsmøde 3212 - landbrug og fiskeri Bilag 1
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Enheden for EU og internationale forhold

Den 6. december 2012

FVM 103

___________________________________________________________________

SAMLENOTAT

Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012

____________________________________________________________________

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder

for EU-fartøjer for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ik-

ke er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler

- Politisk enighed

KOM (2012) 608

Side 3

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder

i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande for visse fiskebe-

stande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationale for-

handlinger eller aftaler

- Politisk enighed

KOM (2012) 668

Side 9

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rå-

dets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse

af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande

- Drøftelse (eventuel politisk enighed)

KOM (2012) 498

Side 18

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2013 af fiskerimulighe-

derne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet

- Politisk enighed

KOM (2012) 720

Side 21

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af

regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for

rammerne af den fælles landbrugspolitik

Fremskridtsrapport

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KOM(2011) 625 og KOM(2012) 552

Side 23

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering,

forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisonta-

le forordning”)

- Fremskridtsrapport

KOM (2011) 628 og KOM (2012) 551

Side 43

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles mar-

kedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordnin-

gen) og om forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættel-

se af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning

om landbrugsprodukter

- Fremskridtsrapport

KOM (2011) 626, KOM(2011) 629 og KOM(2012) 535

Side 55

Reformpakke om den fælles landbrugspolitik:

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvik-

ling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

af Landdistrikterne (ELFUL)

- Fremskridtsrapport

KOM (2011) 627 og KOM (2012) 553

Side 68

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Udviklingen i

markedssituationen og de deraf følgende betingelser for en gnidningsløs

afvikling af mælkekvoteordningen – anden rapport om ”blød landing”

- Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Side 87

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

NOTAT OM RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI)

den 18.-20. december 2012

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder for

EU-fartøjer for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er om-

fattet af internationale forhandlinger eller aftaler

KOM (2012) 608

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. november 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2013 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale for-

handlinger eller aftaler. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2013 og fordele EU’s rå-

dighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet efter de pågældende bestande i 2013.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2012) 608 af 23. oktober 2012 fremsendt forslag til Rådets forordning

om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder for EU-fartøjer for visse fiskebestande og grupper af fi-

skebestande, der ikke er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler. Forslaget er modtaget i

en dansk sprogudgave den 24. oktober 2012.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-

ret flertal.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, i

henhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet for-

slaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er regeringen enig heri.

Formål og indhold

Kommissionen har ligesom ved fastsættelse af fiskerimuligheder for 2012 valgt at opsplitte den gene-

relle årlige forordning om fiskerimuligheder (uden for Østersøen) i to forslag:

1. Det foreliggende forslag, som vedrører fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder for EU-fartøjer

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale for-

handlinger eller aftaler.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Et forslag, der vedrører fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-

fartøjer i visse andre farvande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet

af internationale forhandlinger eller aftaler

Det foreliggende forslag omfatter således EU-fiskebestande, som efter Kommissionens vurdering ik-

ke skal indgå i internationale forhandlinger eller aftaler. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2013 og fordele EU’s rådighedsmængder i form af kvoter til medlemsstaterne. Der skal endvidere

fastsættes fiskeriindsatsbegrænsninger for fiskeriet i relevante fiskerier for 2013.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne udarbejdet af Det Inter-

nationale Havundersøgelsesråd (ICES)

og Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité

for Fiskeri (STECF) i kombination med de principper for TAC-fastsættelse afhængig af de enkelte

bestandes tilstand, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for

2013

(Kommissionens politikerklæring).

Hvor der foreligger forvaltningsplaner, er Kommissionens forslag fremlagt i overensstemmelse her-

med.

Som et princip foreslår Kommissionen TAC’er, der opfylder målet om MSY

i 2013 hvor dette

er muligt, og i øvrigt MSY i 2015.

TAC for bestande, for hvilke der ikke foreligger en analytisk bestandsvurdering (databegrænsede be-

stande), foreslås fastsat på en ny måde i forhold til tidligere, og bygger på en kvalitativ rådgivning og

brug af vurderingsprocedurer, som kræver færre data i forbindelse med de videnskabelige institutio-

ners rådgivning. Dette åbner mulighed for i højere grad at tage udgangspunkt i konkrete bestandsvur-

deringer.

I tilfælde, hvor den videnskabelige rådgivning ikke er til stede, og usikkerheden er forholdsvis stor,

er der dog stadig tale om at anvende en mere forsigtig tilgang i forbindelse med fastsættelsen af

fiskerimulighederne i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Her foreslår Kommissionen på

grundlag af ICES’s vurdering som princip en reduktion i TAC på 20 %.

Hovedparten af fiskerimuligheder i dansk fiskeri er relateret til internationale forhandlinger og aftaler

(særligt mellem EU og Norge), hvorfor Danmark alene har fiskerimuligheder for et begrænset antal

bestande omfattet af det foreliggende forordningsforslag.

Nedenstående er en oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for

EU’s autonome bestande i blandt andet Nordsøen og Skagerrak/Kattegat i 2013, der har direkte rele-

vans for Danmark. TAC’er i 2012 og den danske kvoteandel fremgår ligeledes.

KOM (2012) 668 af 19. november 2012.

Den videnskabelige rådgivning fra ICES er i prioriteret rækkefølge baseret på: Forvaltningsplaner, MSY-konceptet, det

vil sige fiskeri baseret på MSY (MSY framework) eller gradvis opnåelse af MSY (MSY transition), og forsigtighedsprin-

cippet.

KOM (2012) 278 af 7. juni 2012.

Dog for så vidt angår kulmule er planen ikke anvendt – Planen er ikke evalueret af ICES, som anfører i rådgivningen, at

planen anvender mål baseret på forsigtighedsprincippet, som ikke længere er passende.

Maximum Sustainable Yield (Maksimalt bæredygtigt udbytte)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Oversigt over EU’s autonome bestande af direkte relevans for Danmark:

Art

Rådgivning

TAC i

2012

i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2013 i tons

andel

EU´s

kvote

62 %

Torsk i Kattegat

ICES vurderer at bestanden er histo-

risk lav, og at der ikke er tegn på

umiddelbar genopbygning. ICES

rådgiver, at der ikke må være målret-

tet fiskeri efter torsk, og at bifangst

og discard skal minimeres.

Bestanden er omfattet af en langsig-

tet plan for torsk

og TAC fastsættes

i henhold til denne.

ICES rådgiver efter MSY, at TAC’en

kan fastsættes til 560 tons.

KOM har i TAC fastsættelsen valgt

at tage udgangspunkt i MSY

framework, d.v.s. opnåelse af MSY-

målsætningen allerede i 2013.

KOM har i TAC fastsættelsen valgt

at tage udgangspunkt i MSY

framework, d.v.s. opnåelse af MSY-

målsætningen allerede i 2013.

ICES rådgiver efter funktionelle en-

heder (separate delområder).

ICES vurderer bestanden og fiskeri-

trykket for jomfruhummer i Nordsø-

en for 8 separate delområder. Den

samlede TAC fastsættes dog for hele

området samlet. Kommissionen har

foreslået en TAC på 17.350, hvilket

er en reduktion på 21 %.

Databegrænset bestand og ICES råd-

giver om en reduktion på 20 % jf. po-

litikerklæring

Databegrænset bestand.

ICES rådgiver om en reduktion på 20

% af fangster svarende til 2.800 tons.

STECF finder, at TAC bør fastsættes

til 2.800 tons.

Kommissionen foreslår i medfør af

en forsigtighedstilgang 20 % reduk-

tion af TAC.

ICES rådgiver efter MSY-princippet,

at TAC ikke må overskride 82.000

tons.

133

100

-25 %

Tunge i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

Kulmule i Skager-

rak/Kattegat/Østersøen

610

1661

560

-8 %

1121

-33 %

84 %

92 %

Kulmule i Nordsøen

1935

1306

-33 %

58 %

Jomfruhummer i Nordsøen

21.929

17.350

-21 %

Lange i Skagerrak/

Kattegat/Østersøen

Brisling i den engelske kanal

Indgår endnu ik-

ke i forslaget

4120

-20 %

55 %

5150

33 %

Havgalt i det nordøstlige At-

lanterhav

82.000

25 %

Rådets forordning nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestanden og for

fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2004.

Kun til bifangster. Intet direkte fiskeri er tilladt på denne kvote.

KOM (2012) 278 af 8. juni 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fiskeriindsatsregulering

I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andet

Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008

, og fiskeriindsatsen har

siden da været fastlagt i overensstemmelse hermed. Den maksimale tilladte fiskeriindsats i de

forskellige geografiske områder fremgår endnu ikke af forslaget. Ved anvendelse af planen forventes

en reduktion i fiskeriindsatsen på 25 % i Kattegat.

Andre bestemmelser

Bestemmelser fra 2012 om en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskeri ved

fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak og betingelserne herfor, er videreført i forslaget. Herunder

blandt andet, at kvotepræmien maksimalt må udgøre 75 % af den forventede mængde udsmid, der må

forventes for den type fartøj, og ikke på noget tidspunkt må udgøre mere end 30 % af fartøjets basis-

tildeling. Dog er der mulighed for undtagelser fra denne bestemmelse i tilfælde af, at der er tale om

fiskerier med anslået udsmid pr. bestand på under 10 %, at fiskeriet har betydning for evalueringen af

kameraovervågning i forhold til kontrol, eller at det samlede udsmid for alle de fartøjer, der deltager i

kameraforsøg ikke overstiger 75 %. Det fremgår endvidere, at alle de pågældende fartøjers fangster

af de arter, der er omfattet af yderligere tildelinger, skal modregnes i fartøjernes individuelle tilde-

ling, herunder også fisk som ikke opfylder mindstemålet.

Som noget nyt i forhold til tidligere, fremgår det endvidere i forbindelse med deltagelse i fuldt doku-

menteret fiskeri, at når et fartøj har udnyttet den individuelle tildeling for en bestand, der er omfattet

af en yderligere tildeling, fuldt ud, skal det pågældende fartøj indstille alt fiskeri i det pågældende

TAC-område.

I forslaget er der desuden en ny bestemmelse om, at der ikke kan overføres kvoter mellem de fartøjer,

som deltager i fuldt dokumenteret fiskeri, og fartøjer, der ikke deltager i en sådan ordning.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget forventes ikke umid-

delbart at have statsfinansielle konsekvenser.

Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. For så vidt angår

TAC’erne for 2013 er der for bestande af væsentlig betydning for Danmark tale om reduktion for

torsk i Kattegat, kulmule i Nordsøen og tunge i Skagerrak, Kattegat og Østersøen. Samlet set for

Danmark er vurderingen på kort sigt, at Kommissionens forslag vil få begrænsede negative konse-

kvenser i erhvervets fiskerimuligheder, idet torskekvoten i Kattegat er en bifangstkvote, og der fan-

ges allerede i dag meget få torsk. Tungekvoten i Skagerrak, Kattegat og Østersøen er ikke fuldt ud-

nyttet. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertid blandt andet afhænge af den samtidige

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande

og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning nr. 423/2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, ikke mindst brændstof, og fiskerimønstre. For den

enkelte fisker kan situationen se anderledes ud.

Høring

§5-udvalget (fiskeri) er blevet hørt.

Danmarks Fiskeriforening har fremsendt en række bemærkninger forud for den formelle høring.

Forening har blandt andet anført, at man er uenig i en tilgang, hvor ICES automatisk rådgiver om en

reduktion på 20 % i de 3 seneste års fangster for databegrænsede bestande. Endvidere anfører

foreningen, at medlemsstaterne frit skal kunne fordele den supplerende kvotepræmie blandt fartøjer,

som deltager i forsøg med fuld dokumentation. Ligeledes er Danmarks Fiskeriforening modstander af

forslaget om forbud mod at overføre kvoter til og fra fartøjer, som deltager i forsøg med fuld doku-

mentation, idet dette anses for at underminere den danske FKA (fartøjskvoteandel)-ordning og forsø-

gene med fuld dokumentation.

Danmarks Fiskeriforening bemærker for så vidt angår torsk i Kattegat, at der er tegn på, at bestanden

er blevet noget større inden for de seneste par år, men at den imidlertid er meget mindre end det, man

opfatter som minimumsmålsætning. Det er foreningens klare holdning, at fangsten nu er så lille, at

det ikke giver mening at reducere TAC yderligere, idet det vil kunne indebære udsmid. Der henvises

til, at der er indført forskellige tekniske reguleringer, som har til formål at beskytte torsken, samt at

der er tale om et bifangstfiskeri. I lyset heraf ønsker foreningen, at TAC for torsk opretholdes uæn-

dret i forhold til 2012.

Med hensyn til TAC for tunge i Skagerrak, Kattegat og Østersøen finder Danmarks Fiskeriforening

ikke grundlag for at reducere dødeligheden, hvorfor TAC skal fastsættes ud fra MSY til 590 tons.

For så vidt angår jomfruhummer i Nordsøen finder Danmarks Fiskeriforening, at TAC som udgangs-

punkt bør fastsættes uændret i forhold til 2012, idet der for enkelte funktionelle enheder kan laves en

særlig regulering for at beskytte en bestand, hvis der er stærk biologisk begrundelse herfor.

For så vidt angår kulmule bemærker Danmarks Fiskeriforening, at ICES mener, at bestanden er større

end relevante referencepunkter, hvorfor foreningen finder, at TAC for nordlig kulmule i alle områder

bør forøges med mindst 15 %. Endvidere ønsker foreningen adgang til at anvende Skagerrak-kvoten

for kulmule i Nordsøen til kvotebytte.

I relation til brisling i Kanalen ønsker foreningen en uændret TAC med henvisning til rådgivningen

for Nordsøen.

Med hensyn til kW-dage ønsker foreningen uændret indsats i forhold til 2012 med henvisning til et

Kommissionsforslag til ændring af den langsigtede plan for torsk i blandt andet Nordsøen og Skager-

rak

Jf. KOM (2012) 498 af 12. september 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Verdensnaturfonden (WWF) bemærkede, at der var visse discardproblemer i Kattegat og lagde vægt

på, at man fandt løsninger på dette.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at fastsættelsen af kvoterne for 2013 sker på grundlag af fastlagte

forvaltningsplaner og den videnskabelige rådgivning samt mål om at nå MSY i 2015 for så mange

bestande som muligt og senest i 2020 for alle bestande.

Regeringen arbejder for, at der i 2013 fortsat skal afsættes en supplerende kvotepræmie på samme

niveau som i 2012 ved kameraforsøg, idet man afventer reformen af den fælles fiskeripolitik. Rege-

ringen arbejder endvidere for, at der gives medlemsstaterne frihed til at fordele den supplerende kvo-

tepræmie blandt de deltagende fartøjer.

Regeringen er uenig i bestemmelsen om, at der ikke kan overføres kvoter til og fra de fartøjer, som

deltager i fuldt dokumenteret fiskeri. Dette vil med stor sandsynlighed medføre, at meget få danske

fartøjer vil ønske at deltage i forsøgene. Samtidig vil bestemmelsen underminere den nationale ord-

ning med omsættelige fartøjskvoteandele, hvor muligheden for udveksling af kvoter er essentiel.

Regeringen arbejder for at undgå, at fartøjer, der deltager i forsøg med fuldt dokumenteret fiskeri,

bliver afskåret fra at fiske efter andre arter i et forvaltningsområde, når de har opbrugt kvoten for en

art, hvor de har fået en supplerende kvotepræmie.

Regeringen finder, at TAC for lange i Skagerrak/Kattegat/Østersøen bør opretholdes uændret i for-

hold til 2012, idet kvoten er meget lille, der er tale om et bifangstfiskeri, og der vil være risiko for

øget udsmid ved en yderligere reduktion af kvoten.

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat også for 2013 fastsættes som en bifangstkvote og kan

tilslutte sig Kommissionens foreslåede reduktion i lyset af bestandssituationen.

Regeringen finder, at der bør findes en bedre måde at reducere fiskeridødeligheden i Kattegat på end

fortsat reduktion i fiskeriindsatsen.

Regeringen finder for så vidt angår kulmule, at TAC bør fastsættes i overensstemmelse med ICES

rådgivning om overgang til MSY, idet reduktionen bliver for stor ved en direkte anvendelse af MSY i

2013.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 21. november 2012.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder i EU-

farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande for visse fiskebestande og

grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationale forhandlinger eller af-

taler

KOM (2012) 668

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2013 af fiskerimulighe-

der i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre farvande for visse fiskebestande og grupper af fi-

skebestande, der er omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler. Formålet med forslaget er

at fastsætte TAC

for 2013 og fordele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne (kvoter) for fi-

skeriet efter de pågældende bestande.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2012) 668 af 19. november 2012 fremsendt forslag til Rådets forord-

ning om fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder i EU-farvande og for EU-fartøjer i visse andre

farvande for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande, der er omfattet af internationale for-

handlinger eller aftaler. Forslaget er oversendt til Rådet den 20. november 2011 i en dansk sprogud-

gave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-

ret flertal.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Kommissionen har vurderet, at EU har enekompetence på det område, som forslaget vedrører, i

henhold til TEUF artikel 3, stk. 1, litra d, hvorfor nærhedsprincippet ikke finder anvendelse. Idet for-

slaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, er Regeringen enig heri.

Formål og indhold

Kommissionen har igen i år valgt at opsplitte den generelle årlige forordning om fiskerimuligheder

(uden for Østersøen) i to forslag:

1. Et forslag, som vedrører fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder for EU-fartøjer for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande, der ikke er omfattet af internationale forhandlinger

eller aftaler

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

KOM (2012) 608 af 23. oktober 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2. Nærværende forslag, der vedrører fastsættelse for 2013 af fiskerimuligheder i Unionens far-

vande og – for Unionens fartøjer – i visse tredjelandes farvande for visse fiskebestande, der er

omfattet af internationale forhandlinger eller aftaler.

Det foreliggende forslag omfatter fiskebestande, som efter Kommissionens vurdering indgår i inter-

nationale forhandlinger eller aftaler. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2013 og fordele

EU’s rådighedsmængder i form af kvoter til medlemsstaterne. Der skal endvidere fastsættes fiskeri-

indsatsbegrænsninger for fiskeriet i relevante fiskerier for 2013.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighederne i relevante farvande ud-

arbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)

og Den Videnskabelige, Tekniske og

Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) i kombination med de principper for TAC-fastsættelse af-

hængig af de enkelte bestandes tilstand, som fremgår af Kommissionens meddelelse om høring om

fiskerimuligheder for 2013

(Kommissionens politikerklæring).

Hvor der foreligger forvaltningsplaner, er Kommissionens forslag fremlagt i overensstemmelse her-

med. Som et princip foreslår Kommissionen TAC’er, der opfylder målet om MSY

i 2013 hvor dette

er muligt, og i øvrigt MSY i 2015.

TAC for bestande, for hvilke der ikke foreligger en analytisk bestandsvurdering (databegrænsede be-

stande), foreslås fastsat på en ny måde i forhold til tidligere, og bygger på en kvalitativ rådgivning og

brug af vurderingsprocedurer, som kræver færre data i forbindelse med de videnskabelige institutio-

ners rådgivning. Dette åbner mulighed for i højere grad at tage udgangspunkt i konkrete bestandsvur-

deringer.

I tilfælde, hvor den videnskabelige rådgivning ikke er til stede, og usikkerheden er forholdsvis stor,

er der dog stadig tale om at anvende en mere forsigtig tilgang i forbindelse med fastsættelsen af fiske-

rimulighederne i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Her foreslår Kommissionen på

grundlag af ICES’s vurdering som princip en reduktion i TAC på 20 %.

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2013 med en række tredjelande for så

vidt angår fiskerimuligheder, herunder Norge og Grønland. Forslaget fordeler desuden de kvoter,

som er vedtaget blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for Fiskeriet i det Nordøstlige

Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fiskeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den In-

ternationale Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IATTC (Den Inter-

Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de ma-

rine levende ressourcer i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der er aftalt i kyststatsforhand-

linger om makrel, atlanto-skandisk sild og blåhvilling.

Den videnskabelige rådgivning fra ICES er i prioriteret rækkefølge baseret på: Forvaltningsplaner, MSY-konceptet, det

vil sige fiskeri baseret på MSY (MSY framework) eller gradvis opnåelse af MSY (MSY transition), og forsigtighedsprin-

cippet.

Jf. KOM (2012) 278 af 7. juni 2012.

Maximum Sustainable Yield (Maksimalt bæredygtigt udbytte)

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-Norge

Aftalen mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af en række vigtige fælles bestande i Nordsøen

og Skagerrak, herunder torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel. EU og Norge fastsætter i

fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle.

Der er for torsk, sild, kuller, hvilling og sej aftalt langsigtede forvaltningsplaner, der løbende tilpas-

ses.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande i Nordsøen og vestlige far-

vande såsom blåhvilling, brisling, havtaske, lange, brosme, jomfruhummer, rejer og tobis, samt ark-

tisk torsk, rødfisk, arktisk sej og kuller i Norskehavet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk

farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen med Norge er også de multilaterale forhandlinger mellem EU, Norge,

Island og Færøerne om forvaltningen af blåhvilling og makrel.

Af de fællesforvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej og sild af betydning for Dan-

mark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske, jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Dan-

mark har hovedparten af EU’s kvoter.

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skagerrak/ Kattegat i

2013:

Art

Rådgivning

TAC i

DK andel af

2012 i

EU's kvote

tons

Torsk

Nordsøen

og Skager-

rak

24.206 t

Bestanden er fortsat lille, men i svag stigning. Rekrutterin-

gen er fortsat ringe. F har været faldende siden 2000, men

beregnes til 0,57, som stadig er væsentligt højere end målet i

forvaltningsplanen på 0,4.

ICES rådgiver derfor om en maks. reduktion på 20% jf. for-

valtningsplanen. Forvaltningsplanen skal revideres i 2012.

47.811 t

Bestanden er stor, og F i 2010 er bestemt til 0,23, hvilket er

under målet (0,3) i forvaltningsplanen.

ICES har godkendt forvaltningsplanen og rådgiver om en

maks. forhøjelse på 15% jf. forvaltningsplanen.

91.219 t

ICES har ændret metode og data for bestandsvurderingen,

hvilket har givet et højere bestands-estimat og lavere F end

tidligere. F er lige under målet på 0,30.

ICES rådgiver om en maks. forhøjelse på 15% jf. forvalt-

ningsplanen. Forvaltningsplanen skal revideres i 2012.

19.000 t

Bestanden er gået voldsomt tilbage i gennem de sidste 30 år,

men bestanden er steget svagt siden 2007. ICES har ændret

metode og data for bestands-vurderingen, hvilket har givet et

højere bestandsestimat og lavere F end tidligere. ICES

skønner at forvaltnings-planens mål bør revurderes, hvilket

vil give en forhøjelse af TAC på 11 %.

26.475 i

Nordsøen og

3.783 i Ska-

gerrak

20 % i Nordsø-

en og 83 % i

Skagerrak

Kuller

Nordsøen

og Skager-

rak

Mørksej

Nordsøen

og Skager-

rak / Katte-

gat

Hvilling

Nordsøen

39.166 i

Nordsøen og

2.409 i Ska-

gerrak

79.320

7 % i Nordsøen

og 84 % i Ska-

gerrak

17.056

13 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

TAC i

2012 i

tons

1.050

DK andel af

EU's kvote

90 %

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

Rødspætte

Nordsøen

500 t

ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt information til at

bestemme bestandens tilstand, og rådgiver derfor ud fra for-

sigtigheds-princippet, at fangsterne skal reduceres med 20%

i forhold til gennemsnitlig fangst de sidste tre år, hvilket gi-

ver en TAC på 500 t.

ICES anslår den totale fangst i 2011 til 910 t, hvoraf 88,6%

(806 t) er discard.

97.070 t

Bestanden er i 2012 steget yderligere og er estimeret til at

være den højeste i mere end halvtreds år, F er historisk lav

og rekrutteringen er omkring middel.

ICES rådgiver om en maks. forhøjelse på 15% jf. forvalt-

ningsplanen.

8.400 t. Dette er en stigning på 6 %.

ICES har for første gang vurderet Skagerrak (med en vest-

og østbestand) og Kattegat separat. TAC for Kattegat indgår

ikke i forhandlingerne med Norge.

Vestbestanden i Skagerrak, der er klart den største, har tætte

relationer til Nordsø-bestanden og er i fremgang.

Derimod er den væsentligt mindre østbestand i kraftig tilba-

gegang, hvorfor der her rådgives om intet direkte fiskeri og

tiltag til begrænsning af bifangst og discard.

497.000-542.000 t

ICES rådgiver om en samlet TAC på mellem 497.000 og

542.000 tons for hele makrellens udbredelsesområde i over-

ensstemmelse med forvaltningsplanen, svarende til en re-

duktion på 15 %. En samlet TAC for Nordøstatlanten fast-

sættes normalt i kyststatsforhandlingerne. Der har dog ikke

været fastsat en TAC siden 2009, idet IS og FO har fastsat

autonome kvoter og der er heller ikke udsigt til en fælles

TAC for 2013.

Landingerne skønnes for 2011 at have været i alt 939.000 t

og i 2012 at blive på i alt 930.000 t.

4.065 t

For Skagerrak og Norske Rende viser data fra både fiskeri

og togter, at bestanden er mindsket.

ICES rådgiver, at TAC i 2013 skal reduceres på basis af

princippet for bestande med begrænset data med 20% i for-

hold til gennemsnitlig landinger i 2009-2011.

ICES foreslår desuden en særlig indsats mod den såkaldte

highgrading discard som især forekommer blandt svenske

fartøjer.

84.410

20 %

Rødspætte

Skagerrak

7.950

79 %

Makrel

Nordsøen

Skagerrak /

Kattegat

EU og

Norge har

for 2012

fastsat

TAC’en til

90% af

639.000 =

575.000 t

Rejer

Skagerrak

7.080

65 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

TAC i

2012 i

tons

405.000

(konsum)

16.539 (bi-

fangst)

DK andel af

EU's kvote

Variabel andel

af konsumkvo-

ten og 96 % af

bifangstkvoten

Sild

i Nord-

søen

Sild

i Ska-

gerrak / Kat-

tegat

Brisling

Skagerrak /

Kattegat

465.750 (konsum) / 14.400 t (bifangst). Det er en stigning på

15% for konsum og en reduktion på 13% for bifangst..

Bestanden har det godt og er blevet opjusteret ved de senere

års rådgivning. ICES rådgivning er baseret på den nuværen-

de forvaltningsplan. ICES anbefaler en revision af EU-

Norge-forvaltningsplanen fra 2008 og har foreslået 5 for-

skellige modeller til en ny forvaltningsplan.

34.300 (konsum) / 3.600 t (bifangst)

Sildefiskeriet i Skagerrak / Kattegat udgøres dels af sild fra

den vestlige Østersø og dels af sild fra Nordsøen.

ICES rådgiver ud fra princippet om MSY med udgangs-

punkt i Rügen-bestanden og anbefaler en kraftig reduktion

af TAC.

8.200 t

ICES vurderer, at der ikke er tilstrækkeligt information til at

bestemme bestandens tilstand, og rådgiver derfor ud fra for-

sigtighedsprincippet, at fangsterne skal reduceres med 20% i

forhold til gennemsnitlige landinger i de sidste tre år.

ICES anslår de totale landinger i 2011 til 6.000 t i Skagerrak

og 4.800 t i Kattegat.

45.000

(konsum)

6.659

(bifangst)

48 % af kon-

sumkvoten og

85 % af bi-

fangstkvoten.

52.000

72 %

Færøerne

Gennemførelsen af konsultationer mellem EU og Færøerne om udveksling af fiskerimuligheder for

2013 er af EU gjort betinget af, at der opnås enighed mellem blandt andet EU og Færøerne om forde-

lingen af makrel. Fiskeriaftalen mellem EU og Færøerne giver traditionelt Danmark fiskerirettigheder

efter blåhvilling og makrel i færøsk farvand. Forhandlinger om udveksling af fiskerimuligheder for

2013 forventes således tidligst at kunne påbegyndes, når der er fundet en løsning for makrel, som bå-

de EU og Færøerne er en del af (jf. nedenfor).

Kystsstatsbestande

Makrel

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt senest i oktober forhandlingsmøde om en TAC

for makrel for 2013, hvilket er en reduktion på 15 %. Der er i princippet enighed om at fastsætte en

samlet TAC for makrel for 2013 på 542.000 tons i overensstemmelse med ICES rådgivning baseret

på forvaltningsplanen. Island og Færøerne forlanger i lighed med de seneste tre år en kraftig forøgel-

se af kvoteandelen, hvilket de øvrige parter ikke kunne acceptere. EU og Norge finder ikke, at der er

grundlag for nye forhandlinger, før der er kommet nye forhandlingsudspil fra Færøerne og/eller Is-

land. Det forventes således, at der ikke vil blive indgået en aftale om en fælles TAC for 2013. Siden

2009 har EU og Norge bilateralt fastsat en TAC. Hidtil har EU og Norge tilsammen har taget 90 % af

TAC’en. EU og Norge indgik i januar 2010 en 10-årig aftale om makrel, der fastlåser parternes rela-

tive andel af den TAC, som kyststaterne enes om.

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne blev i oktober 2012 enige om en TAC for blåhvilling for

2013 på 643.000 t, svarende til stigning på 64 % i forhold til kvoten for 2012, der var på 391.000 t.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Norge ønskede imidlertid ikke at underskrive aftalen før forhandlingerne om atlanto-skandisk sild er

afsluttet, hvilket tidligst vil ske den 14. december 2012. EU og Norge forventes i lighed med 2012 at

aftale, at man gensidigt kan fiske 68 % af sin kvote i hinandens farvande.

Atlanto-skandisk sild

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober 2012 forhandlingsmøde. Der

var enighed om at fastsætte en samlet TAC for atlanto-skandisk sild i 2013 på 619.000 t i henhold til

ICES’ rådgivning baseret på forvaltningsplanen. Det er en reduktion på 26 % i forhold til 2012. Fæ-

røerne forlangte en højere andel af kvoten for 2013, hvilket de øvrige parter ikke kunne acceptere.

Der blev derfor ikke opnået enighed om fordelingen, og nye forhandlinger er planlagt til 14. decem-

ber 2012. Den bilaterale adgangsaftale mellem EU og Norge afventer disse forhandlinger.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s autonome be-

stande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat i 2013, der indgår i internationale forhandlinger eller afta-

ler

Art

Rådgivning

TAC i

2012

(i tons)

Kommissio-

nens TAC- for-

slag for 2013

Afventer for-

handlinger med

Norge

16.200

Afventer for-

handlinger med

Norge

Afventer for-

handlinger med

Norge

DK an-

del af

EU's

kvote

94 %

Tobis

Nordsøen,

Skagerrak

og Kattegat

Tunge

Nordsøen

Sperling

Nordsøen

og Skager-

rak

Ingen rådgivning før februar 2013

ICES og STECF rådgiver, at tobis skal forvaltes på

baggrund af 7 bestandsområder. Kommissionen fore-

slår denne model videreført i 2013.

14.000 t

Ifølge forvaltningsplanens (første trin) skal fiskeridøde-

ligheden reduceres med 10 %, hvilket giver en nedsæt-

telse på ca. 15 % i TAC.

393.000 t ved nuværende forvaltningsstrategi. ICES

har på anmodning fra EU og Norge også rådgivet om

nye forvaltningsstrategier, der kombinerer en fast mi-

nimums-TAC og et øvre loft for TAC’en.

For 2012 var der initialt fastsat en 0-TAC, men ny råd-

givning fra ICES i oktober 2012 gav mulighed for en

TAC for 2012 på op til 101.000 t.

134.000 t

Der er tale om en bestand uden analytisk rådgivning.

ICES rådgiver i henhold til forsigtighedsprincippet for

bestande, hvor data er utilstrækkelige til at gennemføre

en vurdering og at fangster bør reduceres. Reduktion på

17%.

5.200 t

ICES vurderer, at fiskeridødeligheden i 2011 ligger

under MSY-målet for bestanden. Ifølge reglen om

MSY må landingerne i 2013 højst være 5.200 t.

101.000

(efter ny

rådgivning

i oktober

2012)

99,9 %

Brisling

Nordsøen

161.500

Afventer for-

handlinger med

Norge

62 %

Jomfru-

hummer

Skagerrak/

Kattegat

6.000

Afventer for-

handlinger med

Norge

73 %

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Art

Rådgivning

TAC i

2012

(i tons)

2.428 i

Nordsøen,

16.684 (i

alt samlet

for områ-

derne)

44.180

Kommissio-

nens TAC- for-

slag for 2013

Afventer for-

handlinger med

Norge

Lange

Nordsøen

10.800 t for områderne IIIa, IV, VI, VII, VIII, IX,XII

og XIV.

ICES’ rådgivning er 2-årig (2013 og 2014). ICES vur-

derer, at bestandens tilstand er stabil, og at fangster bør

holdes omkring gennemsnittet for perioden 2003-2008.

25.500 t

ICES rådgiver ud fra forsigtighedsprincippet, at fangst-

en skal reduceres til et niveau svarende til gennemsnit-

tet af de sidste tre års fangster (31.940 t) reduceret med

20%, da datagrundlaget er utilstrækkeligt til at be-

stemme bestandsudvikling og fiskeritryk.

126.000 t

ICES rådgiver ud fra MSY, at TAC’en kan fastsættes

til 126.000 t i 2013, svarende til en 20 % reduktion,

som følge af en større stigning i fiskeridødeligheden.

ICES har i 2012 vurderet planen og kunne ikke utvety-

digt konkludere, at formlen for TAC-fastsættelse er i

overensstemmelse med forsigtighedsprincippet på lang

sigt. ICES finder, at planen bør revideres.

ICES har for første gang vurderet Skagerrak og Katte-

gat separat. Kattegat er vurderet sammen med Østersø-

en. ICES rådgiver om en stigning i TAC for Kattegat

og dele af vestlig Østersø på 16 %. Det er en data-

begrænset bestand.

DK an-

del af

EU's

kvote

10 %

Hestema-

krel

i Nord-

søen og Ka-

nalen

Afventer for-

handlinger med

Norge

48 %

Hestema-

krel

i de

vestlige om-

råder

157.989

Afventer for-

handlinger med

Norge

Rødspætte

Kattegat

1.988

Fremgår endnu

ikke af forslaget

89 %

Forslaget skal ligeledes regulere TAC’en for en række fladfiskarter i Nordsøen, herunder

ising/skrubbe, rødtunge/skærising og pighvar/slethvar. Kommissionens forslag til TAC afventer for-

handlingerne med Norge.

Fiskeriindsatsregulering

I 2009 er der blevet indført et kilowattdagesystem til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andet

Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008

. Ved en anvendelse af

de eksisterende regler i overensstemmelse med den nuværende model vil reduktionen for TR1 (trawl

med 100 mm maskestørrelse eller derover) og TR2-segmentet (trawl med 70 mm maskestørrelse eller

derover, men under 100 mm) i Nordsøen og Skagerrak være på 22 %.

Andre bestemmelser

Bestemmelserne fra 2012 om en kvotepræmie for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskeri

ved fiskeri efter torsk i Nordsøen og Skagerrak og betingelserne herfor, er videreført i forslaget. Her-

under blandt andet, at kvotepræmien maksimalt må udgøre 75 % af den forventede mængde udsmid,

der må forventes for den type fartøj, og ikke på noget tidspunkt må udgøre mere end 30 % af fartøjets

basistildeling. Dog er der mulighed for undtagelser fra denne bestemmelse i tilfælde af, at der er tale

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande

og for fiskeri efter disse bestande og om ophævelse af forordning nr. 423/2004.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

om fiskerier med anslået udsmid pr. bestand på under 10 %, at fiskeriet har betydning for evaluerin-

gen af kameraovervågning i forhold til kontrol, eller at det samlede udsmid for alle de fartøjer, der

deltager i kameraforsøg ikke overstiger 75 %. Det fremgår endvidere, at alle de pågældende fartøjers

fangster af de arter, der er omfattet af yderligere tildelinger, skal modregnes i fartøjernes individuelle

tildeling, herunder også fisk som ikke opfylder mindstemålet.

Som noget nyt i forhold til tidligere, fremgår det endvidere, at når et fartøj har udnyttet den individu-

elle tildeling for en bestand, der er omfattet af en yderligere tildeling fuldt ud, skal det pågældende

fartøj indstille alt fiskeri i det pågældende TAC-område.

I forslaget er der desuden en ny bestemmelse om, at der ikke kan overføres kvoter mellem de fartøjer,

som deltager i fuldt dokumenteret fiskeri, og fartøjer, der ikke deltager i en sådan ordning.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ikke statsfinansielle kon-

sekvenser.

Fastsættelse af TAC og kvoter har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det er ikke muligt

at vurdere disse på det foreliggende grundlag. Konsekvenserne for bruttoindtjeningen vil imidlertid

blandt andet afhænge af den samtidige udvikling i afsætningspriserne samt omkostninger, ikke

mindst brændstof, og fiskerimønstre.

Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening anfører, at man er uenig i en tilgang, hvor ICES automatisk rådgiver om

en reduktion på 20 % i de 3 seneste års fangster for databegrænsede bestande. Foreningen finder, at

TAC for torsk i Nordsøen bør fastsættes uændret i forhold til 2012 - alt andet ville ifølge foreningen

blot indebære forøget udsmid. Foreningen ønskede videreførelse af kvotepræmien for torsk ved for-

søg med fuld dokumentation på mindst 12 % som hidtil - og helst en højere procentsats. For så vidt

angår sildebifangstkvoten bemærkedes det, at denne ønskedes fastholdt på mindst samme balanceni-

veau i forhold til TAC for konsumsild som hidtil.

Endvidere anfører foreningen, at medlemsstaterne frit skal kunne fordele den supplerende kvotepræ-

mie blandt fartøjer, som deltager i forsøg med fuld dokumentation. Ligeledes er Danmarks Fiskeri-

forening modstander af forslaget om forbud mod at overføre kvoter til og fra fartøjer, som deltager i

forsøg med fuld dokumentation, idet dette anses for at underminere den danske FKA (fartøjskvotean-

del)-ordning og forsøgene med fuld dokumentation. Med hensyn til kW-dage ønsker foreningen

uændret indsats i forhold til 2012 med henvisning til et Kommissionsforslag til ændring af den lang-

sigtede plan for torsk i blandt andet Nordsøen og Skagerrak

Jf. KOM (2012) 498 af 12. september 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at fastsættelsen af kvoterne for 2013 i udgangspunktet sker på grundlag af fastlag-

te forvaltningsplaner og den videnskabelige rådgivning samt mål om at nå MSY-mål i 2015 for så

mange bestande som muligt og senest i 2020 for alle bestande.

For så vidt angår torsk i Nordsøen og Skagerrak, arbejder regeringen imidlertid for at finde en bedre

måde at reducere fiskeridødeligheden for torsk på i Nordsøen og Skagerrak for 2013 end en 20 % re-

duktion af TAC’en og en 22 % reduktion af fiskeriindsatsen, som følger af den eksisterende forvalt-

ningsplan. Regeringen finder, at forvaltningsplanen ikke fungerer effektivt i forhold til at opfylde

planens mål. En 20 % reduktion af TAC’en vurderes at ville medføre øget discard. I overvejelserne

om alternative metoder til at reducere fiskeridødeligheden spiller forbedret redskabsselektivitet i

Nordsøen og Skagerrak en central rolle.

Regeringen arbejder for, at der i 2013 fortsat skal afsættes en supplerende kvotepræmie for torsk på

samme niveau som i 2012 for fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskeri og en eventuel udvi-

delse til andre arter som rødspætte og kuller. Regeringen arbejder endvidere for, at der gives med-

lemsstaterne frihed til at fordele den supplerende kvotepræmie blandt de deltagende fartøjer.

Regeringen er uenig i bestemmelsen om, at der ikke kan overføres kvoter til og fra de fartøjer, som

deltager i fuldt dokumenteret fiskeri. Dette vil med stor sandsynlighed medføre, at meget få danske

fartøjer vil ønske at deltage i forsøgene. Samtidig vil bestemmelsen underminere den nationale ord-

ning med omsættelige fartøjskvoteandele, hvor muligheden for udveksling af kvoter er essentiel.

Regeringen arbejder for at undgå, at fartøjer, der deltager i forsøg med fuldt dokumenteret fiskeri,

bliver afskåret fra at fiske efter andre arter i et forvaltningsområde, når de har opbrugt kvoten for en

art, hvor de har fået en supplerende kvotepræmie.

Regeringen arbejder for, at der udarbejdes en langsigtet forvaltningsstrategi for sperling, som kan

iværksættes i 2013, og som blandt andet indebærer, at TAC kun fastsættes én gang årligt, og at kvo-

teåret flyttes fra kalenderåret til perioden 1. november til 31. oktober.

Regeringen støtter i forhold til fastlæggelsen af TAC for bestande med begrænset viden (data-

begrænsede bestande) i udgangspunktet Kommissionens tilgang, hvorefter der reduceres i TAC (og

ikke i gennemsnitlige fangster) med 20 %, idet der dog i videst muligt omfang bør tages udgangs-

punkt i en konkret vurdering af alle relevante parametre i det enkelte tilfælde i stedet for at foretage

automatiske TAC-reduktioner.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets

forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. december 2008 om fastlæggelse af en lang-

sigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande

KOM (2012) 498

Revideret genoptryk af grundnotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. de-

cember 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse be-

stande (langsigtet plan for torskebestande i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat). Forsla-

get har til formål at rette op på de mest akutte problemer ved den eksisterende plan.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2012) 498 af 12. september 2012 fremsendt forslag til Europa-Par-

lamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 af 18. decem-

ber 2008 om fastlæggelse af en langsigtet plan for torskebestande og for fiskeri efter disse bestande.

Forslaget er oversendt til Rådet den 14. september 2012 i en dansk sprogudgave.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2, og skal behandles efter proceduren for

den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 med henblik på drøftelse og eventuel politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgode-

set.

Formål og indhold

Rådets forordning (EF) nr. 1342/2008 blev evalueret i 2011 af den Videnskabelige, Tekniske og

Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF), og rapporten viste, at planen ikke har nået sine mål, og at

der er visse svagheder i forordningens udformning og problemer med dens gennemførelse. Formålet

med ændringen er at rette op på de mest akutte problemer i den eksisterende langsigtede plan for for-

valtning af torskebestanden. Kommissionen anfører, at ændringen skal betragtes som en midlertidig

løsning, indtil der som led i reformen udarbejdes og iværksættes en plan for blandet fiskeri i Nordsø-

en.

Forslaget indebærer blandt andet følgende ændringer/præciseringer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forvaltningsforanstaltninger:



Præcisering af bestemmelserne om beregning af fiskeriindsatsen for at undgå en for høj

fiskeriindsats gennem brug af forskellige beregningsmetoder.



Øget fleksibilitet for fastsættelse af TAC

og fiskeriindsats, når der ikke foreligger

oplysninger om bestanden, der er nødvendige for anvendelse af den normale fangstregel. Det

indebærer, at man fjerner den hidtidige automatiske reduktion af TAC og fiskeriindsats på 25

% i disse tilfælde. Hensigten er, at fleksibiliteten skal sikre, at der sag for sag kan tages

hensyn til den videnskabelige rådgivning.



Mulighed for, at Rådet kan beslutte at undlade at foretage tilpasning af den maksimale

fiskeriindsats, hvis denne er blevet reduceret 4 år i træk, således at der kan tages højde for de

sociale og økonomiske konsekvenser for sektoren.



Tydeliggørelse og forenkling af proceduren for anvendelse af undtagelserne i artikel 11 og

artikel 13 fra fiskeriindsatsbegrænsning om henholdsvis fiskeri i bestemte områder, på

bestemte dybder eller med bestemte redskaber (hvor der ikke er torsk) og fiskeri, hvor der

fanges ubetydelige mængder torsk, således at de administrative byrder for medlemsstaterne

lettes. Medlemsstaterne kan således undtage fartøjer, som opfylder de specifikke betingelser

for undtagelse, der er angivet i bestemmelserne.



Det fremhæves, at medlemsstaterne kan undtage fartøjer, der deltager i forsøg med fuldt

dokumenteret fiskeri fra fiskeriindsatsordningen. Samtidig foreslås det, at der ikke kan over-

føres torskekvoter til og fra de fartøjer, som deltager i forsøg med fuldt dokumenteret fiskeri.

Kontrolforanstaltninger:



Skærpelse af kravet over for medlemsstaterne om at skride til handling, når der konstateres et

stort udsmid inden for visse former for fiskeri.



Skærpelse af krav om overvågning og kontrol i forbindelse med indrømmelse af undtagelser

fra fiskerindsatsordningen.

Formandskabet har den 22. november 2012 fremlagt et udkast til kompromisforslag om opsplitning

af Kommissionens forslag, således at de dele, som vedrører TAC-fastsættelse for bestande med

ufuldstændige informationer og fastlæggelse af fiskeriindsats fjernes fra Kommissionens forslag og

vedtages i en særskilt Rådsforordning af Rådet alene med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3.

Ikrafttræden:



Ifølge forslaget anvendes forordningen fra den 1. januar 2013.

Udtalelser

Europa-Parlamentets fiskeriudvalg (PECH) forventes at vedtage sin betænkning i februar 2013, hvor-

efter betænkningen forventes sat på Europa-Parlamentets plenarforsamling til vedtagelse i april 2013.

Konsekvenser

Forslaget forventes på nuværende tidspunkt at have begrænsede statsfinansielle og administrative

konsekvenser i forhold til kontrol af fartøjer, der undtages fra torskeforvaltningsplanen.

TAC = total allowable catches = samlede tilladte fangstmængder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der forventes mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser i forbindelse med ændringerne, da der for-

ventes færre ansøgninger om bonus for etablering af kameraovervågning, når kvoter ikke kan overfø-

res til kamerafartøjer, der er undtaget fra fiskeriindsatsordningen.

Forslaget om at anvende samme metode ved beregningen af den årlige udnyttelse af fiskeriindsatsen

som den, der bruges til at fastsætte nationale referenceværdier for fiskeriindsatsen, vurderes at være

relativt beskedne i relation til den danske fiskeriindsats.

Høring

Forslaget har været i høring i § 5-udvalget (fiskeri).

Danmarks Fiskeriforening finder generelt, at torskeforvaltningsplanen bør udfases – eller alternativt

sættes i stå, indtil reformen af EU’s fælles fiskeripolitik og/eller en ny forvaltningsplan for torsk er på

plads. Indtil da er det foreningens opfattelse, at kvoter og indsatsregulering må videreføres på mindst

nuværende (2012) niveau.

Foreningen bemærker endvidere blandt andet, at foreningen er positiv over for forslaget om øget

fleksibilitet i relation til fastsættelse af TAC og fiskeriindsats, når der ikke foreligger oplysninger om

bestanden. Endvidere finder foreningen det grundlæggende positivt, at Kommissionen i forslaget åb-

ner op for muligheden for, at Rådet kan beslutte at undlade at foretage tilpasning af den maksimale

fiskeriindsats, hvis den er blevet reduceret fire år i træk.

Foreningen finder det positivt, at Kommissionen foreslår, at fartøjer, der deltager i fuldt dokumente-

ret fiskeri undtages fra reglerne om indsatsbegrænsning. Imidlertid er det foreningens opfattelse, at

den indsats, der skal fratrækkes på basis af kamerafartøjerne, er den indsats, som fartøjerne benyttede

i referenceperioden. Endvidere finder foreningen bestemmelsen om, at der ikke kan overføres torske-

kvote til og fra fartøjer, der deltager i fuldt dokumenteret fiskeri, helt uacceptabel og i strid med de

nationale regler om omsættelige fiskerettigheder.

Danmarks Fiskeriforening understreger, at det er meget vigtigt at finde løsninger med fleksibilitet

ved både fastsættelse af TAC og fiskeriindsats. For så vidt angår TAC, skal fleksibiliteten ikke kun

gælde for datasvage bestande. Foreningen understreger også sagens hast. Det er vigtigt, at løsninger-

ne kan anvendes for 2013, og man håber, at det vil være fra årets begyndelse.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for flere elementer i forslaget, som har til hensigt at løse visse

problemer i den nuværende plan.

Regeringen finder imidlertid, at forslaget ikke tager højde for alle akutte problemer med den nuvæ-

rende plan. Regeringen finder, at der er behov for at se på andre måder end kvotenedskæringer og

begrænsning af fiskeriindsatsen for at opnå den nødvendige reduktion af fiskeridødeligheden. Derfor

er der også behov for at sikre fleksibilitet i TAC-fastsættelsen, ikke blot for bestande med ufuldstæn-

dige informationer.

Regeringen støtter forslaget om, at der skal anvendes samme metode ved beregningen af baseline

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

som ved opgørelsen af det løbende forbrug af indsats, da det sikrer en ensartet beregningsmetode.

Regeringen er principielt positiv over for, at der åbnes for, at Rådet bemyndiges til konkret at træffe

beslutning om ikke at tilpasse fiskeriindsatsen yderligere, hvis indsatsen er blevet reduceret fire år i

træk. Regeringen finder, at det giver mulighed for en mere fleksibel tilgang til fiskerindsatstildelin-

gen, men man lægger vægt på, at den konkrete beslutning træffes efterfølgende af Rådet.

Regeringen finder det i udgangspunktet positivt, at der fra sag til sag gives mulighed for en mere

fleksibel fastsættelse af TAC og fiskeriindsats, når der ikke er tilstrækkelige oplysninger om bestan-

den, idet beslutningen dog skal baseres på videnskabelig rådgivning.

Regeringen er som udgangspunkt positiv over for, at fartøjer med fiskeri, som ikke bidrager af betyd-

ning til torskedødeligheden samt fartøjer, som deltager i fuldt dokumenteret fiskeri, fritages for ind-

satsregulering.

Regeringen finder, at bestemmelsen om, at der ikke kan overføres torskekvoter til de fartøjer, som

deltager i forsøg med fuldt dokumenteret fiskeri, er ødelæggende for forsøgene. Regeringen vil derfor

arbejde for, at bestemmelsen fjernes eller alternativt omformuleres.

Med hensyn til opsplitningen af forslaget som foreslået af formandskabet finder regeringen, at man i

videst muligt omfang bør forsøge at undgå dette. Regeringen finder imidlertid, at man for at undgå

dette, på anden vis må opnå hensigtsmæssige løsninger i relation til TAC for torsk i Nordsøen og

Skagerrak i drøftelserne med Norge og fiskeriindsatsregulering for 2013 på decemberrådsmødet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne forventes generelt at være positive over for visse elementer af forslaget, særligt for

så vidt angår muligheden for, at Rådet kan træffe beslutning om ikke at tilpasse fiskeriindsatsen, hvis

den er blevet reduceret fire år i træk. En række medlemsstater forventes imidlertid at forholde sig

meget kritisk til visse elementer i forslaget med henvisning til Rådets kompetence til at fastsætte fi-

skerimulighederne i medfør af TEUF artikel 43, stk. 3.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 12. oktober 2012.

Notatet er ligeledes oversendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2013 af fiskerimulighederne for

visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet

KOM (2012) 720

Nyt notat.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til Rådets forordning om fastsættelse af fiskerimulighederne for

2013 for pighvar og brisling i Sortehavet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2012) 720 af 3. december 2012 fremsendt forslag til Rådets forord-

ning om fastsættelse for 2013 af fiskerimulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebe-

stande i Sortehavet. Forslaget er oversendt til Rådet i en dansk sprogudgave den 4. december 2012.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3 og kan vedtages af Rådet med kvalifice-

ret flertal.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 med henblik på politisk enighed.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af EU’s fælles fiskeripolitik, hvorfor nærhedsprincippet er

tilgodeset.

Formål og indhold

Fastsættelsen af fiskerimuligheder i Sortehavet for pighvar og brisling baseres på rådgivning fra Den

Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) og Kommissionens medde-

lelse om høring om fiskerimuligheder for 2013 (Kommissionens politikerklæring).

Forslaget har alene virkninger for Bulgariens og Rumæniens fiskeri i Sortehavet. To bestande er om-

fattet af forslaget; pighvar og brisling.

For pighvar rådgiver STECF på basis af en forsigtighedstilgang, at der ikke bør være noget fiskeri ef-

ter pighvar, og at pighvar, som er fanget ved et uheld straks skal genudsættes. STECF finder også, at

en international forvaltningsplan bør vedtages for at genopbygge gydebiomassen til et niveau, som

kan give et maksimalt bæredygtigt udbytte (MSY).

Den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for pighvar i Sortehavet er for 2012 fastsat til 86,4 tons,

fordelt ligeligt mellem Bulgarien og Rumænien. Dertil kommer, at der er fastsat en lukket periode for

fiskeri efter pighvar fra den 15. april til den 15. juni 2012. For 2013 foreslår Kommissionen en EU-

kvote for pighvar på 74 tons fordelt ligeligt mellem Bulgarien og Rumænien med 37 tons til hver.

Den lukkede periode fra 15. april til 15. juni foreslås videreført i 2013.

For brisling rådgiver STECF, at der ikke fanges mere end 64.000 tons i 2013. Da der ikke er fastsat

en fordelingsnøgle for internationale brislingefangster, er STECF ikke i stand til at rådgive om en

specifik EU-TAC for brisling i Sortehavet.

EU-TAC’en for brisling er for 2012 fastsat til 11.475 tons, fordelt med 8.032,5 tons til Bulgarien

samt 3.442,5 tons til Rumænien. For 2013 foreslår Kommissionen igen en EU-kvote på 11.475 tons

brisling, fordelt med 8.032,5 tons til Bulgarien og 3.442,5 tons til Rumænien.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke afgive udtalelse.

Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser. Forslaget har heller ikke

erhvervsøkonomiske konsekvenser i Danmark. Det har ingen konsekvenser for EU’s budget.

Høring

§ 5-udvalget (fiskeri) har ikke haft bemærkninger.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen arbejder for et bæredygtigt fiskeri og finder generelt, at fastsættelsen af kvoterne for 2013

skal ske på grundlag af den videnskabelige rådgivning samt mål om at nå MSY i 2015 for så mange

bestande som muligt og senest i 2020 for alle bestande.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er endnu ikke kendskab til andre medlemsstaters holdninger.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler

for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne

af den fælles landbrugspolitik

KOM (2011) 625 og KOM(2012) 552

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. november 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 sit forslag til en forordning om direkte støtte til land-

brugere for perioden 2014-2020. Forordningen skal afløse Rådets forordning (EF) nr. 73/2009. Den

væsentligste nyskabelse er et øget fokus på miljø- og klimaaspekter (”grønning”), hvor udbetaling af

en del af den direkte støtte forudsætter overholdelse af EU-fastsatte landbrugsmetoder. Forslaget in-

debærer endvidere, at en del af den direkte landbrugsstøtte anvendes til særlige ordninger som støtte

til områder med naturlige begrænsninger, støtte til mindre landbrugere, støtte til nyetablerede unge

landbrugere samt muligheder for at anvende målrettede koblede støtteordninger. Endelig indeholder

forslaget finansielle nationale lofter for direkte landbrugsstøtte, bestemmelser om delvis udligning af

den direkte støtte mellem medlemsstater og overgang til ens støtte pr. hektar inden for medlemssta-

ter/regioner, mulighed for fleksibilitet mellem den direkte støtte (søjle I) og landdistriktsudvikling

(søjle II), udbetalingslofter for større bedrifter samt bestemmelser om, at støtte kun kan gives til akti-

ve landbrugere. Kommissionen har fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tiltrædelse til EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. Det cypriotiske formandskab forventes på

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012 at fremlægge en fremskridtsrapport på

alle landbrugsreformforslagene.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 625 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere un-

der støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik. Forslaget er modtaget i en

dansk sprogudgave den 20. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslag ved KOM

(2012) 552 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i dansk sprogudgave den 1. ok-

tober 2012.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 med henblik på fremlæggelse af en fremskridtsrapport.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forslaget om direkte støtte følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18.

november 2010 om reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik

det, at den fremtidige fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager

hensyn til klimaforandringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlems-

staterne.

Finansielle forhold

Reformen af den fælles landbrugspolitik skal ses i sammenhæng med den igangværende forhandling

om EU's flerårige finansielle ramme for 2014 til 2020. Overordnet set fastholdes strukturen af den

fælles landbrugspolitik, således at den direkte landbrugsstøtte samt de forskellige markedsinstrumen-

ter hører under den første søjle (søjle I), mens landdistriktspolitikken hører under den anden søjle

(søjle II).

Kommissionens forslag til direkte støtte fastsætter fremtidige nationale lofter for den direkte støtte i

de enkelte medlemsstater samt de finansielle principper for fordelingen af den fremtidige direkte støt-

te. Danmarks nationale loft for direkte støtte i søjle I foreslås fastsat til ca. 943 mio. € (ca. 7,0 mia.

kr.) i 2014, hvor den i dag udgør ca. 964 mio. € (fratrukket modulation til søjle II). Fra 2017 og frem

udgør loftet 909 mio. € (ca. 6,8 mia. kr.).

Kommissionen foreslår en gradvis udjævning af den direkte støtte blandt landbrugerne i en region el-

ler en medlemsstat, således at der opnås en ensartet støtte pr. hektar inden for regionen

/medlemsstaten senest i 2019.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endvidere skal der i perioden 2014-2017 ske en delvis udjævning af den direkte støtte blandt med-

lemsstaterne, således at der fra medlemsstater, der har direkte støtteudbetalinger over EU-

gennemsnittet pr. hektar, overføres en andel af deres nationale loft for direkte støtte til medlemsstater,

som har en gennemsnitlig støtte pr. hektar, der ligger under 90 % af EU-gennemsnittet.

Der foreslås en vis fleksibilitet mellem søjlerne, således at en række medlemsstater én gang for alle i

2013 kan vælge at overføre op til 10 % af deres nationale loft fra direkte støtte (søjle I) til landdi-

striktspolitikken (søjle II) med krav om national medfinansiering. Denne overførsel påvirker ikke de

private investorers egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Visse medlemsstater

(med en direkte støtte p.t. under 90 % af gennemsnittet) vil kunne vælge at overføre op til 5 % af de-

res midler fra søjle II til I.

Kommissionen foreslår endvidere etablering af en ny grundbetalingsordning, hvor landbrugerne kan

modtage direkte støtte, såfremt de er i besiddelse af støtteberettigede arealer og betalingsrettigheder,

ligesom de er underlagt krav om krydsoverensstemmelse. Budgettet til denne grundordning udgør op

til ca. 50-70 % af det nationale loft. De eksisterende betalingsrettigheder, som blev fordelt med intro-

duktionen af enkeltbetalingsordningen i 2005, skal afskaffes, og nye rettigheder skal uddeles i 2014.

Aktive landbrugere

Kommissionen foreslår, at støtteudbetalinger kun kan ydes til aktive landbrugere. Dette indebærer

ifølge forslaget, at der ikke ydes direkte støtte, hvis den direkte støtte udgør mindre end 5 % af de

samlede indtægter fra ikke-landbrugsaktiviteter, eller hvis landbrugsarealerne naturligt holdes i en

stand, der gør dem egnet til græsning eller dyrkning, og landbrugerne ikke overholder nogle mini-

mumsaktiviteter på arealerne, som fastsat af medlemsstaterne. Landbrugere, der modtager under

5.000 € i direkte støtte, er fritaget for disse bestemmelser.

Gradvis reduktion og nedsættelse af støtteudbetalinger

Det foreslås, at der gennemføres en gradvis reduktion og nedsættelse af de største direkte støtteudbe-

talinger til de enkelte bedrifter i form af støttelofter (capping). Før reduktionen beregnes foretages

fradrag svarende til de 30 % af den direkte støtte, som udgør grønningen samt udgifter til løn i det fo-

regående år. Resultatet af nedsættelserne stilles til rådighed for innovation under landdistriktspro-

grammet (søjle II). Reduktion gennemføres efter følgende skala:



20 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

150.000 – 200.000 €



40 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

200.000 – 250.000 €



70 % reduktion af støtteudbetalinger mellem

250.000 – 300.000 €



100 % reduktion af støtteudbetalinger over

300.000 €.

Betalinger for landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet (grønning)

Kommissionen foreslår, at landbrugere, som er berettiget til grundbetalingen, skal overholde visse

klima- og miljøvenlige dyrkningsmetoder. Der skal afsættes 30 % af det nationale loft til betaling af

denne grønning. Økologiske landbrugere vil automatisk modtage denne supplerende betaling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der foreslås følgende obligatoriske dyrkningsmetoder:



Afgrødediversificering. Landbrug over 3 hektar skal hvert år dyrke mindst 3 forskellige afgrøder.

Ingen af disse 3 afgrøder må dække mindre end 5 % af arealet, og hovedafgrøden må ikke dække

mere end 70 % af arealet.



Permanente græsarealer. Landbrugere skal bevare de permanente græsarealer på deres bedrifter,

som de angiver i deres støtteansøgning for 2014 i årene fremover.



Miljømæssigt fokusområde. Landbrugere skal afsætte mindst 7 % af deres landbrugsareal undta-

gen permanent græsareal til miljømæssigt fokusområde, herunder brakarealer, landskabstræk og

bræmmer mv.

Arealer med naturlige begrænsninger for landbrugsproduktion

Det foreslås, at medlemsstaterne kan etablere en frivillig støtteordning for arealer med naturlige be-

grænsninger for landbrugsproduktion. Den nye støtteordning omfatter arealer, som allerede under

landdistriktspolitikken er udpeget som arealer med naturlige handicaps, de såkaldt ugunstigt stillede

områder eller LFA-områder (Less Favoured Areas). Der kan anvendes op til 5 % af det nationale loft

til denne støtteordning. Støtten udbetales årligt som supplement til grundbetalingen til den enkelte

landbruger.

Støtteordning for unge landbrugere

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal etablere en obligatorisk støtteordning for unge før-

stegangsetablerede landbrugere under 40 år. Der kan anvendes op til 2 % af det nationale loft til den-

ne støtteordning. Støtten udbetales årligt i en periode på højst 5 år som supplement til grundbetalin-

gen. Supplementet kan udgøre op til 25 % af gennemsnitsværdien af den pågældende landbrugers be-

talingsrettigheder. I Danmark vil der højest kunne udbetales støtte til op til 60 hektar.

Koblede støtteordninger

Det foreslås, at medlemsstaterne kan vælge at afsætte op til 5 % og i visse tilfælde op til 10 % eller

mere af det nationale loft til at etablere koblede støtteordninger inden for en række områder (kvæg,

får, sukkerroer mv.). Den koblede støtte kan ydes til sektorer eller regioner i en medlemsstat, hvor

særlige typer af landbrug eller landbrugsproduktioner har visse problemer, og som er vigtige af øko-

nomisk og/eller sociale og/eller miljømæssige grunde.

Støtteordning for mindre landbrugere

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal indføre en ny obligatorisk støtteordning for mindre

landbrugere. Landbrugerne kan vælge at ansøge om at deltage i den nye ordning, såfremt de har fået

tildelt betalingsrettigheder i 2014. Deltagerne i ordningen modtager en årlig betaling, som erstatter al-

le andre direkte betalinger. Der kan anvendes op til 10 % af det nationale loft til denne ordning. Den

årlige betaling fastsættes mellem 500 og 1.000 € pr landbruger. Landbrugerne, der deltager i denne

ordning, fritages for bestemmelserne om krydsoverensstemmelse og for de obligatoriske grønne

dyrkningsmetoder.

Støtteordning for bomuld

Den eksisterende støtteordning vedrørende bomuld videreføres, således at landbrugere som produce-

rer bomuld vil modtage en afgrødespecifik betaling pr. hektar støtteberettiget bomuldsareal. Denne

støtteordning omfatter kun Bulgarien, Grækenland, Spanien og Portugal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kroatiens

indtrædelse i EU. Her tages højde for en gradvis indfasning af den direkte støtte i Kroatien og mulig-

hed for at give supplerende national direkte støtte. Derudover foreslås gennemførelse af en særlig

minerydningsreserve i Kroatien. Denne reserve er beregnet til arealer, som efter at være blevet ryddet

for miner igen kan anvendes som landbrugsarealer.

Formandskabets ændringsforslag

Under det danske og cypriotiske formandskab er der udarbejdet ændringsforslag om følgende

elementer i forslaget:

Medlemsstater med en regional eller regional hybrid støttemodel kan vælge, om de vil fortsætte med

de eksisterende betalingsrettigheder eller, som foreslået af Kommissionen, foretage en ny uddeling af

disse i 2014.

De nye medlemsstater får på lige fod med de gamle medlemsstater mulighed for at lempe udlignin-

gen af værdien af deres betalingsrettigheder i overgangen mod ensartede værdier for betalingsret-

tighederne samt at differentiere værdien af betalingsrettigheder.

I relation til forslaget om aktive landbrugere fjernes det obligatoriske indkomstkriterium samt græn-

sen på 5.000 €, således at fokus bliver på, at arealet anvendes eller kan anvendes til landbrugsproduk-

tion. Dertil kommer at medlemsstaterne får mulighed for, at udelukke ansøgere på baggrund af en

negativliste eller objektive og ikke-diskriminerende kriterier.

Vedrørende de unge landbrugere ændres teksten, således at den supplerende støtte udgøres af den på-

gældende landbrugers aktiverede betalingsrettigheder ganget med en flat rate støtte som tager ud-

gangspunkt i medlemsstatens nationale loft, samt antallet af de støtteberettigede arealer angivet i

2014. Det vil være frivilligt for medlemsstaten at fastsætte øvre arealgrænser.

I relation til definition af permanente græsarealer ændres denne, så flere arealer kan falde ind under

definitionen.

Vedrørende de mindre landbrugere ændres teksten, således at medlemsstaterne kan vælge automatisk

at inkludere landbrugere i ordningen. Endvidere ændres beregningen af støttebeløbet, således at dette

skal udgøres af det beløb som den mindre landbruger ville have modtaget under grundbetalingsord-

ningen.

Det danske formandskab udarbejdede endvidere en kompromistekst, som giver medlemsstaterne mu-

lighed for at anvende uudnyttede midler under grundbetalingsordningen, ordningen for unge land-

mænd og grønning til at øge værdien af de ansøgte betalingsrettigheder. Medlemsstaterne gives lige-

ledes fleksibilitet til at bestemme anvendelsen af den nationale reserve.

I forhold til grønning er der fremlagt ændringer, hvorved flere landbrugere automatisk vil leve op til

de grønne krav. Bedrifter kan anses for at leve op til et eller flere af grønningskravene, hvis de er om-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fattet af en miljøcertificeringsordning, herunder også certificering af lovkrav, som går videre end

krydsoverensstemmelseskravene. Arealer anses også for at leve op til de grønne krav, hvis der er om-

fattet af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger eller vandrammedirektivordningen under søjle II, som

kan anses for ækvivalente med grønningskravene. Kommissionen skal godkende disse ækvivalente

ordninger.

For så vidt angår afgrødediversificering og miljøfokusområder fastsættes en arealtærskel på 10 hek-

tar, og bedrifter med en høj andel af græs undtages, ligesom arealer under 10 hektar, der er omkranset

af skov, kan undtages fra kravene. Definitionen af afgrøder fastsættes i forhold til den botaniske klas-

sifikation, hvortil også medtages vinter- og vårafgrøder samt brak. Endvidere gøres bestemmelsen

mere fleksibel, således at for eksempel afgrøder som udgør mindre end 5 % også kan indgå. For så

vidt angår permanente græsarealer, som har været ude af omdriften i 5 år, vil disse kunne opretholdes

på regionalt niveau og ikke på markniveau. Det drøftes fortsat hvilke typer områder, der skal kunne

indgå som miljømæssige fokusområder. Formandskabet har senest foreslået, at den enkelte medlems-

stat kan vælge hvilke arealer – ud fra en fælles liste – som skal kunne indgå som miljømæssigt fo-

kusområde. Det foreslås, at der fastsættes en omregningsfaktor mellem forskellige typer miljøfokus-

områder for at afspejle forskelle i områdernes miljøværdi. Arealer under miljøvenlige jordbrugsfor-

anstaltninger eller vandrammedirektivordningen under søjle II, som anses for ækvivalente til miljø-

fokusområderne, kan indgå. Medlemsstaterne vil kunne implementere halvdelen af miljøfokusområ-

derne gennem kollektive foranstaltninger på passende geografisk niveau med henblik på at opnå

sammenhængende områder. Det er endvidere foreslået, at kravet om miljøfokusområder ikke skal

gælde på arealer med kvælstoffikserende afgrøder samt at kravet kan bortfalde for arealer med per-

manente afgrøder.

Endelig foreslog det danske formandskab som led i tilpasning til Lissabon-traktatens bestemmelser,

at Kommissionen tildeles beføjelser til at kunne vedtage delegerede retsakter i en periode på 7 år i

stedet for som i det oprindelige forslag i en ubegrænset periode. Perioden på de 7 år hænger sammen

med den flerårige finansielle ramme.

En række emner i forslaget om direkte støtte drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den fler-

årige finansielle ramme for 2014-2020. Det gælder blandt andet spørgsmålene om omfordeling af den

direkte støtte mellem medlemsstaterne, andelen af den direkte støtte, der skal knyttes til de

grønne krav, capping og overførsel mellem søjle I og søjle II. Det seneste forhandlingsudspil fra for-

manden for Det Europæiske Råd den lægger op til, at capping gøres frivillig for medlemsstaterne.

Derudover lægges der op til, at der kan overføres 15 % fra søjle I til søjle II eller 15 % fra søjle II til

søjle I. Der lægges endvidere op til, at krisereserven finansieres ved at tilbageholde en del af den di-

rekte støtte, der så efterfølgende kan udbetales, hvis krisereserven ikke anvendes i løbet af året. Der

er endnu ikke fremlagt udkast til fordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne.

Det cypriotiske formandskab forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 at fremlægge en fremskridtsrapport på alle landbrugsreformforslagene.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-

ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Ord-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

førerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil sammen med de i alt ca. 2.292 fremsatte æn-

dringsforslag blive behandlet i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg i de kommende måneder.

Landbrugsudvalget forventes at stemme om en revideret betænkning den 23.-24. januar 2013. Den

reviderede betænkning forventes herefter at blive forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling i

marts 2013.

Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget

for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

samt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.

Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-

slaget. De væsentligste ændringer vedrører:

- Ordningen vedrørende ”aktive landbrugere”, hvor alle, der ikke udførte landbrugsaktivitet i 2011

udelukkes fra at modtage støtte, ligesom medlemsstaterne pålægges at udarbejde kriterier, således

at støttemodtagere, hvis landbrugsmæssig aktivitet udgør en ubetydelig del af de samlede aktivi-

teter

eller

hvis hovedaktivitet ikke er landbrug (for eksempel transportselskaber, lufthavne og

virksomheder, der forvalter sportsanlæg), udelukkes fra at modtage støtte.

- Intern omfordeling, hvor der i ordførerens udkast foreslås en mere gradvis udjævning af den di-

rekte støtte med mulighed for, at medlemsstaterne kan begrænse udjævningen til maksimalt 20 %

af den gennemsnitlige støtte.

- Ekstern omfordeling, hvor alle medlemsstater garanteres mindst 65 % af EU-gennemsnittet for

den direkte støtte (hvilket vil sikre en højere støtte til de 3 baltiske medlemsstater). Medlemsstater

med et støtteniveau på 70 % af EU-gennemsnittet kompenseres med 30 % af forskellen op til

gennemsnittet. Tilsvarende vil medlemsstater med et støtteniveau på henholdsvis mellem 70 % og

80 % og mellem 80 % og 100 % af EU-gennemsnittet blive kompenseret med henholdsvis 25 %

og 10 % af forskellen op til gennemsnittet. Det medfører en større omfordeling end foreslået af

Kommissionen og at blandt andet Tyskland og Frankrig vil blive reduceret mere i den direkte

støtte end i Kommissionens forslag.

- Grønning, hvor der i ordførerens udkast foreslås en række ændringer, således at arealer, der er

privat miljøcertificerede eller omfattet af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger i søjle II fritages

fra grønning. Desuden lempes kravet om afgrødediversificering for mindre bedrifter til 2 afgrø-

der, ligesom bedrifter under 50 hektar med mere end 80 % permanent græs eller permanente af-

grøder helt undtages. Tærskelgrænsen for miljøfokusområder sættes op til 20 hektar, ligesom are-

aler med kvælstoffikserende afgrøder kan inkluderes. Der åbnes endvidere op for, at landmænd

med permanente afgrøder som oliven og vin kan undtages fra miljøfokuskravet samt at kravet

nedsættes fra 7 % til 5 %, hvis grupper af landmænd etablerer større sammenhængende områder

(miljøkorridorer).

- Overførsel af midler fra søjle I til søjle II uden krav om national medfinansiering samt at visse

uforbrugte midler ligeledes kan overføres til søjle II. Medlemsstater med en lav andel af midler i

søjle II (Belgien, Danmark, Frankrig Tyskland, Irland, Nederlandene, Spanien, Sverige og Stor-

britannien) gives mulighed for at overføre 20 % af søjle I-midlerne til søjle II.

- Koblet støtte, der skal kunne ydes til flere sektorer end foreslået af Kommissionen (herunder soja

og foderafgrøder),

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ordningen for små landbrugere, der foreslås frivillig for medlemsstater, mens det fastholdes, at

unge landbrugere ordningen skal være obligatorisk.

Capping fastholdes, men således at reduktionen for landmænd, som modtager mellem 250.000-

300.000 € øges til 80 % (i forhold til 70 % som foreslået af Kommissionen).

Endvidere har Europa-Parlamentets miljøudvalg udarbejdet ændringsforslag. De væsentligste æn-

dringer vedrører:

Definitionen af en aktiv landmand, hvor alle landbrugere, som ikke udfører den af medlemsstaten

fastlagte minimumsaktivitet på arealerne udelukkes fra at modtage støtte. Desuden ændres defini-

tionen af en landbrugsaktivitet, således at denne kan opfyldes ved at holde arealerne i god land-

brugsmæssig stand eller ved aktiviteter med henblik på naturbevarelse under Natura 2000.

Definitionen af permanent græs, hvor permanente græsarealer ikke må være oppløjet eller gensået

i 7 år eller længere.

Overførsel af midler fra søjle I til søjle II, som medlemsstaterne selv skal kunne fastlægge om-

fanget af og med mulighed for løbende opjusteringer.

Hvad angår grønning ændres afgrødediversificering til et krav om afgrøderotation i tre sammen-

hængende år. Der er fortsat krav om 3 afgrøder på arealer større end 3 ha. En af afgrøderne skal

være proteinafgrøder. Såfremt det ikke er muligt at dyrke tre afgrøder i tre sammenhængende år,

grundet for eksempel et koldt klima, reduceres kravet til to afgrøder. Referenceåret for kravet om

bevarelsen af permanente græsarealer på bedriftsniveau ændres fra 2014 til 2011. Det præciseres,

at miljøfokusområder også kan omfattes semi-naturlige habitater. Miljøfokusområder må blandt

andet ikke oppløjes, tilsås eller gødes med kunstgødning. Kravet nedsættes fra 7 % til 5 %, hvis

grupper af landmænd etablerer større sammenhængende områder. Desuden indføres et nyt fjerde

grønningskrav om, at jorden som hovedregel ikke må være uden vegetation i mere end 5 sam-

menhængende uger (jorddække).

Konsekvenser

Forslaget om etablering af regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspo-

litik har både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser

samt konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget og for miljøet og beskyttelsesniveauet.

Kommissionen lægger op til, at der til den direkte støtte anvendes ca. 270 mia. € i faste 2011-priser

(svarende til ca. 2.022 mia. kr.) over perioden 2014 til 2020. Danmark finansierer i indeværende pe-

riode ca. 2 % af EU’s budget. Opretholdes denne andel, indebærer det, at Danmark vil skulle bidrage

med ca. 5,4 mia. € (ca. 40 mia. kr.) over perioden 2014-2020. Danmark vil i samme periode modtage

5,7 mia. € (ca. 42,8 mia. kr.) i direkte landbrugsstøtte.

Direkte støtte (mio. €):

2013

Faste 2011-

priser

Løbende

40.851

42.460

2014

40.423

42.970

2015

39.809

43.193

2016

39.265

43.428

2017

38.651

43.637

2018

37.882

43.641

2019

37.204

43.678

2020

36.428

43.715

2014-

2020

269.665

304.261

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Priser

Danmark

2013

Faste 2011-

priser

Løbende pri-

ser

926

964

2014

887

943

2015

859

932

2016

832

920

2017

805

909

2018

789

909

2019

774

909

2020

758

909

2014-

2020

5.705

6.432

Det skal bemærkes, at de 10 medlemsstater optaget i 2004 er fuldt indfaset i budgetår 2014, mens

Rumænien og Bulgarien er fuldt indfaset fra budgetår 2017. Kroatien forventes at påbegynde indfas-

ningen af direkte støtte i budgetåret 2015. Mellem 2013 og 2014 sker der en reduktion på ca. 1,4 % i

alle medlemsstaternes konvolutter for den direkte støtte. Den delvise udligning af den direkte støtte

mellem medlemsstaterne vil indebære, at der i løbet af perioden 2014-2017 omfordeles ca. 748 mio.

€ mellem medlemsstaterne. For Danmark vil dette betyde en reduktion af den samlede konvolut for

den direkte støtte på 4,3 % svarende til ca. 41,4 mio. € (310 mio. kr.) i løbende priser. Dertil kommer

den generelle reduktion på 1,4 % svarende til ca. 13,5 mio. € (ca. 101 mio. kr.) i løbende priser.

Kommissionen foreslår støttelofter per bedrift for den direkte støtte (capping) og overførsel af de

inddragne midler fra søjle I (direkte støtte) til søjle II (landdistriktspolitikken). Kommissionen esti-

merer, at dette i EU vil medføre et årligt provenu på ca. 186 mio. € til overførsel til søjle II. Kommis-

sionen har anslået provenuet i Danmark til ca. 53.000 € (ca. 400.000 kr.) fra 2017.

Medlemsstaterne kan ifølge forslaget vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte fra søjle I til

søjle II. Dette indebærer, at man i Danmark senest i 2013 kan vælge fra 2014-2020 årligt at overføre i

gennemsnit ca. 92 mio. € i løbende priser eller ca. 689 mio. kr. til landdistrikterne. Beslutter Dan-

mark at gøre brug af ordningen fører det i givet fald til en national medfinansiering af tilsvarende om-

fang, det vil sige ca. 689 mio. kr.

Budgetniveauet for den direkte støtte drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige fi-

nansielle ramme for 2014-2020. I det seneste forhandlingsudspil fra formanden for Det Europæiske

Råd lægges op til en reduktion af budgettet for søjle I (direkte støtte og markedsordningen) med ca. 3

% i perioden i forhold til Kommissionens forslag.

Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i høje-

re udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens fremsatte obliga-

toriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i perioden 2013-14

på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra 2014, primært på grund af

den øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt, som følge af reformen. Set i

lyset af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den klare forventning, at en endelig re-

form vil medføre færre administrative merudgifter, end det er blevet anslået for Kommissionens op-

rindelige forslag. Nye elementer, som har væsentlige administrative konsekvenser i forslaget om di-

rekte støtte, er blandt andet øget fokus på miljø- og klimaaspekter (grønning), at støtten kun ydes til

aktive landbrugere samt tildeling af nye betalingsrettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget vil have erhvervsøkonomiske konsekvenser, dels som følge af de administrative byrder,

dels som følge af den delvise udligning af den direkte støtte imellem medlemsstaterne, og som følge

af kravet om udjævning af støtten inden for medlemsstaten. Udjævning af den direkte støtte i Dan-

mark vil betyde, at der senest fra 2019 skal ydes en ensartet støtte pr. hektar. Dette vil medføre en

omfordeling af ca. 20 % af den samlede direkte støtte i Danmark, som i dag ydes afkoblet, men for-

delt som historisk betingede tillæg inden for sektorerne mælk, sukker, oksekød og kartoffelstivelse.

Gennemførelse af forslaget vil indebære, at en række bekendtgørelser skal ændres.

Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser. Det er ikke muligt på nuværende

tidspunkt at kvantificere de miljømæssige konsekvenser af forslaget, idet de nærmere modaliteter her

udestår, ligesom en række specifikke krav først vil blive fastlagt efterfølgende i delegerede retsakter.

Fødevareøkonomisk Institut vurderer, at den samlede sektorøkonomiske konsekvens af Kommissio-

nens forslag, når det er fuldt indfaset, vil være et årligt tab for landbrugssektoren på 662 mio. kr.,

hvoraf de 410 mio. kr. opstår som følge af reduktionen af den direkte støtte og omfordelingen til an-

dre medlemsstater, og yderligere ca. 250 mio. kr. som følge af grønningen. Hvad angår grønning

bygger beregningen på en antagelse om, at kravet om 7 % miljøfokusområder udgøres af brak. Det

har ikke været muligt at kvantificere den økonomiske betydning af de øvrige krav. Den interne om-

fordeling af den direkte støtte beregnes ved at reducere den direkte støtte til kvægbruget med 726

mio. kr., mens plante- og svinebrug og andre brug ved en ensartet støttefordeling vil modtage yderli-

gere henholdsvis 77, 176 og 61 mio. kr.

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) forventer på nuværende tidspunkt at afgrødedi-

versificering samlet set ikke vil påvirke hverken kvælstofudvaskningen eller udledningerne af driv-

husgasser i væsentlig grad. I forhold til permanent græs indebærer forslaget en opretholdelse af de

nuværende arealer, hvorfor DCA ikke har vurderet en effekt af dette.

Miljøeffekten af de 7 % miljømæssige fokusområder vil blandt andet afhænge af, hvad der kan tælle

med i arealerne og disses placering. Hvis intet af det nuværende udtagne areal (ordninger under land-

distriktsprogrammet og de kommende 50.000 hektar randzoner) kan tælle med, vil det omfatte ca.

171.000 hektar med en reduceret kvælstofeffekt på ca. 5.000-8.000 tons kvælstof i rodzonen. Hvis de

nuværende udtagne arealer kan indgå, vil det omfatte ca. 113.000 hektar og resultere i en kvælstofef-

fekt på ca. 3.000 – 5.000 tons kvælstof i rodzonen. Den samlede størrelse på det omfattede areal vil

ligeledes have betydning for den samlede reduktion i klimagasudledningen. Det estimeres, at en om-

lægning fra produktionsjord til udtagning vil have en reducerende effekt i omegnen af 3,1 ton CO

–

ækv/ha. DCA vurderer, at en implementering af de miljømæssige fokusområder i målrettede regioner

frem for spredning ud i hele landet vil medføre en større miljøeffekt per ha både med hensyn til klima

og kvælstof, da udtagningen ellers i visse områder vil finde sted, hvor effekten er marginal.

I forhold til biodiversitet vurderer Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) og Nationalt

Center for Miljø og Energi (DCE), at udtagningen af landbrugsjord fra omdrift er det initiativ inden

for det dyrkede land, som vil kunne bidrage mest til at standse tabet af biodiversitet. Der vil dog være

stor variation i omkostningseffektiviteten afhængigt af hvilke typer arealer, der udtages. Generelt vil

effekten være størst på potentielt næringsfattige arealer og arealer beliggende i naturrige landskaber.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arealer, som udtages kan enten være af værdi ved at agere buffer mod randpåvirkninger fra dyrkede

arealer, eller de kan medvirke til at skabe større sammenhængende naturområder i sig selv.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer bemærkede, at der ved udjævning af betalinger

mellem

medlemsstater skal

tages hensyn til de forskelle, der er imellem omkostningsniveauer og øvrige rammebetingelser i de

pågældende medlemsstater. Hvad angår

intern

udjævning af betalingsrettigheders værdi i medlems-

staterne, bør dette ikke ændres. Afkobling har fundet sted, og hvordan de enkelte medlemsstater væl-

ger at disponere over midlerne, skal være op til dem selv.

Landbrug & Fødevarer fremhævede, at definitionen og brugen af begrebet aktive landmænd er unød-

vendig. Det nuværende regelgrundlag anses for tilstrækkeligt. Hvad angår capping, er forslaget uac-

ceptabelt, og det forekommer meget uhensigtsmæssigt at belønne mindre effektive landbrug. Grøn-

ningselementet bør indføres under hensyntagen til om medlemsstaterne allerede har indført aktiviteter

på disse områder. Her fremhæves blandt andet, at efterafgrøder og kvælstofnormer allerede indebæ-

rer væsentlige miljøforbedringer. Endelig blev det fremhævet, at muligheden for fortsat at have en

koblet præmie for handyr anses for særdeles vigtig i forhold til at undgå eksport og lang transport af

kalve.

DI påpegede, at grønning ikke bør flytte fokus fra produktion, idet fødevareforsyningen og adgangen

til råvarer bør sikres.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

Landbrug & Fødevarer ønsker en fælles landbrugspolitik, der fremmer en fortsat konkurrencedygtig

landbrugsproduktion og samtidig respekterer det europæiske samfunds forventninger om en bære-

dygtig landbrugsproduktion. Hvis dette skal lykkes, er det nødvendigt, at EU også fokuserer på den

eksportorienterede kommercielle landbrugssektor (eksempelvis som den danske), som er ansvarlig

for den største del af EU's landbrugsproduktion. Landbrug & Fødevarer føler ikke, at disse ønsker er

blevet tilstrækkeligt opfyldt i Kommissionens reformforslag. I stedet er fokusset generelt vendt mod

landbrugsproduktion i mindre skala til lokale markeder. Landbrug & Fødevarer finder det generelt

positivt, at Kommissionen signalerer villighed til at fokusere på innovation og udvikling i landbrugs-

sektoren med fokus på den biobaserede økonomi, at landbrugspolitikken bliver knyttet til Europa

2020 strategien, og at støtten knyttes til landbrugssektorens levering af goder til samfundet.

Udjævning mellem medlemsstater

Landbrug & Fødevarer er enige i, at fordelingen af støtten mellem medlemsstaterne skal revideres,

primært til gavn for de nye medlemsstater, men det skal ske på en objektiv og konstruktiv måde, hvor

bidrag via landdistriktspolitikken og øvrige strukturfondsmidler også inddrages. Landbrug & Fødeva-

rers foreløbige beregninger viser, at Danmark vil få reduceret det nationale loft for de direkte betalin-

ger med 5-6 % i den kommende reformperiode. Danmark vil derfor sammen med Belgien, Nederlan-

dene og Italien være blandt de medlemsstater, der bidrager mest til udjævningen mellem medlemssta-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

terne. Omvendt vil en række velstående medlemsstater med en relativt begrænset landbrugsprodukti-

on, som eksempelvis Sverige og Storbritannien, forholdsmæssigt blive stillet bedre som følge af

Kommissionens forslag. Med andre ord så rammer forslaget medlemsstater med en stor landbrugs-

produktion, der for Danmarks vedkommende især er animalsk baseret.

Kommissionens forslag til fordeling sigter på, at der på lang sigt skal være en ensartet betaling per

hektar i hele EU. Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at arealfordelingen bør være den eneste varia-

bel i forbindelse med en udjævning, der bør også tages andre objektive faktorer i betragtning. Det bør

som udgangspunkt dels være forskelle i omkostningsniveau mellem forskellige medlemsstater, dels

størrelsen af landbrugsproduktionen i den enkelte medlemsstat – og dermed ikke mindst den animal-

ske produktion. Ud fra denne betragtning giver en langsigtet bevægelse mod en ensartet betaling per

hektar i hele EU ikke mening.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens budgetforslag indebærer kraftige reduktioner i

Danmarks søjle I–midler i den kommende budgetperiode (1,25 mia. kr. svarende til en reduktion på

18 %). På den baggrund finder Landbrug & Fødevarer at det er betænkeligt, at Danmark sammen

med andre medlemsstater arbejder for yderligere budgetreduktioner og det påpeges, at den foreslåede

omfordeling vil hæve Danmarks nettobidrag til EU yderligere.

Intern udjævning

Kommissionen lægger op til 100 % udjævning af størrelsen på betalingsrettighederne per hektar in-

ternt i medlemsstaterne - evt. indfaset over 4 år. Det forslag er fuldstændig uacceptabelt, da det vil

hive tæppet væk under et stort antal mange landmænd, der har investeret i tillid til den førte politik.

Det gælder i første række mælke- og oksekødsproducenter, men også avlere af sukkerroer og stivel-

seskartofler. I den udstrækning, at betalingsrettighederne er afkoblet fra produktionen – og dermed

ikke er forvridende for handlen mellem medlemsstaterne – bør det derfor være op til medlemsstaterne

selv at bestemme, hvorvidt de vil udjævne betalingsrettighedernes værdi.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag til en grøn komponent også vil medføre

en udjævning af de direkte betalinger til landmændene. Efter Landbrug & Fødevarers opfattelse skal

det sikres, at indførelsen af den grønne komponent ikke fører til en intern omfordeling gennem en ud-

jævning af værdierne mellem forskellige betalingsrettigheder. Det betyder, at hvis den grønne kom-

ponent, som alle arealer skal modtage, bliver på fx 800 kr./hektar, så skal alle arealer også bidrage

med 800 kr. per hektar til finansieringen af den grønne komponent. Dermed undgår man en intern

omfordeling mellem landmænd med betalingsrettigheder med forskellige værdier.

Landbrug & Fødevarer arbejder for, at den foreslåede udjævning ikke gennemføres på EU-plan, såle-

des at reformen ikke medfører ændringer i den nuværende støttefordeling. I den forbindelse har

Landbrug & Fødevarer primært haft fokus på, at medlemsstaterne selv skal bestemme, hvorvidt de vil

udjævne betalingsrettighedernes værdi. Alternativt kan Landbrug & Fødevarer acceptere den ”irske

model”, som kraftigt afbøder Kommissionens forslag til intern udjævning.

Aktive landbrugere

Landbrug & Fødevarer er tvivlende over for Kommissionens forslag og mener som udgangspunkt, at

der ikke bør indføres flere bestemmelser vedrørende definitionen af en aktiv landbruger. Dette vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kun give yderligere administrationsomkostninger. I stedet bør der, som nu, udelukkende ses på, hvor-

vidt der er landbrugsdrift på de arealer, der søges støtte til, og om de overholder kravene til god land-

brugs- og miljømæssig stand. Landbrug & Fødevarer gør endvidere opmærksom på, at kravet sand-

synligvis primært vil påvirke de mindste brug (sandsynligvis især deltidsbrug), der modtager en støtte

lige over bundgrænsen på 5.000 €. En række af disse brug vil blive afskåret fra at modtage støtte, og

forslaget vil derfor have den sandsynlige konsekvens, at brugene vil blive bortforpagtet eller solgt til

større brug.

Støtteloft

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at der bør indføres et støtteloft, da den direkte støtte som ud-

gangspunkt gives som betaling for landbrugssektorens levering af miljøhensyn og offentlige goder

(grøn komponent og krydsoverensstemmelse). Desuden straffer et støtteloft netop de bedrifter, som

har potentialet til at videreudvikle en moderne, innovativ og effektiv landbrugsdrift.

Fleksibilitet mellem søjlerne

Landbrug & Fødevarer er tilhænger af, at der bruges yderligere midler under landdistriktsprogrammet

til at finansiere såvel miljø, natur og klimamæssige tiltag som styrkelse af konkurrenceevnen, men

det skal ikke ske via overførsel af midler fra søjle I til søjle II. Den øgede bevilling under søjle II bør

findes ved, at Danmark modtager en større samlet andel af de EU-midler, der er reserveret under

landdistriktsprogrammet.

Landbrug & Fødevarer mener, at de kraftige reduktioner i søjle I bør indebære, at der ikke overføres

midler fra søjle I til søjle II. Muligheden for at flytte midler mellem søjle I og søjle II skal fjernes el-

ler alternativt begrænses mest muligt. Det er i den forbindelse helt afgørende, at de midler, der even-

tuelt kan overføres til søjle II, ledsages af krav om national medfinansiering, idet dette ifølge Land-

brug & Fødevarer indebærer en kvalitetssikring.

Tildeling af betalingsrettigheder

Kommissionen foreslår, at alle betalingsrettigheder skal tildeles på ny, uanset hvilken model en-

keltbetalingsordningen er implementeret efter i den enkelte medlemsstat. Landbrug & Fødevarer for-

udser, at dette vil genskabe en række af de problemer, der også opstod i forbindelse med tildeling af

betalingsrettigheder i 2005, blandt andet omkring forpagtninger. Denne problemstilling vil skærpes

yderligere som følge af den måde, hvorpå det bliver muligt at differentiere værdien af betalingsret-

tighederne på i 2014. Som Kommissionen foreslår det, vil værdien af eventuelle tillæg på betalings-

rettigheder blive fordelt på alle bedriftens arealer, uanset at tillæggene før reformen ikke var fordelt

på alle bedriftens rettigheder. Derfor kan man komme i situationer, hvor forpagtede arealer får tildelt

betalingsrettigheder med en værdi, der er væsentligt højere eller lavere end den værdi, de oprindelige

betalingsrettigheder på arealet havde. Dette er ikke hensigtsmæssigt, og der bør findes en fornuftig

løsning på problemet. Landbrug & Fødevarer understreger, at der ikke er behov for at inddrage og

genuddele betalingsrettigheder i lande som eksempelvis Danmark, hvor enkeltbetalingsordningen er

implementeret som en regional model. Eventuelle justeringer i værdien bør ske med udgangspunkt i

de nuværende betalingsrettigheder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grøn komponent

Landbrug & Fødevarer er grundlæggende enige i tankegangen bag den grønne komponent, hvor man

knytter en del af de direkte betalinger til krav om en særlig klima- og miljøvenlig produktion, men er

kritisk over for den måde, hvorpå Kommissionen har valgt at omsætte tankegangen i konkrete krav.

Som udgangspunkt mener Landbrug & Fødevarer, at målet skal nås gennem udformningen af en liste

med forskellige tiltag, der tager hensyn til de forskellige miljø-, klima- og naturmæssige udfordrin-

ger, som den enkelte medlemsstat og den enkelte bedrift står overfor. Hvis der imidlertid tages ud-

gangspunkt i Kommissionens forslag, mener Landbrug & Fødevarer, at der er behov for at justere

indholdet i komponenten, således at klima- og miljøindholdet øges – eller giver et øget incitament til

at levere dette. Der er endvidere behov for at sikre, at der rettes op på den skævhed, der er i forslaget,

hvor den grønne komponent vil ramme meget skævt fra landmand til landmand, alt afhængig af be-

driftens placering m.v. Samtidigt er det vigtigt, at den grønne komponent udformes på en måde som

hverken undergraver konkurrenceevnen eller øger landmændenes administrative omkostninger.

Landbrug & Fødevarer tilføjer, at det skal sikres, at der etableres en fornuftig baseline for den grønne

komponent, både i forhold til hele diskussionen omkring ”green by definition”, herunder brugen af

certificeringsordninger, i forhold til de støtteordninger, der ligger i EUs landdistriktsprogram og i

forhold til krydsoverensstemmelse.

Landbrug & Fødevarer er bekymret for diskussionen om anvendelse af certificeringsordninger, da det

i værste fald kan betyde, at danske landmænd ikke kan få belønning for den gode miljøindsats, som

de allerede udfører (for eksempel hvad angår brug af efterafgrøder og kvælstofnormer). Hvis det i

andre medlemsstater bliver muligt at etablere certificeringsordninger, der indeholder disse eller lig-

nende krav, og hvor de certificerede landmænd på den baggrund kan leve op til den grønne kompo-

nent, kan det blive problematisk, hvis det samtidig ikke vil være muligt at etablere en lignende certi-

ficeringsordning i Danmark, hvor kravene allerede er lovkrav.

Ligeledes bør krydsoverensstemmelse ikke forhindre, at landmænd kan opfylde krav under den grøn-

ne komponent. Hvis man eksempelvis forestiller sig, at den grønne komponent bliver vedtaget i form

af en såkaldt ”menu-model”, og at et muligt element deri bliver udarbejdelse af gødningsregnskaber,

skal dette krav kunne indføres i alle medlemsstater, uanset om der allerede er krydsoverensstemmelse

på hele eller dele af kravet i den pågældende medlemsstat.

I forhold til de konkrete krav i den grønne komponent har Landbrug & Fødevarer følgende bemærk-

ninger:



Afgrødevariation

Landbrug & Fødevarer finder, at definitionen af afgrøder bør sikre, at eksempelvis vinter- og vårhve-

de kategoriseres som to forskellige afgrøder. Kravet om etablering af efter- og mellemafgrøder i

Danmark er indført af miljøhensyn, der også er hovedhensynet i den grønne komponent, og på den

baggrund bør disse kategoriseres som afgrøder. For at undgå en diskriminering af kvægsektoren bør

græs (såvel omdrifts- som permanent) kunne indregnes som en af de tre afgrøder. Den nedre grænse

på 3 hektar bør hæves væsentligt, og grænsen kan eventuelt være differentieret mellem medlemssta-

terne på baggrund af den gennemsnitlige bedriftsstørrelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge Landbrug & Fødevarer vil forslaget – afhængigt af definitionen af en afgrøde – årligt koste

dansk landbrug op til 185 mio. kr. I forhold til den foreslåede nedre grænse på 3 hektar, så peger

Landbrug & Fødevarers analyse på, at kravet om afgrødevariation især vil ramme de mindre bedrif-

ter. På mange af disse bedrifter vil det ikke give driftsøkonomisk mening at dyrke en tredje afgrøde.

En konksekvens af forslaget vil derfor være, at mindre bedrifter vil blive presset til at forpagte eller

sælge deres jord til større bedrifter. Landbrug & Fødevarer foreslår derfor, at man indfører en nedre

grænse, der svarer til den gennemsnitlige størrelse af landbrugsbedrifterne (jf. bilag VI i Kommissio-

nens forslag). Det vil for Danmark betyde, at grænsen bliver på 60 ha.



Miljøfokusområder

Ifølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at medregne en bred liste af eksisterende land-

skabselementer som miljøfokusområder, eksempelvis 10 m randzoner langs vandløb og søer, 25 m

zoner omkring drikkevandsboringer, arealer etableret med energipil, vådområder, hegn, mergelgrave,

vildtstriber, insektvolde, barjordsstriber, brakarealer m.v. Endvidere skal det være muligt at reducere

størrelsen af den enkelte medlemsstats miljøfokusareal til mindre end 7 %, såfremt der i det pågæl-

dende land laves generelle tiltag, som påvirker miljø, natur, klima eller biodiversitet i en positiv ret-

ning. I Danmark kunne dette eksempelvis være kravet om efterafgrøder og reducerede kvælstofnor-

mer. Der skal gives mulighed for dels at overføre en forpligtelse til et areal, hvor den miljømæssige

effekt er større, dels at medregne MVJ-arealer m.v. som et miljøfokusområde. Det skal sikres, at den

administrative byrde og risiko for underkendelse forbundet med dette element reduceres mest muligt.

Eksempelvis skal der ikke være krav om, at landskabselementerne indtegnes på kort – og dermed ri-

siko for fejlindtegning. Det skal blot være muligt for landmanden at dokumentere arealernes tilstede-

værelse i en kontrolsituation.

Landbrug & Fødevarer fremhæver endvidere, at det skal sikres, at arealer, der er udpeget som et mil-

jøfokusareal også skal kunne modtage anden målrettet støtte eksempelvis i form af miljøbetinget støt-

te under det danske landdistriktsprogram. Det betyder, at hvis der eksempelvis ydes kompensation

via det danske landdistriktsprogram for dyrknings-, gødnings- og sprøjtningsfrie randzoner, så skal

disse arealer samtidigt kunne udpeges som miljøfokusarealer. Landbrug & Fødevarer henviser endvi-

dere til, at Fødevareøkonomisk Institut i deres publikation ”Landbrugets Økonomi 2011” vurderer, at

forslaget årligt vil koste dansk landbrug omkring 250 mio. kr.



Permanent græs

I regi af den grønne komponent bør der alene være fokus på de permanente græsarealer, der ikke om-

lægges med jævne mellemrum. Det er således også særligt på sådanne arealer, der er en høj biodiver-

sitet m.v. Græsarealer på omdriftsarealer bør således ikke medregnes.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at Kommissionens forslag om permanent græs risikerer at få betyde-

lige konsekvenser for jordprisen på bedrifter, der har græsarealer, der efter de nuværende regler er

defineret som permanente. Det bør derfor sikres, at permanent græs fremadrettet defineres som græs,

der ikke omlægges, eller omlægges sjældnere end hvert 5. år. Samtidigt bør det sikres, at det fortsat

er tilladt at nedpløje og retablere permanent græs. I forhold til Kommissionens krav, så bør det sikres,

at kravet gøres så fleksibelt, at forpligtelsen kan overføres til andre landmænd. Ligeledes skal det sik-

res, at landmænd ikke sanktioneres, hvis permanent græs ændrer status til et udyrket eller mere natur-

lignende areal.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Unge landmænd

Landbrug & Fødevarer er enige med Kommissionen i, at der er behov for gennem forskellige initiati-

ver at lette unge landmænds adgang til erhvervet. Umiddelbart vurderet er forslaget om en top-op

præmie til unge landmænd ikke den mest effektive metode til at sikre dette, men da det på den anden

side vil bidrage positivt til den samlede økonomi for unge, nyetablerede landmænd, bakker Landbrug

& Fødevarer derfor op om forslaget.

Koblet støtte

Grundlæggende mener Landbrug & Fødevarer, at man bør bevæge sig væk fra koblet støtte, men

Landbrug & Fødevarer anerkender samtidigt, at der kan være særligt udsatte sektorer, der vil blive så

berørt af en afkobling, at der kan være behov for at kunne koble støtten til produktionen. Det er dog

vigtigt, at dette ikke kommer i konflikt med WTO-reglerne, og at det ikke skaber unødig konkurren-

ceforvridning mellem EU’s medlemsstater. Derfor bør muligheden for at udbetale koblet støtte be-

grænses til maksimalt 5 % af det nationale loft i alle medlemsstater.

Små landbrug

Det er som udgangspunkt positivt, at der foreslås en ordning, der gør det enklere for de små landbrug

at søge støtte. Dette vil også være til glæde for en række af de deltidsbrug, der findes i Danmark.

Man skal dog også være opmærksom på, at der i nogle af de øvrige medlemsstater findes rigtig man-

ge små brug, hvorfor denne regel vil betyde, at langt størstedelen af produktionen reelt undtages for

både krydsoverensstemmelse og grøn komponent. En sådan udvikling er bekymrende, idet det også

vil betyde, at disse bedrifter ikke vil have det nødvendige incitament til effektivisering, modernise-

ring og strukturudvikling.

Betalinger til ugunstigt stillede områder

Landbrug & Fødevarer bakker op om muligheden for gennem landdistriktspolitikken at støtte land-

bruget i EU i de ugunstigt stillede områder (LFA) – og herunder en række af de danske småøer. Man

er dog kritisk over for forslaget om som en del af søjle I-støtten at kunne give supplerende top-op

præmier til bedrifter i ugunstigt stillede områder. Det bør under alle omstændigheder sikres, at en så-

dan støtte ikke må virke konkurrenceforvridende og dermed danne grundlag for en udvidelse af pro-

duktionen. Der skal derfor i forordningen indsættes effektive bremsemekanismer, der vil kunne for-

hindring en sådan udvidelse.

Gartnerier

I relation til produktion af frugt og grøntsager m.v. på blandt andet gartnerier og planteskoler kan der

være en række særlige forhold, der gør sig gældende i forhold til ikke mindst den grønne komponent.

Det bør sikres, at disse specialiserede højværdiprodukter ikke rammes af krav om afgrødevariation og

miljøfokusarealer.

Landbrug & Fødevarer bemærker endvidere vedrørende artikel 68, at det er positivt, at der gives mu-

lighed for at justere ordningerne under artikel 68, og ikke mindst vil det være positivt, hvis uforbrug-

te midler i en ordning kan overføres til en anden ordning. De nuværende regler, hvor pengene ikke

kan overføres mellem de forskellige konvolutter og hvor programmet ikke kan justeres årligt, har re-

sulteret i, at det ikke har været muligt at få et tilstrækkeligt afløb. Det er særdeles uheldigt, da pro-

grammet således ikke i fuldt omfang har bidraget gode tiltag til gavn for natur og miljø.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer mener, at det fortsat udelukkende bør være uforbrugte midler, der anvendes

under artikel 68. Selvom det er positivt, at der gives bedre mulighed for justeringer, vil regelsættet

fortsat betyde, at det kan være svært at etablere gode ordninger, der kan sikre et tilstrækkeligt aftræk.

Derfor vil det være uhensigtsmæssigt at tilføre ekstra penge til artikel 68 udover de uforbrugte mid-

ler, som ikke kan anvendes andre steder. Landbrug & Fødevarer påpeger, at en opkrævning af yderli-

gere midler ud over de uforbrugte sandsynligvis vil medføre en konkurrenceforvridende situation

sammenlignet med de øvrige EU-lande, der ikke – eller kun i meget begrænset omfang – må forven-

tes at gøre brug af en sådan mulighed.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar, men understregede bekymringen for en for stor reduktion af

den direkte støtte. Landbrug & Fødevarer støttede den såkaldte ”irske model” for intern omfordeling

af den direkte støtte, da Kommissionens forslag om intern omfordeling ville have store konsekvenser

især for de danske mælkeproducenter. Landbrug & Fødevarer understregede behovet for at sikre lige

konkurrencevilkår ved indførelse af de grønne krav, herunder særligt ved brug af ækvivalente tiltag.

Landbrug & Fødevarer støttede regionalisering i forhold til både opretholdelse af permanent græs og

miljøfokusområder. Landbrug & Fødevarer ville endvidere foretrække ens arealgrænser for undtagel-

ser fra de grønne krav.

Concord Danmark mener, at den direkte landbrugsstøtte fortsat påvirker handelsrelationerne med ud-

viklingslandene på trods af, at denne støtteform er afkoblet fra produktionen og er forenelig med ver-

denshandelsorganisationen WTO’s regler. Konkret fastholder den direkte støtte højere produktions-

niveauer i EU og dermed højere eksport og lavere import fra udviklingslandene, end det ville være

tilfældet uden støtte. Den direkte støtte gør det således mindre rentabelt at investere i udviklingslan-

denes landbrugssektorer og forhindrer en international arbejdsdeling, der befordrer udvikling af den

lokale produktion i udviklingslandene.

Danmarks Naturfredningsforening støtter princippet om, at medlemsstaterne kan overføre 10 % af det

nationale loft mellem søjle I og søjle II og opfordrer til, at Danmark følger dette princip i 2013. I det

omfang det er relevant for Danmark, er Danmarks Naturfredningsforening modstandere af, at der bli-

ver overført midler i modsat retning mellem søjle II og søjle I. Danmarks Naturfredningsforening

støtter princippet om capping og opfordrer til, at et eventuelt provenu ved dette tiltag overføres til

brug for initiativer under søjle II. Danmarks Naturfredningsforening støtter de tre initiativer til grøn-

ning af den fælles landbrugspolitik, men havde hellere set et katalog af virkemidler, som den enkelte

jordbruger kunne vælge imellem afhængigt af, hvad der ville føre til de største miljø-, natur- og kli-

magevinster. Med hensyn til afgrødediversificering bemærker Danmarks Naturfredningsforening, at

det ikke er tilstrækkeligt til at undgå pres i sædskiftet, men at der også skal være tale om et decideret

sædskifte, hvor afgrøderne og arealerne veksler fra år til år. Det er tvivlsomt, om dette initiativ vil

have nogen miljømæssig virkning i sin nuværende form. For så vidt angår permanente græsarealer

påpeger Danmarks Naturfredningsforening, at referenceåret skal være 2011. Ud fra forslagets tekst

gives indtryk af, at det er 2014, som er referenceåret, hvilket formentlig vil medføre, at en del land-

mænd pløjer deres vedvarende græsarealer op inden, til stor skade for natur og miljø. I forhold til

miljømæssige fokusområder, foreslår Danmarks Naturfredningsforening, at det skal være muligt for

medlemsstaterne at lade de 7 % miljømæssige fokusområde være arealer, der hænger sammen på na-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tionalt niveau og ikke nødvendigvis være et minimumsareal, som den enkelte landbruger skal tage ud

af omdrift. Det vil sikre den største gevinst for naturen. De 7 % skal være added value i forhold til

den nuværende tilstand, forstået på den måde, at det skal være arealer, som pt. er i omdrift eller på

anden måde drives intensivt.

DI Fødevarer mener generelt, at den fælles landbrugspolitik bør indrettes, så den lever op til målsæt-

ningerne i EU2020-strategien og aktivt bidrager til at understøtte vækst og konkurrenceevne i Euro-

pa. Den fælles landbrugspolitik skal være markedsorienteret, skabe forsyningssikkerhed og adgang til

råvarer til konkurrencedygtige priser på en ressourceeffektiv måde, der tilgodeser hensyn til miljø og

klima. DI Fødevarer mener, at den direkte landbrugsstøtte bør omlægges og udfases så en større del

af EU’s budget bliver målrettet EU’s vækststrategi.

Med hensyn til forslagets grønne komponent mener DI Fødevarer, at der stadig mangler en mere

præcis redegørelse for, hvordan dette skal udmøntes. DI Fødevarer støtter tiltag til fremme af klima-

og miljøvenlige dyrkningspraksisser. I forhold til den grønne komponent ser man dog en risiko for, at

forsyningssikkerheden og adgangen til råvarer kan blive ramt. Produktiviteten og produktionen kan

blive påvirket i negativ retning, alt afhængigt af, hvordan den grønne komponent udmøntes. DI Fø-

devarer vil derfor foreslå, at der foretages en impact assessment af, hvordan den grønne komponent

vil påvirke produktiviteten og produktionen, når man er kommet nærmere en konkretisering af, hvad

den grønne komponent skal indeholde.

Økologisk Landsforening har det udgangspunkt, at produktion af fødevarer skal ske på markedsvil-

kår, således at støtten udbetales for offentlige goder. For at nå så langt som muligt ad den vej, er det

Økologisk Landsforenings indstilling, at Danmark skal arbejde for størst mulig modulation fra søjle I

til søjle II. Modulerede midler skal fortsat være 100 %. EU-finansierede, hvis de anvendes i søjle II.

Økologisk Landsforening kan støtte, at Danmark derudover udvider søjle II ved at hjemtage en større

andel af landdistriktsmidlerne. Foreningen mener dog, at EU's medfinansieringsprocent til natur, mil-

jø, klima og dyrevelfærd skal sættes op til 80 %. For så vidt angår grønningskomponenterne, så er det

foreningens opfattelse, at forslaget ovenfor vedrørende maksimal modulation medfører et mindre be-

hov for at ændre de nuværende tre grønningskomponenter til en tilvalgsmenu.

I relation til det danske formandskabs forslag om, at flere landbrugere automatisk vil leve op til grøn-

ningskravene, herunder at bestemmelsen for afgrødediversificering gøres mere fleksibel mener Øko-

logisk Landsforening, at det er vigtigt at disse forslag ses i sammenhæng med et forslag om at over-

føre midler fra søjle I til søjle II. Uden denne sammenhæng er det sandsynligt, at forslagene vedrø-

rende grønningskravene udhuler hensigten med at indføre grønningskrav. Foreningen understreger

samtidigt, at midler, der er 100 % EU finansieret, når de anvendes i søjle I, fortsat skal være 100 %

EU finansieret, når de anvendes i søjle II.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-

vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-

ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en

større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen vil arbejde for, at reformen bidrager til en reel og omkostningseffektiv grønning af den

direkte støtte. Regeringen vil ligeledes arbejde for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af

midler mellem søjle I og II. En sådan overførsel bør samlet set ikke forøge støtten på EU-plan til

landbrugssektoren.

Regeringen finder ikke baggrund for en omfordeling af den direkte støtte mellem medlemsstaterne,

da den nuværende fordeling er baseret på de samme historiske og objektive kriterier for alle med-

lemsstater. Regeringen vil lægge vægt på, at spørgsmålet om fordelingen af den direkte støtte (søjle I)

ses i sammenhæng især med spørgsmålet om fordelingen af landdistriktspolitikken (søjle II).

Regeringen vil arbejde for, at der fortsat sker en øget afkobling af den direkte støtte, og at medlems-

staterne frivilligt kan beslutte, hvorvidt den afkoblede støtte skal udjævnes i medlemsstaten. Regerin-

gen kan ikke støtte capping, der synes administrativt tung.

Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikken

og begrænse de administrative omkostninger, og at en række af forslagene derfor gøres frivilli-

ge/fleksible for medlemsstaterne at implementere. Dette gælder blandt andet støtteordninger vedrø-

rende mindre landbrugere, unge landbrugere, regler vedrørende aktive landbrugere, samt hvorvidt der

skal udstedes nye betalingsrettigheder.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaterne har generelt givet udtryk for, at Kommissionens forslag er et godt grundlag for de

videre forhandlinger om reform af den direkte støtte. Blandt størstedelen af medlemsstaterne er der

bekymring over, at forslaget indeholder nye elementer, der skaber behov for yderligere administrati-

on. Flere medlemsstater har således udtrykt ønske om yderligere forenklinger af forslaget i tråd med

de principper, som Rådet (landbrug og fiskeri) drøftede den 20. marts 2012. Visse medlemsstater øn-

sker endvidere, at Rådet inden vedtagelsen af reformen evaluerer forenklingsaspektet i reformen.

Mange medlemsstater udtrykker principiel støtte til en omfordeling af den direkte støtte mellem med-

lemsstaterne. Visse medlemsstater er imidlertid utilfredse med det foreslåede niveau, mens andre er

kritiske overfor den foreslåede progressive finansiering af omfordelingen. Sidstnævnte finder, at om-

fordelingen må begrænses, eller at omfordelingen af den direkte støtte må ses i sammenhæng med

eksempelvis fordelingen af midlerne til landdistriktspolitikken.

En lang række medlemsstater er modstandere af de dele af forslaget, der omhandler intern udjævning

af den afkoblede direkte støtte, herunder også hastigheden for udjævning. Flere alternative modeller

til intern omfordeling er blevet fremsat af medlemsstaterne. Et af disse alternativer er den såkaldte ir-

ske model, som indtil videre støttes af Italien, Spanien, Portugal og Luxembourg foruden Irland og

Danmark. Udgangspunktet for den irske model er Kommissionens forslag til omfordeling af støtten

mellem medlemsstaterne, hvilket vil medføre en mere begrænset omfordeling mellem landmændene.

Derudover skal medlemsstaterne have mulighed for at udbetale den grønne komponent som en pro-

centandel af den enkelte betalingsrettigheds værdi. Østrig, Belgien, Tjekkiet, Ungarn og Slovenien

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

har endvidere fremlagt et papir med tre alternative modeller for intern omfordeling. Der er tale om

en model a), hvor betalingerne kan differentieres i forhold til arealets karakter, en model b), hvor

medlemsstaten kan fastlægge bånd for den enkelte landmands tab/gevinst og en model c), hvor med-

lemsstaten kan anvende en reduktionskoefficient i forhold til at bestemme størrelsen af det støttebe-

rettigede areal for ekstensive græsarealer. Flere medlemsstater nævner mulighed for koblet støtte som

en del af løsningen, og en række nye medlemsstater finder, at de skal have samme mulighed for

overgang som de gamle medlemsstater.

Med hensyn til forslaget til definition af aktive landmænd finder flertallet af medlemsstaterne dette

meget administrativt tungt og hilser ændringerne velkomne. Forslagene om en særlig ordning for un-

ge landbrugere og en særlig ordning for mindre landbrugere nyder generelt opbakning, men langt de

fleste ønsker, at der skal være tale om frivillige ordninger, særligt for så vidt angår mindre landbruge-

re. I forhold til ordningen for unge landbrugere finder visse medlemsstater ikke, at der er behov for

sådanne ordninger under såvel direkte støtte som under landdistriktspolitikken. I forhold til ordningen

for mindre landbrugere finder en del medlemsstater ikke, at der er tale om forenkling, da et nyt sy-

stem skal etableres.

Mange medlemsstater udtrykker bekymring for de administrative konsekvenser af forslaget om støt-

telofter (capping). Hvad angår selve princippet om capping, er medlemsstaterne delte.

Hovedparten af medlemsstaterne udtrykker tilfredshed med Kommissionens forslag om muligheden

for koblet støtte, dog ser flere medlemsstater gerne en øget beløbsramme også henset til muligheden

for at modvirke effekten af intern omfordeling, samt at muligheden udvides til at omfatte flere sekto-

rer, mens visse medlemsstater finder, at ydelse af koblet støtte er et skridt tilbage i relation til øget

markedsorientering.

Medlemsstaterne støtter generelt en frivillig ordning for landbrugere i områder med naturlige be-

grænsninger. Visse medlemsstater ønsker mulighed for at kunne overflytte midlerne til brug under

landdistriktsprogrammet (uden national medfinansiering) i stedet for under direkte betalinger.

Der er overordnet opbakning til, at der skal ske en grønning af den direkte støtte. Dog er der fra flere

medlemsstater udtrykt skepsis over for de konkrete elementer, som er foreslået af Kommissionen.

Visse medlemsstater finder, at der skal være større fleksibilitet og mulighed for at tilpasse instrumen-

terne til regionale forhold. Andre mener, at der er behov for mere målrettede miljøtiltag. Endelig fin-

der et mindre antal medlemsstater, at grønning med fordel kan ske gennem landdistriktspolitikken i

søjle II. Generelt er der ønske om, at flere landmænd kan betragtes som ”grønne per definition”,

herunder ved at tage hensyn til at landbrugsbedrifter, der indgår i miljøvenlige jordbrugsforanstalt-

ninger eller certificeres under nationale eller regionale miljøordninger kan anses for at overholde et

eller flere af grønningskravene i det omfang kravene kan anses for at være ækvivalente med

grønningskravene. Mange lægger vægt på, at ækvivalente ordninger skal forhåndsgodkendes af

Kommissionen. Flertallet af medlemsstater ønsker mulighed for at fortsætte det eksisterende system

med kontrol af opretholdelsen af permanente græsarealer på regionalt eller medlemsstats niveau så

længe forholdet mellem permanente græsarealer og landbrugsarealer ikke forringes. Et mindre antal

medlemsstater ønsker mulighed for, at placeringen af miljømæssige fokusområder kan samles regio-

nalt eller via kollektive indsatser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er generel modstand mod, at sanktioner i den grønne betaling kan påvirke basisbetalingen, lige-

som et flertal ikke ønsker at inkludere grønning i baseline for søjle II. Nogle medlemsstater ønsker

endvidere en lavere kontrolfrekvens.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den

15. november 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødet

landbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrug

og fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. april 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 26. – 27. april 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. april 2012.

Forslaget har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg den 11. november 2011 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 14. november 2011, jf. samlenotat oversendt den 3. november

2011.

Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober

2011.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om finansiering, forvalt-

ning og overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forord-

ning”)

KOM (2011) 628 og KOM(2012) 551

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. november 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik (”den horisontale forordning”), der vil medføre en udvi-

delse af de nuværende bestemmelser i Rådets forordning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om fi-

nansiering af den fælles landbrugspolitik. Forslaget omfatter de finansielle regler for de to land-

brugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbetalingsorganer. Hertil kommer

også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og sanktioner samt krydsoverensstemmelse. Dis-

se regler indgik tidligere i forordningen for direkte betalinger. Kommissionen foreslår endvidere en

række stramninger i forhold til betalingsorganernes administration samt en række ændringer i regel-

sættet omkring krydsoverensstemmelse. Generelt er der i forslaget vidtgående adgang for Kommissi-

onen til, via delegerede retsakter, at gennemføre ændringer i regelsættet. Kommissionen har fremlagt

et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til 1. juli 2013.

Det reviderede forslag indeholder endvidere betingelser for offentliggørelse af oplysninger om

støttemodtagere. Det cypriotiske formandskab forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-

20. december 2012 at fremlægge en fremskridtsrapport på alle landbrugsreformforslagene.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 628 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik.

Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18. oktober 2011. Kommissionen har fremsat re-

videret forslag ved KOM (2012) 551 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i en

dansk sprogversion den 1. oktober 2012.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 med henblik på fremlæggelse af en fremskridtsrapport.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

(den horisontale forordning) indeholder en udvidelse af de nuværende bestemmelser i Rådets forord-

ning (EF) nr. 1290/2005 af 21. juni 2005 om finansiering af den fælles landbrugspolitik. Udover fi-

nansielle regler for de to landbrugsfonde samt det overordnede regelsæt for medlemsstaternes udbeta-

lingsorganer omfatter forslaget som noget nyt også regler for bedriftsrådgivning, kontrolsystemer og

sanktioner, herunder det integrerede administrations- og kontrolsystem samt regelsættet om kryds-

overensstemmelse. De sidstnævnte områder fremgår i dag af reglerne for direkte støtte. Herudover

foreslår Kommissionen, at der skal gennemføres en række stramninger i forhold til betalingsorganer-

nes administration samt en række ændringer i regelsættet omkring krydsoverensstemmelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Bedriftsrådgivningsordning

Regelsættet for etablering af den obligatoriske bedriftsrådgivning foreslås overført fra forordningen

om direkte støtte til den horisontale forordning. Kommissionen foreslår, at ordningen skal gælde de

regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse i dag, og at rådgivningen udvides til også at omfatte

regler på områderne klimaforandringer, biodiversitet, beskyttelse af vand, notifikation af dyresyg-

domme samt innovation. Herudover foreslås grønning og rådgivning vedrørende bæredygtig økono-

misk udvikling af små landbrug omfattet af bedriftsrådgivningsordningen. Støttemodtagernes delta-

gelse i ordningen forbliver frivillig. Medlemsstaterne kan vælge at støtte brugen af bedriftsrådgivning

under landdistriktspolitikken.

Regulering af forhold mellem Kommissionen og udbetalingsorganerne

En nyskabelse vedrørende udbetalingsorganerne er, at Kommissionen foreslår, at den ved delegerede

retsakter fastsætter minimumskriterier for godkendelsen af udbetalingsorganerne i medlemsstaterne.

Det betyder, at Kommissionen skal fastsætte minimumskriterier for arbejdet i de udbetalende organer

for så vidt angår interne forhold, kontrolaktiviteter, information og kommunikation samt overvåg-

ningsaktiviteter. Herudover foreslår Kommissionen, at den skal fastsætte regler for udstedelse og til-

bagetrækning af udbetalingsorganernes godkendelse, overvågning af organerne samt deres eventuelle

fornyede godkendelse.

Kommissionen foreslår på flere punkter stramninger med hensyn til udbetalingsorganernes admini-

stration. Forslaget indeholder blandt andet bestemmelser vedrørende afvisning af refusion fra EU ved

for sene betalinger i forhold til de fastsatte frister og krav om tilhørende rentekompensation til støt-

temodtagerne. Med hensyn til tilbagebetalingskrav overfor støttemodtagerne som følge af uregel-

mæssigheder, der ikke er begrundet i forsømmelser fra medlemsstatens side, foreslår Kommissionen,

at betalingsorganerne selv skal afholde 100 % af udgifterne vedrørende tilbagebetalingskrav, som ik-

ke er blevet inddrevet inden for 4 år, eller 8 år såfremt tilbagebetalingen er blevet genstand for en

retssag.

En del af Kommissionens forslag er også, at det godkendende organ, som står for certificeringen af

betalingsorganets årlige regnskab, fremover skal gennemføre fysiske genkontroller hos støttemodta-

ger med henblik på at kontrollere, om de af betalingsorganet udbetalte beløb er afholdt i overens-

stemmelse med EU regelsættet.

Kommissionen foreslår, at den procentdel, som medlemsstaterne kan beholde, når det lykkes at ind-

drive uretmæssige udbetalte beløb nedsættes fra 20 % til 10 %. En lignende justering foreslås med

hensyn til den procentdel, som medlemsstaterne må beholde af inddrevne beløb vedrørende sanktio-

ner som følge af krydsoverensstemmelse (her nedsættes procentandelen fra 25 % til 10 %).

Kommissionen foreslår ligeledes, at medlemsstaternes refusion kan suspenderes, hvis de statistikker,

som medlemsstaten skal fremsende til Kommissionen vedrørende gennemførte kontroller og resulta-

terne heraf, ikke bliver fremsendt rettidigt.

Med forslaget introducerer Kommissionen en fælles ramme for overvågning og evaluering af resulta-

terne af den fælles landbrugspolitik i sin helhed, herunder at vurdere politikkens bidrag til målene for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU's 2020-strategi. Den fælles ramme skal omfatte direkte støtte, markedsforanstaltninger og landdi-

striktspolitikken.

Landdistriktsprogrammerne bliver finansieret af den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL). Den kommende programperiode for landdistriktsprogrammerne løber fra

2014-2020. Medlemsstaten anmelder kvartalsvist deres udgifter under landdistriktsprogrammerne til

EU, som herefter refunderer EU-andelen af medlemsstatens udgifter. Kommissionens forslag lægger

op til, at de kvartalsvise refusioner skal ske ved anvendelsen af én finansieringssats per foranstalt-

ning.

Kommissionen foreslår også en ensretning af udbetalingsfristerne for alle arealstøtteordninger. Det

betyder i praksis, at udbetalingsfristen for enkeltbetalingen også skal gælde for arealstøtteordningerne

under landdistriktsprogrammet. Fristen for enkeltbetalingen er 1. december – 30. juni det følgende år.

Kommissionens forslag indeholder også en generel mulighed for at udbetale forskud på 50 % på den

direkte støtte og 75 % på arealordningerne under ELFUL.

Kontrolsystem og sanktioner

Forslaget indeholder en bestemmelse om, at medlemsstaterne, hvor det er passende, skal udføre alle

fysiske kontroller vedrørende landbrugsstøtte og støtte under landdistriktsprogrammet på samme tid.

Kommissionen lægger endvidere op til, at der bliver oprettet et særligt register til identifikation af

landmænd og støttemodtagere. Endelig ønsker Kommissionen i forbindelse med nedsættelser og ude-

lukkelser at anvende modellen for krydsoverensstemmelseskontrollen, hvor sanktionen skal fastlæg-

ges i forhold til overtrædelsens alvor, omfang og varighed/gentagelse.

Krydsoverensstemmelse

I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at udbetalingen af

støtte til landbrugere sker på betingelse af, at en række krav bliver overholdt inden for miljø, sund-

hed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM). I modsat fald kan støtten blive re-

duceret eller helt bortfalde. Dette kaldes i daglig tale krydsoverensstemmelse.

Kommissionen foreslår, at regelsættet vedrørende krydsoverensstemmelse bliver overført til den ho-

risontale forordning. Det foreslås, at omstruktureringsstøtte, omstillingsstøtte og grøn høst bliver om-

fattet af krydsoverensstemmelse. Modsat vil modtagere af direkte støtte, som tilmelder sig ordningen

for små landbrugere, være undtaget krydsoverensstemmelse.

Vandrammedirektivet og pesticiddirektivet ønskes også omfattet af krydsoverensstemmelse

Kommissionen foreslår, at den får delegeret beføjelser til at tilføje direktivernes bestemmelser, efter

at alle medlemsstaterne har implementeret de bestemmelser, der skal være direkte gældende overfor

landbrugerne og notificeret Kommissionen om implementeringen. Medlemsstaternes implementering

skal ske senest den 1. januar 2013 for vandrammedirektivet og senest 1. januar 2014 for pesticiddi-

rektivet.

Inkluderingen af direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig

anvendelse af pesticider er allerede vedtaget. Pesticiddirektivet indbefatter en trinvis indførelse af de bestemmelser, der er

rettet mod landbrugerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

De lovbestemte forvaltningskrav og GLM-normerne er i forslaget kategoriseret i tre områder: 1) Mil-

jø, klimaforandring og GLM, 2) Sundhed og 3) Dyrevelfærd).

I forhold til de nuværende krav ved-

rørende GLM indeholder forslaget en række ændringer og udvidelser. Det gælder især for et nyt krav

om beskyttelse af vådområder og kulstofrige jorde inklusiv forbud mod førstegangspløjning samt for

følgende normer: Minimum plantedække, minimum jordforvaltning med henblik på at hindre jord-

erosion, bevarelse af jordens organiske indhold samt bevarelse af en lang række landskabstræk m.v.

Grundvandsdirektivet og dele af fuglebeskyttelsesdirektivet er i forslaget taget ud som lovbestemte

forvaltningskrav og flyttet til GLM-normer.

Den nuværende GLM-norm om vedligeholdelse af permanente græsarealer er ikke med som en selv-

stændig norm i forslaget, men for årene 2014 og 2015 foreslår Kommissionen, at reglerne om kryds-

overensstemmelse også skal gælde for bestemmelser, der skal sikre, at arealer med permanent græs

opretholdes hos hver enkelt landbruger. Det foreslås, at Kommissionen delegeres beføjelser til at

fastsætte de nærmere regler herom, inklusiv regler for konvertering til permanent græsareal, hvis

græsandelen er faldende.

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag til den horisontale forordning,

som tager højde for Kroatiens tiltrædelse, der er planlagt til at finde sted den 1. juli 2013. Ændringer-

ne vedrører datoen for anvendelsen af sanktioner i Kroatien samt forpligtelsen til at vedligeholde

permanente græsarealer i relation til krydsoverensstemmelse. Tillægget indeholder også forslag om,

at medlemsstaterne skal foretage en udvidet årlig offentliggørelse af støttemodtagerne af midler fra

landbrugsfondene i forhold til den nuværende offentliggørelse.

Offentliggørelse af samtlige støttemodtagerne har tidligere været obligatorisk for medlemsstater i

henhold til Kommissionen forordning (EF) Nr. 259/2008 af 18. marts 2008, men som følge af EU-

domstolens afgørelser af 9. november 2010 (C-92/09 og C-93/09), der erklærede offentliggørelsen

ulovlig med hensyn til fysiske personer, er det i dag kun den støtte, der udbetales til juridiske perso-

ner (det vil sige virksomheder og selskaber m.m.), der skal offentliggøres. Kommissionen foreslår nu,

at medlemsstaterne skal offentliggøre alle modtagere af støtte under landbrugsfondene én gang årligt.

Disse data skal være tilgængelige i 2 år fra offentliggørelsestidspunktet. Offentliggørelsen skal inde-

holde personen eller virksomhedens navn, kommunen, postnummeret, modtaget beløb pr. støtteord-

ning i EU regnskabsåret samt en beskrivelse af de respektive ordninger. Som en undtagelse skal nav-

net på støttemodtager ikke offentliggøres, hvis den samlede udbetalte støtte er under 1.000 € (svaren-

de til ca. 7.500 kr.). Denne bagatelgrænse vil variere fra medlemsstat til medlemsstat, men generelt

vil det ligge imellem 500 og 1.000 € (for Cypern, Malta og Slovenien vil beløbet dog være mellem

200 – 500 €). Ifølge forslaget påhviler det medlemsstaterne at orientere støttemodtagerne om, at disse

data vil blive offentliggjort, samt at data kan blive underlagt revision. Overordnet er formålet med of-

fentliggørelsen ifølge Kommissionen, at offentliggørelsen styrker den offentlige kontrol med anven-

delsen af fondenes midler. Offentliggørelsen er således et nyttigt tillæg til det eksisterende forvalt-

nings- og kontrolsystem.

GLM-normerne sammenskrives fra 15 frivillige og obligatoriske normer, til 8 obligatoriske normer. For de 18 lovbe-

stemte forvaltningskrav (SMR), der indgår i den nuværende rådsforordning 73/2009, indebærer forslaget, at grundvands-

direktivet lægges ind under GLM, mens 4 direktiver vedrørende henholdsvis slam, mund- og klovsyge, bekæmpelse af

visse dyresygdomme, og blue tongue er fjernet fra bilag II i forordningsforslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formandskabets ændringsforslag

Under forhandlingsforløbet er der blevet udarbejdet ændringsforslag om følgende elementer:



At minimumskriterierne for betalingsorganerne skal fastsættes ved gennemførselsretsakter i ste-

det for delegerede retsakter. Det samme skal gælder principperne og metoderne for den revision,

som det godkendende organ fremover skal udføre, samt indarbejdelse af vandrammedirektivet i

krydsoverensstemmelsesreglerne.



Afvisning af Kommissionens forslag om at stramme reglerne for udbetalende organer i tilfælde af

forsinket udbetaling, inddrivelse af uretmæssigt udbetalt støtte samt for sen indsendelse af kon-

trolstatistik.



Indarbejdelse af en række henvisninger til øvrige igangværende forhandlinger som kan få indfly-

delse på forhandlingerne om den horisontale forordning, herunder forhandlingerne om EU’s fler-

årige finansielle ramme 2014-2020 og forhandlingerne om finansforordningen vedrørende EU's

almindelige budget.



En begrænsning af de elementer som skal dækkes af bedriftsrådgivning til grønnings-tiltagene og

krydsoverensstemmelse.



En lempelse i ansøgningskravet således, at landbrugsparceller med landskabstræk og bræmmer

ikke længere skal anmeldes men blot indikeres i ansøgningsskemaet.



Fleksibilitet i muligheden for at yde forskudsudbetaling.



Præcisering af visse regler for god landbrugs- og miljømæssig stand, vedrørende for eksempel

beskyttelse af jordens organiske indhold og beskyttelse af kulstofrige jorde, således at dette også

omfatter et forbud mod afbrænding og oppløjning.

Det cypriotiske formandskab forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 at fremlægge en fremskridtsrapport på alle landbrugsreformforslagene.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-

ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Ord-

førerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil sammen med de i alt ca. 769 fremsatte æn-

dringsforslag blive behandlet i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg i de kommende måneder.

Landbrugsudvalget forventes at stemme om en revideret betænkning den 23.-24. januar 2013. Den

reviderede betænkning forventes herefter at blive forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling i

marts 2013.

Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget

for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

samt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.

Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-

slaget. De væsentligste ændringer vedrører:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Opbakning til Kommissionens krav om, at det godkendende organ skal foretage et udvidet antal

fysiske genkontroller i forbindelse med den årlige kontrol af betalingsorganernes regnskab.

I ordførerens udkast lægges også op til, at Kommissionen skal have mulighed for at suspendere

medlemsstaternes refusion i forbindelse med for sen indsendelse af kontrolstatistikken, ligesom

det støttes, at der skal ydes rentekompensation til støttemodtagerne ved for sene betalinger. I ord-

førerens udkast lægges der op til, at medlemsstaterne fortsat skal kunne beholde 20 % af de ure-

gelmæssigheder, som det lykkes betalingsorganerne at inddrive. Ordføreren mener ikke, at

Kommissionen i forbindelse med fastlæggelse af underkendelser

bør tage højde for den finan-

sielle skade, som overtrædelserne har voldt Fællesskabet.

Ordførerens udkast går længere end Kommissionen med hensyn til delegerede retsakter. Der læg-

ges således op til delegerede retsakter for så vidt angår de minimumskriterier som betalingsorga-

nerne skal opfylde, regler for de kontroller, som betalingsorganet skal udføre, herunder regler for

regnskabsmæssig kontrol, rapportering og årsregnskabsafslutning. Det gælder også i forhold til

regler for godkendelsesorganet, regler for medlemsstaternes mulighed for at reducere de fysiske

kontroller, såfremt forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer tilfredsstillende samt regler for

indholdet og konstruktionen af den fælles ramme for overvågning og evaluering af den fælles

landbrugspolitik.

I relation til sanktioner lægges der i ordførerens udkast op til, at grønning skal være en separat be-

taling fra basisordningen, underforstået at sanktion af grønning ikke skal påvirke grundbetalings-

ordningen.

Vedrørende bedriftsrådgivning mener ordføreren, at bedriftsrådgivningsordningen kun skal inde-

holde obligatoriske elementer vedrørende grønning og krydsoverensstemmelse. Europa-

Parlamentet lægger dog op til at udvide den obligatoriske dækning af ordningen til at omfatte til-

tag under landdistriktsprogrammet.

I ordførerens udkast foreslås ligeledes, at medlemsstaterne får mulighed for at udbetale forskud

efter at de administrative kontroller er gennemført. Det vil sige, at de fysiske kontroller ikke be-

høver være gennemført. Ligesom der indføres mulighed for forskud før 16. oktober i ekstraordi-

nære tilfælde.

Ordføreren foreslår endvidere, at medlemsstaterne kan indføre et advarselssystem i tilfælde af ik-

ke-grove førstegangsovertrædelser af krydsoverensstemmelsesreglerne. Vandrammedirektivet og

Pesticiddirektivet foreslås slettet fra krydsoverensstemmelse. Det foreslås også, at fjerne et GLM

krav om bekæmpelse af invasive arter (del af GLM nr. 8), som i stedet skal bekæmpes gennem

støtte under søjle II.

Konsekvenser

Forslaget til forordning om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik

ventes at have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekven-

ser, konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget samt konsekvenser for miljøet og beskyttelses-

niveauet. Det fulde omfang af konsekvenserne kendes endnu ikke, men der kan gøres en række over-

ordnede antagelser.

Underkendelser er, når Kommissionen afviser at refundere en given støtteudbetaling, der er afholdt af medlemsstaten.

Det skyldes, at medlemsstaten ifølge Kommissionen, ikke har overholdt gældende kontrol- og administrationsbestemmel-

ser forbundet med støtteudbetalingen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reformforslagene indebærer øgede krav til de udbetalende organer, som forventes at resultere i høje-

re udgifter til IT og administration. Fødevareministeriet skønner, at Kommissionens fremsatte obliga-

toriske reformtiltag vil medføre implementeringsudgifter, primært på IT området, i perioden 2013-14

på mellem 162 og 187 mio. kr. Efterfølgende estimeres driftsudgifterne fra 2014, primært pga. den

øgede sagsbehandling, at udgøre mellem 140 og 162 mio. kr. årligt, som følge af reformen. Set i lyset

af forhandlingssituationen på nuværende tidspunkt er den klare forventning, at en endelig reform vil

medføre færre administrative merudgifter, end det er blevet anslået for Kommissionens oprindelige

forslag. Nye elementer, som har væsentlige administrative konsekvenser i det horisontale forslag, er

blandt andet harmonisering af betalingsfrister, rentekompensation, ændring af reglerne vedrørende

inddrivelse af uretmæssigt udbetalte beløb, nye GLM krav, inkludering af vandrammedirektivet og

pesticiddirektivet i krydsoverensstemmelse, nye krav til det godkendende organs revision af beta-

lingsorganet og øget kompleksitet i forhold til sanktionsberegninger. De nye GLM-regler vil indebæ-

re, at myndighederne skal opbygge nye registre og indføre nye elementer i kontrollen. Kravet om be-

varelse af jordens organiske indhold vil sandsynligvis føre til forøget ressourceforbrug til administra-

tion og kontrol, da medlemsstaterne ved gennemførelsen af dette krav skal analysere og dokumentere

om et instrument, som for eksempel forbud mod afbrænding af stubbe, er egnet til at bevare jordens

organiske indhold. Forslaget om at lade krydsoverensstemmelse omfatte vandrammedirektivet ventes

at forøge ressourceforbruget til kontrol og administration.

Ændringerne af GLM-reglerne samt inkludering af vandrammedirektivet vil antageligvis have betyd-

ning for erhvervet, men de præcise konsekvenser kan endnu ikke kvantificeres. De begrænsninger el-

ler foranstaltninger, som landbrugerne kan blive pålagt at foretage som led i vandrammedirektivet, er

individuelle for hver enkelt landbruger. Dette kan gøre det vanskeligt at etablere en nogenlunde ens-

artet og proportional bedømmelse af overtrædelser.

Ændringen af reglerne, der er omfattet krydsoverensstemmelse, vil formentlig få indflydelse på mil-

jøet. Det præcise omfang heraf kendes endnu ikke.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer bemærkede overordnet på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober

2011, at de nye tiltag ikke bidrager til at gøre landbrugspolitikken mere veldefineret og skarp.

Tværtimod lader den til at blive mere indviklet. Der er et stort behov for forenkling. Hvad angår be-

driftsrådgivning bør det være op til de enkelte medlemsstater, om de vil indføre noget sådant i regi af

landdistriktsprogrammerne.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

Landbrug & Fødevarer bemærker med hensyn til krydsoverensstemmelse og GLM, at der ikke er tale

om en reel forenkling. Selvom der fjernes en række krydsoverensstemmelseskrav, overføres den del

af disse krav i stedet som en række udvidede GLM-krav. Derfor er det reelt kun ganske få krav, der

fjernes. Derudover udvides GLM-kravene særligt med et nyt krav om beskyttelse af vådområder og

kulstofrige jorder (blandt andet pløjeforbud). Desuden ligger der muligvis en udvidelse i kravene om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

minimum plantedække, minimum jordforvaltning (jorderosion), bevarelse af jordens organiske ind-

hold, landskabselementer m.v. Derudover vil vandrammedirektivet og pesticiddirektivet blive omfat-

tet af krydsoverensstemmelse, når disse er blevet implementeret i medlemsstaterne. Landbrug & Fø-

devarer finder, at det samlet set ligner det en opstramning af det eksisterende system, hvilket man

finder højest uhensigtsmæssigt. Landbrug & Fødevarer mener, at det er vigtigt at skabe et slankere og

mere målrettet system for krydsoverensstemmelse, som er mere enkelt for landmanden at håndtere,

og som er lettere for myndighederne at administrere. Derudover er det vigtigt at fokusere på at skabe

mere proportionalitet i den måde, hvorpå man vurderer overtrædelser. Procentvise støttenedsættelser

er ikke proportionale.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er vigtigt, at GLM-kravene er udformet på en måde, som un-

derstøtter en miljø- og klimarigtig landbrugsproduktion, men som ikke lægger hindringer i vejen for

udviklingen af en konkurrencedygtig landbrugsproduktion. Det er endnu svært at vurdere helt kon-

kret, hvad der ligger i de nye og udvidede GLM-krav, da det er op til de enkelte medlemsstater at de-

finere de nationale GLM-krav. Dog er der en række konkrete spørgsmål, som det er vigtigt at forhol-

de sig til allerede på nuværende tidspunkt. Hvordan defineres eksempelvis vådområder og kulstofrige

jorder – og hvordan defineres græsarealer i den sammenhæng? Alt efter hvordan disse arealer define-

res, kan det give alvorlige problemer i Danmark, hvor eksempelvis mange lavbundsarealer opdyrkes.

Idet EU er ved at udarbejde en strategi for bekæmpelse af invasive arter, mener Landbrug & Fødeva-

rer ikke, at en sådan strategi bør foregribes ved at udvide et GLM-krav til også at omfatte bekæmpel-

se af invasive arter og skadedyr.

Samlet set er Landbrug & Fødevarer ikke begejstret for Kommissionens forslag til en opstramning af

krydsoverensstemmelsessystemet. I stedet bør der arbejdes for en signifikant forenkling af systemet,

så det bliver slankere, mere proportionalt og indeholder mere simple og målrettede krav, som er lette-

re at administrere og lettere for landmanden at håndtere.

For så vidt angår bedriftsrådgivningsordning, finder Landbrug & Fødevarer det vigtigt, at systemet

forbliver frivilligt at deltage i for den enkelte landmand, sådan som Kommissionen lægger op til.

Landbrug & Fødevarer mener endvidere, at det er vigtigt, at systemet udvides til at omfatte en mere

helhedsorienteret rådgivning for landmanden.

Landbrug & Fødevarer bemærker supplerende, at det er vigtigt at skabe rammerne for en effektiv og

målrettet kontrol ude hos landmanden. Dette kan gøres dels ved at fokusere på at minimere den fysi-

ske kontrolprocent, dels ved at fokusere på, at så mange typer af kontroller som muligt samordnes, så

landmanden ikke oplever et stort antal kontrolbesøg fra den samme myndighed. Landbrug & Fødeva-

rer finder, at krydsoverensstemmelse bør begrænses til kun at gælde for den såkaldte grundbetalings-

ordning i søjle I. Endvidere gør Landbrug & Fødevarer opmærksom på, at de overgangsforanstaltnin-

ger, der foreslås indført vedrørende permanente græsarealer for årene 2014 og 2015 justeres og æn-

dres for det tilfælde, at der sker ændringer i definitionen af permanent græs.

Landbrug & Fødevarer præciserer, at det er vigtigt, at bedriftsrådgivningssystemet også kan omfatte

en mere helhedsorienteret rådgivning for landmanden. Ikke mindst er det vigtigt, at der er tilskuds-

muligheder til en mere helhedsorienteret rådgivning under landdistriktsprogrammet. Dog bør det kun

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

være obligatorisk for medlemslandene at indføre et system, der omfatter krydsoverensstemmelse og

de nye krav i den grønne komponent.

Derudover gav udviklingen under det danske formandskab anledning til følgende supplerende be-

mærkninger:

Rentekompensation

Det er vigtigt at holde fast i Kommissionens forslag om rentekompensation ved for sene betalinger,

da det vil stille myndighederne og støttemodtagere (ikke mindst landmænd) mere lige. Danske land-

mænd og virksomheder bliver generelt mødt med krav om rentekompensation ved for sen indbeta-

ling. Kommissionens forslag bør derfor ikke afvises.

Lempelse af krav om indtegning af landskabselementer

Landbrug & Fødevarer støtter fuldt ud op om at lempe kravet til indtegning af landskabselementer på

markkort, således at disse kun indikeres i ansøgningsskemaet. Dette vil være en væsentlig administra-

tiv forenkling for både for landmænd og for myndigheder, og vil være med til at afhjælpe nogle af de

udfordringer man sandsynligvis vil stå med i Danmark i forhold til implementeringen af de kommen-

de regler omkring den grønne komponent.

Sanktioner for grøn komponent

Det er glædeligt, at der blandt medlemsstaterne er et udbredt ønske om, at sanktioner for manglende

overholdelse af kravene i den grønne komponent skal begrænses til at kun at påvirke den betaling,

der går direkte til den grønne komponent.

Opstramning af krydsoverensstemmelseskrav

Som Landbrug & Fødevarer tidligere har nævnt, er det højest uhensigtsmæssigt, at det nuværende sy-

stem for krydsoverensstemmelse og GLM tilsyneladende foreslås opstrammet. Det er helt centralt, at

der skabes et slankere og mere målrettet system for krydsoverensstemmelse. Derfor bør hverken

vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet inkluderes i krydsoverensstemmelse fremadrettet. Lige-

ledes er det vigtigt, at de foreslåede justerede GLM-krav, eksempelvis vedr. jordens organiske ind-

hold og beskyttelse af kulstofrige, ikke indeholder unødige skærpelser, men derimod begrænses til et

absolut minimum.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede betydningen af at sikre proportionalitet ved

sanktioner for eksempel i form af et fast loft for sanktionens størrelse. Landbrug & Fødevarer ønske-

de ikke, at vandrammedirektivet eller pesticiddirektivet indgik i krydsoverensstemmelse, men ønske-

de derimod, at kravene under krydsoverensstemmelse blev forenklet og reduceret. Landbrug & Føde-

varer støttede generelt offentliggørelse af støttemodtagere.

Økologisk Landsforening kan i princippet bakke op om rationalet for krydsoverensstemmelse. For-

eningen oplever dog, at der er et stort behov for at justere krydsoverensstemmelseskravet, således at

tilbagebetalingskrav udløst af overtrædelser i husdyrproduktionen sættes i forhold til husdyrprodukti-

onens relative størrelse sammenholdt med arealet. De nuværende krav medfører, at det er økonomisk

risikabelt at have et husdyrhold på bedrifter med store arealtilliggender, da tilbagebetalingskravet ud-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gør en procentdel af arealstøtten. Foreningen er i øvrigt usikker på indholdet i oplægget fra Kommis-

sionen til ændring af krydsoverensstemmelseskravet. Foreningen kan ikke læse sig til, om det alene

foreslås at grønningskomponenterne også omfattes af krydsoverensstemmelseskrav, eller om der

lægges op til at alle tilskudsordninger til natur, miljø og klima i søjle II skal omfattes af krydsover-

ensstemmelse. Økologisk Landsforening vil gerne advare mod, at frivillige natur-, miljø- og klimatil-

skud omfattes af krydsoverensstemmelse. Det vil være en alvorlig barriere for trækket på disse ord-

ninger. Foreningen mener også, at det skal overvejes nærmere om grønningskomponenterne egner sig

til at bliver omfattet af krydsoverensstemmelse.

Foreningen efterspørger, at der gøres tiltag til at krydsoverensstemmelseskrav på husdyrområdet til-

passes, så den økonomiske konsekvens sættes i forhold til husdyrproduktionens relative størrelse

sammenholdt med landbrugsarealet, så små husdyrproduktioner ikke udløser uforholdsmæssigt høje

tilbagebetalingskrav på bedrifter med store arealer. Økologisk Landsforening fremhæver, at forenin-

gen læser oplægget således, at der er risiko for, at den nuværende støtte til ekstensivt landbrug i en

fremtidig ordning omfattes af krydsoverensstemmelseskrav. Foreningen mener, det vil være meget

begrænsende for søgningen på ordningen. Krydsoverensstemmelsesreglerne indebærer, at overtræ-

delse af krydsoverensstemmelseskrav udgør en stor økonomisk risiko for landbrugerne. Det bør der-

for kun være de obligatoriske regler, der er omfattet af krydsoverensstemmelse, det skal ikke være

frivillige ordninger. Det skal i den forbindelse også stå klart, at uanset, at økologi anses for at leve op

til grønningskravene, så skal økologi ikke underlægges krydsoverensstemmelsesregler.

Concord Danmark mener, at der bør inkluderes en ekstern dimension i de fremlagte overvågnings- og

evalueringsmålsætninger, der overvåger den fælles landbrugspolitiks indvirkning på fødevaresikker-

hed og -produktion i udviklingslande i overensstemmelse med Lissabon-traktaten, TEUF artikel 208.

Evalueringssystemet som foreslået af Kommissionen i forordningen om finansiering, forvaltning og

overvågning af den fælles landbrugspolitik har tre målsætninger: a) holdbar fødevareproduktion, b)

bæredygtig forvaltning af naturressourcer og c) balanceret områdeudvikling. En fjerde målsætning,

der overvåger landbrugspolitikkens eksterne indvirkning på EU’s udviklingspolitiske forpligtelser

samt udviklingslandenes fødevareproduktionskapacitet, småbønders indkomstgrundlag og den øko-

nomiske og fysiske adgang til land i udviklingslande med udgangspunkt i princippet om retten til

mad bør tilføjes.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-

vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-

ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en

større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endvidere lægger rege-

ringen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme. Regeringen vil arbejde for at sikre en sund forvaltning af EU’s

midler og samtidig søge at sikre en enkel administration. Således bør omkostningerne til administra-

tion og kontrol være proportionale med den risiko som fondene eventuelt kan udsættes for. Regerin-

gen er enig i princippet bag krydsoverensstemmelse og GLM og lægger vægt på, at producenter og

myndigheder ikke pålægges uforholdsmæssigt store administrative byrder. Regeringen støtter større

åbenhed omkring de midler, der udbetales fra landbrugsfondene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et flertal af medlemsstaterne er bekymrede for, at forslaget vil pålægge myndigheder og landmænd

store administrative byrder. Der er generelt blevet udtrykt ønske om større forenkling. Dette gælder

navnlig krydsoverensstemmelse, hvor en række medlemsstater har fremhævet, at krydsoverensstem-

melseskravene kunne forenkles yderligere. Et stort flertal af medlemsstaterne ønsker ikke på nuvæ-

rende tidspunkt at inkludere vandramme- og pesticiddirektivet i krydsoverensstemmelseskravene. I

forhold til forslaget om at undtage mindre landbrugere for krydsoverensstemmelseskravene er med-

lemsstaternes holdning delt, omend majoriteten synes at tilslutte sig forslaget.

Endvidere har et flertal af medlemsstaterne udtrykt ønske om at begrænse de dele af Kommissionens

forslag, som forventes at medføre administrative omkostninger for medlemsstaterne. Medlemsstater-

ne bakker op om formandskabets forslag om at slette kravet om rentekompensation til støttemodtager

ved for sene betalinger samt muligheden for, at Kommissionen kan suspendere medlemsstatens refu-

sion ved for sen aflevering af kontrolstatistikker. Medlemsstaterne støtter desuden formandskabets

genindførelse af den eksisterende regel om, at medlemsstaten kun skal dække 50 % af de inddrivel-

ser, det ikke lykkes at inddrive inden for en vis periode i stedet for 100 %, som Kommissionen har

foreslået. Der har endvidere været opbakning fra et flertal af medlemsstaterne til formandskabets for-

slag om, at fastsættelse af minimumskriterier for betalingsorganerne skal ske via gennemførselsrets-

akter.

Derudover har drøftelserne vist, at medlemsstaterne generelt har et ønske om større fleksibilitet på en

række punkter. Det gælder for det første på det integrerede administrations- og kontrolsystem

(IACS). For det andet på området for forskudsudbetaling, og for det tredje i forhold til det foreslåede

system for bedriftsrådgivning, hvor mange medlemsstater finder, at de nye elementer burde være

valgfri.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den

15. november 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.

Der er oversendt samlenotat til Folketingets Europaudvalg om forslaget den 13. september 2012.

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslaget har været forelagt folketingets Europaudvalg den 9. maj 2012 forud for rådsmøde (landbrug

og fiskeri) den 14. -15. maj, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.

Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober

2011.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles markedsord-

ning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningsforordningen) og om for-

slag til Rådets forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitu-

tioner i forbindelse med den fælles markedsordning om landbrugsprodukter

KOM (2011) 626, KOM(2011) 629 og KOM(2012) 535

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. november 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 12. oktober 2011 forslag til forordning om den fælles markeds-ordning

for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) samt forslag til forordning om fastsættelse af vis-

se støttesatser og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning. Kommissionens forslag

vedrørende den fælles markedsordning viderefører stort set de nuværende ordninger, om end med

mindre tilpasninger for visse ordninger. For intervention, privat oplagring og klassificering er reg-

lerne stort set uændrede. Kvotesystemet for sukker ophæves ultimo september 2015. Medlemsstaterne

forpligtes til at anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i alle sek-

torer, der er omfattet af den fælles markedsordning. Støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret,

dog er budgettet øget. De nuværende bestemmelser vedrørende kriseforanstaltninger videreføres no-

genlunde uændrede, dog udbredes de til at omfatte flere sektorer. Endvidere kan krisestyring i visse

tilfælde finansieres via den såkaldte særlige krisereserve. Kommissionen har fremlagt et revideret

forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse til EU, der er planlagt til den 1. juli 2013. For vis-

se støttesatser og restitutioner vil fastsættelsen af disse fremover ske ifølge proceduren i artikel 43,

stk. 3 i TEUF, hvorfor forslag til forordning herom er fremsat. Det cypriotiske formandskab forventes

på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december 2012 at fremlægge en fremskridtsrapport

på alle landbrugsreformforslagene.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 626 og KOM (2011) 629 af 12. oktober 2011 fremlagt forslag

til forordning om den fælles markedsordning for landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen)

samt forslag til forordning om foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse

med den fælles markedsordning for landbrugsprodukter. Forslagene er modtaget i en dansk

sprogudgave den 18. oktober 2011. Kommissionen har fremsat revideret forslag ved KOM (2012)

535 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i en dansk sprogversion den 3. okto-

ber 2012.

Forslag om markedsordningen er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 2 og kan vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslag om foranstaltninger til fastsættelse af visse støttesatser og restitutioner er fremsat med hjem-

mel i artikel 43, stk. 3 i TEUF og kan vedtages af Rådet med kvalificeret flertal.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 med henblik på fremlæggelse af en fremskridtsrapport.

Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er til-

godeset.

Formål og indhold

Forslaget viderefører i store træk de nuværende ordninger under fusionsmarkedsordningen, dog med

visse tilpasninger for nogle af ordningerne.

Intervention

Reglerne for intervention videreføres stort set uændret. Produkterne, der kan interveneres, er stort set

uændrede. Dog foreslås det, at sorghum og hård hvede ikke længere kan interveneres. Der vil således

fremover kunne foretages intervention af blød hvede, byg, majs, ris, oksekød, smør og skummet-

mælkspulver.

Opkøb til intervention kan finde sted til en fast opkøbspris eller til priser fastsat ved licitation. Der

kan fortsat ske opkøb til intervention til fast pris for 3.000.000 tons blød hvede, 30.000 tons smør og

109.000 tons skummetmælkspulver. Opkøb til intervention af disse produkter ud over de nævnte

mængder kan ske ved licitation. Der er desuden mulighed for at åbne for intervention af byg, majs,

oksekød og ris ved licitation.

Støtte til privat oplagring

Som noget nyt kan der ydes støtte til privat oplagring af hørfibre og skummetmælkspulver. Støtte til

privat oplagring vil herefter omfatte hvidt sukker, olivenolie, hørfibre, oksekød, smør, skummet-

mælkspulver, svinekød samt fåre– og gedekød. Forpligtelsen til hvert år at åbne for støtte til privat

oplagring af smør udgår, mens støtte hertil fremover kan ydes på linje med de øvrige nævnte produk-

ter.

Der er ikke længere faste udløsningspriser for indledning af støtte til privat oplagring af svinekød,

oksekød, olivenolie og sukker. Kommissionen kan i stedet fastsætte betingelserne for indledning af

støtte til privat oplagring ved delegerede retsakter, og betingelserne kan både tage udgangspunkt i

priser og i skøn vedrørende markedssituationen og sektorens økonomiske forhold.

Skolefrugt

Forslaget lægger op til, at støtteordningen for skolefrugt forsætter uændret. Budgettet stiger fra de

nuværende 90 mio. € til 150 mio. € pr. skoleår. EU’s medfinansiering sættes op til 75 % fra 50 % (90

% i fjernområderne).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skolemælk

Reglerne er uændret i forhold til de nugældende regler med undtagelse af, at medlemsstater, der øn-

sker at deltage i ordningen, først fastlægger en strategi for dens gennemførelse.

Støtte i olivenolie- og spiseolivensektoren

Støtte til treårige arbejdsprogrammer for producentorganisationer i olivensektoren er beløbsmæssigt

uændret. Det er nu præciseret, at støtten kan udbetales til 1) forbedring af miljøet, 2) forbedring af

produktkvaliteten og 3) sporbarhed og certificering.

Støtte til mælkesektoren

Der kan ikke længere betales støtte til skummetmælkspulver, der anvendes til foder, og til skummet-

mælkspulver, der anvendes til kasein og kaseinater.

Biavl

EU-finansieringen til biavlsprogrammer er ændret til op til 50 %, hvor den i dag skal bestå af lige de-

le national og EU-finansiering. De støtteberettigede tiltag fremgår ikke længere af forordningen, men

skal fastsættes af Kommissionen ved delegerede retsakter.

Klassificering og kvoter

Sukkerordningen, herunder kvoterne, ophører med udgangen af markedsåret 2014/2015, den 30. sep-

tember 2015. Produktionen af sukker skal dog fortsat baseres på aftaler mellem avlerne og sukker-

virksomheder. I forslaget lægges der op til, at Kommissionen via delegerede retsakter tillægges befø-

jelse til at fastsætte rammerne for sådanne aftaler.

Mælkekvoter er ikke berørt, idet de gældende bestemmelser forbliver i kraft. Mælkekvoterne skal så-

ledes ophøre pr. 1. april 2015.

Bestemmelserne om klassificering af slagtekroppe af svin, kvæg, geder og får samt det tilhørende bi-

lag er afløst af en hjemmel for Kommissionen til at fastsætte bestemmelser herom ved delegerede

retsakter.

Handelsnormer

Forslaget indeholder de centrale bestemmelser fra det verserende forslag til ændring af reglerne for

handelsnormer (produktstandarder), KOM (2010) 738. Dette forslag indgår i kvalitetspakken (KOM

(2010) 738 og KOM (2010) 733 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter), som har til formål at

indføre en sammenhængende kvalitetspolitik for landbrugsprodukter. En række produkter er i dag

dækket af handelsnormer, blandt andet frugt og grønt, olivenolie, fjerkræ og vin. Forslaget om han-

delsnormer indeholder muligheden for fastsættelse af yderligere specifikke handelsnormer, samt an-

givelse af oprindelses- og produktionssted, samt regler for ønologiske fremgangsmåder. Endvidere

omfatter forslaget en generel handelsnorm om, at produkter til human konsum skal være af sund og

sædvanlig handelskvalitet.

Mælkepakken

Forslaget indeholder de centrale bestemmelser fra mælkepakken KOM (2010) 728, herunder be-

stemmelser om kontraktforhold og kontraktforhandlinger i mejerisektoren, hvilket omfatter mulighe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

den for, at en medlemsstat gør kontrakter obligatoriske, oplysninger som kontrakten blandt andet skal

indeholde, samt producentorganisationers mulighed for inden for visse lofter at forhandle kontrakt

(og pris) med et mejeri på sine medlemmers vegne.

Producentorganisationer/Interprofessionelle organisationer

En væsentlig forandring i forhold til tidligere er, at medlemsstaterne får en generel forpligtelse til at

anerkende producentorganisationer og interprofessionelle organisationer i samtlige sektorer. På nu-

værende tidspunkt gælder denne forpligtelse kun i visse sektorer som for eksempel frugt- og grønt-

sagssektoren. Bestemmelser for disse organisationer, som er blevet anerkendt, udbredes til alle sekto-

rer, herunder bestemmelsen om, at de kan udvide deres regler til at gælde ikke-medlemmer i samme

økonomiske område, såfremt organisationen eksempelvis er repræsentativ for produktionen af et gi-

vent produkt. Ikke-medlemmer kan endvidere blive pålagt at skulle svare kontingent til organisatio-

nerne.

Import og eksport

Reglerne om import, herunder importlicenser, importtold og afgifter og importkontingenter, forenk-

les, idet en række særbestemmelser fjernes. Dette gælder blandt andet beregningen af importtold ved-

rørende korn og ris, suspension af importtold på sukker og særlige importbestemmelser for humle.

Hovedindholdet i reglerne er dog uændret, og bestemmelserne vil fremover blive fastlagt ved gen-

nemførelsesbestemmelser og delegerede retsakter.

Landbrugsethanol, vin, fåre- og gedekød, frugt og grøntsager samt olivenolie og spiseoliven kan ikke

længere opnå eksportrestitution. En del af udmøntningen af reglerne er overført til forordningen om

fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den fælles markedsordning for landbrugspro-

dukter. Dette omfatter eksempelvis procedurer og hyppighed for fastsættelse af eksportrestitutioner

og særlige regler om justering af eksportrestitutioner for korn og ris.

Særlige bestemmelser, herunder kriseforanstaltninger

De gældende regler for iværksættelse af kriseforanstaltninger videreføres. Bestemmelsen foreslås

imidlertid udvidet til at omfatte flere sektorer, for eksempel frugt- og grøntsektoren. Ordningerne

(dyresygdomme og manglende forbrugertillid) er fortsat 50 % nationalt medfinansierede, mens der

for de øvrige ikke er krav om national medfinansiering.

Den særlige krisereserve på i alt 3,5 mia. € (i faste 2011-priser) i perioden 2014-2020 (det vil sige

500 mio. € årligt), som Kommissionen har foreslået i forbindelse med den fremtidige flerårige finan-

sielle ramme, kan i krisesituationer anvendes til udgifter til intervention, støtte til privat oplagring,

eksportrestitutioner samt til de nævnte kriseforanstaltninger. Midlerne kan anvendes, når finansierin-

gen heraf ikke kan ske inden for de disponible lofter. Midlerne fra denne fond kan i henhold til ud-

kast til den interinstitutionelle budgetaftale anvendes efter Europa-Parlamentets og Rådets vedtagelse

af forslag fra Kommissionen.

Kommissionen får endvidere udvidet adgang til at indføre tiltag til at løse specifikke problemer, dog

kun i strengt nødvendigt omfang og i strengt nødvendigt tidsrum.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fastsættelse af støttesatser og restitutioner

Kommissionen har fremlagt et separat forslag KOM (2011) 629 for, hvilke procedurer der fremover

skal anvendes ved fastsættelse af støttesatser og lignende.

Kommissionen foreslår, at en række foranstaltninger skal behandles efter lovgivningsproceduren i

TEUF artikel 43, stk. 3, hvor Kommissionens forslag vedtages af Rådet med kvalificeret flertal. For-

slaget omfatter fastsættelse af støtte til uddeling af mejeriprodukter til skoleelever (Skolemælksord-

ningen), og fastsættelse af særlige eksportrestitutioner for korn og ris. Dette forslag vedrører således

den konkrete fastsættelse af støttesatser, mens hjemlen til at yde disse former for støtte er fastlagt i

den fælles markedsordning.

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et ændringsforslag, der tager højde for Kroatiens

indtrædelse i EU. Her tages blandet højde for overgang til støtteprogrammer i vinsektoren, bestem-

melser vedrørende betegnelser for vin samt varebetegnelser for oksekød.

Formandskabets ændringsforslag

Under det danske og cypriotiske formandskab er der udfærdiget reviderede tekstforslag, der indehol-

der forslag til ændringer på dele af Kommissionens oprindelige tekst. Derudover er teksten tilpasset

til beslutningsprocedurerne for gennemførelsesbestemmelser i Lissabon-traktaten på baggrund af tid-

ligere forhandlinger herom. De reviderede tekstforslag har opnået bred opbakning fra medlemsstater-

ne, og der kan nævnes følgende:



Reglerne om henholdsvis nationale biavlsprogrammer, klassificering af slagtekroppe, samt de

sektorer, hvortil der kan udstedes import- og eksportlicenser blev genindsat i forslaget.

Reglen om klassificering, prisrapportering og referencepris i oksekødssektoren relateres til alders-

og ikke et vægtkriterium.

Anvendelsen af artikel 43, stk. 3.

Reglerne om kontraktforhold i mejerisektoren, som vedtaget i mælkepakken, blev indsat i

forslaget.

Der blev gennemført tekstmæssige forenklinger af regelsættet omkring eksportrestitutioner.

Artiklen om foranstaltninger vedrørende dyresygdomme og manglende forbrugertillid som følge

af risici for folke-, dyre- og plantesundheden” blev udvidet til at gælde yderligere sektorer (blandt

andet hestekød).

Det cypriotiske formandskab har ligeledes fremsat ændringsforslag om, at det skal være obligatorisk

for medlemsstaterne at anerkende producentorganisationer (PO’er), mens det skal være frivilligt at

anerkende interprofessionelle organisationer (IPO’er).

Det cypriotiske formandskab har endvidere søgt at indsnævre, hvad der forstås ved kriser (og dermed

kan få støtte fra krisereserven). Dette er sket i forlængelse af en udtalelse fra Rådets Juridiske Tjene-

ste.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Enkelte emner i forslaget om markedsordningen drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den

flerårige finansielle ramme for 2014-2020. I det seneste forhandlingsudspil fra formanden for Det

Europæiske Råd 2012 lægges op til, at krisereserven finansieres ved at tilbageholde en del af den di-

rekte støtte, der så efterfølgende kan udbetales, hvis krisereserven ikke anvendes i løbet af året.

Det cypriotiske formandskab forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 at fremlægge en fremskridtsrapport på alle landbrugsreformforslagene.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-

ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Ord-

førerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil blive behandlet i Europa-Parlamentets Land-

brugsudvalg i de kommende måneder.

Landbrugsudvalget forventes at stemme om en revideret betænkning den 23.-24. januar 2013. Den

reviderede betænkning forventes herefter at blive forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling i

marts 2013.

Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget

for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

samt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.

Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-

slaget. De væsentligste ændringer vedrører:

Anvendelsen af beslutningsproceduren i TEUF artikel 43, stk. 3 skal ikke anvendes til

fastsættelse af støttesatser og restitutioner. Ordføreren mener, at den almindelige

lovgivningsprocedure skal anvendes her.

Referencepriserne skal kunne ændres i lyset af, hvordan produktion, produktionsomkostninger og

markeder udvikler sig, samt at interventionsperioderne skal udvides. Ydermere mener

ordføreren, at flere produkter skal være berettiget til støtte under privat oplagring og at det skal

være obligatorisk for Kommissionen at udløse proceduren for privat oplagring. Endvidere skal

anvendelse af privat oplagring ligeledes gælde, hvis markedssituation kan påvirke producenters

fortjenstmargin.

Vinplantningsrettighederne skal fortsætte frem til år 2030 og sukkerkvotesystemet skal fortsætte

frem til år 2020. I henhold til den frivillige kontraktmodel, der gælder i Mælkepakken, mener

ordføreren, at den skal udbredes til alle sektorer i den fælles markedsordning.

I tilfælde af alvorlige markedsforstyrrelser, ønsker ordføreren, at Kommissionen kan yde støtte til

mælkeproducenter, som frivilligt skærer deres produktion ned med mindst 5 % i en periode på

mindst tre måneder, samt at pålægge de mælkeproducenter, der i samme periode øger deres

produktion tilsvarende, en afgift.

Producentorganisationer og brancheorganisationer skal have en styrket rolle, og derfor skal det

være obligatorisk for medlemsstaterne at anerkende disse organisationer. Endvidere ønsker

ordføreren at slette, at disse organisationer ikke må indtage en dominerende position, da de

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mener, det ikke er et problem at have en dominerende position, men problemet er, når denne

position misbruges.

Endvidere mener ordføreren, at TEUF artikel 101, stk. 1 om EU’s konkurrenceregler ikke skal

anvendes i perioder med alvorlige markedsforstyrrelser. Dette gælder blandt andet aftaler,

beslutninger og samordnet praksis vedtaget af producentorganisationer og interprofessionelle

organisationer forudsat, at deres aftaler m.m. søger at stabilisere sektoren ved at introducere

prisfastsættelse og instrumenter til at kontrollere produktionen. Medlemsstaten skal have vurderet

aftalen og den kan højst gælde for et år.

Endvidere mener ordføreren, at alle sektorer skal være omfattet af den generelle

krisebestemmelse, hvormed Kommissionen kan træffe de fornødne foranstaltninger i tilfælde af

truende markedsforstyrrelser. Ordføreren ønsker, at Kommissionen regelmæssigt skal

afrapportere til Rådet og Europa-Parlamentet om aktiviteterne i det europæiske

prisovervågningsværktøj, hvilket blev etableret i 2009, og at Kommissionen udarbejder en række

rapporter blandt andet om handelsnormer, om sukkersektoren og om anvendelse af

konkurrencereglerne.

Konsekvenser

Kommissionen foreslår, at der i perioden 2014-2020 afsættes ca. 16,8 mia. €. svarende til ca.126 mia.

kr. (faste 2011-priser) til udgifter i forbindelse med markedsordningen for landbrugsprodukter. Op-

retholdes denne andel, indebærer det, at Danmark for perioden 2014-2020 vil skulle bidrage med ca.

336 mio. € (ca. 2,5 mia. kr.) til EU’s markedsordning for landbrugsprodukter.

Det bemærkes i øvrigt, at der udover udgifterne i markedsordningen afsættes 500 mio. € om året (ca.

3,8 mia. kr.) til en særlig krisereserve uden for landbrugsbudgettet. Endvidere udvides Den Europæi-

ske Globaliseringsfond til også at omfatte landmænd, ligesom visse udgifter til markedspolitikken,

der i perioden 2007-2013 blev finansieret under budgetkategori 2, overflyttes til henholdsvis budget-

kategori 1 (intern fødevarehjælp til socialt udsatte) samt budgetkategori 3 (veterinærfonden). Endelig

vil markedsordningen for fiskeriprodukter fremover være indeholdt i Hav- og Fiskerifonden under

budgetkategori 2.

Budgetniveauet for markedsordningen drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige fi-

nansielle ramme for 2014-2020.

Det seneste forhandlingsudspil fra formanden for Det Europæiske Råd lægger op til en reduktion af

budgettet for søjle I (direkte støtte og markedsordningen) med ca. 3 % i den kommende budgetperio-

de. Der lægges endvidere op til, at der i perioden tilbageholdes i alt 2,8 mia. € af den direkte støtte til

krisereserven i forhold til Kommissionens forslag.

Forslaget forventes, at gøre det lettere at gennemføre krisetiltag i tilfælde af kriser i visse sektorer.

Derudover forventes det, at afskaffelsen af sukkerkvoterne kan medføre mindre lettelser i det admini-

strative arbejde. Det forventes, at forslaget om en obligatorisk anerkendelse af producentorganisatio-

ner, sammenslutninger af disse og interprofessionelle organisationer kan medføre øgede administrati-

ve omkostninger, blandt andet på grund af anerkendelsesprocedurer og kontroller. Endvidere forven-

tes forslaget om, at medlemsstaterne skal udarbejde en national strategi i støtteordningen for skole-

mælk, at medføre øgede administrative konsekvenser, dog i mindre grad.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at man ge-

nerelt bør fastholde markedsorienteringen af landbrugspolitikken forudsat, at der er et sikkerhedsnet.

Endvidere bør der lægges vægt på, at privat oplagring af smør forbliver obligatorisk. Hvad angår in-

tervention, bør der ses nærmere på kvalitetskravene til blød hvede. Det er vigtigt at fastholde mar-

kedsordningen som et sikkerhedsnet frem for at inkludere krisestyringsinstrumenter og forsikrings-

ordninger i landdistriktsforordningen.

Endvidere bør definitionen af slagtekroppe ikke indskrænke muligheden for at yde eksportrestitutio-

ner. Muligheden for at få anerkendt producentorganisationer anses umiddelbart for positiv, men det

blev understreget, at det ikke må underminere de allerede eksisterende andelsselskaber.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

Landbrug & Fødevarer støtter Kommissionens indsats for en fortsat markedsorientering af de nuvæ-

rende markedsordninger. Det er centralt at eventuelle ændringer af de nuværende markedsordninger

sker på en måde, så virksomhedernes konkurrenceevne ikke forringes. Det indebærer blandt andet

fælles faste regler, så renationalisering af landbrugsstøtten undgås, hvilket kan føre til konkurrence-

forvridning mellem medlemsstaterne.

Landbrug & Fødevarer lægger stor vægt på, at der sikres et reelt effektivt sikkerhedsnet for de pro-

dukter, der allerede er omfattet af eksisterende markedsinstrumenter. I en tid med stigende udsving i

både råvare- og fødevarepriserne bør et af pejlemærkerne for EU’s markedspolitik være at reducere

den stigende volatilitet på markederne, der hverken er til gavn for producenter eller forbrugere. Ende-

lig bør tilpasningerne ske med en skelen til reformprocesserne i de lande, Danmark normalt sammen-

ligner sig med, herunder USA, Canada og Oceanien, så der ikke skabes konkurrenceforvridninger.

Landbrug & Fødevarer har følgende specifikke bemærkninger til forslaget:

Privat oplagring

Landbrug & Fødevarer mener, at muligheden for støtte til privat oplagring bør opretholdes og even-

tuelt udvides og er derfor ikke enig i Kommissionens forslag om at ordningen for privat oplagring af

smør ikke længere skal være obligatorisk. Forslaget vil have uheldige konsekvenser, da den eksiste-

rende ordning forebygger voldsomme prisudsving i detailhandelsprisen for smør i takt med sæsonva-

riationen i mælkeproduktion i Europa og dermed dæmper volatiliteten i prisdannelsen for mælk.

Landbrug & Fødevarer anser det således ikke for hensigtsmæssigt, at beslutningen om oplagring skal

være genstand for en årligt politisk drøftelse.

Intervention

Landbrug & Fødevarer støtter en videreførelse af interventionsinstrumentet, der i dag er reduceret til

at tage højde for ekstreme situationer, idet interventionsprisen er sænket til et niveau, der gør syste-

matisk salg til intervention urentabel. Intervention til fast pris er endvidere mængdemæssigt stærkt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

begrænset og i stigende grad afløst af licitationsordninger, hvor prisen fastsættes fra gang til gang af-

hængig af verdensmarkedet. Denne udvikling støtter Landbrug & Fødevarer.

I lyset af de senere års meget store prisudsving på foder mener Landbrug & Fødevarer, at der bør ses

nærmere på interventionskvalitetskravene på blød hvede. Det danske klima og de skrappe danske

gødningskriterier betyder, at dansk kornproduktion primært udgøres af foderhvede (godt 50 % af den

samlede kornproduktion), som ikke lever op til EU’s kvalitetsbestemmelser for salg til intervention.

Der er således et hul i EU’s sikkerhedsnet. Danmark vil i højere grad end andre lande blive påvirket

af en situation, hvor priserne enten stiger eller falder markant. For at bevare fokus på markedsoriente-

ringen og intervention som et kriseinstrument foreslår Landbrug & Fødevarer, at der etableres en lici-

tationsordning for foderhvede (i lighed med den, der eksisterer for byg).

Producentorganisationer

Landbrug & Fødevarer er positiv overfor, at man på EU-plan styrker landmændenes position i føde-

varekæden gennem lempeligere krav for producentorganisationer. Det er dog en forudsætning, at fri-

villighed er et bærende element, således at der ikke stilles bindende krav til organiseringen af pri-

mærproducenter. Landbrug & Fødevarer støtter derfor ikke obligatorisk anerkendelse af producent-

organisationer samt udvidelse af regler for ikke-medlemmer. I Danmark er størstedelen af landbrugs-

sektoren organiseret i andelsselskaber. Derfor lægger Landbrug & Fødevarer særlig stor vægt på, at

der ikke må indføres regler, der medfører ændringer i andelsstrukturen. Landbrug & Fødevarer ser

gerne en undtagelse om, at reglerne for producentorganisationer ikke er gældende for andelsselska-

ber. Endvidere understreger Landbrug & Fødevarer, at centrale bestemmelser fra mælkepakken om-

kring kollektiv prisforhandlingsret ikke bør mainstreames ind i regler for producentorganisationer.

Interprofessionelle organisationer (IPO)

Landbrug & Fødevarer har været for en markedsorientering af landbrugssektoren og er overordnet set

imod reguleringstiltag på EU-plan, der omfatter interprofessionelle organisationer.

Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal anerkende interprofessionelle organisationer i alle

landbrugssektorer. IPO’ernes virke er med begrænsninger, så det ikke er muligt at lave konkurrence-

forvridende tiltag som eksklusive prisaftaler.

Upåagtet, at det er indskrevet, at interprofessionelle organisationer ikke må have konkurrenceforvri-

dende aktiviteter, så vil det være muligt for interprofessionelle organisationer at koordinere afsætnin-

gen af produkter mellem primær-, forarbejdnings- og detailleddet gennem forskning og markedsstu-

dier. Interprofessionelle organisationer i oliven-, olivenolie- og tobakssektoren kan som hidtil kon-

centrere og koordinere udbuddet og afsætningen for medlemmerne.

Landbrug & Fødevarer er stærkt bekymret over tiltag rettet mod afsætningskoordineringen mellem

primær-, forarbejdnings- og detailleddet. Sådanne tiltag kan blive konkurrenceforvridende overfor

udenlandske produkter, som prøver at komme ind på det nationale marked, hvor IPO’erne har deres

virke.

Kommissionen foreslår, at reglerne for IPO’er i en række tilfælde vil kunne gøres bindende for ikke-

medlemmer. Landbrug & Fødevarer må i den sammenhæng ligeledes afvise, at IPO’er får mulighed

for at udbrede deres virke til ikke-medlemmer, da det vil være i strid med et frit, dereguleret marked.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

IPO’er vil i Kommissionens forslag også kunne bidrage til at forbedre medlemmernes kendskab til

markedet og gennemsigtigheden af produktionen gennem markedsundersøgelser (regionalt/nationalt)

og statistisk materiale om priser, mængder og kontraktlængder. Det vil ligeledes være muligt for

IPO’er at tilvejebringe information og forskning, som er nødvendige for at rationalisere, forbedre og

tilpasse produktionen med sigte på at imødekomme forbrugerens forventning til fødevarekvalitet,

herunder produkter med oprindelsesmærkning. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der er meget

uklart, hvor omfattende IPO’ens virke er, og at det er meget vigtigt, at fortroligheden af virksomhe-

dernes interne virke og det indre marked respekteres.

Ekstraordinære markedsforanstaltninger

Landbrug & Fødevarer støtter stærkt op om, at de eksisterende bestemmelser vedrørende ekstraordi-

nære markedsforanstaltninger i tilfælde af dyresygdomme og manglende forbrugertillid bevares.

Landbrug & Fødevarer støtter ligeledes Kommissionens forslag om at udvide anvendelsesområdet til

alle sektorer, der er omfattet af den fælles markedsordning i tilfælde af manglede forbrugertillid.

Etablering af en krisefond

Kommissionen foreslår etablering af en ”krisereserve” til landbruget på 3,9 mia. € for perioden 2014-

2020, som skal målrettes pludselige kriser i specifikke sektorer som følge af ”markedskriser”, tørke,

fødevarekriser mv. Landbrug & Fødevarer bemærker, at der bør være klare og ensartede retningslin-

jer for hvilke faktorer, begivenheder m.m., der kan udløse midler fra krisefonden. Ligesom det er af-

gørende, at eventuelle udbetalinger fra krisefonden ikke medfører fordrejning af konkurrencevilkåre-

ne mellem producenter i flere medlemsstater. Endelig lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at

etablering af en krisefond ikke sker på bekostning de eksisterende veterinære fonde.

Ophævelse af kvotesystemet for mælk

Landbrug & Fødevarer bakker op om en ophævelse af kvotesystemet for mælk. Det er endvidere væ-

sentligt, at den bløde overgang til tiden efter kvotesystemet forbedres, da der i EU er enkelte med-

lemsstater, der hvert år ifalder superafgift, til trods for at indvejningen konsekvent ligger 5 til 6 %

under EU’s samlede mælkekvote.

Støtte til produktion af kasein og foder

Landbrug & Fødevarer accepterer Kommissionens forslag om at afskaffe muligheden for at yde støtte

til skummetmælk eller skummetmælkspulver, der anvendes til kasein eller kaseinat eller anvendes i

kalvefoder.

Skolefrugt

Landbrug & Fødevarer støtter alle bestræbelser på at give børn sunde kostvaner og er positive overfor

Kommissionens forslag om at øge støtten til skolefrugtordningen fra 90 mio. € pr. skoleår til 150

mio. € pr. skoleår samt at øge EU-medfinansiering fra 50 % til 75 %.

Definition af voksent kvæg

Landbrug & Fødevarer kan støtte Kommissionens forslag om at definere voksent kvæg som dyr, der

er 8 måneder. Landbrug & Fødevarer bemærker dog, at definitionen af voksent kvæg ikke må ændres

til værende ældre end 8 måneder, da det i så fald kan komme til at udelukke en stor del af den danske

produktion fra en række markedsforanstaltninger. Landbrug & Fødevarer støtter forslaget om, at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

klassificeringen af blandt andet okse- og kalvekød fremover udelukkende bliver et kommissionsan-

liggende, da det er en foranstaltning af mere teknisk karakter. Imidlertid finder Landbrug & Fødeva-

rer, at det bør fremgå af Europa-Parlamentets og Rådets forordning, at klassificeringsordningen og

prisrapporteringen for okse- og kalvekød skal omfatte ”voksent kvæg”.

Ophævelse af kvotesystemet for sukker

Landbrug & Fødevarer mener, at sukkerkvotesystemet, herunder minimumspris for kvotesukkerroer,

bør bevares til 2020 som fremført af Europa-Parlamentet. EU’s sukkerordning har netop gennemgået

en omfattende reform, og Landbrug & Fødevarer mener derfor, at der er behov for en længere omstil-

lingsperiode forud for en fjernelse af kvoterne. Landbrug & Fødevarer støtter stærkt, at vilkårene for

opkøb af sukkerroer fortsat baseres på brancheaftaler mellem avlere og virksomhederne. Landbrug &

Fødevarer er på dette punkt bekymrede for, hvilke konsekvenser Kommissionens øgede beføjelser på

området vil medføre og ønsker mere klarhed herom.

Eksportrestitutioner

Afslutningsvist kan det nævnes, at udfasning af EU’s eksportrestitutioner i relation til en global han-

delsaftale i WTO-regi ikke er nævnt i Kommissionens reformforslag. Landbrug & Fødevarer under-

streger dog, at man støtter en udfasning af eksportrestitutionerne i forbindelse med indgåelse af en

global handelsaftale i WTO, således at der er sikkerhed for, at de øvrige WTO-medlemmer ligeledes

udfaser tilsvarende instrumenter. Udfasning af eksportrestitutioner bør bruges strategisk i en forhand-

lingssituation.

Økologisk Landsforening gør opmærksom på, at der er behov for at foretage en principiel justering i

den nuværende fusionsmarkedsordning. Under etablering af producentorganisationer og udarbejdelse

af driftsprogrammer er det væsentligt, at der skelnes mellem økologiske og ikke-økologiske produk-

ter. Aktuelt er der identificeret et problem med producentorganisationerne for frugtavlere i Danmark.

Økologiske frugtavlere, der er medlem af en producentorganisation, som via deres driftsprogram kan

yde tilskud til etablering af frugttræer, kan ikke modtage tilskud til etablering af økologiske frugttræ-

er fra den etableringstilskudsordning, Danmark tilbyder økologiske frugtavlere, uanset at de økologi-

ske producenter fraskriver sig retten til at kunne søge etableringstilskud fra PO´ens driftsprogram, el-

ler at medlemmerne af PO´en vedtager, at PO´ens driftsprogram ikke giver mulighed for at kunne

yde etableringstilskud til økologiske producenter. Det skyldes, at fusionsmarkedsordningen og gen-

nemførelsesbestemmelser hertil ikke skelner mellem økologisk og ikke-økologiske produkter/planter.

Det er et problem, idet vi i Danmark i øvrigt anbefaler, at producenterne er medlem af en PO, da det

på andre måder er en fordel for producenterne, hvis vi skal professionalisere denne produktion. I det

beskrevne tilfælde betyder det, at de danske økologiske frugtavlere, er meget ringere stillet end de

producenter, der ikke er medlem af en PO, idet etableringstilskuddet fra økologiordningen er meget

højere, end det tilskud som producenterne kan få fra PO´ens driftsprogram.

Økologisk Landsforening mener principielt ikke, det er korrekt at definere 8 måneder gamle kreaturer

som voksne dyr. I det omfang, at det har utilsigtede konsekvenser på forskellige markedsordninger,

må der foretages en konsekvensrettelse på EU-niveau. Biologisk er det ikke korrekt at anse 8 måne-

der gamle kreaturer for voksne. Foreningen har konstateret, at der i EU sammenhænge anvendes for-

skellige aldersdefinitioner på voksne kreaturer. Således er der forskel på definitionen i forbindelse

med kalvebeskyttelsesdirektivet, handyrpræmien og mærkning af kød. I regi af økologireglerne er der

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ikke en fælles definition på, hvornår dyrene anses for voksne. Økologisk Landsforening så gerne i

sammenhæng med økologireglerne, at dyrene defineres som voksne fra de er 12 måneder, da det vil

have den konsekvens, at alle økologiske kreaturer har været på græs, hvis de har været fyldt 4 måne-

der i den periode, der anses for at høre til græsningsperioden. Det skyldes, at økologireglerne giver

mulighed for at slutfede voksne dyr på stald, dog max 3 måneder, og perioden må ikke overstige 1/5

af dyrets levetid. Hvis dyrene defineres som voksne, fra de er 8 eller 9 måneder, så vil der være et

vist antal økologiske dyr, der aldrig har været på græs, når de slagtes. Det er meget uheldigt. Mejeri-

erne og landbrugets organisationer har derfor indført en fælles brancheregel, der forhindrer dette,

men producenterne ville undgå udgiften til ekstra kontrol af denne brancheregel, hvis den danske de-

finition var 12 måneder. Dette ville blive tilfældet, hvis der kom en fælles EU definition af voksne

dyr.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar, og påpegede behovet for at fastholde støtte til privat oplag-

ring af smør. Landbrug & Fødevarer var generelt bekymret for tiltag i forhold til producentorganisa-

tioner og fravigelse fra konkurrencelovgivningen. Landbrug & Fødevarer var særligt bekymret for

nye tiltag i forlængelse af afskaffelsen af mælkekvotesystemet.

Økologisk Landsforening tilføjer til sit tidligere fremsendte høringssvar, at foreningen ser det som

inkonsekvent, at økologikontrollen, i sammenhæng med landdistriktspolitikken, anses for at være eg-

net til at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk, mens det i forbindelse med fusionsmarkedsord-

ningen ikke anses for at være muligt at skelne mellem økologisk og ikke-økologisk.

Concord Danmark mener overordnet, at samtlige af EU’s eksportrestitutioner bør udfases som led i

reformen af EU’s landbrugspolitik. Concord Danmark fremhæver, at selvom eksportrestitutionerne i

dag udgør en meget mindre del af EU’s samlede landbrugsstøtte end tidligere, har de tilbageværende

subsidier fortsat en meget negativ påvirkning på udviklingslandene og disses muligheder for at op-

bygge egne landbrugssektorer. Concord Danmark tilføjer, at eksportrestitutionerne, der i perioder

med prisfald fungerer som ”sikkerhedsnet”, gør landmændene i stand til at opretholde kunstigt høje

eksportniveauer i forhold til den aktuelle situation på verdensmarkedet og kan medføre pludselige

importstigninger i sårbare udviklingslande. Concord Danmark bemærker, at dette skaber et ustabilt

investerings- og produktionsklima i udviklingslandene, hvilket eksempelvis blev tydeligt i 2009, hvor

Kommissionen blandt andet anvendte eksportrestitutioner som reaktion på markedskrisen i mælke-

produktssektoren. Concord Danmark opfordrer derfor til, at Danmark arbejder for, at der sættes en

klar dato for udfasning af eksportrestitutionerne i EU’s fremtidige landbrugspolitik efter 2013. Con-

cord Danmark fremhæver, at et sådant forslag om at udfase eksportrestitutioner fra 2016 allerede fo-

religger blandt de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet i øjeblikket forhandler internt, forud for

de endelige forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning, inno-

vation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforandrin-

ger. Regeringen vil desuden arbejde for, at medlemsstaternes muligheder for at vælge at bruge en

større del af landbrugsstøtten til formål som natur, miljø og økologi styrkes. Endelig lægger regerin-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gen vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke foregriber forhandlingerne om

EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen arbejder for en øget markedsorientering og liberalisering samt forenkling af den fælles

landbrugspolitik. Endvidere mener regeringen, at markedsinstrumenter bør anvendes som et sikker-

hedsnet under markedet, og at eventuelle nye instrumenter ikke må begrænse det indre markeds funk-

tion eller den frie konkurrence. Endelig bør de samlede udgifter til markedsforanstaltninger, herunder

midler, der måtte afsættes til krisestyring eller andre foranstaltninger uden for landbrugsbudgettet (i

den flerårige finansielle ramme), reduceres væsentligt.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemsstaternes holdninger – som de er kommet til udtryk på rådsmøder i perioden oktober 2011 til

november 2012 – til Kommissionens forslag om en ny fælles markedsordning er på adskillige områ-

der delte.

Der er generelt bred støtte til særlige krisetiltag, idet en række medlemsstater dog ønsker flere tiltag,

herunder blandt andet en højere EU-medfinansieringssats, højere interventionspriser, udvidelse af

anvendelsesområdet for privat oplagring og salgsfremmeinitiativer. Nogle medlemsstater har under-

streget, at krisetiltag burde afgrænses nøje, ligesom der er skepsis over for den særlige krisereserve

uden for landbrugsbudgettet samt over for eksportrestitutioner.

Der er også bred støtte til formandskabsteksten, som medfører, at ordningen ved svigtende forbruger-

tillid dækker alle landbrugsprodukter. En lang række medlemsstater finder, at den generelle krisebe-

stemmelse også bør omfatte de få udestående sektorer, ligesom få mener, at der skal være en højere

EU-finansiering ved dyresygdomme og svigtende forbrugertillid. Nogle medlemsstater har pointeret,

at der er behov for en klar definition af krise, mens andre har lagt mere vægt på muligheden for hur-

tig indgriben.

De vinproducerende medlemsstater hilste beslutningen om nedsættelse af en high level gruppe for vin

velkommen med henvisning til behovet for en forlængelse af forbuddet mod nyplantninger. Mange

medlemsstater ønsker endvidere sukkerkvoteregimet forlænget, mens enkelte medlemsstater tilsva-

rende ønsker mælkekvoteregimet opretholdt.

Der har endvidere været en diskussion af markedsinstrumenter og referencepriser. En mindre gruppe

medlemsstater har fremhævet behovet for en begrænsning af markedsinstrumenterne til reelle krise-

tiltag og har afvist en opjustering af referenceprissystemet. En stor gruppe medlemsstater har modsat

talt for behovet for en opjustering af referenceprissystemet med henblik på at sikre, at markedsin-

strumenterne udgør et effektivt sikkerhedsnet. I relation til markedsinstrumenterne er der generel op-

bakning til Kommissionens forslag, men flere medlemsstater har understreget behovet for en mere

fleksibel og enkel anvendelse af markedsinstrumenterne – gerne via en automatisk iværksættelse af

instrumenterne.

Det har flere gange været drøftet, hvorvidt der skal være obligatorisk eller frivillig anerkendelse af

producentorganisationer og brancheorganisationer – herunder både under dansk og senest under cy-

priotisk formandskab. En større gruppe medlemsstater støtter op om frivillig anerkendelse af disse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

organisationer og foretrækker dermed status quo og støtter derfor det danske formandskabs ændrings-

forslag, mens en mindre gruppe medlemsstater bakker op om Kommissionens forslag til obligatorisk

anerkendelse. Endvidere har der været en drøftelse af, hvorvidt disse organisationer ikke bør indtage

en dominerende stilling på markedet eller ikke bør misbruge denne dominerende stilling. De fleste

delegationer støtter i den henseende Kommissionens forslag og mener ikke, at organisationerne bør

indtage en dominerende stilling.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den

15. november 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 17. oktober 2012 forud for rådsmødet

landbrug og fiskeri den 22.-23. oktober 2012, jf. samlenotat oversendt den 9. oktober 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for rådsmødet

landbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 13. september 2012.

Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

Forslaget om den fælles markedsordning har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 20. januar

2012 forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 23. januar 2012, jf. samlenotat oversendt den 11.

januar 2012.

Udkast til forslag om den fælles markedsordning og forslag om brugen af artikel 43. stk. 3 har været

forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri)

den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober 2011.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til udvikling af

landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdi-

strikterne (ELFUL)

KOM (2011) 627 og KOM (2012) 553

Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 15. november 2012.

Ændringer er markeret i marginen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Resumé

Kommissionen har den 12. oktober 2011 fremlagt forslag til forordning om støtte til udvikling af

landdistrikterne for perioden 2014-2020. De væsentligste nyskabelser er en mere målrettet styring af

støtteindsatsen fra Kommissionens side i forhold til fælles mål og milepæle, fokus på målsætningerne

om fremme af landbrugets konkurrenceevne og bæredygtighed i overensstemmelse med Europa

2020-strategien, bedre koordinering af indsatsen mellem EU’s fonde (strukturfondene, landdistrikts-

fonden og fiskerifonden), mere fokus på fremme af innovation, et nyt netværk for det Europæiske In-

novations Partnerskab for landbrugsproduktivitet og bæredygtighed, nyt grønt element under søjle I,

som medfører behov for yderligere koordinering af natur- og miljøindsatsen mellem de to søjler samt

bedre målretning af betalingerne til områder med naturbetingede begrænsninger, også kaldet LFA

(Less Favoured Areas). Derudover er der bedre støttemuligheder til samarbejdsprojekter for nye

produkter og processer, til små landbrugsbedrifter, til etablering af korte forsyningskæder, til unge

landbrugere og små virksomheder. Endvidere indeholder forslaget nye muligheder for at yde støtte

til etablering af producentorganisationer i landbrug og skovbrug og for støtte til risikostyring i land-

bruget. Forslaget kan indebære en mindre omfordeling af ELFUL-midler mellem medlemsstater for

perioden 2014-2020 i forhold perioden 2007-2013. Endelig foreslås der en EU-medfinansieringssats

på 50 % (85 % for mindre udviklede regioner), som kan øges for visse projekter. Kommissionen har

fremlagt et revideret forslag, som tager højde for Kroatiens tiltrædelse i EU, der er planlagt til den 1.

juli 2013. Det cypriotiske formandskab forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. de-

cember 2012 at fremlægge en fremskridtsrapport på alle landbrugsreformforslagene.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2011) 627 af 12. oktober 2011 fremsat forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond

for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL). Forslaget er modtaget i en dansk sprogudgave den 18.

oktober 2011. Kommissionen har på baggrund af Kroatiens optagelse i EU fremsat et teknisk opdate-

ret forslag ved KOM (2012) 553 af 25. september 2012. Det reviderede forslag er modtaget i dansk

sprogudgave den 1. oktober 2012.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 42 og 43, og kan vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 med henblik på fremlæggelse af en fremskridtsrapport.

Nærhedsprincippet

Forslaget er led i gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik, hvorfor nærhedsprincippet er tilgo-

deset.

Formål og indhold

Forslaget følger linjerne fra Kommissionens meddelelse KOM (2010) 672 af 18. november 2010 om

reformkursen for den fælles landbrugspolitik på vej mod 2020. Heraf fremgik det, at den fremtidige

fælles landbrugspolitik skal understøtte et bæredygtigt landbrug, som tager hensyn til klimaforan-

dringer og miljø samt understøtter den gensidige solidaritet mellem medlemsstaterne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rammer for den fremtidige landdistriktspolitik

Forslaget vedrører de fælles rammebetingelser for betaling af søjle II støtte til udvikling af landdi-

strikterne med medfinansiering fra ELFUL. Forslaget søger at optimere landdistriktspolitikken i

forhold til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst. Det nuværende

aksesystem i programmet med minimumstildeling af ELFUL midler pr. akse videreføres ikke. Dog

fastholdes et krav om, at minimum 5 % skal afsættes til LEADER-metoden. LEADER-metoden er en

bottom-up tilgang til udvikling af landområder, som sigter imod en samfundsstyret lokaludvikling og

samarbejde mellem lokale aktionsgrupper (LAG’er).

Målsætningerne for landdistriktspolitikken er fortsat

1) landbrugets konkurrenceevne,

2) bæredygtig forvaltning af naturressourcer og klimatiltag

3) en balanceret territorial udvikling af landdistrikterne

Der opstilles seks såkaldte EU-prioriteter for landdistriktsudvikling, hvorigennem programaktivite-

terne skal bidrage til opfyldelse af Europa 2020-strategien. Disse prioriteter er

1) fremme af vidensoverførsel og innovation inden for landbrug, skovbrug og landdistrikter,

2) styrkelse af konkurrenceevnen for alle typer landbrug og forøgelse af bedrifternes levedygtig-

hed,

3) fremme af fødevarekædens organisation og risikostyring i landbruget,

4) genopretning, bevarelse og forbedring af økosystemer, som er afhængige af landbruget og

skovbruget,

5) fremme af ressourceeffektivitet og støtte til overgangen til en klimaresistent lavemissions-

økonomi i landbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren, og

6) fremme af social integration, fattigdomsbekæmpelse og økonomisk udvikling i landdistrikter-

ne.

Disse prioriteter skal også bidrage til tværgående målsætninger om at fremme innovation og dæmpe

klimaforandringer og tilpasse produktionen herefter. De seks prioriteter vil være obligatoriske i alle

programmer. Medlemsstaterne kan dog undlade at forfølge en prioritet, hvis dette kan begrundes som

led i den nationale strategi for opfyldelse af målene.

Samordning mellem EU's fonde

Der stilles krav om større grad af samarbejde imellem EU’s fonde (den Europæiske Fond for Regio-

naludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne og den Europæiske Hav- og Fiskerifond). Forslaget skal således ses i

sammenhæng med Kommissionens forslag til forordning om generelle rammebestemmelser for de

fem fonde, KOM (2011) 615. Et fælles strategisk rammedokument suppleret af nationale partner-

skabskontrakter, milepæle og en resultatreserve skal fastlægge fælles målsætninger for de nationale

indsatser under alle fem fonde, herunder landdistriktsindsatsen. Med forslaget indføres endvidere fæl-

les regler om finansiel styring, overvågning og kontrol, støtteberettigede udgifter, brug af nye finan-

sielle instrumenter og teknisk bistand. De fælles regler skal føre til mere synergi og større gennem-

slagskraft fondene imellem. Samtidigt indføres regler for LEADER-indsatsen, som gennemføres via

lokale aktionsgrupper under Landdistriktsprogrammet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Innovation og samarbejde

Innovation har fået en fremskudt placering. Der lægges generelt op til en større grad af samarbejde

om innovation. Der åbnes for en højere ELFUL-medfinansiering til aktiviteter, som vedrører innova-

tion (vidensoverførsel, information og samarbejdsprojekter), ligesom der bliver mulighed for højere

tilskudssatser til projekter under det Europæiske Innovations Partnerskab (EIP). Den hidtidige mulig-

hed for støtte til fremme af samarbejde om udvikling af nye produkter og processer i landbruget ud-

bygges med nye støttemuligheder og med en mulighed for kombination med støtte under andre EU

fonde. Der åbnes herunder for støtte til samarbejdsudgifter i pilotprojekter og støtte til individuelle

aktører, hvis projektet vedrører udvikling af nye produkter og processer. Der åbnes for støtte til sam-

arbejde mellem små og mellemstore virksomheder om produktion af produkter, der ikke er omfattet

af Traktatens bilag I, når blot inputtet i produktionen er omfattet heraf.

Sammenhæng mellem landbrugspolitikkens søjle I og II

Der indføres blandt andet en vis grad af budgetfleksibilitet mellem søjlerne, hvormed medlemsstater-

ne i starten af budgetperioden kan vælge at overføre op til 10 % af den direkte støtte under søjle I til

anvendelse under søjle II. Anvendelse af midler, der overføres fra søjle I til søjle II, vil kræve natio-

nal medfinansiering af en tilsvarende størrelse. Denne overførsel påvirker ikke de private investorers

egenfinansiering i forbindelse med projekter under søjle II. Nye regler for krydsoverensstemmelse og

nye grønne betingelser for at modtage den direkte landbrugsstøtte indebærer ny basis for betalingerne

under søjle II, hvor der i betalinger til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningerne) og

indsatser til implementering af vandrammedirektivet kun kan betales for tiltag, der går ud over den

såkaldte baseline. Baseline består af krydsoverensstemmelseskravene, grønningskravene i søjle I,

kravene i gødnings- og pesticidlovgivningen samt nationale lovkrav. Støtte til økologi og obligatori-

ske krav i Natura 2000 påvirkes ikke af de foreslåede krav til grønning.

Støtteprogrammer under den fælles markedsordning under søjle I vil skulle samordnes med samme

type støtte under søjle II, herunder til oprettelse af producentorganisationer i landbrug og skovbrug.

Støtte til fastholdelse af landbrug i områder med naturbetingede begrænsninger (LFA) vil med for-

slaget både kunne ydes under søjle I og II. Desuden foreslås det, at Kommissionen skal kunne fast-

lægge en række supplerende definitioner og støttebestemmelser ved anvendelse af delegerede retsak-

ter.

Områder med naturbetingede begrænsninger (LFA)

Muligheden for at yde støtte til fastholdelse af landbrug i områder med ulemper for landbrug videre-

føres fra den nuværende forordning. De tre former for udpegninger er bevaret:

1) bjergområder med en betydelig begrænsning af muligheder for anvendelse af jorden og en be-

tydelig stigning i produktionsomkostningerne som følge af højde og/eller hældning på terræ-

net,

2) andre områder end bjergområder med betydelige naturbetingede begrænsninger, og

3) andre områder med særlige begrænsninger, hvor arealforvaltningen bør fortsættes for at beva-

re eller forbedre miljøet, bevare landskabet og opretholde turistpotentialet i området eller for

at beskytte kysten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udpegningen af støtteberettigede arealer i områder med betydelige naturbetingede begrænsninger for

landbruget (under punkt 2) skal som noget nyt fastlægges ud fra et af otte biofysiske kriterier define-

ret i forordningen. Betalingerne kan dermed ikke målrettes efter sociale eller landbrugsøkonomiske

parametre.

Udvidet støtte til små landbrugsbedrifter, unge landbrugere og små virksomheder

Forslaget indebærer bedre muligheder for støtte til unge landbrugere, små landbrugsbedrifter og små

og mellemstore virksomheder i landdistrikterne. De bedre støttemuligheder omfatter støtte til opstart

af virksomhed, uddannelse og rådgivning. Endvidere kan der indføres underprogrammer, for eksem-

pel for unge landbrugere, for små bedrifter, for bjergområder og for korte forsyningskæder. Under-

programmerne for små landbrugsbedrifter og korte forsyningskæder kan i begrundede tilfælde inde-

bære 10 % højere støttesatser. Underprogrammer for unge landmænd og for fastholdelse af landbrug i

bjergområder kan omfatte 20 % højere støttesatser til investeringsudgifter. Den højere støttesats kan

også tildeles unge landmænd og bjergområderne uden et egentligt underprogram. Underprogrammer

kan omfatte andre områder end de i forordningen nævnte, men sådanne underprogrammer vil ikke

medføre mulighed for forhøjede støttesatser.

Nye foranstaltninger

Der er indført mulighed for at yde støtte til etablering af producentorganisationer i landbrug og skov-

brug. Støtten ydes som en fast sats pr. år i 5 år og skal samordnes med støtten til producentorganisa-

tioner under søjle I. Endvidere indføres mulighed for at yde støtte til risikostyring i landbruget (ind-

komststabilisering). Dette kan komplementere risikostyringsværktøjerne under markedsordningen.

Risikostyringsinstrumenter vedrører støtte til forsikring imod tab af landbrugsafkast som følge af

sygdomme eller klimatiske hændelser, støtte til etablering af fællesforsikringsfonde og en kompensa-

tionsordning for generelt tab af landbrugsindkomst i et givet år. Endvidere indføres en særlig artikel

for økologisk landbrug og artiklen vedrørende miljøvenligt landbrug ændres til miljø- og klimaven-

ligt landbrug.

Hjemlen til økologisk landbrug indebærer ikke bedre støttemuligheder for økologerne end støttemu-

lighederne under hjemlen for miljø- og klimavenligt landbrug i øvrigt. Under artiklerne for miljø- og

klimavenligt landbrug åbnes der for støtte til et varierende antal hektar fra år til år, hvis de pågælden-

de forpligtelser i øvrigt ikke gælder for faste parceller. Der kan fortsat ydes støtte til dyrevelfærdstil-

tag, der er mere vidtgående end de relevante obligatoriske normer, i form af årlige betalinger pr. hus-

dyr eller hektar. Det er uklart, hvorvidt der kan gives investeringsstøtte til dyrevelfærdstiltag, da dy-

revelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter.

Udgåede foranstaltninger

Den nuværende mulighed for at yde støtte til opfyldelse af EU-lovgivning indenfor miljøbeskyttelse,

folkesundhed, dyre- og plantesundhed samt dyrevelfærd bortfalder. Endvidere ophører muligheden

for at yde støtte til investeringer, som foretages for at opfylde fællesskabsnormer i en overgangsperi-

ode på 36 måneder fra normen bliver obligatorisk for landbrugsbedriften (period of grace). Ligeledes

bortfalder hjemmel for betaling af pension til landmænd, som ophører førtidigt og videregiver land-

brugsjorden. Ligeledes bortfalder muligheden for at støtte informations- og markedsføringstiltag for

landbrugs- og fødevareprodukter, herunder økologi. Endelig bemærkes det, at der i ordningen for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

støtte til etablering af skov på landbrugsjord ikke længere kan ydes kompensation til lodsejeren for

tabt landbrugsindkomst, og at staten kan ikke længere være støttemodtager.

Forenkling af forvaltningen

Forslaget lægger kun i ringe grad op til forenklinger. I modsætning hertil er det forventningen, at de

nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kommissionen, netværksdannelser for

innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og søjle II i den fælles landbrugspoli-

tik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og evaluering vil kræve et øget for-

brug af administrative ressourcer.

Finansielle bestemmelser

Der lægges op til, at Kommissionen skal fastsætte de årlige beløb, der er til rådighed for hver enkelt

medlemsstat, under hensyntagen til a) objektive kriterier relateret til EU-målsætningerne for landdi-

striktspolitikken og b) tidligere udnyttelse (det vil sige den hidtidige budgetfordeling). 0,25 % af

budgettet afsættes til Kommissionen til teknisk bistand, og det vil som hidtil være muligt for med-

lemsstaterne at anvende 4 % til teknisk bistand.

Der vil som hovedregel blive fastlagt én EU-medfinansieringssats gældende for alle foranstaltninger

på maksimalt 50 %, dog maksimalt 85 % for mindre udviklede regioner. Tidligere har miljøforan-

staltninger kunnet EU-medfinansieres med 55-75 %. Der foreslås en række undtagelser hertil, herun-

der at ELFUL kan medfinansiere med op til 80 % til projekter vedrørende formidling af viden og in-

formation, vedrørende etablering af producentsammenslutninger, samarbejdsprojekter om udvikling

af nye produkter i fødevarekæden og LEADER. Der vil desuden være op til 100 % EU-finansiering

for projekter med et væsentligt bidrag til innovation i landbruget, der skal finansieres af midler over-

ført fra søjle I fra anvendelsen af støttelofter. Der er lagt op til, at medfinansieringssatser forhandles

som led i forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle rammer.

Støttesatser

Kommissionens forslag ændrer ikke meget på de maksimalt tilladte støttesatser i forhold til den nu-

værende landdistriktsforordning. Det er fortsat en hovedregel, at projekttiltag skal medfinansieres af

støttemodtager. Den normale, maksimale investeringsstøttesats er 40 % i udviklede regioner som

Danmark. Dog kan den maksimale støtteprocent for investeringer i landbrug forhøjes med 20 %, så-

fremt disse vedrører unge landbrugeres etablering, hvis der er tale om kollektive investeringer og in-

tegrerede projekter, hvis der er tale om projekter i udpegede områder med naturbetingede begræns-

ninger (ANC), eller hvis der er tale om projekter indenfor det Europæiske Innovations Partnerskab.

Kommissionens reviderede forslag

Den 25. september 2012 fremlagde Kommissionen et revideret forslag, der tager højde for Kroatiens

indtrædelse i EU. Det reviderede forslag vedrører dels specifikke overgangsbestemmelser for ydelse

af midlertidige supplerende nationale betalinger samt betingelser for LEADER. Derudover får Kom-

missionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i forbindelse med Kroatiens overgang til støt-

teordninger til udvikling af landdistrikter.

Formandskabets ændringsforslag

Under det danske formandskab blev der udarbejdet reviderede tekstforslag, der indeholder forslag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til ændringer på størstedelen af Kommissionens oprindelige tekst. Tekstforslag har gennemgående

sigtet på at skabe større forenkling og fleksibilitet i forordningens anvendelse. Teksten er generelt

blevet støttet af de øvrige medlemsstater.

- Af de vigtigste ændringer kan nævnes:Det er tydeliggjort, at aktiviteter i såvel fødevare-, non-

food- og skovbrugssektoren skal bidrage til opnåelsen af de overordnede mål for støtten til ud-

vikling af landdistrikterne

- Dyrevelfærd og fødevareproduktion er tilføjet som EU-prioriteter for udvikling af landdistrik-

terne

- Kravene til tematiske delprogrammer er forenklet, ligesom bæredygtigt landbrug er tilføjet som

mulig indsats

- Kravene til indholdet (og reglerne for godkendelse og ændring) af programmerne for udvikling

af landbruget er gjort mere fleksible og forenklede

- Kravene til forhåndsgodkendelse (ex-ante konditionaliteter) og sammenhængen til forhåndsbe-

tingelser i forslaget til forordning om fælles rammebetingelser for støtte under struktur-, fiskeri-

og landdistriktsfondene er væsentligt forenklede, således at kun betingelser med direkte relevans

for forordningens mål og prioriteter indgår

Det danske formandskab genindførte med i sit kompromisforslag fra juni 2012 muligheden for at

støtte informations- og markedsføringstiltag for landbrugs- og fødevareprodukter af en særlig kvali-

tet, samt muligheden for at offentlige myndigheder kan være støttemodtagere under skovordningerne.

Hertil kommer en række ændringer til forordningens støttebestemmelser, der ligeledes primært sigter

på administrativ forenkling og fleksibilitet, samt at der gives bedre mulighed for at støtte tiltag rettet

mod natur, miljø og klima, herunder mulighed for engangskompensation ved visse permanente mil-

jøprojekter. Ydermere er der fremsat en række ændringer med henblik på at forbedre støttemulighe-

derne for blandt andet vidensoverførsel og informationsaktioner, rådgivning, investeringer, bedrifts-

og erhvervsudvikling, udvikling og fornyelse af landdistrikterne samt netværksaktiviteter.

Det cypriotiske formandskab har valgt at fastholde det danske kompromistekstforslag med en række

justeringer og tilføjelser. Det gælder blandt andet bestemmelserne om støtte til risikostyring i land-

bruget, betingelser for støtte til investeringer på landbrugsbedrifter, herunder investeringer i kunst-

vandingsanlæg, og forslag om genindførelse af en overgangsperiode for investeringsstøtte til opfyl-

delse af fællesskabsnormer (period of grace).

En række emner i landdistriktsforslaget drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige

finansielle ramme for 2014-2020. Det gælder blandt andet spørgsmålene om EU medfinansiering,

fordelingen af landdistriktsmidler mellem medlemsstaterne samt muligheden for at overføre midler

mellem søjle I og søjle II. I det seneste forhandlingsudspil fra formanden for Det Europæiske Råd

lægges op til følgende EU medfinansiering under landdistriktsfonden:



100 % ved overførsel fra søjle I til søjle II

75 % for miljø- og klimatiltag

75 % for de Ægæiske Øer og regionerne i EU’s yderste periferi

75 % for regioner, hvor BNP er under 25 % af gennemsnittet i EU-25

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



60 % for andre overgangsregioner end den ovennævnte

Det foreslås endvidere i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme, at det

skal være muligt at overføre midler mellem søjle I og søjle II. Der kan således overføres op til 15 %

søjle I til søjle II. Overførelsen bliver ikke ledsaget af krav om national medfinansiering. Der kan li-

geledes overføres op til 15 % fra søjle II søjle I. Der er endnu ikke fremlagt forslag om fordeling af

landdistriktsmidlerne mellem medlemsstaterne, idet en række medlemsstater dog på forhånd sikres

yderligere landdistriktsmidler på i alt ca. 2,4 mia. € fordelt over hele budgetperioden.

Det cypriotiske formandskab forventes på rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 at fremlægge en fremskridtsrapport på alle landbrugsreformforslagene.

Udtalelser

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke. Forslaget er blevet henvist til behandling i Eu-

ropa-Parlamentets Udvalg for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, der er ledende udvalg. Ord-

førerens udkast til betænkning og ændringsforslag vil sammen med de i alt ca. 2.050 fremsatte æn-

dringsforslag blive behandlet i Europa-Parlamentets Landbrugsudvalg i de kommende måneder.

Landbrugsudvalget forventes at stemme om en revideret betænkning den 23.-24. januar 2013. Den

reviderede betænkning forventes herefter at blive forelagt Europa-Parlamentets plenarforsamling i

marts 2013.

Derudover er Udvalget for Udvikling, Udvalget for Budget, Udvalget for Budgetkontrol, Udvalget

for Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

samt Udvalget for Regionaludvikling blevet udpeget som rådgivende udvalg.

Ordføreren i Landbrugsudvalget har udarbejdet et udkast til betænkning med ændringsforslag til for-

slaget. De væsentligste ændringer vedrører:

- Udskydelse til 2016 af nyudpegning af områder med naturbetingede ulemper (LFA).

- Tilføjelse af konkurrencedygtig skovproduktion til de tre overordnede mål for landdistriktsstøt-

ten,

- Ændring af forslagets betragtning nummer 28 om minimum 25 % budget til programindsats for

miljø, så kravet hæves til minimum 30 % og gøres bindende, og således at støtten til områder med

naturbetingede ulemper ikke tæller med i kravet.

- Forhøjelse af maksimal EU medfinansiering til 60 % for miljøindsatser og til 100 % for midler

overført fra søjle I, hvilket dog betinges af, at midlerne overført frivilligt til søjle II anvendes som

støtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

- Grønningskravene i den direkte støtte fastholdes som baseline for støtten til miljøvenlige jord-

brugsforanstaltninger, og betingelserne vil dermed ikke kunne danne grundlag for støtte under

begge søjler,

- Fordelingen af ELFUL-midler mellem medlemsstaterne skal vedtages som del af forordningen i

den almindelige lovgivningsprocedure i stedet for ved delegeret kompetence til Kommissionen.

- Støttemulighederne til risikostyring udvides, herunder ved at tillade brug af indekssystemer til

udmåling af tab.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Konsekvenser

Forslaget til forordning om støtte til udvikling af landdistrikterne for perioden 2014-2020 ventes at

have både statsfinansielle, erhvervsøkonomiske, lovgivnings- og administrative konsekvenser samt

konsekvenser for udmøntningen af EU’s budget, for miljøet og beskyttelsesniveauet. Kommissionen

lægger op til, at der i alt anvendes 92 mia. € svarende til 693 mia. kr. (i faste 2011-priser) på landdi-

striktspolitikken over perioden 2014-2020. Under forudsætning af, at Danmark fortsat betaler

2 % af EU’s udgifter, vil Danmarks betalinger til landdistriktspolitikken udgøre i alt ca. 1,83 mia. €

svarende til ca. 13,76 mia. kr. over perioden 2014-2020.

Budgetniveauet for landdistriktspolitikken drøftes i forbindelse med forhandlingerne om den flerårige

finansielle ramme for 2014-2020. I det seneste forhandlingsudspil fra formanden for Det Europæiske

Råd lægges op til en reduktion af budgettet for søjle II (landdistriktspolitikken) med ca. 9,0 % i peri-

oden i forhold til Kommissionens forslag.

Hertil kommer de statsfinansielle konsekvenser som følge af kravet om national medfinansiering af

det danske landdistriktsprogram. De præcise udgifter hertil kan først opgøres, når den danske budget-

andel er kendt.

Det forventes endvidere, at de nye regler for fælles strategisk styring, partnerskabsaftale med Kom-

missionen, netværksdannelser for innovation, todeling af miljø- og naturindsatsen mellem søjle I og

søjle II i den fælles landbrugspolitik, udvidede baselinekrav for arealstøtten, kontrol, overvågning og

evaluering vil kræve et øget forbrug af administrative ressourcer.

Høring

Sagen har været i høring i § 2-udvalget (landbrug).

Landbrug & Fødevarer påpegede på møde i § 2-udvalget (landbrug) den 5. oktober 2011, at den øko-

nomiske balance mellem aktiviteterne i landdistriktsprogrammet er vigtig. Blandt andet blev balan-

cen mellem de aktiviteter, der tilgodeser produktivitet, og de, der tilgodeser miljø og natur, fremhæ-

vet. Ydermere blev det nævnt, at gennemførelse af miljøtiltag skal gøres mere økonomisk rationelt

for den enkelte landmand, således at der var et incitament til at deltage i miljøordningerne. Endvidere

bør det være muligt at yde engangsbetalinger, såfremt der sker permanente indskrænkninger af råde-

retten af hensyn til miljø og natur.

Ved efterfølgende skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug) er der indkommet følgende bemærknin-

ger:

Landbrug & Fødevarer har en række ønsker til den nye forordning om landdistriktsudvikling, som

man finder afgørende for, at EU’s landdistriktsmidler bedst muligt kan understøtte erhvervet i at nå

målsætninger på natur- og miljøområdet.

Engangskompensation

Landbrug & Fødevarer mener, at det skal være muligt for medlemsstaterne at yde engangskompensa-

tion ved varige ordninger. Muligheden for engangskompensation er relevant både ved frivillige mil-

jø- og klimavenlige foranstaltninger og ved obligatoriske indgreb i forbindelse med implementering

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne. Det er afgørende, at der kan gives engangskompensati-

on, hvis landdistriktsmidlerne skal bruges til at sikre varige naturområder og miljøindsatser.

Incitamentsbetaling

Der er ikke åbnet op for muligheden for at yde incitamentstilskud. Dog er der mulighed for at med-

regne transaktionsomkostninger (omkostninger knyttet til en forpligtelse, men ikke direkte knyttet til

dens gennemførelse). Transaktionsomkostninger kan ifølge forslaget maksimalt udgøre 20 % ved in-

dividuelle projekter og 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødevarer foreslår at det bliver

muligt, at kompensation for transaktionsomkostninger kan udgøre en større del af tilskuddet, da der

eksempelvis ved afgræsningsprojekter kan være væsentlige omkostninger, der ikke er direkte relate-

ret til gennemførelse af en forpligtelse. Det er afgørende, at landmanden får dækket de reelle udgifter,

han har.

Naturpleje

Der er fra flere kanter et øget fokus på, at landdistriktsmidlerne skal bruges til naturpleje. Hvis det

skal lykkes, er der ifølge Landbrug & Fødevarer brug for bedre overensstemmelse mellem betingel-

serne for at modtage tilskud til naturpleje under landdistriktsprogrammet og hensynet til natur og

biodiversitet. Forslaget til ny landdistriktsforordning indeholder stort set de samme muligheder for at

yde tilskud som de nuværende. Det er i høj grad brug for en større fleksibilitet for medlemsstaterne,

som skal have større frihed til at anvende landdistriktsmidlerne til naturpleje, herunder ikke mindst

fastsættelse af tilskudssatser og kontrol af, om betingelser for tilskud overholdes. Samtidig er det af-

gørende, at der bliver bedre overensstemmelse mellem betingelser for enkeltbetaling og tilskud fra

landdistriktsprogrammet. Herunder ikke mindst mere retfærdige og proportionale sanktioner.

Tilskud til eget arbejde

Landbrug & Fødevarer ønsker, at landdistriktsprogrammet skal understøtte naturpleje som en drifts-

form. Det betyder blandt andet, at det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde (for ek-

sempel ved opsætning af hegn, rydning etc.). Samtidig er der brug for retningslinjer for, hvordan

landdistriktsmidlerne kan anvendes til naturpleje, herunder hvor grænsen går mellem miljø- og kli-

mavenligt landbrug og naturpleje (hvor ekstensivt kan driften være og fortsat være landbrug). I for-

slaget fremgår ligesom i den gældende landdistriktsforordning, at miljøvenlige landbrugsforanstalt-

ninger skal foregå på landbrugsarealer. Det skal sikres, at landmænd kan foretage naturpleje på alle

relevante arealer.

Støtte til planlægning og etablering af biogasanlæg og tilhørende investeringer

Landbrug & Fødevarer fremhæver, at biogasanlæg er et særdeles effektivt redskab til sikring af sam-

fundets fremtidige uafhængighed af fossile ressourcer samt sikring af den fremtidige fødevareproduk-

tion gennem recirkulering af næringsstoffer fra sidestrømme og affaldsprodukter fra samfundet. Bio-

gasanlæggene producerer energi og gødning ud fra primært husdyrgødning og affald samt afgrøder,

herunder specielt biomasse fra pleje af naturarealer, beskyttelsesbræmmer langs følsomme vandmil-

jøarealer og biomasse fra økologiske grøngødningsarealer. Landbrug & Fødevarer finder, at landdi-

striktsprogrammet skal være med til at udvikle biogasområdet. I den nuværende forordning er der en

række forhindringer, der skal fjernes. Det drejer sig især om den skelnen, der er mellem produktion af

biogas til eget brug på bedriften og produktion med henblik på salg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Omfordeling af midler fra landdistriktspuljen ELFUL mellem medlemsstaterne

Ved fordelingen af landdistriktspuljen for den igangværende periode blev Danmark tildelt 0,3 % af

ELFUL (når vi tæller modulation med modtager vi 0,6 % af midlerne). Denne fordeling afspejler

langt fra, at Danmark har en af Europas mest effektive landbrugs- og fødevareproduktioner med fort-

sat behov for udvikling af en produktion, der foregår under hensyntagen til natur, miljø og dyrevel-

færd. Danmark står for produktionen af 2,6 % EU’s samlede landbrugsproduktion – det alene er i

stærk kontrast til at vi kun modtager 0,3 % af landdistriktsmidlerne.

Landbrug & Fødevarer understreger, at den danske landbrugs- og fødevaresektor rummer store mu-

ligheder for at bidrage til, at målene i Europa 2020 strategien nås. Landdistriktspolitikken spiller en

vigtig rolle for, at erhvervet kan være en del af løsningen, og den kommende landdistriktsforordning

skal give gode muligheder for en et konkurrencedygtigt erhverv i fortsat udvikling.

En række forhold, der gør sig gældende for det danske landbrugs- og fødevareerhverv begrunder,

hvorfor der er behov for et fyldigt landdistriktsprogram med tilstrækkelige midler til at nå målsæt-

ninger relateret til erhvervet.

Fælles strategisk ramme for EU’s fonde

Landbrug & Fødevarer mener, at det er naturligt, at indsatser gennem EU’s fonde søges koordineret,

men det må ikke resultere i et tungt administrativt set-up. Det fremgår af forslaget, at den fælles stra-

tegiske ramme vil bidrage til reducerede administrative omkostninger og gøre det mere enkelt både

for forvaltningsmyndigheden og for ansøger. Landbrug & Fødevarer finder det afgørende for fonde-

nes succes, at denne hensigt aktualiseres.

Prioriteter for landdistriktsudvikling, artikel 5

Af de 6 opstillede prioriteter omhandler nr. 2 erhvervets konkurrenceevne. Her er nævnt, at der skal

være fokus på landbrug med behov for omstrukturering, landbrug med lille markedsorientering,

landbrug i særlige sektorer og landbrug med behov for differentiering. Endelig er nævnt facilitering

af generationsskifte. Landbrug & Fødevarer mener, at det skal fremgå tydeligere, at det er en prioritet

at styrke konkurrenceevnen for alle landbrug, også de mest udviklede og effektive. Fortsat udvikling

også af de landbrug, der klarer sig godt nu er en forudsætning, hvis EU fortsat skal være konkurren-

cedygtig i forhold til tredjelande.

Markedsføring og informationsaktiviteter

Det er væsentligt, at den eksisterende mulighed for at yde tilskud til markedsførings- og informati-

onsaktiviteter fortsættes. I forslaget ser det ud som om, den er reduceret til markedsføring i forbindel-

se med lokal afsætning, kort forsyningskæde og styrkelse af økonomien i lokalområder. Landbrug &

Fødevarer mener, at den eksisterende mulighed for at støtte markedsførings- og informationsaktivite-

ter knyttet op på kvalitetsmærkeordningen bør overføres til den nye forordning. Muligheden er ikke

mindst vigtig for at fremme afsætningen af økologiske produkter og er dermed vigtig for at bidrage

til en afsætningsstyret udvidelse af den økologiske produktion.

Artikel 18 Investeringsstøtte

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der kan ydes tilskud til projekter, hvor slutproduktet ik-

ke er omfattet af Traktatens bilag I. Landbrug & Fødevarer påpeger, at støtten ikke skal begrænses til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

mindre virksomheder, da store virksomheder ofte er vigtige ”drivere” for udviklingen og derfor ikke

bør udelukkes fra at modtage støtte.

Artikel 22 Tematiske underprogrammer

Landbrug & Fødevarer mener, at medlemsstaterne bør gives større fleksibilitet til at lave tematiske

underprogrammer for andre områder end de, der er nævnt i artiklen. Hvis medlemsstaten identificerer

et område, hvor der er særligt behov for en indsats, skal det være muligt at lave et særligt program

med mulighed for forhøjede støttesatser, når det kan godtgøres, at indsatsen er vigtig for at nå mål-

sætningerne for landdistriktspolitikken og de opstillede prioriteter.

Artikel 23 Skovrejsning og etablering af skovområder

Under den nuværende forordning er det muligt at yde kompensation for tabt landbrugsindkomst.

Denne mulighed er ikke videreført i forslaget til ny forordning. Landbrug & Fødevarer mener, at det

også i den nye programperiode skal være muligt at kompensere landmænd for tabt landbrugsind-

komst i forbindelse med skovrejsning.

Artikel 29 Miljø- og klimavenligt landbrug

Forslaget giver mulighed for, at der kan indgås aftaler af 5 til 7 års varighed og i særlige tilfælde af

længere varighed. Efter udløb kan der indgås 1-årige forlængelser.

Kompensation kan udgøre udgifter og tabt indkomst, samt hvor det er nødvendigt transaktionsom-

kostninger, der maksimalt må udgøre 20 %, dog 30 % ved kollektive projekter. Landbrug & Fødeva-

rer mener, at medlemsstaterne skal have større fleksibilitet mht. til aftalernes varighed, ligesom det

skal være muligt at tegne længerevarende aftale efter en aftales udløb. Etårige forlængelser, hvor til-

bagebetalingskrav føres tilbage til den oprindelige tilsagnsperiode, skal undgås.

For så vidt angår landbrug-miljø-klimaordninger, finder Landbrug & Fødevarer det helt afgørende, at

tilskuddet dækker landmandens reelle udgifter. Ofte vil en del af udgifterne ikke være direkte relate-

ret til den konkrete aktivitet og dermed høre under transaktionsomkostninger. Disse kan nemt udgøre

over 20 % og derfor bør grænsen for, hvor stor en del af tilskuddet, der kan henføres til transaktions-

omkostninger, øges væsentligt. Det skal være muligt at yde 100 % tilskud til eget arbejde. Medlems-

staterne skal gives mulighed for at yde engangskompensation, når de vurderer, at der er behov for

foranstaltninger af varig karakter.

Artikel 30 Økologisk jordbrug

Ifølge Landbrug & Fødevarer bør det være muligt at fortsætte med 1-årige aftaler på arealerne efter

udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. For at undgå uoverskuelige konsekvenser for eventuelle

tilbagebetalingskrav er det vigtigt, at disse efterfølgende aftaler betragtes som nye tilsagnsperioder og

ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn. Hvis det ikke er muligt at opnå selvstændige 1-årige

tilsagn efter den første 5-årsperiode, finder Landbrug & Fødevarer, at det bør det være muligt for

landmanden at vælge at indgå en ny længerevarende aftale efter den første periode frem for 1-årige

forlængelser.

Artikel 31 Natura 2000 og VRD betalinger

Artiklen bruges ved obligatoriske indgreb som følge af Natura 2000- og Vandrammedirektiverne.

Ifølge forslaget ydes betalingerne årligt for at kompensere for påtvungne udgifter og tabt indkomst.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer mener, at der skal gives mulighed for, at der kan udbetales engangserstatnin-

ger, da der i de fleste tilfælde vil være tale om varige begrænsninger De maksimale beløb anført i Bi-

lag 1 vurderes at være utilstrækkelige, og de bør derfor forhøjes.

Artikel 34 Dyrevelfærd

Ifølge forslaget skal der indgås 1-årige fornybare aftaler. Landbrug & Fødevarer mener, at det bør

være muligt at indgå længerevarende aftaler, idet dyrevelfærdsforanstaltninger i mange tilfælde vil

være længerevarende. Medlemsstaterne bør gives fleksibilitet mht. varigheden af aftaler.

Artikel 37 Risikostyring

Landbrug & Fødevarer mener, at der primært bør fokuseres på at opretholde og udvikle et velfunge-

rende sikkerhedsnet inden for EU’s markedsforvaltning frem for at indføre nye instrumenter, der sik-

rer landmanden mod økonomiske samt miljø- og sundhedsmæssige risici. Landbrug & Fødevarer

lægger ligeledes vægt på, at introduktion af nye krise- og risikohåndteringsværktøjer ikke ske på be-

kostning af eksisterende markedsordninger. I relation til forsikringsordninger og gensidige fonde

lægger Landbrug & Fødevarer stor vægt på, at der skabes transparente ordninger og ensartet imple-

menteringen i alle lande for at undgå konkurrenceforvridning.

Landbrug & Fødevarer anser ”nyskabelsen” om et indkomststabiliserende værktøj som et væsentligt

skridt i den forkerte i retning i arbejdet for at sikre yderligere markedsorientering af EU’s landbrugs-

politik. Omfanget af generelle indkomstforsikringer bør minimeres, og der bør – såfremt sådanne

ordninger finder opbakning - særligt fokuseres på, at der ikke finder ”dobbeltkompensation” sted. Af-

slutningsvist er det centralt at sikre, at et indkomststabiliserende værktøj er fuldt ud foreneligt med

reglerne i WTO.

Artikel 68 Støtteberettigede udgifter

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at det er muligt at støtte naturalieydelser (artikel 68, stk.

3). Dog kan der ifølge artikel 59, stk. 1 i Kommissionens forslag til forordning om generelle ramme-

bestemmelser for de fem fonde, KOM (2011) 615, ikke ydes 100 % tilskud til ansøgers bidrag i form

af naturalier. Landbrug & Fødevarer mener, det i visse tilfælde bør være muligt at yde 100 % tilskud

til ansøgers eget arbejde. Det bør eksempelvis være muligt i forbindelse med natur- og miljøprojek-

ter. Med de gældende regler og også af forslaget til ny forordning kan tilsagnshavers eget arbejde ik-

ke dækkes 100 %. Hvis man skal opnå 100 % dækning af udgifter, skal arbejdet udføres af en entre-

prenør med forudgående indhentning af tilbud. Dette er væsentligt dyrere og mere administrativt

tungt end at betale tilsagnshaver for at udføre arbejdet.

Generelt påpeger Landbrug & Fødevarer, at det danske landdistriktsprogram er en central finansie-

ringskilde til at sikre, at Danmark kan leve op til en række internationale forpligtelser på natur- og

miljøområdet. Et vigtigt område i den forbindelse er naturplejeindsatsen. Den mest cost-effektive

måde at nå målene på, er ved at gøre naturpleje til en driftsgren på linje med andre mere traditionelle

landbrugsdriftsgrene. I den forbindelse er det afgørende, at der kan ydes 100 % tilskud til tilsagnsha-

vers eget arbejde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Investeringer til dyrevelfærd

Landbrug & Fødevarer påpeger, at det er uklart, om det vil være muligt at yde tilskud til investeringer

til forbedring af dyrevelfærd, da dyrevelfærd ikke er en del af de seks fællesskabsprioriteter. Man

finder det afgørende, at forbedring af dyrevelfærd kan støttes også ved investeringstilskud, da forbed-

ringer af dyrevelfærd ofte vil kræve investeringer eksempelvis i form af nye staldsystemer eller nyt

inventar. Dyrevelfærd er i stigende grad en konkurrenceparameter, også i konkurrencen med 3. lande,

hvor en hastigt stigende global middelklasse vil efterspørge højkvalitetsprodukter, herunder produk-

ter, der garanterer høj dyrevelfærd.

Dækning af administrative udgifter

Landbrug & Fødevarer bemærker, at innovation og samarbejde herom har fået en fremskudt plads. I

det nuværende landdistriktsprogram 2007-2013 er det ikke muligt at modtage tilskud til de admini-

strative omkostninger under eksempelvis erhvervsudviklingsordningen, som har ophæng i Rådfor-

ordningens artikel 29 om samarbejdsprojekter. For at fremme samarbejdsprojekter yderligere bør det

sikres, at den nye forordning rummer mulighed for, at der kan ydes tilskud til de administrative om-

kostninger.

Samordning af fonde

Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at ønsket om samordning af fondene ikke medfører en for-

ringet fleksibilitet for medlemslandene, eksempelvis i forbindelse med omdisponering af midler i de

nationale programmer.

Sammenhæng mellem søjle I og søjle II

Landbrug & Fødevarer bemærker, at de nye grønne betingelser for at modtage direkte landbrugsstøtte

indebærer en ny praksis for betalingerne under søjle II, hvor der kun kan betales for tiltag, der går ud

over gældende støttebetingelser/krav i søjle I. Landbrug & Fødevarer understreger i den forbindelse,

at tiltag der ydes tilskud til i søjle II som eksempelvis tilskud til randzoner og miljø- og klimavenligt

landbrug skal kunne tælles med som opfyldelse af kravene i den grønne komponent i søjle I.

På møde i § 2-udvalget (landbrug) den 14. november 2012 henholdt Landbrug & Fødevarer sig gene-

relt til de tidligere afgivne høringssvar, og understregede behovet for, at Danmark fik en større andel

af landdistriktsbudgettet. Landbrug & Fødevarer fandt, at det var forkert at genindføre en overgangs-

periode for investeringsstøtte til opfyldelse af fællesskabsnormer (period of grace). Landbrug & Fø-

devarer ønskede at sikre en lavere EU medfinansiering af landdistriktspolitikken, herunder særligt i

forhold til midler overført fra søjle I til søjle II samt tiltag i forhold til miljø- og klima.

Økologisk Landsforening ønsker, at den nuværende landbrugsstøtte til produktion gradvis erstattes af

betaling for offentlige goder. Man ser ikke nogen grund til, at landbrugserhvervet skal stilles anderle-

des end det øvrige erhverv for så vidt angår støtte. Der er dog gode grunde til at betale landbruget for

at producere offentlige goder, da sikring af de offentlige goders eksistens forudsætter, at de finansie-

res.

Økologisk Landsforening anser følgende for offentlige goder:



Et robust dyrkningssystem herunder en frugtbar jord og naturlige reguleringsmekanismer



Rig natur med god biodiversitet og adgangsmuligheder for folk i landdistrikterne

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Reduceret kvælstoftildeling

Rent drikkevand og sunde og rene fødevarer

God dyrevelfærd

Klimaforbedringer

Innovation og produktion af højværdiprodukter i landdistrikterne

Styrkelse af søjle II

Økologisk Landsforening finder, at en principiel omprioritering af EU's landbrugspolitik indebærer,

at søjle II og altså landdistriktspolitikken skal styrkes væsentligt, hvilket indebærer følgende konkrete

tiltag. Den frivillige modulation fra søjle I til søjle II skal hæves og gøres mere fleksibel. I praksis

skal medlemslandene have mulighed for at øge midlerne i søjle II, således at de for eksempel kan

starte med en 50 % fordeling på søjlerne allerede i år 2014. Midler, der overføres fra søjle I, bør være

100 % EU-finansierede midler. Det skal de fortsat være, når de anvendes i søjle II. Hvis 100 % EU-

finansierede midler skal matches af et tilsvarende beløb, når de overføres til søjle II, kan det udgøre

en væsentlig barriere for at få den nødvendige overførsel af midler fra søjle I til søjle II, og dermed

udgøre en barriere for at understøtte aktiviteter til gavn for miljø, økologi, klima m.m.

Økologisk Landsforening ser en stor risiko for at grønningskomponenter i søjle 1 ikke får en reel ef-

fekt, da de skal generaliseres, så de kan anvendes på tværs af alle lande. Økologisk Landsforening

mener, at der er større chance for at få en reel effekt af tiltag under søjle II, da disse kan målrettes na-

tionale forhold. Økologisk Landsforening mener derfor, det er vigtigt, at der ikke stilles krav i for-

bindelse med overflytning af midler fra søjle I til søjle II, der bremser incitamentet. Modulation er en

vej til at lave en gradvis reform af EU's landbrugspolitik, der flytter støtte fra produktion til betaling

for offentlige goder.

Incitamentstillæg for offentlige goder

Økologisk Landsforening mener, at der bør gives mulighed for at lægge et incitamentstillæg oven i

støtten. Der er ikke tilstrækkelig incitament til at levere offentlige goder, hvis støtten kun kan dække

omkostninger til tiltaget. Landbruget lever af overskuddet, og støtten må derfor nødvendigvis give et

vist afkast, når landmanden yder en ekstra indsats for natur, miljø, klima eller økologi. Et incitament

på 15-20 % anbefales. Hvis der ikke kan udbetales et incitamentstillæg er det begrænset i hvor høj

grad landbruget kan prioritere offentlige goder.

Økologi som prioriteret mål i EU's landbrugspolitik

Økologisk Landsforening finder generelt, at fremme af udvikling af økologisk fødevareproduktion

burde fremgå som et mål 7 i Kommissionens oplæg med prioriterede mål for EU’s landdistriktspoli-

tik. Økologisk Landsforening mener fortsat, at det skal være frivilligt at drive sit landbrug økologisk.

Men det skal være obligatorisk for medlemsstaterne at udbyde tilskudsordninger til økologi. Det skal

blot være op til medlemsstaten at afgøre hvordan, der gives tilskud til at dyrke økologisk, f.eks. om

støtten udbydes til tilskud til omlægning og opretholdelse af økologisk drift, information og markeds-

fremme eller investeringstilskud. Konkret er det foreslået, at medlemsstaterne skal afsætte 10 % af

deres programmer under søjle II til at støtte aktiviteter, der fremmer økologisk produktion. Endvidere

har Økologisk Landsforening foreslået, at EU skal medfinansiere 80 % af tilskuddet til økologi.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 30 Økologisk jordbrug

Økologisk Landsforening mener, at det skal være muligt at få økologitilskud i form af 1-årige aftaler

efter udløbet af den første tilsagnsperiode på 5 år. De skal endvidere betragtes som nye tilsagnsperio-

der og ikke som forlængelser af det oprindelige tilsagn, da den nuværende model, hvor der kan ind-

gås 1 års forlængelser kan have store konsekvenser i form af tilbagebetalingskrav og i øvrigt giver en

tung administration.

Rådgivning

Økologisk Landsforening anbefaler, at prioriterede områder under tilskudsordninger til rådgivning og

vidensoverførsel- og udveksling skal udvides med økologi, omlægning til økologi, produktudvikling i

økologien samt rådgivning om reel dyrevelfærd i form af valg af system, pasning og drift. Rådgiv-

ningen rettet mod dyrevelfærd skal ikke kun fokusere på fødevaresikkerhed og forebyggelse af zoo-

noser. Da rådgivning er et særdeles vigtigt redskab til at fremme en omstilling i landbruget, bør om-

lægningsrådgivning og produktudvikling kunne modtage medfinansiering under landdistriktspro-

grammet. I forbindelse med udarbejdelsen af Økologivisionen fremsendte Økologisk Landsforening,

Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening et forslag, der redegør for, hvorledes en

kombination af miljø- og naturpolitiske tiltag og omlægning til økologisk drift har potentiale til at få

omlagt mange tusinde hektar med stor effekt på de særlige behov i områderne, natur, biodiversitet og

drikkevand og klima samtidigt med, at det styrker økologiens markedsmæssige potentiale.

Tilskud til informations- og markedsfremme

Økologisk Landsforening mener, at tilskud til informations- og markedsføringstiltag skal videreføres

på det økologiske område. EU afsætter ikke selv eller kun i meget begrænset omfang midler til in-

formation om EU's økologilogo. Markedsfremmemidler som i Danmark er blevet anvendt til oplys-

nings og markedsføringsaktiviteter under ”Kvalitetsmærkeordning” om økologi og ”Ordning til øko-

logifremme”, er af meget stor betydning for udvikling af markedet for økologiske fødevarer, og der-

med for en markedsdrevet økologisk produktion. Det er en alvorlig begrænsning, hvis der i den frem-

tidige ordning alene fokuseres på den korte produktionskæde, hvor det handler om at fremme afsæt-

ning af lokale produkter.

Naturtiltag

Økologisk Landsforening lægger vægt på, at naturtiltag i tilknytning til dyrkningsarealer skal priori-

teres, og der skal være mulighed for krav om offentlig adgang i dyrkningslandskabet via korridorer

skabt af naturtiltagene. Det har særlig økologisk værdi og giver en særlig robusthed til dyrkningssy-

stemet at sikre en udbredelse af natur i tilknytning til dyrkningsarealerne. Det kan være arealer som

vildtstriber, billebanker, læhegn, solitære træer mv.. De samme tiltag er med til at skabe attraktive

landdistrikter for en landdistriktsbefolkning, der ikke selv arbejder i landbruget, idet disse naturele-

menter kan give adgang til landbrugslandskabet og dermed tilvejebringe en rekreativ værdi i land-

brugslandskabet.

Økologisk Landsforening anbefaler, at EU's landbrugspolitik, herunder landdistriktspolitikken, gør

det muligt at sammensætte flere enkeltstående tiltag, som tilsammen udløser adgang til støtte. Helt

konkret foreslår Økologisk Landsforening, at det skal være muligt at anvende et pointsystem, hvor

hvert tiltag udgør et vist antal point. Støtten udløses, når landmanden har valgt en sammensætning af

tiltag, der opfylder en fastsat mindstescore. Det gør det muligt at sammensætte en pakke til hvert be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

drift, der afspejler behov og muligheder på den pågældende bedrift, og det medfører at tiltag, der hver

for sig, uanset at de er vigtige, alligevel er for små til at indgå i en selvstændig tilskudsordning, også

kan fremmes via EU's landbrugspolitik. Det kan være tiltag, der skal opfylde kravet om økologiske

fokusområder i søjle I og supplerende tiltag, der kan støttes under søjle II. Der skal gives mulighed

for at stille krav om offentlig adgang som forudsætning for at få tilskud.

Klimatiltag

Økologisk Landsforening fremhæver, at klimatiltag skal kunne indarbejdes i støtteordningerne. Det

skal være muligt at indrette støtteordningen, hvor der er stillet krav om, at der er udarbejdet en kli-

maplan og grønt regnskab, og at landbruget er forpligtet på at overholde visse krav til dyrkningsprak-

sis, der skal reducere landbrugsdriftens klimaeffekt og beskytte dyrkningsjordens kvalitet.

Model for støtte til offentlige goder inden for natur, miljø og klima

Økologisk Landsforening foreslår en model for tilskud, der opstiller en række basiskrav for at kunne

få et tilskud som f.eks. det, vi i dag kalder miljøbetinget tilskud. Modellen indeholder derudover en

mulighed for at forpligte sig på tilvalg. Modellen indeholder også det pointsystem, som er beskrevet

ovenfor. Modellen er udarbejdet af Økologisk Landsforening i samarbejde med Landbrug & Fødeva-

rer i juni 2010. Da modellen blev udarbejdet var der lagt op til, at ordningen eventuelt kunne etable-

res under søjle I. Med udgangspunkt i det oplæg, som Kommissionen nu har præsenteret, mener Øko-

logisk Landsforening, at det er en model, der skal passes ind under søjle II.

Dyrevelfærd

Økologisk Landsforening mener, at dyrevelfærd skal optræde som en EU prioritet for udvikling af

landdistrikterne. Økologisk Landsforening finder, at dyrevelfærdstiltag skal kunne støttes i flerårige

aftaler. Mange dyrevelfærdstiltag indebærer nye systemer, og det forekommer derfor i bedre overens-

stemmelse med indsatsen, at ordningen indeholder flerårige aftaler.

Økologisk Landsforening vil gerne afslutte med at påpege, at foreningen ser et stort behov for at fore-

tage ændringer af det oplæg, som Kommissionen har fremlagt, hvis økologi og alle de værdier, som

økologi dækker over reelt skal styrkes i kraft af reformen af EU's landbrugspolitik.

Økologisk Landsforening finder generelt de beskrevne ændringsforslag positive, herunder finder

Økologisk Landsforening, at der skal kunne overføres flest muligt midler fra søjle I til søjle II uden

national medfinansiering. Økologisk Landsforening støtter endvidere en EU finansiering på 75 % for

miljø- og klimatiltag og lægger meget stor vægt på, at den høje EU medfinansiering omfatter økologi.

Økologisk Landsforening ser gerne, at økologi er en integreret del af bestemmelserne om miljø- og

klimavenligt landbrug. Økologisk Landsforening mener også, at det er vigtigt, at der bliver mulighed

for at yde investeringstilskud til dyrevelfærdstiltag. Økologisk Landsforening lægger endvidere vægt

på, at økologiaftaler kan indgås som 1 årige aftaler, når det sker i direkte forlængelse af en afsluttet 5

års periode. Økologisk Landsforening ønsker endeligt, at alle muligheder afsøges for at kunne indar-

bejde incitamentstillæg i betalingen for natur-, miljø- og klimatiltag, da det i modsat fald vil udgøre

en reelt begrænsende faktor.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil arbejde for at reducere landbrugsstøtten i EU på en måde, der gavner forskning,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

innovation og markedsadgangen for udviklingslandene, forbedrer miljøet og modvirker klimaforan-

dringer. Regeringen lægger endvidere vægt på, at drøftelserne om Kommissionens reformforslag ikke

foregriber forhandlingerne om EU’s flerårige finansielle ramme.

Regeringen lægger vægt på, at den tilbageværende landbrugsstøtte i langt højere grad bør bidrage til

en omkostningseffektiv opfyldelse af EU’s mål på natur-, miljø- og klimaområdet. Endvidere vil re-

geringen arbejde for, at det skal være muligt for en medlemsstat at anvende hele den tildelte landdi-

striktskonvolut på miljø, klima- og naturforanstaltninger, og at der ikke bør stilles krav om national

medfinansiering af landdistriktsstøtte, der har miljø-, klima- eller naturformål.

Overordnet vil regeringen arbejde for bredere og mere fleksible støttemuligheder, således at landdi-

striktsprogrammet kan understøtte danske indsatser for natur, miljø og klima. Landdistriktsprogram-

met skal kunne understøtte Danmarks implementering af krav som følge af vandrammedirektivet,

Natura 2000-direktiverne samt kommende forpligtelser på klima- og miljøområdet. Regeringen vil

endvidere arbejde for, at det bliver muligt at yde støtte til initiativer, der skal fremme dyrevelfærd og

økologi.

Regeringen arbejder for en ændret fordeling af midlerne i søjle II. Regeringen vil ligeledes arbejde

for øget fleksibilitet i forbindelse med overførslen af midler mellem søjle I og II, og for at der ikke

samlet set på grund af denne overførsel sker en forøgelse af støtten på EU-plan til landbrugssektoren.

Desuden vil regeringen arbejde for, at det i højere grad bliver muligt at anvende landdistriktsmidler

til at støtte landbrugssektorens grønne omstilling på områder, der ikke traditionelt har været betragtet

som landbrugsproduktion, særligt vedvarende energi.

Regeringen vil arbejde for, at reformen endvidere fører til en reel forenkling af landbrugspolitikken

og begrænser de administrative omkostninger.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har løbende været drøftet på rådsmøder siden oktober 2011. Der er generelt opbakning til

kompromisteksten, idet der udestår løsninger på enkelte emner af mere politisk karakter.

Mange medlemsstater har efterspurgt Kommissionens forslag til en fordelingsnøgle for landdi-

striktsmidlerne i EU’s flerårige finansielle ramme 2014-2020.

Der har været generel bekymring over udsigten til øgede administrative byrder som følge af samord-

ningen af landdistriktspolitikken med de øvrige strukturfonde under den fælles strategiske ramme.

Mange medlemsstater er imod oprettelsen af en performance-reserve og finder, at den skal fjernes i

forhold til landdistriktsfonden.

Flere medlemsstater finder, at landdistriktspolitikken er et vigtigt instrument til at imødegå miljø- og

klimaudfordringer, og at dette skal udbygges yderligere. Desuden er flere medlemsstater optaget af

bedre at kunne understøtte innovation, bæredygtighed og konkurrencedygtighed via landdistriktspoli-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tikken. Hvad angår samspillet mellem klima- og miljøtiltag i søjle I og søjle II har et flertal af med-

lemsstaterne udtrykt bekymring over en række elementer i Kommissionens forslag.

Et flertal af medlemsstaterne mener, at grønning-elementerne i søjle I ikke bør være en del af base-

line for betalinger i søjle II. Nogle medlemsstater ønsker, at landmænd, der deltager i specifikke

MVJ-ordninger, automatisk opfylder grønning-kravene i søjle I. Endelig ønsker nogle medlemsstater,

at det bliver muligt at opfylde grønning-kravene ved at overføre midler fra søjle I til søjle II.

Flere medlemsstater kan acceptere, at det fremgår af forslagets betragtninger, at mindst 25 % af land-

distriktsmidlerne skulle anvendes til miljø- og klimaformål, mens andre medlemsstater finder, at kra-

vet skal være bindende og stå i forordningsteksten. Flere medlemsstater finder, at man i beregningen

skulle inkludere flere elementer, blandt andet Natura2000, skov, investeringer i natur og klima samt

vandrammedirektivet.

I forhold til EU-medfinansieringssatserne kan visse medlemsstater støtte Kommissionens forslag med

enkelte mindre undtagelser, mens andre medlemsstater ønsker om at hæve den generelle EU-

medfinansieringssats på 50 % til op til 75 %. Nogle medlemsstater stiller spørgsmålstegn ved de til-

tag, hvortil Kommissionen har foreslået højere medfinansieringssats, og mener, at miljø- og klimatil-

tag skal prioriteres. Ligeledes finder visse medlemsstater, at risikostyring og transitionsregioner bur-

de have højere medfinansieringssatser. En række medlemsstater ønsker, at overførsler fra søjle I til

søjle II bliver 100 % EU-finansierede.

Der er generelt opbakning til formandskabets kompromistekst fra juni 2012 om områder med natur-

betingede ulemper (ANC), der introducerede mere fleksibilitet på en række områder. En lang række

medlemsstater ønsker mere fleksibilitet. Enkelte medlemsstater kan ikke støtte formandskabets kom-

promistekst, herunder især Tyskland bakket op af Polen, Østrig og Luxembourg. Disse medlemsstater

ønsker endnu engang at udskyde en reform af ordningen med støtte til landbrug i områder med natur-

betingede ulemper. Kommissionen fastholder, at der skulle ske en reform af ordningen for landbrug i

områder med naturbetingede ulemper.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 23. november 2012

forud for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 28.-29. november 2012, jf. samlenotat oversendt den

15. november 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 21. september 2012 forud for rådsmødet

landbrug og fiskeri den 24.-25. september 2012, jf. samlenotat oversendt den 12. september 2012.

Forslaget har skriftligt været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. juli 2012 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 16. juli 2012, jf. samlenotat oversendt den 5. juli 2012.

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 8. juni 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 18. juni 2012, jf. samlenotat oversendt den 31. maj 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget har været forelagt Folketinget Europaudvalg den 11. maj 2012 forud for rådsmødet (land-

brug og fiskeri) den 14.-15. maj 2012, jf. samlenotat oversendt den 3. maj 2012.

Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 9. december 2011 forud for rådsmødet

(landbrug og fiskeri) den 15.-16. december 2011, jf. samlenotat oversendt den 1. december 2011.

Udkast til forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 14. oktober 2011 forud for

rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 20.-21. oktober 2011, jf. samlenotat oversendt den 6. oktober

2011.

Der er oversendt grundnotat om forslaget til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2011.

Notaterne er ligeledes fremsendt til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

og Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer.

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Udviklingen i

markedssituationen og de deraf følgende betingelser for en gnidningsløs afvikling

af mælkekvoteordningen – anden rapport om ”blød landing”

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen forventes som besluttet i slutningen af 2008 i forbindelse med sundhedstjekket af den

fælles landbrugspolitik at fremlægge en rapport om afvikling af mælkekvoterne. Rapporten skal fore-

ligge inden den 31. december 2012.

Baggrund

Kommissionen forventes at fremlægge en rapport om udviklingen i markedssituation og de deraf føl-

gende betingelser for en blød landing af mælkekvoterne, som ophører i 2015, og om fornødent kan

rapporten ledsages af relevante forslag.

Rapporten forventes sat på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 18.-20. december

2012 med henblik på præsentation.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen

til konkrete forslag.

Formål og indhold

Kommissionen skal i forbindelse med udfasningen af mælkekvoterne i 2015 forelægge to rapporter

for Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporterne skal foreligge inden henholdsvis den 31. december

2010 og den 31. december 2012, og de kan om fornødent ledsages af relevante forslag. Emnet for

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

rapporterne er udviklingen i markedssituation og de deraf følgende betingelser for en blød landing af

mælkekvoterne.

Den bløde landing skal sikre, at der ikke vil ske en alt for stor ændring af mælkeproduktionen, når

mælkekvoterne ophører. Derfor blev kvoterne ved sundhedstjekket i 2008 udvidet med 5 x 1 % i pe-

rioden 2009/2010-2013/2014.

For så vidt angår markedssituationen, redegjorde Kommissionen i sin første rapport fra december

2010 for de kraftige prisfluktuationer i årene forud for rapporten. Store prisstigninger i 2007 blev af-

løst af en voldsom krise i 2008 og 2009, hvor markedsinstrumenter som interventionsopkøb af smør

og skummetmælkspulver og eksportrestitutioner blev anvendt. I slutningen af 2009 og i 2010 bedrede

markedssituationen sig, og brugen af markedsinstrumenter ophørte.

Kommissionen anførte, at mælkeproduktionen lå under kvoten i de fleste medlemsstater. I 2009/2010

lå EU’s samlede leverancer således 7 % under EU’s samlede kvote. Endvidere var kvoteprisen nul el-

ler tæt på nul i de fleste medlemsstater. Det gjaldt dog ikke for Nederlandene og Danmark. Dette in-

dikerede ifølge Kommissionen, at afviklingen af kvoterne forløb gnidningsfrit samt at kvoterne grad-

vist havde mistet deres betydning.

Kommissionens overordnede konklusion var, at den bløde landing forløb planmæssigt i de fleste

medlemsstater, og at mælkekvoterne generelt ikke længere er en begrænsende faktor for produktio-

nen. I enkelte medlemsstater, hvor kvoten overskrides, kunne den bløde landing ikke garanteres.

Siden Kommissionens første rapport er den såkaldte mælkepakke blevet vedtaget i marts 2012. Hen-

sigten med denne var at iværksætte foranstaltninger for mejerisektoren, med henblik på at lette over-

gangen til mælkekvoternes udløb den 1. april 2015. I pakken indgår blandt andet bestemmelser om,

at medlemsstaterne kan beslutte, at der skal indføres bindende kontrakter mellem mælkeproducent og

mejeri. Desuden kan producentorganisationer inden for visse mængdemæssige begrænsninger for-

handle afsætningen på deres medlemmers vegne.

Kommissionen anden rapport er endnu ikke fremlagt. Det forventes, at såvel markedssituationen som

afviklingen af mælkekvoter vil blive beskrevet.

Markedssituationen

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter har siden december 2010 stort set udviklet sig posi-

tivt. Priserne er dog faldet lidt i 2012. Det er sket på trods af en betydelig stigning i mælkeudbuddet i

EU og de øvrige store producentlande som USA og New Zealand i 2011 og størstedelen af 2012. På

det seneste er denne stigning i produktionen dog stagneret. Efterspørgslen fra verdensmarkedet har

været i stand til at opsuge det øgede udbud, også selv om finanskrisen påvirker efterspørgslen internt

i EU negativt. Afregningsprisen til producenterne har i gennemsnit været stabil på mellem 0,33 € og

0,35 € pr. kg, idet der dog indtraf et fald i prisen i sommeren 2012. Prisen er dog bedret på det sene-

ste og er nu på 0,32 €/kg. Mælkeproducenternes indtjening påvirkes imidlertid i et vist omfang nega-

tivt af de nuværende høje foderpriser. Der har ikke været opkøb til intervention i 2011 og 2012, lige-

som interventionslagrene nu er tomme. Eksportrestitutioner har ligeledes ikke været anvendt. Kun

den obligatoriske ordning for privat oplagring af smør har været i brug i 2011 og 2012.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Gnidningsfri afvikling af mælkekvoterne

I kvoteåret 2010-2011 overskred følgende medlemsstater den tildelte mælkekvote: Cypern (1,4 %),

Luxembourg (1,3 %), Nederland (1,2 %), Østrig (0,7 %) og Danmark (0,6 %). Underudnyttelsen af

EU’s samlede kvote blev på 5,5 %. Produktionen steg 2,2 % i forhold til kvoteåret 2009-2010.

I kvoteåret 2011-2012 overskred Tyskland (0,1 %), Irland (1,1 %), Cypern (2,3 %), Nederlandene

(0,5 %) og Østrig (4,2 %) sin kvote. Underudnyttelsen af EU’s samlede kvote blev på 4,7 %. Produk-

tionen steg 2,3 % i forhold til kvoteåret 2010-2011.

Konklusion

Kommissionen forventes i sin anden rapport at konkludere, at markedsudsigterne på mellemlangt og

langt sigt er gunstige set i lyset af efterspørgslen fra vækstøkonomierne. Det forhindrer ikke kortsig-

tede markedsudsving. Siden præsentationen af den første rapport i 2010 har pristendensen været sti-

gende. Visse mælkeproducenter i bestemte områder har været hårdere ramt af prisudsving. I den for-

bindelse henviser Kommissionen til mulighederne i den såkaldte mælkepakke, der blev vedtaget i

2012. Ifølge Kommissionen viser både udviklingen af mælkeproduktionen i forhold til mælkekvo-

terne, og den nedadgående tendens i kvotepriserne, at en "blød landing" er på rette spor. I langt de

fleste medlemsstater begrænser kvoterne ikke længere produktionen, og kvoteprisen har allerede nået

nul eller tæt på nul.

På den baggrund forventes det ikke, at Kommissionen finder, at der er behov for nye tiltag. Kommis-

sionen henviser endvidere til, at der vil være muligheder for mælkesektoren under landdistriktspoli-

tikken. Ifølge Kommissionen indeholder landbrugsreformen endvidere forslag, der kan afbøde de

eventuelle virkninger af kvoteafviklingen. Kommissionen vil endvidere fremlægge en rapport senest

30. juni 2014 om anvendelsen af mulighederne i mælkepakken, herunder særligt i forhold til mælke-

producenter i ugunstigt stillede regioner.

Udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rapporten.

Konsekvenser

Rapporten har ikke i sig selv konsekvenser for EU-budgettet, ligesom den ikke i sig selv har statsfi-

nansielle, lovgivningsmæssige eller administrative konsekvenser.

Høring

Rapporten har været i høring i § 2-udvalget (landbrug). Der er indkommet følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer fremhæver, med baggrund i at kvotesystemet forsvinder i 2015 samt den ak-

tuelle økonomiske situation i erhvervet, at kvotepriserne bør være fuldt afkapitaliseret 1. april 2015,

så alle investeringer i kvotekøb er afskrevet. En afkapitalisering, der viser sig i faldende og lave pri-

ser på kvotebørsen. Aktuelt ligger den danske kvoteudnyttelse på 100,33 %. Det vil sige, at den dan-

ske kvote er overskredet med 10,6 mio. kg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Landbrug & Fødevarer ønsker for at sikre en afkapitalisering af kvoterne, at der arbejdes for følgende

muligheder i forbindelse med midtvejsevalueringen i 2012:



Yderligere kvoteforhøjelser så effektivitetsforbedringer ikke begrænses af mangel på kvote.



Mælkekvoterne udnyttes ikke i flertallet af de europæiske medlemsstater. En omfordeling af

frimængderne mellem medlemsstater vil tilgodese de mest effektive bedrifter i EU.



Endelig kan overskudsafgiften sænkes fra de nuværende 2,07 kr. til et lavere beløb, men det er

principielt ikke hensigtsmæssigt at regulere via noget, der reelt er en omkostning.



En ændring af fedtreguleringen bør kun ske, hvis det er en fordel for danske producenter. Det

skyldes, at Danmark på EU-plan har den største leverancefordel af de nuværende regler.

Landbrug & Fødevarer ser med stor bekymring på, at en række europæiske aktører har talt for at ind-

føre nye former for produktionsbegrænsende instrumenter til erstatning af mælkekvoterne, samt pres-

set på for at forlænge den nuværende mælkekvoteordning. Landbrug & Fødevarer fremhæver, at

Kommissionen tilbage i 2010 overvejede, at man i krisesituationer – hvor markedsinstrumenter som

intervention osv. ikke kan afhjælpe situationen – indfører et system, hvor mælkeproducenterne på

frivillig basis sænker deres leverancer mod kompensation. Lignende forslag afspejles i Europa-

Parlamentets ændringsforslag til landbrugsreformen. Europa-Parlamentet har – foruden en forlængel-

se af mælkekvotesystemet – blandt andet stillet forslag om et nyt system til at regulere mælkeproduk-

tionen i EU. Forslaget omhandler konkret, at Kommissionen i alvorlige krisesituationer over en peri-

ode bemyndiges til at udbetale støtte til mælkeproducenter, der mindsker mælkeproduktionen med 5

%. Samtidig bemyndiges Kommissionen til at indføre en strafafgift på de producenter, der i samme

periode øger deres produktion. Landbrug & Fødevarer understreger, at udbetaling af kompensation til

producenter, for at disse ikke skal producere mælk og strafafgift for producenter, som vælger at pro-

ducere, er i modstrid med to årtiers reformændringer af den europæiske landbrugspolitik. Landbrug

& Fødevarer er fortaler for en markedsorientering af mælkesektoren, og er af den grund ikke positive

overfor en forlængelse af den nuværende mælkekvoteordning eller nye udbudsregulerende tiltag på

EU-plan.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil tage rapporten til efterretningen. Regeringen støtter afviklingen af mælkekvoterne i

2015, og regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at der sikres en blød landing i alle medlemssta-

ter. Regeringen modsætter sig endvidere indførelse af nye markedsinstrumenter.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et stort flertal af medlemsstaterne vil tage den kommende rapport til efterretning.

Det forventes, at nogle medlemsstater vil rejse spørgsmålet om sikring af en blød landing i alle med-

lemsstater. Enkelte medlemsstater såsom Polen, Spanien og Portugal forventes at fremføre ønske om,

at mælkekvoterne fortsætter udover 2015.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rapporten har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.