Dagordenspunkt 1: Fælles tilsyn på bankområdetKOM (2012) 511 og KOM(2012) 512ResuméStats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede den 29. juni 2012Kommissionen om at fremsætte forslag om en fælles tilsynsmekanisme påbankområdet. På den baggrund har Kommissionen den 12. september 2012 fremsatforslag til forordning om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme, som den EuropæiskeCentralbank (ECB) vil få det endelige ansvar for. Forslaget er en del af brederedrøftelser om en styrkelse af ØMU’en, hvor der bl.a. lægges op til etablering af en”integreret finansiel ramme” (såkaldt ”bankunion”) i EU.Forslaget om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme indebærer, at ECB vil få detendelige ansvar for at føre tilsyn med alle kreditinstitutter i euroområdet samtmulighed for, at ikke-eurolande frivilligt kan indgå i tæt samarbejde med ECB omtilsynet med bankerne i det pågældende land. Det foreslås konkret, at der overdragesen række væsentlige tilsynskompetencer til ECB, herunder godkendelse og fratagelseaf kreditinstitutlicens, tilsyn med kapitalkrav, likviditet, store engagementer,muligheden for at sætte makro-prudentielle krav mv., samt sanktionering af brud pådisse krav. ECB vil skulle udføre sine opgaver i samarbejde med de nationale tilsyn,men ECB vil have det endelige ansvar og have instruktionsbeføjelse over for denationale tilsyn. Det er Kommissionens hensigt, at det fælles tilsyn skal indfasestrinvist i løbet af 2013, men at ECB allerede fra den 1. januar 2013 skalkunne vælge atovertage tilsynet med enhverbank - særligt banker, der modtager statsstøtte.Forslaget om en fælles europæisk tilsynsmekanisme er fremsat sammen med forslagom ændringen af forordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA)(KOM (2012) 512), som er et EU27-organ. Forslaget vedr. EBA lægger bl.a. op tilændringer af EBA’s beføjelser vedr. bindende mægling og krisestyring mv. samtændring af afstemningsregler. Dette skal sikre, at oprettelsen af den fælleseuropæisketilsynsmekanisme ikke medfører en opsplitning af det indre marked.Efter drøftelse af sagen på ECOFIN d. 4. december sigter formandskabet nuefter enpolitisk enighed på et ekstraordinært ECOFIN d. 12. december 2012 forud for DetEuropæiske Råd (DER) d. 13.-14. december 2012. Det konkrete kompromisforslagforhandles på teknisk niveau i dagene frem tilECOFIN. De væsentligste emner iforhandlingerne vedrører bl.a. vilkårene for ikke-eurolandes deltagelse i det fællestilsyn og tilretningen af afstemningsreglerne i EBA. Desuden ønsker nogle landefortsat en klarere opdeling mellem ECB’s tilsynsmæssige og pengepolitiske opgaver.BaggrundStats- og regeringscheferne fra euroområdet anmodede i en erklæring i forbindelsemed Det Europæiske Råd (DER) den 28.-29. juni 2012 Kommissionen om atfremsætte forslag om en fælles tilsynsmekanisme på bankområdet. Erklæringenbemærker samtidig, at når en effektiv fælles tilsynsmekanisme er etableret, sominvolverer ECB, vil dette kunne danne grundlag for, at eurolandenes permanenteeuropæiske stabilitetsmekanisme (ESM) vil kunne yde direkte kapitalindskud ieventuelle nødlidende banker i euroområdet på grundlag af en ESM-beslutning. Påden baggrund præsenterede Kommissionen den 12. september 2012 sit forslag tilforordning om en fælleseuropæisk tilsynsmekanisme i regi af den EuropæiskeCentralbank (ECB)

.

Kommissionen har samtidig fremsat forslag om ændring afforordningen om den europæiske banktilsynsmyndighed (EBA), herunder ændringervedr. EBA’s beføjelser vedr. bindende mægling, brud på EU-lovgivning og krisestyringmv. samt ændring af afstemningsregler.

I forbindelse med fremsættelsen af forslaget om en fælles tilsynsmekanisme harKommissionen samtidig opfordret til oprettelsen af en egentlig bankunion for at gørebanksektoren mere solid som del af en langsigtet vision. Overførsel af banktilsynet tildet europæiske plan anses af Kommissionen som en central del af denne proces, derefterfølgende skal kombineres med andre tiltag, særligt en fælles europæiskafviklingsmekanisme og -fond og evt. et fælles system for indskydergaranti.Kommissionen har til hensigt at præsentere et forslag vedr. en fælles afviklingsordningpå et senere tidspunkt, evt. i foråret 2013.Der er lagt en ambitiøs plan for forhandlingerne om tilsynsforslaget, hvor der sigtesefter enighed om den lovgivningsmæssige ramme inden 1. januar 2013. Der var enførste drøftelse af forslaget på uformelt ECOFIN den 14.-15. september 2012, ogherefter på ECOFIN 9. oktober og 13. november. Forslaget drøftes endvidere løbendei en rådsarbejdsgruppe på højt niveau.Forslaget om en bankunion med et fælles banktilsyn er nævnt i de foreløbige ØMU-rapporter offentliggjort forud for DER-møderne den 28.-29. juni hhv. 18.-19. oktober oger også adresseret i den endelige ØMU-rapport til DER 13.-14. december 2012fremlagt d. 5. december 2012.IndholdNedenfor beskrives hovedpunkterne i Kommissionens forslag til en fællestilsynsmekanisme og forslag til revision af stemmeregler m.v. i EBA. Forslageneforhandles fortsat.To af de centrale emner i forhandlingerne er afstemningsreglerne i EBA ogarbejdsdelingen mellem ECB og nationale tilsyn. For så vidt angår arbejdsdelingenfremhæver en række lande vigtigheden af, at alle banker (ca. 6000 banker i alt ieuroområdet) skal underlægges tilsyn ved ECB, idet de nationale myndigheder dog ipraksis kan udføre dette tilsyn, såfremt der ikke er tale om banker, der udgør størresystemisk risiko, eller hvor banken ikke har modtaget offentlig støtte. Andre landeargumenterer for, at ECB kun skal tildeles tilsynskompetencer, for så vidt angårsystemiske eller potentielt nødlidende banker.Et centralt emne er også vilkårene for ikke-eurolandes deltagelse i det fælles tilsyn. Iformandskabets kompromisforslag er en række ændringer introduceret for atimødekomme ikke-eurolandenes ønske om at opnå balancerede vilkår, såfremt devælger at indgå i et tæt samarbejde med ECB og at deltage i det fælles tilsyn.Forordningsforslag om en fælleseuropæisk tilsynsmekanismeFormål, anvendelsesområde og samarbejdeFormålet med den fælles tilsynsmekanisme er at fremme kreditinstitutters sikkerhedog soliditet og det finansielle systems stabilitet, hvor der skal tages behørigt hensyn tildet indre markeds integritet.Forordningsforslaget opretter en fælles tilsynsmekanisme, som omfatter ECB og denationale banktilsynsmyndigheder i de deltagende lande.Ifølge forslaget skal ansvaret for en række væsentlige tilsynsopgaver overdrages tilECB for alle kreditinstitutter, der har licens i de medlemsstater, der deltager i denfælles tilsynsmekanisme. Bl.a. foreslås ECB tildelt kompetence til at udstede ellerfratage autorisation, at vurdere erhvervelser eller overdragelser af kapitalandele ikreditinstitutter, at sikre overholdelse af kapitalkrav, grænser for store engagementer,likviditetskrav, gearingskrav og rapportering og offentliggørelse af oplysninger omdisse forhold samt at stille krav til selskabsledelse og interne effektivekapitalkravsvurderingsmetoder og at gennemføre stresstest. ECB foreslås ligeledestildelt ansvar for at fastsætte ekstra kapitalkrav, herunder fastsætte den modcykliske

kapitalbuffer og en eventuel systemisk risikobuffer, at fastsætte øvrige krav mhp. atimødegå systemiske risici (f.eks. ved brug af makro-prudentielle værktøjer), hvor deter muligt ift. EU-lovgivningen. Formandskabet har foreslået forskellige alternativemodeller, hvorefter enten ECB fastsætter de makro-prudentielle krav, hvorefter detenkelte lands myndigheder kan ”toppe op” med ekstra krav, eller hvor det omvendt erde nationale myndigheder, der i udgangspunktet fastsætter kravene, og hvor ECB vilkunne toppe op. Der er meget bred opbakning til sidstnævnte model blandtmedlemslandene.Det foreslås, at de nationale tilsynsmyndigheder som udgangspunkt vil foretage dedaglige vurderinger af kreditinstitutternes situation og i udvalgte sager foreslå ECBudkast til afgørelser. Det endelige ansvar ligger imidlertid hos ECB, og de nationaletilsynsmyndigheder er underlagt ECB’s instruktion vedr. alle de beføjelser, deroverdrages, jf. ovenfor. Formandskabet har lagt op til en model, hvor tilsynet med demindre institutter i udgangspunktet udføres af de nationale tilsynsmyndigheder, menhvor tilsynsrådet og styrelsesrådet i ECB kan udstikke rammer for dette tilsyn,orienteres om de enkelte tilsynsreaktioner og modtager data for disse institutter. ECBkan endvidere vælge at overtage det daglige tilsyn med et hvilket som helst instituteller grupper af institutter, hvis man finder det nødvendigt. Der lægges op til atfastlægge tærskelværdier for størrelsen af de banker, hvor de nationaletilsynsmyndigheder i udgangspunktet vil varetage tilsynet.Ifølge forordningen kan ECB endvidere vedtage forordninger og henstillinger, jf.Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmådes (TEUF’s) artikel 132, med detformål at gennemføre lovgivningen i deltagende medlemsstater, hvis det vurderes, atden vedtagne EU-lovgivning (herunder f.eks. implementerende lovgivning og fællestilsynsstandarder besluttet i EBA) ikke er tilstrækkelig detaljeret til, at ECB kan udførede nødvendige tilsynsopgaver. Ifølge TEUF artikel 132 kan ECB udstede forordningerog træffe afgørelser mhp. at gennemføre de opgaver, som er fastlagt i statutten forDet Europæiske System af Centralbanker (ESCB) og ECB mv., herunder opgaver ift.tilsynsvirksomhed. I kompromisforslaget er det præciseret, at ECB alene må vedtageforordninger i det omfang, det er nødvendigt for at organisere udførelsen af detilsynsmæssige opgaver.Derudover er det præciseret, at ECB i udførelsen af de tilsynsmæssige opgaver skalanvende den relevante EU-lovgivning. Hvor EU-lovgivningen er i direktiv-form, skalECB anvende den nationale lovgivning, der gennemfører disse direktiver.Ifølge Kommissionens oprindelige forslag skal ECB samordne og udtrykke en fællesholdning for repræsentanterne fra de deltagende landes nationale tilsyn, når disse iEBA drøfter spørgsmål og beslutninger, der vedrører opgaver, der overdrages til ECB.ECB har også i sit høringssvar om tilsynsforslaget lagt vægt på en sådan koordineringi EBA mellem lande, der deltager i det fælles tilsyn. Formandskabet har imidlertidforeslået at slette den konkrete bestemmelse vedr. koordinering.Ikke-eurolandes tilslutning til det fælles tilsynForslaget giver ikke-eurolande mulighed for frivilligt at kunne indgå i såkaldt nærtsamarbejde med ECB. Et sådant samarbejde indebærer, at tilsynet med alle banker idet pågældende land indgår i det fælles tilsyn, og at medlemsstaten forpligtes til atsikre, at de nationale myndigheder overholder retningslinjer og anmodninger fra ECB,herunder tilvejebringer alle de oplysninger om kreditinstitutter i den pågældendemedlemsstat, som ECB måtte kræve. Disse forpligtelser skal implementeres i nationallovgivning i det pågældende ikke-euroland. Der er lagt op til, at alle tilsynsbeslutningerfra ECB i den forbindelse vil skulle gå igennem de nationale tilsyn.Beslutning om indgåelse af nært samarbejde træffes af ECB efter anmodning fra etikke-euroland. Hvis ECB er af den opfattelse, at betingelserne for det næresamarbejde ikke længere er til stede, kan ECB beslutte at afslutte det nære

samarbejde med den pågældende medlemsstat. Formandskabet har foreslået enmodel, hvor den pågældende medlemsstat vil have en vis frist til at rette op på dekonkrete mangler, før ECB kan afslutte det nære samarbejde.Tilsynsredskaber og sanktionerFor så vidt angår tilsyn, foreslås det at give ECB en række redskaber. Detforeslåsbl.a., at ECB kan afkræve alle relevante informationer fra alle relevante parter iforbindelse med udførelsen af tilsyn. Derudover skal ECB kunne gennemføreinspektioner både med og uden foregående varsel og kan i den forbindelse forseglealle forretningslokaler samt bøger og forretningspapirer i det nødvendige tidsrum ogomfang.Det fremgår, at såfremt en person lægger hindringer i vejen for ECB’s undersøgelse,skal den relevante medlemsstat tilbyde den nødvendige bistand for at afhjælpe dette.Hvis der kræves dommerkendelse i forbindelse med kontrol på stedet, skal ECBanmode om en sådan kendelse ved de nationale domstole. De nationale domstolekan anmode ECB om nærmere forklaringer men skal ikke prøve, om kontrollen ernødvendig.Ifølge forslaget skal alle nye autorisationer til at drive kreditinstitut godkendes af ECBpå baggrund af nationale tilsynsmyndigheders indstilling og ud fra de betingelser, derer fastsat i national lovgivning. ECB skal desuden vurdere indstillingen på baggrund afrelevant EU-lovgivning. ECB’s tilladelse til autorisation opnås, hvis betingelserne for1tilladelse i EU-retten er opfyldt. Ligeledes kan ECB fratage en licens til at drivekreditinstitut på eget initiativ ud fra betingelserne i den relevante EU-lovgivning, ellerpå opfordring fra de nationale myndigheder. ECB skal høre de nationaletilsynsmyndigheder, herunder for at give dem tid til at træffe de nødvendigeforanstaltninger vedr. afvikling mv. Formandskabet har derudover foreslået en model,hvor der kan gives en særlig (forlænget) frist i tilfælde, hvor de nationale myndighederfinder, at en fratagelse af autorisationen kan påvirke den finansielle stabilitet i landet.Denne bestemmelse vil muligvis kun finde anvendelse, så længe der ikke findes enfælles afviklingsordning.ECB foreslås derudover tildelt kompetencer for så vidt angår sanktionering. Når detgælder eurolande, kan ECB i henhold til forslaget således pålægge administrativebøder, hvis kreditinstitutter, finansielle holding-virksomheder (modervirksomheder hvisvirksomhed hovedsageligt består i at drive finansiel virksomhed gennem en eller fleredattervirksomheder) eller blandede holdingselskaber (dvs. holdingselskaber der ogsåudfører egne aktiviteter, f.eks. finansielle aktiviteter) ikke overholder kravene i denrelevante EU-lovgivning, der er direkte gældende (dvs. EU-regler fastlagt iforordninger mv.). ECB kan i den forbindelse pålægge administrative bøder på op tildet dobbelte af den mulige fortjeneste eller det tab, der er undgået, i tilfælde hvordette kan beregnes. Alternativt kan der pålægges administrative bøder på op til 10 pct.af f.eks. en finansiel virksomheds samlede omsætning i det foregående regnskabsår.Når det gælder EU-lovgivning, der ikke gælder direkte uden først at være blevet omsati national lovgivning (dvs. EU-regler fastlagt på direktivform), vil ECB have mulighedfor at pålægge nationale tilsynsmyndigheder at pålægge de nødvendige sanktionersærligt i tilfælde af overtrædelse af national lovgivning. Når det gælder deltagendeikke-eurolande, kan ECB’s i alle tilfælde alene pålægge sanktioner gennem denationale tilsynsmyndigheder.De anvendte sanktioner skal være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkendevirkning. Offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om overtrædelsens art ogidentiteten på de personer, som er ansvarlige for overtrædelsen med mindre1

offentliggørelsen vil være en alvorlig trussel mod de finansielle markeders stabilitet.Hvis en offentliggørelse vil volde de involverede parter uforholdsmæssig stor skade,skal ECB holde sanktionen anonym.Principper for organisationen, rapportering og finansieringDet foreslås, at ECB skal leve op til en række principper i organiseringen af tilsynet.Tilsynsorganisationen skal således være uafhængig i varetagelsen af sine opgaver ogbehandles som sådan af andre parter. Varetagelsen af tilsynsopgaverne skal foregåuafhængigt af den monetære politik (pengepolitikken), som ECB også har ansvar for.Uafhængigheden skal således sikres både ift. tilsynet generelt, og mellemtilsynsvirksomheden og pengepolitikken.Der forslås i den forbindelse nedsat et internt organ - et såkaldt ”tilsynsråd”(”supervisoryboard”) i ECB, der skal planlægge og udføre tilsynsopgaverne, jf.ovenfor. Tilsynsrådet ventes ifølge formandskabets forslag at bestå af:1 repræsentant fra banktilsynsmyndigheden i hvert deltagende land (bådeeurolande og deltagende ikke-eurolande),Fire repræsentanter udpeget af ECB’s styrelsesråd (som består af direktionenog de 17 eurolandes nationalbankdirektører),En fuldtidsformand med anerkendt erfaring vedr. bankforhold og finansielleforhold udpeget af ECB’s styrelsesråd efter konsultation af Europa-Parlamentet og Rådet og efter høring af tilsynsrådet (formandskabet harimidlertid foreslået, at det i stedet er Rådet, der udpeger formandenefterindstilling fra ECB og efter høring af Europa-Parlamentet og tilsynsrådet).Formanden må ikke være medlem af styrelsesrådet og må ikke bestrideposter i nationale tilsynsmyndigheder.En repræsentant for Kommissionen med observatørstatus (uden stemmeret),Formanden for EBA med observatørstatus (uden stemmeret).

Tilsynsrådet kan blandt sine medlemmer udpege en styregruppe med en merebegrænset sammensætning.Styrelsesrådet vedtager tilsynsrådets forretningsorden, herunder regler forformandens og næstformandens mandatperiode, der dog højest kan være 5 år, ogsom ikke kan fornyes. Kommissionens oprindelige forslag angiver ikke stemmereglerfor tilsynsrådet, og det vil i givet fald være op til Styrelsesrådet at fastsætte disse iforretningsordenen. Formandskabet har imidlertid foreslået at fastsætte dette ekspliciti forordningen, og der arbejdes med forskellige modeller, herunder en hovedregel omet simpelt flertal af medlemmer og evt. kvalificeret flertal med stemmevægte fratraktaten for visse, horisontale spørgsmål.Styrelsesrådet vil have det ultimative ansvar for og kontrol over tilsynsrådetsbeslutninger, men vil kunne give tilsynsrådet ansvaret for fuldt ud at forberede ogindstille procedurer og afgørelser til Styrelsesrådets beslutning. Formandskabet harforeslået en tavshedsprocedure, hvor beslutninger foreslået af tilsynsrådet vedtages,medmindre styrelsesrådet eksplicit (og skriftligt begrundet) modsætter sigbeslutningen indenfor en nærmere tidsfrist (f.eks. to uger).Formandskabet har ligeledes foreslået, at hvis tilsynsrådet på baggrund af enindvending fra styrelsesrådet ændrer en beslutning, vil deltagende ikke-eurolandekunne give en begrundet meddelelse om, at man er uenig i beslutningen.Styrelsesrådet vil herefter kunne genoverveje beslutningen inden for en nærmere frist.Hvis styrelsesrådet fastholder beslutningen, skal dette begrundes, og ikke-eurolandetvil herefter kunne beslutte ikke at være bundet af den pågældende beslutning. Hvisdet på den baggrund vurderes nødvendigt for at kunne opretholde integriteten af detfælles tilsyn eller undgå at påvirke medlemslandenes fiskale ansvar negativt (herunderdet pågældende ikke-euroland), vil ECB kunne tage initiativ til at opsige det tætte

samarbejde med det pågældende ikke-euroland. ECB skal i denne forbindelse ogsåtage i betragtning i hvilket omfang det pågældende ikke-euroland i situationeniværksætter foranstaltningerpå egen hånd, der sikrer formålet med det fælles tilsynligeså effektivt og som ikke stiller dets kreditinstitutter bedre end de andre deltagendelandes. Den nærmere model diskuteres fortsat.ECB har tilkendegivet villighed til at fastlægge sine interne procedurer således, atstyrelsesrådet inviterer repræsentanter fra deltagene ikke-eurolande i situationer hvorstyrelsesrådet overvejer at træffe en anden afgørelse end tilsynsrådet, når en sådanbeslutning adresseres til de nationale tilsynsmyndigheder i et deltagende ikke-euroland vedrørende kreditinstitutter i det pågældende land.Formandskabet har desuden foreslået at etablere et særligt ankenævn (”panel ofreview”), sammensat af fem medlemmer og fem stedfortrædere, som ikke må væreansat i nationale myndigheder eller tilknyttet ECB. Beslutninger truffet af det fællestilsyn vil kunne indbringes for ankenævnet af berørte parter. Ankenævnets procedurerberører ikke muligheden for at indbringe ECB’s afgørelser over for EU-domstolen.Medlemmerne af tilsynsrådet og ECB’s ansatte, der beskæftiger sig med tilsyn, eromfattet af tavshedspligten fastsat i de relevante EU-retsakter. ECB gives herudoverhjemmel til at udveksle oplysninger med nationale eller europæiske myndigheder ihenhold til EU-lovgivningen.Det pålægges ECB at afgive en årlig rapport til Europa-Parlamentet, Ministerrådet,Eurogruppen (inkl. repræsentanter fra deltagende ikke-eurolande) og Kommissionenom varetagelsen af tilsynet med bankerne. Videre skal ECB besvare spørgsmål omtilsynet fra Europa-Parlamentet eller Eurogruppen (inkl. repræsentanter fra deltagendeikke-eurolande), og tilsynsrådsformanden skal på forespørgsel deltage i debatter iEuropa-Parlamentets udvalg.For så vidt angår finansiering fremgår det, at ECB skal afsætte de nødvendigeressourcer til udøvelsen af tilsynsopgaverne, og at ECB skal opføre sine udgifter hertili en særskilt sektion i ECB’s budget og rapportere herom i sin årsrapport. ECB tildelesi denne forbindelse hjemmel til at opkræve gebyrer af omfattede kreditinstitutter til atdække tilsynsopgaverne. Gebyrerne skal afholdes af sektoren og må ikke overstige demed tilsynet forbundne udgifter og skal fordeles i forhold til kreditinstitutternesbetydning og risikoprofil. Gebyrfastlæggelsesmetoden skal fastlægges på baggrund afen offentlig høring og ud fra en analyse af fordele og ulemper. Gebyrerne skaldesuden koordineres med de nationale tilsynsmyndigheder.Formandskabet har foreslået at styrke inddragelsen af de deltagende landes nationaleparlamenter i det fælles tilsyns arbejde, bl.a. ved at de nationale parlamenter skaltilsendes de ovennævnte rapporter og vil kunne kommentere dem overfor ECB. Afseneste kompromisforslag fremgår der endvidere, at ECB vil kunne vælge at svare påspørgsmål og kommentarer på de oven for nævnte rapporter fra nationaleparlamenter.Evaluering og indfasningSenest den 31. december 2015 (og herefter hvert 3 år som forslået af formandskabet)skal Kommissionen fremlægge en rapport, der evaluerer, hvorvidt forordningen tjenersit formål, med særlig fokus på sammenhængen mellem ECB og det europæisketilsynssystem (ESFS), forholdet til EBA og funktionaliteten i ledelsesstrukturerne samtuafhængigheds- og ansvarlighedsordningernes effektivitet. Formandskabet hardesuden foreslået, at der også skal indgå en evaluering af effektiviteten af denpraktiske organisering af tilsynsarbejdet, arbejdsdelingen vedr. dels de makro-prudentielle værktøjer og dels autorisation og tilbagekaldelse af autorisation, samtomkostningseffektiviteten i SSM.

Det foreslås af Kommissionen, at forordningen træder i kraft 1. januar 2013. Tilsynetfases ind, således at ECB pr. 1. juli 2013 overtager tilsynet med de vigtigste/størstebanker og pr. 1. januar 2014 med alle banker i de deltagende lande, dog med ensærlig ordning for de mindre institutter, jf. ovenfor. ECB vil dog fra 1. januar 2013kunne vælge at overtage tilsynet med konkrete banker - særligt banker, der modtagerstatsstøtte. Bestemmelserne vedr. indfasning forhandles stadig.Forslagetomrevision af stemmeregler m.v. i det Europæiske BanktilsynI det følgende gennemgås hovedelementerne i forslaget om ændring af forordning omden Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA-forordningen).Beslutningstagning i EBAEBA’s bestyrelse (tilsynsråd, ”supervisoryboard”) er sammensat af lederne af denationale kompetente tilsynsmyndigheder samt en repræsentant uden stemmeret frahver af de følgende institutioner: Kommissionen, ECB, det europæiske systemiskerisikoråd (ESRB), og de øvrige europæiske tilsynsmyndigheder, dvs. den europæiskeværdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) og tilsynsmyndigheden for forsikrings- ogarbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).Bestyrelsen kan efter den gældende EBA-forordning i situationer vedrørendebindende mægling - dvs. hvor EBA træffer afgørelse i tilfælde af uenigheder mellemtilsynsmyndigheder - nedsætte et uafhængigt panel (herefter panelet) bestående afformanden og to medlemmer af bestyrelsen. Panelet skal stille forslag til afgørelse tilendelig vedtagelse af bestyrelsen. Bestyrelsen kan vedtage panelets forslag medsimpelt flertal, medmindre forslaget forkastes af et antal medlemmer, derrepræsenterer et blokerende mindretal, i henhold til reglerne for afstemning i Rådet.Denne mindretalsbeskyttelse gælder alene i tilfælde af, at den bindende mæglingvedrører en uenighed om tilsynsbeslutninger, som den myndighed i det land, hvormoderselskabet er etableret (såkaldte ”home” myndighed), er ansvarlig for. For øvrigebeslutninger vedr. bindende mægling gælder, at panelets udkast vedtages medsimpelt flertal.I ændringsforslaget foreslås det, at beslutningsmodellen med et panel i tillæg til sagerom mægling også skal bruges i sager vedr. overtrædelse af EU-retten. Det foreslåsendvidere, at panelets sammensætning justeres, så panelet skal bestå af formandenog to stemmende medlemmer af EBA-bestyrelsen, hvor mindst et medlem skal værefra et land, der ikke deltager i det fælles tilsyn. Det foreslås desuden, atstemmereglerne i EBA’s bestyrelse justeres, således at panelets forslag til afgørelserbetragtes som vedtaget, medmindre det forkastes af et simpelt flertal bestående afmindst tre stemmer fra lande, der deltager i det fælles tilsyn og mindst tre stemmer fralande, der ikke deltager i det fælles tilsyn. Formandskabet har foreslået at udvidepanelet til at bestå af formanden og fire stemmende medlemmer af EBA-bestyrelsen,hvoraf mindst to skal være fra deltagende lande, og mindst to fra ikke-deltagendelande.Kommissionen foreslår, at fra det tidspunkt, hvor der er fire ikke-eurolande eller færre,som ikke deltager i det fælles tilsyn, skal det simple flertal, der kan forkaste paneletsafgørelse, bestå af mindst ét ikke-deltagende land.Kommissionens forslag giver dermed panelet kompetence til at træffe afgørelse iovennævnte sager, medmindre dette blokeres af et simpelt flertal i EBA’s bestyrelse,mens den gældende EBA-forordning alene giver panelet kompetence til at udarbejdeen indstilling til bestyrelsen, hvorefter bestyrelsen træffer den endelige afgørelse medsimpelt flertal.Bindende mægling – EBA’s kompetencer over for tilsynsmyndigheder og ECBNår det gælder beslutninger om bindende mægling kan EBA i henhold til dengældende EBA-forordning træffe afgørelse over for de omfattede myndigheder. Hvis

en medlemsstats myndighed ikke efterlever EBA’s afgørelse, kan EBA herefter træffeafgørelse direkte og bindende over for den relevante finansielle institution.Det følger af Kommissionens ændringsforslag, at hvor EBA har truffet afgørelseadresseret til ECB i ovenfornævnte sager – dvs. hvor der er uenighed mellem ECB ogen tilsynsmyndighed udenfor det fælles tilsyn – skal ECB følge EBA’s afgørelse. Detforeslås, at såfremt ECB ikke følger EBA’s afgørelse, skal ECB inden for en frist på 10arbejdsdage give en tilstrækkelig begrundelse for sin manglende efterlevelse afafgørelsen. ECB omfattes dermed som kompetent myndighed af etcomply-or-explain-princip. EBA har dog i henhold til forslaget samme mulighed for i sidste ende at træffeafgørelse direkte over for den involverede finansielle institution, såfremt ECB ikkefølger EBA’s afgørelse, som under den gældende forordning. Formandskabet harforeslået en model, hvor ECB vil kunne bindes af EBA-beslutninger på samme mådesom tilsynsmyndigheder udenfor det fælles tilsyn vil kunne bindes. Der er bredenighed om en sådan model.Tiltag i krisesituationer – EBA’s kompetencer over for myndighederne og ECBEBA kan efter gældende ret i en krisesituation, som indebærer alvorlige trusler modfunktionaliteten og integriteten af EU’s finansielle markeder, vedtage individuelleafgørelser. Afgørelserne kan pålægge de nationale kompetente myndigheder at tagede nødvendige skridt i overensstemmelse med EU-retten ved at sikre, at finansielleinstitutioner og myndigheder opfylder kravene i relevant EU-lovgivning. Den relevanteEU-lovgivning vedrører bl.a. reglerne i kapitalkravsdirektivet, jf. den gældende EBA-forordnings artikel 1, stk. 2.Hvis en medlemsstats myndighed ikke efterkommer EBA’s afgørelse, kan EBA, i detomfang EU-retten finder direkte anvendelse på finansielle institutioner, i stedetvedtage en individuel afgørelse rettet mod en finansiel institution med krav om, atinstitutionen skal leve op til EU-lovgivningen. EBA kan kun anvende beføjelsen, hvismedlemsstatens myndighed ikke overholder EU-retten eller anvender EU-rettenlovstridigt, og hvor det er nødvendigt at handle øjeblikkeligt for at genoprette definansielle markeders ordnede funktion og integritet eller stabiliteten af hele eller endel af det finansielle system i Unionen.Det fremgår af Kommissionens forslag til ændring af EBA-forordningen, at hvor EBAhar truffet afgørelse adresseret til ECB i sin egenskab af kompetent tilsynsmyndighed iovennævnte tilfælde, skal ECB følge EBA’s afgørelse. Hvis ECB ikke følger EBA’safgørelse, skal ECB inden for en frist på 48 timer give EBA en tilstrækkeligbegrundelse for sin manglende efterlevelse af afgørelsen. Dennecomply-or-explain-mekanisme vil alene gælde for ECB og ikke tilsynsmyndigheder uden for det fællestilsyn.EBA har i henhold til forslaget samme mulighed for at træffe afgørelse direkte over forden involverede finansielle institution, hvis ECB ikke følger EBA’s afgørelse somunder den gældende forordning.Formandskabet har foreslået en model, hvor ECB vil kunne bindes af EBA-beslutninger på samme måde som tilsynsmyndigheder udenfor det fælles tilsyn vilkunne bindes, jf. ovenfor.Formandskabet har herudover i det seneste kompromisforslag foreslået, at EBA ogsåi krisesituationer (hvor EBA kan pålægge de nationale kompetente myndigheder attage de nødvendige skridt i overensstemmelse med EU-retten, jf. ovenfor) skal tagebeslutning ud fra en dobbelt flertalsmodel, hvor der skal være simpelt ikke vægtetflertal blandt deltagende lande og simpelt ikke vægtet flertal blandt ikke-deltagendelande. Kommissionens oprindelige forslag indebar ikke en ændring af de gældenderegler, hvor sådanne beslutninger træffes med simpelt flertal blandt alle lande (udendobbelt flertal el. lign.).

Beslutninger vedr. bindende tekniske standarderEn anden vigtig opgave for EBA er vedtagelsen at bindende teknisketilsynsstandarder, der specificerer tilsynspraksis inden for rammerne af denoverordnede lovgivning på de forskellige områder. Disse vedtages i dag medkvalificeret flertal baseret på traktatens stemmevægte, og Kommissionen har ikke i sitforslag foreslået ændringer heri. Dog har en række lande – primært ikke-eurolande –fremhævet vigtigheden af, at også disse bestemmelser bliver tilpasset den nyesituation med fælles tilsyn, hvor eurolandene må forventes at stemme koordineret.På basis af forslag fra bl.a. UK, har formandskabet foreslået et krav om et dobbeltflertal, hvor vedtagelse udover et samlet kvalificeret flertal også skal mønstre simpleflertal blandt dels deltagende lande og dels ikke-deltagende lande. Der ventesarbejdet videre med dette forslag frem til det ekstraordinære ECOFIN.Tilretningen af stemmereglerne i EBA drøftes fortsat i forhandlingerne, herunderstemmereglerne vedr. bindende tekniske standarder og bindende mægling, jf ovenfor.Sammensætning af EBA’s management boardEBA’s styrelsesudvalg (”management board”) skal sikre, at EBA løser sine opgavertilfredsstillende. Styrelsesudvalget skal tilse, at EBA varetager sine opgaver ioverensstemmelse med EBA-forordningen. EBA’s styrelsesudvalg skal med dennuværende forordning bestå af formanden og seks andre medlemmer af EBA’sbestyrelse. Disse vælges af de stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen. EBA’sbestyrelse vedtager udtalelser, henstillinger og afgørelser som led i EBA’s arbejde.I Kommissionens ændringsforslag foreslås tilføjet, at mindst to medlemmer af EBA’sstyrelsesudvalg skal bestå af repræsentanter fra lande, som ikke deltager i det fællestilsyn.EvalueringEndelig foreslår Kommissionen, at der inden 1. januar 2016 skal offentliggøres enrapport om afstemningsreglernes egnethed, sammensætningen af ManagementBoard og sammensætningen af det uafhængige panel, som udarbejder afgørelser ift.brud på EU-retten og bindende mægling. Formandskabet har desuden foreslået atrapporten bl.a. også skal omfatte arbejdsdelingen mellem ECB og de nationale tilsyn,bestemmelserne vedr. de makro-prudentielle beføjelser og for at tildele og fratagekreditinstitutter deres autorisation samt det fælles tilsyns omkostningseffektivitet mv.HjemmelsgrundlagForslaget til forordning om etablering af et fælles banktilsyn er fremsat med hjemmel iEU-traktatens artikel 127, stk., 6, hvorefter Rådet træffer beslutning medenstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet og ECB.Forslaget om ændring af EBA-forordningen er fremsat med hjemmel i EU-traktatensartikel 114, hvorefter Rådet og Europa-Parlamentet træffer beslutning i fællesskabgennem den almindelige beslutningsprocedure.NærhedsprincippetI lyset af at den europæiske banksektor er tæt integreret, og at mange bankeropererer på tværs af grænserne i EU, er det Kommissionens vurdering, at kun fællesEU-regler kan sikre, at tilsyn med kreditinstitutter gennemføres hensigtsmæssigt.Herudover udgør meget forskellige nationale regler på området en risiko for denfinansielle stabilitet i EU. Kommissionen finder således, at der er betydelig risiko for, attilsynet med store grænseoverskridende banker ikke på nuværende tidspunktgennemføres i det nødvendige omfang. Kommissionen finder på den baggrund, atforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at oprettelsen af et fælles tilsyn ioverensstemmelse med forordningen ikke strider mod nærhedsprincippet.Europa-Parlamentets udtalelseForslaget til den fælles tilsynsmekanismeskal vedtages af Rådet med enstemmighed,jf. ovenfor. Europa-Parlamentet skal høres om forslaget. Europa-Parlamentet harendnu ikke formelt udtalt sig, men Europa-Parlamentets udvalg for økonomiske ogmonetære forhold (ECON) vedtog d. 30. november foreløbige rapporter om de toforslag.Rapporterne lægger generelt vægt på nogle af de samme spørgsmål, som har væretrejst i Rådets behandling af sagen, herunder behovet for at sikre deltagende ikke-eurolande lige vilkår i det fælles tilsyn, og behovet for at modificere stemmereglerne iEBA (også vedr. bindende tekniske standarder), så også lande, der ikke deltager i detfælles tilsyn, sikres reel indflydelse i EBA. De konkrete modeller er dog anderledesend dem, der aktuelt drøftes i Rådet.Derudover foreslår rapporterne en række markante styrkelser af EBA’s beføjelser,som ikke i sig selv har noget med etableringen af det fælles tilsyn at gøre. Det gælderbl.a. at styrke EBA’s rolle i tilsynskollegierne knyttet til de enkeltegrænseoverskridende banker, beføjelser vedr. afvikling og genoprettelse afnødlidende banker samt udarbejdelse af fælles tilsynshåndbog for hele EU27.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforFinanstilsynet er den kompetente myndighed til at føre tilsyn med kreditinstitutter,herunder har Finanstilsynet kompetence til at give og trække tilladelser tilkreditinstitutter, at vurdere erhvervelser eller afhændelser af kapitalandele, at sikreoverholdelse af kapitalkrav, grænser for store engagementer, likviditetskrav,gearingskrav og rapportering samt offentliggørelse af oplysninger om disse forholdm.v. Endelig er Finanstilsynet med til sammen med Finansiel Stabilitet A/S at foreståafvikling af nødlidende kreditinstitutter. Finanstilsynet tilrettelægger efter gældende retselv sit tilsyn med kreditinstitutter.Finanstilsynets beføjelser er primært fastlagt i lov om finansiel virksomhed. HvisDanmark vælger atdeltage i den fælles tilsynsmekanisme, kandet derfor blivenødvendigt at ændre i lov om finansiel virksomhed, afhængigt af den nærmerearbejdsdeling mellem ECB og Finanstilsynet. Endvidere vil der muligvis skulle ændresi Finanstilsynets sanktionsmuligheder over for kreditinstitutterne samt gennemføres enrække mindre konsekvensændringer.Hvis Danmark vælger atdeltage i den fælles tilsynsmekanisme, og denne indeholderfælles regler for afvikling af nødlidende kreditinstitutter, kandet muligvisogså kræveændring af lov om finansiel stabilitet.Den endelige stillingtagen til den fælles tilsynsmekanismes forhold til gældende danskret kan først foretages, når forslaget er færdigforhandlet.Statsfinansielle konsekvenserForslagene vedr. fælles tilsyn og EBA har ikke direkte statsfinansielle konsekvenser,idet udgifterne til ECB’s tilsyn dækkes gennem bidrag fra den finansielle sektor.Kommissionen bemærker i den forbindelse, at overførslen af en række tilsynsopgaver frade nationale tilsynsmyndigheder kan forventes at lette eventuelle afgifter for tilsyn pånationalt plan tilsvarende. Vurderingen er imidlertid, at dette ikke nødvendigvis vil væretilfældet, da nært samarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder i enrække tilfælde må forventes at øge ressourceforbruget hos de nationaletilsynsmyndigheder som minimum i en overgangsperiode. Indfasningen af et nærtsamarbejde mellem ECB og de nationale tilsynsmyndigheder vil kræve etablering af nyesamarbejdsformer og anmodninger fra ECB om information til Finanstilsynet, hvilket kan

forventes at medføre et øget ressourceforbrug. I tilfælde af øgede udgifter forFinanstilsynet dækkes disse gennem bidrag fra den finansielle sektor, hvorfor der ikkeumiddelbart er direkte statsfinansielle konsekvenser forbundet med eventuelt størreressourceforbrug afledt af forslaget.Kommissionen forventer ikke, at forslaget vil medføre byrder for EU’s budget, da ECBikke indgår heri.En tilsynsmyndigheds konkrete tilsynsmæssige beslutninger kan have statsfinansiellekonsekvenser, uanset om beslutninger træffes af en national tilsynsmyndighed eller afet fælles tilsyn. Såfremt man fra dansk side vælger at deltage i et fælles tilsyn, og i detomfang det fælles tilsyns tilsynsbeslutninger måtte adskille sig fratilsynsbeslutningerne under det eksisterende danske tilsynsregime, vil det kunne havestatsfinansielle konsekvenser. Der kan ikke på det foreliggende grundlag foretages ennærmere vurdering heraf, idet bl.a. det nye tilsyns kvalitet og tilsynspraksis ikke erkendt endnu.Etablering af et fælles tilsyn vil i sig selv potentielt kunne få statsfinansiellekonsekvenser, uanset om Danmark måtte vælge at deltage eller ej, f.eks. via en effektpå den samlede finansielle stabilitet i euroområdet og i EU som helhed.Samfundsøkonomiske konsekvenserKommissionen har ikke fremlagt en konsekvensanalyse af forslaget under henvisningtil den stramme tidsplan for forhandling af forslaget. Aktuelt foreligger der ikke nogetgrundlag for nærmere at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser af forslaget.Et fælles banktilsyn vil, såfremt dette får høj kvalitet, kunne bidrage til den finansiellestabilitet i euroområdet, hvilket også vil være til gavn for Europa og Danmark.HøringKommissionens oprindelige forslag har været fremlagt i høring i EU-specialudvalgetfor den finansielle sektor med høringsfrist den 10. oktober. Høringssvarene fremgår afsamlenotatet af 6. november oversendt til Folketingets Europaudvalg forud forECOFIN d. 13. november 2012. Der henvises hertil.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg d.30. november 2012 forud for ECOFIN d. 4. december 2012.HoldningRegeringens foreløbige holdningEt fælles banktilsyn for eurolandene, som led i en bankunion, der også inkluderer enfælles ordning for afvikling af nødlidende banker, kan bidrage til at bryde det negativesamspil mellem svage offentlige finanser og svage banker samt bidrage til sikring affinansiel stabilitet i euroområdet med positive afledte effekter for dansk økonomi. Deter derfor i dansk interesse, at der etableres et fælles banktilsyn for eurolandene.Uagtet spørgsmålet om evt. dansk deltagelse i det fælles tilsyn, jf. nedenfor, vilDanmark skulle tage stilling til vedtagelsen af de to forordninger, som gør det muligt atetablere det fælles tilsyn for eurolandene. Regeringen forventer at kunne støttevedtagelsen af tilsynsforslaget og EBA-forordningen, dog afhængigt af det nærmereindhold af det endelige kompromisforslag, som endnu ikke kendes.Regeringen lægger vægt på, at etableringen af et fælles tilsyn opretholder integritetenaf det indre marked og EU-lovgivningsprocesserne mv. på det finansielle område. Detvurderes i den forbindelse centralt, at EBA fortsat spiller den centrale rolle somudsteder af regler, standarder mv. for alle EU-lande, herunder for at sikre, at et fælles

tilsyn ikke medfører forskellige spilleregler for de lande, der står henholdsvis inden forog uden for tilsynssamarbejdet. Det er også vigtigt gennem passende justeringer afstemmereglerne i EBA at sikre, at etableringen af det fælles tilsyn ikke indebærer,atikke-deltagende landes reelle indflydelse i EBA mindskes.Fra dansk side er det centralt, at der i tilsynsforslaget sikres rimelige deltagelsesvilkårog en balance mellem rettigheder og pligter for de ikke-eurolande, der måtte ønske atdeltage i det fælles tilsyn. Konkret vil det være afgørende, at tilsynsforslaget giver reelindflydelse i ECB’s tilsynsråd for deltagende ikke-eurolande. Det vil ligeledes værevigtigt, at deltagende ikke-eurolande får mulighed for at blive undtaget frastyrelsesrådets eventuelle intervention i tilsynsrådets beslutninger, f.eks. gennem enmulighed for at undlade at følge styrelsesrådets eventuelle omgørelser af tilsynsrådetsbeslutninger. Forslaget om at inddrage ikke-eurolande i drøftelser herom medmedlemmerne afECB’s styrelsesråd i sådanne situationer kan støttes.Samtidigt er det væsentligt, at kvaliteten af det fælles tilsyn bliver høj på linje medkvaliteten af det nuværende danske tilsyn. Der skal sikres tilstrækkeligt effektivebeslutningsprocedurer i forhold til arbejdsdelingen mellem ECB og de nationale tilsyn.Regeringen arbejder for, at det fremgår af forordningen, f.eks. i en præambel, at detkommende tilsyn under ECB skal tage højde for forskellige forretningsmodeller.For så vidt angår brugen af såkaldte makroprudentielle værktøjer til håndtering afsystemiske risici bør disse fastlægges af det fælles tilsyn tilpasset forholdene i deenkelte deltagende lande, men med inddragelse af de nationale myndigheder og medmulighed for, at der nationalt skal kunne fastsættes strammere krav.Der bør i det omfang det er muligt i forhold til traktaten sikres passende demokratiskansvarlighed for ECB i det fælles tilsyn via de nationale parlamenter i de deltagendelande, herunder gennem orientering og skriftlige redegørelser hvor relevant.Eventuel dansk deltagelse i det fælles tilsynUdover klarhed om det endelige kompromis vedr. tilsynsforslaget, vil der for at kunnetage stilling til evt. fuld dansk deltagelse være behov for klarhed om det nærmereindhold af et nært samarbejde med ECB. Der vil desuden være behov for afklaring afdet forventede kommende forslag fra Kommissionen om en fælles afviklingsordningmv., f.eks. ordningens indretning og principper vedr. finansiering af afvikling ogadgangsvilkår for ikke-eurolande. Fra dansk side lægges bl.a. vægt på et regime, hvordet som udgangspunkt er banksektoren og ikke de offentlige finanser bæreromkostningerne ved bankkriser.Der vil således først på et senere tidspunkt blive taget endelig stilling til evt. danskdeltagelse i det fælles tilsyn, når der er større klarhed vedr. disse elementer, og påbaggrund af en samlet vurdering af fordele og ulemper.Andre landes holdningLandene vurderes på baggrund af de hidtidige drøftelser af sagen generelt at støtteformålet med forslaget til en fælles tilsynsmekanisme og forslag til ændring af EBA-forordningen, idet der fortsat udestår forhandling af væsentlige elementer vedr. f.eks.arbejdsdelingen mellem ECB og de nationale tilsyn, evt. deltagende ikke-eurolandesvilkår, stemmereglerne i EBA mv.