Mange tak, og tak for en, jeg fristes til at sige som sædvanlig konstruktiv og god debat på det her område.
Hvis jeg skal prøve sådan at trække konklusionerne op, kan jeg jo sige, at det, der gør mig allermest glad for dagens debat, er, at alle forligspartierne i dag har tilkendegivet, at de står hundrede procent bag vores energiaftale, og det signal tror jeg er utrolig vigtigt.
Det er klart, at hvert parti har sine yndlingselementer i aftalen og måske dele, som de er mindre begejstret for, men samlet set er vi jo enige om, at denne energiaftale skaber jobs.
Venstres ordfører nævnte helt op til 100.000 ansatte.
Det er godt for klimaet, det er godt for forsyningssikkerheden, det er en aftale, der er god for mange ting.
Jeg skal ikke kommentere direkte på den lille ordveksling mellem Venstre og Enhedslisten omkring bredden i aftalen.
Jeg glæder mig meget over bredden, og jeg kan da også konstatere, uden at jeg skal røbe for meget fra forhandlingerne i forligskredsen, at det da ikke er så usædvanligt, at især Enhedslisten og Venstre kan finde sammen om ganske mange ting i forligskredsen – måske lidt imod, hvad man skulle tro, når man sådan i øvrigt hører deres holdninger fra talerstolen.
Men når man kommer ned og få fingrene i farsen, er det faktisk ganske tit, at vi kommer ud med enighed på kryds og tværs af forskellige positioner.
Det er forfriskende, og jeg synes, det er en del af det danske folkestyre, vi kan være godt bekendt – at vi har den tradition på det energipolitiske område.
Mere konkret i forhold til de forskellige partiers meldinger:
Både SF og Socialdemokraterne lægger meget vægt på vores internationale arbejde – det gjorde Enhedslisten også – og jeg tror egentlig, alle er enige om, at man ikke kan se dansk energipolitik i en osteklokke; vi er helt afhængige af især udviklingen på det europæiske marked.
Og jeg kan garantere for, at det er noget, der har min og regeringens store bevågenhed at forsøge at påvirke den europapolitiske udvikling i disse måneder.
Den socialdemokratiske ordfører nævnte en tilbøjelighed til, at vi nærmest var ved at blive sådan lidt selvfede i Danmark, fordi vi kan noget på det her område.
Jeg vil tillade mig at sige, at min oplevelse faktisk er, at der er rigtig manges øjne, der hviler på Danmark i øjeblikket – ikke bare fordi vi er blevet gode til at sætte vindmøller op, sætte solceller op, gode til biomasse og biogas og til at binde det hele sammen i et fornuftigt, intelligent net, men netop fordi vi nok er det land i verden, der er bedst til at gøre det billigt og omkostningseffektivt.
Det skal jeg komme tilbage til.
I hvert fald vil jeg sige, at i min indbakke ligger der næsten hver uge invitationer fra, jeg havde nær sagt alskens lande både i Europa og resten af verden.
Det er et kæmpe privilegium at få lov til at tage ud og fortælle om de danske erfaringer og opleve den enorme interesse, der er.
Alene i den her måned har jeg været på særlige besøg i Paris, i Rumænien, i Berlin, i Dublin for at fortælle om det danske eksempel, og hvad det er, der gør, at vi kan gøre det så billigt på det her område, som vi gør, samtidig med at vi gør det så ambitiøst.
Det giver så også en energipolitisk og klimapolitisk tyngde, som gør os meget større som land i disse sammenhænge, end vores størrelse egentlig berettiger til.
Her står jeg jo på ryggen af 20-30 års dansk energipolitik netop med den bredde, vi har diskuteret i dag.
Venstre nævner så forskning og udvikling som et afsindig vigtigt kerneområde.
Jeg er meget enig.
Og så nævner både Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative og også Liberal Alliance, der ikke er med i forliget, hele det her økonomiske spørgsmål.
Og jeg vil gerne sige helt klart, at det da også er et spørgsmål, som optager regeringen rigtig meget.
Jeg synes, det er helt fair at have fokus på udgifterne, og det er også derfor, at vi i vækstpakken valgte at lempe erhvervslivet for næsten 2 mia.
kr.
For det nytter jo ikke noget, at vi bliver så grønne, at man ikke kan drive virksomhed i Danmark.
Men der er vi heldigvis heller ikke, for vi har netop fokus på det, og det er jo også grunden til, at hele erhvervslivet står bag energiaftalen og støtter energiaftalen – det er jo netop, fordi vi har det blik for det.
Lad mig så bare nævne et par vigtige ting – for der er også mange myter i den debat – når jeg nu har sagt, at det er vigtigt at have fokus på det.
Er der bristede forudsætninger?
Det mener jeg er alt for tidligt at konkludere.
Vi havde høje PSO-omkostninger i 2012, fordi vi havde lave elpriser.
Lige nu og i de sidste måneder og uger har elpriserne været betydelig højere, end de var i 2012, så vi kan meget vel lande i en situation i år, hvor PSO'en bliver lavere, end vi havde forudsat.
Der er nogle ting, der trækker i den forkerte retning, nemlig de lave kvotepriser i Europa.
Jeg har virkelig et håb om, at det får vi rettet op på inden for de næste år, men uanset hvad, er der altså også nogle ting, der trækker i den anden retning, kan man sige.
Bl.a.
skulle Finland have bygget et a-kraftværk, der er blevet forsinket, og det vil alt andet lige give højere priser, hvilket giver lavere PSO.
Så der er mange bolde i spil, og jeg synes, det er fornuftigt, at vi i forliget har sagt, at i 2015 sætter vi os ned og kigger på det her sammen og ser på, hvilke af forudsætningerne der er gået op, og om der er nogle, der ikke er gået op, og om der er noget, vi skal gøre, eller noget, vi ikke skal gøre.
Jeg synes, det er vigtigt i den sammenhæng at huske på, at når vi kigger på de danske elpriser – og jeg tror, det er derfor, at jeg får alle de invitationer til de andre hovedstæder – især i forhold til dansk industri og danske virksomheder, og hvis vi så tager momsen og de almindelige energiafgifter væk for at kunne sammenligne med de andre lande, men selvfølgelig inkluderer PSO'en, for PSO'en bruger vi jo til at give støtte til vores vedvarende energi, så ligger danske elpriser betydelig under EU-gennemsnittet.
Det har de gjort i 2012, det har de gjort i 2011, og det gjorde de i 2010 – ikke på trods af, men bl.a.
på grund af, at vi har 40 pct.s vedvarende energi i vores el.
Der er jo det med vind, at når først man har bygget en vindmølle og har støttet den i 8 år og den er betalt, så har man stort set gratis strøm, og det er jo med til at trække priserne nedad, når man i øvrigt har et velfungerende nordisk marked.
Så det er lidt en myte, at vi ligesom lider under vindmøllernes åg.
Man kan komme med hundrede forskellige prognoser, forudsætninger og fremskrivninger, men det enkleste er sådan set at kigge på Eurostat og kigge på markedspriserne på el – Danmark ligger betydelig under gennemsnittet i Europa.
Og jeg vil gerne indgå et væddemål med hvem, der har lyst, om, at når vi er færdige med den her grønne omstilling, ligger vi endnu lavere.
Så er der hele diskussionen om, at der jo alligevel også skal udskiftes – altså, man har nogle gange en forestilling om, at hvis vi nu bare satte os ned og slet ikke havde en ambition på klimaets vegne eller på forsyningssikkerhedens vegne, ville der slet ikke være nogen udgifter.
Selvfølgelig er der det.
Over de næste 20 år skal hele Europa, også Danmark, under alle omstændigheder til at forny sin elproduktion.
Vores anlæg er gamle, vores kraftværker er gamle, så det valg, vi står over for, er jo ikke, om vi skal bruge penge på at forny det, men hvordan vi skal forny det.
Og der skal man jo altså lige huske på, at før vi havde noget, der hed en PSO, havde vi en anden anlægsstøtte, men det var bare til kulkraftværker, og den skulle elforbrugerne også betale, for man skulle jo også bruge penge dengang på løbende at forny sin kapacitet.
Så det, at vi nu vælger at sige, at fremtidens el er fra vind, at fremtidens el skal være fra danske lokale ressourcer, fordi vi hellere vil investere vores penge i danske arbejdspladser og danske ressourcer end at importere den fra lande uden for Europa, synes jeg er sund fornuft.
Jeg synes, det er fint at have en diskussion om omkostningerne.
Jeg er glad for den opbakning, der er fra partierne i dag til energiforliget, for jeg tror, det er vigtigt, at vi ikke skaber nogen som helst usikkerhed om, at vi står bag energiforliget.
Vi risikerer nemlig at gøre det dyrere, hvis dem, der skal investere derude, bliver usikre på, om vi mener det alvorligt, og derfor vil jeg gerne takke for den opbakning, der har været i dag.
Så helt kort til sidst:
Jeg vil gerne takke den radikale ordfører for at tage min redegørelse til efterretning.
Jeg ville også have været skuffet over andet.
Og jeg noterer bemærkningerne om måske at have lidt mere fokus på transportområdet.
Det skal vi forsøge næste år.
Så er Enhedslisten, synes jeg, i dag gode til at minde os om, at der er en virkelighed udenfor, og at der er en videnskab, der lige har påpeget, at vi har nået den meget symbolske grænse, hvor koncentrationen af drivhusgasser i vores atmosfære har nået et niveau, som det altså er 2-3 mio.
år siden vi har haft sidst, og at det vil få ganske dramatiske konsekvenser – ikke bare for vores børn og børnebørn, men også for os selv.
Jeg har også bemærket, at Liberal Alliance lufter sandsynligheden for, at det hele er et stort bluffnummer.
Jeg må sige, at det er jeg bange for at det ikke er.
Jeg ville ønske, at det var det, men jeg ville også ønske, at Liberal Alliance, når der står en samlet videnskabelig anbefaling så krystalklart og advarslen står mejslet i sten, at de ligesom os andre begyndte at overveje, ikke bare hvad det koster at gøre noget på det her område, men også, hvad det koster ikke at gøre noget.
Tak.