Spm. nr. S 147

13) Til børne- og undervisningsministeren af:

Karen Ellemann (V):

Når ministeren i en pressemeddelelse den 2. oktober 2012 har anført, at den fejlbehæftede tilsynsrapport fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen tydeligvis ikke gavner udviklingen af vores skoler, mener ministeren så, at en ikkefejlbehæftet liste med skoler, der er fagligt udfordret, kan gavne udviklingen af vores skoler?

Fru Karen Ellemann for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, formand. Det første spørgsmål lyder: Når ministeren i en pressemeddelelse fra den 2. oktober 2012 har anført, at den fejlbehæftede tilsynsrapport fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen tydeligvis ikke gavner udviklingen af vores skoler, mener ministeren så, at en ikkefejlbehæftet liste med skoler, der er fagligt udfordret, vil kunne gavne udviklingen af vores skoler?

Ministeren.

Jeg vil godt starte med at slå fast, at det, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen lavede, var en screening. Det har intet med en rangliste at gøre, sådan som det har været brugt i den offentlige debat. Det synes jeg er vigtigt at slå fast.

Når det så er sagt, mener jeg ikke – uanset om listen var fejlbehæftet eller ej – at det er nogen gavnlig måde rent faktisk at gå ind og varetage en tilsynsopgave på. Den skal være meget mere udviklingsorienteret og tages i direkte dialog med de pågældende kommuner og skoler. Og hvordan vi kan lave et mere udviklingsorienteret kvalitetstilsyn er noget, vi vil drøfte, når vi nu kommer med vores udspil til et løft af folkeskolen.

Jeg vil så sige, at det ikke handler om, at vi ikke synes, at vi skal følge skolerne, for det er en del af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens opgave at følge, hvordan det går med kvaliteten af folkeskolerne. Derfor vil der fortsat være screening. Det her handler om, hvordan man gør det på den mest konstruktive måde i forhold til at løfte skoler, hvor der er særlige faglige udfordringer.

Fru Karen Ellemann.

Tak for svaret. Jeg er enig i, at det er en screening, men det ændrer ikke på, at der i hvert fald var en historie fremme om 17 skoler. Der var så et par af dem, som formentlig ikke skulle have været på den her liste. Men det er vel indiskutabelt, at der var tale om nogle skoler, som havde – og har – særlige faglige udfordringer, og at det var det, der var baggrunden for, at de så lige pludselig fremstod på den her liste.

Så i stedet for at bruge en masse tid på en diskussion om, hvorvidt man skal offentliggøre specifikt 17 – eller ikke 17, eller 15, eller hvad det måtte være – skulle diskussionen vel mere handle om, hvad man så gør med lige præcis de skoler, der jo er fundet særlig udfordrede ved den screening, der er foregået. Hvad er det, ministeren vil gøre for at forbedre de faglige resultater, som tilsyneladende er mangelfulde på en del af de nævnte skoler?

Ministeren.

Allerførst vil jeg godt slå fast, at det jo på ingen måde er acceptabelt, at der er fejl, når Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen går ud og laver en screening. Sådan er det. Det har jeg været ude at beklage dybt i forhold til de pågældende skoler. For man må jo forvente, at når der er blevet lavet en screening, så er det også en screening, der bygger på korrekte data. Det gjorde den ikke, og den screening var så fejlbehæftet, at jeg besluttede, at den skulle trækkes tilbage.

Det ændrer ikke ved det, der er det vigtige i det, nemlig at man – når vi ser på det fremadrettet – har en direkte dialog med kommunerne og skolerne, når Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen laver en screening.

Jeg vil godt komme med nogle eksempler på, hvorfor vi også skal diskutere, ud fra hvilke kriterier man gør det. Af de fire kriterier, som screeningen var lavet på, byggede de to direkte på folkeskolens afgangsklasser. Men faktisk sker der en hel masse i årene forinden. Jeg ved, at spørgeren som lærer også ved, at der kan ske utrolig meget i løbet af 0.-9. klasse, og at det kan skyldes mange forskellige ting. Det kan være, der er nogle skoler, der bliver lagt sammen; det kan være, man ændrer noget ledelse; det kan være, man indfører nogle andre undervisningsformer osv. Det kan man faktisk ikke aflæse med de kriterier, der er nu, fordi man alene måler på 9.-klasses-elever.

Fru Karen Ellemann.

Men det er vel stadig væk indiskutabelt, at der i den screening var skoler, der alt andet lige stak frem, fordi der kunne være problemer i forhold til det faglige niveau og de faglige resultater, og derfor var mit spørgsmål sådan set også bare helt direkte: Hvad gør man ved det? Altså, ministeren får en screening fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, og den er så blevet offentliggjort. Det viser sig så, at den er fejlbehæftet, og jeg forstår godt, at man som sådan trækker den tilbage. Men det ændrer jo ikke ved, at der faktisk i det her tilfælde var mere end en håndfuld skoler, som havde nogle alvorlige faglige udfordringer på 9. klasses niveau, altså på det tidspunkt, hvor folkeskoleeleverne rent faktisk vinker farvel til folkeskolen, og hvor de gerne skulle være klar til at gå videre i en ungdomsuddannelse.

Hvad er handlingen nu og her i forhold til de observationer, som man jo har gjort sig med den her screening?

Ministeren.

En af de ting, som jeg er inspireret af i forhold til den måde, som tilsynet fremadrettet skal være indrettet på, er den tosprogstaskforce, som i nogle år har fungeret i Børne- og Undervisningsministeriets regi. Der er blevet lavet et større forsøgsarbejde med seks kommuner, som så har 14 folkeskoler fordelt rundtomkring i kommunerne. Der drejer det sig om nogle folkeskoler, der har mange tosprogede elever, som er fagligt udfordret, og hvor man simpelt hen med den bedste praksisiden, man har om, hvordan man løfter fagligheden, med nogle dygtige læringskonsulenter går ind og understøtter, at de på forskellige måder kan arbejde med at løfte fagligheden. Det er lige fra, hvordan man arbejder med trivsel og undervisningsmiljø og tæt forældreinddragelse, til selvfølgelig også – nu, hvor vi taler om tosprogede børn – nogle undervisningsmetoder, i forhold til hvordan man inddrager tosprogede børns sprogkompetencer, dansk som andetsprog osv.

Det synes jeg er en meget konkret måde at gøre det på, nemlig at man går ind og siger: Vi ved, at der er nogle særlige faglige udfordringer; hvordan kan vi gå ind og understøtte, at der sker det faglige løft, som alle børn skal kunne møde, når det er, at de er en del af den danske folkeskole?

Fru Karen Ellemann.

Ministeren taler nu generelt om en ændring af tilsynet med den danske folkeskole, sådan må det forstås, altså om skolerne under et. Og det betragter jeg lidt som en anerkendelse af, at evalueringer, og dermed jo også lister, over, hvordan tingene går, er vigtige redskaber i forhold til at kunne have hånd i hanke med og et syn på, hvordan udviklingen går, når der formentlig alt andet lige er tale om nogle faglige udfordringer, der er store, og nogle store behov for, at der sker et fagligt løft, måske af nogle specifikke elevgrupper på den enkelte skole, eller der er måske nogle ledelsesudfordringer osv. Jeg opfatter det i hvert fald sådan, at ministeren anerkender, at evalueringer og lister er noget, som man kan bruge.

Men er det så noget, der kun skal være internt, eller er det noget, der skal ud til offentlighedens kendskab?

Ministeren.

Jeg er meget optaget af, hvordan der kommer en systematisk evaluering, ikke bare på nationalt plan, men også hvordan man styrker evalueringskulturen i de enkelte kommuner og på de enkelte skoler. Men målet med en evaluering er jo ikke at slå nogen oven i hovedet; målet er at konstatere, at her er der en udfordring – den kan være af meget forskellig art – og se på, hvad der så skal til for at få løftet den faglige udfordring, der måtte være.

Derfor synes jeg også, at den rigtige måde at gøre det på, når det er, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fremover skal lave screeninger – og det skal de fortsat gøre, men det skal være på nogle bedre parametre, og der må jeg medgive at jeg ikke synes, det er tilstrækkeligt, at man kun måler på 9. klasse, for det opfanger simpelt hen ikke, hvad der ellers sker, bl.a. i årene undervejs, for bare at nævne én ting – er, at man så tager den dialog med kommunerne osv. De vil jo vide, hvilke skoler det drejer sig om, og der vil det også være sådan, at det, hvis der bliver spurgt ind til det, så vil være en del af det, som man kan få information om.

Jeg må bare konstatere, at hvis det, som Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen som et led i det, man kunne kalde almindelig åbenhed i dens arbejde, kommer med, desværre bliver brugt og udnævnt til en rangliste, hvor der er skoler, der på et helt urimeligt grundlag bliver hængt ud, så synes jeg ikke, det er gavnligt i forhold til at få en god skoleudvikling. Jeg er optaget af, hvordan man får kvalitetsløftet i en tæt dialog.

Tak til ministeren. Spørgsmålet er afsluttet.

Det næste spørgsmål er også stillet til børne- og undervisningsministeren af fru Karen Ellemann.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)