Jeg er meget optaget af, hvordan der kommer en systematisk evaluering, ikke bare på nationalt plan, men også hvordan man styrker evalueringskulturen i de enkelte kommuner og på de enkelte skoler. Men målet med en evaluering er jo ikke at slå nogen oven i hovedet; målet er at konstatere, at her er der en udfordring – den kan være af meget forskellig art – og se på, hvad der så skal til for at få løftet den faglige udfordring, der måtte være.
Derfor synes jeg også, at den rigtige måde at gøre det på, når det er, at Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fremover skal lave screeninger – og det skal de fortsat gøre, men det skal være på nogle bedre parametre, og der må jeg medgive at jeg ikke synes, det er tilstrækkeligt, at man kun måler på 9. klasse, for det opfanger simpelt hen ikke, hvad der ellers sker, bl.a. i årene undervejs, for bare at nævne én ting – er, at man så tager den dialog med kommunerne osv. De vil jo vide, hvilke skoler det drejer sig om, og der vil det også være sådan, at det, hvis der bliver spurgt ind til det, så vil være en del af det, som man kan få information om.
Jeg må bare konstatere, at hvis det, som Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen som et led i det, man kunne kalde almindelig åbenhed i dens arbejde, kommer med, desværre bliver brugt og udnævnt til en rangliste, hvor der er skoler, der på et helt urimeligt grundlag bliver hængt ud, så synes jeg ikke, det er gavnligt i forhold til at få en god skoleudvikling. Jeg er optaget af, hvordan man får kvalitetsløftet i en tæt dialog.