Spm. nr. S 373

7) Til justitsministeren af:

Peter Skaarup (DF):

Hvad er ministerens holdning til politiansattes ytringsfrihed, og er ministeren enig med spørgeren i, at man som offentligt ansat kan ytre sig frit i et demokratisk samfund?

Værsgo.

Spørgsmålet lyder sådan her: Hvad er ministerens holdning til politiansattes ytringsfrihed, og er ministeren enig med spørgeren i, at man som offentligt ansat kan ytre sig frit i et demokratisk samfund?

Justitsministeren.

Tak for spørgsmålet. Det er jo et spørgsmål, der er stillet i en meget generel form, og jeg vil derfor også tillade mig at svare i samme generelle form. Jeg vil starte med at slå fast, at offentligt ansatte har en vidtgående adgang til at ytre sig. Og det er vigtigt, at offentligt ansatte benytter sig af ytringsfriheden, så offentligt ansatte kan bidrage til den offentlige debat. Det gælder naturligvis også for ansatte i politiet.

Den vidtgående ytringsfrihed, offentligt ansatte har, er dog begrænset på enkelte punkter. Offentligt ansatte må eksempelvis ikke fremsætte æreskrænkende udtalelser eller videregive åbenlyst urigtige oplysninger om arbejdspladsen, ligesom de ikke må videregive tavshedsbelagte oplysninger. Tavshedsbelagte oplysninger kan eksempelvis være oplysninger om enkeltpersoners private forhold eller om politimæssige efterforskninger.

De nærmere principper for det, jeg har stået og sagt her om offentligt ansattes ytringsfrihed, er bl.a. beskrevet i den pjece, der hedder »God adfærd i det offentlige«, som den daværende personalestyrelse, KL og Danske Regioner sammen udgav i 2007.

Hr. Peter Skaarup.

Spørgsmålet er jo ikke stillet uden grund. Det er jo stillet, fordi jeg – og jeg tror også andre politikere, jeg er i hvert fald bekendt med, at der er andre politikere, der har fået samme henvendelse – får at vide af polititjenestemænd, at de føler sig truet på deres ytringsfrihed i det daglige i den her tid. Det er jo for mig at se meget uheldigt, fordi man som offentligt ansat, som ministeren også er inde på, har en udbredt grad af ytringsfrihed.

Det er klart, at man jo ikke inden for de regler, der nu er i en virksomhed og selvfølgelig også inden for politiet, kan ytre sig på hele politiets vegne i konkrete sager, hvis ikke der er belæg for det, og hvis man ikke er den, der skal gøre det, men man kan ytre sig på egne vegne. F.eks. det, der hedder Facebook, er jo et sted, hvor stort set alle kan ytre sig hele tiden, og det kan polititjenestemænd også gøre. Facebook er jo sådan et medie, hvor man kan komme med små og store hverdagsoplevelser, og politifolk kan selvfølgelig også have et behov for at skrive ting på Facebook, de har oplevet, uden på den måde at udtale sig på hele politiets vegne.

Jeg er altså som sagt blevet kontaktet af polititjenestemænd, der har været til såkaldte bekymringssamtaler med ledelsen rundtomkring – det er ikke bare et sted i landet, det er flere steder i landet – fordi de har ytret sig offentligt på Facebook. Der er jo ikke noget galt i, at en politimand skriver noget på Facebook, og for mig at se er det uheldigt, hvis man så får at vide, at hvis man gør det en anden gang, bliver man i øvrigt fyret eller forflyttet eller truet i det hele taget på ens levebrød.

Så jeg kunne godt tænke mig at høre justitsministeren, om ministeren vil være med til at udforme nogle retningslinjer, som gør, at polititjenestemændene er beskyttet i forbindelse med de ytringer, de måtte komme med på egne vegne i det offentlige rum, og jeg understreger på egne vegne. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi giver den ytringsfrihed, som lovgivningen faktisk giver mulighed for, også til politifolk.

Justitsministeren.

Jeg vil sige et par ting til det, som jeg forstod som et spørgsmål. Punkt 1: Jeg kender ikke til de konkrete sager, som hr. Peter Skaarup bringer med her igen, så dem har jeg ikke nogen mulighed for at svare på. Punkt 2: Retningslinjer for offentligt ansattes ytringsfrihed. Som jeg sagde, ligger der et ganske udmærket værk, nemlig »God adfærd i det offentlige«, som den daværende personalestyrelse, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner udgav i 2007, og så er der inden for de rammer ganske gode muligheder for at finde ud af, hvordan man skal gebærde sig, når det handler om ytringsfrihed, når man er offentligt ansat.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen det er jo, som ministeren siger, fuldstændig rigtigt, at der findes nogle sætninger, som handler om ytringsfrihed, som er meget gode, men der hjælper det selvfølgelig ikke ret meget, hvis det er, at de ikke bliver overholdt, ligesom det, når det gælder grundloven, heller ikke hjælper ret meget, hvis det er, at politikerne, selv om grundloven tager hånd om nogle ting og den har nogle gode sætninger, ikke overholder den. Og der vil jeg da spørge justitsministeren, om justitsministeren ikke er enig i, at det selvfølgelig skal være sådan, at man kun kan tage det seriøst, i forhold til hvad det er for nogle retningslinjer og nogle regler, der er, hvis det er, at de bliver overholdt, og at det, hvis det er, at de ikke bliver overholdt, så må være sådan, at der er nogen, der beskytter de pågældende mod de brud, der er i forbindelse med denne manglende overholdelse.

Der er det så jeg vil spørge justitsministeren om noget. Når det nu er sådan, at vi ved – og hvis ministeren ikke er blevet gjort bekendt med det direkte, skal jeg sørge for, at det sker via Folketingets Retsudvalg – at der er politifolk, der på grund af de meget omfattende effektiviseringer, der i øjeblikket sker, og der kan nogle af dem jo være fornuftige nok, i ytringsfrihedens navn tillader sig at kritisere de pågældende ting, f.eks. i form af en bisætning på en facebookprofil, og de får at vide, at de vil miste deres job, eller at de vil blive forflyttet, kan ministeren så ikke synes, at der er behov for, at ministeren her som folkevalgt går ind og sikrer, at disse mennesker kan ytre sig frit, i stedet for at man sådan set går ind og sætter det blå stempel i forhold til, at de nogle steder fra ledelsens side er meget hårdhændede, og at der trues med bål og brand over for de ansatte inden for politiet?

Justitsministeren.

Jeg kender som sagt ikke noget til de konkrete eksempler, som hr. Peter Skaarup står og fremfører her. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg helt forstod, hvor det var hr. Peter Skaarup ville hen. Hvis det er sådan, at det er hr. Peter Skaarups grundlæggende synspunkt, at regler er noget, der er til for at blive overholdt, så må jeg sige, at jeg er helt enig. Og derfor synes jeg sådan set også, at jeg, hvad angår rammerne for de offentligt ansattes ytringsfrihed, må sige, at det er meget klart med hensyn til, hvordan det er. De nærmere principper for det er som sagt beskrevet i denne pjece, »God adfærd i det offentlige«, som jeg har nævnt et par gange. Og den synes jeg da man skulle prøve at finde og kigge i, hvis man er i tvivl. Jeg har ikke selv kigget på den, men jeg kan forestille mig, at det er et ganske udmærket værktøj, hvis det er, at man har et spørgsmål.

Hr. Peter Skaarup.

Jamen jeg synes jo, at det, som jeg nævnte før, er glimrende, at justitsministeren her henviser til nogle pjecer, til nogle regler og til nogle svar i Folketinget osv. osv., men hvis det forholder sig sådan, at det, der er i de pjecer og i de regler, altså med hensyn til beskyttelsen af de ansatte, ikke er noget, der rent faktisk er til stede i det daglige, så er der jo et problem. Og når ministeren siger, at det er noget, som han ikke har kendskab til, så vil jeg sådan set bare sige til ministeren, at han jo kan se i det blad, der hedder Dansk Politi, altså politifolkenes blad, og der kunne læse, at der er mange eksempler på, at den er gal. Politiforbundets formand siger, at det særligt er i forhold til en hårdt presset mellemledergruppe, at der er behov for at råbe vagt i gevær.

Så der er et problem her, og det er så noget, der bliver illustreret med politiansatte, der har plaster og lynlås for munden. Jeg ved ikke, om ministeren læser politifolkenes blad, men hvis han ikke gør, vil jeg sige, at det måske var en god idé, at han startede med at gøre det.

Jeg vil igen spørge: Vil ministeren rykke ud med en ambulancevirksomhed i forhold til de personer, der bliver truet på deres levebrød, fordi de tillader sig, fordi de formaster sig til det, at ytre sig og komme med deres private mening?

Justitsministeren.

Jeg synes, at de regler, der er i forhold til de offentligt ansattes ytringsfrihed, er nogle regler, der er ganske fornuftige. Og har man behov for at finde ud af, hvilke principper det er, de bygger på, ja, så kan man prøve at kigge i den her pjece, nemlig den, der hedder »God adfærd i det offentlige«, og så er man helt bestemt kommet et godt stykke af vejen. Er det så sådan, at man i den konkrete ansættelsessituation har behov for yderligere viden, ja, så vil jeg tro – uden at jeg skal kunne sige, at jeg ved det – at der dér er tale om, at der som en del af den naturlige ledelse også er nogle ledelsesdispositioner, som gælder i et samarbejde med medarbejderne, og som handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Sådan er det på alle arbejdspladser, og det vil jeg selvfølgelig også tro gælder her.

Men det er klart, at der på enkelte punkter er nogle begrænsninger, særlig når det gælder de offentligt ansattes ytringsfrihed. Man må altså eksempelvis ikke fremsætte nogen æreskrænkende udtalelser eller videregive oplysninger om arbejdspladsen, der er åbenlyst urigtige, ligesom man som sagt heller ikke må videregive tavshedsbelagte oplysninger.

Men derudover skal der være vide rammer for de offentligt ansattes ytringsfrihed, for vi har selvfølgelig også behov for, at de offentligt ansatte kan være med til at præge den offentlige debat om dette og hint.

Det var slut på spørgsmål nr. 7, tak til justitsministeren, og tak til hr. Peter Skaarup.

Det næste spørgsmål er stillet til transportministeren af hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.

Jeg synes, at de regler, der er i forhold til de offentligt ansattes ytringsfrihed, er nogle regler, der er ganske fornuftige. Og har man behov for at finde ud af, hvilke principper det er, de bygger på, ja, så kan man prøve at kigge i den her pjece, nemlig den, der hedder »God adfærd i det offentlige«, og så er man helt bestemt kommet et godt stykke af vejen. Er det så sådan, at man i den konkrete ansættelsessituation har behov for yderligere viden, ja, så vil jeg tro – uden at jeg skal kunne sige, at jeg ved det – at der dér er tale om, at der som en del af den naturlige ledelse også er nogle ledelsesdispositioner, som gælder i et samarbejde med medarbejderne, og som handler om, hvordan man har det på sin arbejdsplads. Sådan er det på alle arbejdspladser, og det vil jeg selvfølgelig også tro gælder her.

Men det er klart, at der på enkelte punkter er nogle begrænsninger, særlig når det gælder de offentligt ansattes ytringsfrihed. Man må altså eksempelvis ikke fremsætte nogen æreskrænkende udtalelser eller videregive oplysninger om arbejdspladsen, der er åbenlyst urigtige, ligesom man som sagt heller ikke må videregive tavshedsbelagte oplysninger.

Men derudover skal der være vide rammer for de offentligt ansattes ytringsfrihed, for vi har selvfølgelig også behov for, at de offentligt ansatte kan være med til at præge den offentlige debat om dette og hint.

Det var slut på spørgsmål nr. 7, tak til justitsministeren, og tak til hr. Peter Skaarup.

Det næste spørgsmål er stillet til transportministeren af hr. Mikkel Dencker, Dansk Folkeparti.