Spm. nr. S 505

1) Til statsministeren af:

Søren Espersen (DF):

Vil statsministeren på baggrund af et forslag fra Grønlands selvstyreformand, hr. Kuupik Kleist, (dagbladet Politiken, den 20. november 2012) tage initiativ til, at Danmark i samarbejde med Grønlands Selvstyre nedsætter en hurtigtarbejdende fælles kommission, der i løbet af 2013 skal komme med forslag til, hvordan de to lande sammen skal udnytte den viden, der gennem mere end 130 år er oparbejdet om Grønlands undergrund?

Hr. Søren Espersen.

Tak. Spørgsmålet lyder:

Vil statsministeren på baggrund af et forslag fra Grønlands selvstyreformand, hr. Kuupik Kleist – ifølge dagbladet Politiken, den 20. november 2012 – tage initiativ til, at Danmark i samarbejde med Grønlands Selvstyre nedsætter en hurtigtarbejdende fælles kommission, der i løbet af 2013 skal komme med forslag til, hvordan de to lande sammen skal udnytte den viden, der gennem mere end 130 år er oparbejdet om Grønlands undergrund?

Statsministeren.

Der er ikke nogen tvivl om – som ordføreren påpeger – at der har været et historisk tæt og meget godt samarbejde mellem Danmark og Grønland på forskningsområdet, og det gælder også med hensyn til råstoffer. Vi har stadig et tæt samarbejde på råstofområdet inden for de rammer, som nu gælder i forhold til selvstyreloven, og der skal heller ikke være nogen tvivl om, at hvis landsstyret ønsker et styrket samarbejde mellem Danmark og Grønland på råstofområdet, er regeringen naturligvis meget åben for at drøfte det med grønlænderne.

Spørgeren.

Jeg havde egentlig en frygt for, at der ville blive svaret sådan: hvis Grønland ønsker. Det har vi jo set at Grønland ønsker. Kuupik Kleist har faktisk skrevet en hel kronik om det i Politiken den 20. november 2012, som jeg henviser til. Grønland er interesseret i at få nogle andre muligheder end dem, som ligger lige for nu, nemlig stort set en kinesisk intervention af Grønland arbejdsmæssigt, økonomisk og investeringsmæssigt. Jeg tror, at der i Grønland er mange kredse, der godt kunne tænke sig, at der også kom andre spillere på banen og specielt jo spillere, som man kender i forvejen. Danmark, men også de andre nordiske lande og det nordiske erhvervsliv ville kunne være interesseret i det.

Når jeg spørger statsministeren, er det på baggrund af det, som Kuupik Kleist nu har sagt. Den grønlandske landsstyreformand ønsker det her. Og så er det jo, som om bolden ligger hos statsministeren; den er så at sige blevet afleveret. Jeg ved godt, at det måske ikke er ad de normale diplomatiske kanaler, men at skrive en kronik i Politiken må også binde på en eller anden måde.

Jeg føler, at Danmark på en eller anden måde er ved at miste grebet om det, der sker. Rigsfællesskabet er ved at miste grebet om det, der er i gang i Grønland. Jeg har stor forståelse for de grønlandske ønsker om at tjene en masse penge, det synes jeg også er en rigtig god idé. Men jeg synes bare, at vi har nogle muligheder her, som ikke er blevet udnyttet, netop fordi statsministeren gør det, hun gør, nemlig at sige: Vi venter, lad grønlænderne komme med et eller andet, og så skal vi nok finde ud af noget. Det, jeg beder om, er, at statsministeren tager initiativ til, at det her samarbejde nu bliver lavet, at vi sætter noget i gang – og gerne i et hurtigt arbejde, det er nødvendigt – sådan at vi i løbet af foråret måske kan have nogle helt andre muligheder i forhold til Grønland.

Statsministeren.

Det, som jeg forstår landsstyreformanden har foreslået, er, at han tænker, at der kan nedsættes en arbejdsgruppe, som skal se på, hvordan Grønland og Danmark i fællesskab kan sikre en mere samfundsgavnlig udvinding af Grønlands naturressourcer. Jeg tror ikke, jeg kan sige det så meget klarere, end jeg har gjort, nemlig at jeg og regeringen synes, at det er en rigtig god idé, og at jeg selvfølgelig vil drøfte det med landsstyreformanden ved først mulige lejlighed.

Spørgeren.

Så der er altså en mulighed for, at der vil blive sat noget i gang mellem Danmark og Grønland, men det, jeg egentlig spurgte om, var, om statsministeren vil tage initiativet til det.

Når jeg siger, at jeg føler, at Danmark er ved at miste grebet, at rigsfællesskabet er ved at miste grebet om det, der foregår i Grønland, er det jo, fordi der står nogle kæmpestore økonomiske interesser på spil, som kineserne jo i stor stil har vist sig villige til at tage del i. Det, som Kina har efterladt sig de steder, hvor det er forekommet, har ikke altid vist sig at være en særlig stor succes. Der har faktisk været mange eksempler på kinesiske investeringer i forskellige projekter i Afrika, som er endt med, at kineserne er de eneste, der har fået noget ud af dem, og at landene har siddet tilbage med fornemmelsen: Hov, hvad var det lige for nogle penge, der gik vores næse forbi her?

Det, jeg spørger om, er, om statsministeren vil tage initiativet til, at det møde nu finder sted, så vi måske lige efter nytår kan få lavet en hurtigtarbejdende kommission.

Statsministeren.

Jeg tror, at det er rigtig vigtigt, at vi inden for vores rigsfællesskab har respekt for hinanden og også har respekt for de beslutninger, som grønlænderne har truffet på f.eks. råstofområdet. Derfor synes jeg egentlig også, at vi skylder landsstyret, at de får mulighed for at tilkendegive deres ønsker og holdninger, inden vi fra dansk side buser ud og bare melder ud, hvordan tingene skal være. Her er vi meget på linje med landsstyreformandens udmeldinger om, og nu citerer jeg, at han ikke vil udelukke, at landsstyret tager initiativ til nærmere sonderinger og mulige initiativer på dette område. Citat slut.

Det er vi meget på linje med, og derfor vil jeg gerne endnu en gang understrege, at regeringen er positiv over for at drøfte de ønsker, som landsstyret måtte have, når det handler om et styrket samarbejde mellem Danmark og Grønland på råstofområdet. Jeg tror ikke, det kan siges meget klarere, og når jeg så oven i købet tilføjer, at vi selvfølgelig vil drøfte det med landsstyreformanden ved førstgivne lejlighed, synes jeg, at signalet fra den danske regering meget klart er, at vi sådan set står parat til at gå videre med dette område.

Spørgeren.

Der bliver sagt noget om, at man skylder hinanden at have respekt for hinanden. Hvor lidt respekt ligger der i at indkalde til et møde? Det synes jeg altså ikke er særlig respektløst. Det har jeg da gjort i masser af tilfælde i mange sammenhænge, og det bliver ikke betragtet som særlig respektløst at indkalde til et møde. Folk kan jo bare blive væk. Jeg synes altså, at når det bliver sagt så klart, som hr. Kuupik Kleist siger det, er det værd at tage alvorligt.

Jeg synes ikke, at vi skal buse ud med noget. Jeg synes faktisk, at vi i vores baghoved skal have en fornemmelse af, at det her altså ikke er noget, vi nødvendigvis gør alene af generøsitet og interesse over for Grønland, men også, fordi det er i vores egen interesse. Vi har et udestående med Grønland i forhold til bloktilskud, hvor vi gerne ser, at det afvikles på et eller andet tidspunkt. Det gør det jo ved, at der kommer penge i kassen. Derudover kan det også være til fordel for danske erhvervsvirksomheder. Det synes jeg slet ikke statsministeren nævner, men det kommer vi i øvrigt ind på i det følgende spørgsmål.

Statsministeren.

Det er rigtigt, at vi kommer ind på det i det følgende spørgsmål, og det er jo også en del af den arktiske strategi. Men når det er sagt, tror jeg, det er rigtig vigtigt ikke at reducere vores forhold og rigsfællesskabet til et spørgsmål om bloktilskud. Det handler om langt mere. Det handler om et rigsfællesskab, det handler om traditioner, det handler om kultur, det handler om venskaber, og det handler om familiemæssige bånd mellem Grønland og Danmark.

Derfor er signalet fra den danske regering selvfølgelig også, at vi meget gerne vil bistå grønlænderne i det her spørgsmål, og det har vi også signaleret helt tydeligt. Jeg tror ikke, at der er nogen i Grønland, der er i tvivl om, at vi lytter til landsstyreformandens udmeldinger, at vi er parate til et udvalgsarbejde, hvis der også skal være sonderinger på andre områder. Vi er fuldstændig parate til det, og det har vi også givet tydelig melding om i den danske debat, og jeg tror ikke, at der er nogen, der er i tvivl om det i Grønland.

Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er ligeledes fra hr. Søren Espersen til statsministeren.