Spm. nr. S 577

6) Til social- og integrationsministeren af:

Martin Henriksen (DF):

Hvordan vil regeringen sikre en fornuftig integrationsproces, når regeringen samtidig ikke gør noget ved det stigende antal asylansøgere?

Værsgo til spørgeren.

Tak for det.

Hvordan vil regeringen sikre en fornuftig integrationsproces, når regeringen samtidig ikke gør noget ved det stigende antal asylansøgere?

Ministeren.

Jeg takker for spørgsmålet. Og lige præcis spørgsmålet om, hvordan vi vil tilrettelægge vores integrationsindsats, er jeg rigtig glad for at blive stillet, for det giver mig jo lejlighed til én gang til at gennemgå det, som regeringen lagde frem i sidste uge, nemlig vores samlede vision for, hvordan vores integrationspolitik skal være. I den præsenterede vi ud over et visionspapir for, hvordan vi betragter integrationen og de udfordringer og også gevinster, der kan være i den, samtidig syv forskellige målsætninger, syv ting, som vi gerne vil have skal være anderledes.

Det, vi også præsenterede, var et integrationsbarometer, fordi vi synes, det er rigtig vigtigt, at vi bliver bedre til at gøre nogle af de ting, der virker. Og det vil sige, at når vi laver et barometer, både et nationalt og et lokalt, hvor vi altså skal måle på, hvordan indsatsen går – om der kommer flere i arbejde, om de bliver bedre til at lære dansk, om der er flere, som føler, at de reelt er medborgere i det danske samfund osv. – og når vi måler på de ting, så kan vi også sammenligne kommunerne med hinanden. Og det vil jo betyde, at de kommuner, som virkelig har noget at prale af, selvfølgelig vil kunne ranke ryggen, mens andre kommuner, som har knap så meget at prale af, vil kunne se, hvad de egentlig har brug for at gøre, måske for at få flere igennem uddannelsessystemet, måske for at få mere tryghed i boligområderne, eller hvor de nu kan se at de har særlige udfordringer, de skal arbejde med.

Så der er selve visionspapiret, hvor vi præsenterede målsætningerne for integrationspolitikken, integrationsbarometeret, og så laver vi i øvrigt også en taskforce, som drejer sig om, at vi skal blive endnu bedre til at finde ud af, hvilke resultater i de enkelte kommuner der har særlig god effekt. Og målet med det er, at de resultater skal vi på eller en måde have bredt ud, sådan at andre kommuner kan løfte det samme.

Alle de her ting trækker i virkeligheden lidt i samme retning, nemlig at sørge for, at vi bliver bedre til at få styrket vores integrationsindsats. Alt for meget har i for lang tid været lidt for flagrende og lidt for tilfældigt, og derfor er der brug for, at den bliver styrket, at der bliver sat fokus på, hvordan integrationen kommer til at virke, og at vi har fokus på de reelle problemer, som rent faktisk er der, for de er der jo derude, men at vi omvendt ikke får tegnet en masse fjendebilleder op og får løst problemerne et efter et, når vi har beskrevet dem. Det er det, vi er i gang med.

Spørgeren.

Jeg vil gerne læse op fra en artikel på Lokalavisen.dk. Det er en sag, der sådan illustrerer det, som jeg og Dansk Folkeparti mener der vil komme mere af, hvis ikke vi strammer op. Overskriften er: »Uskyldig 14-årig på vej til fodbold: Jagtet og gennembanket af 10 indvandrer-bøller«. Her fremgår det:

»Helt uden grund blev en 14-årig dreng gennemtævet, da han mandag ved 12-tiden var på vej ud for at spille fodbold med nogle klassekammerater.«

De blev simpelt hen jagtet. Vennerne stak af, og han blev så løbet op og fik adskillige slag i ansigtet og en skalle. Vicepolitikommissær Finn Duris fra Nordsjællands Politi siger, at der ikke umiddelbart var nogen grund til overfaldet.

Grunden til, at jeg hiver den her sag frem, og det er fair nok, at ministeren ikke vil forholde sig til den konkrete sag, er, at jeg prøver at understrege den pointe, at vi er i en situation nu, hvor der kommer rigtig mange – og nu diskuterer vi helt konkret asylsystemet – til Danmark og søger om at få asyl. Vi ved, at mange af dem, der kommer hertil via asylsystemet, ender med på sigt at forårsage nogle integrationsproblemer og kriminalitetsproblemer, og derfor er min pointe, at hvis ikke regeringen og ministeren og justitsministeren forstår, at det er nødvendigt at stramme op i forhold til udlændingepolitikken, så der kommer færre til Danmark, så kommer der flere af den her slags problemer fremadrettet og ikke færre af den slags problemer. Jeg vil gerne høre, om ministeren er enig i, at det er den udvikling, som vi står over for.

Ministeren.

Først vil jeg gerne sige, at den historie, som hr. Martin Henriksen refererer til, er ganske frygtelig. Det er rædselsfuldt at høre historier, hvor børn har været udsat for voldelige overgreb, og det er det sådan set, uanset hvem gerningsmanden har været. Det synes jeg er rigtig, rigtig slemt.

Vi kan også se, at vi har en udfordring i forhold til hadforbrydelser. Derfor holdt justitsministeren og jeg en konference i foråret, og vi har sat et stort arbejde i gang for at få klarlagt, hvordan det egentlig ser ud med ekstremismen i Danmark, og hvad vi har af udfordringer. For der er mennesker, som bliver udsat for hadforbrydelser. Det kan være mennesker, som har jødisk oprindelse, eller som er muslimer, eller som har den ene eller den anden hudfarve. Det kan være mennesker med handicap, som oplever, at fordi de er noget særligt, er der nogle, som gerne vil komme efter dem. Det er helt uacceptabelt, at sådan nogle ting finder sted, ligesom det i øvrigt er fuldstændig uacceptabelt, at børn oplever at blive overfaldet eller rullet. Det er uacceptabelt, uanset hvem deres gerningsmænd er.

Når hr. Martin Henriksen spørger til asylreglerne, vil jeg sige, at vi har de samme asylregler, som den tidligere regering havde. Vi har ikke ændret på kriterierne for at søge asyl eller for at modtage asyl, og det har vi sådan set heller ikke tænkt os gøre.

Spørgeren.

Regeringen har lempet på asylpolitikken, bl.a. gjort det mere økonomisk attraktivt at komme til Danmark. Man har lavet en asylaftale med Enhedslisten og Liberal Alliance, hvor man også gør det mere attraktivt at komme til Danmark og søge om at få asyl. Så der er ændret, og der er lempet på asylpolitikken.

Men ministeren svarer sådan set ikke på mit spørgsmål. Jeg kan også godt finde andre artikler, bl.a. en fra BT den 22. juli 2012, hvor overskriften er: »Hveranden voldtægtsdømt er udlænding«.

Man kunne gå længere tilbage i tiden og sige, at der var indvandrere og efterkommere også overrepræsenteret. Min pointe er i al stilfærdighed, at alle de her fine ord og bemærkninger, der er i regeringens integrationsudspil »En styrket integrationspolitik«, hvor man taler om, at flere skal i arbejde, og at flere skal føle sig velkomne, at der skal være en styrket indsats over for de udlændinge og flygtninge, der lige er kommet til Danmark osv., ikke kommer til at rykke noget, hvis der bliver ved med at komme så mange udlændinge til Danmark, f.eks. via asylsystemet, hvilket vi ved kommer til at skabe større integrationsproblemer og ikke færre integrationsproblemer i fremtiden.

Jeg vil bare gerne have, at ministeren er med på, at når man fører en lempelig udlændingepolitik og i det her tilfælde en lempelig asylpolitik, så betyder det, at man gør integrationsproblemerne og kriminalitetsproblemerne større, ikke mindre, i fremtiden. Og derfor vil jeg bare sige, at de konferencer, som ministeren holder, de møder, som ministeren holder, og de initiativer, som man lancerer i et integrationsudspil, ikke kommer til at ændre ved, at hvis ikke man begrænser den problematiske del af indvandringen til et minimum, kommer det til at gøre problemerne værre fremadrettet.

Jeg vil godt høre, om ministeren anerkender, at det forholder sig sådan.

Ministeren.

Nu er vi jo til dels inde på Justitsministeriets område, for det er egentlig justitsministeren, der har asylreglerne. Men jeg vil gerne slå fast – jeg sagde det ved et tidligere spørgsmål, men spørgeren ville ikke rigtig anerkende mit svar og sagde: Jo, jo, der er ændret på asylpolitikken – at faktum er, at regeringen ikke har ændret på kriterierne for at modtage asyl i Danmark. De er, som de var under den tidligere regering, og sådan skal det være.

Det, der er rigtig vigtigt, er, at når vi har en verden, hvor mennesker kan opleve at være fanget i en krig, at blive personligt forfulgt eller ikke at kunne være der, hvor de er, så har de altså mulighed for at flygte. Jeg ved, at spørgeren er meget optaget af, at Danmark også havde en rolle at spille i den sammenhæng under anden verdenskrig, da det var jøderne, som kom til Danmark og rigtig gerne ville have hjælp til at komme videre til Sverige. Vi har også i dag mennesker, som søger mod Danmark. Eksempelvis har vi lige nu en situation i Syrien med en borgerkrig, som selvfølgelig betyder, at der er mennesker, som flygter, fordi de bliver forfulgt. Så har vi nogle internationale regler om, hvad vi gør, når mennesker bliver forfulgt. De regler lever Danmark op til, og det skal vi gøre.

Når det så er sagt, vil jeg gerne sige, at en ting er reglerne, men noget andet er, hvis mennesker svindler med reglerne, og det slår vi hårdt ned på, for det er ikke acceptabelt. Vi giver asyl til dem, som har bevist, at de er personligt forfulgt eller lever op til kriterierne. Dem, som svindler, arbejder vi for at få sendt hjem. Så der er sådan set ikke nogen forandring på det punkt.

Spørgeren.

Ministeren svarer jo ikke på mit spørgsmål, og det synes jeg er lidt frustrerende, for det er sådan set et forholdsvis klart spørgsmål, som jeg stiller. Jeg ved godt, at ministeren henviser til justitsministeren, og hvis jeg spørger justitsministeren om integrationspolitik, vil han formentlig henvise til social- og integrationsministeren. Det er jo regeringens valg at splitte integrations- og udlændingepolitikken op på flere forskellige ministerier, så man ikke kan få en fornuftig dialog med en enkelt minister, som har ansvaret for det hele. Så jeg prøver bare igen. Og det her har ikke noget at gøre med anden verdenskrig, det har det virkelig ikke.

Det her har noget at gøre med, at uanset hvad ministeren siger, forholder det sig sådan, at antallet af asylansøgere, der kommer til Danmark, stiger og stiger. Man forventer fra regeringens side, har jeg læst mig til, at det bliver det højeste antal, der kommer til Danmark og søger om at få asyl, i 10 år, tror jeg det var, og det betyder noget. Det betyder noget, for hvis den udvikling fortsætter, kommer der rigtig mange mennesker til Danmark, som har svært ved at blive integreret i det danske samfund. Så kommer der sociale problemer, der kommer integrationsproblemer, der kommer kriminalitetsproblemer, der kommer problemer med social kontrol osv.

Jeg vil bare gerne høre, om ministeren anerkender, at tidligere tiders indvandring sådan set er det, der har skabt nogle af de overskrifter, som vi ser i aviserne, f.eks. det med, at hver anden voldtægtsdømt er udlænding, og problemstillingen fra den nævnte avis, hvor en 14-årig dreng blev jagtet og gennembanket af ti indvandrerbøller. Det er tidligere tiders indvandring, der har skabt de problemer, og så vil jeg bare gerne høre, om ikke det giver en eller anden anledning til, at man reflekterer lidt over den asylpolitik, man fører, og hvilke konsekvenser den vil få fremadrettet. Antallet betyder noget for muligheden for at integrere dem, der kommer, og dem, der er her. Men jeg kan forstå, at enten vil ministeren slet ikke gå ind i en diskussion om det, eller også anerkender ministeren ikke, at det er sådan, tingene hænger sammen.

Ministeren.

Først vil jeg sige, at hvis man gerne vil have besvaret spørgsmål vedrørende asylpolitikken, synes jeg, man skal stille spørgsmålet til justitsministeren, som har det ressort under sig. Jeg vil utrolig gerne svare, også som integrationsminister, og det har jeg også forsøgt at gøre, men til åbenlys frustration, og det kan jeg jo kun beklage. Men jeg har gentaget: Vi har ikke ændret på kriterierne for at få asyl, og det er heller ikke regeringens plan at gøre det.

Når det så kommer til debatten om, om det betyder noget, hvor mange der er, vil jeg sige: Ja, selvfølgelig gør det da det. Det er langt lettere at få en integrationsproces til at forløbe gnidningsfrit, hvis man har nogenlunde styr på, hvor mange der kommer hertil, men ikke kun har styr på, hvor mange der kommer hertil. Man skal også have en plan for, hvordan dem, der kommer hertil, bliver modtaget; hvordan de bliver præsenteret for, hvilke muligheder de har i det danske samfund; hvordan forældre til børn bliver præsenteret for, hvad vi forventer af dem som forældre i det danske samfund, hvad vi forventer at de skal kunne eller bidrage med for at få deres børn godt i vej, godt igennem skolen og ud på den anden side uden at være havnet i sociale problemer eller kriminalitet. For vi vil rigtig gerne have, at alle er med, at alle får en uddannelse, og at alle kan ende med et bidrag.

De ting er da rigtig vigtige. Det er enormt vigtigt, at vi har en plan for, hvordan vi modtager familier, og hvordan vi sørger for at få dem gjort i stand til at være her og leve op til, at i Danmark har man både rettigheder og pligter. Det er jo det, vores integrationsudspil handler om, nemlig at få lavet en integrationsplan for hver enkelt, som kommer hertil, hvor man ser på hele familien. Og så laver man samtidig en sundhedsscreening for at finde ud af, om der er nogen, der eventuelt har nogle traumer med, fordi vi ved, at fra en forebyggende vinkel er det rigtig, rigtig vigtigt, for ellers kommer vi ind for sent. Så kommer vi først ind, når det er gået op for os, at mor eller far var meget, meget psykisk syg, fordi de havde oplevet nogle frygtelige ting, eller at man ikke kunne hjælpe familien.

Derfor er det vigtigt, at vi forebygger, at vi laver integrationsplaner, og at vi i det hele taget har en plan om, at i Danmark sørger vi for, at de udfordringer, vi har på integrationsområdet – for dem er jeg enig med spørgeren i at vi har – håndterer vi. Men vi gør det bare ikke fra regeringens side ved at skabe fjendebilleder; vi gør det ved at præsentere de udfordringer, der er, og præsentere, hvilke løsninger vi ser på dem, som vi har gjort det i regeringsudspillet.

Tak til ministeren og til spørgeren.

Det næste spørgsmål er til ministeren for sundhed og forebyggelse fra Jens Henrik Thulesen Dahl.