Spm. nr. S 757

12) Til kulturministeren af:

Nikolaj Villumsen (EL):

Er ministeren enig i, at kulturinstitutioner skal kunne lave formidling om historiske emner, uden at disse bliver ændrede eller påvirkede af pres fra aktørerne i konflikten, og mener ministeren, det er tilfældet med udstillingen om »det såkaldte armenske« folkedrab, som Det Kongelige Bibliotek vil lave sammen med den tyrkiske ambassade?

Vi starter med, at kulturministeren læser svaret op på spørgsmålet.

Jeg er enig med spørgeren i, at danske kulturinstitutioner skal have frihed til at lave formidling om historiske emner ud fra deres egen egen faglighed og ekspertise, og uden at de skal føle sig presset til at ændre indhold på grund af indblanding fra andre parter. Og det er ligegyldigt, om det er fra aktører, som er involveret i formidling af emnet, fra Folketinget eller fra regeringen eller helt andre steder fra. Kulturinstitutioner har med andre ord både selvbestemmelse over og ansvar for udformningen af deres egen formidling. Jeg vil gerne understrege, at jeg har tillid til, at vores kulturinstitutioner kan leve op til det ansvar.

Hvad angår den konkrete sag om den bebudede udstilling med en tyrkisk vinkel på begivenhederne i forbindelse med de osmanniske armeniere i 1915, kan jeg af gode grunde ikke på forhånd udtale mig om den udstilling og dens indhold. Det skyldes, at der ikke er fremkommet særlig præcise oplysninger om, hvad den skal rumme, og slet ikke noget konkret om dens indhold.

Det Kongelige Bibliotek har som bekendt meddelt, at biblioteket har givet den tyrkiske ambassadør et tilbud om, at man fra tyrkisk side kan tage initiativ til en parallel udstilling om emnet. Det Kongelige Bibliotek oplyser, at man fra tyrkisk side fortsat arbejder med ideen om en udstilling. Udstillingen skal, så vidt det er oplyst, vises inden for Det Kongelige Biblioteks rammer og under de samme vilkår som den første udstilling om de danske vidner til begivenhederne i 1915.

Det Kongelige Bibliotek har samtidig oplyst, at biblioteket vil foretage en faglig vurdering af, hvorvidt den konkrete udstillings indhold har den fornødne kvalitet til at indgå i udstillingsprogrammet for det humanistiske fakultets bibliotek.

Så er det spørgeren.

Tak til ministeren for svaret. Jeg synes, det er rigtig godt at høre, at ministeren er enig i, at det er kulturinstitutioner, der skal lave formidling af historiske emner.

Når vi står her i dag og diskuterer lige præcis den her sag, er det, fordi Danmark er en del af en global verden og Tyrkiet er en af vores nære allierede. Og lige præcis det her spørgsmål om det armenske folkemord er noget, der er meget betændt i Tyrkiet, og noget, der ikke er åbent for debat. Det er officiel tyrkisk politik, at det ikke har fundet sted. Den meget kendte skribent og forfatter Orhan Pamuk, som har vundet Nobelprisen, er bl.a. blevet retsforfulgt i Tyrkiet for at have nævnt det her folkemord. Og det er det, der bekymrer mig, nemlig helt konkret at danske institutioner kan føle sig presset til at bøje sig, når disse institutioner bliver kontaktet af nært allierede lande, for at de skal have lov til at komme med deres syn på, hvordan situationen er, i stedet for at det er historikerne, som definerer den.

Mener ministeren, at det kan have været tilfældet i den her sag?

Ministeren.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at tyrkerne ikke anerkender betegnelsen folkemord for de tragiske begivenheder, der fandt sted i 1915. Det, jeg gerne vil understrege her, er, at direktøren for Det Kongelige Bibliotek har tilbudt, i virkeligheden foranlediget af den tyrkiske ambassadør, at Tyrkiet ved ambassaden kan lave en parallel udstilling. Men det skal understreges, at der ikke er givet tilsagn om, at der bliver en udstilling, for Det Kongelige Bibliotek forbeholder sig selvfølgelig retten til at vurdere fagligheden i den udstilling, således at den kan passe til et humanistisk fakultets biblioteks udstilling.

Spørgeren.

Lige præcis det her med, at det er foranlediget af Den Tyrkiske Ambassade, er det, der bekymrer mig så meget, altså at tyrkerne har kontaktet Det Kongelige Bibliotek, og dermed at Det Kongelige Bibliotek bliver en del af den undertrykkelses- og skræmmekampagne, som der jo er fra den tyrkiske regerings og de tyrkiske myndigheders side, mod kritikere af den officielle politik om at benægte det armenske folkemord. Derfor er der også eksempelvis 37 intellektuelle, der i et åbent brev til direktøren for Det Kongelige Bibliotek har skrevet, at han er gået i en fælde her, og at han kommer til at arbejde imod ytringsfriheden.

Er det ikke dybt problematisk, hvis det ender med, at der kommer en udstilling, der ikke bygger på historiske fakta, men kommer til at tale den tyrkiske benægtelsespolitiks sag?

Så er det ministeren.

Jeg forstår fuldt ud spørgerens uddybning af sit spørgsmål, men jeg vil bare igen understrege, at der ikke er taget stilling til en konkret udstilling, og det ville der skulle gøres, inden den udstilling i givet fald kunne afholdes, og så bliver det under ansvar fra Det Kongelige Bibliotek, for det er Det Kongelige Bibliotek, der står som formidler af de udstillinger, der er på Det Kongelige Bibliotek. Derfor vil jeg appellere til, at vi afventer og ser, hvad der sker, og følger sagen.

Spørgeren.

Jeg er meget enig i, at det er fuldstændig afgørende, at den udstilling, der kommer, lige præcis kommer til at bygge på historisk fagekspertise og bygge på fakta i forhold til, hvad man kan samle ind om, hvad der skete, og ikke på en skræmmekampagne eller benægtelseskampagne fra de tyrkiske myndigheder. Jeg er glad for, at ministeren også understreger det i dag, så der forhåbentlig ikke hersker nogen tvivl i den danske kulturverden om, at man, hvis nogen skulle henvende sig – det kunne være tyrkiske myndigheder for at benægte det armenske folkemord, det kunne være iranske myndigheder for at benægte holocaust – ikke skal bøje sig, men holde fast i historiske fakta. Det er rigtig godt at få bekræftet, og jeg håber rigtig meget, at vi kan holde fast i det og også sende et klart signal til allierede eller ikkeallierede lande om, at det ikke er noget, vi vil finde os i i danske kulturinstitutioner.

Ministeren.

Jeg gentager så fra mit allerførste svar, at status på situationen med den sag lige nu er, at den tyrkiske ambassade fortsat er optaget af, at der kunne blive en udstilling. Der er ikke taget stilling til noget som helst konkret, for der er ikke forelagt noget konkret fra Det Kongelige Bibliotek. Så gentager jeg bare for en sikkerheds skyld, at udstillingen skal, så vidt det er oplyst, vises inden for Det Kongelige Biblioteks rammer og under de samme vilkår som den første udstilling om de danske vidner til begivenheden i 1915.

Det Kongelige Bibliotek har samtidig oplyst – og det er det centrale i det her – at biblioteket vil foretage en faglig vurdering af, hvorvidt den konkrete udstillings indhold har den fornødne kvalitet til at indgå i udstillingsprogrammet for Det Humanistiske Fakultets bibliotek. Alene det, at vi repeterer, at Det Kongelige Bibliotek også er Det Humanistiske Fakultets bibliotek, understreger alvoren i, at ansvaret ligger hos Det Kongelige Bibliotek. Det er det, vi kan holde fast i.

Det var slut på spørgsmålet.