Europaudvalget 2012-13
S 303
Offentligt
1172171_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
Finansministeren
30. oktober 2012
Svar på spørgsmål S 303 af 24. oktober 2012 stillet af Dennis
Flydtkjær (DF)
Spørgsmål
Tror ministeren, at det er realistisk, at Danmark får en reel rabat på 1 mia. kr. i
EU-bidrag, så Danmarks bidrag falder i forhold til året før, eller kommer Dan-
marks bidrag til at stige i perioden 2013-2020?
Svar
Danmarks EU-bidrag afhænger af størrelsen på EU’s budget samt af Danmarks
finansieringsandel heraf. Regeringen arbejder på at nedbringe begge dele.
Danmark betaler i dag et uforholdsmæssigt højt bidrag til EU’s budget i forhold til
sammenlignelige lande. Det skyldes ikke mindst, at Danmark i høj grad betaler til
at finansiere andre velhavende landes rabatter. Det er udtryk for en negativ særbe-
handling af Danmark, som ikke er acceptabel. Regeringen lægger derfor afgørende
vægt på, at Danmark opnår en korrektion af sit EU-bidrag på 1 mia. kr. årligt på
indtægtssiden fra 2014 og fremefter.
Provenuet fra korrektionen indgår som finansiering i skattereformen. Det siger sig
selv, at når vi har anvendt en dansk rabat som finansiering i skattereformen, så er
det fordi, at vi er overbeviste om, at det er realistisk. Det sender selvfølgelig også
et klart signal om, at vi mener kravet meget alvorligt. Der skal samtidig ikke være
tvivl om, at der er behov for en fortsat stærk forhandlingsindsats helt frem til mål-
stregen.
For så vidt angår udgiftssiden lægger regeringen betydelig vægt på, at EU’s budget
afspejler, at medlemslandene for øjeblikket gennemfører betydelige bestræbelser
på at konsolidere deres offentlige finanser. Regeringen arbejder derfor for en be-
tydelig reduktion i forhold til Kommissionens forslag. Regeringen lægger endvide-
re vægt på en så høj grad af modernisering af EU’s budget som muligt gennem re-
elle omprioriteringer i retning af de mest vækst- og beskæftigelsesfremmende poli-
tikker.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2 af 2
Med venlig hilsen
Bjarne Corydon