SAMMENFATNINGSom led i arbejdet med at tilpasse Danmarks diplomatiske tilstedeværelse i udlandetnedsatte Udenrigsministeriet i september 2013 en ekstern refleksionsgruppe. Gruppenmødtes tre gange i oktober og november til tematiske drøftelser af udenrigstjenestensrepræsentationsstruktur.Den økonomiske og politiske magtforskydning fra Europa og den vestlige verden modnye vækstcentre fremhævedes i forbindelse med gruppens drøftelser som grundlæggen-de udgangspunkt for en tilpasning af repræsentationsstrukturen. Mere verden, mindreEuropa var overskriften, der kendetegner denne udvikling. ”Mindre Europa” var imid-lertid ikke ensbetydende med ”mindre EU”. Danmark havde behov for mere EU. Dervar behov for at styrke kapaciteten ift. EU, både pga. en stadig stigende mængde lov-givning med udspring i Bruxelles, men også fordi EU gav Danmark en global stemme.Mens flere elementer i det traditionelle bilaterale og multilaterale diplomati stodusvækket, om end måske brugt på nye måder, var der samtidigt forventning om, atUdenrigsministeriet kunne interagere og samarbejde med stadigt vigtigere ikke-statslige aktører. Der var behov for en åben organisation, der kunne bringe de relevan-te aktører i spil på rette tid og sted.Der skulle lægges større vægt på det økonomiske diplomati. Øget fokusering på nyevækstmarkeder måtte dog ikke ske på bekostning af de traditionelt vigtigste, store ek-sportmarkeder. I forhold til udviklingssamarbejdet bemærkedes, at den vækst, der såsi flere udviklingslande, i vidt omfang var drevet af investeringer. Det danske udvik-lingssamarbejde skulle medvirke til at åbne muligheder for dansk eksport og investe-ringer.Der var enighed om, at disse udviklingstendenser ikke ville svække behovet for håndte-ring af de traditionelle diplomatiske kerneopgaver, snarere tværtimod. Om end dethavde fyldt mindre i drøftelserne, var varetagelsen af f.eks. de sikkerheds- og udvik-lingspolitiske dagsordener centrale for udenrigstjenesten, også i forhold til indsatsenpå andre områder, herunder f.eks. det økonomiske diplomati.Den fysiske tilstedeværelse var afgørende for opnåelsen af resultater og fremme af dan-ske interesser. Selve repræsentationsformen og omfanget af tilstedeværelsen var dog ivisse tilfælde mindre vigtig. Det væsentligste var, om repræsentationen rådede over denødvendige kompetencer. Der ville i stigende grad være behov for differentiering af re-præsentationerne, hvor der nogle steder kun ville være behov for specialisering i for-hold til f.eks. eksportfremme, udviklingssamarbejde eller borgerservice. Samlokalise-ringsprojekter og udvikling af nye tilstedeværelses- og samarbejdsformer skulle priori-teres, ikke mindst som et potentielt nyttigt bidrag til håndtering af de udfordrendeøkonomiske rammevilkår.Danmark skulle løbende engagere sig i synlige internationale dagsordener. Repræsen-tationsstrukturen skulle afspejle de danske mærkesager og prioriteter. Det var den før-2te udenrigspolitik, der skulle drive repræsentationsstrukturen, ikke omvendt.

REFLEKSIONSGRUPPENDanmark skal også i fremtiden være re-præsenteret i verden for bedst muligt atfremme og forsvare danske interesserglobalt. Det kræver en moderne, fleksibelog effektiv udenrigstjeneste, der løbendetilpasser ressourcer og bemanding i for-hold til de internationale rammebetingel-ser, danske prioriteter og de budgetmæs-sige begrænsninger, der gør sig gældende.Som et vigtigt bidrag til arbejdet med attilpasse den diplomatiske tilstedeværelsenedsatte Udenrigsministeriet i september2013 en ekstern refleksionsgruppe.Gruppen, der mødtes tre gange i løbet afoktober og november måned, har blandtandet drøftet: i) globale tendenser og ud-viklingstræk af betydning for prioriteringaf udenrigstjenestens opgaver, ii) nyekrav og forventninger til repræsentatio-nernes opgavevaretagelse, samt iii) alter-nativer til den klassiske, diplomatiskerepræsentation, dvs. nye tilstedeværel-sesformer.Formålet med drøftelserne har ikke væ-ret at nå til enighed om faste pejlemær-ker for udenrigstjenestens tilstedeværel-se, men at levere relevante indspil forudfor regeringens beslutningstagen om-kring ændringer i repræsentationsstruk-turen.Drøftelserne har bekræftet mangfoldig-heden af og bredden i de interesser ogforventninger til udenrigstjenesten, somregeringen vil skulle tage bestik af i denendelig tilpasning af repræsentations-strukturen. Nedenfor følger en opsumme-ring af de synspunkter, der er blevetfremført under refleksionsgruppens ar-bejde.

GLOBALE TENDENSER OG UDVIKLINGSTRÆKDen

økonomiske og politiske magt-

forskydning mod nye regioner

blevfremhævet som et helt grundlæggenderammevilkår for udenrigstjenestens vir-ke. Det var en udvikling, der genereltskete på bekostning af Europa og denvestlige verden. Det blev bemærket, atden usikkerhed, der knytter sig til udvik-lingen i vækstmarkedslandene kombine-ret med den betydelige volumen af sam-handel med de europæiske nabolande,betød, at samhandel og integration meddisse også i fremtiden ville være afgøren-de for Danmarks økonomi.Flere af gruppens medlemmer fremførtedet syn, at en tilpasning af den nuværen-de repræsentationsstruktur først ogfremmest måtte sikre, at Danmark varbedre repræsenteret i de nye vækstcen-tre, hvor også den politiske indflydelseflyder hen. Som en deltager udtrykte det,”når 90 % af verdens vækst genereresuden for Europas grænser, må man sige:

Mere verden, mindre Europa”.

”Mindre Europa” er imidlertid ikke ens-betydende med ”mindre EU”. Der var så-ledes enighed om, at

Danmark havde

behov for mere EU.

Gennem EU-samarbejdet får Danmark en globalstemme, hvilket flere gruppemedlemmerfremhævede som et væsentligt og uer-statteligt aktiv. Med den stadig stigendemængde af dansk lovgivning, der har situdspring i Bruxelles, fandt flere gruppe-medlemmer, at der var behov for at styr-ke kapaciteten på EU-repræsentationen iBruxelles med henblik på at kunne på-virke lovgivningsarbejdet, herunder ikkemindst Europa-Parlamentet, hvis rolle iEU’s beslutningsproces er blevet markantudbygget. Det blev her påpeget, at Dan-mark havde den fjerde mindste repræ-sentation i Bruxelles blandt EU-landene.- Et andet generelt rammevilkår, somblev fremhævet af flere medlemmer, varde

nye aktører på den udenrigspoliti-

ske scene.

Store virksomheder, organi-sationer, NGO’er, arbejdsmarkedsparter,3

forskningsmiljøer m.m. havde alle betyd-ning for varetagelsen af Danmarks uden-rigspolitiske interesser. Der var derfor enklar forventning om, at Udenrigsministe-riet i endnu højere grad skulle kunne in-teragere og samarbejde med disse forskel-lige aktører og ikke kun kunne operere isamspil med klassiske statslige myndig-heder.Dette måtte afspejle sig på flere måder.Først og fremmest gennem

en åben or-

ganisation, der sikrede sig, at de re-

levante danske aktører blev bragt i

spil på rette tid og sted.

Bl.a. pegedeflere på, at centraladministrationensbredde i højere grad måtte afspejles pårepræsentationerne. Det kunne f.eks. skegennem en mere udstrakt brug af sektor-specifikke specialattachéer.Men det var

ikke kun det statslige

Danmark, der skulle være repræsen-

teret på danske ambassader.

Enkelteforeslog, at virksomheder og organisatio-ner også skulle have mulighed for atkunne bidrage til finansiering af særligespecialisterpårepræsentationer-ne. Norske erfaringer med at rekrutterespecialister i bl.a. NGO-miljøet og forsk-ningsmiljøet til håndtering af konkrete,tematiske og tidsbegrænsede opgaver iudetjenesten blev fremhævet. En mereåben tilgang kunne bidrage til at sikre etbedre kompetencemiks på repræsentatio-nerne og dermed en mere effektiv inte-ressevaretagelse.Flere opfordrede også til, at man i uden-rigstjenesten i højere grad indtænkte ogtrak på forskningsmiljøer til at fremmedagsordener og mærkesager, f.eks. kli-maområdet og Arktis. Det gjaldt ogsådanskere i internationale organisationer,som i højere grad måtte mobiliseres tilfremme af danske interesser og mærke-sager – om end der også blev mindet om,at det ikke kunne tages for givet, at dan-skere i internationale organisationer sådet som deres opgave, at ”virke til fordelfor Danmark”.

Helt generelt krævede tilstedeværelse afflere udenrigspolitiske aktører en

større

opmærksomhed på og mobilisering

af netværk og personer uden for or-

ganisationen.

En deltager pegede såle-des på, at snarere end ensidigt at fokuse-re på hvilke lande Danmark var til stedei, måtte der rettes

opmærksomhed på,

om vi var repræsenteret i de rette

globale vidensnetværk. Det indebar

også en større opmærksomhed om-

kring brugen af tematiske ambassa-

dører.

- De nye aktører er kommet til, men haringenlunde erstattet de klassiske ”brik-ker” på den udenrigspolitiske scene. Flereaf refleksionsgruppens medlemmer påpe-gede således faren ved at nedtone betyd-ningen af det klassiske diplomati. Trodsudviklingen i EU og etableringen af denFælles Udenrigstjeneste var nationalsta-ten stadig den vigtigste byggeklods i detinternationale system. Det bilaterale di-plomati fyldte stadig meget, ikke mindst,som påpeget af et af medlemmerne igruppen, når en række af de centrale in-ternationale organisationer som f.eks.NATO de seneste år ikke har kunnet le-vere.

Flere elementer i det traditio-

nelle diplomati stod usvækket tilba-

ge, selvom de måske blev brugt på

nye måder.

Det var derfor vigtigt atfastholde fokus på, hvad Udenrigsmini-steriet kunne, som ikke blev varetaget afandre. Konkret blev suverænitetshævdel-se og repræsentation af det officielleDanmark fremhævet.Der var en bred vifte af forventninger tilUdenrigsministeriet, men som enkeltegruppemedlemmer påpegede, kunne dervære behov for at se på et

”back to ba-

sics”

scenarie, særligt nu, hvor der stillesstørre krav om prioritering af ressourcer-ne. Behovet for løbende at kalibrere dekompetencer, som Udenrigsministerietsmedarbejdere besad, herunder f.eks. ba-lancen mellem generalister og speciali-ster, blev også nævnt.

NYE KRAV OG FORVENTNINGER TIL REPRÆSENTATIONERNESOPGAVEVARETAGELSEDen brede sammensætning af refleksi-onsgruppen kom til udtryk i diskussionenom forventningerne til repræsentationer-nes opgavevaretagelse. Bl.a. i lyset af, atverdens lande handlede og produceredestadigt mere på tværs af grænser, pegedeflere på den

stadigt større vægt, der

burde lægges på det økonomiske di-

plomati.

Ikke blot som et udtryk for ek-sporterhvervenes store bidrag til den na-tionale økonomi, hvor flere virksomhederdels orienterede sig mod fjernere og merevanskelige markeder, dels opererede medmere komplekse værdikæder med inter-nationalt fragmenterede produktionspro-cesser der nødvendiggør flere internatio-nale interaktioner. Det økonomiske di-plomati var også nødvendigt som et mod-svar på den statskapitalisme, der bliverført i en række vækstlande og som stillersærlige

krav til myndighedssamar-

bejde til at understøttede private ak-

tørers markedssatsninger.

I diskussionen om det økonomiske diplo-mati mindede enkelte om, at

øget foku-

sering på nye vækstmarkeder ikke

måtte ske på bekostning af de tradi-

tionelt vigtigste, store eksportmar-

keder.

Tilsvarende var der behov for enbedre forståelse af produktsammensæt-ningen og produktionsmodeller i danskeeksportvirksomheder i forbindelse medtilrettelæggelse af eksportfremmeindsat-sen. Ligeledes var det vigtigt at tilrette-lægge indsatsen i forhold til den stigendeeksport af danske service- og tjeneste-ydelser, ligesom fremstød i visse tilfældekunne koordineres på tværs af sektorerfor derved at bruge disse til også at til-trække interesserede til studie-, turist- ogsåkaldte ”tekniske besøg” i Danmark. Idet lidt større billede blev det desudenfremhævet, at de økonomiske handels-strukturer i dag var af en art, hvor detikke længere gav mening at tale om ek-sportfremme, idet en række store multi-nationale virksomheder var til stede –også med produktion – på de markeder,som de betjente.Drøftelsen viste desuden den store betyd-ning, som en række af repræsentationer-nes traditionelle kerneopgaver fortsattillægges. Det fremførtes i gruppen, at enforudsætning for at kunne levere på f.eks.det økonomiske diplomati var, at manfortsat løftede de diplomatiske kerneop-gaver, herunder f.eks. varetagelsen ogimplementeringen af Danmarks sikker-hedspolitik og udviklingspolitik. Det varde diplomatiske kernefunktioner, der gavtroværdighed og som åbnede døre, hvoref-ter man kunne bruge dette til at fremmedanske politiske eller økonomiske inte-resser.Også i forvaltningen af det danske udvik-lingssamarbejde måtte man tage bestikaf en række spændende udviklingsten-denser. Det gjaldt i vidt omfang

den

vækst, der kunne iagttages i en ræk-

ke udviklingslande i dag; en vækst

som i vidt omfang var drevet af ud-

viklingslandene selv.

Disse udviklings-økonomier ønskede i mindre grad bistandog i højere grad investeringer. Det måtteDanmark have blik for. Samtidig var detdog klart, at det

danske udviklings-

samarbejde kunne medvirke til at

fremme og åbne muligheder for såvel

dansk eksport som danske investe-

ringer.

Denne synergidagsorden måtteforfølges.En

række skrøbelige stater i Afrika

og Asien

lå imidlertid i den anden endeaf skalaen. Her ville der være behov forkapacitetsopbygning, hvilket Danmarkud fra bl.a. sikkerhedspolitiske, humani-tære og stabilitetsfremmende hensyn harengageret sig i.

Dansk engagement og

tilstedeværelse måtte her ses som en

langsigtet investering.

I forhold til debetydelige sikkerhedsomkostninger, derkunne være ved engagement i de skrøbe-lige stater, blev det foreslået at operere5

med udgangspunkt i styrkede regionaleambassader fremfor at tilstræbe etable-ring af en egentlig fysisk tilstedeværelse ivisse af disse lande.- Som et helt andet perspektiv på uden-rigstjenesten fokuserede et medlem afgruppen på den stigende betydning afpublic diplomacy og især borgerservice.

Set fra en borgerservicevinkel

måtteDanmark ideelt set tilstræbe en fysisktilstedeværelse i samtlige lande. Og i ensituation, hvor tilstedeværelse jo måtteprioriteres, var

behovet for tilstedevæ-

relse omvendt proportionelt med

nærheden til Danmark.

Samtidigtmåtte det sikres, at der i de lande, hvorDanmark ikke ville være repræsenteret,var indgået aftaler med andre lande iforhold til at håndtere borgerservicesagerfor danskere.

NYE TILSTEDEVÆRELSESFORMERRefleksionsgruppen havde en længeredrøftelse af

tilstedeværelsesformer,

det vil sige den fysiske opbygning og be-manding af repræsentationerne i udlan-det. Der var generelt en accept af, atudenrigstjenesten skulle arbejde bredt fordanske interesser i udlandet, men at

op-

gaverne ofte ville variere markant

fra land til land. Det krævede fleksi-

bilitet og variation i tilstedeværel-

sesformen

indenfor de rammer, der sæt-tes for internationalt diplomati og udenat opgive de unikke kompetencer, derkendetegner udenrigstjenesten som re-præsentant for det officielle Danmark.Ved beslutning om valg af tilstedeværel-sesform fremhævedes erfaringerne fraandre lande med at udarbejde faste krite-rier eller principper for valg af repræsen-tationsform. Ét medlem anførte, at man itilslutning hertil skulle overveje, om etmindre land som Danmark f.eks. ikke fikmere ud af sine repræsentationer i andremindre lande end i større lande.I refleksionsgruppen var der enighed om,at den

fysiske tilstedeværelse var helt

afgørende for opnåelsen af resultater

og fremme af danske interesser.

Detvar væsentligt at etablere en længereva-rende tilstedeværelse for at få opbyggetde nødvendige netværk, om end et med-lem af gruppen pegede på, at vedligehol-delse af netværk, når først de var etable-rede, stillede mindre krav til den fysisketilstedeværelse.- Til gengæld fandt flertallet af medlem-merne, at selve

repræsentationsfor-

men og omfanget af tilstedeværelsen

i visse tilfælde var mindre vigtig.

Fo-reholdt den information, at der blandt enrække ligesindede lande – primært i Eu-ropa – hersker den holdning, at der gerneskulle være minimum to udstationeredepå en ambassade, så der altid var mindsten diplomat på posten, påpegede fleremedlemmer, at de ikke så noget til hinderfor, at enkelte ambassader alene var be-mandet med én udstationeret medarbej-der. I forhold til den relativt høje margi-nalomkostning ved alene at have udstati-6

oneret en enkelt diplomat på en repræ-sentation argumenterede et medlem så-ledes for, at én udstationeret samtidigkunne levere høj marginalværdi forDanmark.

Det væsentligste var, om

der på den enkelte repræsentationen

var en bemanding, der besad de nød-

vendige kompetencer.

I forlængelse heraf var der blandt reflek-sionsgruppens medlemmer også en

me-

get åben holdning til brugen af lokalt

ansatte medarbejdere

såvel som med-arbejdere rekrutteret fra forskningsver-denen og erhvervslivet. Der opfordredessåledes til øget medarbejderudveksling,idet man samtidigt skulle tage højde forbehovet for en fast stab, der indgik i dennødvendige rotation mellem ude- oghjemmetjenesten. Den specialiserede vi-den og lokalkendskab blev af flere frem-hævet som en vigtig kompetence. Det tal-te for, at man

prioriterede fastholdel-

sen af særligt lokalansatte handels-

eller bistandsmedarbejdere i et læn-

gere ansættelsesforhold.

Enkelte fremhævede også eksempler,hvor medarbejdere fra andre landes am-bassader havde bistået den danske re-præsentation med varetagelse af konkre-te opgaver. Det var der også en åbenholdning til.- Refleksionsgruppen udviste generelt

stor interesse for udrulningen af

samlokaliseringsprojekter og udvik-

lingen af nye tilstedeværelses- og

samarbejdsformer.

Det var et område,hvor der var en rivende udvikling i gang ien række lande. Her var der en klar op-fordring fra gruppens medlemmer til, atUdenrigsministeriet burde fortsætte denklare prioritering af samarbejdet – ogsåselvom de hidtidige danske erfaringer varblandede. Dette betragtedes ikke mindstsom et potentielt nyttigt bidrag til hånd-tering af de udfordrende økonomiskerammevilkår. Konkret blev det af enkelteforeslået at øge samarbejde og evt. sam-lokalisering med danske/nordiske virk-somheder og organisationer som en måde

at øge tilstedeværelsen på og mobilisereflere ressourcer til udenrigstjenesten.- Der blev peget på, at der i

stigende

grad ville være behov for differentie-

ring af repræsentationerne.

Noglesteder var der behov for specialisering iforhold til f.eks. eksportfremme, udvik-lingssamarbejde eller borgerservice. En-kelte af gruppens medlemmer opfordredetil, at der skulle være repræsentationer iudvalgte lande, der ikke kunne eller skul-le kunne varetage alle opgaver indenforUdenrigsministeriets dossier. Til gengældskulle der opbygges specialiserede kom-petencer og kapacitet til at løfte f.eks.eksportfremmearbejdet i det pågældendeland. Andre understregede dog, at repræ-sentationens varetagelse af de diplomati-ske kerneopgaver var en forudsætning forogså at kunne bruges i forhold til f.eks.eksportfremme. Det var ofte ambassadø-rens status som repræsentant for det offi-cielle Danmark, der gjorde det muligt forambassaderne at hjælpe virksomheder iudlandet.- Der var i gruppen

divergerende syn

på, hvornår og i hvilket omfang EU

eller andre landes repræsentationer

kunne varetage danske virksomhe-

ders interesser.

Nogle fremhævede, atf.eks. en nordisk ambassadør eller han-delsmedarbejder lige så vel som en danskkunne løfte opgaver for større danskevirksomheder med en tilstedeværelse iflere lande, særligt hvis dette vedrørtehandelspolitisk assistance til f.eks. told-spørgsmål. Andre påpegede dog, at manikke kunne forvente, at andre lande villeprioritere handelsfremme for danskevirksomheder, hvis dette f.eks. vedrørtemarkedsmodning eller lignende aktivite-ter.- Der udspandt sig en særskilt

drøftelse

af potentialet i øget samlokalisering

med EU’s Fælles Udenrigstjeneste.

Der var udfordringer. FUT’en var endnu ien udviklingsfase. Mange af de opgaver,der typisk blev varetaget af en dansk re-præsentation kunne endnu ikke vareta-7

ges af FUT’en. Det gjaldt bl.a. borgerser-vice området. Opfordringen fra flere med-lemmer var derfor, at man fra dansk sidedels skulle fremme udvikling af en plat-form, evt. indenfor EU, der ville lette nog-le af de tekniske og administrative udfor-dringer, der reelt stod i vejen for samlo-kaliseringer. Herudover fandt flere, atDanmark burde lægge sig i spidsen for enstyrkelse af den Fælles Udenrigstjeneste,således at denne på sigt ville kunne biståmed opgaver i forhold til de nationaleudenrigstjenester, herunder særligt i for-hold til borgerservice og krisehåndtering,men også til erhvervslivet.- Ordningen med

rejsende ambassadø-

rer havde medlemmerne forskellige

erfaringer med.

Vurderingen var, at detvar en ordning, der som udgangspunktkunne give mening. Men det krævede, atden pågældende ambassadør fik mulig-hed og ressourcer, der muliggjorde en reel

SAMMENHÆNG MED UDENRIGSPOLITISKE MÆRKESAGERAfslutningsvis blev sammenhængen mel-lem den førte udenrigspolitik og repræ-sentationsstrukturen berørt. Fra flereblev det fremhævet, at der i en række afde grundlæggende politikker, der driverUdenrigsministeriets virke, var nogleimplicitte valg i forhold til repræsentati-onsstrukturen. Det gjaldt f.eks. satsnin-gen på de skrøbelige stater. En sådansatsning nødvendiggjorde en tilstedevæ-relse i disse lande. Såfremt økonomiskerammevilkår tvang Danmark til at opgivesin tilstedeværelse i disse lande, hvorudgifterne til sikkerhed kunne være gan-ske betydelige, så ville det få en konse-kvens for den førte politik. Og derfor løden klar opfordring,

at den førte uden-

rigspolitik måtte drive repræsenta-

tionsstrukturen og ikke omvendt.

Tilsvarende blev det fra nogle deltagereslået fast, at selv den perfekte repræsen-tationsstruktur ikke kunne kompenserefor manglende mærkesager. Det krævedeløbende opmærksomhed, at Danmarkengagerede sig i synlige internationaledagsordener, som f.eks. klima og Arktis.Ligeledes opfordredes til, at man løbendeså på og udviklede den måde, hvormedman i praksis udførte de diplomatiskeopgaver på repræsentationerne.

Refleksionsgruppen vedrørende udenrigstjenestens repræsentationsstruktur

Udenrigsministeriet nedsatte i september 2013 en refleksionsgruppe til at se på uden-rigstjenestens repræsentationsstruktur. Refleksionsgruppens arbejde og drøftelser erblevet ledt af departementschef Ulrik Vestergaard Knudsen. Gruppen har i oktober ognovember 2013 mødtes tre gange til tematiske drøftelser af udenrigstjenestens repræsen-tationsstruktur. Gruppen består af følgende medlemmer:Per Callesen, NationalbankdirektørAnja Dalgaard-Nielsen, afdelingschef, PETKarsten Dybvad, administrerende direktør, Dansk IndustriSusie Stærk Ekstrand, direktør, Landbrug og FødevarerLykke Friis, prorektor og formand for Det Udenrigspolitiske SelskabNanna Hvidt, direktør, Dansk Institut for Internationale StudierJens Klarskov, administrerende direktør, Dansk ErhvervMarie-Louise Knuppert, LO-sekretær, Landsorganisationen i DanmarkSusanne Larsen, formand, Dansk Røde KorsHenrik Secher Marcussen, professor, Institut for globale studier, RUCMartin Marcussen, professor, Institut for Statskundskab, KU.Mikkel Vedby Rasmussen, professor, Center for militære studier, KUPhilipp Schröder, professor, Økonomisk Institut, AUHenrik Skovby, executive chairman, Dalberg Global Development AdvisorsAnne Steffensen, administrerende direktør, Danmarks RederiforeningLars Thykier, direktør, Danmarks Rejsebureauforening

Rammer for tilpasning af udenrigstjenesten

Den økonomiske krise og skærpede internationale konkurrence stiller større krav tilfremme af danske økonomiske interesser for derigennem at bidrage til at stimulere vækstfor dansk økonomi. Der er samtidigt velkendte begrænsninger i de offentlige rammer, derer til rådighed. Dette kræver i stigende grad en fokusering af den danske tilstedeværelsei udlandet, herunder tilpasning af tilstedeværelsesformen i forhold til de prioriterede op-gaver. I lighed med de øvrige statslige institutioner vil Udenrigsministeriet skulle priori-tere og effektivisere driften svarende til ca. 190 mio. kr. frem mod 2017. Hertil kommer,at omkostningerne forbundet med sikring af repræsentationer og udsendte medarbejderede seneste år har været voksende som følge af øget tilstedeværelse i konfliktområder ogden generelle terrortrussel mod Danmark. En tilpasning af repræsentationsstukturen vilderfor også skulle bidrage til, at de samlede driftsomkostninger til repræsentationerne erlavere end i dag..