EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 129: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2. december 2013

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-53/13og C-80/13Titel og kortsagsresuméStrojírny Prostějov m.fl.Er artikel 56 og 57 i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde til hinder for anvendelsen af national lovgivning, som itilfælde, hvor en virksomhed, der stiller arbejdstagere til rådighed for enanden virksomhed (leverandøren), har hjemsted på en andenmedlemsstats område, pålægger den virksomhed, der benytter sig afarbejdstagerne, en pligt til at indeholde indkomstskat for dissearbejdstagere og betale den til statskassen, mens det er leverandøren, derhar denne pligt, hvis leverandøren har hjemsted på Den TjekkiskeRepubliks område?Danmark mod Kommissionen (Appel)”Hektarstøttesagen”OSagen vedrører: 1) Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deresfamiliemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit påmedlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF,72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF,90/365/EØF og 93/96/EØF med hensyn til betingelserne for retten tilophold for en unionsborgers familiemedlemmer, der har statsborgerskabi et tredjeland, anvendes analogt, således som det var tilfældet iDomstolen dom i sag C-370/90, Surinder Singh, og i sag C-291/05,Eind, når en unionsborger vender tilbage til den stat, hvor denpågældende er statsborger, efter i henhold til artikel 21, stk. 1, TEUFsamt som modtager af tjenester som omhandlet i artikel 56 TEUF, athave opholdt sig i en anden medlemsstat? 2) Hvis ja, er det da et krav, atunionsborgerens ophold i en anden medlemsstat har haft en visProcesskridtMundtligforhandlingDato11.12.13

mindstevarighed, for – ved unionsborgerens tilbagevenden til denmedlemsstat, i hvilken den pågældende har statsborgerskab – atunionsborgerens familiemedlem, der er statsborgerskab i et tredjeland,har ret til ophold i denne stat? 3) Hvis ja, kan dette krav også opfyldes,såfremt der ikke er tale om et uafbrudt ophold, men ophold af en vishyppighed såsom ugentlige ophold i weekenden eller regelmæssigebesøg? 4) Fortabes den eventuelle ret for et familiemedlem, der erstatsborger i et tredjeland, til ophold på grundlag af EU-retten som følgeaf den tid, der går fra unionsborgerens tilbagevenden til denmedlemsstat, i hvilken den pågældende har statsborgerskab, til dettidspunkt, hvor familiemedlemmet, der er statsborger i et tredjeland,under omstændigheder som de i denne sag foreliggende, slutter sig tildenne unionsborger i denne medlemsstat?C-457/12SSagen vedrører: 1) Sag nr. 201108230/1/V4: Kan entredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, der bori den medlemsstat, i hvilken han er statsborger, men som arbejder i enanden medlemsstat for en dér hjemmehørende arbejdsgiver, underomstændigheder som de i hovedsagen foreliggende udlede en ret tilophold på grundlag af EU-retten? 2) Sag nr. 201007849/1/V2: Kan entredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, der bori den medlemsstat i hvilken han er statsborger, men som i forbindelsemed sit arbejde for en i samme medlemsstat hjemmehørendearbejdsgiver rejser frem og tilbage til en anden medlemsstat, underomstændigheder som de i hovedsagen foreliggende udlede en ret tilophold på grundlag af EU-retten?ATP PensionServiceSagen vedrører: l. Skal artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, Rådets sjettedirektiv 77/388Æ0F af 17. maj 1977 om harmonisering afmedlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fællesmerværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag fortolkes således, atbegrebet"investerings foreninger, således som disse er fastsat afmedlemsstaterne" skal omfatte pensionskasser som de i hovedsagenomhandlede med følgende karakteristika, når medlemsstaten anerkenderde i afsnit 2 i forelæggelseskendelsen angivne institutter sominvesteringsforeninger: a) afkastet til lønmodtageren (pensionskunden)afhænger af afkastet af pensionskassens investeringer,b) arbejdsgiverenskal ikke foretage supplerende indbetaling for at sikre pensionskunden etbestemt afkast, c) pensionskassen investerer kollektivt de opsparedemidler ud fra et princip om risikospredning, d) den væsentligste del afindbetalingerne til pensionskassen beror på kollektive aftaler mellemarbejdsmarkedets organisationer, der repræsenterer de enkeltelønmodtagere og arbejdsgivere, og ikke på den enkelte lønmodtagersindividuelle beslutning, e) den enkelte lønmodtager kan individueltbeslutte at foretage yderligere indbetalinger til pensionskassen, t)selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsgivere og direktører kan vælge atindbetale pensionsbidrag til pensionskassen, g) en forud fastsat del afden kollektivt aftalte pensionsopsparing for lønmodtagerne anvendes tilen livsvarig livrente, h) pensionskunderne afholder pensionskassensomkostninger, i) indbetalinger til pensionskassen er fradragsberettigetinden for visse beløbsmæssige grænser i henhold til nationalindkomstskatteret, j) indbetalinger på en individuel pensionsordning,herunder på en pensionsordning oprettet i et pengeinstitut, hvormidlerne kan placeres i en investeringsforening, er fradragsberettiget ihenhold til national indkomstskatteret i samme omfang som under litrai), k) fradragsretten for indbetalinger under litra i) modsvares afbeskatningen af udbetalinger, og l) de opsparede midler skal somGA12.12.13

udgangspunkt udbetales efter pensionsalderens indtræden? 2. Hvis detførste spørgsmål besvares bekræftende, skal sjette direktivs artikel 13,punkt B, litra d), nr. 6, fortolkes således, at begrebet "forvaltning"omfatter en levering som den i hovedsagen omhandlede, jf. afsnit 1.2 iforelæggelseskendelsen? 3. Skal en levering som den i hovedsagenomhandlede vedrørende pensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 iforelæggelseskendelsen, i forhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B,litra d), nr. 3, betragtes som en enkelt ydelse eller som flere særskilteydelser, der skal vurderes selvstændigt? 4. Skal sjette direktivs artikel 13,punkt B, litra d), nr. 3, fortolkes således, at den i bestemmelsen fastsattefritagelse for moms for transaktioner vedrørende betalinger elleroverførsler omfatter en levering som den ihovedsagen omhandledevedrørende pensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen? 5.Hvis det fjerde spørgsmål besvares benægtende, skal sjette direktivsartikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, fortolkes således, at den ibestemmelsen fastsatte fritagelse for moms for transaktioner vedrørendeanbringelse af midler eller kontokurantkonti omfatter en levering somden i hovedsagen omhandlede vedrørende pensionsbetalinger, jf. afsnit1.2 i forelæggelseskendelsen?C-84/12KoushkakiSagen vedrører 1) Er det en betingelse for, at retten kan pålæggesagsøgte at meddele sagsøger et Schengenvisum, at retten i henhold tilvisumkodeksens artikel 21, stk. 1, finder det godtgjort, at sagsøger agterat forlade medlemsstaternes område inden udløbet af det visum, deransøges om, eller er det tilstrækkeligt, at retten efter en efterprøvelse ihenhold til visumkodeksens artikel 32, stk. 1, litra b), ikke på grundlag afsærlige omstændigheder nærer begrundet tvivl om sagsøgerens hensigtom at forlade medlemsstaternes område inden udløbet af det visum, deransøges om? 2) Foreligger der i henhold til visumkodeksen et lovbundetkrav på meddelelse af et Schengenvisum, når indrejsebetingelserne inavnlig visumkodeksens artikel 21, stk. 1, er opfyldt, og der ikke ergrundlag for at nægte visum i henhold til visumkodeksens artikel 32, stk.1? 3) Er visumkodeksen til hinder for en national lovgivning, i henholdtil hvilken en udlænding i overensstemmelse med forordning (EF) nr.810/2009 kan meddeles et visum til transit gennem eller forventetophold på Schengenstaternes område i op til tre måneder inden for enseks måneders periode fra sin første indrejse (Schengenvisum)?Fish Legal et ShirleySagen vedrører: Artikel 2, nr. 2), litra b), i direktiv 2003/4/EF: 1. Vedbedømmelsen af, om en fysisk eller juridisk person »udøver offentligeadministrative funktioner i henhold til national ret«, er den gældende lovog analysen da en rent national en? 2. Hvis den ikke er, hvilke EU-retligekriterier kan da eller kan da ikke anvendes til at afgøre, om: (i) depågældende funktioner i det væsentlige er »offentlige administrative«funktioner (ii) national ret i det væsentlige overlader sådanne funktionertil den person? Artikel 2, nr. 2), litra c), i direktiv 2003/4/EF: 3. Hvadmenes der med en person, »som er underlagt kontrol af et organ eller enperson, der falder ind under litra a) eller b)«? Hvad er navnlig arten,udformningen og graden af den krævede kontrol, og hvilke kriterier kaneller kan ikke anvendes til at identificere en sådan kontrol? 4. Er en»statslig enhed« (i henhold til præmis 20 i dommen i sagen Foster modBritish Gas plc (sag C-188/89)) nødvendigvis en person, der er omfattetaf artikel 2, nr. 2), litra c)? Artikel 2, nr. 2), litra b) og c): 5. Når en personer omfattet af en af disse bestemmelser for så vidt angår nogle af hansfunktioner, ansvar eller tjenesteydelser, er oplysningspligten påmiljøområdet da begrænset til oplysninger, som er relevante for dissefunktioner, ansvar eller tjenesteydelser, eller er den udstrakt til alleDom19.12.13

miljøoplysninger, der indehaves med henblik på et hvilket som helstformål?C-427/12Europa- Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet forDen Europæiske UnionPåstande: Artikel 80, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet oganvendelse af biocidholdige produkter annulleres for så vidt som denforeskriver vedtagelse af bestemmelser om gebyrer, der skal erlægges tilDet Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), ved engennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel 291 TEUF og ikke veden delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 290 TEUF.Virkningerne af den annullerede bestemmelse samt af enhver afgørelse,som bliver truffet på grundlag heraf, opretholdes, indtil en nybestemmelse, der skal træde i stedet for den annullerede, træder i kraftinden for en rimelig tid — De sagsøgte tilpligtes at betale sagensomkostninger.Subsidiært, for det tilfælde, at Domstolen måtte fastslå, at denne påstandom en delvis annullation ikke kan antages til realitetsbehandling: Dennævnte forordning annulleres i sin helhed. Virkningerne af denannullerede forordning samt af enhver afgørelse, som bliver truffet pågrundlag heraf, opretholdes, indtil en ny lovgivning, der skal træde istedet for den annullerede, træder i kraft inden for en rimelig tid. Desagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostningerGA19.12.13

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-117/10Titel og kortsagsresuméKommissionen mod RådetPåstand: Rådets beslutning 2010/10/EF af 20. november 2009 omRepublikken Polens myndigheders ydelse af statsstøtte til køb aflandbrugsjord mellem den 1. januar 2010 og den 31. december 2013annulleres.Ved at vedtage den anfægtede beslutning har Rådet ophævetKommissionens beslutning, som følger af forslaget om passendeforanstaltninger i punkt 196 i ramme-bestemmelserne for landbrug fra2007 og af Polens ubetingede tilslutning til forslaget, hvorefter Polen erforpligtet til at bringe en eksisterende støtteord-ning til køb aflandbrugsjord til ophør senest den 31. december 2009. Underpåberåbelse af at der foreligger særlige omstændigheder, har Rådetfaktisk givet tilladelse til, at Polen opretholder denne ordning, indtilrammebestem-melserne for landbrug fra 2007 udlø-ber den 31.december 2013. De af Rådet fremførte omstændigheder sombegrundelse for beslutningen er af indlysende grunde ikke usædvanligeomstændigheder af en sådan karakter, at de kan begrunde den trufnebeslut-ning, og tager ikke hensyn til Kommissionens beslutning medhensyn til denne ordning.[…]Kommissionen mod RådetPåstand: Rådets afgørelse 2009/991/EU af 16. december 2009 omRepublikken Letlands myndigheders ydelse af statsstøtte til køb aflandbrugsjord mellem den 1. januar 2010 og den 31. december 2013annulleres.Ved at vedtage den anfægtede afgørelse har Rådet ophævetKommissionens beslutning, som følger af forslaget om passendeforanstaltninger i punkt 196 i rammebestemmelserne for landbrug fra2007 og af Letlands ubetingede tilslutning til forslaget, hvorefter Letlander forpligtet til at bringe en eksisterende støtteordning til køb afProcesskridtDomDato04.12.13

landbrugsjord til ophør senest den 31. december 2009. Underpåberåbelse af, at der foreligger særlige omstændigheder, har Rådetfaktisk givet tilladelse til, at Letland opretholder denne ordning, indtilrammebestemmelserne for landbrug fra 2007 udløber den 31. december2013. De af Rådet fremførte omstændigheder som begrundelse forafgørelsen er af indlysende grunde ikke usædvanlige omstændigheder afen sådan karakter, at de kan begrunde den trufne afgørelse, og tagerikke hensyn til Kommissionens beslutning med hensyn til denneordning.[…]C-121/10Kommissionen mod RådetPåstand: Rådets afgørelse 2009/1017/EU af 22. december 2009 omRepublikken Ungarns myndigheders ydelse af statsstøtte til køb aflandbrugsjord mellem den 1. januar 2010 og den 31. december 2013annulleres.Ved at vedtage den anfægtede afgørelse har Rådet ophævetKommissionens beslutning, som følger af forslaget om passendeforanstaltninger i punkt 196 i rammebestemmelserne for landbrug fra2007 og af Ungarns ubetingede tilslutning til forslaget, hvorved Ungarner tvunget til at bringe to eksisterende støtteordninger til køb aflandbrugsjord til ophør senest den 31. december 2009. Underpåberåbelse af at der forelå særlige omstændigheder gav Rådet tilladelsetil, at Ungarn opretholdt disse ordninger indtil rammebestemmelsernefor landbrug fra 2007 udløb den 31. december 2013. De af Rådetfremførte omstændigheder som begrundelse for afgørelsen er afindlysende grunde ikke omstændigheder af en sådan karakter, at de kanbegrunde den trufne afgørelse og tager ikke hensyn til Kommissionensbeslutning med hensyn til denne ordning.Venturini m.fl. mod A.S.L. PAVIA (Agenzia sanitaria locale)REGIONE LOMBARDIA – DIPARTIMENTO CUREPRIMARIE U.O. FARMACEU-TICA (département des soinsprimaires – unite hospitalière pharmaceutique)COMUNE DIBEREGUARDO (ville de Bereguardo)AGENZIA ITALIANA DEL FARMACO (agence italienne dumédicament)Sagen vedrører: Er principperne om etableringsfrihed, forbud modforskelsbehandling og om konkurrence i medfør af artikel 49 ff. TEUFtil hinder for nationale bestemmelser, som dels hindrer en autoriseretfarmaceut, der er medlem af den respektive sammenslutning, men somikke er indehaver af en af fordelings-planen omfattet forretning, i atforetage detailsalg på sit håndkøbs-udsalg også af receptpligtigelægemid-ler på »hvid recept«, dvs. lægemidler uden tilskud fra dennationale sundhedsmyndighed, som derfor udelukkende betales afforbrugeren, dels hermed også på dette område fastsætter et forbudmod salg af bestemte kategorier af lægemidler og indfører kvotereglervedrørende antallet af forretninger i landet?ČastaSagen vedrører: 1. Hvordan skal begrebet »kapital, der repræsenterer[…] pensionsrettigheder« i artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til Rådetsforordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29. februar 1968 omvedtægten for tjenestemænd i De europæiske Fælles-skaber og omansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber, somændret ved Rådets forordning nr. 723/2004 (herefter »tjenestemand-svedtægten«), forstås? Omfatter begrebet pensionsrettighedsniveauetfastsat både i form af den aktuarmæs-sige modværdi og i form af denfastsatte tilbagekøbsværdi som defineret i artikel 11, stk. 2, i bilag VIIItil tjenestemandsvedtægten, således som fastsat inden ikrafttrædelsen afDom04.12.13

forordning nr. 723/2004, eller skal det identificeres med kun et af dissebegreber, og hvis ikke, hvordan adskiller det sig da fra disse begreber? 2.Udelukker artikel 11, stk. 2, i bilag VIII til tjenestemandsvedtægten,sammenholdt med artikel 4, stk. 3, i traktaten om Den EuropæiskeUnion, som ændret ved Lissabontraktaten, anvendelsen af den metodetil beregning af pensionsrettigheder, der er opstillet i § 105a, stk. 1, i lovnr. 155/1995 om pensionsforsikring og i administrativ bekendtgørelsenr. 587/2006 om detaljerede ordninger for gensidig overførsel afpensionsrettigheder i forbindelse med De Europæiske Fællesskaberspensionsordning? Er det i denne sammenhæng relevant, at denneberegningsmetode i en specifik sag medfører, at de pensionsrettigheder,der tilbydes overført til EU-pensionsordningen, ansættes til et niveau,som ikke engang udgør halvdelen af de bidrag, som en tjenestemand harbetalt til den nationale pensionsordning? 3. Skal Domstolens dom af 16.december 2004, sag C-293/03, Gregorio My mod Office national despensions (ONP), fortolkes således, at det personlige vurderingsgrundlagmed henblik på beregningen af værdien af de pensionsrettigheder, derskal overføres til EU-pensionsordningen ved hjælp af en aktuarmæssigmetode, som er afhængig af forsikringsperioden, også omfatter denperiode, hvorunder EU-tjenestemanden forud for datoen forfremsættelse af anmodningen om overførsel af pensionsrettighederneallerede har deltaget i EUpensionsordningen?C-539/12

LockSagen vedrører: 1.1 Såfremt (i) en arbejdstagers årsløn udgøres af engrundløn og en provision i henhold til en provisionsaftale; (ii) denneprovision udbetales i forhold til omfanget af arbejdsgiverens realiseredesalg og indgåede kontrakter som følge af arbejdstagerens udførtearbejde; (iii) provisionen er bagudbetalt, og provisionsbeløbet i en givenreferenceperiode varierer i forhold til værdien af det realiserede salg ogindgåede kontrakter samt tidspunktet, hvor salget fandt sted; (iv)arbejdstageren under sine årlige ferieperioder ikke udfører nogetarbejde, der kan give ham ret til denne til provision, og følgelig ikkeoptjener provision for sådanne perioder; (v) arbejdstageren i denlønperiode, hvori der indgår en årlig ferieperiode, har ret til grundløn ogfortsat får udbetalt provision, som er optjent tidligere, og (vi)arbejdstagerens provisionsindtægt for hele året vil være lavere end denville have været, hvis den pågældende ikke havde taget ferie, fordi han iferieperioden ikke har udført noget arbejde, der giver ham ret tiludbetaling af provision, kræves det da i henhold til artikel 7 i direktiv93/104/EF, som ændret ved direktiv 2003/88/EF, at medlemsstaternetræffer foranstaltninger for at sikre, at en arbejdstager i de årligeferieperioder foruden sin grundløn får udbetalt provision svarende tilden provision, arbejdstageren ville have optjent, hvis han ikke havdeafholdt ferie? 1.2 Hvilke principper ligger til grund for besvarelsen afspørgsmål 1.1? 1.3 Såfremt spørgsmål 1.1 besvares bekræftende, hvilkeeventuelle principper skal medlemsstaterne da anvende ved beregningenaf det beløb, arbejdstageren skal have udbetalt med henvisning til denprovision, som den pågældende ville eller kunne have optjent, hvis hanikke havde afholdt ferie?Nordecon et Ramboll EestiSagen vedrører: a) Skal artikel 30, stk. 2, i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning affremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter,offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- oganlægskontrakter fortolkes således, at en ordregivende myndighed kanføre forhandlinger med tilbudsgiverne om tilbud, som ikke svarer til debindende krav, der er fastsat i kontraktens tekniske specifikationer? b)

Såfremt spørgsmål a) besvares bekræftende: Skal artikel 30, stk. 2, idirektiv 2004/18 da fortolkes således, at en ordregivende myndighedunder forhandlingerne efter tilbuddenes åbning kan ændre de bindendekrav til de tekniske specifikationer, såfremt kontraktens genstand ikkeændres, og kravet om ligebehandling af alle tilbudsgivere respekteres? c)Såfremt spørgsmål b) besvares bekræftende: Skal artikel 30, stk. 2, idirektiv 2004/18 da fortolkes således, at en ordning, der udelukker enændring af de bindende krav til de tekniske specifikationer underforhandlingerne efter tilbuddenes åbning, er i strid med dennebestemmelse? d) Såfremt spørgsmål a) besvares bekræftende: Skalartikel 30, stk. 2, i direktiv 2004/18 fortolkes således, at en ordregivendemyndighed herefter ikke må indplacere et tilbud som det bedste, nårdette tilbud ved afslutningen af forhandlingerne ikke er ioverensstemmelse med de bindende krav i de tekniske specifikationer?C-272/12PIrland m.fl. mod Kommissionen (Appel)Påstand: Dom afsagt den 21. marts 2012 af Den Europæiske UnionsRet (Fjerde Udvidede Afdeling) i de forenede sager T-50/06 RENV, T-56/06 RENV, T-60/06 RENV, T-62/06 RENV og T-69/06 RENV,Irland m.fl. mod Kommissionen, ophæves. Sagerne hjemvises til Rettentil fornyet behandling.Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.Europa-Kommissionen mod UngarnPåstand: Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine forpligtelser i henholdtil Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger ( 1 ),idet Ungarn har fjernet den tilsynsførende for databeskyttelse fra sitembede i utide.Ungarn tilpligtes at betale sagens omkostninger.AbdullahiSagen vedrører: 1. Skal artikel 19 i forordning nr. 343/2003,sammenholdt med artikel 18 i forordning nr. 343/2003, fortolkessåledes, at en medlemsstat, der meddeler sit samtykke i henhold til dissebestemmelser, er den medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen afen asylansøgning i henhold til artikel 16, stk. 1, første punktum, iforordning nr. 343/2003, eller er den nationale prøvelsesinstans, hvisden under en klagesag efter artikel 19, stk. 2, i forordning nr. 343/2003– uafhængigt af dette samtykke – når til den opfattelse, at en anden stater ansvarlig i henhold til kapitel III i forordning nr. 343/2003 (også nårder ikke er rettet en anmodning om overtagelse til denne stat, ellerdenne ikke meddeler sit samtykke), i henhold til EU-retten forpligtet tilat fastslå denne anden medlemsstats ansvar som bindende for sagen omafgørelse vedrørende klagen? Findes der for så vidt en subjektiv ret forenhver asylansøger til at få sin asylansøgning behandlet af en bestemtmedlemsstat, der er ansvarlig efter disse ansvarskriterier? 2. Skal artikel10, stk. 1, i forordning nr. 343/2003 fortolkes således, at denmedlemsstat, hvori den første ulovlige indrejse fandt sted (»førstemedlemsstat«), skal anerkende sit ansvar for behandlingen af enasylansøgning fra en tredjelandsstatsborger, når der foreligger følgendefaktiske omstændigheder: En tredjelandsstatsborger indrejser ulovligtfra et tredjeland i den pågældende første medlemsstat. Den pågældendetredjelandsstatsborger indgiver ikke en asylansøgning i dennemedlemsstat. Tredjelandsstatsborgeren udrejser derefter til et tredjeland.Mindre end tre måneder senere indrejser den pågældendetredjelandsstatsborger ulovligt fra et tredjeland i en anden EU-Dom10.12.13

medlemsstat (»den anden medlemsstat«). Fra denne anden medlemsstatrejser den pågældende tredjelandsstatsborger straks direkte videre til entredje medlemsstat og indgiver dér sin første asylansøgning. På dettetidspunkt er der forløbet mindre end 12 måneder fra den ulovligeindrejse i den første medlemsstat. 3. Skal der, uafhængigt af besvarelsenaf spørgsmål 2, anlægges en anden bedømmelse af den medlemsstat, derer primært ansvarlig i henhold til forordningnr. 343/2003, når der ved den i spørgsmål 2 nævnte »førstemedlemsstat« er tale om en medlemsstat, hvor det er konstateret, at detsasylsystem udviser systemmæssige mangler, som svarer til de mangler,der er beskrevet i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af21.1.2011, sag 30 696/09, M.S.S., uagtet Domstolens dom af 21.12.2012i de forenede sager C-411/10 og C-493/10? Kan det f.eks. navnlig påforhånd lægges til grund, at et ophold i en sådan medlemsstat ikke eregnet til at udgøre sådanne faktiske omstændigheder, der kan begrundeansvar i henhold til artikel 10 i forordning nr. 343/2003?C-141/12+ C-372/12Y.S. mod Minister voor Immigratie, Integratie en AsielSagen vedrører bl.a.: 1. Er de oplysninger, der optages i rapporten omden pågældende person, og som vedrører denne, personoplysningersom omhandlet i artikel 2, litra a), i direktiv 95/46/EF? 2. Er denjuridiske analyse, der optages i rapporten, en personoplysning somomhandlet i den førnævnte bestemmelse? 3. Såfremt Domstolenbekræfter, at de ovennævnte oplysninger er personoplysninger, skalsagsbehandleren/myndigheden da også give indsigt i dissepersonoplysninger i henhold til artikel 12 i direktiv 95/46/EF og artikel8, stk. 2, i grundrettighedscharteret? 4. Kan den pågældende person idenne sammenhæng også direkte påberåbe sig grundrettighedscharteretsartikel 41, stk. 2, litra b), og i bekræftende fald, skal den heri indeholdtevending »under iagttagelse af legitime fortrolighedshensyn« da fortolkessåledes, at indsigt i rapporten kan afslås på dette grundlag? 5. Såfremtden pågældende person søger om indsigt i rapporten, skalsagsbehandleren/myndigheden da stille en kopi af dette dokument tilrådighed for at opfylde kravet til aktindsigt?Shell Nederland m.fl.Sagen vedrører: 1. Skal et parti diesel betegnes som affald somomhandlet i affaldsforordningen (den gamle og den nye) under følgendeomstændigheder: a. partiet består af Ultra Light Sulphur Diesel, deruforsætligt er blevetopblandet med Methyl Tertiary Butyl Ether b. efter levering til køberviser det sig, at partiet – på grund af iblandingen – ikke svarer til despecifikationer, der er aftalt mellem køber og sælger (det er hermed»off-spec«) c. partiet tages – efter købers reklamation – tilbage af sælgeri henhold til købekontrakten, og sælger refunder købsprisen d. sælgerhar til hensigt at bringe partiet – med eller uden iblanding af et andetprodukt – tilbage på markedet? 2. Såfremt spørgsmål 1 besvaresbekræftende: a. Er der et tidspunkt under de ovenfor nævnte faktiskeomstændigheder, fra hvilket dette er tilfældet? b. Ændrer partiet statustil ikke-affald på noget tidspunkt mellem afleveringen til køber og en nyiblanding ved sælger eller i sælgers navn, og hvis ja, på hvilkettidspunkt? 3. Har det for besvarelsen af spørgsmål 1 nogen betydning:a. om partiet på samme måde kunne bruges som brændstof som rentULSD, men på grund af sit lavere flammepunkt ikke længere opfylder(sikkerheds)kravene b. om partiet på grund af den nye sammensætningikke måtte oplagres af køber i henhold til en miljøtilladelse c. om køberikke kunne bruge partiet til det formål, hvortil det var indkøbt, nemligsalg ved pumpen som dieselbrændstof d. om købers vilje til atgenoverdrage partiet til sælger i henhold til købeaftalen var målrettet e.GA12.12.13

om sælgers vilje reelt var rettet mod at tage partiet tilbage med henblikpå at forarbejde det ved iblanding og at bringe det tilbage på markedet f.om partiet kan genfremstilles i den originale tilstand eller som etprodukt, der kan omsættes til en pris, der ligger tæt på markedsværdienaf det oprindelige parti ULSD g. om genfremstillingen er en sædvanligproduktionsproces h. om markedsværdien af partiet i den tilstand, hvoridet befandt sig på det tidspunkt, hvor sælger tog det tilbage, (så godtsom) svarer til prisen på et produkt, der har de aftalte specifikationer i.om det tilbagetagne parti i den tilstand, hvori det befandt sig på dettidspunkt, hvor sælger tog det tilbage, kan sælges på markedet udenforarbejdning j. om handel med produkter som det omhandlede parti ernormal, og om det inden for handelen er normalt ikke at betragte dettesom handel med affald?C-267/12

HaySagen vedrører: Hvorvidt skal artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv2000/78/EF af 27. november 2000 fortolkes således, at en nationalelovgivers valg om at forbeholde indgåelsen af ægteskab for personer afforskelligt køn, kan udgøre et legitimt, hensigtsmæssigt og nødvendigthensyn, der kan begrunde den indirekte forskelsbehandling, der følgeraf, at en kollektiv arbejdsaftale, der forbeholder en fordel på områdetfor løn- og arbejdsvilkår for personer, der indgår ægteskab,nødvendigvis udelukker partnere af samme køn, der har indgået en civilsocialpagt, fra at være omfattet af denne fordel?Ragn-SellsSagen vedrører: a) Skal artikel 106, stk. 1, jf. artikel 102, i traktaten omDen Europæiske Unions Funktionsmåde samt de frie varebevægelser,etableringsretten og den fri udveksling af tjenesteydelser fortolkessåledes, at de ikke er til hinder for, at en medlemsstat tillader, at envirksomhed, der driver et affaldsbehandlingsanlæg i et bestemt område,mod vederlag får eneret til forarbejdning af kommunalt affald, såfremtder i en omkreds af 260 km findes adskillige konkurrerendevirksomheder, som ejer flere forskellige affaldsbehandlingsanlæg, deropfylder miljøkravene og anvender ligeværdige teknologier? b) Skalartikel 106, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske UnionsFunktionsmåde fortolkes således, at den ikke er til hinder for, at enmedlemsstat betragter dels indsamling og transport af affald delsforarbejdning af affald som tjenesteydelser af almindelig økonomiskinteresse, men alligevel adskiller disse tjenesteydelser fra hinanden oghermed begrænser den fri konkurrence på markedet foraffaldsbehandling? c) Kan anvendelsen af konkurrencereglerne itraktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde udelukkes underet offentligt udbud angående en koncession til indsamling og transportaf affald, som indeholder den betingelse, at i det område, der er fastsat ikoncessionsaftalen, får to virksomheder eneret til affaldsbehandling? d)Skal artikel 16, stk. 3, i Europa Parlamentets og Rådets direktiv2008/98/EF af 19. november 2008 fortolkes således, at en medlemsstatunder henvisning til nærhedsprincippet [org. s. 2] kan begrænsekonkurrencen og tillade, at den virksomhed, der driveraffaldsbehandlingsanlægget, og som ligger nærmest ved det område,hvor affaldet produceres, mod erlæggelse af et vederlag får eneret tilbehandling af affaldet, såfremt der i en omkreds af 260 km findesadskillige konkurrerende virksomheder, som ejer flere forskelligeaffaldsbehandlingsanlæg, der opfylder miljøkravene og anvenderligeværdige teknologier?Seitlinger e.a.Sagen vedrører: 1) Er artikel 3-9 i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2006/24/EF af 15. marts 2006 om lagring af data genereret

eller behandlet i forbindelse med tilvejebringelse af offentligttilgængelige elektroniske kommunikationstjenester eller elektroniskekommunikationsnet og om ændring af direktiv 2002/58/EF foreneligmed artikel 7, 8 og 11 i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder? 2) 2.1. Skal der, set i lyset af forklaringernetil chartrets artikel 8, der i henhold til chartrets artikel 52, stk. 7, erudarbejdet som en vejledning ved fortolkningen af chartret, og somVerfassungsgerichtshof skal inddrage behørigt, tages samme hensyn tildirektiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse medbehandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanneoplysninger og forordning (EF) nr. 45/2001 om beskyttelse af fysiskepersoner i forbindelse med behandling af personoplysninger ifællesskabsinstitutionerne og –organerne og om fri udveksling afsådanne oplysninger som til betingelserne i chartrets artikel 8, stk. 2, ogartikel 52, stk. 1, ved bedømmelsen af gyldigheden af indgreb? 2.2.Hvilket forhold er der mellem »EU-retten« som nævnt i chartrets artikel52, stk. 3, sidste punktum, og de databeskyttelsesretlige direktiver? 2.3.Skal der henset til, at direktiv 95/46/EF og forordning (EF) 45/2001indeholder betingelser og begrænsninger for udøvelse af dengrundlæggende ret til databeskyttelse i henhold til chartret, vedfortolkning af chartrets artikel 8 tages hensyn til ændringer, der følger afnyere sekundærret? 2.4. Følger det af princippet om overholdelse af dethøjeste beskyttelsesniveau, som opstilles i chartrets artikel 53, når derhenses til chartrets artikel 52, stk. 4, at grænserne for tilladtesekundærretlige indskrænkninger skal drages snævrere? 2.5. Kan derhenset til chartrets artikel 52, stk. 3, præamblens stk. 5, ogforklaringerne til artikel 7, hvorefter de rettigheder, der sikres i artikel 7,svarer til dem, der er sikret ved artikel 8 i den europæiskemenneskerettighedskonvention (EMRK), udledes synspunkter af DenEuropæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis om EMRK’sartikel 8, som påvirker fortolkningen af chartrets artikel 8?Soa Nazionale CostruttoriSagen vedrører: Er de fællesskabsretlige principper påkonkurrenceområdet og artikel 101, 102 og 106 i traktaten om DenEuropæiske Unions funktionsmåde til hinder for anvendelsen aftarifferne fastsat i præsidentdekret nr. 34 af 25. januar 2000, ogpræsidentdekret nr. 207 af 5. oktober 2010 for attesteringsvirksomhedudført af attesteringsselskaber (SOA)?CarratùSagen vedrører: 1) Er det i strid med ligebehandlingsprincippet, at enbestemmelse i national ret, som ved gennemførelsen af direktiv1999/70/EF foreskriver økonomiske følger, såfremt enansættelseskontrakt opsiges ulovligt under dens udøvelse, nårbestemmelsen om ophør er ugyldig, anderledes eller væsentligt lavereend i de ulovlige opsigelsestilfælde for udøvelse af aftalen i henhold tilcivilretlige bestemmelser, hvor en bestemmelse om ophør er ugyldig? 2)Er det i overensstemmelse med EU-retten, at en sanktions effektivitetinden for dens anvendelsesområde begunstiger den ulovligt handlendearbejdsgiver frem for den ulovligt behandlede arbejdstager, hvorvedogså sagsbehandlingens fysiologiske varighed direkte skaderarbejdstageren til fordel for arbejdsgiveren, og at genoptagelsensvirkning nedsættes proportionelt, ved at processens varighed øges, indtilden næsten annulleres? 3) Er det inden for EU-rettensanvendelsesområde i henhold til Nice-traktatens artikel 51, foreneligtmed chartrets artikel 47 og artikel 6 EMRK, at processens varighed,også fysiologisk, er direkte til skade for arbejdstager til fordel forarbejdsgiver, og at genoptagelsens virkning nedsættes proportionelt, vedDom12.12.13

at processens varighed øges, indtil den næsten annulleres? 4) Omfatterbegrebet ansættelsesvilkår i henhold til § 4 i direktiv 1999/70/EF ogsåfølgerne af den ulovlige afbrydelse af arbejdsforholdet, når der tageshensyn til artikel 3, stk. 3, litra c), i direktiv 2000/78/EF og artikel 14,stk. 1, litra c), i direktiv 2006/54/EF? 5) Såfremt det fjerde spørgsmålbesvares bekræftende, er forskellen i de oprindeligt fastsatte følger i dennationale lovgivning for ulovlig afbrydelse af et tidsubestemtarbejdsforhold og et tidsbegrænset arbejdsforhold da berettigede ihenhold til § 4? 6) Skal de almindelige principper i fællesskabsretten omretssikkerhed, beskyttelse af den berettigede forventning, ligestilling afsagens parter, effektiv retsbeskyttelse og retten til en uafhængigdomstolsprøvelse og mere generelt til en retfærdig rettergang, somgaranteres ved EU-traktatens artikel 6, stk. 2, (som ændret vedLissabontraktatens artikel 1, stk. 8, og som henviser til EU-traktatensartikel 46) – sammenholdt med artikel 6 i den europæiske konventionom beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggendefrihedsrettigheder, underskrevet i Rom den 4. november 1950, og medartikel 46, 47 og artikel 52, stk. 3, i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder, proklameret i Nice den 7. december 2000,som gennemført ved Lissabontraktaten – fortolkes således, atprincipperne er til hinder for, at den italienske stat efter et betragteligttidsrum (9 år) indfører en lovbestemmelse, som artikel 32, stk. 7, i lovnr. 183/10, der ændrer følgerne af de igangværende retssager, hvorvedarbejdstager skades til fordel for arbejdsgiver, og hvisgenoptagelsesvirkning nedsættes proportionelt, når processens varighedøges, indtil den næstenannulleres? 7) Såfremt EU-Domstolen ikke tillægger de nævnteprincipper en værdi som grundlæggende principper for Den EuropæiskeUnions retsorden, for at de finder horisontal og generaliseretanvendelse, og dermed finder, at kun en bestemmelse, nemlig artikel 32,stk. 5-7, i lov nr. 183/10 er i strid med forpligtelserne i henhold tildirektiv 199/70/EF og Nicecharteret, skal et selskab, som sagsøgte, derhar de kendetegn, der er anført i præmis 55-61 [i denneforelæggelseskendelse], da anses for et statsligt organ, hvorved EU-retten, og navnlig § 4 i direktiv 199/70/EF og Nicecharteret, finderdirekte, opadgående vertikal anvendelse?C-362/12Test Claimants in the Franked Investment Income GroupLitigationSagen vedrører: Når en skattepligtig person efter lovgivningen i enmedlemsstat kan vælge mellem to alternative søgsmålsgrunde medhenblik på at kræve tilbagebetaling af skatter, der er opkrævet i stridmed artikel 49 TEUF og 63 TEUF, og en af disse søgsmålsgrunde eromfattet af en længere forældelsesfrist, er det så foreneligt medeffektivitets- og retssikkerhedsprincippet og princippet om denberettigede forventning, at denne medlemsstat uden varsel vedtager enlovgivning, som forkorter den længere forældelsesfrist medtilbagevirkende kraft til den dato, hvor den foreslåede nye lovgivningblev bekendtgjort offentligt? 2. Har det betydning for svaret på detførste spørgsmål, at muligheden for efter national ret at påberåbe sigden søgsmålsgrund, der er omfattet af den længere forældelsesfrist, pådet tidspunkt, hvor den skattepligtige indgav sit krav med støtte i dennesøgsmålsgrund, kun var blevet anerkendt i) for nylig og ii) af en lavereretsinstans og først senere blev endeligt bekræftet af den højestedomstolsmyndighed?Actavis Group et ActavisSagen vedrører: 1. Hvilke kriterier afgør, om »produktet er beskyttet vedet grundpatent, der er i kraft« i henhold til artikel 3, litra a), i forordningDom12.12.13

nr. 469/2009/EF (herefter »forordningen«)? 2. Såfremt flere produkterer beskyttet ved et grundpatent, der er i kraft, er forordningen ognavnlig artikel 3, litra c), da til hinder for, at der kan udstedes etcertifikat for hvert af de beskyttede produkter til patenthaveren?C-464/12ATP PensionServiceSagen vedrører: l. Skal artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, Rådets sjettedirektiv 77/388Æ0F af 17. maj 1977 om harmonisering afmedlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fællesmerværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag fortolkes således, atbegrebet"investerings foreninger, således som disse er fastsat afmedlemsstaterne" skal omfatte pensionskasser som de i hovedsagenomhandlede med følgende karakteristika, når medlemsstaten anerkenderde i afsnit 2 i forelæggelseskendelsen angivne institutter sominvesteringsforeninger: a) afkastet til lønmodtageren (pensionskunden)afhænger af afkastet af pensionskassens investeringer,b) arbejdsgiverenskal ikke foretage supplerende indbetaling for at sikre pensionskundenet bestemt afkast, c) pensionskassen investerer kollektivt de opsparedemidler ud fra et princip om risikospredning, d) den væsentligste del afindbetalingerne til pensionskassen beror på kollektive aftaler mellemarbejdsmarkedets organisationer, der repræsenterer de enkeltelønmodtagere og arbejdsgivere, og ikke på den enkelte lønmodtagersindividuelle beslutning, e) den enkelte lønmodtager kan individueltbeslutte at foretage yderligere indbetalinger til pensionskassen, t)selvstændige erhvervsdrivende, arbejdsgivere og direktører kan vælge atindbetale pensionsbidrag til pensionskassen, g) en forud fastsat del afden kollektivt aftalte pensionsopsparing for lønmodtagerne anvendes tilen livsvarig livrente, h) pensionskunderne afholder pensionskassensomkostninger, i) indbetalinger til pensionskassen er fradragsberettigetinden for visse beløbsmæssige grænser i henhold til nationalindkomstskatteret, j) indbetalinger på en individuel pensionsordning,herunder på en pensionsordning oprettet i et pengeinstitut, hvormidlerne kan placeres i en investeringsforening, er fradragsberettiget ihenhold til national indkomstskatteret i samme omfang som under litrai), k) fradragsretten for indbetalinger under litra i) modsvares afbeskatningen af udbetalinger, og l) de opsparede midler skal somudgangspunkt udbetales efter pensionsalderens indtræden? 2. Hvis detførste spørgsmål besvares bekræftende, skal sjette direktivs artikel 13,punkt B, litra d), nr. 6, fortolkes således, at begrebet "forvaltning"omfatter en levering som den i hovedsagen omhandlede, jf. afsnit 1.2 iforelæggelseskendelsen? 3. Skal en levering som den i hovedsagenomhandlede vedrørende pensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 iforelæggelseskendelsen, i forhold til sjette direktivs artikel 13, punkt B,litra d), nr. 3, betragtes som en enkelt ydelse eller som flere særskilteydelser, der skal vurderes selvstændigt? 4. Skal sjette direktivs artikel 13,punkt B, litra d), nr. 3, fortolkes således, at den i bestemmelsen fastsattefritagelse for moms for transaktioner vedrørende betalinger elleroverførsler omfatter en levering som den ihovedsagen omhandledevedrørende pensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen? 5.Hvis det fjerde spørgsmål besvares benægtende, skal sjette direktivsartikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, fortolkes således, at den ibestemmelsen fastsatte fritagelse for moms for transaktionervedrørende anbringelse af midler eller kontokurantkonti omfatter enlevering som den i hovedsagen omhandlede vedrørendepensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen?Georgetown UniversitySagen vedrører: 1. Er Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikatGA12.12.13

for lægemidler, navnlig forordningens artikel 3, litra c), i tilfælde af, at etgyldigt grundpatent beskytter flere produkter, til hinder for at derudstedes et certifikat for hvert enkelt af de beskyttede produkter tilindehaveren af grundpatentet? 2. Såfremt spørgsmål 1 skal besvaresbekræftende: Hvordan skal artikel 3, litra c), i forordning nr. 469/2009fortolkes i tilfælde af, at et gyldigt grundpatent beskytter flere produkter,og der på det tidspunkt, hvor der blev ansøgt om et certifikat for ét afde ved grundpatentet beskyttede produkter (produkt A), ganske vistendnu ikke var udstedt nogen certifikater for andre af grundpatentetbeskyttede produkter (produkt B, C), men der på grundlag afansøgninger vedrørende disse andre produkter (produkt B, C) er blevetudstedt certifikater, inden der er truffet afgørelse om ansøgningenvedrørende certifikat for førstnævnte produkt (produkt A)? 3. Har detbetydning for besvarelsen af spørgsmål 2, om ansøgningen vedrørendeétaf de ved grundpatentet beskyttede produkter (produkt A) indgivessamme dag som ansøgningerne vedrørende andre ved sammegrundpatent beskyttede produkter (produkt B, C)? 4. Såfremt spørgsmål1 skal besvares bekræftende: Kan der udstedes certifikat for et ved etgyldigt grundpatent beskyttet produkt, hvis der allerede inden er blevetudstedt et certifikat for et andet ved samme grundpatent beskyttetprodukt, men ansøgeren giver afkald på sidstnævnte certifikat for atkunne opnå et nyt certifikat på grundlag af samme grundpatent? 5.Såfremt det ved besvarelsen af spørgsmål 4 har betydning, om afkaldethar tilbagevirkende kraft: Skal spørgsmålet om et afkalds tilbagevirkendekraft afgøres på grundlag af artikel 14, litra b), i forordning nr. 469/2009eller national ret? Såfremt spørgsmålet om et afkalds tilbagevirkendekraft skal afgøres på grundlag af artikel 14, litra b), i forordning nr.469/2009, skal denne bestemmelse da fortolkes således, at et afkald hartilbagevirkende kraft?C-493/12Eli Lilly and CompanySagen vedrører: Fortolkningen af forordning (EF) nr. 469/2009 artikel3, litra a) a) Hvilke kriterier skal anvendes for at afgøre, om »produkteter beskyttet ved et grundpatent, der er i kraft« i henhold til artikel 3, litraa), i forordning nr. 469/2009/EF (herefter »forordningen«)? b) Gælderder andre kriterier, såfremt produktet ikke er et kombinationsprodukt,og i bekræftende fald hvilke? c) Er det i tilfælde af, at der gøres krav pået antistof eller en klasse af antistoffer, tilstrækkeligt, at antistoffet ellerantistofferne er defineret i forhold til deres bindeevne i forhold til etmålprotein eller er det nødvendigt at give en strukturmæssig definitionpå antistoffet eller antistofferne, og i bekræftende fald i hvilken grad?Saint PrixSagen vedrører: 1. Skal den opholdsret, som en »arbejdstager« tildeles iunionsborgerdirektivets artikel 7, fortolkes således, at den kun finderanvendelse på dem (i), der er i et eksisterende ansættelsesforhold, (ii) der(i det mindste under visse omstændigheder) er arbejdssøgende, eller (iii)som er omfattet af udvidelserne i artikel 7, stk. 3, eller skal denne artikelfortolkes således, at den ikke udelukker anerkendelse af yderligerepersoner, der forbliver »arbejdstagere«, med henblik herpå? 2. (i) Hvisdet sidstnævnte er tilfældet, finder den da anvendelse på en kvinde, somaf rimelige grunde holder op med at arbejde eller med at søge arbejde pågrund af fysiske begrænsninger i forbindelse med en graviditets senestadier (og eftervirkningerne af en fødsel)? (ii) Hvis dette er tilfældet, erhun da berettiget til fordelen efter den nationale rets definition af,hvornår det er rimeligt for hende at gøre dette?Dirextra Alta FormazioneDom12.12.13

Sagen vedrører: Er artikel 56 ff. og 101 ff. (tidligere artikel 49 EF ff. og81 EF ff.) samt artikel 107 ff. i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde (i den siden den 1.12.2009 gældende affattelse),konkurrenceprincippet, proportionalitetsprincippet, princippet omforbud mod forskelsbehandling og ligebehandlingsprincippet, som kanudledes af de ovennævnte bestemmelser, artikel 9 og 10 i deneuropæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder oggrundlæggende frihedsrettigheder, [org. s. 16], artikel 2 i konventionenstillægsprotokol samt artikel 11 og 14 i chartret om grundlæggenderettigheder, til hinder for en bestemmelse (såsom artikel 2, stk. 3 iPugliens regionallov nr. 12/2009), der på regionalt plan indførerbegrænsninger for adgangen til markedet for visse tjenesteydelser meddet formål at højne det lokale uddannelsesniveau (udbydelse afpostgraduate masteruddannelser), idet denne adgang afhænger afopfyldelsen af et enkelt krav, som vælges og fastsættes på en vilkårligmåde (et vist antal timer i et for langt tidsrum, som er fastlagt påubegrundet vis) i forhold til formålet med fællesskabsforanstaltningen(højnelse af uddannelseskvaliteten og således valg af aktører medegnede kvalifikationer), og som ikke tager højde for den reelle varighedaf den pågældende tjenesteydelse?T-58/12Nabipour m.fl. mod RådetPåstande: Rådets afgørelse 2011/783/FUSP af 1. december 2011 omændring af afgørelse 2010/413/FUSP om restriktive foranstaltningerover for Iran (EUT L 319 af 2.12.2011, s. 71), og Rådetsgennemførelses-forordning (EU) nr. 1245/2011 af 1. december 2011om gennemførelse af forordning (EU) nr. 961/2010 om restriktiveforanstaltninger over for Iran (EUT L 319 af 2.12.2011, s. 11)annulleres, for så vidt som de vedrører sagsøgerne. Det fastslås, at derikke gælder noget indrejseforbud for nogen af sagsøgerne.Rådettilpligtes at betale sagens omkostninger.Innoweb BV mod Wegener ICT Media BV, m.fl.Sagen vedrører bl.a.: Skal artikel 7, stk. 1 i Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse afdatabaser, fortolkes således, at der er tale om genanvendelse(tilgængelig-gørelse) af hele eller en væsentlig del af indholdet, vurderetkvalitativt eller kvantitativt, af en database, som udbydes (online) via etwebsted, såfremt en tredjemand via en af ham udbudt dedicatedmetasøgemaskine giver almenheden mulighed for at gennemsøge heleindholdet af denne database eller en væsentlig del heraf i »realtime« vedat udføre en »oversat« søgeordre fra en bruger på søgemekanismen pådet websted, på hvilket databasen udbydes?Fish Legal et ShirleySagen vedrører: Artikel 2, nr. 2), litra b), i direktiv 2003/4/EF: 1. Vedbedømmelsen af, om en fysisk eller juridisk person »udøver offentligeadministrative funktioner i henhold til national ret«, er den gældende lovog analysen da en rent national en? 2. Hvis den ikke er, hvilke EU-retlige kriterier kan da eller kan da ikke anvendes til at afgøre, om: (i) depågældende funktioner i det væsentlige er »offentlige administrative«funktioner (ii) national ret i det væsentlige overlader sådanne funktionertil den person? Artikel 2, nr. 2), litra c), i direktiv 2003/4/EF: 3. Hvadmenes der med en person, »som er underlagt kontrol af et organ eller enperson, der falder ind under litra a) eller b)«? Hvad er navnlig arten,udformningen og graden af den krævede kontrol, og hvilke kriterier kaneller kan ikke anvendes til at identificere en sådan kontrol? 4. Er en»statslig enhed« (i henhold til præmis 20 i dommen i sagen Foster modBritish Gas plc (sag C-188/89)) nødvendigvis en person, der er omfattetaf artikel 2, nr. 2), litra c)? Artikel 2, nr. 2), litra b) og c): 5. Når enDom12.12.13

person er omfattet af en af disse bestemmelser for så vidt angår nogle afhans funktioner, ansvar eller tjenesteydelser, er oplysningspligten påmiljøområdet da begrænset til oplysninger, som er relevante for dissefunktioner, ansvar eller tjenesteydelser, eller er den udstrakt til allemiljøoplysninger, der indehaves med henblik på et hvilket som helstformål?C-281/11Europa-Kommissionen mod Republikken PolenPåstand: Det fastslås, at Republikken Polen har tilsidesat sineforpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetiskmodificerede mikroorganismer, idet den ikke har gennemført ellerkorrekt gennemført artikel 2, litra a), b), d), e) og f), artikel 3, stk. 3,artikel 4, stk. 3, artikel 6-8, artikel 9, stk. 1, artikel 9, stk. 2, litra a), artikel10, stk. 3 og 4, artikel 18, stk. 1, andet afsnit, artikel 18, stk. 3 og 4, samtbilag V, del A, fjerde led, del B, første led, og del C, første led, til detnævnte direktiv. Republikken Polen tilpligtes at betale sagensomkostninger.ACI Adam e.a.Sagen vedrører: 1. Skal ophavsretsdirektivets artikel 5, stk. 2, litra b), –alene eller i forbindelse med dets artikel 5, stk. 5, – fortolkes således, atden der omhandlede indskrænkning [org. s. 23] af ophavsretten gælderfor reproduktioner, der opfylder de krav, der omhandles ibestemmelsen, uden hensyn til om de eksemplarer af det værk, somreproduktionerne er fremstillet af, er erhvervet retmæssigt – dvs. udenkrænkelse af den berettigedes ophavsrettigheder – af den pågældendefysiske person, eller gælder indskrænkningen kun for reproduktioner,som er fremstillet af eksemplarer, som den pågældende person harerhvervet uden krænkelse af ophavsretten? 2. a. Såfremt besvarelsen afspørgsmål 1 lyder som anført i slutningen af spørgsmålet, kananvendelsen af »tretrinsprøvelsen« i ophavsretsdirektivets artikel 5, stk.5, da give anledning til at udvide anvendelsesområdet forindskrænkningen i henhold til artikel 5, stk. 2, eller kan anvendelsen kunføre til, at indskrænkningens rækkevidde begrænses? 2. b. Såfremtbesvarelsen af spørgsmål 1 lyder som anført i slutningen af spørgsmålet,er det da i strid med ophavsretsdirektivets artikel 5 eller med andre EU-retlige regler, såfremt det af en regel i national ret følger, at der skal ydesen rimelig kompensation for reproduktioner, som en fysisk person harfremstilet til privat brug uden noget direkte eller indirekte kommercieltformål, uden hensyn til om fremstillingen af reproduktionerne er tilladt ihenhold til ophavsretsdirektivets artikel 5, stk. 2, og uden at denne regelkrænker rettighedshaverens forbudsret og dennes ret tilskadeserstatning? Er det i lyset af »tretrinsprøvelsen« iophavsretsdirektivets artikel 5, stk. 5, af betydning for besvarelsen afdette spørgsmål, at der (endnu) ikke er tekniske midler til rådighed til atforhindre privatkopiering uden tilladelse? 3. Finderhåndhævelsesdirektivet anvendelse på en tvist som den foreliggende, ihvilken – efter at en medlemsstat i medfør af ophavsretsdirektivetsartikel 5, stk. 2, litra b), har forpligtet fabrikanter og importører afmedier, der er egnet og bestemt til reproduktion af værker, til atindbetale den rimelige kompensation, der omhandles i bestemmelsen, tilen organisation, som denne medlemsstat har udpeget til at indkræve ogfordele kompensationen – de til betaling forpligtede personer harnedlagt påstand om, at retten tilpligter den omhandlede organisation,der har taget til genmæle, at anerkende visse omstridte omstændigheder,der har betydning for fastsættelsen af den [org. s. 25] rimeligekompensation?NIPPONKOA InsuranceDom19.12.13

Sagen vedrører: 1. Er artikel 71 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse ogfuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område tilhinder for en rent autonom fortolkning af en konvention, eller skal derved anvendelsen af sådanne konventioner tillige tages hensyn tilforordningens formål og hensyn? 2. Er artikel 71 i Rådets forordning(EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence ogom anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- oghandelsretlige område til hinder for en fortolkning af en konvention,hvorefter et anerkendelses-søgsmål, der er blevet afgjort i enmedlemsstat, ikke er til hinder for et fuldbyrdelsessøgsmål, der senere erblevet anlagt i en anden medlemsstat, for så vidt som konventionenherved giver mulighed for en fortolkning i overensstemmelse medforordningens artikel 27?C-515/12„4finance“Sagen vedrører: 1) Skal nr. 14) i bilag I til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomhedersurimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked ogom ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 [org. s. 7]fortolkes således, at den omstændighed, at deretableres, drives eller promoveres en salgsfremmende pyramideordning,alene anses for handelspraksis, som under alle omstændigheder ervildledende, når forbrugeren skal erlægge et vederlag for til gengæld atblive stillet en kompensation i udsigt for hovedsagelig at haveintroduceret andre forbrugere for ordningen og i mindre grad for salgeller forbrug af produkter? 2) Hvis det er nødvendigt, at forbrugerenerlægger et vederlag for retten til at modtage en kompensation, harstørrelsen af det vederlag, der erlægges af forbrugeren mod til gengældat blive stillet en kompensation i udsigt for hovedsagelig at haveintroduceret andre forbrugere for ordningen og i mindre grad for salgeller forbrug af produkter, da en indvirkning på kvalificeringen af densalgsfremmende pyramideordning som vildledende handelspraksis somomhandlet i punkt 14) i bilag I til direktivet? Kan vederlag, der erlæggesaf forbrugerne, som er af et rent symbolsk beløb og betales med henblikpå at identificere forbrugerne, anses for et vederlag mod til gengæld atblive stillet en kompensation i udsigt som omhandlet i nr. 14) ibilag I til direktivet? 3) Skal nr. 14) i bilag I til direktivet fortolkessåledes, at det kun har betydning for, at en salgsfremmendepyramideordning anses for vildledende handelspraksis, atkompensationen betales til en allerede registreret forbruger forhovedsagelig den omstændighed, at den pågældende har introduceretandre forbrugere for ordningen, og i mindre grad for salg eller forbrugaf produkter, eller har det omfang, hvori den kompensation, der betalestil deltagerne i ordningen for at have introduceret nye forbrugere, erfinansieret af bidragene fra de nye medlemmer, ligeledes betydning? Skalden kompensation, der betales til allerede registrerede deltagere i densalgsfremmende pyramideordning i den foreliggende sag, finansieresfuldt ud eller for den overvejende del af bidragene fra de nyemedlemmer, der er indtrådt i ordningen?GA19.12.13