PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 130
Offentligt

NOTAT

29. november 2013

Notat til Folketingets Europaudvalg om afgivelse af

indlæg i sag C-315/13, De Clercq m.fl.

Sagsnr. 2013 - 7782

Fdsff

Indledning og det præjudicielle spørgsmål

En ret i Belgien, Rechtbank van eerste aanleg te Mechelen har anmodet EU-

Domstolen om at besvare et præjudicielt spørgsmål om fortolkningen af reglerne

om fri bevægelighed for tjenesteydere i TEUF artikel 56 og 57 og artikel 3, stk. 1

og 10, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996

om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (”udsta-

tioneringsdirektivet”) Derudover indeholder spørgsmålet en henvisning til artikel

19 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006

om tjenesteydelser i det indre marked (”servicedirektivet”).

Spørgsmålet går på, hvorvidt TEUF artikel 56 og 57 og artikel 3, stk. 1 og 10, i ud-

stationeringsdirektivet alene eller læst i sammenhæng med artikel 19 i servicedirek-

tivet skal fortolkes således, at de er til hinder for en belgisk regel hvorefter den,

hos hvem eller for hvem der udføres arbejde af udstationerede arbejdstagere (mod-

tageren af en tjenesteydelse), er pålagt en forpligtelse til forud for påbegyndelse af

disse personers beskæftigelse at fremsende oplysninger til myndighederne om

identifikation af de udstationerede arbejdstagere, der ikke er i stand til at fremlæg-

ge det modtagelsesbevis, der er udstedt til deres arbejdsgiver i anledning af dennes

forudgående anmeldelse.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Efter den belgiske lovgivning skal en virksomhed, der leverer tjenesteydelser i

Belgien, og som i den forbindelse udstationerer arbejdstagere, sende oplysninger til

de belgiske myndigheder til brug for identifikation af de udstationerede arbejdsta-

gere. Denne forhåndsanmeldelse, der skal sendes senest, når arbejdet påbegyndes,

skal indeholde følgende information:

1) Oplysninger til identifikation af arbejdstageren

2) Arbejdstagerens nationale identifikationsnummer i hjemlandet, hvis et sådant

findes

3) Begyndelsesdatoen for udstationeringen i Belgien

4) Den planlagte varighed af udstationeringen i Belgien

5) Hvilken art beskæftigelse der skal udøves under udstationeringen

6) Det sted i Belgien, hvor arbejdsydelsen skal leveres

7) Ugentlig arbejdstid

8) Arbejdsskema

9) Oplysninger til identifikation af arbejdsgiveren og dennes repræsentant, så-

fremt det er sidstnævnte, der foretager anmeldelsen om udstationeringen

10) Oplysninger til identifikation af den belgiske bruger

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Når tjenesteyderen, har foretaget denne forhåndsanmeldelse, modtager tjenesteyde-

ren straks et elektronisk modtagelsesbevis, den såkaldte LIMOSA 1-formular.

I det tilfælde at modtageren af tjenesteydelse ikke fra tjenesteyderen har fået do-

kumentation for, at der er sket ovennævnte forhåndsanmeldelse i form af modtagel-

sesbeviset, skal modtageren af tjenesteydelsen indsende oplysninger til de belgiske

myndigheder om de udstationerede arbejdstageres identitet.

I den foreliggende sag er nogle belgiske modtagere af tjenesteydelser tiltalt i en

straffesag, fordi de har forsømt at give de belgiske myndigheder ovennævnte op-

lysninger til brug for identifikation af de udstationerede arbejdstagere eller prakti-

kanter. Det fremgår bl.a. sagens faktiske omstændigheder, at et selskab, Thermotec

Sp. Z.o.o., der har hjemsted i Polen, har udstationeret fire arbejdstagere til at udføre

arbejde for dets søsterselskab, NV Thermotec, der har hjemsted i Belgien. Ved en

kontrol foretaget af de belgiske myndigheder kunne myndighederne konstatere, at

ingen af de to virksomheder var i stand til at fremlægge oplysninger som påkrævet

i henhold til belgisk ret til brug for identifikation af de fire arbejdstagere.

3. EU-Domstolens retspraksis

EU-Domstolen har ved flere lejligheder forudsat, at medlemsstaterne - for at kon-

trollere overholdelse af regler vedrørende udstationerede arbejdstagere - har mulig-

hed for at kræve forhåndsanmeldelse fra udenlandske tjenesteydere om deres udsta-

tionerede arbejdstagere, så længe dette ikke har karakter af en administrativ tilla-

delsesprocedure jf. eksempelvis sag

C-515/08, Santos Palhota.

EU-Domstolen har også taget stilling til muligheden for at pålægge modtageren af

tjenesteydelsen pligter for at sikre håndhævelsen af regler for udstationerede ar-

bejdstagere. I sag

C-60/03, Wolff & Müller,

fastslog EU-Domstolen således, at

EU-retten i princippet ikke var til hinder for en national ordning, hvorefter en en-

treprenør pålagdes at hæfte solidarisk for en underentreprenørs eller et af en under-

entreprenør antaget vikarbureaus forpligtelse til at betale mindsteløn til en arbejds-

tager. Sagen handlede om en portugisisk arbejdstagers krav på mindsteløn, mens

han som ansat i en byggevirksomhed med hjemsted i Portugal, udførte beton- og

stålbetonarbejder på en byggeplads i Tyskland. Under hovedsagen påstod arbejds-

tageren, at både den tyske

den portugisiske virksomhed hæftede for hans krav

på mindsteløn. Den tyske virksomhed mente, at det var i strid med den fri udveks-

ling af tjenesteydelser, hvis den skulle hæfte solidarisk med den portugisiske ar-

bejdsgiver for arbejdstagerens krav på mindsteløn. EU-Domstolen anførte, at selv

hvis ordningen med solidarisk hæftelse måtte udgøre en hindring for den fri bevæ-

gelighed for tjenesteydelser, ville den efter omstændighederne kunne begrundes i

det tvingende almene hensyn til at styrke en udsendt arbejdstagers processuelle

muligheder for at håndhæve sin ret til mindsteløn. EU-Domstolen anførte dog sam-

tidig, at ordningen ikke måtte gå videre end, hvad der var nødvendigt for at nå for-

målet hermed. Det blev overladt til den nationale domstol at vurdere foranstaltnin-

gens forenelighed med EU-retten i lyset af disse fortolkningsbidrag.

Regeringens interesse i sagen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danmark har regler, der på mange måder minder om de belgiske. Efter udstatione-

ringsloven skal en tjenesteyder sende forhåndsanmeldelse til de danske myndighe-

der (Erhvervsstyrelsen) i form af en online-anmeldelse til Registret for Udenland-

ske Tjenesteydere (RUT-registret). Anmeldelsen skal foretages senest, når arbejdet

påbegyndes. For tjenesteydere, der skal udstationere arbejdstagere, skal anmeldel-

sen indeholde følgende oplysninger:

1) Virksomhedens navn, forretningsadresse og kontaktoplysninger.

2) Dato for påbegyndelse og afslutning af tjenesteydelsen.

3) Sted for levering af tjenesteydelsen.

4) Kontaktperson for virksomheden. Kontaktpersonen skal udpeges af virksomhe-

den blandt de personer, der arbejder i Danmark i forbindelse med levering af tjene-

steydelsen.

5) Virksomhedens branchekode.

6) Identiteten af lønmodtagere, som virksomheden udstationerer, og udstatione-

ringsperiodens varighed.

7) Oplysning om eventuelt momsnummer i hjemlandet

Tjenesteyderen får en kvittering for anmeldelsen, og denne skal sendes til modtage-

ren af tjenesteydelsen (benævnt hvervgiveren), hvis tjenesteydelsen angår bygge-

og anlægsvirksomhed eller landbrug, skovbrug og gartneri. Såfremt hvervgiveren

ikke får en sådan kvittering senest 3 dage efter påbegyndelsen af arbejdet, skal

vedkommende orientere Arbejdstilsynet, der er ansvarligt for at håndhæve reglerne

om RUT (det såkaldte hvervgiveransvar). Det samme gælder, hvis hvervgiveren

har modtaget dokumentation for anmeldelsen, men hvis oplysninger om sted for

levering af tjenesteydelsen eller dato for påbegyndelse og afslutning af tjeneste-

ydelsen er mangelfulde eller forkerte.

Der gælder således i Danmark det samme princip om en handlepligt for hvervgive-

ren,

hvis

der ikke er modtaget dokumentation for forhåndsanmeldelse. I Danmark

er kravet mindre byrdefyldt end i Belgien, idet hvervgiveren ikke selv skal skaffe

oplysninger om de udstationerede arbejdstagere, men blot skal reagere, hvis ved-

kommende ikke har modtaget dokumentation, eller hvis de oplysninger om ar-

bejdssted og tidspunkt for levering af tjenesteydelsen, som hvervgiveren på for-

hånd selv må formodes at kende, er forkerte eller mangelfulde.

Efter Regeringens vurdering bør der i lyset af det ovenfor anførte afgives indlæg i

sagen, hvori der navnlig argumenteres for:

at EU-Domstolen har anerkendt, at medlemsstaterne af kontrolhensyn kan

kræve forhåndsanmeldelse fra udenlandske tjenesteydere om deres udstati-

onerede arbejdstagere,

at EU-Domstolen har anerkendt, at medlemsstaterne af kontrolhensyn kan

pålægge modtageren af tjenesteyderen (hvervgiveren) pligter for at sikre

håndhævelsen af regler for de udstationerede arbejdstagere,

at en simpel informationsforpligtelse til myndighederne fra modtageren af

tjenesteyderen må anerkendes som det mindre i det mere,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

at et ansvar for modtageren af tjenesteyderen er med til at sikre, at der sker

anmeldelse til myndighederne om udstationerede arbejdstagere,

at TEUF artikel 56 og 57 samt artikel 3, stk. 1 og 10, i udstationeringsdi-

rektivet derfor ikke er til hinder for en ordning som den i hovedsagen om-

handlede, samt

at servicedirektivet ikke findes at være relevant i sagen.