EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 136
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 7. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

15. november 2013

Kl. 10.00

Vær. 2-133

Benny Engelbrecht (S), næstformand, Jeppe Kofod (S), Mette

Reissmann (S), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj Villumsen (EL),

(V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Per Stig Møller (KF).

Forsvarsminister Nicolai Wammen, handels- og europaminister Nick

Hækkerup og sundhedsminister Astrid Krag.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3273 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 18.-19.

november 2013

Forsvarsministeren forelagde dagsordenspunkterne 4 og 9. Punkt 4 blev også nævnt af

handels- og europaministeren, som derudover forestod forelæggelsen af dagsordens-

punkterne 1-8.

4. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, CSDP (forberedelse af Det

Europæiske Råd den 19.-20. december 2013)



Rådskonklusioner

KOM (2013) 0542

Rådsmøde 3273 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 29 (side 1639, forsvars- og sikkerhedsindustri

forelagt EUU 20/9-13)

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1045, EU’s fælles sikkerheds- og

forsvarspolitik senest behandlet i EUU 19/4-13)

Forsvarsministeren:

Der vil på mandag være en fælles session for forsvarsministre og

udenrigsministre. Fra dansk side deltager udviklingsministeren (på vegne af udenrigs-

ministeren) og jeg i mødet. Tirsdag vil der være en drøftelse i kredsen af forsvarsministre.

Hovedemnet på rådsmødet vil være forberedelsen af mødet i Det Europæiske Råd i næ-

ste måned, hvor stats- og regeringscheferne har den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

på dagsordenen – reelt for første gang siden 2008. Der er et bredt ønske om, at de euro-

pæiske lande sender et stærkt signal om, at de ønsker at styrke evnen til at håndtere kri-

ser og konfliktsituationer. Som det fremgår af samlenotatet, dækker dagsordenen en lang

række områder med relation til EU's fælles sikkerheds og forsvarspolitik. Rådet forventes

at vedtage konklusioner, som skal udstikke en retning for det videre arbejde blandt EU's

institutioner og udtrykke fælles hensigter om et styrket samarbejde på forskellige områ-

204

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

der. Der vil ikke blive vedtaget konklusioner med juridisk bindende konsekvenser for med-

lemslandene. Det er vigtigt for mig at understrege.

Baggrunden for mødet er tre fundamentale spørgsmål: Hvordan styrker EU sin evne til at

gennemføre civile og militære operationer? Hvordan sikres det, at de europæiske lande

har de nødvendige militære kapabiliteter til rådighed – ikke mindst i en tid med besparel-

ser på forsvarsbudgetterne? Og hvordan kan EU bidrage til at styrke de europæiske lan-

des forsvarsindustri i en tid, hvor mange landes indkøb er påvirket af stramme budgetter?

Jeg vil nu orientere om de punkter, der handler om en styrkelse af de militære kapabilite-

ter og den europæiske forsvarsindustri. Udviklingsministeren vil efterfølgende på vegne af

udenrigsministeren orientere om de dele af dagsordenen, som sigter på at besvare det

første spørgsmål.

Under den del af mødet, som omhandler kapabiliteter, skal man drøfte væsentlige kapa-

bilitetsmangler. Ministrene skal søge svar på, hvordan EU-landene også i fremtiden kan

råde over den knowhow, det materiel og de teknologier, der sætter de europæiske lande i

stand til at gennemføre de fornødne missioner. Det er forventningen, at mødet særlig vil

fokusere på den europæiske kapacitet inden for lufttankning, ubemandede fly, satellit-

kommunikation og cyberforsvar. En stor del af det videre arbejde med disse kapabiliteter

foregår i regi af Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA). Der afholdes tirsdag møde i sty-

rekomiteen for Det Europæiske Forsvarsagentur i forbindelse med EU-forsvarsminister-

mødet. Som bekendt deltager Danmark ikke i agenturet grundet forsvarsforbeholdet. Jeg

deltager derfor heller ikke i mødet i styringskomiteen. Danmark har fortsat mulighed for at

indgå i bi- eller multinationale samarbejder med andre EU-lande om udviklingen af disse

og andre kapabiliteter. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de kapabiliteter, som de

europæiske lande udvikler i regi af EU, naturligvis også kan bruges i andre sammenhæn-

ge end i forbindelse med EU-operationer. Det kan f.eks. være i forbindelse med NATO-

operationer.

Ud over det primære fokus på udbedringen af de væsentlige kapabilitetsmangler skal

mødet i Bruxelles også bruges til at drøfte initiativer med henblik på at styrke samarbejdet

om eksisterende militære kapabiliteter og om planlægning for at opnå stordriftsfordele og

undgå unødig duplikering. Det er især vigtigt i lyset af de generelle nedskæringer på for-

svarsbudgetterne at anvende eksisterende ressourcer bedst muligt. Det er en dagsorden,

som støttes fra dansk side, og som Danmark arbejder aktivt for i NATO – bl.a. under

overskriften Smart Defence. Vi har fra dansk side aktivt arbejdet for at bringe Grønt For-

svar – dvs. miljøvenlige og ressourcebesparende tiltag – på dagsordenen. En minimering

af energiforbruget er et vigtigt led i målsætningen om at få mere forsvar for de samme

midler. Grønt Forsvar har ikke blot potentiale for besparelser ved at begrænse energifor-

bruget og dermed gavne miljøet – det kan også bidrage til at øge operationssikkerheden

bl.a. via et formindsket behov for transport af energi.

Efter behandlingen af emnerne vedrørende kapabiliteter skal det drøftes, hvordan man

kan sikre en europæisk forsvarsindustri og en forsvarsteknologisk basis, som kapabilitet-

205

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

erne og derfor i sidste ende missionerne bygger på. Det er både et spørgsmål om forsy-

ningssikkerhed og om arbejdspladser. På mødet forventes et stærkt fokus på, hvordan

man kan støtte især små og mellemstore virksomheder i forsvarsindustrien, bl.a. ved

hjælp af øget adgang til markeder og teknologi. Fra dansk side har vi flere gange frem-

hævet vigtigheden af støtten til små og mellemstore virksomheder. Det er ofte disse virk-

somheder, der kan udvikle ny teknologi, som kan gøre forskellen i et konstant skiftende

trusselsmiljø. Og netop forskning og teknologi er et af denne drøftelses centrale omdrej-

ningspunkter. De europæiske lande investerer meget mindre end USA i forskning og tek-

nologi på forsvarsområdet. Der er lagt op til en drøftelse af ideer til at øge forskningen i

teknologier med både civil og militær anvendelse, såkaldte dual use-teknologier. Det

kunne f.eks. være ubemandede fly eller satellitkommunikation. Der er bl.a. tale om at un-

dersøge muligheden for at forbedre koordinationen i forhold til Kommissionens eksiste-

rende forskningsmidler.

Der ventes også en drøftelse af, hvorvidt der er brug for et øget fokus på standardisering

af forsvarsmateriel og på etableringen af et europæisk certificeringssystem for det luftmili-

tære område. Desuden er det forventningen, at der bliver en drøftelse af, hvordan man

styrker det indre marked for forsvarsmateriel. Danmark støtter, at der så vidt muligt skal

sikres lige vilkår for industrien i såvel store som små medlemslande.

Endelig vil der være et dagsordenspunkt på forsvarsministermødet, som vil danne ram-

men for en orientering om status for EU’s militæroperationer. Danmark deltager som be-

kendt ikke i beslutninger om eller udførelse af EU’s militæroperationer.

Pia Adelsteen

spurgte, om harmonisering af krav til kapabiliteter betyder indførelse af

fælleskrav til, hvilket materiel EU-landene skal have.

Nikolaj Villumsen

spurgte om, hvor meget Danmark på trods af sit forbehold betaler til

det fælles europæiske forsvar. Han ville også gerne vide, hvilke krav der er til EU’s for-

svarsindustri og dens eksport. Gadaffi brugte eksempelvis franske miragefly, og Nikolaj

Villumsen var derfor interesseret i, hvad pengene går til, når man støtter fransk eller tysk

forsvarsindustri. Kan de frit eksportere til diverse diktaturstater? Han bad også om en sta-

tus for EU’s kritik af modkøbsaftaler, jf. det danske indkøb af kampfly.

Mette Bock

understregede, at hendes parti ikke går ind for erhvervsstøtte, men hun ville

gerne vide, hvilken type støtte til forsvarsindustrien der var tale om, og om den ville gavne

danske underleverandører.

Forsvarsministeren

svarede Pia Adelsteen, at harmonisering af kapabiliteter handler

om, at de medlemslande, der deltager i forsvarssamarbejdet og i NATO, prøver at ensret-

te medlemslandenes indkøb og udvikling af materiel, så der bliver lidt færre typer materi-

el, og så man kan dele nogle udgifter. Det er bl.a. det, der menes med smart defense. Fra

dansk side går man ind for det i NATO, og man kan også se mulighederne i det for EU’s

forsvarssamarbejde. Ministeren ville vende tilbage med et skriftligt svar på Nikolaj

Villumsens spørgsmål om reglerne for våbeneksport. Med hensyn til Danmarks jagerfly-

NOT

206

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

indkøb fortalte ministeren, at processen er i gang, og i løbet af 2015 skal der træffes et

typevalg. Regeringen vil have det rigtige fly til den rigtige pris, og den vil sikre, at indkøbet

medfører arbejdspladser i Danmark. Ministeren påpegede, at diskussionen af EU-regler

for modkøbsaftaler foregår i regi af erhvervs- og vækstministeren, og der mente han, det

lå mest hensigtsmæssigt. Ministeren svarede Mette Bock, at det vigtigste for Danmark

var, at investeringer og forskning i forsvarsteknologi ikke kun bruges på Europas meget

store forsvarsvirksomheder, men også blandt de små- og mellemstore. Det skal fremad-

rettet være et omdrejningspunkt. Teknologitunge virksomheder skal støttes, fordi mange

af fremtidens forsvarsopgaver skal løses ved hjælp af disse virksomheders indsigt, og

fordi de danske forsvarsindustrier er meget teknologibaserede. Både med NATO-øjne og

med danske øjne er det fornuftigt at gribe det an på den måde.

Pia Adelsteen

kunne godt se ræson i aftalerne og gik ud fra, at når det drejer sig om

NATO, vil Danmark kunne sige ja eller nej til de fælles krav. Vil det være muligt at vælge

noget end de andre medlemslande, når der står harmonisering af krav i EU-samarbejdet?

Nikolaj Villumsen

ville stille sit spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren. Han syntes,

det var mærkeligt, så lidt de liberalistiske principper fyldte inden for våbenhandelen. Nu,

hvor ministeren var på vej til Bruxelles for at diskutere en styrkelse af forsvarsindustrien i

EU-landene, som også bliver støttet med danske skattekroner, syntes Nikolaj Villumsen,

at han burde kunne svare på, hvem der får de våben, som de støttede virksomheder pro-

ducerer. I Danmark er der klare krav, og der udgives en årlig rapport om dansk våbenek-

sport. Når man bruger danske midler i EU-regi, mente han, at det samme burde gælde,

så de forkerte folk ikke får våbnene i hænderne.

Den fungerende formand

bemærkede, at sekretariatet ville hjælpe med at stille

spørgsmålet om modkøb.

Per Stig Møller

var tilfreds med det forelagte, men mente, at ministeren burde kunne

svare på Nikolaj Villumsens spørgsmål om reglerne for modkøb, da det var vigtigt for for-

svaret. Selv mente han, at ordningen bør bevares.

Forsvarsministeren

svarede Pia Adelsteen, at EU ikke skal bestemme, hvilket materiel

Danmark skal købe, men det er fornuftigt af medlemslandene i både EU og NATO at

drøfte, hvordan landene kan samarbejde og finde nogle løsninger, hvor man får mere for

pengene. Han gentog, at der vil blive udarbejdet nogle svar på Nikolaj Villumsens

spørgsmål. Angående samarbejdet i EDA bidrager Danmark ikke, så vidt han var oriente-

ret, til det. Til Per Stig Møller sagde han, at regeringen havde fået henvendelser fra EU

om de danske modkøbsaftaler, og i den forbindelse foregår der i regi af Erhvervs- og

Vækstministeriet drøftelser med partierne. Regeringens udgangspunkt er, at der skal føl-

ge danske arbejdspladser med, når der indkøbes jagerfly.

Nikolaj Villumsen

så frem til svarene og var spændt på, om der bliver brugt danske skat-

tekroner. Han opfordrede til, at man indfører de samme standarder for våbeneksport i EU,

som man har i Danmark.

207

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

Per Stig Møller

sagde, at det var præcis det svar, han gerne ville have.

Forsvarsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at det ikke er institutionen EU, der sæl-

ger våben, men medlemslandenes industrier. Hvis andre medlemslande lader sig inspire-

re af Danmarks udmærkede ordning, ville det være fint.

208

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

9. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)-operationer



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3273 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 29 (side 1639, forsvars- og sikkerhedsindustri

forelagt EUU 20/9-13)

Forsvarsministeren:

Dette punkt på forsvarsministermødet vil danne rammen for en ori-

entering om status for EU’s militære operationer. Danmark deltager som bekendt ikke i

beslutninger om eller udførelsen af EU’s militære operationer.

10. Eventuelt

11. Siden sidst

209

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3274 (almindelige anliggender) den 19. november 2013

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2013



Præsentation

Rådsmøde 3274 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (13) - bilag 81 (udkast til kommenteret dagsorden) (fortroligt)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 19-20/12-13 - bilag 1) dtfo.ft.dk

Det Europæiske Råd 24-25/10-13 – bilag 12 (konklusioner fra DER-mødet

24-25/10-13)

Handels- og europaministeren:

Vedrørende forberedelsen af mødet i Det Europæiske

Råd den 19.-20. december forventer jeg alene, at Kommissionen vil præsentere den

kommenterede dagsorden, og at vi vil tage den til efterretning. Den egentlige substans-

drøftelse af dagsordenen for mødet i Det Europæiske Råd vil først finde sted på vores

møde den 17. december umiddelbart forud for topmødet.

Jeg vil dog kort nævne de vigtigste emner på mødet i Det Europæiske Råd i december.

For det første forventer jeg en temadrøftelse af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik,

herunder drøftelser af effektiviteten af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, af udvik-

lingen af forsvarskapabiliteter og af den europæiske forsvarsindustri. Dette vil jeg også

komme ind på i min forelæggelse af rådsmødet for udenrigsanliggender. For det andet

forventer jeg, at man vil drøfte og sandsynligvis træffe beslutninger om det styrkede øko-

nomiske og monetære samarbejde, om udviklingen i europæisk økonomi og om bankuni-

onen. Jeg forventer også, at der vil være en opfølgning på de drøftelser om skatte-

spørgsmål, der blev påbegyndt på mødet i Det Europæiske Råd i maj måned, og at der

vil være en evaluering af implementeringen af vækst- og beskæftigelsespagten.

Endelig forventer jeg, at Det Europæiske Råd vil drøfte EU’s fortsatte udvidelse, følge op

på deres diskussioner i oktober om migration i forlængelse af Lampedusaulykken og drøf-

te udviklingen inden for energiområdet. Afhængigt af udviklingen vil der naturligvis kunne

komme flere emner på dagsordenen.

Mette Bock

ville gerne vide, hvilke beslutninger der var lagt op til i forbindelse med drøf-

telserne af ØMU’en.

Handels- og europaministeren

svarede, at DER tidligere på året havde besluttet at

vende tilbage til spørgsmålet om ØMU’en i december, og at der var tale om en drøftelse

af den årlige vækstundersøgelse og af varslingsrapporten om ubalancer som led i styr-

kelsen af ØMU’en. Man forventede ligeledes, at DER ville træffe beslutninger om hoved-

elementerne inden for kontraktordninger og solidaritetsmekanismer. Det var ligeledes

vigtigt at se på, hvordan man kan styrke ØMU’ens sociale dimension, og i den forbindelse

var det sandsynligt, at der ville blive fremført forslag om etablering af sociale scoreboards

og om styrkelse af dialogen med sociale parter.

210

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

Nikolaj Villumsen

havde bemærket, at spørgsmålet om reformkontrakter ikke var blevet

nævnt. Hvor stod den sag? Han understregede, at hvis Danmark bliver omfattet af re-

formkontrakter, vil det have konsekvenser for Folketinget. Enhedslisten havde eksempel-

vis diskuteret de reformer lavet af VKO-regeringen, som partiet var utilfreds med, med det

nye flertal. Det burde fremover fortsat være muligt at videreføre diskussioner, når en re-

gering skiftes ud med en anden.

Per Stig Møller

havde forstået, at bankunionen også var på dagsordenen. Forventede

ministeren sig nogle resultater på den front nu, hvor det trak ud med dannelsen af en ny

tysk regering? Hvad tilsyn og afviklingsmekanisme angik, var det hans opfattelse, at man

ikke ville komme videre i denne omgang. Han opfordrede i øvrigt regeringen til at begyn-

de at interessere sig for Den Europæiske Centralbanks gigantbyggeri i Frankfurt - et byg-

geri, der er ved at blive ti gange så dyrt som planlagt og flere år forsinket, og som han

vurderede vil udløse en gigantisk skandale.

Handels- og europaministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at forventningen var, at

Kommissionen ville komme med et forslag til reformkontrakter inden rådsmødet, men at

indholdet endnu ikke var kendt. Udgangspunktet måtte være, at ikkeeurolande skal have

mulighed for at indgå kontrakter på frivillig basis. Regeringens ønske var under alle om-

stændigheder at genskabe vækst og beskæftigelse, uanset om der indgås kontrakter eller

ej. Til Per Stig Møller sagde han, at dannelsen af den tyske regering ganske rigtigt var

afgørende for mange EU-processer – deriblandt bankunionen. Ministeren var i øvrigt enig

i, at sager som den nævnte om byggeriet af ECB ind imellem tegner et negativt billede af

EU, og at man godt kunne ønske sig, at villigheden til at følge op var større.

Nikolaj Villumsen

ville gerne vide, hvad regeringens indspark til reformkontrakter var.

Hvad har man fra dansk side fremført over for Kommissionen? Og var regeringen ikke

enig i, at det vil være udemokratisk, hvis den ene regering forpligter den efterfølgende til

at følge en reform i en kontrakt? Hvad ønskede regeringen at opnå med reformkontrak-

ter? Som han så det, kunne man risikere at blive klogere efter at have indført en reform

og så ønske at ændre den via et flertal i Folketinget.

Handels- og europaministerens

respons til Nikolaj Villumsen var, at regeringen melder

de relevante mål ind, og at den selv varetager implementeringen. Men da Danmark ikke

er et euroland, er det frivilligt at være en del af reformkontraktordningen.

Nikolaj Villumsen

mente det var heldigt, at Danmark ikke er et euroland. Han var dog

bevidst om entusiasmen hos et flertal i Folketinget for at være tæt på den europæiske

kerne og kunne derfor godt frygte en situation, hvor Danmark ender med at tilslutte sig

reformkontrakterne. Han opfordrede derfor ministeren til at give indsigt i, hvad indholdet

af kontrakterne kunne være. Hvis Folketinget skulle have mulighed for at påvirke, hvad

man i fremtiden bliver bundet af i reformkontrakter, skulle diskussion finde sted nu.

211

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

Handels- og europaministeren

uddybede, at han endnu ikke havde set et forslag om

reformkontrakter, og at regeringen derfor heller ikke havde meldt noget ud. Udvalget ville

blive inddraget senere i forløbet.

Nikolaj Villumsen

gjorde opmærksom på, at der ikke var lang tid til mødet i Det Europæ-

iske Råd den 17. december, og opfordrede ministeren til at komme i udvalget i så god tid

som muligt, når Kommissionen forslag til reformkontrakter foreligger. En måned var ikke

længe til at nå en stor folkelig debat om emnet.

Handels- og europaministeren

svarede, at der var planlagt møde i Rådet for Almindeli-

ge Anliggender inden DER-mødet i december, hvilket gav lejlighed til at diskutere det.

212

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

2. Formandskabsrapport om implementering af Det Europæiske Råds

konklusioner



Orientering fra formandskabet

Rådsmøde 3274 – bilag 1 (samlenotat side 4)

Det Europæiske Råd 24-25/10-13 – bilag 12 (konklusioner fra DER-mødet

24-25/10-13)

Handels- og europaministeren:

Det litauiske formandskab vil præsentere en faktuel

oversigt over opfølgningen på de operative konklusioner og tidsfrister, som løbende er

blevet udmeldt i Det Europæiske Råds konklusioner. Der er tale om et informationspunkt.

Formålet med formandskabets oversigt er at sikre en effektiv opfølgning på møderne i

Det Europæiske Råd, og dette formål støttes naturligvis fra dansk side. Herudover lægger

regeringen vægt på en hurtig implementering af vækst- og beskæftigelsespagten som et

middel til at hjælpe Europa ud af den økonomiske krise.

213

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

3. Præsentation ved Kommissionen af arbejdsprogrammet for 2014



Præsentation

KOM (2013) 0739

Rådsmøde 3274 – bilag 1 (samlenotat side 6)

Handels- og Europaministeren:

Kommissionen vil på rådsmødet præsentere sit ar-

bejdsprogram for 2014. Programmet tager udgangspunkt i de spæde tegn på økonomisk

fremgang, som kan spores efter 5 års global økonomisk og finansiel krise. I lyset af valget

til Europa-Parlamentet i maj vil Kommissionen i begyndelsen af 2014 fokusere på at få

vedtaget forslag, der allerede er på bordet. Det gælder bl.a. forslagene om en bankunion,

forslagene i akten for det indre marked I og II og den digitale dagsorden. Disse prioritets-

områder flugter i det store og hele godt med danske europapolitiske prioriteter. Derudover

er der enkelte nye forslag, som primært relaterer sig til eksisterende forpligtelser og fær-

diggørelsen af tidligere arbejdsprogrammer.

214

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

4. Præsentation af den årlige vækstundersøgelse (2014)



Præsentation

KOM (2013) 0800, SWD (2013) 0800

Rådsmøde 3274 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Handels- og Europaministeren:

Man forventer ydermere, at Kommissionen præsenterer

den årlige vækstundersøgelse for 2014. Vækstundersøgelsen er startskuddet for det næ-

ste europæiske semester, og den er vigtig for de økonomiske reformer i medlemslande-

ne. Den illustrerer styrker og svagheder i de førte politikker og er derfor en del af nøglen

til at styrke ØMU’en. På Det Europæiske Råd i december vil der være en første drøftelse

af vækstundersøgelsen. Herefter vil semesteret som bekendt løbe af stablen i 1. halvår af

2014. Europaudvalget vil få lejlighed til at drøfte vækstundersøgelsen med regeringen på

et fælles samråd med Finansudvalget den 5. december 2013.

215

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

5. Eventuelt

Handels- og europaministeren:

Til sidst vil jeg nævne, at den hollandske minister har

anmodet om kort at redegøre for det nederlandske kompetencereview under punktet

eventuelt. Der er alene tale om et informationspunkt.

Mette Bock

spurgte, om regeringen overvejede at foretage en kompetenceafklaring på

samme måde som hollænderne og briterne. Det kunne være et godt oplæg til det kom-

mende europaparlamentsvalg.

Handels- og europaministeren

understregede, at regeringen mener, at Danmarks vær-

dier og interesser varetages bedst i et tæt europæisk samarbejde. Dertil kommer, at EU

bør fokusere sin indsats på de områder, hvor de europæiske løsninger er nødvendige og

rigtige, og hvor borgere efterspørger dem. Det er en balance, som regeringen holder øje

med, men den har ingen planer om at skilte med en kompetencefordeling.

Pia Adelsteen

var ikke i tvivl om, at der var fem partier i Folketinget, der gerne så Dan-

mark så tæt på kernen som muligt, men hun undrede sig kraftigt over, at regeringen ikke

ville sætte en grænse for EU’s indblanding.

Handels- og europaministeren

fremhævede, at traktatens grundlæggende konstruktion

jo er den at opremse, på hvilke områder EU har og ikke har kompetence.

Pia Adelsteen

sagde, at det da var meget muligt, at Lissabontraktaten definerer EU’s

kompetencer, men at EU-forslaget om kvindekvoter f.eks. ikke burde være en EU-

kompetence. Som hun opfattede EU, vil de forsøge at overskride grænserne - traktat eller

ej. Det ville derfor være ønskværdigt med nogle partier i Folketinget, der klart kan define-

re, hvor kompetencegrænserne går, og hvor man selv mener de skal gå.

Mette Bock

ville gerne høre, om det ikke undrede ministeren at briterne og hollænderne

var i gang med en kompetenceafdækning, hvis grænserne var så klart trukket op.

Handels- og europaministeren

mente, at man må befinde sig i en parallelvirkelighed,

hvis man gør sig den ekstremt naive forestilling, at man kan lave et udtømmende kompe-

tencekatalog for det europæiske samarbejde.

Pia Adelsteen

replicerede, at ingen jo havde sagt, at en sådan liste skulle være udtøm-

mende.

Handels- og europaministeren

ville gerne vide, hvilke områder man ikke skal vurdere

hvorvidt hører under EU-kompetence, ifølge Dansk Folkeparti.

Pia Adelsteen

mente, det ville være nyttigt med klart definerede grænser. Disse grænser

kan bevæge sig, men det gik hun også ud fra at ministeren var indforstået med.

216

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

Mette Bock

syntes, det var uforskammet af ministeren at sige, at man befinder sig i en

parallelverden, fordi man ønsker en afdækning af kompetencer. Mente ministeren, at den

hollandske og den britiske regering befinder sig i en parallelverden?

Handels- og europaministeren

forklarede, at hans udtalelse om at leve i en naiv paral-

lelverden gik på forestillingen om at lave et udtømmende kompetencekatalog. Han havde

også noteret sig, at Pia Adelsteen var trådt ind i virkelighedens verden ved at sige, at hun

godt var klar over, at kompetencegrænserne hele tiden kan bevæge sig.

6. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

217

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3273 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 18.-19.

november 2013

1. Det østlige partnerskab



Politisk drøftelse

JOIN (2013) 0004

Rådsmøde 3273 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Det Europæiske Råd 24-25/10-13 – bilag 12 (konklusioner fra

DER-mødet 24-25/10-13)

Udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 3267 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 21/10-13)

EUU alm. del (13) – bilag 75 (fortroligt) (side 105, senest

behandlet i EUU 11/10-13 som lukket punkt) dtfo.ft.dk

EUU alm. del (11) – bilag 126 (side 24, forhandlingsoplæg vedr.

Ukraine forelagt 7/10-11)

Den fungerende formand

orienterede om, at punktet ville blive afviklet for lukkede døre.

218

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

2. Sydlige naboer (Syrien, Libyen og Egypten)



Politisk drøftelse/(Evt.) Rådskonklusioner

JOIN (2013) 0022

Rådsmøde 3273 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 3267 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 21/10-13)

Handels- og europaministeren:

På rådsmødet forventer man en drøftelse af konflikten i

Syrien og af situationen i Egypten og Libyen. Hvad angår konflikten i Syrien, forventes

fokus i høj grad at være på de regionale konsekvenser, som bliver stadig sværere for na-

bolandene, herunder især Libanon, Jordan og Irak.

FN har for nylig opjusteret de humanitære tal for konflikten, og de taler deres tydelige

sprog: 9,3 millioner af Syriens 23 millioner indbyggere har behov for humanitær assi-

stance, og omkring 6,5 millioner syrere er internt fordrevne. Derudover er flere end 2,2

millioner mennesker flygtet ud af Syrien og langt over halvdelen af dem til enten Libanon

eller Jordan. Her slår flygtningene sig ofte ned i lokalsamfund uden for FN’s lejre, hvilket i

stigende grad skaber sociale og økonomiske udfordringer. Det samme gør sig gældende i

Irak, især i det kurdiske område. Syrienkonflikten har yderligere destabiliseret Irak sikker-

hedsmæssigt. Aktuelt søger ekstremistiske grupper som Islamic State of Iraq, der er knyt-

tet til Al-Nusra Fronten i Syrien, at opildne til sekterisk konfrontation gennem omfattende

terror rettet mod civile. Alene i oktober blev 979 personer dræbt i terrorhandlinger, der

desuden sårede 1.902 personer. Dermed var oktober 2013 den blodigste måned siden

afslutningen af den sekteriske borgerkrig i 2008.

Mens især Irak oplever en voldsom vækst i terroranslag, bærer Libanon og Jordan en

kæmpe byrde med at tage sig af de mange flygtninge, og begge lande har et stort behov

for yderligere støtte. På rådsmødet vil vi derfor diskutere, hvad EU kan gøre. Jeg forven-

ter i den sammenhæng, at der vil blive vedtaget rådskonklusioner, der opfordrer til at støt-

te nabolandene.

Fra dansk side har vi med vores humanitære hjælp på i alt 460 mio. kr. bidraget til indsat-

sen i både Syrien og i nabolandene. Derudover har Danmark påtaget sig ansvaret for at

planlægge og igangsætte et ambitiøst regionalt beskyttelsesprogram, der skal støtte både

de syriske flygtninge i nabolandene og de hårdest belastede modtagersamfund.

FN’s og OPCW’s (Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons) arbejde med at

destruere Syriens kemiske våben skrider planmæssigt frem. OPCW bekræfter, at de før-

ste to faser af håndteringen af de kemiske våben er tilendebragt. Forude venter nu en

tredje fase, som dog indebærer de hidtil største udfordringer. De kemiske våben skal nu

transporteres ud af Syrien og til det sted, hvor de skal destrueres. Det er en svær, men

meget vigtig opgave, som jeg forventer bred opbakning til på rådsmødet. Danmark bak-

ker naturligvis også op om det videre arbejde. Som bekendt har Danmark tilbudt et per-

224

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

sonbeskyttelseshold til missionen og tilbudt at stå for søtransporten af de kemiske våben

ud af Syrien med tilhørende eskorte. Danmark har også støttet missionen finansielt med

4 mio. kr.

På rådsmødet vil de intensiverede bestræbelser på at få fastlagt en dato og et format for

den såkaldte Genève II-konference også blive diskuteret. Det er meningen, at konferen-

cen skal bringe parterne til forhandlingsbordet med henblik på at sætte rammerne for en

politisk løsning. Sikkerhedsresolution 2118 opfordrede til at afholde konferencen snarest

muligt. Man arbejder på, at det kan ske inden årets udgang. Det bakker Danmark fuldt op

om. Et vigtigt skridt i den retning blev taget på den syriske oppositionskoalitions general-

forsamling den 11. november, da koalitionen formelt erklærede sig parat til at deltage i

Genève II-konferencen under forudsætning af, at forhandlingerne sigter på at oprette en

overgangsregering uden deltagelse af Bashar al-Assad. Danmark har hele tiden opfordret

koalitionen til at engagere sig i forhandlingerne, og derfor hilser vi også koalitionens ud-

melding velkommen. Der er intet alternativ til en politisk løsning.

På rådsmødet er der desuden lagt op til en kort drøftelse af situationen i Egypten, som

fortsat giver anledning til bekymring. Danmark står bag EU’s opbakning til national forso-

ning. Det er afgørende, at overgangsmyndighederne fortsat overholder den såkaldte kø-

replan – en roadmap – for en tilbagevenden til civilt og demokratisk styre. Det er desuden

afgørende, at køreplanen implementeres i ånd såvel som i bogstav. Alle demokratiske og

ikkevoldelige aktører bør have mulighed for at deltage i en politisk proces. Grundlæggen-

de menneskerettigheder skal respekteres; det omfatter også ytringsfrihed, forsamlingsfri-

hed og ikke mindst retten til en retfærdig rettergang. Alle egyptiske borgeres rettigheder

skal opretholdes uafhængigt af religiøs baggrund, politisk overbevisning og køn.

Rådet forventes også at drøfte Libyens forværrede sikkerhedsmæssige situation og den

politiske udvikling. Sikkerhedssituationen er præget af myndighedernes mangel på kon-

trol med militser og bevæbnede grupper. Politisk er situationen præget af stigende polari-

sering mellem partierne, hvilket har ført til svækkelse af regeringen og forsinkelse af tran-

sitionskøreplanen. Næste skridt er at afholde valg til en forfatningsforsamling; det forven-

tes at finde sted i december 2013. Danmark og EU bakker fuldt op om en national forso-

ning og et bredt samarbejde om transitionsprocessen i Libyen. De seneste tragiske druk-

neulykker med migranter i Middelhavet har understreget behovet for EU’s civile CSDP-

mission i Libyen (EUBAM), der er rettet mod styrkelse af kontrollen med landets lange

grænser. Det forventes, at man vedtager rådskonklusioner om Libyen.

Mette Bock

spurgte til forventningen til at finde et land, der har kapaciteten og viljen til at

foretage destruktionen af kemiske våben. Og kunne ministeren sige noget om flygtninge-

strømmene til Libanon og Jordan? Da Udenrigsudvalget besøgte begge lande i foråret,

kom flere tusinde flygtninge over grænsen hver eneste nat. Var strømmen af flygtninge

aftagende eller tiltagende?

Nikolaj Villumsen

var tilfreds med, at regeringen var vendt tilbage til et standpunkt, der

ikke gav noget alternativ til en politisk løsning i Syrien. Derfor var det også vigtigt at få

225

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

Geneve II-konferencen op at stå. Han opfordrede ministeren til at anspore til, at EU følger

FN, der i sin seneste rapport anbefaler, at man genindfører den våbenembargo, som EU

besluttede at ophæve. Det vil være altafgørende for at få parterne til forhandlingsbordet.

Det syriske regime er uden tvivl den største synder, men der bliver også begået uhyrlig-

heder blandt oprørerne. P.t. kan der sendes - og det bliver der måske også - våben, som

bidrager til borgerkrigen i Syrien, og FN mener, at det giver de fornuftige kræfter i Syrien

en illusion om, at det fortsat er gennem krig, at de skal vinde.

Hvad Egypten angår, fremhævede Nikolaj VilIumsen, at det efterhånden står klart, mili-

tærstyret har reetableret sig, og han håbede, at regeringen ville give udtryk for, at det er

uacceptabelt.

Handels- og europaministeren

sagde til Mette Bock, at næste skridt i afklaringen om de

kemiske våben var mødet den 15. december i OPCW, og at han ville melde tilbage, ef-

terhånden som processen skrider frem.

Ministeren fandt det naturligvis forfærdeligt, at der opholder sig 2,6 millioner syrere i om-

råder uden adgang til humanitære organisationer, og at 2,2 millioner er flygtet ud af Syri-

en. Nu, hvor vinteren står for døren, vil lidelserne blive endnu større.

Ministeren opfattede Nikolaj Villumsens udtalelser under dette punkt som en kommentar

snarere end som et spørgsmål.

Per Stig Møller

spurgte, om ministeren kunne oplyse, hvor meget EU’s støtte er faldet

efter Det Muslimske Broderskab blev fjernet. Og ville EU skifte kurs i lyset af, at Rusland

nu overtager aftalerne med Egypten? Det var endnu et eksempel på, at Rusland rykker

ind, der hvor EU holder sig for fin. Han ville desuden gerne vide, i hvilken grad EU’s even-

tuelle indblanding i Egypten er velovervejet. Præsident Mursis forfatning blev til på grund-

lag af et snævert flertal, nu er broderskabet væk og al-Sisi prøver at få lavet en ny forfat-

ning. Skal egypterne straffes for det?

I spørgsmålet om Syrien ville han gerne vide, hvem der skal deltage i Geneve II-

konferencen. Hvem består koalitionen af? Og ville Assad og kurderne blive accepteret

som parter i Genève? Hvis det stadig stod uklart, ville han gerne have ministeren til at

bekræfte det. I en afsluttende bemærkning sagde Per Stig Møller, at han havde svært

ved at se logikken i, at den danske regering går ind for at vælte Assad, men samtidig er

imod danske soldaters deltagelse.

Handels- og europaministeren

gjorde opmærksom på det relevante i, at alle aktører,

der måtte have en indflydelse på situationen, deltager i fredsforhandlingerne. I sidste en-

de var det op til parterne at blive enige om, hvem der skal deltage. Han anså det for cen-

tralt, at deltagere i Genève II accepterer Genèvekommunikeet, som danner basis for en

politisk løsning. Han bekræftede i øvrigt over for Per Stig Møller, at kurderne er en del af

koalitionen op til Genève II.

226

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

Om Egypten og støtte til Det Muslimske Broderskab sagde ministeren, at EU’s støtte un-

der Morsi i forvejen var lav, og at der nu ingen støtte ydes, idet man afventer implemente-

ringen af den nye køreplan.

Per Stig Møller

ville gerne have bekræftet, om kurderne vil indgå i Genève-konferencen

som deltagere.

Handels- og europaministeren

fremhævede, at regeringens holdning var, at da kurder-

ne har indflydelse på situationen, bør de også deltage, men at det i sidste ende var op til

parterne at blive enige om, hvem der skal deltage.

3. Migrationsspørgsmål i Middelhavet (Opfølgning på Det Europæiske

Råd den 24.-25. oktober 2013)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3273 – bilag 1 (samlenotat side 8)

Det Europæiske Råd 24-25/10-13 – bilag 12 (konklusioner fra

DER-mødet 24-25/10-13)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

227

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

4. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, CSDP (forberedelse af Det

Europæiske Råd den 19.-20. december 2013)



Rådskonklusioner

KOM (2013) 0542

Rådsmøde 3273 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 29 (side 1639, forsvars- og

sikkerhedsindustri forelagt EUU 20/9-13)

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1045, EU’s fælles

sikkerheds- og forsvarspolitik senest behandlet i EUU 19/4-13)

Handels- og europaministeren:

I forlængelse af forsvarsministerens forelæggelse af

forsvarsdelene på rådsmødet vil jeg orientere udvalget om punktet om den fælles sikker-

heds og forsvarspolitik (CSDP’en), der vil være på dagsordenen for rådsmødet for uden-

rigsanliggender og forsvarsanliggender den 18. og 19. november. Som forsvarsministe-

ren nævnte, vil der mandag være en fælles session for forsvarsministre og udenrigsmini-

stre. Fra dansk side deltager forsvarsministeren og udviklingsministeren i mødet.

På linje med forsvarsministeren vil jeg gerne fremhæve, at der er et bredt ønske om, at

de europæiske lande sender et stærkt signal om, at evnen til at håndtere kriser og kon-

fliktsituationer skal styrkes. Vores møder i næste uge vil bidrage til at sætte scenen for de

drøftelser, der skal finde sted mellem stats- og regeringscheferne i december måned. Der

er bred enighed om, at drøftelserne er nødvendige – og i øvrigt rigtigt timet. Flere og flere

ser mod EU, når der skal løftes krisestyringsopgaver på den internationale scene, og øn-

sker, at EU spiller en større rolle. Der skal vi kunne levere.

Forsvarsministeren har allerede fremlagt elementerne om styrkelsen af de europæiske

kapabiliteter og den europæiske forsvarsindustri. Jeg vil fokusere på punktet om at styrke

effektiviteten og synligheden af EU’s krisestyringsmissioner. Danmark vil lægge særlig

vægt på, at EU i endnu højere grad udnytter, at EU råder over hele værktøjskassen til

krisestyring - lige fra udviklings- og humanitær bistand til handelspolitik og civile og mili-

tære krisestyringsmissioner. Danmark vil arbejde hårdt for, at styrket samtænkning (også

kaldet comprehensive approach) bliver en del af konklusionerne fra Det Europæiske Råd.

Samtænkningen og derved en bedre udnyttelse af EU’s forskellige værktøjer har været

en dansk mærkesag siden formandskabet i 2012. Vi vil derfor også arbejde for at holde

presset på Kommissionen og på udenrigsrepræsentanten for at præsentere den fælles

meddelelse om samtænkning, de allerede sidste år forpligtede sig til at udarbejde. Fra

dansk side vil vi understrege, at det er vigtigt, at meddelelsen følges af konkret udmønt-

ning. Øget samtænkning vil også bidrage til bedre og mere effektive civile missioner, der

også udgør en dansk mærkesag.

Danmark er en aktiv bidragsyder til EU’s civile krisestyring. Vi bidrager meget i forhold til

vores størrelse og besætter rigtig mange poster i EU’s missioner. Samtidig er størstede-

228

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

len af EU’s krisestyringsmissioner civile missioner – f.eks. træning af politi i Afghanistan,

kapacitetsopbygning inden for grænsekontrol i Libyen og opbygning af retssektoren i Ko-

sovo. Derfor vil vi fortsat kæmpe for bedre missioner. Missionerne skal hurtigere af sted,

de skal være mere effektive, og de skal fra start til slut tænkes ind i det samlede EU-

engagement i området.

Fra dansk side vil vi også støtte stærkt op om et øget samarbejde med partnere. Det

gælder særlig FN og NATO, hvor vi både skal koordinere egne indsatser, men også må

have ambitioner om at fremme et konkret samarbejde mellem vores organisationer. Vi

skal samtidig ikke glemme de regionale partnere. For at tage et konkret eksempel er vo-

res samarbejde med Den Afrikanske Union nødvendigt for at kunne bidrage effektivt til

konfliktløsning og krisestyring i Afrika.

Med ovenstående in mente er det også vigtigt for mig at understrege, at DER ikke bliver

endemålet for processen. Vi vil fra dansk side arbejde for, at det bliver en solid platform

og giver en stærk strategisk retning for det videre arbejde med at styrke den fælles sik-

kerheds- og forsvarspolitik.

229

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

5. (Evt.) Bosnien-Hercegovina



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3273 – bilag 1 (samlenotat side 16)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

6. EU-Kina-topmødet



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3273 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

7. (Evt.) Cuba



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 18.-

19.november 2013, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde

med henblik på vedtagelse

KOM (2013) 0221

Rådsmøde 3273 – bilag 1 (samlenotat side 20)

KOM (2013) 0221 – bilag 1 (grund- og nærhedsnotat af 30/5-13)

8. EU’s oversøiske lande og territorier (OLT-ordningen)



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 18.-

19.november 2013, men forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde

med henblik på vedtagelse

Rådsmøde 3273 – bilag 1 (samlenotat side 22)

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

9. EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)-operationer



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3273 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 29 (side 1639, forsvars- og

sikkerhedsindustri forelagt EUU 20/9-13)

10. Eventuelt

11. Siden sidst

230

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

Punkt 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler og om ophævelse af

direktiv 2001/20/EF



Tidlig forelæggelse

Forelæggelse ved sundhedsministeren

KOM (2012) 0369

KOM (2012) 0369 – bilag 2 (samlenotat)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 472 (side 1388, senest behandlet i

EUU 7/6-13)

Sundhedsministeren:

Kommissionens forslag til en ny forordning om kliniske forsøg

med humanmedicinske lægemidler blev fremsat den 17. juli sidste år.

Kliniske forsøg er uundværlige for udviklingen af lægemidler og for overvågningen af sik-

kerheden ved markedsførte lægemidler – og dermed for en løbende forbedring af den

medicinske behandling. Med forordningsforslaget sikrer vi mere ensartede rammer for

gennemførelse af kliniske lægemiddelforsøg i EU. Det er især til gavn for virksomhederne

og forskerne, fordi det vil blive nemmere at gennemføre kliniske forsøg, som finder sted i

mere end et medlemsland. I dag skal virksomheder og forskere, som ønsker at gennem-

føre et forsøg i flere medlemslande, ansøge i hvert enkelt land efter de procedurer, der

gælder i det pågældende land. Det oplever virksomheder og forskere ofte som en tung og

unødvendigt tidskrævende proces.

Formålet med forordningsforslaget er at fastholde, at et stort antal kliniske forsøg gen-

nemføres i EU – i stedet for at de gennemføres i Kina, USA eller Indien. At det bliver let-

tere og dermed mere attraktivt for virksomheder og forskere at gennemføre forsøg i EU,

der kan bidrage til, at der kommer øget vækst i Danmark og EU. Og det er jo et af de om-

råder, hvor vi står stærkt, men hvor vi også kan se, at vi taber terræn.

Det er regeringens vurdering, at forhandlingerne om forordningsforslaget nu bevæger sig

ind i en afgørende fase. Det litauiske formandskab prioriterer sagen højt og har påbe-

gyndt de indledende drøftelser med Europa-Parlamentet. Samtidig drøftes sagen fortsat

på arbejdsgruppeniveau i Rådet med henblik på at fastlægge en fælles forhandlingslinje

over for Parlamentet. Det er derfor vigtigt, at vi får fastlagt en dansk position, så vi kan stå

så stærkt som muligt i de videre forhandlinger. Det er baggrunden for, at jeg forelægger

forordningsforslaget til forhandlingsoplæg her i dag.

Kliniske forsøg gennemføres til brug for mange forskellige formål, især til dokumentation i

ansøgninger om markedsføringstilladelse til lægemidler og dermed til dokumentation for

den lægemiddelbehandling, som patienterne tilbydes. Direktivet fra 2001 om anvendelse

af god klinisk praksis ved gennemførelse af kliniske forsøg har på vigtige områder forbed-

ret forsøgenes sikkerhed, deres etiske forsvarlighed og pålideligheden af forsøgsdata.

231

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

Alle aktører på området – patienter, industri og forskere – har imidlertid også kritiseret

direktivet, fordi direktivets bestemmelser har forsinket godkendelsesprocessen og forhø-

jet udgiftsniveauet for at gennemføre forsøg. Antallet af kliniske forsøg i EU er faldet med

25 pct. i perioden fra 2007 til 2011. Selv om det faldende antal forsøg ikke udelukkende

skyldes kravene i direktivet fra 2001, vurderes det, at det er nødvendigt at ændre regler-

ne. Forordningsforslaget skal derfor erstatte direktivet fra 2001. Forslaget fremsættes

som en forordning – altså med umiddelbar retskraft – for at sikre ens regler for godken-

delse, gennemførelse og overvågning af kliniske forsøg i hele EU.

Forslaget fastsætter bl.a. de frister, som skal gælde for myndighedernes behandling af

ansøgninger om gennemførelse af kliniske forsøg. Regeringen mener, at der ved fast-

læggelsen af tidsfristerne bør tages højde både for hensynet til en effektiv behandling af

ansøgningen og for det nødvendige tidsforbrug til både etiske og lægemiddelfaglige vur-

deringer af ansøgningerne, så vi kan fastholde den høje patientsikkerhed og kvalitet i for-

søg i EU, vi har i dag.

Godkendelsesprocedurerne i den nye forordning bliver langt mere komplekse end i dag.

Det hænger sammen med, at vurderingerne af ansøgninger med deltagelse af flere med-

lemslande kræver et stort koordinationsarbejde imellem medlemslandene. Men samlet

set bliver det en stor gevinst for virksomheder og forskere, at de kan nøjes med at ansø-

ge et sted. Trods den større koordinationsopgave, er det vigtigt, at vi ved fastsættelsen af

sagsbehandlingstiderne har det overordnede mål for øje – nemlig at gøre det attraktivt at

gennemføre forsøg i EU ved at sikre, at virksomheder og forskere kan igangsætte forsøg

uden unødig ventetid.

Det er efter regeringens opfattelse nødvendigt med en balanceret tilgang til spørgsmålet

om frister, så vi samtidig sikrer, at der ikke gives tilladelse til forsøg, som kan medføre

unødig skade på forsøgspersonerne. Regeringen vil derfor arbejde aktivt for, at der fast-

sættes rimelige sagsbehandlingsfrister, som tager højde for, at virksomheder og andre

ansøgere hurtigt kan igangsætte forsøg, samtidig med at der tages højde for myndighe-

dernes nødvendige tidsforbrug til etiske og lægemiddelfaglige vurderinger af ansøgnin-

gerne. Fra dansk side arbejdes der samtidig aktivt for, at der indføres differentierede tids-

frister, så ansøgninger om forsøg med allerede godkendte lægemidler og forsøg, som

alene gennemføres i et medlemsland, skal behandles på kortere tid end andre forsøg.

Med det seneste kompromisforslag fra formandskabet er der ikke lagt op til at differentie-

re fristerne for forskellige typer af forsøg, så her er vi ikke i mål. Vi vil fra dansk side ikke

modsætte os en løsning, som den, der ligger nu, men vi mener afgjort, vi kan komme

længere i forhold til at nedbringe de maksimale sagsbehandlingstider i forordningen, sær-

lig for de mere ukomplicerede ansøgningers vedkommende.

Et andet vigtigt hensyn er, at forordningen ikke må forringe mulighederne for at bedrive

vigtig klinisk forskning. I den sammenhæng kan jeg – hvilket er lidt teknisk – nævne, at

begrebet clinically relevant benefit er blevet tilføjet i forordningsforslaget på foranledning

af en række lande. Med begrebet tilføjes det, at der skal være en klinisk relevant fordel

232

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

for forsøgspersonen ved at deltage i kliniske forsøg, som gennemføres på mindreårige,

personer uden handleevne eller i akutte situationer. Regeringen finder overordnet, at be-

grebet helt bør udgå, fordi der ikke altid er klinisk relevante fordele for forsøgspersonen i

de tidligere faser af kliniske forsøg, selv om der måske vil være klinisk relevante fordele

på lang sigt. Der kan med tilføjelsen af begrebet blive skabt usikkerhed om muligheden

for fortsat at kunne gennemføre visse typer af forsøg. Det har dog næppe været hensig-

ten med forslaget at indskrænke mulighederne for at gennemføre kliniske forsøg unødigt,

og man drøfter fortsat mulige løsninger på arbejdsgruppeniveau. I den forbindelse vil re-

geringen arbejde aktivt for, at muligheden for at gennemføre fase I forsøg ikke indskræn-

kes i forhold til de gældende EU-regler, herunder særlig i forhold til forsøg med mindre-

årige forsøgspersoner.

Det er regeringens synspunkt, at der skal være størst mulig åbenhed om resultaterne fra

kliniske forsøg med lægemidler. Men det er samtidig vigtigt, at vi også tager hensyn til, at

virksomhederne skal kunne se en fordel i at investere i forskning og udvikling af nye pro-

dukter. Virksomhederne skal derfor vide, at der er en beskyttelse af rettighederne til deres

produkter. Det fordrer en vis balance i, hvilken viden der er fuld offentlig adgang til, særlig

inden et produkt er blevet markedsført. Spørgsmålet om åbenhed drøftes fortsat i ar-

bejdsgruppen, og jeg forventer, at det også bliver et centralt emne i drøftelserne med Eu-

ropa-Parlamentet.

Regeringen vil på linje med Europa-Parlamentet arbejde aktivt for, at der skabes størst

mulig åbenhed om kliniske forsøgsdata. Det vil vi bl.a. gøre ved, at det resumé, som skal

indsendes inden for 1 år efter det kliniske forsøgs afslutning, suppleres med et resumé i

lægmandssprog, som indsendes af sponsor til EU-databasen. På den måde kan interes-

serede borgere, journalister, læger og andre rimelig let få et overblik over resultaterne af

et gennemført forsøg uden at have en særlig indsigt i læsningen af den type dokumenter.

Samtidig vil vi på linje med Europa-Parlamentet arbejde for, at hovedrapporter fra kliniske

studierapporter offentliggøres, efter der er givet tilsagn eller afslag på en ansøgning om

markedsføringstilladelse. Der bør dog altid være en konkret vurdering af, om der er per-

sonfølsomme oplysninger eller kommercielt fortrolige oplysninger, som bør undtages fra

offentliggørelse.

Regeringen mener, at særlige akutforsøg bør kunne gennemføres med både børn og

voksne som forsøgspersoner uden betingelse om, at forskningsprojektet skal komme den

enkelte forsøgsperson til gavn, når forskningsprojektet til gengæld kommer den patient-

gruppe til gavn, som forsøgspersonen tilhører og selvfølgelig under iagttagelse af, at der

værnes om forsøgspersonens sikkerhed. Det er et synspunkt, som vi indtil videre ikke har

haft held til at komme i gennem med i Rådet, men som vi fra dansk side vil arbejde aktivt

for at sikre i de videre forhandlinger.

Det sidste og helt centrale element, jeg vil nævne, er opbygningen af den nye EU-portal

med oplysninger om kliniske forsøg. I dag findes der kun en frivillig koordinationsmetode

mellem myndighederne i de tilfælde, hvor et forsøg gennemføres i flere lande. Det bety-

233

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

der, at virksomheder og forskere i dag skal sende relevante dokumenter til alle myndig-

heder i de lande, hvor forsøget gennemføres. Virksomheder og forskere vil derfor spare

mange administrative ressourcer ved, at der opbygges en ny EU-portal samtidig med den

nye forordning. Omkring en fjerdedel af de ansøgte forsøg i EU gennemføres i mindst to

medlemsstater. I Danmark gennemføres to tredjedele af alle forsøg i flere europæiske

lande. I Danmark vil virksomhederne og forskere derfor få stor gavn af den nye godken-

delsesprocedure, fordi de med det nye forordningsforslag kan sende alle dokumenter via

EU-portalen.

Det er regeringens vurdering, at et udbygget og velfungerende it-system på EU-niveau er

afgørende for, at landene kan samarbejde effektivt om vurderinger af ansøgninger om

kliniske forsøg. Vi vil derfor indstille, at der fra dansk side lægges afgørende vægt på, at

forordningen først bør finde anvendelse, når EU-portalen og -databasen kan fungere i

praksis. Som sagen ligger nu, er der bred enighed om, at den nye forordning først kan

fungere, når den bagvedliggende teknologi er på plads. Når den nye forordning er for-

handlet på plads, må de nuværende danske regler på området gennemgås grundigt, så

der kan tages højde for forordningens regler, der som nævnt vil være direkte gældende.

Så der skal ses på lægemiddellovgivningen og lovgivningen om det etiske komitésystem

– altså reglerne for, hvornår et sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt kan udføres. Og

når det drejer sig om komitésystemet, er det i forordningen understreget, at det er et nati-

onalt anliggende. Der er dog forslag til regler – eksempelvis om samtykke og godkendel-

se – som er relevante for komitésystemets virke, og som vi må tage højde for. Udgangs-

punktet for reglerne flugter med de danske, nemlig at hensynet til forsøgspersonens ret-

tigheder, sikkerhed og velbefindende går forud for samfundsmæssige interesser i at ska-

be ny viden.

Til slut vil jeg sige, at der er tale om et vigtigt forslag, hvor der tegner sig et fornuftigt for-

handlingsresultat, som vi efter min opfattelse bør kunne bakke op om fra dansk side.

På den baggrund lægger regeringen op til, at Danmark tilslutter sig forordningsforslaget.

Pia Adelsteen

sagde, at forslaget især gavner virksomheder og forskere. Men som sam-

lenotatet siger, skal forsøgspersonens rettigheder, sikkerhed og velfærd også beskyttes.

Og der står samtidig, at de nye retningslinjer indebærer, at der på visse betingelser kan

hentes informeret samtykke og gives information om det kliniske forsøg, efter det er be-

gyndt. Hvordan i alverden beskytter man så forsøgspersonens rettigheder, sikkerhed og

velfærd? Det bekymrede hende. Hun var også bekymret over, at direktivet blev gjort til en

forordning. Det gavnede måske virksomheder og forskere, men nok ikke forsøgsperso-

nerne. Hun mente, at man må diskutere spørgsmålet nationalt, og det sker ikke, hvis det

gennemføres som en direkte gældende forordning.

Mette Bock

betragtede en forenkling og en opdatering af reglerne som et kæmpestort

fremskridt. Hun fandt det positivt at differentiere erstatningsmuligheder og tidsfrister og

var også glad for, at regeringen ikke anerkender den stiltiende accept, men presser på

for, at der skal foreligge formelt samtykke. Mette Bock ville gerne have bekræftet, at det

var rigtigt forstået. Hun håbede, det var muligt at komme med en pejling over, hvilke

234

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

statsfinansielle merudgifter, forslaget vil udløse. I modsat fald var det bekymrende. Mette

Bock spurgte om, hvorvidt man kan shoppe rundt mellem medlemsstaterne. Hun frem-

hævede, at erstatningsmulighederne er knyttet til risikovurderingen, således at forsøg,

der vurderes at have en lav risiko, ikke indebærer de samme erstatningsmuligheder for

forsøgspersonen som forsøg, der vurderes at være mere risikable. Men hvilken konse-

kvens vil det have for erstatningsudmålingen, hvis risikovurderingen viser sig at være for-

kert?

Nikolaj Villumsen

meddelte, at Enhedslisten ikke støtter forhandlingsoplægget.

Sundhedsministeren

takkede for opbakningen til et forslag, der vil gøre det nemmere at

bedrive klinisk forskning til gavn først og fremmest for patienter og også for dansk vækst.

Danmark står, selv om man taber terræn, stadig stærkt i forhold til klinisk forskning. På

Pia Adelsteens og Mette Bocks spørgsmål angående forsøg i akutte situationer, svarede

ministeren, at der allerede er regler, der gør det muligt, i Danmark. Her bruger man også

forsøgsværger, som er to uafhængige læger, der skal samtykke på patientens vegne. Så

snart patienten er habil, skal samtykket indhentes. Det giver mening, fordi man kan frem-

bringe ny viden, der kommer patientgruppen til gavn. Der vil også efter forordningen være

regler for, hvornår man må påbegynde forskning i akutte situationer. Ministeren tilbød at

sammenholde de danske regler med forordningsforslaget og sende det over på skrift, da

der var tale om relativt kompliceret stof. Hun svarede Mette Bock, at merudgifterne er til

at etablere EU-portaler for, og hun kendte endnu ikke størrelsesordenen. Med hensyn til

erstatningsudmåling og risikovurdering svarede hun Mette Bock, at hun ville vende tilba-

ge med en skriftlig besvarelse. Hun opfattede Pia Adelsteens bemærkninger om direktiv

kontra forordning som en politisk tilkendegivelse snarere end et spørgsmål. To tredjedele

af danske forsøg gennemføres i andre lande, det giver et stort bureaukrati, og det giver

mening at koordinere og ensrette dette.

Per Stig Møller

meddelte at Det Konservative Folkeparti og Venstre støtter forhandlings-

oplægget. I forbindelse med høringen havde Danske Regioner, Lægeforeningen og Re-

gion Nordjylland, Sjælland og Den Nationale Videnskabsetiske Komité (DNVK) skrevet, at

det vil kræve væsentlige ændringer af det danske komitésystem. Hvordan så regeringen

på det?

Pia Adelsteen

mente, at samlenotatet var blevet oversendt sent, i forhold til at der bedes

om mandat til et forslag, der berører nogle etiske regler. Hun spurgte, om pårørende i

akuttilfælde involveres. Hun var bekymret for, at forsøgsværgerne kunne have en faglig

interesse i at gennemføre forsøgene.

Sundhedsministeren

svarede Per Stig Møller, at hun ikke vidste, om ændringerne i det

videnskabsetiske komitésystem vil gøre det mindre fleksibelt end i dag, hvor regionerne

kan samarbejde og specialisere sig på hver sit område. Det troede hun umiddelbart de

kunne fortsætte med. Ændringerne kommer primært til at handle om tidsfrister, og man

må muligvis se på den nuværende arbejdsproces, men det kan man ikke vurdere endnu.

Regeringens tilgang er, at der skal balanceres mellem patientsikkerhed og mulighederne

NOT

235

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

NOT

for klinisk forskning. Ministeren svarede Pia Adelsteen, at når der ikke er lavet en oversigt

over reglerne for forskning i akutte situationer, er det fordi, den ikke adskiller sig fra de

nuværende regler. Ministeren tilbød at lave et notat om det. Forskning i akutte tilfælde

skal ikke svæve frit, forskningskonceptet skal stadig være godkendt af den videnskabs-

etiske komité. Læger kan altså ikke bare spontant begynde at forske, hvis nogen falder

om på gaden.

Pia Adelsteen

ville gerne have haft nuanceforskellene mellem EU-reglerne og de danske

regler forklaret i bedre tid. Hvad akutte tilfælde angår, bekymrede det hende, at ændrin-

gerne af godkendte forsøg kun skal godkendes igen, hvis der er væsentlige ændringer af

forsøgspersonernes sikkerhed og rettigheder eller den faglige gyldighed, men hvem skal

vurdere, om der er det? Forskerne selv? Selv om en ny godkendelsesproces kan forsinke

et forsøg, syntes hun, at det var for usikkert med hensyn til patientsikkerhed. Og hun var

principielt imod at gøre direktivet til en forordning. Dansk Folkeparti støttede altså ikke

mandatet.

Sundhedsministeren

sagde, at regeringen ikke var gået så meget ned i det med forsk-

ning i akutte situationer, fordi det var meget teknisk, men hun ville gerne klargøre det me-

re i det svar, der ville blive sendt over. Forslaget i den nuværende form kræver, at der

skal være klinisk relevante fordele på kort sigt for forsøgspersonen. På langt sigt vil der

nogle gange være fordele for patientgruppen, og regeringen vurderer, at de nuværende

danske regler bedre tager højde for disse.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplæg-

get, idet kun Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

236

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

Punkt 5. Siden sidst:

Orientering vedr. forslag til direktiv om fremstilling, præsentation og salg

af tobak og tobaksrelaterede produkter ”Tobaksvaredirektivet”

KOM (2012) 0788



Status

Forelæggelse ved sundhedsministeren

KOM (2012) 0788 – bilag 13 (henvendelse af 16/10-13 fra

DADAFO om den videre vej for e-damp/e-cigaretter)

KOM (2012) 0788 – bilag 12 (henvendelse af 27/7-13 fra Dansk

E-damper Forening om en indføring og forklaring af

problematikker ang. e-cigaretter)

KOM (2012) 0788 – bilag 11 (henvendelse af 17/6-13 fra

Professor Martin Jarvis m.fl. vedr. tobaksdirektivet og snus)

KOM (2012) 0788 - bilag 5 (Folketingets udtalelse)

KOM (2012) 0788 - bilag 3 (henvendelse af 22/2-13 fra

Hjerteforeningen og Danmarks Lungeforening om

tobaksvaredirektivet)

KOM (2012) 0788 - svar på spørgsmål 1

KOM (2012) 0788 - svar på spørgsmål 2

KOM (2012) 0788 - svar på spørgsmål 3

KOM (2012) 0788 - svar på spørgsmål 4

KOM (2012) 0788 - svar på spørgsmål 5

KOM (2012) 0788 - svar på spørgsmål 7

KOM (2012) 0788 - svar på spørgsmål 9

KOM (2012) 0788 - svar på spørgsmål 10

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 13

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 14

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 16

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 18

KOM (2012) 0788 – svar på spørgsmål 19

EU-note (12) - E 14 (notat af 14/1-13)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 487 (side 1412, forhandlingsoplæg

forelagt i EUU 12/6-13)

EUU alm. del (12) - bilag 350 (side 1008, samråd med

sundhedsministeren vedr. samrådsspørgsmål P 4/4-13)

EUU alm. del (12) - bilag 395 (side 1150 FO, forhandlingsoplæg

forelagt i EUU 8/5-13) (fortroligt - dtfo.ft.dk)

EUU alm. del (12) - bilag 300 (side 927, senest behandlet i EUU

1/3-13) (fortroligt - dtfo.ft.dk)

Sundhedsministeren:

Jeg vil gerne give en orientering til udvalget. Det er ikke helt nor-

mal procedure, men det er et emne, der har optaget udvalget meget, og derfor mener jeg,

det ville være godt at gøre. På sundhedsministrenes rådsmøde i juni blev vi enige om en

generel indstilling, som alle med undtagelse af fire medlemslande kunne bakke op om.

237

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

Efterfølgende har Europa-Parlamentet ved afstemningen den 8. oktober givet mandat til,

at ordføreren kunne indlede forhandlinger med Rådet. Det er meget glædeligt, at proces-

sen frem mod et samlet kompromis mellem Rådet og Parlamentet nu er påbegyndt.

Jeg er her ikke for at drøfte tobaksvaredirektivet i dag, men det er godt lige at kunne give

jer en orientering, og i den vil jeg koncentrere mig om den videre proces og gøre status

over et par af de vigtige danske forhandlingsprioriteter, som har fyldt mest i vores drøftel-

ser her i udvalget. Om processen kan jeg oplyse, at det litauiske formandskab prioriterer

sagen højt, og det er ambitionen at nå en aftale med Parlamentet inden årets udgang. Vi

er kun lige begyndt på trilogforhandlingerne, og der vil derfor blive tale om et intensivt

forløb frem mod jul. Indtil videre er der planlagt fire triloger, hvoraf den anden fandt sted i

tirsdags.

Om de danske forhandlingsprioriteter må vi i spørgsmålet om mentol konstatere, at der

heller ikke i Parlamentet er opbakning til det danske ønske om at finde en løsning, der

ikke indebærer et forbud mod mentolcigaretter. Dog foreslår Parlamentet en længere

overgangsordning for mentolprodukter end de 3 år, som er foreslået af Rådet. Parlamen-

tet finder, at et forbud mod brug af mentol i tobaksvarer først skal træde i kraft, 5 år efter

direktivet skal være gennemført i medlemslandene. Det vil betyde, at mentolcigaretter i

praksis vil være tilladt i 7 år fra direktivets endelige vedtagelse. Fra dansk side kan vi

støtte op om en længere overgangsordning.

På spørgsmålet om snus var der heller ikke i Parlamentet opbakning til det danske syns-

punkt om, at det enkelte medlemsland skal have mulighed for at tillade salg af snus på

eget marked. Danmark står derfor fortsat isoleret med ønsket om en landeundtagelse, og

der er ikke udsigt til en lempelse af forbuddet mod salg af snus.

I forhold til delegerede retsakter lykkedes det som bekendt at skabe opbakning i Rådet til,

at en række delegationsbeføjelser enten skulle udgå eller ændres væsentligt. Parlamen-

tet foreslår yderligere at reducere antallet af delegerede retsakter, og det er en tilgang, vi

fra dansk side naturligvis kan støtte op om. Men det er min vurdering, at der ikke umid-

delbart er opbakning til det i Rådet, hvor der indtil videre synes at være bred enighed om

at bevare de delegerede retsakter, der står tilbage efter den reduktion, der fandt sted i

forbindelse med rådsmødet i juni.

Så er der spørgsmålet om tobaksimitationsprodukter og lakridspiber ikke mindst. Som

bekendt har Parlamentet foreslået et forbud mod tobaksimitationsprodukter, og selv om

jeg ikke tror, det har været intentionen at forbyde de danske lakridspiber, så er det uklart,

præcis hvilke produkter et forbud vil omfatte. Parlamentets forslag er ikke en del af det

direktivudkast, vi vedtog i Rådet før sommerferien, og fra dansk side arbejder vi for, at

direktivet alene skal finde anvendelse på varer, der indeholder tobak. Det vil sige, at

Danmark også aktivt arbejder for, at forslaget om et forbud mod tobaksimitationsproduk-

ter skal udgå. Det er min vurdering, at der er en forståelse for og opbakning til det danske

synspunkt i Rådet. Samtidig er det min vurdering, at der i Parlamentet er en vis accept af,

238

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

at det måske ikke er et forslag, Parlamentet skal sætte alt ind på at få igennem så sent i

forløbet. Men jeg må hellere understrege, at der ikke er slået søm i endnu.

For mig at se bliver der tre større knaster under trilogforhandlingerne. For det første har

Parlamentet foreslået, at ingen tilsætningsstoffer må anvendes, medmindre de optræder

på en europæisk positivliste, hvor Kommissionen skal forestå godkendelsen af de enkelte

stoffer. Her ønsker Rådet en tilgang baseret på et forbud mod tobaksvarer med en ken-

detegnende aroma og et forbud mod tobaksvarer med tilsætningsstoffer, der mærkbart

fremmer produkternes afhængighedsskabende og toksiske virkninger. For det andet øn-

sker Parlamentet et totalt forbud mod grænseoverskridende fjernsalg af tobaksvarer og

herunder internetsalg, mens vi fra Rådets side har foreslået en model, hvor de enkelte

medlemslande kan beslutte at forbyde grænseoverskridende fjernsalg. Det tredje store

udestående handler om nikotinholdige produkter og e-cigaretter, hvor Rådet lægger op til

at regulere nikotinholdige produkter som lægemidler, som vi også gør det i Danmark. Her

foreslår Parlamentet en regulering som forbrugsgoder, medmindre produkterne anprises

som lægemidler.

På alle tre punkter står Rådet og Kommissionen på den ene side og Parlamentet på den

anden side umiddelbart langt fra hinanden, og det er for tidligt at sige, hvordan forhand-

lingerne vil falde ud. Derimod står Rådet og Parlamentet i udgangspunktet ikke langt fra

hinanden, når det for eksempel gælder regler for måling og indberetning af ingredienser

og emissioner, mærkning og emballering af tobaksvarer og etablering af et følge- og

sporbarhedssystem til bekæmpelse af ulovlig handel med tobaksvarer.

Som nævnt står Rådet og Parlamentet længere fra hinanden på nogle artikler end på an-

dre, og det er selvsagt nødvendigt, at Rådet kan udvise fleksibilitet på nogle punkter, for

at vi kan komme i hus med et samlet kompromis. Men fra dansk side vil vi søge at holde

fast i de danske fingeraftryk, vi har fået på Rådets generelle indstilling, og som der i en

vis udstrækning også synes at være en vis lydhørhed over for i Parlamentets forslag. Det

gælder ikke mindst i forhold til en undtagelse for røgfri tobaksvarer fra forbuddet mod

kendetegnende aromaer.

Nu må vi se, om det litauiske formandskab har vind i sejlene og når en løsning inden jul.

Under alle omstændigheder vil jeg kunne give udvalget en ny orientering om status, når

jeg om kort tid kommer igen for at forelægge sagerne på dagsordenen for sundhedsmini-

strenes rådsmøde den 10. december.

Pia Adelsteen

forstod ikke, at regeringen havde lagt sig fladt ned i spørgsmålet om snus

i stedet for at tage sagen ved EU-Domstolen. Direktivforslaget indebærer en overgangs-

periode på 5 år, Europa-Parlamentet har foreslået 8 år, og hun spurgte derfor om, hvor

lang en overgangsperiode ministeren ønskede, og hvad hun troede det ville ende med.

Pia Adelsteen spurgte også om, hvad forskellen er på, om e-cigaretter får status af læ-

gemidler, som hun havde forstået, at man fra dansk side arbejdede for, eller som for-

brugsprodukter, som Europa-Parlamentet ønskede. Hun syntes, at det ville være tosset

at lade e-cigaretter gælde som lægemidler, når de kan fås med nikotin via internettet. For

239

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

mange personer hjælper e-cigaretter til at ryge mindre, og det ville være ærgerligt, hvis

det ikke længere var muligt. Hvad ville ministeren gøre for at sikre det – ud over at prøve

at gøre det til et lægemiddel – og hvordan troede hun det ville ende? Om billedadvarsler

sagde Pia Adelsteen, at ingen rygere alligevel ser på dem. Går diskussionen for tiden på,

hvor disse billedadvarsler skal placeres. Og i så fald: Hvilken forskel gør det?

Mette Bock

nævnte, at Liberal Alliance ikke havde støttet mandatet, og spurgte, om re-

geringen mener, at det stadig dækker. Europa-Parlamentets forslag om en positivliste for

ingredienser lå f.eks. langt fra det danske mandat. Hun nævnte også, at mens det danske

mandat følger WHO’s anbefalinger vedrørende sporbarhed, er Europa-Parlamentet nået

frem til en markant skærpelse i forhold til udgangspunktet.

Per Stig Møller

sagde, at hvis man skal skade Europa, skal man bare gøre som Europa-

Parlamentet – det var hul i hovedet at blande sig så meget. Han undrede sig over, hvad

de bildte sig ind, og hvad det kommer dem ved, hvilket aromastof der er i tobakken. Han

mente, at røgfri tobaksvarer er et forbrugsgode, der også kan bruges som afvænning, og

som folk skal have lov at beholde. Per Stig Møller mente, at et forbud mod grænseover-

skridende fjernsalg ville bryde med det indre marked. Måske ville et nyt mandat blive

nødvendigt efter Parlamentets indblanding.

Sundhedsministeren

svarede Pia Adelsteen, at Rådet i juni konkluderede, at over-

gangsperioden skulle være 3-årig, og dertil kommer de 2 år, til reglerne træder i kraft.

Parlamentet foreslår en 5-årig overgangsperiode, og med de 2 år bliver det 7. I og med at

mentol ifølge mandatet ikke bør omfattes, støtter regeringen så lang en overgangsperio-

de som muligt. Med hensyn til e-cigaretter forhandler regeringen ud fra det mandat, at

nikotinholdige produkter uden tobak ikke skal omfattes af direktivet. At lade e-cigaretter

gælde som forbrugsprodukt vil betyde, at de skal kunne sælges med op til 30 mg nikotin,

hvis en række krav overholdes. F.eks. foreslår Parlamentet, at fabrikanten eller importø-

ren skal underrette de nationale myndigheder om de produkter, de vil markedsføre, se-

nest 6 måneder inden produktet markedsføres. Men regeringen mener jo slet ikke, at e-

cigaretter skal reguleres af det her direktiv. Angående billedadvarsler er der et bredt øn-

ske om klare regler, så virksomhederne ved, hvad de skal gøre. Man kan mene meget

om Parlamentets tilgang til diskussionen, men regeringen holder øje med, om mandatet

stadig dækker, så udvalget kan regne med, at regeringen kommer tilbage, hvis det ikke

længere er dækkende, forsikrede hun Per Stig Møller og Mette Bock.

Per Stig Møller

opfordrede regeringen til at holde øje med mandatet og med Parlamen-

tets indsats for at forhindre, at man får det opfyldt. Han understregede, at Det Konservati-

ve Folkeparti også er imod forbuddet mod snus. Det vil koste Danmark 120 arbejdsplad-

ser, og man kan stadig bruge det i Sverige. Slaget om snus er ikke slut, mente han.

Mette Bock

nævnte, at informationen om tobaksdirektivet fra flere sider er blevet kritise-

ret for at være fejlbehæftet og farvet. Hvordan sikrer man, at de informationer er oplysen-

de og neutrale?

240

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 136: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 15/11-13

7. Europaudvalgsmøde 15/11-2013

Sundhedsministeren

spurgte Mette Bock, hvilke oplysninger hun hentydede til, og fik

opklaret, at det var oplysninger fra Parlamentet. Ministeren understregede, at udvalget

såvel som sundhedsordførerne er velkomne til at kontakte regeringen, hvis man ønsker

at få vurderet eller kommenteret notater fra Parlamentet.

Den fungerende formand

præciserede, at disse notater i så fald kunne oversendes via

Europaudvalget.

Mødet sluttede kl. 12.30.

241