EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 155
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 8. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

22. november 2013

Kl. 9.00

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Jeppe Kofod (S), Mette

Reissmann (S), Lisbeth Bech Poulsen (SF), Nikolaj

Villumsen (EL), Finn Sørensen (EL), Erling Bonnesen (V),

Jakob Ellemann-Jensen (V), Mette Bock (LA) og Per Stig

Møller (KF).

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, kulturminister

Marianne Jelved, undervisningsminister Christine Antorini

og fødevareminister Karen Hækkerup.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til

fremme af arbejdstagernes udøvelse af deres ret til fri bevægelighed



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0236

KOM (2013) 0236 – bilag 2 (samlenotat)

Formanden

bød velkommen til ministeren og gjorde opmærksom på, at mødet blev af-

holdt tidligere end først fastsat, fordi ministeren skulle i salen kl. 10.

Beskæftigelsesministeren startede med at takke udvalget for fleksibiliteten. Sagen var

kommet sent til Beskæftigelsesministeriet og dermed også til udvalgets medlemmer, der

først havde modtaget samlenotatet 2 dage før. Det litauiske formandskab havde oprinde-

ligt sat sagen på dagsordenen til den 9. december, men havde siden besluttet at indlede

forhandlingerne med Parlamentet allerede den 2. december. Hun var derfor nødsaget til

forelægge sagen til tidligt forhandlingsoplæg.

Beskæftigelsesministeren:

Direktivet handler grundlæggende om at sikre en bedre for-

ståelse og håndhævelse af den ret, som EU-borgere allerede har i dag, til at arbejde i en

anden medlemsstat. Lad mig indledningsvis slå fast, at der dermed ikke indføres nye ret-

tigheder, det handler kun om håndhævelse. Som det er alle i udvalget bekendt, er den fri

bevægelighed en af de grundlæggende rettigheder, og Kommissionens bevæggrund for

at starte diskussionen her er, at man mener, der er nogle forhindringer i forhold til udøvel-

sen af EU-borgernes fri bevægelighed. Derfor har Kommissionen fremsat et direktivfor-

slag, som skal sikre, at medlemsstaterne er opmærksomme på, hvad der måtte være af

forhindringer, hvad angår fri bevægelighed.

247

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

Særlig tre områder har været genstand for diskussion. For det første direktivets anven-

delsesområde, for det andet spørgsmålet om adgangen til at repræsentere arbejdstagere

i forbindelse med håndhævelse af rettigheder og for det tredje forslaget om at udpege et

organ, der skal støtte vandrende arbejdstagere og fremme, analysere og overvåge områ-

det.

Først om direktivets anvendelsesområde. Direktivet skal fremme en bedre og mere ens-

artet anvendelse af retten til fri bevægelighed. Det har været helt afgørende for Danmark i

forbindelse med forhandlingerne, at direktivet ikke giver nye rettigheder i forhold til fri be-

vægelighed, og det er i øvrigt et ønske, som deles af arbejdsmarkedets parter. Dette

synspunkt har der i øvrigt været bred enighed om blandt medlemslandene.

Helt konkret har det betydet i forhandlingerne i arbejdsgruppen, at det er blevet præcise-

ret i teksten, at direktivet ikke indfører nye rettigheder, og at direktivet alene omhandler,

de rettigheder, der allerede fremgår af forordning 492. Det handler både om arbejdstager-

og arbejdsgiversiden. Forordningens anvendelsesområde ændres altså ikke.

Artikel 4 handler om adgang til at repræsentere arbejdstagere. Fra dansk side har der

været lagt vægt på, at arbejdsmarkedets parters rolle selvfølgelig skal fastholdes og re-

spekteres i forbindelse med håndhævelse af arbejdstagernes rettigheder. Det flugter

selvsagt med de ønsker, der er for arbejdsmarkeds parter i Danmark i dag. Der er i øvrigt

generel opbakning fra medlemslandene til, at de nationale arbejdsmarkedsmodeller ikke

berøres af forslaget.

Artikel 5 handler om et nationalt organ. Der har været fokus på, at medlemslandene skal

støtte et nationalt organ, der bakker op om vandrende arbejdstagere og i øvrigt overvåger

området. Det er en infrastruktur, der skal sikre rådgivning og overvågning. Danmark har -

ligesom de øvrige medlemslande - lagt vægt på, at medlemsstaterne får et tilstrækkeligt

råderum til at bestemme, hvordan en sådan struktur skal se ud. Det er vigtigt, at der er en

stor grad af fleksibilitet, så vi fra dansk side kan opfylde de betingelser på den bedst mu-

lige måde.

Der er endnu ikke en konkret model, men når det endelige direktivforslag foreligger, vil vi

se på, hvad der giver bedst mening for Danmark. Vi har allerede gode muligheder for

rådgivning, og derfor vil det være regeringens udgangspunkt, at de muligheder, vi kender

i dag, fortsat skal eksistere, og at der ikke er behov for at tilføje nye.

Bortset fra de ovennævnte punkter er der et par øvrige bestemmelser i direktivet, som

pålægger medlemsstaterne forpligtelser. Medlemsstaterne skal sikre en klageadgang for

de arbejdstagere, der mener, at de har fået krænket deres rettigheder. Arbejdsmarkedets

parter har i den forbindelse advaret meget mod, at der oprettes et nyt tvistløsningssy-

stem. Det er vi fra regeringens side fuldstændig enig i. Vi har et fagretligt system, der

fungerer godt, og der er andre former for klageadgang ved de civile domstole, og derfor

er vores udgangspunkt klart: Der skal ikke være nye klageinstanser.

248

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

Lad mig lige understrege igen, så der ingen tvivl er, at der med dette direktivforslag ikke

indføres nye rettigheder, som EU-borgerne ikke allerede har i dag. Det handler alene om

håndhævelse af rettigheder, dvs. at direktivet ikke giver EU-borgere nye rettigheder, hvad

angår at bosætte sig eller arbejde i et andet medlemsland. Direktivets formål er at sætte

fokus på, hvad der måtte være af problemer for vandrende arbejdstagere, som måtte øn-

ske at flytte til og arbejde i en anden EU-medlemsstat.

Som det fremgår af det, jeg netop har sagt, er der bred enighed blandt medlemslandene

om, at der med direktivet ikke sker en udvidelse af de rettigheder, og der er også enighed

om, at nationale arbejdsmarkedsmodeller ikke skal berøres af forslaget.

Det er på den baggrund, at jeg anmoder om udvalgets opbakning til et forhandlingsoplæg.

Mandatet er som følger:

Vi skal lægge vægt på, at den danske model ikke berøres af forslaget.

Vi skal lægge afgørende vægt på, at der ikke indføres nye rettigheder med direk-

tivforslaget.

Vi skal lægge vægt på, at direktivforslaget ikke ændrer ved anvendelsesområdet

for forordning 492/2011.

Vi skal arbejde for, at direktivforslaget også omfatter arbejdsgivernes rettigheder.

Vi skal lægge vægt på, at direktivforslaget ikke indebærer en pligt til at oprette et

nyt tvistløsningssystem.

Og vi skal arbejde for, at der er tilstrækkeligt råderum med hensyn til valg af den

struktur, som skal løse opgaverne i artikel 5, og at den konkrete udformning kan

passes ind i eksisterende nationale strukturer.

Jakob Ellemann-Jensen

meddelte, at Venstre som udgangspunkt var positivt indstillet

over for forslag, der kan medvirke til at opretholde arbejdskraftens fri bevægelighed, som

han anså som en hjørnesten i den lille, åbne danske økonomi. På den anden side hand-

lede det også om, at det netop skal være arbejdstagere, der kommer til Danmark, og ikke

mennesker, der primært er tiltrukket af de generøse danske velfærdsydelser.

Jakob Ellemann-Jensen ønskede at vide, om ministeren delte KL’s og DA’s bekymring for

dobbeltregulering. Og hvad ville man i så fald gøre for at undgå en sådan? I forhold til

artikel 3 fremgik det af samlenotatet og af ministerens fremlæggelse, at vandrende ar-

bejdstagere skal have forbedret deres klagemuligheder selv efter, at det forhold, hvori

forskelsbehandlingen angiveligt er fundet sted, er ophørt. Betød det, at episoder, der har

fundet sted før direktivets vedtagelse, også er omfattede? Endvidere ønskede Jakob El-

lemann-Jensen at få oplyst, hvem der skal afholde den udgift til gratis rådgivning vedrø-

rende den nationale arbejdsret som fremsat i ændringsforslaget fra Europa-Parlamentets

Udvalg om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. Og kunne ministeren uddybe, hvad LO

mener med, at godkendelseskravet som beskrevet i artikel 4 er helt uforeneligt med den

danske arbejdsret? Og var hun enig i den vurdering?

249

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

Endvidere kom han ind på, at et nationalt organ som nævnt i artikel 5 skal passes ind i

eksisterende nationale strukturer, så man ikke får dobbeltorganer. Hvad var det for alle-

rede eksisterende strukturer, der skulle have et nyt eller mere markant navneskilt på dø-

ren?

Idet han henviste til den første del af sin kommentar, sagde han, at han var med på, at

direktivet ikke indebærer nye rettigheder, men at det ikke gjorde det mindre relevant at

vide, hvilke rettigheder der tales om. Venstre havde siden juni måned bedt om en udred-

ning af sagen, da de anså det for væsentligt at få afklaret spørgsmål, såsom: I hvilket

omfang får vandrende arbejdstagere krænket deres rettigheder? Hvad er muligheden for

at påberåbe sig rettigheder og sociale ydelser og hvornår? Hvad er omkostningerne nu

og i fremtiden? Og hvad er mulighederne for at begrænse urimelig adgang til danske vel-

færdsydelser uden samtidig at sætte begrænsninger for arbejdskraftens fri bevægelig-

hed? Alle disse uklarheder gjorde det vanskeligt at tage stilling til essensen af emnet og

dermed til forhandlingsoplægget fra ministeren. Vandrende arbejdstageres rettigheder og

konsekvensen af dem udgjorde dermed en sort boks med ukendt indhold. Kunne ministe-

ren være behjælpelig med at anskueliggøre indholdet af boksen?

Finn Sørensen

betragtede direktivet som overflødigt og skadeligt. Overflødigt fordi de

relevante klagemuligheder - domstole og arbejdsretten - og organisationer, der kan vare-

tage vandrende arbejdstagers rettigheder, allerede findes. Udenlandske arbejdstagere

kan melde sig ind i fagforeninger og derigennem håndhæve deres rettigheder. Man kan

diskutere, om der bliver gjort nok på oplysningssiden, men der findes et hav af hjemmesi-

der, udlændingeservice, jobcentre og arbejdsmarkeds parter til oplysning af udenlandske

arbejdere om deres rettigheder i henhold til dansk og EU-lovgivning. Finn Sørensen var i

øvrigt enig med de organisationer, som havde givet udtryk for en fare for uoverskuelig

dobbeltregulering og for sammenstød mellem forskellige klageinstanser.

Med hensyn til direktivets skadelige effekt sagde Finn Sørensen, at den holdning var ba-

seret på LO’s vurdering af, at der lægges op til et afgørende indgreb i det danske kollekti-

ve aftalesystem. Det var han meget enig i. Artikel 4.1 udgjorde et uhørt indgreb i, hvordan

vi forvalter aftalesystemet i Danmark, idet man deri siger, at medlemsstaterne skal sikre,

”at foreninger, organisationer og andre juridiske personer, som i overensstemmelse med

kriterierne i deres nationale lovgivning har en legitim interesse i at sikre at bestemmelser-

ne i dette direktiv overholdes, enten på vegne af eller til støtte for arbejdstageren og den-

nes familiemedlemmer, med dennes godkendelse kan indlede enhver form for retlige

og/eller administrative procedurer”. LO’s fortolkning lagde op til, at det vil kræve godken-

delse fra den pågældende borger at føre en sag i arbejdsretten. Indfører man derved ikke

også en ny rettighed i forhold til klageadgang?

Endvidere var Finn Sørensen interesseret i at vide, hvad der lå i Europa-Parlamentets

godkendelse af rapporten, der lægger op til, at organer nævnt i artikel 4 skal have ret til at

blande sig i en sag på vegne af en kollektiv interesse.

250

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

Sluttelig gav han Jakob Ellemann-Jensen medhold i, at en redegørelse om vandrende

arbejdstageres adgang til de danske velfærdsydelser ville være nyttig, til trods for at En-

hedslisten ikke nærer den store frygt for, at velfærdsturismen er så udbredt som nogle

påstår. Den tidligere regering havde lavet en stor rapport om spørgsmålet, men da der

havde været lovgivningsændringer siden, ville det være godt med en opdatering.

Lisbeth Bech Poulsen

ville gerne have en afklaring af, om mandatet rummede mulighed

for at tage højde for LO’s indvendinger om arbejdsret. Og var det rigtigt forstået, at mini-

steren ønskede at håndtere mandatet, så det levner mulighed for en dansk implemente-

ring med respekt for det fagretlige system og for aftalemodeller?

Per Stig Møller

fremførte, at Det Konservative Folkeparti naturligvis gik ind for arbejds-

kraftens fri bevægelighed på grund af dens styrkelse af Europa i mange henseender. Par-

tiet var dog imod, at EU gør mere end det nødvendige. Som også pointeret af LO, DA og

regeringen kan man risikere, at kredsen af mennesker og organisationer, som kan klage

på andres vegne, udvides på europæisk plan, og at man derved gør det til et klagecirkus.

Han var tilfreds med regeringens position, idet han mente, at direktivet vil medføre en

masse bureaukrati; det giver ikke nye rettigheder og vil ikke medføre en øgning af vel-

færdsturisme. Dermed kunne han konkludere, at det er unødvendigt for Danmark og er

foranlediget af andre landes behov, og tilføjede, at hvis man vil have lige vilkår i EU og

lige mulighed for fri bevægelighed, må man fra dansk side ind imellem indføre lovgivning,

der ikke har stor relevans for Danmark. Var det korrekt opfattet?

Per Stig Møller lagde vægt på de samme ting som regeringen, men hvis regeringen ikke

kunne få sine synspunkter igennem, gik han ud fra, at udvalget ville mødes med ministe-

ren igen for at få oplyst, hvad ministeren havde opnået i forhandlingerne.

Mette Bock

gav udtryk for, at Liberal Alliance er meget optaget af arbejdskraftens fri be-

vægelighed, men til gengæld også er opsat på, at systemer skal være enkle og gennem-

skuelige. Direktivet ændrer ikke på rettigheder, til gengæld lægger det op til en dobbelt-

struktur og overregulering af området som også fremsat af Finanssektorens Arbejdsgiver-

forening, DA og KL. Mette Bock udtrykte også bekymring for de konsekvenser, reglerne

vil få for velfærdsturisme og lønninger.

Hun havde igennem en årrække selv fulgt problemerne med arbejdskraftens fri bevæge-

lighed mellem Tyskland og Danmark og var blevet klar over, hvor hurtigt man opnår en

grad af overbureaukratisering. Det må være op til de enkelte nationalstater at finde ud af,

hvordan tiltag på området bedst implementeres. Danmark er foran, og det vil være dejligt,

hvis andre lande kunne følge det danske eksempel. Liberal Alliance kunne ikke støtte

mandatet.

Beskæftigelsesministeren

lagde ud med at bekræfte Per Stig Møllers udtalelse. Hun

uddybede, at hun bad om mandat til dansk deltagelse i at fastlægge Rådets holdning.

Hvis Rådet når frem til et andet resultat, end det der er lagt op til fra dansk side, vil den

danske position fortsat være som fastsat af Folketinget. Det var hendes umiddelbare for-

251

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

nemmelse, at de fleste andre medlemslande vil have samme nuancerede tilgang som

den danske.

Til Finn Sørensen sagde ministeren, at hun ikke troede, at direktivet vil gøre den helt sto-

re forskel - i hvert fald ikke på dansk jord, fordi tanken er at bevare den grundlæggende

arbejdsmarkedsmodel og infrastrukturen for vandrende arbejdstagere.

Til Jakob Ellemann-Jensen sagde hun, at det ikke er klogt med sorte bokse i politik, og at

hun naturligvis ville imødekomme ønsket fra udvalget om at gennemgå regler og ret-

tigheder for vandrende arbejdstagere – skriftligt, mundtligt, fysisk eller via elektronisk kor-

respondance. En gennemgang skulle initieres med det samme, idet det er nødvendigt for

Folketinget at have et overblik over, hvilke rettigheder der knytter sig til vandrende ar-

bejdstagere – hvad enten det er danske lønmodtagere, der rejser ud, eller andre, der

måtte komme til landet. Ministeren gav dermed sit tilsagn til i samarbejde med udvalget at

skabe overblik over disse regler.

Med hensyn til gratis rådgivning forklarede ministeren, at medlemslandene allerede hav-

de sat sig imod dette. Om dobbeltregulering, som både Finn Sørensen, Mette Bock og

Jakob Ellemann-Jensen havde været inde på, forklarede ministeren, at det havde været

drøftet og efterfølgende præciseret, at der gælder de samme rettigheder som i forordning

492/2011. Ordlyden er den samme, og frygten for dobbeltregulering kunne dermed mini-

meres. Hun understregede, at direktivet ikke indfører nye rettigheder, og at Danmark i de

indledende forhandlinger har stået meget fast på, at det er arbejdsmarkedets parter, der

forvalter det arbejdsretlige system. Hun kunne derfor ikke nikkende genkendende til LO’s

bekymring, som fremført af Finn Sørensen, men gav Lisbeth Bech Poulsen ret i, at den

danske arbejdsmodel fortsat kan bestå. Ministeren tilføjede, at hun havde meget svært

ved at forestille sig en situation, hvor hun skulle bede udvalget gå imod den danske ar-

bejdsmarkedsmodel.

Ministeren gjorde Finn Sørensen opmærksom på, at der var ændret i ordlyden, så der

ikke kræves samtykke fra borgeren, med mindre det kræves nationalt, hvilket ikke er til-

fældet i Danmark. Så den tvist skulle være løst. På hans spørgsmål om Europa-

Parlamentets ændringsforslag, sagde ministeren, at hun ikke havde haft lejlighed til at

tage stilling til Parlamentets forslag, men at regeringens udgangspunkt er, at den danske

model skal fortsætte ufortrødent.

Formanden

kvitterede på udvalgets vegne for ministerens tilsagn om en gennemgang af

vandrende arbejdstageres rettigheder. Udvalget ønskede at modtage noget skriftligt ma-

teriale og så også gerne en mundtlig gennemgang, så der var mulighed for at diskutere

reglerne. Der ville blive foreslået nogle datoer.

Finn Sørensen

kvitterede for ministerens tilsagn om en redegørelse af rettigheder for

udenlandske arbejdstagere og deres familier og bemærkede, at der jo lå et udmærket

stykke arbejde fra den tidligere regering at tage udgangspunkt i.

252

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

Kunne ministeren fortælle noget om, hvilke lande der havde bedt om direktivforslaget?

Efter hans mening mindede det om et af Kommissionens sædvanlige, skøre påfund, og

han undrede sig over, hvorfor man skal bruge tid på noget, der ikke gør nogen større for-

skel, som ministeren havde sagt. Han kritiserede ikke ministeren, men direktivforslaget

for at gribe ind i den danske arbejdsmodel, og han nærede ingen tvivl om, at ministeren

ville arbejde imod det. Dog mente han, at det burde afføde en markant reaktion, at man

skal kæmpe for at beskytte den danske model mod sådan et sindssygt påfund.

Kunne ministeren endvidere sende de ændringsforslag, som Europa-Parlamentet havde

vedtaget - eventuelt i et notat? Finn Sørensen rundede af med at sige, at alle bemærk-

ningerne ikke havde ændret Enhedslistens holdning til direktivet og opfordrede ministeren

til at gøre sit til at få det stoppet.

Jakob Ellemann-Jensen

var glad for ministerens tilsagn om en udredning, fordi den vil

hjælpe til at kvalificere debatten om velfærdsturisme. Helt konkret ønskede Venstre en

gennemgang af vandrende arbejdstageres ret til ydelser: I hvor stort omfang bliver den

gjort brug af i dag, og hvad er vurderingen for fremtiden? Hvad koster det? Og hvilke

værn vil det eventuelt være muligt at sætte op i de tilfælde, hvor adgangen til ydelser ikke

forekommer rimelig? Han mindede om Venstres interesse i at tiltrække udenlandsk ar-

bejdskraft.

Jakob Ellemann-Jensen glædede sig endvidere over, at ministeren nu lagde afgørende

vægt på, at direktivet ikke skal indføre nye rettigheder. Man kan dernæst vurdere, om der

skal lægges vægt eller afgørende vægt på, at den danske model kan bevares.

Sluttelig gentog han sit spørgsmål om forbedrede klagemuligheder i henhold til artikel 3.

Beskæftigelsesministeren

svarede bekræftende på Finn Sørensens spørgsmål om,

hvorvidt direktivforslaget var blevet til på Kommissionens initiativ. Hun tilføjede, at det er

en dansk beskæftigelsesministers lod at rejse til Bruxelles og kæmpe for den danske ar-

bejdsmarkedsmodel. Ændringsforslagene fra Europa-Parlamentet ville blive sendt til Finn

Sørensen.

Ministeren bekræftede, at hun og udvalget havde en aftale om at gennemgå vandrende

arbejdstageres adgang - også til danske ydelser – og foreslog, at regeringen først og

fremmest fremsender noget skriftligt materiale. Dernæst foreslog hun et møde med en

teknisk gennemgang, da der var tale om relativt kompliceret stof. Tredje skridt på vejen

kunne være muligheden for en mere politisk opfølgning derefter. Hvordan partier ville føl-

ge op i øvrigt, var op til dem. Hun foreslog, at man koncentrerer sig om fakta angående

brugen af ydelser og det nuværende omkostningsniveau – de oplysninger ville være ud-

gangspunktet for regeringens redegørelse.

Endvidere svarede ministeren Jakob Ellemann-Jensen, at klageretten også kan håndhæ-

ves for forhold, der har fundet sted før direktivets ikrafttrædelse, fordi rettighederne alle-

rede findes og ikke må krænkes. Hun bekræftede endvidere, at den danske model for

NOT

253

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

arbejdsretlige tvister fortsat kan bestå, og at hun ikke så noget problem i at sætte ordet

”afgørende” ind i mandatet, for hun lagde altid afgørende vægt på, at den danske model

kan fortsætte ufortrødent. Hendes klare vurdering var, at den danske model var velforva-

ret, men hun kunne sagtens sørge for at få ”afgørende” bragt ind i teksten.

Formanden

konkluderede, at der fra udvalgets side var tilslutning til formuleringen ”afgø-

rende vægt på”, og at den ikke ændrede på mandatgivningen i øvrigt.

Finn Sørensen

var tilfreds med ministerens beskrivelse af fremgangsmåden for redegø-

relsen om velfærdsydelser. Så måtte de politiske forskelle melde sig efterfølgende.

Selv om det ikke ændrede ved Enhedslisten holdning til mandatet, efterlyste Finn Søren-

sen en beskrivelse af de ændringsforslag, der måtte komme fra Europa-Parlamentet,

men som ikke nåede med i regeringens samlenotat. Det ville generelt være nyttigt at æn-

dringer bliver beskrevet, inden behandlingen i udvalget. Helt konkret var han i tvivl om,

hvad der var ændret i artikel 4, stk. 1, om godkendelsesbestemmelsen – et punkt, som

også LO havde gjort opmærksom på.

Jakob Ellemann-Jensen

slog fast, at Venstre støttede regeringens forhandlingsmandat

og kvitterede for, at ministeren ville lægge afgørende vægt på den danske model. Han

tilsluttede sig endvidere Finn Sørensens tilfredshed med at få en redegørelse. Han tilfø-

jede, at direktivforslaget illustrerer, at der er behov for nærhedstjek af Kommissionens

arbejde.

Beskæftigelsesministeren

sagde, at hun mente, det ville komme til at fremgå af artikel

4, stk. 2, at det er de nationale systemer, der skal virke fremadrettet, men overlod det til

kontorchef i Beskæftigelsesministeriet Lone Henriksen at svare mere præcist.

Lone Henriksen

forklarede, at regeringen havde været opmærksom på bemærkningerne

fra LO, og at forhandlingerne havde medført, at såfremt der nationalt ikke stilles krav om

samtykke, skal man kunne videreføre sin nationale praksis. Det forholdt sig dermed ikke

således, at andre lande kunne blive tvunget til at overtage den danske praksis. Det var

hendes opfattelse, at LO var tilfreds med den udlægning.

Beskæftigelsesministeren

tog opfordringen fra Finn Sørensen til sig. Hun ville reflektere

over, hvordan man sørger for, at der sker en afklaring af de ændringer, der måtte være

opstået i tiden mellem samlenotatets udsendelse og mødet i Europaudvalget.

Formanden

takkede for ministerens imødekommenhed i forhold til udvalgets ønsker. For

en god ordens skyld følte hun sig nødsaget til at kritisere, at samlenotatet var kommet så

sent, idet udvalget havde en aftale med regeringen om, at det skal foreligge 8 dage inden

mødet, så medlemmerne kan nå at forberede sig, og så mødet kan afvikles bedst muligt.

Det skete dog sjældent, at det nåede frem i tide, og hun var derfor i dialog med regerin-

gen om disse forsinkelser.

254

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

Formanden konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet kun Liberal Alliance, Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde ytret sig imod det. Hun

anførte, at mandatet blev givet med den ændring, at ministeren havde givet tilsagn om at

lægge afgørende vægt på bevarelsen af den danske arbejdsmarkedsmodel.

255

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3275 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 25.-26.

november 2013

Formanden

gjorde opmærksom på, at kulturministeren ville forelægge dagsordenpunk-

terne 6-11 på rådsmødet for uddannelse, ungdom, kultur og sport, mens punkterne 1-5

hørte under undervisningsministeren ressort.

Kulturministeren:

Dagsordenen for det kommende rådsmøde har for kultur- og sports-

delens vedkommende seks punkter, heraf et kulturpunkt, to punkter vedrørende audiovi-

suelle spørgsmål og tre punkter om sport. Alle punkterne er til orientering. Jeg henviser til

samlenotatet, og jeg vil kort omtale tre af punkterne.

6. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tilbagelevering af

kulturgoder, som ulovligt er fjernet fra en medlemsstats område (omarbejdning)



Generel indstilling

KOM (2013) 0311

Rådsmøde 3275 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Kulturministeren:

Først direktivforslaget om tilbagelevering af kulturgoder, som ulovligt

er fjernet fra en medlemsstats område. Der er tale om en omarbejdning eller en opdate-

ring af det eksisterende direktiv.

Kommissionen har gennem evalueringer kunnet konstatere, at det nugældende direktiv

har haft en begrænset effekt med hensyn til at sikre, at ulovligt fjernede kulturgenstande

leveres tilbage til medlemsstaterne. I forslaget indgår derfor en række ændringer, der har

til formål at gøre direktivet mere effektivt.

For det første har direktivet i dag et bilag med en liste over kategorier over kulturgoder,

som er klassificeret som nationale skatte. Ifølge forslaget bortfalder bilaget, og medlems-

staterne kan fremover hver især definere deres nationale skatte. For det andet er der

konstateret et behov for at styrke samarbejdet mellem myndighederne på tværs af lande-

ne. På den baggrund lægges der i forslaget op til, at myndighederne i landene kontakter

og informerer hinanden gennem det elektroniske informationssystem for det indre marked

– også kaldet IMI. Det er tanken, at landenes myndigheder skal lægge relevante informa-

tioner ind i systemet – f.eks. deres nationale lovgivning og oplysninger om, hvilke kultur-

goder der er klassificeret som nationale skatte. Systemet har endvidere en flersproget

søgemaskine, som skal lette fremskaffelsen af data om andre landes kulturgoder. Syste-

met forventes hermed også at fungere som en database, som kan udnyttes i forbindelse

med afrapportering om direktivets anvendelse.

For det tredje vurderes tidsrummet for adgang til at anlægge sag med krav om tilbage-

levering i det nuværende direktiv at være for kort. Derfor lægger forslaget op til en udvi-

delse af frister. Det gælder f.eks. fristen for at påvise, at en funden genstand er et kultur-

256

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

gode i direktivets forstand, der foreslås udvidet fra 2 til 5 måneder. Og fristen for at an-

lægge sag om tilbagelevering, der foreslås udvidet fra 1 til 3 år.

For det fjerde ændres reglerne om erstatning til personer, der i god tro har anskaffet et

ulovligt udført kulturgode, der kræves tilbageleveret. For at sikre, at erstatning kun ydes til

personer, der vitterligt har handlet i god tro, foreslås det således, at hvis besidderen kræ-

ver erstatning for et kulturgode, skal den pågældende person bevise, at han eller hun har

udvist den nødvendige agtpågivenhed med hensyn til at sikre, at genstanden ikke er

ulovligt fjernet fra en medlemsstats område. Forslaget indeholder kriterier for, hvad man

skal forstå ved nødvendig agtpågivenhed. Et kriterium er f.eks., om besidderen kan påvi-

se, at vedkommende har søgt at skaffe sig oplysninger om, hvor kulturgodet kommer fra.

De foreslåede ændringer skal ses i lyset af, at reglerne hidtil har vist sig mindre effektive i

kampen mod ulovlig handel med kulturgoder, end man havde håbet. Den ulovlige handel

er en meget alvorlig trussel mod alle europæiske landes kulturarv, og den må bekæmpes

bedst muligt. Derfor skal det omarbejdede direktiv sikre, at alle nationale skatte bliver om-

fattet, at sagsbehandlingen bliver mere effektiv og får mere realistiske frister, samt at den,

der køber ulovligt udførte kulturgoder i ond tro, ikke kan udnytte direktivets erstatnings-

regler.

Regeringen bakker op om forslaget og bestræbelserne på at gøre de nuværende regler

mere effektive. Forslaget har bred opbakning blandt de andre medlemslande, og jeg for-

venter, at der på rådsmødet vil blive opnået en generel indstilling om forslaget.

257

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

7. Mediefrihed og pluralisme i et digitalt miljø



Konklusioner fra Rådet og regeringsrepræsentanter forsamlet i Rådet

Rådsmøde 3275 – bilag 2 (samlenotat side 8)

Kulturministeren:

Så vil jeg nævne dagsordenspunkt 7, som handler om udkastet til

konklusioner om mediefrihed og pluralisme i et digitalt miljø og opfordrer medlemsstater-

ne og Kommissionen til at have fokus på de udfordringer for mediefrihed og pluralisme,

som navnlig internettet giver.

Internettet giver på den ene side borgerne nem adgang til oplysninger og nye muligheder

for at deltage i samfundslivet. Det bidrager positivt til ytringsfrihed og fremmer debat. Med

google, facebook, twitter og andre tjenester på nettet kan vi hurtigere end nogensinde

finde ud af, hvad der foregår, give vores mening til kende og finde ud af, hvad andre me-

ner. Dog er der opstået nye problemstillinger i forhold til borgernes tilgang til og vurdering

af den information, som de kan få fra internettet. Adgang til forskellige informationskilder

eller platforme, der tilbyder indhold, er en vigtig forudsætning for et mangfoldigt og vel-

fungerende medielandskab. Der kan imidlertid i praksis ske en begrænsning af adgangen

til samfundsrelevant indhold som følge af forretningsmæssige dispositioner fra platforms-

og indholdsudbydernes side. Det har vi jo på bogområdet set med Peter Øvigs hippiebø-

ger, hvor Apple ikke ønsker at distribuere bøgerne, fordi de indeholder billeder af nøgne

mennesker.

Det er vigtigt at skabe opmærksomhed om sagen og dens perspektiver. Jeg har selv

nævnt sagen for mine EU-ministerkolleger i forbindelse med sidste rådsmøde i maj, og

senest har der i sidste uge været en høring i København om internetcensur på initiativ af

Morten Løkkegaard og Christel Schaldemose.

Det er således efter regeringens opfattelse vigtigt, at der i det digitale mediebillede sættes

øget fokus på sikring af mediefrihed og pluralisme. Og det gælder i høj grad også den

kunstneriske frihed.

8. Den konvergerede medieverden



Politisk drøftelse

KOM (2013) 0231

Rådsmøde 3275 – bilag 2 (samlenotat side 10)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

258

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

9. Rådets henstilling om fremme af sundhedsfremmende fysisk aktivitet



Vedtagelse

KOM (2013) 0603

Rådsmøde 3275 – bilag 2 (samlenotat side 13)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse, men modtog spørgsmål.

Jakob Ellemann-Jensen

kom ind på, at det er en god idé med fysisk aktivitet, men det

undrede ham, at man med forslaget anbefaler EU-landene at overvåge de fysiske

aktivitetsniveauer og politikker for sundhedsfremmende fysisk aktivitet. Var det ikke en

anelse uden for skiven? I bedste fald hørte det under nærhedsprincippet, men strengt

taget var det noget, som hverken danske eller europæiske myndigheder skulle blande sig

i. Hvad var ministerens syn på det?

Kulturministeren

svarede, at hun selv var faldet over ordet overvåge, og at hun havde

tendens til at dele Jakob Ellemann-Jensens synspunkt. Hun tolkede det dog sådan, at det

tætte samarbejde man i Danmark har med idrætsorganisationer, børnehaver og

folkeskolen fortsat skal bestå, og at man skal blive ved med at appellere til, at børn skal

bevæge sig, fordi fysisk aktivitet fremmer sundheden.

259

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

10. Finansielle og økonomiske aspekter af sporten



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3275 – bilag 2 (samlenotat side 16)

Kulturministeren:

Med hensyn til sportsdelen vil jeg gerne pege på dagsordenspunkt 10,

der omhandler forslaget til rådskonklusioner om idrættens bidrag til økonomisk stabilitet

og vækst i tider med høj ungdomsarbejdsløshed. Baggrunden for rådskonklusionerne er,

at ungdomsarbejdsløsheden i Europa er markant, og at europæiske unge generelt er

hårdt ramt af den økonomiske krise. Dette har store konsekvenser for det enkelte individ

og samfundsøkonomien i sin helhed. Konklusionerne peger på, at Europas unge skal

have mulighed for at tilegne sig kvalifikationer og kompetencer via deltagelse i frivillige

foreninger og organisationer. De skal have mulighed for at engagere sig i idrætten og

derigennem kanalisere deres håb, entusiasme og ideer.

Konklusionerne sender et politisk budskab om, at idrætten kan bidrage til løsningen af

fælleseuropæiske udfordringer og til vedligeholdelsen af socialt rummelige samfund. I

forslaget, som formandskabet har lagt frem, opfordres medlemsstaterne på forskellige

måder at fremme politiske tiltag, der sigter på at udvikle kompetencer til jobs gennem

idrætten.

Jeg finder, at der, hvor idrætten kan bidrage til løsninger på dette område, er det noget vi

fra dansk side kan støtte op om.

11. God forvaltningsskik inden for sporten



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3275 – bilag 2 (samlenotat side 18)

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

12. Eventuelt

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

13. Siden sidst

Kulturministeren

nævnte ikke dette punkt.

260

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

1. Effektivt lederskab i uddannelse



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3275 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Undervisningsministeren:

Der er tre punkter på dagsordenen for rådsmødet for uddan-

nelse og to punkter på dagsordenen for rådsmødet for ungdom.

Det første punkt på uddannelsesområdet er et sæt rådskonklusioner om effektivt leder-

skab på uddannelsesområdet. Fokus er på ledelse inden for grundskoler, ungdomsud-

dannelser og voksenuddannelser. Det er selvfølgelig et emne, der hører under medlems-

staternes kompetence. Blandt landene i EU er der dog en fælles erkendelse af, at en

stærk og effektiv ledelse af høj kvalitet er en nødvendig forudsætning for at forbedre ud-

dannelserne. Udkastet lægger vægt på behovet for at sikre en balance mellem lederens

pædagogiske og administrative opgaver. Dette område er også i fokus i aftalen om et

fagligt løft af folkeskolen, som vi har vedtaget i en bred kreds her i Danmark, hvor vi

blandt andet ønsker at sikre et styrket fagligt lederskab i folkeskolen. Skolelederen skal

ikke blot være administrator. Skolelederen skal sikre, at der er en høj faglighed, og at læ-

rerne støttes og styrkes i at kunne løfte denne opgave. Det vil sige, at der også er vægt

på den pædagogiske ledelse.

Rådskonklusionerne har også til formål at understøtte ledelsesudvikling både gennem

oplæring i ledelse og løbende karriereudvikling. Disse elementer er også indeholdt i fol-

keskolereformen bl.a. gennem den store efteruddannelsesindsats, som er en del af den,

og det korps af læringskonsulenterne, der skal etableres. Og det er også en del af rege-

ringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne, der bl.a. foreslår en styrket indsats

for sektorens samlede ledelsesniveau.

Derfor et det selvfølgelig også positivt, at der i EU er en opmærksomhed på dette vigtige

element i skoleudvikling, og at der arbejdes for at styrke ledelse i uddannelserne. Rege-

ringen

kan

på

den

baggrund

støtte

udkastet

til

rådskonklusioner.

Mette Bock

spurgte, om ministeren virkelig troede på, at man fra EU’s side kan gøre no-

get for at løfte skoleledelse i lande med vidt forskellige ledelseskulturer og traditioner.

Hun var enig i, at man også i Danmark skal arbejde med ledelse inden for skole- og ud-

dannelsesområdet, men hvordan forestiller EU sig, at der kan udvikles skoleledelse fra

europæisk hold?

261

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

Undervisningsministeren

sagde, at EU hverken kan eller skal styrke skoleledelse

nationalt, men at det ikke ændrer ved, at det giver god mening at dele erfaringer om

uddannelsespolitikken. Ministeren havde med tilfredshed noteret sig, at det er

understreget, at ledelsesopgaven ikke bare er af administrativ, men også af pædagogisk

art. I Danmark har man diskussionen om at styrke skoleledelse på de

uddannelsespædagogiske kompetencer, og der er en god tradition i EU for at vidensdele

om initiativer, som landene selv beslutter, om de vil anvende i nationale sammenhænge.

Medlemslandene har flere fælles problemstillinger, og ministeren fandt det derfor vigtigt,

at EU tjener som et inspirationsforum.

262

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

2. Den globale dimension af videregående uddannelse



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3275 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Undervisningsministeren:

Vi skal også vedtage et sæt rådskonklusioner om den globa-

le dimension af videregående uddannelser. I en europæisk sammenhæng betyder det

relationerne mellem EU’s videregående uddannelser og tilsvarende uddannelser i tredje-

lande. Formålet med udkastet er at understøtte medlemsstaternes tiltag for at styrke in-

ternationalisering. Det gælder både mobilitet under studiet, men også internationalisering

af de hjemlige uddannelsesmiljøer. Hensigten er, at internationalisering også skal komme

de studerende til gavn, som ikke har mulighed for at rejse ud under deres uddannelse. På

europæisk niveau skal EU-programmerne Erasmus+ og Horizon 2020 anvendes til at

støtte mobilitet og samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner. Flere elementer i udka-

stet ligger i forlængelse af regeringens egen handlingsplan for internationalisering af de

videregående uddannelser. Handlingsplanen ”Øget indsigt gennem globalt udsyn” blev

offentliggjort tidligere i år og har til formål både at understøtte mobilitet og fremme inter-

nationale læringsmiljøer. Regeringen kan derfor støtte vedtagelsen af rådskonklusioner-

ne. På rådsmødet skal vi afslutningsvis have en politisk debat om åbne uddannelsesres-

sourcer.

Nikolaj Villumsen

mente, at De Danske Studerendes Fællesråd havde en pointe i

spørgsmålet om brugerbetaling for de studerende: Fokus på private interessenter og

økonomi medfører manglende fremme af fagligheden. Han håbede, at det ville være re-

geringens udgangspunkt at bringe fagligheden og de studerende i fokus. Ungdomsar-

bejdsløsheden er et stort og vedvarende problem, og det er afgørende at skabe job og

arbejdspladser.

Undervisningsministeren

bekræftede, at ungdomsarbejdsløsheden figurerede højt på

dagsordenen, og det drøftes landene imellem, hvordan man kan komme den til livs. På

uddannelsesområdet er der nogle meget nyttige drøftelser om, i hvilken retning

erhvervsuddannelser skal udvikle sig. Nogle lande - som f.eks. Danmark, Tyskland,

Østrig og Holland - har vækstuddannelse som led i erhvervsuddannelsen, og man har

konstateret, at unge med en vækstuddannelse har de bedste muligheder for at få et job

bagefter. Ministeren understregede således, at der er stor opmærksomhed på, hvordan

landene kan lære af hinandens erhvervsuddannelsessystemer, og at drøftelserne om den

globale dimension af uddannelse skulle anskues i det lys.

263

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

3. Åbne uddannelsesressourcer og digital læring



Politisk debat

Rådsmøde 3275 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Undervisningsministeren

nævnte ikke dette punkt.

4. Rådskonklusioner om øget social inklusion af unge uden beskæftigelse og

uddannelse (NEETs)



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3275 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Undervisningsministeren:

På rådsmødet for ungdom skal vi vedtage et sæt rådskon-

klusioner om at styrke den sociale inklusion af unge, der ikke er i beskæftigelse eller un-

der uddannelse. I international sammenhæng omtales denne gruppe ofte som NEET’s,

som står for Not in Employment, Education or Training. Den høje ungdomsarbejdsløshed

i flere europæiske lande har medført, at medlemsstaterne er blevet endnu mere opmærk-

somme på, hvordan vi kan lære af hinanden og udveksle god praksis for, hvordan man

styrker integrationen af alle unge. De danske ungepakker og udspillet til en reform af er-

hvervsuddannelserne er eksempler på nationale tiltag, der skal styrke unges uddannelse

og inklusion. Det er afgørende, at de unge får tilbud om en uddannelse af høj kvalitet,

som efterfølgende kan give dem gode beskæftigelsesmuligheder. Rådskonklusionerne er

derfor i god overensstemmelse med nationale tiltag på uddannelses- og ungdomsområ-

det.

Regeringen kan på den baggrund støtte en vedtagelse. Afslutningsvis skal vi på rådsmø-

det have en politisk debat om at indføre arbejdsplaner som nyt værktøj i det ungdomspoli-

tiske samarbejde i EU.

5. EU-arbejdsplaner for ungdomsområdet



Politisk debat

Rådsmøde 3275 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Undervisningsministeren:

Afslutningsvis skal vi ved rådsmødet have en politisk debat

om at indføre arbejdsplaner som nyt værktøj i det ungdomspolitiske samarbejde i EU. I

debatten vil jeg understrege, at arbejdsplanerne bør være konkrete og målrettede og til

gavn for de unge og ikke blot et bureaukratisk tiltag.

264

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

Punkt 3. Samråd med undervisningsministeren vedr. samrådsspørgsmål A

vedrørende henvendelse fra europæiske organisationer for nationale mindretal

EUU alm. del (13) – samrådsspørgsmål A

EUU alm. del (13) - bilag 92 (internt) (henvendelse til statsministeren)

Samrådsspørgsmål A

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer i EU-sammenhæng den danske regering

vil tage på baggrund af henvendelsen fra en række europæiske organisationer for natio-

nale mindretal bag borgerinitiativet Minority Safepack Initiative til statsministeren af 15.

oktober 2013.”

Eva Kjer Hansen

forklarede, at anledningen til samrådet var, at en række europæiske

mindretalsorganisationer havde taget initiativ til at lave et såkaldt borgerinitiativ. Reglerne

for borgerinitiativer er, at man, inden man har indsamlet alle underskrifterne, spørger

Kommissionen, om det er relevant. Og det mener Kommissionen ikke, at dette initiativ er.

Den mener ikke, at det jf. traktaten er muligt at tage initiativer vedrørende mindretal. Der-

for har organisationerne skrevet til bl.a. den danske statsminister og opfordret til at følge

op på sagen. Samrådsspørgsmålet går også på, hvilke initiativer regeringen har tænkt sig

at tage, nu hvor borgerinitiativet er blevet afvist. Eva Kjer Hansen påpegede, at Danmark

traditionelt har gjort meget for at fremme mindretallenes rettigheder i erkendelse af, at det

betyder meget for samarbejdet i Europa, at mindretallene har nogle fornuftige rammer.

Mindretallene udgør en stor andel af den europæiske befolkning, og både det tyske min-

dretal i Danmark og det danske mindretal i Tyskland er meget aktive omkring mindretal-

lenes rettigheder. Derfor er det relevant at arbejde politisk med emnet og følge op med

initiativer.

Undervisningsministeren:

I Danmark består det nationale mindretal som bekendt af det

tyske mindretal i Sønderjylland. Og ingen er vist i tvivl om, at vi gør, hvad vi kan, for at

sikre en god og tæt relation mellem Danmark og Tyskland også på det område. Selv er

jeg formand for Kontaktudvalget for Det Tyske Mindretal. Og så sent som den 12. no-

vember i år var jeg i samråd i Børne- og Undervisningsudvalget om et spørgsmål om an-

lægstilskud til mindretallets skoler i Sønderjylland. Også her er vi indstillet på at leve op til

vores forpligtelser.

Hvad angår spørgsmålet i dag om initiativet Minority Safepack, har jeg fuld respekt for, at

mindretalsorganisationerne står vagt om de rettigheder, som de nationale mindretal har,

og som de med fuld ret værner om. Jeg tror også, at der er behov for, at vi hele tiden er

opmærksomme på udviklingen i Europa på dette område. I mange lande kæmper forskel-

lige mindretal for at blive anerkendt og få en retmæssig status. Det er en følge af den sto-

re kulturelle mangfoldighed, som vi ser i de europæiske lande. Og heldigvis for det. Det er

med til at gøre Europa til et spændende sted at leve.

Nu spørges der så om, hvilke initiativer regeringen vil tage på baggrund af Minority Sa-

fepack-initiativet. Der er her tale om et borgerinitiativ udsprunget af, at 2013 er udnævnt

265

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

til borgernes Europaår. Det har jeg fuld respekt for. Kommissionen har afvist initiativet,

fordi det ikke lever op til kriterierne for et forslag til et borgerinitiativ. Alligevel synes jeg, at

det er værd at understrege, at der allerede i dag findes en lang række instrumenter til

beskyttelse af nationale mindretalsrettigheder. De er både gennemtænkte og gennem-

prøvede og har alle det samme formål som det nu foreslåede. Jeg tænker her først og

fremmest på de tre store internationale organisationers vedtagelser: EU’s charter for

grundlæggende rettigheder, Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale

mindretal og FN’s forskellige deklarationer på menneskerettighedsområdet. Der er her

tale om principper for sikring af grundrettigheder på en række områder som f.eks. det

kulturelle, det sproglige og det uddannelsesmæssige. Dem kan de nationale mindretal i

høj grad bruge og påberåbe sig. Men lige så vigtigt er det selvfølgelig, at nationalstaterne

og de internationale institutioner respekterer dem. Og det gør de heldigvis også i langt de

fleste tilfælde.

Jeg vil i den forbindelse gerne nævne, at regeringen lægger stor vægt på, at EU’s værdi-

er overholdes. Det handler blandt andet om frihed, demokrati og respekt for menneske-

rettigheder – herunder også mindretalsrettigheder. Den danske udenrigsminister sendte i

marts 2013 sammen med sine kolleger fra Tyskland, Finland og Holland et brev til kom-

missionsformand Barroso. Heri opfordrer de Kommissionen til at etablere en mekanisme

eller struktureret dialog til håndtering af situationer, hvor et EU-land bevæger sig i en ret-

ning, som skaber frygt for alvorlige brud på EU’s grundlæggende rettigheder. Initiativet

handler dybest set om at bevare EU som værdifællesskab og sikre, at alle lande i EU

fortsat er baseret på disse værdier. Initiativet bygger på en erkendelse af, at man i EU

indtil nu har manglet en ramme for en overordnet struktureret og saglig dialog omkring

det fælles værdigrundlag. Som et resultat af brevet fra de fire lande tager Europa-

Kommissionen nu denne vigtige sag op. Kommissionen har tilkendegivet, at man vil

komme med en meddelelse om en mekanisme, der kan anvendes, når der er en alvorlig,

systematisk risiko for brud på retsstatsprincippet. Det er selvfølgelig meget tilfredsstillen-

de.

Lad mig til sidst i den forbindelse nævne et konkret eksempel fra et af de områder, som

jeg selv er ansvarlig for herhjemme: Vi er i øjeblikket i gang med at indsamle oplysninger

til vores kommende og fjerde statusrapport om implementeringen af Europarådets ram-

mekonvention om mindretalsrettigheder. I den skal alle medlemslandene gøre rede for,

hvilke praktiske foranstaltninger på nationalt niveau man har sat i gang med det formål at

følge op på resultaterne fra den tredje overvågningsperiode. Og det gælder også på regi-

onalt og lokalt niveau. Det er et ganske omfattende arbejde, som giver et godt overblik

over situationen i Danmark for det tyske mindretal. For eksempel kan jeg fra mit eget om-

råde nævne, at Danmark er blevet opfordret til at styrke midlerne til at fremme interessen

for tysk sprog og kultur inden for vores uddannelser. Som bekendt yder vi også økonomi-

ske tilskud til hinandens skoler, og det har vi tænkt os at blive ved med.

Lad mig afslutte med at fremhæve et punkt, som jeg tror kan have betydning for flere na-

tionale mindretals syn på EU-fællesskabet: Mindretallene oplever måske vanskeligheder

med at blive anerkendt efter fortjeneste på nationalt plan. Derfor ser de EU som en afgø-

rende europæisk spiller med hensyn til at sikre dem tilstrækkelig indflydelse. Men Euro-

266

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

pa-Kommissionen og EU's øvrige institutioner kan selvfølgelig kun handle inden for om-

råder, hvor traktaten giver dem mulighed for det – og det vil sige med en klar og tydelig

hjemmel. Og de må sige nej, hvis de ikke mener, den er der. Og det nej finder jeg ikke

grund til at kritisere dem for i dette tilfælde.

Eva Kjer Hansen

anerkendte, at ministeren havde sikret støtten til mindretallets skoler.

Den indsats betragtede hun som et udtryk for, at regeringen gerne vil støtte en reel lige-

stilling. Det overraskede hende, at regeringen var enig i Kommissionens afvisning af bor-

gerinitiativet og i, at traktaten og det nævnte værdigrundlag ikke giver mulighed for initia-

tiver til bedre beskyttelse af mindretal. Eva Kjer Hansen bad ministeren begrunde, hvorfor

hun ville bremse fremdriften i diskussionen af mindretals vilkår i Europa. Hun bad også

ministeren kommentere på, at kredsen bag borgerinitiativet vil rejse en sag ved EU-

Domstolen, idet den mener, at der er hjemmel for borgerinitiativet i traktaten.

Per Stig Møller

påpegede, at det netop havde været hensigten, at Europas mindretal

gennem EU skulle kunne opnå en bredere anerkendelse end på nationalt niveau. Det

overraskede ham i øvrigt, at Kommissionen på fire landes opfordring vil lave en overvåg-

ningsmekanisme for retsstatsprincipperne, da det allerede er indeholdt i Lissabontrakta-

ten. På baggrund af Østrigsagen havde det været et vigtigt punkt at få på plads. Per Stig

Møller spurgte om, hvorvidt problemerne med ligestillingen af det dansksprogede mindre-

tal i Sydslesvig, hvor ydelser til skoler og bustransport var blevet beskåret, var blevet løst.

Undervisningsministeren

svarede Eva Kjer Hansen, at det er Kommissionens og ikke

regeringens opgave at vurdere de retslige dimensioner af Minority Safepack Initiative. Ud

fra de oplysninger, regeringen har fået, synes den ikke, at det virker urimeligt, når Kom-

missionen vurderer, at forslagene falder uden for dens beføjelser for at fremsætte et lov-

givningsforslag. Ministeren foreslog udvalget at rette de EU-juridiske spørgsmål til uden-

rigsministeren. Hun var blevet indkaldt til samråd om den del, der handler om de nationa-

le mindretal, herunder ikke mindst det tyske mindretal, der ligger under hendes ministeri-

um, men det øvrige hører ind under Udenrigsministeriet. Ministeren gentog, at man for

nylig på et åbent samråd havde fundet en midlertidig løsning på det særlige problem med

at renovere nogle af det tyske mindretals skoler, som den tyske forbundsregering havde

skåret i tilskuddet til renoveringen af.

Eva Kjer Hansen

oplyste, at det egentlig er statsministeren, der tegner Danmark i

spørgsmål af mere overordnet karakter. Statsministeren havde afvist at stille op, og det

undrede Eva Kjer Hansen, at ministeren troede, at samrådet handlede om det nationale

arbejde for det nationale mindretal, når samrådsspørgsmålet handler om initiativer i EU-

sammenhæng. Eva Kjer Hansen kunne som Folketingsmedlem ikke acceptere at blive

smidt rundt mellem ministrene, så hvis ministeren ikke kunne svare på samrådsspørgs-

målet, burde hun få afklaret i regeringen, hvis ansvar det så var. Hvordan kunne regerin-

gen erklære sig enig i Kommissionens vurdering uden begrundelse? Hvis ikke den havde

taget stilling til Kommissionens begrundelser, var det en useriøs tilgang til mindretals-

spørgsmålene, som Danmark ellers altid har betragtet som en vigtig del af det europæi-

ske værdigrundlag. Hvis ministeren ikke kunne begrunde regeringens enighed med

Kommissionen, ville Eva Kjer Hansen bede om skriftlig begrundelse.

267

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

Nikolaj Villumsen

fandt forholdene for Europas mindretal vigtige og betragtede Kommis-

sionens reaktion som et eksempel på, at borgerinitiativet er en joke. Det havde man også

set f.eks. på dyrerettighedsområdet, arbejdsmarkedsområdet osv., hvor borgere gør en

stor indsats for at samle underskrifter og så får at vide, at det ikke kan lade sig gøre. Hvis

regeringen var enig med Kommissionen i, at mindretalsrettigheder ikke er en EU-

kompetence, burde den tage konsekvensen og i stedet arbejde for mindretalsrettigheder i

Europarådet. De dansk-tyske mindretals problemer skulle selvfølgelig løses, men i Euro-

pa er der mange konflikter, der netop handler om mindretal, som er afgørende at få løst,

f.eks. i Ungarn og i Ungarns nabolande.

Per Stig Møller

undrede sig over, at det ikke var en af de relevante ministre, der var duk-

ket op. Det var statsministeren og subsidiært europaministerens bord, mente han. Per

Stig Møller påpegede, at Folketinget har arbejdet meget med mindretalsproblematikken

igennem flere årtier, Europarådet tager den op løbende, ligesom Politisk Økonomisk Ud-

valg havde lavet en rapport på flere hundrede sider om emnet. Det burde være EU, der

forhindrer diskrimination af mindretal. Per Stig Møller var enig i regeringens politik over

for det tyske mindretal i Danmark, men var i tvivl om, hvorvidt der var fulgt op på den ty-

ske side af grænsen, eller om der stadig sker en forskelsbehandling mellem det dansk-

sprogede mindretal og det tyske flertal. Det ville i så fald stride imod Bonn-København-

erklæringen, og så burde regeringen hjælpe det danske mindretal i Slesvig.

Mette Bock

støttede formandens kritik af regeringens fremgangsmåde og delte ønsket

om skriftlig redegørelse for Kommissionens argumenter. Hvilken minister mente ministe-

ren skulle være afsender på den? Mette Bock ville også gerne stille et skriftligt spørgsmål

om, hvorvidt der er den samme behandling af det danske mindretal syd for grænsen som

for det tyske mindretal i Danmark, og om Folketinget bør holde øje med eventuelle brud

på København-Bonn-erklæringen.

Undervisningsministeren

henviste skriftlige spørgsmål til Europaministeren. Hun svare-

de Mette Bock, at ubalancen for tiden består i, at den tyske forbundsregering ikke har

skåret i støtten til det tyske mindretals skoler i Danmark på samme måde, som de har

skåret i støtten til det danske mindretals skoler. Det er blevet drøftet flere gange i kon-

taktudvalget, hvor ministeren havde tilkendegivet, at man vil kontakte forbundsregerin-

gen. Ret beset bør den danske regering jo ikke kompensere for tyske nedskæringer.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om regeringen, hvis den ikke mener, at EU kan gøre noget

for de nationale mindretal, vil engagere sig mere i Europarådet, som den har skåret i støt-

ten til, men som netop tager sig af nationale mindretal.

Eva Kjer Hansen

bad ministeren svare på, hvorfor regeringen er enig i Kommissionens

afvisning af borgerinitiativet. Det var velkendt for udvalget, at der kan være uenighed mel-

lem regeringen og Kommissionen, det diskuterer man i et utal af sager, og det er vigtigt,

at udvalget får velbegrundede meldinger desangående.

268

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

Undervisningsministeren

henviste til europaministeren og gentog i forlængelse af Niko-

laj Villumsens spørgsmål, at EU’s charter for grundlæggende rettigheder, Europarådets

rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal og FN’s forskellige deklarationer

på menneskerettighedsområdet er gennemprøvede og gennemtænkte redskaber, der

ligesom forslaget fra Minority Safepack har til formål at beskytte mindretallene.

Eva Kjer Hansen

var forundret over, at ministeren stillede op til samrådet, da der ingen

tvivl var om samrådsspørgsmålets europæiske vinkel.

Nikolaj Villumsen

mente, at borgerinitiativet uden held havde forsøgt at bruge EU’s

charter. Derfor opfordrede han regeringen til at bruge Europarådet til at styrke nationale

minoriteters rettigheder. Udvalget burde desuden diskutere handlemulighederne med

europaministeren.

Per Stig Møller

var lige så forundret som formanden over, at statsministeren havde sendt

samrådet videre til en minister, hvis ressort det ikke hører under. Formelt set er det kun

statsministeren, der har bredden til at besvare spørgsmålet, og han opfordrede til at

meddele hende, at dette var utilfredsstillende. Per Stig Møller anerkendte Nikolaj Villum-

sens fremragende arbejde i Europarådet, som generelt gør nogle gode ting, men det er

ikke forpligtende, som EU-samarbejdet er det. Han gav formanden ret i, at udvalget må

grundigere ind i sagen, hvis statsministeren ikke vil besvare spørgsmålet, måtte det være

europaministerens opgave.

Eva Kjer Hansen

tog undervisningsministerens henvisning til europaministeren til efter-

retning og regnede med, at han ville kunne besvare spørgsmålet på udvalgets næste

møde den 29. november.

269

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

Punkt 4. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om bestemmelser

vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og

dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af

Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF samt forordning (EF) nr.

178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og direktiv 2009/128/EF og

forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF,

afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF

- Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0327

KOM (2013) 0327 – bilag 2 (samlenotat side 2)

Fødevareministeren:

Rådsmødet den 18. november blev aflyst, men jeg har to punkter

til tidlig forelæggelse. Det første punkt handler om finansiering af dyresundhed og er des-

uden til forhandlingsoplæg. Forslaget skal sikre, at vi kan udbetale EU støtte i årene

2014-2020 især til dyresundhed, men også til plantesundhed og fødevaresikkerhed. Det

erstatter i store træk den nuværende veterinærfond i EU. Forslaget er en del af en større

forslagspakke om kontrol af fødevaresikkerhed, dyresundhed og plantesundhed. De an-

dre punkter i kontrolpakken vender jeg tilbage til på et senere tidspunkt.

Forslaget om finansiering skal helst på plads inden udgangen af 2013, da der skal være

grundlag for at udbetale støtte under den nye finansielle ramme for 2014-2020. I alt er

der afsat ca. 1,9 milliarder euro over de 7 år, hvilket er lidt mindre end for perioden 2007-

2013. Der er umiddelbart ikke mange store knaster i forslaget. I Rådet har der været

enighed om, at Kommissionens bagatelgrænse på 50.000 euro for, hvad der kan EU-

finansieres, bliver taget ud. Det er især en fordel for de mindre lande, og vi er glade for

det.

Det ser ikke ud til, at der bliver opbakning til, at man i krisesituationer kan finansiere vete-

rinære tiltag via krisereserven under landbrugsbudgettet. Det havde vi gerne set. Tidlige-

re lå veterinærfonden direkte under landbrugsbudgettet, og vi synes, at det gav god me-

ning at fortsætte med, at man i krisesituationer kunne finansiere veterinære tiltag under

landbrugsbudgettet.

Det er fornuftigt, at der som udgangspunkt opretholdes en EU-medfinansiering på 50 pct.

Det er også godt, at man kan EU-finansiere tiltag i tredjelande, der grænser op til EU. Det

vil ofte være langt billigere at hjælpe tredjelande med at bekæmpe husdyrsygdomme,

inden de spreder sig til EU. Der bliver også bedre muligheder for at søge støtte, hvis to

eller flere lande slår sig sammen til en grænseoverskridende handling.

Men alt i alt lader det til, at der nok skal blive fundet et fornuftigt kompromis. Det gælder også

om at få de nye regler på plads så hurtigt som muligt. Regeringens forhandlingsoplæg går

derfor ud på, at man fra dansk side forholder sig positivt til Kommissionens forslag, idet man

arbejder for, at forordningen udformes således, at det eksisterende niveau for EU-

medfinansiering af udgifter i tilknytning til fødevarekæden opretholdes; at støttesatser udfor-

mes således, at der tages fornødent hensyn til små medlemsstater; at beregning af støtte

270

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

bliver så administrativ let som muligt, og at der bliver adgang til at finansiere udgifter til ufor-

udsete sygdomsudbrud under landbrugsbudgettets krisereserve.

Erling Bonnesen

sagde, at alle har en interesse i at få det veterinære og plante-

sundhedsmæssige på plads. Hvis han forstod det rigtigt, ville man fjerne forslaget om, at

krisereserven skulle finansiere støtte i krisesituationer, så der ikke kan suppleres med

midler fra landbrugsstøtten, men med midler fra den generelle budgetreserve. Men nu

forstod han, at ministeren ville arbejde for at få forslaget ind igen, og det undrede ham.

Zigzagkurs ville han ikke kalde det, men det lignede, at ministeren gik imod danske land-

mænds interesser.

Nikolaj Villumsen

meddelte, at Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget.

Fødevareministeren

afviste, at der var tale om zigzagkurs. Regeringen gik efter det, den

kunne opnå. Man er landet på en fornuftig løsning og sørger stadig for en vis EU-

medfinansiering. Der bliver i øvrigt bedre mulighed for at søge støtte, f.eks. ved syg-

domsudbrud blandt husdyr i tredjelande og til grænseoverskridende samarbejde. Det bli-

ver bare ikke muligt at trække pengene ind udefra og på den måde få budgettet til at

boome, og det er grunden til, at man støtter det nuværende budgetforslag.

Erling Bonnesen

sagde, at det overordnede formål – at man kan agere i krisesituationer

– skal opfyldes. Spørgsmålet er, hvordan det skal finansieres, hvis der kommer flere kri-

ser efter hinanden. Her savnede han en præcisering af, om det er de europæiske land-

mænd eller den generelle budgetreserve, der skal betale. Det nyligt færdigforhandlede

landbrugsbudget sparer på støtten til landmændene, og det her kunne ligne en ekstra

besparelse, som han ikke syntes var rimelig at snige ind ad bagdøren. Derfor spurgte han

om, hvad mandatet præcis indebærer.

Mette Bock

meddelte, at Liberal Alliance ikke kunne støtte mandatet, fordi partiet i for-

længelse af flere af høringssvarene er imod denne anvendelse af krisefonden og imod

landbrugsstøtten generelt.

Fødevareministeren

sagde, at regeringen har arbejdet for status quo. Men kompromiset

lige nu er, at finansieringen kommer fra den generelle reserve. Det er en opfølgning på

MFF-aftalen. Dette er ikke den endelige aftale, men udgangspunktet for den nuværende

fase i forhandlingerne. Man kommer til at se på den endelige tekst, når det har været i

Parlamentet. Det, regeringen beder om nu, er mandat til at gå ind i forhandlingerne og ud

fra de skitserede sigtelinjer kunne arbejde for et kompromis med de indholdspunkter, hun

havde gennemgået. Hun takkede Enhedslisten for opbakningen.

Erling Bonnesen

spurgte, om ministeren var enig i, at det bør være den generelle bud-

getreserve og ikke landbrugsstøtten, der betaler.

Fødevareministeren

svarede ja – hvis man ikke får adgang til krisereserven.

271

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

Erling Bonnesen

opfattede det sådan, at regeringen vil have den generelle budgetreser-

ve til at betale.

Fødevareministeren

svarede, at det i så fald vil være fleksibilitetsinstrumentet, der beta-

ler.

Erling Bonnesen

forstod mandatet sådan, at ministeren vil arbejde for, at der ikke skal

tages penge fra landbrugsstøtten, men fra den generelle budgetreserve.

Fødevareministeren

bemærkede, at det var dejligt at gentage den gode debat fra gårs-

dagens møde i Fødevareudvalget. Hun frabad sig en indsnævring af mandatet, som in-

debar det, hun havde forelagt

Erling Bonnesen

mente, at ministeren dermed mellem linjerne bad om mandat til at gø-

re, hvad man vil. Eller ville hun arbejde for, at den generelle budgetreserve skal betale?

Var det ministerens øverste prioritet?

Fødevareministeren

bad sin embedsmand forklare, hvad det betyder, at man har flyttet

finansieringen fra MFF’en. Hun bemærkede, at gårsdagens drøftelse havde været god,

og at det var interessant at gentage den med kamera på.

Enhedschef Hanne Lauger

forklarede, at forslagets hovedformål er at tilvejebringe det

legale grundlag for at udbetale støtte til overvågningsprogrammer og lignende som følge

af, at man har vedtaget nye finansielle rammer for perioden 2014-2020. I MFF-resultatet

har man flyttet EU-midlerne til at finansiere programmerne fra budgetkategori II til bud-

getkategori III under borgere og sikkerhed. Man har altså oprettet en ny budgetlinje, der

hedder fødevaresikkerhed. Den udgør hovedparten af disse midler. I det oprindelige for-

slag fra Kommissionen har man påpeget, at man i særlige tilfælde, f.eks. ved særligt sto-

re kriser, kan anvende krisereserven under budgetkategori II, krisereserven for landbru-

get, til at finansiere nogle af aktiviteterne. Den mulighed er udgået af kompromisforslaget,

og det er usikkert, hvad Parlamentet mener om det element. Ministeren bad derfor om

mandat til, at det blev holdt åbent. Det er et forsøg på at skaffe flere midler til overvågning

og løsning af veterinærkriser og plantesundhedskriser. Det sker i erkendelse af, at det

kan være vanskeligt at få adgang til fleksibilitetsinstrumentet, hvis man har en hastende

veterinærkrise.

Erling Bonnesen

bekræftede, at gårsdagens debat i Udvalget for Fødevarer, Landbrug

og Fiskeri havde været god, men indvendte, at det var legitimt at tage sagen op igen i

Europaudvalget – ikke for kameraets skyld, men fordi han havde nogle ubesvarede

spørgsmål. Han undrede sig over, at man kunne komme så godt rundt om detaljerne,

men ikke svare på, om det vil være regeringens højeste prioritet, at den generelle budget-

reserve skal finansiere det, når der mangler penge i puljen. Det undrede ham også, at

ministeren ville tørre regningen af på landmændene, når hun for få uger siden på delege-

retmødet i Herning havde sagt, at hun ville kæmpe for erhvervets sag. Det er at gå den

modsatte vej, specielt når man læser dagsordenen, ifølge hvilken formandskabet har pil-

272

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

let det element ud. Han bad ministeren præcisere, om det bør være den generelle bud-

getreserve, der betaler, hvis der mangler penge.

Fødevareministeren

gentog, at det ikke vil gøre nogen forskel, det vil være status quo.

Derfor var der ingen grund til ståhej.

Erling Bonnesen

mente, at der er forskel på, om landmændene eller den generelle bud-

getreserve skal betale, men forstod, at ministeren ikke ville tage stilling til det.

Fødevareministeren

henviste til gennemgangen af, hvordan pengene ifølge MFF’en er

blevet flyttet, og sagde, at det i dag er EU’s landbrugsbudget, der betaler. Regeringen

arbejder for status quo og ønsker at opretholde det eksisterende niveau for EU-

medfinansiering af udgifter til fødevarekæden; at støttesatserne tager hensyn til de små

medlemsstater, og at det er muligt at finansiere udgifter til uforudsete sygdomsudbrud

under landbrugsbudgettets krisereserve. Det var det åbne mandat, ministeren bad om, og

hun forsikrede, at hun ville vende tilbage, når forslaget har været i Parlamentet, og der er

kommet en endelig tekst. I betragtning af, hvordan man har flyttet midler, og at man har

lagt plantesundhed ind under forordningen, er det et kompromis, som regeringen kan stå

inde for.

Erling Bonnesen

syntes, det var en underlig måde at give mandat på, fordi man ikke ved

præcis, hvad ministeren vil arbejde for. Det er bare at give regeringen lov til at gøre som

den vil. Overordnet bakkede Venstre dog op om at sikre, at der kan gribes ind i krisesitua-

tioner, og støttede derfor mandatet, selv om det ikke var godt nok.

Fødevareministeren

takkede for tilslutningen. Hun mente, at forslaget ville gavne land-

mændene, fordi det vil være lettere at bringe landbrugsbudgettets krisereserve i spil, end

hvis man først skal hele processen igennem for at få frigjort midler fra fleksibilitetsinstru-

mentet.

Formanden

glædede sig over, at Fødevareudvalget har nogle gode debatter, men un-

derstregede, at den afgørende debat for mandatgivningen finder sted i Europaudvalget.

Og den handler ikke om, at der er kameraer på, men om, at udvalgets medlemmer som

forudsætning for mandatgivningen skal have grundige oplysninger. Sådan er Folketingets

proces. Hun konkluderede, at der ikke var flertal imod forhandlingsoplægget, idet kun

Dansk Folkeparti og Liberal Alliance havde ytret sig imod forhandlingsoplægget.

Punkt 5. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse af produktionsafgifter i

sukker-sektoren for produktionsårene 2001/02, 2002/03, 2003/04, 2004/05, 2005/06,

den koefficient, som kræves for beregning af tillægsafgiften for produktionsårene

2001/02 til 2004/05 og de beløb, som sukkerproducenterne skal betale

sukkerroesælgere som følge af forskellen mellem det maksimale afgiftsbeløb og

det afgiftsbeløb, der skal opkræves for produktionsårene 2002/03, 2003/04, 2005/06

- Tidlig forelæggelse

273

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 155: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/11-13

8. Europaudvalgsmøde 22/11-13

KOM(2013) 0527

KOM (2013) 0527 – bilag 1 (samlenotat side 11)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (09) – bilag 116 (side 249, senest behandlet i EUU den 13/11-

2009)

Fødevareministeren:

Kort sagt drejer det sig om, at EU-domstolen i flere omgange har

sagt, at Kommissionen har opkrævet for høje produktionsafgifter på sukker i forhold til

udgifterne til eksportrestitutioner. Derfor skal der nu tilbagebetales produktionsafgifter. Vi

støtter Kommissionens forslag om en fuld tilbagebetaling, hvilket vi fra dansk side støtte-

de allerede tilbage i 2009.

Mødet sluttede kl. 11.25

274