Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet/GIRAS
Sagsnr.: 2014-29-221-02083/Dep sagsnr: 24284
Dato: 24. januar 2014
FVM 222
Orienterende Notat til Folketingets Europaudvalg
om afstemninger i 2013 i Den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed (SCoFCAH) om godkendelse af fodertilsætningsstoffer
Baggrund
I 2004 blev den danske EU-procedure for behandling af ukomplicerede forslag
om godkendelse af fodertilsætningsstoffer forenklet sådan, at der for visse
grupper af godkendelser bliver anlagt en generel holdning, uden at forslagene
først bliver behandlet under den sædvanlige EU-procedure. Denne forenklede
procedure blev opdateret i januar 2007.
I henhold til den forenklede procedure skal Folketingets Europaudvalg ved star-
ten af kalenderåret orienteres om, hvilke fodertilsætningsstoffer der i det for-
gangne år er blevet behandlet i EU med oplysning om dansk holdning til det
enkelte tilsætningsstof og afstemningens resultat.
Oversigt
I 2013 fremsatte Kommissionen 47 forordningsforslag om godkendelse af i alt
72 fodertilsætningsstoffer. Herunder er et forslag om revurdering af 5 kobolt-
forbindelser dog godkendt to gange, fordi den oprindelige godkendelse måtte
revideres. Alle forslagene på nær et faldt under den forenklede procedure. En
stor del af de forslag, der faldt under den forenklede procedure, drejede sig om
indførsel af ændringer til allerede eksisterende godkendelser, som for eksempel
udvidelse af en eksisterende godkendelse til flere dyrearter, eller en admini-
strativ eller teknisk ændring af en eksisterende godkendelse. I andre tilfælde
var der tale om forslag om godkendelse af nye tilsætningsstoffer.
Alle de fremsatte forslag om godkendelse af fodertilsætningsstoffer i 2013 blev
vedtaget. Det afspejler, at ansøgninger om godkendelse af et tilsætningsstof,
hvor eksempelvis sikkerheden ikke er i orden, slet ikke bliver sat til afstemning.
Danmark støttede samtlige forslag på nær et, en mykotoksinbinder, hvor Dan-
mark ikke mente, effekten var dokumenteret for alle dyrearter.
Der blev i 2013 afholdt 10 møder i Den Stående Komité for Fødevarekæden og
Dyresundhed (SCoFCAH), afdelingen for dyreernæring.
Den vedlagte tabel giver en oversigt over afholdte afstemninger i 2013 om fo-
dertilsætningsstoffer.