EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 226
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 12. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag den 13. december 2013

Kl. 7.15

Vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Camilla Hersom (RV), Nikolaj

Villumsen (EL), Erling Bonnesen (V), Jakob Ellemann-Jensen (V),

Henrik Høegh (V), Pia Adelsteen (DF) og Per Stig Møller (KF).

Handels- og europaminister Nick Hækkerup, undervisningsminister

Christine Antorini, udenrigsminister Holger K. Nielsen og minister for

fødevarer, landbrug og fiskeri Dan Jørgensen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3287 (almindelige anliggender) den 17. december 2013

Handels- og europaministeren

orienterede udvalget om, at alle sagerne på dagsorde-

nen var til orientering.

1. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2013



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3287 – bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (13) - bilag 81 (udkast til kommenteret dagsorden)

(fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 19-20/12-13 –

bilag 1) dtfo.ft.dk

Det Europæiske Råd 19-20/12-13 – bilag 2 (brev fra EU-

Kommissionens formand til formanden for Det Europæiske Råd)

EUU alm. del (13) - bilag 134 (udkast til retningslinjer for

konklusioner) (fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd

19-20/12-13 – bilag 3) dtfo.ft.dk

EUU alm. del (13) - bilag 143 (udkast konklusioner) (fortroligt)

(papiromdelt på Det Europæiske Råd 19-20/12-13 – bilag 4)

dtfo.ft.dk

EUU alm. del (13) - bilag 144 (brev fra Visegrad-

premierministrene til formanden for Det Europæiske Råd)

(fortroligt) (papiromdelt på Det Europæiske Råd 19-20/12-13 –

bilag 5) dtfo.ft.dk

Det Europæiske Råd 24-25/10-13 – bilag 12 (konklusioner fra

Det Europæiske Råd 24-25/10-13)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 136 (side 210, senest behandlet i EUU

15/11-13)

466

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Handels- og europaministeren

informerede om, at mødet i Rådet for Generelle Anlig-

gender ville være centreret omkring en drøftelse til udkast til konklusionerne for mødet i

Det Europæiske Råd den 19.-20. december.

CSDP

Handels- og europaministeren:

Mødet indledes med en temadrøftelse om den fælles

sikkerheds- og forsvarspolitik. Baggrunden for forsvarsdagsordenen er bl.a. behovet for

at adressere EU ’s fortsat begrænsede militære kapacitet til at agere selvstændigt, især i

en kontekst præget af besparelser på mange landes forsvarsbudgetter. Samtidig er der i

EU fokus på at opnå et bedre samspil mellem EU’s eksterne indsatser, så der sikres den

størst mulige effekt. Drøftelsen tager udgangspunkt i udenrigsrepræsentant Catherine

Ashtons rapport fra oktober 2013 om fælles sikkerheds- og forsvarspolitik og vil omhandle

tre emner. For det første drejer det sig om en styrkelse af CSDP-missionerne og

operationerne. For det andet vil drøftelserne berøre spørgsmålet om styrkelsen af EU-

landenes kapabiliteter, og for det tredje forventes DER at behandle spørgsmålet om en

styrkelse af den europæiske sikkerheds- og forsvarsindustri.

Jakob Ellemann-Jensen

var interesseret i at vide, om Danmark på trods af forsvarsfor-

beholdet deltager i de drøftelser, der har med fælles forsvar og sikkerhedspolitik at gøre.

Nikolaj Villumsen

spurgte, om regeringen fandt det positivt, at EU er ved at udvikle sin

egen militærindustri og hær.

Handels- og europaministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at forbeholdet bety-

der, at Danmark ikke er en del af drøftelser og afgørelser, der har indvirkning på for-

svarsområdet. Dog kan Danmark godt deltage i politiske drøftelser om sikkerhed og for-

svarsindustri, men det vil virke underligt, hvis man kaster sig voldsomt ind i diskussioner

om kernen i det militære samarbejde som f.eks. CSDP-missioner og kapabiliteter, som

Danmark ikke er en del.

Ministeren svarede Nikolaj Villumsen, at man godt kan sige, at man ikke skal bidrage til

fremstilling af våben, men at han var af den holdning, at Danmark skal gøre sig gældende

i forsvarsindustrien på grund af de arbejdspladser, den skaber. Danmark har ca. 2.500

ansatte i forsvarsindustrien, Sverige og Norge har markant flere, mens et land som

Frankrig har 400.000.

Nikolaj Villumsen

var uenig i ministerens betragtninger om den europæiske militærindu-

stri. Han anså den ikke for en industri som alle andre og var bekymret for EU’s militære

ambitioner. Han mente, at man bør fremstille vindmøller i stedet for våben.

Handels og europaministeren

kaldte Nikolaj Villumsens synspunkt for oplagt, men han

troede dog ikke på, at krig ville blive afskaffet inden for en kort tidshorisont.

467

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Nikolaj Villumsen

sluttede, at der var forskel på at tro, at verden bliver helt fredelig, og

på at satse på en type af arbejdspladser i fremtiden. Og det bør ikke være en militærin-

dustriel satsning, Danmark skal lave.

Styrket banksamarbejde

Handels- og europaministeren:

Det andet store emne på Det Europæiske Råd vil være

styrkelsen af ØMU’en og ikke mindst det styrkede banksamarbejde, som også blev

drøftet på Økofin den 10. december. Drøftelserne fortsætter den 18. december. Med

hensyn til bankunionen drejer det sig om forslaget om en fælles afviklingsmekanisme.

Regeringen arbejder på baggrund af det forhandlingsoplæg, som økonomi- og

indenrigsministeren fik fra udvalget den 8. november. Det går på at sikre en sund og

velfungerende indretning af afviklingsmekanismen. Regeringen arbejder i den forbindelse

for, at ikkeeurolande får adgang til at deltage i bankunionen på frivillig basis og på lige

vilkår med eurolandene, således at EU28’s integritet bevares. Det er endnu ikke truffet

beslutning om en eventuel dansk deltagelse i det styrkede banksamarbejde. Dette er en

selvstændig beslutning, som vil blive truffet senere.

Pia Adelsteen

spurgte, om ministeren kunne sige noget nyt om forhandlingerne vedrø-

rende fælles bankafvikling.

Nikolaj Villumsen

havde fået opfattelsen af, at ønsket fra tysk side om at få en decideret

mellemstatslig bankunionstraktat ikke var en komplet dødssejler. Talte rygtet sandt, og

hvad mente regeringen om en sådan traktat?

Handels- og europaministeren

svarede Pia Adelsteen, at man på Økofin den 10. de-

cember havde drøftet en mulig indfasning af en fælles afviklingsfond og dens hjemmel-

grundlag. Der var også diskussioner om, hvilken rolle medlemslandene, Rådet og Kom-

missionen skal spille, et spørgsmål, der har optaget udvalget. Forhandlingerne er stadig i

gang og bliver genoptaget den 18. december. Udviklingen i forhandlingerne har ikke æn-

dret ved den danske holdning: at man gerne vil have den fornuftige indretning af afvik-

lingsmekanismen og arbejde for, at ikkeeurolande får adgang til at deltage i bankunionen

på frivillig basis og på lige vilkår med eurolande og med plads til den danske realkredit.

Når man kender forhandlingsresultatet, må regeringen vurdere Danmarks placering.

Nikolaj Villumsen

gentog sit spørgsmål om en eventuel mellemstatslig bankunionstrak-

tat.

Handels- og europaministeren

oplyste Nikolaj Villumsen om, at han ikke var informeret

om en eventuel traktatændring, men at der havde været forskellige diskussioner landene

imellem om grundlaget for at forankre en løsning. Han havde hørt overvejelser om, hvor-

vidt hjemmelgrundlaget kunne findes i traktatens artikel 114 eller på mellemstatsligt ni-

veau.

468

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Nikolaj Villumsen

ville gerne vide, hvad artikel 114 konkret indebærer.

Handels- og europaministeren

nåede frem til, at det er rent indre marked-

bestemmelsen, der er i artikel 114. Den kan bruges som hjemmelgrundlag de steder,

hvor der er tale om regulering, der har med det indre marked at gøre. Alle EU-retsakter

skal have hjemmel i traktaten, og er man i tvivl om hjemmelgrundlaget, må man f.eks.

vælge den mellemstatslige samarbejdsform.

ØMU

Handels- og europaministeren:

De øvrige emner vedrørende styrkelsen af ØMU’en vil

være den årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten om makroøkonomiske

ubalancer. Der forventes herudover en drøftelse af de overordnede principper for

reformkontrakter og en eventuel tilhørende solidaritetsmekanisme. Det er fortsat usikkert,

hvor langt Det Europæiske Råd vil komme i denne sag.

Generelt støtter Danmark et fortsat fokus på strukturreformer og en sund økonomisk

politik i EU's medlemslande, ligesom Danmark lægger vægt på, at nye tiltag forankres i

eksisterende processer, herunder det europæiske semester. For Danmark er det vigtigt,

at reformkontrakter er åbne over for ikkeeurolande, og at der generelt er fokus på respekt

for det indre marked.

Det forventes også, at Det Europæiske Råd vil bekræfte beslutninger vedrørende brugen

af et scoreboard eller en resultattavle på beskæftigelsesområdet og på det sociale områ-

de i den fælles beskæftigelsesrapport. Formålet er at fremme en bredere forståelse af

sammenhængen mellem vækst og social udvikling og at styrke dialogen med de sociale

parter.

Regeringen støtter generelt ideen om et socialt scoreboard, som vil sætte fokus på vigti-

ge indsatsområder af direkte betydning for helt almindelige europæiske borgere.

Pia Adelsteen

ville gerne vide, hvilke indsatsområder han sigtede til.

Nikolaj Villumsen

var interesseret i at vide, om man var kommet nærmere indholdet af

reformkontrakter om den økonomiske politik. Tiden nærmere sig topmødet, og han fandt

det vigtigt for udvalget at være orienteret senest en uge før statsministerens deltagelse.

Handels og europaministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at han forventede enighed om

de overordnede principper for reformkontrakter. Han slog dog fast, at der ikke forelå kon-

krete forslag til de reformkontrakter, der skal integreres i koordineringsprocedurerne for

medlemslandenes økonomiske politikker under det europæiske semester. Regeringen vil

først tage stilling, når den kender de overordnede retningslinjer, men den lægger stor

vægt på, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform og en konsolideringsdagsorden

tilpasset de individuelle udviklinger i landene. Det har betydning for, at EU og Danmark

kan komme styrket ud af krisen. Ministeren fremhævede, at reformkontrakter anvendt på

469

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

den rigtige måde kan være et værktøj i de bestræbelser, men at det er vigtigt, at de er

forankret i eksisterende reformprogrammer, og at reformkontrakter og solidaritetsmeka-

nismer ikke fører til en større opsplitning af euro- og ikkeeurolande.

Til Pia Adelsteen sagde ministeren, at de næste skridt til styrkelse af ØMU’en vil handle

om udviklingen af ØMU’ens sociale dimension. Han forventede, at der vil være støtte til

et scoreboard, der sætter fokus på sociale indikatorer som f.eks. arbejdsløshed, ung-

domsarbejdsløshed og husstandsindkomster. Det vil give EU et bedre redskab til at styr-

ke dialogen med arbejdsmarkedets parter og til at overvåge arbejdsløsheden i EU. Han

oplyste, at regeringen dermed støtter en udbygning af ØMU’ens sociale dimension.

Pia Adelsteen

spurgte uddybende til overvågning af tal for arbejdsløsheden inden for

EU. Hun tvivlede på, at mange europæiske borgere synes, det er af stor betydning at

kende arbejdsløshedsprocenten. Er det ikke mere vigtigt at få bragt den ned ved at hand-

le?

Nikolaj Villumsen

var lidt forvirret over ministerens udtalelse om at implementere re-

formkontrakter under det europæiske semester. Det er vel en politisk beslutning, for man

kan ikke lave en kontrakt, uden at man fjerner noget beslutningskompetence og politisk

råderum et andet sted fra som f.eks. fra de nationale regeringer. Han håbede derfor, at

den beslutning ikke ville blive truffet af nogle embedsmænd under implementeringen af

det europæiske semester, men opfordrede regeringen til at lægge op til en åben diskus-

sion. I forlængelse af Pia Adelsteens kommentarer om de sociale tiltag sagde han, at der

i dag er en masse enøjede politiske krav til, hvordan landene skal føre deres økonomiske

politik. Han var spændt på at se, om EU er i stand til at nå et resultat, der indtænker den

arbejdsløshed, fattigdom, ulighed etc., der er et resultat af den økonomiske politik, og

som har forfærdelige konsekvenser for millioner af europæere. At man ikke har indtænkt

sociale faktorer fra starten, siger meget om EU, mente han.

Handels- og europaministeren

svarede, at det efter hans mening var lykkedes at sætte

de sociale faktorer på dagsordenen, bl.a. via vækst- og beskæftigelsespagten. Til Pia

Adelsteen sagde han, at det netop er af betydning for borgerne, at man fokuserer på tal-

lene for arbejdsløshed etc., fordi det handler om at kvantificere problemerne, så man har

et udgangspunkt for at handle på dem. Derfor hilser man fra dansk side et socialt score-

board velkomment.

Økonomisk og social politik

Handels- og europaministeren:

Det Europæiske Råd forventes også at gøre status

over arbejdet med at styrke vækst, beskæftigelse og den europæiske konkurrenceevne.

Det forventes, at drøftelsen vil omhandle implementeringen af vækst- og beskæftigelses-

pagten, der blev indgået i juni 2012. Fra dansk side skubber vi på for en hurtig implemen-

tering af vækst- og beskæftigelsespagten.

470

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Der vil også være en fortsættelse af de drøftelser om skatteunddragelse, der blev påbe-

gyndt på Det Europæiske Råd i maj 2013. Økofin forventes at præsentere en rapport for

Det Europæiske Råd om arbejdet med skattespørgsmålene under litauisk formandskab.

Rapporten ventes at indeholde en sag for sag-gennemgang af status på de vigtigste sa-

ger. Danmark er en varm tilhænger af denne proces.

Udvidelse og migration

Handels- og europaministeren:

Under punktet øvrige emner vil EU's udvidelse blive

drøftet. Jeg vil vende tilbage til dette emne om lidt. Herudover vil migration som følge af

ulykken ved Lampedusa være på dagsordenen, ligesom der også vil være en drøftelse

om energi. Afhængigt af den internationale udvikling kan andre emner naturligvis også

komme på dagsordenen.

471

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

2. EU’s udvidelse



Rådskonklusioner

KOM (2013) 0700, SWD (2013) 0417

Rådsmøde 3287 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 320 (side 406 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 30/11-11)

EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 548 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 7/12-12)

Handels- og europaministeren:

Rådet ventes at drøfte status og vedtage rådskonklusi-

oner om EU’s udvidelse på basis af Kommissionens årlige udvidelsespakke, som blev

fremlagt den 16. oktober 2013. Udvidelsespakken gennemgår som de andre år status

over hvert af landene og kommer med anbefalinger. Den danske stillingtagen til Kommis-

sionens anbefalinger forelægger jeg til orientering.

Belært af erfaringerne fra Rumænien og Bulgarien er grundlaget for udvidelsesforhand-

lingerne fortsat en opstrammet forhandlingsramme, hvor de vanskelige forhandlingskapit-

ler 23 og 24 om retsstatsprincipper og grundlæggende rettigheder adresseres tidligt i pro-

cessen. I overensstemmelse hermed har Kommissionen i årets udvidelsespakke særlig

fokus på udfordringerne inden for retsstatsprincipper, god økonomisk og demokratisk re-

geringsførelse og grundlæggende rettigheder. Fra dansk side ligger vores generelle

holdning til EU’s udvidelsesproces fast. Vi støtter op om forhandlingsrammen og lægger

vægt på de grundlæggende principper om konditionalitet og egne meritter.

For så vidt angår de forskellige lande, vil jeg fremhæve følgende: Kommissionen aner-

kender i fremskridtsrapporten Tyrkiets fortsatte engagement i udvidelsesprocessen og

kvitterer for den styrkede politiske dialog med EU. Særlig to indbyrdes forbundne områder

fremhæves positivt: igangsættelsen af en fredsproces med PKK og fortsatte reformer på

områder af afgørende betydning for retsstatsprincipper og grundlæggende rettigheder.

På negativsiden kritiseres regeringens håndtering af demonstrationerne i Geziparken og

på Taksimpladsen i sommer. Den bekymrende situation vedrørende medie- og ytringsfri-

hed i Tyrkiet påtales igen i år.

Efter offentliggørelsen af Kommissionens fremskridtsrapport har forholdet til Tyrkiet rykket

sig i positiv retning på to vigtige punkter: Efter fransk afblokering tidligere på året blev

kapitel 22, som handler om regional politik, åbnet den 5. november. Herudover meddelte

Tyrkiet i sidste uge, at man agter at undertegne tilbagetagelsesaftalen med EU den 16.

december. Dette sker som led i en aftale med EU om at påbegynde officielle forhandlin-

ger om tyrkisk visumfrihed på samme tidspunkt.

For så vidt angår landene på Vestbalkan, samler interessen sig i år særlig om Serbien,

Kosovo, Albanien og Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien. På baggrund af

sidste års fremskridtsrapport anbefalede Kommissionen for 1 år siden, at Albanien blev

472

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

tildelt kandidatstatus. Rådet imødekom imidlertid ikke denne indstilling og pegede bl.a. på

behovet for yderligere fremdrift og afholdelsen af et demokratisk valg i sommeren 2013. I

den seneste fremskridtsrapport vurderer Kommissionen, at Albanien har leveret de nød-

vendige tiltag og fremskridt siden 2012. På den baggrund anbefaler Kommissionen igen i

år, at Albanien tildeles kandidatstatus.

Det er uklart, om Rådet i år kan nå til enighed om tildeling af kandidatstatus til Albanien.

Flere lande har signaleret et behov for at se mere handling og en mere substantiel al-

bansk trackrecord i reformsporet. Regeringen støtter fortsat, at Albanien tildeles kandi-

datstatus, når landet har leveret tilstrækkeligt i forhold til de opstillede nøglekriterier. I

vurderingen af, om Albanien kan tildeles kandidatstatus, lægges der fra dansk side vægt

på, at der er leveret tilstrækkeligt fremskridt med en troværdig trackrecord i reformsporet.

Regeringen er i den forbindelse skeptisk over for, om Albanien endnu har vist tilstrække-

lige resultater, for så vidt angår bekæmpelsen af korruption og kriminalitet. Derfor vil re-

geringen støtte op om de øvrige skeptiske lande i beslutningen om tildeling af kandidat-

status. Der kan altså blive tale om, at beslutningen om tildeling af kandidatstatus til Alba-

nien udskydes for andet år i træk – evt. med en beslutning om at revurdere udviklingen i

løbet af foråret næste år.

Kommissionen roser i sin seneste fremskridtsrapport Kosovo for aktivt og konstruktivt at

have arbejdet for at forbedre forholdet til Serbien. Bl.a. på den baggrund indledte EU i

oktober forhandlinger med Kosovo om en stabiliserings- og associeringsaftale. Kosovos

fremadrettede udfordringer vil nu ligge inden for implementering af kravene under en SA-

aftale. Fokus skal være på organiseret kriminalitet og korruption, reform af den offentlige

sektor og beskyttelse af minoriteter. Kommissionen roser også Serbien for at have gjort

fremskridt inden for normalisering, reformer og EU-tilpasning. Kommissionen peger dog

også på behovet for fortsat fremdrift inden for en række områder, som f.eks. retsvæsenet,

retssikkerheden og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet.

På rådsmødet vil der - afhængigt af vedtagelsen af en forhandlingsramme, som jeg vil

komme ind på lidt senere - kunne træffes beslutning om en dato for indledning af opta-

gelsesforhandlingerne med Serbien. Det Europæiske Råd besluttede som bekendt i juni,

at forhandlingerne skal indledes senest i januar 2014, og at der forud herfor skal vedta-

ges en forhandlingsramme. Den beslutning blev truffet efter indgåelsen af en historisk

normaliseringsaftale mellem Serbien og Kosovo i april 2013 inden for rammen af den EU-

faciliterede højniveaudialog.

I december sidste år forelagde regeringen forhandlingsopstart med Serbien. Regeringen

agter på det grundlag at tilslutte sig, at Rådet fastsætter en dato for indledning af forhand-

linger ud fra en forhandlingsramme, som stiller stramme krav om fuld normalisering af

forholdet til Kosovo. Jeg vil i forlængelse heraf også forelægge forhandlingsrammen for

Serbien til orientering. Det er et selvstændigt dagsordenpunkt på rådsmødet, men det

giver god mening at tage det nu, hvor vi drøfter Serbien. Rådet ventes at drøfte og vedta-

ge en forhandlingsramme for Serbiens optagelsesforhandlinger. Drøftelserne om forhand-

lingsrammen har stået på i løbet af efteråret og ser ud til at ville fortsætte frem til og for-

473

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

mentligt på selve rådsmødet. Drøftelserne har taget udgangspunkt i den opstrammede

forhandlingsramme. Derudover har særlig Serbien/Kosovo-spørgsmålet domineret drøf-

telserne, fordi dette forhold som noget nyt eksplicit bliver en tilføjelse til forhandlingsram-

men. Indtil videre har en gruppe lande lagt stor vægt på, at forhandlingsrammen skal stille

stramme krav om fuld normalisering på optagelsestidspunktet, indgåelse af en juridisk

bindende aftale og samtidig forsikring om, at de to parter ikke må kunne blokere for hin-

andens EU-spor i fremtiden.

Fra dansk side er regeringen parat til at støtte en forhandlingsramme og indledning af

optagelsesforhandlinger med Serbien senest januar 2014 - jævnfør beslutningerne på

GAC og DER i juni - på baggrund af en forhandlingsramme, der stiller stramme krav til

Serbien og til normaliseringen af forholdet til Kosovo.

Hvad angår de øvrige elementer i udvidelsespakken, befinder vi os i forhold til Den Tidlig-

ere Jugoslaviske Republik Makedonien igen i stort set i den samme situation som de fo-

regående år: Kommissionen vurderer, at landet i tilstrækkelig grad lever op til både politi-

ske og økonomiske kriterier, og har på den baggrund igen anbefalet opstart af optagel-

sesforhandlinger. Det er for indeværende ikke sandsynligt, at Rådet opnår enighed om

indledning af optagelsesforhandlinger med Makedonien. Regeringen forelagde forhand-

lingsopstart med Makedonien i december 2011 med henblik på forhandlingsoplæg. Rege-

ringen agter på det grundlag at tilslutte sig forhandlingsopstart, så snart der kan opnås

enighed herom i Rådet.

Pia Adelsteen

sagde, at det var fint, at Tyrkiet nu ville underskrive tilbagetagelsesaftalen

med EU, men ved man, om de undertegner, og hænger visumfriheden sammen med un-

dertegningen?

Nikolaj Villumsen

fandt det afgørende, at lande, der ønsker at blive optaget i EU, lever

op til de grundlæggende retsstatsprincipper. Fredsforhandlingerne i Tyrkiet er et positivt

skridt, som man skal bakke op om, men grundet de stadig store spændinger, mente han,

at EU skal udtrykke sin støtte til fortsatte forhandlinger. Grundlæggende menneskeret-

tigheder, såsom ytrings- og pressefrihed krænkes, og man bør insistere på en ny forfat-

ning for landet. Hvad Albanien angår, var det også vigtigt at sende et signal om, at man

ønsker at se reelle resultater i forhold til demokrati og retsstatsprincipper. Han kunne be-

rette om sin tur med udvalget til Serbien og Kosovo, hvor han gjorde sig den erfaring, at

behovet for forsoning stadig er aktuelt. Efter besøget i Beograd kunne man desværre

godt få en fornemmelse af, at ønsket om normalisering afhænger af, hvilke ministre man

taler med.

Handels- og europaministerens

respons til Pia Adelsteen var, at Kommissionen i 2011

forhandlede en aftale om et samarbejde om tilbagetagelse af illegale indvandrere fra Tyr-

kiet. Den blev dog ikke underskrevet af Tyrkiet, idet man ønskede at forhandle visumfri-

hed parallelt dermed. Under det danske formandskab blev der opnået enighed om at give

Kommissionen mandat til at udvikle en bredere ramme for dialog og samarbejde med

Tyrkiet inden for området af retlige og indre anliggender - herunder en køreplan for opnå-

474

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

else af visumfrihed som langsigtet mål. Tyrkiet har meddelt, at man agter at undertegne

aftalen den 16. december.

Ministeren sagde til Nikolaj Villumsen, at den albanske minister rejser rundt og argumen-

terer helhjertet for Albaniens tilnærmelse til EU. Fra dansk side har man støttet Albanien

økonomisk og støttet landets demokratiseringstanker, men ministeren fremhævede, at

hvis der ikke sker de nødvendige fremskridt, giver man ikke landet kandidatstatus baseret

udelukkende på god opførsel. Albanien har i en periode på 3 måneder haft lejlighed til at

bevise sin vilje, og ministeren mente ikke, at ikke var urimeligt at bruge mere end 3 må-

neder til at studere, hvordan det går med bekæmpelse af korruption, sikring af demokrati-

et og andre vigtige reformer. På den ene side støtter Danmark tilknytningen til EU, på den

anden side skal den være baseret på, hvad der faktisk er opnået af resultater.

Formanden

kunne berette, at hun havde haft et møde med den albanske europaminister

dagen forinden, hvor hun også havde påpeget, at der skal skabes resultater inden for

bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet. Dog skal man huske på at finde en

balance, så man stadig motiverer til at sikre fremskridt i Albanien. Formanden anså det

for en farbar vej, at hvis man ikke kan træffe en afgørelse nu, vil muligheden være der

igen om 3 måneder.

Pia Adelsteen

spurgte, om det var rigtigt forstået, at Tyrkiet vil underskrive tilbagetagel-

sesaftalen, og at man forhandler om visumfriheden. Hvad Albanien og forsøget på at mo-

tivere landet til at føre reformer igennem inden EU-tilknytning angår, kunne hun godt

tænke sig at høre ministerens vurdering af, om det stadig kan lade sig gøre at animere

lande som Rumænien og Bulgarien til at forbedre sig. Det var hendes indtryk, at f.eks.

bekæmpelse af korruption var gået i stå, efter landene var blevet medlem af EU.

Nicolai Villumsen

opfordrede regeringen til at holde fast i, at der skal gennemføres

fredsforhandlinger i Tyrkiet og fremhævede, at en fortsat demokratisering og forsoning i

forholdet mellem Kosovo og Serbien er en forudsætning for begge landes fremskridt i

forhold til EU.

Handels- og europaministeren

bekræftede Pia Adelsteen i udlægningen af køreplanen i

forhold til Tyrkiet. Han fremhævede, at forbedringer i samarbejdet er hele kernen i sam-

arbejdet. Et er, hvad der skal opfyldes af krav, før et land bliver lukket ind, noget andet er,

at landene forpligter hinanden til at agere på baggrund af fælles regler og initiativer.

475

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

3. Vedtagelse af forhandlingsramme for Serbien



Vedtagelse

SWD (2013) 0412

Rådsmøde 3287 – bilag 1 (samlenotat side 10)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 548 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 7/12-12)

Dette punkt blev behandlet under punkt 2 om EU’s udvidelse. Se derfor punkt 2.

4. Gennemgang af EU’s Fælles Udenrigstjeneste (FUT-reviewet)



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3287 – bilag 1 (samlenotat side 12)

EU-note (12) – E 23 (note af 22/3-13 om vurdering af EU’s fælles

udenrigstjeneste)

Link til rapporten om den fælles udenrigstjeneste (engelsk):

http://eeas.europa.eu/library/publications/2013/3/2013_eeas_revi

ew_en.pdf

Ministeren

nævnte ikke dette punkt i sin forelæggelse, men besvarede spørgsmål.

Jakob Ellemann-Jensen

kom ind på de initiativer, der nævnes i samlenotatet i gennem-

gangen af EU’s Fælles Udenrigstjeneste (FUT). Han spurgte, om det inden for traktatens

rammer var muligt at udnævne en viceudenrigsrepræsentant, en mini-Ashton.

Han ville også gerne vide, om Danmark kan støtte, at udenrigsrepræsentanten for at ska-

be mere sammenhæng har de kommissærer, der arbejder med hendes område, under

sig. Selv mente han, det var en god idé. Sluttelig nævnte han, at der i FUT-rapporten om-

tales ambassadehoteller eller kollokering af EU-delegationer, og at f.eks. Spanien har

sparet �½ mio. euro ved at udstationere en spansk diplomat på en EU-delegation i Yemen.

Hvilket effektiviseringspotentiale så regeringen i det? Hvornår ser man den første danske

repræsentant på en fælles repræsentation?

Handels- og europaministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen, at man med Lissabon-

traktaten samlede tre funktioner hos udenrigsrepræsentanten: varetagelse af EU’s forhold

til tredjelande, næstformand i Kommissionen og formand for Udenrigsrådet. Det mente

han var mere end rigeligt til at fylde Catherine Ashtons kalender. Ministeren fremhævede,

at hun havde været i stand til at placere EU godt i diverse konflikter - ikke mindst i forhold

til Kosovo-Serbien og Iran og spørgsmålet om deres atomprogram. Det virker naturligt

efter hendes første periode at afklare, om der er behov for faste stedfortrædere, men det

er der p.t. ikke traktatfæstet hjemmel til. Indtil videre, oplyste ministeren, har det været det

fungerende EU-formandskab, der er trådt til, når Ashton ikke har kunnet deltage i møder

476

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

med tredjelande. EU-formandskabet kan dog f.eks. ikke tage hendes plads i Kommissio-

nen eller repræsentere hende i Europa-Parlamentet. Spørgsmålet bliver særlig aktuelt

med udpegelse af den nye Kommission næste år og med tiltrædelsen af en ny udenrigs-

repræsentant. I forhold til gruppen af kommissærer under Ashton sagde ministeren, at det

grundlæggende er et spørgsmål om intern organisering i Kommissionen. Danmark og

andre små lande har en interesse i at fastholde, at hvert land har en kommissær, og at de

er ligestillede.

Endvidere svarede ministeren Jakob Ellemann-Jensen, at det er oplagt at benytte sig af,

at der er EU-repræsentationer til stede mange steder. Der vil være en lang række af de

omkostninger, som man dermed kan blive fælles om. En EU-repræsentation kan dog na-

turligvis ikke også udgøre den danske repræsentation.

Jakob Ellemann-Jensen

ville gerne vide, om man konkret overvejede etableringen af,

hvad han kaldte ambassadørkollektiver. Han var enig med ministeren i, at man ikke kan

indgå et samarbejde om alt, men han fandt det dog hensigtsmæssigt at dele mursten og

nogle praktiske faciliteter, som man også har set det i nordisk regi. Hvornår ville man se

den første danske ambassadør i et sådant fællesskab? Man ville også kunne have visse

økonomisk ressourcekrævende funktioner på samme sted, såsom udstedelse af pas og

Schengenvisum etc. – indgår det også i vurderingen?

Handels- og europaministeren

svarede, at der er igangværende drøftelser EU-landene

imellem om, hvorvidt man kan samle sig på fælles lokaliteter. Det tager dog tid at finde ud

af, hvordan det skal gennemføres, men det er oplagt at tage det op netop nu, hvor man

står med en genovervejelse af repræsentationsstrukturen. Som eksempel nævnte mini-

steren den danske lokalisering i Berlin med de andre nordiske lande.

5. Eventuelt

Ministeren nævnte ikke dette punkt.

477

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

6. Siden sidst

a) Rådsmøde (udenrigsanliggender - handel) den 3.-6. december 2013 på Bali i

forbindelse med den 9. WTO-ministerkonference: indgåelse af WTO-delaftale

Handels- og europaministeren:

Det er en god nyhed, at det lykkedes at få en aftale på

WTO’s niende ministerkonference på Bali i sidste uge. Det var først efter svære forhand-

linger, at alle 159 lande var parate til at tilslutte sig aftalen. Det her er den første multilate-

rale aftale i WTO, siden organisationen blev etableret i 1995. Nu er der basis for at få

genskabt tilliden til, at det kan lade sig gøre at blive enige om multilaterale aftaler i WTO.

Det er også i sig selv en god aftale, der, som jeg nævnte for jer, da vi mødtes sidst, udgør

25 pct. af potentialet for den samlede Dohadagsorden.

Hvad handelslettelser angår, forpligter aftalen medlemslandene til at effektivisere proce-

durer i forbindelse med import og eksport. Det har ifølge OECD potentiale til at sænke

handelsomkostninger med op til 10 pct. i udviklede lande og med op til hele 15 pct. i ud-

viklingslande. Det kan ifølge International Chamber of Commerce give en global tilvækst i

BNP på op til 960 mia. kr. Heraf tilfalder 55 pct. udviklingslandene.

På landbrugsområdet, som var det sidste store udestående, fandt man et kompromis

mellem USA og Indien. Det forpligter dels medlemslandene til ikke at iværksætte tvistbi-

læggelsessager om eksisterende fødevaresikkerhedsprogrammer, dels til at forhandle

med det mål at nå til enighed om en permanent løsning inden for 4 år. Udviklingsdelen af

aftalen omhandler særlig og differentieret behandling, told- og kvotefri markedsadgang,

præferentielle oprindelsesregler, operationalisering af en undtagelse fra tjenesteydelses-

reglerne og en hensigtserklæring om bomuld.

EU var klar til at tilslutte sig aftalen efter et kort og udramatisk rådsmøde, hvor der var

fuld opbakning fra alle medlemslande. EU har med dansk opbakning spillet en konstruktiv

rolle igennem hele forhandlingsforløbet. Medlemslandene forpligtede sig til inden for 1 år

at udarbejde et klart defineret arbejdsprogram for de resterende emner. Så med resultatet

er vi klar til at tage fat på post-Balidagsordenen. Jeg mener, at vi skal udnytte medvinden

nu. Regeringen vil arbejde for, at liberaliseringen af handel med grønne produkter og tje-

nesteydelser bliver et af de emner, man nu kaster sig over. Derfor er jeg også glad for, at

det lykkedes at få grøn handelsliberalisering nævnt som et konkret post-Baliemne i råds-

konklusionerne.

Pia Adelsteen

opfordrede ministeren til at undlade at bruge svært forståelige ord som

post-Balidagsorden. Det gør en forskel for dem, der lytter med, at de rent faktisk kan for-

stå, hvad der bliver sagt, og et mere gedigent dansk kunne være med til at få danskere til

at interessere sig mere for EU-politik.

478

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Nikolaj Villumsen

havde den opfattelse, at Indiens krav blev imødekommet med en afta-

le om, at bl.a. Indien i de næste 4 år kan sikre fødevaresikkerhed, og at det i øvrigt kun er

de lande, der i forvejen falder ind under reglerne, som får lov til at indgå i en sådan aftale.

Var det rigtigt forstået? Og hvordan påvirker reglerne om krav om landbrugs- og fødeva-

restøtte EU’s meget omfattende landbrugsstøtte?

Handels- og europaministeren

var enig med Pia Adelsteen i, at post-Balidagorden er et

ufolkeligt ord og delte ønsket om at italesætte EU, så det giver mening.

Til Nikolaj Villumsen sagde ministeren, at Indiens ønske var, at det blev accepteret, at

landet har egne fødevareprogrammer under den gule boks, som man betegner som han-

delsforvridende. Aftalen blev, at programmerne kan løbe i en fireårig overgangsperiode.

De øvrige medlemslande har forpligtet sig til ikke at anlægge tvistsager om de eksiste-

rende fødevaresikkerhedsprogrammer, ligesom parterne har besluttet at forhandle med

det mål at nå til enighed inden for de 4 år. Hvad angår subsidiering af EU’s landbrug, er

der i WTO mulighed for, at EU kan en have subsidiering på op mod 72,2 mia. euro, og da

EU ligger på et niveau, der kun udgør en fjerdedel af det tilladte beløb, mente ministeren,

at man bevæger sig i den rigtige retning.

Nikolaj Villumsen

fremhævede, at kritikken gik på, EU ikke har givet sig en tomme; EU

har sikret sig, at egen støtte kan fortsætte, men har samtidig stillet krav til udviklingslan-

dene om, at deres støtte til, at den fattige del af deres befolkning er sikret adgang til fø-

devarer, ikke må opretholdes. Det var ikke det mest sympatiske set med hans øjne, og

han fandt derfor resultatet bekymrende.

Handels- og europaministeren

mente, han allerede havde gjort en del ud af at fremhæ-

ve, at den sidste tredjedel af den indgåede aftale lige præcis er spørgsmål om at tilgode-

se udviklingslandene og give dem særlige begunstigede ordninger, der gør det muligt at

træde ind i verdenshandelen. Dermed vil de blive en del af den handel, som muligvis er

den mest tungtvejende faktor til at løfte millioner af mennesker ud af fattigdom. Han hav-

de noteret sig Enhedslistens modstand mod aftalen, men kunne konstatere, at langt de

fleste organisationer og interessenter, der beskæftiger sig med WTO og med frihandel,

synes, at det er godt, at der nu foreligger en aftale, der gør det muligt for ulande at sælge

deres produkter.

479

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Punkt 2. Samråd med undervisningsministeren med deltagelse af handels- og

europaministeren vedr. samrådsspørgsmål A om nationale mindretal

EUU alm. del (13) – samrådsspørgsmål A

EUU alm. del (13) - bilag 92 (internt) (henvendelse til statsministeren)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 155 (side 265, tidligere besvarelse af

samrådsspørgsmål A 22/11-13)

Undervisningsministeren:

Udvalget har bedt mig om at komme i dag for igen at svare

på samrådsspørgsmål A om sammenhængen mellem den danske regering og borgerini-

tiativet Minority Safepack Initiative, der handler om nationale mindretals rettigheder. Det

redegør jeg gerne for en gang til. Og jeg har i dag handels- og europaministeren med til

at besvare de mere horisontale EU-spørgsmål om borgerinitiativet generelt og initiativet

om grundlæggende rettigheder, som også fyldte en del sidst.

Jeg vil gerne gentage, at nationale mindretals rettigheder er et vigtigt emne for regerin-

gen. Vi har f.eks. lige sikret, at det tyske mindretals skoler i Danmark får et ekstraordinært

anlægstilskud på 3 mio. kr. næste år. Det skal gøre det muligt for dem at indhente et ved-

ligeholdelsesmæssigt efterslæb. Skolerne, vil jeg understrege, er i forvejen ligestillet med

de danske folkeskoler, hvad angår driftsudgifter. Vi vil dog gerne sikre en varig løsning for

anlægstilskuddet. Derfor har vi sat et analysearbejde i gang på bygningsområdet i 2014.

Formålet er at finde en varig løsning fra og med 2015. Vi er også netop nu i gang med at

besvare den fjerde afrapportering om Europarådets rammekonvention. Det går ud på at

samle oplysninger om status over det tyske mindretal i Danmark med hensyn til sprog,

kultur og deres situation i øvrigt. Vi tager altså mindretals rettigheder meget seriøst.

Et andet vigtigt element i beskyttelsen af nationale mindretal er håndhævelsen af ret-

tighederne. Et meget konkret initiativ fra regeringens side i den forbindelse er brevet om

en monitorerings- og dialogmekanisme ved brud på grundlæggende rettigheder, som den

danske udenrigsminister sammen med tre andre europæiske udenrigsministre sendte til

formanden for Kommissionen, Barroso, i marts. Formålet med brevet er netop at gøre

opmærksom på behovet for at styrke de handlemuligheder, som kan tages i brug over for

medlemslande, der ikke i tilstrækkelig grad respekterer de grundlæggende værdier og

rettigheder i EU, herunder de nationale mindretals rettigheder. Udgangspunktet er, at

Kommissionen inden for den nuværende traktat bør have bedre mulighed for at komme

hurtigt på banen og sikre, at potentielle overtrædelser af de grundlæggende værdier bli-

ver håndteret på et tidligt tidspunkt. Jeg synes, det er et godt og vigtigt initiativ. Der er

netop her, at vi måske i fremtiden kan være med til at gøre en forskel til gavn for EU's

grundlæggende rettigheder både for nationale mindretal og i andre sammenhænge.´

Og nu til det konkrete spørgsmål om borgerretsinitiativet Minority Safepack Initiative, som

optager udvalget. Sidst var der mange spørgsmål til Kommissionens afvisning og rege-

ringens holdning til den. Den vil jeg gerne uddybe. Det er faktisk meget enkelt: EU må

kun handle inden for de kompetencer, som institutionerne er tildelt.

480

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Det betyder, at Kommissionen skal have hjemmel til at handle inden for de områder, som

er reguleret af Lissabontraktaten. Jeg tror, vi alle er enige om, at EU ikke skal udvide sine

områder uden for traktaten. Borgerinitiativet skal ses i sammenhæng med det generelle

princip om tildelte kompetencer for Unionen, som er fastslået i artikel 5 i Traktaten om

Den Europæiske Union. Det betyder, at EU kun kan handle, når medlemsstaterne har

tildelt unionen kompetence på et givent område. Forslag til retsakter indgivet i medfør af

borgerinitiativet skal altså kunne gennemføres med hjemmel i en konkret bestemmelse i

traktaterne, der giver Kommissionen hjemmel til at fremsætte forslag til EU-regulering.

Kommissionen har i den konkrete sag vurderet, at initiativet ikke kan rummes inden for

traktaten, og at Kommissionen derfor ikke har kompetence til at fremsætte forslag til at

gennemføre alle de foreslåede tiltag. Det, jeg sagde sidst – med lidt færre ord – var, at

regeringen ikke har noget grundlag for at anfægte den vurdering.

Det er Kommissionens opgave at foretage vurderingen og at afvise et initiativ, hvis den

ikke finder, at der er hjemmel i traktaterne til at gennemføre det. Det er vigtigt at slå fast,

at tanken bag proceduren for håndtering af borgerinitiativer netop er, at der skal være en

direkte dialog mellem borgerne og Kommissionen. På den baggrund hverken kan eller

skal regeringen gå dybere ind i, om Kommissionen har kompetence. Det er en sag mel-

lem initiativtagerne og Kommissionen. Hertil vil jeg bemærke, at normalt, når vi diskuterer

forslag til EU-retsakter, er den korrekte hjemmel også et af de elementer, vi drøfter i bl.a.

Europaudvalget. Dette initiativ er dog ikke et almindeligt forslag til retsakt fremsat af

Kommissionen og skal derfor heller ikke behandles sådan. Der er derimod tale om et

borgerinitiativ, og det er en sag direkte mellem initiativtagerne og Kommissionen, hvor

hverken Rådet, Europa-Parlamentet eller regeringerne har nogen rolle at spille. Hvis bor-

gerne eller den pågældende organisation er uenig i Kommissionens vurdering, er der mu-

lighed for at indbringe sagen for EU-Domstolen, hvilket er sket. EU-Domstolen modtog en

stævning den 25. november.

Sagen er altså nu i proces, og Kommissionens vurdering af borgerretsinitiativet prøves

ved EU-Domstolen. Jeg mener, at tiden er til at afvente, hvordan EU-domstolen vurderer

sagen. Når det er sagt, er regeringen meget optaget af, at rammerne for dialogen mellem

initiativtagerne bag et konkret borgerinitiativ og Kommissionen bliver så gode som muligt.

På det punkt synes jeg man kan diskutere, om Kommissionen i den konkrete sag kunne

have svaret initiativtagerne mere uddybende eller have lagt op til dialog med initiativta-

gerne med henblik på at identificere de dele af forslaget, som kan gennemføres inden for

traktaterne. Kommissionen bør lægge vægt på at vejlede om, hvad der falder inden for og

uden for kriterierne for et borgerinitiativ. Derfor støtter jeg også op om, at handels- og

europaministeren har kontaktet Kommissionen med en generel opfordring til netop det.

Eva Kjer Hansen

takkede for en besvarelse, der var mere uddybende end den, ministe-

ren tidligere havde givet udvalget. Hun takkede også europaministeren for at bede Kom-

missionen om en uddybelse af dens forklaring på området. Eva Kjer Hansen spurgte, om

regeringen ville vende tilbage med en uddybende begrundelse fra Kommissionen, så den

kunne blive drøftet i udvalget. Så vidt hun forstod undervisningsministeren, ville hun sta-

dig ikke forholde sig politisk til spørgsmålets indhold, men bare redegøre for processen.

481

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Eva Kjer Hansen havde spurgt om, hvilke initiativer regeringen vil tage for at kende rege-

ringens holdning til beskyttelse af mindretalsrettigheder på EU-niveau og for at høre, om

regeringen ville drøfte emnet med andre lande. Hun syntes slet ikke, at procedurediskus-

sionen var relevant i denne sammenhæng og kaldte regeringens tilgang tøvende og fir-

kantet. Afslutningsvis spurgte Eva Kjer Hansen, om statsministeren havde svaret mindre-

talsorganisationerne og i så fald hvad.

Nikolaj Villumsen

fandt emnet interessant, fordi så mange af Europas konflikter handler

om nationale mindretal. Han nævnte Skotland, Katalonien, Baskerlandet og de ungarske

mindretal i Ungarns nabolande som eksempler. At løse mindretalsproblemerne er meget

centralt for at sikre en fredelig udvikling i Europa. Minority Safepack Initiative syntes han

var positivt. Det absurde var, at hverken muligheden for at lave borgerinitiativer eller char-

teret for grundlæggende rettigheder tilsyneladende virkede efter hensigten. Begge dele

havde været argumenter for Lissabontraktaten. Han mente, regeringen burde bakke bor-

gerinitiativet op, og så frem til at høre regeringens svar til de nationale mindretal.

Undervisningsministeren

gentog, at regeringen er meget optaget af nationale mindretal

og henviste til eksemplerne på tiltag for mindretallene. Det syntes hun var en tydelig poli-

tisk tilkendegivelse, som der også havde været en anerkendelse af ved sidste samråd.

Ministeren påpegede, at alle har en interesse i at holde øje med, om der er hjemmel for et

initiativ eller ej, og regeringen konstaterer bare, at der lige nu er en proces i gang. Nogle

af elementerne fra Minority Safepack Initiative er der muligvis hjemmel for i traktaten, an-

dre er der helt åbenlyst ikke. Derfor lægger regeringen vægt på, at Kommissionen frem-

over vejleder borgerinitiativerne bedre.

NOT

Handels- og europaministeren sagde, at regeringen selvfølgelig vil stille op til et samråd, når

den bliver bedt om det. Han svarede Nikolaj Villumsen, at borgerinitiativet er et vigtigt værktøj

til at give EU en forankring hos borgerne, men det er endnu så meget i sin vorden, at det ikke

har fundet sin ramme for anvendelse. Han havde derfor opfordret kommissær Maroš Šefčovič

til at indføre vejledning til borgere, der arbejder på et borgerinitiativ, så det kommer til at ligge

inden for traktatens rammer. Eksempelvis kunne Kommissionen give et uddybende svar på

sine afslag og angive, hvilke dele der falder inden for og uden for Kommissionens kompeten-

cer, så borgerinitiativet bliver mere operationelt. Næste skridt afhænger af Šefčovič’ svar. Mi-

nisteren ville gerne oversende brevet.

Eva Kjer Hansen

anerkendte regeringens indsats med de tyske mindretalsskoler, men

understregede, at det ikke var en del af samrådsspørgsmålet. Det, hun ville diskutere,

var, om regeringen mener, at der inden for traktatens rammer er mulighed for at foretage

sig mere for mindretalsrettigheder. Eva Kjer Hansen ville gerne have takket for initiativet

til at sende brevet til Šefčovič, men hun mente ikke, det var det rigtige initiativ. Det hand-

lede ikke om borgerinitiativsprocessen, men om, hvorvidt regeringen mener, at EU skal

foretage sig mere for beskyttelsen af mindretalsrettigheder. Kommissionen havde taget

politisk stilling til spørgsmålet med henvisning til manglende hjemmelgrundlag. Hun hav-

de forventet, at regeringen ville afdække de forskellige begrundelser, og at den havde

overvejet, hvordan den kunne fremskynde dette borgerinitiativs gode intentioner.

482

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Eva Kjer Hansen håbede, ministrene ville komme tilbage til udvalget for at drøfte mulig-

heden for flere initiativer på europæisk plan for at styrke mindretalsrettigheder af egen

drift, når der kom svar fra Šefčovič.

Nikolaj Villumsen

nævnte, at det dansk-tyske mindretal bør roses for sit engagement i

løsningen af mindretalskonflikter i resten af EU. Borgerinitiativet mindede ham om en

klokke, der efter sigende hang i kejserpaladset i det gamle Kina. Hvis man ringede med

den, ville kejseren opfylde et hvilket som helst ønske. Der var bare ingen, der kunne

komme ind til den. Han spurgte, om regeringen mener, at EU kan løse nogle af de natio-

nale mindretals problemer. De nationale mindretal mener, at det burde gælde dem, når

chartret for grundlæggende rettigheder nævner ikkediskrimination. Nikolaj Villumsen var

imod Lissabontraktaten, men bemærkede, at chartret i sin tid var blevet fremhævet som

et fremskridt for borgernes rettigheder. Mener regeringen, at Lissabontraktaten og charte-

ret styrker de nationale mindretals rettigheder? I så fald bør den støtte mindretalsorgani-

sationernes sagsanlæg ved EU-Domstolen.

Undervisningsministeren

svarede, at der er masser af politik i hendes besvarelse, og

understregede, at alle nok var enige om, at Kommissionens aktiviteter altid skal have

hjemmel i traktaten. Vejledningen i, hvordan man får borgerinitiativer til at falde ind under

den hjemmel, kunne være klarere, og det havde handels- og europaministeren nu hand-

let på. Dette er ikke en retsakt, men et mellemværende mellem Kommissionen og bor-

gerne, som kan anlægge sag, hvis de ikke er enige i Kommissionens vurdering.

Eva Kjer Hansen

spurgte om, hvorfor regeringen ikke mener der er grund til at anfægte

Kommissionens beslutning. Hvilke elementer i vurderingen vil regeringen fremhæve som

argument for, at vurderingen ikke skal diskuteres? Ville ministeren finde ud af, hvad der

ligger til grund for Kommissionens beslutning? Hun syntes selv, det var et simpelt

spørgsmål: Vil regeringen styrke mindretalsrettigheder gennem EU eller ej?

Undervisningsministeren

svarede, at denne procedure foregår direkte mellem borgerne

og Kommissionen og ikke er en del af den måde, man ellers behandler EU-området på.

Regeringen ville derfor ikke dissekere sagen, men bare konstatere, at Kommissionen ikke

mener, den har et handlerum. Hun opfordrede til at respektere den igangværende pro-

ces.

Handels- og europaministeren

svarede, at brevet til kommissær Šefčovič tydeligt un-

derstreger behovet for at afklare rammerne for borgerinitiativer, så processen bliver mere

transparent. Han gentog undervisningsministerens pointe om, at det grundlæggende

handler om hjemmelsgrundlaget.

Nikolaj Villumsen

sagde, at charteret for grundlæggende rettigheder er en fis i en horn-

lygte, hvis det ikke giver hjemmel i traktaten til at sikre mindretalsrettigheder. Det anså

han for et principielt problem. Nikolaj Villumsen så gerne, at regeringen bakkede op om

mindretalsorganisationerne sagsanlæg. Alternativt må man finde andre måder at styrke

mindretalsrettigheder på, f.eks. ved at prioritere Europarådet højere.

483

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Eva Kjer Hansen

bad undervisningsministeren uddybe, hvorfor regeringen ikke mener

der er grundlag for at anfægte Kommissionens beslutning. Hun anså det ikke for en dis-

kussion om hjemmel, men om indhold, og udvalget var vant til at gå i detaljer med Kom-

missionens beslutninger og til at diskutere dem, ikke bare konstatere, at de var truffet.

Eva Kjer Hansen udbad sig et skriftligt svar, hvis det ikke kunne besvares mundtligt. Hun

appellerede til handling og stillingtagen og sagde til handels-og europaministeren, at det

ikke var tilfredsstillende, at man nøjes med at diskutere rammerne for borgerinitiativet.

Eva Kjer Hansen gentog sine spørgsmål om, hvorvidt regeringen vil gøre en indsats for at

fremme beskyttelsen af mindretalsrettigheder på EU-plan, om, hvorvidt statsministeren

havde svaret på henvendelsen fra mindretalsorganisationerne, og om man kunne få

oversendt den besvarelse.

NOT

Undervisningsministeren ville sende et skriftligt svar på, hvorfor regeringen ikke finder

grundlag for at anfægte Kommissionens vurdering. Hun mindede om, at borgerinitiativerne er

et mellemværende mellem borgerne og Kommissionen, og at hverken Rådet, Europa-

Parlamentet eller regeringen har en rolle i det. Det viser, at systemet fungerer, når borgeriniti-

ativet går til EU-Domstolen. Regeringen vil gerne gøre noget for mindretalsrettighederne, men

det ændrer ikke på den juridiske proces.

Handels- og europaministeren

mindede om sidste gang, han havde diskuteret hjem-

melgrundlag med udvalget, hvor især Enhedslisten havde advaret mod at udvide hjem-

melgrundlaget. Nu, hvor det drejede sig om en sag, Enhedslisten politisk er sympatisk

stillet over for, mener partiet så, at EU skal udvide sine beføjelser. Men hjemmel er ikke

elastik i metermål, påpegede han.

Eva Kjer Hansen

indvendte, at dagens diskussion ikke gik på, om hjemmelgrundlaget

skal udvides eller ej – man spørger i stedet til regeringens holdning til hjemmelgrundlaget.

Hun bad bare om en begrundelse for, hvorfor regeringen er enig i Kommissionens vurde-

ring. Hun kvitterede for tilkendegivelsen om et skriftligt svar på samrådsspørgsmålet.

Pia Adelsteen

spurgte, om man kan komme med partsindlæg i en sag som denne.

Nikolaj Villumsen

mente, at regeringen i så fald burde gøre det. Han argumenterede

ikke for at udvide hjemmelgrundlaget og EU’s kompetencer. Han så det som en diskussi-

on om, hvad der allerede er hjemmel for, og om charteret for fundamentale rettigheder

faktisk giver mindretal flere rettigheder eller ej, og om man kan tage charteret for funda-

mentale rettigheder seriøst.

Handels- og europaministeren

bekræftede, at man kan komme med et partsindlæg.

484

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3286 (udenrigsanliggender) den 16. december 2013

Formanden

bød udenrigsministeren velkommen og ønskede ham tillykke med ud-

nævnelsen.

Udenrigsministeren

takkede for velkomsten og forelagde punkterne på rådsmødet ved-

rørende udenrigsanliggender til orientering.

1. Syrien



Politisk drøftelse

JOIN (2013) 0022

Rådsmøde 3286 – bilag 1 (samlenotat side 2)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 136 (side 218, senest behandlet i EUU

15/11-13)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet vil vi drøfte den seneste udvikling i Syrien. Jeg for-

venter, at hovedfokus vil være på forberedelserne af Genève II-konferencen. Derudover

forventer jeg en diskussion af OPCW og FN’s arbejde med at indsamle og destruere Sy-

riens kemiske våben, herunder omfanget og indholdet af et eventuelt EU-bidrag. Endelig

ventes en drøftelse af den humanitære situation.

For så vidt angår Genève II, er det positivt, at man nu er blevet enige om at afholde kon-

ferencen den 22. januar 2014. Der er dog fortsat en række udeståender, der skal falde på

plads. For så vidt angår mødeformatet, har FN meldt ud, at man på førstedagen for kon-

ferencen vil indlede med et højniveaumøde med deltagelse af ministre. Den endelige del-

tagerliste er endnu uafklaret. Vi forventer, at den vil blive fastlagt på et forberedende mø-

de den 20. december. Efter ministermødet forventes de egentlige forhandlinger mellem

de syriske delegationer at starte med deltagelse af FN. Der er ikke på nuværende tids-

punkt fastlagt en præcis tidsramme for forhandlingerne.

Både regimet og oppositionen har accepteret at komme til forhandlingsbordet, men der er

stadig store udfordringer forude. Der er ingen tvivl om, at den næste fase af forberedel-

serne bliver vanskelig. Det er vigtigt at fastholde presset på det syriske regime. Regimet

må udvise villighed til at indgå i en løsning baseret på Genèvekommunikeet. Samtidig må

vi fastholde dialogen med den moderate opposition. Danmark har opfordret oppositions-

koalitionen til at engagere sig konstruktivt i forberedelserne af Genève mødet. Det har

oppositionskoalitionen bekræftet at de vil gøre. Der er ingen nemme løsninger. Vi skylder

dog den syriske civilbefolkning at blive ved med at presse på for at sikre tilstedeværelsen

af begge parter.

485

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Rådet forventes også at drøfte OPCW og FN’s arbejde med at indsamle og destruere

Syriens kemiske våben. Sikkerhedsrådets resolution autoriserer FN’s medlemsstater til at

erhverve, kontrollere, transportere, overdrage og destruere kemiske våben, der identifice-

res af generaldirektøren for OPCW, i overensstemmelse med principperne i konventionen

om forbud mod kemiske våben med henblik på at sikre eliminering af Syriens kemiske

våbenprogram

så

hurtigt

sikkert

som

muligt.

Regeringen støtter forskellige initiativer i EU-regi for at yde finansiel og materiel støtte, så

missionen kan gennemføres inden for de aftalte frister. EU støtter missionen finansielt og

gennem analyser af kommercielle satellitbilleder udført af EU’s satellitcenter (EU SAT-

CEN). Rådsmødet giver EU’s udenrigsministre mulighed for at drøfte yderligere EU støtte

til

FN-OPCW-missionen,

så

vel

som

den

bilaterale

støtte.

Drøftelsen af situationen i Syrien vil som nævnt også dreje sig om den humanitære situa-

tion i og omkring Syrien, som bliver stadigt mere bekymrende. Med en fortsat intensive-

ring i kampene og vinterens komme er der ingen bedring i sigte. Såvel ernærings- som

sundhedssituationen er under stadig forværring, og nøden bliver stadig mere udbredt.

Internationale nødhjælpsmidler rækker ikke til at dække alle behov i Syrien, hvor FN’s

nødhjælpsappel for 2013 kun er 60 pct. finansieret. FN vurderer samtidig, at omkring 2,5

mio. syrere opholder sig i områder uden adgang for humanitære organisationer som følge

af vedvarende kampe eller manglende tilladelser fra konfliktens parter. På linje med an-

dre lande bakker Danmark stærkt op om FN’s krav om respekt for den humanitære folke-

ret og forbedret humanitær adgang samt om FN’s appeller til konfliktens parter om pauser

i kampene, så humanitære aktører kan få adgang til områder og civile kan undslippe.

Danmark har siden konfliktens start givet over 460 mio. kr. i humanitær nødhjælp til Syri-

en. Og vi er klar til at give endnu mere. FN udsender snart nye appeller om støtte til ind-

satser i og omkring Syrien for det kommende år. Appellerne vil blive drøftet på en interna-

tional donorkonference den 15. januar 2014 i Kuwait, hvor Danmark vil være repræsente-

ret ved udviklingsministeren.

Jakob Ellemann-Jensen

ønskede ministeren tillykke med posten og udtrykte forståelse

for, at nogle spørgsmål kunne kræve mere forberedelsestid, end ministeren havde haft.

Han bad ministeren uddybe, hvordan man forventede de moderate kræfters tilbagegang

ville påvirke Genève II-konferencen. USA havde stoppet støtten til oprørerne i Nordsyri-

en, efter at den islamiske front havde erobret flere baser der. Jakob Ellemann-Jensen

spurgte, om forsvarsforbeholdet ville stå i vejen for Danmarks bidrag til våbendestrukti-

onsprocessen. Han henviste til den uheldige situation i Adenbugten, hvor de danske NA-

TO-soldater ikke kan kommunikere med EU’s soldater. Jakob Ellemann-Jensen spurgte

afslutningsvis, om regeringen stadig ønsker forbeholdet afskaffet.

Nikolaj Villumsen

ønskede ministeren tillykke med posten. Han opfordrede til at gå efter

en politisk løsning på krigen, som desværre havde udviklet sig til en stedfortræderkrig,

hvor styrker fra hele regionen deltager. Nikolaj Villumsen fandt det problematisk, at så

mange islamiske soldater er kommet til Syrien gennem Tyrkiet.

486

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Han håbede ikke, at forhandlingerne ville falde fra hinanden denne gang. Siden de sidste

fredsforhandlinger brød sammen, var 70.000-100.000 mennesker døde. Nikolaj Villumsen

var glad for, at Danmark bakker op om destruktionen af masseødelæggelsesvåben. Han

troede, det ville fremme forhandlingsprocessen, og undrede sig over, at Dansk Folkeparti

havde stemt imod det.

Nikolaj Villumsen opfordrede regeringen til at øge den humanitære støtte og til at tage

flere syriske kvoteflygtninge, i stedet for at de skubbes i armene på menneskesmuglere,

som det sker i dag.

Udenrigsministeren

takkede for velkomsten. Han delte bekymringen for, hvordan Ge-

nève II-konferencen vil forme sig, og over, hvordan de moderate oppositionskræfter står.

Konflikten bliver stadig vanskeligere, og det er vigtigt at have fokus på balancen i den

syriske opposition, hvad Danmark også hele tiden har lagt vægt på. Det er vigtigt at få EU

med i processen nu, hvor den moderate opposition, som kan sørge for en tilfredsstillende

udvikling, er presset. Ministeren så ingen problemer i forbindelse med forsvarsforbehol-

det, da EU’s støtte til Syrien er økonomisk og ikke organisatorisk. Ministeren svarede Ni-

kolaj Villumsen, at flygtningespørgsmålet er djævelsk. De mange krige i regionen giver et

massivt pres på Libanon. Han fandt det vigtigt at fortsætte med at støtte nærområderne

og forbedre forholdene for flygtninge i Libanon.

Jakob Ellemann-Jensen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt det fortsat er regeringens

holdning, at forsvarsforbeholdet skal afskaffes snarest muligt.

Per Stig Møller

roste ministerens velorienterede svar og nævnte, at Salim Idris, genera-

len for den frie syriske hær, som regnes for den mest demokratiske fraktion, er flygtet til

Qatar. Det er ikke et godt tegn, hvis man ønsker, at demokraterne skal kunne stå imod

islamisterne. Per Stig Møller ønskede en fælles holdning i EU og mente, at man bør

overveje en frontændring. Man må støtte de pressede demokrater alt, hvad man kan,

men der er ikke meget, der tyder på, at de kan vinde et opgør med islamisterne, når As-

sad er gået. Og at bringe islamisterne til magten ville ikke nytte noget. Han stillede

spørgsmålstegn ved, hvad forhandlingerne i Genève ville være værd, hvis Assad og is-

lamisterne udebliver, og man sidder med demokraterne, der ikke vil få indflydelse i slutfa-

sen. Kunne man overveje, om demokraterne og Assad kunne forhandle i retning af de-

mokratiske reformer, der kan give ro i landet og få samarbejde og økonomi i gang igen?

Udenrigsministeren

svarede, at der som bekendt ikke var nogen planer om en afstem-

ning om forsvarsforbeholdet i denne samling. Udenrigsministeren takkede Per Stig Møller

for oplysningerne, hvoraf nogle var nye for ham, og for de kloge råd. Hans bemærkninger

om en eventuel strategiændring tog han til efterretning. Hvordan man får inddraget flere

parter i forhandlingerne skulle netop diskuteres på rådsmødet. Den danske regering tæn-

ker også over, hvordan man kan få en ordentlig proces i gang.

487

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Jakob Ellemann-Jensen

havde hidtil haft indtryk af, at regeringen, som det står i rege-

ringsgrundlaget, der efterhånden ikke er historiens mest valide dokument, ønskede at

komme af med nogle af forbeholdene. Var det ikke længere tilfældet?

Udenrigsministeren

svarede, at han også på dette punkt stod fuldstændig inde for rege-

ringsgrundlaget.

2. Libanon



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

JOIN (2013) 0022

Rådsmøde 3286 – bilag 1 (samlenotat side 5)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 136 (side 218, senest behandlet i EUU

15/11-13)

Flygtningesituationen i Libanon blev nævnt under punkt 1.

3. Mellemøsten



Politisk drøftelse/(Evt.) rådskonklusioner

Rådsmøde 3286 – bilag 1 (samlenotat side 7)

Udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 3254 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 22/7-13)

Rådsmøde 3254 – bilag 3 (redegørelse vedr. rådsmøde

udenrigsanliggender 22/7-13)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt, men besvarede spørgsmål fra udvalget.

Jakob Ellemann-Jensen

nævnte, at EU’s Revisionsret havde gennemgået EU’s milli-

ardstøtte til Palæstina. Det fremgår, at tusindvis af palæstinensiske embedsmænd fra

Gaza har fået løn i op til 6 år, hvor de på grund af uoverensstemmelserne mellem Hamas

og Fatah ikke har kunnet gå på arbejde. Mente ministeren, det var en hensigtsmæssig

måde at anvende pengene på?

Udenrigsministeren

svarede på Jakob Ellemann-Jensens noget ledende spørgsmål, at

det selvfølgelig ikke er tilfredsstillende. Konflikten mellem Hamas og Fatah har gjort det

svært at få Palæstina til at fungere. Ministeren mente stadig, at den eneste løsning var at

udvikle de politiske institutioner og de økonomiske muligheder i området. Det var et pro-

blem, at pengene ikke bliver brugt, som de skal, og her måtte EU styrke kontrollen.

488

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Jakob Ellemann-Jensen

henviste til kommissær Štefan Füles udtalelser om, at det ikke

skulle gå ud over de palæstinensiske embedsmænd, fordi det ikke var deres skyld. Han

understregede, at nogle af dem har fået løn i seks år uden at arbejde. Var ministeren enig

med Füle, eller skulle pengene hellere bruges et sted, hvor man får noget ud af dem?

Per Stig Møller

mente ikke, at pengene skulle bruges på den måde, men opfordrede til,

at man støtter Mahmoud Abbas alt, hvad man kan, da det er ham, der skal forhandles

fred med.

Nikolaj Villumsen

gik ud fra, at EU ønsker at støtte Fatah frem for Hamas, hvis valgsejr

man ikke anerkender, og at det er derfor, man betaler for en dobbeltadministration, hvor

den ene halvdel ikke er effektiv. Løsningen på situationen var vel at få afholdt et valg, så

der kommer en legitim regering at forhandle fred med, mente han.

Udenrigsministeren

gentog, at man ikke kan acceptere, at der bliver udbetalt løn til em-

bedsmænd, der i årevis ikke arbejder, men som han selv, Per Stig Møller og Nikolaj Vil-

lumsen havde sagt, handler det om at få skabt en proces i det palæstinensiske civilsam-

fund og om at styrke Abbas. Som bekendt har der været problemer med at få det til at

fungere i Ramallah.

489

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

4. Rusland



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3286 – bilag 1 (samlenotat side 9)

Udenrigsministeren:

I forbindelse med rådsmødet forventes en arbejdsfrokost med den

russiske udenrigsminister Lavrov. Det vil være en nyttig lejlighed til at fremhæve EU’s

synspunkter vedrørende det østlige partnerskab. Frokostdrøftelsen ventes også at omfat-

te situationen i Syrien og andre aktuelle konflikter. Regeringen ønsker også, at EU benyt-

ter lejligheden til at minde Rusland om betydningen af grundlæggende værdier og ret-

tigheder. Samtidig vil vi lægge vægt på, at det økonomiske samarbejde mellem EU og

Rusland udvides. Vi vil på ny argumentere for, at EU og Rusland har en gensidig interes-

se i, at en ny EU-Rusland-samarbejdsaftale også indeholder kapitler, der forbedrer ram-

mevilkårene for handel og investeringer. Synspunktet om at ville udbygge samarbejdet

med Rusland finder generelt bred opbakning i EU-kredsen. Rusland er en væsentlig ak-

tør, når det drejer sig om at finde løsninger i konflikter såsom Syrien og Iran. Udviklingen i

Rusland har væsentlig betydning for resten af Europa. Og Rusland er EU’s tredjestørste

samhandelspartner.

I lyset af Ruslands pres på Ukraine og andre lande i EU’s østlige partnerskab er EU’s

forhold til Rusland ikke optimalt for tiden. Men selv om Ukraine har valgt at lade sig pres-

se af Rusland til ikke at underskrive en aftale med EU, må vi respektere, at den ukrainske

regering er legitimt valgt og selv må træffe beslutninger. Ikke desto mindre finder regerin-

gen, at der er gode grunde til at fortsætte bestræbelserne med at udbygge samarbejdet

med Rusland. Vores hensigt med det østlige partnerskab er ikke at skabe nye økonomi-

ske skillelinjer i Europa. Vi ser ikke et modsætningsforhold mellem vores associeringsaf-

taler med østlande og samarbejdet med Rusland. Vi har hele tiden sagt, at der også ville

være positive gevinster for Rusland, da der var udsigt til, at Ukraine ville skrive under. Det

mener vi fortsat, selv om der nu kun er udsigt til, at Moldova og Georgien indgår aftale

med EU. Samtidig med at vi søger at styrke samarbejdet med Rusland, skal vi naturligvis

også gøre det klart for Rusland, at russisk pres i forhold til de østlige partnerlande er uac-

ceptabelt.

Nikolaj Villumsen

opfordrede udenrigsministeren til at kritisere Ruslands antihomo-

lovgivning og fængslingen af Pussy Riot-aktivisterne og Greenpeaceaktivisterne.

Udenrigsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at der er dialog mellem EU og Rusland,

og at menneskerettighedsspørgsmålet ville blive nævnt til frokostmødet med den russiske

udenrigsminister, Sergej Lavrov, hvor menneskerettigheder også ville blive nævnt.

490

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Burma/Myanmar



Politisk drøftelse/rådskonklusioner

Rådsmøde 3286 – bilag 1 (samlenotat side 12)

Udvalgsmødereferat:

Rådsmøde 3254 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 22/7-13)

Rådsmøde 3254 – bilag 3 (redegørelse vedr. rådsmøde

udenrigsanliggender 22/7-13)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

6. Det Østlige partnerskab



Politisk drøftelse

JOIN (2013) 0004, KOM (2013) 0289, KOM (2013) 0290

Rådsmøde 3286 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Det Europæiske Råd 24-25/10-13 – bilag 12 (konklusioner fra

DER-mødet 24-25/10-13)

Udvalgsmødereferat:

EUU alm. del (13) – bilag 135 (fortroligt) (side 218, senest

behandlet i EUU 15/11-13 som lukket punkt) dtfo.ft.dk

Rådsmøde 3267 – bilag 2 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 21/10-13)

EUU alm. del (13) – bilag 75 (fortroligt) (side 105, senest

behandlet i EUU 11/10-13 som lukket punkt) dtfo.ft.dk

EUU alm. del (11) – bilag 126 (fortroligt) (side 24,

forhandlingsoplæg vedr. Ukraine forelagt 7/10-11) dtfo.ft.dk

Udenrigsministeren:

På udenrigsministermødet den 16. december er der lagt op til en

drøftelse af det østlige partnerskab efter Vilniustopmødet. Det må forventes, at der også

bliver anledning til en drøftelse af situationen i Ukraine.

På topmødet samlede den største opmærksomhed sig som bekendt om associerings- og

frihandelsaftalen med Ukraine. Det var desværre ikke muligt at undertegne aftalen med

Ukraine på Vilniustopmødet. Som bekendt valgte Ukraine den 21. november at suspen-

dere forhandlingerne med EU om undertegnelsen af aftalen. Den ukrainske regerings

kursændring synes at være motiveret af landets vanskelige økonomiske situation sam-

menholdt med stærke russiske trusler på bl.a. handels- og energiområdet i tilfælde af, at

Ukraine indgik aftalen med EU. Den ukrainske regering vælger selv Ukraines kurs, men

jeg skal ikke lægge skjul på, at det er ærgerligt. Aftalen ville være en vigtig drivkraft for

fortsatte demokratiske reformer og modernisering af det ukrainske samfund og landets

økonomi. Siden den 21. november har vi set massive folkelige protester i Ukraine med

flere hundrede tusinder mennesker på gaden. Mens demonstrationerne fortrinsvis har

forløbet fredeligt, har der også været voldelige sammenstød. Jeg er meget bekymret over

episoderne, bl.a. den 30. november, hvor politiet er gået hårdhændet til værks over for

491

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

fredelige demonstranter, samt de seneste dages indskrænkning af demonstranternes og

oppositionspolitikeres rettigheder. Det er meget vigtigt, at den ukrainske regering respek-

terer de grundlæggende demokratiske principper om forsamlingsfrihed og retten til at

demonstrere. Demonstranterne skal selvfølgelig også udvise fredelig adfærd og respekt

for de folkevalgte institutioner. Den ukrainske regering må nu gå i dialog med oppositio-

nen og demonstranterne. Vi bakker fuldt ud op om Ashtons forsøg på at facilitere en så-

dan dialog. Men situationen er meget labil, og der er risiko for eskalation. Vi følger udvik-

lingen tæt.

De fortsatte massive folkelige protester i Ukraine mod regeringens beslutning viser, at der

i store dele af den ukrainske befolkning er et ønske om at tilnærme sig europæiske vær-

dier og modernisering. Befolkningens massive reaktion har også gjort, at Ukraines valg

om at udsætte underskriften ikke blev den sejr, som Rusland havde håbet. Snarere

tværtimod. Vi må fastholde Ukraine på kursen mod Europa, så vidt det er muligt at få

Præsident Janukovitj til at leve op til sit mål om at fortsætte moderniseringen af Ukraine

og eventuelt senere at undertegne aftalen med EU. Vi kan konstatere, at den ukrainske

regering afviser, at der er indgået aftaler med Rusland om at træde ind i toldunionen med

Rusland, Hviderusland og Kasakhstan.

Fra dansk side vil fortsætte den hidtidige linje. Vi vil arbejde for, at døren for en senere

undertegnelse af aftalen med EU holdes åben, såfremt Ukraine viser vilje hertil og der

ikke sker tilbageskridt på de områder, EU opstillede i 2012: valgområdet, retsområdet og

den generelle reformdagsorden. Regeringen vil arbejde for, at bl.a. loven om reform af

anklagemyndigheden vedtages og implementeres. Danmark og EU vil således også

fremadrettet tilskynde den ukrainske regering til at fortsætte reformerne og finde en løs-

ning på problemerne med selektiv justits, herunder Timosjenkosagen. Vi ønsker et mo-

derne Ukraine baseret på europæiske standarder for demokrati, retsvæsen og markeds-

økonomi. Det vil både være til gavn for den ukrainske befolkning og for os.

Jakob Ellemann-Jensen

bemærkede, at Janukovitj havde svært ved at finde ud af, hvil-

ket ben han skulle stå på, og understregede ministerens pointe om, at samhandelsaftaler

med henholdsvis EU og Rusland ikke udelukker hinanden. Han mente også, at regerin-

gen havde svært ved at finde sit ståsted. Statsministeren har ment et, europaministeren

noget andet, og kulturministeren har på sin vis også deltaget i cirkusset. Senest har rege-

ringen forholdt sig tavs, og Jakob Ellemann-Jensen efterlyste en skarpere reaktion på

volden. Af samlenotatet fremgår det, at regeringen ønsker at indgå associeringsaftalen på

den betingelse, at der ikke sker tilbageskridt. Der er stor forskel på det og på at kræve

fremskridt, som man gjorde det for kort tid siden. Jakob Ellemann-Jensen havde som alle

medlemmer af Folketinget modtaget et brev fra den ukrainske opposition, herunder den

tidligere hårdtslående mand Vladimir Klitsjko, med forslag til det omkringliggende sam-

funds reaktioner over for Ukraine, såsom indrejseforbud for magthaverne, indefrysning af

konti m.m. Hvad var regeringens holdning til disse forslag? Amerikanerne truer med

sanktioner, hvis voldsanvendelsen over for demonstranterne eskalerer. Kunne man fore-

stille sig andre sanktioner, og er sanktioner overhovedet på tale i EU?

492

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Jakob Ellemann-Jensen ville også gerne vide, hvad det realistiske endemål er for relatio-

nen mellem EU og Ukraine.

Nikolaj Villumsen

opfordrede regeringen til at være kritisk over for Janukovitj i EU, i Eu-

roparådet og ved alle tænkelige lejligheder. Som valgobservatør i Ukraine havde han

kunnet se forskellen på det nuværende røverkapitalistiske oligarki og på et egentligt de-

mokrati, og han fandt krænkelserne af retsstatsprincipper og forsamlings- og organisati-

onsfriheden dybt problematiske.

Camilla Hersom

bad om ministerens vurdering af, hvad der kan gøres på medlemsstats-

niveau for at knytte kontakter til de progressive kræfter i Ukraine. De ukrainske borgere,

der demonstrerer svøbt i EU-flag, vidner om det håb, EU giver sine nabostater. Det var

nødvendigt med kontakter på alle niveauer til de kræfter, der ønsker en demokratisk ud-

vikling og en tættere tilknytning til EU, påpegede hun.

Udenrigsministeren

mente, at linjen over for Ukraine var klar; regeringen udtaler sig kri-

tisk i OSCE og andre sammenhænge. Ministeren vidste heller ikke, hvad Janukovitj

egentlig ville, og var ikke sikker på, at han selv vidste det. Ukraine er et meget vanskeligt

land med en stor strategisk betydning politisk og militært. Man balancerer derfor sin poli-

tik, fordi man prioriterer at trække landet tættere på EU. At Janukovitj ikke ville underskri-

ve associeringsaftalen, havde givet anledning til protester, og nu måtte man fortsætte

processen og give Ukraine en vedvarende mulighed for at komme tættere på. Ministeren

svarede Camilla Hersom, at han anså det for væsentligt for moderne diplomati at have

kontakt til alle samfundets grene, og at ambassaden i Kiev har daglig kontakt til den ukra-

inske opposition.

Jakob Ellemann-Jensen

spurgte til balancen mellem pisk og gulerod og om, hvilke kriti-

ske tiltag man kunne forestille sig at foretage, når fundamentale menneskerettigheder

overtrædes. Skal EU som USA begynde at true med sanktioner? I så fald hvilke? Skal

man lokke noget mere, f.eks. med stipendier eller nemmere indrejse for ukrainske stude-

rende? Det syntes han selv ville være en god idé.

Per Stig Møller

mente, at EU har været fodslæbende, når man kun har stillet Ukraine en

frihandelsaftale i udsigt. Der er uenighed om det i EU, men han mente, at den danske

politik må være, at Ukraine på et tidspunkt kan blive medlem af EU. Det vil give sikkerhed

i hele Europa. Der er selvfølgelig tale om en balancegang. Der skal reageres over for Ja-

nukovitj, men USA ønskede også, at EU foretager sig mere positivt over for landet. Han

opfordrede til, at man viser Ukraines demokratiske kræfter, at der er en stor åben dør til

EU.

Udenrigsministeren

troede ikke, det ville være klogt at true med sanktioner. Man er nødt

til at have is i maven, fordi Ukraine er så splittet et samfund. Han var enig med Per Stig

Møller i, at der skal være et langsigtet perspektiv, men det perspektiv skal udfoldes med

klogskab. Landet har haft svært ved at få demokrati og institutioner til at fungere. Med

493

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

dets beliggenhed mellem Europa og Rusland har man en enorm interesse i at få landet

faset ind i Europa på fornuftig vis.

7. Det vestlige Balkan



Politisk drøftelse

KOM (2013) 0700, JOIN (2013) 0007, JOIN (2013) 0008, KOM (2011)

0668, SWD (2013) 0412, SWD (2013) 0415, SWD (2013) 0416

Rådsmøde 3286 – bilag 1 (samlenotat side 18)

Udvalgsmødereferater:

Punkt om Bosnien-Hercegovina var på dagsordenen for EUU-

mødet 15/11-13, men punktet blev ikke omtalt

EUU alm. del (12) – bilag 491 (side 1487, senest behandlet i

EUU 21/6-13, punktet blev ikke omtalt)

EUU alm. del (12) – bilag 360 (side 1053, senest behandlet i

EUU 19/4-13)

EUU alm. del (12) – bilag 140 (side 548, behandlet i EUU 7/12-

12)

EUU alm. del (11) – bilag 320 (side 406, forhandlingsoplæg

forelagt 30/11-11)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

Iransanktioner



Politisk drøftelse/status

Rådsmøde 3286 – bilag 1 (samlenotat side 21)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (11) – bilag 418 (side 601 FO, forhandlingsoplæg

forelagt EUU 18/1-12)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet på mandag er der lagt op til en drøftelse af status

over forhandlingerne om Irans atomprogram. Der vil i den forbindelse blive vedtaget

rådskonklusioner. Efter flere års manglende fremskridt har de seneste forhandlinger i Ge-

nève om Irans atomprogram mellem E3+3 (Frankrig, Tyskland og UK samt Kina, Rusland

og USA) og Iran, været præget af en konstruktiv og åben dialog, som førte til, at parterne

den 24. november indgik en midlertidig aftale – Joint Plan of Action. Dette er et vigtigt

første skridt, og fra flere sider fremhæves det, at EU og særlig udenrigsrepræsentanten

spillede en nøglerolle i forhandlingerne.

Regeringen hilser aftalen velkommen. Det er vigtigt at understrege, at der er tale om en

midlertidig aftale. Men hvis den gennemføres som aftalt, er det et vigtigt diplomatisk gen-

nembrud, der detaljeret og grundigt adresserer det internationale samfunds berettigede

bekymringer over det iranske atomprogram. Overordnet skal den midlertidige aftale sikre,

494

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

at Iran ikke fortsætter udviklingen af et militært atomprogram mod suspension af enkelte

delelementer af USA og EU’s sanktioner, mens selve sanktionsregimet opretholdes. Afta-

len vil sikre, at det iranske atomprogram standses og på visse områder rulles tilbage. Det-

te sker bl.a. ved, at Iran med aftalen har forpligtet sig til at stoppe berigningen af uran

over 5 pct. over de næste 6 måneder. Desuden har de forpligtet sig til at neutralisere de

uranlagre, der er beriget op til 20 pct. Et andet centralt element er aftalens monitore-

ringsmekanisme, der forestås af IAEA. IAEA får hermed en helt afgørende rolle i forhold

til at verificere, at der sker reel efterlevelse fra iransk side. Aftalen omfatter endvidere

etablering af en fælles kommission, der skal overvåge implementeringen af aftalen og

dermed sikre den gensidige overholdelse af aftalen.

Der er i udgangspunktet tale om en aftale af 6 måneders varighed. Hensigten er, at den

skal muliggøre yderligere forhandlinger, der skal lede frem mod en endelig og omfattende

aftale om Irans atomprogram inden for 1 år. I EU pågår der et arbejde med at forberede

de juridiske tekster til brug for udmøntning af den indgåede aftale. Det er forhåbningen, at

aftalen kan sættes i værk i januar 2014, når de nødvendige betingelser er opfyldt fra

iransk side. Fra EU’s side vil man bl.a. suspendere sanktioner for eksport af petrokemika-

lier, import af guld og ædelmetaller samt sanktioner for associerede serviceydelser, her-

under forsikring og transport. EU vil også suspendere de relevante sanktioner på olierela-

teret transport og forsikring i forbindelse med tredjelandes import af iransk olie og hæve

beløbegrænsen for, hvornår der skal indhentes tilladelse til pengeoverførsler relateret til

ikkesanktioneret handel med bl.a. fødevarer, medicin og landbrugsprodukter.

Fra dansk side vil vi arbejde for vedtagelse af de nødvendige retsakter, når de nødvendi-

ge betingelser er opfyldt fra iransk side. Indgåelsen af den midlertidige aftale er et vigtigt

gennembrud, men regeringen vil fortsat bedømme Iran ud fra de konkrete handlinger og

resultater.

Nikolaj Villumsen

kaldte aftalen for et vigtigt skridt og understregede, at situationen ikke

må udvikle sig til en regional storkrig, men skal løses politisk.

9. Den Centralafrikanske Republik



Politisk drøftelse/(Evt.) rådskonklusioner

Rådsmøde 3286 – bilag 1 (samlenotat side 25)

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

10. Eventuelt

Nikolaj Villumsen

var bekymret over situationen i Aserbajdsjan efter de store problemer

ved det nyligt afholdte valg og opfordrede til, at man har fokus på det.

Udenrigsministeren

tog Nikolaj Villumsens opfordring til efterretning.

495

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

11. Siden sidst

Ministeren

nævnte ikke dette punkt.

496

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3285 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2013

Formanden

bød velkommen til den nye minister.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

takkede og sagde, at han så frem til at

samarbejde med udvalget og dets formand. Hovedemnet på rådsmødet i december var

fiskeri, og punkt 1 om fiskerimulighederne for 2014 var til forhandlingsoplæg og de reste-

rende punkter til orientering.

1. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimuligheder for visse

fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-farvande og for EU-

fartøjer i visse andre farvande



Politisk enighed

KOM (2013) 0753

Rådsmøde 3285 – bilag 1 (samlenotat side 3)

Ministeren for landbrug, fiskeri og fødevarer:

Kommissionen har fremsat sit forslag til

niveauet for TAC’erne (Total Allowance Catches eller den samlede tilladte fangstmæng-

de) for EU’s egne bestande. Desværre er forhandlingerne med Norge og de andre kysts-

tater forsinket i år. Grundlæggende er udviklingen i fiskebestandene positiv, da flere og

flere bestande fiskes på niveau med det maksimalt bæredygtige udbytte (MSY). Jeg vil

fremhæve de væsentligste emner for Danmark.

Som jeg nævnte, er forhandlingerne med Norge og de andre kyststater forsinket, men det

er meget vigtigt, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra den 1. januar 2014. Hvis

det ikke lykkes at indgå aftaler om TAC’erne med Norge og andre kyststater inden den 1.

januar 2014, må der fastsættes midlertidige TAC’er i EU. Det gjorde vi også sidste år.

TAC’en for torsk i Nordsøen og i Skagerrak forhandles med Norge, men vi ønsker fra

dansk side en TAC, der er uændret i forhold til 2013, eller som indeholder en begrænset

stigning. Ligeledes ønsker vi en uændret fiskeriindsats i Nordsøen og i Skagerrak. Begge

dele vil være i overensstemmelse med EU’s forvaltningsplan for torsk, som blev revideret

af Rådet i 2012.

Torskebestanden i Nordsøen og Skagerrak har udviklet sig positivt i de senere år. En

reduktion i TAC’en vil med en stigende bestand medføre risiko for øget udsmid. Derud-

over er der taget tiltag i forhold til selektivitet i 2013, som ikke er indregnet i den viden-

skabelige rådgivning. Vi mener også, at der ved kameraforsøg fortsat skal afsættes en

supplerende kvotepræmie for torsk i Nordsøen og i Skagerrak på samme niveau som i

2013. Det er også vigtigt, at fiskerierne efter tobis, sperling og brisling kan opretholdes.

Derfor er det vigtigt, at der også fastsættes passende bifangstlofter for sild.

TAC’en for torsk i Kattegat bør også i 2014 være en bifangstkvote. TAC’en er dog så lille

nu, at en yderligere 20 pct. reduktion kun vil øge udsmidet. Det vurderes ikke at have en

497

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

biologisk betydning for bestanden, om TAC’en reduceres. Set i det lys finder vi, at TAC’en

og fiskeriindsatsen bør fastholdes på samme niveau som i 2013.

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side tilslutter sig forslaget

eller et kompromisforslag, der kan opnås enighed om, idet man vil arbejde for



at kvoterne for 2014 som generelt princip fastsættes på grundlag af den viden-

skabelige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte og fast-

satte forvaltningsplaner,

at der bliver adgang til fiskeri i den norske zone fra den 1. januar 2014, og at der

fastsættes midlertidige TAC’er, hvis det ikke lykkedes at indgå aftaler med Norge

og andre kyststater inden den 1. januar 2014,

at princippet om en automatisk TAC-reduktion på 20 pct., hvor der mangler vi-

denskabelig rådgivning eller er manglende bestandsoplysninger, og hvor bestan-

den er stabil eller stigende, erstattes af en konkret vurdering i det enkelte tilfælde,

at TAC for torsk i Nordsøen og i Skagerrak fastsættes uændret i forhold til 2013

eller med en begrænset stigning, der fortsat sikrer en stigning i gydebiomassen,

at fiskeriindsatsen i Nordsøen og Skagerrak fastholdes uændret,

at der i 2014 fortsat afsættes en supplerende kvotepræmie for torsk i Nordsøen

og i Skagerrak på samme niveau som i 2013 ved kameraforsøg,

at der fastsættes passende bifangstlofter på sild, og

at TAC og fiskeriindsats for torsk i Kattegat fastsættes uændret i forhold til 2013.



Jakob Ellemann-Jensen

var glad for at have fået en minister, der kender til kvotefor-

handlinger om fisk. Han spurgte, hvordan det kunne være, at kvoteforhandlingerne mel-

lem EU og Norge endnu ikke var på plads. Han efterlyste en midlertidig kvote, så fiskeriet

kan komme i gang.

Erling Bonnesen

ønskede ministeren tillykke med posten og udtrykte Venstres støtte til

forhandlingsoplægget. Det er vigtigt, at erhvervet kan se, at ministeren har Folketingets

og Europaudvalgets opbakning til, at gå ud og arbejde for dansk fiskeri.

Erling Bonnesen forstod godt, at kattegatfiskerne er nervøse over rygterne om kraftige

reduktioner og lukning af områder. Kunne ministeren sige et par ord om, hvad man kan

og vil gøre for at sikre gode fiskerimuligheder i Kattegat? Kunne ministeren i øvrigt kom-

me med et par beroligende ord om trawlfiskeriet, så fiskerne ikke tror, at de skal klippes

helt ned til sokkeholderne? Man skal passe på miljøet, men der skal samtidig være plads

til at drive erhverv. Erling Bonnesen frygtede, at kystfiskerne var ved at blive jaget ud af

deres erhverv, som det var ved at ske i Bagenkop på Langeland. Han var klar over, at

ministeren ikke kunne gå i dybden med Norge og Færøerne og problematikken om sild

og makrel, men håbede på en kommentar til sagen.

Henrik Høegh

ønskede ministeren tillykke. Han var i tråd med Jakob Ellemann-Jensen

interesseret i at høre mere om Norge og makrel- og sildestriden. Han var overbevist om,

at ministeren vidste, at når man forhandler torskekvoter i Nordsøen, skal man lægge ud

med at gå ind for en kvotestigning, hvis man ønsker, at det skal ende på uændret.

498

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Nikolaj Villumsen

ønskede også ministeren tillykke. Han spurgte om, hvorfor man på

nogle områder har valgt at afvige fra den videnskabelige rådgivning.

Per Stig Møller

bød også ministeren velkommen. Det Konservative Folkeparti støttede

også mandatet, og han lovede ministeren også at støtte ham mod Enhedslistens om-

klamring.

Ministeren for landbrug, fødevarer og fiskeri

svarede Nikolaj Villumsen, at man vælger

at se bort fra de minus 9 pct., fordi det er muligt at nå MSY’en i 2015 uden. Ministeren

svarede Henriks Høegh og Jakob Ellemann-Jensen, at hvis man ikke kan opnå en ende-

lig aftale med Norge, må man gå efter en midlertidig. Situationen ser dog ret alvorlig ud,

og det kan ende med, at der slet ikke bliver indgået en aftale. Ministeren takkede i øvrigt

Henrik Høegh for rådene om forhandlingsstrategi.

Hvad angår kystfiskeri, var ministeren enig i, at der skal findes en balance, og sagde, at

regeringen ikke har planer om, at der ikke skal kunne bruges trawl fremover. Kattegat er

en del af havstrategien. Der er nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe til at se nærmere

på behovet for yderligere udpegning af beskyttede områder. Ministeren ville vende tilbage

til sagen på et senere møde.

Nikolaj Villumsen

sagde, at Enhedslisten støttede mandatet, idet partiet havde forståel-

se for argumentationen om at bevare bæredygtigheden.

Erling Bonnesen

anerkendte ministerens behov for at bruge en bred formulering som

balance, men opfordrede samtidig til, at ministeren lagde spørgsmålet om kystfiskeri

øverst i sin stak, så sagen kunne bringes i orden. Hvis fiskerne i Bagenkop, der udgør et

fiskerleje med 12-14 kuttere, der lige nøjagtig kan samle råvarerne til den lille lokale fa-

brik, ikke kan få lov til at fiske i nærfarvande, giver det store problemer, også for kystfiske-

re andre steder i landet.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod ministerens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde ytret sig imod det.

2. Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2014 af fiskerimulighederne

for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Sortehavet



Politisk enighed

KOM (2013) 0818

Rådsmøde 3285 – bilag 1 (samlenotat side 14)

Ministeren for landbrug, fiskeri og fødevarer

henviste til samlenotatet.

499

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

3. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysnings-

kampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i

tredjelande landbrugspolitik



Præsentation

KOM (2013) 0812

Rådsmøde 3285 – bilag 1 (samlenotat side 15)

Ministeren for landbrug, fiskeri og fødevarer:

På en række punkter flugter forslaget

med, hvad vi arbejder for fra dansk side. Det gælder i forhold til, at ordningen i højere

grad fokuserer på informationskampagner og på eksport til lande uden for EU. Vi vender

tilbage til forslaget.

4. (Evt.) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fælles

markedsordning for landbrugsprodukter

(fusionsmarkedsordningsforordningen) og om forslag til Rådets forordning om

foranstaltninger til fastsættelse af støtte og restitutioner i forbindelse med den

fælles markedsordning om landbrugsprodukter



Vedtagelse

KOM (2011) 0626, KOM(2011) 0629, KOM(2012) 0535 og KOM(2013)

0226

Rådsmøde 3285 – bilag 1 (samlenotat side 20)

EU-note (11) – E 11 (notat af 8/11-11 om reform af

landbrugspolitikken)

Udvalgsmødereferater:

EUU alm. del (13) – bilag 29 (side 1631, senest behandlet i EUU

20/9-13)

EUU alm. del (12) – bilag 127 (side 337 FO, forhandlingsoplæg

forelagt 21/11-12)

Ministeren for landbrug, fiskeri og fødevarer:

Punkt 4 handler om den del af markeds-

ordningen for landbrugsprodukter, som Rådet vedtager alene med kvalificeret flertal uden

om Europa-Parlamentet. Forslaget fastsætter en række priser og mængder, og det er en

udløber af kompromiset om landbrugsreformen. Der er kvalificeret flertal for forslaget, så

vi regner ikke med en længere drøftelse på rådsmødet. På rådsmødet vil der også være

den formelle og endelige vedtagelse af landbrugsreformen, som der var politisk enighed

om i juni og september 2013.

Erling Bonnesen

fremhævede det vigtige udestående på landbrugsområdet: muligheden

for det enkelte land for at overføre ekstra 15 pct. fra søjle I til søjle II. Frankrig fik en eks-

tra pengesæk i forbindelse med budgetforhandlingerne, som de hævder at ville lade gå til

landbrugsstøtte, og hvis f.eks. kun Danmark overfører fra søjle I til søjle II, vil der være

tale om betydelig konkurrenceforvridning. Erling Bonnesen havde brug for et klart signal

fra ministeren om udstedelse af en garanti til landbruget om, at man fra dansk side ikke

vil overføre ekstramidler fra søjle I til søjle II, hvis andre lande ikke også gør det.

500

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

Sluttelig spurgte han den nye minister, om han ville videreføre den tidligere ministers løfte

fra Landbrug og Fødevarers delegeretmøde om, at der ikke ville finde overimplemente-

ring sted i hendes tid på posten.

Henrik Høegh

roste regeringen, fordi det var lykkes at få anerkendt efterafgrøder som

miljøfokus. Han håbede i øvrigt, at ministeren ville kæmpe for de landbrugssager, som

Erling Bonnesen havde opridset.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

svarede Erling Bonnesen, at fra dansk

side er man interesseret i at implementere det, der skal implementeres. Hverken mere

eller mindre. Ministeren forstod, at Erling Bonnesen havde fået tilsendt listen over lande,

der har tænkt sig at overføre midler fra søjle I til søjle II. Danmark kommer altså ikke til at

stå alene. Hvordan det endelige resultat bliver, ville der komme mere klarhed over hen

over sommeren, når man kender resultatet fra Natur- og Landbrugskommissionen.

Erling Bonnesen

takkede for tilkendegivelsen om, at der fra dansk side ikke vil være tale

om hverken en over- eller en underimplementering. Han betragtede det dermed som et

knæsat princip fra ministerens side.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

tilføjede, at Erling Bonnesen havde refe-

reret hans udlægning af implementeringsspørgsmålet korrekt, men at det ikke var det

samme som at sige, at ministeren selv eller Folketinget ikke havde et højere ambitionsni-

veau.

Erling Bonnesen

bemærkede, at ministerens tilføjelse vist handlede om det, man i fod-

boldsprog kalder at gøre sig unaturligt bred. Han ville holde ministeren oppe på det første

svar, der højt og tydeligt lød, at der ikke vil blive overimplementeret. Erling Bonnesen

mente, at definitionen af overimplementering var klokkeklar: Det er, hvis man gør noget,

der går ud over, hvad EU-reglerne dikterer.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

påpegede, at der kan være forskel, når

det handler typen af lovgivning. Er der tale om et minimumsdirektiv, kan man sagtens fra

Folketingets side gå længere i beskyttelsesniveauet eller gå i en anden retning end det i

direktivet fastsatte.

Erling Bonnesen

fandt, at ministeren var i gang med både at padle og rygcrawle. Der er

en mening med, at Danmark er med i EU, og efterhånden som internationaliseringen er

slået igennem, er Danmark nødt til at forholde sig til implementering af lovgivning. I man-

ge år har skiftende regeringer lavet den ene overimplementering og stramning efter den

anden. Ministeren måtte f.eks. vide, at det efterhånden ikke kan betale sig at investere i

slagtesvin i Danmark på grund af de alt for stramme krav. Det kommer til at koste ar-

bejdspladser og eksport. Erling Bonnesen glædede sig derfor over, at regeringen vil

kæmpes for flere arbejdspladser og mere eksport, og mente, at potentialet var der, idet

der bliver flere og flere mennesker på jorden. Danmark har verdens bedste dyrevelfærd

501

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

og fødevaresikkerhed allerede nu, men erhvervet skriger efter lige konkurrencevilkår, og

det gør løftet om ikke at overimplementere vigtigt.

Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

sagde, at hans indlæg ikke var et forsøg

på at rygcrawle, men på at præcisere. Han var sikker på, at der ville komme flere gode

debatter om landbrug og fiskeri, både i udvalget, på Fyn og andre steder.

502

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

5. Fiskeripartnerskabsaftale med Unionen Comorerne



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0774, KOM (2013) 0773 og KOM (2013) 0764

Rådsmøde 3285 – bilag 1 (samlenotat side 34)

EUU alm. del (12) – bilag 285 (evalueringsrapport om

fiskeripartnerskabsaftale med Comorerne – fransk med engelsk

resumé)

a) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den

Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af

protokollen mellem Den Europæiske Union og Unionen

Comorerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den

finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter,

b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem

Den Europæiske Union og Unionen Comorerne om fastsættelse af

de fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er

omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter og

c) Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i

henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og

Unionen Comorerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og

den finansielle modydelse, der er omhandlet i

fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

Ministeren for landbrug, fiskeri og fødevarer:

Jeg vil tage punkt 5 og 6 sammen. Beg-

ge punkter er til tidlig forelæggelse. De drejer sig om fornyelse af fiskeriprotokollerne med

Seychellerne og Comorerne. Begge er østater i Det Indiske Ocean, og begge fiskeripart-

nerskabsaftaler omfatter hovedsagelig tun. Vi holder os til den tilgang, der var enighed

om i Fødevareudvalget tilbage i januar 2011, hvor der blandt andet blev lagt vægt på at

sikre et bæredygtigt fiskeri og menneskerettigheder.

503

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 226: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-13

12. Europaudvalgsmøde 13/12 2013

6. Fiskeripartnerskabsaftale med Republikken Seychellerne



Tidlig forelæggelse

KOM (2013) 0766, KOM (2013) 0767 og KOM (2013) 0765

Rådsmøde 3285 – bilag 1 (samlenotat side 38)

EUU alm. del (12) – bilag 286 (evalueringsrapport om

fiskeripartnerskabsaftale med Seychellerne – engelsk)

a) Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på Den

Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af

protokollen mellem Den Europæiske Union og Republikken

Seychellerne om fastsættelse af de fiskerimuligheder og den

finansielle modydelse, der er omhandlet i fiskeri-

partnerskabsaftalen mellem de to parter,

b) Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen mellem

Den Europæiske Union og Republikken Seychellerne om

fastsættelse af de fiskerimuligheder og den finansielle

modydelse, der er omhandlet i fiskeripartnerskabsaftalen mellem

de to parter og

c) Forslag til Rådets forordning om fordeling af fiskerimuligheder i

henhold til protokollen mellem Den Europæiske Union og

Republikken Seychellerne om fastsættelse af de

fiskerimuligheder og den finansielle modydelse, der er omhandlet

i fiskeripartnerskabsaftalen mellem de to parter

Ministeren forelagde punkt 5 og 6 samlet. Se derfor punkt 5.

7. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

8. Siden sidst

Ministeren for landbrug, fiskeri og fødevarer:

Under siden sidst vil jeg lige nævne, at

der på rådsmødet under eventuelt er en orientering om Kommissionens høring om økolo-

giforordningen. Her vil vi fra dansk side gøre det meget klart for Kommissionen, at vi øn-

sker at bevare det danske ø-mærke.

Mødet sluttede kl. 10.50

504