EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-13

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 228
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 13. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Onsdag den 18. december

Kl. 9.15

2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S), Jeppe Kofoed

(S), Camilla Hersom (RV), Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-

Jensen (V), Pia Adelsteen (DF), Mette Bock (LA) og Per Stig Møller

(KF).

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Desuden deltog:

Statsministeren:

På torsdag og fredag deltager jeg i årets sidste møde i Det Europæiske

Råd. Forud for mødet er alle optaget af, om der kan opnås en aftale om en fælles bank-

afviklingsmekanisme som led i et styrket banksamarbejde. Der er også en række andre

vigtige punkter på dagsordenen for mødet. Jeg vil især fokusere på de øvrige elementer i

en styrket Økonomisk og Monetær Union og på den temadrøftelse, vi skal have om EU’s

forsvarspolitik.

Styrket banksamarbejde

Statsministeren:

Lad mig starte med forhandlingerne om en fælles bankafvikling. Det

handler om at styrke de europæiske banker, så vi kan sikre stabilitet og troværdighed.

Det drejer sig om at sikre, at bankerne igen kan låne ud til vækst og til nye job, og om at

beskytte skatteborgernes penge, når regningen for bankkriser skal betales. Økonomi- og

finansministrene mødes igen i dag for at få en aftale på plads inden Det Europæiske Råd.

Jeg tror ikke, det er en hemmelighed for nogen, at det er en meget stor og vanskelig op-

gave. Og det er derfor også svært i dag at give et præcist billede af, hvor sagen ender.

Der forhandles fortsat om nogle af de samme spørgsmål, som økonomi- og indenrigsmi-

nisteren og jeg selv tidligere har redegjort for her i Europaudvalget. Det drejer sig især om

to ting: for det første hvordan en krisehåndtering finansieres, og for det andet hvordan

beslutninger træffes. Endelig har vi fra dansk side et særligt hensyn vedrørende realkre-

dit. Jeg vil uddybe de vigtigste spørgsmål.

For så vidt angår finansieringen, er jeg meget tilfreds med, at der ser ud til at være enig-

hed om, at det er sektoren selv – bankens ejer og dens investorer – der skal stå først i

rækken, når regningen efter en oprydning skal betales. Det er det, der kaldes bail-in. Det

er et dansk princip, som vi kender fra vores egne bankpakker, og det ser nu også ud til at

blive et grundlæggende princip for hele EU, både inden for og uden for det styrkede

banksamarbejde. Det er en rigtig god nyhed.

Vedrørende afviklingsfonden lægges der op til en fælles afviklingsfond finansieret af bi-

drag fra bankerne. Det diskuteres, om der skal være en lang indfasning på op mod 10 år

og brug af nationale fonde i den mellemliggende periode. Der er fortsat forskellige model-

ler i spil.

508

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-13

13. Europaudvalgsmøde 18/12-2013

Det bliver også diskuteret, om den fælles fond skal etableres på baggrund af en mellem-

statslig aftale. Fra dansk side lægger vi vægt på, at en fælles afviklingsmekanisme med

tilhørende backstop er åben for deltagelse for ikkeeurolande på rimelige og balancerede

vilkår som i det fælles tilsyn. Selv om en eventuel backstop ikke er en del af forordningen

om en fælles bankafvikling, regner jeg med, at det bliver et centralt spørgsmål i morgen.

Jeg vil ikke lægge skjul på, at der er delte meninger om, hvorvidt der er brug for en fælles

offentlig backstop og i givet fald hvornår. Nogle mener, at der er et behov for en fælles

backstop nu og her. Andre mener, at det i givet fald først kan blive på et senere tidspunkt.

Det tegner til, at eurogruppen i nat er nået til enighed om konturerne for et kompromis om

en backstop. Det skal nu drøftes videre på Økofin i dag.

Når det gælder beslutningsgangene i den fælles bankafvikling, er det helt centralt for re-

geringen, at det bliver effektivt. Afviklingen af en bank skal ofte ske i løbet af en weekend,

så virksomheder og almindelige kunder ikke står mandag morgen og ikke ved, om de har

deres penge. Samtidig skal der sikres en tilstrækkelig inddragelse af de nationale myn-

digheder i beslutninger, som har stor betydning i de enkelte lande. Der skal findes en ba-

lance mellem de to hensyn.

Endelig har regeringen også et særligt fokus på dansk realkredit. Det er en forretnings-

model, der er unik for Danmark og derfor ikke altid er tænkt med fra starten i EU-forslag.

Jeg har selv i anden sammenhæng for nylig understreget den særlige rolle, som realkre-

ditsystemet spiller i Danmark, over for Barroso. Det er afgørende, at der findes løsninger

for det danske realkreditsystem, som har vist sig særdeles stabilt – også under krisen. Vi

ønsker derfor, at realkreditinstitutterne håndteres efter den eksisterende danske afvik-

lingsmodel for realkreditinstitutter og uden ekstra krav om kapital og gæld. De hensyn

forventer jeg bliver afspejlet på tilfredsstillende vis i det endelige kompromis.

Selv hvis Økofin når til enighed om en fælles bankafviklingsmekanisme i aften, er arbej-

det ikke færdigt. Rådets aftale om den fælles bankafvikling skal forhandles videre med

Europa-Parlamentet. En eventuel fælles backstop skal også forhandles færdig. Og hvis

der bliver enighed om, at den fælles afviklingsfond skal baseres på en mellemstatslig af-

tale, skal der gennemføres forhandlinger om den del også. Det er derfor tydeligt, at der vil

gå nogen tid, før vi har klarhed over den endelige aftale. Når forhandlingerne om de sid-

ste elementer er afsluttet, vil regeringen gå i gang med en grundig vurdering af fordele og

ulemper ved en eventuel deltagelse. Derefter vil vi tage stilling.

Jakob Ellemann-Jensen

var indforstået med forudsætningerne for dansk deltagelse i

bankunionen: anerkendelse af den danske realkredit, lige adgang for ikkeeurolande og

eurolande, bail-in-model ligesom i de danske bankpakker og fastholdelse af nationalt an-

svar. Hvad angår realkreditten, bad han statsministeren give sin vurdering af, om der er

instanser, man bør påvirke, mens man afventer indstillingen til Kommissionen fra EBA.

Den Europæiske Centralbank (ECB) f.eks.?

509

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-13

13. Europaudvalgsmøde 18/12-2013

Dernæst ville Jakob Ellemann-Jensen gerne vide, om det vil blive nemmere for ikkeeuro-

lande at deltage inden for rammerne af en mellemstatslig aftale om fonden. Og hvad vil

det betyde, når det organ, der bestemmer anvendelsen af pengene, er forankret et sted,

mens det organ, der sidder på pengetanken, befinder sig et andet sted? Sluttelig spurgte

han, om behandlingen af bankunionen i Europa-Parlamentet ville komme i karambolage

med det kommende valg.

Pia Adelsteen

ønskede også en uddybning af grundlaget for en mellemstatslig aftale.

Hun udtrykte bekymring for udkommet af sagen om de danske realkreditobligationer.

Havde statsministeren nogen idé om, hvordan den vil lande? Dernæst spurgte hun om,

hvordan en effektiv procedure for en bankafviklingsmekanisme kan strikkes sammen,

hvis man ønsker at sikre, at medlemsstaterne får indflydelse. Bliver det eksperter og em-

bedsfolk, der kommer til at tage beslutningerne? Kunne statsministeren løfte sløret for,

om regeringen har en holdning til det, der ser ud til at blive udkommet af afviklingsmeka-

nismen i forbindelse med bankunionspakken? Statsministeren havde sagt, at det først

skal forhandles på plads, og derefter vil regeringen tage stilling, men regeringen har vel

en holdning under forhandlingerne?

Mette Bock

spurgte, om regeringen har en rød linje for dansk deltagelse, hvis man ikke

kan sikre en afviklingsmekanisme efter danske principper.

Nikolaj Villumsen

sagde, at han i The Financial Times dagen forinden havde læst, at der

med bankunionen var tale om den største afgivelse af suverænitet siden euroens tilblivel-

se. Det måtte også siges at være store beslutninger, når det handler om at vurdere, om

danske banker skal reddes, og om de danske skatteborgere skal betale for at redde ban-

ker i andre EU-lande. Så vigtige beslutninger mente Enhedslisten burde komme til folke-

afstemning. Den 12. juni 2012 havde statsministeren udtalt, at danske skatteborgere ikke

er interesserede i at betale for gæld, de ikke har skabt. Havde statsministeren ændret

holdning på det punkt?

Per Stig Møller

gjorde opmærksom på, at der ikke skulle træffes beslutninger om bank-

unionen med det samme, og mente, det var fint, at der var lagt op til en bail-in-model. Det

kan ganske vist være ærgerligt at betale for en stormskadeforsikring, hvis man ikke selv

bliver ramt, men det er uklogt ikke at være forsikret, hvis ulykken skulle ske. Og Danmark

og Nordeuropa kan også risikere at blive ramt. Han mente derfor, at en EU-aftale om en

fælles afviklingsmekanisme i princippet er fornuftig, kun udformningen er til diskussion.

Han tilføjede, at afviklingen skal ske hurtigt, og at det er vigtigt at inddrage nationale

myndigheder, for det vil være upopulært, hvis der kommer folk udefra og lukker danske

banker. Per Stig Møller erklærede sig enig i, at det bør være afgørende for dansk stilling-

tagen, at man ikke svækker det meget velfungerende realkreditsystem. Kunne statsmini-

steren i øvrigt sige mere om backstop?

510

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-13

13. Europaudvalgsmøde 18/12-2013

Statsministeren

svarede Jakob Ellemann-Jensen og Pia Adelsteen, at det er vigtigt for

Danmark i forhandlingerne, at realkreditten har en fornuftig status, at bail-in-systemet

bygges op på den danske måde, og at ikkeeurolandene er ligestillede med eurolandene,

både hvad angår backstop og fonden – ligestillingsprincippet gælder også, hvis sidst-

nævnte skal etableres i en mellemstatslig aftale. Dertil kommer, at regeringen lægger

vægt på en effektiv beslutningsprocedure ved bankafviklinger. Regeringen holder det

åbent, om Danmark skal deltage, og tager stilling til fordele og ulemper og til § 20

spørgsmålet, når alle elementer er på bordet. Mange har sagt, at det kan være en fordel

for eurolandene med et styrket banksamarbejde, men man kan også sige, at det vil være

en fordel for ikkeeurolande. Til Mette Bock sagde statsministeren, at regeringen i denne

fase af forhandlingerne ikke har nogen røde linjer, men at der er nogle vigtige prioriteter.

Til kommentarerne om en mellemstatslig traktat lød statsministerens svar, at Nikolaj Vil-

lumsen tog fejl i sin analyse, idet det at have en fond i en sådan traktat var med til at sikre

enstemmighed. Hun anså det derfor for en beskyttelse og havde svært ved at forstå En-

hedslisten billede af noget meget overstatsligt, hvis man laver en mellemstatslig traktat.

Statsministeren fremhævede, at man endnu ikke kendte indholdet af en mellemstatslig

aftale og heller ikke samspillet mellem en sådan og andre traktater. Det skal der forhand-

les om, og Danmark vil gøre alt for at være en aktiv deltager.

Hvad angår en eventuel karambolage med europaparlamentsvalget i maj måned, svare-

de statsministeren Jakob Ellemann-Jensen, at hun ikke var klar over, om det kunne nå at

blive færdigbehandlet i Europa-Parlamentet inden valget. Men man skyndte sig; økono-

miministrene skulle mødes lidt senere på dagen, og så måtte man se, hvor langt de kun-

ne nå.

Om realkreditten sagde statsministeren, at det var vigtigt at skelne mellem to spørgsmål.

For det første: Hvordan er realkreditten rummet i banksamarbejdet? Regeringen har haft

fokus på hensynet til den danske realkredit som en stærk og unik forretningsmodel. Det

er vigtigt, at den fælles afviklingsinstans ikke stiller krav til realkreditinstitutter om særlig

gæld og kapital, der kan nedskrives i en krisehåndtering. Statsministeren forventede, at

hensynet til realkreditten ville være afspejlet i et endeligt kompromis. For det andet: Hvil-

ken form for likviditetsstempel får realkreditobligationerne? Den sag, som også var blevet

rejst i udvalget af økonomi- og indenrigsministeren, havde regeringen også fokus på, og

statsministeren havde som sagt selv rejst sagen skriftligt og mundtligt den over for Kom-

missionen og dens formand. EBA havde givet Kommissionen en anbefaling vedrørende

de danske realkreditobligationer, der desværre strider imod EBA’s egen analyse og hen-

sigten i EU’s lovtekst. Regeringen har ingen indflydelse på EBA’s anbefalinger. Spørgs-

målet kommer til at lande hos Kommissionen, der i løbet af foråret skal udarbejde en de-

legeret retsakt. Regeringen mente naturligvis, at Kommissionen skal tage hensyn til det

danske argument om, at realkreditobligationer bør få det fine kvalitetsstempel, som deres

likviditet lægger op til.

511

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-13

13. Europaudvalgsmøde 18/12-2013

Statsministeren kvitterede for, at udvalget havde gjort sit for at påvirke i den rigtige ret-

ning, og hun mente, at der også kunne rettes henvendelse til andre medlemsstater, til

aktører på alle niveauer i Kommissionen og til ECB – navnlig taget i betragtning, at der

efter hendes opfattelse var en vis lydhørhed over for de danske synspunkter.

Statsministeren svarede Pia Adelsteen, at det var vigtigt at finde en god balance for be-

slutningsgangen ved afviklingen af banker, for afviklingen skal gå hurtigt over en week-

end f.eks., og de relevante nationale aktører skal i spil. Statsministeren mente, det var

muligt at nå frem til en fornuftig aftale.

Henvendt til Per Stig Møller uddybede statsministeren, at der i løbet af natten efter sigen-

de var indgået en aftale i eurogruppen om fælles backstop. Det var positivt, fordi det vi-

ser, at eurogruppen går ind for backstop. Der er tale om en ordning med lånemuligheder i

særlige tilfælde, men forinden skal der være sket en nedskrivning af den kriseramte

banks aktier og obligationer, ligesom der vil være trukket på afviklingsfondens midler. I de

10 år, hvor fonden opbygges af sektorens egne midler, kan lånemuligheder baseres på

national finansiering eller på ESM, den europæiske stabilitetsmekanisme for eurolande.

Sidstnævnte kan være en udfordring for Danmark. Statsministeren kunne ligeledes for-

tælle, at der i udtalelsen fra eurogruppemødet stod, at ikkeeurolande kan deltage på lige

vilkår.

Statsministeren gav Nikolaj Villumsen ret i, at der var tale om store beslutninger, men

sagde, at det var vigtigt at holde sig for øje, at det handler om at undgå, at en banks en-

deligt får stor indflydelse på økonomien i helt almindelige europæiske familier. Bail-in

handler netop om, at det ikke skal være skatteborgerne, der betaler, og ministeren min-

dede Nikolaj Villumsen om kapitalkravsdirektivet og om det kommende kvalitetstjek af,

om bankerne er sunde nok til at indgå i et fællesskab. Hun konkluderede, at hvis man går

ind for mere sikkerhed for borgerne, bør man gå ind for bankunionen.

Til Nikolaj Villumsen og Pia Adelsteen sagde statsministeren, at spørgsmålet om folkeaf-

stemning og dansk deltagelse i en bankunion først vil blive afgjort, når der tegner sig et

samlet billede.

Formanden

satte pris på statsministerens uddybende svar. Som statsministeren havde

sagt, gjorde udvalget alt, hvad det kunne, for at påvirke i den rigtige retning i forhold til

realkreditten, som der i høj grad er dansk sammenhold om at sikre. Hun kvitterede for

modtagelsen af statsministerens henvendelse til Barroso efter at have rykket for den en

del gange. Statsministeren havde nævnt, at EBA havde afleveret sin likviditetsanbefaling

til Kommissionen. Det var formanden ikke orienteret om og bad derfor statsministeren

uddybe, hvad der stod i anbefalingen, og på hvilke punkter den strider imod EBA’s oprin-

delige undersøgelse. Sluttelig bad hun statsministeren oversende anbefalingen til udval-

get.

Mette Bock

spurgte, om statsministerens udtalelse om, at regeringen ikke har nogle røde

linjer, betyder, at regeringen er villig til at gå på kompromis med realkreditten.

512

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-13

13. Europaudvalgsmøde 18/12-2013

Pia Adelsteen

anså de delegerede retsakter for problematiske. Selv hvis de ser fornufti-

ge ud i første ombæring, kan de ændres hen ad vejen. Hun forstod ikke, hvorfor regerin-

gen ikke afviser at deltage, hvis realkreditsystemet ikke kan bevares. Det måtte da være

den røde tråd i forhandlingerne. Hun spurgte, om afviklingsmekanismen vil lægge op til,

at man kan lukke danske banker uden om nationale myndigheder. Pia Adelsteen ville

også gerne have uddybet, hvorfor det er en udfordring for Danmark, hvis eurolandene gør

brug af ESM i en backstopproces.

Nikolaj Villumsen

var enig med statsministeren i, at det er bedst at forebygge finansielle

kriser, men opfordrede til, at man arbejder for en opdeling af finansielle mastodonter i

stedet for at indgå i en europæisk bankpakke. På den måde vil man kunne forebygge, at

samfundsøkonomien bliver lagt i hænderne på uansvarlige bankdirektører og spekulan-

ter. Idet han anså fondens kapital på 55 mia. euro for peanuts i forhold til, hvad der var

blevet skudt i bankerne under krisen, var han bekymret for, at danske skatteborgere en-

der med at betale for udenlandske bankers gæld via det planlagte backstop. Statsministe-

ren havde tidligere givet udtryk for samme bekymring. Man kunne selvfølgelig også, som

økonomi- og indenrigsminister Margrete Vestager havde udtalt, håbe på, at der ikke

kommer nye kriser, men de fleste ved, det kan ske. Hvis skatteborgerne skal fungere som

bagstoppere i de første 10 år, før fonden kommer på plads, og sidenhen også i det om-

fang, fondens midler bliver opbrugt, kunne det blive en dyr omgang. Han forstod ikke,

hvorfor statsministeren havde slækket på sin bekymring og tilsyneladende ikke fandt det

problematisk, hvis danske skatteborgere skal betale udenlandske bankers gæld.

Jakob Ellemann-Jensen

var enig i, at det var vigtigt at holde tingene adskilt. Han var

tilfreds med, at man i forbindelse med krav om rekapitalisering lod til at have fundet frem

til en løsning, der indeholder de nuværende regler. Ville regeringen tage kontakt til en

række alliancepartnere og myndigheder i spørgsmålet om det styrkede banksamarbejde?

Statsministeren

kvitterede for udvalgets arbejde for realkreditten. Hun mente at have

givet udtryk for, at det var forventningen, at der i disse dage ville komme en anbefaling til

Kommissionen fra EBA. Den vil formentlig stride imod EBA’s egen analyse og imod hen-

sigten i lovteksten, og der vil derfor være behov for at arbejde på at ændre opfattelsen,

når Kommissionen skal lave en delegeret retsakt. Hun understregede over for Jakob El-

lemann-Jensen, at regeringen vil kæmpe for den vigtige sag.

Hun opfordrede Pia Adelsteen til ikke at blande de to forskellige diskussioner om realkre-

dit sammen. Diskussionen om likviditetsstempel er én ting, men hvad realkreditten og

refinansiering angår, forventer regeringen, at der tages hensyn til det i det nuværende

kompromis. Det samme svar gjaldt Mette Bock: Regeringen vurderer, at man er meget

tæt på et tilfredsstillende kompromis. Hvad angår medlemsstaternes rolle ved tilsyn og

afvikling, var de endelige rammer for beslutningstagen ikke på plads, men der er lagt op

til, at Kommissionen formelt skal godkende krisehåndteringsbeslutninger for konkrete

institutter eller have mulighed for at gøre indsigelse imod dem. Beslutningerne vil udgå fra

den fælles afviklingsinstans, hvor medlemslandenes myndigheder er repræsenteret.

513

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-13

13. Europaudvalgsmøde 18/12-2013

Det anså statsministeren for en betryggende form og tilføjede, at der formentlig også vil

være ekstra kontrol med Kommissionen.

Hun forstod ikke Enhedslistens behov for at male skræmmebilleder af risikoen for, at

skatteborgerne skal betale for bankkrak, for man har netop aftalt bail-in, tilsyn og kvali-

tetskontrol af banker for at undgå det scenario.

Nikolaj Villumsen

funderede over, at EBA har tænkt sig at gå løs på den danske real-

kredit. Han mente, at nogle initiativer kan virke fornuftige til en start, men ende med at

pege i en anden retning, og han bad statsministeren bekræfte, at det vil være statskasser

og skatteborgere, der skal foretage udlån i en bagstoppermekanisme. Derudover ville

Nikolaj Villumsen også gerne have bekræftet, at det i dag forholder sig således, at dan-

ske skatteborgere ikke er forpligtet til at betale til f.eks. afviklingen af en irsk bank.

Pia Adelsteen

refererede til statsministerens forklaring om, at de nationale myndigheder

sidder med i en fælles afviklingsinstans, og spurgte, om beslutninger træffes ved flertals-

afgørelser. Pia Adelsteen tilføjede, at det var meget muligt, at hun blandede tingene

sammen, men påpegede det utilfredsstillende i, at regeringen havde sagt ja til den dele-

gerede retsakt. Det vil betyde, at arbejdet med at sikre realkreditten kan blive ved, fordi

retsakten kan ændres. Kunne statsministeren sige, at uanset hvordan bankunionen

kommer til at se ud, har man fra dansk side tænkt sig at sige nej, hvis det går ud over

realkreditsystemet? Sluttelig gentog hun sit spørgsmål om ESM.

Jakob Ellemann-Jensen

fandt det i forlængelse af Pia Adelsteens efterlysning af en ga-

ranti fra statsministeren fristende at give sin garanti for det modsatte: et ja til et styrket

banksamarbejde, hvis realkreditten kan rummes. Ville statsministeren tage realkredit-

spørgsmålet op på mødet i Det Europæiske Råd?

Per Stig Møller

gentog sin holdning til realkreditten som helt afgørende for det danske

boligmarked. Det er klart, at man støder på problemer, fordi regeringen under formand-

skabet har indgået et kompromis om en delegeret retsakt. Man skulle have insisteret på

en forordning. Mon ikke regeringer i andre lande – baseret på deres erfaringer med EBA -

også har interesse i at gå over til en forordning? Han var godt klar over, at det var et long

shot, men fandt det forkert, at en delegeret retsakt kan få så stor indflydelse på et lands

boligområde.

Statsministeren

bemærkede, at det ville være forfriskende for debatten, hvis Nikolaj Vil-

lumsen ville anerkende, at bail-in-systemet og afviklingsfonden er sat ind for at beskytte

skatteborgere. Hun mente, at Enhedslistens fremstilling af sagen forsøgte at give indtryk

af, at man ikke var kommet videre med at sikre denne beskyttelse. Det var ikke tilfældet.

Til Pia Adelsteen sagde statsministeren, at regeringen arbejder kraftigt på, at det skal

indrettes således, at hvert land har én stemme, fordi det for det enkelte land har store

konsekvenser, hvis et institut er i krise.

514

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-13

13. Europaudvalgsmøde 18/12-2013

Hun havde svært ved at forstå holdningen om den røde linje og gentog, at det ser ud til,

at spørgsmålet om den danske realkredit er ved at blive løst ved et kompromis. Man måt-

te glæde sig over, at kompromiset ikke har noget med delegerede retsakter at gøre.

På spørgsmålet om, hvorfor det er et problem, hvis eurolandene kan få kapital via den

europæiske lånefacilitet, svarede ministeren, at det kan stille Danmark ringere, fordi

Danmark som ikkeeuroland ikke er med i ESM. Til Jakob Ellemann-Jensen sagde stats-

ministeren, at det ikke var hendes plan at bringe spørgsmålet om likviditetsstempel og

realkredit op på mødet.

Formanden

indvendte, at der var tale om en forordning, der indeholder delegerede rets-

akter. Hun mente, at udvalget allerede havde brugt meget tid på den tekniske del af dis-

kussionen med ressortministeren, og fandt, at de politiske meldinger fremstod meget kla-

re.

Nikolaj Villumsen

anerkendte eksistensen af bail-in og en afviklingsfond, men under-

stregede, at den forekom overraskende lille baseret på erfaringerne fra finanskrisen. Når

fonden løber tør, eller i den 10-årige periode, hvor den ikke er fyldt op, vil det være skat-

teborgere og skattekasser, der skal fungere som bagstoppere. Det var ikke rimeligt – og

slet ikke hvis skatteborgere ikke bliver spurgt ved en folkeafstemning om bankunionen.

Statsministeren

bad Nikolaj Villumsen huske på, at det i dag er skatteborgerne, der står

i forreste linje. Når der er problemer i den finansielle sektor, går det ud over borgerne, der

først skal betale med forringede levevilkår og dernæst for manges vedkommende med

deres job. Hun forstod ikke, at Enhedslisten kunne være imod bankunionen, fordi den

medfører, at bankerne og investorerne selv betaler ved krisehåndtering af en bank.

ØMU

Statsministeren:

Lad mig gå videre med den øvrige del af styrkelsen af den Økonomiske

og Monetære Union. På topmødet skal vi blive enige om mulige overordnede principper

for reformkontrakter og en tilhørende solidaritetsmekanisme. Der er ikke fremsat egentli-

ge forslag, og vi vil først træffe konkret beslutning om de to instrumenter på mødet i juni.

Det er lagt op til, at det vil være åbent for ikkeeurolande at deltage i reformkontrakter. Der

vil være tale om politisk bindende kontrakter forankret i det europæiske semester. Der

skal sikres nationalt ejerskab til kontrakterne gennem inddragelse af nationale parlamen-

ter og sociale parter. Det støtter vi fra dansk side. Det er mere uklart, hvad man kan blive

enige om, hvad angår den tilhørende solidaritetsmekanisme. Fra dansk side er vi som

udgangspunkt skeptiske over for finansiel støtte, fordi det risikerer at forvride medlems-

landenes incitament til at gennemføre reformer. Eventuel finansiel støtte under en solida-

ritetsmekanisme bør derfor være begrænset og afhængig af det faktiske reformarbejde i

landene.

515

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-13

13. Europaudvalgsmøde 18/12-2013

Forsvar

Statsministeren:

På Det Europæiske Råd skal vi som sagt også have en temadrøftelse

om den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Fra dansk side har vi tre prioriteter for den

diskussion. Først og fremmest skal vi blive bedre til at tænke EU’s politikker sammen. Vi

skal blive bedre til at kombinere den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik med klassisk

udenrigs-, udviklings- og handelspolitik samt med vores øvrige EU-politikker. Der er ingen

tvivl om, at det får en meget større effekt, hvis vi lader de forskellige instrumenter spille

sammen. Det kan vi f.eks. se i forhold til indsatsen mod pirateri ved Afrikas Horn, hvor

militære instrumenter spiller sammen med udviklingsbistand. Vi ser det også i f.eks. Liby-

en, hvor vores civile ESFP-mission hjælper de libyske myndigheder med at opbygge en

effektiv grænsekontrol og på den måde bidrager til EU’s øvrige indsatser i Middelhavsom-

rådet for at hindre illegal indvandring.

Et andet vigtigt punkt for regeringen er det transatlantiske samarbejde. EU’s initiativer

skal være tæt koordineret med NATO. Derfor er jeg også tilfreds med, at stats- og rege-

ringscheferne mødes med NATO’s generalsekretær inden selve topmødet.

Endelig er der forsvarsindustrien. Her støtter Danmark arbejdet for et åbent og konkur-

rencebaseret indre marked. Vi ønsker fokus på mulighederne for små og mellemstore

virksomheder, og vi vil gerne fremme hensynet til miljø og til energieffektivitet. Forsvars-

forbeholdet betyder selvfølgelig, at Danmark ikke deltager i afgørelser eller i aktioner i

EU, der har indvirkning på forsvarsområdet. Og vi deltager som bekendt som det eneste

medlemsland heller ikke i forsvarsagenturet. Der vil altså være en del af den konkrete

opfølgning, som vi fra dansk side ikke kan være med til. Men det skal ikke forhindre os i

at deltage aktivt i drøftelserne om f.eks. civil-militær samtænkning, og på det praktiske

plan vil vi jo som hidtil bidrage fuldt ud til EU’s civile missioner.

Jakob Ellemann-Jensen

var enig med statsministeren i, at EU skal blive bedre til at

samtænke og lade udenrigspolitiske værktøjer styre af en fælles strategi. Han fremhæve-

de den lille sten i skoen, der handler om Danmarks undtagelse fra forsvarssamarbejdet.

Hvis man samarbejder på kryds og tværs og får de forskellige områder filtret ind i hinan-

den, hvad vil de danske muligheder for at deltage så være – ikke kun på forsvarsområdet,

men også når det handler om f.eks. udviklingsbistand og diplomati?

Pia Adelsteen

mente, det gav god mening at tænke politikker sammen, i hvert fald på

nationalt plan, hvor nogle lande har fælles forståelse inden for f.eks. handelspolitik og

ulandspolitik, men hun var mere skeptisk, hvad samtænkning på EU-niveau angår. Hvis

man tager et område som udviklingsbistanden, bidrager Danmark i stor målestok i forhold

til det danske BNP, mens andre landes bidrag er noget mindre. Hvordan skal man kunne

udbygge et samarbejde på et ujævnt grundlag?

Mette Bock

var ikke imod koordination og samtænkning på europæisk plan, men var

statsministeren opmærksom på problemet i forhold til den civile og militære indsats på

den ene side og ngo’ernes arbejde på den anden? Ngo’erne har op igennem det sidste

årti gjort opmærksom på, at deres legitimitet som uafhængige bliver anfægtet.

516

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-13

13. Europaudvalgsmøde 18/12-2013

Nikolaj Villumsen

spurgte, om det virkelig var regeringens ambition, at EU skal blive en

stærk militærmagt.

Per Stig Møller

sagde, at han gik ind for samtænkning på forsvarsområdet, ligesom det

foregår i NATO-regi. Det undrede ham faktisk, at man ikke var kommet længere i arbej-

det.

Statsministeren

fremhævede, at Danmark har stor indflydelse, når det handler om sam-

tænkning, og havde svært ved at se, at det skulle være en dårlig idé. Det var nu heller

ikke det, hun hørte udvalget sige; derimod handlede det om en bekymring for, om det

danske forsvarsforbehold står i vejen for samtænkning. Statsministeren mente, at uden

det danske forbehold vil Danmark kunne tage mere ansvar og deltage fuldgyldigt, men

fremhævede, at Danmark deltager meget aktivt i de civile missioner. Hun anerkendte den

af Mette Bock fremførte problemstilling omkring ngo’er og sagde, at regeringen tog den

meget alvorligt.

Jakob Ellemann-Jensen

mente, at statsministerens udtalelse om, at Danmark stadig

kan være med på det civile område, meget fint illustrerede hans pointe, for hvis man på

europæisk plan ønsker at samtænke, begrænser forbeholdet mulighederne enten for at

deltage eller for at samtænke den danske indsats. Det var da en skam.

Øvrige emner

Statsministeren:

Der er også en række andre spørgsmål på dagsordenen, som jeg dog

som udgangspunkt ikke regner med giver anledning til større diskussion på selve topmø-

det. Bl.a. skal vi følge op på drøftelsen om EU’s udvidelse i Rådet for Almindelige Anlig-

gender i går. Jeg vil fremhæve, at der på topmødet vil være en opfølgning på den vigtige

drøftelse, vi havde om migration i oktober efter den frygtelige tragedie ved Lampedusa. Vi

vil se på arbejdet med den nedsatte taskforce, hvor der foreligger gode initiativer, som nu

skal iværksættes. Her vil Danmark også bidrage.

Per Stig Møller

var informeret om, at man også skulle drøfte Syrien på mødet og nævnte

bekymringen over den islamistiske dominans i landet, hvor ISIS-gruppen angriber de de-

mokratiske kræfter. Begynder man at gentænke hele Syriensituationen?

Statsministeren

svarede, at udenrigsministrene havde diskuteret situationen i ugens løb,

og at der med Genève II var lagt op til at styrke arbejdet. Hun mente dog ikke, at Syrien

ville fylde meget på det kommende møde.

Per Stig Møller

havde også læst om resultatet af udenrigsministrenes diskussion, men

opfordrede igen til en gentænkning af situationen i Syrien, så EU ikke ender med at støtte

et ISIS-domineret land, som man kunne læse om i Der Spiegel.

517

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-13

13. Europaudvalgsmøde 18/12-2013

Statsministeren

var enig i vigtigheden af Syriensspørgsmålet og ville tage det gode råd

med til mødet.

Ukraine

Statsministeren:

Til sidst vil jeg kort nævne situationen i Ukraine, som jeg også regner

med vil komme op på mødet. Siden præsident Janukovitj den 21. november trak stikket

på forhandlingerne om en aftale med EU, har der været massive folkelige demonstratio-

ner i Ukraine. Fra dansk side fordømmer vi kraftigt brugen af vold mod fredelige demon-

stranter. De er i deres gode ret til at kræve Ukraine tilbage på EU-sporet, og som sagt

tidligere er Ukraine en hjørnesten i vores østlige partnerskab. Jeg forventer, at vi på Det

Europæiske Råd vil bekræfte, at vi holder døren åben for en aftale. Samtidig er det klart,

at en aftale stadig vil være betinget af, at Ukraine gennemfører de krav, EU fastsatte i

2012. Det understregede jeg selv over for præsident Janukovitj, da jeg talte med ham på

Vilniustopmødet den 28.-29. november 2013. I går indgik præsidenten så noget overra-

skende en række aftaler med præsident Putin. Vi kender ikke aftalernes præcise indhold,

men jeg går ud fra, at det ikke er aftaler, som udelukker en undertegnelse af associe-

ringsaftalen med EU. Det vil vi vide mere om de nærmeste dage. Jeg regner med, at vi vil

drøfte udviklingen på topmødet.

Det var de væsentligste emner blandt dem, vi skal behandle de næste 2 dage. Det står

klart, at der er tale om et topmøde med en bred og vigtig dagsorden, som ikke mindst er

afhængig af udfaldet på økofinmødet i Bruxelles i dag.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at den kommende tid vil vise, om aftalen med Rusland

betyder, at Ukraine har bevæget sig længere væk fra EU. EU har ønsket at knytte landet

så tæt til unionen som muligt, men har haft visse betingelser, som måske kan have skub-

bet Ukraine væk. Ville statsministeren bekræfte, at man stadig ikke vil slække på kravene

til Ukraine, og at det ikke er tilstrækkeligt med status quo – der skal fremskridt til?

Mette Bock

opfordrede til, at EU står fast på kravene om grundlæggende demokratiske

principper, som EU bygger på.

Nikolaj Villumsen

fortsatte, hvor Mette Bock slap, og sagde, at der var vigtigt at presse

på for at få demokratiske reformer i Ukraine. Ellers svigter man demonstranterne i Ukrai-

nes gader.

Per Stig Møller

var også enig i, at det er vigtigt at regeringen fastholder kravene til Ukra-

ine. Hvis ikke, svigter man oppositionen, der skal ind og opfylde de krav til demokrati, der

er en forudsætning for at være med i EU. I forhold til Rusland sagde Per Stig Møller, at

først fik russerne Gérard Depardieu, så Edward Snowden og dernæst afgørende indfly-

delse på Syrien. Hvad var det næste? Man måtte begynde at tænke over en strategi for

det vanskelige partnerskab med Rusland.

518

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 228: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 18/12-13

13. Europaudvalgsmøde 18/12-2013

Statsministeren

fremhævede, at demonstrationerne i Ukraine viser, at EU har en stærk

tiltrækningskraft, og at mange ønsker de værdier, det demokrati og den modernisering,

som EU står for. Hun kendte ikke det præcise indhold af den aftale, der var blevet indgået

mellem Rusland og Ukraine dagen forinden, men det forlød, at den indebærer, at prisen

på gas nedsættes med en tredjedel, og at Rusland vil opkøbe ukrainske statsobligationer

for 15 mia. amerikanske dollars. Ifølge de to præsidenters udtalelser i pressen, skulle de

dog ikke have indgået en aftale om, at Ukraine indtræder i den russiskledede toldunion.

En sådan aftale ville forhindre en fremtidig undertegnelse af en associeringsaftale med

EU.

Statsministeren erklærede sig enig med flere af udvalgets medlemmer i, at man bør fast-

holde de fremsatte krav over for Ukraine, hvilket EU også har indikeret. Der er tale om

rimelige krav, og tilbuddet fra EU’s side om økonomisk hjælp og hjælp til reformer har

været godt.

Formanden

spurgte, om det var muligt hurtigst muligt at få en mundtlig afrapportering fra

det kommende møde i Det Europæiske Råd, idet der var tale om vigtige og aktuelle em-

ner.

Statsministeren

bekræftede, at det var muligt.

Mødet sluttede kl.11.20

519