EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 256: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/1-14

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 256
Offentligt

Europaudvalget

REFERAT

AF 15. EUROPAUDVALGSMØDE

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

Fredag d. 22. januar 2014

Kl. 10.30

Vær. 2-133

Nikolaj Villumsen (EL), Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia

Adelsteen (DF) og Per Stig Møller (KF).

Statsminister Helle Thorning-Schmidt

Desuden deltog:

Pia Adelsteen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 19.-20. december 2013

Det Europæiske Råd 19-20/12-13 – bilag 11 (konklusioner fra

mødet i Det Europæiske Råd 19-20/12-13)

Det Europæiske Råd 19-20/12-13 – bilag 12 (skriftlig

afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd 19-20/12-13)

Statsministeren

afrapporterede fra mødet i Det Europæiske Råd (DER) den 19.-20. de-

cember sidste år. Før jul havde udvalget modtaget en skriftlig afrapportering med de vig-

tigste resultater fra mødet. Som det var udvalget bekendt, var det lykkedes økonomi- og

finansministrene at nå til en aftale om en fælles afviklingsmekanisme aftenen før topmø-

det. Det betød, at det styrkede banksamarbejde ikke kom til at fylde så meget, som man

havde regnet med, og der havde været god tid til konstruktive drøftelser om især for-

svarspolitikken og ØMU-samarbejdet. Statsministeren bemærkede, at der ikke som for-

udset ville blive afholdt et møde i DER i februar. Den planlagte diskussion om energi- og

industripolitik ville formentlig blive sat på dagsordenen for topmødet i marts.

Forsvarspolitik

Statsministeren:

Lad mig starte med den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Vi indled-

te med en nyttig diskussion med NATO’s generalsekretær om samarbejdet mellem EU og

NATO. Der var enighed om, at det er vigtigt, at EU og NATO arbejder sammen. Derefter

havde vi en god temadrøftelse om den fælles forsvars- og sikkerhedspolitik. Vi fokusere-

de bl.a. på, hvordan de europæiske lande kan blive bedre til at udnytte deres begrænse-

de ressourcer. Der er ikke udsigt til højere forsvarsbudgetter, så hvis vi skal styrke ind-

satsen, må vi få mere ud af de midler, vi har i dag.

Mange var også optaget af at prioritere samtænkningen af EU’s politikker og instrumen-

ter. Det er som bekendt noget, vi fra dansk side har arbejdet målrettet for at fremme. Der

var blandt stats- og regeringscheferne enighed om, at medlemsstaterne må påtage sig et

større ansvar, hvis de vil bidrage til at sikre fred og sikkerhed. Der var desuden enighed

om, at EU’s evne til at reagere hurtigt bør styrkes.

554

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 256: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/1-14

15. Europaudvalgsmøde 22/1 2014

DER vil vende tilbage til den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik i juni 2015, så vi kan

vurdere konkrete fremskridt og give yderligere retningslinjer.

Jakob Ellemann-Jensen

frygtede, at Danmark på grund af forsvarsforbeholdet ikke kun-

ne deltage i samtænkningen inden for den del af forsvars- og sikkerhedssamarbejdet,

som Danmark ellers godt kan deltage i. Han var tilhænger af samtænkning på europæisk

plan og mente, det var kedeligt, hvis Danmark kun kan være med på de dele, der ikke er

samtænkt.

Per Stig Møller

understregede vigtigheden af samtænkning, der har været en dansk

mærkesag i årevis. Han gjorde opmærksom på de bilaterale muligheder, som kunne ud-

nyttes, indtil forsvarsforbeholdet fjernes.

Statsministeren

svarede, at Danmark har sat solide fingeraftryk på samtænknings-

spørgsmålet – navnlig under det danske formandskab. Uanset hvilke forbehold Danmark

har, har alle en interesse i, at EU udnytter sin ekspertise på den internationale scene.

EU’s instrumenter kan bruges til at håndtere alt fra konkrete krisestyringsopgaver til lang-

sigtede udviklings- og handelssamarbejder. Jo mere man samtænker det, jo større for-

skel kan man gøre. Statsministeren fremhævede, at Danmark deltager aktivt i flere mis-

sioner – i øjeblikket er Danmark en del af 12 civile og 4 militære aktioner, og der er lø-

bende mere end 40 civile eksperter udsendt, såsom toldere, jurister og politiske rådgive-

re. Dertil kommer 40 politifolk fra Rigspolitiet.

ØMU’en

Statsministeren:

På topmødet fortsatte vi også diskussionen om en styrkelse af den

Økonomiske og Monetære Union og drøftede muligheden for reformkontrakter med tilhø-

rende solidaritetsmekanismer. Jeg skal ikke lægge skjul på, at der stadig er forskellige

holdninger blandt landene til disse spørgsmål. Der blev ikke draget håndfaste konklusio-

ner om behovet for reformkontrakter og solidaritetsmekanismer, og man kan sige, at

spørgsmålet er sendt tilbage til tegnebrættet. Der er altså fortsat behov for mere tid til at

behandle spørgsmålet. DER gav DER-formanden og kommissionsformanden til opgave

at føre arbejdet videre i tæt samarbejde med medlemslandene. Der skal afrapporteres til

DER i oktober med henblik på at nå til overordnet enighed om de to elementer. Jeg vil

ikke udelukke, at det fortsat vil være en vanskelig diskussion, for holdningerne er som

sagt delte.

Det videre arbejde med gensidigt aftalte reformkontrakter og solidaritetsmekanismer vil

foregå på basis af nogle overordnede foreløbige principper, som vi blev enige om på

topmødet. Der er lagt op til, at der skal være tale om politiske aftaler, som skal forankres

solidt i de enkelte lande. Kontrakterne skal integreres i det europæiske semester og vil

være åbne for ikkeeurolande. For så vidt angår solidaritetsmekanismerne, blev det blandt

andet fastslået, at de ikke vil indebære finansielle forpligtelser for de ikkedeltagende lan-

de. Hvorvidt Danmark skal deltage i kontrakterne, kan vi først tage stilling til, når der er

mere konkrete forslag på bordet.

555

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 256: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/1-14

15. Europaudvalgsmøde 22/1 2014

Styrket banksamarbejde

Statsministeren:

Lad mig også sige noget om det styrkede banksamarbejde som op-

følgning på min forelæggelse før jul. På topmødet bød vi aftalen om afviklingsmekanis-

men velkommen, og vi bekræftede, at der skal indgås en aftale med det nuværende Eu-

ropa-Parlament, inden det opløses. Aftalen fra Økofin afspejler på flere punkter de dan-

ske prioriteter i forhandlingerne.

Det gælder for det første princippet om, at bankerne selv og deres ejere og investorer

står først i rækken, når regningen skal betales. Det skal ikke være skatteborgerne. Sådan

er systemet også i Danmark. For det andet er der sikret lige vilkår for ikkeeurolande, hvis

de ønsker at deltage i den fælles afviklingsmekanisme med tilhørende backstop. For det

tredje er der opnået en løsning for dansk realkredit i den fælles bankafvikling.

Jeg vil godt gentage, at selv om vi har rammen om en aftale, er der fortsat vigtige

spørgsmål, der skal afklares i de næste måneder. Der forhandles nu om den mellem-

statslige aftale for afviklingsfonden, og den fælles backstop diskuteres også fortsat. Her

deltager Danmark også i forhandlingerne. Endelig skal der laves en aftale med Europa-

Parlamentet. Der vil altså fortsat gå noget tid, før vi kender den endelige pakke. Derefter

vil regeringen foretage en grundig afvejning af fordele og ulemper, så vi kan tage stilling

til, om Danmark skal deltage. Jeg vil også kort nævne de kommende likviditetsregler i EU,

som ikke er en del af det styrkede banksamarbejde. Jeg rejste i marginen af topmødet

spørgsmålet om håndteringen af dansk realkredit i de kommende likviditetsregler over for

formanden for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi. Som udvalget er orienteret

om, har Draghi og jeg derefter haft en brevveksling om sagen. Jeg er forsigtig optimist i

min tro på, at der kan findes en god løsning for dansk realkredit i de nye likviditetsregler.

Men spillet er ikke slut endnu. Vi vil i regeringen fortsat arbejde hårdt for, at der i reglerne

tages højde for danske realkreditobligationers meget høje kvalitet. Jeg sætter derfor også

pris på det arbejde, Europaudvalget har gjort i sagen.

Nikolaj Villumsen

spurgte om, hvad den danske regering arbejder for i drøftelserne om

backstop og om en mellemstatslig aftale om afviklingsmekanismen. Derudover ville han

gerne vide, om det bekymrede statsministeren, at danske borgere – i modsætning til i

dag, hvor de ikke er forpligtede til at betale for en backstop – kan ende med at betale

regningen for krakkede banker i andre EU-lande.

Jakob Ellemann-Jensen

satte pris på regeringens og udvalgets fremragende samarbej-

de i den stresstestede realkredits navn.

Per Stig Møller

var principielt tilhænger af bankunionen, men hvis der ikke kunne findes

en løsning på realkreditsspørgsmålet, kunne Danmark formodentlig ikke deltage. Hvis

spørgsmålet blev sendt til folkeafstemning, ville det stensikkert blive et nej. Endelig ville

han gerne vide, hvilken løsning man var nået frem til med hensyn til tilsynsmekanismen.

556

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 256: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/1-14

15. Europaudvalgsmøde 22/1 2014

Pia Adelsteen

spurgte, om statsministeren vurderede, at man vil nå til enighed med Eu-

ropa-Parlamentet om afviklingsmekanismen inden europaparlamentsvalget. Og hvornår

forventede hun at regeringens vurdering af den samlede bankunionspakke ville være på

plads?

Statsministeren

svarede Nikolaj Villumsen, at regeringen arbejder for det, den hele tiden

har gjort: at ikkeurolande kan deltage på lige vilkår med eurolande. Regeringen er godt

tilfreds med den løsning, man landede på natten før topmødet, men der var stadig en del

uafklarede spørgsmål om lige vilkår for ikkeeurolande. Til Pia Adelsteen sagde hun, at

hun håbede, at Europa-Parlamentet kunne nå til enighed inden valget i maj, men at der

stadig var udeståender. Danmark vil tage stilling til den samlede pakke, men indtil den er

på bordet, arbejder regeringen på at få så bred en vifte af muligheder som muligt. Stats-

ministeren kunne dermed ikke konkret sige, hvornår den endelige vurdering vil foreligge.

Hvad angår realkreditten, understregede statsministeren, at det var vigtigt at holde

spørgsmålene om likviditetsregler og fælles afvikling adskilt. Der er stadig en udfordring

med hensyn til likviditetsreglerne, men alle danske kræfter arbejder i samme retning. Til

Per Stig Møller sagde hun, at man fra dansk side arbejder på at sikre, at en fælles afvik-

lingsinstans ikke på forhånd stiller meget store MREL-krav, altså krav til kapital og gæld,

der skal kunne nedskrives. Det lader til, at det danske arbejde på det punkt har båret

frugt, fordi resultatet i Rådets kompromis er, at danske realkreditinstitutter undtages fra

MREL-krav og dermed vil institutterne operere med deres egen model for afvikling.

Nikolaj Villumsen

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt statsministeren var bekymret for,

om skatteborgerne kommer til at betale regningen ved bankkrak i andre EU-lande. Han

anså spørgsmålet for meget relevant, set i lyset af at Sverige, som et land Danmark ofte

sammenligner sig med, har valgt at stå uden for bankunionen.

Statsministeren

forstod ikke, at Nikolaj Villumsen ikke kunne se, at ideen med en bank-

union netop er at undgå, at det er skatteborgerne – som det havde været set i forbindelse

med krisen - der står først for, når banker krakker. Hun forestillede sig, at Enhedslisten

kunne være med så langt: at det er godt med et værn. Der var blevet indført nye regler for

kapitalkrav til banker, der skal være bedre polstrede fremover, der vil blive foretaget et

sundhedstjek af europæiske banker i 2014. Hele mekanismen er baseret på, at hvis en

bank krakker, er det banken selv og dens ejere og investorer, der skal betale. Dernæst

skal afviklingsfonden træde til, og først derefter vil der blive tale om et backstop, som ud-

gør en lånemulighed, der skal dækkes af den finansielle sektor.

Nikolaj Villumsen

gjorde opmærksom på, at sådan som det er indrettet i dag, står de

danske skatteborgere ikke forrest i rækken, hvis en spansk bank skulle krakke. Men hvis

Danmark går med i bankunionen, vil man indtage pladsen som backstopper. En opgørel-

se over danske bankpakker viste, at de har kostet danske skatteborgere penge, og han

var derfor bekymret for et lignende system på europæisk plan. Han tilføjede, at den sven-

ske finansminister havde udtalt, at afviklingsfondens størrelse var for lille.

557

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 256: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/1-14

15. Europaudvalgsmøde 22/1 2014

Pia Adelsteen

mente, at sagen om bankunionen måtte være afgjort på forhånd, for hun

havde ikke hørt et eneste negativt ord fra nogen af de ministre, der havde været i udval-

get for at debattere sagen.

Statsministeren

syntes, Nikolaj Villumsen tegnede et meget sort billede. Det ville klæde

Enhedslisten at nå til den erkendelse, at det system, man er ved at opbygge, udgør en

langt bedre beskyttelse af skatteborgerne end hidtil set. Hvis Pia Adelsteen havde hørt

flere ministre tale positivt om bankunionen, er det, fordi regeringen hele tiden har kæmpet

for, at den skal være med til at skabe tryghed for danske skatteborgere. Hun gentog, at

der endnu ikke var taget stilling til dansk deltagelse.

Nikolaj Villumsen

sagde, at statsministeren da godt kunne være sur over, at Enhedsli-

sten frygter en ny finanskrise. Men selv med den gældende model i Danmark koster det

skatteborgerne penge, og det kan det også komme til på europæisk plan. Han håbede, at

statsministeren ville lytte til kritikken af bankunionen og sætte sig imod den.

Statsministeren

var ikke sur, men optaget af at forhindre nye bankkriser og af, at danske

skatteborgere ikke skal betale. Hun havde noteret sig, at Enhedslisten havde en anden

holdning, men mente, at hun agerede mere hensigtsmæssigt i forhold til at forhindre en

bankkrise.

Det østlige partnerskab

Statsministeren:

Endelig optog det østlige partnerskab os også på mødet. Ukraine er en

vigtig del af EU’s østlige partnerskab, og vi holder fortsat døren åben for en aftale. Samti-

dig ser vi med meget stærk bekymring på den seneste udvikling i landet. Det er bestemt

ikke den rigtige vej at gå, hvis man vil have en aftale med EU. Fra EU’s side skal vi stå

fast på de krav, vi har stillet til en aftale. Det bekræftede vi på mødet. Vi udtrykte også

bekymring over myndighedernes behandling af demonstranterne i Kiev. Den bekymring

er bestemt ikke blevet mindre i de seneste uger. Der var enighed om vigtigheden af at få

underskrevet associerings- og frihandelsaftalerne med Georgien og Moldova hurtigt og

senest i august. Vi må ikke risikere, at anti-EU-kræfter i Moldova efter et valg forhindrer

ratifikationen af aftalen.

Jakob Ellemann-Jensen

sagde, at den seneste melding var, at to mennesker var blevet

dræbt under sammenstød i Ukraine. Han anerkendte, at regeringens retorik i forhold til

situationen i Ukraine var blevet skærpet, men kunne der ikke gøres noget mere håndgri-

beligt som f.eks. at styrke samarbejdet med civilsamfundet, indefryse konti, lave indrejse-

forbud eller lignende? Det handlede om at gøre det klart, at man ikke vil acceptere en

håndhændet behandling af demonstranterne og samtidig signalere, at døren til EU stadig

står åben.

558

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 256: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/1-14

15. Europaudvalgsmøde 22/1 2014

Per Stig Møller

mente, det var vigtigt at gøre det klart over for Ukraine, at EU stadig øn-

sker at bevæge sig i retning af en associeringsaftale. Ellers falder Ukraine tilbage i hæn-

derne på russerne. Det var ikke nok at sende at sende Catherine Ashton og Guido Ve-

sterwelle til Ukraine. Det kunne tværtimod give bagslag, for

Sergej Lavrov brugte deres

tilstedeværelse til at agitere for,

at det ikke er ukrainerne selv, der styrer situationen. Der

måtte være noget, man kunne gøre. Per Stig Møller anbefalede, at Danmark tog teten og

lavede en handlingsplan for brug af EU’s soft power – det vil sige tilbud om stipendier,

medier etc. – for dermed at styrke det vestvendte i en situation, hvor Ukraine står på vip-

pen. Udenrigsministeriet havde en vis ekspertise i at udvikle handlingsplaner og i at få EU

med på vognen. Man vidste ikke, hvad Janukovitj kunne finde på, og hvis Ukraine be-

gyndte at nærme sig russerne igen, ville det være en geopolitisk skidt udvikling for Euro-

pa.

Statsministeren

henviste til udenrigsministermødet den 20. januar, hvor man slog fast,

at den seneste eskalering af situationen i Ukraine var dybt bekymrende, og at man ville

opfordre alle aktører til at søge fredelige løsninger. Tre personer var bekræftet døde, og

de love, som det ukrainske parlament vedtog den 16. januar, vakte uro. Hun var enig i, at

det gælder om at gøre det klart for Ukraine, at EU ikke ser mildt på situationen, men sam-

tidig ikke smække døren til en frihandels- og associeringsaftale i. Det vil svække håbet

hos den ukrainske opposition, som EU-kredsen har holdt møde med, og som Danmark

har taget nogle skridt til at støtte. Der var givet klar besked om EU’s holdning via Catheri-

ne Ashton, og situationen ville blive drøftet på udenrigsministermødet den 10. februar.

EU er i sine drøftelser om situationen ikke nået dertil, hvor man drøfter f.eks. indefrysning

af midler eller indrejseforbud, som nævnt af Jakob Ellemann-Jensen, men statsministeren

kunne ikke udelukke, at en yderligere eskalering vil medføre sanktioner.

Hun syntes godt om Per Stig Møllers ideer til handling, men mente, at Danmark allerede

har gjort en del: Via naboskabsbistanden støtter Danmark reformer og retsvæsen, udvik-

ling af frie og pluralistiske medier, styrkelse af det ukrainske civilsamfund og af ngo’ernes

rolle. Den danske støtte bliver kanaliseret ud til ngo’erne via FN’s udviklingsprogram, og

Danmark har opfordret UNDP til at gøre en ekstra indsats for at facilitere en dialog mel-

lem den ukrainske regering og civilsamfundet.

Jakob Ellemann-Jensen

var enig i, at det handler om at finde en balance mellem pisk

og gulerod. Statsministeren havde sagt, at sanktioner over for Ukraine muligvis ville blive

drøftet på det kommende møde blandt EU’s udenrigsministre, og han anbefalede at tage

et dansk initiativ til et fælles EU-felttog – både på sanktions- og motivationssiden.

Per Stig Møller

var med på, at regeringen prioriterede en omfattende dansk indsats i

området. Danmark var, så vidt han huskede, det første land til at støtte Viktor Yushchen-

ko, som, da hans efterfølger indtog præsidentposten, bittert havde konstateret, at EU ikke

havde været hurtig nok til at yde støtte. Danmark har altså en vis troværdighed hos den

ukrainske opposition. Han mente, det ville blive svært at få f.eks. Tyskland med i en EU-

handlingsplan, fordi tyskerne vil være forsigtige med at genere russerne.

559

EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 256: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 22/1-14

15. Europaudvalgsmøde 22/1 2014

Men det var oplagt for et land som Danmark at udarbejde en soft power-handlingsplan for

EU grundet de mange års erfaringer og gode kontakter i landet. Det handler ikke om at

videreføre den danske plan, men om at prøve at få EU samlet om en indsats i Ukraine,

der vil styrke den civile opposition på sigt. Per Stig Møller var enig med statsministeren i,

at Ukraine ikke skal stå foran en lukket dør, og frygtede, at landet kunne ende med at

blive en slags Hviderusland.

Statsministeren

forstod medlemmernes frustrationer i forbindelse med Ukraine, men

gjorde opmærksom på, at det var vigtigt at finde den rette balancegang. Hun gentog, at

eventuelle sanktioner ville blive diskuteret på mødet den 10. februar. Statsministeren

sagde til Per Stig Møller, at hun ikke kunne genkende, at der skulle være uenighed om

Ukrainespørgsmålet EU-landene imellem. Selv havde hun på topmødet foreslået, at EU

skulle insistere på, at Ukraine overholder fundamentale rettigheder, og det havde været

meget enkelt at få med i konklusionerne. Grundlæggende har EU-landene altså haft

samme holdning hele vejen, og det gjaldt også på topmødet i Vilnius. EU har holdt sine

krav og tilbud til Ukraine i hævd hele vejen igennem, og man har strakt sig langt for at

imødekomme landets bekymringer – også via den økonomiske støtte på 520 mio. euro i

EU-udviklingsbistand i 2013. Man diskuterer nu, om der skal andre ting til, end at uden-

rigsministrene og udenrigsrepræsentant Catherine Ashton tager afstand.

Per Stig Møller

var glad for, at der var en fælles EU-indstilling til Ukraine, og at Ukraine

stadig udgjorde en prioritet for den danske regering. Han opfordrede til, at Danmark tager

teten. Det vil tage tid at påvirke situationen i landet, men man kunne lige så godt sætte

noget i gang.

Statsministeren

mente også, at Danmark har ført en klar linje hele vejen igennem, og at

man bør fortsætte med at presse på. Hun ville tage Per Stig Møllers råd med sig.

Diverse

Per Stig Møller

nævnte, at Syrien åbenbart ikke havde været på dagsordenen på top-

mødet, men forhørte sig om, hvorvidt statsministeren havde en fornemmelse af, hvordan

de andre EU-landes statschefer stiller sig i forhold til konflikten i Syrien.

Statsministeren

svarede, at DER på dets sidste møde anerkendte FN’s annoncering af

Genève II-konferencen om Syrien. Den kan være medvirkende til at starte en proces, der

kan munde ud i en løsning baseret på Genèvekommunikeet. Hun håbede, at det i det

mindste ville lykkes at sikre, at bistanden udefra kan komme ind i Syrien, der har hårdt

brug for den.

Mødet sluttede kl. 11.15.

560