Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 266
Offentligt
1334664_0001.png
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG OG
MILJØUDVALG
Forslag til KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESRETSAKT om
vedtagelse af et flerårigt LIFE arbejdsprogram for perioden
2014-17.
Komitésag
1. Resumé
Formålet med Kommissionens forslag er at udstikke de indholdsmæssige
og økonomiske retningslinjer for gennemførelsen af EU’s
program for
støtte til natur-, miljø- og klimaprojekter i medlemsstaterne (LIFE) for
perioden 2014-17.
Arbejdsprogrammet er sat på dagsordenen for møde i LIFE komitéen
den 17. februar 2014 mhp. drøftelse og afstemning efter undersøgelses-
proceduren. Programmet fastholder strukturen i det tidligere LIFE+pro-
gram, samtidig med, at det operationaliserer en række yderligere
instrumenter mhp. at effektivisere gennemførelsen af EU’s miljø-
og
klimapolitik. Den samlede budgetramme for programmet i perioden
2014-17
udgør omtrent 1.8 mia. €.
Arbejdsprogrammet fastlægger budgettets fordeling til hhv. et
miljødelprogram og et klimadelprogram. Inden for miljødelprogrammet
fastlægges tillige en fordeling mellem de prioriterede indsatsområder
miljø- og ressourceeffektivitet og natur og biodiversitet.
De nye instrumenter er:
integrerede projekter
teknisk bistand til ansøgere
kapacitetsopbygning i medlemsstater med ringe hjemtagning af
støttemidler
finansielle instrumenter
Forslaget om nye finansielle instrumenter indebærer, at der ud af
budgettet afsat til delprogrammet for klima allokeres godt og vel 40% af
midlerne til anvendelse som indskudskapital i den Europæiske
investeringsfond- og bank mhp. at fremme hhv. garantistillelse og
formidling af lavrentelån til projektansøgere.
Programmet har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser og påvirker
ikke det danske beskyttelsesniveau. Der er alene administrative og
økonomiske konsekvenser af forslaget i den udstrækning Danmark
ønsker eller lykkes med at hjemtage støtte til ansøgte projekter.
Regeringen kan grundlæggende støtte Kommissionens forslag til ar-
bejdsprogram, og agter at stemme for det. Regeringen finder dog ikke, at
Kommissionen har argumenteret overbevisende for, at alle foreslåede nye
finansielle instrumenter er hensigtsmæssige, og at de skulle have en
større effekt end en fortsættelse af de eksisterende virkemidler. Regering-
en vil på den baggrund lægge vægt på at de finansielle instrumenter vedr.
”Finansieringsfacilitet for naturkapital” og ”Risikoafdækning for
klimavenlige virksomheder” udgår af programmet.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1334664_0002.png
2. Baggrund
Europaparlamentet og Rådet har den 11. december 2013 vedtaget en
forordning om etablering af et program for miljø- og klimaindsats (LIFE).
(EU 1293/2013). I henhold til forordningens artikel 24 skal der udformes
et arbejdsprogram for perioden 2014-17 og 2018-20. Arbejdsprogrammet
skal forelægges udvalget for Life-programmet og vedtages som en
gennemførelsesretsakt ved undersøgelsesprocedure. Kommissionen har
den 28. januar 2014 udsendt forslag til arbejdsprogram 2014-17.
Arbejdsprogrammet er sat til drøftelse og afstemning på komiteens møde
den 17. februar 2014.
3. Formål og indhold
Forordningen indebærer en fortsættelse i perioden 2014-20 af LIFE-
programmet, som har eksisteret siden 1992 med forskellige ændringer.
Formålet med programmet er at yde EU-støtte til natur-, miljø- og
klimaprojekter i medlemsstaterne, der har særlig fællesskabsværdi.
Kendetegnet for LIFE-programmet har i denne periode været en såkaldt
”bottom-up” strategi, hvor aktører i medlemsstaterne har ansøgt om støtte
til projekter inden for et bredt spektrum af emner. Det har været den
erklærede hensigt med forordningen for 2014-20 at indsnævre dette
spektrum og introducere en større grad af styring af ansøgningerne,
herunder med særlig vægt på medlemslandenes gennemførelse af centrale
dele af EU miljølovgivningen. Denne strategi afspejler sig dog kun i
begrænset omfang i den vedtagne forordning og det foreliggende
arbejdsprogram, idet alle projekter, der har til formål at gennemføre dele af
EU’s miljø-
og klimapolitik, vil være støtteberettigede. I
forordningstekstens bilag III opregnes alle miljø-og klimapolitikkens
områder med den tilføjelse, at listen ikke er udtømmende i forhold til
potentielle projekter.
Det foreliggende arbejdsprogram ligner således i sin grundsubstans det
eksisterende LIFE-program, som implementeres direkte af kommissionen.
Kernen er nationale og i nogen udstrækning transnationale projekter, som
ansøges direkte. Dertil kommer støtte til NGO’er til varetagelse af den
folkelige forankring samt udgifter forbundet med administration,
monitering, evaluering og rapportering.
I forhold til tidligere er der oprettet et særligt delprogram for klimaindsats,
som udgør 25 % af det samlede budget. Den generelle støtteprocent er
desuden hævet fra 50 % til 60 %.
Opgjort i løbende priser, fordeles der med det foreslåede Budget knap 1.8
mia. €
for perioden 2014-17 svarende til godt og vel 50% af de samlede
midler afsat til LIFE programmet i EU´s flerårige budgetramme. Konkret
fordeles LIFE budgettet for 2014-17 således:
1. Delprogrammet for miljø
a. Indsatsområde miljø og ressourceeffektivitet 495,8
mio. €
b. Indsatsommråde for natur og biodiversitet
610,1 -
c. Miljøforvaltning og
–information
163,0 -
d. Administration og støttefunktioner
78,2 -
I alt
1.347,1
mio. €
2
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1334664_0003.png
2. Delprogrammet for klima
a. Forebyggelse af klimaforandringer
b. Klimatilpasning
c. Klimaforvaltning og
–information
d. Administration og støttefunktioner
I alt
193,6
190,4
47,6
17,6
449,2
mio. €
-
-
-
mio. €
Støtten på miljø og ressourceeffektivitetsområdet foreslås målrettet mod
projekter, der demonstrerer bedste praksis og løsninger inden for en række
emner, herunder på området for sundhed og miljø. Herudover foreslås det
at støtte integrerede projekter målrettet imod at gennemføre EU
miljølovgivningen på områderne vand, affald, luft og klima.
Støtten på biodiversitetsområdet foreslås altovervejende målrettet mod
projekter, som bidrager til gennemførelsen af EU´s biodiversitetsstrategi
frem mod 2020 samt EU lovgivningen på biodiversitetsområdet med
særlig vægt på Habitatsdirektivet, Vandrammedirektivet og
Fuglebeskyttelsesdirektivet.
Den forvaltnings- og informationsrelaterede støtte foreslås anvendt til
uddannelses- og informationsaktiviteter med sigte på at fremme
vidensdeling og bevidstgørelse i fællesskabet om de erfaringer, der
indhøstes i medlemslandene via de LIFE- støttede projekter.
LIFE klima delprogrammet fastlægges ligeledes med 3 prioriterede
indsatsområder: Indsats mod klimaforandringer, Klimatilpasning samt et
område for Klimaforvaltning og -information.
De to områder vedrørende klimaforandringer og klimatilpasning er rettet
imod projekter, der sigter på at fremme gennemførelsen af EU
klimalovgivningen,
”mainstreaming”
af klimaindsatsen indenfor alle
relevante EU politikområder, samt bidrage til udvikling og innovation af
teknologier, metoder og systemer, der kan udbredes mhp. at fremme
indsatsen på klimaområdet.
Sigtet med det prioriterede område for klimaforvaltning og
–
information
er bl.a. at fremme bevidstgørelsen om klimaspørgsmål, støtte information
og formidling på klimaområdet, herunder lette vidensdeling og fremme
udviklingen og udbredelsen af bedste praksis og politiske tilgange.
Udover at fortsætte muligheden for støtte til pilotprojekter,
demonstrationsprojekter og bedste praksisprojekter introducerer forslaget
en ny type såkaldte ”integrerede projekter”, som er store projekter, med det
sigte at kombinere forskellige (EU-)finansieringskilder. Konceptet er en
udløber af kommissionens forslag til en fælles strategisk ramme (CSF) for
fem store fonde, nemlig Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
(EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF), Samhørighedsfonden, Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og
Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), som skal sikre at aktiviteter,
der iværksættes med midler fra disse fonde understøtter hinanden. Op til
30 % af den samlede budgetallokering til projekter i LIFE programmet kan
gå til disse integrerede projekter. Det tilstræbes, at hver medlemsstat
3
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1334664_0004.png
modtager støtte til mindst ét integreret projekt i arbejdsprogramperioden
og til tre i perioden 2014-20.
I tilknytning til integrerede projekter introduceres muligheden for at opnå
støtte til teknisk assistance i forbindelse med projektforberedelse og
–
udformning. Der kan opnås støtte
hertil på op til 100.000 €.
Endvidere ydes der støtte til kapacitetsopbygning til medlemsstater, der i
en årrække har haft en undergennemsnitlig hjemtagning af støtte fra LIFE,
og hvis BNP desuden ligger under 90 % af gennemsnittet for EU.
Som noget nyt er der
i forordningen åbnet mulighed for at fremme LIFE’s
målsætning gennem anvendelsen af finansielle instrumenter. Der foreslås
tre sådanne instrumenter, to alene inden for underprogrammet for klima,
et for begge underprogrammer for hhv. miljø og klima. Der afsættes
følgende budget:
1. Finansieringsfacilitet for naturkapital
60
mio. €
2. Privat finansiering af energieffektivitetstiltag
110 -
3. Risikoafdækning for klimavenlige virksomheder 40 -
I alt
210
mio. €
Midlerne til de 3 finansielle instrumenter foreslås tilvejebragt fra budgettet
afsat til delprogrammet for klima, på nær 30 mio. € til
finansieringsfaciliteten for naturkapital, der hentes ud af budgettet afsat til
delprogrammet for miljø. Tilbagebetalte midler påtænkes genudlånt.
Den tilgrundliggende tankegang er, at der er mangel på risikovillig privat
kapital, som er villig til at investere i miljø og klimaprojekter. Midler fra
LIFE programmet skal således bidrage at stille en sådan udlåns- og
garantikapital til rådighed gennem den Europæiske Investeringsbank
(EIB). Der er forskellige formål, målgrupper og virkemåder for de tre
foreslåede ordninger.
Finansieringsfacilitet for naturkapital.
Ordningen retter sig mod private virksomheder, der kan modtage lån til
aktiviteter inden for naturområdet. Kommissionen anfører mulige
forretningsområder som betaling for økosystemydelser (f.eks. rent vand),
der betales af dem der nyder gavn af det, etablering af grøn og blå
infrastruktur (f.eks. grønne områder, skov, bedre luftkvalitet), etablering af
erstatningsnatur (f.eks. i forbindelse med anlægsprojekter). Det forstås, at
der tænkes på et forretningsområde, hvor virksomheden etablerer disse
goder, og derefter afsætter dem eller dele heraf til købere, der af den ene
eller anden grund er interesseret i at erhverve goderne. Der er altså ikke
tale om at etablere entreprenørvirksomheder, som allerede findes og bl.a.
også deltager i gennemførelsen af LIFE-projekter.
Privat finansiering af energieffektivitetstiltag
Ordningen er til finansiering af energieffektivitetsprojekter (f.eks. bedre
isolering i bygninger, mindre ressourcespild ved produktion).
Projektansøgere vil kunne optage lavrentelån hos tredjepartsbanker og
andre finansielle institutioner formidlet via indskud af LIFE midler i EIB.
Det er intentionen, at lavrentelån og lånegarantier fra de finansielle
instrumenter i LIFE på energieffektiviseringsområdet kan medvirke til at
mindske barrieren ved investeringsomkostninger. Argumentet er, at
4
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1334664_0005.png
energieffektiviseringsprojekter ofte har svært ved at finde finansiering,
men forventes på sigt at generere et overskud.
Energieffektiviseringsprojekter er rentable, men har en lang
tilbagebetalingstid, og det antages at finanssektoren ikke har
tålmodigheden til at vente på energieffektiviseringsprojekter. Det er her,
hvor EIB’s risikoafdækning kan hjælpe til at berolige de finansielle
institutioner i den private sektor, og gøre dem mere villige til at investere i
energieffektivisering. Det er Kommissionens intention, at ordningen skal
give den private sektor et skub, og øge private virksomheders villighed til at
investere i energieffektiviseringsprojekter. Desuden skal det mindske
medlemsstaternes energieffektiviseringsprojekters afhængighed af tilskud
og på sigt få dem ind på markedet på lige vilkår.
Risikoafdækning for klimavenlige virksomheder
Risikoafdækningsordningen skal støtte innovative, klimavenlige
virksomheder (virksomheder med færre end 500 ansatte). Det kan både
være ”clean-tech”-virksomheder
og virksomheder, der arbejder aktivt på at
nedsætte deres CO2-udslip. Her er det muligt for eksisterende
virksomheder at få hjælp til deres opstart og drift gennem lånegarantier,
der administreres og implementeres af Den Europæiske Investeringsfond
(EIF). Risikoafdækningen er blandt andet tiltænkt teknologivirksomheder,
der udvikler teknologier til at mindske klimaforandringer, men kan også
være virksomheder, der aktivt mindsker CO2-emissioner gennem
investeringer.
Ordningen indgår i
EU’s forskningsprogram Horizon 2020’s
risikoafdækningsordning til små- og mellemstore virksomheder, hvor
Horizon 2020 i forvejen forventes at levere 1 mia.
€.
4. Europa Parlamentets udtalelser
Europa Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget
5. Nærhedsprincippet
Forslaget udmønter bemyndigelsesbestemmelser til Kommissionen i
forordningen, hvorfor nærhedsprincippet er tilgodeset.
6. Konsekvenser for Danmark
Der er ingen lovgivningsmæssige konsekvenser af forslaget, og forslaget
påvirker ikke det danske beskyttelsesniveau.
Der er alene økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget i den
udstrækning Danmark ønsker eller lykkes med at hjemtage støtte til
ansøgte projekter. Hjemtagningen til Danmark beror på kvaliteten af de
ansøgte projekter.
Delprogrammet for miljø
For miljøprojekter er der i perioden forhåndsreserveret en national ramme
for alle medlemsstater. Danmarks andel af miljøpuljen er beregnet til 1,61
%, svarende til 31,8 mio. kr./år, hvilket svarer til Danmarks ramme i det
tidligere LIFE+program. Kommissionen tilbageholder dog 30 % heraf til
finansiering af integrerede projekter. Danmarks nationale ramme til
traditionelle projekter er herefter 22,3 mio. kr. Inden for denne ramme
tilgodeses nationale projekter uden konkurrence fra andre medlemsstater.
Ubrugte midler fra alle nationale rammer opsamles i en fælles pulje,
5
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1334664_0006.png
hvorfra støtte tildeles projekter efter kvalitet uden nationale hensyn.
Danmark har hidtil opnået mere end den nationale ramme.
LIFE-forordningen giver en garanti for, at hver medlemsstat modtager
støtte til tre integrerede projekter i perioden 2014-20, hhv. inden for miljø,
natur og klima. Det er Kommissionens forventning, at hvert projekt vil
være i størrelsesordenen 10 mio. € i støttebeløb. Forudsat at Danmark er i
stand til at producere ansøgninger af tilstrækkelig kvalitet vil der i
gennemsnit kunne hjemtages yderligere ca. 20 mio. kr./år til
miljøprojekter, hvilket samlet forøger den danske hjemtagning med ca. 30
% i forhold til perioden 2006-13.
Delprogrammet for klima
Hjemtagning til projekter under klimaprogrammet er alene baseret på
kvaliteten af de ansøgte projekter. Imidlertid foreslås halvdelen af
klimabudgettet overført til den europæiske investeringsbank til de ovenfor
beskrevne finansielle instrumenter. Da disse formodes at have mindre
interesse for danske virksomheder end for virksomheder generelt i EU, vil
hjemtagningen hovedsagelig vedrøre klimatilpasning og derfor under ét,
ligge relativt lavere end for miljøprogrammet.
Indregnes støtte til et integreret klimaprojekt øges den danske hjemtagning
med ca. 10 mio. kr./år.
7. Høring
Nærværende notat om forslaget er udsendt til miljøspecialudvalget og til
klima-energi og bygningspolitisk specialudvalg d. 5. februar 2014.
Der er indkommet følgende kommentar:
Dansk Fjernvarme
støtter forslaget.
8. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Kommissionen har afholdt to møder i LIFE-komitéen, det ene som en
workshop om nye emner i LIFE-forordningen, det andet som et
informationsmøde alene om finansielle instrumenter.
Selve udkastet til arbejdsprogram er udformet af Kommissionen og har
endnu ikke været drøftet. Det har dog fremgået af ovennævnte møder, at
der generelt er tilfredshed med Kommissionens udkast, der vurderes at
være i overensstemmelse med de forhandlinger, der gik forud for
vedtagelsen af den nye forordning. Derimod hersker der en udbredt skepsis
over for anvendelsen af finansielle instrumenter, der vurderes at gå
betydeligt ud over den forsøgsvise introduktion, der var den generelle
forståelse i forhandlingerne om LIFE forordningen.
Der vurderes at være et flertal imod etablering af de finansielle
instrumenter i det foreslåede omfang. 21 medlemsstater har givet udtryk
for større eller mindre forbehold overfor denne del af Kommissionens
forslag.
9. Regeringens generelle holdning
Regeringen finder at det foreliggende arbejdsprogram overordnet set er i
overensstemmelse med de forhandlinger, der har været ført, og som har
ledt til vedtagelsen af LIFE-forordningen for 2014-20.
6
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Forordningen viderefører kernen af det eksisterende LIFE-program og
introducerer en række nye tiltag, såsom integrerede projekter, teknisk
bistand og kapacitetsopbygning. Arbejdsprogrammet danner en troværdig
ramme for gennemførelsen af programmet som forudsat.
Der er skabt forudsætning for, at Danmark med en passende indsats kan
øge sin hjemtagning af støttemidler til miljø- og klimaindsats.
Regeringen finder imidlertid, at der knytter sig betænkeligheder til
introduktionen af finansielle instrumenter i det foreslåede omfang.
Betænkelighederne skyldes væsentligst, at man ikke finder, at
Kommissionen har argumenteret overbevisende for, at alle de foreslåede
foranstaltninger er hensigtsmæssige, og at de skulle have en større effekt
end en fortsættelse af de eksisterende virkemidler.
LIFE er traditionelt et meget praktisk orienteret program med fysiske
projekter, som er nemme at forstå og ikke mindst formidle. Gennem
involvering bedømmes projekterne at have et relativt stort
spredningspotentiale, og dermed en slags ”multiplikatoreffekt”. Den effekt
opnås ikke i samme grad gennem finansielle instrumenter, som i sagens
natur retter sig mod enkeltvirksomheder, der ikke nødvendigvis ønsker at
inddrage andre.
LIFE’s anvendelse af finansielle instrumenter er, trods allokering af
en
væsentlig del af klimakomponenten og 12 % af det samlede budget, af et så
beskedent omfang, at man kan betvivle, at det når over den kritiske masse,
som kunne berettige til opbygning af lokal ekspertise på såvel det
bankmæssige som det miljømæssige område.
Ved at overføre 180 mio. € til finansielle klimainstrumenter disponerer
man godt og vel 40% af den foreslåede allokering til delprogrammet for
klima. Herudover fastlåser man en deling mellem forebyggelse og
tilpasning, som ikke er fastlagt i forordningen. Det er på den måde ikke
muligt at omfordele budgettet mellem indsatsområder baseret på en
vurdering af deres ”value for money”.
Der er i LIFE-forordningen lagt vægt
på udnyttelsen af mulige synergieffekter. Eftersom
klimatilpasningsprojekter har større potentiale herfor, vil det være
uhensigtsmæssigt, at der ikke vil kunne kanaliseres flere midler hertil.
Regeringen vurderer på den anden side, at energieffektiviseringsprojekter
er velegnede til finansielle instrumenter på grund af deres langsigtede
rentabilitet og støtter dette. Lavrentelån og garantier kan medvirke til at
mindske barrieren ved investeringsomkostninger, da
Energieffektiviseringsprojekter ofte har svært ved at finde finansiering i
startfasen, men på sigt forventes at generere et overskud.
Det er derimod tvivlsomt om små og mellemstore virksomheder vil
gennemgå den omfattende proces at søge støtte hos Kommissionen, blot
for at få en lånegaranti til opstart- eller driftsomkostninger under
ordningen ”Risikoafdækning for klimavenlige virksomheder.
Sammenfattende kan regeringen tilslutte sig Kommissionens forslag om
introduktion af finansielle instrumenter i LIFE’s klimaprogram på
forsøgsbasis for energieffektivitet, men lægger vægt på at ordningerne
7
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1334664_0008.png
”Finansieringsfacilitet for naturkapital” og ”Risikoafdækning for
klimavenlige virksomheder”
udgår.
Regeringen agter at støtte forslaget.
10. Tidligere forelæggelser for Folketinget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketinget.
8