EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 284: Notat om vandrende arbejdstageres rettigheder efter den lovgivning, der hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold

Notat om vandrende arbejdstageres rettighederefterden lov-givning, der hører under Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-tegration og Sociale ForholdI forlængelse af den tekniske gennemgang af vandrende arbejdstageres rettigheder tilydelser på Beskæftigelsesministeriets område, har Folketingets Europaudvalg anmodetom en lignende teknisk gennemgang på bl.a. Ministeriet for Børn, Ligestil-ling,Integration og Sociale Forholds område (i det følgende benævnt MBLIS).Notatet vedrører vandrende arbejdstagers rettigheder under MBLIS’sressort, og inde-holder en gennemgang af regler, omfang og omkostninger for vandrende arbejdstagerei Danmark i perioden 2008-2012.I det følgende redegøres i afsnit 1 for det relevante EU-regelsæt for vandrende arbejds-tagere og EU/EØS-borgeres adgang til ydelser. Herefter gennemgås i afsnit 2 regel-grundlaget for de enkelte ydelser sammen med opgørelser over antallet af modtagere ogomkostninger herved for de enkelte ydelser under MBLIS ’s ressort.1. Grundlæggende EU-reglerDanmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig to grundlæggende retsakter, derhar betydning for vandrende arbejdstageres ret til ydelser:Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (forordning 492/11),der bl.a. fastlår, at vandrende EU/EØS-arbejdstagere har ret til samme socialefordele som danske arbejdstagere.Forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsordninger (for-ordning 883/04), der fastslår et ligebehandlingsprincip og har betydning formuligheden for at eksportere ydelser og forpligtelsen til at medregne beskæf-tigelsesperioder mv. fra andre EU-lande.

bevæge sig mellem landene uden at risikere at havne i et retstomt rum med hensyn tilretten til sociale ydelser.1.2. Koordination af sociale sikringsydelserForordning om koordination af sociale sikringsydelser (forordning 883/04) koordinererEU-landenes regler om social sikring for personer, der udnytter retten til fri bevægelig-hed. Der er ikke tale omen harmonisering af reglerne. Der er ikke krav i EU-retten om,at de enkelte ydelser skal indrettes eller finansieres på en bestemt måde.Det er til gengæld et grundlæggende krav, at man som borger i EU/EØS ikke må misteret til ydelser ved at bevæge sig mellem EU/EØS-landene, og der er krav om ligebe-handling.En kontantydelse kan i EU-rettens forstand have karakter af en social fordel eller detmere snævre begreb en social sikringsydelse. Alle ydelserne er sociale fordele, menkun sociale sikringsydelser er omfattet af de detaljerede og bindende koordineringsreg-ler i forordning 883/2004.1.2.1. Sociale fordeleEfter EU-Domstolens praksis skal en social fordel fortolkes bredt, og begrebet omfatterbl.a. børnepasning,kontanthjælp og SU mv.Sociale fordele har alle vandrende arbejds-tagere (og selvstændige) og deres familiemedlemmer ret til.1.2.2. Sociale sikringsydelserSocial pension og børnetilskud er eksempler på sociale sikringsydelser. En ydelse kananses for en social sikringsydelse, såfremt den tildeles uden nogen individuel ogskønsmæssig bedømmelse af personlige behov, men efter lovbestemte kriterier. Detforudsættes samtidig, at den vedrører én af de sikringsgrene, der udtrykkeligt er anført iforordning 883. Koordineringen af sociale sikringsydelser har sin egen hjemmel i EU-traktaten, og området har været reguleret siden 1958 med forordning nr. 3 og 4.Forordning 883/04 koordinerer følgende sociale sikringsydelser:• ydelser i anledning af sygdom og moderskab (sygehjælp og syge- og barseldagpenge),• ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte på at bevare eller forbedreerhvervsevnen (pension og revalidering),• ydelser ved alderdom (pension),• ydelser til efterladte (pension),• ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme,• ydelser ved dødsfald (begravelseshjælp),• ydelser ved arbejdsløshed,• efterløn,• familieydelser.Kontanthjælp og SU betegnes som en social fordel, men ydelserneer ikke sociale sik-ringsydelser, og de er dermed heller ikke omfattet af koordineringsreglerne i forordning883/04.Forordning883/04, der både gælder for erhvervsaktive og ikke-erhvervsaktive EU/EØS- borgere, og deres familiemedlemmer, uanset nationalitet, hviler på følgende grund-

læggende hovedprincipper, som er blevet lagt til grund i en omfattende praksis fra EU-Domstolen:LigebehandlingsprincippetLigebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation til adgan-gen til de (ovenfor nævnte) sociale sikringsydelser stilles lige med statsborgere i denmedlemsstat, i hvilken de er bosat eller beskæftiget. Det gælder omvendt også, at deskal bidrage til de ordninger, de er dækket af. Forordningen medfører derfor, at et even-tuelt krav om statsborgerskab i de nationale sikringslovgivninger ikke kan gøres gæl-dende over for de personer, der er omfattet af forordningen.Ligebehandlingsprincippet indebærer et forbud mod både direkte og indirekte diskri-mination, f.eks. ved at opstille tildelingskriterier, somuanset at disse formelt fremstårsom neutrale, reelt gør det lettere for statens egne statsborgere at opfylde dem end forandre EU/EØS-borgere.SammenlægningsprincippetSammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi de flyttertil en anden medlemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat. Sammenlægnings-princippet anvendes både ved åbning af ret til ydelser og ved beregning af ydelser.Sammenlægningsprincippet bidrager dermed til at sikre, at en familie ikke havner i ensituation, hvor ydelser fra fraflytningslandet ophører, samtidig med at der ikke er ad-gang til ydelser i det nye land.Sammenlægning for at erhverve ret til en ydelse medfører, at hvor et lands lovgivningindeholder bestemmelser om, at en person skal være forsikret eller beskæftiget i en vistid, inden den pågældende kan opnå ret til ydelser, skal der, ved afgørelsen af om dissebetingelser er opfyldt, tages hensyn til pågældendes bopæls-, forsikrings- eller beskæf-tigelsesperioder (kvalifikationsperiode) i en anden medlemsstat.EksportabilitetsprincippetEksportabilitetsprincippetindebærer, at kontantydelser, som er social sikring, kan udbe-talesoveralt inden for EU/EØS. Dette har fx relevans for pensionister, som tager opholdi en anden medlemsstat. Reglen om eksport sikrer, at de kan få udbetalt deres optjentepension, uanset i hvilket EU/EØS- land de tager ophold.Eksportabilitetsprincippet beskytter erhvervede rettigheder og sikrer mod indtægtstabsom følge af flytning til eller ophold i en anden medlemsstat end den, hvorfra ydelsenudredes.Pro rata temporis-princippetPro rata temporis-princippet giver den berettigede ret til en forholdsmæssig ydelse, hvispågældende - fordi han eller hun skifter arbejdssted - ikke har nået at optjene tilstræk-kelige rettigheder til at kunne få en fuld ydelse.Princippets anvendelse er hovedsageligt begrænset til pensioner, idet idéen er, at enperson, som arbejder successivt i flere lande indtil pensionsalderen indtræder, kan op-tjene brøkpensioner i de enkelte EU/EØS lande eller Schweiz. Dette princip sikrer-

sammenholdt med eksportabilitetsprincippet, at en pensionist kan sammenstykke sinpension fra de medlemsstater, i hvilke pågældende har optjent rettigheder og efterføl-gende få den således sammenstykkede pension udbetalt overalt i EU/EØS-områdetelleri Schweiz.2. Adgang til de enkelte ydelserEU/EØS - borgeres adgang til de forskellige ydelser under MBLIS’s område er somudgangspunkt de samme som for danske statsborgere. Eksempelvis gælder for retten tilfolkepension, at den enkelte person skal have boet eller været beskæftiget her i riget imindst 3 år.Det følger af forordning 883/04, at en person alene kan være omfattet af lovgivningenom social sikring i én medlemsstat (lovvalg). Dette betyder også, at det er al lovgivningom social sikring, der henføres til denne medlemsstat. Dette indebærer endvidere, atretten til ydelser i det enkelte medlemsland er betinget af, at personen opfylder betin-gelserne i medlemsstatens nationale lovgivning for ret til ydelser.I det følgende afsnit er der for ydelserne under ministeriets område en opgørelse overdet skønnede antal EU/EØS - borgere, der modtager de forskellige ydelser. For hver afydelserne er der skøn over antallet af EU/EØS-borgere, der modtager ydelsen i 2008-2012. Der er tale om skønnet antal helårspersoner, der modtager ydelserne og der kanfølgelig være flere personer, der har modtaget ydelsen i en kortere periode i løbet af etkalenderår.Grundlaget for skønnene er lovmodellens årlige modelbefolkninger.Det bemærkes, at alle EU/EØS-borgere, der har bopæl i Danmark, indgår i datagrund-laget. Opgørelserne omfatter dermed EU/EØS-statsborgere, der enten kan være født ogopvokset i Danmark eller som blot har boet i Danmark et kortere antal år. Statsborger-skabet er opgjort ultimo året.2.1. FolkepensionOverordnet formål med ydelsenFolkepension er en varig forsørgelsesydelse, der udbetales til personer, som har nåetfolkepensionsalderen. Folkepension sikrer personer over pensionsalderen et løbendeforsørgelsesgrundlag.Folkepensionen består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Der kan endvidere ydessupplerende pensionsydelse (ældrecheck). Folkepensionister har herudover mulighedfor at søge om forskellige udgiftsbestemte tillæg (personligt tillæg, helbredstillæg,petroleumstillæg og varmetillæg) efter lov om social pension. Disse tillæg er ikke om-fattet af lovens optjeningsregler.Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignendeEn person skal være dansk statsborger og have fast bopæl i Danmark for at være beret-tiget til folkepension. Personen skal desuden have haft fast bopæl her i riget i 3 år mel-lem det fyldte 15. år og folkepensionsalderen. Der gælder dog en række undtagelserherfor, jf. nedenfor.

Dansk indfødsretKravet om dansk statsborgerskab er bl.a. fraveget for personer omfattet af EF-forordning 883/2004.Bopæl i DanmarkBopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark bådepå det tidspunkt, hvor personen får tilkendt pension og ved udbetaling af pensionen.Kravet om fast bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer omfattet af EF-forordning 883/04.Mindst 3 års bopælKravet om mindst 3 års bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer, der er omfattetaf EF-forordning 883/04, som kan nøjes med 1 års beskæftigelse eller bopæl i Dan-mark, som følge af muligheden for at sammenlægge med optjeningsperioder fra andrelande (det gælder ikke visse personer, der aldrig har været erhvervsaktiv i et medlems-land, bortset fra studerende og familiemedlemmer).Det skal bemærkes, at reglen om etårs ophold i Danmark for åbning af ret til pension fremgår direkte af forordningen oggælder alene for pensionsoptjening og ikke andre sikringsydelser.Borgere i EU/EØS-lande og Schweiz med ophold i et andet EU/EØS-land og Schweizfår udbetalt den danske pension med samme beløb, som udbetales under bopæl i Dan-mark.OptjeningsprincippetPensionens størrelse afhænger af bopælstiden, det vil sige, hvor mange år modtagerenhar haft fast bopæl her i riget eller har haft hyre på dansk skib i optjeningsperioden.Fuld folkepension er betinget af 40 års bopæl her i riget i perioden fra det 15. år tilfolkepensionsalderen (65 år i dag). Ved en kortere bopælsperiode fastsættes folkepen-sionen efter forholdet mellem bopælsperioden og 40 år (brøkpension eller pro ratapension). Førtidspensionister, der overgår til folkepension, får beregnet folkepensionenefter samme brøk som deres hidtidige førtidspension har været fastsat efter.For personer, der er omfattet af forordning 883/2004 ligestilles beskæftigelse i Dan-mark med bopæl i landet. Det betyder, at en person, der fx bor i Tyskland, men arbej-der i Danmark, optjener ret til pension i Danmark.Personer, der tilflytter Danmark, og som allerede er tillagt en social pension efter for-ordning 883/2004’s regler fra et andet EU/EØS - land, optjener ikke yderligere socialpension fra Danmark.Brug af ydelsenI 2012 modtog knap 966.000 personer folkepension i Danmark. EU/EØS-statsborgereudgjorde ca. 9.000 pensionister, hvoraf godt 330 var statsborgere fra EU-10 lande.Dermed vurderes det, at der i forhold til 2008 har været en stigning på godt 2.200EU/EØS statsborgere, samt godt 130 statsborgere fra EU-10 lande.

2.2. FørtidspensionOverordnet formål med ydelsenFørtidspensionen skal sikre personer, der ikke kan arbejde på grund af en varig ogvæsentlig nedsat arbejdsevne, et forsørgelsesgrundlag frem til folkepensionsalderen.For at få førtidspension, skal personens arbejdsevne være varigt nedsat i et sådant om-fang, at den pågældende, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller andenlovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvfor-sørgende ved indtægtsgivende arbejde. Personer under 40 år kan ikke tilkendes førtids-pension, med mindre det er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres.Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.En person skal have dansk indfødsret og fast bopæl i Danmark for at være berettiget tilførtidspension. Personen skal desuden have haft fast bopæl her i riget i 3 år mellem detfyldte 15. år og folkepensionsalderen. Der gælder dog en række undtagelser herfra.Dansk indfødsretKravet om dansk indfødsret er bl.a. fraveget for personer omfattet af EF-forordning883/2004

Bopæl i DanmarkBopælskravet betyder, at pensionister som hovedregel skal have bopæl i Danmark bådepå det tidspunkt, hvor personen får tilkendt pension, og ved udbetaling af pensionen.Kravet om fast bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer omfattet af EF-forordning 883/04.Mindst 3 års bopælKravet om mindst 3 års bopæl i Danmark er bl.a. fraveget for personer, der er omfattetaf EF-forordning 883/04, som kan nøjes med 1 års beskæftigelse eller bopæl i Danmarksom følge af muligheden for at sammenlægge med optjeningstider fra andre lande (detgælder ikke visse personer, der aldrig har været erhvervsaktiv i et medlemsland, bortsetfra studerende og familiemedlemmer).OptjeningsprincippetPensionens størrelse afhænger af bopælstiden, dvs. af, hvor mange år modtageren harhaft fast bopæl her i riget eller har haft hyre på dansk skib i optjeningsperioden. Optje-ningsperioden for førtidspensionister begynder ved det fyldte 15. år og slutter på dettidspunkt, hvorfra der ydes førtidspension. Personen skal have boet her i riget i mindst4/5 af optjeningsperioden. Hvis bopælstiden er mindre, fastsættes en brøkpension, dersvarer til forholdet mellem bopælstiden og 4/5 af optjeningsperioden.For personer omfattet af EF-forordning 883/2004 ligestilles beskæftigelse i Danmarkmed bopæl.Personer, der tilflytter Danmark, og som allerede er tillagt en social pension efter for-ordning 883/2004’s regler fra et andet EU/EØS - land, optjener ikke yderligere socialpension fra Danmark.Statsborgere fra EU/EØS-lande og Schweiz med ophold i et andetEU/EØS-land og Schweiz får udbetalt førtidspensionenmed samme beløb, som udbeta-les under bopæl i Danmark.Brug af ydelsenI 2012 var der knap 240.000 førtidspensionister i Danmark og de samlede offentligeudgifter var godt 41,3 mia. kr. (2012-pl).De herboende førtidspensionister med et EU/EØS-statsborgerskab er steget en smuleover de seneste 5 år, nemlig fra 2.214 i 2008 til 2.380 personer i 2012. Der har altsåværet om en stigning på 7,5 procent i den nævnte periode, mens antallet af førtidspen-sionister med et dansk statsborgerskab er faldet med ½ procent fra 223.620 til 222.439modtagere.Tabel 2a. Antal modtagere af førtidspensionisterMio. kr. (2012-niveau)EU/EØS i alt- som andel af alle modtagere(pct.)EU-101- som andel af alle modtagere(pct.)3. lande/uoplyst- som andel af alle modtagere(pct.)200822140,932870,1210.9854,64200922720,953120,1312.1985,11201023250,973250,1413.3375,54201123700,983520,1514.2185,90201223800,993750,1614.7306,15

Den største stigning i antallet af førtidspensionister med udenlandsk statsborgerskabses blandt 3. lande/uoplyst. Denne gruppe omfatter i 2012 med 14.730 modtagere i alt3.745 flere pensionister (+34,1 pct.) sammenlignet med 2008. Denne gruppe tegner sigfor 6,15 procent af samtlige førtidspensionister i Danmark.Der er kun tale om en lille stigning i antal modtagere med EU/EØS-statsborgskab, og iabsolutte tal er der tale om en meget beskeden stigning. Den største del af disse seskomme fra EU10-landene, hvor der er kommet knap 100 flere.Ser man på herboende personer med EU/EØS-statsborgerskaber er der � procent afmodtagerne og målt på udgiften 1 procent af den samlede modtagerkreds i 2012, jf.tabellerne 2a og 2b.Tabel 2b. Udbetalt førtidspensionMio. kr. (2012-niveau)EU/EØS i alt- som andel af alle modtagere(pct.)EU-101- som andel af alle modtagere(pct.)3. lande/uoplyst- som andel af alle modtagere(pct.)Danske modtagereUdenlandske modtagereAlle modtagere1.

KonklusionSet for alle udenlandske EU/EØS-statsborgere under ét ligger stigningen i antallet afførtidspensionister på stort set samme niveau, som stigningen i antallet af beskæftigedemed de samme statsborgerskaber. Ifølge Beskæftigelsesministeriets opgørelser stegantallet af beskæftigede udenlandske EU/EØS-statsborgere i Danmark (incl. pendlere)med ca. 7 pct. fra 2008 til 2012. Antallet af EU/EØS-førtidspensionister steg i sammeperiode med 7,5 pct.Udviklingen i antallet af førtidspensionister med andet EU/EØS-statsborgerskab enddansk forekommer på den baggrund ikke at være markant.2.3. BørnetilskudOverordnet formål med ydelsen

Børnetilskud tilkommer barnet og udbetales som hovedregel til moderen.Udbetaling af ydelser efter reglerne om børnetilskud har til formål at udjævne forskellei børnefamiliers økonomiske muligheder.Generelle kriterier i forhold til adgang til ydelsenDe væsentligste ydelser efter børnetilskudsloven er:Ordinært børnetilskud til børn af enlige forsørgere og af forældre, derbegge modtager folkepension (eller førtidspension efter ordningen fra før1. januar 2003);Ekstra børnetilskud, der sammen med det ordinære børnetilskud ydes tilenlige forsørgere, der har barnet hos sig;Særligt børnetilskud, der bl.a. ydes, hvis kun den ene eller ingen af foræl-drene lever, hvis faderskabet ikke kan fastslås, eller hvis den ene ellerbegge forældre modtager folkepension (eller førtidspension efter ordnin-gen fra før 1. januar 2003).Desuden findes en række specielle børnetilskudsydelser i form af flerbørnstilskud,adoptionstilskud og særligt børnetilskud til uddannelsessøgende forældre.Øvrige kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.Barnet eller den, der skal have børnetilskud udbetalt, skal have dansk indfødsret ellerhave haft fast bopæl her i landet i 1 år (for ordinært og ekstra børnetilskud, flerbørnstil-skud og adoptionstilskud) eller 3 år (for særligt børnetilskud). Modtageren skal endvi-dere have fast bopæl i Danmark. Barnet skal som udgangspunkt opholde sig i Dan-mark, og barnet må ikke være forsørget af det offentlige eller have indgået ægteskab.Endvidere er der pr. 1. januar 2012 indført et optjeningsprincip for retten til børnetil-skud. Optjeningsprincippet medfører, at mindst en af de personer, der har forsørgelses-pligten over for barnet, skal have haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i mindst 2 årinden for de seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen vedrører, for at derer ret til fuldt børnetilskud. Hvis kravet om en to-årsperiode inden for de seneste 10 årikke er opfyldt, vil ydelsen blive udbetalt med et forholdsmæssigt beløb.Kravene om indfødsret, bopæl og ophold gælder ikke for personer fra EU/EØS-landeog Schweiz og deres familiemedlemmer, når disse er omfattet af forordning 883/04Disse personer har således ret til børnetilskud uden forudgående bopælstid, ligesom dekan have ret til børnetilskud, mens de eller deres familiemedlemmer og børn opholdersig eller bor i et andet EU/EØS-land. Disse personer har endvidere ret til at sammen-lægge bopæls- og beskæftigelsesperioder fra andre EU/EØS-lande og Schweiz vedopgørelsen af optjeningsperioden på 2 år efter optjeningsprincippet.Kravet om fast bopæl og kravet om forudgående bopælstid i Danmark kan herudovervære fraveget i en række andre tilfælde, f.eks. hvis en person har ret til at modtagedansk folkepension under bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.Brug af ydelsenBlandt EU/EØS-statsborgere bosiddende i Danmark var der i 2012 cirka 3.500 modta-gere af det almindelige børnetilskud til enlige, og det var 300 flere end i 2008 (+9,4

Børnetilskud kan kun udbetales til modtagere med bopæl i et andet EU/EØS-land eller iSchweiz, hvis modtageren har arbejde i Danmark eller der udbetales social pension fraDanmark. Antal modtagere af almindeligt børnetilskud til enlige, EU/EØS-statsborgerebosiddende udenfor Danmark er af Udbetaling Danmark opgjort til cirka 5.700 i 2013.Heraf har knap 2.000 et EU10-statsborgerskab og resten et andet EU-statsborgerskab(inkl. Schweitz).Det er ikke muligt at skønne tilstrækkeligt kvalificeret over tilgangenaf modtagere i udlandet over den omhandlede 5-års periode, idet Udbetaling Danmarkførst overtog myndighedsansvaret 1. oktober 2012.Udbetalingerne af almindeligt børnetilskud til enlige (ordinært og ekstraordinært)fremgår af tabel 3b, der omfatter alle modtagere, der er bosiddende i Danmark uansetstatsborgerskab.Tabel 3b. Udbetalt almindeligt børnetilskud (bosiddende i Danmark)Mio. kr. (2012-niveau)EU/EØS i alt- som andel af alle modtagere (pct.)EU-101)- Som andel af alle modtagere (pct.)3. lande/uoplyst- Som andel af alle modtagere (pct.)Danske modtagereUdenlandske modtagereAlle modtagereAnm:1.Kilde:

Der blev i 2012 udbetalt 2.229 mio. kr.,heraf 211 mio. kr. til modtagere med uden-landsk statsborgerskab. Udbetalingerne viser samlet set faldende tendens målt i 2012-priser, men dette gælder dog ikke for modtagere med et udenlandsk statsborgerskab,hvor der ses en stigning fra 195 mio. kr. i 2008 til 211 mio. kr. i 2012.De stigende udbetalinger til personer med udenlandsk statsborgerskab ses hovedsageligblandt personer fra 3. lande/uoplyst. Udbetalingerne til EU/EØS-borgere og borgere fraEU10 stiger også, men mere moderat.I tabel 3c er andelen af EU/EØS-modtagere fordelt ud på de enkelte EU/EØS-lande.Der er tale om skøn baseret på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen opregnet til

Det bidrager til usikkerheden i den landeopdelte tabel 3c, at børnetilskud oftest udbeta-les kvartalsvist. Vandrende arbejdstagere vil således kun få udbetalt børnetilskud for ethelt år, såfremt de arbejder eller opholder sig i Danmark i hele året.KonklusionAntallet af herboende, udenlandske EU/EØS-statsborgere i beskæftigelse (inkl. pendle-re) er ifølge Beskæftigelsesministeriets opgørelser steget med cirka 7 pct. fra 2008 til2012. Antallet af modtagere af børnetilskud er steget med 9,4 pct. (300 modtagere).Ser man på udlændinge med EU10-statsborgerskab har stigningen i antal herboendebeskæftigede (inkl. pendlere) været på cirka 40 pct., mens stigningen i antallet af per-soner, der får børnetilskud fra EU10 var på knap 43 pct. Det bemærkes at der er tale omsmå tal og dermed også en vis usikkerhed i opgørelsen, der viser stigning fra 700 til1.000 modtagere.Der findes ikke statistikker eller lignende, der kan lægges til grund for en vurdering af,hvor stor stigningen har været i antallet af modtagere med bopæl i udlandet. UdbetalingDanmarks opgørelse viser, at cirka 2.000 tilskudsmodtagere bor i EU10-lande (og for-mentlig har EU10-statsborgerskab).Borgere fra EU-10 lande har først fra 2004 kunnet modtage tilskuddet.

2.4. BoligstøtteOverordnet formål med ydelsenDet overordnede formål boligstøtten er at bidrage med hjælp til en lejeres udgifter tilhusleje.Kriterier der lægger sig til ophold, bopæl, statsborgerskab og lignende.Boligstøtte kan udbetales til en person, der har fast bopæl her i landet og bor i en leje-bolig. Visse ansøgere i ejerboliger og andelsboliger kan få boligstøtte som lån. Bolig-støtte kan ikke udbetales til personer med bopæl i udlandet.Brug af ydelsenDer er 3.150 EU10-borgere, der modtager boligstøtte i 2012 mod 1.450 i 2008, jf. tabel4a, dvs. en stigning på 1.700. Antallet af øvrige EU/EØS-borgere er steget fra 6.150 i2008 til 6.850 i 2012, dvs. en stigning på 700 husstande eller 11 pct.Tabel 4a. Antal modtagere boligstøtte (EU/EØS-borgere)Antal (helårspersoner)EU-101Øvrige EU og EØSEU/EØS i alt1.Kilde:

Samlet set bor der i Danmark i 2012 omkring 10.000 modtagere af boligstøtte medEU/EØS-statsborgerskab. Sammenlignet med 2008 er der kommet 2.400 modtagere tilsvarende til en stigning på kan 32 pct.Udgifterne til boligstøtte ligger på cirka 13,1 mia. kr. (2012-prisniveau) i 2012, jf.nedenstående tabel. Over de seneste fem år er udgifterne, opgjort i faste 2012-priser,steget fra 12,3 mia. kr. til 13.1 mia. kr. svarende til en stigning på 0,8 mia. kr. eller 6,5pct. Stigningen er i det væsentlige sket blandt borgere med dansk statsborgerskab.Tabel 4b. Udbetalt individuel boligstøtteMio. kr. (2012-niveau)EU/EØS i alt- som andel af alle modtagere (pct.)EU-101- Som andel af alle modtagere (pct.)3. lande/uoplyst- Som andel af alle modtagere (pct.)Danske modtagereUdenlandske modtagereAlle modtagereAnm:1.Kilde: