PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 286
Offentligt

Notat

J.nr. 14-0062545

Den 18. februar 2014

Person og Pension

CFB/KHK

Fakta om vandrende arbejdstageres ret til børnecheck

Der redegøres i

afsnit 1

for de relevante EU-regelsæt for vandrende arbejdsta-

gere, i

afsnit 2

for regelgrundlaget samt i

afsnit 3

for antallet af modtagere og

udbetalinger hertil i perioden 2008-2012.

1. Grundlæggende EU-regler

Danmark har med sit medlemskab af EU tilsluttet sig tre grundlæggende rets-

akter, der har betydning for vandrende arbejdstageres og EU/EØS-borgeres

ret til ydelser.



Forordningen om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU (forordning

492/11), som hører under Beskæftigelsesministeriets ressort. Forord-

ningen fastslår bl.a., at vandrende arbejdstagere har ret til samme so-

ciale fordele som danske arbejdstagere, jf. afsnit 1.1.

Forordningen om koordination af EU-landenes sociale sikringsord-

ninger (forordning 883/04), som hører under Ministeriet for Børn, Li-

gestilling, Integration og Sociale Forholds ressort. Forordningen giver

bl.a. mulighed for at eksportere ydelser og mulighed for at medregne

beskæftigelses- og bopælsperioder fra andre medlemslande, jf. afsnit

1.2.

Opholdsdirektivet, som hører under Justitsministeriets ressort, fast-

lægger betingelserne for, hvornår EU-borgere kan færdes og opholde

sig lovligt i andre medlemslande, jf. afsnit 1.3.



En kontantydelse kan i EU-rettens forstand have karakter af en

social fordel

eller

det mere snævre begreb

en social sikringsydelse.

Alle ydelserne er sociale fordele,

men kun sociale sikringsydelser er omfattet af de detaljerede koordineringsreg-

ler i forordning 883/04. Børnechecken er en social sikringsydelse.

1.1.

Sociale fordele

Arbejdskraftens frie bevægelighed (forordning 492/11) giver vandrende

EU/EØS-arbejdstagere og deres familiemedlemmer ret til samme sociale for-

dele som indenlandske (fastboende) arbejdstagere. Forordningen er en konkre-

1/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tisering af Traktatens regler om fri bevægelighed for arbejdstagere. Heraf føl-

ger bl.a. adgang til sociale ydelser.

Baggrunden for dette er primært et ønske om at sikre borgere i EU/EØS-

landene reelle muligheder i forhold til at bevæge sig mellem landene uden at

risikere at miste ret til sociale fordele, herunder sociale ydelser.

Retten til ligebehandling opstår, når der er indtrådt arbejdstagerstatus. Der er

ikke nogen fast grænse for dette, og det afhænger af en konkret vurdering. Det

afgørende er, om der er tale om faktisk og reel beskæftigelse.

Sociale fordele er fx kontanthjælp, SU og adgang til børnepasning.

1.2. Sociale sikringsydelser

Forordning 883/04 om koordinering af sociale sikringsydelser koordinerer

EU/EØS-landenes regler om social sikring for personer, der udnytter retten til

fri bevægelighed. Der er ikke tale om en harmonisering af reglerne. Der er

således ikke krav i EU-retten om, at de enkelte ydelser skal indrettes eller fi-

nansieres på en bestemt måde.

Det er til gengæld et grundlæggende krav, at man som borger i et EU/EØS-

land ikke må miste ret til ydelser ved at bevæge sig mellem EU/EØS-landene.

Der gælder et krav om ligebehandling.

Familieydelser (børnecheck og børnetilskud), arbejdsløshedsdagpenge og sy-

gedagpenge er eksempler på sociale sikringsydelser. En ydelse kan anses for en

social sikringsydelse, såfremt den tildeles uden nogen individuel og skønsmæs-

sig bedømmelse af personlige behov, men efter lovbestemte kriterier og for-

udsat, at den vedrører et af de ydelsesområder, som udtrykkeligt er anført i

forordningen. Koordineringen af sociale sikringsydelser har hjemmel i EU-

traktaten, og området har været reguleret siden 1958.

Forordningen bygger på principperne om ligebehandling, sammenlægning af

perioder samt eksportabilitet.

Ligebehandling

Ligebehandlingsprincippet sikrer, at statsborgere i en medlemsstat i relation til

adgangen til sociale sikringsydelser stilles lige med statsborgere i den medlems-

stat, i hvilken de er bosat eller beskæftiget. Det gælder omvendt også, at de

skal bidrage til den ordning, de er dækket af (fx arbejdsløshedsdagpenge). For-

ordningen medfører, at fx krav om statsborgerskab eller bopæl i medlemslan-

det i de nationale sikringsordninger (fx krav om barnets bopæl i Danmark)

ikke kan gøres gældende over for de personer, der er omfattet af forordningen.

Ligebehandlingsprincippet indebærer desuden et forbud mod både direkte og

indirekte diskrimination, fx ved at opstille tildelingskriterier, som et medlems-

lands egne statsborgere lettere kan opfylde end andre EU/EØS-borgere. Et

2/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

land kan derfor ikke have regler, som på papiret fremtræder neutrale, men som

indirekte er egnede til at give EU-borgere en dårligere retsstilling.

Sammenlægningsprincippet

Sammenlægningsprincippet sikrer, at personer ikke mister rettigheder, fordi de

flytter til en anden medlemsstat eller får arbejde i en anden medlemsstat. Ud-

gangspunktet for sammenlægningsprincippet er, at hvis der i den nationale

lovgivning kræves optjeningsperioder (beskæftigelse, bopæl, forsikring), så skal

relevante perioder fra hjemlandet medregnes, og der kan ikke stilles krav om

”nye” perioder i det land, man flytter til, før retten åbnes. Det er dette, der nu

er konstateret med hensyn til børnechecken på baggrund af domme ved EU-

Domstolen i 2011 og 2013.

For pension gælder det særlige, at den i alle lande optjenes over en meget lang

periode, og at der derfor er fastsat regler om forholdsmæssig fordeling (Dan-

mark ændrede netop derfor sine egne regler og overgik til brøkpension inden

medlemskabet af EF). Hvis man har haft optjeningsperioder i flere lande,

udbetales pensionen således fra alle disse lande med en forholdsmæssig andel.

Der gælder også særlige regler for efterløn. Efterlønnen er konkret undtaget

fra reglerne om sammenlægning, da ydelsen er unik for Danmark. Det er såle-

des på dansk foranledning, at efterløn er blevet undtaget.

Eksportabilitetsprincippet

Eksportabilitetsprincippet indebærer, at de sociale sikringsydelser kan udbeta-

les på en anden medlemsstats område. Princippet går ud på at sikre de beretti-

gede mod indtægtstab som følge af flytning til eller ophold i en anden med-

lemsstat end den, hvorfra ydelsen udbetales. Eksportabilitetsprincippet beskyt-

ter således velerhvervede rettigheder. Der kan være undtagelser til dette prin-

cip, hvilket er særlig relevant for arbejdsløshedsdagpenge. Disse kan kun ek-

sporteres i 3-6 måneder og under særlige betingelser.

For familieydelser er det udtrykkeligt besluttet i forordning 883/04, at de kan

udbetales, selvom barnet bor i et andet EU-land. Det gælder, selvom der er

nationale regler, som fastsætter krav om, at barnet skal bo i fx Danmark.

1.3. Ret til ophold

EU/EØS-borgeres ret til ophold i Danmark er reguleret ved direktiv

2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes

og opholde sig frit på medlemsstaternes område (opholdsdirektivet). Op-

holdsdirektivet er implementeret i dansk ret.

EU-statsborgere har uden at have ret til ydelser ret til frit at tage ophold i

Danmark for en periode på højst tre måneder uden andre betingelser end kra-

vet om at være i besiddelse af et gyldigt pas eller identitetskort.

3/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

EU-statsborgere har ret til ophold i mere end tre måneder, hvis den pågæl-

dende enten er arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende. Der er endvi-

dere ret til ophold som selvforsørgende, hvis den pågældende råder over til-

strækkelige midler til sig selv og sine familiemedlemmer, således at opholdet

ikke bliver en byrde for værtsmedlemsstatens sociale system. Der er desuden

ret til ophold i mere end tre måneder, hvis EU-statsborgeren læser på en vide-

regående uddannelse eller ungdomsuddannelse. I den forbindelse stilles der

også krav om, at den pågældende råder over sådanne indtægter eller midler til

sit underhold, at den pågældende ikke kan antages at blive en byrde for det

offentlige.

2. Regelgrundlag for EU/EØS-borgeres adgang til børnecheck

2.1. Generelle betingelser

Børne- og ungeydelsen (børnecheck) udbetales efter lov om en børne- og un-

geydelse til forældrene til alle børn og unge under 18 år. Ydelsen udbetales af

Udbetaling Danmark kvartalsvis for børn fra 0-14 år, mens ungeydelsen til de

15-17 årige udbetales månedsvis. Ydelsen udbetales som hovedregel til moren

og gives første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født,

og sidste gang for det kvartal, hvor den unge fylder 18 år. Ydelsen er differen-

tieret efter fire aldersgrupper, hvor 0-2 årige får den højeste ydelse,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Satser for børne- og ungeydelse i 2014

Alder (år)

0-2

3-6

7-14

15-17

Anm:

Ydelse (kr.)

17.616

13.944

10.980

Fra 2014 er børne- og ungeydelsen gjort indkomstafhængig, således at den aftrappes med 2 pct. af den del af

indkomsten, der i 2014 overstiger 712.600 kr. (Grundbeløb på 700.000 kr.). Aftrapningsindkomsten svarer til

beskatningsgrundlaget for topskat.

For at få ret til fuld ydelse fremgår en række betingelser af loven, blandt andet

et krav om fuld skattepligt til Danmark, og at barnet rent faktisk skal opholde

sig her i landet. Retten er tillige betinget af, at mindst en af de personer, der

har forsørgelsespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse her i

riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for den periode, udbetalin-

gen vedrører, dog således at man kan få udbetalt henholdsvis 25 pct., 50 pct.

og 75 pct. af de pågældende ydelser, hvis man inden for de seneste 10 år har

haft bopæl eller beskæftigelse her i riget i henholdsvis 6, 12 og 18 måneder

(optjeningsprincippet).

2.2. EU/EØS-borgere

Børnechecken er som nævnt under afsnit 1 en social ydelse omfattet af EF-

forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Dette

medfører, at kravene om barnets ophold her i landet og fuld skattepligt ikke

gælder for personer fra EU/EØS-lande og deres familiemedlemmer, når per-

sonen er omfattet af dansk social sikring i kraft af arbejde her i landet eller i

kraft af bopæl her. Disse personer har endvidere ret til at medregne bopæls-

4/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

og beskæftigelsesperioder fra andre EU/EØS-lande ved opgørelsen af optje-

ningsperioden på 2 år efter optjeningsprincippet.

EU/EØS-borgere er således alt andet lige berettiget til at modtage fuld børne-

check, når de har taget bopæl i Danmark, dvs. fra tidspunktet, hvor der er re-

gistreret bopælsadresse i CPR-registret. Det er dog en forudsætning, at de er

lønmodtagere, selvstændige mv. eller på anden måde er selvforsørgende. Per-

soner, der ikke er beskæftiget skal være selvforsørgende efter opholdsretsdi-

rektivet for at være berettiget til ophold i Danmark. Det vil sige, at den pågæl-

dende råder over tilstrækkelige indtægter eller midler, så vedkommende ikke

bliver en urimelig byrde for det offentlige danske velfærdssystem.

EU/EØS-borgere har tillige ret til ydelsen, hvis de bor i et andet EU/EØS-

land, men er beskæftiget i Danmark og opfylder kravet til ”en ikke-marginal”

beskæftigelse. I Danmark fortolkes det i praksis sådan, at man som lønmodta-

ger har mindst 9 timers arbejde om ugen og som selvstændig har mindst 18,5

timers arbejde om ugen. Dette gælder også, selvom barnet ikke opholder sig

her i landet. Udbetalingen sker fra den 1. i måneden, efter arbejdet er begyndt,

og hvis retten ophører efter fx 6 ugers beskæftigelse, skal udbetalingen stand-

ses igen ved udgangen af en måned.

I det øjeblik borgeren hverken har bopæl eller en ”ikke-marginal” beskæftigel-

se i Danmark, har borgeren således ikke længere ret til ydelse efter danske reg-

ler. Det gælder uanset, hvor lang tid vedkommende har haft bopæl eller be-

skæftigelse i Danmark.

Hvis borgeren har en beskæftiget ægtefælle i barnets bopælsland indenfor

EU/EØS-området, skal Danmark alene udbetale forskellen mellem det beløb,

ægtefællen har krav på fra dette land, og den danske ydelse. Dette forskelsbe-

løb udbetales dog ikke, hvis retten til den danske ydelse udelukkende er base-

ret på bopæl her i landet, dvs. den berettigede ikke er i arbejde eller modtager

en kontant sikringsydelse som fx arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.

Det er normalt, at der forekommer en ansøgningsprocedure af en vis længde,

idet der bl.a. skal udveksles oplysninger med myndighederne i det andet

EU/EØS-land. Ydelsen udbetales med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet,

hvor betingelserne er opfyldt, dvs. fra den dag, hvor borgeren fra et EU/EØS-

land har registreret bopælsadresse i CPR eller har sin første arbejdsdag.

3. Brug af børnecheck

3.1 Udviklingen i antal modtagere

Der er ca. 695.000 modtagere af børnechecken, hvoraf den altovervejende del

er danske statsborgere,

jf. tabel 2.

I 2012 blev der udbetalt børnecheck til ca.

64.000 udenlandske statsborgere, svarende til ca. 9 pct. af det samlede antal

modtagere.

5/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 2. Antal modtagere af børnecheck

Statsborgerskab

EU/EØS i alt

- som andel af alle modtagere (pct.)

EU-10

- Som andel af alle modtagere (pct.)

3. lande/uoplyst

- Som andel af alle modtagere (pct.)

Danske modtagere

Udenlandske modtagere

Alle modtagere

Anm:

Kilde:

2008

18.900

2,7

5.400

0,8

34.900

5,0

642.300

53.700

696.000

2009

21.900

3,1

7.500

1,1

35.300

5,0

642.500

57.200

699.700

2010

22.600

3,2

8.000

1,1

36.700

5,3

639.800

59.300

699.100

2011

24.200

3,5

9.300

1,3

38.000

5,4

635.400

62.200

697.600

2012

25.600

3,7

10.700

1,5

38.600

5,6

628.500

64.200

692.700

Baseret på oplysninger om udbetalinger i 4. kvartal de pågældende år

Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen

Siden 2008 er antallet af danske ydelsesmodtagere faldet med 13.800, mens

antallet af udenlandske modtagere er steget med ca. 7.100. Stigningen i uden-

landske modtagere gælder både modtagere fra EU-10

, det øvrige EU/EØS

samt fra 3. lande,

jf. figur 1.

Modtagere fra EU-10 står for den største stigning,

både relativt og målt i antal modtagere.

Figur 1. Antal udenlandske statsborgere, der modtager børnecheck

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

70.000

60.000

50.000

40.000

30.000

20.000

10.000

2008

2009

EU-10

2010

Øvrige EU/EØS

2011

3. lande

2012

I 2012 modtog de udenlandske statsborgere ca. 1,4 mia. kr. i børnecheck,

jf.

tabel 3,

svarende til knap 10 pct. af de samlede udbetalinger. Det er en stigning

fra 2008 på ca. 120 mio. kr. (2012-niveau). Det skal ses i lyset af, at de samlede

udbetalinger i perioden er faldet, især som følge af nulreguleringen af ydelsen i

2011 samt loft over de samlede udbetalinger som del af genopretningsaftalen.

Langt hovedparten af de udenlandske modtagere er personer, der har været i

Danmark gennem flere år og er skattepligtige til Danmark. Det skønnes, at ca.

45 pct. er gift eller samlevende med en dansk statsborger.

EU-10 omfatter Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Sloveni-

en, Tjekkiet og Ungarn

6/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 3. Udbetalt børnecheck

Mio. kr. (2012-niveau)

EU/EØS i alt

- som andel af alle modtagere (pct.)

EU-10

- Som andel af alle modtagere (pct.)

3. lande/uoplyst

- Som andel af alle modtagere (pct.)

Danske modtagere

Udenlandske modtagere

Alle modtagere

Anm:

Kilde:

2008

420

2,8

120

0,8

890

5,9

13.700

1.310

15.010

2009

480

3,2

160

1,0

910

5,9

13.930

1.390

15.320

2010

490

3,2

170

1,1

930

6,1

13.840

1.420

15.260

2011

520

3,5

190

1,3

910

6,1

13.420

1.430

14.850

2012

520

3,6

200

1,4

910

6,3

13.120

1.430

14.550

Baseret på oplysninger om udbetalinger i 4. kvartal de pågældende år

Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen

3.2 Udbetalinger til børn bosat uden for Danmark

I en række situationer udbetales der børnecheck til personer, selv om børnene

ikke er bosat i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis en forælder fra et EU/EØS-

land har beskæftigelse i Danmark, mens barnet har bopæl i et andet EU/EØS-

land. Det gælder, uanset om forælderen har bopæl i Danmark eller ej. I tabel-

lerne 2 og 3 ovenfor er disse medregnet. I det følgende undersøges disse nær-

mere.

Betragtes de tilfælde, hvor forælderen har bopæl i Danmark, skønnes det med

stor usikkerhed, at EU/EØS-borgere i 2012 modtog ca. 35 mio. kr. i børne-

check til børn bosat uden for Danmark,

jf. tabel 4.

Hertil kommer EU/EØS-borgere med bopæl uden for Danmark, der skønnes

at modtage ca. 60 mio. kr. i børnecheck. ”Vandrende arbejdstagere” vil typisk

tilhøre denne gruppe. Med ”vandrende arbejdstagere” menes personer, der i

kortere eller længere perioder er beskæftiget i Danmark, og som fortsat har

bopæl og familie i et andet EU-land.

Samlet skønnes det, at statsborgere fra EU/EØS – både dem, der bor i Dan-

mark, og dem, der har bopæl uden for Danmark – får udbetalt ca. 95 mio. kr.

til børn med bopæl uden for Danmark. Det er en stigning fra 2008 på ca. 50

mio. kr.

7/8

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Tabel 4. Udbetalt børnecheck til børn bosat uden for Danmark, fordelt efter modtage-

rens statsborgerskab

Mio. kr. (2012-niveau)

Modtager bosat i Danmark

Danmark

EU-10 (Østeuropa)

Øvrige EU/EØS

3. lande/uoplyst

I alt, modtagere bosat i Danmark

Modtager bosat uden for Danmark

Danmark

EU-10 (Østeuropa)

Øvrige EU/EØS

3. lande/uoplyst

I alt, modtagere bosat uden for Danmark

Alle

Danmark

EU-10 (Østeuropa)

Øvrige EU/EØS

3. lande/uoplyst

I alt

Anm:

Kilde:

2008

131

2009

100

165

2010

100

165

2011

120

100

195

2012

120

100

205

Baseret på oplysninger om udbetalinger i 4. kvartal de pågældende år.

Fuldt skattepligtige

Begrænset skattepligtige

For udlændinge fra 3. lande gælder, at barnet skal opholde sig Danmark for at være berettiget til ydelsen.

Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen

Antallet af udenlandske statsborgere, der modtog ydelse til børn bosat uden

for Danmark, er steget fra ca. 2.700 i 2008 til ca. 4.800 i 2012,

jf. figur 2.

Af den

samlede stigning på ca. 2.100 modtagere udgør ca. 1.400 modtagere fra EU-10

og ca. 500 modtagere fra det øvrige EU/EØS.

Figur 2. Antal udenlandske statsborgere, der modtager børnecheck til børn bosat

uden for Danmark

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2008

2009

EU-10

2010

Øvrige EU/EØS

2011

Uoplyst/3. lande

2012

8/8