EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 305: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3. marts 2014

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-525/12Titel og kortsagsresuméEuropa- Kommissionen mod ForbundsrepublikkenTysklandPåstande: Det fastslås, at Forbundsrepublikken Tyskland hartilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets ogRådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 omfastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiskeforanstaltninger (»vandrammedirektivet«), og navnlig i henholdtil dette direktivs artikel 2, nr. 38), og artikel 9, idet den harudelukket bestemte tjenesteydelser fra anvendelsen affortolkningen af begrebet »forsyningspligtydelser«.Forbundsrepublikken Tyskland tilpligtes at betale sagensomkostninger.Spirlea mod KommissionenStævningen, der er indgivet i henhold til artikel 263 TEUF,anses for modtaget. Sagen antages til realitetsbehandling.Sagsøgerne gives medhold og det fastslås derfor, atKommissionen har begået væsentlige procedurefejl og andrematerielle overtrædelser. På dette grundlag annulleres afgørelsetruffet den 21. juni 2012 af Europa-KommissionensGeneralsekretariat (SG.B.5/ MKu/psi — Ares (2012)744102),for så vidt som denne angår Kommissionensunderretningsskrivelser af henholdsvis den 10. maj 2011 og den10. oktober 2011.Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.OSagen vedrører: 1) Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deresfamiliemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit påProcesskridtMFDato05.03.14

medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr.1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF,68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF,75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØFmed hensyn til betingelserne for retten til ophold for enunionsborgers familiemedlemmer, der har statsborgerskab i ettredjeland, anvendes analogt, således som det var tilfældet iDomstolen dom i sag C-370/90, Surinder Singh, og i sag C-291/05, Eind, når en unionsborger vender tilbage til den stat,hvor den pågældende er statsborger, efter i henhold til artikel21, stk. 1, TEUF samt som modtager af tjenester somomhandlet i artikel 56 TEUF, at have opholdt sig i en andenmedlemsstat? 2) Hvis ja, er det da et krav, at unionsborgerensophold i en anden medlemsstat har haft en vismindstevarighed, for – ved unionsborgerens tilbagevenden tilden medlemsstat, i hvilken den pågældende har statsborgerskab– at unionsborgerens familiemedlem, der er statsborgerskab i ettredjeland, har ret til ophold i denne stat? 3) Hvis ja, kan dettekrav også opfyldes, såfremt der ikke er tale om et uafbrudtophold, men ophold af en vis hyppighed såsom ugentligeophold i weekenden eller regelmæssige besøg? 4) Fortabes deneventuelle ret for et familiemedlem, der er statsborger i ettredjeland, til ophold på grundlag af EU-retten som følge afden tid, der går fra unionsborgerens tilbagevenden til denmedlemsstat, i hvilken den pågældende har statsborgerskab, tildet tidspunkt, hvor familiemedlemmet, der er statsborger i ettredjeland, under omstændigheder som de i denne sagforeliggende, slutter sig til denne unionsborger i dennemedlemsstat?C-457/12SSagen vedrører: 1) Sag nr. 201108230/1/V4: Kan entredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til enunionsborger, der bor i den medlemsstat, i hvilken han erstatsborger, men som arbejder i en anden medlemsstat for endér hjemmehørende arbejdsgiver, under omstændig-heder somde i hovedsagen foreliggende udlede en ret til ophold pågrundlag af EU-retten? 2) Sag nr. 201007849/1/V2: Kan entredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til enunionsborger, der bor i den medlemsstat i hvilken han erstatsborger, men som i forbindelse med sit arbejde for en isamme medlemsstat hjemmehørende arbejdsgiver rejser fremog tilbage til en anden medlemsstat, under omstændighedersom de i hovedsagen foreliggende udlede en ret til ophold pågrundlag af EU-retten?Nordea Bank"Er artikel 49 TEUF, jf. artikel 54, (tidligere artikel 43 EF, jf.artikel 48), og E0S-aftalens artikel 31, jf. artikel 34, til hinderfor, at en medlemsstat, der tillader et i denne stat beliggendeselskab løbende at fratrække underskud fra et fast driftsstedbeliggende i en anden medlemsstat, foretager fuldgenbeskatning hos selskabet af de fra det faste drifts stedhidrørende underskud (i det omfang de ikke modsvares afsenere års overskud) i tilfælde af, at det faste driftssted ophører,i hvilken forbindelse en del af drifts stedets virksomhedoverdrages til et koncernforbundet selskab, der erhjemmehørende i samme stat som det faste driftssted, og hvordet må lægges til grund, at mulighederne for at anvende deDom12.03.14

ATP PensionServiceSagen vedrører: l. Skal artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, Rådetssjette direktiv 77/388Æ0F af 17. maj 1977 om harmonisering afmedlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Detfælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlagfortolkes således, at begrebet"investerings foreninger, såledessom disse er fastsat af medlemsstaterne" skal omfattepensionskasser som de i hovedsagen omhandlede med følgendekarakteristika, når medlemsstaten anerkender de i afsnit 2 iforelæggelseskendelsen angivne institutter sominvesteringsforeninger: a) afkastet til lønmodtageren(pensionskunden) afhænger af afkastet af pensionskassensinvesteringer,b) arbejdsgiveren skal ikke foretage supplerendeindbetaling for at sikre pensionskunden et bestemt afkast, c)pensionskassen investerer kollektivt de opsparede midler ud fraet princip om risikospredning, d) den væsentligste del afindbetalingerne til pensionskassen beror på kollektive aftalermellem arbejdsmarkedets organisationer, der repræsenterer deenkelte lønmodtagere og arbejdsgivere, og ikke på den enkeltelønmodtagers individuelle beslutning, e) den enkeltelønmodtager kan individuelt beslutte at foretage yderligereindbetalinger til pensionskassen, t) selvstændigeerhvervsdrivende, arbejdsgivere og direktører kan vælge atindbetale pensionsbidrag til pensionskassen, g) en forud fastsatdel af den kollektivt aftalte pensionsopsparing forlønmodtagerne anvendes til en livsvarig livrente, h)pensionskunderne afholder pensionskassens omkostninger, i)indbetalinger til pensionskassen er fradragsberettiget inden forvisse beløbsmæssige grænser i henhold til nationalindkomstskatteret, j) indbetalinger på en individuelpensionsordning, herunder på en pensionsordning oprettet i etpengeinstitut, hvor midlerne kan placeres i eninvesteringsforening, er fradragsberettiget i henhold til nationalindkomstskatteret i samme omfang som under litra i), k)fradragsretten for indbetalinger under litra i) modsvares afbeskatningen af udbetalinger, og l) de opsparede midler skalsom udgangspunkt udbetales efter pensionsalderens indtræden?2. Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende, skal sjettedirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, fortolkes således, atbegrebet "forvaltning" omfatter en levering som den ihovedsagen omhandlede, jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen?3. Skal en levering som den i hovedsagen omhandledevedrørende pensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 iforelæggelseskendelsen, i forhold til sjette direktivs artikel 13,punkt B, litra d), nr. 3, betragtes som en enkelt ydelse eller somflere særskilte ydelser, der skal vurderes selvstændigt? 4. Skalsjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, fortolkessåledes, at den i bestemmelsen fastsatte fritagelse for moms fortransaktioner vedrørende betalinger eller overførsler omfatteren levering som den ihovedsagen omhandlede vedrørendepensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen? 5.Hvis det fjerde spørgsmål besvares benægtende, skal sjettedirektivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, fortolkes således, atden i bestemmelsen fastsatte fritagelse for moms fortransaktioner vedrørende anbringelse af midler ellerkontokurantkonti omfatter en levering som den i hovedsagenomhandlede vedrørende pensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 i

Europa- Kommissionen mod Europa-Parlamentet ogRådet for Den Europæiske UnionPåstande: Artikel 80, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 omtilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdigeprodukter annulleres for så vidt som den foreskriver vedtagelseaf bestemmelser om gebyrer, der skal erlægges til DetEuropæiske Kemikalieagentur (ECHA), ved engennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel 291 TEUF ogikke ved en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel290 TEUF. Virkningerne af den annullerede bestemmelse samtaf enhver afgørelse, som bliver truffet på grundlag heraf,opretholdes, indtil en ny bestemmelse, der skal træde i stedetfor den annullerede, træder i kraft inden for en rimelig tid —De sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.Subsidiært, for det tilfælde, at Domstolen måtte fastslå, atdenne påstand om en delvis annullation ikke kan antages tilrealitetsbehandling: Den nævnte forordning annulleres i sinhelhed. Virkningerne af den annullerede forordning samt afenhver afgørelse, som bliver truffet på grundlag heraf,opretholdes, indtil en ny lovgivning, der skal træde i stedet forden annullerede, træder i kraft inden for en rimelig tid. Desagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.TDCSagen vedrører: 1. Er direktiv 2002/221EF af 7. marts 2002 omforsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse medelektroniske kommunikationsnet og -tjenester (herefter"Forsyningspligtdirektivet"), herunder artikel 32,til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om, at envirksomhed ikke har krav på særskilt dækning framedlemsstaten af nettoomkostningerne ved varetagelse af ensupplerende obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet afdirektivets kapitel II, i det omfang virksomhedens overskud påandre tjenester, der er omfattet af virksomhedensforsyningspligt efter direktivets kapitel II, overstigerunderskuddet forbundet med varetagelsen af den supplerendeobligatoriske tjeneste? 2. Er Forsyningspligtdirektivet til hinderfor, at en medlemsstat fastsætter regler om, at virksomhederkun har krav på dækning fra medlemsstaten afnettoomkostningerne ved varetagelse af supplerendeobligatoriske tjenester, der ikke er omfattet af direktivets kapitelII, hvis nettoomkostningerne udgør en urimelig byrde forvirksomhederne? 3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende,kan medlemsstaten bestemme, at der ikke foreligger en urimeligbyrde ved varetagelse af en supplerende obligatorisk tjeneste,der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, hvis virksomhedensamlet set har opnået overskud ved varetagelsen af alle detjenester, hvor virksomheden er pålagt forsyningspligt.herunder ved levering af de tjenester som virksomheden ogsåville have leveret uden pålægget om forsyningspligt? 4. ErForsyningspligtdirektivet til hinder for, at en medlemsstatfastsætter regler om, at en udpeget virksomhedsnettoomkostninger ved varetagelsen af forsyningspligt ihenhold til direktivets kapitel II beregnes på grundlag afsamtlige indtægter og samtlige omkostninger, der er forbundetmed levering af den pågældende ydelse, herunder de indtægter

og omkostninger virksomheden også ville have haft uden atvære pålagt forsyningspligt? 5. Påvirker det besvarelsen afspørgsmål 1-4, hvis en supplerende obligatorisk tjenestepålægges udført i Grønland, der i henhold til TEUF's bilag II eret oversøisk land eller territorium, når pålæggetmeddeles afdanske myndigheder til en virksomhed, der er etableret iDanmark, og virksomheden ikke i øvrigt har aktiviteter iGrønland? 6. Hvilken betydning har artikel 107, stk. 1, og 108,stk. 3, TEUF samt Kommissionens afgørelse af 20. december2011 om anvendelse af bestemmelserne i artikel 106, stk. 2,TEUF på statsstøtte i form af kompensation for offentligtjeneste ydet til visse virksomheder, der har fået overdraget atudføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse" forbesvarelsen af spørgsmål 1-5? 7. Hvilken betydning harprincippet om mindst mulig konkurrenceforvridning i bl.a.Forsyningspligtdirektivets artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 2, ogpræamblens betragtning 4, 18, 23 og 26 samt i bilag IV,del B, for besvarelsen af spørgsmål l-S? 8. Såfremtbestemmelser i Forsyningspligtdirektivet er til hinder fornationale ordninger som nævnt i spørgsmål l, 2 og 4, har dissebestemmelser eller hindringer da direkte virkning?C-417/12P

EssentEnergieProductieSagen vedrører: I. Kan en opdragsgiver i en situation som den,der foreligger i hovedsagen, hvor opdragsgiveren i henhold tilartikel 2, stk. 1, i WetarbeidVreemdelingen 1994 må anses forarbejdsgiver for de pågældende tyrkiske arbejdstagere, over forde nederlandske myndigheder påberåbe sig standstill-klausulen iartikel 13 i afgørelse nr. 1/80 eller standstill-klausulen itillægsprotokollens artikel 41? II.a. Skal standstill-klausulen iartikel 13 i afgørelse nr. 1/80 eller standstillklausulen itillægsprotokollens artikel 41 fortolkes således, at de er tilhinder for indførelsen af et sådant forbud, som omhandles iartikel 2, stk. 1, i WetarbeidVreemdelingen 1994, hvorefteropdragsgivere ikke uden beskæftigelsestilladelse i Nederlandenemå beskæftige arbejdstagere, der er statsborgere i et tredjeland, idette tilfælde Tyrkiet, såfremt disse arbejdstagere er ansat hosen tysk virksomhed og via en nederlandsk virksomhed, der harlejet dem, arbejder for opdragsgiveren i Nederlandene? II.b.Har det herved nogen betydning, at det allerede førikrafttrædelsen af såvel standstill-klausulen i tillægsprotokollensartikel 41 som standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr.1/80 var blevet forbudt arbejdsgivere at beskæftigeudlændinge på grundlag af en ansættelsesaftale udenbeskæftigelsestilladelse, og at dette forbud ligeledes førikrafttrædelsen af standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr.1/80 blev udvidet til virksomheder, der lejer arbejdskraft, ogsom har fået udlændinge stillet til rådighed?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-206/13Titel og kortsagsresuméSiragusaSagen vedrører: Er artikel 17 i Den Europæiske Unions charterom grundlæg-gende rettigheder og proportionalitetsprincip-petsom generelt princip i EU-retten til hinder for anvendelsen afen national lovgivning, der, som det er tilfældet i artikel 167,stk. 4, litra a), i lovbekendtgørelse nr. 42 fra 2004, indebærerudelukkelse af muligheden for at udstede landskabstilladelser iform af en legalisering af enhver form for arbejder udført afmennesker, som resulterer i en forøgelse af flader ogvolumener, uanset om det konkret er konstateret, om dissearbejder er forenelige med det pågældende områdeslandskabsmæssige værdier?Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske RepublikPåstande: Det fastslås, at Den Portugisiske Republik hartilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 10 EF,tiltrædelsesaktens-artikel 254, artikel 7 i afgørelse85/257/EØF, Euratom, artikel 4, 7 og 8 i forordning (EØF)nr. 579/86, artikel 2 i forordning (EØF) nr. 1697/79 og artikel2, 11 og 17 i forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89, idet deportugisiske myndigheder efter Portugals tiltrædelse af DeEuropæiske Fællesskaber har afslået at stille et beløb på 785078,50 EUR vedrørende afgifter for overskydende sukker-lagre, der ikke var blevet eksporteret, til rådighed. DenPortugisiske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.BackaldrinÖsterreich The Kornspitz CompanySagen vedrører: 1. Er et varemærke blevet til »en almindeligbetegnelse for en vare eller tjenesteydelse« i den forstand, hvoriudtrykket er anvendt i artikel 12, stk. 2, litra a), i direktiv2008/95/EF, hvis a. de erhvervsdrivende, selv om de ervidende om, at der er tale om en oprindelsesangivelse, dogsom regel ikke gør dette klart for de endelige forbrugere, og b.de endelige forbrugere (også) af denne grund ikke længereopfatter varemærket som en oprindelsesangivelse, men somalmindelig betegnelse for de varer eller tjenesteydelser, forhvilke varemærket er registreret? 2. Foreligger der allerede»passivitet« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel12, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/95/EF, hvisvaremærkeindehaveren forholder sig passiv, selv om deerhvervsdrivende ikke gør kunderne opmærksom på, at der ertale om et registreret varemærke? 3. Skal rettighederne til etvaremærke, der som følge af indehaverens virksomhed ellerpassivitet er blevet til en almindelig betegnelse for de endeligeforbrugere, men ikke inden for handelen, anses for at værefortabt, hvis – og kun hvis – de endelige forbrugere erafhængige af denne betegnelse, fordi der ikke findesligeværdige alternativer?Amatorie.a.Sagen vedrører: 1) Er EU-retten på området »overførsel af endel af en virksomhed« [navnlig artikel 1, stk. 1, litra a) og b),sammenholdt med artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv2001/23/EF af 12.3.2001] til hinder for en national forskriftsom den, der er indeholdt i artikel 2112, stk. 5, i codice civile,ProcesskridtDomDato06.03.14

hvorefter erhververen overtager overdragerens arbejdsforhold,uden krav om de overførte arbejdstageres samtykke, også itilfælde af, at den overførte del af virksomheden ikke udgør enfunktionelt uafhængig økonomisk enhed, som alleredeeksisterede før overførslen og som på tidspunktet foroverførslen kan opfattes som sådan af både overdrageren ogerhververen? 2) Er EU-retten på området »overførsel af en delaf en virksomhed« [navnlig artikel 1, stk. 1, litra a) og b),sammenholdt med artikel 3, stk. 1, i Rådets direktiv2001/23/EF af 12.3.2001] til hinder for en national forskriftsom den, der er indeholdt i artikel 2112, stk. 5, i codice civile,hvorefter erhververen overtager overdragerens arbejdsforhold,uden krav om de overførte arbejdstageres samtykke, også itilfælde af, at den overdragende virksomhed efter overførslenudøver en betydelig styringsbeføjelse over for erhververen,som finder udtryk i et tæt opdragsgiverforhold og ensammenblanding af den erhvervsmæssige risiko?C-595/12NapoliSagen vedrører: a) For det første, skal artikel 15 i direktiv2006/54/EF (tilbagevenden fra barselorlov) finde anvendelsepå deltagelse i et erhvervsuddannelseskursus vedrørende etarbejdsforhold, og skal den da fortolkes således, at en kvindeligarbejdstager efter orlovsperiodens ophør er berettiget til atblive optaget på samme igangværende kursus, eller kan denfortolkes således, at hun kan blive optaget på et senere kursus,selv om kursusstarten, i det mindste hvad angår tidspunktet, erusikker? b) For det andet, skal artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv2006/54/EF, hvorefter enhver form for dårligere behandlingaf en kvinde i forbindelse med barselorlov betragtes somforskelsbehandling, fortolkes således, at en kvindeligarbejdstager nyder en absolut beskyttelse – som ikke kanforringes i tilfælde af modstående interesser – mod enhverform for reel forskelsbehandling (Domstolens dom af30.4.1998, sag [C-]136/95, Thibault) og således er til hinder fornationale bestemmelser, der udelukker hende fra eterhvervskursus og samtidig sikrer hendes mulighed for atdeltage i næste kursus, med det formål at garantere en egnetuddannelse, men [org. s. 15] fratager hende muligheden for pået tidligere tidspunkt at tiltræde en ny stilling sammen med demandlige deltagere fra udvælgelsesprøven og kurset og hervedoppebære den hermed forbundne løn? c) For det tredje, skalartikel 14, stk. 2, i direktiv 2006/54/EF, hvorefter uligebehandling, der er baseret på specifikke træk, der udgør etregulært erhvervsmæssigt krav, ikke udgør forskelsbehandling,fortolkes således, at medlemsstaten kan forhale adgangen tilarbejdet til skade for en kvindelig arbejdstager, som ikke harkunnet færdiggøre sin erhvervsuddannelse på grund afbarselorloven? d) For det fjerde, såfremt artikel 14, stk. 2, på etabstrakt plan betragtes som anvendelig i den i spørgsmål c)angivne situation, skal denne bestemmelse, sammenholdt meddet almindelige proportionalitetsprincip, da fortolkes således,at den er til hinder for nationale bestemmelser, som fastsætter,at en kvindelig arbejdstager som følge af fravær på grund afbarselorlov udelukkes fra kurset, i stedet for, at der arrangeresparallel ekstraundervisning med det formål at kompensere forfraværet, idet rettighederne for den kvindelige arbejdstager, derlige har født, kombineres med den offentlige interesse, selv omdette medfører organisations- og finansieringsomkostninger?Dom06.03.14

[e]) Afslutningsvis, såfremt direktiv 2006/54/EF fortolkessåledes, at det er til hinder for de nævnte nationalebestemmelser, er der da set i dette perspektiv tale ombestemmelser, der automatisk træder i kraft, og som dennationale ret umiddelbart skal anvende?C-606/12og C-607/12Dresser RandSagen vedrører: I. Er en overførsel af varer fra en medlemsstattil italiensk område med henblik på at vurdere muligheden forat tilpasse varerne til andre på det nationale område erhvervedevarer, uden at de til Italien indførte varer forarbejdes, omfattetaf begrebet »arbejde på en vare« som omhandlet i artikel 17,stk. 2, litra f), i direktiv 2006/112/EF’s og er det i dennesammenhæng hensigtsmæssigt at vurdere karakteren aftransaktionerne mellem F.B. ITMI og DR-IT? II. Skal artikel17, stk. 2, litra f), i direktiv 2006/112/EF fortolkes således, atden er til hinder for en national lovgivning eller praksis,hvorefter forsendelsen eller transporten af varer kunkvalificeres som overførsel til en anden medlemsstat, såfremtvarerne atter overføres til den medlemsstat, hvorfra deoprindelig blev afsendt eller transporteret?NierodzikSagen vedrører: Skal artikel 1 i Rådets direktiv 1999/70/EF af28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænsetansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP (herefterdirektiv 1999/70/EF), § 1 i bilaget til direktiv 1999/70/EF, §4 i bilaget til direktiv 1999/70/EF samt det almindeligefællesskabsretlige princip om forbud mod forskelsbehandlingpå grundlag af ansættelsesforholdets art, fortolkes således, atbestemmelserne er til hinder for en national ordning, der for såvidt angår tidsbegrænsede ansættelsesforhold af mere end seksmåneders varighed fastsætter andre (for den tidsbegrænsetansatte arbejdstager mindre gunstige) principper for beregningaf længden af opsigelsesvarsler end de, der gælder forberegning af længden af opsigelsesvarsler i tidsubegrænsedeansættelsesforhold, og er bestemmelserne konkret til hinderfor en ordning i national ret (artikel 33 i lov af 26.6.1974 omarbejde, herefter »arbejdsloven« […] hvori der er fastsat etbestemt opsigelsesvarsel på to uger for så vidt angårtidsbegrænsede ansættelser, der er indgået for mere end seksmåneders varighed, uden hensyn til hvor længe arbejdstagerenhar været tilknyttet virksomheden, når opsigelsesvarslet fortidsubegrænsede ansættelser afhænger af, hvor længearbejdstageren har været tilknyttet virksomheden, og varsletkan andrage fra to uger op til tre måneder (arbejdslovensartikel 36, § 1)?Green NetworkSagen vedrører: »(i) Er de nationale bestemmelser ([artikel] 20,stk. 3, i lovdekret nr. 387/2003), ifølge hvilke anerkendelsen afoprindelsesgarantier udstedt af tredjelande er betinget afindgåelsen af en særskilt international aftale mellem denitalienske stat og det pågældende tredjeland, til hinder forkorrekt anvendelse af artikel 3, stk. 2, og artikel 216 TEUF –hvorefter Unionen har enekompetence til at indgåinternationale aftaler, når indgåelsen har hjemmel i enlovgivningsmæssig EUretsakt, eller når den er nødvendig for atgive Unionen mulighed for at udøve sin kompetence på interntplan, eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændreDom06.03.14

deres rækkevidde, hvilket har to konsekvenser, nemlig atbeføjelsen til at indgå aftaler med tredjelande, som berørerfælles regler eller ændrer deres rækkevidde eller [berører] etområde, som er fuldt ud reguleret vedfællesskabsbestemmelser og derfor hører ind under Unionensenekompetence, er koncentreret i selve Unionen, og at dennebeføjelse ikke længere hverken individuelt eller kollektivt erforbeholdt medlemsstaterne – og af artikel 5 i direktiv2001/77/EF? (ii) Er de nævnte nationale bestemmelsernavnlig til hinder for en korrekt [org. s. 12] anvendelse af deomhandlede fællesskabsforskrifter, såfremt tredjelandet er DetSchweiziske Edsforbund, der er knyttet til EU gennem enfrihandelsaftale indgået den 22. juli 1972, og som er trådt ikraft den 1. januar 1973? (iii) Er de nationale bestemmelser iartikel 4, stk. 6, i ministerielt dekret af 11. november 1999,ifølge hvilke godkendelsen af begæringen i forbindelse medimport af elektricitet fra tredjelande er betinget af indgåelsen afen aftale mellem operatøren af det nationale elforsyningsnet ogen tilsvarende lokal myndighed, som fastsætterfremgangsmåden for de nødvendige kontroller, til hinder forkorrekt anvendelse af de under punkt (i) nævntefællesskabsforskrifter? (iv) Er de nævnte nationalebestemmelser navnlig til hinder for korrekt anvendelse af deomhandlede fællesskabsforskrifter, såfremt den i artikel 4, stk.6, i ministerielt dekret af 11. november 1999, fastlagte aftale eren stiltiende aftale, som aldrig er blevet udtrykt i officiellehandlinger, og som blot er blevet nævnt af appellanten, derikke har været i stand til at fremlægge nærmere oplysningerherom?«C-222/12A. KaruseSagen vedrører: Skal formuleringen »i forbindelse medvedligeholdelse af veje«, der anvendes ved definitionen af denundtagelse, som er tilladt i henhold til artikel 13, stk. 1, litra h),i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.561/2006, fortolkes således, at den omfatter en lastvogn medtippelad med en samlet vægt på 25,5 t, som transporterer grusfra en grusgrav over en offentlig landevej til et sted, hvor derforetages vejudbedrings- og – vedligeholdelsesarbejder?ZentralezurBekämpfungunlauterenWettbewerbsSagen vedrører: Skal artikel 1, 8 og 10 i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2006/95/EF af 12. december 2006 omtilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektriskmateriel bestemt til anvendelse inden for vissespændingsgrænser samt bilag II, IV og III hertil fortolkessåledes, at huse som komponent til flerpolede stik til industrielanvendelse ikke skal forsynes med en CE-mærkning?ATP PensionServiceSagen vedrører: l. Skal artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, Rådetssjette direktiv 77/388Æ0F af 17. maj 1977 om harmoniseringaf medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Detfælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlagfortolkes således, at begrebet"investerings foreninger, såledessom disse er fastsat af medlemsstaterne" skal omfattepensionskasser som de i hovedsagen omhandlede medfølgende karakteristika, når medlemsstaten anerkender de iafsnit 2 i forelæggelseskendelsen angivne institutter sominvesteringsforeninger: a) afkastet til lønmodtagerenDom13.03.14

(pensionskunden) afhænger af afkastet af pensionskassensinvesteringer,b) arbejdsgiveren skal ikke foretage supplerendeindbetaling for at sikre pensionskunden et bestemt afkast, c)pensionskassen investerer kollektivt de opsparede midler udfra et princip om risikospredning, d) den væsentligste del afindbetalingerne til pensionskassen beror på kollektive aftalermellem arbejdsmarkedets organisationer, der repræsenterer deenkelte lønmodtagere og arbejdsgivere, og ikke på den enkeltelønmodtagers individuelle beslutning, e) den enkeltelønmodtager kan individuelt beslutte at foretage yderligereindbetalinger til pensionskassen, t) selvstændigeerhvervsdrivende, arbejdsgivere og direktører kan vælge atindbetale pensionsbidrag til pensionskassen, g) en forud fastsatdel af den kollektivt aftalte pensionsopsparing forlønmodtagerne anvendes til en livsvarig livrente, h)pensionskunderne afholder pensionskassens omkostninger, i)indbetalinger til pensionskassen er fradragsberettiget inden forvisse beløbsmæssige grænser i henhold til nationalindkomstskatteret, j) indbetalinger på en individuelpensionsordning, herunder på en pensionsordning oprettet i etpengeinstitut, hvor midlerne kan placeres i eninvesteringsforening, er fradragsberettiget i henhold til nationalindkomstskatteret i samme omfang som under litra i), k)fradragsretten for indbetalinger under litra i) modsvares afbeskatningen af udbetalinger, og l) de opsparede midler skalsom udgangspunkt udbetales efter pensionsalderensindtræden? 2. Hvis det første spørgsmål besvares bekræftende,skal sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, fortolkessåledes, at begrebet "forvaltning" omfatter en levering som deni hovedsagen omhandlede, jf. afsnit 1.2 iforelæggelseskendelsen? 3. Skal en levering som den ihovedsagen omhandlede vedrørende pensionsbetalinger, jf.afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen, i forhold til sjette direktivsartikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, betragtes som en enkeltydelse eller som flere særskilte ydelser, der skal vurderesselvstændigt? 4. Skal sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d),nr. 3, fortolkes således, at den i bestemmelsen fastsattefritagelse for moms for transaktioner vedrørende betalingereller overførsler omfatter en levering som den ihovedsagenomhandlede vedrørende pensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 iforelæggelseskendelsen? 5. Hvis det fjerde spørgsmål besvaresbenægtende, skal sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr.3, fortolkes således, at den i bestemmelsen fastsatte fritagelsefor moms for transaktioner vedrørende anbringelse af midlereller kontokurantkonti omfatter en levering som den ihovedsagen omhandlede vedrørende pensionsbetalinger, jf.afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen?C-512/12Octapharma FranceSagen vedrører: 1) Kan plasma, der med henblik på transfusioner fremstillet af fuldblod under anvendelse af en industrielproces, være genstand for samtidig anvendelse afbestemmelserne i direktiv [2001/83] af 6. november 2001 ogbestemmelserne i direktiv [2002/98] af 27. januar 2003, ikkekun for så vidt angår tapning og testning, men tillige for så vidtangår behandling, opbevaring og distribution, og kan artikel 2,stk. 2, i direktiv [2001/83] af 6. november 2001 i dennehenseende fortolkes således, at kun fællesskabslovgivningenvedrørende lægemidler finder anvendelse på et produkt, somDom13.03.14

samtidig er omfattet af andre bestemmelser inden forfællesskabslovgiv-ningen, i det tilfælde alene, hvor desidstnævnte bestemmelser er mindre strenge endlægemiddelbestemmelserne? 2) Skal artikel 4, stk. 2, i direktiv[2002/98] af 27. januar 2003 fortolkes – igivet fald i lyset af artikel 168 i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde – således, at det er tilladt at opretholdeeller indføre nationale bestemmelser, der fordi de underkasterplasma, der fremstilles under anvendelse af en industrielproces, en strengere ordning end den ordning, der gælder forlægemidler, indebærer en undtagelse til anvendelse af samtligeeller visse bestemmelser i direktiv [2001/83] af 6. november2001, navnlig de bestemmelser, der alene gør markedsføringenaf lægemidler betinget af, at der indhentes en forudgåendemarkedsføringstilladelse og i bekræftende fald under hvilkebetingelser og i hvilket omfang?C-548/12BrogsitterSagen vedrører: Skal artikel 5, nr. 1), i Bruxelles I-forordningenfortolkes således, at en sagsøger, der gør gældende, at han harlidt tab som følge af konkurrenceretskrænkelse, der i henholdtil tysk ret er retsstridig, foretaget af hans medkontrahent, derer bosiddende i en anden kontraherende stat, tillige kan gørekrav gældende mod denne i henhold til en kontrakt, for så vidthan under sagen gør deliktsansvar gældendeC.D. mod S.T.Sagen vedrører bl.a.: 1 Giver artikel 1, stk. 1 og/eller artikel 2,litra c), og/eller artikel 8, stk. 1, og/eller artikel 11, nr. 2), litrab), i direktiv 92/85/EØF om arbejdstagere, der er gravide, envordende mor, der har fået sit barn via en surrogataftale, ret tilbarselsorlov? 2 Giver direktiv 92/85/EØF om arbejdstagere,der er gravide ret til barselsorlov til en vordende mor, der fårsit barn via en surrogataftale, under omstændigheder hvor hun:(a) kan amme efter fødslen og/eller (b) ammer efter fødslen? 3Udgør en arbejdsgivers afvisning på at give barselsorlov til envordende mor, der har fået sit barn via en surrogataftale, entilsidesættelse af artikel 14, sammenholdt med artikel 2, stk. 1,litra a), og/eller litra b), og/eller artikel 2, stk. 2, litra c), idirektiv 2006/54/EF om lige muligheder (omarbejdning)? 4Udgør en afvisning af at give barselsorlov til en vordende mor,der får sit barn via en surrogataftale, på grund afarbejdstagerens forhold til rugemoderen, en potentieltilsidesættelse af artikel 14, sammenholdt med artikel 2, stk. 1,litra a), og/eller litra b), og/eller artikel 2, stk. 2, litra c), idirektiv 2006/54/EF om lige muligheder (omarbejdning)? 5Udgør det, som følge af den vordende mors forhold tilrugemoderen, en potentiel tilsidesættelse af artikel 14,sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a), og/eller litra b),og/eller artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv 2006/54/EF om ligemuligheder (omarbejdning) at underkaste en vordende mor,der får sit barn via en surrogataftale, en mindre gunstigbehandling? 6 Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, erden vordende mors status som vordende mor tilstrækkelig tilat give hende ret til barselsorlov på grundlag af hendes forholdtil rugemoderen? 7 Såfremt spørgsmål 1, 2, 30 og 44 besvaresbekræftende: 7.1 Har direktiv 92/85/EØF om arbejdstagere,der er gravide, direkte virkning i de relevante henseender? 7.2Har direktiv 2006/54/EF om lige muligheder (omarbejdning)Dom13.03.14

direkte virkning i de relevante henseender?C-363/12ZSagen vedrører: 1. Under henvisning til følgende bestemmelseri Den Europæiske Unions primære ret: (i) artikel 3 i traktatenom Den Europæiske Union (ii) artikel 8 og 157 i traktaten omDen Europæiske Unions funktionsmåde og/eller (iii) artikel21, 23, 33 og 34 i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder, skal direktiv 2006/54/EF, navnligdets artikel 4 og 14, da fortolkes således, at der er tale omforskelsbehandling på grund af køn, når en kvinde – der harfået sit genetiske barn via en surrogataftale, og som er ansvarligfor sit genetiske barns pleje fra fødslen – nægtes orlov med lønfra arbejdspladsen svarende til barsels- og/elleradoptionsorlov? 2. Såfremt det første spørgsmål besvaresbenægtende, er direktiv 2006/54/EF da foreneligt med deovenstående bestemmelser i Den Europæiske Unions primæreret? 3. Under henvisning til følgende bestemmelser i DenEuropæiske Unions primære ret: (i) artikel 10 i traktaten omDen Europæiske Unions funktionsmåde og/eller (ii) artikel 21,26 og 34 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggenderettigheder, skal direktiv 2000/78/EF, og navnlig dets artikel3, stk. 1, og artikel 5, da fortolkes således, at der er tale omforskelsbehandling på grund af handicap, når en kvinde – somhar et handicap, der bevirker, at hun ikke er i stand til at føde,og som har fået sit genetiske barn via en surrogataftale, og somer ansvarlig for sit genetiske barns pleje fra fødslen – nægtesorlov med løn fra arbejdspladsen svarende til barselsog/elleradoptionsorlov? 4. Såfremt det tredje spørgsmål besvaresbenægtende, er direktiv 2000/78/EF da foreneligt med deovenstående bestemmelser i Den Europæiske Unions primæreret? 5. Kan De Forenede Nationers Konvention omrettigheder for personer med handicap påberåbes med henblikpå at fortolke og/eller anfægte gyldigheden af direktiv2000/78/EF? 6. Såfremt det femte spørgsmål besvaresbekræftende, er direktiv 2000/78/EF, og navnlig dets artikel 3og 5, da foreneligt med artikel 5, artikel 6, artikel 27, stk. 1, litrab) og artikel 28, stk. 2, litra b), i De Forenede NationersKonvention om rettigheder for personer med handicap?International Jet Management GmbH modOberlandesgerichtBraunschweigSagen vedrører: 1) Finder forbuddet mod forskelsbehandling iartikel 18 TEUF (tidligere artikel 12 TEF) anvendelse på dettilfælde, at en medlemsstat (Forbundsrepublikken Tyskland)afkræver et luftfartsselskab, der råder over en af en andenmedlemsstat (Østrig) udstedt gyldig licens, jf. artikel 3 og 8 iEuropa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1008/2008 af24. september 2008 om fælles regler for driften aflufttrafiktjenester i Fællesskabet, en indflyvningstilladelse forlejlighedsflyvninger (erhvervsmæssige flyvninger, som ikke erruteflyvninger) fra tredjelande til medlemsstatens territorium?2) Er – for så vidt spørgsmål 1 besvares bekræftende – alleredekravet om tilladelse i sig selv en tilsidesættelse af artikel 18TEUF (tidligere artikel 12 TEF), såfremt der fortrafikflyvninger fra tredjelande stilles krav om enindflyvningstilladelse, hvis tilsidesættelse kan sanktioneres medbøde, til luftfartssel-skaber, der er registreret (har licens) i deøvrige medlemsstater, men ikke til luftfartssel-skaber, der erDom18.03.14

registreret i Forbundsrepublik-ken Tyskland? 3) Kan – for såvidt artikel 18 TEUF (tidligere artikel 12 TEF) finderanvendelse (spørgsmål 1), men kravet om tilladelse i sig selvikke anses for en forskelsbehandling (spørgsmål 2) –tildelingen af en indflyvningstilladelse, hvis tilsidesættelse kansanktioneres med bøde, til den pågældendes trafikflyvninger,som fører fra tredjelande til [org. s. 3] ForbundsrepublikkenTyskland, uden at krænke forbuddet modforskelsbehandling gøres betinget af, at medlemsstatensluftfartsselskab over for den licensudstedende myndighedgodtgør, at luftfartsselskaber med registrering iForbundsrepublikken Tyskland ikke er i stand til atgennemføre flyvningerne (erklæring om manglendedisponibilitet)?C-611/12PGiordano mod Kommissionen (appel)Påstande: Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 7.november 2012 i sag T-114/11 ophæves. Og følgelig: Detfastslås, at vedtagelsen af Kommissionen for De EuropæiskeFællesskabers forordning (EF) nr. 530/2008 af 12. juni 2008har påført Jean-Fran§ois Giordano skade. Kommissionentilpligtes at betale Jean-Fran§ois Giordano 542 594 EUR ierstatning, med tillæg af renter efter den lovbestemte sats ogkapitalisering af disse.Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.Reagens mod KommissionenAnnullation af Kommissionens beslutning af 23. februar 2010,som blev truffet i forbindelse med den genfremsatte begæringom aktindsigt i dokumenterne GESTDEM 2009/5145(SG.E.3/HP/cr–Ares (2010)95823). Kommissionen pålæggesat gøre de dokumenter, der er nævnt på side 3 i den anfægtedebeslutning, offentligt tilgængelige (på en måde, der ikke erfortrolig).GA20.03.14