Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet
Sagsnr.: 2014-29-221-02125/25089
Den 5. marts 2014
FVM 248
G
RUNDNOTAT TIL
F
OLKETINGETS
E
UROPAUDVALG
om forslag til Kommissionens gennemførelsesforordning om ændring af forord-
ning (EF) nr. 606/2009 for så vidt angår det maksimale totale svovldioxidind-
hold, hvis vejrforholdene har gjort det nødvendigt (komitésag).
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag til en gennemførelsesforordning om tilladelse til forhø-
jelse af det maksimale totale svovldioxidindhold for visse tyske vine produceret af druer
høstet i 2013. Forslaget giver ikke anledning til sundhedsmæssige bekymringer. Forsla-
get forventes sat til afstemning i Komitéen for den fællesmarkedsordning
–
Vin den 10.
marts 2014. Regeringen kan støtte forslaget
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til en gennemførelsesforordning om tilladelse til, at det
maksimale totale svovldioxidindhold (sulfit) for visse tyske vine produceret af druer hø-
stet i 2013 forhøjes med højst 50 mg/l.
Forslaget er fremsat med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1308/2013 af 17. december 2013 om én fælles markedsordning for landbrugsprodukter.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i Komitéen for den fællesmarkedsord-
ning. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissio-
nen forslaget. Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager
Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen inden for to måneder kan forelægge
Komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned kan forelægge forslaget for appelud-
valget. Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen ved-
tage forslaget/indenfor to måneder forelægge komitéen et ændret forslag eller indenfor
en måned forelægge forslaget for appeludvalget.
Forslaget forventes sat til afstemning i komitéen den 10. marts 2014.
Nærhedsprincippet
Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der er tale
om gennemførelsesbestemmelser til en allerede gældende retsakt.
Formål og indhold
Ifølge forslaget kan de tyske myndigheder tillade, at det maksimale indhold af svovldi-
oxid forhøjes med 50 mg/l for følgende produkter: