Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 308
Offentligt
Notat
Folketingets Europaudvalg
Vandrende arbejdstageres rettigheder under Uddannelses ogUddannelses-nisteriets ressortI det følgende gennemgås vandrende EU og EØS-arbejdstageres og -selvstændigeEU-erhvervsdrivendes rettigheder i forhold til ydelser, der hører under Uddannelses ogUddannelses-Forskningsministeriets ressort, herunder foretages en gennemgang af regler, oom-fang og omkostninger for perioden 20082008-2012 samt foreløbige tal for 2013.1. Grundlæggende EU-reglerDanmark er med sit medlemskab af EU bundet af en række EUEU-bestemmelser, derhar betydning for vandrende arbejdstageres og selvstændige erhvervsdrivendes rettil uddannelsesstøtte:Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF)Artikel 18 (Forbud mod forskelsbehandling på grundlag af nationalitet)Artikel 20 (Indførelse af unionsborgerskab, herunder unionsborgeres reret-tigheder)Artikel 21 (Unionsborgernes ret til fri bevægelighed og ophold)Artikel 45 (Arbejdskraftens ret til fri bevægelighed og ophold)Artikel 49 (Unionsborgeres ret til frit at etablere sig på en anden medlemmedlems-stats område)Forordning 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, hvoraf detbl.a. følger, at vandrende EU- EØSEØS-arbejdstagere har ret til samme sociale for-dele som danske arbejdstagere.Direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiirektivfamilie-medlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område(opholdsdirektivet).
4. marts 2014
Uddannelses- ogForskningsministerietSlotsholmsgade 10PostPostboks 21351015 København KTelefonTelefaxE-postNetstedCVR-nr.3392 97003332 3501[email protected]www.fivu.dk1680 5408
Ref.-nr.
14/004312-01
1.1. EU-rettens regler om ret til uddannelse og uddannelsesstøtterettensEU-rettens regler om unionsborgerskab og om forbud mod forskelsbehandling pårettensgrundlag af nationalitet medfører, at EU og EØS-statsborgere har samme ret somEU-danske statsborgere til at søge ind på og tage en uddannelse i Danmark, uanset omde er vandrende arbejdstagere/selvstændige erhvervsdrivende eller ikke er eer-hvervsaktive.
Side1/9
Det følger imidlertid af opholdsdirektivets artikel 24, at medlemsstaterne ikke erforpligtet til at yde studiestøtte i form af stipendier eller lån til andre personer endarbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og personer, der har bevaret dennestatus, samt deres familiemedlemmer, forud for erhvervelse af ret til tidsubegrænsetophold.Danmark har på den baggrund fastsat regler om, at uddannelsessøgende EU ogastsatEU-EØS-statsborgere, der ikke er erhvervsaktive i Danmark, og deres familiemedlestatsborgere,familiemedlem-mer først har ret til SU til uddannelse i Danmark og i udlandet, når de har tidsubtidsube-grænset opholdstilladelse, hvilket vil sige efte 5 års sammenhængende ophold iefterDanmark, jf. SU-lovens § 2 a.1.2. Vandrende arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivendePersoner, der i medfør af EU-retten har status som vandrende arbejdstagere ellerrettenselvstændige erhvervsdrivende har adgang til sam sociale ydelser, herundersammestatens uddannelsesstøtte (SU) og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), somdanske statsborgere.Det beror altid på en konkret vurdering af det udøvede arbejde, om en uddannelseuddannelses-søgende har status som arbejdstager eller selvselvstændig erhvervsdrivende i EU-rettens forstand. For så vidt angår arbejdstagere er det afgørende, at der er tale omfaktisk og reel beskæftigelse. Ved denne vurdering lægges der bl.a. vægt på, at denpågældende præsterer ydelser mod vevederlag for en anden og efter dennes anvisnin-ger, og at der ikke er tale om beskæftigelse, der fremstår som et rent marginaltsupplement. På baggrund af domspraksis fra EUEU-Domstolen er 10-12 timers ugent-lig erhvervsarbejde som udgangspunkt tilstrækkeligt for, at en person kan betragtessom arbejdstager. Der kan ikke ved vurderingen af, om en person kan anses som.værende arbejdstager, fastsættes en nedre grænse for, hvor længe arbejdsforholdetskal have varet.1.3. Eksport af sociale ydelserEU-retten stiller krav om eksportabiretteneksportabilitet af ydelser, der har karakter af social sik-1ring som for eksempel pension, efterløn og familieydelser. SU betragtes imidlertidikke efter EU-retten som en social sikringsydelse, hvorfor SU ikke er omfattet afrettenkravet om eksportabilitet. Der er således ikke efter EU-retten krav om, at medlems-landene giver uddannelsessøgende ret til at medbringe studiestøtte til en uddanneuddannel-se i en anden medlemsstat.Det følger imidlertid af EU-retten, at et medlemsland – når det harvalgt at giveretten,studiestøtte til uddannelse i udlandet – skal sikre, at tildelingen heraf sker i over-lseensstemmelse med EU-retten. Det vil bl.a. sige, at tildelingen ikke må udgøre enretten.ubegrundet restriktion for den ret til fri bevægelighed og ophold som alle unionunions-borgere har ret til i medfør af TEUF artikel 21 samt, at der ikke må ske forskelsbe-EUFhandling på baggrund af nationalitet af indenlandske arbejdstagere i forhold tilandre EU- eller EØS-statsborgere, der er erhvervsaktive i medlemsstaten.statsborgere,
Uddannelses- ogForskningsministeriet
1
Kravet følger af forordning 883/2004 om koordination af sociale sikringsordninger.Side2/9
2. Danske regler om statens uddannelsesstøtte (SUddannelsesstøtte (SU)Alle danske statsborgere, der opfylder de grundlæggende støttebetingelser, er be-rettigede til SU. Ud over danske statsborgere kan udenlandske statsborgere fåtigededansk SU, hvis de har en nærmere bestemt tilknytning til Danmark jf. SU-Danmark,bekendtgørelsens § 66, eller hvis de kan ligestilles med danske statsborgere efterEU-retten, jf. SU-bekendtgørelsen § 67bekendtgørelsen 67.2.1. Hvem har ret til SUUdenlandske statsborgere, der har ret til SU til uddannelse i Danmark efter SUSU-bekendtgørelsens § 66, omfatter:Uddannelsessøgende, der tilhører det danske mindretal i Sydslesvig.Uddannelses- og
Uddannelsessøgende, der den 6. marts 1946 var eller inden for de sidste 10 årfør denne dato som islandske statsborgere, har været bosat i Danmark.Uddannelsessøgende, der er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i lov om integration afudlændinge i Danmark (integrationsloven).Uddannelsessøgende, der ved indrejsen i Danmark ikke var fyldt 20 år ogsammen med deres forældre har taget fast ophold i Danmark og fortsat har bbo-pæl her.Uddannelsessøgende, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haftgende,sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 2 år og samtidigumiddelbart før ansøgningstidspunktet har været gift med eller været i registrregistre-ret partnerskab med en dansk statsborger i mindst 2 år og fortsat er det.Uddannelsessøgende, der umiddelbart før påbegyndelsen af den uddannelse,der søges støtte til, har haft sammenhængende registreret ophold i Danmark imindst 2 år med mindst 30 timers erhvervsarbejde ugentligt.Uddannelsessøgende, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft,sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 5 år, når de ikke hartaget ophold i Danmark med henblik på uddannelse.
Forskningsministeriet
Udenlandske statsborgere, der i medfør af EUEU-retten har ret til SU til uddannelse iDanmark og i udlandet, jf. under afsnit 1, som afspejlet i SUSU-bekendtgørelsens §67, omfatter:EU- eller EØS-statsborgere, derstatsborgere,oerarbejdstagereeller selvstændig erhvervsdrivende i Danmarkellerselvstændigeotidligere har været arbejdstager eller selvstændige erhvervsdrivende iarbejdstagereDanmark, og hvor der er indholdsmæssig og tidsmæssig sammenhæng,mellem arbejdet i Danmark og den uddannelse der søges SU til,elleruddannelse,ohar været arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i DaDan-mark, men har behov for omskoling som følge af ufrivillig arbejdsløarbejdsløs-hed.Side3/9
Børnaf EU-eller EØS-statsborger der erstatsborger,obosat i Danmark og enten bor hos eller har boet i Danmark sammenmed en af forældrene i en periode, hvor denne forælder har været aar-bejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark,elleroforsørget af den forælder, der er arbejdstager eller selvstændig eter-hvervsdrivende frem til uddanneluddannelsens start.Ægtefælle/registreretpartner til en EUEU-eller EØS-statsborger, der er arbejds-tager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark og bor eller har boet sam-men med partneren, mens denne er/var arbejdstager i Danmark.,Forældretil en EU-eller EØS-statsborger, der er arbejdstager eller selvstændigstatsborger,erhvervsdrivende i Danmark og bor hos og forsørges af denne.EU- og EØS-statsborger, der umiddelbart før ansøgningstidspunktet har haft,sammenhængende registreret ophold i Danmark i mindst 5 år.Uddannelses- ogForskningsministeriet
Udenlandske statsborgere kan søge om og være berettiget til SU både i medfør afSU-bekendtgørelsens § 66 og 67. Når en person tildeles SU efter eksempelvis SUensSU-bekendtgørelsens § 66, foretages der ikke efterfølgende en vurdering af, om denpågældende også måtte være berettiget til SU på andet grundlag. En person kansåledes opnå ret til SU i medfør af SUSU-bekendtgørelsens § 66, uanset at den pågæl-dende tillige har status som arbejdstager i EUEU-rettens forstand og dermed også eromfattet af SU-bekendtgørelsens § 67.bekendtgørelsens 67.Udbetaling af SU kræver naturligvisendvide-re, at den pågældende person er studieaktiv og i øvrigt opfylder betingelserne forudbetaling af SU, som gælder alle SUSU-modtagere.2.2. Hvilke ydelser gives til uddannelsessøgende, der har ret til SUSU består af stipendium, studielån og slutlån, hvor studielån kun gives sammenmed stipendiet.Sammen med stipendium eller slutlån kan der gives følgende supplerende ydelser:ammenSupplerende studielån til alle forsørgere,eSupplerende stipendium som tillæg til enlige forsørgere,omSupplerende stipendium som tillæg til forsørgere, der bor sammen med en SU-modtager eller modtager af uddannelseshjælp,rSupplerende stipendium (handicaptillæg) til uuddannelsessøgende, der på grundaf en varig fysisk ellerpsykisk funktionsnedsættelse har meget betydelige bbe-grænsningeri evnen til at påtage sig erhvervsarbejdeerhvervsarbejde,Supplerende stipendium til dækning af undervisningsafgift eller deltagerafgift,upplerendef.eks. til almen voksenuddannelse, hfhf-enkeltfagsundervisning og enkeltfags-studentereksamen.Det skal bemærkes, at staten primært har udgifter til stipendieydelser, da lån, sluslut-lån og supplerende lån til forsørgere skal betales tilbage til staten. Staten har dogogså en mindre udgift til misligholdt gæld.
Side4/9
Endelig har uddannelsessøgende, der har ret til SU, også ret til at søge om beforbeford-ringsrabat og -godtgørelse efter lov om befgodtgørelsebefordringsrabat til studerende ved videre-2gående uddannelser .2.3. Særligt om SU til uddannelse i udlandetærligtDanske statsborgere samt udenlandske statsborgere, der har status som arbejdstagarbejdstage-re eller selvstændige erhvervsdrivende i EUEU-rettens forstand, og disses familiemed-lemmer, jf. SU-bekendtgørelsens § 67, har efter den gældende SUbekendtgørelsensSU-lov ret til SU tiluddannelse i udlandet, hvis de har haft sammenhængende ophold i Danmark i 2 årinden for de seneste 10 år forud for ansøgningstidspunktet.EU-Domstolen har imidlertid i en række domme fundet, at bopælskrav, der ersammenlignelige med det ovennævnte danske bopælskrav, har en for generel ogensidig karakter. Uddannelses- og ForskningsForskningsministeren har derfor i februar 2014fremsat lovforslag til ændring af SUforslagSU-loven, så 2-årsreglen suppleres med andrekriterier, der kan vise tilknytning til Danmark. Herved bringes SUSU-reglerne omeksportabilitet i overensstemmelse med EUEU-retten.Uddannelsessøgende, der har ret til SU til uddannelse i udlandet, har mulighed forat søge om udlandsstipendium og udlandsstudielån til hel eller delvis dækning afstudieafgiften på en uddannelse i udlandet enten i forbindelse med et studieopholdsom led i en dansk videregående uddannelse eller i forbindelse med en hel uddan-uddannelse,nelse i udlandet på kandidatniveau.Det skal bemærkes, at uddannelsessøgende, der har ret til SU, fordi de selv er aar-bejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende i Danmark, i mange tilfælde vilfortabe retten til SU og et eventuelt udlandsstipendium, hvis de ophører med atvære arbejdstagere i Danmark, fx fordi de flytter til udlandet for at følge uddanneuddannel-se der.2.4. Vandrende arbejdstageres brug af ydelser efter SUSU-lovenSom følge af dommen i sag C-46/12, L.N. af 21. januar 2013 er praksis ændret46/12,således, at EU- og EØS-borgere, der indrejser til Danmark med det hovedformål atborgere,studere, har ret til SU, hvis de samtidig har status som vandrende arbejdstagere.Dommen betyder således, at EU- og EØSEØS-borgere, der har arbejde ved siden afstudierne kan have adgang til SU på samme vilkår som danske statsborgere. Somomtalt ovenfor er det normalt en betingelse, at der har været tale om beskæftigelse iminimum 10-12 timer ugentligt.3Den ændrede praksis har – som forventet – betydet en markant stigning i antallet afgodkendte ansøgninger fra EU- og EØSEØS-statsborgere, der har ret til SU, fordi de ervandrende arbejdstagere i Danmark. Som det fremgår afAftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførelsestudiegennemførelse,harregeringen indarbejdet et skønfor merudgifterne til SU på 200 mio. kr. efter skat og tilbageløb svarende til ca. 390Umio. kr. i bevilling på finansloven for de kommende finanslove. Som det fremgår2
Uddannelses- ogForskningsministeriet
Det bemærkes, at forligskredsen bag Bedreog billigere kollektiv trafikhar indgået aftale om, at alleedrestuderende indskrevet på en SU-berettigende uddannelse bliver berettiget til et Ungdomskort.berettigende3Den tidligere praksis var, at en ansøger skulle være indrejst og have varig status som vandrendearbejdstager mindst 10 uger før tidspunktet for ansøgning til en videregående uddannelse og fastholdedenne status frem til studiestart (4½-8 måneder efter indrejse) og under studierne.8Side5/9
nedenfor (tabel 3) var de samlede udgifter til SU til vandrende arbejdstagere, dervar i beskæftigelse under deres uddannelse, i alt 95 mio. kr. i 2013 før skat og tiestil-bageløb, hvilket er en stigning fra 28 mio. kr. i 2012 – altså en merudgift på 67mio. kr. før skat og tilbageløb i 2013.Nedenfor følger tabeller, der dels viser antallet af støttemodtagere, herunder uden-landske statsborgere, der har modtaget stipendium i periode 20082008-2013, dels antal-let at udenlandske støttemodtagere fordelt efter ligestillingsårsagligestillingsårsag.
Tabel 1: SU-støttemodtagere200820092010201120122013*
Fordelingi procent20131006,22,50,9
Uddannelses- ogForskningsministeriet
AlleUden dansk stats-borgerskab**EU- og EØS-lande**Heraf EU-11***
--------------------------------- antal -----------------------------------315.200 334.100 364.300 393.400 421.700 449.60015.12416.85418.88320.78823.69927.7385.0771.0455.7661.1946.6061.3787.3701.7078.6392.35511.1894.229
Anm.: Oplysningerne er baseret på registerudtræk pr. januar 2014.* Tallene for 2013 er foreløbige.** Antallet af modtagere i de to rækker afviger som følge af en teknisk opdatering marginalt fra tidligere opgørel-se sendt til FEU alm. del bilag 209 og FIV alm. del bilag 93 (notat af 16. januar 2014).*** Delmængden EU-11 består af: Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien,11Tjekkiske Republik, Kroatien og Ungarn.
Tabel 2: Tildelt stipendium200820092010201120122013*
Fordelingi procent2013100,06,52,60,9
AlleUden dansk stats-borgerskabEU- og EØS-landeHeraf EU-11**
--------------------------------- mio. kr.-------------------------------10.86011.94413.70415.24417.07318.5725476477818791.0331.2132014223448283603207038596479163
Anm.: Oplysningerne er baseret på registerudtræk pr. januar 2014.* Tallene for 2013 er foreløbige.** Delmængden EU-11 består af: Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien,11Tjekkiske Republik, Kroatien og Ungarn.
Side6/9
Tabel 3: SU tildelt til EU- og EØS-borger fordelt efter ligestillingsårsagborgere200820092010201120122013* Fordelingi procent2013
Tildelt stipendiumLigestillingsårsagSU-bekendtgørelsens § 66Under 20 år ved indrejsen m.forældreÆgteskab med dansker30 timer/uge i 2 år5 års fast opholdSydslesvigerIntegrationslovIslændinge bosat før 1946SU-bekendtgørelsens § 67EU arbejdstagerEU kontinuitetEU omskolingEU barn bosat i DKEU barn ikke bosat i DKEU ægtefælleEU forælderEU 5 års opholdGamle ligestillingsårsager***Ikke oplyst* Tallene for 2013 er foreløbige.
---------------------------- mio. kr. ------------------------201234283320385479
100
2373923205201040181020
41106183320841216026760
7513102843301141219135470
98141334513013413111146260
121161538604028304115164140
1381815376640953041151767-
28,83,83,17,713,80,80,019,80,60,00,80,23,10,215,91,5-
Uddannelses- ogForskningsministeriet
** Antallet af modtagere i rækken afviger som følge af en teknisk opdatering marginalt fra tidligere opgørelsesendt til FEU alm. del bilag 209 og FIV alm. del bilag 93 (notat af 16. januar 2014).*** Ligestillingsårsager anvendt inden regelændringer i 2006, hvor dele af EU’s opholdsdopholdsdirektiv samtidig blevimplementeret i SU-loven. Der er uddannelsessøgende, der før den 30. april 2006 opfyldte betingelsen i § 62 i dendagældende SU-bekendtgørelse; det vil sige EU- og EØS-statsborgere, der umiddelbart før ansøgningstidspunktethavde haft sammenhængende ophold i mindst Danmark i 2 år med mindst halvtidsarbejde i perioden.
Side7/9
3. Danske regler om Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)3.1. Hvem kan få SVU?I SVU-bekendtgørelsens § 8 er det specificeret, at den uddannelsessøgende for at fåbekendtgørelsensSVU skal være tilmeldt folkeregisteret i Danmark eller være dansk statsborger ellerhave ret til SVU på lige fod med danske statsborgere i henhold til EUEU-retten ellerEØS-aftalen.For at få SVU til uddannelse på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse (lovenskapitel 3) er det en betingelse, at den uddannelsessøgende har været i beskæftigelsehos nuværende arbejdsgiver i mindst 26 uger umiddelbart før uddannelsen begybegyn-der. Er den uddannelsessøgende sæsonarbejder, løsarbejder eller vikar, kan de 26.uger hos samme arbejdsgiver optjenes over en periode på 2 år. Kravet om beskæbeskæf-tigelse kan alene opfyldes ved beskæftigelse på en arbejdsplads i Danmark.For at få SVU til videregående uddannelser (lovens kapitel 4) er det en betingelse,gåendeat den uddannelsessøgende inden for en periode på 5 år, før uddannelsen begynder,har været i beskæftigelse svarende til mindst 3 års fuldtidsbeskæftigelse - hvis del-tidsbeskæftiget, dog svarende til mindst 2 års fuldtidsbeskæftigelse. Også beskæbeskæf-tigelse i udlandet kan indgå i dette beskæftigelseskrav.For uddannelsessøgende, der er i beskæftigelse som lønmodtagere, er det yderligyderlige-re en betingelse, at lønmodtageren træffer aftale med sin nuværende arbejdsgiverom orlov til deltagelse i uddannelse, mens lønmodtageren er i uopsagt stilling.3.3. Hvad gives SVU til?Efter lovens § 12 gives SVU som tilskud til dækning af den uddannelsessøgendesleveomkostninger for en periode, der svarer til den normnormerede uddannelsestid.SVU til heltidsuddannelse udgør et beløb pr. uge svarende til 80 pct. af arbejdsløarbejdsløs-hedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. Veddeltidsuddannelse nedsættes SVU forholdsmæssigt, jf. lovens § 13.Herudover kan undervisningsministeren efter lovens § 7 fastsætte nærmere reglerom, at staten yder tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetaling til beskæbeskæf-tigede uddannelsessøgende, der modtager SVU til uddannelse på folkeskoleniveauog til gymnasial uddannelse. Efter bekendtgørelsens § 14 ydes SVU til deltagerbasialdeltagerbe-taling svarende til den faktiske deltagerbetaling.Der gives kun SVU til uddannelser i Danmark.
Uddannelses- ogForskningsministeriet
Side8/9
3.3.Vandrende arbejdstageres brug af ydelser efter SVUSVU-lovenTabel 4: Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) i almene og videregående uddannel-ser samt heraf ydet til EU-/EØS-borgere og statsborgere fra EUborgereEU-112008SVU-modtagereAlle almen uddannelseStatsborgerskab:DanmarkEU- og EØS-lande-heraf EU-11Alle videregående uddannelseStatsborgerskab:DanmarkEU- og EØS-lande-heraf EU-11Almen og videregående udd. i alt-heraf EU-/EØS-lande-heraf EU-11Tildelt SVUAlle almen uddannelseStatsborgerskab:DanmarkEU- og EØS-lande-heraf EU-11Alle videregående uddannelseStatsborgerskab:TredjelandeDanmarkEU- og EØS-lande-heraf EU-11Almen og videregående udd. i alt-heraf EU-/EØS-lande-heraf EU-11Anm.:
2009
2010
2011
2012 2013 *
------------------------ antal -----------------------4.581 8.525 6.984 5.529 4.078 3.0313.470700797.2087741955.8946401984.5685222683.2534182362.56222388Uddannelses- og
9.360 13.612 18.191 23.534 17.142 17.0619.210 13.347 17.809 23.094 16.862 16.73111819430736622227018263041193413.934 22.126 25.164 29.058 21.213 20.09081696794788863949396221228309255122------------------------ mio. kr. -----------------------691902991814429575128112774035191165134332232451521185264197387237861686268157126370236351550177364230012954034482252129112855132172Forskningsministeriet
Enkelte SVU-modtagere har fået støtte både i almen og videregående uddannelser i løbet af året. Demodtagereindgår begge steder, men kun en gang under almen og videregående uddannelse i alt.almen-
* Tallene for 2013 er foreløbige.
Side9/9
