EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 320: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 10. marts 2014

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:Sagsnr.C-456/12Titel og kortsagsresuméOSagen vedrører: 1) Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deresfamiliemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit påmedlemsstaternes område, om ændring af forordning (EF) nr. 1612/68 ogom ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og93/96/EØF med hensyn til betingelserne for retten til ophold for enunionsborgers familiemedlemmer, der har statsborgerskab i et tredjeland,anvendes analogt, således som det var tilfældet i Domstolen dom i sag C-370/90, Surinder Singh, og i sag C-291/05, Eind, når en unionsborgervender tilbage til den stat, hvor den pågældende er statsborger, efter ihenhold til artikel 21, stk. 1, TEUF samt som modtager af tjenester somomhandlet i artikel 56 TEUF, at have opholdt sig i en anden medlemsstat?2) Hvis ja, er det da et krav, at unionsborgerens ophold i en andenmedlemsstat har haft en vis mindstevarighed, for – ved unionsborgerenstilbagevenden til den medlemsstat, i hvilken den pågældende harstatsborgerskab – at unionsborgerens familiemedlem, der erstatsborgerskab i et tredjeland, har ret til ophold i denne stat? 3) Hvis ja,kan dette krav også opfyldes, såfremt der ikke er tale om et uafbrudtophold, men ophold af en vis hyppighed såsom ugentlige ophold iweekenden eller regelmæssige besøg? 4) Fortabes den eventuelle ret for etfamiliemedlem, der er statsborger i et tredjeland, til ophold på grundlag afEU-retten som følge af den tid, der går fra unionsborgerens tilbagevendentil den medlemsstat, i hvilken den pågældende har statsborgerskab, til dettidspunkt, hvor familiemedlemmet, der er statsborger i et tredjeland, underomstændigheder som de i denne sag foreliggende, slutter sig til denneunionsborger i denne medlemsstat?SSagen vedrører: 1) Sag nr. 201108230/1/V4: Kan enProcesskridtDomDato12.03.14

tredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, der bor iden medlemsstat, i hvilken han er statsborger, men som arbejder i enanden medlemsstat for en dér hjemmehørende arbejdsgiver, underomstændig-heder som de i hovedsagen foreliggende udlede en ret tilophold på grundlag af EU-retten? 2) Sag nr. 201007849/1/V2: Kan entredjelandsstatsborger, der er familiemedlem til en unionsborger, der bor iden medlemsstat i hvilken han er statsborger, men som i forbindelse medsit arbejde for en i samme medlemsstat hjemmehørende arbejdsgiver rejserfrem og tilbage til en anden medlemsstat, under omstændigheder som de ihovedsagen foreliggende udlede en ret til ophold på grundlag af EU-retten?C-48/13Nordea Bank"Er artikel 49 TEUF, jf. artikel 54, (tidligere artikel 43 EF, jf. artikel 48), ogE0S-aftalens artikel 31, jf. artikel 34, til hinder for, at en medlemsstat, dertillader et i denne stat beliggende selskab løbende at fratrække underskudfra et fast driftssted beliggende i en anden medlemsstat, foretager fuldgenbeskatning hos selskabet af de fra det faste drifts sted hidrørendeunderskud (i det omfang de ikke modsvares af senere års overskud) itilfælde af, at det faste driftssted ophører, i hvilken forbindelse en del afdrifts stedets virksomhed overdrages til et koncernforbundet selskab, derer hjemmehørende i samme stat som det faste driftssted, og hvor det målægges til grund, at mulighederne for at anvende de pågældende underskuder udtømt?"ATP PensionServiceSagen vedrører: l. Skal artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, Rådets sjettedirektiv 77/388Æ0F af 17. maj 1977 om harmonisering afmedlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fællesmerværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag fortolkes således, atbegrebet"investerings foreninger, således som disse er fastsat afmedlemsstaterne" skal omfatte pensionskasser som de i hovedsagenomhandlede med følgende karakteristika, når medlemsstaten anerkenderde i afsnit 2 i forelæggelseskendelsen angivne institutter sominvesteringsforeninger: a) afkastet til lønmodtageren (pensionskunden)afhænger af afkastet af pensionskassens investeringer,b) arbejdsgiverenskal ikke foretage supplerende indbetaling for at sikre pensionskunden etbestemt afkast, c) pensionskassen investerer kollektivt de opsparede midlerud fra et princip om risikospredning, d) den væsentligste del afindbetalingerne til pensionskassen beror på kollektive aftaler mellemarbejdsmarkedets organisationer, der repræsenterer de enkeltelønmodtagere og arbejdsgivere, og ikke på den enkelte lønmodtagersindividuelle beslutning, e) den enkelte lønmodtager kan individuelt beslutteat foretage yderligere indbetalinger til pensionskassen, t) selvstændigeerhvervsdrivende, arbejdsgivere og direktører kan vælge at indbetalepensionsbidrag til pensionskassen, g) en forud fastsat del af den kollektivtaftalte pensionsopsparing for lønmodtagerne anvendes til en livsvariglivrente, h) pensionskunderne afholder pensionskassens omkostninger, i)indbetalinger til pensionskassen er fradragsberettiget inden for vissebeløbsmæssige grænser i henhold til national indkomstskatteret, j)indbetalinger på en individuel pensionsordning, herunder på enpensionsordning oprettet i et pengeinstitut, hvor midlerne kan placeres ien investeringsforening, er fradragsberettiget i henhold til nationalindkomstskatteret i samme omfang som under litra i), k) fradragsretten forindbetalinger under litra i) modsvares af beskatningen af udbetalinger, og l)de opsparede midler skal som udgangspunkt udbetales efterpensionsalderens indtræden? 2. Hvis det første spørgsmål besvaresbekræftende, skal sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6,fortolkes således, at begrebet "forvaltning" omfatter en levering som den iGA13.03.14

hovedsagen omhandlede, jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen? 3. Skal enlevering som den i hovedsagen omhandlede vedrørendepensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen, i forhold tilsjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, betragtes som en enkeltydelse eller som flere særskilte ydelser, der skal vurderes selvstændigt? 4.Skal sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, fortolkes således, atden i bestemmelsen fastsatte fritagelse for moms for transaktionervedrørende betalinger eller overførsler omfatter en levering som denihovedsagen omhandlede vedrørende pensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 iforelæggelseskendelsen? 5. Hvis det fjerde spørgsmål besvaresbenægtende, skal sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, fortolkessåledes, at den i bestemmelsen fastsatte fritagelse for moms fortransaktioner vedrørende anbringelse af midler eller kontokurantkontiomfatter en levering som den i hovedsagen omhandlede vedrørendepensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen?C-427/12

Europa- Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet for DenEuropæiske UnionPåstande: Artikel 80, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet oganvendelse af biocidholdige produkter annulleres for så vidt som denforeskriver vedtagelse af bestemmelser om gebyrer, der skal erlægges tilDet Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), ved en gennemførelsesretsaktsom omhandlet i artikel 291 TEUF og ikke ved en delegeret retsakt ioverensstemmelse med artikel 290 TEUF. Virkningerne af denannullerede bestemmelse samt af enhver afgørelse, som bliver truffet pågrundlag heraf, opretholdes, indtil en ny bestemmelse, der skal træde istedet for den annullerede, træder i kraft inden for en rimelig tid — Desagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger.Subsidiært, for det tilfælde, at Domstolen måtte fastslå, at denne påstandom en delvis annullation ikke kan antages til realitetsbehandling: Dennævnte forordning annulleres i sin helhed. Virkningerne af denannullerede forordning samt af enhver afgørelse, som bliver truffet pågrundlag heraf, opretholdes, indtil en ny lovgivning, der skal træde i stedetfor den annullerede, træder i kraft inden for en rimelig tid. De sagsøgtetilpligtes at betale sagens omkostninger.TDCSagen vedrører: 1. Er direktiv 2002/221EF af 7. marts 2002 omforsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniskekommunikationsnet og -tjenester (herefter "Forsyningspligtdirektivet"),herunder artikel 32,til hinder for, at en medlemsstat fastsætter regler om, at en virksomhedikke har krav på særskilt dækning fra medlemsstaten afnettoomkostningerne ved varetagelse af en supplerende obligatorisktjeneste, der ikke er omfattet af direktivets kapitel II, i det omfangvirksomhedens overskud på andre tjenester, der er omfattet afvirksomhedens forsyningspligt efter direktivets kapitel II, overstigerunderskuddet forbundet med varetagelsen af den supplerendeobligatoriske tjeneste? 2. Er Forsyningspligtdirektivet til hinder for, at enmedlemsstat fastsætter regler om, at virksomheder kun har krav pådækning fra medlemsstaten af nettoomkostningerne ved varetagelse afsupplerende obligatoriske tjenester, der ikke er omfattet af direktivetskapitel II, hvis nettoomkostningerne udgør en urimelig byrde forvirksomhederne? 3. Såfremt spørgsmål 2 besvares benægtende, kanmedlemsstaten bestemme, at der ikke foreligger en urimelig byrde vedvaretagelse af en supplerende obligatorisk tjeneste, der ikke er omfattet afdirektivets kapitel II, hvis virksomheden samlet set har opnået overskudved varetagelsen af alle de tjenester, hvor virksomheden er pålagt

forsyningspligt. herunder ved levering af de tjenester som virksomhedenogså ville have leveret uden pålægget om forsyningspligt? 4. ErForsyningspligtdirektivet til hinder for, at en medlemsstat fastsætter reglerom, at en udpeget virksomheds nettoomkostninger ved varetagelsen afforsyningspligt i henhold til direktivets kapitel II beregnes på grundlag afsamtlige indtægter og samtlige omkostninger, der er forbundet medlevering af den pågældende ydelse, herunder de indtægter og omkostningervirksomheden også ville have haft uden at være pålagt forsyningspligt? 5.Påvirker det besvarelsen af spørgsmål 1-4, hvis en supplerendeobligatorisk tjeneste pålægges udført i Grønland, der i henhold til TEUF'sbilag II er et oversøisk land eller territorium, når pålæggetmeddeles afdanske myndigheder til en virksomhed, der er etableret i Danmark, ogvirksomheden ikke i øvrigt har aktiviteter i Grønland? 6. Hvilkenbetydning har artikel 107, stk. 1, og 108, stk. 3, TEUF samtKommissionens afgørelse af 20. december 2011 om anvendelse afbestemmelserne i artikel 106, stk. 2, TEUF på statsstøtte i form afkompensation for offentlig tjeneste ydet til visse virksomheder, der harfået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomiskinteresse" for besvarelsen af spørgsmål 1-5? 7. Hvilken betydning harprincippet om mindst mulig konkurrenceforvridning i bl.a.Forsyningspligtdirektivets artikel 1, stk. 2, artikel 3, stk. 2, og præamblensbetragtning 4, 18, 23 og 26 samt i bilag IV,del B, for besvarelsen af spørgsmål l-S? 8. Såfremt bestemmelser iForsyningspligtdirektivet er til hinder for nationale ordninger som nævnt ispørgsmål l, 2 og 4, har disse bestemmelser eller hindringer da direktevirkning?C-417/12P

Essent Energie ProductieSagen vedrører: I. Kan en opdragsgiver i en situation som den, derforeligger i hovedsagen, hvor opdragsgiveren i henhold til artikel 2, stk. 1, iWet arbeid Vreemdelingen 1994 må anses for arbejdsgiver for depågældende tyrkiske arbejdstagere, over for de nederlandske myndighederpåberåbe sig standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 ellerstandstill-klausulen i tillægsprotokollens artikel 41? II.a. Skal standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 eller standstillklausulen itillægsprotokollens artikel 41 fortolkes således, at de er til hinder forindførelsen af et sådant forbud, som omhandles i artikel 2, stk. 1, i Wetarbeid Vreemdelingen 1994, hvorefter opdragsgivere ikke udenbeskæftigelsestilladelse i Nederlandene må beskæftige arbejdstagere, der erstatsborgere i et tredjeland, i dette tilfælde Tyrkiet, såfremt dissearbejdstagere er ansat hos en tysk virksomhed og via en nederlandskvirksomhed, der har lejet dem, arbejder for opdragsgiveren iNederlandene? II.b. Har det herved nogen betydning, at det allerede førikrafttrædelsen af såvel standstill-klausulen i tillægsprotokollens artikel 41som standstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 var blevet forbudtarbejdsgivere at beskæftigeudlændinge på grundlag af en ansættelsesaftale udenbeskæftigelsestilladelse, og at dette forbud ligeledes før ikrafttrædelsen afstandstill-klausulen i artikel 13 i afgørelse nr. 1/80 blev udvidet tilvirksomheder, der lejer arbejdskraft, og som har fået udlændinge stillet tilrådighed?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:Sagsnr.C-38/13Titel og kortsagsresuméNierodzikSagen vedrører: Skal artikel 1 i Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået afEFS, UNICE og CEEP (herefter direktiv 1999/70/EF), § 1 i bilaget tildirektiv 1999/70/EF, § 4 i bilaget til direktiv 1999/70/EF samt detalmindelige fællesskabsretlige princip om forbud mod forskelsbehandlingpå grundlag af ansættelsesforholdets art, fortolkes således, atbestemmelserne er til hinder for en national ordning, der for så vidt angårtidsbegrænsede ansættelsesforhold af mere end seks måneders varighedfastsætter andre (for den tidsbegrænset ansatte arbejdstager mindregunstige) principper for beregning af længden af opsigelsesvarsler end de,der gælder for beregning af længden af opsigelsesvarsler i tidsubegrænsedeansættelsesforhold, og er bestemmelserne konkret til hinder for en ordningi national ret (artikel 33 i lov af 26.6.1974 om arbejde, herefter»arbejdsloven« […] hvori der er fastsat et bestemt opsigelsesvarsel på touger for så vidt angår tidsbegrænsede ansættelser, der er indgået for mereend seks måneders varighed, uden hensyn til hvor længe arbejdstageren harværet tilknyttet virksomheden, når opsigelsesvarslet for tidsubegrænsedeansættelser afhænger af, hvor længe arbejdstageren har været tilknyttetvirksomheden, og varslet kan andrage fra to uger op til tre måneder(arbejdslovens artikel 36, § 1)?Green NetworkSagen vedrører: »(i) Er de nationale bestemmelser ([artikel] 20, stk. 3, ilovdekret nr. 387/2003), ifølge hvilke anerkendelsen af oprindelsesgarantierudstedt af tredjelande er betinget af indgåelsen af en særskilt internationalaftale mellem den italienske stat og det pågældende tredjeland, til hinder forkorrekt anvendelse af artikel 3, stk. 2, og artikel 216 TEUF – hvorefterUnionen har enekompetence til at indgå internationale aftaler, nårindgåelsen har hjemmel i en lovgivningsmæssig EUretsakt, eller når den ernødvendig for at give Unionen mulighed for at udøve sin kompetence påinternt plan, eller for så vidt den kan berøre fælles regler eller ændre deresrækkevidde, hvilket har to konsekvenser, nemlig at beføjelsen til at indgåaftaler med tredjelande, som berører fælles regler eller ændrer deresrækkevidde eller [berører] et område, som er fuldt ud reguleret vedfællesskabsbestemmelser og derfor hører ind under Unionensenekompetence, er koncentreret i selve Unionen, og at denne beføjelse ikkelængere hverken individuelt eller kollektivt er forbeholdt medlemsstaterne –og af artikel 5 i direktiv 2001/77/EF? (ii) Er de nævnte nationalebestemmelser navnlig til hinder for en korrekt [org. s. 12] anvendelse af deomhandlede fællesskabsforskrifter, såfremt tredjelandet er Det SchweiziskeEdsforbund, der er knyttet til EU gennem en frihandelsaftale indgået den22. juli 1972, og som er trådt i kraft den 1. januar 1973? (iii) Er de nationalebestemmelser i artikel 4, stk. 6, i ministerielt dekret af 11. november 1999,ifølge hvilke godkendelsen af begæringen i forbindelse med import afelektricitet fra tredjelande er betinget af indgåelsen af en aftale mellemoperatøren af det nationale elforsyningsnet og en tilsvarende lokalmyndighed, som fastsætter fremgangsmåden for de nødvendige kontroller,til hinder for korrekt anvendelse af de under punkt (i) nævntefællesskabsforskrifter? (iv) Er de nævnte nationale bestemmelser navnlig tilhinder for korrekt anvendelse af de omhandlede fællesskabsforskrifter,såfremt den i artikel 4, stk. 6, i ministerielt dekret af 11. november 1999,fastlagte aftale er en stiltiende aftale, som aldrig er blevet udtrykt i officiellehandlinger, og som blot er blevet nævnt af appellanten, der ikke har været istand til at fremlægge nærmere oplysninger herom?«ProcesskridtDomDato13.03.14

A. KaruseSagen vedrører: Skal formuleringen »i forbindelse med vedligeholdelse afveje«, der anvendes ved definitionen af den undtagelse, som er tilladt ihenhold til artikel 13, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådetsforordning (EF) nr. 561/2006, fortolkes således, at den omfatter enlastvogn med tippelad med en samlet vægt på 25,5 t, som transporterer grusfra en grusgrav over en offentlig landevej til et sted, hvor der foretagesvejudbedrings- og – vedligeholdelsesarbejder?Zentrale zur Bekämpfung unlauteren WettbewerbsSagen vedrører: Skal artikel 1, 8 og 10 i Europa-Parlamentets og Rådetsdirektiv 2006/95/EF af 12. december 2006 om tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelseinden for visse spændingsgrænser samt bilag II, IV og III hertil fortolkessåledes, at huse som komponent til flerpolede stik til industriel anvendelseikke skal forsynes med en CE-mærkning?ATP PensionServiceSagen vedrører: l. Skal artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, Rådets sjettedirektiv 77/388Æ0F af 17. maj 1977 om harmonisering afmedlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fællesmerværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag fortolkes således, atbegrebet"investerings foreninger, således som disse er fastsat afmedlemsstaterne" skal omfatte pensionskasser som de i hovedsagenomhandlede med følgende karakteristika, når medlemsstaten anerkender dei afsnit 2 i forelæggelseskendelsen angivne institutter sominvesteringsforeninger: a) afkastet til lønmodtageren (pensionskunden)afhænger af afkastet af pensionskassens investeringer,b) arbejdsgiveren skalikke foretage supplerende indbetaling for at sikre pensionskunden etbestemt afkast, c) pensionskassen investerer kollektivt de opsparede midlerud fra et princip om risikospredning, d) den væsentligste del afindbetalingerne til pensionskassen beror på kollektive aftaler mellemarbejdsmarkedets organisationer, der repræsenterer de enkeltelønmodtagere og arbejdsgivere, og ikke på den enkelte lønmodtagersindividuelle beslutning, e) den enkelte lønmodtager kan individuelt beslutteat foretage yderligere indbetalinger til pensionskassen, t) selvstændigeerhvervsdrivende, arbejdsgivere og direktører kan vælge at indbetalepensionsbidrag til pensionskassen, g) en forud fastsat del af den kollektivtaftalte pensionsopsparing for lønmodtagerne anvendes til en livsvariglivrente, h) pensionskunderne afholder pensionskassens omkostninger, i)indbetalinger til pensionskassen er fradragsberettiget inden for vissebeløbsmæssige grænser i henhold til national indkomstskatteret, j)indbetalinger på en individuel pensionsordning, herunder på enpensionsordning oprettet i et pengeinstitut, hvor midlerne kan placeres i eninvesteringsforening, er fradragsberettiget i henhold til nationalindkomstskatteret i samme omfang som under litra i), k) fradragsretten forindbetalinger under litra i) modsvares af beskatningen af udbetalinger, og l)de opsparede midler skal som udgangspunkt udbetales efterpensionsalderens indtræden? 2. Hvis det første spørgsmål besvaresbekræftende, skal sjette direktivs artikel 13, punkt B, litra d), nr. 6, fortolkessåledes, at begrebet "forvaltning" omfatter en levering som den ihovedsagen omhandlede, jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen? 3. Skal enlevering som den i hovedsagen omhandlede vedrørende pensionsbetalinger,jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen, i forhold til sjette direktivs artikel 13,punkt B, litra d), nr. 3, betragtes som en enkelt ydelse eller som fleresærskilte ydelser, der skal vurderes selvstændigt? 4. Skal sjette direktivsartikel 13, punkt B, litra d), nr. 3, fortolkes således, at den i bestemmelsenfastsatte fritagelse for moms for transaktioner vedrørende betalinger elleroverførsler omfatter en levering som den ihovedsagen omhandlede

vedrørende pensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen? 5.Hvis det fjerde spørgsmål besvares benægtende, skal sjette direktivs artikel13, punkt B, litra d), nr. 3, fortolkes således, at den i bestemmelsen fastsattefritagelse for moms for transaktioner vedrørende anbringelse af midler ellerkontokurantkonti omfatter en levering som den i hovedsagen omhandledevedrørende pensionsbetalinger, jf. afsnit 1.2 i forelæggelseskendelsen?C-512/12Octapharma FranceSagen vedrører: 1) Kan plasma, der med henblik på transfusion erfremstillet af fuldblod under anvendelse af en industriel proces, væregenstand for samtidig anvendelse af bestemmelserne i direktiv [2001/83] af6. november 2001 og bestemmelserne i direktiv [2002/98] af 27. januar2003, ikke kun for så vidt angår tapning og testning, men tillige for så vidtangår behandling, opbevaring og distribution, og kan artikel 2, stk. 2, idirektiv [2001/83] af 6. november 2001 i denne henseende fortolkessåledes, at kun fællesskabslovgivningen vedrørende lægemidler finderanvendelse på et produkt, som samtidig er omfattet af andre bestemmelserinden for fællesskabslovgiv-ningen, i det tilfælde alene, hvor de sidstnævntebestemmelser er mindre strenge end lægemiddelbestemmelserne? 2) Skalartikel 4, stk. 2, i direktiv [2002/98] af 27. januar 2003 fortolkes – igivet fald i lyset af artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde – således, at det er tilladt at opretholde eller indførenationale bestemmelser, der fordi de underkaster plasma, der fremstillesunder anvendelse af en industriel proces, en strengere ordning end denordning, der gælder for lægemidler, indebærer en undtagelse til anvendelseaf samtlige eller visse bestemmelser i direktiv [2001/83] af 6. november2001, navnlig de bestemmelser, der alene gør markedsføringen aflægemidler betinget af, at der indhentes en forudgåendemarkedsføringstilladelse og i bekræftende fald under hvilke betingelser og ihvilket omfang?BrogsitterSagen vedrører: Skal artikel 5, nr. 1), i Bruxelles I-forordningen fortolkessåledes, at en sagsøger, der gør gældende, at han har lidt tab som følge afkonkurrenceretskrænkelse, der i henhold til tysk ret er retsstridig, foretagetaf hans medkontrahent, der er bosiddende i en anden kontraherende stat,tillige kan gøre krav gældende mod denne i henhold til en kontrakt, for såvidt han under sagen gør deliktsansvar gældendeC.D. mod S.T.Sagen vedrører bl.a.: 1 Giver artikel 1, stk. 1 og/eller artikel 2, litra c),og/eller artikel 8, stk. 1, og/eller artikel 11, nr. 2), litra b), i direktiv92/85/EØF om arbejdstagere, der er gravide, en vordende mor, der harfået sit barn via en surrogataftale, ret til barselsorlov? 2 Giver direktiv92/85/EØF om arbejdstagere, der er gravide ret til barselsorlov til envordende mor, der får sit barn via en surrogataftale, under omstændighederhvor hun: (a) kan amme efter fødslen og/eller (b) ammer efter fødslen? 3Udgør en arbejdsgivers afvisning på at give barselsorlov til en vordendemor, der har fået sit barn via en surrogataftale, en tilsidesættelse af artikel14, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a), og/eller litra b), og/ellerartikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv 2006/54/EF om lige muligheder(omarbejdning)? 4 Udgør en afvisning af at give barselsorlov til envordende mor, der får sit barn via en surrogataftale, på grund afarbejdstagerens forhold til rugemoderen, en potentiel tilsidesættelse afartikel 14, sammenholdt med artikel 2, stk. 1, litra a), og/eller litra b),og/eller artikel 2, stk. 2, litra c), i direktiv 2006/54/EF om lige muligheder(omarbejdning)? 5 Udgør det, som følge af den vordende mors forhold tilrugemoderen, en potentiel tilsidesættelse af artikel 14, sammenholdt medartikel 2, stk. 1, litra a), og/eller litra b), og/eller artikel 2, stk. 2, litra c), iDom13.03.14

direktiv 2006/54/EF om lige muligheder (omarbejdning) at underkaste envordende mor, der får sit barn via en surrogataftale, en mindre gunstigbehandling? 6 Såfremt spørgsmål 4 besvares bekræftende, er den vordendemors status som vordende mor tilstrækkelig til at give hende ret tilbarselsorlov på grundlag af hendes forhold til rugemoderen? 7 Såfremtspørgsmål 1, 2, 30 og 44 besvares bekræftende: 7.1 Har direktiv92/85/EØF om arbejdstagere, der er gravide, direkte virkning i derelevante henseender? 7.2 Har direktiv 2006/54/EF om lige muligheder(omarbejdning) direkte virkning i de relevante henseender?C-363/12ZSagen vedrører: 1. Under henvisning til følgende bestemmelser i DenEuropæiske Unions primære ret: (i) artikel 3 i traktaten om DenEuropæiske Union (ii) artikel 8 og 157 i traktaten om Den EuropæiskeUnions funktionsmåde og/eller (iii) artikel 21, 23, 33 og 34 i DenEuropæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal direktiv2006/54/EF, navnlig dets artikel 4 og 14, da fortolkes således, at der er taleom forskelsbehandling på grund af køn, når en kvinde – der har fået sitgenetiske barn via en surrogataftale, og som er ansvarlig for sit genetiskebarns pleje fra fødslen – nægtes orlov med løn fra arbejdspladsen svarendetil barsels- og/eller adoptionsorlov? 2. Såfremt det første spørgsmålbesvares benægtende, er direktiv 2006/54/EF da foreneligt med deovenstående bestemmelser i Den Europæiske Unions primære ret? 3.Under henvisning til følgende bestemmelser i Den Europæiske Unionsprimære ret: (i) artikel 10 i traktaten om Den Europæiske Unionsfunktionsmåde og/eller (ii) artikel 21, 26 og 34 i Den Europæiske Unionscharter om grundlæggende rettigheder, skal direktiv 2000/78/EF, ognavnlig dets artikel 3, stk. 1, og artikel 5, da fortolkes således, at der er taleom forskelsbehandling på grund af handicap, når en kvinde – som har ethandicap, der bevirker, at hun ikke er i stand til at føde, og som har fået sitgenetiske barn via en surrogataftale, og som er ansvarlig for sit genetiskebarns pleje fra fødslen – nægtes orlov med løn fra arbejdspladsen svarendetil barselsog/eller adoptionsorlov? 4. Såfremt det tredje spørgsmål besvaresbenægtende, er direktiv 2000/78/EF da foreneligt med de ovenståendebestemmelser i Den Europæiske Unions primære ret? 5. Kan De ForenedeNationers Konvention om rettigheder for personer med handicappåberåbes med henblik på at fortolke og/eller anfægte gyldigheden afdirektiv 2000/78/EF? 6. Såfremt det femte spørgsmål besvaresbekræftende, er direktiv 2000/78/EF, og navnlig dets artikel 3 og 5, daforeneligt med artikel 5, artikel 6, artikel 27, stk. 1, litra b) og artikel 28, stk.2, litra b), i De Forenede Nationers Konvention om rettigheder forpersoner med handicap?International Jet Management GmbH mod OberlandesgerichtBraunschweigSagen vedrører: 1) Finder forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 18TEUF (tidligere artikel 12 TEF) anvendelse på det tilfælde, at enmedlemsstat (Forbundsrepublikken Tyskland) afkræver et luftfartsselskab,der råder over en af en anden medlemsstat (Østrig) udstedt gyldig licens, jf.artikel 3 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1008/2008 af24. september 2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester iFællesskabet, en indflyvningstilladelse for lejlighedsflyvninger(erhvervsmæssige flyvninger, som ikke er ruteflyvninger) fra tredjelande tilmedlemsstatens territorium? 2) Er – for så vidt spørgsmål 1 besvaresbekræftende – allerede kravet om tilladelse i sig selv en tilsidesættelse afartikel 18 TEUF (tidligere artikel 12 TEF), såfremt der for trafikflyvningerfra tredjelande stilles krav om en indflyvningstilladelse, hvis tilsidesættelsekan sanktioneres med bøde, til luftfartssel-skaber, der er registreret (harlicens) i de øvrige medlemsstater, men ikke til luftfartssel-skaber, der erDom18.03.14

registreret i Forbundsrepublik-ken Tyskland? 3) Kan – for så vidt artikel 18TEUF (tidligere artikel 12 TEF) finder anvendelse (spørgsmål 1), menkravet om tilladelse i sig selv ikke anses for en forskelsbehandling(spørgsmål 2) – tildelingen af en indflyvningstilladelse, hvis tilsidesættelsekan sanktioneres med bøde, til den pågældendes trafikflyvninger, som førerfra tredjelande til [org. s. 3] Forbundsrepublikken Tyskland, uden at krænkeforbuddet modforskelsbehandling gøres betinget af, at medlemsstatens luftfartsselskabover for den licensudstedende myndighed godtgør, at luftfartsselskabermed registrering i Forbundsrepublikken Tyskland ikke er i stand til atgennemføre flyvningerne (erklæring om manglende disponibilitet)?C-611/12 PGiordano mod Kommissionen (appel)Påstande: Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 7. november2012 i sag T-114/11 ophæves. Og følgelig: Det fastslås, at vedtagelsen afKommissionen for De Europæiske Fællesskabers forordning (EF) nr.530/2008 af 12. juni 2008 har påført Jean-Fran§ois Giordano skade.Kommissionen tilpligtes at betale Jean-Fran§ois Giordano 542 594 EUR ierstatning, med tillæg af renter efter den lovbestemte sats og kapitaliseringaf disse.Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.Reagens mod KommissionenAnnullation af Kommissionens beslutning af 23. februar 2010, som blevtruffet i forbindelse med den genfremsatte begæring om aktindsigt idokumenterne GESTDEM 2009/5145 (SG.E.3/HP/cr–Ares(2010)95823). Kommissionen pålægges at gøre de dokumenter, der ernævnt på side 3 i den anfægtede beslutning, offentligt tilgængelige (på enmåde, der ikke er fortrolig).Deckmyn et VrijheidsfondsSagen vedrører: 1. Er begrebet »parodi« et selvstændigt EU-retligt begreb?2. Hvis ja, skal en parodi opfylde følgende betingelser eller have følgendekendetegn:– have sin egen oprindelige karakter (originalitet) – på en sådanmåde, at parodien ikke med rimelighed kan tilskrives ophavsmanden til detoprindelige værk – have til formål at more eller latterliggøre, uanset om deneventuelle kritik, der herved udøves, rammer det oprindelige værk ellernogen anden genstand eller person – angive kilden til det parodierede værk?3. Skal et værk derudover også opfylde andre betingelser eller have andrekendetegn for at kunne betegnes som en parodi?Torralbo MarcosSagen vedrører: 1) Er artikel 1, artikel 2, litra f), artikel 3, stk. 1, artikel 4,stk. 2, litra a), og stk. 3, artikel 5, stk. 3, artikel 6 og 7 samt 8, stk. 1 og 2, ilov 10/2012 af 20. november 2012, som regulerer bestemte afgifter påområdet for retsplejeloven og Instituto Nacional de Toxicología y CienciasForenses, i strid med artikel 47 i Den Europæiske Unions charter omgrundlæggende rettigheder, for så vidt som de ikke giver den nationaleretsinstans mulighed for: a) at ændre retsafgifterne eller vurdereproportionalitetsgrundene (i forbindelse med statens begrundelse for atpålægge afgifterne og til det fastsatte beløb som hindring for adgang tileffektive retsmidler for en domstol) med henblik på afgiftsfritagelse, b) attage hensyn til effektivitetsprincippet med hensyn til anvendelse af EU-retlige bestemmelser, c) at vurdere sagens betydning for parterne underhensyn til omstændighederne, idet en iværksat appel ikke kan antages tilrealitetsbehandling, hvis afgiften ikke er betalt? 2) Er artikel 1, artikel 2, litraf), artikel 3, stk. 1, artikel 4, stk. 2, litra a), og stk. 3, artikel 5, stk. 3, artikel 6og 7 samt artikel 8, stk. 1 og 2, i lov 10/2012 af 20. november 2012, somregulerer bestemte afgifter på området retsplejeloven og Instituto NacionalGA20.03.14

de Toxicología y Ciencias Forenses i strid med artikel 47 i Den EuropæiskeUnions charter om grundlæggende rettigheder, for så vidt som de finderanvendelse på en særlig procedure som det social- og arbejdsretlige område,hvor EU-rettens anvendelse er sædvanlig som grundlæggende element [org.s. 17] i en afbalanceret økonomisk og social udvikling i Fællesskabet? 3)Som omhandlet i de foregående spørgsmål ønskes det oplyst: Kan enretsinstans som den, der har forelagt spørgsmålet, undlade at anvende enlovgivning som den omtvistede, som ikke giver den nationale retsinstansmulighed for: a) at ændre retsafgifterne eller at vurdereproportionalitetsgrundene (i forbindelse med statens begrundelse for atpålægge afgiften og til det fastsatte beløb som hindring for adgang tileffektive retsmidler for en domstol) med henblik på afgiftsfritagelse, b) attage hensyn til effektivitetsprincippet med hensyn til anvendelse afEUretlige bestemmelser, c) at vurdere sagens betydning for parterne underhensyn til omstændighederne, idet en iværksat appel ikke kan antages tilrealitetsbehandling, hvis afgiften ikke er betalt?