NOTAT
Implementering af EU's indre markedslovgivning
Resumé
Kommissionens seneste resultattavle for det indre marked (Single
Market Scoreboard 28)
viser en nogenlunde uændret implemente-
ring og håndhævelse af indre markedslovgivningen i EU’s med-
lemsstater:
Danmark manglede pr. 10. november 2013 at implementere 3
direktiver, svarende til et implementeringsunderskud på 0,2 %.
Dette er et fald fra 0,5 % i maj 2013 og det bedste resultat for
Danmark siden 2010. Danmark ligger nu på en andenplads
blandt EU’s 28 medlemsstater, hvor Danmark lå på en tolvte-
plads i sidste måling. Malta ligger nummer 1 og manglede at
implementere 2 direktiver.
8 medlemsstater opfylder Kommissionens foreslåede mål ved
at have et implementeringsunderskud på 0,5 % eller derunder.
Ved sidste måling var det 14 medlemsstater. 5 stater overskri-
der det vedtagne mål på 1 %. EU’s gennemsnitlige implemen-
teringsunderskud er 0,7 %, hvilket er en lille stigning fra det
sidste implementeringsunderskud på 0,6 %.
Danmark ligger med 0,3 % ukorrekt gennemførelse (overens-
stemmelsesunderskud) under EU-gennemsnittet på 0,7 %.
Danmark havde 20 verserende traktatkrænkelsessager pr. 1.
november 2013 med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på
25,9 måneder.
1. Indledning
Kommissionen offentliggør hvert halve år en resultattavle over medlems-
staternes implementering af EU’s indre markedslovgivning. I resultattav-
len sætter Kommissionen fokus på medlemsstaternes præstationer i for-
hold til rettidig og korrekt implementering.
Samlet set er EU’s indre marked afhængigt af, at medlemsstaterne im-
plementerer og håndhæver de fælles regler rettidigt og korrekt. Når én el-
ler flere stater ikke lever op til sine forpligtelser, kommer det potentielt
alle medlemsstater til skade, fordi der gælder forskellige regler i EU. Man
taler da om et ufuldstændigt indre marked.
Kommissionen har med de centrale meddelelser om Akten for det indre
marked I (KOM(2011) 206) og II (KOM(2012) 573) sat fokus på en re-
lancering af det indre marked, hvor rettidig og korrekt implementering af
EU-lovgivning også berøres.