Notat til Folketingets Europaudvalg og FolketingetsSkatteudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolenssag C-632/13 Hirvonen

1. Indledning

Högstaförvaltningsdomstolenhar den 3. december 2013 forelagt EU-Domstolen et præ-judicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 45 i Traktaten om Den Europæi-ske Unions Funktionsmåde (TEUF) om arbejdskraftens frie bevægelighed.Det præjudicielle spørgsmål drejer sig om, hvorvidt artikel 45 TEUF er til hinder for nati-onale regler, der indebærer, at en person, der er bosiddende i en anden medlemsstat –som har oppebåret hele eller næsten hele sin indkomst i førstnævnte medlemsstat – kanvælge mellem to forskellige beskatningsformer - enten beskatning i form af kildeskat meden lavere skattesats, men uden ret til sådanne fradrag som gælder for anvendelse af detalmindelige indkomstskattesystem, eller beskatning af indkomsten i henhold til dettesidstnævnte system og dermed mulighed for at udnytte de omhandlede fradrag.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Efter svenske regler beskattes personer, der er bosiddende i udlandet, og som erhververløn- og pensionsindkomst fra Sverige,med en kildeskat på 25 pct. af bruttoindtægterne(herefter SINK). Disse personer kan vælge at få deres skattepligtige indkomster beskattetefter det almindelige indkomstskattesystem i stedet for efter SINK. Personer, der vælgerdenne mulighed, kan fradrage udgifterne til at erhverve og opretholde indtægterne. Hvisde har oppebåret hele eller næsten hele deres indkomst i Sverige, har de også ret til bund-fradrag og visse andre fradrag, hvor der tages hensyn til de skattepligtiges personlige for-hold.Sagen angår en person (Hirvonen), der bor i Finland, og erhverver hele sin indkomst fraSverige i form af pension. Hirvonen har renteudgifter på et boliglån i Finland. Efter dennordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst kan pension kun beskattes i den stat, hvorfraudbetalingen sker, dvs. i Sverige. DaHirvonen ikke har nogen indkomst fra Finland, kanrenteudgifterne ikke anvendes ved indkomstbeskatningen i Finland. Spørgsmålet er, omHirvonenbåde har ret til at blive beskattet efter SINK, og at få de samme fradrag somgælder ved beskatning efter de almindelige skatteregler.

Högstaförvaltningsdomstolen har bedt EU-Domstolen tage stilling til, om valgmulighe-den mellem SINK og det almindelige indkomstskattesystem indebærer, at SINK ikkeovertræder forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 45 TEUF.

3. Den danske regerings interesse i sagen

Den danske skattelovgivning indeholder ikke regler, der fuldstændig svarer til den svenskeSINK.Danmark har imidlertid den såkaldte forskerskatteordning, der giver forskere og nøgle-medarbejdere, der opfylder nogle objektivt fastsatte betingelser, mulighed for at vælge atblive omfattet af en bruttoskatteordning i stedet for de almindelige indkomstskatteregler.Forskerskatteordningen omfatter forskere og nøglemedarbejdere, dvs. personer, der mod-tager en løn på mindst 70.600 kr. pr måned (2014-niveau) ekskl. pensionsindbetalinger, ogsom rekrutteres i udlandet og ansættes i en dansk virksomhed eller ved en forskningsinsti-tution. Forskerskatteordningen omfatter både fuldt skattepligtige og begrænset skatteplig-tige personer. Skattesatsen er på 26 pct. af bruttoindkomsten plus arbejdsmarkedsbidrag,hvilket svarer til en samlet skat på 31,92 pct. Ordningen kan anvendes i op til fem år.Herudover er der en parallel problemstilling i forhold til vurderingen af, hvorvidt tjene-steydelsernes frie bevægelighed er til hinder for de danske arbejdsudlejeregler. De danskearbejdsudlejeregler finder anvendelse på udenlandske arbejdstagere, der af deres uden-landske arbejdsgiver er stillet til rådighed til at udføre arbejde her i landet for en danskarbejdsgiver, når den danske arbejdsgiver anses for at være den reelle arbejdsgiver. Ar-bejdsudlejeskatten indeholdes af den danske virksomhed. Skattesatsen udgør 30 pct. afbruttoindkomsten plus arbejdsmarkedsbidrag. Skattesatsen er hermed samlet på 35,6 pct.Den skattepligtige har mulighed for at vælge i stedet at blive beskattet efter de almindeligeindkomstskatteregler.Regeringen ønsker derfor at afgive indlæg i den pågældende sag.

4. Regeringens retslige stillingtagen til sagen

Det er regeringens opfattelse, at den svenske SINK er i overensstemmelse med EU-retten.EU-Domstolen har således tidligere anerkendt, at enbruttoskatteordning ikke udgør enu-lovlig forskelsbehandling, selvom det indebærer, at begrænset skattepligtige dvs. personer,der ikke har bopæl i landet, ikke får de samme skattefradrag som efter det almindeligeskattesystem, hvis ordningen ikke medfører en højere beskatning af begrænset skatteplig-tige end beskatningen efter de almindelige regler, jf. C-234/01 Gerritse.Sverige har to forskellige beskatningsformer for beskatning af lønindkomst og lignendeindkomster fra Sverige til begrænset skattepligtige personer – henholdsvis beskatningefter det almindelige indkomstskattesystem og beskatning efter bruttoskatteordningenSINK. Der er ikke nogen ret til fradrag efter SINK, men det skal ses i sammenhæng med,

at skattesatsen er lavere end den, der gælder for den almindelige indkomstskat.Hertilkommer, at der til SINK er tilknyttet en ret for den skattepligtige til at vælge beskatningefter de almindelige regler, hvilket sikrer, at SINK ikke indebærer en hårdere beskatningaf begrænset skattepligtige personer end beskatningen efter det almindelige indkomstskat-tesystem.Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at retten til at vælge beskatning efter al-mindelige regler medfører, at den manglende fradragsret i SINKikke indebærer en for-skelsbehandlingi strid med EU-retten af begrænset skattepligtige personer i forhold tilfuldt skattepligtige personer, dvs. personer, der er bosat i Sverige.EU-Domstolen har bl.a. taget stilling til betydningen af en valgmulighed i C-440/08 Gie-len. I Gielen indeholdt den samme skatteordning mere fordelagtige muligheder for fra-drag for erhvervsdrivende, der var bosiddende i det pågældende land, end for dem der varbosiddende i udlandet. I denne sag fandt EU-Domstolen ikke, at detneutraliserede dendiskriminerende virkning af en skatteordning, at den skattepligtige havde mulighed for atvælge beskatning efter de almindelige indkomstskatteregler for fuldt skattepligtige perso-ner.I Gielen blev den samme regel anvendt forskelligt afhængigt af, om den fandt anvendelsepå en fuldt skattepligtig person eller en begrænset skattepligtig person. Det var såledesmuligt at bringe den diskriminerende skatteordning i overensstemmelse med EU-rettenblot ved at indføre de samme kriterier for begrænset skattepligtige som allerede vargældendefor fuldt skattepligtige.Til forskel for den i Gielen omhandlede skatteordningbestår den forskellige behandling afbegrænset skattepligtige og fuldt skattepligtige ikke i en forskellig anvendelse af den sam-me regel, men i den omstændighed, at begrænset skattepligtige, i modsætning til fuldtskattepligtige, har mulighed for at vælge at blive omfattet af et andet mere enkelt skattesy-stem, hvor indkomsten opgøres på baggrund af bruttoindkomsten, i stedet for det almin-delige indkomstskattesystem. For SINK er forskellen i både skattesats og opgørelsen afbeskatningsgrundlaget i forhold til, hvad der gælder efter de almindelige regler selvegrundlaget og berettigelsen for skatteordningen. Den lavere skattesats i SINK er nøjefastsat i forhold til, at der ikke er nogen fradragsret for de personer, der vælger beskatningefter ordningen. Hele grundlaget for SINK-skatten forsvinder således, hvis det accepte-res, at den skattepligtige kan tilvælge den lavere skattesats uden samtidig at fravælge fra-dragsretten.Det er kun muligt at have en forenkletvalgfri bruttoskatteordning som alternativ til detalmindelige skattesystem, hvis det anerkendes, at skattepligtige, der har valgt beskatningefter denne ordning,ikke samtidig kan anses for at være dårligere stillet end personer, derbeskattes efter de almindelige skatteregler, og at valgmuligheden i disse situationer derforer tilstrækkeligt til, at skatteordningen anses for at være i overensstemmelse med EU-retten.