MILJØstyrelsen
Pesticider og genteknologi
13. marts 2014
J. nr. 2014 - 2389
LOSBR/NSH/JOFVI
NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Komitesag
Forslag til Kommissionsforordning om forlængelse af godkendelse af aktivstoffer iht.
forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler.
1. Resumé
Kommissionen forventes at foreslå at forlænge udløbsdatoen for de aktivstoffer, hvor god-
kendelsen iht. forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler udløber 31. januar 2017.
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil udløbsdatoen for godkendelserne i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over
godkendte aktivstoffer blive ændret for de stoffer, hvor udløbstiden i dag er angivet til 31.
januar 2017.
Der er ingen økonomiske konsekvenser for regioner, kommuner eller staten. Virksomhederne
vil få en længere periode, hvor deres stoffer er godkendt, før de skal genvurderes. Når
stofferne skal genvurderes, vil der være øgede datakrav
–
de øgede omkostninger hertil
forventes at være begrænsede.
Der skal stemmes om forslaget i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed
den 19.-20. marts 2014.
Samlet set påvirker forslaget miljøbeskyttelsesniveauet neutralt, da stofferne er godkendt i EU
i dag.
Regeringen mener, at det er rimeligt at forlænge udløbstiden for de pågældende aktivstoffer
for at kunne nå genvurderingen, og fordi der vil være krav om flere data, når stofferne skal
genvurderes.
Regeringen agter derfor at stemme for Kommissionens forslag.
2. Baggrund
Foreløbigt forslag til Kommissionsforordning, dokument SANCO/xxx/2013
“Draft
Commission Regulation (EU) No …/..of
[…]amending
the Annex to Implementing
Regulation (EU) No 540/2011with regard to the expiry date of the approval of the active