EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 34: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 14. oktober 2013

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesseTil orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre ugeri retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsatprocesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelseaf generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af dendanske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse afdom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolenshjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Ingemar Thiele Meneses mod Region HannoverSagen vedrører: Er en unionsborgers ret til fri bevægelighed ogophold i henhold til artikel 20 og 21 TEUF til hinder for enordning i national ret, hvorefter tyske statsborgere, der har fastbopæl uden for Forbundsrepublikken Tyskland, kun kan opnåuddannelsesstøtte til uddannelse ved en uddannelsesinstitution,der er beliggende i en af Den Europæiske Unions medlemsstater,såfremt uddannelsesinstitutionen enten ligger i den stat, hvor denpågældende har fast bopæl, eller i en nabostat til denne, ogstøtten endvidere er begrundet i særlige omstændigheder i detkonkrete tilfælde?ElrickSagen vedrører: Er artikel 20 og 21 TEUF til hinder for enordning i national ret, hvorefter en tysk statsborger, som har fastbopæl i Tyskland, og som studerer ved en uddannelsesinstitutioni en af Den Europæiske Unions medlemsstater, nægtesuddannelsesstøtte i henhold tilBundesausbildungsförderungsgesetz (herefter »BAföG«) understudier ved denne uddannelsesinstitution, fordi den udenlandskeuddannelse kun varer ét år, mens hun i henhold til BAföG kunnehave modtaget uddannelsesstøtte under en tilsvarendeuddannelse, der ligeledes varer ét år, i Tyskland?

Info Europe mod Rådet for Den EuropæiskeUnion (Appel)Påstand: Den appellerede dom, hvorved Retten annulleredeRådets beslutning om afslag på aktindsigt i visse dokumenter,ophæves. Der træffes en endelig afgørelse vedrørende deforhold, som er genstand for nærværende appel. Sagsøgeren isag T-233/09 tilpligtes at betale Rådets omkostninger iforbindelse med den sag og den foreliggende appelsag.Herbert Schaible mod Land Baden-WürttembergSagen vedrører: Den Europæiske Unions Domstol forelæggesspørgsmålene, om a) sagsøgerens pligt til at identificere hvertenkelt dyr i henhold til artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 2, iforordning (EF) nr. 21/2004 om indførelse af en ordning foridentifikation og registrering af får og geder; b) sagsøgerenspligt til at identificere hvert enkelt dyr elektronisk i henhold tilartikel 9, stk. 3, første afsnit, i forordning (EF) nr. 21/2004som affattet ved forordning (EF) nr. 1560/2007 (om ændringaf Rådets forordning (EF) nr. 21/2004 for så vidt angår datoenfor indførelse af elektronisk identifikation af får og geder); c)sagsøgerens pligt til at føre bedriftsregister C i henhold tilartikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 21/2004 sammenholdtmed bilag B, punkt 2, til denne forordning kan forenes medranghøjere EU-ret og derfor er gyldig?Europa-Kommissionen mod Kongeriget BelgienSagsøgerens påstande: Det fastslås, at Kongeriget Belgien hartilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. 1, itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, idet detikke har gennemført alle nødvendige foranstaltninger tilopfyldelse af den dom, der blev afsagt af Domstolen den 8. juli2004 i sag C-27/03. Kongeriget Belgien tilpligtes at betaleKommissionen den foreslåede tvangsbøde på 55 836 EUR pr.dag, hvormed opfyldelsen af den dom, der blev afsagt den 8.juli 2004 i sag C-27/03 forsinkes, regnet fra afsigelsen afdommen i denne sag, og indtil dommen i sag C-27/03 eropfyldt. Kongeriget Belgien tilpligtes at betale Kommissionenet fast beløb pr. dag på 6 204 EUR regnet fra afsigelsendommen af 8. juli 2004 i sag C-27/03 indtil afsigelsen afdommen i denne sag, eller indtil dommen i sag C-27/03 eropfyldt, såfremt opfyldelsen heraf sker først. KongerigetBelgien tilpligtes at betale sagens omkostninger.UNAMAR NVSagen vedrører: Skal Romkonventionens artikel 3 og artikel 7,stk. 2, henset til belgisk rets kvalificering af de omtvistede

artikler 18, 20 og 21 i loven af 13. april 1995 om aftaler omhandelsagentur som særligt ufravigelige bestemmelser somomhandlet i Romkonventionens artikel 7, stk. 2, enten aleneeller læst i sammenhæng med Rådets direktiv 86/653/EØFom samordning af medlemsstaternes lovgivning omselvstændige handelsagenter, fortolkes således, at de tillader, atsærligt ufravigelige regler i domstolslandets lov, som tilbyderen mere omfattende beskyttelse end det i henhold til direktiv86/653/EØF krævede minimum, anvendes på en aftale omhandelsagentur, selvom det fremgår, at den anvendelige lov ihenhold til denne aftale er loven i en anden EU-medlemsstat, ihvilken også minimumsbeskyttelsen i henhold til direktiv86/653/EØF er implementeret?C-203/12BillerudKarlsborgAktiebolag

m.fl. mod NaturvårdsverketSagen vedrører: Indebærer artikel 16, stk. 3 og 4, i direktivet(Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13.oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter fordrivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådetsdirektiv 96/61/EF), at en driftsleder, som ikke har returnerettilstrækkelige kvoter den 30. april, skal betale en bøde uansetårsagen til undladelsen, f.eks. hvor driftslederen ganske visthavde et tilstrækkeligt antal kvoter den 30. april, men på grundaf uagtsomhed, en administrativ fejl eller tekniske problemerikke returnerede dem? Såfremt spørgsmål 1 besvaresbekræftende, indebærer artikel 16, stk. 3 og 4, at bøden skaleller kan eftergives eller nedsættes f.eks. under sådanneomstændigheder som angivet i spørgsmål 1?Sumitomo Chemical CompanySagen vedrører: 1) Skal artikel 3, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 1610/96 af 23. juli1996 om indførelse af et supplerende beskyttelsescertifikat forplantebeskyttelsesmidler fortolkes således, at denomstændighed, at der er blevet meddelt en gyldig tilladelse ihenhold til artikel 8, stk. 4, i direktiv 91/414/EØF, ikke er tilhinder for udstedelse af et supplerende beskyttelsescertifikatfor et plantebeskyttelsesmiddel? 2) Såfremt spørgsmål 1besvares bekræftende: Kræver artikel 3, stk. 1, litra b), iforordning (EF) nr. 1610/96, at tilladelsen fortsat er i kraft pådet tidspunkt, hvor ansøgningen om certifikatet indleveres? 3)Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende: Skal artikel 7, stk.1, i forordning (EF) nr. 1610/96 fortolkes således, at der kanindleveres en ansøgning, allerede inden den der nævnte fristbegynder at løbe?Staat der Nederlanden mod Essent m.fl.Sagen vedrører: Skal artikel 345 TEUF (om ejendomsretligeordninger i medlemsstaterne) fortolkes således, at udtrykket»de ejendomsretlige ordninger i medlemsstaterne« ogsåomfatter det i denne sag omhandlede absolutteprivatiseringsforbud, således som det fremgår afbekendtgørelsen om andele i systemoperatører sammenholdtmed artikel 93 i elektricitetsloven af 1998 og gaslovens artikel85, og hvorefter andele i en systemoperatør udelukkende måoverdrages til offentlige parter? Har en bekræftende besvarelseaf spørgsmål I til følge, at reglerne om de friekapitalbevægelser ikke finder anvendelse på koncernforbuddetog forbuddet mod biaktiviteter, eller i det mindste, atkoncernforbuddet og forbuddet mod biaktiviteter ikke skal

efterprøves i forhold til reglerne om de frie kapitalbevægelser?Udgør de også til grund for Won liggende [org. s. 42]målsætninger om ved forebyggelse af krydssubsidiering i vidforstand (herunder også strategisk udveksling af oplysninger)at skabe gennemsigtighed på energimarkedet og forhindrekonkurrencefordrejning udelukkende økonomiske hensyn,eller kan de også anses for ikke-økonomiske hensyn i denforstand, at de som tvingende almene hensyn efteromstændighederne kan begrunde en restriktion for de frikapitalbevægelser?C-137/12Europa-Kommissionen mod Rådet for Den EuropæiskeUnionPåstande: Rådets afgørelse 2011/853/EU af 29. november2011 om undertegnelse på Unionens vegne af den europæiskekonvention om retlig beskyttelse af adgangsstyrede ogadgangsstyrende tjenester annulleres. Rådet for DenEuropæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.HaasováSagen vedrører: 1) Skal artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv90/232/EØF af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse afmedlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring formotorkøretøjer, sammenholdt med artikel 3, stk. 1, i direktiv72/166/EØF, fortolkes således, at den er til hinder for ennational bestemmelse (såsom artikel 4 i lov nr. 381/2001 omaftaler om lovpligtig forsikring for skade forvoldt ved brug afmotorkøretøjer og artikel 6 i [Den Tjekkiske Republiks] lov nr.168/1999 Sb. om ansvarsforsikring for skade forvoldt vedbrug af køretøj), hvorefter det civilretlige ansvar for brug afmotorkøretøjer ikke omfatter det ikke-økonomiske tab opgjorti et pengebeløb, som de efterladte har lidt som følge af ettrafikuheld forvoldt ved brug af motorkøretøjer? 2) Såfremtdet første spørgsmål besvares med, at den ovennævntenationale bestemmelse ikke er i strid med EU-forskrifterne,skal bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, 2 og 4, i lov nr.381/2001 om aftaler om lovpligtig forsikring for skadeforvoldt ved brug af motorkøretøjer og artikel 6 i [DenTjekkiske Republiks] lov nr. 168/1999 Sb. omansvarsforsikring for skade forvoldt ved brug af køretøj dafortolkes således, at de ikke er til hinder for, at den nationaleret i medfør af artikel 1, stk. 1, i Rådets direktiv 90/232/EØF[udelades] sammenholdt med artikel 3, stk. 1, i direktiv72/166/EØF, tilkender de efterladte efter et trafikuheldforvoldt ved brug af motorkøretøjer, i deres egenskab afskadelidte, retten til erstatning for ikkeøkonomisk tab,herunder økonomisk kompensation?Europa-Kommissionen mod Kongeriget SpanienPåstande: Det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sineforpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 8, artikel 7, stk. 2, artikel10, stk. 1 og 2, og afsnit 1.3 og 1.4 i bilag V til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF ( 1 ) af 23.oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabetsvandpolitiske foranstaltninger, for så vidt angår detvandløbsopland på Fællesskabets område, der befinder sig iSpanien,Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.Dom22.10.13

DrozdovsSagen vedrører: 1) Er erstatning for ikke-økonomisk skadeindregnet i det beløb, der skal dække personskade i medfør afartikel 3 i Rådets første direktiv 72/166/EØF af 24. april 1972om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen medforsikringspligtens overholdelse og artikel 1 og 2 1 i andetdirektiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omansvarsforsikring for motorkøretøjer? (1 – Bemærkning fraden spanske oversætter: Læs: artikel 1, stk. 2.) 2) Såfremt førstespørgsmål besvares bekræftende, skal artikel 3 i Rådets førstedirektiv 72/166/EØF af 24. april 1972 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omansvarsforsikring for motorkøretøjer og kontrollen medforsikringspligtens overholdelse og artikel 1 og 2 i andetdirektiv 84/5/EØF af 30. december 1983 om indbyrdestilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning omansvarsforsikring for motorkøretøjer da fortolkes således, atdisse bestemmelser er til hinder for en regel i en medlemsstat,hvorefter det eksisterende erstatningsansvar i den pågældendemedlemsstat begrænses – dvs. maksimumsbeløbet forerstatning for ikkeøkonomisk skade – ved at fastsætte enbeløbsgrænse, som er væsentligt lavere end den i direktiverneog den nationale lovgivning fastsatte beløbsgrænse for så vidtangår forsikringsselskabers ansvar?van der Ham et van der Ham-Reijersen van BuurenSagen vedrører: 1) Hvordan skal man fortolke begrebet»forsætlig misligholdelse« i artikel 51, stk. 1, i Rådetsforordning (EF) nr. 1698/2005 af 20. september 2005 omstøtte til udvikling af landdistrikterne fra Den EuropæiskeLandbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL)(EUT L 277, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr.74/2009 af 19. januar 2009 (EUT L 30, s.100), artikel 23 iKommissionens forordning (EF) nr. 1975/2006 af 7.december 2006 om gennemførelsesbestemmelser tilforordning nr. 1698/2005 [EUT L 368, s. 74] og artikel 67, stk.1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørendekrydsoverensstemmelse, graduering og det integreredeforvaltnings- og kontrolsystem som omhandlet i Rådetsforordning (EF) nr. 1782/2003 om fastlæggelse af fælles reglerfor den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte ogom fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (EUTL 141, s. 18)? Er det tilstrækkeligt til, at der foreligger en sådanmisligholdelse, at der sker en overtrædelse af en langvarig fastpolitik, som omhandlet i artikel 8, stk. 2, litra c), i de nationaleretningslinjer vedrørende de retlige rammer forkrydsoverensstemmelseskrav i den fælles landbrugspolitik? 2)Er EU-retten til hinder for, at det i en medlemsstat alleredekan antages, at der foreligger en »forsætlig« overtrædelse af enbestemmelse i den nævnte forordnings forstand, når derforeligger en eller flere af følgende omstændigheder: a. Detantages allerede i det pågældende ikke-opfyldtekrydsoverensstemmelseskrav, at der foreligger fortsæt. b. Detpågældende krydsoverensstemmelseskrav er komplekst. c. Dethandler om en langvarig fast politik. d. Der foreligger enten en

aktiv handlen eller en bevidst undladelse.e. Landbrugeren erallerede tidligere blevet gjort bekendt med en mangelfuldgennemførelse af det pågældendekrydsoverensstemmelseskrav. f. Graden af den manglendeopfyldelse af krydsoverensstemmelseskravet giver anledning tilat antage, at der foreligger fortsæt? 3) Kan støttemodtagerentilregnes en »forsætlig misligholdelse«, når en tredjeperson harudført arbejdet på hans vegne?C-616/11T-Mobile Austria GmbH modVereinfürKonsumenteninformationSagen vedrører: 1) Skal artikel 52, stk. 3, i Europa-Parlamentetsog Rådets direktiv 2007/64/EF af 13. november 2007 ombetalingstjenester i det indre marked fortolkes således, at denogså skal finde anvendelse på kontraktforholdet mellem enmobiltelefonoperatør som betalingsmodtager og dennesprivatkunde (forbruger) som betaler? 2) Skal en af betalerenpersonligt underskrevet betalingsanvisning hhv. en procedurefor udstedelse af overførselsordrer, der hviler på enunderskrevet betalingsanvisning, samt en aftalt procedure forudstedelse af overførselsordrer i online banking (telebanking)anses for »betalingsinstrumenter« i den betydning, derforudsættes i artikel 4, nr. 23,og artikel 52, stk. 3, i direktiv 2007/64/EF? 3) Skal artikel 52,stk. 3, i direktiv 2007/64/EF fortolkes således, at den er tilhinder for anvendelse af nationale retsforskrifter, der især udenat sondre mellem forskellige betalingsinstrumenter indeholderet generelt forbud mod, at betalingsmodtageren opkrævergebyrer?GA24.10.13