Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 355
Offentligt
1350565_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 19. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
21. februar 2014
Kl. 11.00
Vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Morten Bødskov (S),
Jakob Ellemann-Jensen (V), Pia Adelsteen (DF) og Mette
Bock (LA).
Undervisningsminister Christine Antorini.
Desuden deltog:
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3296 (uddannelse, ungdom, kultur og sport) den 24. februar
2014
1. Effektiv og innovativ uddannelse med henblik på at investere i kvalifikationer –
som støtte til det europæiske semester 2014
Rådskonklusioner
Rådsmøde 3296 – bilag 1 (samlenotat side 2)
Undervisningsministeren:
Der skal vedtages et sæt rådskonklusioner om effektiv og
innovativ uddannelse som en investering i kvalifikationer. Rådskonklusionerne skal funge-
re som uddannelsesområdets bidrag til det europæiske semester 2014. Der er behov for,
at vi hele tiden diskuterer, hvordan vi får en fokuseret fælles indsats for vækst og beskæf-
tigelse i EU. Det har vi en fælles interesse i at styrke på tværs i de europæiske lande.
Reformer af uddannelsessystemer skal være med til at indfri fælles målsætninger på ud-
dannelsesområdet om at reducere frafald og sikre, at flere får en videregående uddan-
nelse. Samtidig skal uddannelsespolitikken i højere grad sikre, at både unge og voksne
har de kompetencer, som efterspørges af arbejdsmarkedet. Udkastet til rådskonklusioner
rummer derfor de områder og tiltag, som skal prioriteres, hvis uddannelse skal kunne
skabe vækst og beskæftigelse i EU.
Medlemsstaterne opfordres til at fortsætte moderniseringen af de nationale uddannelses-
systemer for derigennem at styrke de relevante færdigheder. Det handler også om at ar-
bejde videre med at udbrede uddannelser, hvor der er en tættere kobling til arbejdsmar-
kedet i løbet af uddannelsen. Det kan f.eks. være i form af vekseluddannelsesmodellen,
som den findes i de danske erhvervsuddannelser og i en række andre EU-lande, bl.a.
Østrig. Det fylder meget i diskussionen om, hvordan man udbreder vekseluddannelse
som model for at få langt flere til at gennemføre en faglig uddannelse.
Endelig har rådskonklusionerne også fokus på at styrke underviseres it-færdigheder og
elevers adgang til it-redskaber. F.eks. skal skoler og institutioner støttes i at udvide deres
it-kapacitet, og undervisere bør opfordres til at deltage i relevant efteruddannelse, der kan
udvikle deres evner til at udnytte digitale læringsformer. Her har vi i Danmark særlig fokus
på, hvordan vi kan styrke og udvikle it-pædagogikken, ikke så meget det, at man har
660
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 355: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-14
19. Europaudvalgsmøde 21/2-14
computere, men hvordan man bruger dem til videnudvikling. Rådskonklusionerne handler
altså om en række områder, som også prioriteres nationalt i Danmark. Regeringen kan
derfor støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne.
Jakob Ellemann-Jensen
henviste til Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar, hvor man
har noteret sig, at rådskonklusionerne har et stærkt fokus på svage grupper. Det er ud-
mærket og godt, så længe man har in mente, at det er de stærke grupper, samfundet
lever af.
Pia Adelsteen
spurgte, hvad det indebar, at man, som der stod i samlenotatet, skal styr-
ke det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet. Hun gik ud fra, at Danmark lige-
som de andre medlemslande selv bestemmer over sin uddannelsespolitik.
Mette Bock
var tilfreds med det danske fokus på de fælles udfordringer i forhandlingerne.
Hun forventede, at man vil deltage med henblik på erfaringsudveksling, og at man i øvrigt
vil sørge for, at man kan udvikle det danske uddannelsessystem, som det er tilfældet i
Danmark.
Undervisningsministeren
var enig med Jakob Ellemann-Jensen i, at selv om man har
fokus på dem, der har ringe forudsætninger for at klare sig godt, skal alle skal have løftet
deres kompetencer. Man har derfor tidligere drøftet, hvordan man udvikler innovation og
entreprenørskab i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Ministeren bekræftede Pia Adelsteen i, at medlemslandene bestemmer over deres egen
uddannelsespolitik. På uddannelsesområdet giver det dog meget mening at dele erfarin-
ger og viden. Det er de samme problemstillinger hele vejen rundt: hvordan man undgår,
at drengene bliver hægtet af; hvordan man håndterer inklusion; hvordan man får de
voksne uden kompetencer efteruddannet, og ikke mindst hvordan man fremmer veksel-
uddannelsessystemet, som man er meget opmærksom på, fordi det får unge faglærte i
arbejde.
661
EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 355: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/2-14
19. Europaudvalgsmøde 21/2-14
2. Udvikling af kvalifikationer og forbedring af beskæftigelsesegnethed i lyset af
resultaterne af PIAAC og PISA
Politisk debat
Rådsmøde 3296 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Undervisningsministeren:
På rådsmødet skal der være en politisk debat, som også lig-
ger i forlængelse af rådskonklusionerne. Det græske formandskab har lavet et diskussi-
onsoplæg, der tager udgangspunkt i de senest tilgængelige data fra PISA- og PIAAC-
undersøgelserne. Hvor PISA-undersøgelsen handler om skoleelevers færdigheder, ser
PIAAC-undersøgelsen på færdigheder blandt den voksne befolkning i alderen 16 til 65 år.
Begge undersøgelser viser, at der er en række fælles udfordringer blandt EU’s medlems-
stater, når det gælder uddannelsesområdets bidrag til at skabe vækst og beskæftigelse.
For det første er der ikke balance mellem udbuddet af færdigheder og arbejdsmarkedets
efterspørgsel. For det andet er der en for høj andel af voksne med ringe færdigheder i
bl.a. læsning og it. Og endelig er det en udfordring at sørge for, at alle medlemsstater
investerer effektivt i deres uddannelser. Derfor skal vi på rådsmødet tale om, hvilke ud-
fordringer vi ser som de vigtigste, og hvordan det europæiske samarbejde kan bidrage til
at imødegå disse. I indlægget vil vi blandt andet fremhæve betydningen af gode og flek-
sible voksenuddannelser for opkvalificeringen af arbejdsstyrken. Vi skal have fokus både
på dem, der er på arbejdsmarkedet og uden for det.
Vi vil også fremhæve, hvordan vi i Danmark med folkeskolereformen gennemfører en
række tiltag, der skal forbedre elevernes grundlæggende færdigheder i dansk, matematik
og it. Vi vil også understrege, at EU-samarbejdet på uddannelsesområdet bør være foku-
seret på medlemsstaternes fælles udfordringer. Det gælder eksempelvis de udfordringer,
vi har med grundlæggende færdigheder i Danmark. Det mønster genkender man i flere
andre europæiske lande. Det er nogle aktuelle problemstillinger, der svarer til det, vi drøf-
ter og gennemfører politikker på i brede samarbejder her i Danmark.
3. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 11.20
662