EUU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 389: Delegerede retsakter - Udmøntning af reformen af den fælles landbrugspolitik

GRUNDNOTAT TILFOLKETINGETSEUROPAUDVALGom forslag til delegerede retsakter til udmøntning af reformen af den fælles land-brugspolitik (delegerede retsakter)KOM-dokumenter foreligger ikkeResuméKommissionen har fremsat 11 delegerede retsakter til udmøntning af reformen af den fælleslandbrugspolitik. De delegerede retsakter udmønter visse af bestemmelserne i landbrugsre-formen og dermed de forordninger, der blev vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet i de-cember 2013. De delegerede retsakter træder kun i kraft hvis Europa-Parlamentet eller Rådetikke gør indsigelse indenfor en frist på 2 måneder efter fremsættelsen. De delegerede retsak-ter vurderes umiddelbart ikke at medføre væsentlige konsekvenser udover over de tidligereangivne konsekvenser i forbindelse med vedtagelse af reformen af den fælles landbrugspolitik.Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af de delegerede retsak-ter, og vil en uge fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.BaggrundKommissionen har den 11. marts 2013 fremsat 11 forslag om delegerede retsakter for så vidtangår reformen af EU’s landbrugspolitik. Forslagene er modtaget fra rådssekretariatet i dansksprogversion den 12. marts 2014Forslagene er vedtaget af Kommissionen med hjemmel i Europa-Parlamentets og Rådets for-ordninger om EU’s landbrugspolitik (1305/2013, 1306/2013, 1307/2013 og 1308/2012) somdelegerede retsakter (TEUF artikel 290).En delegeret retsakt kan kun træde i kraft, hvis Europa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsi-gelse indenfor en frist på 2 måneder efter fremsættelsen af den delegerede retsakt. Fristen forindsigelse kan dog forlænges med 2 måneder efter anmodning fra enten Europa-Parlamenteteller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med et flertal af medlem-mernes stemmer og Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.NærhedsprincippetDer er tale om gennemførelsesforanstaltninger til den vedtagne reform af EU’s landbrugspoli-tik. Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at forslagene er i overensstem-melse med nærhedsprincippet.Formål og indholdK(2014) 1476 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1307/2013 om regler for direkte betalinger til landbrugere under den fælles landbrugspolitiksstøtteordninger og om ændring af bilag X til nævnte forordning1

Forslaget udmønter blandt andet reformens bestemmelser om aktive landmænd, kriterier forbevarelse af landbrugsarealer i dyrknings- eller græsningsegnet stand samt krav om mini-mumsaktiviteter på naturligt holdte landbrugsarealer. Der fastsættes endvidere regler foroverdragelse af betalingsrettigheder, beregning af betalingsrettigheders værdi etc.Reformen indebærer, at overskydende betalingsrettigheder vil udløbe i de medlemsstater, somi 2015 vælger at fortsætte med deres eksisterende betalingsrettigheder. Den delegerede rets-akt indebærer, at det er rettigheder med laveste værdi, som vil udløbe, uanset om landman-den ejer eller forpagter disse.For så vidt angår støtteordningen for unge landmænd, vil virksomheder kunne deltage i ord-ningen under forudsætning af, at en eller flere landmænd i virksomheden lever op til kriterietom at være ung landmand og at udøve kontrol over virksomheden. Således vil firmavirksom-heder med far og søn kunne ansøge om denne betaling.I relation til koblet støtte, fastsættes der yderligere betingelser for at yde denne støtte. Disseregler udelukker generelt ikke fortsættelse af nuværende støtteordninger.Forslaget udmønter og supplerer desuden de tre grønne krav (”greening”). I relation til detgrønne krav ”flere afgrøder” (”afgrødediversificering”), fremgår det, at de forskellige afgrøderskal være opretholdt i en periode, som medlemsstaterne fastsætter for at kunne indgå i degrønne krav.I relation til det grønne krav ”permanente græsarealer”, fastlægges der ramme for udpegningaf miljømæssigt sårbare permanente græsarealer uden for Natura 2000, som medlemsstaternekan vælge at anvende. Dertil kommer regler om genetablering i tilfælde af misligholdelse afmiljømæssigt sårbare permanente græsarealer samt genetablering af permanente græsarea-ler, hvis der konstateres fald i medlemsstaternes samlede permanente græsareal. Kommissio-nens forslag fastsætter ligeledes regler for beregning af den nationale andel af permanentegræsarealer.I relation til det grønne krav ”miljømæssige fokusområder” gælder generelt, at de forskelligetyper miljøfokusområder skal være placeret på eller op til omdriftsarealer. En landmand kanikke anmelde det samme areal eller landskabstræk som miljømæssigt fokusområde mere endén gang i ét ansøgningsår. På brak må der ikke finde landbrugsproduktion sted. Ligesom area-let ikke kan blive til permanent græs, så længe det anvendes som miljømæssig fokusområde.Medlemsstaten kan udpege alle typer terrasser, landskabstræk og bræmmer inklusiv de, sommedlemsstaterne har udpeget under krydsoverensstemmelsesreglerne.Hvad angår bræmmer, skal disse være placeret i tilknytning til et omdriftsareal (permanenteafgrøder som for eksempel lavskov er udelukket), samt langs vandløb, og have fastsat en mi-nimumsbredde af medlemsstaterne over 1 meter. Der må ikke være landbrugsproduktion pådisse bræmmer, dog kan afgræsning og slåning tillades.For så vidt angår efterafgrøder, opstilles der krav om, at det kun er afgrødeblandinger ellergræsudlæg som kan indgå som efterafgrøder i de miljømæssige fokusområder. Medlemssta-terne skal etablere en liste over godkendte efterafgrødeblandinger, og fastlægge etablerings-perioden for disse afgrøder, dog ikke ud over den 1. oktober. I relation til lavskov skal med-

lemsstaterne opstille en liste over de miljømæssigt mest egnede, hjemmehørende træarter,som landmanden kan anvende som miljøfokusområde.Der fastsættes en omregningsfaktor mellem de forskellige typer miljøfokusområder for at af-spejle forskelle i områdernes miljø- og biodiversitetsværdi. Således vil 1 hektar brak, eller 1m2landskabstræk opgøres som henholdsvis 1 hektar eller 1 m2miljøfokusområde. Mens ek-sempelvis bræmmer kan beregnes enten som det faktiske areal multipliceret med faktoren 1,5eller som 9 m2miljøfokusområde per løbende meter bræmme. For efterafgrøder, lavskov ogkvælstoffikserende afgrøder omregnes 1 hektar til 0,3 hektar miljøfokusområde. Efter forhand-linger med Europa-Parlamentet har Kommissionen fremsat en erklæring om efterfølgende athæve omregningsfaktoren for kvælstoffikserende afgrøder fra 0,3 til 0,7 inden den 1. januar2015 ved en ny delegeret retsakt.K(2014) 1459 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, betingelserne forafslag eller tilbagetrækning af betalinger og administrative sanktioner vedrørende direkte beta-linger, støtte til udvikling af landdistrikterne og krydsoverensstemmelseForslaget udmønter og supplerer reformens bestemmelser om de fælles regler for beregning afsanktioner, regler for tilbagetrækning eller afslag på uretmæssige betalinger.Den væsentligste ændring i forhold til de eksisterende regler er de sanktioner, der følger vedovertrædelse af de tre grønne krav. Manglende overholdelse af to af de grønne krav (flere af-grøder samt miljøfokusområder) indebærer således, at landmanden selv ved mindre arealafvi-gelser mister en andel af sin støtte. Hvis en landmand har gentagne overtrædelser i 3 år, re-duceres støtten hurtigere.Fremover skal stabile miljøfokusområder (det vil sige arealer, der ikke flytter sig - for eksem-pel søer, fortidsminder, bræmmer etc.) være kortlagt af medlemsstaterne, således at landbru-geren på kort kan se hvilke arealer, der kan indgå som miljøfokusområde.Foruden regler vedrørende de grønne krav, fastsættes nye regler om håndtering af ikke-støtteberettigede landbrugsarealer.Hvad angår projektstøtte under landdistriktsprogrammet skal manglende opfyldelse af forplig-telser fremover vurderes på baggrund af dens alvor, omfang, varighed og gentagelse.For de arealbaserede ordninger under Landdistriktsprogrammet er det nyt, at der ved vurde-ringen af manglende opfyldelse skal tages hensyn til gentagelseK(2014) 1447 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1308/2013 om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 826/2008 for så vidt angår vissekrav til landbrugsprodukter, der er omfattet af støtte til privat oplagringForslaget udmønter reformens bestemmelser vedrørende krav til kvalitet og produktegenska-ber for de nye landbrugsprodukter (for eksempel ost og skummetmælkspulver), der som følgeaf reformen er blevet omfattet af støtte til privat oplagring. Endvidere bringer forslaget visseeksisterende gennemførelsesbestemmelser i overensstemmelse med den nye fælles markeds-ordning.

K(2014) 1446 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1308/2013 ved ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 555/2008 for så vidt angår nyeforanstaltninger under de nationale støtteprogrammer for vinForslaget udmønter reformens bestemmelser vedrørende nationale støtteprogrammer for vin,herunder i forhold til reformens nye elementer vedrørende investering i innovation, omstruktu-rering/genplantning og salgsfremstød.K(2014) 1460 om supplerende bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning(EU) nr. 1305/2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugs-fond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om indførelse af overgangsbestemmelserForslaget udmønter reformens bestemmelser om støtteforanstaltninger i landdistriktspro-grammet for perioden 2014-2020. Det angår både flerårige arealrelaterede tilskud og projekt-støtte. Forslaget indeholder desuden overgangsregler om muligheden for at anvende EU-midlerfor budgetperioden 2014-2020 til udbetalinger af udestående tilsagn for budgetperioden 2007-2013. Endvidere er der et generelt forbud mod dobbeltfinansiering i forholdet mellem arealre-laterede betalinger under landdistriktsfonden og direkte betalinger under Søjle I.K(2014) 1451 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1308/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 ved ændring afKommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011 for så vidt angår frugt og grønt-sager og forarbejdede frugter og grøntsagerForslaget udmønter reformens bestemmelser vedrørende støtteprogrammer til producentorga-nisationer i frugt og grøntsagssektoren - herunder sanktionsmekanismen. Retsakten er endvi-dere blevet opdateret i forhold til den tidligere praksis på området, og en række bestemmelserer blevet præciseret. Der fastsættes desuden visse regler, der vedrører indgangsprisordningen(toldbehandling).K(2014) 1450 om indføjelse af bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)nr. 1308/2013 om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 288/2009 for så vidt angårydelse af støtte til ledsageforanstaltninger inden for rammerne af en skolefrugt- og grøntsag-sordningForslaget udmønter reformens bestemmelser om obligatoriske ledsageforanstaltninger til sko-lefrugtordningen (for eksempel informationsaktiviteter eller lignende) og betingelser for medfi-nansiering heraf. Blandt andet kan 15 % af den nationale kuvert gå til finansieringen af ledsa-geforanstaltningerne.K(2014) 1449 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1308/2013 om programmer til støtte for sektoren for olivenolie- og spiseolivenForslaget udmønter reformens bestemmelser vedrørende støtteprogrammer for olivenolie ogbordoliven. Der er ikke sket større ændringer i forhold til tidligere periode.K(2014) 1565 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1306/2013 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regn-skabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen

Forslaget udmønter reformens akkrediteringsregler for de udbetalende organer, de finansielleregler i forhold til betalingsorganernes forvaltning, herunder kommissionens muligheder for atunderkende medlemsstaternes udbetalinger. Desuden udmønter forslaget bestemmelser ved-rørende betingelser for de sikkerhedsstillelser, som ansøgere skal stille for at få støtte og reg-ler for brugen af Euro i forbindelse med udbetalingsorganernes anmeldelse af udgifter til kom-missionen.K(2014) 1457 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.1306/2013 for så vidt angår offentlige interventionsudgifterForslaget fastsætter regler om finansiering af udgifter i forbindelse med offentlig interventionaf landbrugsvarer samt regler for blandt andet udbetalingsorganernes rapportering til Kommis-sionen.K(2014) 1538 om supplering af Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 og Europa-Parlamentets ogRådets forordning (EU) nr. 1307/2013 hvad angår grundlaget for beregning af de nedsættel-ser, som medlemsstaterne skal anvende over for landbrugerne som følge af den lineære ned-sættelse af betalinger i 2014 og finansiel disciplin for kalenderåret 2014Forslaget fastsætter regler om håndtering af finansiel disciplin i forbindelse med forskudsudbe-taling af direkte støtte.UdtalelserEuropa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.Gældende dansk retGennemførelse af forslagene vil indebære, at en række bekendtgørelser skal ændres og nyeskal udstedes.KonsekvenserForslagene vurderes umiddelbart ikke at medføre væsentlige konsekvenser ud over de tidligereangivne konsekvenser i forbindelse med vedtagelse af Europa-Parlamentet og Rådet i decem-ber 2013 af reformen af den fælles landbrugspolitik.HøringSagen har været i skriftlig høring i § 2-udvalget (landbrug).Landbrug & Fødevarer finder det helt overordnet bekymrende og utilfredsstillende, at proces-sen omkring tilblivelsen af de delegerede retsakter har været meget kort. Det øger risikoenfor, at retsakterne indeholder bestemmelser, som ikke er tilstrækkeligt gennemtænkte, ogderfor kan give problemer i forhold til fejlfortolkning og til implementeringen af reglerne i med-lemsstaterne. Det betyder også, at Landbrug & Fødevarer (L&F) endnu ikke har det fulde over-blik over reglerne, og deres konsekvenser. Landbrug & Fødevarer forbeholder sig derfor ret tilat vende tilbage med yderligere kommentarer.Landbrug & Fødevarer vurderer, at reglerne bliver så administrativt tunge og byrdefulde ikkemindst for landmændene, men også for myndighederne, så det vil komme til at give enormeudfordringer at implementere og administrere de nye regler. Alene kompleksiteten vil gøre, atdet bliver svært at legitimere reglerne hos dem, der skal overholde dem.

Dette forbedres ikke af, at der fra national side er valgt at lave en restriktiv implementerings-model for så vidt angår hvilke typer af arealer, der kan anmeldes som miljøfokusarealer iDanmark. Det betyder, at der for mange landmænd reelt ikke vil være andre muligheder for atleve op til kravet om miljøfokusarealer end at etablere brakarealer. Landbrug & Fødevarer hargentagne gange peget på, at man i stedet burde have valgt at honorere nogle af alle de godetiltag, der allerede er i det danske landskab for klima og natur – ikke mindst levende hegnm.v.Kravet om etablering af miljøfokusarealer vil presse en række landmænd til at pløje permanen-te græsarealer op for at kunne anvende dem til miljøfokusarealer i 2015. Dette giver et forøgetpres på den nationale andel af permanent græs. Derved forøges risikoen for, at man ender i ensituation, hvor det er nødvendigt at stille krav om reetablering af permanent græs. Det er ensituation, som Landbrug & Fødevarer ikke ønsker.Når det er sagt, så er der en række områder, som ser bedre ud i Kommissionens endelige for-slag til delegerede retsakter sammenlignet med de første forslag, der kom på bordet i efter-året. Men der er stadig en række områder som skal forbedres væsentligt i forhold til det nuvæ-rende forslag.I forhold til de tre grønne krav har Landbrug & Fødevarer følgende kommentarer:Det er positivt, at det er blevet sikret, at der ikke er arealer, som regnes dobbelt, når den na-tionale andel af permanent græs skal beregnes. Det mindsker risikoen for en kunstig høj refe-renceandel.I forhold til de oprindelige forslag, er det også et fremskridt, at det er muligt at tælle efteraf-grøder med som miljøfokusområde. Dog er det højest uhensigtsmæssigt, at de skal etableresmed frøblandinger, hvis de skal tælle med. Det risikerer at skabe en fuldstændig uoverskueligsituation for landmændene, hvor de i forhold til efterafgrøder skal efterleve to forskellige re-gelsæt – et nationalt og et EU-baseret.Ifølge de nye regler vedrørende miljøfokusarealer, vil brakarealer, der udlægges til miljøfokus-areal, ikke blive til permanent græs, selvom de er udlagt med græs i mere end fem år. Det erpå nuværende tidspunkt uklart, hvordan denne regel spiller sammen med det nuværende re-gelsæt. En række landmænd har udyrkede arealer, som har været med græs og andet grønt-foder de sidste fem år, og som de gerne vil anvende som miljøfokusareal fra 2015. Hvis detskal kunne lade sig gøre, så er de efter de foreløbige udmeldinger fra NaturErhvervstyrelsenhenvist til at pløje disse udyrkede arealer op. Det er en situation, som hverken er til gavn formiljøet eller landmændene.Det skal i denne forbindelse pointeres, at Landbrug & Fødevarer ønsker, at omregningsfakto-ren for efterafgrøder hæves fra de nuværende 0,3. Sammenlignet med de øvrige omregnings-faktorer savner den lave sats en faglig begrundelse.Endelig skal det noteres, at det er positivt, at det er blevet muligt, at I/S’er med far og søn og-så kan kvalificere til at få betalingen til unge landmænd.I den delegerede retsakt, der vedrører bestemmelserne i den horisontale forordning, er detsærligt vigtigt at have fokus på de nye regler vedrørende beregning af arealafvigelse og sank-tionering af de nye grønne krav, samt reglerne om krydsoverensstemmelse.6

Landbrug & Fødevarer mener, at det princip, der er foreslået lagt til grund for beregning afarealafvigelser, vil ende med at give nogle meget store sanktioner for selv relativt små og ube-tydelige overtrædelser af de grønne krav. Dette er uproportionalt og højest uhensigtsmæssigt,da det vil give en stor usikkerhed for landmanden. Bestemmelserne er i øvrigt meget uklartformuleret, og der burde som minimum have været udarbejdet eksempler, der kunne have il-lustreret forslagets konsekvenser for landmændene.Usikkerheden for landmanden kan illustreres ved at bruge administrationen af efterafgrødersom miljøfokusareal som eksempel: Landmanden skal senest ved ansøgningsfristen oplyse,hvilke arealer med efterafgrøder, der skal anmeldes som miljøfokusareal. På det tidspunkt harlandmanden ingen viden om, hvordan efteråret vil blive, og om det vejrmæssigt rent faktiskbliver muligt at etablere efterafgrøder på de pågældende arealer. Hvis landmanden i praksisskal have en bare nogenlunde sikkerhed for, at han kan anmelde arealer med efterafgrødersom miljøfokusarealer, er det derfor helt centralt, at der bliver lavet en udvidet fortolkning afforce majeure begrebet, så der kan tages hensyn til uforudsete vejrsituationer. Dette gør sigogså gældende i forhold til afgrødevariation. Hvad sker der, hvis en afgrøde mislykkes, ellerhvis den fryser væk om vinteren.Det er dog positivt, at der i den seneste revision af bestemmelserne er kommet en tilføjelse,som reducerer arealafvigelsen med 50 % på overtrædelser vedrørende miljøfokusarealer ogafgrødevariation. Landbrug & Fødevarer er dog uforstående overfor, hvorfor dette kun gælderved de tre første overtrædelser og uden en forældelsesfrist på den enkelte overtrædelse, somder for eksempel er i krydsoverensstemmelsessystemet. Denne begrænsning på tre overtræ-delser bør fjernes helt.I forbindelse med kravet om opretholdelse af permanente græsarealer, og muligheden formedlemsstaterne for at indføre et omlægningsforbud, er det positivt, at arealer med perma-nent græs, der er en følge af en MVJ-aftale ikke er omfattet. Det betyder, at disse arealer godtkan omlægges, uden konsekvenser for landmanden og dette er helt rimeligt og nødvendigt, dalandmanden har indgået MVJ-aftalen i god tro om, at arealet kan omlægges efter aftalens ud-løb. Lignende regler burde være gældende for plejeaftaler (MVJ), der er indgået under den nyelanddistriktsforordning, da risikoen for, at arealerne skal fastholdes som permanente græs-arealer betyder, at nogle landmænd vil være tøvende overfor at indgå aftaler.Hvad angår bræmmer anfører Økologisk Landsforening, at disse bør kunne placeres i tilknyt-ning til omdriftsarealerellerlangs vandløb. Hvad angår udformningen af bræmmerne, menerØkologisk Landsforening, at det skal være muligt at så blomstrende urter, da det vil kunne øgebræmmens værdi for insekter Økologisk Landsforening mener også, at bræmmer bør kunneligge i tilknytning til en barjordstribe. Barjordstriber kan ligeledes udgøre en vigtig biotop forvisse insekter, og den vil medvirke til at styre ukrudtstrykket fra bræmmen ind på omdrifts-arealet.Økologisk Landsforening fremsætter derudover et par generelle synspunkter om støtte til øko-logisk drift (Fødevareministeriet bemærker, at disse ikke er en af de delegerede retsakter):Økologisk Landsforening finder det særdeles uheldigt, at forudsætningen for at opnå en1-årig forlængelse af tilskuddet til økologisk drift er, at arealet i fem år i den nuværen-de programperiode har opnået tilskud. Økologisk Landsforening finder, at sammenhæn-gende perioder under den foregående programperiode også bør kunne danne grundlagfor 1-årige forlængelser i denne programperiode. Økologisk Landsforening bemærker,7

at det ud fra en miljømæssig synsvinkel er ligegyldigt om den sammenhængende peri-ode lå i den ene eller i den anden programperiode. Det afgørende er, at der er tale omen reelt sammenhængende periode. Dette er et væsentligt punkt i forhold til at sikrebedst mulighed for at fastholde eksisterende økologer i økologien og for at undgå storadministration med arealer, der er omfattet af forskudte tilsagnsperioder.Økologisk Landsforening lægger også stor vægt på, at beregningen af støttetaksten idet økologiske arealtilskud ikke skal tage højde for en merpris for varerne. Det vil fast-holde de økologiske varer i en ringere konkurrencesituation med konventionelle varer,da det vil betyde, at økologiske varer altid vil være dyrere end de konventionelle varer.Dermed er der skabt en stærk barriere for vækst i økologien.

Regeringens foreløbige generelle holdningRegeringen lægger vægt på, at den politiske aftale om landbrugsreformen respekteres. Endvi-dere arbejder regeringen for en hensigtsmæssig tidshorisont for implementeringen af refor-men. Regeringen agter på den baggrund at tilslutte sig forslagene, idet regeringen arbejderfor, at der foretages en evaluering af de delegerede retsakter, således at der kan ske hen-sigtsmæssige tilpasninger.Generelle forventninger til andre landes holdningerI november 2013 fremlagde 23 medlemsstater, herunder Danmark, en erklæring om de dele-gerede retsakter til reformen af den fælles landbrugspolitik. Heri blev det understreget, at denpolitiske aftale om landbrugsreformen skal respekteres, og de delegerede retsakter ikke skalændre på de politiske aftaler. I erklæringen var der en ikke-udtømmende liste over områder,hvor der ikke var overensstemmelse mellem forordningerne (den politiske aftale) og Kommis-sionens daværende udkast til de delegerede retsakter.Eksempelvis pegede erklæringen på, at Kommissionens forslag på daværende tidspunkt ikkeindeholdt mulighed for at indregne efterafgrøder etableret i medfør af nitratdirektivet som endel af det grønne krav om miljøfokusområder. Derudover blev der i februar 2014 fremsendt ennote med en yderligere eksempler og en opfordring til Kommissionen om at genoverveje for-slagene til delegerede retsakter.Kommissionen har efterfølgende tilpasset dele af de delegerede retsakter, og det forventes, atet stort flertal af medlemsstaterne vil tilslutte sig forslagene.Kommissionen har endvidere efter forhandlinger med Europa-Parlamentet afgivet en erklæringom, at der skal ske en evaluering af de delegerede retsakter i forhold til miljøfokusområder ef-ter det første års anvendelse. Det sker blandt andet med henblik på at holde de administrativebyrder for medlemsstaterne og landbrugssektoren på et absolut minimum.Tidligere forelæggelser for Folketingets EuropaudvalgForslagene har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.