Europaudvalget 2013-14
EUU Alm.del Bilag 404
Offentligt
1359365_0001.png
Konvergens-
program
Danmark
2014
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Indhold
1.
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020 ............................................................
1.1 Den økonomiske udvikling frem mod 2020 .......................................................
1.2 Mål og strategi frem mod 2020 ..........................................................................
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020 ..........................................................
2.1 Indledning ..........................................................................................................
2.2 Udsigter for dansk økonomi i 2014 og 2015......................................................
2.3 Forudsætninger om international økonomi og finansielle forhold .....................
2.4 Vækst og beskæftigelse frem mod 2020 ...........................................................
2.5 Makroøkonomiske balancer ..............................................................................
Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi 2013-2020 .......................................................
Offentlig saldo og gæld frem til 2020 .........................................................................
3.1 Den offentlige saldo ...........................................................................................
3.2 Strukturel saldo og finanspolitisk konsolidering.................................................
3.3 De offentlige udgifter og indtægter ....................................................................
3.4 Saldoen for de offentlige delsektorer .................................................................
3.5 Den offentlige gæld............................................................................................
Bilag 1. Diskretionære engangsforhold i 2013 og 2014 ............................................
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013 ................
4.1 Følsomhedsanalyser .........................................................................................
4.2 Sammenligning med Konvergensprogram 2013 ...............................................
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed....................................................................
5.1 Udviklingen efter 2020 .......................................................................................
5.2 Finanspolitisk holdbarhed ..................................................................................
Offentlige finanser og institutionelle rammer .............................................................
6.1 Institutionelle rammer ........................................................................................
6.2 Bedre udgiftsstyring ...........................................................................................
6.3 Effektivisering og offentlig fornyelse ..................................................................
3
3
5
9
9
9
12
14
18
20
23
23
25
28
34
34
36
39
39
43
47
47
52
55
55
56
61
63
2.
3
4.
5.
6.
Bilagstabeller.....................................................................................................................
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0005.png
Kapitel 1
1.
Nyt kapitel
Udfordringer, mål og
strategi frem mod 2020
Dansk økonomi ser ud til at være i bedring efter flere år med svag vækst. Bed-
ringen skal blandt andet ses i lyset af vendingen i euroområdet, der aftager
omkring en tredjedel af dansk eksport. Der er samtidig udsigt til, at den private
sektors investeringer og forbrug vil vokse igen efter den langstrakte tilpasning
oven på den globale finanskrise og de uholdbare boligprisstigninger frem til
2007.
Mulighederne for fremgang understøttes af, at der i de seneste år er gennem-
ført en række reformer, som fremadrettet vil bidrage til øget arbejdsstyrke og
produktivitet, herunder skattereformen fra 2012 og initiativerne i Vækstplan DK.
Også aftalerne om reformer af førtidspension, fleksjob, SU og kontanthjælp
skal bidrage til vækst ved at øge arbejdsmarkedstilknytningen og den struktu-
relle beskæftigelse. Reformprogrammet lægger tillige op til en fortsat moderni-
sering af den offentlige sektor.
De gennemførte reformer bidrager samlet set til, at finanspolitikken er holdbar.
Finanspolitikken tilrettelægges efter, at de offentlige finanser holdes inden for
de grænser, der følger af budgetloven og EU-bestemmelser, og at der i 2020 er
strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter. I overensstem-
melse med EU-henstillingen er det faktiske offentlige underskud bragt under 3
pct. af BNP i 2013, og de offentlige finanser er strukturelt blevet forbedret med
1�½ pct. af BNP i perioden 2011-13. Med den forudsatte finanspolitik flugter ud-
viklingen i den strukturelle saldo med Danmarks mellemfristede mål (MTO) for
den strukturelle saldo på -0,5 pct. af BNP.
1.1
Den økonomiske udvikling frem mod 2020
Væksten er på vej tilbage i dansk økonomi. Der er flere tegn på en bedring i konjunktursitua-
tionen. I løbet af 2013 indtraf et stemningsskifte blandt både forbrugere og virksomheder, og
beskæftigelsen og produktionen i store dele af dansk erhvervsliv steg gennem året. Den sva-
ge udvikling i BNP i de seneste år dækker over pæn fremgang i den beskæftigelsesintensive
del af den private produktion. Ser man på udviklingen i den private sektor ekskl. råstofudvin-
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0006.png
Kapitel 1
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020
ding – som trækkes ned af en fortsat udtømning af de tilgængelige ressourcer i Nordsøen –
har væksten været 1,3 pct. i 2013, hvilket er noget højere end de 0,4 pct. for hele økonomien,
jf. figur 1.1.
Det er også en væsentlig forklaring på fremgangen i den private beskæftigelse
gennem 2013.
Grundlaget for fremgang i de kommende år er generelt blevet styrket, og væksten i BNP
skønnes at blive omkring 1�½ pct. i år og knap 2 pct. næste år. Den mellemfristede fremskriv-
ning frem til 2020 indebærer, at væksten kan stige til godt 2 pct. i gennemsnit om året i perio-
den 2016-20.
Figur 1.1
BNP i Danmark
Indeks (2009K2=100)
112
110
108
106
104
102
100
98
96
05
06
BNP
07
08
09
10
11
12
13
Indeks (2009K2=100)
112
110
108
106
104
102
100
98
96
Figur 1.2
Faktisk og strukturel saldo
Pct. af BNP
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
00
02
04
06
08
10
12
14
16
18
20
Pct. af BNP
6
5
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
-5
Privat BVT ekskl. råstof
Faktisk saldo
Strukturel saldo
Anm.: I figur 1.1 er der vist to kvartalers glidende gennemsnit. De vandrette stiplede linjer i figur 1.2 viser
budgetlovens grænse på �½ pct. af BNP for det strukturelle underskud og Stabilitets- og Vækstpag-
tens grænse for det faktiske underskud på 3 pct. af BNP.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Mulighederne for en periode med fornyet vækst understøttes af de seneste års reformer,
herunder skattereformen fra 2012 og initiativerne i Vækstplan DK. Fælles for de mange initia-
tiver er, at de sigter mod at skabe vækst og beskæftigelse, samtidig med at troværdigheden
om den økonomiske politik fastholdes. Sunde offentlige finanser og tillid til den førte politik er
afgørende for, at Danmark kan fastholde lave renter, som bidrager til at understøtte fremgan-
gen i dansk økonomi. Den økonomiske politik planlægges inden for rammerne af budgetlo-
ven og overholder EU’s fælles regler, herunder Stabilitets- og Vækstpagtens underskuds-
grænse for den faktiske saldo på 3 pct. af BNP,
jf. figur 1.2.
Forløbet frem til 2020 er baseret på, at den samlede genopretningsperiode – fra den globale
krise satte ind i efteråret 2008, til konjunkturerne igen er normale – kan være ganske lang.
Forløbet indebærer en gradvis genopretning af økonomien, således at outputgabet lukkes
omkring 2019,
jf. figur 1.3.
Den lange periode med normalisering af konjunkturerne skal ses i
sammenhæng med det dybe tilbageslag i produktion og beskæftigelse samt de store formue-
tab i husholdninger, virksomheder og den finansielle sektor i forbindelse med krisen. Erfarin-
4
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0007.png
Kapitel 1
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020
gen er, at genopretning efter tilbageslag, der har været forbundet med finansielle kriser, tager
særlig lang tid.
I forløbet frem mod 2020 er der forudsat en gennemsnitlig årlig realvækst i det offentlige for-
brug på 0,6 pct. i perioden 2015-20,
jf. figur 1.4.
Den afdæmpede vækst skal ses i lyset af det
aktuelt høje niveau for de offentlige forbrugsudgifter og bidrager til, at det faktiske underskud
forbliver under 3 pct. af BNP i hele perioden, og at det strukturelle underskud ikke overstiger
�½ pct. af BNP. I 2020 er der strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter.
Figur 1.3
Outputgab
Pct.
4
3
2
1
0
-1
-2
-3
-4
00
02
04
06
08
10
12
14
16
18
20
Pct.
4
3
2
1
0
-1
Figur 1.4
Realvækst i offentligt forbrug
Pct.
2,0
Pct.
2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5
-2
-3
-4
0,5
0,0
02- 08-
07 12
13
14
15
16
17
18
19
20
0,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1.2
Mål og strategi frem mod 2020
Den økonomiske politik er tilrettelagt med udgangspunkt i langsigtet finanspolitisk holdbarhed
og med fokus på at forbedre rammevilkår for den private sektor, som understøtter øget pro-
duktivitet og privat beskæftigelse.
Et helt overordnet mål for finanspolitikken er, at denne er forenelig med en langsigtet holdbar
udvikling i de offentlige finanser, herunder en stabil udvikling i den offentlige gæld. De kon-
krete mål for finanspolitikken er fastlagt inden for rammerne af budgetloven og 2020-planen,
jf. figur 1.5.
Gennem en årrække har den vigtigste langsigtede udfordring for dansk økonomisk politik væ-
ret at sikre, at de offentlige finanser var holdbare og klar til at håndtere den demografiske ud-
vikling med stigende levetid og aftagende Nordsøproduktion.
De skridt, der er taget for at håndtere virkningerne på de offentlige finanser af den stigende
levetid – primært med velfærdsreformen fra 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011, der
begge er vedtaget med brede flertal i Folketinget – er sammen med de senere års efterlevel-
se af EU-henstillingen tilstrækkelige til, at finanspolitikken vurderes at være holdbar.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0008.png
Kapitel 1
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020
Figur 1.5
Centrale finanspolitiske mål og instrumenter
1.
Holdbare offentlige finanser operationaliseret ved mindst strukturel
balance i 2020
2.
Årlig strukturel saldo
-�½ pct. af BNP
3
.
Udgiftslofter som understøttes af sanktioner og overvågning af Det
Økonomiske Råd
Derudover er der i de senere år gennemført reformer af blandt andet skat, førtidspension,
fleksjob, kontanthjælp og SU, som styrker arbejdsudbuddet og øger vækstpotentialet. Bidra-
get til styrkelse af de offentlige finanser fra reformerne er i forbindelse med de konkrete afta-
ler prioriteret til blandt andet offentlige investeringer, uddannelse og lavere skat på arbejde
og erhvervsliv, som øger beskæftigelsen.
De gennemførte reformer bidrager samlet set til, at finanspolitikken i Danmark er holdbar. Re-
formerne bidrager samtidig til at øge den langsigtede beskæftigelse og vækst.
Vækstpotentialet i Danmark er fortsat udfordret af en – som udgangspunkt – lav produktivi-
tetsvækst. Siden 1995 er produktiviteten i Danmark vokset væsentligt mindre end historisk og
langsommere end i mange sammenlignelige lande. Produktivitetsvæksten har især været lav
i de hjemmemarkedsorienterede erhverv, der ikke er særlig udsatte for international konkur-
rence. Den lave produktivitetsvækst i de hjemmemarkedsorienterede erhverv medvirker til
høje priser i Danmark, lavere realløn og lavere velstand, end vi ellers kunne have haft.
Regeringens reformindsats retter sig mod at forbedre rammevilkårene for det private er-
hvervsliv og den private jobskabelse, herunder gennem et øget uddannelsesniveau. Reform-
indsatsen indeholder overordnet tre reformspor,
jf. figur 1.6.
Det er en central målsætning, at
væksten frem mod 2020 via politiske initiativer skal forøges med i alt 40 mia. kr. svarende til
2 pct. af BNP.
Vækstmålsætningen skal opfyldes gennem tiltag i de to første reformspor. I
reformspor 1
gennemføres tiltag, som forbedrer erhvervslivets rammevilkår og derved styrker konkurren-
ceevnen og løfter produktiviteten. Sigtepunktet er at hæve produktiviteten gennem konkrete
tiltag svarende til en samlet fremgang i den økonomiske vækst på 20 mia. kr. frem mod 2020.
I
reformspor 2
videreføres og udbygges initiativer til at øge uddannelsesniveauet, mens der
samtidig skal gennemføres fortsatte reformer som øger den strukturelle beskæftigelse. Det er
sigtepunktet, at reformspor 2 skal bidrage til den samlede fremgang i den økonomiske vækst
med yderligere 20 mia. kr. frem mod 2020.
6
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0009.png
Kapitel 1
Udfordringer, mål og strategi frem mod 2020
Figur 1.6
Den danske regerings tre reformspor
Regeringen er med de allerede gennemførte reformer godt i gang med at indfri vækstmål-
sætningen og vil fortsætte med reformarbejdet i de kommende år. Blandt andet vil der som
opfølgning på Produktivitetskommissionens arbejde blive udarbejdet regeringsudspil i foråret
2014, der skal fremme produktivitet og velstand.
Der følges løbende op på de opnåede mål. I
reformspor 1
er der med aftalerne om Vækst-
plan DK realiseret bidrag for ca. 6 mia. kr. ud af det samlede mål på 20 mia. kr. Dermed re-
sterer et bidrag på 14 mia. kr.
I
reformspor 2
er der på nuværende tidspunkt gennemført reformer, der bidrager til BNP med
i alt ca. 16�½ mia. kr. Heri indgår reformerne af SU og kontanthjælp i forbindelse med Vækst-
plan DK samt reformerne af skat, førtidspension og fleksjobordningen fra 2012. For at nå
ambitionen udestår dermed et yderligere bidrag til BNP på 3�½ mia. kr. fra reformer, der øger
beskæftigelsen yderligere med ca. 6.000 fuldtidspersoner frem mod 2020. Det bidrager til, at
den samlede beskæftigelse kan stige med på omkring 165.000 personer, herunder en stig-
ning i den private beskæftigelse på ca. 150.000 fuldtidspersoner, frem mod 2020. Hertil
kommer reformer, som øger uddannelsesniveauet og dermed har gunstige virkninger på vel-
standen på længere sigt. Endelig er der med
reformspor 3
lagt op til fortsat holdbare offentli-
ge finanser og en styrket moderniseringsdagsorden for den offentlige sektor, som skal frigøre
12 mia. kr. i den offentlige sektor til nye initiativer.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0010.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0011.png
Kapitel 2
2. Det samfundsøkonomiske
forløb frem til 2020
Nyt kapitel
Dansk økonomi er i bedring efter flere år med svag vækst. En række centrale
forudsætninger for fremgang er til stede, herunder at genopretningen i euroom-
rådet synes godt på vej. I de kommende år ventes en normalisering af konjunk-
turerne. Væksten i BNP skønnes at blive omkring 1�½ pct. i 2014 og knap 2 pct.
i 2015. Den mellemfristede 2020-fremskrivning indebærer, at væksten kan sti-
ge til godt 2 pct. i gennemsnit om året i 2016-20. Samtidig skønnes beskæfti-
gelsen med den vedtagne politik at kunne stige med omkring 160.000 personer
frem mod 2020, uden at dansk økonomi kommer ind i en uholdbar overophed-
ning.
2.1
Indledning
Det økonomiske forløb frem til og med 2015 tager udgangspunkt i prognosen i
Økonomisk
Redegørelse,
december 2013. Tilkomne oplysninger siden december giver ikke anledning til
en ændret vurdering af vækstudsigterne for 2014 og 2015. Vækstskøn er derfor fastholdt,
men der er indarbejdet beregningstekniske justeringer af december-grundlaget afledt af nye
nationalregnskabstal for 2013. På den baggrund er der også foretaget en beregningsteknisk
opdatering af de offentlige finanser i 2014 og 2015 med afsæt i et nyt historisk udgangspunkt
og virkningerne af Danmarks Statistiks budgetstatistik for 2014. Hertil kommer yderligere tek-
niske justeringer af skønnene for de offentlige finanser i både 2014 og 2015.
For 2016-20 er der tale om et beregningsteknisk forløb, hvor der er forudsat en gradvis nor-
malisering af konjunktursituationen frem mod 2019. Normaliseringen er stærkt knyttet til gen-
opretningen af den internationale økonomi, særligt euroområdet, og understøttes af den for-
udsatte økonomiske politik inklusive virkningerne af aftalerne om Vækstplan DK og de eks-
traordinært lave renter i udgangspunktet for fremskrivningen.
2.2
Udsigter for dansk økonomi i 2014 og 2015
Efter tre år med stilstand er der tegn på en bedring i dansk økonomi. Der er i løbet af 2013
sket et stemningsskifte blandt både forbrugere og virksomheder, og beskæftigelsen og pro-
duktionen i store dele af dansk erhvervsliv har været stigende gennem året,
jf. figur 2.1.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0012.png
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
Grundlaget for fremgang er generelt blevet styrket, og BNP ventes at vokse med omkring 1�½
pct. i 2014 og knap 2 pct. næste år.
Bedringen i dansk økonomi skal både ses i lyset af vendingen i euroområdet, hvor tilliden er
godt på vej tilbage, og den generelt bredere funderede genopretning af den samlede globale
økonomi. Dansk økonomi er i høj grad påvirket af udviklingen i udlandet. Det gælder især eu-
roområdet, som aftager omkring en tredjedel af dansk eksport. Eksporten vurderes igen at
kunne blive en væsentlig drivkraft for væksten fra 2014,
jf. figur 2.2.
Afdæmpede lønstignin-
ger i de seneste år understøtter de danske virksomheders konkurrenceevne, om end der
fortsat er et efterslæb efter en lang årrække med højere lønstigninger i Danmark end i udlan-
det.
Fremgangen i eksporten hjælpes også på vej af Vækstplan DK – herunder fremrykningen af
en række skatte- og afgiftslettelser i medfør af aftalen om finansloven for 2014 – som styrker
danske virksomheders konkurrencedygtighed. Virksomhedernes forventninger er stigende,
og et stort opsparingsoverskud muliggør nye investeringer, i takt med at produktionskapacite-
ten bliver udnyttet. En bedring for virksomhederne ses også ved, at antallet af konkurser har
været faldende siden starten af 2012.
Figur
2.1
BNP i Danmark
Indeks (2009K2=100)
112
110
108
106
104
102
100
98
96
05
06
BNP
07
08
09
10
11
12
13
Indeks (2009K2=100)
112
110
108
106
104
102
100
Figur
2.2
Vækstbidrag til dansk BNP
Pct.
2,0
Pct.
2,0
1,5
1,5
1,0
1,0
0,5
0,5
0,0
98
96
0,0
-0,5
12
13
14
15
Eksport
-0,5
Privat BVT ekskl. råstof
Indenlandsk efterspørgsel
Anm.: I figur 2.1 er der vist to kvartalers glidende gennemsnit. I figur 2.2 er der korrigeret for importind-
holdet i henholdsvis eksporten og den indenlandske efterspørgsel.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Det private forbrug har siden 2010 udviklet sig meget svagt. Det skal blandt andet ses i
sammenhæng med indkomstudviklingen, men også et vist behov for konsolidering efter bo-
ligprisboblen og usikkerhed om den økonomiske udvikling, som har fået husholdningerne til
at holde igen med forbruget og dermed bidraget til en svag udvikling i den indenlandske ef-
terspørgsel. Forbruget er siden 2007 blevet bedre afstemt med indkomsterne. Det giver mu-
lighed for, at det private forbrug kan vokse i takt med indkomsterne i de kommende år. Poten-
tialet for stigende forbrug vurderes at være til stede og kommer til udtryk i forbrugertilliden,
der er steget til et forholdsvist højt niveau,
jf. figur 2.3.
10
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0013.png
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
Et vigtigt tegn på, at den langstrakte tilpasning ovenpå de uholdbare boligprisstigninger frem
mod 2007 og deraf følgende muligheder for lånefinansieret forbrug er godt på vej, er, at bo-
ligmarkedet har vist tegn på fremgang det seneste år, om end der er store regionale forskelle.
Bedringen på boligmarkedet kommer også til udtryk ved den faldende tendens i antallet af
tvangsauktioner fra et i forvejen lavt niveau og markant lavere end under niveauet i begyn-
delsen af 1990’erne, hvor boligmarkedet også var påvirket af en langstrakt tilpasning efter
overophedningen i midten af 1980’erne.
Fremgangen kan også spores på arbejdsmarkedet, som har vist sig tilpasningsdygtigt. Le-
digheden er ikke steget i nær samme grad som under tidligere kriser. Trods en række år med
svag vækst har der fortsat været forholdsvis mange jobåbninger, hvilket også har været med
til at holde langtidsledigheden nede. Den private beskæftigelse steg i løbet af 2013. Ved ud-
gangen af 2013 var der således 18.000 personer flere i privat beskæftigelse end ved udgan-
gen af 2012,
jf. figur 2.4.
Stigningen skal ses i sammenhæng med fremgang i den beskæfti-
gelsesintensive del af den private produktion, som voksede med 1,3 pct. i 2013 og dermed
hurtigere end den samlede økonomi, som trækkes ned af en fortsat udtømning af de tilgæn-
gelige olie- og gasressourcer i Nordsøen.
Figur 2.3
Forbrugertillid og udvikling i huspriser
Nettotal
16
12
8
4
0
-4
-8
-12
-16
04
05
06
07
08
09
10
11
12
13
14
Huspriser (h. akse)
Forbrugertillidsindikatoren
Pct. (k/k)
8
6
4
2
Figur 2.4
Privat beskæftigelse
1.000 personer
2.150
2.100
2.050
2.000
0
-2
-4
-6
-8
1.000 personer
2.150
2.100
2.050
2.000
1.950
1.900
1.850
1.800
1.950
1.900
1.850
1.800
96
98
00
02
04
06
08
10
12
14
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Beskæftigelsesfremgangen har bidraget til, at ledigheden er faldet til det laveste niveau i me-
re end fire år. Ledighedsudviklingen er dog også påvirket af reformerne af dagpenge og kon-
tanthjælp. Ledigheden ventes at fortsætte med at falde. Ved udgangen af 2015 skønnes brut-
toledigheden at udgøre 135.000 personer. Det svarer omtrent til niveauet i 2006.
Mulighederne for økonomisk fremgang understøttes af, at der i de seneste år er gennemført
en række reformer, som fremadrettet vil bidrage til øget arbejdsstyrke og produktivitet, her-
under skattereformen fra 2012 og initiativerne i Vækstplan DK,
jf. afsnit 2.4.
Den danske
økonomi ventes fortsat at blive understøttet af meget lave renter i de kommende år. De lave
renter afspejler i første omgang en lempelig pengepolitik i euroområdet, men er også betinget
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0014.png
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
af troværdighed om den økonomiske udvikling og de offentlige finanser i Danmark, som
blandt andet kommer til udtryk ved AAA-ratingen.
Grundlæggende er de offentlige finanser sunde, og finanspolitikken er tilrettelagt efter hold-
barhed på langt sigt. Den faktiske offentlige saldo afhænger i høj grad af konjunkturudviklin-
gen, men også engangsforhold kan have stor betydning. De offentlige finanser er både i
2013 og 2014 påvirket af et betydeligt midlertidigt provenu fra omlægningen af beskatningen
af eksisterende kapitalpensioner.
Vækstudsigterne er fortsat præget af en vis usikkerhed, om end risikobilledet er blevet mere
balanceret. Risici knytter sig primært til udviklingen i euroområdet, hvor fremgangen stadig er
skrøbelig. Opstår der eksempelvis tvivl på de finansielle markeder om den fortsatte fremdrift i
gennemførelsen af reformer, der skal styrke balancen i de økonomiske strukturer og de of-
fentlige finanser i de udsatte lande, kan det sætte den økonomiske udvikling tilbage. Der er
også usikkerhed knyttet til fremgangen i den indenlandske efterspørgsel. Det drejer sig i
særdeleshed om det private forbrug, som trods stigende optimisme fortsat udvikler sig af-
dæmpet.
Der udarbejdes en ny prognose for dansk økonomi i
Økonomisk Redegørelse,
maj 2014.
2.3
Forudsætninger om international økonomi og fi-
nansielle forhold
Forudsætningerne om udviklingen i den internationale økonomi og finansielle forhold ligger
så vidt angår 2014 og 2015 forholdsvis tæt på EU-Kommissionens vinterprognose. I årene
herefter og frem mod 2020 tager udlandsforudsætningerne udgangspunkt i OECD’s mellem-
fristede fremskrivning fra
Economic Outlook,
No. 93, men tilpasset en lidt lavere vækst i
2013-14 svarende til forudsætningerne i
Økonomisk Redegørelse,
december 2013. Konjunk-
turnormaliseringen for de fleste lande ventes at være tilendebragt omkring 2019.
Der er sket en klar bedring i den økonomiske situation i euroområdet. Ved udgangen af 2013
oplevede størstedelen af eurolandene igen vækst, og der ventes gradvist mere vækst i de
kommende år. Samtidig ventes væksten i verdensøkonomien at tiltage. Dette dækker over et
styrket opsving i USA, mens udsigterne i de nye vækstøkonomier er mere blandede. Forløbet
indebærer, at den handelsvægtede BNP-vækst i udlandet stiger fra 1 pct. i 2013 til 2�½ pct. i
2015. Afledt heraf ventes eksportmarkedsvæksten for danske industrivarer at stige fra 2�½
pct. til knap 6 pct. Vækst i denne størrelsesorden er i overensstemmelse med, at verdens-
handelen med industrivarer gennem adskillige årtier er vokset godt og vel dobbelt så hurtigt
som landenes BNP afledt af stigende international arbejdsdeling. Markedsvæksten, som om-
fatter de store vækstøkonomier, vil dermed være betydelig større end den potentielle vækst i
dansk økonomi. Tilsvarende forudsættes øget international arbejdsdeling at medføre en fort-
sat stigning i de danske importkvoter.
Bedringen i den økonomiske situation kommer også til udtryk ved, at usikkerheden på de fi-
nansielle markeder generelt er aftaget. Fx er risikopræmien i de usikrede pengemarkedsren-
12
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0015.png
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
ter nu tæt på niveauet før finans- og gældskrisen. Bedringen skal ses på baggrund af den
vedvarende indsats for at inddæmme krisen samt den ekstraordinært lempelige pengepolitik.
I USA er aftrapning af de ekstraordinære pengepolitiske faciliteter påbegyndt. Fremadrettet
ventes normaliseringen af pengepolitikken såvel i Europa som i USA at ske i takt med en
styrkelse af opsvinget. Det er forudsat, at denne tilpasning ikke utilsigtet bremser vækstforlø-
bet i den internationale økonomi.
Danmark har i de seneste år haft en ekstraordinær rentefordel i kraft af at være en ”sikker
havn”. Denne fordel er begyndt at aftage, men rentefordelen er fortsat betydelig. Rente-
spændet til Tyskland ventes fortsat at være lille, mens den 10-årige danske statsrente forud-
sættes at stige til 4¾ pct. på sigt. Den vækstkorrigerede realrente udgør på langt sigt ca. 1¾
pct.
Tabel 2.1
Forudsætninger om udlandsvækst
2012
Årlig stigning, pct.
Real BNP, OECD-lande
Realt BNP, samhandelspartnere
1
2013
2014
2015
2016-19
2020
1,0
1,0
112
5,8
1,4
0,8
1,0
108
5,6
1,8
2,0
2,2
108
5,5
2,1
2,4
2,6
113
5,5
2,6
2,6
2,9
127
5,5
3,9
2,4
2,6
139
5,5
4,8
Oliepris (Brent), USD pr. td., 2010-priser
Dollarkurs, kr. pr. $
Rente 10-årig dansk statsobligation, pct. p.a.
1)
Dækker over OECD-lande samt vækstøkonomierne Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika,
Tyrkiet, Indonesien og Mexico.
Kilde: Danmarks Statistik, OECD,
Økonomisk Redegørelse,
december 2013, Finansredegørelse 2014 og egne
beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0016.png
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
2.4
Vækst og beskæftigelse frem mod 2020
Forløbet i perioden 2016-20 indebærer en gradvis genopretning af dansk økonomi, hvorved
output- og beskæftigelsesgabet lukkes omkring 2019,
jf. figur 2.5 og 2.6.
I 2020 og fremefter
er det forudsat, at væksten i BNP og beskæftigelse svarer til de strukturelle vækstrater. For-
udsætningerne fremgår af
boks 2.2.
Figur 2.5
Faktisk og strukturelt BVT
Mia. kr.
1.600
Mia. kr.
1.600
Figur 2.6
Faktisk og strukturel beskæftigelse
1.000 personer
2.950
2.900
1.000 personer
2.950
2.900
2.850
2.800
2.750
2.700
2.650
2.600
00
02
04
06
08
10
12
14
16
18
20
1.500
1.500
2.850
1.400
1.400
2.800
2.750
2.700
1.300
1.300
1.200
1.200
2.650
1.100
00
02
04
06
08
10
12
14
16
18
20
1.100
2.600
BVT
Strukturel BVT
Beskæftigelse
Strukturel beskæftigelse
Anm.: Forskellen mellem faktisk BVT og det beregnede strukturelle BVT angiver det såkaldte outputgab.
Den strukturelle beskæftigelse er et beregnet skøn for beskæftigelsesniveauet i en normal konjunk-
tursituation.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
14
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0017.png
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
Boks 2.2
Forudsætninger i den mellemfristede fremskrivning frem mod 2020
Forudsætninger for den økonomiske politik:
Den økonomiske politik følger forsigtighedsprincippet. Det betyder, at kun reformer og aftaler, der er
fundet flertal for i Folketinget, er indarbejdet i fremskrivningen.
Finansloven for 2014, Aftaler om Vækstplan DK, reformer af førtidspension og fleksjob, kontant-
hjælp, sygedagpenge og SU samt skattereformen i 2012 er således indarbejdet i fremskrivningen.
Regeringens uddannelsesmålsætninger forudsættes gradvist opfyldt frem mod 2020, jf. også Dan-
marks nationale reformprogram 2014.
Finanspolitikken holder sig frem mod 2020 inden for rammerne af budgetloven og Stabilitets- og
Vækstpagten, dvs. det faktiske underskud er mindre end grænsen på 3 pct. af BNP, og den struktu-
relle saldo skønnes ikke at overstige Danmarks mellemfristede mål for de offentlige finanser (MTO)
på -�½ pct. af BNP.
Inden for rammerne af budgetloven og regeringens mål om strukturel balance på de offentlige finan-
ser i 2020 samt finanspolitisk holdbarhed er der i det mellemfristede forløb plads til en gennemsnitlig
realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. årligt i 2015-2020.
Udvalgte tekniske forudsætninger i fremskrivningen:
Outputgabet og beskæftigelsesgabet lukkes gradvist frem mod 2019.
Timeproduktivitetsvæksten i private byerhverv er 1¼ pct. årligt (strukturelt) og for hele økonomien
også tæt på 1¼ pct. årligt i 2016-20. Den potentielle BVT-vækst frem mod 2020 er godt 1�½ pct. pr.
år, og inklusive normaliseringen af konjunkturerne er BNP-væksten i gennemsnit ca. 2 pct. årligt
frem mod 2020.
Stigende uddannelsesniveau inklusive indfrielse af uddannelsesmålsætningerne bidrager isoleret set
til den strukturelle produktivitetsvækst, men primært i perioden efter 2020.
Den strukturelle bruttoledighed anslås til ca. 3�½ pct. af arbejdsstyrken frem mod 2020.
I perioden 2016-20 ventes en gennemsnitlig vækst i BNP på godt 2 pct.,
jf. tabel 2.2.
Væk-
sten afspejler en gennemsnitlig vækst i produktionspotentialet (målt ved BVT) på knap 1¾
pct. i perioden. Det er en fremgang sammenlignet med udviklingen siden 2007, hvor produk-
tionspotentialet i 2008-2009 nærmest stod stille under indtryk af finanskrisen og efterfølgende
har været holdt tilbage af lave investeringer. Fremgangen i produktionspotentialet afspejler
en vækst i den strukturelle timeproduktivitet, der i lyset af den lave produktivitetsvækst i
90’erne og 00’erne er anslået til godt 1 pct. Herudover bidrager udviklingen i den strukturelle
beskæftigelse med 0,5 pct. årligt, primært som følge af en stigning i den strukturelle arbejds-
styrke. Hertil kommer et konjunkturmæssigt vækstbidrag på 0,4 pct.-point om året, der afspej-
ler lukningen af outputgabet frem mod 2019.
Det er lagt til grund, at den nuværende genopretningsperiode efter tilbageslaget i den globale
økonomi vil tage 9-10 år. Det skal ses i lyset af, at genopretning efter finansielle kriser erfa-
ringsmæssigt kræver særligt lang tid. Den hidtidige tilpasning i økonomien minder på flere
måder om udviklingen efter overophedningen af dansk økonomi i midten af 1980’erne. Efter
en forudgående periode med stigende privatforbrug, kraftig stigning i kreditgivningen og et
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
15
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0018.png
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
boomende boligmarked fulgte et langvarigt tilbageslag frem til starten af 1990’erne, hvor
blandt andet udviklingen i privatforbruget var afdæmpet.
Styrken af genopretningen indtil nu har – ligesom genopretningsforløbet i 1980’erne – blandt
andet været dæmpet af udviklingen i det private forbrug, som stort set har ligget fladt siden
2008. Der har været en konsolideringsproces i gang blandt husholdningerne med et mærk-
bart fald i forbrugskvoten,
jf. figur 2.7.
Samtidig har en svag real fremgang i indkomsterne og
usikkerhed om de økonomiske udsigter som følge af gældskrisen i euroområdet i 2011 og
2012 været med til at lægge en dæmper på privatforbruget i Danmark.
Tilpasningen siden 2008 betyder, at privatforbruget kan vokse i takt med stigende indkomster
frem mod 2020. I fremskrivningen til 2020 er det således lagt til grund, at privatforbruget realt
vokser med godt 2 pct. om året i 2015-20 omtrent svarende til fremgangen i den reale dispo-
nible indkomst. Indkomstfremgangen følger blandt andet af stigende beskæftigelse og sti-
gende pensionsudbetalinger.
Figur 2.7
Bruttogæld og forbrug i husholdningerne
Pct. af disp. indkomst
350
325
300
275
250
225
200
175
150
94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20
Husholdningernes gæld
Privat forbrug (h. akse)
Pct. af disp. indkomst
110
108
105
103
100
98
95
93
90
Figur 2.8
Bruttorenteudgifter i husholdningerne
Pct. af disp. indkomst
18
16
14
12
10
8
6
4
2
0
94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20
Bruttorenteudgifterne før skat
Gns. rente (h. akse)
Pct.
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
Kilde: Danmarks Statistik, Finansredegørelse 2014 og egne beregninger.
Husholdningerne nedbringer bruttogældskvoten en smule frem mod 2020, hvor gældskvoten
er godt 25 pct.-point lavere end toppunktet i 2009,
jf. figur 2.7.
Der ventes en normalisering af
renterne fra det nuværende meget lave niveau, efterhånden som konjunkturerne genopret-
tes, hvilket kun delvist modgås af faldet i bruttogælden. Dermed stiger husholdningernes ren-
teudgifter før skat i forløbet frem mod 2020 til samme niveau som i starten af 00’erne,
jf. figur
2.8.
Normaliseringen af husholdningernes forbrugsadfærd indebærer et væsentligt bidrag til gen-
opretningen af konjunkturerne,
jf. figur 2.9.
Samtidig er der i takt med konjunkturnormaliserin-
gen også et betydeligt potentiale for, at virksomhedernes investeringer kan bidrage til ny
fremgang i efterspørgslen. Denne fremgang understøttes blandt andet af, at virksomhederne
har styrket deres finansielle robusthed de senere år. Herudover bliver investeringsomfanget
16
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0019.png
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
understøttet af den økonomiske politik, herunder gennem en gradvis nedsættelse af sel-
skabsskattesatsen. I forløbet frem til 2020 er det dermed lagt til grund, at virksomhederne
øger deres investeringer fra 10�½ pct. af BNP i 2013 til 14 pct. af BNP i 2020 svarende til det
historiske gennemsnit. Det medvirker til at genoprette det samlede investeringsefterslæb
(herunder også boliginvesteringer), som er skabt i kølvandet på krisen,
jf. figur 2.10.
Samtidig
ventes virksomhederne fortsat at have en positiv finansiel opsparing og yderligere nedbringe
gæld eller opbygge finansielle aktiver frem mod 2020.
Figur 2.9
Det private forbrug (andel af BNP)
Pct. af BNP
55
54
53
52
51
50
49
48
47
46
45
90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20
Pct. af BNP
55
54
53
52
51
50
49
48
47
46
45
Figur 2.10
De faste bruttoinvesteringer (andel af BNP)
Pct. af BNP
25
24
23
22
21
20
19
18
17
16
15
14
90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20
Pct. af BNP
25
24
23
22
21
20
19
18
17
16
15
14
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
På baggrund af forudsætningerne om de internationale konjunkturer og udviklingen i de dan-
ske markedsandele mv. er der regnet med en vækst i den samlede eksport af varer og tjene-
ster på gennemsnitligt 5¾ pct. pr. år i 2016-2020. Den øgede vækst i efterspørgslen vurderes
at føre til en lidt højere vækst i importen på knap 6�½ pct. pr. år. Betalingsbalancen bliver
dermed reduceret, men vil over hele perioden udvise solide overskud.
Med den antagne konjunkturnormalisering og de reformer, der allerede er vedtaget, ventes
beskæftigelsen samlet at stige svarende til godt 160.000 personer fra 2013 til 2020. Mens
den demografiske udvikling isoleret set trækker ned i arbejdsstyrken, vurderes allerede gen-
nemførte reformer, herunder tilbagetrækningsreformen i 2011 samt reformerne af skat, før-
tidspension og fleksjob, kontanthjælp og SU, at øge arbejdsudbuddet og den strukturelle be-
skæftigelse, som samlet vurderes at vokse med ca. 90.000 personer. Herudover ventes kon-
junkturnormaliseringen at øge beskæftigelsen svarende til 80.000 personer frem mod 2020.
Beskæftigelsesudviklingen i fremskrivningen bygger på den teoretisk og empirisk velfundere-
de forudsætning, at reformer, som øger arbejdsudbuddet, vil føre til en tilsvarende stigning i
beskæftigelsen. Beregninger viser, at tilpasningen af efterspørgslen til øget arbejdsudbud
kan ske relativt hurtigt, dvs. i løbet af 4-5 år, jf. Finansredegørelse 2014. Forventningen om
en konjunkturbetinget forøgelse af beskæftigelsen frem mod 2020 skal endvidere ses i lyset
af, at der ikke er tegn på, at konjunkturtilbageslaget har sat sig varige spor på arbejdsmarke-
det i form af stigende strukturel ledighed. Det skal blandt andet ses i sammenhæng med, at
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
17
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0020.png
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
det danske arbejdsmarked er kendetegnet af en fleksibel løndannelse, høj jobomsætning og
et relativt velfungerende ”match” mellem ledige stillinger og jobsøgende.
I forbindelse med genopretningen til en normal konjunktursituation er det skønnet, at brutto-
ledigheden falder til omkring 3�½ pct. af arbejdsstyrken.
Tabel 2.2
Bidrag til vækst i produktionspotentialet og i faktisk BVT (realt)
Gns vækst per år, pct.
1991-07
2008-09
2010-13
2014-2015
2016-20
Produktionspotentiale (BVT)
Heraf bidrag fra
- Timeproduktivitet (strukturel)
- Strukturel ledighed
- Strukturel arbejdsstyrke
- Strukturel arbejdstid
Konjunktur
Faktisk BVT
- Nettoafgifter
Faktisk BNP
1,9
0,2
0,6
1,3
1,7
1,5
0,4
0,0
0,0
0,2
2,1
0,1
2,2
0,4
0,0
0,0
-0,2
-3,0
-2,8
-0,5
-3,3
0,5
0,1
0,2
-0,2
0,0
0,6
0,0
0,6
0,8
0,1
0,3
0,1
0,4
1,7
0,0
1,7
1,2
0,0
0,5
0,0
0,4
2,1
0,1
2,2
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
2.5
Makroøkonomiske balancer
Den betydelige afdæmpning af den private indenlandske efterspørgsel har medvirket til at
øge den private sektors finansielle opsparing markant i kølvandet på den økonomiske og fi-
nansielle krise, og niveauet ligger nu væsentligt over det historiske gennemsnit. I takt med
blandt andet stigende investeringer og forbrug forudsættes fra 2015 og frem en gradvis nor-
malisering af den private opsparing i pct. af BNP, så denne nærmer sig det historiske niveau,
jf. tabel 2.3.
Reduktionen af den private sektors opsparingsoverskud modsvares til dels af aftagende of-
fentlige underskud frem mod balance i 2020. I hele perioden er det faktiske offentlige under-
skud mindre end grænsen på 3 pct. af BNP ifølge Stabilitets- og Vækstpagten.
I takt med at den private sektors opsparingsoverskud reduceres, forudsættes overskuddet på
betalingsbalancens løbende poster at falde frem mod 2020. Faldet afspejler primært, at over-
skuddet på vare- og tjenestebalancen reduceres fra 5¼ pct. af BNP i 2015 til 3�½ pct. af BNP i
2020.
18
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0021.png
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
De nuværende store overskud på betalingsbalancens løbende poster skal ses i lyset af to
forhold. For det
første
har en relativt svagere udvikling i den indenlandske efterspørgsel i
Danmark i forhold til udlandet medvirket til at øge overskuddet på vare- og tjenestebalancen,
siden krisen satte ind. En forbedring af bytteforholdet på 10 pct. siden 1995 har desuden bi-
draget positivt til varebalancen. For det
andet
blev nettoformueindkomsten forbedret markant
fra 2009 til 2012. Det afspejler både en større formue over for udlandet og sammensætnin-
gen af Danmarks aktiver og passiver over for udlandet. En stor andel af Danmarks aktiver er
således placeret i direkte investeringer, der traditionelt har givet et højere afkast end obligati-
oner og øvrige lån, som udgør omkring 75 pct. af Danmarks passiver,
jf. Økonomisk Redegø-
relse,
december 2013.
Tabel 2.3
Opsparing, investeringer, betalingsbalance og nettofordringer på udlandet
1990-
2009
Pct. af BNP
Investeringskvote, privat
sektor
Opsparingskvote, privat
sektor
Privat finansiel opsparing
Offentlig saldo
Betalingsbalancen,
løbende poster
Nettofordringer på
udlandet, ultimo
18,2
28,9
2,0
0,1
2,0
-17,5
14,8
32,1
8,6
-2,7
5,8
14,0
15,5
32,2
8,3
-2,0
5,9
28,5
15,0
32,0
9,9
-3,9
6,0
37,5
15,1
32,2
8,2
-0,9
7,3
39,2
15,3
32,9
8,7
-1,4
7,2
45,4
15,7
34,9
10,6
-3,0
7,5
51,4
16,6
34,2
9,1
-2,3
6,8
56,4
17,3
33,4
7,4
-1,7
5,8
59,9
19,1
31,4
3,6
0,1
3,6
65,1
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2020
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
19
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0022.png
Kapitel 2
Det samfundsøkonomiske forløb frem til 2020
Bilag 1. Nøgletal for dansk økonomi 2013-2020
Tabel 2.a
Nøgletal for dansk økonomi 2010-2020
Beregningsteknisk forløb
Konjunkturår
1)
2012 2013 2014 2015
Outputgab og reale vækstrater (pct.)
Outputgab (pct. af BVT)
BVT
BNP
Efterspørgsel, realvækst, pct.
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Faste bruttoinvesteringer
Lagerændringer (pct. af BNP)
Eksport
Import
Arbejdsmarked og produktivitet
Arbejdsstyrkevækst (pct.)
Beskæftigelsesvækst (pct.)
Strukturel bruttoledighed (pct. af arbejdsstyr-
ken)
Registreret (brutto)ledighed (pct. af arbejds-
styrken)
Timeproduktivitet, hele økonomien
Vækst i BVT pr. beskæftiget
0,1
-0,3
4,2
5,7
0,2
0,0
0,2
0,2
3,8
5,4
0,7
0,2
0,5
0,6
3,6
5,1
0,9
1,0
0,3
0,6
3,4
4,8
1,1
1,2
1,1
1,2
3,5
4)
4,0
4)
1,5
1,5
0,5
0,6
3,6
3,6
1,0
1,1
-0,1
0,4
0,8
-0,3
0,4
0,9
0,0
0,8
0,7
0,2
1,2
1,7
1,3
1,5
2,6
0,0
3,7
3,9
1,6
0,6
3,2
0,0
4,7
4,5
2,5
0,7
5,5
0,1
5,6
6,4
2,2
0,6
5,2
0,1
4,3
5,7
-2,7
-0,2
-0,4
-2,9
0,4
0,4
-2,4
1,6
1,6
-2,0
1,8
1,9
-0,8
4)
2,3
2,4
0,0
1,7
1,7
Genopretning Potentiel vækst
2016-2019
2)
2020
3)
Forløbet i 2014-15 tager udgangspunkt i prognosen i
Økonomisk Redegørelse,
december 2013, som be-
regningsteknisk er opdateret med de nye nationalregnskabstal for 2013 og Danmarks Statistiks bud-
getstatistik mv.
2)
Væksten i 2016-19 er inkl. konjunkturgenopretning.
3)
Fra og med 2020 følger BNP-væksten den potentielle vækst.
4)
Gennemsnit for perioden.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
20
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0024.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0025.png
Kapitel 3
3.
Nyt kapitel
Offentlig saldo og gæld
frem til 2020
Det faktiske offentlige underskud er bragt under 3 pct. af BNP i 2013 og forven-
tes ikke at overstige 3 pct. i 2014 og 2015. Samtidig er de offentlige finanser
forbedret strukturelt med 1�½ pct. af BNP i perioden 2011-13. Danmark ventes
dermed at indfri kravene i EU-henstillingen. Den økonomiske politik i 2014-15
er planlagt inden for rammerne af Budgetloven. De offentlige finanser holder
sig indenfor rammerne af budgetloven og de generelle regler i Stabilitets- og
Vækstpagten i årene fra 2016 til 2020, hvor Danmark ligeledes overholder sit
mellemfristede mål (MTO) for de offentlige finanser på -0,5 pct. af BNP. I 2020
ventes der at være strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgif-
ter. Den offentlige ØMU-gæld skønnes at udgøre ca. 38¾ pct. af BNP i 2020
og holder dermed en bred sikkerhedsafstand til kravet i Stabilitets- og Vækst-
pagten.
3.1
Den offentlige saldo
Det offentlige underskud i 2013 er foreløbigt opgjort til 17,2 mia. kr., svarende til 0,9 pct. af
BNP. Opgjort på EDP-form udgjorde det offentlige underskud 0,8 pct. af BNP i 2013,
jf. boks
3.1.
Dermed er det opgjorte offentlige underskud i 2013 forværret med ca. 14¼ mia. kr. i forhold til
skønnet i
Økonomisk Redegørelse,
december 2013. Det skal primært ses i sammenhæng
med, at provenuet fra pensionsafkastskatten er blevet 22 mia. kr. lavere end forventet, mens
indtægterne fra personskatter mv. er blevet ca. 6¾ mia. kr. højere end ventet,
jf. tabel 3.1.
Provenuet fra pensionsafkastskatten svinger generelt meget fra år til år, og der er ofte store
afvigelser mellem det forventede provenu og det faktiske provenu. Den strukturelle saldo på-
virkes ikke af de lavere indtægter fra pensionsafkastskatten.
Udsigterne for de offentlige finanser i 2014 og 2015 tager udgangspunkt i prognosen i
Øko-
nomisk Redegørelse,
december 2013, som beregningsteknisk er opdateret med de nye histo-
riske nationalregnskabstal for 2013 og Danmarks Statistiks budgetstatistik for 2014 mv.,
jf.
kapitel 2.
Det mellemfristede forløb frem mod 2020 er beregningsteknisk og tager udgangs-
punkt i vedtagen politik,
jf. kapitel 2.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
23
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0026.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Det offentlige underskud forventes at udgøre 27,2 mia. kr. i 2014, svarende til 1,4 pct. af
BNP, og i 2015 skønnes et underskud på 59,4 mia. kr., svarende til 3,0 pct. af BNP. Opgjort
på EDP-form skønnes underskuddene at udgøre henholdsvis 1,3 pct. af BNP i 2014 og 2,9
pct. af BNP i 2015.
På den baggrund er der således udsigt til, at Danmark overholder hovedkravet i EU-henstil-
lingen om, at de faktiske offentlige underskud i 2013 skal bringes holdbart under 3 pct. af
BNP.
Boks 3.1
Indberetning af offentlig saldo og gæld under EDP
Danmark indberetter offentlig saldo og gæld til EU-Kommissionen under proceduren om uforholdsmæssigt
store budgetunderskud (Excessive Deficit Procedure, EDP). Opgørelsen af den offentlige saldo på EDP-
form (ØMU-saldoen) adskiller sig fra saldoopgørelsen på nationalregnskabsform. Det skyldes blandt andet,
at den offentlige saldo på EDP-form indregner nettorenteindtægter fra statens rente- og valutaswaps. EDP-
korrektionerne har kun marginal virkning på opgørelsen af den offentlige saldo,
jf. tabel.
Historisk har afvi-
gelserne været i størrelsesordenen +/- 0,1 eller 0,2 pct. af BNP.
Pct. af BNP
Offentlig saldo (EDP-form)
Offentlig saldo (NR-form)
2010
-2,5
-2,7
2011
-1,9
-2,0
2012
-3,8
-3,9
2013
-0,8
-0,9
2014
-1,3
-1,4
2015
-2,9
-3,0
Anm.: Den offentlige saldo i 2012 er påvirket af engangsudbetalingen af efterlønsbidrag, der skønnes at
svække de offentlige finanser med ca. 1�½ pct. af BNP. I 2013-15 er den offentlige saldo påvirket af
en række midlertidige indtægtsforhold, herunder engangsindtægter i 2013 og 2014 vedrørende om-
lægningen kapitalpensionsordningen.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den offentlige saldo er i 2013 og 2014 påvirket af omlægningen af kapitalpensioner,
jf. bilag
1.
Den særlige rabatordning i forbindelse med omlægningen af eksisterende kapitalpensi-
onsordninger indebærer midlertidige indtægter på ca. 28�½ og 30 mia. kr. i henholdsvis 2013
og 2014. Uden disse engangsindtægter ville de offentlige underskud være ca. 1,5 pct. af
BNP større i begge år.
I forhold til prognosen i
Økonomisk Redegørelse,
december 2013, er der foretaget en række
justeringer, som påvirker de offentlige finanser i 2014 og 2015. Det offentlige underskud er
opjusteret med ca. 4�½ mia. kr. i 2014 og ca. 1¾ mia. kr. i 2015,
jf. tabel 3.1.
De to primære
ændringer er dels, at skønnet for indtægterne fra pensionsafkastskatten er nedjusteret som
følge af udviklingen på de finansielle markeder, og dels et lavere skøn for momsindtægterne.
Det offentlige forbrug er uændret i forhold til vurderingen i december, mens de offentlige in-
vesteringer er opjusteret med 0,8 mia. kr. i 2014 på linje med et højere investeringsniveau i
Danmarks Statistiks budgetstatistik.
24
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0027.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Tabel 3.1
Saldo på de offentlige finanser 2013-15 og ændringer siden december-prognosen
Mia. kr.
Offentlig saldo i Økonomisk Redegørelse, december 2013
- nyt skøn for pensionsafkastskat
- moms
- personskatter og arbejdsmarkedsbidrag
- omlægning af kapitalpensioner
- offentlige investeringer
- subsidier
- indkomstoverførsler
- øvrige forhold
Offentlig saldo i KP2014
2013
-3,0
-22,0
-2,8
3,3
3,5
-0,9
2,5
0,5
1,8
-17,2
2014
-22,8
-2,8
-2,9
2,0
0,0
-0,8
0,6
-0,7
0,2
-27,2
2015
-57,6
-2,0
-3,0
1,9
0,0
0,0
0,9
-0,4
0,7
-59,4
KP2014 (pct. af BNP)
Økonomisk Redegørelse, december 2013 (pct. af BNP)
Offentlig saldo (EDP-form)
-0,9
-0,2
-0,8
-1,4
-1,2
-1,3
-3,0
-2,9
-2,9
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
3.2
Strukturel saldo og finanspolitisk konsolidering
Den strukturelle offentlige saldo er opgjort til -1,7 pct. af BNP i 2010 og -0,1 pct. af BNP i
2013. Dermed forbedres den strukturelle saldo med godt 1�½ pct. af BNP i 2011-13, på linje
med stramningskravet i Danmarks EU-henstilling,
jf. nærmere nedenfor.
Da de faktiske of-
fentlige underskud samtidig ventes at være bragt holdbart under 3 pct. af BNP i 2013, er der
udsigt til, at Danmark opfylder EU-henstillingen.
Den strukturelle saldo giver et bedre billede af den underliggende udvikling på de offentlige
finanser end den faktiske saldo, fordi der korrigeres for konjunkturernes påvirkning og andre
midlertidige/ekstraordinære forhold, herunder udviklingen på de finansielle markeder og olie-
prisen.
Finanspolitikken mv. bidrager til at styrke de offentlige finanser strukturelt med ca. 2,2 pct. af
BNP i perioden 2011-13 målt ved den såkaldte ”bottom-up” opgørelse, der måler den umid-
delbare virkning på de offentlige indtægter og udgifter af finanspolitikken mv.,
jf. tabel 3.2.
Konsolideringen af de offentlige finanser skal primært ses i sammenhæng med indfasningen
af finansieringselementer i
Forårspakke 2.0,
tiltagene i genopretningsaftalen og finanslovsaf-
talen for 2012,
jf. også det nationale reformprogram, kapitel 3.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
25
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0028.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Baseret på de direkte provenuer udgør bidraget fra finanspolitikken i 2011-13 knap 2,7 pct. af
BNP (idet virkningen på den strukturelle saldo dog kan reduceres via afledte påvirkninger af
skatte- og afgiftsprovenuet). En række strukturelle faktorer svækker dog de offentlige finanser
med ca. 0,4 pct. af BNP frem mod 2013, hvilket primært kan henføres til et strukturelt fald i
Nordsø-indtægterne i 2011-12 og afdæmpet underliggende produktivitetsvækst. Netto for-
bedres de offentlige finanser dermed med ca. 2,2 pct. af BNP fra 2010 til 2013 ud fra ”bot-
tom-up”-vurderingen,
jf. tabel 3.2.
Ud fra en ”top-down”-vurdering, som er baseret på skønnet for den faktiske offentlige saldo
korrigeret for midlertidige forhold, herunder konjunkturrensningen, forbedres den strukturelle
saldo med ca. 1�½ pct. af BNP fra 2010 til 2013,
jf. tabel 3.2.
Tabel 3.2
Finanspolitiske tiltag for at efterleve EU-henstillingen
Pct. af BNP
Konsolidering i alt (direkte provenuer)
- afdæmpet vækst i offentligt forbrug
- offentlige investeringer
- indkomstoverførsler (inkl. dagpengereform)
- finansieringselementer i Forårspakke 2.0
- finansieringselementer i Genopretningsaftalen
- finansieringselementer i Finansloven for 2012
- øvrige forhold
Strukturelle faktorer, der påvirker de offentlige finanser
-0,1
0,0
1)
2011
1,1
0,8
-0,1
0,1
0,1
0,3
2012
0,5
0,0
-0,1
0,1
0,0
0,1
0,2
0,1
-0,4
2013
1,2
0,4
0,1
0,1
0,2
0,1
0,1
0,1
0,0
2011-13
2,7
1,2
-0,1
0,3
0,4
0,5
0,4
0,1
-0,4
Underliggende ændring i den offentlige saldo (bottom-up)
Ændring i strukturel saldo (top-down)
1,1
0,8
0,0
0,1
1,1
0,7
2,2
1,6
Anm.: I beregningen af de direkte provenuvirkninger af finanspolitikken indgår blandt andet en forudsat
produktivitetsvækst på 1¼ pct. om året i de private byerhverv i nulpunkterne for neutral finanspoli-
tik. Lægges den skønnede strukturelle produktivitetsvækst i 2011-13 til grund for nulpunkterne, sva-
rer den samlede finanspolitiske stramning i 2011-13 til ca. 2 pct. af BNP. I beregningen af nulpunk-
terne er indregnet en stigning i nettopriserne på 1,8 pct. om året svarende til forudsætningerne i det
mellemfristede forløb. Under ”Strukturelle faktorer” indgår blandt andet et strukturelt fald i Nordsø-
indtægterne på 0,3 pct. af BNP.
1)
De skattepligtige overførsler er opgjort efter tilbageløb.
Kilde: Egne beregninger.
I 2014 skønnes det strukturelle underskud at udgøre 0,6 pct. af BNP, og i 2015 skønnes et
underskud på 0,4 pct. af BNP,
jf. tabel 3.3.
Finanspolitikken planlægges inden for rammerne
af budgetloven, herunder den strukturelle underskudsgrænse på �½ pct. af BNP. Underskuds-
grænsen gælder i udgangspunktet for det skønnede underskud i forbindelse med fremsættel-
se af finanslovsforslaget for et givet finansår. Både ved fremsættelse af finanslovsforslaget
og ved vedtagelsen af Finansloven i 2014 var den strukturelle saldo i 2014 på linje med
26
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0029.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
rammerne i budgetloven. Det svagt reviderede skøn for 2014 på det aktuelle grundlag skal
ses i lyset af den usikkerhed, der er forbundet med opgørelse af den strukturelle saldo, og er
ikke udtryk for ændret politik,
jf. boks 3.2.
Boks 3.2
Usikkerhed forbundet med skønnet for den strukturelle saldo
Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de offentlige finanser og et cen-
tralt styringsredskab i tilrettelæggelsen af finanspolitikken. Beregningen foretages ved, at skønnet for den
faktiske offentlige saldo korrigeres for de udsving, der følger af konjunkturerne og andre midlertidige for-
hold. Derfor er skønsusikkerheden for den strukturelle saldo også væsentlig mindre end for den faktiske
saldo, om end den stadig er behæftet med usikkerhed.
I tabel a vises skønnet for den strukturelle saldo efter indgåelsen af finanslovsaftalen for det pågældende
år og det niveau, som indgår i konvergensprogrammet. Forskellen mellem de to tal afspejler blandt andet,
at der er usikkerhed om den faktiske saldo, så længe der ikke foreligger regnskabstal for de offentlige ud-
gifter og indtægter for det pågældende år, mens den økonomiske politik i et givet år kun ændres i begræn-
set omfang efter vedtagelse af finansloven.
Det typiske udsving på den strukturelle saldo er på 0,1 pct. af BNP. Ændringerne i forhold til det skønnede
har både været positive og negative i perioden fra 2010. I 2011 er forbedringen i den strukturelle saldo i
forhold til det skønnede noget større end de øvrige år. Dette skal blandt andet skal ses i lyset af, af det of-
fentlige forbrug i 2011 på regnskabsniveau lå væsentligt under det budgetterede niveau. Skøn for den
strukturelle saldo baseres som udgangspunkt på de budgetterede udgifter frem til, der foreligger regn-
skabsoplysninger. Det skal herudover bemærkes, at der ligeledes er usikkerhed forbundet med skønnet
på indtægtssiden.
Tabel a
Ændring af skøn for strukturel saldo i 2010-14
2010
Pct. af BNP
Skøn ved FL for skønsåret
1)
Seneste skøn (KP14)
2)
Ændring
3)
2011
2012
2013
2014
-1,6
-1,7
-0,1
-1,3
-0,9
0,4
-0,9
-0,8
0,1
-0,1
-0,1
0,0
-0,5
-0,6
-0,1
Angiver skønnet for strukturel saldo for et givet finansår i den først kommende økonomiske rede-
gørelse efter indgåelse af finanslovsaftalen. Eksempelvis er der i Økonomisk Redegørelse, decem-
ber 2009, offentliggjort et skøn for det strukturelle underskud for 2010 baseret på finanslovsaftalen
for 2010.
2) Skønnet for det strukturelle underskud i 2014 er modsat tallene for 2010-13 endnu ikke baseret på
regnskabsmæssige oplysninger.
3) Positive tal viser saldoforbedringer. Negative tal viser saldoforringelser.
Kilde: Økonomiske Redegørelser fra 2009-2013 og egne beregninger.
1)
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0030.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
De faktiske offentlige underskud reduceres gradvist fra 2015 og frem mod 2020 i takt med, at
konjunkturerne normaliseres. I 2020 skønnes der at være balance på saldoen. De skønnede
faktiske underskud er i hele perioden større end det beregnede strukturelle underskud som
følge af, at konjunktursituationen først antages fuldt normaliseret omkring 2019,
jf. kapitel 2.
Den lavere beskæftigelse og produktion frem til 2019 (sammenlignet med et neutralt konjunk-
turår) bidrager således til, at den offentlige saldo er svagere end ved en neutral konjunktur-
påvirkning. I 2020 er forløbet strukturelt, og den faktiske offentlige saldo svarer til den struktu-
relle saldo,
jf. tabel 3.3.
Tabel 3.3
Strukturel offentlig saldo
Pct. af BNP
1. Offentlig saldo
2. Korrektion for konjunkturer
3. Korrektion for særlige poster
- selskabsskat
- registreringsafgift
- pensionsafkastskat
- nettorentebetalinger
- Nordsø-indtægter
- specielle poster
4. Strukturel saldo (1.-2.-3.)
2010
-2,7
-1,2
0,2
-0,3
-0,4
1,1
-0,1
-0,1
0,0
-1,7
2011
-2,0
-1,5
0,3
-0,5
-0,4
1,1
-0,1
0,2
0,0
-0,9
2012
-3,9
-2,0
-1,1
-0,3
-0,4
1,3
0,0
0,2
-1,9
-0,8
2013
-0,9
-2,1
1,3
0,1
-0,3
-0,1
0,2
-0,2
1,7
-0,1
2014
-1,4
-1,9
1,1
0,1
-0,3
-0,1
-0,1
-0,3
1,7
-0,6
2015
-3,0
-1,6
-1,0
0,1
-0,3
-0,3
-0,1
-0,3
-0,1
-0,4
2016
-2,3
-1,2
-0,8
0,0
-0,2
-0,3
0,0
0,0
-0,2
-0,3
2017
-1,6
-0,8
-0,6
0,0
-0,1
-0,4
0,0
0,0
-0,1
-0,2
-
-
-
-
-
-
0,1
2020
0,1
-
Memoposter
Sammenvejet konjunkturgab
-1,6
-2,0
-2,7
-2,8
-2,6
-2,2
-1,6
-1,1
0,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
I 2016-20 er underskuddet på den faktiske saldo mindre end 3 pct.-grænsen i EU’s Stabili-
tets- og Vækstpagt, og det årlige strukturelle underskud skønnes at ligge mellem 0 og �½ pct.
af BNP. Der skønnes dermed at være omtrent balance på den strukturelle saldo i perioden,
idet det årlige strukturelle underskud ligger indenfor Danmarks mellemfristede mål for de of-
fentlige finanser (MTO) på -�½ pct. af BNP. Den forudsatte finanspolitik er således inden for
rammerne af budgetloven og reglerne i Finanspagten.
3.3
De offentlige udgifter og indtægter
De offentlige udgifter og indtægter balancerer i 2020. I årene frem til 2020 er udgifterne høje-
re end indtægterne, men i takt med den forudsatte konjunkturnormalisering reduceres de of-
fentlige udgifter relativt til indtægterne.
28
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0031.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
3.3.1
Offentlige udgifter
De offentlige udgifter målt som andel af BNP reduceres fra ca. 56 pct. af BNP i 2013 til ca.
54¾ pct. af BNP i 2015,
jf. tabel 3.4.
Reduktionen afspejler et fald i de primære offentlige ud-
gifter på ca. 1 pct. af BNP, mens de offentlige renteudgifter skønnes at falde med 0,3 pct. af
BNP som følge af lavere gennemsnitsforrentning på den udestående gæld. Det relativt høje
offentlige udgiftstryk i 2012 skal ses i sammenhæng med tilbagebetaling af efterlønsbidrag i
forbindelse med reformen af efterlønsordningen.
Tabel 3.4
Offentlige udgifter
Pct. af BNP
Offentlige udgifter
- Primære udgifter
- Offentligt forbrug
- Offentlige investeringer
- Indkomstoverførsler
- Subsidier
- Øvrige primære udgifter
- Renteudgifter
D41
D62
D3
P3
ESA
2011
56,4
54,2
28,4
2,2
17,4
2,6
3,6
2,2
2012
58,1
56,1
28,5
2,4
17,7
2,6
5,0
2,0
2013
56,0
54,1
28,2
2,3
17,6
2,6
3,3
1,8
2014
55,7
54,1
28,1
2,3
17,7
2,6
3,3
1,6
2015
54,7
53,2
27,9
2,1
17,5
2,6
3,2
1,5
2016
53,9
52,5
27,6
2,0
17,1
2,5
3,3
1,4
2017
53,1
51,6
27,3
2,0
16,8
2,5
3,1
1,5
2020
51,0
49,4
26,5
2,0
15,6
2,3
3,0
1,6
Anm.: De offentlige udgifter i 2012 er påvirket af engangsudbetalingen af efterlønsbidrag på ca. 1�½ pct. af
BNP.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Frem mod 2020 skønnes de offentlige udgifter at aftage til ca. 51 pct. af BNP i 2020. Faldet
skyldes dels konjunkturnormaliseringen, som øger BNP og reducerer udgifterne til arbejds-
løshedsdagpenge mv., dels vedtagne reformer, herunder tilbagetrækningsreformen, som
blandt andet reducerer udgifterne til efterløn samt øger arbejdsudbuddet og BNP. Det offent-
lige forbrug som andel af BNP reduceres også frem mod 2020, hvilket både afspejler norma-
liseringen af konjunkturerne og den forudsatte realvækst i forbrugsudgifterne, jf. nedenfor.
Offentlige indkomstoverførsler
Udgifterne til offentlige indkomstoverførsler skønnes gradvist at aftage fra godt 17�½ pct. af
BNP i 2013 til godt 15�½ pct. af BNP i 2020. Faldet skal blandt andet ses i lyset af den forud-
satte normalisering af konjunktursituationen. Tilbagetrækningsaftalens forøgelse af alders-
grænserne for efterløn og folkepension samt øvrige reformer, herunder mindreregulering af
de offentlige indkomstoverførsler i medfør af skatteaftalen fra juni 2012, bidrager også til at
reducere indkomstoverførslerne. Hertil kommer reformerne af førtidspension og fleksjob fra
juni 2012 og reformerne af kontanthjælpssystemet og SU-systemet i aftalerne om
Vækstplan
DK.
Der bliver dog samlet set flere overførselsmodtagere frem mod 2020. Det følger af indfrielsen
af uddannelsesmålsætningerne og den demografiske udvikling, der medfører flere SU-
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0032.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
modtagere og flere folkepensionister. Modsat bliver der færre modtagere af blandt andet ef-
terløn, arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp.
Forudsætninger om de offentlige forbrugsudgifter
Realvæksten i det offentlige forbrug er opgjort til ca. 0,8 pct. i 2013. I 2014 skønnes en real-
vækst i det offentlige forbrug på 1,5 pct. og i 2015 på 0,6 pct. Det er lagt til grund, at de sam-
lede offentlige forbrugsudgifter i 2014 svarer til budgetterne.
Den offentlige forbrugsvækst forudsættes at være afdæmpet i de kommende år. I det mel-
lemfristede forløb er forudsat en realvækst i det offentlige forbrug på 0,6 pct. årligt i perioden
2015-2020 og ca. ¾ pct. årligt i 2014-2020,
jf. figur 3.1.
Den gennemsnitlige realvækst i 2014-
2020 er dermed lidt højere end i KP2013 (hvor den udgjorde 0,6 pct. årligt), hvilket afspejler
lavere udgifter til offentligt forbrug i 2013 ifølge Danmarks Statistiks foreløbige regnskabstal
(som trækker vækstraten op i 2014).
Dermed kan det offentlige forbrug vokse med i alt ca. 19�½ mia. kr. (2014-priser) fra 2015 til
2020, hvilket svarer til godt 3 mia. kr. om året.
1
Figur 3.1
Realvækst i offentligt forbrug
Pct.
2,0
Pct.
2,0
Figur 3.2
Offentlige investeringer, 1990-2020
Pct. af BNP
2,6
2,4
Pct. af BNP
2,6
2,4
2,2
2,0
gns t. 1990‐2012
1,5
1,5
2,2
1,0
1,0
2,0
1,8
gns t. 1990‐2008
0,5
0,5
1,8
1,6
1,4
90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16 18 20
1,6
0,0
02- 08-
07 12
13
14
15
16
17
18
19
20
0,0
1,4
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den forudsatte offentlige forbrugsvækst giver plads til, at de reale ressourcer pr. bruger kan
vokse med ca. 0,4 pct. årligt i 2014-2020, idet der er et demografisk træk på det offentlige
forbrug på ca. 0,35 pct. årligt. Den løbende modernisering og effektivisering af den offentlige
sektor vil muliggøre en større forbedring af kvaliteten i den offentlige service, end realvæk-
sten umiddelbart tilsiger,
jf. kapitel 6.
1
Stigningen i det offentlige forbrug er opgjort ekskl. afskrivninger, der er en beregnet størrelse, som kommer ud-
over de direkte offentlige forbrugsudgifter til løn, varekøb mv.
30
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0033.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Forløbet indebærer, at de offentlige forbrugsudgifter aftager til ca. 26�½ pct. af BNP i 2020.
Det svarer til det historiske gennemsnit for perioden 1990-2012.
Forudsætninger om de offentlige investeringer
De offentlige investeringer lå på et historisk højt niveau i 2012 på 2,4 pct. af BNP som følge
af de fremrykninger og igangsættelser, der er foretaget som led i at understøtte vækst og be-
skæftigelse under det økonomiske tilbageslag. I 2013 udgjorde investeringerne godt 2,3 pct.
af BNP, hvilket også er højt i et historisk perspektiv.
I forlængelse af de seneste års ekstraordinært høje niveauer for de offentlige investeringer i
pct. af BNP planlægges fra 2015 til 2020 et fortsat relativt højt investeringsniveau på omkring
2 pct. af BNP. Det er mere end gennemsnittet for perioden 1990-2008 på ca. 1,8 pct. af BNP,
jf. figur 3.2.
Det mellemfristede forløb for de offentlige investeringer afspejler blandt andet
Aftale om
Vækstplan DK,
der indebærer et ekstra løft i de offentlige investeringer på 2 mia. kr. i 2014,
stigende til 4 mia. kr. i 2020 i forhold til det hidtil planlagte niveau. Forløbet frem mod 2020
afspejler blandt andet udmøntning af planlagte større investeringsprojekter i sygehuse og in-
frastruktur.
Herudover gennemføres der også betydelige investeringer i regi af offentlige virksomheder
og selskaber, som i nationalregnskabet indgår i de private investeringer, herunder investerin-
ger i Metro Cityringen og Femern-Bæltforbindelsen mv.
Offentlige udgifter fordelt på funktioner
Ser man på fordelingen af de offentlige udgifter på funktioner, er social beskyttelse langt den
største udgiftspost med ca. 25 pct. af BNP,
jf. tabel 3.5.
Udgifterne til social beskyttelse dæk-
ker blandt andet over størstedelen af indkomstoverførslerne (folkepension, førtidspension,
dagpenge, kontanthjælp mv.) samt driftsudgifter i blandt andet daginstitutioner, sociale insti-
tutioner og plejehjem. Med udgifter på ca. 8 pct. af BNP er sundhedsvæsenet og undervis-
ning de næststørste udgiftsposter.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
31
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0034.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Tabel 3.5
Offentligt udgiftstryk fordelt på funktioner, 2010-2014
2010
Pct. af BNP
Generelle offentlige tjenester
Forsvar
Offentlig orden og sikkerhed
Økonomiske anliggender
Miljøbeskyttelse
Boliger og offentlige faciliteter
Sundhedsvæsen
Fritid, kultur og religion
Undervisning
Social beskyttelse
Offentlige udgifter i alt
2)
7,7
1,4
1,1
3,3
0,4
0,4
8,3
1,6
7,9
25,2
57,5
8,1
1,4
1,1
3,5
0,4
0,3
8,2
1,6
7,7
25,2
57,5
9,1
1,5
1,1
3,6
0,4
0,4
8,5
1,7
7,8
25,2
59,2
7,3
1,4
1,1
3,4
0,4
0,4
8,4
1,6
7,8
25,1
56,9
6,8
1,4
1,2
3,5
0,4
0,4
8,3
1,6
7,8
24,8
56,4
2011
2012
2013
2014
1)
Anm.: Under udgifterne til generelle offentlige tjeneste indgår tilbagebetalingen af efterlønsbidrag i 2012.
2010-12 afspejler regnskabstal, 2013 er foreløbige regnskabstal, og 2014 er budgettal.
1)
Danmarks Statistiks budgetstatistik for 2014 og regeringens seneste skøn for BNP i 2014 i KP14.
2)
Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks opgørelse afviger fra opgørel-
sen i tabel 3.4 grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (i tabel 3.4 indregnes afskrivninger
og varesalg på offentligt forbrug, hvilket ikke er tilfældet i Danmarks Statistiks opgørelse).
Kilde: Danmarks Statistik samt egne skøn og beregninger.
Der foretages ikke en fordeling på udgiftsområder (COFOG) i de mellemfristede fremskriv-
ninger af dansk økonomi. Fremskrivningen omfatter de realøkonomiske underkomponenter,
herunder offentligt forbrug, overførselsudgifter og offentlige investeringer, jf. ovenfor.
Regeringens mål på uddannelses- og forskningsområdet indebærer, at der prioriteres flere
offentlige midler inden for disse områder frem mod 2020. Målene er nærmere beskrevet i
Det
nationale reformprogram, kapitel 4.
Indfrielse af uddannelsesmålene vil desuden medføre en
reduktion i arbejdsudbuddet på kort sigt, da antallet af studerende øges, hvilket vil påvirke de
offentlige finanser. I modgående retning trækker reformen af SU-systemet, som reducerer
udgifterne til området frem mod 2020 gennem et mere velfungerende og effektivt SU-system.
Det stigende antal ældre som følge af den demografiske udvikling øger presset på udgifterne
til blandt andet sundhed, ældrepleje og folkepension frem mod 2020. Udgiftspresset på fol-
keskoleområdet reduceres derimod, da der bliver færre elever i grundskolen.
3.3.2
Offentlige indtægter
De offentlige indtægter reduceres fra ca. 54¼ pct. af BNP i 2012 til ca. 51¾ pct. af BNP i
2015,
jf. tabel 3.6.
Det afspejler primært en gradvis normalisering af provenuet fra pensions-
afkastskatten efter det usædvanligt høje niveau i 2012.
32
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0035.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Skattetrykket stiger midlertidigt i 2013 og 2014, hvilket særligt skyldes en stigning i person-
skatterne som følge af engangsindtægter fra omlægningen af kapitalpensioner. Faldet i skat-
tetrykket fra 2014 til 2015 afspejler således også i høj grad bortfald af disse engangsindtæg-
ter. Hertil kommer en efterfølgende lavere skatteindtægt fra udbetalte kapitalpensioner som
følge af omlægningen af kapitalpension til en ny alderspension.
Tabel 3.6
Offentlige indtægter
Pct. af BNP
Offentlige indtægter
- Skatter og afgifter (skattetryk)
- Personskatter mv.
1)
ESA
2011
54,3
47,9
20,5
0,7
4,5
2,1
2,8
9,9
1,4
5,6
1,0
2012
54,2
48,4
20,7
0,7
4,5
2,4
3,0
10,0
1,4
5,5
0,9
1,6
4,3
2013
55,1
49,6
23,2
0,7
4,5
1,0
3,3
9,8
1,4
5,6
0,8
1,5
3,9
2014
54,3
49,3
23,0
0,7
4,5
1,1
3,2
9,8
1,4
5,5
0,8
1,1
3,9
2015
51,7
46,8
21,0
0,7
4,4
0,8
3,0
9,8
1,5
5,5
0,8
1,0
3,9
2016
51,7
46,9
21,0
0,7
4,4
0,8
3,0
9,8
1,5
5,6
0,8
1,0
3,8
2017 2020
51,5
46,6
20,8
0,7
4,4
0,7
2,9
9,8
1,5
5,6
0,8
1,0
3,8
51,1
46,3
20,1
0,6
4,4
1,0
2,9
9,9
1,6
5,7
0,8
1,1
3,6
- heraf ejendomsværdiskat
- Arbejdsmarkedsbidrag
- Pensionsafkastskat
- Selskabsskatter
- Moms
- Ejendomsskat (grundskyld mv.)
- Afgifter
- Sociale bidrag
- Renteindtægter
- Øvrige indtægter
D41
1,6
4,8
1)
Personskatter indeholder kildeskatter (herunder ejendomsværdiskat), vægtafgift fra husholdninger,
bo- og arveafgift samt andre personlige skatter. I 2013 og 2014 indgår provenu fra omlægning af in-
destående på eksisterende kapitalpensionsordninger.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Frem mod 2020 forventes de samlede offentlige indtægter at falde yderligere til 51,1 pct. af
BNP. Det afspejler navnlig en reduktion i personskatternes andel af BNP med knap 1 pct. af
BNP fra 2015 til 2020.
Det aftagende skattetryk frem mod 2020 skal blandt andet ses i sammenhæng med de be-
sluttede skattetiltag i
Aftaler om Vækstplan DK
og øvrige gennemførte reformer. Reduktionen
i indtægterne fra selskabsskat skal ses i lyset af den gradvise nedsættelse af selskabsskatte-
satsen fra 25 pct. i 2013 til 22 pct. i 2016. En gradvis normalisering af renterne frem mod
2020 bidrager endvidere til at øge rentefradraget, som isoleret set reducerer skatteindtægter-
ne. I 2020 skønnes skattetrykket at udgøre knap 46�½ pct. af BNP, hvilket er ca. 2¼ pct.point
lavere end det gennemsnitlige skattetryk i perioden 1990-2012.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0036.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
3.4
Saldoen for de offentlige delsektorer
Statens underskud på den offentlige saldo er nedbragt til ca. 0,9 pct. af BNP i 2013,
jf. tabel
3.7.
Underskuddet skønnes at vokse til ca. 3,0 pct. af BNP i 2015 for derefter at aftage frem
mod 2020 i takt med de indregnede reformvirkninger og normaliseringen af konjunktursituati-
onen. I 2020 forventes statens finanser at udvise balance, med et lille overskud.
Tabel 3.7
Offentlig saldo fordelt på delsektorer
Pct. af BNP
Staten
Kommuner og regioner
Sociale kasser og fonde
2011
-2,1
0,0
0,0
2012
-3,9
-0,1
0,0
2013
-0,9
0,0
0,0
2014
-1,4
0,0
0,0
2015
-3,0
0,0
0,0
2016
-2,3
0,0
0,0
2017
-1,6
0,0
0,0
2020
0,1
0,0
0,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Saldoen for kommuner og regioner antages beregningsteknisk at udvise balance i hele frem-
skrivningen,
jf. tabel 3.7.
Den kommunale sektors saldo opgjort på kassebasis skal som ud-
gangspunkt udvise balance, men opgjort på nationalregnskabsform kan saldoen i enkelte år
vise overskud eller underskud af en vis størrelse. Saldoen for de sociale kasser og fonde er
også i balance i hele fremskrivningen.
3.5
Den offentlige gæld
ØMU-gælden, som er den offentlige bruttogæld, er reduceret siden 2011 og forventes at ud-
gøre godt 43 pct. af BNP i 2014,
jf. tabel 3.8.
Faldet i ØMU-gælden, på trods af de offentlige
underskud, skal ses i sammenhæng med, at indeståendet på statens konto i Nationalbanken
forventes reduceret med ca. 80 mia. kr. i samme periode. ØMU-gælden stiger midlertidigt i
2015 for derefter at aftage ganske betydeligt frem mod 2020, hvor gælden skønnes at udgøre
ca. 38¾ pct. af BNP. Der er dermed en bred sikkerhedsafstand til kravene i EU’s Stabilitets-
og Vækstpagt, som indebærer, at bruttogælden ikke må overstige 60 pct. af BNP. Faldet i
gældskvoten frem mod 2020 skal imidlertid også ses i lyset af den forventede stigning i no-
minel BNP i samme periode.
Der skønnes en samlet reduktion i ØMU-gælden på ca. 7,5 pct. af BNP fra 2011 til 2020,
jf.
tabel 3.8.
Reduktionen kan særligt tilskrives væksten i nominel BNP, som isoleret set reduce-
rer ØMU-gælden med 13 pct. af BNP. Finansielle forhold mv. bidrager også til den lavere
gæld. Modsat trækker den forudsatte udvikling i statens og kommunernes primære saldo.
ØMU-gælden op med 10,6 pct. af BNP fra 2011 til 2020, mens staten og kommunernes net-
torenteudgifter bidrager til en stigning i gælden på 4,1 pct. af BNP.
34
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0037.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Tabel 3.8
Den offentlige ØMU-gæld og nettogæld
Pct. af BNP
ØMU-gæld (niveau i slutår)
Ændring i ØMU-gældskvoten
Bidrag til ændring i ØMU-gældskvoten:
- Stat og kommuners primære saldo
- Renteudgifter (netto)
- Nominel BNP-vækst
- Finansielle forhold mv.
1
3,5
0,5
-0,9
-4,1
0,6
0,3
-0,8
-1,0
0,9
0,5
-1,3
-1,5
2,5
0,5
-1,5
-0,3
1,8
0,4
-1,6
-1,1
1,2
0,4
-1,8
-0,7
-0,6
0,5
10,6
4,1
2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2020 11-20
46,4
45,4
-1,0
44,5
-0,9
43,2
-1,3
44,3
1,1
43,8
-0,5
43,0
-0,8
38,8
-0,6
-7,5
-1,5 -13,0
1,0
-9,3
Offentlig nettogæld
2
Nettogæld i stat og kommuner
2
2,6
2,6
7,5
7,5
5,9
5,8
7,2
7,1
9,9
9,9
11,7
11,6
12,7
12,7
12,4
12,3
-
-
Anm.: Summen af de enkelte bidrag til ændring i ØMU-gældskvoten svarer ikke nødvendigvis præcist til
den samlede ændring i ØMU-gældskvoten i det enkelte år grundet afrundinger.
1)
Finansielle forhold mv. afspejler blandt andet Den Sociale Pensionsfonds beholdning af statsobliga-
tioner, som modregnes i den opgjorte ØMU-gæld. Hertil kommer virkningen på ØMU-gælden af
indtægter fra omlægning af statslige aktiver (privatiseringer mv.), betalingsforskydninger på skatte-
området, emissionskurstab, genudlån til statsgaranterede enheder mv.
2)
Perioden 2014-20 er beregningsteknisk fremskrevet på baggrund af hhv. udviklingen i den samlede
offentlige saldo mv. og udviklingen i stat og kommuners saldo mv.
Kilde: ADAM’s databank, Danmarks Statistik og egne beregninger.
Den offentlige nettogæld – som til forskel fra ØMU-gælden inkluderer den offentlige sektors
finansielle aktiver – ventes at stige fra ca. 7�½ pct. af BNP i 2012 til 13 pct. af BNP i 2018. Det
skyldes de seneste års offentlige underskud og gældsopbygning. I 2020 ventes nettogælden
at aftage som følge af, at den nominelle nettogæld vokser langsommere end BNP (opgjort i
løbende priser). Nettogælden skønnes at udgøre 12,4 pct. af BNP i 2020.
Det er primært nettogælden, der er relevant for den offentlige sektors finansielle position og
den finanspolitiske holdbarhed.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
35
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0038.png
Kapitel 3
Offentlig saldo og gæld frem til 2020
Bilag 1. Diskretionære engangsforhold i 2013 og 2014
Diskretionære engangsforhold mv. skønnes at styrke den offentlige saldo med 28,5 mia. kr. i
2013, som følge af kapitalpensionsomlægningen,
jf. tabel 3.9.
I 2014 skønnes den offentlige
saldo styrket med 30,0 mia. kr., tilsvarende som følge af kapitalpensionsomlægningen.
Tabel 3.9
Diskretionære engangsforhold i 2013 og 2014
Mia. kr.
Offentlig saldo
Omlægning af kapitalpensionsordning
28,5
30,0
2013
2014
Kilde: Egne beregninger.
36
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0040.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0041.png
Kapitel 4
4.
Følsomhedsanalyser og
sammenligning med
Konvergensprogram
2013
Nyt kapitel
De internationale konjunkturer er styrket i det seneste år, og risikobilledet er
blevet mere balanceret. For de danske vækstudsigter knytter risici sig især til
udviklingen i euroområdet. En hurtigere genopretning af europæisk økonomi
end forudsat i dette konvergensprogram vil styrke beskæftigelsen og de offent-
lige finanser. Omvendt er der også en risiko for, at den europæiske konjunktur-
genopretning kan gå i stå igen, hvilket vil sætte de offentlige finanser under
pres i de kommende år.
Forudsætningerne i konvergensprogrammet vedrørende den internationale
økonomi og de finansielle forhold ligger forholdsvis tæt på EU-Kommissionens
eksterne forudsætninger. Hvis EU-Kommissionens antagelser lægges til grund
for konjunkturgrundlaget, vil den danske vækst blive marginalt højere, mens de
offentlige finanser vil være omtrent uændrede. De offentlige finanser vil fortsat
holde sig inden for rammerne af budgetloven og de generelle regler i Stabili-
tets- og Vækstpagten.
4.1
Følsomhedsanalyser
Dansk økonomi er meget følsom over for udviklingen i udlandet. En højere udlandsvækst vil
umiddelbart styrke eksporten, men vil også kunne påvirke danske virksomheders og forbru-
geres forventninger og medvirke til større vækst i investeringerne og det private forbrug. I det
følgende præsenteres forskellige scenarier, som illustrerer dansk økonomis følsomhed over
for ændrede forudsætninger om udlandsvækst og en række andre faktorer, herunder i lyset
af de krav, der stilles i
Code of Conduct
for EU-landenes Stabilitets- og Konvergenspro-
grammer. Følsomheden illustreres ved, at fremskrivningen sammenlignes med både EU-
Kommissionens forudsætninger om den internationale økonomi og finansielle forhold for
2014 og 2015 og ved at sammenligne med såvel et mere positivt som et negativt scenarie.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
39
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0042.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013
4.1.1
Scenarie med EU-kommissionens eksterne forudsætninger
Som et alternativt scenarie til forløbet i KP14 er der beregnet et forløb baseret på EU-
Kommissionens eksterne forudsætninger i vinterprognosen fra februar 2014,
jf. tabel 4.1.
Forudsætningen vedrørende eksportmarkedsvæksten i KP14 er helt på linje med EU-
Kommissionens prognose. For så vidt angår renter, ligger forudsætningerne tæt på hinanden,
dog skønner EU-Kommissionen en lidt lavere lang rente i især 2015. Endelig skønner EU-
Kommissionen en noget lavere oliepris i både 2014 og 2015.
Det alternative scenarie baseret på EU-kommissionens eksterne forudsætninger giver anled-
ning til omtrent samme BNP-vækst i 2014 og et lidt højere vækstskøn i 2015 end i KP14,
jf.
tabel 4.2.
Den højere danske vækst i 2015 hænger sammen med den gunstige indenlandske
efterspørgselsvirkning af den lavere lange rente og til dels også den lavere oliepris.
En lavere oliepris i EU-Kommissionens prognose end i KP14 reducerer statens indtægter fra
aktiviteter i Nordsøen – som i høj grad er påvirket af ændringer i produktion og oliepris – og
reducerer isoleret set den offentlige saldo. I modsat retning trækker et højere aktivitetsniveau
og højere indtægter fra pensionsafkastskatten som følge af den gunstigere kursudvikling, der
følger af det lavere renteniveau. Samlet set er den offentlige saldo omtrent uændret i det al-
ternative scenarie.
Tabel 4.1
Eksterne forudsætninger
2013
2014
KP14
Eksportmarkedsvækst
1)
2015
EU
5,6
KP14
6,5
113,4
0,5
2,5
EU
6,5
99,6
0,4
2,1
2,5
109,9
0,2
1,6
5,5
108,2
0,2
2,0
Råoliepris, USD pr. tønde
Kort rente, pct.-point
2)
Lang rente, pct.-point
2)
104,1
0,3
1,8
Anm.: 1) Eksportmarkedsvæksten for industrivarer, realvæksten i pct. 2) Udover en ændring i de korte og
lange europæiske renter, som tabellens tal refererer til, er niveauet for de tilsvarende danske renter
korrigeret, så spændet til euroområdet er uændret i forhold til det forudsatte i
Økonomisk Redegørelse,
december 2013. Herudover er den gennemsnitlige danske obligationsrente genberegnet med samme
vægte som decemberredegørelsen, men med de reviderede danske rentesatser.
Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2013 og EU-kommissionens
Winter Forecasts 2013-15.
40
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0043.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013
Tabel 4.2
Alternative forløb
2013
Konvergensprogram 2014
BNP-vækst
Ledighed, pct. af arbejdsstyrken
Offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
0,4
5,4
-0,9
44,5
1,6
5,1
-1,4
43,2
1,9
4,8
-3,0
44,3
2014
2015
Alternativt forløb baseret på EU-Kommissionens eksterne forudsætninger
BNP-vækst
Ledighed, pct. af arbejdsstyrken
Offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
0,4
5,4
-0,9
44,5
1,7
5,1
-1,3
43,0
2,1
4,7
-2,7
43,8
Anm: Tabellen viser virkningen på den registrerede bruttoledighed.
Kilde: Egne beregninger på ADAM.
4.1.2
Positivt og negativt scenarie for udviklingen
Den forudsatte bedring i dansk økonomi i KP14 skal blandt andet ses i lyset af vendingen i
euroområdet, hvor tilliden er godt på vej tilbage, og den generelt bredere funderede genop-
retning i den globale økonomi.
Væksten i udlandet kan blive stærkere end forudsat med mulighed for en mere positiv udvik-
ling på de danske eksportmarkeder og i virksomhedernes investeringer. Omvendt kan en
svagere end forudsat international udvikling svække den danske eksport. Husholdningernes
og virksomhedernes forventninger til fremtiden vil dermed svækkes og bremse væksten i den
indenlandske efterspørgsel. Følsomheden over for ændrede forudsætninger er illustreret i to
alternative scenarier.
Et positivt forløb,
hvor udviklingen i udlandet løfter den danske eksportmarkeds-
vækst med 1 pct.-point i 2014 og 2015 sammenlignet med KP14. Samtidig øges
danske virksomheders investeringsomfang med 2 pct.-point i begge år for at kunne
efterkomme en forventet stigning i efterspørgslen. Det svarer til en lidt hurtigere
genopretning af investeringskvoten mod sit historiske niveau, som det er set under
tidligere vendinger.
Et negativt forløb,
hvor eksportmarkedsvæksten forudsættes at blive 1 pct.-point la-
vere i 2014 og 2015, fx som følge af en svagere implementering af strukturreformer
i euroområdet, der svækker tilliden og forventningerne til fremgang og fører til lavere
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
41
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0044.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013
vækst. Væksten i det danske privatforbrug forudsættes i dette scenarie at blive �½
pct.-point lavere i begge år og erhvervsinvesteringerne 1 pct.-point lavere i begge år
svarende til en langsommere genopretning af forbrugs- og investeringskvoterne
mod det historiske niveau.
I det positive scenarie vil den større udlandsvækst og større investeringsomfang øge væk-
sten i dansk BNP med ¼ pct.-point i både 2014 og 2015. Ledigheden vil samtidig være lavere
og falde kraftigere igennem begge år. Den offentlige saldo vil blive forbedret som følge af
større indtægter og færre udgifter afledt af større aktivitet.
I det negative scenarie vil BNP-væksten i Danmark falde med omkring ¼ pct.-point i både
2014 og 2015. Samtidig vil ledigheden være højere, og den offentlige saldo vil forværres,
jf.
tabel 4.3.
Danmark vil også i denne situation planlægge finanspolitikken efter at overholde
kravene i budgetloven og Stabilitets- og Vækstpagten.
Tabel 4.3
Alternative forløb
2013
Konvergensprogram 2014
BNP-vækst
Ledighed, pct. af arbejdsstyrken
Offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
0,4
5,4
-0,9
44,5
1,6
5,1
-1,4
43,2
1,9
4,8
-3,0
44,3
2014
2015
Positivt scenarie
BNP-vækst
Ledighed, pct. af arbejdsstyrken
Offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
0,4
5,4
-0,9
44,5
1,9
5,0
-1,3
42,9
2,2
4,5
-2,7
43,6
Negativt scenarie
BNP-vækst
Ledighed, pct. af arbejdsstyrken
Offentlig saldo, pct. af BNP
ØMU-gæld, pct. af BNP
0,4
5,4
-0,9
44,5
1,2
5,3
-1,6
43,5
1,5
5,2
-3,4
45,1
Anm: Tabellen viser virkningen på den registrerede bruttoledighed.
Kilde: Egne beregninger på ADAM.
42
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0045.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013
4.2
Sammenligning med Konvergensprogram 2013
Vækstudsigterne for 2014 og 2015 er omtrent de samme som forventet i KP13, men grundla-
get for fremgang er blevet mere sikkert. Efter nogle år med svag vækst i dansk økonomi ven-
tes væksten i dansk økonomi at tiltage, i takt med at væksten tager til i styrke i udlandet. Der
skønnes således en vækst i BNP på omkring 1�½ pct. af BNP i 2014 og knap 2 pct. i 2015 på
linje med KP13.
Varigheden af genopretningen af dansk økonomi er også på linje med det forudsatte i KP13,
hvor det skønnede negative outputgab – dvs. forskellen mellem faktisk BNP og beregnet po-
tentielt BNP – også gradvist blev lukket frem mod 2019.
Det offentlige underskud blev i 2013 lidt mindre end forudsat i KP13, og der skønnes også et
mindre offentligt underskud i 2014. Det skal ses i sammenhæng med, at de midlertidige ind-
tægter fra omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen blev højere end forventet i 2013 og
også forventes højere i 2014 end i KP13. Herudover skyldes de lavere offentlige underskud
højere indtægter fra selskabsskatter og lavere offentlige udgifter, herunder lavere indkomst-
overførsler. I 2015 bortfalder de midlertidige indtægter fra den igangværende mulighed for
omlægning af kapitalpensioner, og i lighed med KP13 skønnes det offentlige underskud at
komme tæt på 3 pct. af BNP.
Alle politiske aftaler indgået siden udarbejdelsen af KP13 er vedtaget inden for de samme
rammer for den offentlige økonomi som i KP13, jf. også afsnit 5.2. Det giver derfor ikke an-
ledning til ændringer i den mellemfristede fremskrivning til 2020. I både KP13 og KP14 er der
balance på den offentlige saldo i 2020,
jf. tabel 4.4.
Ændringen i skønnet ØMU-gælden i forhold til KP13 er helt marginal, og i 2020 ventes gæl-
den fortsat at være i omegnen af 40 pct. af BNP med god margin til 60 pct.-grænsen i EU’s
Stabilitets- og Vækstpagt.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
43
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0046.png
Kapitel 4
Følsomhedsanalyser og sammenligning med Konvergensprogram 2013
Tabel 4.4
Ændringer i forhold til Konvergensprogram 2013
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2020
Årlig ændring i pct.
Real BNP-vækst
KP13
KP14
Ændring
1,6
1,4
-0,2
1,1
1,1
0,0
-0,5
-0,4
0,1
0,7
0,4
-0,3
Pct. af BNP
Outputgab
(pct. af BVT)
KP13
KP14
Ændring
-1,7
-1,7
0,0
-1,8
-1,8
0,0
-2,8
-2,7
0,1
-3,0
-2,8
0,2
-2,5
-2,5
0,0
-2,0
-2,0
0,0
-1,4
-1,5
-0,1
0,0
0,0
0,0
1,6
1,6
0,0
1,8
1,9
0,1
2,4
2,1
-0,3
1,7
1,7
0,0
Offentlig saldo
1)
KP13
KP14
Ændring
-2,7
-2,7
0,0
-2,0
-2,0
0,0
-4,1
-3,9
0,2
-1,7
-0,9
0,8
-1,8
-1,4
0,4
-2,9
-3,0
-0,1
-2,0
-2,3
-0,3
0,0
0,1
0,1
Offentlig ØMU-gæld
KP13
KP14
Ændring
42,7
42,7
0,0
46,4
46,4
0,0
45,7
45,4
-0,3
44,0
44,5
0,5
42,4
43,2
0,8
43,5
44,3
0,8
43,8
43,8
0,0
40,3
38,8
-1,5
1)
Inklusive midlertidige indtægter fra omlægning af kapitalpensionsordningen i 2013 og 2014.
Anm.: Den offentlige bruttogæld - ØMU-gælden – er reduceret fra 46,4 pct. af BNP i 2011 til 45,7 pct. af
BNP i 2012 og skønnes at falde yderligere frem mod 2014, idet underskuddene i disse år i vidt om-
fang forudsættes finansieret ved træk på statens konto i Nationalbanken.
Kilde: Egne beregninger.
44
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0048.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0049.png
Kapitel 5
5.
Nyt kapitel
Langsigtet fremskrivning
og holdbarhed
En langsigtet fremskrivning af dansk økonomi viser, at finanspolitikken samlet
set overholder de centrale mellemfristede mål for finanspolitikken om, at der
skal være mindst strukturel balance på de offentlige finanser i 2020, at finans-
politikken er holdbar, og at den offentlige ØMU-gæld holder en sikkerhedsmar-
gin til kravene i Stabilitets- og Vækstpagten.
Der tegner sig imidlertid stadig nogle udfordringer for finanspolitikken i perioden
efter 2020. De strukturelle offentlige underskud holder sig inden for budgetlo-
vens grænse på �½ pct. af BNP frem mod 2030, men i perioden herefter er der
med de beregningstekniske forudsætninger udsigt til, at det strukturelle offent-
lige underskud gradvist vokser til omkring 1¾ pct. af BNP omkring 2045 som
følge af de gældende regler for tilbagetrækning, befolkningsændringer og afta-
gende Nordsø-produktion. I årene herefter forbedres de offentlige finanser
gradvist.
Den økonomiske politik vil i forbindelse med kommende mellemfristede planer
blive fastlagt efter, at budgetloven overholdes i planlægningsperioden. Det
voksende offentlige underskud på over �½ pct. af BNP fra 2030 afspejler såle-
des, at udviklingen efter 2020 bygger på beregningstekniske fremskrivnings-
principper og er ikke udtryk for, at der planlægges efter et underskud, der over-
stiger kravet i budgetloven.
5.1
Udviklingen efter 2020
I Konvergensprogrammets fremskrivningsforløb i årene op til 2020 indregnes vedtagen politik
og en gradvis normalisering af konjunkturerne. Efter 2020 er forløbet derimod baseret på be-
regningstekniske principper, der afspejler en uændret videreførelse af offentlige udgifter, så-
ledes at udgifterne pr. person (i en given alder) følger den generelle lønudvikling. For sund-
hedsudgifterne indregnes dog en lavere vækst i udgifterne i den enkelte aldersgruppe i takt
med bedre helbred og lavere dødelighed (sund aldring),
jf. boks 5.1.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
47
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0050.png
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
Boks 5.1
Principper for fremskrivning af sundhedsudgifter efter 2020
For sundhedsudgifterne indregnes en lavere vækst i udgifterne i den enkelte aldersgruppe i takt med bedre
helbred og lavere dødelighed. Det kaldes også for sund aldring.
I fremskrivningen af de offentlige udgifter til sundhed opdeles befolkningen i personer, der befinder sig i den
såkaldte terminale fase (de sidste 3 leveår) og personer, der har mere end 3 leveår tilbage. Opdelingen skyl-
des, at helbredsrelaterede udgifter til personer, som har op til 3 leveår tilbage, er betydeligt højere end til per-
soner, som har mere end tre leveår tilbage,
jf. figur a.
Fx er hospitalsudgifterne for de 70-79-årige, der dør i
løbet af ét år, omkring 6 gange højere end for de 70-79-årige, der har en restlevetid på mere end 3 år. Tilsva-
rende tendens ses for andre aldersgrupper og for andre helbredsrelaterede udgiftsområder som plejehjem,
hjemmehjælp og medicintilskud. En forbedret sundhedstilstand – afspejlet i en forlænget levetid – for en given
aldersgruppe kan derfor isoleret set mindske det demografisk betingede pres på de offentlige udgifter.
Konkret forudsættes det i fremskrivningen, at udgiftsprofilerne for personer i terminalfasen og ikke-
terminalfasen i gennemsnit svarer til den respektive aldersspecifikke udgift i dag (opregnet med lønudviklin-
gen). Med antagelsen om, at middellevetiden øges med ca. 10 år fra 2012 til 2080, reduceres andelen af be-
folkningen i de enkelte aldersgrupper, der har under 3 leveår tilbage. Fx er der i 2012 ca. 16 pct. af de 80-
årige, der statistisk set forventes at dø i løbet af 3 år, mens denne andel i 2080 påregnes at udgøre ca. 6 pct.,
jf. figur b.
Den samlede gennemsnitsudgift for den enkelte aldersgruppe reduceres således, i takt med at levetiden
øges. Det skyldes alene et fald i andelen af personer i en given aldersgruppe med højst tre leveår tilbage. Der
henvises i øvrigt til
Mod nye mål – Danmark 2015 Teknisk Baggrundsrapport
for yderligere dokumentation.
Figur a
Gnst. aldersfordelte helbredsrelaterede udgif-
ter pr. person i 2012 og 2080
Figur b
Andel af befolkning i og uden for terminalfasen
i hhv. 2012 og 2080
Anm.: De helbredsrelaterede udgifter i figur a dækker over stort set alle udgifter til sundhedsvæsen og ud-
gifterne til hjemmehjælp.
Kilde: Finansministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Statistik og registerdata fra Øko-
nomi- og Indenrigsministeriets lovmodel.
48
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0051.png
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
Der er indregnet en gradvis stigning i tilbagetrækningsalderen som følge af reglerne for leve-
tidsindeksering i Velfærdsaftalen fra 2006 og Tilbagetrækningsreformen fra 2011. Samtidig
holdes en uændret skatte- og afgiftsbelastning, mens virkningen af en gradvis udtømning af
de danske olie- og naturgasressourcer i Nordsøen er indregnet,
jf. boks 5.2.
I den langsigtede fremskrivning i
Danmarks Konvergensprogram 2013
(KP13) var aftaler om
Vækstplan DK og befolkningsprognosen for 2013 indregnet: Efterfølgende politiske aftaler –
herunder finansloven for 2014 og aftalen om Togfond DK og ændret beskatning af Nordsø-
olien – er holdt inden for samme overordnede ramme for den offentlige økonomi, som lå til
grund for KP13. Den langsigtede udfordring er dermed i al væsentlighed uændret i forhold til
det billede, der blev tegnet i sidste års konvergensprogram, og udviklingen i den offentlige
saldo og gæld er omtrent den samme,
jf. figur 5.1
og
5.2.
Med fremskrivningen baseret på ovenstående beregningstekniske principper vil de strukturel-
le offentlige underskud holde sig indenfor budgetlovens grænse på �½ pct. af BNP frem mod
2030. I perioden herefter er der med den beregningstekniske forudsætning om at udgifterne
pr. person vokser med den generelle vækstrate i økonomien udsigt til, at underskuddet grad-
vist vokser til omkring 1¾ pct. af BNP omkring 2045, mens de offentlige finanser gradvist for-
bedres i årene herefter.
Det voksende underskud på over �½ pct. af BNP fra 2030 afspejler, at udviklingen efter 2020
bygger på de nævnte beregningstekniske fremskrivningsprincipper, og at den aktuelle mel-
lemfristede finanspolitiske planlægningsperiode alene går frem til 2020. Det er dermed ikke et
udtryk for, at der planlægges efter offentlige underskud, der overstiger kravet i budgetloven.
Den økonomiske politik vil i forbindelse med kommende mellemfristede planer blive fastlagt
efter, at budgetloven overholdes i hele planlægningsperioden.
Figur 5.1
Strukturel saldo
Pct. af BNP
2
1
0
-1
-2
-3
-4
10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80
KP14
KP13
Pct. af BNP
2
1
0
-1
Figur 5.2
Offentlig ØMU-gæld
Pct. af BNP
70
60
50
40
30
-2
-3
-4
20
10
0
10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80
KP14
KP13
Pct. af BNP
70
60
50
40
30
20
10
0
Kilde: Danmarks Statistisk og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
49
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0052.png
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
Hovedparten af forværringen af den offentlige saldo frem mod 2045 kan henføres til en læn-
gere gennemsnitlig pensionsperiode for de pensionister, der bliver pensionister fra 2013 og
frem mod midten af århundredet end både tidligere og senere generationer. Det skal ses i
sammenhæng med, at pensionsalderen i 2020 endnu ikke er reguleret svarende til levetids-
indekseringen, og der således er relativt flere årgange på pension end i 2050. Med velfærds-
aftalen fra 2006 er det besluttet, at stigende restlevetid for 60-årige skal afspejle sig i flere år
på arbejdsmarkedet, og at pensionsalderen derfor skal reguleres med stigningen i levetiden.
Princippet er videreført i tilbagetrækningsreformen fra 2011. Pensionsalderen kan imidlertid
højst forøges med et år hvert femte år, og første forhøjelse som følge af indekseringen vil ske
i 2030. Tilpasningen af pensionsperioden via justeringer af aldersgrænserne for efterløn og
folkepension er dermed først fuldt indfaset på langt sigt.
Reguleringen af pensionsalderen er således ikke tilstrækkelig til at fastholde forholdet mellem
antallet af beskæftigede og ikke-beskæftigede i perioden fra 2020 og henimod midten af det-
te århundrede. Derfor vil der gradvist opstå et stigende pres på de offentlige finanser, i takt
med at antallet af pensionister øges i forhold til antallet af beskæftigede.
Herudover kan forværringen af den strukturelle saldo frem mod 2045 blandt andet tilskrives
faldende produktion og offentlige indtægter fra Nordsøen og demografiske effekter, som hid-
rører fra forskelle i generationernes størrelse.
Frem mod 2030 falder den offentlige ØMU-gæld ifølge fremskrivningen gradvist til et niveau
på omtrent 35 pct. af BNP. Herefter vil ØMU-gælden igen vokse, men under hele fremskriv-
ningsforløbet fastholdes en sikkerhedsafstand til Stabilitets- og Vækstpagtens grænse på 60
pct. af BNP.
50
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0053.png
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
Boks 5.2
Principper for fremskrivning efter 2020
De principper, der lægges til grund for fremskrivning efter 2020, afspejler overordnet en fremskrivning af
strukturerne i økonomien, som de ser ud i 2020, hvortil kommer virkningerne af besluttede initiativer, der ræk-
ker længere frem i tid.
De nominelle udgifter til offentligt forbrug fremskrives ud fra et princip om, at udgifterne pr. brugerføl-
ger lønudviklingen, og at brugergrundlaget følger det beregnede demografiske træk på de offentlige
ydelser. De offentlige lønninger vokser i takt med de private lønninger, og det offentlige nettovarekøb
udgør en fast andel af det offentlige forbrug.
Satserne for offentlige overførselsindkomster reguleres med lønstigningen i den private sektor, så
kompensationsgraderne overordnet set er konstante.
Erhvervsfrekvenser og befolkningsandele på diverse overførselsordninger opdelt på alder, køn og
herkomst er som udgangspunkt konstante. Andelene reguleres dog for de forventede virkninger af
uddannelsesmålsætningerne samt vedtagne reformer, herunder særligt på tilbagetrækningsområdet.
De offentlige bruttoinvesteringer fremskrives, så forholdet mellem den offentlige kapitalbeholdning
(brutto) og den offentlige produktion af varer og tjenester som udgangspunkt er konstant efter 2020.
Offentlige subsidier og overførsler (netto) til udlandet udgør en konstant andel af BNP.
Bortset fra virkninger af vedtagen skattepolitik er der indregnet uændret skattebelastning efter 2020, i
den forstand at skatte- og afgiftssatser i procent fastholdes, mens punktafgifter mv. i kronebeløb be-
regningsteknisk antages at stige med prisudviklingen. Ejendomsbeskatningen antages at følge bo-
ligprisudviklingen svarende til ca. uændret BNP-andel fra 2020.
Provenuet fra beskatningen af aktiviteterne i Nordsøen tager udgangspunkt i Energistyrelsens lang-
sigtede prognose for produktionen af olie og gas, mens olieprisforudsætningerne på længere sigt er
fra det Internationale Energi Agenturs fremskrivning fra 2013.
Der er indregnet et fald i energiintensiteter i forbrug og produktion. De faldende energiintensiteter
skal ses i lyset af løbende effektivitetsforbedringer i energiforbruget samt energiaftalen fra 2012.
I KP14-fremskrivningen er det – på linje med KP13 – forudsat, at de skærpede uddannel-
sesmålsætninger indfris frem mod 2020. Herunder forudsættes 27 pct. af en ungdomsårgang
at gennemføre en lang videregående uddannelse, svarende til den seneste kendte uddan-
nelsesadfærd
1
,
jf. Danmarks nationale reformprogram 2014.
Selvom de øgede investeringer i uddannelse ventes at have et mærkbart samfundsmæssigt
afkast, vil indfrielse af uddannelsesmålsætningerne først bidrage til at styrke den samlede
velstand efter 2020,
jf. figur 5.3.
Det skyldes, at de positive effekter af uddannelse på beskæf-
tigelse og produktivitet først opstår, i takt med at de yngre generationer erstatter de ældre
generationer på arbejdsmarkedet, mens den negative virkning på arbejdsudbuddet af den
stigende uddannelsesaktivitet indtræder relativt hurtigt.
1
Den uddannelsesadfærd som er indeholdt i DREAM’s seneste uddannelsesfremskrivning.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
51
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0054.png
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
Figur 5.3
Virkninger på arbejdsudbud, produktivitet og
BNP af de skærpede uddannelsesmålsætnin-
ger, 2010-2100
1.000 personer
20
15
10
5
0
-5
Pct.
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
-0,5
Figur 5.4
Virkninger på de offentlige finanser ved indfri-
else af de skærpede uddannelsesmålsætnin-
ger, 2010-2100
Mia. kr.
2
1
0
-1
-2
-3
Mia. kr.
2
1
0
-1
-2
-3
-10
-1,0
2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100
Arbejdsudbud (fuldtidspersoner)
BNP (h. akse)
Samlet produktivitet (h. akse)
-4
-4
2010 2020 2030 2040 2050 2060 2070 2080 2090 2100
Anm.: Marginalvirkningerne af uddannelsesmålsætningerne er målt i forhold til et forløb, hvor 95-pct.-
målsætningen forudsættes indfriet, mens 54 pct. gennemfører en videregående uddannelse, og 24
pct. gennemfører en lang videregående uddannelse.
Kilde: Finansredegørelse 2014.
Samtidig vil investeringerne i et højere uddannelsesniveau isoleret set svække de offentlige
finanser frem mod 2020 og kan ikke påregnes at styrke den finanspolitiske holdbarhed,
jf. fi-
gur 5.4.
Det skyldes, at større skatteindtægter fra højere erhvervsdeltagelse og beskæftigel-
sesomfang som følge af øgede investeringer i uddannelse ikke kan ventes at opveje øgede
driftsudgifter til uddannelsesinstitutionerne, øgede udgifter til SU og mindre skatteindtægter
som følge af et mindre arbejdsudbud, mens de unge uddanner sig
2
.
5.2
Finanspolitisk holdbarhed
Et af de centrale overordnede finanspolitiske mål er, at holdbarhedsindikatoren (HBI) altid
skal være positiv, svarende til at gældskvoten i udgangsåret ikke overstiger den tilbagedis-
konterede værdi af de primære saldooverskud målt i pct. af BNP. Finanspolitisk holdbarhed
indebærer, at den politik, der planlægges frem mod 2020, kan fastholdes i årene efter, samti-
dig med at den offentlige gæld udgør en stabil andel af samfundsøkonomien på langt sigt –
givet de antagelser, som de langsigtede fremskrivninger i øvrigt er baseret på.
2
Højere produktivitet – som resulterer i højere lønninger – kan som udgangspunkt ikke påregnes at styrke de of-
fentlige finanser på længere sigt. Det skyldes, at forøgelsen af det offentliges skatteindtægter fra højere lønninger
modsvares af større udgifter til løn til offentligt ansatte og overførsler, der som udgangspunkt følger med op, når
produktiviteten og dermed lønningerne i den private sektor stiger.
52
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0055.png
Kapitel 5
Langsigtet fremskrivning og holdbarhed
Målet om, at der skal være strukturel balance mellem de offentlige indtægter og udgifter i
2020, svarer med de nuværende udsigter til en operationalisering af kravet om finanspolitisk
holdbarhed. Det betyder, at strukturel balance i 2020 er det krav, som den offentlige økonomi
skal opfylde, hvis de offentlige servicestandarder – målt ved udgiften pr. bruger - skal kunne
opretholdes i årene efter 2020 inden for en holdbar ramme, givet den vedtagne politik og de
beregningstekniske fremskrivningsprincipper.
Holdbarhedsindikatoren er beregnet til 0,0 pct. af BNP, svarende til at udviklingen i de offent-
lige finanser vurderes at være holdbar,
jf. tabel 5.1.
Holdbarhedsindikatoren er uændret
sammenlignet med KP13. Det afspejler blandt andet, at de politiske aftaler, der er lavet efter
udarbejdelsen af KP13, er holdt inden for den ramme for den offentlige økonomi, der danne-
de grundlag for KP13. Det drejer sig fx om aftalen om ændret Nordsøbeskatning og Togfon-
denDK, som er afstemt efter forsigtighedsprincippet. På finansieringssiden skønnes et samlet
merprovenu fra beskatning af Nordsø-aktiviteter på ca. 28¾ mia. kr. frem mod 2042, mens
der på udgiftssiden udmøntes anlægsudgifter for 28�½ mia. kr. frem mod 2024/2026. Hvis
provenuet fra Nordsø-beskatningen bliver højere eller lavere end forudsat ved aftalens ind-
gåelse, vil der ikke være automatiske konsekvenser for de planlagte investeringer i Togfon-
denDK, men provenuændringer vil indgå i den samlede vurdering af målopfyldelsen for struk-
turel saldo og de finanspolitiske prioriteringer.
Siden KP13 er der indregnet opdaterede konjunkturudsigter, Det Internationale Energi Agen-
turs (IEA) olieprognose november 2013, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik RAS 2012 og
virkningen af stigende uddannelsesniveau på produktivitetsudvikling, ledighed og arbejdstid.
Befolkningsfremskrivning 2013 fra Danmarks Statistik og DREAM, som ligger til grund for
KP14, var allerede indregnet i KP13.
Tabel 5.1
Ændringer i holdbarhedsindikatoren fra KP13 til KP14
Strukturel saldo i 2020
Pct. af BNP
Konvergensprogram 2013 (niveau)
Konvergensprogram 2014 (niveau)
0,05
0,05
Holdbarhedsindikator
Pct. af BNP
0,0
0,0
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
53
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0056.png
Kapitel 1
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0057.png
Kapitel 6
6.
Nyt kapitel
Offentlige finanser og
institutionelle rammer
Budgetloven indebærer, at der med virkning fra 2014 er indført fireårige udgifts-
lofter for stat, kommuner og regioner. De første konkrete udgiftslofter for 2014-
17 blev vedtaget i juni 2013 på baggrund af den mellemfristede fremskrivning i
Danmarks Konvergensprogram 2013,
som udelukkende indregner virkningerne
af reformer og tiltag, der er fundet flertal for i Folketinget. Udgiftslofterne er så-
ledes baseret på et forsigtighedsprincip og fastsat i overensstemmelse med det
finanspolitiske mål om årlige strukturelle underskud på højst �½ pct. af BNP.
De fastsatte udgiftslofter kan justeres i forbindelse med fx ændringer i udgifts-
og opgavefordelingen mellem stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne er i
udgangspunktet fastsat i reale termer, men vil løbende blive opregnet til det
pågældende finansårs pris- og lønniveau. Lofterne er også underlagt løbende
vurderinger og kontrol med henblik på at sikre overholdelse, herunder både af
regeringen og De Økonomiske Råd.
6.1
Institutionelle rammer
Budgetloven udgør sammen med 2020-planen (herunder den seneste mellemfristede frem-
skrivning) de overordnede rammer for den økonomiske politik. Rammerne sætter konkrete
mål for den offentlige økonomi i form af finanspolitisk holdbarhed og omtrent balance på den
strukturelle offentlige saldo, og målene understøttes af flerårige udgiftslofter. Med budgetlo-
ven er det blevet lovfæstet, at finanspolitikken styres efter den strukturelle offentlige saldo.
Regeringen har følgende centrale pejlemærker for planlægningen af de offentlige finanser:
Finanspolitikken
skal bidrage til en stabil økonomisk udvikling og sikre, at de årlige
strukturelle underskud ikke overstiger �½ pct. af BNP, og at der er mindst strukturel
balance på den offentlige saldo i 2020. Finanspolitikken fastlægges under hensyn-
tagen til, at de offentlige finanser skal være holdbare på lang sigt (holdbarhedsindi-
katoren HBI skal altid være mindst nul), og den offentlige gæld skal holde en bred
sikkerhedsafstand til kravene i EU’s Stabilitets- og Vækstpagt. Finanspolitikken er
med budgetloven underlagt et forsigtighedsprincip, som indebærer, at den planlagte
udvikling i de offentlige udgifter udelukkende kan tage afsæt i de reformer og tiltag,
der er fundet flertal for i Folketinget.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
55
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0058.png
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Udgiftspolitikken
er i de senere år planlagt efter at indfri EU-henstillingen. De plan-
lagte offentlige udgifter i 2014 afspejler finansloven for 2014, der er udarbejdet in-
den for rammerne af de fastlagte udgiftslofter for 2014-17. Udgiftslofterne for stat,
kommuner og regioner dækker ca. ¾ af de samlede offentlige udgifter. Det forud-
satte forløb for de offentlige udgifter frem mod 2020 bidrager til, at der opnås struk-
turel balance i 2020. Budgetloven med udgiftslofter understøtter, at de offentlige
udgifter udvikler sig i overensstemmelse med målsætninger og prioriteringer i de
mellemfristede planer.
Skattepolitikken
er primært baseret på Aftale om skattereform fra juni 2012, som
markant sænker skatten på arbejde med i alt godt 14 mia. kr. frem mod 2022 og
dermed styrker arbejdsudbuddet og de offentlige finanser. Aftalerne om
Vækstplan
DK
fra foråret 2013 indebærer en reduktion i en række afgifter på virksomhederne
og en gradvis reduktion af selskabskatten frem mod 2016.
Penge- og valutakurspolitik:
Valutakursen er stabil som følge af den faste kronekurs
over for euroen. Det sikrer lave og stabile inflationsforventninger. Den økonomiske
politik bidrager med en ansvarlig og stabilitetsorienteret linje til at sikre troværdig-
hed om fastkurspolitikken, hvilket understøtter et fortsat lavt renteniveau.
6.2
Bedre udgiftsstyring
Med Budgetloven, som blev vedtaget i juni 2012, indføres der udgiftslofter for stat, kommuner
og regioner med virkning fra og med finansåret 2014,
jf. Danmarks Konvergensprogram
2013.
Budgetlovens hovedelementer fremgår af boks 6.1.
Boks 6.1
Hovedelementer i budgetloven
Inden for rammerne af en holdbar finanspolitik opstilles et balancekrav til de samlede offentlige
finanser. Den strukturelle saldo må højst udvise årlige underskud på �½ pct. af BNP ved frem-
læggelsen af finanslovsforslaget for et givet år, medmindre der foreligger exceptionelle om-
stændigheder. Der indføres en automatisk korrektionsmekanisme ved væsentlige afvigelser fra
balancekravet.
Udgiftslofterne skal understøtte, at de overordnede finanspolitiske mål indfries. Lofterne sætter
bindende rammer for udgifterne i stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne vedtages i Folke-
tinget og dækker en løbende 4-årig periode. Tiltag til bedre økonomistyring og økonomiske
sanktioner skal understøtte overholdelse af lofterne.
De Økonomiske Råd skal løbende (årligt) vurdere, om den økonomiske politik overholder målet
for den strukturelle saldo, og om udgiftslofterne overholdes og er afstemt med de mellemfristede
udsigter.
56
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0059.png
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Med budgetloven operationaliseres finanspagtens balancekrav således, at det årlige struktu-
relle underskud højst må udgøre �½ pct. af BNP, svarende til Danmarks nationalt fastsatte
MTO. Budgetlovens underskudsgrænse gælder i udgangspunktet ved fremsættelsen af fi-
nanslovsforslaget for et givet år. På bagrund af de hensyn, der ligger bag bestemmelserne i
budgetloven, må der i perioden efter fremsættelsen af finanslovsforslaget ikke gennemføres
tiltag med væsentlige negative konsekvenser for den strukturelle saldo i det pågældende fi-
nansår. Der kan midlertidigt afviges fra det mellemfristede mål i tilfælde af exceptionelle om-
stændigheder. Der igangsættes en forpligtende korrektionsmekanisme, hvis der er udsigt til
en væsentlig afvigelse (på mindst 0,5 pct. af BNP) fra det mellemfristede mål (dvs. et struktu-
relt underskud på mindst 1 pct. af BNP).
Budgetloven rummer et forsigtighedsprincip, som indebærer, at den planlagte udvikling i de
offentlige udgifter udelukkende kan tage afsæt i de reformer og tiltag, der er fundet flertal for i
Folketinget. De konkrete beslutninger skal sikre den nødvendige løbende finansiering, så de
årlige strukturelle underskud ikke overstiger �½ pct. af BNP, og den finanspolitiske holdbarhed
opretholdes.
6.2.1
Fastlæggelse af udgiftslofter for 2014-17
I juni 2013 vedtog Folketinget de første konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner,
dækkende perioden 2014-17.
1
Udgiftslofterne for 2014-17 er fastlagt med udgangspunkt i
den mellemfristede fremskrivning af dansk økonomi, som ligger til grund for
Danmarks Kon-
vergensprogram 2013.
Udgiftslofterne for 2014-17 er dermed fastsat i overensstemmelse med budgetlovens finans-
politiske mål om årlige strukturelle underskud på højst �½ pct. af BNP og er baseret på forsig-
tighedsprincippet. Der er således en kobling mellem den offentlige forbrugsvækst, der er
planlagt og fundet finansiering til i det mellemfristede forløb, og udgiftspolitikken givet ved de
konkrete udgiftslofter.
Udgiftslofterne ligger i udgangspunktet fast for den 4-årige periode. Hvis der træffes beslut-
ning om yderligere reformer eller tiltag, kan konsekvenserne indarbejdes i de mellemfristede
fremskrivninger og dermed give mulighed for justeringer af de konkrete lofter. Tilsvarende
kan diskretionære skatteændringer give anledning til ændringer i udgiftslofterne. Ændring af
lofterne kræver i disse tilfælde fremsættelse af ændringsforslag til den gældende lov om ud-
giftslofter for 2014-2017.
De konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for årene 2014-17 fremgår af
tabel
6.1.
De fastsatte udgiftslofter kan justeres i forbindelse med fx ændringer i udgifts- og opga-
vefordelingen mellem stat, kommuner og regioner. Lofterne er fastsat i reale termer, idet de
løbende vil blive opregnet til det skønnede pris- og lønniveau for det pågældende finansår.
Se Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2014-2017:
http://www.folketingstidende.dk/RIpdf/samling/20121/lovforslag/L230/20121_L230_som_vedtaget.pdf
1
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
57
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0060.png
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Tabel 6.1
Udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for perioden 2014-17
Mia. kr. (2014-priser)
Statsligt delloft for driftsudgifter
Statsligt delloft for indkomstoverførsler
Det kommunale udgiftsloft
Det regionale delloft for sundhedsudgifter
Det regionale delloft for udviklingsopgaver
2014
185,8 (185,8)
252,7 (250,4)
230,1 (230,0)
102,6 (102,6)
2,9 (2,9)
2015
188,5
254,5
230,1
102,6
2,9
2016
192,0
255,5
230,1
102,6
2,9
2017
195,1
256,0
230,1
102,6
2,9
Anm.: For 2014 er i parentes angivet udgifter budgetteret på Finansloven for 2014 (FL14) og i kommuner-
nes og regionernes foreløbige budgetter for 2014.
Kilde: Finansministeriet: Finansredegørelse 2014, januar 2014, og Budgetoversigt 3, december 2013.
Det statslige udgiftsloft udgøres af to dellofter for henholdsvis driftsudgifter og indkomstover-
førsler,
jf. tabel 6.1.
Udgifter under det statslige delloft for driftsudgifter er i 2014 budgetteret
op til det gældende loft. Eventuelle merudgifter vil derfor skulle finansieres ved modgående
mindreudgifter eller via de generelle reserver, som er afsat på Finansloven for 2014. De bud-
getterede udgifter under delloftet for indkomstoverførsler ligger lavere end det fastsatte loft,
hvilket blandt andet skal ses i lyset af en afsat udsvingsbuffer på 1 mia. kr.
Kommunernes budgetterede serviceudgifter og regionernes budgetterede udgifter til hen-
holdsvis sundhed og regional udvikling i 2014 er på linje med de fastlagte udgiftslofter,
jf. ta-
bel 6.1.
De kommunale og regionale udgiftslofter for 2015-17 er fastsat på samme niveau
som i 2014. Det skal ses i lyset af, at væksten i driftsudgifterne i perioden 2015-17 som ud-
gangspunkt er placeret under det statslige delloft. I forbindelse med de årlige økonomifor-
handlinger er der mulighed for at tilføre kommuner og regioner midler via udgiftsneutrale om-
prioriteringer inden for lofterne, jf. budgetloven.
Loftsfastsættelsen er behæftet med fremskrivningsusikkerhed, herunder især aktivitetsud-
sving og tidsmæssige forskydninger af udgifter. Hvis de offentlige finanser udvikler sig værre
end forventet, skal der som udgangspunkt gennemføres finanspolitiske stramninger, som sik-
rer overholdelse af de finanspolitiske mål. Det vil være op til en konkret politisk beslutning,
om det skal ske via lavere udgifter, højere skatter eller nye reformer. Hvis den strukturelle
saldo udvikler sig bedre end forudsat, giver det mulighed for at lempe finanspolitikken frem-
adrettet.
De årlige finanslove og økonomiaftaler med kommuner og regioner skal holde sig inden for
de fastlagte lofter. Samtidig må de loftsbelagte udgifter på regnskaberne for stat, kommuner
og regioner ikke overskride de vedtagne lofter. Hvis lofterne ikke overholdes, kan der iværk-
sættes en række sanktionsmekanismer i såvel stat, kommuner og regioner,
jf. boks 6.2.
58
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0061.png
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Boks 6.2
Sanktionsmekanismer i forbindelse med udgiftslofterne
På det statslige område er sanktionsmekanismen knyttet til udgiftsopfølgningen i løbet af året og den efterføl-
gende udgiftskontrol for finansåret. Hvis det statslige udgiftsloft overskrides i et givet år, skal loftet for det ef-
terfølgende år som udgangspunkt reduceres tilsvarende.
Det statslige delloft for indkomstoverførsler indeholder en reserve til dækning af eventuelle midlertidige mer-
udgifter (på 1 mia. kr. årligt i 2014-17). Permanente merudgifter under det statslige delloft for indkomstover-
førsler skal redresseres fremadrettet.
For kommuner og regioner er sanktionsmekanismen både knyttet til aftale- og budgetoverholdelse. En del
af det samlede aftalte bloktilskud (3 mia. kr. for kommunerne og 1 mia. kr. for regioner) er betinget af, at hen-
holdsvis kommuner og regioner samlet budgetterer inden for økonomiaftalernes rammer. En eventuel redukti-
on af bloktilskuddet vil ske kollektivt, med mulighed for individuelle reduktioner.
Hvis de regnskabsmæssige serviceudgifter for kommunerne under ét overskrider budgettet, reduceres
bloktilskuddet i det følgende år tilsvarende, hvilket vil ske som en kombination af individuelle og kollektive
nedsættelser. Det kan konkret aftales, at regnskabet vurderes i forhold til aftaleniveauet i stedet for budgettet.
Tilsvarende sanktionsmekanismer gælder de regnskabsmæssigt bogførte nettodriftsudgifter for regionerne.
De første konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner, der dækker perioden 2014-
17, blev vedtaget af Folketinget i juni 2013. Lofterne vil løbende være underlagt justeringer af
mere teknisk karakter, ligesom lofterne løbende vurderes og kontrolleres med henblik på at
sikre overholdelse, herunder både af regeringen og Det Økonomiske Råd,
jf. boks 6.3.
Bok-
sen omhandler også kort processen omkring fastlæggelsen af udgiftslofter for 2018.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
59
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0062.png
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
Boks 6.3
Proces for fastlæggelse af udgiftslofter
Folketinget vedtog i juni 2013 de første konkrete udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for årene
2014-17, som dannede grundlag for budgetteringen af regeringens finanslovsforslag for 2014 (FFL14) og
rammerne for aftalerne om kommuner og regioners økonomi for 2014.
Udgiftslofterne kan løbende justeres, blandt andet ved ændret udgifts- eller opgavefordeling, pris- og lønre-
gulering og andre tekniske korrektioner. Udgiftslofterne kan også ændres i forhold til fordelingen mellem
stat, kommuner og regioner, fx i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke. Endelige kan lofterne ju-
steres som følge af diskretionære ændringer i udgifter uden for loftsstyring, herunder ændringer i skatteud-
gifter og ledighedsrelaterede udgifter. Korrektionerne indarbejdes i praksis i forbindelse med bevillingslove-
ne (finanslovsforslaget, ændringsforslaget til finanslovsforslaget og tillægsbevillingsloven).
Den vedtagne finanslov for 2014 (FL14) er fastlagt i overensstemmelse med de fastsatte udgiftslofter for fi-
nansåret 2014 og budgetoverslagsårene 2015-17.
Finansministeren skal på baggrund af ministeriernes indberetninger i maj og september foretage en vurde-
ring af, om der er udsigt til, at de statslige udgiftslofter for det igangværende finansår vil blive overholdt.
Hvis der er udsigt til overskridelse, skal finansministeren gennemføre korrigerende tiltag. Efter finansårets
afslutning foretages desuden en efterfølgende udgiftskontrol på baggrund af statsregnskabet, der foreligger
i marts.
På tilsvarende vis vurderer regeringen i januar, om kommunernes og regionernes budgetter for det pågæl-
dende finansår holder sig inden for lofterne. Efter årets afslutning vurderes i maj, om kommunernes og regi-
onernes regnskaber for det pågældende år overholder de fastlagte udgiftslofter.
De Økonomiske Råd skal årligt vurdere, om udgiftslofterne er afstemt med den mellemfristede fremskriv-
ning, og om lofterne overholdes. I efteråret 2013 vurderede Rådet, at de første vedtagne udgiftslofter er
fastlagt i overensstemmelse med de mellemfristede finanspolitiske målsætninger, og at de planlagte lofts-
styrede udgifter ligger inden for de fastlagte lofter i 2014.
Regeringens forslag til konkrete udgiftslofter for 2018 skal fremlægges i tilknytning til finanslovsforslaget for
2015 (FFL15) i august 2014 med efterfølgende vedtagelse i Folketinget senest i forbindelse med vedtagel-
sen af finansloven for 2015 (FL15).
Nedenfor er vist nogle af de centrale elementer i processen for fastlæggelse og vurdering af udgiftslofter for
perioden 2014-17 samt den initiale fastlæggelse af udgiftslofter for 2018.
2013
juni
august
december
FL14 vedtages,
lofter korrigeres
pba. FL-aftale
oktober
december
FT vedtager lovforslag
om lofter for 2014-17
2014
januar
Kommuner og
regioners bud-
getter for 2014
vurderes
juni
FFL14 fremsættes på bag-
grund af vedtagne lofter
inkl.evt. korrektioner
august
FFL15, kor-
rektioner af
lofter og for-
slag til lofter
for 2018
september
maj
Vurdering af
statsligt loft.
DØR’s for-
årsrapport
Bloktilskuds-
aktstykke ved-
tages
Vurdering
af statsligt
loft
DØR’s
efterårs-
rapport
FT vedtagelse af
FL15 og lofter for
2018
december
2015
Fra marts og frem
april
Afsluttende udgiftskontrol
af statsligt loft for 2014
Kommuner og regioners regn-
skaber for 2014 vurderes
Fremsættelse af TB14.
Evt. loftskorrektioner pba.
ændringer i året
60
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0063.png
Kapitel 6
Offentlige finanser og institutionelle rammer
6.3
Effektivisering og offentlig fornyelse
Modernisering af den offentlige sektor er et af de tre reformspor i regeringens
Vækstplan DK.
Reformsporet skal sikre en effektiv ressourceudnyttelse og en fortsat høj kvalitet i den offent-
lige velfærdsservice.
Den planlagte udgiftsvækst frem mod 2020 er dermed kun en del af grundlaget for fortsat
kvalitet og udvikling i den offentlige sektor. Herudover er der store muligheder for at udvikle
den offentlige service gennem en fortsat modernisering og effektivisering af den offentlige
sektor. Målet er at frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020.
Regeringen er godt i gang med at modernisere den offentlige sektor. Arbejdet omfatter en
bred vifte af initiativer, herunder digitalisering og brug af velfærdsteknologi, større fokus på
effekter og resultater, arbejdstidsregler, offentlig-privat samarbejde og bedre regulering mv.
Mange af initiativerne er under implementering.
De enkelte initiativer er nærmere beskrevet i
Danmarks Nationale Reformprogram 2014,
ka-
pitel 5.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
61
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0065.png
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Bilagstabeller i henhold til
EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 1a
Makroøkonomiske nøgletal
2013
Mia. kr.
Realt BNP
Nominelt BNP
1.557,2
1)
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2020
Årlig ændring i pct.
1,1
1,8
-0,4
1,9
0,4
1,8
1,6
3,0
1,9
3,4
2,1
3,7
2,2
4,1
1,7
3,9
1.858,0
Vækstkomponenter
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Faste
bruttoinvesteringer
Lagerændringer
Eksport
Import
2)
768,0
1)
436,4
1)
288,4
1)
-0,7
-1,4
3,3
0,4
-0,1
0,4
0,8
-0,3
0,4
0,9
0,0
0,8
0,7
0,2
1,2
1,7
1,3
1,5
2,6
0,0
3,7
3,9
1,6
0,6
3,2
0,0
4,7
4,5
2,3
0,6
6,6
0,1
5,6
7,2
2,5
0,7
5,8
0,1
5,6
6,9
2,2
0,7
5,2
0,1
4,2
5,7
887,8
1)
821,7
1)
7,0
5,9
Bidrag til BNP-
vækst
Indenlandsk
efterspørgsel
Lagerændringer
2)
Nettoeksport
-0,2
0,4
0,9
0,2
-0,3
-0,2
0,4
0,2
-0,2
Pct.-point
1,5
0,0
0,1
1,5
0,0
0,4
2,5
0,1
-0,5
2,5
0,1
-0,5
2,3
0,1
-0,7
1)
Opgjort i kædede 2005-værdier. Vækstrater er ligeledes opgjort via kædeindeks.
2)
Bidrag til BNP-vækst.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
63
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0066.png
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 1b
Priser
2013
Niveau
BNP-deflator
Privat forbrugs-
deflator
Forbrugerprisindeks
HICP-indeks
Nettoprisindeks
Offentlig forbrugs-
deflator
Investeringspriser
Eksportpriser
Importpriser
119,3
117,9
129,9
128,3
131,3
120,2
111,6
115,0
111,5
0,7
2,7
2,8
2,7
2,6
1,2
0,9
1,2
3,7
2,3
2,8
2,4
2,4
1,9
1,8
1,3
3,6
3,7
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2020
Årlig ændring i pct.
1,4
1,0
0,8
0,5
0,9
0,1
-0,1
0,8
-0,8
1,3
1,3
1,2
1,1
1,4
1,0
1,5
0,9
0,7
1,5
1,8
1,8
1,8
1,8
1,9
1,2
1,3
1,7
1,6
1,9
1,9
1,8
1,7
2,1
1,1
1,3
1,6
1,9
2,0
2,0
1,9
1,8
2,3
1,4
1,6
1,7
2,2
2,0
2,0
1,9
1,9
2,5
1,6
1,9
1,7
Anm.: For alle prisindeks gælder, at 2005=100.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
64
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0067.png
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 1c
Arbejdsmarked
2013
Niveau
Beskæftigelse
(1.000 personer)
Udførte arbejdstimer
(mio. timer)
Ledighed (pct.),
harmoniseret EU-
definition
1)
Mandeproduktivitet
(1.000 kr.)
2)
Timeproduktivitet
(kr.)
3)
Aflønning af ansatte
(mia. kr.)
4)
Aflønning pr.
beskæftiget
5)
569,5
394,5
1.023,5
398,0
2.734,3
3.947,4
-0,2
0,9
-0,3
-0,5
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2020
Årlig ændring i pct.
0,2
-0,3
0,6
0,7
0,6
0,7
0,8
0,7
1,2
1,1
0,6
0,7
7,7
1,2
0,2
1,1
1,2
7,7
-0,1
0,1
1,1
1,4
7,1
0,2
0,7
1,6
1,3
6,9
1,0
0,9
2,4
1,8
6,6
1,3
1,2
2,8
2,2
6,2
1,3
1,4
3,0
2,2
5,7
1,0
1,1
3,8
2,6
4,9
1,1
1,0
3,7
3,2
1)
Tallet svarer til den EU-harmoniserede ledighed i pct. af arbejdsstyrken, som bygger på Danmarks
Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU). Den (strukturelle) ledighed er estimeret til knap 3�½ pct. i
2015 baseret på den nationale ledighedsdefinition. Der er i de senere år øget usikkerhed om
relationen mellem den nationale og den harmoniserede ledighedsdefinition.
2)
Beregnet som realt BNP pr. beskæftiget, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.
3)
Beregnet som realt BNP pr. udført arbejdstime, hvor BNP er opgjort i kædede værdier.
4)
Opgjort i årets priser, dvs. der er tale om nominelle vækstrater i lønsummen.
5)
Opgjort som aflønning af ansatte per beskæftiget lønmodtager.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
65
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0068.png
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 1d
Sektorbalancer
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2020
Pct. af BNP
Betalingsbalancen
Heraf:
- Vare- og
tjenestebalance
- Løbende overførsler
og formueindkomster
- Kapitalposter
Privat finansiel
opsparing
Offentlig finansiel
opsparing
1)
Statistisk diskrepans
5,2
0,4
0,3
8,0
-2,0
0,0
5,1
0,9
0,0
9,9
-3,9
0,0
5,7
1,6
0,0
8,2
-0,9
0,0
5,7
1,5
0,0
8,7
-1,4
0,0
5,8
1,7
0,0
10,5
-3,0
0,0
5,0
1,6
0,0
9,0
-2,3
0,0
4,4
1,2
0,0
7,3
-1,6
0,0
3,1
0,4
0,0
3,5
0,1
0,0
5,9
6,0
7,3
7,2
7,5
6,7
5,7
3,5
Den offentlige saldo er opgjort ifølge nationalregnskabet. Den offentlige saldo i 2012 er påvirket af
den forudsatte engangsudbetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge det offentlige underskud
med godt 1 pct. af BNP.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
1)
66
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0069.png
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 2a
Offentlige finanser (EDP-form)
2013
Mia. kr.
Nettofordrings-
erhvervelse i
delsektorer
Samlet offentlig sektor
(EDP-form)
Statslig sektor
Kommunal sektor
Sociale kasser og
fonde
-15,1
-14,4
-0,4
-0,3
-1,9
-2,0
0,0
0,0
-3,8
-3,7
-0,1
0,0
-0,8
-0,8
0,0
0,0
-1,3
-1,3
0,0
0,0
-2,9
-2,9
0,0
0,0
-2,2
-2,2
0,0
0,0
-1,6
-1,6
0,0
0,0
0,1
0,1
0,0
0,0
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2020
Pct. af BNP
Offentlige finanser
(S13)
Samlede indtægter
1)
Samlede udgifter
2)
1.022,7
1.037,9
-15,1
31,9
16,7
54,3
56,3
-1,9
2,0
0,1
0,3
54,1
57,9
-3,8
1,8
-2,0
-1,1
55,0
55,9
-0,8
1,7
0,9
1,3
54,2
55,6
-1,3
1,5
0,2
1,1
51,7
54,6
-2,9
1,4
-1,5
-1,0
51,7
53,9
-2,2
1,3
-0,9
-0,8
51,5
53,1
-1,6
1,4
-0,2
-0,6
51,1
51,0
0,1
1,6
1,7
0,0
Samlet offentlig saldo
Renteudgifter
Primær saldo, EU-
definition
3)
Ekstraordinære
poster/one-off
4)
Offentlige indtægter
Samlede skatter og
afgifter
5)
Produktions- og
importskatter
Løbende indkomst- og
formueskatter
Kapitalskatter
Obligatoriske sociale
bidrag
6)
Renteindtægter mv.
Øvrige (residual)
8)
7)
907,2
312,4
590,9
3,9
14,7
28,0
72,9
1.022,8
921,9
46,9
17,0
29,7
0,3
1,0
2,1
4,3
54,3
47,9
47,4
16,9
30,4
0,2
0,9
1,8
4,0
54,1
48,4
48,8
16,8
31,8
0,2
0,8
1,5
3,9
55,0
49,6
48,4
16,7
31,4
0,3
0,8
1,1
3,9
54,2
49,3
46,0
16,7
29,1
0,2
0,8
1,0
3,9
51,7
46,8
46,1
16,9
29,0
0,2
0,8
1,0
3,8
51,7
46,9
45,9
17,0
28,6
0,2
0,8
1,1
3,7
51,5
46,6
45,6
17,2
28,1
0,2
0,8
1,2
3,6
51,1
46,3
Samlede indtægter
2)
p.m.: Skattetryk
9)
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
67
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0070.png
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 2a (fortsat)
Offentlige finanser (EDP-form)
2013
Mia. kr.
Offentlige udgifter
Lønsum og forbrug i
produktionen
- Lønsum
- Forbrug i
produktionen
Samlede sociale
overførsler
- Sociale overførsler i
naturalier
8)
- Indkomstoverførsler
Renteudgifter
Subsidier
Brutto kapital-
akkumulation
Kapitaloverførsler
Øvrige (residual)
8)
Samlede udgifter
2)
p.m.: Offentligt forbrug
519,8
338,1
181,7
355,2
27,4
327,8
31,9
48,4
43,1
11,5
27,9
1.037,9
524,5
28,2
18,5
9,8
19,0
1,5
17,4
2,0
2,6
2,2
1,2
1,1
56,3
28,4
28,3
18,3
10,0
19,2
1,5
17,7
1,8
2,6
2,6
2,2
1,3
57,9
28,5
28,0
18,2
9,8
19,1
1,5
17,6
1,7
2,6
2,3
0,6
1,5
55,9
28,2
27,8
18,1
9,8
19,1
1,5
17,7
1,5
2,6
2,3
0,8
1,4
55,6
28,1
27,6
17,9
9,7
18,9
1,5
17,5
1,4
2,6
2,1
0,7
1,3
54,6
27,9
27,4
17,7
9,7
18,5
1,4
17,1
1,3
2,5
2,0
0,8
1,3
53,9
27,6
27,2
17,5
9,7
18,1
1,4
16,8
1,4
2,5
2,0
0,7
1,2
53,1
27,3
26,4
16,9
9,5
17,0
1,3
15,6
1,6
2,3
2,0
0,6
1,1
51,0
26,5
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2020
Pct. af BNP
Anm.: Tallene er baseret på en opgørelse af de offentlige finanser på EDP-form. Den offentlige saldo i
2012 er påvirket af den forudsatte engangsudbetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge det
offentlige underskud med godt 1 pct. af BNP.
1)
Ekskl. statslige indtægter i tilknytning til bortauktionering af UMTS-licenser.
2)
Korrigeret for virkningen på rentestrømmene som følge af swap-arrangementer og nettoudgifter til
infrastrukturinvesteringer.
3)
Defineret som EDP-definition af offentlig saldo plus EDP-definition af renteudgifter.
4)
De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer
midlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, Nordsøen, nettorenter, selskabsskatter
og andre særlige poster. Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de
offentlige finanser opgjort på EDP-form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således
udgangspunkt i de offentlige finanser opgjort ifølge nationalregnskabet.
5)
Defineret som summen af produktions- og importskatter, løbende indkomst- og formueskatter samt
kapitalskatter. Indeholder med andre ord ikke obligatoriske sociale bidrag, der traditionelt indgår i
skattetrykket.
6)
Indeholder ikke frivillige og imputerede sociale bidrag, idet disse ikke indgår i skattetrykket.
7)
Indeholder renteindtægter samt udbytter og jordrente mv.
8)
Danmarks Statistik offentliggør ikke tal for alle undergrupperne
(P.11+P.12+P.131+D.39+D.7+D.9(ekskl. D.91), D.6311, D.63121, D.63131, D.29+D.4 (ekskl.
D.41)+D.5+D.7+D.9+P.52+P.53+K.2+D.8), og der udarbejdes ikke skøn i fremskrivningerne for
disse enkeltkomponenter.
9)
Defineret som summen af produktions- og importskatter (inkl. EU-ordninger), løbende indkomst-
og formueskatter, kapitalskatter og obligatoriske sociale bidrag.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
68
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0071.png
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 2b
Indtægter og udgifter ved uændret politik
2013
Mia. Kr.
Samlede indtægter ved uændret politik
Samlede udgifter ved uændret politik
1013,8
1040,2
54,6
56,0
54,0
55,3
2013
2014
2015
Pct. af BNP
51,3
54,7
51,4
54,1
51,1
53,3
2016
2017
Tabel 2c
Korrektioner til offentlig udgiftsvækst i henhold til EU's udgiftsregel
2013
Mia. Kr.
Udgifter til EU-programmer fuldt modsvaret af
indtægter fra EU-midler
Konjunkturbetingede udgifter til
arbejdsløshedsunderstøttelse
Diskretionære indtægtsforanstaltninger
Lovbestemte indtægtsforøgelser
0
21,6
9,2
0,0
0
1,2
0,5
0,0
0
1,1
-0,3
0,0
2013
2014
2015
Pct. af BNP
0
1,0
0,2
0,0
0
0,9
-0,1
0,0
0
0,9
0,0
0,0
2016
2017
Anm.: De konjunkturbetingede udgifter til ledighed består af udgifterne til a-dagpenge samt til ledige med
bistandsydelse.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
69
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0072.png
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 3
Funktionel fordeling af offentlige udgifter
COFOG
2012
Pct. af BNP
Generelle offentlige tjenester
Forsvar
Offentlig orden og sikkerhed
Økonomiske anliggender
Miljøbeskyttelse
Boliger og offentlige faciliteter
Sundhedsvæsen
Fritid, kultur og religion
Undervisning
Social beskyttelse
Samlede offentlige udgifter
1)
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
TE
8,9
1,5
1,1
3,6
0,4
0,4
8,5
1,7
7,8
25,2
59,0
7,2
1,4
1,1
3,4
0,4
0,4
8,4
1,6
7,8
25,1
56,8
2013
Anm.: Der udarbejdes ikke prognoser og fremskrivninger af den funktionelle fordeling af de offentlige
udgifter. Prognoserne og fremskrivningerne fokuserer på den realøkonomiske fordeling af de
offentlige udgifter.
1)
Korrigeret for virkningen på rentestrømmene som følge af swap-arrangementer og nettoudgifterne
til infrastrukturinvesteringer. Opgørelsen af det samlede offentlige udgiftstryk i Danmarks Statistiks
opgørelse afviger fra opgørelsen i bilagstabel 2a grundet definitoriske forskelle i opgørelsesmetode (i
tabel 2a indregnes afskrivninger i offentligt forbrug, hvilket ikke er tilfældet i Danmarks Statistiks
opgørelse).
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
70
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0073.png
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 4
Dekomponering af offentlig ØMU-gæld
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2020
Pct. af BNP
Offentlig gæld
Ændring i offentlig
gældskvote
1)
Ændring i offentlig
gæld
2)
46,4
3,6
4,4
45,4
-1,0
-0,2
44,5
-0,9
-0,1
43,2
-1,3
-0,1
44,3
1,1
2,6
43,8
-0,5
1,1
43,0
-0,8
0,9
38,8
-0,6
0,9
Bidrag til ændring i
offentlig gæld
Primær balance
3)
Renteudgifter
4)
Øvrige forhold
(residual)
5)
p.m. Implicit rente af
gæld
6)
0,1
2,0
2,3
5,1
-2,0
1,8
0,0
4,4
0,9
1,7
-2,7
4,1
0,2
1,5
-1,7
3,7
-1,5
1,4
2,6
3,6
-0,9
1,3
0,6
3,3
-0,2
1,4
-0,3
3,5
1,7
1,6
-2,4
4,3
Andre relevante
gældsbegreber
Statens konto i
Nationalbanken
Offentlig nettogæld
Nettogæld i stat og
kommuner
7)
7)
12,5
2,6
2,6
8,9
7,5
7,5
8,7
5,9
5,8
7,5
7,2
7,1
6,6
9,9
9,9
-
11,7
11,6
-
12,7
12,7
-
12,4
12,3
Anm.: Den offentlige saldo i 2012 og gælden fra 2012 og frem er påvirket af den forudsatte
engangsudbetaling af efterlønsbidrag på godt 1 pct. af BNP.
1)
Ændringen i gældskvoten er defineret som Gt/BNPt – Gt-1/BNPt-1, hvor G angiver den offentlige
gæld målt i kroner.
2)
Ændringen i gælden er defineret som Gt/BNPt– Gt-1/BNPt, hvor G angiver den offentlige gæld
målt i kroner.
3)
Som defineret i tabel 2a.
4)
Som defineret i tabel 2a.
5)
Der foreligger pt. ikke oplysninger, der muliggør en opdeling på undergrupper.
6)
Approksimeret ved renteudgifter divideret med den offentlige gæld i det foregående år.
7)
I opgørelsen af den offentlige nettogæld og nettogælden i stat og kommuner fratrækkes ud over
statens indestående likvider i Nationalbanken også statens øvrige aktiver.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
71
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0074.png
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 5
Konjunkturrensning af offentlig saldo
2011
2012
2013
2014
Pct.
Real BNP-vækst
1,1
-0,4
0,4
1,6
Pct. af BNP
Offentlig saldo
Renteudgifter
1)
Ekstraordinære
poster/one-off
2)
-2,0
2,0
0,3
-3,9
1,8
-1,1
-0,9
1,7
1,3
-1,4
1,5
1,1
Pct.
Potentiel BNP-vækst
3)
2015
2016
2017
2020
1,9
2,1
2,2
1,7
-3,0
1,4
-1,0
-2,3
1,3
-0,8
-1,6
1,4
-0,6
0,1
1,6
0,0
1,1
0,5
0,6
1,2
Pct.-point
1,4
1,7
1,6
1,7
Heraf bidrag fra:
- Beskæftigelse
- Heraf arbejdsstyrke
- Kapitalapparat
- Totalfaktor-
produktivitet
0,4
0,2
0,0
0,7
0,2
0,3
0,0
0,3
0,3
0,4
0,1
0,2
0,3
0,2
0,2
0,7
Pct. af BNP
Output gab
Konjunkturbidrag
4)
Strukturel saldo
5)
Primær strukturel
saldo
5)
-1,8
-1,5
-0,9
-0,5
-2,7
-2,0
-0,8
-0,3
-2,8
-2,1
-0,1
0,4
-2,5
-1,9
-0,6
-0,1
-2,0
-1,6
-0,4
0,1
-1,5
-1,2
-0,3
0,2
-1,0
-0,8
-0,2
0,3
0,0
0,0
0,1
0,6
0,2
0,1
0,2
1,0
0,2
0,2
0,7
0,8
0,3
0,3
0,7
0,6
0,4
0,4
0,9
0,5
Anm.: Den faktiske offentlige saldo i 2012 er påvirket af den forudsatte engangsudbetaling af
efterlønsbidrag, som skønnes at øge det offentlige underskud med godt 1 pct. af BNP.
1)
Som defineret i tabel 2.
2)
De ekstraordinære poster er baseret på beregningen af den strukturelle saldo og inkluderer
midlertidige udsving i provenuerne fra pensionsafkastskatten, registreringsafgiften, Nordsøen,
nettorenter, selskabsskatter og andre særlige poster.
3)
Inkl. et bidrag fra reale indirekte afgifter, der fx i 2009 isoleret set reducerede BNP-væksten med 0,6
pct.-point i forhold til BVT-væksten.
4)
Konjunkturbidraget er beregnet på baggrund af et konjunkturgab der er sammenvejet af outputgab
og beskæftigelsesgab.
5)
Der foreligger ikke beregninger af den strukturelle saldo, der tager afsæt i de offentlige finanser
opgjort på EDP-form. Beregningerne af den strukturelle saldo tager således udgangspunkt i de
offentlige finanser opgjort ifølge nationalregnskabet. Den primære strukturelle saldo tager endvidere
udgangspunkt i en faktisk primær saldo defineret ud fra nettorenteudgifterne og ikke
bruttorenteudgifterne.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
72
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0075.png
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 6
Ændringer i forhold til Konvergensprogram 2013
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2020
Årlig ændring i pct.
Real BNP-vækst
KP13
KP14
Ændring
1,1
1,1
0,0
-0,5
-0,4
0,1
0,7
0,4
-0,3
1,6
1,6
0,0
Pct. af BNP
Outputgab
(pct. af BVT)
KP13
KP14
Ændring
-1,8
-1,8
0,0
-2,8
-2,7
0,1
-3,0
-2,8
0,2
-2,5
-2,5
0,0
-2,0
-2,0
0,0
-1,4
-1,5
-0,1
-0,8
-1,0
-0,2
0,0
0,0
0,0
1,7
1,9
0,1
2,4
2,1
-0,3
2,2
2,2
0,0
1,7
1,7
0,0
Offentlig saldo
1)
KP13
KP14
Ændring
-2,0
-2,0
-0,1
-4,1
-3,9
0,2
-1,7
-0,9
0,7
-1,8
-1,4
0,4
-2,9
-3,0
-0,1
-2,1
-2,3
-0,2
-1,6
-1,6
0,0
0,0
0,1
0,0
Offentlig ØMU-gæld
KP13
KP14
Ændring
46,4
46,4
0,0
45,7
45,4
-0,4
44,0
44,5
0,5
42,4
43,2
0,8
43,5
44,3
0,8
43,8
43,8
0,1
43,9
43,0
-0,9
40,3
38,8
-1,4
Anm.: Den offentlige saldo i 2012 og gælden fra 2012 og frem er påvirket af den forudsatte
engangsudbetaling af efterlønsbidrag, som skønnes at øge det offentlige underskud med godt 1 pct.
af BNP.
Kilde: Egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
73
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0076.png
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 7
Offentlige finansers langsigtede holdbarhed
2000
2005
2010
2020
2030
2050
2060
2070
Pct. af BNP
Samlede udgifter
Heraf:
- Alders-relaterede
udgifter
- Offentlige pensioner
- Efterløn, folke- og
tjenestemandspension
- Førtidspension
- Offentligt betalte
arbejdsmarkedspension
er
- Udgifter til
sundhedsvæsen
1)
- Udgifter til
ældrepleje
1)
- Udgifter til uddannelse
- Øvrige alders-
relaterede udgifter
- Renteudgifter
Samlede indtægter
Heraf:
- Renteindtægter
2)
- Provenu fra
nettopensionsudbetalin
ger
Pensionsformue i alt
- Sociale kasser og
fondes formue
2,2
2,2
2,1
1,2
1,3
1,3
1,3
1,3
27,2
9,4
7,0
2,4
28,3
9,4
7,3
2,2
31,8
10,2
7,9
2,3
29,3
9,5
7,5
1,9
29,8
9,2
7,2
2,0
29,6
8,1
5,9
2,2
28,5
7,5
5,2
2,3
28,4
7,5
5,1
2,4
53,1
51,9
56,3
51,0
51,8
52,5
51,4
51,2
-
4,8
1,9
6,0
5,1
4,3
55,3
-
5,3
2,0
6,1
5,4
2,6
56,9
-
6,3
2,3
6,7
6,4
2,1
53,6
-
6,0
2,3
6,1
5,5
1,6
51,1
-
6,3
2,8
5,8
5,7
1,9
51,2
-
6,3
3,6
6,0
5,6
2,6
50,9
-
6,1
3,6
5,7
5,5
2,7
50,3
-
6,1
3,5
5,8
5,5
2,7
50,3
-0,6
105,2
1,1
-1,1
128,8
0,0
-0,8
143,3
0,0
0,4
158,1
-0,1
0,3
163,7
0,0
0,8
167,4
0,0
0,6
165,7
0,0
0,6
168,7
0,1
74
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0077.png
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 7 (fortsat)
Offentlige finansers langsigtede holdbarhed
2000
2005
2010
2020
Pct.
Antagelser
Vækst i arbejds-
produktivitet
Real BNP-vækst
3)
Erhvervsfrekvens,
mænd (20-64 år)
Erhvervsfrekvens,
kvinder (20-64 år)
Erhvervsfrekvens, i alt
(20-64 år)
Ledighed
4)
(national definition)
Strukturel ledighed
(national definition)
Befolkningen over 65 år
(1.000 pers.)
3,7
3,5
83,5
73,3
78,5
7,1
5,9
791,1
0,4
2,4
83,0
73,8
78,5
6,6
4,6
817,8
3,8
1,4
80,1
73,0
76,6
6,0
3,3
918,3
1,1
1,7
82,8
76,7
79,7
3,8
3,2
1165
1,3
1,6
83,4
77,4
80,4
3,7
3,2
1371
1,2
1,9
83,8
78,0
80,9
3,7
3,2
1506
1,0
1,5
84,0
78,0
81,0
3,8
3,2
1543
0,9
1,4
84,1
78,3
81,2
3,8
3,2
1634
2030
2050
2060
2070
Anm.:
1)
2)
3)
Opgjort efter nationalregnskabets principper, dvs. ikke på EDP-basis.
Udgifterne til plejehjem indgår i ældrepleje frem for i sundhed.
Indeholder offentlige indtægter fra renter og udbytter.
BNP-væksten er i nogle år efter 2025 påvirket af reguleringen af efterløns- og folkepensionsalderen i
takt med levetiden.
4)
Bruttoledighed.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
75
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1359365_0078.png
Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”
Tabel 7a
Eventualforpligtelser
2013
Pct. af BNP
Offentlige garantier
- af hvilke: tilknyttet den finansielle sektor
12,9
0,5
-
-
2014
Anm: Indeholder ikke indskydergaranti. Offentlige garantier består af statsforskrivninger, garantier
vedrørende lån samt andre garantier. Garantier tilknyttet den finansielle sektor er Finansiel Stabilitet
A/S.
Kilde: Statsregnskab for finansåret 2013.
Tabel 8
Grundlæggende forudsætninger
2011
Kort rente
(årsgennemsnit)
Lang rente
(årsgennemsnit)
Valutakurs USD/EUR
(årsgennemsnit)
Effektiv kronekurs
(1980=100)
BNP-vækst, verden
ekskl. EU
1)
BNP-vækst, EU
1)
Eksportmarkedsvækst
2)
Importvækst, verden
ekskl. EU
Oliepris (Brent,
USD/tønde)
1,4
2,7
139
104
2,9
2,4
7,0
5,5
109,8
2012
0,6
1,4
129
101
3,2
0,1
-2,1
6,1
111,7
2013
0,3
1,8
133
102
2,3
0,3
-2,0
4,3
110
2014
0,3
2,1
134
103
3,0
1,9
5,5
5,8
108
2015
0,6
2,6
134
103
3,8
2,3
6,5
7,4
113
2016
1,3
3,1
136
103
3,7
2,7
12,1
7,1
119
2017
2,1
3,7
136
103
3,5
2,6
11,2
6,8
124
2020
3,8
4,8
137
103
3,1
2,3
3,2
6,0
139
Anm.:
1)
Handelsvægtet BNP-vækst
2)
Omfatter OECD-lande samt vækstøkonomierne Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika, Tyrkiet,
Indonesien og Mexico.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
76
Danmarks Konvergensprogram 2014
·
April 2014
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
 
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Konvergensprogram
Danmark 2014
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen
2013/2014 : 15
Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til
Økonomi- og Indenrigsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
E-mail: [email protected]
Tlf. : 72 28 24 00
Elektronisk publikation
978-87-92985-95-8
Design af omslag
e-Types & e-Types Daily
Web
Publikationen kan hentes på
www.oim.dk